Tværprofessionelt samarbejde DSR 8. juni 2016 Berit Ryhammer - Udviklingskonsulent, cand.cur., MLP
|
|
- Alexander Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tværprofessionelt samarbejde DSR 8. juni 2016 Berit Ryhammer - ber@ucnact2learn.dk Udviklingskonsulent, cand.cur., MLP 1
2 Hensigt: At få indsigt i tværprofessionalitetens udfordringer At forholde sig til eget tværprofessionelle samarbejde Fokus på, hvad vi praktisk kan gøre og med hvilken tilgang Teori, refleksioner og drøftelser
3 Gensidig Præsentation Træk et kort Præsenter dig ud fra kortet du skal bruge minimum ét af ordene eller a) kommunikere/kommunikation b) samarbejde
4 Resocialisering + erfaringer via signifikante voksne, medier, omgangskreds nær følelsesmæssig tilknytning Sekundær socialisering Via medier, udd., omgangskreds + erfaringer nær følelsesmæssig tilknytning Primær socialisering Via signifikante voksne erfaringer + følelsesmæssig tilknytning
5 Livsbaner og meningsskabelse Livsbanen er afsæt for meningsskabelse vi har sammenhæng i livsbanen som fokus Mening forhandles med identiteten og socialiteten som afsæt Mening har afgørende betydning for motivation, interesse og engagement Mening giver sammenhæng/konsistens i identitetsopfattelsen Vi kommunikerer for at forstå andres mening og formidle vores egen Begivenheder kan give forstyrrelser - velkomne eller ikke, men forhandlet bliver de Forskelle i mening giver en forstyrrelse, som skaber ny viden Gennem dialog skabes ny fælles mening / viden Gergen 2005
6 Hvad betyder det for vores kommunikation med kolleger? Hvad betyder det for vores kommunikation med tværfaglige samarbejdspartnere? 6
7 Dialog i sundhedssektoren skal være NEMT Nærværende Enkelt Målrettet Troværdigt (Region Nordjyllands politik for inddragelse af patienter og pårørende 2013) Hvilke af de nævnte samarbejder fungerer NEMT? 7
8 Hvor i jeres samarbejdsflader ligger de største udfordringer GEMT? hvor er det ikke NEMT?? 8
9 Praksisfællesskaber Fællesskaber, der har fælles praksis udvikles over tid via: Aktiv deltagelse - handling/praksis Gensidigt fokus, engagement og ansvarlighed over for opgaven Meningsforhandling Tingsliggørelser (reifikationer) både proces og resultat MENING er omdrejningspunktet Wenger, Etienne (2006). 9
10 Gruppeprocessen Tuckmann 1965 iflg. Kaufmann
11 To forskellige tilgange Lineær tilgang - Transmission Sandheden findes Cirkulær tilgang Social konstruktion Virkeligheden skaber vi sammen Årsag- /virkningssammenhæng styrer handlinger Vi påvirker gensidigt hinanden, den fælles mening bliver vores forståelse af verden Uenighed og forskellighed er anledning til diskussion (verbal kamp) Uenighed og forskellighed er anledning til gensidig læring Pearce 2007
12 To forskellige tilgange Problemorienteret tænkning Ressource- og værditænkning Opmærksomhed på problemer, fejl og mangler Opmærksomhed på ressourcer, værdier og ønsker Leder efter årsager Leder efter muligheder/løsninger Diskussion om skyld og skam Dialog om løsninger Handlingsplan Innovation og intuition At opløse problemer Sammen at skabe den fælles fremtid
13 Hvad sidder I nu og tænker? Del omkring bordet 13
14 At være en profession En profession Anvender videnskabelig metode, teknik og teori specielle for professionen Uddanner selv til professionen Har fagetiske retningslinjer og normer og regulerer forholdet til klienter og kolleger Tilstræber et monopol på udøvelsen af professionen, som beskyttes af offentlig godkendelse, eksamen og lovgivning Frit efter Thyness
15 Er sygeplejen en profession? Er vores samarbejdspartnere medlemmer af en profession? 15
16 En indre dialog Handle Sanse Vide Andersen, Tomm
17 To samtaleprocesser i spil Ydre dialog Indre dialog Indre dialog Andersen, Tomm
