Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé"

Transkript

1 Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé Et praksisforskningsprojekt om professionelle og frivilliges samarbejde i en café for borgere med demens og deres pårørende University College Lillebælt juni 2015 Vejleder: Jane Søborg Hold: Erg Semester Bachelorprojekt er udarbejdet af: Simone Frydensbjerg Rasmussen & Kia Laurberg Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af Denne opgave omfatter tegn ekskl. mellemrum. 0

2 Cooperation is the basis for developing a dementia café Participatory action research involving professionals and volunteer s cooperation in a café for people with dementia and their relatives Side 1 af 75

3 Resumé Som følge af besparelser på det offentlige område inddrages frivillige organisationer til at varetage velfærdsopgaver som den offentlige sektor ikke har kapacitet til at varetage. Formålet med dette projekt er at generere ny viden på området og starte forandringsprocesser i praksis. Projektet er udført som et kvalitativt praksisforskningsprojekt i samarbejde med Fredericia Kommune. Praksis består af en demenscafé, der tilbyder rådgivning og socialt samvær til borgere med demens og deres pårørende. Problemformuleringen for projektet lyder på, hvordan fungerer samarbejdet mellem de frivillige og demenskonsulenterne, i en demenscafé for borgere med demens og deres pårørende? Hvordan kan demenskonsulenterne og de frivillige sammen udvikle demenscaféen? Der forskes ud fra den handlingsrettede forskningstype, med praksisforskning som design. Der tages udgangspunkt i kritisk psykologi, der har et subjektvidenskabeligt perspektiv. Der er udvalgt begreber fra teorien, der anvendes til analyse og fortolkning af empirien. Der forskes ud fra en humanistisk videnskabsteoretisk position. Der er udført semi-struktureret interviews. Den frivillige og konsulenterne oplever begge mangler ift., deres samarbejde omkring caféen. De frivillige driver caféen selvstændig, og der eksisterer stort set ingen kommunikation mellem parterne. Konsulenterne ønsker at være mere involveret, for at brugerne og de frivillige kan få gavn af deres faglighed. Den frivillige oplever ikke de har brug for mere samarbejde, men har et ønske om, at konsulenten skal være mere til stede, når caféen skal kunne tilbyde rådgivning. Den pårørende fortæller, at de kommer i caféen for den pårørendes skyld. De organisatoriske rammer sætter en begrænsning for konsulenternes rådighed i caféen, og der er usikkerhed omkring, hvad konsulenternes rolle skal være i fremtiden. Det konkluderes, at det er en nødvendighed, at man på et organisatorisk plan får gjort klart, hvad man ønsker af caféen. Hvis man vil opretholde caféen som et værested og rådgivningscafé, hvor formålet er, at brugeren med demens opnår mulighed for at sikre sig støtte til at få længst muligt i eget liv effekten, er det en nødvendighed, at konsulenterne bliver en større del af planlægningen. Det gælder især aktiviteterne i caféen, da deres faglighed gør dem i stand til at sikre udvikling hos brugerne. Projektets anbefalinger til praksis kan overføres til andre sammenhænge, hvor man ønsker et velfungerende samarbejde mellem professionelle og frivillige. Samtidig er det en del af den ergoterapeutiske rolle, at man i fremtiden, sammen med frivillige, formår at muliggøre aktivitet og deltagelse for borgere i samfundet. Søgeord: Samarbejde, frivillige, professionelle, demens, pårørende. Side 2 af 75

4 Abstract As a result of savings in the public sector voluntary organizations are involved in handling welfare tasks that the public sector does not have the capacity to undertake. The purpose of this project is to generate new knowledge and start a transformation process in praxis. The project is a qualitative participatory action research in cooperation with Frederica municipality. Praxis is a dementia café who offers counseling and social relations for citizens with dementia and their relatives. The problem formulation is as follows: How does the cooperation between the volunteers and dementia consultants work in a dementia café for citizens with dementia and their relatives? How can the consultants and volunteers develop the café? The research is based on an action-oriented type. The baseline is critical psychology with a subject scientific perspective. Selected concepts from critical psychology are used as an analytical tool for the interpretation of empirical findings. The research uses humanitarian science as theoretical position. The method used is semi-structured interviews. The volunteers and consultants both experience some lacks in connection with their cooperation. The volunteers run the café independently and there is almost no communication between the parties. The consultants wish to be more involved. The volunteer don t feel the need for more cooperation but wishes the consultants to be more available to offer counselling. The relative explain that they come to the café for the sake of the relative. The organizational settings minimize the consultant s availability to work in the café, and there is an uncertainty about what their role should be in the future. The conclusion is that is necessary to figure out, on an organizational level, what they want for the café. If there is a wish to maintain the café as a meeting and counselling café, where the objective is, that the citizen with dementia, have the possibility to get support to obtain the longest in their own life effect, it is necessary that the consultants become a bigger part of the planning regarding the activities. The projects recommendations to praxis can be used in other contexts, where there is a wish to have a good cooperation between professionals and volunteers. Furthermore in the future it is a part of the role for an occupational therapist to work together with volunteers. Together they can ensure activity and participation. Keywords: Cooperation, volunteers, professionals, dementia, relatives. Side 3 af 75

5 Indholdsfortegnelse 1 Problembaggrund Praksis Samfundsmæssig relevans Ergoterapeutisk relevans Målgruppe Problemformulering Begrebsafklaring Ergoterapifaglige perspektiver og teori Forforståelse Metode Design Den handlingsrettede forskningstype Praksisforskning Videnskabsteoretisk tilgang Kritisk psykologi Dataindsamling Interviews Interviewguides Forberedelse og setting Transskription Udvælgelse af aktører Kontakt til de involverede aktører Litteratursøgning Forskningsetiske aspekter Databearbejdning Resultater Præsentation af aktørerne Præsentation af resultaterne Baggrund for aktørernes tilknytning til caféen Indhold i caféen Samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige De organisatoriske rammer omkring caféen Diskussion Diskussion af resultater Side 4 af 75

6 7.1.1 Baggrunden for tilknytning til caféen Indhold i caféen Samarbejde mellem konsulenter og de frivillige De organisatoriske rammer omkring caféen Diskussion af metode Inklusion- og eksklusionskriterier Interviews Aktører Litteratursøgning Validitet Reliabilitet Konklusion Perspektivering Anbefalinger Udvikling af det ergoterapifaglige felt Forslag til yderligere forskning Formidling Referenceliste Bilagsoversigt... 0 Side 5 af 75

