Forsvarsakademiet Stabskursus

Transkript

1 Forsvarsakademiet Stabskursus Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer? En undersøgelse af Filippinernes, Kinas og Malaysias adfærd, handelsforventninger og brug af det militære instrument omkring Spratlyøerne i Det Sydkinesiske Hav ved hjælp af Dale C. Copeland s teori om handelsforventninger. Lars H. Ehrensvärd Jensen Syndikat Douhet Maj 2011

2 Abstract Due to population and consumption growths, the world is likely to observe increasing levels of conflicts over steadily decreasing resources as globalization continues to intensify trade competition. Various theorists has tried to explain the dichotomy between cooperation among states and a free for all struggle, in which states fight for their selfish interests. The weaknesses in the explanatory power of liberalist and realist theories led Dale C. Copeland to suggest the theory of trade expectations, thus introducing a new dynamic variable, trade expectations, to bridge the gaps within and between current approaches. The core of this theory is that a state s decision for war or peace is driven by considerations about benefits of trade and costs of severed trade, plus expectations of future trade. High dependence and pessimistic expectations for future trade are likely to encourage the state to war. High dependence and optimistic expectations for future trade are likely to encourage the state to stay at peace. This study analyzes the conflicts between the Philippines, China, and Malaysia in the Southern China Sea, , by means of this theory. The analysis finds good coherence between theoretical and empirical conclusions, thus making this theory a valuable tool for understanding future resource conflicts. 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract...2 Resume...5 Kapitel 1. Problemfelt. Empiri, teori og metodeovervejelser...7 Kapitlets metodik...7 Problemformulering...7 Problemfeltet...7 Empiriovervejelser...9 Teoriovervejelser...10 Metodeovervejelser...12 Sammenfatning...14 Kapitel 2. Teorien om handelsforventninger. Redegørelse og operationalisering...15 Kapitlets metodik...15 Teorien om handelsforventninger...15 Undersøgelsens empiriske rum...20 Operationalisering...21 Militære kapaciteter...21 Økonomisk udvikling og dependenser...21 Reduktion af dependens...22 Sammenfatning...22 Kapitel 3. Analyse...23 Kapitlets metodik...23 Ressourcer og søveje omkring Spratlyøerne...23 Filippinerne...26 Filippinernes brug af det militære instrument...26 Filippinernes militærudgifter...27 Filippinernes handel...28 Filippinernes dependens og de forventede ressourcer ved Spratlyøerne...30 Sammenfatning om Filippinerne...32 Kina

4 Kinas brug af det militære instrument...33 Kinas militærudgifter...34 Kinas handel...35 Kina dependens og de forventede ressourcer ved Spratlyøerne...38 Sammenfatning om Kina...38 Malaysia...39 Malaysias brug af det militære instrument...39 Malaysias militærudgifter...40 Malaysias handel...41 Malaysias dependens og de forventede ressourcer ved Spratlyøerne...42 Sammenfatning om Malaysia...43 Kapitel 4. Konklusion...45 Kapitlets metodik...45 Problemformulering...45 Teoretisk grundlag og operationalisering...45 Sammenfatning af analysen...45 Konklusion...47 Kapitel 5. Perspektivering...48 Kapitlets metodik...48 Perspektiver for yderligere forskning...48 Perspektiver for Arktis...49 Bibliografi

5 Resume Undersøgelsen finder sin motivation i de sandsynlige konflikter om ressourcer i fremtiden, hvor stigende befolkningstal udtømmer klodens ressourcer. Undersøgelsen analyserer sammenhængen mellem økonomisk interdependens og brug af militære instrumenter for landene Filippinerne, Kina og Malaysia. Analyseredskabet er Dale C. Copeland s teori om handelsforventninger. Copeland s rationale for teorien er, at eksisterende teorier, liberalismen og realismen, på afgørende områder har store svagheder. Copeland s hovedanke mod disse teorier er, at de er statiske og ikke dynamiske i deres behandling af et dynamisk problemkompleks, og at de uddrager forudsigelser ud fra øjebliksbilleder af niveauet af interdependens. For at skabe en bro mellem liberalismens og realismen svagheder, udvikler Copeland den dynamiske variabel, handelsforventninger. Omdrejningspunktet i teorien om handelsforventninger er den enkelte stats bekymring for sin egen afhængighed. Som led i denne bekymring overvejer og beslutter en stat sin adfærd ud fra en beregning eller blot en opfattelse af mulige gevinster fra handel og omkostninger ved begrænsninger i handel plus forventninger til fremtidig handel. Hvis en stat har en opfattelse af høj dependens og pessimistiske forventninger til fremtidig handel, hvilket skaber lav eller negativ forventet værdi af handlen, vil denne stat have en stor tilbøjelighed til at vælge krig. Hvis en stat har en opfattelse af høj dependens og optimistiske forventninger til fremtidig handel, hvilket skaber høj forventet værdi af handlen, vil denne stat have en mindre tilbøjelighed til at vælge krig. Den empiriske analyse af Filippinerne viser, at landet kan have haft faldende eller pessimistiske handelsforventninger i hele perioden Filippinerne har haft en svag økonomisk udvikling og er stærkt afhængig af sin udenrigshandel og af udenlandsk olieimport. Filippinerne er ligeledes stærkt afhængig af voksende proteintilførsler til dets hurtigt voksende befolkning. Området omkring Spratlyøerne er Filippinernes eneste mulighed at reducere sin olieafhængighed af udlandet og skaffe mad til befolkningen. Dog har Spratlyøerne som søvej ikke haft den store betydning for Filippinerne. Filippinernes høje dependens og sandsynlige pessimistiske handelsforventninger forklarer dets aggressive forsøg på at skaffe sig adgang til de forventede ressourcer omkring Spratlyøerne. Meget tyder på, at Kinas stærkt stigende dependens og optimistiske handelsforventninger har reduceret viljen til at bruge det militære instrument. Forventningen om at erobre store ressourcer til dækning af egne behov, synes ikke at rumme megen logik. Dertil er Kinas behov alt for store. Kina var længe meget tilbageholdende med at bruge militære midler. Da Kina så to fjendtligt indstillede lande, Vietnam og Filippinerne, besætte øer, som kan opfattes som en afskæring af Kinas afgørende søveje mod vest, kan dette have medført sænkede eller pessimistiske handelsforventninger for Kina og derved have tvunget landet til at bruge det militære instrument. 5