18 Hypoteser Den menneskelige hjerne arbejder hele tiden på at finde mening. Mening hentes i erfaringen/viden. Dvs. hjernen leder efter mønstre (De Bono). I forsøget på at finde mønstre, danner vi hypoteser: måske ligner det her x-mønster. Når nyt mønster iagttages, lægger det sig som viden/erfaring og bruges i senere hypotesedannelser. Hypoteserne er nødvendige for vores dannelse af mening / viden. Moltke
19 Vi er ikke altid bevidste om, at vi har hypoteser...tror det er viden. Forforståelser er somme tider fordomme, som er uhensigtsmæssige for kommunikationen for begge parter. Måske stiller vi spørgsmål eller giver svar, som forstyrrer den anden på en uhensigtsmæssig måde Moltke og Molly 2011, Cecchin Findes der eks. på det?? 19
20 Drøft omkring bordet: Hvordan kan vi som sygeplejersker og samarbejdspartnere prøve at forhindre vores fordomme i at spille negativt ind på samtalen? 20
21 Haslebo s kompas udforskning problemfokus anerkendelse konstatering/vurdering
22 Case Skriv en case, hvor det tværprofessionelle samarbejde var udfordrende i relation til en konkret arbejdsproces Måske gik det rigtig godt? måske gik det ikke? Du er selv den ene part den anden er en tværprofessionel samarbejdspartner Skriv 1) lidt om konteksten og skriv 2) ordskiftet, sådan her: jeg nn jeg nn 22
23 Relationel koordinering Relationer Fælles sprog Fælles mål Gensidig respekt God kommunikation rettidig hyppig/regelmæssig præcis fokus på problemløsning (Gittell 2012)
24 Relationel koordinering Jody Gittell opdagede ifm. indlæggelse til fødsel, at der er brug for relationel koordinering, når mange skal samarbejde om den samme opgave. Især når uforudsigelighed/usikkerhed, tidspres og indbyrdes afhængighed præger situationen. Når vi ikke lykkes med relationel koordinering kan de negative elementer være: Fejl Dårligt arbejdsmiljø Faglige skyklapper/silomentalitet Pegen fingre ad hinanden Stress (Gittell 2012)
25 Hvorfor er det tværprofessionelle samarbejde så vigtigt? Borgerne/patienterne har tiltagende komplekse forløb. Indlæggelserne kortere og kortere forløbene mere intensive. Hjemmeplejen får flere og flere specialiserede opgaver. Alle får flere og flere samarbejdspartnere. Større og større ekspertise hos den enkelte faggruppe måske med statusforskelle? Mindre tid til kommunikation omkring og med borger/patient. Mere og mere fokus på dokumentation af enkeltpersoners / faggruppers indsats. Større og større kompleksitet i samarbejdsfladerne ændring i en fagpersons indsats medfører ofte ændringer i en (eller flere) anden/andre fagperson(er)s indsats.
26 Uforudsete bivirkninger? Fokus på dyb professionalisering som svar på de faglige udfordringer Relationer Specifikke mål for funktionen Specialiseret viden Manglende tværprof. respekt Kommunikation Mere sjælden / forsinket Upræcis Tendens til at være fingerpegende
27 Indsatsområder i det tværprofessionelle samarbejde Relationer Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt Kommunikation Hyppig Rettidig Præcis Problemløsende
28 Gevinster ved Relationel koordinering Større effektivitet (kortere indlæggelsestid, mindre tidsforbrug på unødig kommunikation (gentagelser), venten på svar) Højere kvalitet (færre smerter, mere mobilitet) færre fejl, større borger-/patienttilfredshed Bedre arbejdsmiljø (større arbejdsglæde, oplever flere resurser ved travlhed - fordi man kommunikerer bedre, mindre stress og udbrændthed) (Gittell 2012)
29 Relationel koordinering Relationel koordinering har fokus på kollektiv identitet og effektiv koordinering. Relationel koordinering har fokus på relationer mellem roller mere end på relationer mellem individer Giver fokus på roller i forhold til de fælles tværfaglige opgaver. Man kan i højere grad erstatte hinanden inden for en faggruppe.