7 1 Problembaggrund 1.1 Praksis Bachelorprojektet udformes som et praksisforskningsprojekt i samarbejde med Fredericia Kommune. Projektet har baggrund i et større udviklingsprojekt ved navn Familiens oplevelse og erfaring med faser i demenssygdommen, der omhandler pårørendes oplevelser i hverdagslivet gennem et demensforløb. Udviklingsprojektet er et samarbejde mellem University College og Fredericia Kommune. Projektets fokus er at undersøge samarbejdet mellem demenskonsulenter og frivillige i arbejdet med borgere med demens og deres pårørende. Fredericia Kommune og Ældre Sagen tilbyder aktivitet og rådgivning igennem en demenscafé. Formålet er at give borgerne et værested til udveksling af erfaringer og opbygning af social kontakt og dermed modvirke, at de isoleres i hjemmet, se projektbeskrivelse(bilag1). I de følgende to afsnit præsenteres den samfundsmæssige og ergoterapeutiske relevans for projektet. 1.2 Samfundsmæssig relevans Danmark bliver i 2008 ramt af en alvorlig økonomisk krise, der medfører økonomiske stramninger især indenfor det kommunale regi, da det efter kommunalreformen i 2007, står for hovedparten af den offentlige service(fridberg & Henriksen 2014, s. 20). Krisen samt det faktum, at vores velfærdssamfund i dag står overfor den udfordring, at der bliver flere ældre, og færre til at varetage klassiske velfærdsopgaver gør, at man må tænke i nye baner(jessen-winge & Riddersholm 2013, s. 32). Måden man i dag ønsker at løse de mange velfærdsopgaver, med færre professionelle, er dels sket via det ændret paradigmeskifte, hvor man går fra at se borgeren som en passiv modtager af hjælp, til at se borgeren som en aktiv deltager i eget liv og egen rehabilitering. Dette nye syn kommer i takt med, at man har mere fokus på sundhedsfremme og forebyggelse(jessen-winge & Riddersholm 2013, s. 32). Som følge af de store besparelser på det offentlige område bliver det mere normalt, at frivillige organisationer varetager velfærdsopgaver, som den offentlige sektor ikke har kapacitet til at varetage(wulff 2013, s. 25). Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, har lavet et forskningsprojekt med fokus på udviklingen i det frivillige arbejde fra De fandt frem til, at der i 2012 var en tredjedel af befolkningen fra 16 år og op efter, der havde udført frivilligt arbejde i en eller anden grad(fridberg & Henriksen 2014, s. 12). Side 6 af 75

8 Problematikken i den stigende grad af brug af frivillige i kommunerne er, at der er forskellige holdninger til, om de frivillige organisationer blot skal fungere som supplement til det offentlige, eller om de frivillige skal ind og varetage decideret velfærdsopgaver, der før blev varetaget af professionelle(wulff 2013, s. 156). Dette kan være problematisk, da borgere kan risikere ikke at få den fornødne ekspertise, som de har brug for(ergoterapeut Foreningen 2013, s. 3). I takt med at kommunerne i dag bruger flere frivillige til at varetage velfærdsopgaver, ser man dem også i arbejdet omkring borgere med demens. Forekomsten af demens i Danmark er markant stigende, da middellevealderen og deraf ældrebefolkningen vokser(nationalt Videnscenter For Demens 2014). I Danmark antages der at være borgere med demens i år Ser man nærmere på Fredericia kommune, så er der 851 borgere med demens, ud af en ældrebefolkning(+ 60 årige) på (ibid.). Prognoserne inkluderer dog ikke befolkningen under 60 år, så der kan antages at være flere. Tallene indeholder også dem, der ikke har fået stillet diagnosen. Udover at det er hårdt for den enkelte, der lider under sygdommen, så er demens en sygdom, der påvirker hele ens netværk, specielt ægtefællerne(socialstyrelsen 2013, s. 5). En undersøgelse fra Socialstyrelsen viser bl.a. at pårørende har brug for hjælp til omgivelsesstøtte og kommunale tilbud(socialstyrelsen 2013, s. 16). Derfor er tilbud i kommunerne også ofte rettet mod pårørende, ligesom det er tilfældet med demenscaféen, der danner rammen for projektet. Ud fra den samfundsmæssige kontekst, der er præsenteret, er det relevant for ergoterapeuter og andre sundhedsprofessionelle at finde fremtidige løsninger på, hvordan vi kan øge muligheden for aktivitet og deltagelse for borgere med demens og deres pårørende. Endvidere hvordan man kan få bedst mulig gavn af de frivillige hænder, der er en nødvendighed. 1.3 Ergoterapeutisk relevans Siden paradigmeskiftet indenfor ergoterapi 1980 erne har aktivitet og deltagelse i menneskers hverdagsliv været grundstenen for det ergoterapeutiske arbejde(borg & Stabel 2013, s. 45). Grundantagelserne tager udgangspunkt i, at betydningsfulde aktiviteter påvirker sundhed og trivsel, organiserer tiden og giver livet en struktur, der giver mening i livet og er idiosynkratiske(polatajko et al. 2011, s. 57). Demenskonsulenterne og de frivillige kan sammen være med til at muliggøre aktivitet og deltagelse for demensramte. Selvom der ikke optræder ergoterapeuter i samarbejdet, så ville det være relevant at inddrage en ergoterapeut. De frivillige i demenscaféen agerer som tovholdere for aktivitet og samvær, og derfor stemmer deres arbejdsopgaver overens med de klassiske ergoterapeutiske arbejdsopgaver. Det er dog Side 7 af 75

9 vigtigt, at de demensramte borgere, ikke får forringet deres livs- og funktionsvilkår på grund af, at de frivillige overtager fagprofessionelle ydelser(ergoterapeutforeningen 2013, s. 3). Det at muliggøre aktiviteter i hverdagen er nu ikke længere kun en monofaglig opgave, men et tværfagligt initiativ i forbindelse med rehabilitering. Det er sket i forbindelse med det tværfaglige paradigmeskift indenfor rehabilitering(borg & Stabel 2013, s. 46). Kommunalreformen i 2007 gjorde rehabilitering til et kommunalt ansvarsområde, hvor flere faggrupper har en ligeværdig og væsentlig rolle i rehabiliteringsprocessen for den enkelte borger(ibid.). Fælles for demenskonsulenterne, der er sygeplejersker, og ergoterapeuter er, at de begge er professionsbachelorer, hvilket betyder, at de arbejder ud fra at virke i praksis og udvikle i praksis; ud fra et etisk og fagligt grundlag(nielsen 2010, s. 33). En sådan faglighed er unik, og betyder bl.a., at de har autorisation som udøvere fra Sundhedsministeriet efter regler i Autorisationsloven(Nielsen 2010, s. 29). Selvom ingen andre faggrupper eller frivillige direkte kan varetage det ergoterapeutiske arbejde, så kan samarbejdspartnere, såsom sygeplejersker og frivillige, stadig være en del af at løse disse opgaver. I det ergoterapeutiske værdigrundlag beskrives der krav om respekt og ligeværd i samarbejde, samtidig skal man være lydhør overfor andres synspunkter(ergoterapeutforeningen 2008, s. 8). 1.4 Målgruppe I projektets præsentation af målgruppe er det valgt at kategorisere interessenterne for projektet ud fra Dahlerup og Sørensens interessentanalyse, hvor interessenterne inddeles i fire kategorier: ressourcepersoner, grå eminencer, eksterne interessenter og gidslerne(2010, s ). Det tydeliggør både hvem, der er målgruppen, men også hvor stor en indflydelse de har på udarbejdelsen. Ressourcepersoner aktiv medvirkning vigtig/stor indflydelse: Demenskonsulenterne er kontaktpersoner. De skal være med til at beskrive deres oplevelse af samarbejdet med de frivillige. Demenskonsulenterne er med til at udforme problemformuleringen. Grå eminencer - aktiv medvirkning ikke vigtig/stor indflydelse: Servicelovens paragraf 18, der omhandler at kommunerne skal samarbejde med frivillige organisationer (Retsinformation 2011). Straffelovens paragraf 264d handler om, at man ikke må videregive oplysninger om andre privates forhold, der gælder de frivillige(retsinformation 2014). Sundhedslovens paragraf 40 gælder konsulenternes tavshedspligt(retsinformation 2014). Side 8 af 75