6 Malaysia har vist sig relativt tilbageholdende med sin brug af det militære instrument. Malaysias beherskede besættelse af Spratlyøer kan forklares med, at landet trods alt ikke stiltiende kunne se på, at Vietnam og Filippinerne gjorde krav på territorium som ligger nær ved Malaysia. Landet har haft god grund til at have haft optimistiske handelsforventninger som følge af meget høj vækst i hele perioden, hvilket yderligere styrker forklaringen på dets beherskede anvendelse af det militære instrument. Malaysia har været stærkt dependent i sin handel med udlandet og landet kunne tabe stort på en krig. Den overordnede konklusion er, at de tre valgte lande alle har ageret på en måde, som kan forklares med Copeland s teori om handelsforventninger og der har der været god overensstemmelse med teorien. Det militære instruments rolle kan ses som et element i en mekanisme, hvor en stat kan balancere handelsforventninger med brug af militære midler. Ved optimistiske handelsforventninger kan staten fravælge at bruge det militære instrument for at bibeholde handlen intakt og stigende. Ved pessimistiske handelsforventninger kan staten vælge at bruge det militære instrument for at kompensere for den manglende handel ved at tilegne sig ressourcer gennem fysisk besættelse. Konklusionens validitet kræver et forbehold. En svaghed i teorien er, at variablen, handelsforventninger, ikke findes empirisk dokumenteret. Specialet foreslår yderligere forskning for at dokumentere den sandsynlige korrelation mellem historiske økonomiske data og handelsforventninger. Teorien bør endvidere moderniseres til at rumme en bredere anvendelse af det militære instrument end krig. Den bør også tilpasses de adfærds og kontekstforandrende strategier, som mange aktører forfølger. Med en sådan justering vil teorien om handelsforventninger være velegnet til at forstå fremtidens mulige ressourcekonflikter, for eksempel omkring Arktis. 6

7 Kapitel 1 Problemfelt Empiri, teori og metodeovervejelser Kapitlets metodik Jeg indleder kapitlet med at angive min konkrete problemformulering. Dernæst redegør jeg for det problemfelt, som motiverer mig til den samlede undersøgelse. På baggrund af problemfeltsanalysen går jeg videre med at overveje og udvælge hvilken en empiri, som er velegnet til mit formål. Herefter overvejer og udvælger jeg mine analyseredskaber i form af en konkret teori og overvejer min undersøgelsesmetode. Til slut sammenfatter jeg problemformulering og undersøgelsesmetode. Problemformulering Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer? En undersøgelse af Filippinernes, Kinas og Malaysias adfærd, handelsforventninger og brug af det militære instrument omkring Spratlyøerne i Det Sydkinesiske Hav ved hjælp af Dale C. Copeland s teori om handelsforventninger. Problemfeltet Naturressourcekonflikter er ikke noget nyt fænomen i menneskehedens historie. De demokratiske græske bystater kæmpede om høsten på markerne mellem bystaterne, jøderne kæmpede med filistrene om den frodige jord i Kanaans land og den europæiske kolonisering af Afrika og Amerika medførte adskillige væbnede konflikter om ressourcer. I det nyeste militære strategidokument påpeger den amerikanske forsvarschef admiral Mike M. Mullen, at..the persistent challenge of resource scarcity may overlap with territorial disputes. Parallelt med denne risikovurdering fastslår admiral Mullen, at A prosperous and interconnected world requires a stable and secure environment, the absence of territorial aggression or conflict between states, and reliable access to resources and cyberspace for stable markets. 1 Mullen adresserer her to vigtige og ofte modsatvirkende faktorer i det internationale system; ressourcemangel, som ofte falder sammen med grænsedragningsproblematikker, og behovet for stabil adgang til ressourcer. I 2011 overstiger jordens befolkningstal 7 mia. mennesker og det vurderes i 2050 at nå ca. 9,4 mia. 2 Denne befolkningsvækst vil sandsynligvis skærpe rivaliseringen om jordens begrænsede ressourcer, såvel de ikke fornybare ressourcer (mineraler, olie og gasforekomster), som de fornybare ressourcer såsom havbaserede proteinkilder. 3 1 US Joint Chiefs of Staff, The National Military Strategy of the United States of America (8. Februar 2011), 02/ _2011_NMS_ _08_FEB_2011.pdf, p. 3 og p. 8 2 Population Reference Bureau, 2010 World Population Data Sheet (2010). 3 Steen Nordstrøm (2005), Væbnet konflikt over naturressourcer: en typologi, i Den Ny Verden, København, DIIS book, p. 69 og 72 ff. Se også Steen Nordstrøm (2006), Krige om olie og andre naturressourcer et sandsynligt 7

8 Det kan umiddelbart forekomme temmelig usandsynligt, at en stat som Danmark skulle gå i krig for at sikre sig ressourcer. Danmark synes gennem sin stærke forankring i FN charteret, EU traktaten og NATO medlemsskabet i mange henseender at være udelukket fra at søge militære løsninger i ressourcekonflikter. Og dog: Ved forsvarsforliget i sås en øget dansk militær fokusering på eventuelle fremtidige sikkerhedsproblemer i Arktis. Årsagen til denne styrkelse ses i følgende citat: Samtidig forventes de arktiske områder at få stigende international betydning. Afsmeltning af polariskappen som følge af den globale opvarmning vil åbne nye muligheder for råstofudvinding og åbning af nye sejlruter. 4 Den stigende aktivitet vil forandre regionens geostrategiske betydning og vil derfor på sigt medføre flere udfordringer for dansk forsvar. 5 Alene det faktum, at Danmark gennem forliget har besluttet at styrke evnen til militær indsats i Arktis, peger på, at det militære instrument forventes at kunne spille en rolle, hvis vi får et isfrit Arktis i fremtiden. Ellers kan meningen med opprioriteringen være svær at se. Forligsteksten peger klart på territoriale årsager til opprioriteringen: nemlig nye muligheder for råstofudvinding og åbning af nye sejlruter. Dog savner man fiskeriressourcerne i denne tekst; Søværnet har allerede en betydelig opgave med fiskerikontrol og opgaven vil næppe mindskes i takt med, at et isfrit hav åbner nye fiskeområder og flytter fiskebestande. Der foreligger imidlertid kun en begrænset mængde brugbar empiri om anvendelse af det militære instrument i Arktis, som kunne give belæg for en holdbar undersøgelse. 6 Indtil videre synes de fleste aktører at forholde sig afventende og sikre sig en gunstig position i forhold til en fremtidig grænsedragning vedrørende forventede råstofressourcer og isfrie besejlingsforhold. Det vil være vanskeligt at analysere Arktisproblematikken i sig selv, fordi enhver fremtidsrettet konklusion (på grund af den manglende specifikke empiri) vil blive spekulativ og ringe dokumenteret. Den mulige anvendelse af det militære instrument i Arktis motiverer min undersøgelsen og sætter dens perspektiv, men Arktis er ikke mit objekt. Jeg undersøger i stedet en anden konflikt, som er grundigt empirisk belyst, og tager først Arktisspørgsmålet op igen under perspektiveringen. Jeg understreger dog, at jeg vælger begrænsninger og perspektiv i denne volumenmæssige begrænsede undersøgelse ud fra forhold som umiddelbart genfindes i Arktis. Dette vil sige, at faktorerne olie, gas og fiskeressourcer, samt søveje, skal være til stede. Brugen af militære midler i dette område af det sikkerhedspolitiske kontinuum handler ikke direkte om statens overlevelse. Det drejer sig ofte om at få kontrol over noget, som man forventer vil give værdi. I mange ressourcekonflikter er ressourcen end ikke fundet endnu; i Arktis ved man ikke om der overhovedet er ressourcer, endsige om Arktis bliver isfrit. Man rivaliserer således på baggrund af en forventfremtidsscenarium?, i Det 21. århundredes trusler, redigeret af Bertel Heurlin og Steen Rynning, København, DIIS book, ( p. 106 og 108 ff. 4 Det vurderes, at omkring 20 % af jordens reserver af kulbrinter ligger i Arktis. Se United States Geological Survey (2008), pdf. 5 Folketinget, Aftale om Forsvaret af 24. juni 2009, p Der har været enkeltepisoder, f.eks. omkring Hans Ø i perioden , hvor der har været ført signalpolitik med militære midler mellem Danmark og Canada. Der har også en episode, hvor Rusland påstod at have plantet et flag på havbunden ved Nordpolen med en miniubåd. Dette viste dog at være et falsum. 8