30 Hvordan kan vi.. medvirke til det bedst mulige tværprofessionelle samarbejde? Hvad vil være det første skridt i den retning?
31 AI 4D DESTINY - hvordan gør vi? DISCOVERY - hvad er dine gode oplevelser? DESIGN hvad skete der for at drømmen gik i opfyldelse? DREAM - hvad er din/vores drøm?
32 Hvad er jeres drøm om, hvordan verden ser ud, når jeres samarbejde med denne faggruppe om denne opgave fungerer optimalt? Tegn, skriv jeres drøm på flipover 32
33 Nu forestiller vi os, det er juni Drømmen er gået i opfyldelse! Vi ser tilbage: Hvad skete der i perioden mellem juni 2016 og juni 2017? Tegn, skriv hvad der skete 33
34 Nu ser vi så ind i fremtiden: Hvad vil I gå hjem og gøre, for at drømmen kan gå i opfyldelse? 34
35 35
36 Kommunikation som dialog og diskussion Viden, erfaring, tanker, følelser og praksis dannes som én proces Vi opdager tit ikke, at verden kan se helt anderledes ud for den anden Vi behandler problemer som løsrevet fra den grundlæggende antagelse hos os selv, fastholder dem som problemer og gør os selv til (endnu) ringere problemløsere Vi forsvarer vores verdensbillede jo mere vi er engagerede, jo stærkere og jo mere følelsesladet forsvarer vi, forsøger at overtale eller overbevise Det udvikler sig let til diskussion, når vi betragter tanker som facts Bliver vi ophidsede -> ringere overblik over situationen -> fastlåser os i at se problemer Pres (tid, hierarki, mål) øger risikoen for at diskussion udvikler sig Bohm
37 Dialog Dialog sker i harmoni, flydende og uden magt eller andre begrænsninger (tid, mål, hierarki) Idéer og tanker udvikles uden begrænsninger Stemningen er god der er tryghed Man deler verdensbilleder og forsøger at forstå hinanden Forskellene bliver synlige, men man forhandler en ny sammenhængende mening en fælles forståelse Dialog er den ideelle kommunikationsform, som giver mulighed for at alle kommer til orde og giver plads til kreativ tænkning = en win-win Bohm
38 Referencer Andersen, Tom (). Reflekterende processer. Viborg: Dansk Psykologisk Forlag. Berger PL og Luckmann T. (1992). Den samfundsskabte virkelighed en videnssociologisk afhandling. Viborg: Nørhaven A/S. Bohm David (1996). On Dialogue. (red.) Lee Nichol. Suffolk: TJ International Ltd, Padstow Cornwall. Gergen Kenneth J (2005). Virkeligheder og relationer. Viborg: Dansk psykologisk forlag. Gittell Jody Hoffer (2012). Effektivitet i sundhedsvæsenet samarbejde, fleksibilitet og kvalitet. Kbh.: Munksgaard. Haslebo Gitte og Haslebo Maja Loua (2007). Etik i organisationer. Dansk psykologisk forlag. Kaufmann G. og A. (2008). Psykologi i organisation og ledelse. Akademisk Forlag. Kap.9. Pedersen, Carsten (2013). Samarbejde på tværs. Omsigt.dk Pedersen, Carsten (2014). Om (tvær)professionalitet. Omsigt.dk Pierce Barnett W. (2007). Kommunikation og skabelsen af sociale verdener. Dansk Psykologisk Forlag. Thyness, P.A. (1981). Bør sosialt abeid profesjonaliseres? I: Stjernø, S. (red.). Sosialpolitik, byråkrati, profesjon Oslo: Universitetsforlaget. Wenger, Etienne (2006). Læringsfællesskaber læring mening og identitet. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. S s.
TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS
FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING
Læs mereRelationel koordinering i praksis
Relationel koordinering i praksis Oplæg på Neurodagen 2018 Hjernen i socialt perspektiv v/ Patricia de Lipthay Behrend plb@elsassfonden.dk 25.10.2018 2 Specialister - generalister T Shaped person Relationer
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Forår 2015 06-02-2015 side 2 Hvorfor samarbejde
Læs mereTre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering
Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering Målet med den næste time. er at præsentere praksiseksempler som beskriver, hvad relationel koordinering i mødepraksis kan gøre for borgeren
Læs mereFagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?
Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse
Læs mereSund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse
Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse KIRSTEN MYRUP & CARSTEN HORNSTRUP Program i overblik Formiddag Baggrund Varde Kommune v/kirsten Myrup Demensprojektet i Varde Kommune v/kirsten
Læs mereDet vi gerne vil skabe: Den attraktive organisation
Egne ressourcer Netværksressourcer Social kapital brugerne Borgerkvalitet & Servicekvalitet Bruger/borgerperspektivet Den attraktive organisation Organisationsperspektivet Organisatorisk kvalitet Medarbejder
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereRelationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til?
Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til? Finansieret af en bevilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden Hverdagsrehabilitering Hvilken vej kører vi? Mandag, den 19 November 2012, København.
Læs mereDet gode samarbejde i teori og praksis med relationel koordinering som den teoretiske følgesvend
Det gode samarbejde i teori og praksis med relationel koordinering som den teoretiske følgesvend Workshop på arbejdsmiljødagene i Vrå 22. Marts 2017 Lotte Holt Worup & Trille Frodelund Lykke www.newstories.dk
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen 11-11-2013 side 2 Hvorfor samarbejde tværfagligt? For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereRefleksion. Hvad var din/jeres eftertanke efter dagen i går?
Refleksion Hvad var din/jeres eftertanke efter dagen i går? Dagen hovedemner var: Velkomst og præsentation Den politiske indflydelse og beslutningsprocesser Kvalitetsreformen, 3 punkter Kvalitetsbegreber
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:
Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige
Læs mereRelationel koordinering - i et logistisk perspektiv
Relationel koordinering - i et logistisk perspektiv Forventninger Udbytte Viden om relationel koordinering Kobling mellem Lean og relationel koordinering Medarbejderkompetencer i relationel koordinering
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereFra sidevogn til kerneopgave
Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereRelationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne?
Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne? Workshop Årsmøde, Center for Studier i Arbejdsliv, den 27. marts 2014 Karen Albertsen, kal@teamarbejdsliv.dk, Hans
Læs mereAnerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps
Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Arbejder med ledelses-og organisationsudvikling,
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Efterår 2015 16-08-2016 side 2 Hvorfor samarbejde
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereSygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø hvordan er det? Workshop Nyborg Strand, 12-11-2013. Tage Søndergård Kristensen Task-Consult
Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø hvordan er det? Workshop Nyborg Strand, 12-11-2013. Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Nogle hovedpointer Man kan ikke tale om sygeplejerskernes arbejdsmiljø
Læs mereAPV: Det psykiske arbejdsmiljø
1 TEMA: Arbejdsmængde Tidspres, modsatrettede krav, håndtering af følelsesmæssige krav, kvalitet mm. 2 TEMA: Interne relationer Samarbejde, støtte fra leder og kolleger, faglige uenigheder, omgangstone,
Læs mereKerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø. - fra strategi til hverdags værdi
Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus Det vigtigste i en forandring og udviklingsfase, er aldrig strategi, struktur og systemer.
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereFælles børne- og ungesyn. // Revitaliseret 2016
Fælles børne- og ungesyn Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 FÆLLES BØRNE- OG UNGESYN.... 4 Det systemiske perspektiv... 4 Grundprincipper... 4 Det anerkendende perspektiv.... 5 Grundprincipper... 5 Det
Læs mereInterprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk
Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS Interprofessionel læring og samarbejde Hvorfor vedvarende fokus på tværfaglighed, teamwork, læring og samarbejde indenfor sygehusvæsenet? Hvorfor ordet interprofessionalitet?