10 Eksterne interessenter - aktiv medvirkning ikke vigtig/lille indflydelse: Afdeling for Pleje og Omsorg i Fredericia Kommune. Gidslerne - aktiv medvirkning vigtig/lille indflydelse: De frivillige og brugerne af caféen har ikke nogen indvirkning på beslutningstaget i forhold til projektet, men deres oplevelse af samarbejdet er vigtig for projektets udførelse. 2 Problemformulering Hvordan fungerer samarbejdet mellem demenskonsulenter og frivillige i en demenscafé for borgere med demens og deres pårørende? Hvordan kan demenskonsulenterne og de frivillige sammen udvikle demenscaféen? 2.1 Begrebsafklaring I det følgende afsnit defineres betydningen af centrale begreber, der er dominerende igennem projektet. Demens: Når man rammes af demens påvirker det hjernens kognitive funktioner, følelseslivet og personligheden(kragh-sørensen & Lolk 2010, s. 119). Nedsat kognitiv funktion forringer personens mulighed for at klare sig selv i hverdagen. ICD-10 beskriver demens som en svækkelse af hukommelsen såvel som andre kognitive funktioner som opfattelse, tænkning, planlægning og dømmekraft(ibid.). Frivillige: Der ses på frivillighedsbegrebet ud fra Ergoterapeut Foreningens(ETF) definition(ergoterapeut Foreningen 2013, s. 1). ETF ser frivilligt arbejde som socialt arbejde, der udføres som arbejde uden retslig, økonomisk eller fysisk tvang. Den frivillige er ikke lønnet, men er til gavn for andre end en selv og ens familie(ibid.). Konsulenter/professionelle: Demenskonsulenter, der er sygeplejersker, der har efteruddannet sig på diplomniveau. De har erfaring indenfor ældreplejen, psykiatrien og gerontopsykiatrien. Sygeplejerskerne er professionelle, der udøver sit erhverv(nielsen 2010, s ). Caféen: Begrebet dækker over demenscaféen, der er et tilbud til alle borgere med demens og deres pårørende i Fredericia Kommune, og kræver derfor ikke visitation. Caféen har åbent hver tredje torsdag i måneden i to timer. I caféen er det muligt at møde og snakke med en konsulent i en halv time, og ellers er det de frivillige, der er ansvarlige for tilbuddet. Demenscaféen vil i opgaven omtales caféen. Brugere: Begrebet inkluderer de demensramte og pårørende, der kommer i caféen. Side 9 af 75

11 Aktører: Et samlet begreb for alle, der deltager i projektet og dets undersøgelser. Begrebet dækker over konsulenterne, en bruger med demens og dennes pårørende, en frivillig og konsulenternes leder fra kommunen. Begrebet er valgt for at fremhæve, at man tilstræber ligeværdighed i samarbejdet, hvilket er en vigtig faktor i et praksisforskningsprojekt(borg, Mygind & Stockholm 2013, s. 481). Aktivitet og deltagelse: Begrebsafklaringen af aktivitet og deltagelse tager udgangspunkt i den ergoterapeutiske forståelse af, at mennesket er i samspil med sine omgivelser og ved at deltage i hverdagens aktiviteter, sikrer man oplevelsen af livskvalitet(brandt, Madsen & Peoples 2013, s. 17). Ved at fremme deltagelse i aktivitet øger man muligheden for et aktivt og selvstændigt medborgerskab(ibid.). 3 Ergoterapifaglige perspektiver og teori I dataindsamling er der brugt teori omkring udførelse af et kvalitativt forskningsinterview af Kvale og Brinkmann, for at forstå aktørernes synspunkter og meninger ift. deres oplevelser af praksis(2009, s. 17). I resultatafsnittet behandles empirien ud fra kritisk psykologi(jartoft 1996, s. 183). Der vil blive brugt begreberne handleevne(jartoft 1996, s. 196), handlesammenhænge(borg, Holm & Stabel 2013, s. 40) og subjekt(mørck 1995, s. 35). Handleevne bliver brugt til at analysere de forskellige aktørers kompetencer og evner i forhold til at agere i og omkring caféen. Caféen er deres fælles handlesammenhænge, som alle aktørerne har forskellig tilknytning til. Subjekt begrebet bliver brugt til at analysere og fortolke aktørernes forskellige syn på handlesammenhænget og komme frem til de forskelliges perspektiver og meninger(mørck 1995, s. 35). Endvidere vil der blive brugt organisationsteori, for at forstå de organisatoriske rammers betydning for aktørernes ageren i caféen og til en fortolkning af rammernes betydning for aktørernes handleevne og handlesammenhæng(bakka & Fiveldsdal 2010, s. 48, 59, 60-61). Desuden bruges teori om samarbejde til fortolkning af de perspektiver som aktørerne har omkring dette(højholdt 2013, s. 21, 23, 25). Endvidere bruges anden relevant teori. 4 Forforståelse I dette afsnit redegøres der for vores forforståelse, da det har en betydning for udformningen af projektet. Forforståelsen tager udgangspunkt i hermeneutikken, der også kaldes fortolkningslære og handler om at forstå mennesker og adfærd(dalland 2010, s. 55). Side 10 af 75