9 ning. Ud fra en risiko /gevinstafvejning vil de færreste rationelle stater sætte deres overlevelse på spil på basis af en forventning. Dette peger på, at de militære midler i sådanne konflikter skal indgå i et betydeligt mere komplekst spil end egentlig krig. Jeg fortolker følgelig begrebet det militære instrument betydeligt bredere end det traditionelle begreb krig. Rivalisering om adgangen til (økonomisk betydende) naturressourcer repræsenterer en indirekte tilgang til realismeteoriernes magtanvendelsesbegreb, som fokuserer på staten sikkerhed som den altoverskyggende faktor. Det er naturligt at inddrage økonomiske aspekter i analysen udover den strukturelle realismes traditionelle mekaniske billardkugle tilgang. Altså en betydeligt bredere forståelse af det militære instrument end som blot værende et middel til ødelæggelse af andre staters kapaciteter ved krig. I min forståelse kan det militære instrument således også anvendes som et værktøj i den internationale økonomiske politik. 7 Empiriovervejelser Det vil være relevant at finde et problemkompleks, hvor det militære instrument har været anvendt i konflikter om ressourcer og grænsedragninger, uden at aktørerne er endt i en ødelæggende krig (endnu). Et sådant kompleks findes i Det Sydkinesiske Hav, hvor grænsedragningsproblematikker har været i spil i en årrække. Hér har ressourceovervejelser været centrale faktorer i relation til mulige kulbrinteressourcer, til fiskerirettigheder og til kontrol med besejlingsforhold. Disse faktorer kan som førnævnt genkendes i Arktis. Desuden er der her tale om sammenhængende, suveræne stater, som er anerkendt i det internationale samfund og der eksisterer en anerkendt implementeringsstruktur, Association of Southeast Asian Nations (ASEAN), som burde være konfliktdæmpende. Afrika rummer også en del ressourcekonflikter, men her gør Failed state problematikken det vanskeligt at uddrage universelle konklusioner. Jeg analyserer følgeligt dynamikkerne omkring det militære instruments rolle i grænsedragningskonflikter i Det Sydkinesiske Hav. Jeg anvender begrebet grænsedragningskonflikt synonymt med begrebet ressourcekonflikt. Det er den territorielle suverænitetsfaktor, som er vigtig. Besiddelsen af territoriet garanterer adgangen til den efterstræbte ressource. Der hersker et antal sådanne konflikter i Det Sydkinesiske Hav mellem Folkerepublikken Kina, Vietnam, Malaysia, Philippinerne, Brunei og Taiwan. Jeg vælger Filippinerne, Malaysia og Kina af følgende grunde. Filippinerne var det første land, som brugte militær omkring Spratlyøerne, og det har været det land, som mest ihærdigt har brugt militære midler. Malaysia har været det mest afdæmpede land, men det har dog besat tre øer i Spratlyøerne, nærmest sin egen kyst. Kina er interessant, fordi dets størrelse i sig selv gør, at de forventede ressourcer omkring Spratlyøerne er mindre betydningsfulde, end de er for de øvrige aktører. Af disse lande er Malaysia det land som konstitutionelt ligger nærmest på sammenlignelige Aktører i Arktis (f.eks. Danmark, Norge eller Island). Malaysia er et konstitutionelt monarki, det har været demokratisk siden 1957 og i det lange perspektiv har det været politisk stabilt. 8 Filippinerne er nok et demokratisk land med en USA inspireret konstitution, men landet er temmelig ustabilt med talrige løsrivel 7 Operationelt kan det militære instrument bruges til fysisk (magt)projektion, til påvirkning af perceptionen hos nøgleaktører (trussel om brug) eller ultimativt til fysisk ødelæggelse af en modstander. 8 Se Udenrigsministeriets hjemmeside: se Malaysia. 9