Læs mereFokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland
Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før
Læs mereDen studerendes læring i praktikken
Den studerendes læring i praktikken OPGAVE - MODUL 1 PÅ PRAKTIKVEJLEDERUDDANNELSEN AFLEVERET AF: Tina Bech Pedersen STUDIENR.: 106252 VEJLEDER: Birthe Juhl Clausen ANSLAG: 10.565 ekskl. forside Problemformulering
Læs mereGo Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK
Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper
Læs mereBydækkende netværk for uddannelsesansvarlige. / 30. november 2017
Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige / 30. november 2017 Dagens program 09.00: Velkommen 09.15: Hvad skal fremtidens medarbejder kunne og hvordan påvirker det arbejdet med uddannelse? 10.00: Pause
Læs mereHospitalsenheden VEST
Kerneopgave Kvalitet Arbejdsmiljø www.regionmidtjylland.dk Indledende snak 2 minutter med sidemanden Hvorfor har I netop valgt denne workshop? 2 www.vest.rm.dk Vi kommer omkring... Hvorfor og hvordan Trivsel
Læs mereHospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Kerneopgave Kvalitet Arbejdsmiljø www.regionmidtjylland.dk Vi kommer omkring... Hvorfor og hvordan Trivsel via forstærket fokus på, hvordan vi løser kerneopgaven Hvad har vi gjort?
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereRELATIONEL KOORDINERING, TRIVSEL OG EFFEKTIVITET
RELATIONEL KOORDINERING, TRIVSEL OG EFFEKTIVITET TEK SAM ÅRSDAG Onsdag d. 12. oktober 2016 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 UDFORDRINGER I SAMARBEJDET PÅ TVÆRS Salgsafdelingen lover mere/andet
Læs mereHvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Læs merePSYKOLOGI 2. FORELÆSNING
PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereHvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereCertificering som systemisk coach
Certificering som systemisk coach Nedenstående beskriver den obligatoriske og anbefalede litteratur samt en gennemgang af de enkelte modulers indhold og læsevejledning. Der kan komme ændringer i forhold
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereSamarbejde på tværs af siloer. Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune
Samarbejde på tværs af siloer Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune Dagsorden Hvorfor samarbejde på tværs? Hvordan styrkes samarbejdet på tværs? Hvilke krav stiller det til ledelse
Læs mereDet gode samarbejde hvordan opnås det og hvad er gevinsterne?
Det gode samarbejde hvordan opnås det og hvad er gevinsterne? SPARK konference Mandag d. 11. april 2016 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 12-04-2016 DET GODE SAMARBEJDE Samarbejde Kolleger
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereSygeplejen i onkologisk afdeling
Sygeplejen i onkologisk afdeling Mission vision Værdier mål 2 Med omsorg som værdigrundlag er Missionen for sygeplejen i Onkologisk Afdeling - at tilbyde højt specialiseret sygepleje til patienter med
Læs mereLedelse og koordinering omkring komplekse udfordringer Carsten Hornstrup
Ledelse og koordinering omkring komplekse udfordringer Carsten Hornstrup carsten@joint-action.dk Overblik - Fra sammenhængsreform til kommunal virkelighed - Sammenhængende indsatser erfaringer fra forskning
Læs mereSygeplejens mange dimensioner og krav til handlingskompetencer
Sygeplejens mange dimensioner og krav til handlingskompetencer Teori T: Interaktion mellem breddeog dybdefaglighed Hvorfor står jeg her? Omstilling på min arbejdsplads Opbrydning af gamle strukturer og
Læs mereETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG
ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereSTILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej
STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej I mit arbejde er jeg opmærksom på beboere og kollegers faglige behov, herunder kravene til de kompetencer, det medfører at kunne give den bedste faglige
Læs mereSOCIAL KAPITAL FILADELFIA 2. NOVEMBER 2016
SOCIAL KAPITAL FILADELFIA 2. NOVEMBER 2016 HANNE MOLTKE NEW STORIES HANNE@NEWSTORIES.DK VELKOMST OG INTRODUKTION Hanne Moltke Hanne@newstories.dk www.newstories.dk 1 SOCIAL KAPITAL: TILLID, RETFÆRDIGHED
Læs mereOPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen
OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen KORT OM BAGGRUNDEN Nuværende situation NN Kommunes ca.?? sygeplejersker har rigtig mange opgaver
Læs mereKan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?
Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereRehabiliteringsstrategier
Rehabiliteringsstrategier Fagligt selskab for Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker og sygeplejersker i Kommunerne 18. Marts 2013 Susanne Ormstrup Partner, Type2dialog Resultatorienteret ForandringsPartner
Læs mereSkab plads til det gode arbejdsliv!
Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.
Læs mereCOK Personalepolitisk dag 2019 Rasmus Rossel
COK Personalepolitisk dag 2019 Rasmus Rossel rasmus@joint-action.dk Forskning i sammenhængende indsatser Ledelse: Sammenhængende ledelse Rammesætning: Fælles vision & tydelige forventninger Involvering:
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSpecialområde Hjerneskade
Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereSamlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber
Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs merePatientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011
Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011 Aalborg Sygehus Der er ca. 6.500 (5700) ansatte på Aalborg Sygehus Alle lægefaglige
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereRelationel Koordinering - CSSM
Relationel Koordinering - CSSM CSSM - organisering Frederikshavn kommune CSSM organisering siden 2010 Formål: styrke samarbejdet - bedre kommunikation bevare høj faglighed. Side 2 1 Indførelse af RK Baggrund
Læs mereRelationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?
Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM
Læs mereSocial kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen?
Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen? Workshop nr 311 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Inger Marie Wiegman: IMW@teamarbejdsliv.dk
Læs mereAfgangsprojekt. Relationskompetence et krav og behov for udvikling
Afgangsprojekt SD Relationskompetence et krav og behov for udvikling Kompetencestrategien De fire kernekompetencer Læringskompetence Meningskompetence Forandringskompetence Relationskompetence Relationskompetence
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereCoaching og social kapital KU 3. maj 2016
Coaching og social kapital KU 3. maj 2016 Nogle perspektiver og vinkler Chef for EVU-forretningsudvikling Koncernadministration Hanne Moltke Hanne@newstories.dk www.newstories.dk hegm@phmetropol.dk www.phmetropol.dk
Læs mereSocial kapital en ressource det er værd at kende
Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny
Læs mereBedre samarbejde på tværs gennem relationel koordinering
Bedre samarbejde på tværs gennem relationel koordinering KL s sundhedsspot om de 7-13 årige børn, den 22. april 2015 Sammen om sundhed, læring og trivsel Karen Albertsen kal@teamarbejdsliv.dk 22-04-2015
Læs mereKU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org
Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017
Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017 Hvem er jeg? Mads Kristoffer Lund, Projektleder og udviklingskonsulent Arbejdsmiljøsekretariatet,
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mere26. marts. 2014 Hanne V. Moltke
OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I
Læs mereIlleris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)
TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,
Læs mereTværfaglig samarbejde - kompleks organisation møder borgere med komplekse behov Carsten Hornstrup
Tværfaglig samarbejde - kompleks organisation møder borgere med komplekse behov Carsten Hornstrup carsten@joint-action.dk Der findes ikke komplekse borgere kompleksiteten opstår i mødet mellem borgernes
Læs mereMåling af relationel koordinering
Måling af relationel koordinering hvad kan man bruge det til i praksis? Workshop nr. 512 AM2013, Tirsdag den 12. November 2013 Karen Albertsen og Inger Marie Wiegmann kal@teamarbedjsliv.dk; imw@teamarbejdsliv.dk
Læs mereSocial kapital en ressource der er værd at kende
Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mere