12 Vores teoretiske forforståelse tager udgangspunkt i kritisk psykologi og den anvendte litteratur i problembaggrunden. Endvidere har vi som ergoterapeutstuderende vores forforståelse gennem viden og erfaringer fra undervisning og praktikker, hvor vi i større eller mindre grad har stiftet bekendtskab med de grupper af mennesker, vi møder i dette praksisstudie. Vi har en forforståelse af, at samarbejdet mellem konsulenterne og de frivillige er mangelfuldt. Endvidere har vi en forforståelse af, at de frivillige ikke lever op til de forventninger, der bliver stillet til dem og deres arbejde i caféen. Vi har en forforståelse af, at caféens aktiviteter ikke muliggør udvikling for brugerne, fordi der ikke er nogen ergoterapeut tilknyttet. Forskningens formål i denne opgave er, at generere ny viden og vores forforståelse vil derfor ændre sig(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 72). 5 Metode I dette afsnit præsenteres projektets design, videnskabsteoretiske tilgang og forskningstype. Hertil specificeres det, hvordan dataindsamlingen er foregået samt tilrettelagt. Derudover beskrives litteratursøgningsprocessen og etiske overvejelser. Til slut forklares databearbejdningen, der er baggrund for næste afsnit. 5.1 Design Bachelorprojektet udarbejdes ud fra den handlingsrettede forskningstype med praksisforskning som design(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 34). Praksisforskning giver mulighed for et tæt samarbejde med praksis, hvor de involverede aktører fra praksis ikke kun fungerer som interviewpersoner, men som samarbejdspartnere, der er med til at tage ejerskab over projektet og komme med løsningsforslag(borg, Mygind & Stokholm 2013, s ). Der udarbejdes en samarbejdskontrakt, der skal sikre samarbejdet og en forventningsafstemning af, hvad praksis ønsker af projektet. Der er udarbejdet en aktivitets- og milepælsplan for at overholde projektets tidsplan og få overblik over delmålene(dahlerup & Sørensen 2010, s )(Bilag2) Den handlingsrettede forskningstype Denne forskningstypes undersøgelser sigter mod en læringsproces. Processen kan bruges af aktørerne til at forstå hinandens perspektiver, og sammen med projektets anbefalinger finde en løsning på problematikken i samarbejdet om caféen. Det er projektets formål at tage udgangspunkt i aktørernes præmisser, problemer og de organisatoriske strukturer, som aktørerne er en del af(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 34). Der er opmærksomhed på, om der er Side 11 af 75

13 magt- og interesseforskelle mellem aktørerne, da de udspiller hver deres rolle i praksis, der kan føre til forskellige bedømmelseskriterier(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 35). 5.2 Praksisforskning Praksisforskning gennemføres i processer, der gentages og der er cykliske, hvilket figur 1 viser. Via undersøgelse af den nuværende praksis analyseres og vurderes den for der igennem at finde frem til nye initiativer, der kan optimere og forandre til noget bedre. Denne proces kan derved fortsætte i en tilsvarende cyklisk proces(borg, Mygind & Stokholm 2013, s 480). Figur 1. (Borg, Mygind & Stokholm 2013, s 480) 5.3 Videnskabsteoretisk tilgang Den videnskabsteoretiske tilgang i dette projekt er hermeneutisk. Den hermeneutiske tilgang ser menneskets grundbetingelse for eksistens igennem menneskets handlinger(dalland 2011, 56). Hermeneutikken handler om at fortolke meningsfulde fænomener(ibid.). Denne tilgang at se mennesket på stemmer godt overens med forskningstypen i dette projekt, samt den subjektvidenskabelige tilgang, der benyttes(borg, Mygind & Stokholm 2013, s. 40) Kritisk psykologi Kritisk psykologi er en subjektvidenskabelig tilgang, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes perspektiv på eget hverdagsliv(borg, Mygind & Stokholm 2013, s. 487). Det er en grundantagelse i kritisk psykologi, at alle aktører, der indgår i den sociale praksis, har hvert deres perspektiv på praksis, der er udviklet over tid i hver deres handlesammenhænge i forhold Side 12 af 75

14 til, hvilken rolle de har i praksis. Hermed søger projektet at få alle perspektiver på den undersøgte problematik i praksis(borg, Mygind & Stokholm 2013, s. 488). Kritisk psykologi ser menneskets handlinger som det, der forbinder mennesker og samfundet(jartoft 1996, s. 183). Ved at deltage i samfundet skaber mennesket sine egne betingelser og dermed skaber det sig selv, med egne værdier og meninger(ibid.). Der er udvalgt tre analytiske begreber, der vil blive brugt til at analysere de forskellige aktørers perspektiver. Handlesammenhænge: Handlesammenhænge er strukturerede arrangementer, der veksler mellem individ og samfundsmæssige konstruktioner. De forandres og udvikles gennem individets handlinger og er både i samspil og adskilt fra andre handlesammenhænge. Handlesammenhænge har enten få eller mange deltagere, og de kan foregå i både længere og kortere tid(borg, Holm & Stabel 2013, s. 40). Alle mennesker indgår i forskellige handlesammenhænge såsom arbejde, fritid og hjem. Projektet arbejder med dette begreb for at finde frem til aktørernes tilknytning til handlesammenhængen. Handleevne: Menneskets handleevne betyder ikke en bestemt måde at handle på, men skal forstås som et analytisk begreb, der ser individets kognition, emotioner og motivation som noget der opstår og ændres i bestemte livsbetingelser(jartoft 1996, s. 196). Mennesket kan handle enten umiddelbart eller middelbart. Middelbart vil sige, at man sikrer sine livsbetingelser på længere sigt. Man sigter ikke kun mod at udvikle sig individuelt, men snarere på et fælles plan. Når man handler umiddelbart, handler man kortsigtet, hvilket ofte kommer til udtryk i hverdagen, fordi man ikke i alle situationer kan nå at forholde sig til et bredere perspektiv. Når man handler kortsigtet/umiddelbart, kan man komme i strid med sine langsigtede/middelbare interesser(ibid.). Projektet bruger begrebet til at se i hvilken grad de frivillige og konsulenterne handler umiddelbart og/eller middelbart, og hvilken betydning dette har for samarbejdet. Subjekt: Subjekt begrebet er den essentielle del af kritisk psykologi. Der stræbes efter at se eventuelle problematikker fra et 1. persons perspektiv. Aktørerne forstås som individuelle individer, der hver især handler fornuftbestemt i forhold til de samfundsmæssige betingelser. Det vil sige, at projektet sigter efter at afdække aktørernes interesser og standpunkter ud fra deres perspektiv i forhold til praksis(mørck 1995, s. 35). 5.4 Dataindsamling Der udføres tre kvalitative interviews ud fra en semistruktureret interviewguide. Derudover udføres der et computerstøttende interview(kvale & Brinkmann 2009, s. 169). Side 13 af 75