10 sesbevægelser og ekstremistiske islamistgrupper. 9 Kina ligger langt fra et demokratisk ideal, men landet er nødvendigt i undersøgelsen på grund af dets størrelse og evne til at udøve hegemoni. Jeg fravælger Taiwan fordi det er atypisk som international aktør på grund af stormagten Kina, som betragter Taiwan som dets retmæssige ejendom. De to sidste aktører i Det Sydkinesiske Hav er Vietnam og Brunei. Jeg fravælger begge. De er udemokratiske diktaturer, hvis handlinger kan være styret af ideologiske eller personlige forhold. 10 Teoriovervejelser En ressourcekonflikt handler i sit væsen om økonomi. Det medfører, at en aktør må veje mulighederne for at opnå økonomisk gevinst ved samarbejde op mod mulighederne ved at besætte ressourcen militært, hvis aktøren vurderer, at det giver større økonomisk gevinst at gå alene. Heroverfor står risikoen for at miste hele ressourcen, hvis brug af militære midler medfører en krig og successivt tab af ressourcen ultimativt aktørens overlevelse. Derved glider de økonomiske elementer over i de aspekter af magt og overlevelse, som realismen fokuserer på. Undersøgelsen har to umiddelbare yderpunkter: Aktøren kan vælge samarbejde ud fra en liberalistisk tilgang, hvor alle bliver rigere gennem orden og samarbejde (et plussumsspil) eller aktøren kan vælge enegang ud fra en realisttilgang hvor den enes gevinst er den andens tab (et nulsumsspil). Dette kontinuum spænder overordentligt bredt og rummer mange variationer. Centralt i ressourcekonflikter ses det ofte, at aktøren ikke besidder ressourcen (endnu) og ofte kender aktøren slet ikke ressourcens reelle værdi. Særligt vedrørende olie og gasforekomster rivaliseres der ikke sjældent om områder, hvori aktørerne tror, at der findes kulbrinter, skønt området endnu ikke er succesfuldt efterforsket. Man rivaliserer følgeligt på forventningen om der overhovedet findes kulbrinter og ud fra gisningen om den forventede fremtidige værdi af et eventuelt fund. Overfor nulsums tilgangen, hvorunder en aktør rager til sig på andres bekostning, står den liberalistiske tanke. Selvom liberalismen deler opfattelsen med realismen, at det internationale systems opbygning er anarkisk, er dens forslag til løsning væsensforskellig. Liberalismen betragter orden og samarbejde som den væsentligste kilde til sikkerhed, idet uhæmmet rivalisering i liberalismens øjne er skadelig for alles økonomiske fremgang. Nu er liberalismen snarere en politisk filosofi fremfor en egentlig teori, som jeg kan anvende som konkret analyseværktøj. Liberalismen hævder det centrale synspunkt, at interdependens mindsker risikoen for krig. Dette kerneelement i min undersøgelse er ankerpunktet i den teori, som Dale C. Copeland har fremsat om økonomisk interdependens og krig. 11 Netop vedrørende interdependens, så anskuer realismen og liberalismen denne faktor diametralt modsat. Realisterne mener, at interdependens øger sand 9 Ibid., se Filippinerne. 10 Ibid., se Vietnam og Brunei. 11 Dale C. Copeland (1996), Economic Interdependence and War, International Security, Vol. 20, No. 4, pp

11 synligheden for krig, fordi den forøger statens sårbarhed, mens liberalisterne mener det stik modsatte. 12 Copeland formulerer derfor sin teori teorien om handelsforventninger for at dække gabet mellem realismens og liberalismens mangelfulde forklaringer på dette centrale teoriområde. Teorien introducerer en ny kausal variabel, nemlig handelsforventninger, som beskriver den samlede forventede værdi af en handelsmulighed, hvis en stat giver afkald på brug af det militære instrument. Variablen, handelsforventninger, giver en stat en dynamisk manøvremulighed mellem at vælge eller fravælge det militære instrument i forhold til både realismens og liberalismens statiske betragtning vedrørende interdependens. 13 Interdependens kan fremme freden, men kun så længe, at staten forventer et højt handelsniveau i en overskuelig fremtid. Hvis en meget interdependent stat forventer alvorlige begrænsninger i økonomien, vil der være høj grad af sandsynlighed for, at en sådan stat vælger det militære instrument på grund af frygten for at tabe sin velstand og dermed langsigtede sikkerhed. Denne variabel kan følgelig være et af de helt centrale elementer i min undersøgelse, for den berører selve vendepunktet mellem valg og fravalg mekanismen i ressourcekonflikter. Omkring vendepunktet er det afvejningen af forventning om gevinst (fremtidig handel), som dynamisk skal afbalanceres med risikoen for at miste adgangen til ressourcen. En stat kan således opfatte sig tvunget til at vælge det militære instrument, hvis den forventer, at andre i fremtiden vil afskære den fra fremtidig handel. Jeg ser teorien om handelsforventninger som det primære værktøj til min analyse af det militære instruments rolle i konflikter om grænsedragninger om naturressourcer i Det Sydkinesiske Hav. Der er to forhold i min teoriovervejelse som kræver en særskilt kommentar. Copeland s begreb forventninger kan genkendes i Alexander Wendts konstruktivistiske begreb perception, som vedrører opbygning af identiteter hos interagerende parter. 14 Det kan undre, at Copeland helt omgår Wendt i sin teoriopbygning, idet begrebet forventning i høj grad har med identitetsopbygning og gensidig perception at gøre. 15 Jeg opfatter dog ikke dette som en svaghed, der gør Copeland s teori uanvendelig, men blot som en mindre væsentlig ufuldstændighed. Jeg kunne således have overvejet at inddrage konstruktivismen, men vælger denne løsning fra, idet det kunne fordre en udredning af selve statsbegrebet og de involverede beslutningstagere. Dette er umuligt indenfor den givne ramme her. Med den valgte forventningsteori ser jeg mig i stand til at analysere hvordan mekanikken mellem brug af det militære instrument og handelsforventninger fungerer. Det dækker min problemformulering. Jeg definerer herefter, hvorledes jeg anvender begrebet stat. I de såkaldte nye krige anvendes Clausewitz ideligt citerede sentens krig er blot en fortsættelse af politikken med andre midler i nogle sammenhænge på en ny måde: At krig er en fortsættelse af økonomien med andre midler. 16 Omend 12 Kenneth N. Waltz (2008), Realism and International Politics, New York, Routledge, p. 152 ff. Se også Robert O. Keohane & Joseph S. Nye (1989), Power and interdependency, Glenview Illinois, Scott & Foresman, p. 255 f. 13 Copeland (1996), p. 6 f. 14 Alexander Wendt (1992), Anarchy is what states make of it: The social construction of power politics, International Organization 46, p. 397 ff. 15 Se også Alexander Wendt (1999), Social Theory of International Politics, Cambridge, Cambridge University Press. 16 David Keen (2000), Incentives and Disincentives for Violence, i Europe's New Nationalism. Edited by Caplan, R; Feiffer, J, Oxford, Oxford University Press, p