15 5.4.1 Interviews Formålet med interviewene er at få belyst projektets problemformulering. Der er valgt at udføre kvalitative semistrukturerede interviews, da der sigtes mod at indsamle kvalitative data, der kan skabe en forståelse af aktørernes oplevede dagligdagsverden og dermed få deres perspektiver på det undersøgte(kvale & Brinkmann 2009, s. 41). Da der ikke er mulighed for et møde med lederen, ansigt til ansigt, bliver der udført et computerstøttende interview via korrespondance(bilag3)(kvale & Brinkmann 2009, s. 169). Formålet med denne korrespondance er at få ledelsens svar på, hvad visionen og rammerne er omkring caféen Interviewguides Der udarbejdes tre forskellige interviewguides med udgangspunkt i de tre begreber fra kritisk psykologi, handleevne, subjekt og handlesammenhænge, der tidligere er beskrevet. Hver interviewguide laves specifikt til de enkelte aktører. Alle tre interviewguides vil tage udgangspunkt i problemformuleringen, der vil være de overordnede forskningsspørgsmål. Under hvert forskningsspørgsmål bliver der udarbejdet interviewspørgsmål, der søger at få den individuelles perspektiv på det overordnede forskningsspørgsmål(kvale og Brinkmann 2009, s. 152). Forskningsspørgsmålene er teoretisk formuleret, mens interviewspørgsmålene er udtrykt i hverdagssprog(ibid.). Interviewguiderne er endvidere inddelt i retrospektive og prospektive spørgsmål(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 110). Se interviewguide til konsulenterne(bilag4), til brugeren med demens og dennes pårørende(bilag5) samt til den frivillige(bilag6). Der sigtes efter at interviewspørgsmålene både tager hensyn til de tematiske og de dynamiske dimensioner(kvale & Brinkmann 2009, s. 151). Det er naturligvis vigtigt at få spurgt ind til projektets temaer, for at svarerne senere hen kan analyseres og fortolkes, men samtidig er den dynamiske dimension vigtig for sammenspillet mellem intervieweren og den interviewede. Der anvendes Kvale og Brinkmanns kvalitetskriterier til at sikre interviewkvaliteten af interviewsituation(2009, s. 186). Det indebærer fx at intervieweren følger op og afklarer betydningen af relevante aspekter af svarene. Endvidere at interviewet i en vid udstrækning fortolkes undervejs(ibid.). Kvalitetssikring ses også ved, at intervieweren begrænser graden af ledende spørgsmål, udover hvor de er nødvendige(ibid.) Forberedelse og setting Der aftales hvem, der agerer interviewer og suppleant. Det aftales, at intervieweren sidst i interviewet henvender sig til suppleanten, der har mulighed for at samle op på emner, der ikke er blevet berørt tilstrækkeligt eller for at få et mere afklarende svar, hvis det er nødvendigt. Side 14 af 75

16 Spørgeteknikken finder inspiration fra teorien om gensvarsmodeller(metze & Nystrup 2006, s. 25) og fra Kvale og Brinkmanns definitioner af forskellige typer af interviewspørgsmål(2009, s. 155). Der vil blive brugt teori omkring aktiv lytning. Samtidig med at intervieweren vil opsummere på det fortalte, inden der gås videre til næste emne eller spørgsmål(metze & Nystrup 2011, s ). I interviewene, der foregår med mere end én aktør, vil der være opmærksomhed på, at inddrage begge aktører. Der er til hvert interview fokus på settingen. Der higes efter at interviewene vil foregå i omgivelser, hvor aktørerne føler sig trygge, og hvor udefrakommende elementer, såsom støj og andre mennesker ikke kan forstyrre. 5.5 Transskription Interviewsamtalerne bliver transskriberet fra mundtlige diktafonoptagelser til skriftlig form for at kunne foretage en analyse af dataene(kvale & Brinkmann 2009, s. 202). At nedskrive et interview handler om at bevare mest mulig af det, der skete og blev sagt(dalland 2010, s. 174). Transskriptionerne indebærer dog en abstraktion, hvor fx kropssprog, stemmeleje og intonationer går tabt(kvale & Brinkmann 2009, s. 200). Triangulering vil blive anvendt, når der transskriberes, da det ønskes at krydstjekke dataene, for at få mest mulig kvalitet i transskriptionerne(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 189). Derfor transskriberer man det modsatte interview, end man har udført, derefter bytter man og genlæser transskriptioner, imens man lytter til optagelserne. Transskriptioner bliver foretaget efter en transskriberingsvejledning(bilag7). Det er for at benytte sig af de samme skriveprocedurer, der har betydning for kvaliteten i databearbejdningen(kvale & Brinkmann 2009, s. 203). Vejledningsforholdene består blandt andet af følgende instruktioner: Der anvendes normalt skriftsprog. Talesprog som ikke også og ikke er ikke inkluderet. Rækkefølgen af ord, nedskrives som de siges af den talte person. Ord som øh og øhm indskrives ikke i teksten. 5.6 Udvælgelse af aktører Inden første kontakt med praksis var det meningen at interviewe én konsulent samt én frivillig. Der vil dog blive interviewet to konsulenter i stedet for, da det viste sig, at den ene havde været projektansat i opstarten af caféen, og derfor kan de supplere hinanden godt med deres forskellige erfaringer med caféen. Ydermere vil der foregå interviews med en mandlig bruger med demens og dennes pårørende, der er hans hustru, og den frivillige, der er ansvarlig for Side 15 af 75

17 caféen. Udvælgelsen er tilrettelagt efter in- og eksklusionskriterier for at opnå brugbare og praksisnære resultater til projektet(lindahl & Juhl 2010, s. 60). Se nedstående tabel 1 med opbygning af kriterierne. Der er anvendt kvoteudvælgelsen, da der vælges aktører, der udfylder specifikke karakteristika(lindahl & Juhl 2010, s. 201). Konsulenterne har skabt kontakt til de andre aktører, der skal interviewes. Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Konsulenter Tilknytning til caféen Intet arbejde med eller i caféen Brugeren og pårørende Tilknytning til caféen i mere end ½ år Deltagelse i caféen mindre end 6 gange Har haft diagnosen i mere end 2 år Ingen relevant kommunikationsevne til interview Frivillig Tilknytning til caféen i mere end ½ år Erfaring med frivillighed i mindre end 2 år Erfaring med frivilligt arbejde i mere end 2 år Ny som frivillig i caféen Tabel Kontakt til de involverede aktører Første møde med praksis er med den ene konsulent. Mødet vil foregå som en forventningsafstemning. Der vil blive udarbejdet en samarbejdskontrakt(bilag8), hvor der bl.a. bliver lavet aftaler for interviews med konsulenterne. Den frivillige bliver kontaktet telefonisk og får tilsendt en med informeret samtykke, så hun har mulighed for at læse dette igennem inden interviewtidspunktet. Kontakt til brugeren med demens og hans pårørende sker ved deltagelse i et caféarrangement. 5.7 Litteratursøgning I forbindelse med projektets udarbejdelse søges der videnskabelig litteratur for at indsamle viden omkring samarbejde mellem professionelle og frivillige, frivillighed i arbejdet om borgere med sygdomme og generelt om arbejdet omkring demensramte. Ud fra problemformuleringen er der fundet søgeord til søgningen som fx professionelle, frivilligt arbejde og demens, disse søgeord er oversat til engelsk, for at søge i internationale databaser. Se søgehistorie(bilag9). Der er ikke eksklusionskriterier i forhold til, hvilke studiedesign der har interesse, men inklusionskriterierne er at finde litteratur, der er udgivet efter år 2005, og som fortrinsvis er Side 16 af 75

18 engelsksproget(brandt & Winding 2013, s. 431). Tidskriteriet hænger sammen med den udvikling frivillighedsområdet har haft det senest årti. Ud fra søgekriterierne søges der i databaserne PubMed, OT seeker og CINAHL. Ved hjælp af operatorer som AND og OR bliver der kombineret søgeord for at præcisere søgningen(brandt & Winding 2013, s. 435). Der foretages screening i udvælgelsen af relevant litteratur. For at danne overblik over de udvalgte artikler udarbejdes en søgematrix(bilag10). For at indsamle teori, forskning, statistik osv. til projektet, foretages der også andre internetsøgninger(bilag11). Kaskadesøgninger bruges, når der gennemlæses referencelister ud fra relevante artikler, bøger og opgaver, der kan bruges til dette projekt(lindahl & Juhl 2010, s. 58). 5.8 Forskningsetiske aspekter Etik tænkes ind i alle faserne af interviewundersøgelserne(kvale & Brinkmann 2009, s. 79). Der udarbejdes informeret samtykke(bilag12). Det betyder at aktørerne bliver informeret ved briefing og debriefing om undersøgelsens formål, design og fordele og risici ved at deltage (Kvale& Brinkmann 2009, s. 89). Aktørerne bliver informeret om, at deres deltagelse er frivillig og at det altid er muligt at springe fra. Desuden informeres der om, at aktørerne bliver anonymiseret i projektet, at alle oplysninger behandles fortroligt, og alle auditive optagelser på diktafonen vil blive slettet senest i eksamensugen(ibid.). Samtykkeerklæringen underskrives inden interviewene. Overvejelser omkring nytteetik tænkes ind, da aktørerne skal have mere potentiale end skade ved at deltage(kvale & Brinkmann 2009, s. 92). Alle interviews bliver gennemført med en objektivitet i forhold til samarbejdet mellem konsulenterne og de frivillige, for ikke at skade samarbejdet. Der bliver sat fokus på ikke at være terapeutisk, men i stedet opretholde et undersøgende perspektiv(kvale & Brinkmann 2009, s. 93). 5.9 Databearbejdning Databearbejdningen foretages i fællesskab, for at sikre at dataene bliver bedst muligt bearbejdet(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 189). Analysen skal fortælle os, hvad interviewene egentlig kan fortolke, og fortolkningen skal fortælle os betydningen af det vi har fået at vide(dalland 2010, s. 173). Der analyseres og fortolkes mere konkret efter meningen i det sagte, der tager udgangspunkt i tre dele: meningskodning, meningskondensering og hermeneutisk meningsfortolkning(kvale & Brinkmann 2009, s. 223). Meningskodning: Der knyttes et eller flere nøgleord til et tekstafsnit med henblik på senere at kunne identificere en udtalelse(kvale & Brinkmann 2009, s ). Kodningen giver struktur og overblik over transskriptioner og korrespondancen. Kodningen er datastyret, det Side 17 af 75

19 betyder at transskriptionerne er læst uden nøgleord eller koder, men derimod udvikles de ved gennemlæsning af materialet(ibid.) Temaerne er: Baggrund for aktørernes tilknytning til caféen. Indhold i caféen. Samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige. De organisatoriske rammer om caféen. Meningskondensering: Her bliver aktørernes udtalelser i transskriptionerne og korrespondancen kortet ned til kortere udsagn(kvale & Brinkmann 2009, s. 227). Hovedbetydningen omformuleres til få ord(ibid.)der findes meningsenheder som de udtrykkes af aktørerne. Hermeneutisk meningsfortolkning: Her sker fortolkningen, der rekontekstualiserer udsagnene i en bredere referenceramme, nemlig kritisk psykologi samt anden teori, der er præsenteret i teoriafsnittet(kvale & Brinkmann 2009, s. 230). Et princip for den hermeneutiske fortolkning gælder den kontinuerlige frem- og tilbagegående proces mellem dele og helhed, der er følge af den hermeneutiske cirkel(kvale og Brinkmann 2009, s. 233). Med udgangspunkt i en uklar forståelse af helheden fortolkes dens forskellige dele med teori, der sætter delene sammen på ny i relation til helheden(ibid.). 6 Resultater I det følgende afsnit præsenteres aktørerne. Herefter analyseres og fortolkes projektets resultater fra de tre interviews og korrespondancen i de fire tidligere nævnte temaer: baggrund for aktørernes tilknytning til caféen, indhold i caféen, samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige og de organisatoriske rammer om caféen. Kritisk psykologis begreber handleevne(jartoft 1996, s. 196), handlesammenhænge(borg, Holm & Stabel 2013, s. 40) og subjekt(mørck 1995, s. 35), vil i afsnittet blive skrevet i kursiv. Begreberne er beskrevet yderligere på s Præsentation af aktørerne Konsulenterne kaldes henholdsvis DK1 og DK2. DK1 referer til projektets primære kontaktperson, hvor DK2 referer til hende, der har været med til opstart af caféen i sin tid. Begge har dog ansvar og medvirke i forhold til caféen. Den mandlige bruger med demens kaldes i det følgende D, hvor hans hustru kaldes P. Side 18 af 75