12 sådanne betragtninger kan rumme en kerne af sandhed, er de overvejende kun valide i tilfælde af states with qualifiers as quasi, failed, weak, or rogue underlining their incapacity to control private actors and the market force on their territories. 17 Med motiveringen for min analyse fundet i Arktis problematikken, er de nye kriges særegenheder ikke relevante. Der kan selvfølgelig findes enkelte sammenfald, for eksempel forsøg på binding af kollektiv identitet til territoriet. 18 Selvom dette fænomen ofte ses i ressourcekonflikter, også i Det Sydkinesiske Hav, er det mindre relevant i et Arktisperspektiv. I Arktis er der for alle aktørers vedkommende tale om tidligere kolonimagter, som har overtaget suveræniteten fra de oprindelige Inuitbefolkninger. 19 Inuitter har aldrig opereret med noget territorialt statsbegreb. Endeligt er alle aktører i Arktis anerkendte af FN og (stort set) loyale mod FN charteret og alle, undtagen Rusland, er medlemmer af NATO. Dette medfører, at jeg kan indsnævre min undersøgelse til et klassisk scenarium mellem suveræne og stabile stater, som er institutionelt indbundne i adfærdsregulerende institutioner. I min undersøgelse skal begrebet stat opfattes som det klassiske statsbegreb, således som det har været forstået fra Den Westfalske Fred frem til FN charterets definition. 20 Her til sidst i min teoriovervejelse vil jeg kort kommentere Københavnerskolens sikkerhedsliggørelsesbegrebs relevans i undersøgelse af ressourcekonflikter. 21 Omkring Spratlyøerne, kan man se hvordan Vietnam og Kina begge forsøger at sikkerhedsliggøre øerne til en national kerneværdi, uden hvilke landene nærmest ikke kan overleve. De bruger også den førnævnte territoriale identitetsfaktor. 22 Sikkerhedsliggørelsesbegrebet kunne også anses for at overlappe med den strukturelle realismes tanker om at besætte vitale ressourcer for at sikre statens sikkerhed og overlevelse. Uagtet de interessante aspekter i disse forhold, beskæftiger de konstruktivistiske teorier i deres hovedbudskaber sig med forhold, som ligger op ad Copeland s teori. Copeland s teori definerer statens natur således: Rational, unitary actor calculating the expected stream of benefits and costs over the foreseeable future, to maximize wealth and therefore security. 23 I denne kalkulation kan aktøren også indbygge en sikkerhedsliggørelsesmekanisme. Endeligt beskæftiger konstruktivisterne sig primært med beslutningstagere og deres sociale perceptioner. En analyse af sådanne forhold kan den givne ramme her ikke rumme. Og under alle omstændigheder er Københavnerskolen en udløber af Wendts konstruktivisme, som jeg jo allerede har udelukket. Jeg vælger derfor ikke at inddrage Københavnerskolens teori. Metodeovervejelser Teorien om handelsforventninger beskæftiger sig grundlæggende med et emne, som er vanskeligt at gøre målbart. Selv den dygtigste analytiker kan givetvis ende i spekulative gisninger, hvis han forsøger at måle forventninger med rene kvantitative metoder. Forventninger kan rumme aspekter af intuition, statsmandskunst og/eller rent gætteri. Begrebet forventninger, kunne man umiddelbart forestille sig, 17 Anne Leander (2008), Securing Sovereignty by Governing Security, i Sovereignty Games, Instrumentalizing State Sovereignty in Europe and Beyond, New York, Palgrave Macmillan, p Bertel Heurlin (2009), Krig og fred I det 21. århundrede, København, Samfundslitteratur, p. 273 ff. 19 En undtagelse er måske Norge i tilfældet Svalbard, hvor der aldrig har levet inuitter. 20 Se FN s charter, kapitel I og II. 21 Se Barry Buzan, Ole Weaver and Jaap de Wilde (1998), Security: A New Framework for Analysis, Boulder: Lynne Rienner Publishers. 22 Se f.eks. Kinas webside, og Vietnams webside, geographic maps support.html 23 Copeland (1996), p

13 ville trække i retning af at anvende kvalitative metoder i undersøgelsen. En stats handelsforventninger lader sig næppe identificere eller kvantificere i nogen tilgængelig empiri. Beslutningstagere arkiverer godt nok mange konkrete beslutningsvariable til brug for eftertiden, men jeg har ingensteds kunnet finde nogen kvantitativ empiri om deres handelsforventninger. Udfordringen bliver at operationalisere de abstrakte teoretiske variable og konstruere variable som er kvantitativt målbare. Handelsforventninger må følgelig søges identificeret retrospektivt. Dette problem kan løses ved at udsøge variable i teorien, som kan transformeres til målbare variable, der indgår i de mekanismer, som giver det dynamiske grundlag for en aktørs til en given tid udtænkte handelsforventninger. Med andre ord, finde målbare variable, som kan forklare, om aktøren har kunnet have haft optimistiske eller pessimistiske handelsforventninger. Den sproglige kællingeknude, har kunnet have haft, dækker over, at det næppe er muligt entydigt at korrelere de målbare variable (konkrete økonomiske nøgletal) med den ikke målbare variabel, handelsforventninger. Således som Copeland s teori for øjeblikket er udviklet, kan man kunne tilnærmelsesvist vurdere handelsforventninger kvantitativt. Metodevalget fordrer, at der indbygges størst mulig grad af kvantitativ metode i undersøgelsesdesignet ud fra en tese om, at jo flere kvantitative data som indarbejdes, jo bedre kvalitativ konklusion kan der uddrages. Denne usikkerhed i korrelationen mellem de kvantitative økonomiske data (operationelle variable) og den afledte kvalitative konklusion om handelsforventninger (teoretisk variabel) peger på, at undersøgelsens validitet skal behandles med varsomhed. Jeg vender tilbage til dette forhold i kapitel 5, hvor jeg foreslår yderligere forskning, som kan forbedre validiteten gennem en undersøgelse af den faktiske korrelation mellem historiske, økonomiske data og handelsforventninger. For så vidt angår reliabiliteten, er der en god sammenhæng mellem de operationelle variable og empirien. Den valgte empiri måler faktisk ganske præcist på det, som ønskes målt; der er udvalgt de variable som synes at dække teorien bedst. Empirien om de målte økonomiske forhold er bred og dækkende. Der er brugt troværdige datakilder som for eksempel Verdensbanken, Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) og International Monetary Fund (IMF). Alle data, inklusive et antal andre kilder, har vist god overensstemmelse. Undersøgelsen er afgrænset i tid med følgende rationale: I 2002 skete der en væsentlig ændring af den mangeårigt fastlåste situation i Det Sydkinesiske Hav med Kina og ASEAN landenes undertegnelse i af Declaration on the Conduct of Parties in the South China Sea. 24 Indtil dette tidspunkt var der ingen implementeringsstrukturer som kunne influere afgørende på aktørernes adfærd. 25 Udviklingen i Det Sydkinesiske Hav har nok været dramatisk i de senere år, ikke mindst på grund af USA s katagoriske insisteren på fri navigation og skærpelse af attituden overfor Kina. 26 Men netop supermagtens indtræden i konflikterne overfor en måske kommende supermagt gør de senere års udvikling mindre relevant for dét, som jeg ønsker at undersøge med relevans til Arktis. Jeg vælger derfor at afgrænse min empiri til perioden før 2002, hvor forholdene mest ligner de nuværende forhold i Arktis, hvor der ikke foreligger nogen bindende aftaler om grænsedragning af omstridte 24 Nguyen Hong Thao (2003), The 2002 Declaration on the Conduct of Parties in the South China Sea: A Note, Hanoi, Taylor and Francis Group, p Richard Weitz (2011), Nervous Neighbors; China Finds a Sphere of Influence, World Affairs, p Ibid., p. 10 ff. 13

14 områder. Det vil sige tiden før USA indtog sin nylige mere konfronterende holdning i Det Sydkinesiske Hav. I det modsatte tidsperspektiv vælger jeg 1988 som startåret. Da tog den sydøstasiatiske vækst for alvor fart og fra 1988 foreligger der troværdige data om de valgte landes militærudgifter. 27 Undersøgelsens tidsperspektiv er således Jeg kan sammenfatte metodeovervejelserne således: I den operationelle del af undersøgelsen lægger jeg vægten på kvantitative metoder, mens konklusionerne overvejende er kvalitativt funderet. Under forudsætning af, at der faktisk er sammenhæng mellem historiske, økonomiske data og handelsforventninger, kan validiteten af undersøgelsen være høj. Er der ikke det, vil validiteten være lavere. Reliabiliteten af undersøgelsens sammenhæng mellem den operationelle variabel og empirien er høj. Sammenfatning Undersøgelsen baserer sig på følgende problemformulering: Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer? En undersøgelse af Filippinernes, Kinas og Malaysias adfærd, handelsforventninger og brug af det militære instrument omkring Spratlyøerne i Det Sydkinesiske Hav ved hjælp af Dale C. Copeland s teori om handelsforventninger. Undersøgelsen gennemføres efter følgende metode: 1. Uddrage de for undersøgelsesformålet mest relevante begreber i teorien. Disse vil overvejende være af kvalitativ karakter, som følge af selve teoriens høje abstraktionsniveau. 2. Nedbryde disse begreber til operationelle variable af kvantitativ karakter og i form af konkrete målbare spørgsmål. 3. Gennemføre en kvantitativ undersøgelse af empirien ved at søge efter svarene på disse spørgsmål. 4. Sammenfatte de kvantitative svar og uddrage kvalitative konklusioner. 5. Perspektivere konklusionerne kvalitativt i forhold til udfordringerne i fremtiden i Arktis. 27 Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) begyndte sin database over Military Expenditures i

15 Kapitel 2 Teorien om handelsforventninger Redegørelse og operationalisering Kapitlets metodik Som anført i kapitel 1, bruger jeg teorien om handelsforventninger som mit analyseværktøj. Da jeg har valgt at analysere konflikter i Det Sydkinesiske Hav med fokus på Filippinerne, Kina og Malaysia, består min udfordring i dette kapitel i at operationalisere den abstrakte teori og formulere mere konkrete spørgsmål, som kan finde og behandle de afgørende variable. Jeg gennemfører operationaliseringen således: Jeg redegør først for Copeland s teori og uddrager de dele, som jeg skal bruge i analysen. Dernæst opstiller jeg en summarisk oversigt over de vigtigste elementer, som konflikterne i Det Sydkinesiske Hav består af. Denne summariske oversigt bruges dernæst til at uddrage de nøglevariable, som analysen er rettet mod. Endeligt operationaliserer jeg disse nøglevariable til de konkrete spørgsmål, som analysen besvarer. Teorien om handelsforventninger Copeland s teori om handelsforventninger er en interdependensteori, som beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvorvidt økonomisk interdependens (gensidig afhængighed) øger eller reducerer sandsynligheden for krig mellem stater. 28 Indledningsvis udreder jeg selve begrebet handelsforventninger. Copeland bruger begrebet Trade Expectations bredere end oversættelsen, handelsforventninger, normalt vil blive opfattet. Tradebegrebet rummer hos Copeland ud over den konkrete handels handling mellem to parter også generelle økonomiske udvekslinger mellem givne aktører. Jeg tilføjer yderligere et element til begrebet: Forventningerne til værdien af efterstræbte ressourcer. Det er netop ikke kun de allerede etablerede handelsforventninger, men ofte i endnu højere grad parternes forventede vækst i handelsrelationer, som spiller en strategisk rolle og som er relevante at analysere. Dertil kommer strategiske og handelsmæssige synergiforventninger til tredje part. Begreb handelsforventninger, dækker i min anvendelse en given stats økonomiske aktivitet, som retter sig mod tilegnelse, subsidiært kontrol, og indflydelse på en attraktiv ressource en ressource som forventes potentielt at øge de pågældende stats muligheder for vækst i produktion, selvforsyning og udenrigshandel. Jeg anvender begrebet økonomiske forventninger, når dette styrker forståelsen i en given sammenhæng. 28 Copeland (og jeg) bruger begrebet interdependens, når der tales om afhængigheder mellem flere stater og begrebet dependens når der tales om den enkelte stats afhængighedsforhold. 15

16 Jeg redegør herefter kortfattet for Copeland s begrundelse for teorien ved at fremhæve de dele af henholdsvis realisme og liberalismeteorier, hvis svagheder han angriber. Ellers kan det være svært at forstå ideen med hans teori. Argumenterne for at interdependens reducerer sandsynligheden for krig finder Copeland i liberalismen, idet han anvender Richard Rosencrance s tænkning som en liberalistisk teori. 29 Det gør han på trods af, at liberalisme i internationale relationer snarere anses som en politisk filosofi fremfor en egentlig teori. 30 Den liberalistiske teori tager afsæt i begrebet fælles interesser, hvorigennem stater bøjer af fra deres selviske interesser og er villige til at give afkald på visse selviske muligheder, fordi de indser, at de gennem samarbejde samlet set opnår større gevinster. 31 Det vigtigste for liberalisterne er, at samarbejde vil reducere risikoen for krig. Over for denne tænkning står den strukturelle realisme, som forkaster ideen, om at interdependens skulle nedsætte sandsynligheden for krig. Særligt neorealisternes markante frontfigur, Kenneth Waltz, lægger stor vægt på at interdependens skal forstås som sårbarhed. 32 Neorealisterne mener således, at interdependens øger sandsynligheden for krig betydeligt. Ud fra denne dikotomi i forklaring af det samme fænomen har Dale C. Copeland udviklet teorien om handelsforventninger. Copeland s pointe er, at økonomisk interdependens er den eneste faktor, som spiller en vigtig kausal rolle i begge de førnævnte teoriretninger. På trods af dette, er begge teoriretningers perspektiver diametralt modsatte. 33 Copeland opbygger ganske overbevisende argumenterne for sin teori ved at belyse de liberalistiske og realistiske teoriers svage forklaringskraft i forhold til 1. og 2. Verdenskrig. 34 Han sammenfatter den liberalistiske tanke gennem følgende citat: Rosencrance thus neatly summerizes the liberal view that high interdependence fosters peace by making trading more profitable than invading. 35 I Copeland s udlægning vender realisterne dette argument på hovedet. Han citerer John Mearsheimer for at interdependens øger risikoen for krig, fordi stater, som er bekymrede om deres sikkerhed, vil frygte at blive afskåret fra vigtig import, særligt olie og råstoffer i tilfælde af en krise. 36 Ifølge Mearsheimer vil staten: try to extend political control to the source of supply, giving rise to conflict with the source or with its other customers 37 Den tilsyneladende afgørende forskel på liberalistisk og realistisk opfattelse, opfatter Copeland i stedet som en vigtig lighed, idet den kausale logik af begge perspektiver er baseret på den enkelte stats beslutningsproces. Denne logik viderefortolker han til, at den vigtigste forskel mellem liberalistisk tænkning og 29 Richard Rosencrance (1986), The Rise of the Trading State; Commerce and Conquest in the Modern World, New York, Basic Books. 30 Det er bemærkelsesværdigt at Copeland bruger begreberne liberals and realists, altså 3. person flertal og faktisk kun et sted bruger begrebet Theory i forbindelse med Liberal : Core Liberal Theory (Copeland (1996), p Robert O. Keohane and Joseph S. Nye (1977), Power and Interdependence, Boston, LittleBrown, p. 24 og Kenneth N. Waltz (1979), Theory of International Politics, Boston, McGraw Hill, p Copeland (1996), p Ibid., p Ibid., p Ibid., p Ibid. 16

17 realismen er deres respektive vægtning af gevinst versus omkostning af interdependensen. 38 Realisterne argumenterer, at en stat, som vælger ikke at købe olie udenlands, nok mister visse gevinster ved handel. Ved at bruge egen olie, undgår den imidlertid de uheldige følger som rammer en stat, der baserer sin industrielle struktur på importeret olie og siden bliver afskåret fra sin forsyning. Modsat indtager liberalistiske fortalere, som Rosencrance, en fundamental anderledes stilling og argumenterer for, at interdependens fungerer som en dæmpning eller indskrænkelse af aggressive tendenser. 39 Gennem denne analyse når Copeland frem til sin hovedanke mod disse teorier. Han mener, at de er statiske og ikke dynamiske i deres behandling af et dynamisk problemkompleks: Liberalism and realism are theories of comparative statics, drawing predictions from a snapshot of the level of interdependence at a single point in time. 40 Copeland ønsker med sin teori at fremsætte en ny dynamisk teori, som skal overvinde de teoretiske og empiriske problemer i de liberalistiske og realistiske forklaringer på fænomener i internationale relationer. Variablen handelsforventninger opbygger han gennem en omfangsrig og kompleks forklaring. Essensen af den deduktive logik i teorien fokuserer på en given stats anstrengelser for at håndtere statens egen dependenssituation. I et tænkt to aktør scenarium kan en stat A vælge at handle med en stat B. Hvis stat A flytter sig fra sin indledende selvforsyning til at begynde at handle, og handlen er fri og åben, vil stat A forvente at høste gevinst af handlen gennem en trinvis forøgelse af sin velstand som følge af handlen. En stat kan godt være bevidst om en fremtidig gevinst af handel, selvom der ikke er nogen handel indledningsvis. Gennem handel vil en stat over tid specialisere sig og sælge de varer, som den er konkurrencedygtig i, mens den vil importere de varer, som den ikke er så konkurrencedygtig i. Derved øger staten sin omkostning til at skulle tilpasse sig, hvis vareforsyningen bliver afbrudt. I den moderne verden er det særligt kritisk, hvis en stat bliver afhængig af udenlandsk olie og råstoffer. I værste fald kan staten ende i en langt værre situation, hvis den ikke havde specialiseret sig. Med dette ræsonnement argumenterer Copeland for en mere præcis forståelse af begrebet dependens: On a bilateral basis, that level is represented by the sum of the benefits that the state would receive from free and open trade with another state (versus autarchy), and the costs to the state of being cut off from that trade after having specialized (versus autarchy). 41 Ud fra ræsonnementet opstiller Copeland et numerisk mål for dependens: Hvis stat A fra et selvforsynet udgangspunkt på 100 enheder forventer en fremgang på 10 enheder ved handel med stat B, så repræsenterer de 10 enheder gevinsten af handlen. Hvis den derimod efter påbegyndt handel og specialisering bliver afskåret fra handel af B og dens økonomi derved falder til 85 enheder, så vil dens totale dependens udgøre i alt 25 enheder. Således kan en stat ikke beslutte sig mellem fred eller krig blot ved at henvise til dependensniveauet. Den må nødvendigvis også indregne sine dynamiske forventninger til fremtidig økonomi. Dette leder Copeland til den afgørende hypotese: For any given expected value of war, we can predict that the 38 Ibid., p Ibid., p Ibid., p Ibid., p

18 lower the expectations of future trade, the lower the expected value of trade, and therefore the more likely it is that war will be chosen. 42 Den forventede gevinst ved handel er følgeligt ikke et øjebliksbillede, men udgøres af en strøm af forventede handelsniveauer, som rækker ind i fremtiden. Det nuværende økonomiske niveau betyder ikke noget. Hvis stat A ved, at stat B vil afskære alle forbindelser i morgen og ikke viser nogle tegn på at ville genoprette, er den forventede gevinst ved handel negativ. I forlængelse heraf: Hvis stat A har tillid til at stat B forpligter sig til fri handel fremover, vil den forventede gevinst ved handel være positiv. 43 Når en stat skal træffe den endelige beslutning mellem fred og anvendelse af militære instrumenter, må den veje den økonomiske forventning op mod den forventede omkostning ved at bruge militære instrumenter. Den forventede omkostning ved at gå i krig kan staten imidlertid ikke udregne uden at se på den relative magtbalance. Hvis en stat vokser sig fra relativt underlegen til relativt overlegen rent militært, vil den forventede gevinst ved krig ændre sig fra negativ til positiv eller måske meget positiv. Dermed berører vi kendt afskrækkelsesteori: Jo større staten er i relativ størrelse, jo større er sandsynligheden for at vinde og jo lavere vil omkostningen være ved at udkæmpe krigen. Hvis en meget stærk stat angriber en lille stat, kan den forvente en meget positiv forventet værdi, især hvis den besætter og absorberer den tabende stats økonomi. 44 Omvendt kan en permanent, magtmæssigt, underlegen stat blive udsat for en risiko for inddæmning/indespærring, som medfører så negative forventninger til fremtidig handel, at sandsynligheden for at denne stat vælger krig vil være høj. Prisen for krig kan være lavere, end hvis den ikke vælger krig. 45 I den strukturelle realismes tankegang vil staten altid vælge at maksimere den militære sikkerhed, hvis den står overfor situationer hvor økonomiske og militære interesser ikke kan forfølges samtidigt. 46 Dette er dog ikke tilfældet altid. Eksempelvis Japan sætter økonomiske interesser over militære i forholdet til Kina. Dette ses blandt andet i, at Japan bryder med den strukturelle realismes bekymring over relative gevinster. I realismens fortolkning vil dette medføre, at staten vil begrænse eller undgå samarbejde med stater, som udgør de mest umiddelbare militære trusler. Japan har imidlertid udviklet sig til Kinas største handelspartner, samtidigt med, at Japan betragter Kina som den væsentligste, potentielle, militære udfordrer. 47 USA har undladt at udstede sikkerhedsgarantier for japanske interesser i Det Sydkinesiske Hav. Dette gør den japanske beslutning ikke at forfølge en relativ gevinststrategi mod Kina svær at forene med et af den strukturelle realismes kernepunkter: En stat vil være meget følsom overfor andre staters relative økonomiske gevinster, hvis den betragter dem som en militær trussel Ibid., p. 19 f. 43 Ibid., p Ibid. 45 Ibid. 46 Klassiske realister (John J. Mearsheimer m.fl.) strides med neorealister (Kenneth N. Waltz) om hvorvidt staten magt eller sikkerhedsmaksimerer først og fremmest. Dette er mindre relevant i min analyse, hvor ressourcespørgsmålets økonomiske aspekter vil være fremherskende. 47 Eric Heginbotham and Richard J. Samuels (1998), Mercantile Realism and Japanese Foreign Policy, International Security, vol. 22, no. 4, p. 171 f. 48 Ibid., p. 174 og p

19 Jeg finder ud fra disse betragtninger, at Copeland s teori er velegnet til at klarlægge de dynamikker, som de enkelte aktører agerer efter i rivaliseringen om ressourcerne i Det Sydkinesiske Hav. Dilemmaet mellem enegang (forventet gevinst ved handel negativ) og samarbejde (forventet gevinst ved handel positiv) synes at være fremtrædende i dette spændingsfyldte område. Copeland sammenfatter kerneelementerne i de rivaliserende teorier, hhv. liberalisme, realisme og økonomisk forventningsteorierne i et klar og overskueligt skema. Jeg har gengivet disse i figur 2.1, hvor det er kolonnen med Trade Expectations Theory som sammenfatter teoriens kernebegreber. 49 Figur 2.1 The competing Theories Core Liberal Theory (e.g. Rosencrance) Core Realist Theory (e.g. Waltz, Mearsheimer) Nature of the system Anarchy Anarchy Anarchy Trade Expectations Theory (Copeland) Nature of the state Generally a rational, unitary calculator of costs/benefits, but may also have aggressive, unit level drives Rational, unitary actor seeking to reduce vulnerability to improve security Rational, unitary actor calculating the expected stream of benefits and costs over the foreseeable future, to maximize wealth and therefore security Analytical focus The individual state s concern for its own dependence The individual state s concern for its own dependence The individual state s concern for its own dependence State s decision for war or peace driven by Benefits of trade (the gains from trade from specialization) Costs of severed trade (the costs of adjustment after being cut off, due to specialization) Benefits of trade and costs of severed trade, plus expectations of future trade Ultimate reason that state goes to war If level of dependence low (i.e., trade is low), restraint on unit level aggressive tendencies removed High dependence creates a systemic incentive to use force to overcome vulnerability High dependence and pessimistic expectations for future trade, creating a low or negative expected value for trade Reason for state choosing to stay at peace If level of dependence high (i.e., trade is high), then high dependence restrains by making benefits of trade greater than value of war Low dependence removes another systemic incentive for war High dependence and optimistic expectations for future trade, creating a high expected value for trade NOTE: All three theories recognize that relative power affects the value of the invade option; hence, Figure 1 focuses on aspects of the trade option that affect the decision for war or peace. Som anført i kapitel 1, omfatter problemerne i Det Sydkinesiske Hav primært en forventning om fremtidige ressourcegevinster (olie/gas), allerede kendte fiskeriressourcer og søværts transportveje. Der er foregået en vis militær oprustning blandt aktørerne gennem mange år. På baggrund af teoriredegørelsen tegner der sig et groft billede af, hvilke dele af problemkomplekserne, som det vil være relevant at operationaliseringen og dermed analysen skal rettes mod. 49 Copeland (1996), p. 24 (tabellen er gengivet ubearbejdet). 19

20 Jeg operationaliserer herefter Copeland s teori og finder konkrete variable, som jeg kan bruge i min analyse. Først karakteriserer jeg kort det empiriske rum som operationaliseringen retter sig mod. Dette rum giver indikationer af de mulige konkrete variable. Til sidst udvælger jeg de mest egnede variable og raffinerer dem yderligere til konkrete spørgsmål. Undersøgelsens empiriske rum Konflikterne i Det Sydkinesiske Hav består af følgende fem elementer: Maritim ressourceudvikling. o o Olie/gas: Ingen ved hvad der reelt ligger derude ;? Det er forventningen om rigdomme, som driver kontroverserne. Der er tale om ikke fornybare ressourcer. Fiskeri: Verdens fjerdevigtigste fiskeriområde. Der er tale om en kendt og fornybar ressource. 2. Strategisk vigtighed af vandveje. o Det Sydkinesiske Hav er en bro mellem Asien og Europa, Mellemøsten og USA. 70 % af Japans olie og 30 % af al verdens skibstrafik passerer her. Nøgleområde for bevægelse mellem Stillehavet og Indiske Ocean. Indflydelse og/eller kontrol giver mulighed for at true eller forstyrre international trafik. 3. Militær situation. Der har været talrige eksempler på valg af brug af militære magtmidler. 4. Svage implementeringsstrukturer. Institutioner, traktater, konventioner og aftaler. Problemer hermed: o Mangel på specifikhed. Monitering og gennemtvingelse (hvem skal gøre hvad og hvorledes). Ikke deltageres overholdelse af regler. 5. Suverænitet og jurisdiktion. At besidde en lille struktur (en ø, rev eller lignende) kan give en enorm territorial effekt. o o o 1982 UN Convention on the Law of the Sea (UNCLOS) danner det internationale retsgrundlag. Fordringshaveres argumenter for rettigheder: Historisk brug, udløber af kontinentalsokkel, første opdagelse/besættelse, nærhed til hovedlandet, betydning for landets sikkerhed og overlevelse og/eller at andre lande har forladt strukturen efter 2. Verdenskrig. Fordringshaveres handlinger for at bekræfte suveræniteten: Bygge strukturer, plante flag og markører, inddrage i tilgrænsende forvaltningszoner, udgive love som omfatter området eller tildele fremmede firmaer efterforskningsrettigheder. 50 Christopher Chung (2002), Working Paper no. 69; The South China Sea Dispute; Themes, Developments and Implications for Australia s Interests, Canberra, Australian Defence Studies Centre. Dette Working Paper giver en kort og klar redegørelse af kerneproblemerne, som har været uændrede siden 2. Verdenskrig. 20