20 Den frivillige går under betegnelsen F. Lederen går under betegnelsen L. 6.2 Præsentation af resultaterne Baggrund for aktørernes tilknytning til caféen Begge konsulenter har ingen tidligere erfaring med at samarbejde med frivillige organisationer: Jeg har været demenskonsulent i halvandet år. Jeg har ikke været her så længe. Jeg har aldrig samarbejdet med frivillige før, heller ikke i mine tidligere jobs( ). (DK1) ( )I min karriere, der har det været arbejde med frivillige som enkelt personer. Man er kommet fordi man er faglig kontaktperson og så har det været en besøgsven. Det har ikke været en organisation. (DK2) Deres tidligere handlesammenhænge, har givet dem erfaringer i arbejdet omkring demens. Det betyder, at de har mange handleevner for at arbejde inden for området. Fx faglig viden om, hvad det vil sige, at leve med demens, både for den ramte og dennes pårørende. De har ingen erfaring med at samarbejde med frivillige, hvilket kan påvirke det nuværende samarbejde i deres fælles handlesammenhæng, caféen. Konsulenterne bidrager med deres faglige kompetencer, hvilket vil sige deres handleevner, i form af deres professionalisme, hvilket de frivillige ikke har (Nielsen 2010, s. 26). Den frivillige har været med til opstart af caféen og har det overordnede ansvar. Hun har været frivillig i 16 år: Ja, altså det er jo sådan, at jeg interesser mig for andre mennesker og kan godt lide at arbejde sammen med andre mennesker. (F) I modsætning til konsulenterne, der er drevet af deres faglige handleevner og profession er den frivillige drevet af lysten til at arbejde med andre mennesker, der er hendes subjektive handlegrund. Hendes manglende kompetencer og viden sætter begrænsninger for hendes handleevne, og hvorledes hun kan være med til at fremme aktivitet for brugerne i caféen: Det er da bestemt ikke rart og jeg synes da det er frygteligt, hvis man har en ægtefælle og så er det pludseligt et eller andet hylster, og ikke ham man har giftet sig med( )Personligheden, det er jo en helt anden, og er det en aggressiv person, er det en som skal plejes på alle mulige måder, er det en som skal skiftes med ble( )Det er så nedværdigende.(f) Side 19 af 75

21 Hendes syn på at have demens fortæller, at hun er uvidende på et fagligt plan, og hendes subjektive forklaring på hvad demens er, er hendes subjektive mening og ikke et objektivt syn på, hvad demens er for en sygdom. Det tydeliggør, at den frivillige ikke er uddannet indenfor området, og der vil derfor ikke blive stillet de samme krav til de frivillige som til konsulenterne(nielsen 2010, s. 26). Der er yderligere en manglende forståelse af begrebet tavshedspligt: (...)Der er fx tavshedspligt, den ligger vi meget, meget vægt på. Derfor har vi egentlig ikke så meget kendskab til de forskellige( ) De [brugerne] kender ikke noget til vores baggrund, vi kender ikke noget til deres baggrund( )Men da vi ikke har kendskab til dem, så er det meget svært for os, at komme ind med en lidt dybere samtale. (F) Pga. den manglende forståelse af begrebet bliver det en hæmsko for at udvikle handleevner, der kan bruges til at skabe kendskab til de individuelle brugeres livshistorier, der har betydning for, hvordan man inddrager dem i aktiviteter og samtaler i caféen. De manglende handleevner har betydning for at kunne tilrettelægge aktiviteterne klientcentreret med udviklingspotentiale(townsend et al. 2011, s. 147). Dette er desuden i konflikt med projektbeskrivelsen, der sigter efter deltagelse og mestring over eget liv effekten for brugerne. Effekten tager udgangspunkt i kendskab til livshistorier og ressourcer samt begrænsninger(bilag1). Brugeren med demens har haft diagnosen siden 2010/11. Brugeren og hans pårørende er kommet i caféen siden dens opstart. Den pårørende udtaler det mest er for hendes skyld: ( )Så kommer vi nok mest for min skyld. Hvis ikke at jeg tog D med herud, så var han nok fuldstændig ligeglad med det eksisteret, for han var egentlig ikke klar over det. (P) På baggrund af den pårørendes subjektive interesser, deltager de i handlesammenhængen. De to konsulenter er tilknyttet handlesammenhængen pga. deres faglige handleevner. Den frivillige er tilknyttet handlesammenhængen pga. sin subjektive interesse for at udføre frivilligt arbejde. Deres forskellige handleevner har betydning for hvilket indhold caféen tilbyder Indhold i caféen Konsulenterne udtaler, at de ikke ved, hvad der foregår i caféen: Side 20 af 75

22 Hvad er formålet med dagens program? Ift., at det er et aktivitets og social tilbud til demensramte. Vi ved heller ikke, hvilke tanker de [frivillige] har, når de sidder og laver programmet( ). (DK2) Ellers kan det også være at præge dem [frivillige ]med vores faglighed og at arrangementet kan blive lidt mere fagligt, uden det skal være det helt store festarrangement. Da jeg stadig var med til at præge programmet, der havde vi et arrangement, hvor vi talte om teknologisk hjælp, det var stadig rundt om kaffebordet, men det arrangement betød jo at vi fik snakket om muligheder. (DK2) Konsulenterne mener ikke, de frivillige har de samme handleevner som dem til at kunne planlægge aktiviteterne i caféen, så de har udviklingspotentiale for brugerne med demens(bundgaard & Bülow 2013, s. 200). Den frivilliges syn på hvad caféen skal indeholde: Vi bidrager med, at det skal være en oplevelse for dem [brugerne]. Det skal både være visuelt, men også andre oplevelser, de kan tage med hjem, altså vi går fx meget op i vores borddækning. Det er med lys og bordduge, og ikke paptallerkner, det bryder vi os ikke om. Så vi har forskellige farve duge herinde, og altid servietter, der passer sammen, og altid rigtige blomster på bordene. Det skal være en visuel oplevelse, for den demente og pårørende.(f) De frivillige arbejder mere på de fysiske omgivelser rent visuelt, end på at fremme aktivitet for brugerne. Det er snarere ud fra de frivilliges synsvinkel om, hvad de ønsker at caféen skal bestå af, end det er ud fra, hvilke behov brugerne har. Det bliver derfor planlagt mere ud fra deres subjektive handlegrunde. De handler ofte umiddelbart iht. handleevne, hvor der ikke er et middelbart formål med de forskellige aktiviteter. Der bliver ikke arbejdet klientcentreret, hvilket betyder man ikke kan fremme forandring og muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter(townsend et al. 2011, 157). Indholdet i caféen består af: ( )Det er jo musik og sang, det er jo fantastisk. Det er noget de rigtig godt kan lide. Og så har vi jo haft cabaret( )Og så har vi vist film, der skal vi jo igen passe på at filmen ikke er for lang( ) Og så har vi en der kom og fortalte om hvad pensionen er i Thailand. (F) De frivillige skaber nogle hyggelige fysiske rammer i handlesammenhængen, men de formår ikke at udvikle på brugernes handleevner, da aktiviteterne er mere underholdningspræget, end de er Side 21 af 75

23 deltagelsespræget. De frivillige sætter deres personlige præg på caféen i form af tid og engagement, og dermed giver caféen en værdi, som konsulenterne ikke kan, fordi de ikke har ressourcerne(wulff 2013, s. 7). Det er samtidig heller ikke forventet, at de frivillige varetager faglige opgaver, men nærmere de omsorgsmæssige opgaver(ergoterapeutforeningen 2013, s. 4). Det er blevet en vane for de frivillige at køre caféen på den måde, som de gør nu. Det er blevet en vane for dem hvordan de fysiske rammer skal være, og hvad der skal være af aktiviteter, hvilket gør aktiviteterne i caféen ensartede(kielhofner 2010, s. 30). Ift. indholdet i caféen udtaler den pårørende: Efterhånden er der kommet et ret godt program, og det er så det de[frivillige] har at byde på nu. Men til at starte med, var det egentlig lagt lidt ud med at det var brugerne, som skulle bestemme, hvad caféen skulle bruges til, men der står man sådan lidt og tænker ja, og man skal først føle hinanden lidt på tænderne( ). (P) Den frivillige går ikke efter at planlægge indholdet i caféen efter brugernes ønsker og behov, hvilket kan have en betydning for deres deltagelse i aktiviteterne i handlesammenhængen(townsend et al. 2011, s. 169). Brugerne har ikke kun brug for faglighed, men også noget medmenneskeligt de kan spejle sig i, hvilket de får af de andre brugere og de frivillige i caféen(ergoterapeutforeningen 2013, s. 8-9). Den pårørende: Jamen så er det et frirum, hvor man kan være som man bare er. Det gør ikke noget folk spiser lidt grimt, og tager et par boller og klapper dem sammen. Fordi, altså D spiser ikke så pænt. Hvis han selv skal tage noget fra fadene, så går det lidt galt. Det er ligesom, det bare er tilladt her. (P) Caféen som handlesammenhæng skaber rammer for, at den pårørende kan få indfriet sit behov for at koble fra og ikke være flov over, hendes ægtefælle ikke spiser pænt. Når man er pårørende til en ægtefælle med demens har man behov for pusterum og deltagelse i aktiviteter, der opleves meningsfulde(socialstyrelsen 2013, s. 20). Caféen skal tilbyde rådgivning og vejledning til de problemstillinger brugerne og deres pårørende måtte opleve. Det er konsulenternes arbejdsopgave at tilbyde dette i de 30 min., de er til rådighed i caféen, dog fortæller den pårørende, at dette ikke bliver brugt særlig meget, da der spørges indtil, hvordan konsulenterne er til stede i caféen: Ja og sidder. Jeg tror der er en eller to som tog fat i en demenskonsulent på et tidspunkt, fordi de [andre bruger i caféen] havde brug for at snakke. (P) Side 22 af 75

24 Den pårørende fortæller, at hun kunne ønske sig noget mere sparring i forhold til hende og hendes mands situation. Hun ønsker altså en udvidelse af sin handleevne. Den pårørende har ingen tanker om, hvad dette kunne indebære. Konsulenterne mener ikke, at de 30 min. de skal være til rådighed er nok til at gøre gavn af deres faglighed. Konsulenterne har modstand imod rammerne, det kan betyde de agerer med et umodent forsvarsniveau, der kan have en indflydelse på deres rolle i caféen, hvor de projicerer deres vanskeligheder over på andre(mach-zagal & Poulsen 2011, s. 134). Den frivillige føler ikke selv de kan tilbyde rådgivning. Den pårørende fortæller, at de ikke forventer dette: Det er lidt med at lytte, det jo sådan set det eneste vi kan gøre. Vi kan jo ikke rådgive, vi er jo ikke professionelle( ). (F) Det tror jeg ikke man kan forvente af dem, for de er frivillige, men da er der jo også jævnligt en demenskonsulent til stede kan man sige. Så kan man få nogle værktøjer til at komme videre. (P) Det er vigtigt, man skaber et velfungerende samarbejde omkring caféen, hvor de frivillige og konsulenterne har et fælles mål, hvor man respekterer hinandens styrker og begrænsninger(højholdt 2013, s. 21). Konsulenterne ønsker at blive en større del af handlesammenhængen og deltage i planlæggelsen af aktiviteter, så de får et formål, hvorpå der kan planlægges og arbejde mere middelbart end umiddelbart som hidtil(jartoft 1996, s. 196). Der ses nærmere på samarbejdet mellem de frivillige og konsulenterne i nedenstående afsnit Samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige I samarbejdet omkring caféen oplever konsulenterne både nogle positive og negative aspekter. Der nævnes fx: Nu oplever jeg, at de frivillige, som er tilknyttet caféen, de gør et fantastisk stykke arbejde( )De prøver at lave nogle gode cafeprogrammer( )De får ikke ret meget tilbagemelding, ikke fra mig og fra de brugere, der kommer og det er lidt ærgerligt. Men de har fået organiseret sig og er nogle fantastiske værtinder, både for nye og for de brugere, som allerede kommer der. (DK2) Det kan også være på den der måde, hvordan man skal være værtinde på, der kan gå hen og blive lidt for omklamrende med mine faglige briller( )Jeg vil også sige, at to af dem af de fire, der er derover, har haft et arbejdsliv, som har haft noget med ældre mennesker at gøre, og der er vi så lidt oppe imod den her gamle ide om, Side 23 af 75

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Forandringer skaber livskvalitet i hverdagen

Forandringer skaber livskvalitet i hverdagen Forandringer skaber livskvalitet i hverdagen - Et kvalitativt studie af borgeroplevet kvalitet på et kommunalt træningshold Bachelorprojekt i ergoterapi Et praksisforskningsprojekt med udgangspunkt i borger

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente? Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Innovative tiltags betydning for det tværfaglige samarbejde

Innovative tiltags betydning for det tværfaglige samarbejde Innovative tiltags betydning for det tværfaglige samarbejde Praksisforskningprojekt Bachelorprojekt juni 2015 University College Lillebælt 11 juni 2015 Innovative tiltags påvirkning for det tværfaglige

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Når frivillige og professionelle mødes Perspektiver fra Trivselspiloterne i Fredericia Kommune - en nysgerrighed på det tværsektorielle samarbejde

Når frivillige og professionelle mødes Perspektiver fra Trivselspiloterne i Fredericia Kommune - en nysgerrighed på det tværsektorielle samarbejde Når frivillige og professionelle mødes Perspektiver fra Trivselspiloterne i Fredericia Kommune - en nysgerrighed på det tværsektorielle samarbejde masterprojekt, RUC, MSE (2014) Tina Nør Langager, ergoterapeut,

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Klinisk undervisningssted (betegnelse, adresse, by, hoved tlf. nr.) Ældre- og Handicapafdelingen Fagcenter for Socialpsykiatri Botilbuddet Vestergade Vestergade

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen

Af Karina Nickelsen & Stine Ulsøe Rasmussen Unge med erhvervet hjerneskade - hvad har de behov for ifm. rehabilitering? - En kvalitativ undersøgelse af unge med erhvervede hjerneskader og deres oplevelse af det modtaget rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Ergonomitjek i sundhedsklinikken

Ergonomitjek i sundhedsklinikken :\Users\pema\Dropbox\PH Metropol\Sundhedsklinikken\F2016\Aktivitetsbeskrivelse i sundhedsklinikken - Ergonomitjek F2016.docx Ergonomitjek i sundhedsklinikken Forår 2016 Revideret d. 24. februar 2016 1)

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere