Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé

Transkript

1 Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé Et praksisforskningsprojekt om professionelle og frivilliges samarbejde i en café for borgere med demens og deres pårørende University College Lillebælt juni 2015 Vejleder: Jane Søborg Hold: Erg Semester Bachelorprojekt er udarbejdet af: Simone Frydensbjerg Rasmussen & Kia Laurberg Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af Denne opgave omfatter tegn ekskl. mellemrum. 0

2 Cooperation is the basis for developing a dementia café Participatory action research involving professionals and volunteer s cooperation in a café for people with dementia and their relatives Side 1 af 75

3 Resumé Som følge af besparelser på det offentlige område inddrages frivillige organisationer til at varetage velfærdsopgaver som den offentlige sektor ikke har kapacitet til at varetage. Formålet med dette projekt er at generere ny viden på området og starte forandringsprocesser i praksis. Projektet er udført som et kvalitativt praksisforskningsprojekt i samarbejde med Fredericia Kommune. Praksis består af en demenscafé, der tilbyder rådgivning og socialt samvær til borgere med demens og deres pårørende. Problemformuleringen for projektet lyder på, hvordan fungerer samarbejdet mellem de frivillige og demenskonsulenterne, i en demenscafé for borgere med demens og deres pårørende? Hvordan kan demenskonsulenterne og de frivillige sammen udvikle demenscaféen? Der forskes ud fra den handlingsrettede forskningstype, med praksisforskning som design. Der tages udgangspunkt i kritisk psykologi, der har et subjektvidenskabeligt perspektiv. Der er udvalgt begreber fra teorien, der anvendes til analyse og fortolkning af empirien. Der forskes ud fra en humanistisk videnskabsteoretisk position. Der er udført semi-struktureret interviews. Den frivillige og konsulenterne oplever begge mangler ift., deres samarbejde omkring caféen. De frivillige driver caféen selvstændig, og der eksisterer stort set ingen kommunikation mellem parterne. Konsulenterne ønsker at være mere involveret, for at brugerne og de frivillige kan få gavn af deres faglighed. Den frivillige oplever ikke de har brug for mere samarbejde, men har et ønske om, at konsulenten skal være mere til stede, når caféen skal kunne tilbyde rådgivning. Den pårørende fortæller, at de kommer i caféen for den pårørendes skyld. De organisatoriske rammer sætter en begrænsning for konsulenternes rådighed i caféen, og der er usikkerhed omkring, hvad konsulenternes rolle skal være i fremtiden. Det konkluderes, at det er en nødvendighed, at man på et organisatorisk plan får gjort klart, hvad man ønsker af caféen. Hvis man vil opretholde caféen som et værested og rådgivningscafé, hvor formålet er, at brugeren med demens opnår mulighed for at sikre sig støtte til at få længst muligt i eget liv effekten, er det en nødvendighed, at konsulenterne bliver en større del af planlægningen. Det gælder især aktiviteterne i caféen, da deres faglighed gør dem i stand til at sikre udvikling hos brugerne. Projektets anbefalinger til praksis kan overføres til andre sammenhænge, hvor man ønsker et velfungerende samarbejde mellem professionelle og frivillige. Samtidig er det en del af den ergoterapeutiske rolle, at man i fremtiden, sammen med frivillige, formår at muliggøre aktivitet og deltagelse for borgere i samfundet. Søgeord: Samarbejde, frivillige, professionelle, demens, pårørende. Side 2 af 75

4 Abstract As a result of savings in the public sector voluntary organizations are involved in handling welfare tasks that the public sector does not have the capacity to undertake. The purpose of this project is to generate new knowledge and start a transformation process in praxis. The project is a qualitative participatory action research in cooperation with Frederica municipality. Praxis is a dementia café who offers counseling and social relations for citizens with dementia and their relatives. The problem formulation is as follows: How does the cooperation between the volunteers and dementia consultants work in a dementia café for citizens with dementia and their relatives? How can the consultants and volunteers develop the café? The research is based on an action-oriented type. The baseline is critical psychology with a subject scientific perspective. Selected concepts from critical psychology are used as an analytical tool for the interpretation of empirical findings. The research uses humanitarian science as theoretical position. The method used is semi-structured interviews. The volunteers and consultants both experience some lacks in connection with their cooperation. The volunteers run the café independently and there is almost no communication between the parties. The consultants wish to be more involved. The volunteer don t feel the need for more cooperation but wishes the consultants to be more available to offer counselling. The relative explain that they come to the café for the sake of the relative. The organizational settings minimize the consultant s availability to work in the café, and there is an uncertainty about what their role should be in the future. The conclusion is that is necessary to figure out, on an organizational level, what they want for the café. If there is a wish to maintain the café as a meeting and counselling café, where the objective is, that the citizen with dementia, have the possibility to get support to obtain the longest in their own life effect, it is necessary that the consultants become a bigger part of the planning regarding the activities. The projects recommendations to praxis can be used in other contexts, where there is a wish to have a good cooperation between professionals and volunteers. Furthermore in the future it is a part of the role for an occupational therapist to work together with volunteers. Together they can ensure activity and participation. Keywords: Cooperation, volunteers, professionals, dementia, relatives. Side 3 af 75

5 Indholdsfortegnelse 1 Problembaggrund Praksis Samfundsmæssig relevans Ergoterapeutisk relevans Målgruppe Problemformulering Begrebsafklaring Ergoterapifaglige perspektiver og teori Forforståelse Metode Design Den handlingsrettede forskningstype Praksisforskning Videnskabsteoretisk tilgang Kritisk psykologi Dataindsamling Interviews Interviewguides Forberedelse og setting Transskription Udvælgelse af aktører Kontakt til de involverede aktører Litteratursøgning Forskningsetiske aspekter Databearbejdning Resultater Præsentation af aktørerne Præsentation af resultaterne Baggrund for aktørernes tilknytning til caféen Indhold i caféen Samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige De organisatoriske rammer omkring caféen Diskussion Diskussion af resultater Side 4 af 75

6 7.1.1 Baggrunden for tilknytning til caféen Indhold i caféen Samarbejde mellem konsulenter og de frivillige De organisatoriske rammer omkring caféen Diskussion af metode Inklusion- og eksklusionskriterier Interviews Aktører Litteratursøgning Validitet Reliabilitet Konklusion Perspektivering Anbefalinger Udvikling af det ergoterapifaglige felt Forslag til yderligere forskning Formidling Referenceliste Bilagsoversigt... 0 Side 5 af 75

7 1 Problembaggrund 1.1 Praksis Bachelorprojektet udformes som et praksisforskningsprojekt i samarbejde med Fredericia Kommune. Projektet har baggrund i et større udviklingsprojekt ved navn Familiens oplevelse og erfaring med faser i demenssygdommen, der omhandler pårørendes oplevelser i hverdagslivet gennem et demensforløb. Udviklingsprojektet er et samarbejde mellem University College og Fredericia Kommune. Projektets fokus er at undersøge samarbejdet mellem demenskonsulenter og frivillige i arbejdet med borgere med demens og deres pårørende. Fredericia Kommune og Ældre Sagen tilbyder aktivitet og rådgivning igennem en demenscafé. Formålet er at give borgerne et værested til udveksling af erfaringer og opbygning af social kontakt og dermed modvirke, at de isoleres i hjemmet, se projektbeskrivelse(bilag1). I de følgende to afsnit præsenteres den samfundsmæssige og ergoterapeutiske relevans for projektet. 1.2 Samfundsmæssig relevans Danmark bliver i 2008 ramt af en alvorlig økonomisk krise, der medfører økonomiske stramninger især indenfor det kommunale regi, da det efter kommunalreformen i 2007, står for hovedparten af den offentlige service(fridberg & Henriksen 2014, s. 20). Krisen samt det faktum, at vores velfærdssamfund i dag står overfor den udfordring, at der bliver flere ældre, og færre til at varetage klassiske velfærdsopgaver gør, at man må tænke i nye baner(jessen-winge & Riddersholm 2013, s. 32). Måden man i dag ønsker at løse de mange velfærdsopgaver, med færre professionelle, er dels sket via det ændret paradigmeskifte, hvor man går fra at se borgeren som en passiv modtager af hjælp, til at se borgeren som en aktiv deltager i eget liv og egen rehabilitering. Dette nye syn kommer i takt med, at man har mere fokus på sundhedsfremme og forebyggelse(jessen-winge & Riddersholm 2013, s. 32). Som følge af de store besparelser på det offentlige område bliver det mere normalt, at frivillige organisationer varetager velfærdsopgaver, som den offentlige sektor ikke har kapacitet til at varetage(wulff 2013, s. 25). Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, har lavet et forskningsprojekt med fokus på udviklingen i det frivillige arbejde fra De fandt frem til, at der i 2012 var en tredjedel af befolkningen fra 16 år og op efter, der havde udført frivilligt arbejde i en eller anden grad(fridberg & Henriksen 2014, s. 12). Side 6 af 75

8 Problematikken i den stigende grad af brug af frivillige i kommunerne er, at der er forskellige holdninger til, om de frivillige organisationer blot skal fungere som supplement til det offentlige, eller om de frivillige skal ind og varetage decideret velfærdsopgaver, der før blev varetaget af professionelle(wulff 2013, s. 156). Dette kan være problematisk, da borgere kan risikere ikke at få den fornødne ekspertise, som de har brug for(ergoterapeut Foreningen 2013, s. 3). I takt med at kommunerne i dag bruger flere frivillige til at varetage velfærdsopgaver, ser man dem også i arbejdet omkring borgere med demens. Forekomsten af demens i Danmark er markant stigende, da middellevealderen og deraf ældrebefolkningen vokser(nationalt Videnscenter For Demens 2014). I Danmark antages der at være borgere med demens i år Ser man nærmere på Fredericia kommune, så er der 851 borgere med demens, ud af en ældrebefolkning(+ 60 årige) på (ibid.). Prognoserne inkluderer dog ikke befolkningen under 60 år, så der kan antages at være flere. Tallene indeholder også dem, der ikke har fået stillet diagnosen. Udover at det er hårdt for den enkelte, der lider under sygdommen, så er demens en sygdom, der påvirker hele ens netværk, specielt ægtefællerne(socialstyrelsen 2013, s. 5). En undersøgelse fra Socialstyrelsen viser bl.a. at pårørende har brug for hjælp til omgivelsesstøtte og kommunale tilbud(socialstyrelsen 2013, s. 16). Derfor er tilbud i kommunerne også ofte rettet mod pårørende, ligesom det er tilfældet med demenscaféen, der danner rammen for projektet. Ud fra den samfundsmæssige kontekst, der er præsenteret, er det relevant for ergoterapeuter og andre sundhedsprofessionelle at finde fremtidige løsninger på, hvordan vi kan øge muligheden for aktivitet og deltagelse for borgere med demens og deres pårørende. Endvidere hvordan man kan få bedst mulig gavn af de frivillige hænder, der er en nødvendighed. 1.3 Ergoterapeutisk relevans Siden paradigmeskiftet indenfor ergoterapi 1980 erne har aktivitet og deltagelse i menneskers hverdagsliv været grundstenen for det ergoterapeutiske arbejde(borg & Stabel 2013, s. 45). Grundantagelserne tager udgangspunkt i, at betydningsfulde aktiviteter påvirker sundhed og trivsel, organiserer tiden og giver livet en struktur, der giver mening i livet og er idiosynkratiske(polatajko et al. 2011, s. 57). Demenskonsulenterne og de frivillige kan sammen være med til at muliggøre aktivitet og deltagelse for demensramte. Selvom der ikke optræder ergoterapeuter i samarbejdet, så ville det være relevant at inddrage en ergoterapeut. De frivillige i demenscaféen agerer som tovholdere for aktivitet og samvær, og derfor stemmer deres arbejdsopgaver overens med de klassiske ergoterapeutiske arbejdsopgaver. Det er dog Side 7 af 75

9 vigtigt, at de demensramte borgere, ikke får forringet deres livs- og funktionsvilkår på grund af, at de frivillige overtager fagprofessionelle ydelser(ergoterapeutforeningen 2013, s. 3). Det at muliggøre aktiviteter i hverdagen er nu ikke længere kun en monofaglig opgave, men et tværfagligt initiativ i forbindelse med rehabilitering. Det er sket i forbindelse med det tværfaglige paradigmeskift indenfor rehabilitering(borg & Stabel 2013, s. 46). Kommunalreformen i 2007 gjorde rehabilitering til et kommunalt ansvarsområde, hvor flere faggrupper har en ligeværdig og væsentlig rolle i rehabiliteringsprocessen for den enkelte borger(ibid.). Fælles for demenskonsulenterne, der er sygeplejersker, og ergoterapeuter er, at de begge er professionsbachelorer, hvilket betyder, at de arbejder ud fra at virke i praksis og udvikle i praksis; ud fra et etisk og fagligt grundlag(nielsen 2010, s. 33). En sådan faglighed er unik, og betyder bl.a., at de har autorisation som udøvere fra Sundhedsministeriet efter regler i Autorisationsloven(Nielsen 2010, s. 29). Selvom ingen andre faggrupper eller frivillige direkte kan varetage det ergoterapeutiske arbejde, så kan samarbejdspartnere, såsom sygeplejersker og frivillige, stadig være en del af at løse disse opgaver. I det ergoterapeutiske værdigrundlag beskrives der krav om respekt og ligeværd i samarbejde, samtidig skal man være lydhør overfor andres synspunkter(ergoterapeutforeningen 2008, s. 8). 1.4 Målgruppe I projektets præsentation af målgruppe er det valgt at kategorisere interessenterne for projektet ud fra Dahlerup og Sørensens interessentanalyse, hvor interessenterne inddeles i fire kategorier: ressourcepersoner, grå eminencer, eksterne interessenter og gidslerne(2010, s ). Det tydeliggør både hvem, der er målgruppen, men også hvor stor en indflydelse de har på udarbejdelsen. Ressourcepersoner aktiv medvirkning vigtig/stor indflydelse: Demenskonsulenterne er kontaktpersoner. De skal være med til at beskrive deres oplevelse af samarbejdet med de frivillige. Demenskonsulenterne er med til at udforme problemformuleringen. Grå eminencer - aktiv medvirkning ikke vigtig/stor indflydelse: Servicelovens paragraf 18, der omhandler at kommunerne skal samarbejde med frivillige organisationer (Retsinformation 2011). Straffelovens paragraf 264d handler om, at man ikke må videregive oplysninger om andre privates forhold, der gælder de frivillige(retsinformation 2014). Sundhedslovens paragraf 40 gælder konsulenternes tavshedspligt(retsinformation 2014). Side 8 af 75

10 Eksterne interessenter - aktiv medvirkning ikke vigtig/lille indflydelse: Afdeling for Pleje og Omsorg i Fredericia Kommune. Gidslerne - aktiv medvirkning vigtig/lille indflydelse: De frivillige og brugerne af caféen har ikke nogen indvirkning på beslutningstaget i forhold til projektet, men deres oplevelse af samarbejdet er vigtig for projektets udførelse. 2 Problemformulering Hvordan fungerer samarbejdet mellem demenskonsulenter og frivillige i en demenscafé for borgere med demens og deres pårørende? Hvordan kan demenskonsulenterne og de frivillige sammen udvikle demenscaféen? 2.1 Begrebsafklaring I det følgende afsnit defineres betydningen af centrale begreber, der er dominerende igennem projektet. Demens: Når man rammes af demens påvirker det hjernens kognitive funktioner, følelseslivet og personligheden(kragh-sørensen & Lolk 2010, s. 119). Nedsat kognitiv funktion forringer personens mulighed for at klare sig selv i hverdagen. ICD-10 beskriver demens som en svækkelse af hukommelsen såvel som andre kognitive funktioner som opfattelse, tænkning, planlægning og dømmekraft(ibid.). Frivillige: Der ses på frivillighedsbegrebet ud fra Ergoterapeut Foreningens(ETF) definition(ergoterapeut Foreningen 2013, s. 1). ETF ser frivilligt arbejde som socialt arbejde, der udføres som arbejde uden retslig, økonomisk eller fysisk tvang. Den frivillige er ikke lønnet, men er til gavn for andre end en selv og ens familie(ibid.). Konsulenter/professionelle: Demenskonsulenter, der er sygeplejersker, der har efteruddannet sig på diplomniveau. De har erfaring indenfor ældreplejen, psykiatrien og gerontopsykiatrien. Sygeplejerskerne er professionelle, der udøver sit erhverv(nielsen 2010, s ). Caféen: Begrebet dækker over demenscaféen, der er et tilbud til alle borgere med demens og deres pårørende i Fredericia Kommune, og kræver derfor ikke visitation. Caféen har åbent hver tredje torsdag i måneden i to timer. I caféen er det muligt at møde og snakke med en konsulent i en halv time, og ellers er det de frivillige, der er ansvarlige for tilbuddet. Demenscaféen vil i opgaven omtales caféen. Brugere: Begrebet inkluderer de demensramte og pårørende, der kommer i caféen. Side 9 af 75

11 Aktører: Et samlet begreb for alle, der deltager i projektet og dets undersøgelser. Begrebet dækker over konsulenterne, en bruger med demens og dennes pårørende, en frivillig og konsulenternes leder fra kommunen. Begrebet er valgt for at fremhæve, at man tilstræber ligeværdighed i samarbejdet, hvilket er en vigtig faktor i et praksisforskningsprojekt(borg, Mygind & Stockholm 2013, s. 481). Aktivitet og deltagelse: Begrebsafklaringen af aktivitet og deltagelse tager udgangspunkt i den ergoterapeutiske forståelse af, at mennesket er i samspil med sine omgivelser og ved at deltage i hverdagens aktiviteter, sikrer man oplevelsen af livskvalitet(brandt, Madsen & Peoples 2013, s. 17). Ved at fremme deltagelse i aktivitet øger man muligheden for et aktivt og selvstændigt medborgerskab(ibid.). 3 Ergoterapifaglige perspektiver og teori I dataindsamling er der brugt teori omkring udførelse af et kvalitativt forskningsinterview af Kvale og Brinkmann, for at forstå aktørernes synspunkter og meninger ift. deres oplevelser af praksis(2009, s. 17). I resultatafsnittet behandles empirien ud fra kritisk psykologi(jartoft 1996, s. 183). Der vil blive brugt begreberne handleevne(jartoft 1996, s. 196), handlesammenhænge(borg, Holm & Stabel 2013, s. 40) og subjekt(mørck 1995, s. 35). Handleevne bliver brugt til at analysere de forskellige aktørers kompetencer og evner i forhold til at agere i og omkring caféen. Caféen er deres fælles handlesammenhænge, som alle aktørerne har forskellig tilknytning til. Subjekt begrebet bliver brugt til at analysere og fortolke aktørernes forskellige syn på handlesammenhænget og komme frem til de forskelliges perspektiver og meninger(mørck 1995, s. 35). Endvidere vil der blive brugt organisationsteori, for at forstå de organisatoriske rammers betydning for aktørernes ageren i caféen og til en fortolkning af rammernes betydning for aktørernes handleevne og handlesammenhæng(bakka & Fiveldsdal 2010, s. 48, 59, 60-61). Desuden bruges teori om samarbejde til fortolkning af de perspektiver som aktørerne har omkring dette(højholdt 2013, s. 21, 23, 25). Endvidere bruges anden relevant teori. 4 Forforståelse I dette afsnit redegøres der for vores forforståelse, da det har en betydning for udformningen af projektet. Forforståelsen tager udgangspunkt i hermeneutikken, der også kaldes fortolkningslære og handler om at forstå mennesker og adfærd(dalland 2010, s. 55). Side 10 af 75

12 Vores teoretiske forforståelse tager udgangspunkt i kritisk psykologi og den anvendte litteratur i problembaggrunden. Endvidere har vi som ergoterapeutstuderende vores forforståelse gennem viden og erfaringer fra undervisning og praktikker, hvor vi i større eller mindre grad har stiftet bekendtskab med de grupper af mennesker, vi møder i dette praksisstudie. Vi har en forforståelse af, at samarbejdet mellem konsulenterne og de frivillige er mangelfuldt. Endvidere har vi en forforståelse af, at de frivillige ikke lever op til de forventninger, der bliver stillet til dem og deres arbejde i caféen. Vi har en forforståelse af, at caféens aktiviteter ikke muliggør udvikling for brugerne, fordi der ikke er nogen ergoterapeut tilknyttet. Forskningens formål i denne opgave er, at generere ny viden og vores forforståelse vil derfor ændre sig(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 72). 5 Metode I dette afsnit præsenteres projektets design, videnskabsteoretiske tilgang og forskningstype. Hertil specificeres det, hvordan dataindsamlingen er foregået samt tilrettelagt. Derudover beskrives litteratursøgningsprocessen og etiske overvejelser. Til slut forklares databearbejdningen, der er baggrund for næste afsnit. 5.1 Design Bachelorprojektet udarbejdes ud fra den handlingsrettede forskningstype med praksisforskning som design(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 34). Praksisforskning giver mulighed for et tæt samarbejde med praksis, hvor de involverede aktører fra praksis ikke kun fungerer som interviewpersoner, men som samarbejdspartnere, der er med til at tage ejerskab over projektet og komme med løsningsforslag(borg, Mygind & Stokholm 2013, s ). Der udarbejdes en samarbejdskontrakt, der skal sikre samarbejdet og en forventningsafstemning af, hvad praksis ønsker af projektet. Der er udarbejdet en aktivitets- og milepælsplan for at overholde projektets tidsplan og få overblik over delmålene(dahlerup & Sørensen 2010, s )(Bilag2) Den handlingsrettede forskningstype Denne forskningstypes undersøgelser sigter mod en læringsproces. Processen kan bruges af aktørerne til at forstå hinandens perspektiver, og sammen med projektets anbefalinger finde en løsning på problematikken i samarbejdet om caféen. Det er projektets formål at tage udgangspunkt i aktørernes præmisser, problemer og de organisatoriske strukturer, som aktørerne er en del af(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 34). Der er opmærksomhed på, om der er Side 11 af 75

13 magt- og interesseforskelle mellem aktørerne, da de udspiller hver deres rolle i praksis, der kan føre til forskellige bedømmelseskriterier(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 35). 5.2 Praksisforskning Praksisforskning gennemføres i processer, der gentages og der er cykliske, hvilket figur 1 viser. Via undersøgelse af den nuværende praksis analyseres og vurderes den for der igennem at finde frem til nye initiativer, der kan optimere og forandre til noget bedre. Denne proces kan derved fortsætte i en tilsvarende cyklisk proces(borg, Mygind & Stokholm 2013, s 480). Figur 1. (Borg, Mygind & Stokholm 2013, s 480) 5.3 Videnskabsteoretisk tilgang Den videnskabsteoretiske tilgang i dette projekt er hermeneutisk. Den hermeneutiske tilgang ser menneskets grundbetingelse for eksistens igennem menneskets handlinger(dalland 2011, 56). Hermeneutikken handler om at fortolke meningsfulde fænomener(ibid.). Denne tilgang at se mennesket på stemmer godt overens med forskningstypen i dette projekt, samt den subjektvidenskabelige tilgang, der benyttes(borg, Mygind & Stokholm 2013, s. 40) Kritisk psykologi Kritisk psykologi er en subjektvidenskabelig tilgang, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes perspektiv på eget hverdagsliv(borg, Mygind & Stokholm 2013, s. 487). Det er en grundantagelse i kritisk psykologi, at alle aktører, der indgår i den sociale praksis, har hvert deres perspektiv på praksis, der er udviklet over tid i hver deres handlesammenhænge i forhold Side 12 af 75

14 til, hvilken rolle de har i praksis. Hermed søger projektet at få alle perspektiver på den undersøgte problematik i praksis(borg, Mygind & Stokholm 2013, s. 488). Kritisk psykologi ser menneskets handlinger som det, der forbinder mennesker og samfundet(jartoft 1996, s. 183). Ved at deltage i samfundet skaber mennesket sine egne betingelser og dermed skaber det sig selv, med egne værdier og meninger(ibid.). Der er udvalgt tre analytiske begreber, der vil blive brugt til at analysere de forskellige aktørers perspektiver. Handlesammenhænge: Handlesammenhænge er strukturerede arrangementer, der veksler mellem individ og samfundsmæssige konstruktioner. De forandres og udvikles gennem individets handlinger og er både i samspil og adskilt fra andre handlesammenhænge. Handlesammenhænge har enten få eller mange deltagere, og de kan foregå i både længere og kortere tid(borg, Holm & Stabel 2013, s. 40). Alle mennesker indgår i forskellige handlesammenhænge såsom arbejde, fritid og hjem. Projektet arbejder med dette begreb for at finde frem til aktørernes tilknytning til handlesammenhængen. Handleevne: Menneskets handleevne betyder ikke en bestemt måde at handle på, men skal forstås som et analytisk begreb, der ser individets kognition, emotioner og motivation som noget der opstår og ændres i bestemte livsbetingelser(jartoft 1996, s. 196). Mennesket kan handle enten umiddelbart eller middelbart. Middelbart vil sige, at man sikrer sine livsbetingelser på længere sigt. Man sigter ikke kun mod at udvikle sig individuelt, men snarere på et fælles plan. Når man handler umiddelbart, handler man kortsigtet, hvilket ofte kommer til udtryk i hverdagen, fordi man ikke i alle situationer kan nå at forholde sig til et bredere perspektiv. Når man handler kortsigtet/umiddelbart, kan man komme i strid med sine langsigtede/middelbare interesser(ibid.). Projektet bruger begrebet til at se i hvilken grad de frivillige og konsulenterne handler umiddelbart og/eller middelbart, og hvilken betydning dette har for samarbejdet. Subjekt: Subjekt begrebet er den essentielle del af kritisk psykologi. Der stræbes efter at se eventuelle problematikker fra et 1. persons perspektiv. Aktørerne forstås som individuelle individer, der hver især handler fornuftbestemt i forhold til de samfundsmæssige betingelser. Det vil sige, at projektet sigter efter at afdække aktørernes interesser og standpunkter ud fra deres perspektiv i forhold til praksis(mørck 1995, s. 35). 5.4 Dataindsamling Der udføres tre kvalitative interviews ud fra en semistruktureret interviewguide. Derudover udføres der et computerstøttende interview(kvale & Brinkmann 2009, s. 169). Side 13 af 75

15 5.4.1 Interviews Formålet med interviewene er at få belyst projektets problemformulering. Der er valgt at udføre kvalitative semistrukturerede interviews, da der sigtes mod at indsamle kvalitative data, der kan skabe en forståelse af aktørernes oplevede dagligdagsverden og dermed få deres perspektiver på det undersøgte(kvale & Brinkmann 2009, s. 41). Da der ikke er mulighed for et møde med lederen, ansigt til ansigt, bliver der udført et computerstøttende interview via korrespondance(bilag3)(kvale & Brinkmann 2009, s. 169). Formålet med denne korrespondance er at få ledelsens svar på, hvad visionen og rammerne er omkring caféen Interviewguides Der udarbejdes tre forskellige interviewguides med udgangspunkt i de tre begreber fra kritisk psykologi, handleevne, subjekt og handlesammenhænge, der tidligere er beskrevet. Hver interviewguide laves specifikt til de enkelte aktører. Alle tre interviewguides vil tage udgangspunkt i problemformuleringen, der vil være de overordnede forskningsspørgsmål. Under hvert forskningsspørgsmål bliver der udarbejdet interviewspørgsmål, der søger at få den individuelles perspektiv på det overordnede forskningsspørgsmål(kvale og Brinkmann 2009, s. 152). Forskningsspørgsmålene er teoretisk formuleret, mens interviewspørgsmålene er udtrykt i hverdagssprog(ibid.). Interviewguiderne er endvidere inddelt i retrospektive og prospektive spørgsmål(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 110). Se interviewguide til konsulenterne(bilag4), til brugeren med demens og dennes pårørende(bilag5) samt til den frivillige(bilag6). Der sigtes efter at interviewspørgsmålene både tager hensyn til de tematiske og de dynamiske dimensioner(kvale & Brinkmann 2009, s. 151). Det er naturligvis vigtigt at få spurgt ind til projektets temaer, for at svarerne senere hen kan analyseres og fortolkes, men samtidig er den dynamiske dimension vigtig for sammenspillet mellem intervieweren og den interviewede. Der anvendes Kvale og Brinkmanns kvalitetskriterier til at sikre interviewkvaliteten af interviewsituation(2009, s. 186). Det indebærer fx at intervieweren følger op og afklarer betydningen af relevante aspekter af svarene. Endvidere at interviewet i en vid udstrækning fortolkes undervejs(ibid.). Kvalitetssikring ses også ved, at intervieweren begrænser graden af ledende spørgsmål, udover hvor de er nødvendige(ibid.) Forberedelse og setting Der aftales hvem, der agerer interviewer og suppleant. Det aftales, at intervieweren sidst i interviewet henvender sig til suppleanten, der har mulighed for at samle op på emner, der ikke er blevet berørt tilstrækkeligt eller for at få et mere afklarende svar, hvis det er nødvendigt. Side 14 af 75

16 Spørgeteknikken finder inspiration fra teorien om gensvarsmodeller(metze & Nystrup 2006, s. 25) og fra Kvale og Brinkmanns definitioner af forskellige typer af interviewspørgsmål(2009, s. 155). Der vil blive brugt teori omkring aktiv lytning. Samtidig med at intervieweren vil opsummere på det fortalte, inden der gås videre til næste emne eller spørgsmål(metze & Nystrup 2011, s ). I interviewene, der foregår med mere end én aktør, vil der være opmærksomhed på, at inddrage begge aktører. Der er til hvert interview fokus på settingen. Der higes efter at interviewene vil foregå i omgivelser, hvor aktørerne føler sig trygge, og hvor udefrakommende elementer, såsom støj og andre mennesker ikke kan forstyrre. 5.5 Transskription Interviewsamtalerne bliver transskriberet fra mundtlige diktafonoptagelser til skriftlig form for at kunne foretage en analyse af dataene(kvale & Brinkmann 2009, s. 202). At nedskrive et interview handler om at bevare mest mulig af det, der skete og blev sagt(dalland 2010, s. 174). Transskriptionerne indebærer dog en abstraktion, hvor fx kropssprog, stemmeleje og intonationer går tabt(kvale & Brinkmann 2009, s. 200). Triangulering vil blive anvendt, når der transskriberes, da det ønskes at krydstjekke dataene, for at få mest mulig kvalitet i transskriptionerne(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 189). Derfor transskriberer man det modsatte interview, end man har udført, derefter bytter man og genlæser transskriptioner, imens man lytter til optagelserne. Transskriptioner bliver foretaget efter en transskriberingsvejledning(bilag7). Det er for at benytte sig af de samme skriveprocedurer, der har betydning for kvaliteten i databearbejdningen(kvale & Brinkmann 2009, s. 203). Vejledningsforholdene består blandt andet af følgende instruktioner: Der anvendes normalt skriftsprog. Talesprog som ikke også og ikke er ikke inkluderet. Rækkefølgen af ord, nedskrives som de siges af den talte person. Ord som øh og øhm indskrives ikke i teksten. 5.6 Udvælgelse af aktører Inden første kontakt med praksis var det meningen at interviewe én konsulent samt én frivillig. Der vil dog blive interviewet to konsulenter i stedet for, da det viste sig, at den ene havde været projektansat i opstarten af caféen, og derfor kan de supplere hinanden godt med deres forskellige erfaringer med caféen. Ydermere vil der foregå interviews med en mandlig bruger med demens og dennes pårørende, der er hans hustru, og den frivillige, der er ansvarlig for Side 15 af 75

17 caféen. Udvælgelsen er tilrettelagt efter in- og eksklusionskriterier for at opnå brugbare og praksisnære resultater til projektet(lindahl & Juhl 2010, s. 60). Se nedstående tabel 1 med opbygning af kriterierne. Der er anvendt kvoteudvælgelsen, da der vælges aktører, der udfylder specifikke karakteristika(lindahl & Juhl 2010, s. 201). Konsulenterne har skabt kontakt til de andre aktører, der skal interviewes. Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Konsulenter Tilknytning til caféen Intet arbejde med eller i caféen Brugeren og pårørende Tilknytning til caféen i mere end ½ år Deltagelse i caféen mindre end 6 gange Har haft diagnosen i mere end 2 år Ingen relevant kommunikationsevne til interview Frivillig Tilknytning til caféen i mere end ½ år Erfaring med frivillighed i mindre end 2 år Erfaring med frivilligt arbejde i mere end 2 år Ny som frivillig i caféen Tabel Kontakt til de involverede aktører Første møde med praksis er med den ene konsulent. Mødet vil foregå som en forventningsafstemning. Der vil blive udarbejdet en samarbejdskontrakt(bilag8), hvor der bl.a. bliver lavet aftaler for interviews med konsulenterne. Den frivillige bliver kontaktet telefonisk og får tilsendt en med informeret samtykke, så hun har mulighed for at læse dette igennem inden interviewtidspunktet. Kontakt til brugeren med demens og hans pårørende sker ved deltagelse i et caféarrangement. 5.7 Litteratursøgning I forbindelse med projektets udarbejdelse søges der videnskabelig litteratur for at indsamle viden omkring samarbejde mellem professionelle og frivillige, frivillighed i arbejdet om borgere med sygdomme og generelt om arbejdet omkring demensramte. Ud fra problemformuleringen er der fundet søgeord til søgningen som fx professionelle, frivilligt arbejde og demens, disse søgeord er oversat til engelsk, for at søge i internationale databaser. Se søgehistorie(bilag9). Der er ikke eksklusionskriterier i forhold til, hvilke studiedesign der har interesse, men inklusionskriterierne er at finde litteratur, der er udgivet efter år 2005, og som fortrinsvis er Side 16 af 75

18 engelsksproget(brandt & Winding 2013, s. 431). Tidskriteriet hænger sammen med den udvikling frivillighedsområdet har haft det senest årti. Ud fra søgekriterierne søges der i databaserne PubMed, OT seeker og CINAHL. Ved hjælp af operatorer som AND og OR bliver der kombineret søgeord for at præcisere søgningen(brandt & Winding 2013, s. 435). Der foretages screening i udvælgelsen af relevant litteratur. For at danne overblik over de udvalgte artikler udarbejdes en søgematrix(bilag10). For at indsamle teori, forskning, statistik osv. til projektet, foretages der også andre internetsøgninger(bilag11). Kaskadesøgninger bruges, når der gennemlæses referencelister ud fra relevante artikler, bøger og opgaver, der kan bruges til dette projekt(lindahl & Juhl 2010, s. 58). 5.8 Forskningsetiske aspekter Etik tænkes ind i alle faserne af interviewundersøgelserne(kvale & Brinkmann 2009, s. 79). Der udarbejdes informeret samtykke(bilag12). Det betyder at aktørerne bliver informeret ved briefing og debriefing om undersøgelsens formål, design og fordele og risici ved at deltage (Kvale& Brinkmann 2009, s. 89). Aktørerne bliver informeret om, at deres deltagelse er frivillig og at det altid er muligt at springe fra. Desuden informeres der om, at aktørerne bliver anonymiseret i projektet, at alle oplysninger behandles fortroligt, og alle auditive optagelser på diktafonen vil blive slettet senest i eksamensugen(ibid.). Samtykkeerklæringen underskrives inden interviewene. Overvejelser omkring nytteetik tænkes ind, da aktørerne skal have mere potentiale end skade ved at deltage(kvale & Brinkmann 2009, s. 92). Alle interviews bliver gennemført med en objektivitet i forhold til samarbejdet mellem konsulenterne og de frivillige, for ikke at skade samarbejdet. Der bliver sat fokus på ikke at være terapeutisk, men i stedet opretholde et undersøgende perspektiv(kvale & Brinkmann 2009, s. 93). 5.9 Databearbejdning Databearbejdningen foretages i fællesskab, for at sikre at dataene bliver bedst muligt bearbejdet(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 189). Analysen skal fortælle os, hvad interviewene egentlig kan fortolke, og fortolkningen skal fortælle os betydningen af det vi har fået at vide(dalland 2010, s. 173). Der analyseres og fortolkes mere konkret efter meningen i det sagte, der tager udgangspunkt i tre dele: meningskodning, meningskondensering og hermeneutisk meningsfortolkning(kvale & Brinkmann 2009, s. 223). Meningskodning: Der knyttes et eller flere nøgleord til et tekstafsnit med henblik på senere at kunne identificere en udtalelse(kvale & Brinkmann 2009, s ). Kodningen giver struktur og overblik over transskriptioner og korrespondancen. Kodningen er datastyret, det Side 17 af 75

19 betyder at transskriptionerne er læst uden nøgleord eller koder, men derimod udvikles de ved gennemlæsning af materialet(ibid.) Temaerne er: Baggrund for aktørernes tilknytning til caféen. Indhold i caféen. Samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige. De organisatoriske rammer om caféen. Meningskondensering: Her bliver aktørernes udtalelser i transskriptionerne og korrespondancen kortet ned til kortere udsagn(kvale & Brinkmann 2009, s. 227). Hovedbetydningen omformuleres til få ord(ibid.)der findes meningsenheder som de udtrykkes af aktørerne. Hermeneutisk meningsfortolkning: Her sker fortolkningen, der rekontekstualiserer udsagnene i en bredere referenceramme, nemlig kritisk psykologi samt anden teori, der er præsenteret i teoriafsnittet(kvale & Brinkmann 2009, s. 230). Et princip for den hermeneutiske fortolkning gælder den kontinuerlige frem- og tilbagegående proces mellem dele og helhed, der er følge af den hermeneutiske cirkel(kvale og Brinkmann 2009, s. 233). Med udgangspunkt i en uklar forståelse af helheden fortolkes dens forskellige dele med teori, der sætter delene sammen på ny i relation til helheden(ibid.). 6 Resultater I det følgende afsnit præsenteres aktørerne. Herefter analyseres og fortolkes projektets resultater fra de tre interviews og korrespondancen i de fire tidligere nævnte temaer: baggrund for aktørernes tilknytning til caféen, indhold i caféen, samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige og de organisatoriske rammer om caféen. Kritisk psykologis begreber handleevne(jartoft 1996, s. 196), handlesammenhænge(borg, Holm & Stabel 2013, s. 40) og subjekt(mørck 1995, s. 35), vil i afsnittet blive skrevet i kursiv. Begreberne er beskrevet yderligere på s Præsentation af aktørerne Konsulenterne kaldes henholdsvis DK1 og DK2. DK1 referer til projektets primære kontaktperson, hvor DK2 referer til hende, der har været med til opstart af caféen i sin tid. Begge har dog ansvar og medvirke i forhold til caféen. Den mandlige bruger med demens kaldes i det følgende D, hvor hans hustru kaldes P. Side 18 af 75

20 Den frivillige går under betegnelsen F. Lederen går under betegnelsen L. 6.2 Præsentation af resultaterne Baggrund for aktørernes tilknytning til caféen Begge konsulenter har ingen tidligere erfaring med at samarbejde med frivillige organisationer: Jeg har været demenskonsulent i halvandet år. Jeg har ikke været her så længe. Jeg har aldrig samarbejdet med frivillige før, heller ikke i mine tidligere jobs( ). (DK1) ( )I min karriere, der har det været arbejde med frivillige som enkelt personer. Man er kommet fordi man er faglig kontaktperson og så har det været en besøgsven. Det har ikke været en organisation. (DK2) Deres tidligere handlesammenhænge, har givet dem erfaringer i arbejdet omkring demens. Det betyder, at de har mange handleevner for at arbejde inden for området. Fx faglig viden om, hvad det vil sige, at leve med demens, både for den ramte og dennes pårørende. De har ingen erfaring med at samarbejde med frivillige, hvilket kan påvirke det nuværende samarbejde i deres fælles handlesammenhæng, caféen. Konsulenterne bidrager med deres faglige kompetencer, hvilket vil sige deres handleevner, i form af deres professionalisme, hvilket de frivillige ikke har (Nielsen 2010, s. 26). Den frivillige har været med til opstart af caféen og har det overordnede ansvar. Hun har været frivillig i 16 år: Ja, altså det er jo sådan, at jeg interesser mig for andre mennesker og kan godt lide at arbejde sammen med andre mennesker. (F) I modsætning til konsulenterne, der er drevet af deres faglige handleevner og profession er den frivillige drevet af lysten til at arbejde med andre mennesker, der er hendes subjektive handlegrund. Hendes manglende kompetencer og viden sætter begrænsninger for hendes handleevne, og hvorledes hun kan være med til at fremme aktivitet for brugerne i caféen: Det er da bestemt ikke rart og jeg synes da det er frygteligt, hvis man har en ægtefælle og så er det pludseligt et eller andet hylster, og ikke ham man har giftet sig med( )Personligheden, det er jo en helt anden, og er det en aggressiv person, er det en som skal plejes på alle mulige måder, er det en som skal skiftes med ble( )Det er så nedværdigende.(f) Side 19 af 75

21 Hendes syn på at have demens fortæller, at hun er uvidende på et fagligt plan, og hendes subjektive forklaring på hvad demens er, er hendes subjektive mening og ikke et objektivt syn på, hvad demens er for en sygdom. Det tydeliggør, at den frivillige ikke er uddannet indenfor området, og der vil derfor ikke blive stillet de samme krav til de frivillige som til konsulenterne(nielsen 2010, s. 26). Der er yderligere en manglende forståelse af begrebet tavshedspligt: (...)Der er fx tavshedspligt, den ligger vi meget, meget vægt på. Derfor har vi egentlig ikke så meget kendskab til de forskellige( ) De [brugerne] kender ikke noget til vores baggrund, vi kender ikke noget til deres baggrund( )Men da vi ikke har kendskab til dem, så er det meget svært for os, at komme ind med en lidt dybere samtale. (F) Pga. den manglende forståelse af begrebet bliver det en hæmsko for at udvikle handleevner, der kan bruges til at skabe kendskab til de individuelle brugeres livshistorier, der har betydning for, hvordan man inddrager dem i aktiviteter og samtaler i caféen. De manglende handleevner har betydning for at kunne tilrettelægge aktiviteterne klientcentreret med udviklingspotentiale(townsend et al. 2011, s. 147). Dette er desuden i konflikt med projektbeskrivelsen, der sigter efter deltagelse og mestring over eget liv effekten for brugerne. Effekten tager udgangspunkt i kendskab til livshistorier og ressourcer samt begrænsninger(bilag1). Brugeren med demens har haft diagnosen siden 2010/11. Brugeren og hans pårørende er kommet i caféen siden dens opstart. Den pårørende udtaler det mest er for hendes skyld: ( )Så kommer vi nok mest for min skyld. Hvis ikke at jeg tog D med herud, så var han nok fuldstændig ligeglad med det eksisteret, for han var egentlig ikke klar over det. (P) På baggrund af den pårørendes subjektive interesser, deltager de i handlesammenhængen. De to konsulenter er tilknyttet handlesammenhængen pga. deres faglige handleevner. Den frivillige er tilknyttet handlesammenhængen pga. sin subjektive interesse for at udføre frivilligt arbejde. Deres forskellige handleevner har betydning for hvilket indhold caféen tilbyder Indhold i caféen Konsulenterne udtaler, at de ikke ved, hvad der foregår i caféen: Side 20 af 75

22 Hvad er formålet med dagens program? Ift., at det er et aktivitets og social tilbud til demensramte. Vi ved heller ikke, hvilke tanker de [frivillige] har, når de sidder og laver programmet( ). (DK2) Ellers kan det også være at præge dem [frivillige ]med vores faglighed og at arrangementet kan blive lidt mere fagligt, uden det skal være det helt store festarrangement. Da jeg stadig var med til at præge programmet, der havde vi et arrangement, hvor vi talte om teknologisk hjælp, det var stadig rundt om kaffebordet, men det arrangement betød jo at vi fik snakket om muligheder. (DK2) Konsulenterne mener ikke, de frivillige har de samme handleevner som dem til at kunne planlægge aktiviteterne i caféen, så de har udviklingspotentiale for brugerne med demens(bundgaard & Bülow 2013, s. 200). Den frivilliges syn på hvad caféen skal indeholde: Vi bidrager med, at det skal være en oplevelse for dem [brugerne]. Det skal både være visuelt, men også andre oplevelser, de kan tage med hjem, altså vi går fx meget op i vores borddækning. Det er med lys og bordduge, og ikke paptallerkner, det bryder vi os ikke om. Så vi har forskellige farve duge herinde, og altid servietter, der passer sammen, og altid rigtige blomster på bordene. Det skal være en visuel oplevelse, for den demente og pårørende.(f) De frivillige arbejder mere på de fysiske omgivelser rent visuelt, end på at fremme aktivitet for brugerne. Det er snarere ud fra de frivilliges synsvinkel om, hvad de ønsker at caféen skal bestå af, end det er ud fra, hvilke behov brugerne har. Det bliver derfor planlagt mere ud fra deres subjektive handlegrunde. De handler ofte umiddelbart iht. handleevne, hvor der ikke er et middelbart formål med de forskellige aktiviteter. Der bliver ikke arbejdet klientcentreret, hvilket betyder man ikke kan fremme forandring og muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter(townsend et al. 2011, 157). Indholdet i caféen består af: ( )Det er jo musik og sang, det er jo fantastisk. Det er noget de rigtig godt kan lide. Og så har vi jo haft cabaret( )Og så har vi vist film, der skal vi jo igen passe på at filmen ikke er for lang( ) Og så har vi en der kom og fortalte om hvad pensionen er i Thailand. (F) De frivillige skaber nogle hyggelige fysiske rammer i handlesammenhængen, men de formår ikke at udvikle på brugernes handleevner, da aktiviteterne er mere underholdningspræget, end de er Side 21 af 75

23 deltagelsespræget. De frivillige sætter deres personlige præg på caféen i form af tid og engagement, og dermed giver caféen en værdi, som konsulenterne ikke kan, fordi de ikke har ressourcerne(wulff 2013, s. 7). Det er samtidig heller ikke forventet, at de frivillige varetager faglige opgaver, men nærmere de omsorgsmæssige opgaver(ergoterapeutforeningen 2013, s. 4). Det er blevet en vane for de frivillige at køre caféen på den måde, som de gør nu. Det er blevet en vane for dem hvordan de fysiske rammer skal være, og hvad der skal være af aktiviteter, hvilket gør aktiviteterne i caféen ensartede(kielhofner 2010, s. 30). Ift. indholdet i caféen udtaler den pårørende: Efterhånden er der kommet et ret godt program, og det er så det de[frivillige] har at byde på nu. Men til at starte med, var det egentlig lagt lidt ud med at det var brugerne, som skulle bestemme, hvad caféen skulle bruges til, men der står man sådan lidt og tænker ja, og man skal først føle hinanden lidt på tænderne( ). (P) Den frivillige går ikke efter at planlægge indholdet i caféen efter brugernes ønsker og behov, hvilket kan have en betydning for deres deltagelse i aktiviteterne i handlesammenhængen(townsend et al. 2011, s. 169). Brugerne har ikke kun brug for faglighed, men også noget medmenneskeligt de kan spejle sig i, hvilket de får af de andre brugere og de frivillige i caféen(ergoterapeutforeningen 2013, s. 8-9). Den pårørende: Jamen så er det et frirum, hvor man kan være som man bare er. Det gør ikke noget folk spiser lidt grimt, og tager et par boller og klapper dem sammen. Fordi, altså D spiser ikke så pænt. Hvis han selv skal tage noget fra fadene, så går det lidt galt. Det er ligesom, det bare er tilladt her. (P) Caféen som handlesammenhæng skaber rammer for, at den pårørende kan få indfriet sit behov for at koble fra og ikke være flov over, hendes ægtefælle ikke spiser pænt. Når man er pårørende til en ægtefælle med demens har man behov for pusterum og deltagelse i aktiviteter, der opleves meningsfulde(socialstyrelsen 2013, s. 20). Caféen skal tilbyde rådgivning og vejledning til de problemstillinger brugerne og deres pårørende måtte opleve. Det er konsulenternes arbejdsopgave at tilbyde dette i de 30 min., de er til rådighed i caféen, dog fortæller den pårørende, at dette ikke bliver brugt særlig meget, da der spørges indtil, hvordan konsulenterne er til stede i caféen: Ja og sidder. Jeg tror der er en eller to som tog fat i en demenskonsulent på et tidspunkt, fordi de [andre bruger i caféen] havde brug for at snakke. (P) Side 22 af 75

24 Den pårørende fortæller, at hun kunne ønske sig noget mere sparring i forhold til hende og hendes mands situation. Hun ønsker altså en udvidelse af sin handleevne. Den pårørende har ingen tanker om, hvad dette kunne indebære. Konsulenterne mener ikke, at de 30 min. de skal være til rådighed er nok til at gøre gavn af deres faglighed. Konsulenterne har modstand imod rammerne, det kan betyde de agerer med et umodent forsvarsniveau, der kan have en indflydelse på deres rolle i caféen, hvor de projicerer deres vanskeligheder over på andre(mach-zagal & Poulsen 2011, s. 134). Den frivillige føler ikke selv de kan tilbyde rådgivning. Den pårørende fortæller, at de ikke forventer dette: Det er lidt med at lytte, det jo sådan set det eneste vi kan gøre. Vi kan jo ikke rådgive, vi er jo ikke professionelle( ). (F) Det tror jeg ikke man kan forvente af dem, for de er frivillige, men da er der jo også jævnligt en demenskonsulent til stede kan man sige. Så kan man få nogle værktøjer til at komme videre. (P) Det er vigtigt, man skaber et velfungerende samarbejde omkring caféen, hvor de frivillige og konsulenterne har et fælles mål, hvor man respekterer hinandens styrker og begrænsninger(højholdt 2013, s. 21). Konsulenterne ønsker at blive en større del af handlesammenhængen og deltage i planlæggelsen af aktiviteter, så de får et formål, hvorpå der kan planlægges og arbejde mere middelbart end umiddelbart som hidtil(jartoft 1996, s. 196). Der ses nærmere på samarbejdet mellem de frivillige og konsulenterne i nedenstående afsnit Samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige I samarbejdet omkring caféen oplever konsulenterne både nogle positive og negative aspekter. Der nævnes fx: Nu oplever jeg, at de frivillige, som er tilknyttet caféen, de gør et fantastisk stykke arbejde( )De prøver at lave nogle gode cafeprogrammer( )De får ikke ret meget tilbagemelding, ikke fra mig og fra de brugere, der kommer og det er lidt ærgerligt. Men de har fået organiseret sig og er nogle fantastiske værtinder, både for nye og for de brugere, som allerede kommer der. (DK2) Det kan også være på den der måde, hvordan man skal være værtinde på, der kan gå hen og blive lidt for omklamrende med mine faglige briller( )Jeg vil også sige, at to af dem af de fire, der er derover, har haft et arbejdsliv, som har haft noget med ældre mennesker at gøre, og der er vi så lidt oppe imod den her gamle ide om, Side 23 af 75

25 hvordan det er at være dement( )For man skal passe på med at blive for kritisk. Og da vi ikke har så meget plads til at diskutere, så tror jeg vi har valgt, at vi trækker os for så støder vi dem ikke( ) Men der sker ikke så meget udvikling. Det kan vi også se på de personer, der er demensramte. Ind imellem så tænker jeg; hvis skyld er det egentlig vi gør det her for, det er i hvert fald ikke for den, der er ramt( ). (DK2) Konsulenterne oplever de frivillige mangler kompetencer og handleevner omkring, hvad det vil sige at arbejde med borgere ramt af demens. De oplever ikke nogen udvikling af caféen. De sætter spørgsmålstegn ved, hvem handlesammenhængen i virkeligheden henvender sig til. Forstået på den måde at handlesammenhængen mere henvender sig til de pårørende og til de frivillige. Dog er de glade for den indsats, de yder som værtinder. Kritisk psykologi beskriver handlerummet, der består af objektive betingelser, der er de muligheder og begrænsninger mennesket forholder sig til. Konsulenterne forholder sig mere til deres handlerums begrænsninger end muligheder, da de vælger ikke at kommunikere med de frivillige omkring, hvad de ønsker af caféen(jartoft 1996, s. 196). I samarbejde som kollektiv enhed skal konsulenterne og de frivillige være villige til at se bort fra en stor del af deres egne subjektive handlegrunde i den fælles handlesammenhæng, og i stedet handle i overensstemmelse med det, man i fællesskab bliver enige om(højholdt 2013, s. 25). På trods af der er en projektbeskrivelse med formålsdefinition osv., er der ikke et klarhed om hvad caféen skal udbyde(bilag1). Den frivillige ytrer ligeledes modstridende følelser omkring samarbejdet, hvilket bl.a. handler om manglende viden om, hvad konsulenternes arbejdsopgaver består af: Vi samarbejder på den måde, at de ved vi er her, og at hvis de snakker med nogen, som har en dement ægtefælle, så tager de nogle papirer med for os, nogle brochurer og sådan noget. Og ellers hvad deres arbejde består af, det ved jeg ikke, men det er sådan set det samarbejde vi har. (F) Begge aktører fortæller, at den eneste kommunikation de på nuværende tidspunkt har, består af nogle få s mellem den ene konsulent og den frivillige. Det er vigtigt at aktørerne får skabt et samarbejde med bedre kommunikation, ellers er det ikke muligt at skabe aktiviteter og rum for brugerne, hvor de kan udvikle sig(højholdt 2013, s. 23). Den frivillige oplever ikke det store samarbejde omkring handlesammenhængen. Da den frivillige bliver spurgt, om der kunne være brug for en forventningsafstemning mellem parterne siger hun: Det kunne det måske, hvis der kom nogle andre mennesker og skulle køre det, men jeg synes ikke vi har brug for det ( ).(F) Side 24 af 75

26 Den frivillige mener ikke, at det er nødvendigt og har ingen interesse i en forventningsafstemning mellem aktørerne. Det sætter nogle begrænsninger omkring deres samarbejde i deres fælles handlesammenhæng. Samtidig er de frivillige blevet tilbudt undervisning i demens af konsulenterne i caféens opstart, men det valgte de frivillige at takke nej til. Det er yderligere en begrænsning for, at der ikke kan handles middelbart og udvidende, hvilket betyder, at de ikke kan udvikle sig i fællesskab(jartoft 1996, s. 197). Mange af problemerne hænger sammen med rammerne omkring caféen De organisatoriske rammer omkring caféen Konsulenterne udtrykker, at de frivillige ønsker, at de er til stede i caféen noget mere, men pga. de overordnede rammer er dette ikke muligt: Den største problemstilling, som på en eller anden måde stadig eksisterer er, at de frivillige har udtrykt brug for, at der er en konsulent, en fagkonsulent til stede men, at man fra Fredericia kommunes side siger, at konsulenterne ikke skal være til stede mere end en halv time. (DK2) Den frivillige mener ikke at dette er optimalt: Det sidste vi har fået af vide var efter behov. Der kan man så sige, at lige samarbejdet på den måde, føler jeg ikke er optimalt, fordi så skal det ikke hedde en demens- og rådgivningscafé. For efter behov, hvornår opstår det behov?( )Men der tror jeg ikke, det er demenskonsulentens skyld, det så andre forhold. (F) Handlesammenhængen giver begrænsninger, der gør at konsulenterne ikke får brugt deres handleevner tilstrækkeligt og hvor både konsulenternes og den frivilliges subjektive holdning er modvilje mod de overordnede rammer for caféen. Konsulenternes modstand mod kun at have 30 min. til caféen, kaldes modstands uenighed, hvilket betyder at de mener, at der sker en forringelse af deres ydelser, hvor betingelserne for handlesammenhængen ikke stemmer overens med de handleevner de har(mach-zagal & Poulsen 2011, s ). I større organisationer, hvor tingene er meget centraliseret, kan der skabes uformelle strukturer som vi ser her, hvor konsulenterne og den frivillige ikke mener, at de gældende rammer er optimale for brugerne af caféen. Dette kaldes modsætningstesen, der kan skabe negative holdninger mod organisationen og ledelsen(bakka & Fivelsdal 2010, s. 48). Beslutninger omkring caféen tages på ledelsesniveau, derfor kan man snakke om centralisering(bakka & Fivelsdal 2010, s. 61). Det betyder konsulenterne ikke får empowerment over caféen, hvilket betyder, at de ikke har nogen beslutningskompetencer eller magt til at uddelegere Side 25 af 75

27 opgaver(bakka & Fivelsdal 2010, s. 59). Fx har konsulenterne et ønske om, at caféen bliver brugerstyret, men det har de ingen indflydelse på. Lederens udtalelser omkring samarbejdet om caféen: Forventningerne fra starten var, at de frivillige skulle klædes på til at varetage cafeen og køre den selvstændigt. Det kan de gøre i andre kommuner. Konsulenterne træder kun til i særlige tilfælde. (L) Da de frivillige ikke formår at køre cafeen selvstændigt, er vi lige nu i gang med at evaluere på cafeen og hvad/hvordan konsulenterne fremover skal bidrage med. (L) Da der kun er 2 konsulenter i kommunen, er det af yderste vigtighed vi får brugt deres ressourcer bedst muligt på en måde så flest muligt får gavn af det. (L) Lederen overvejer, om kommunen skal være en del af handlesammenhængen i fremtiden, da det er nødvendigt at bruge konsulenternes handleevner bedst muligt, så der er flest mulige borgere, der får gavn af deres faglighed. De organisatoriske rammer sætter begrænsninger for konsulenterne og de frivilliges handlinger(borg, Mygind & Stokholm2013, s, 488). De organisatoriske rammer er en del af de omgivelser, der har stor betydning for aktørernes vaner og deraf handlinger(kielhofner 2010, s ). De er afgørende for den måde de agerer på i handlesammenhængen og resulterer i et samarbejde, der ikke fungerer(ibid.). Rammerne påvirker konsulenterne i en retning af usikkerhed, da det er uklart, hvad ledelsen vil med caféen i fremtiden. For at kunne udvikle handlesammenhængen er det relevant, at diskutere resultaterne kritisk, og komme med fremtidige løsningsforslag. 7 Diskussion I dette afsnit diskuteres resultaterne. Diskussionen er opdelt efter samme temaer, der er brugt i resultatafsnittet. Efterfølgende diskuteres projektets metode. 7.1 Diskussion af resultater Der diskuteres de væsentligste resultater ift., problemformuleringen og relateres til teoretisk viden og forskning. Side 26 af 75

28 7.1.1 Baggrunden for tilknytning til caféen Aktørerne har hver deres baggrund for tilknytning til caféen. Der er brugt et indefra perspektiv til at klarlægge hver aktørs intersubjektive forståelse af den fælles handlesammenhæng(mørck 1995, s. 50). Konsulenterne har deres faglige handleevner, der gør dem i stand til at handle ud fra særlige kompetencer, som de har tillært sig igennem deres uddannelse(jartoft 1996, s. 196)(Mølgaard 2010, s. 18). Den frivillige udfører sit frivillige arbejde ud fra sin subjektive interesse i at gøre noget for andre mennesker(mørck 1995, s. 35). Det kan diskuteres om det er forsvarligt at lade caféen blive styret af de frivillige, når formålet i caféen er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv længst muligt i eget liv, samtidig med det gøres klart i projektbeskrivelsen, at de frivillige skal varetage det sociale samvær, hvor det er konsulenternes område at varetage det faglige område(bilag1) Indhold i caféen Det kan diskuteres ud fra et nedefra perspektiv om de frivillige er i stand til at varetage ansvaret for indholdet i caféen, da de ikke har de fornødne kompetencer, for at skabe udvikling ved den enkelte inden for nærmeste udviklingszone(bundgaard & Bülow 2013, s. 209)(Mørck 1995, s. 50). Samtidig med de ikke har faglige kompetencer til at planlægge aktiviteter, der bidrager til denne udvikling. For at fremme deltagelse hos brugerne med demens, er det vigtigt at inddrage dem i samtalerne og aktiviteterne, hvilket et fænomenologisk studie fra Norge viser effekten af(söderhamn et al. 2012). Studiet beskriver, hvor vigtigt det var for de frivillige at tale med borgeren frem for at tale til. De frivillige i dette studie har tillært sig deres kommunikationsforståelse via kurser og informationer fra de professionelle, som de har et tæt samarbejde med. De professionelle har det overordnede ansvar for aktivitetsplanlægning, men inddrager de frivillige i denne proces, således de frivillige får en større forståelse for formålet med de enkelte aktiviteter(ibid.) Samarbejde mellem konsulenter og de frivillige Samarbejdet bærer særlig præg af, at konsulenterne oplever begrænsninger ift. deres handlemuligheder i samarbejdet, og derfor har de mistet motivationen ift. dette(borg 2010, s. 84). De forholder sig ikke udvidende i forhold til deres handlemuligheder, og derfor kan man ikke forbedre livsbetingelserne(jartoft 1996, s. 196). Det kan diskuteres om projektbeskrivelsen fungerer i praksis. På trods af den frivillige ytrer, at det ikke er nødvendigt med en forventningsafstemning, kan det stadig være en nødvendighed, da der opleves frustrationer mellem parterne, hvad enten det har med rammerne eller rollerne at gøre. Samarbejdet er en betegnelse for, når man i fællesskab ønsker at nå mål, der ikke kan nås alene(højholdt 2013, s. 21). Hvad målene indebærer, og hvem der skal udføre hvad, for at nå dertil, kræver koordinering Side 27 af 75

29 om kommunikation. Det vil være hensigtsmæssigt, at aktørerne kommunikerer med brugerne i caféen, og finder ud af, hvad de har brug for. Aktørernes uklarheder skaber risiko for kommunikation, der er mere fokuseret på deres relationer end sagens indhold, hvilket er et resultat af, at der mangler tillid mellem aktørerne(lauvås 2006, s ). Der forekommer ingen metakommunikation mellem aktørerne, det hindrer sparring og udvikling af samarbejdet(lauvås 2006, s. 183). Studiet fra Norge viser, at de frivilliges motivation for deres arbejde med demensramte øges, hvis de får anerkendelse og positiv feedback på deres indsats(söderhamn et al. 2012). Studiet viser at sparring og fælles møder mellem de professionelle og frivillige skaber bedre rammer for den frivillige(söderhamn et al. 2012). Endvidere viser studiet at de frivillige oplever det positivt, at have modtaget undervisning omhandlende sygdommen(ibid.). Ældre Sagen og de frivillige afviste sådan et tilbud i starten af forløbet, men det behøver ikke nødvendigvis at være en hindring for, at man stadig kan have dialoger om emnet i stedet for undervisnings sessioner De organisatoriske rammer omkring caféen Samarbejdet er på mange måder influeret af rammerne omkring caféen, der er styret af ledelsen. Først og fremmest muliggør handlesammenhængen et ikke visiteret tilbud til borgere i Fredericia Kommune, der er demensramte og deres pårørende(borg, Holm & Stabel 2013, s. 40). Den pårørende beskriver, hvordan caféen skaber trygge rammer, for at hendes mand kan være sig selv, uden at hun skal være flov. Konsulenterne oplever sig dog begrænset i handlesammenhængen, da de kun får tildelt 30 min. pr. gang til at agere i caféen(ibid.). Den frivillige fortæller også, at de synes det er mangelfuldt, de ikke er til stede hele tiden. Omvendt mener den pårørende ikke at behovet for deres tilstedeværelse er særlig stor, men det kan diskuteres om det skyldes, at konsulenterne kun er til stede de første 30. min. Her bruges tiden på at hilse og finde sig til rette, og deres kompetencer når derfor ikke at komme i spil. Hvis man fra ledelsens side af, ikke er villig til at ændre i de tidsmæssige rammer, kan der foreslås en omstrukturering af deres tid. Det kan diskuteres, om man skulle lægge caféen mere over i konsulenternes hænder, da de er eksperter på området, og har en klar vision om, hvad de ønsker sig af caféen. De foreslår selv at caféen kunne blive brugerstyret, med et udvalg, der indeholder en pårørende, en bruger med demens i den tidlige fase, en frivillig og en konsulent. Det stemmer overens med et review, der siger at en klientcentreret tankegang skal være hovedessensen for samarbejdet mellem aktørerne. Det indebærer, at brugerne skal inddrages i beslutninger i det omfang de selv magter og ønsker(kofahl et al. 2014). Det er ikke nok at konkludere ud fra en pårørendes udsagn, at konsulenterne kan virke overflødige, men man bør undersøge, om brugerne af caféen finder sig tilfreds med, at det er et værested og ikke et rådgivningssted. Side 28 af 75

30 Beslutningerne omkring caféen tages udelukkende på ledelsesniveau. Ledelsen skal være parat til, at omlægge strategien for caféen. Ved at tildele konsulenterne empowerment over caféen, får de beslutningskompetencer og magt til at uddelegere opgaver(bakka & Fivelsdal 2010, s. 59). Det ville øge arbejdsmotivationen, fordi at mennesker ofte arbejder mere og bedre når de får mulighed for at påvirke deres egen arbejdssituation(bakka & Fivelsdal 2010, s. 60). 7.2 Diskussion af metode Afsnittet vil kritisk diskutere de valgte metoder, der er anvendt i forhold til projektet. Det gøres på baggrund af, at man vil klargøre kvaliteten af den metodiske fremgangsmåde Inklusion- og eksklusionskriterier Der var opstillet nogle kriterier for de aktører, der skulle deltage i undersøgelserne. Kriterierne var opstillet for, at sikre at de havde den rette baggrund og kompetencer til at besvare spørgsmålene i interviewguiden. Konsulenterne udvalgte den mandlige bruger og pårørende, der skulle interviewes, da de mente de levede op til kravene. Det viste sig dog, at den mandlige bruger med demens ikke var i stand til at kommunikere i et forståeligt sprog den dag. Hans svar kunne derfor ikke anvendes i resultatafsnittet. Derfor kan det diskuteres om projektets resultater er nuanceret nok, da vi mangler bruger-perspektivet, hvor projektet mangler svar på, hvad den mandlige bruger med demens, får ud af at komme i caféen Interviews Vi kunne have suppleret vores data med en observationsundersøgelse, for at se om brugerne, der har demens, bliver inkluderet i caféens aktiviteter, og om de frivillige er opsøgende på dette. Endvidere se om konsulenterne har en særlig rolle i deres 30 min., eller om de blot er til stede. Et af interviewene er udført som korrespondance. Det medfører et asynkront samspil, hvor interviewere skriver et spørgsmål og får et svar(kvale & Brinkmann 2009, s. 169). Det betyder, at der ikke er mulighed for uddybende spørgsmål. Det kan derfor være vanskeligt at få detaljeret beskrivelser(ibid.). To af interviewene blev udført med to aktører på en gang. Derfor skulle der være opmærksomhed på om den ene part var mere dominerende end den anden, hvorfor det var vigtigt, at spørge indtil begge personer(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 160). Det satte en begrænsning for at stille opfølgende spørgsmål(ibid.) Side 29 af 75

31 7.2.3 Aktører Både konsulenterne og den frivillige har sagt ting, de ikke ønsker, skal være en del af selve undersøgelsen. De data, der er givet uden for selve interviewsituationen kan ikke inddrages i projektet, derfor kan man diskutere om dataene er fyldestgørende nok Litteratursøgning Ift. litteratursøgningen, har det været vanskeligt at søge relevant forskning indenfor projektets emne. Der foreligger ikke megen evidens indenfor området, og det kan diskuteres om den eksterne validitet er sikret(lindahl & Juhl 2010, s. 82). Det kan diskuteres om det skyldes, at inddragelse af frivillige i det offentlige system er noget forholdsvis nyt i samfundet(wulff 2013, s. 7). Validiteten er alligevel forsøgt sikret igennem inddragelse af to fundne forskningsartikler. Den ene handler om frivilliges negative og positive oplevelser vedrørende arbejdet med demensramte i et aktivitetscenter i Norge(Söderhamn et al. 2012). Den anden handler om klientcentreret samarbejde mellem den offentlige sektor, primært hospitaler, og selvhjælpsorganisationer- og grupper i Tyskland(Kofahl et al. 2014) Validitet Empirien er gennemgået systematisk, for at sikre validiteten. Dette er gjort vha. Kvale & Brinkmann syv faser for validering, hvor hele processen fra tematisering til rapportering bliver valideret(2009, s. 275). Validiteten er høj da projektet har fulgt den fremgangsmåde som er blevet beskrevet i metodeafsnittet. Fx har de kvalitative interviews sikret at få subjektive perspektiver på praksis, som kvalitative metoder og praksisforskning stræber efter. Endvidere er der blevet brugt datastyring, i databearbejdningen, til at finde frem til relevante temaer, der kan besvare problemformuleringen. Da det blev valgt at interviewe alle fire aktører, der indgår eller har indflydelse på caféen, er der sikret flere perspektiver på emnet, der kan føre frem til et mere validt svar på vores problemformulering Reliabilitet Forforståelsen er blevet nedskrevet, for at opnå en vis grad af reliabilitet. Derudover er der udarbejdet en interviewguide, der gør det muligt for andre at reproducere samme interview. I arbejdet med kvalitative metoder, er det dog vanskeligt at opnå en høj reliabilitet, idet resultaterne bliver påvirket af den enkelte aktør og dennes kontekst, dette gør sig også gældende for dette projekt(kvale & Brinkmann 2009, s. 271). Side 30 af 75

32 8 Konklusion I nedenstående afsnit præsenteres konklusionen på projektets problemformulering. Ud fra projektets undersøgelser og fortolkning, konkluderes det, at for at de frivillige og konsulenterne sammen kan udvikle caféen til brugere med demens og deres pårørende, er det nødvendigt, at man på et organisatorisk plan får gjort klart, hvad man ønsker af caféen. På nuværende tidspunkt styrer de frivillige caféen på egen hånd, hvor de har ansvaret for at planlægge aktiviteterne i caféen. Hvis man vil opretholde caféen som et værested og rådgivningscafé, hvor formålet er, at brugeren med demens opnår mulighed for at sikre sig støtte til at få længst muligt i eget liv effekten, er det en nødvendighed, at konsulenterne, med deres faglighed, bliver en større del af planlægningen omkring aktiviteterne i caféen, da deres faglighed gør dem i stand til at sikre udvikling hos brugerne med demens. Derfor konkluderes det, at samarbejdet mellem konsulenterne og de frivillige på nuværende tidspunkt ikke lever op til den oprindelige projektbeskrivelse, hvilket kan hindre brugerne i at kunne udvikle sig. Det konkluderes, at den frivillige og den pårørende på nuværende tidspunkt er tilfredse med hvad caféen indeholder. Dog ønsker den pårørende sig noget mere rådgivning i forhold hjælpemidler og redskaber, som hun kan bruge i hverdagen sammen med sin ægtefælle. Den pårørende er glad for at komme i caféen, da hun kan udveksle erfaringer og snakke med andre pårørende. Caféen fungerer som et fristed for de pårørende og borgeren med demens, hvor der er plads til sygdommen, uden at nogen kigger skævt til det. Endvidere konkluderes det, at konsulenterne ikke mener caféen fungerer optimalt. De er glade for den indsats og det ejerskab, som de frivillige har fået for caféen, men de mener ikke, at indholdet i caféen er tilstrækkeligt, og derfor ønsker de at blive en større del af tilbuddet, således aktiviteterne får et større og mere langsigtet formål. Det konkluderes, at de frivillige og konsulenterne har et minimalt samarbejde omkring caféen på nuværende tidspunkt, hvilket igen er en hæmning for udvikling af caféen. Det er nødvendigt at få lavet en forventningsafstemning mellem aktørerne. Fredericia Kommunes ledelse skal finde en langsigtet og stabil strategi på organisatorisk niveau ift., hvad man ønsker caféen skal indeholde og bidrage med overfor brugerne. Samtidig bør det afklares nærmere, hvilken rolle de frivillige skal have, og hvilken rolle konsulenterne skal have, for at gavne caféen mest muligt. Side 31 af 75

33 9 Perspektivering Afsnittet vil præsentere anbefalinger til, hvordan man kan udvikle praksis. Ydermere vil der blive perspektiveret til, hvordan resultaterne kan anvendes indenfor det ergoterapeutiske felt. Til slut præsenteres forslag til videre forskning. 9.1 Anbefalinger Nedenstående fremgår anbefalingerne til praksis i Fredericia Kommune. Anbefalingerne er relateret til, hvordan man kan styrke samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige, og hvordan de sammen kan udvikle caféen. Konsulenterne får større tilknytning til caféen, hvis man vil opnå de formål, der er beskrevet i projektbeskrivelse(bilag1). o Det er relevant at vurdere, om man skulle lægge projektet mere over i konsulenternes hænder, da de er eksperter på området og har en klar vision om, hvad de ønsker sig af cafeen. De foreslår selv, at caféen kunne blive brugerstyret med et udvalg, der indeholder en pårørende, en bruger med demens i den tidlige fase, en frivillig og en konsulent. o For at sikre kvaliteten af konsulenternes tilstedeværelse, bør det overvejes pga. tidsbegrænsningen af konsulenternes tid, om de kun skal være til stede hver anden gang, der er café, hvor de der har en time, hvor de kan have indflydelse på caféens program. Det kan fx bestå af undervisning til de pårørende. Brugerne får mere indflydelse og deltagelse i aktiviteterne. o Brugerne skal være en større del af planlægningen af aktiviteterne, så der arbejdes klientcentreret. Fx at dække bord, rydde op og andet, der er relevant, for at de bliver mere deltagende i aktivitet. For at skabe et bedre samarbejde, bør kommunikationen mellem konsulenterne og de frivillige øges. o Bedre kommunikation kunne løses ved, at konsulenterne metakommunikerer med de frivillige om, hvordan de kommunikerer bedre i fremtiden samt anerkender hinandens arbejde. Der kan fx aftales møder, hvor man drøfter indholdet i caféen og lignende, fx inden eller efter caféens åbningstider. Der bør overvejes et møde mellem ledelsen, konsulenterne og de frivillige, hvor der forventningsafstemmes ift. hvad der forventes af hver part, hvilken rolle de hver især skal have, samt hvad man vil med caféen. o Det anbefales at der laves en langsigtet plan, hvor formålet med aktiviteterne specificeres. Side 32 af 75

34 9.2 Udvikling af det ergoterapifaglige felt I de kommende år vil andelen af personer over 65 år stige med ca. 10 % frem til 2040(Andresen & Legarth 2013, s. 372). Der vil således være meget at vinde for vores velfærdssamfund ved at sikre forebyggelse og rehabilitering af den enkelte borger, således den enkelte kan leve i eget hjem i så lang tid som muligt(andresen & Legarth 2013, s. 373). For at løse disse udfordringer gør man brug af hjælpende hænder. Det stigende fokus på frivillighed i samfundet skaber et behov for at definere samarbejdsrelationen mellem frivillige og professionelle(ergoterapeutforeningen 2013, s. 1). I dette projekt har de professionelle været sygeplejersker, men resultaterne omkring samarbejdet, er lige så gældende, som hvis det havde været ergoterapeuter. Ergoterapeuter kan i fremtiden se frem til at arbejde mere sammen med frivillige. Hvad enten det er som besøgsven, motionsven, støtteperson eller som tovholdere af en café, som i dette projekt. I Fredericia Kommune tænkes frivillige også ind, som en forlængelse af kommunens tilbud, hvor de overtager ergoterapeuters arbejde, det ses i projekt Trivselspiloter (Frivillighedscenter Fredericia). Ergoterapeutforeningens holdninger til frivillighed er, at det er et gode og en nødvendig ressource for, at samfundet kan løse de mange opgaver(2013, s. 2). Iht. at udvikle caféen er det ergoterapeutiske arbejde af relevans, da ergoterapeuter har ekspertise omkring, hvordan man muliggør aktivitet og deltagelse og mestring af hverdagslivets krav(brandt, Madsen & Peoples 2013, s. 17). I den forbindelse ville det være relevant, at tilkoble en ergoterapeut som sparringspartner til de frivillige. Yderligere har ergoterapeuten kompetencer til at agere som vejledende og superviserende ift., at få deres samarbejdspartnere til at arbejde aktiverende og rehabiliterende(andresen & Legarth, 2013, s. 368). Ergoterapeuten er i stand til at lave personbaseret- og aktivitetsbaseret aktivitetsanalyse, hvilket skaber mulighed for at tilpasse aktiviteter indenfor brugerens nærmeste udviklingszone ift. deres færdighedsniveau(bundgaard & Bülow 2013, s. 209). Endvidere har ergoterapeuten de fornødne kompetencer til at sammensætte grupper og arbejde med grupper, hvilket caféen består af. Resultaterne fra projektet kan overføres til andre lignende sammenhænge, såsom andre caféer. Ligeledes er der overførbarhed til andre kommuner, hvor sundhedsprofessionelle og frivillige mødes om at løse sociale og sundhedsopgaver. 9.3 Forslag til yderligere forskning For yderligere at klargøre, hvordan man kan udvikle caféen, er der nedenstående opstillet forslag til fremtidige undersøgelser. Side 33 af 75

35 Undersøge bruger-perspektivet, hvad er deres ønsker og forventninger af caféen. Undersøge hvordan Ældre Sagen klæder deres medlemmer på til at varetage opgaver som disse i caféen. Undersøge hvordan andre caféer drives i andre kommuner. En undersøgelse, der følger op på, om projektets anbefalinger har en forskel på aktørernes samarbejde og indhold i caféen. 10 Formidling Det sidste afsnit vil præsentere, hvilke didaktiske overvejelser, der er gjort ift. det, der skal formidles til praksis omkring forandringsprocesser. Den didaktiske model er anvendt for at tydeliggøre, hvilke punkter, der er gjort overvejelser indenfor, hvilket figur 2 illustrerer(hiim & Hippe 2003, s ). Figur 2. (Hiim& Hippe 2003, s. 30) Læringsforudsætninger: Konsulenternes ressourcer består af, at de har en sundhedsfaglig viden omkring arbejdet med demensramte borgere og pårørende. Lederens ressourcer består af, at hun har det overordnede ansvar fra Fredericia Kommunes side af, til at styre caféen. Konsulenterne er interesseret i, at finde ud af, hvordan samarbejdet og indholdet i caféen opleves af brugerne samt de frivillige. Lederen er interesseret i, om konsulenterne og deraf kommunen stadig skal være en del af caféen. Rammefaktorer: Formidlingen vil foregå i et mødelokale hos Fredericia Kommune, hvor der er mulighed for anvende projektor, til power-point præsentation. Der er afsat 1 ½ time til oplæg samt efterfølgende dialog mellem formidlere og aktører. Formidlernes ressourcer indebærer, at Side 34 af 75

36 der sættes nyt lys på problemstillingen. Formidlerne har faglige kundskaber til, hvordan man udfører oplæg, og er som studerende nysgerrige og engageret i at gøre en forskel for praksis. Mål: Praksis har været en del af, at vælge, hvilken problemstilling, der skulle undersøges, derfor fremvises projektets undersøgelser og resultater, hvor målet er at genere ny viden og skabe forandring for praksis. Indhold: Indholdet består af to dele. Første del er et oplæg omkring projektets undersøgelser, resultater, fortolkning, diskussion og anbefalinger. Dernæst vil anden del fokusere på en fælles diskussion. Læreprocessen: Aktørerne skal være deltagende og opsøgende på det, der formidles. Formidlerne diskuterer sammen med konsulenter og lederen resultaterne samt anbefalingerne, der skal skabe rum for udvikling og forandring. Vurdering/evaluering: Til slut afsættes der tid af til en fælles opsamling og tilbagemelding på projektet. Side 35 af 75

37 11 Referenceliste Andresen, M. & Legarth, K.H. At muligøre aktivitet og deltagelse hos ældre kommunal intervention. I Å. Brandt, A. J. Madsen & H. Peoples red Basisbog i ergoterapi- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3. udgave. København.: Munksgaard, s. 368, Bakka, J.F. & Fivelsdal, E Struktur, kultur, processer. I Organisationsteori. Handelshøjskolens Forlag, s. 48, 59, Borg, T. & Stabel, H. H. Hverdagslivsbegreber og ergoterapi. I Å. Brandt, A. J. Madsen & H. Peoples red Basisbog i ergoterapi- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3. udgave. København.: Munksgaard, s.40, Borg, T. Begreber om hverdagsliv. I Borg et al. red Basisbog i ergoterapi- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udgave. København.: Munksgaard, s. 84. Borg, T., Mygind, O. & Stokholm, G. Aktions- og praksisforskning i ergoterapi. I Å. Brandt, A. J. Madsen & H. Peoples red Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3. udgave. København.: Munksgaard, s , , Brandt, Å., Madsen, A.J. & Peoples, H. Introduktion til ergoterapi. I Å. Brandt, A. J. Madsen & H. Peoples red Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3. udgave. København.: Munksgaard, s. 17. Brandt, Å. & Winding, K. Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I Å. Brandt, A. J. Madsen & H. Peoples red Basisbog i ergoterapi- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3. udgave. København.: Munksgaard, s. 431, 435. Bundgaard, K. M. & Bülow, C. V. Aktivitetsanalyse i ergoterapi. I Brandt, Å., Madsen, A. J. & Peoples, H. Red Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3. Udgave. København. Forfatterne & Munksgaard, s. 200, 209. Dahlerup, H. & Sørensen, H. T., Opstartsfasen præcisering af projektets målsætning og etablering af projektorganisation. I Projektledelse i sundhedsvæsenet fra idé til resultat. Gads Forlag, s Dahlerup, H. & Sørensen, H. T Planlægningsfasen konkretisering af aktiviteter og tidsplaner. I Projektledelse i sundhedsvæsenet fra idé til resultat. Gads Forlag, s Dalland, O Hvordan blir kunnskap til? I Metode og oppgaveskrivning for studenter. 4. udgave. Oslo.: Gyldendal Norsk Forlag AS, s. 55, 56. Side 36 af 75

38 Dalland, O Intervju som metode. I Metode og oppgaveskrivning for studenter. 4. udgave. Oslo.: Gyldendal Norsk Forlag AS, s Ergoterapeut Foreningen Frivillighed og frivilligt arbejde. København. Tilgængelig fra: ed_ pdf Lokaliseret , s. 1-4, 8-9. Ergoterapeut Foreningen Professionsgrundlag. Tilgængelig fra: Lokaliseret , s. 8. Fridberg, T. & Henriksen, L.S Udviklingen i frivilligt arbejde København. SFI det Nationale Forskningscenter for Velfærd, s. 12, 20. Frivillighedscenter Fredericia. Trivselspiloter. Tilgængelig fra: Lokaliseret d Hiim, H. & Hippe, E Helhedsmodellen og de didaktiske kategorier. I Undervisningsplanlægning for faglærere. 2. udgave. Nordisk Forlag A/S, København, s Højholdt, A Samarbejde. I tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. 1. Udgave. Hans Reitzels Forlag, s. 21, 23, 25. Jartoft, V Kritisk psykologi - en psykologi med fokus på subjektivitet og handling, s. 183, Jessen-Winge, C. & Riddersholm, L. Ergoterapi i det danske sundhedsvæsen. I Å. Brandt, A. J. Madsen & H. Peoples red Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3. udgave. København.: Munksgaard, s. 32. Kielhofner, G Den menneskelige aktivitets grundlæggende begreber. I Modellen for menneskelig aktivitet ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. Udgave. København.: Munksgaard Danmark, s Kofahl et al Self-help friendliness: A German approach for strengthening the cooperation between self-help groups and health care professionals. Social Science and Medicine vol 123. Kragh-Sørensen, P. & Lolk, A. Organiske psykiske lidelser. I Mors, O., Kragh- Sørensen P. & Parnas, J Klinisk psykiatri. 3. Udgave. København: Munksgaard, Danmark, s Kvale, S. & Brinkmann, S Del begrebsliggørelse af forskningsinterviewet. I Interview introduktion til et håndværk. 2. udgave. København.: Hans Reitzels Forlag, s. 41. Side 37 af 75

39 Kvale, S. & Brinkmann, S Den sociale konstruktion af validitet. I Interview introduktion til et håndværk. 2. udgave. København.: Hans Reitzels Forlag, s. 271, 275. Kvale, S. & Brinkmann, S Etiske spørgsmål i forbindelse med interview. I Interview introduktion til et håndværk. 2. udgave. København.: Hans Reitzels Forlag, s. 79, 89, Kvale, S. & Brinkmann, S Interviewanalyser med fokus på mening. I Interview introduktion til et håndværk. 2. udgave. København.: Hans Reitzels Forlag, s , 227, 230, 233. Kvale, S. & Brinkmann, S Interviewkvalitet. I Interview introduktion til et håndværk. 2. udgave. København.: Hans Reitzels Forlag, s Kvale, S. & Brinkmann, S Interviewvariationer. I Interview introduktion til et håndværk. 2. udgave. København.: Hans Reitzels Forlag, s Kvale, S. & Brinkmann, S Introduktion til interviewforskning. I Interview introduktion til et håndværk. 2. udgave. København.: Hans Reitzels Forlag, s. 17. Kvale, S. & Brinkmann, S Udførelse af et interview. I. Interview introduktion til et håndværk. 2. udgave. København.: Hans Reitzels Forlag, s , 155. Kvale, S. & Brinkmann, S Transskription af interview. I. Interview introduktion til et håndværk. 2. udgave. København.: Hans Reitzels Forlag, s. 200, Launsø, L., Olsen, L. & Rieper, O Forskningsprocessen. I Forskning om og med mennesker forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6. udgave. København.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s Launsø, L., Olsen, L. & Rieper, O Forskningsprocessen dataindsamlingsmetoder. I Forskning om og med mennesker forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6. udgave. København.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 110, 160. Launsø, L., Olsen, L. & Rieper, O Forskningsprocessen fra emnevalg til valg af enheder. I. Forskning om og med mennesker forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6. udgave. København.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 72. Launsø, L., Olsen, L. & Rieper, O Forskningstyper. I. Forskning om og med mennesker forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6. udgave. København.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s Side 38 af 75

40 Lauvås, P. & Lauvås, K Kommunikation, socialisering og virkelighedsforståelse. I Tværfagligt samarbejde perspektiv og strategi. Klim, s Lindahl, M. & Juhl, C Opgavens indhold. I Den sundhedsvidenskabelige opgave vejledning og værktøjskasse. 2. udgave. København.: Munksgaard Danmark, s. 58, 60, 82. Lindahl, M. & Juhl, C Ordforklaringer. I Den sundhedsvidenskabelige opgave vejledning og værktøjskasse. 2. udgave. København.: Munksgaard Danmark, s Mach-Zagal, R. & Poulsen, M.H Modstand og forsvar på organisatorisk niveau. I modstand - psykologi og pædagogik for sundhedsprofessionelle. Munksgaard Danmark, s. 134, Metze, E. & Nystrup, J Gensvarsmodeller. I. Samtaletræning håndbog i præcis kommunikation. København.: Hans Reitzels Forlag, s. 25, Mølgaard, N. Hvad er en professionsbacheloruddannelse? I Nielsen, B., Nielsen, N. G. & Mølgaard, N Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. 1. Udgave. Forlaget UCC, s. 18. Mørch, L, L Praksisforskning som metode, teori og praksis. Dansk tidsskrift for kritisk samfundsvidenskab nr årgang, s. 35, 50. Nationalt Videnscenter For Demens Forekomsten af demens i Danmark. Tilgængelig fra: Lokaliseret d Nielsen, G. N., Profession i praksis. I Nielsen, B., Nielsen, G. N. & Mølgaard, N. red Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. København.: Forlaget UCC, s ,29, 33. Polatajko et al. Specifikation af sagsområdet: Betydningsfulde aktiviteter som kernen. I Townsend, A. E. & Polatajko, J. H Menneskelig aktivitet II en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København.: Munksgaard Danmark, s. 57. Retsinformation Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v. paragraf 18. Serviceloven. Tilgængelig fra: Lokaliseret d Side 39 af 75

41 Retsinformation Forbrydelser mod den personlige frihed paragraf 264d. Straffeloven. Tilgængelig fra: Lokaliseret d Retsinformation Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. Paragraf 40. Sundhedsloven. Tilgængelig fra: Lokaliseret d Socialstyrelsen Undersøgelse af behov for afløsning og aflastning blandt pårørende til mennesker med en demenssygdom. Tilgængelig fra: Lokaliseret d , s. 5, 16, 20. Söderhamn et al Volunteering in dementia care a Norwegian phenomenological study. Journal of Multidisciplinary Healthcare vol. 2012:5. Townsend et al. Muliggørelse Ergoterapis kernekompetence. I Townsend, E. A. & Polatajko H. J Menneskelig aktivitet II. 1. Udgave, 3. Oplag. København.: Munksgaard Danmark, s. 147, 157, 169. Wulff, M Indledning. I Den nødvendige frivillighed frivilligt arbejde og frivillige sociale organisationer i det 21. Århundrede. København.: Frydenlund, s. 7. Wulff, M., Det frivillige en truet egenart? I Den nødvendige frivillighed - frivilligt arbejde og frivillige sociale organisationer i det 21. Århundrede.. København.: Frydenlund, s Wulff, M Frivilligsektorens mangfoldighed. I Den nødvendige frivillighed frivilligt arbejde og frivillige sociale organisationer i det 21. Århundrede. København.: Frydenlund, s. 25. Side 40 af 75

42 Bilagsoversigt 0

43 Indholdsfortegnelse Bilag1 Projektbeskrivelse... 2 Bilag2 Aktivitets- og milepælsplan... 7 Bilag3 korrespondance Bilag4 Interviewguide til demenskonsulenterne Bilag5 Interviewguide til borger med demens og pårørende Bilag6 Interviewguide til den frivillige Bilag7 Transskriptionsvejledning Bilag8 Samarbejdskontrakt Bilag9 Søgehistorie Bilag10 Søgematrix Bilag11 Søgninger Bilag12 Informeret samtykke Side 1 af 75

44 Bilag1 Projektbeskrivelse PROJEKTBESKRIVELSE Projektgruppen består af: Bestyrelsesmedlem, Ældre Sagen XXXXX. Kargo, Næstformand, Ældre Sagen XXX, Projektansat demenskonsulent XXXXX og Leder XX. Projektets navn: Cafe XXXXXXXXXXXX demenscafe Projekt Længst muligt i eget liv for demensramte Risikoen for at udvikle demens stiger markant med alderen, og som følge af den stadigt højere gennemsnitlige levealder i Danmark må vi forvente en betydelig vækst i antallet af demente ældre i de kommende årtier. I Fredericia Kommune vil der, ifølge statistisk beregning, være en stigning i antallet af demensramte borgere fra i 2011; 781 borgere til i 2020; 926 borgere og i 2040; Dertil kan lægges et ukendt antal af demensramte borgere under 65 år. (Nationalt viden center for Demens) Projektets formål: Projektet har til formål at give borgeren med hukommelsesproblemer og deres pårørende et værested til udveksling af erfaringer og opbygning af social kontakt og dermed modvirke, at de isoleres i hjemmet uden kontakt til andre.. At fremtidssikre demensindsatsen i forhold til det stigende antal demente i de kommende år Projektet har endvidere til formål at medvirke til tidligt opsporing af demens. Etablere og/eller videreudvikle kontakten til personer med allerede diagnosticeret demens. Støtte og vejlede den pårørende, samt informerer om Fredericia kommunes tilbud til borger og deres pårørende med demens. Medvirke til at skabe mulighed for at en borger med demens opnår mulighed for at sikre sig støtte til at få længst muligt i eget liv -effekten Dette sikres ved: Planlægningsmøder med frivillige fra Ældre Sagen Side 2 af 75

45 Et mødested/ lokale 5 til 10 timer afsat til demenskonsulent pr måneden. (Dette er sidenhen reduceret til at demenskonsulenten deltager 30 min hver gang der er arrangement i cafeén). AV udstyr eller mulighed for at låne Midler til annoncering? Hensigten med en ny organisering på demensområdet i Fredericia Kommune Skabe kontinuitet for den demente borger og deres pårørende (hvordan måler vi) Fremtidssikre demensomsorgen i forhold til den forventede stigning af demensramte og fald i arbejdsstyrken. Få klarlagt behov og indsats i forhold til demensramte borgere og pårørende med anden etnisk baggrund. Vedligeholde og skabe yderligere interesse for inddragelse af frivillige. Nedsætte brugen af magtanvendelse Skabe kontinuitet i forhold til samarbejdsparter. (spørgeskemaer nu og om 1½ år) Sikre tidlig opsporing (hvordan måler vi?) Definition på længst muligt i eget liv (LMIEL) En kommune med aktive og ressourcestærke ældre der gennem forebyggelse, rehabilitering, teknologi og sociale netværk er længst muligt i eget liv I tilgangen til borgeren med demens er det vigtigt at støtte, at omsorg og pleje tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelser af sig selv, sin omverden og andre mennesker. Ressourcer og livshistorier vil have en væsentlig betydning for tilgangen til borgeren. Der skal være fokus på mennesket bag sygdommen. Diagnose er et nødvendigt redskab til den gode demensomsorg, adfærden er et af måleredskaberne. Det er vigtigt at sikre trygge og personstyrkende rammer for demensindsatsen ved at skabe anerkendelse i det daglige sociale samvær og samspil og at fastholde personlig integritet gennem genkendelse, respekt og tillid. Projektets målgruppe: Ca. 340 registrerede demensramte borgere. Et ukendt antal pårørende Et ukendt antal frivillige Side 3 af 75

46 Interne samarbejdspartnere Eksterne samarbejdspartnere Antal forskellige brugere: Projektgruppen består af:? medlemmer fra Ældre Sagen 1 gerontopsykiatrisk sygepl. med diplom i demens leder, med diplom i demens og ledelse Samarbejdspartnere: Ældresagen Frivilligcenteret Alzheimers forening Læger Det regionale udredningsteam Plejen i Fredericia Kommune Senior rådet Sct. Georgsgilderne Beskriv på hvilken måde antal brugere vil blive opgjort? Til alle arrangementer vil der blive lavet en selvstændig opgørelse over, hvor mange der har deltaget. Projektets SMART-sikre mål på brugerniveau: (Det SMART sikrede mål er en konkretisering af projektets formål og skal bruges til at styre projektet.) Det er vigtigt fordi: Statistikkerne viser, at antallet af demensramte i Fredericia bliver fordoblet fra (Nationalt Videnscenter for Demens) Fredericia Kommune skal derfor fremtidssikre indsatsen på området. Tidligt diagnosticerende borger med pårørende vil ofte isolere sig. Den demente med pårørende har brug for et sted hvor der kan gives viden, udveksles erfaringer og ikke mindst skabes sociale kontakter (henviser til demenscaféen i Aarhus og Odense). Side 4 af 75

47 Fredericia Kommune øger muligheden for at etabler kontakten tidligere og sikre sig et bedre planlagt forløb for den demensramte, dennes pårørende og plejens resurser. De involverede er: Demensramte borgere i Fredericia Kommune, pårørende til demensramte, medlemmer fra Ældre Sagen, demenskonsulent, evt. andre frivillige Det skal ske ved: Dato satte møder. Demenskonsulent deltager i hele Cafeens åbningstid. (Efter caféen er opstartet er dette desværre ændret således at demenskonsulenten kun er tilstede i ca 30 min ved hvert arrangement. Beslutningen om dette er truffet af ledelsen). Demenskonsulenten varetager primært det faglige område (sygdom, videns formidling, psykisk støtte). Frivillige fra Ældre Sagen varetager det sociale/ hyggelige samvær At brugerne på sigt selv overtager planlægning og afholdelse af møderne, dog forsat med fagligt sparring til kommunen. Det vil være målbart ved at: De demensramte borgere og deres pårørende oplever sammenhæng i indsatsen og tilbuddene fra Fredericia Kommune. Hertil udarbejdes en spørgeskemaundersøgelse. Der er enighed om målene. De demensramte og deres pårørende vil opleve succes, hvis 80% oplever sammenhæng i indsatsen og tilbuddene fra Fredericia kommune At andre samarbejdsparter tilkendegiver, at de ser et sammenhæng i indsatsen og tilbuddene fra Fredericia kommune til de demensramte og deres pårørende. Målet er realistisk hvis: Der ydes økonomisk støtte til projektet ved afsætning af timer til fagperson. Der tilbydes lokaler og kaffe. Side 5 af 75

48 Sammenhæng mellem mål og midler: Der er fundet egnede lokaler, afholdes af Fredericia kommune samt betaling af kaffe. Ældre Sagen varetager opstarts annonceringen. Målet (hvordan sikre vi at vi er på rette vej) og hvordan dokumenterer vi opnåelsen af mål/resultat Aktiviteter og tidsplan: 22/11 møde med Ældre Sagen. Dokumentation af aktiviteter: Mødekalender, mødeindkaldelse, opslag på Fredericia Kommunes hjemmeside, dagspressen, mødereferat, projekt status x 2 årligt, afsluttede rapport. Projektets organisation og ledelse: projektleder XX: økonomi, evalueringsmøder, overordnet styring, Projektkonsulent (nu ansat som demenskonsulent) XXXXX: afvikling af møder med frivillige, samarbejdspartner, undervisning, demenscafe, demente med anden etnisk oprindelse, mødeindkaldelser, evaluering af aktivitet mv. Projektmedarbejdere (Er begge stoppet som demenskonsulenter) demenskonsulent XXXX og demenskonsulent XXXXXXX: deltager i evalueringsmøder, undervisning, temadage. Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb: Fredericia Kommune har gennem delprojektet fremtidssikret demensindsatsen i forhold til det stigende antal demente i de kommende år. Dette er dog afhængigt af, at der forsat tilføres økonomi og lokale leje. At frivillige forsat yder støtte og at der reklameres med Cafeen i strategiske udvalgte medier. Side 6 af 75

49 Bilag2 Aktivitets- og milepælsplan Bachelor- U U U U U U U U U U U U U U U U projekt ge ge ge ge ge ge ge ge ge ge ge ge ge ge ge ge Afklare emne til bachelor x Udarbejde aktivitets- og milepælsplan x Workshop 1: problembaggrun d x Skabe kontakt til praksis/demenskonsulenter x Udarbejde problemformuler ing og problembaggrun d x Problemformuler ing og problembaggrun d afleveres til vejleder x Udarbejde samarbejdskontr akt x Introduktionsmø de med demenskonsulent x 1. Vejledning x Tage kontakt til x Side 7 af 75

50 de frivillige fra Ældre Sagen Søge national og international forskning til opgaven x x x Workshop 2 del 1: Praksisforskning/ kritisk psykologi x Workshop 2 del 2: Design og dataindsamlings metoder x Forberede interviewguides samt informeret samtykke x x 2. Vejledning x Udføre interviews med alle aktører x Transskriptioner x Workshop 3: Databearbejdnin gsmetoder i forhold til eget projekt x Udarbejde metodeafsnittet x x 3. Vejledning x Udarbejdelse af resultatafsnittet x x 4. Vejledning x Udarbejde diskussions- Side 8 af 75

51 afsnittet x Udarbejde konklusionsafsnittet x Udarbejde perspektiverings afsnittet x 5. Vejledning x Udarbejde teoriafsnittet x Udarbejde formidlingsafsnittet samt forberede fremlæggelsen x Udarbejde resumé og abstract x 6. Vejledning x Korrekturlæsning af projektet x Formidling i praksis x Bachelorprojektet skal afleveres x Forberede præsentation til bacheloreksamen Bacheloreksamen x x Side 9 af 75

52 Bilag3 korrespondance Hej XX Som du nok ved er vi to ergoterapeut studerende som i øjeblikket er i gang med vores bachelorprojekt i samarbejde med jer. Vi undersøger samarbejdet mellem de frivillige og demenskonsulenterne og vores projekt vil ende ud i vores anbefalinger på hvordan man kan optimere dette samarbejde. Vi har lavet interviews med de frivillige, konsulenterne og en borger og pårørende. Det har skabt nogle spørgsmål som vi håber du vil svare på. Hvad er ledelsens vision omkring cafétilbuddet? Jeg er lige nu ved at evaluere tilbuddet og hvordan Fredericia Kommune skal deltage fremover og om de skal deltage. Hvad er ledelsens forventning til de frivillige som er tilknyttet cafétilbuddet? Forventningerne fra starten var, at de frivillige skulle klædes på til at varetage cafeen og køre den selvstændigt. Det kan de gøre i andre kommuner. Konsulenterne træder kun til i særlige tilfælde. Hvad er ledelsens forventning til konsulenterne som er tilknyttet cafétilbuddet? Se ovenfor. Da de frivillige ikke formår at køre cafeen selvstændigt, er vi lige nu i gang med at evaluere på cafeen og hvad/hvordan konsulenterne fremover skal bidrage med. Da der kun er 2 konsulenter i kommunen, er det af yderste vigtighed vi får brugt deres ressourcer bedst muligt på en måde så flest muligt får gavn af det. Hvad er fremtidsplanen for café tilbuddet? Det er under evaluering, så der ligger ikke noget konkret. Hilsen Simone Frydensbjerg og Kia Laurberg Side 10 af 75

53 Bilag4 Interviewguide til demenskonsulenterne Briefing Støtte til os selv - Præsentation - Tavshed af os samt - Sondering vores projekt - Meningsafklarende - Rollefordeling spørgsmål: Hvad - Tidsramme 45 mener du med det? min. Kan du forklare det - Etiske nærmere? overvejelser - Opfølgende - Spørgsmål? spørgsmål: Gentagelse af betydningsfulde ord eller informationer - Fortolkende spørgsmål: Er det rigtigt, at du føler? Du mener altså, at? - Aktiv lytning - Anerkendende: kropssprog, mimik, lyde Analytiske begreber Forsknings- Interview- Hjælpespørgsmål/ ord ud fra kritisk spørgsmålet spørgsmålet psykologi Datids- og nutidsrettede spørgsmål Side 11 af 75

54 Subjekt Hvordan fungerer Hvor længe har I Betydningsanalyse samarbejdet mellem arbejdet som Handlesammenhæng demenskonsulenterne demenskonsulenter Betingelsesanalyse og de frivillige? i Fredericia Kommune? Subjekt Hvad er Jeres Uddannelse Betydningsanalyse baggrund for at Erhvervserfaring Handlesammenhæng arbejde med Kurser Betingelsesanalyse demente? Handleevne Begrundelsesanalyse Subjekt Hvad er Jeres Har I tidligere arbejdet med Betydningsanalyse baggrund for at frivillige, hvis ja, hvordan? Handlesammenhæng arbejde med Hvad betyder den erfaring I Betingelsesanalyse frivillige? har eller ikke har? Handleevne Begrundelsesanalyse Handlesammenhæng Hvordan oplever I Positive og negative aspekter Betingelsesanalyse samarbejdet med Komplikationer de frivillige i caféen? Handlesammenhæng Hvad er Jeres rolle Ugentlig, månedligt? Betingelsesanalyse i samarbejdet, og Telefonisk, i caféen? Handleevne hvor ofte har I Begrundelsesanalyse kontakt til de frivillige? Handlesammenhæng Ved I hvad der sker I forberedelser til caféen og i Betingelsesanalyse i caféen, og hvad caféen? betyder det for Jeres arbejde? Subjekt Hvilke ressourcer Fagligt Betydningsanalyse oplever I at have i Tidsmæssigt Handlesammenhæng forhold til at Side 12 af 75

55 Betingelsesanalyse bidrage til Handleevne samarbejdet om Begrundelsesanalyse caféen? Subjekt Hvilke Fagligt Betydningsanalyse begrænsninger Tidsmæssigt Handlesammenhæng oplever I? Betingelsesanalyse Handleevne Begrundelsesanalyse Subjekt Hvad er Jeres Fagligt Betydningsanalyse forventninger til Personligt Handlesammenhænge det arbejde de Betingelsesanalyse frivillige udfører i caféen? Handlesammenhæng Hvilken betydning har Hvor meget Hvad er ledelsen budskab? Betingelsesanalyse de organisatoriske indflydelse har I på Hvilke ressourcer og rammer for rammerne tidsrammer har i? samarbejdet og omkring Frie tøjler demenscaféen? cafétilbuddet? Subjekt Hvilke fordele og Betydningsanalyse ulemper ser I ved Handlesammenhæng caféen? Betingelsesanalyse Subjekt Hvordan fungerer Hvad mener I at Jeres mål for demente og Betydningsanalyse samarbejdet mellem demensramte og pårørende ved at komme i Handlesammenhæng demenskonsulenterne deres pårørende caféen? Betingelsesanalyse og de frivillige? skal have gavn af fra caféen? Subjekt Hvordan tænker I, i Aktiviteter = et sæt af opgaver Betydningsanalyse arbejder med at med et specifikt formål, der vil Handlesammenhæng øge livskvaliteten i være et slutmål eller et Betingelsesanalyse hverdagen for resultat. Det er en samlet Handleevne demensramte og handling af flere opgaver. Begrundelsesanalyse deres pårørende? F.eks. rengøring, læse, spille golf, tage tøj etc. Side 13 af 75

56 Fremtidsrettede spørgsmål Handlesammenhæng Hvordan kan Har I nogen ideer Betingelsesanalyse demenskonsulenterne til, hvordan Handleevne og de frivillige samarbejdet kan Begrundelsesanalyse sammen udvikle styrkes? caféen? Handlesammenhæng Hvad er de Caféens formål og mål Betingelsesanalyse fremtidige planer for tilbuddet? Subjekt Hvad skal der til Sigter I efter at arbejde Betydningsanalyse for at have klientcentreret når I Handlesammenhæng borgeren og deres planlægger caféen aktiviteter Betingelsesanalyse pårørendes og formål? hverdag i fokus også? Subjekt Nogen ideer til Betydningsanalyse generel Handlesammenhæng forandring?(hvis Betingelsesanalyse ønsket) Debriefing - Opsamling - Yderligere tilføjelser? - Afslutning Side 14 af 75

57 Bilag5 Interviewguide til bruger med demens og pårørende Briefing Støtte til os selv - Præsentation - Tavshed af os samt - Sondering vores projekt - Meningsafklarende - Rollefordeling spørgsmål: Hvad - Tidsramme 45 mener du med det? min. Kan du forklare det - Etiske nærmere? overvejelser - Opfølgende - Spørgsmål? spørgsmål: Gentagelse af betydningsfulde ord eller informationer - Fortolkende spørgsmål: Er det rigtigt, at du føler? Du mener altså, at? - Aktiv lytning - Anerkendende: kropssprog, mimik, lyde Undgå fagsprog Analytiske begreber Forsknings- Interview- Hjælpespørgsmål/ ord ud fra kritisk spørgsmålet spørgsmålet psykologi Datids- og nutidsrettede spørgsmål Side 15 af 75

58 Handlesammenhænge Hvordan fungerer Hvor lang tid har Hvor svær en grad er Betingelsesanalyse samarbejdet mellem du haft demens? sygdommen? demenskonsulenterne Få eksempler. og de frivillige? Handlesammenhæng Hvem er din Hvad er deres rolle? Betingelsesanalyse pårørende? Handlesammenhæng Hvor længe har I Hvor tit bruger I caféen? Betingelsesanalyse kommet i cafeen? Handleevne Begrundelsesanalyse Subjekt Betydningsanalyse Subjekt Betydningsanalyse Subjekt Betydningsanalyse Handlesammenhænge Betingelsesanalyse Hvorfor kommer I, i caféen? Hvad synes I er godt ved caféen? Hvad er Jeres forventninger til de frivillige? Hvordan blev I introduceret til Hvad får I ud af det? Er det mest for den demente eller den pårørende? får de lige meget ud af det? Skal de kunne rådgive omkring sygdommen etc.? gode råd i hverdagen Igennem demenskonsulenterne? Side 16 af 75

59 Subjekt Betydningsanalyse tilbuddet? Bruger I demenskonsulenter ne når de er i caféen? Igennem venner, bekendte eller andre professionelle etc.? Hvorfor, hvorfor ikke? Subjekt Hvilke aktiviteter Betydningsanalyse deltager I, i caféen? Handleevne Har I nogen Begrundelsesanalyse indvirkning på hvad der sker i caféen? Subjekt Hvad er Jeres Kender I nogle af de andre Betydningsanalyse forhold til de andre brugere? Handleevne brugere af caféen? Har I skabt nogle relationer? Begrundelsesanalyse Handlesammenhæng Benytter I andre Hvis ja, hvilke og har det Betingelsesanalyse aktivitets tilbud? nogen betydning for Handleevne Snakker I med forventningerne til dette Begrundelsesanalyse andre omkring tilbud? demens? Fremtidsrettede spørgsmål Subjekt Hvordan kan Har I nogle ønsker Hvilke behov har I? Betydningsanalyse demenskonsulenterne til hvad caféen skal Flere frivillige Handlesammenhæng og de frivillige indeholde, som den Mere tilstedeværelse af Betingelsesanalyse sammen caféen? udvikle ikke gør nu? Eller er der noget I professionelle? Flere brugere kunne ønske jer Andre omgivelser mere af i caféen? Andre aktiviteter Side 17 af 75

60 Debriefing - Opsamling - Yderligere tilføjelser? - Afslutning Side 18 af 75

61 Bilag6 Interviewguide til den frivillige Briefing Støtte til os selv - Præsentation af - Tavshed os samt vores - Sondering projekt - Meningsafklarende - Rollefordeling spørgsmål: Hvad - Tidsramme ca. mener du med det? 45 min. Kan du forklare det - Etiske nærmere? overvejelser - Opfølgende spørgsmål: - Spørgsmål? Gentagelse af betydningsfulde ord eller informationer - Fortolkende spørgsmål: Er det rigtigt, at du føler? Du mener altså, at? - Aktiv lytning - Anerkendende: kropssprog, mimik, lyde - Undgå fagsprog Analytiske begreber Forsknings- Interview- Hjælpespørgsmål/ ord ud fra kritisk spørgsmålet spørgsmålet psykologi Datids- og nutidsrettede spørgsmål Subjekt Hvordan fungerer Hvor længe har du Hvor længe har du været ved Betydningsanalyse samarbejdet mellem været frivillig? Ældre Sagen? demenskonsulenterne og de frivillige? Side 19 af 75

62 Subjekt begrebet Hvad er din Uddannelse Betydningsanalyse baggrund for at Erhvervserfaring Handlesammenhæng arbejde med Kurser Betingelsesanalyse demente? Handlesammenhæng Hvad er din Har du tidligere arbejdet med Betingelsesanalyse baggrund for at frivillige eller som frivillig Handleevne arbejde som andet steds? Begrundelsesanalyse frivillige? Hvad betyder den erfaring du har eller ikke har? Subjekt Arbejder I sammen Positive og negative aspekter Betydningsanalyse med Komplikationer Handlesammenhæng demenskonsulenter Betingelsesanalyse ne og hvordan foregår samarbejdet? Handlesammenhæng Hvad er Jeres Hvilke retningslinjer har I fået Betingelsesanalyse retningslinjer som fra konsulenterne, ledelsen, frivillig i café kommunen? tilbuddet? Subjekt Hvad tænker du at Aktivitet og deltagelse Betydningsanalyse demensramte og Socialt fællesskab pårørende får ud Rådgivning af at komme i caféen? Subjekt begrebet Hvilke ressourcer Betydningsanalyse oplever du/ I at Handlesammenhæng have i forhold til at Betingelsesanalyse bidrage til Handleevne samarbejdet med Begrundelsesanalyse demenskonsulenter ne om caféen? Subjekt begrebet Hvilke Betydningsanalyse begrænsninger Handlesammenhæng oplever I? Side 20 af 75

63 Betingelsesanalyse Handleevne Begrundelsesanalyse Subjekt begrebet Hvad tror du at Betydningsanalyse hyppigheden af caféens åbningstider har af betydning for brugerne? Handlesammenhæng Hvilken betydning har Hvor meget Hvad er ledelsen budskab? Betingelsesanalyse de organisatoriske indflydelse har I på Hvilke ressourcer og rammer for rammerne tidsrammer har i? samarbejdet og omkring Frie tøjler? demenscaféen? cafétilbuddet? Hvad betyder det så for Jeres daglige arbejde? Subjekt begrebet Hvordan kan Hvilke fordele og Betydningsanalyse demenskonsulenterne ulemper ser I ved Handlesammenhæng og de frivillige caféen? Betingelsesanalyse sammen udvikle caféen? Frem- tidsrettede spørgsmål Handlesammenhæng Betingelsesanalyse Handlesammenhæng Hvordan fungerer Nogen ideer til Betingelsesanalyse samarbejdet mellem forandring?(hvis Handleevne demenskonsulenterne ønsket) Begrundelsesanalyse og de frivillige i et Nogen idéer til cafétilbud for hvordan man kan demente og styrke samarbejdet pårørende? til Hvordan kan demenskonsulenter Side 21 af 75

64 demenskonsulenterne ne? og de frivillige sammen udvikle cafétilbuddet til demente og deres pårørende? Handleevne Hvordan arbejder I Hvilke aktiviteter Aktiviteter = et sæt af opgaver Begrundelsesanalyse med begreberne foregår i cafeen og med et specifikt formål, der vil Handlesammenhænge aktivitet og deltagelse hvordan vælger I være et slutmål eller et Betingelsesanalyse for demensramte og dem? resultat. Det er en samlet Subjekt begrebet deres pårørende? Hvilke fordele og handling af flere opgaver. Betydningsanalyse ulemper ser I ved F.eks. rengøring, læse, spille det? golf, tage tøj etc. Handlesammenhæng Hvordan kan Hvad skal der til Hvordan tænker I borgeren og Betingelsesanalyse demenskonsulenterne for at have deres pårørende ind i Handleevne og de frivillige borgeren og deres processen, kunne det ændres? Begrundelsesanalyse sammen udvikle pårørendes cafétilbuddet til hverdag i fokus demente og deres også? pårørende? Hvordan arbejder I med begreberne aktivitet og deltagelse for demensramte og deres pårørende? Debriefing - Opsamling - Yderligere tilføjelser? - Afslutning Side 22 af 75

65 Bilag7 Transskriptionsvejledning I transskriptionen er personer og steder anonymiseret: Interviewer kaldes I. Suppleantinterviewer kaldes S. Demenskonsulenter kaldes henholdsvis DK1 og DK2. Den demente borger kaldes D. Den pårørende til den demente kaldes P. Den frivillige kaldes F. Arbejdsplader generelt kaldes XX. Byer, adresser og organisationer, der ikke gælder Fredericia Kommune og Ældresagen kaldes XXX. Yderligere indholdsmæssige forhold i den skriftlige transskribering: Der anvendes normalt skriftsprog. Rækkefølgen af ord, nedskrives som de siges af den talte person. Ord som øh og øhm indskrives ikke i sætningerne. Ord eller sætninger der ikke forstås, markeres med (Vrøvler). Dette gælder udelukket for transskriberingen af interview nr. 2 med D og P. Der noteres med skrift hvem interviewerens spørgsmål henvender sig til, også hvis informanterne indbyrdes henvender sig til hinanden. Pauser og ophold under spørgsmål og sætninger inddrages ikke. Talesprog som ikke også og ikke er ikke inkluderet. Anerkendende lyde og ord som ja, okay og mmh er ikke inkluderet. Dette gælder ligeledes for latter. Side 23 af 75

66 Bilag8 Samarbejdskontrakt Samarbejdskontrakt mellem bachelorstuderende fra UCL, ergoterapeutuddannelsen og kontaktpersoner, Fredericia kommune. Dato: Indgået mellem bachelorstuderende: Simone Frydensbjerg, Kia Laurberg og kontaktperson i Fredericia kommune Problemstilling Overordnet problemstilling: Samarbejdet mellem demenskonsulenterne og de frivillige fra Ældre Sagen i demenscafé. Ud fra den overordnede problemstilling defineres underpunkter som belyser den overordnede problemstilling ud fra forskellige vinkler. Delaspekter fra overordnede problemstillingen det organisatoriske aspekt baggrunden for at være frivillig frivillige vs. professionelle samarbejdets forventninger fra begge parter udvikling af caféen Valg af problemformulering Hvordan fungerer samarbejdet mellem demenskonsulenterne og de frivillige i en demenscafé for demente og pårørende? Hvordan kan demenskonsulenterne og de frivillige sammen udvikle caféen til demente og deres pårørende? Sted for udarbejdelse af bachelorprojekt - Afdeling i Fredericia Kommune - Plejen demens teamet Formål Side 24 af 75

67 Formålet er at bachelorstuderende indgår i et forpligtende samarbejde med praksis/arbejdsstedet og medvirker til at igangsætte udviklingsprocesser og/eller forandringsprocesser med udgangspunkt i den overordnet problemstilling formuleret af praksis. Bachelorprojektet udvikles, igangsættes, udføres og formidles. Bachelorprojektetet bidrager til praksisudvikling. Praksisforskning anvendes som videnskabelig tilgang, samtidig følges den videnskabelige arbejdsproces, således de bachelorstuderende opnår viden og kompetencer, så de kan gennemføre deres bachelorprojekt indenfor de givne rammer. Målgruppe Primær målgruppe: Fagprofessionelle, frivillige og demente og pårørende i Fredericia Kommune Sekundær målgruppe: Andre grupper med interesse i den overordnede problemstilling og/eller med interesse for praksisforskning som metode til udvikling af praksis. Primære aktører i projektet Simone Frydensbjerg Kia Laurberg Kontaktpersoner og konsulenter i Fredericia Kommune Andre personer Ansvarsfordeling De bachelorstuderendes ansvar: at gennemføre et bachelorprojekt indenfor for Retningslinjer for udarbejdelse og eksamination for Bachelorprojekter på den enkelte uddannelse at gennemføre en arbejdsproces for praksisforskning i samarbejde med aktører på arbejdsstedet at indgå i en mundtlig dialog om og formidling af bachelorprojektets resultat om udviklingstiltag til samarbejdspartnere i praksis at overholde tavshedspligten og de etiske retningslinjer som er forbundet med undersøgelser relateret til de fagprofessionelles og frivilliges arbejde Side 25 af 75

68 Undersøgelsesstedets ansvar: at stille rammer og ressourcer til rådighed således at bachelorprojektet kan gennemføres indenfor de givne retningslinjer kontaktpersoner fra Fredericia Kommune samarbejder med de bachelorstuderende om fokus for bachelorprojektet indenfor den overordnede problemstilling at indgå i samarbejde med bachelorstuderende omkring projektets gennemførelse med egne perspektiver at indgå i evalueringen Aktørernes faglige og personlige interesser i praksisforskningens proces og produkt De bachelorstuderende: - skabe et projekt som kan anvendes i praksis - fremlægge resultater for ledelsen. Yderligere bruge projektets resultat det i fremtiden Organisering og tidsplan - Aftaler om: a) Hvad skal der ske b) hvem sørger for det sker og c) møder d) tidsfrister? - Opstartsmøde med XXXXXX d Interview med XXXXXX og XXXXX d Interview med frivillig Interview med dement og pårørende Formidling af projektet Side 26 af 75

69 Underskrifter Bachelorstuderende: Kontaktperson: Side 27 af 75

70 Bilag9 Søgehistorie Søgeord Database Dato for Fund Anvendte Artikel søgning Teamwork CINAHL 17/03/ AND volunteers Cooperation CINAHL 17/03/ AND volunteers Community PubMed 23/03/ offer AND dementia AND volunteers Professionals PubMed 23/03/ working with volunteers Voluntary PubMed 12/05/15 work OR volunteers AND working with dementia Volunteer work AND professional work AND dementia PubMed 13/05/ Volunteering in dementia care a Norwegian phenomenological study Voluntary organisation OR self-help groups AND working with PubMed 13/05/ Side 28 af 75

71 health professionals Cooperation AND self-help groups AND health care professionals Teamwork with health care professional OR professionals AND volunteers OR voluntary work AND dementia Community AND dementia Isolation AND dementia PubMed 13/05/ Self-help friendliness: A German approach for strengthening the cooperation between self-help groups and health care professionals PubMed 13/05/ OT seeker 14/05/ OT seeker 14/05/ Side 29 af 75

72 Bilag10 Søgematrix Reference og titel PubMed Volunteering in dementia care a Norwegian phenomenologi cal study PubMed Self-help friendliness: A German approach for strengthening the cooperation between selfhelp groups and health care professionals Forfatter Fokus Söderham Frivilligt arbejde i n et al. et 2012 aktivitetscenter om borgere med demens i første fase Kofahl et Samarbejde på al tværs af sundhedsprofessionelle og sundhedsvæsenet og selvhjælpsgruppe r/ organisationer Deltager Design Resultater e 9 Kvalitati -De frivillige får en ve følelse af at være intervie nyttig og tilfreds ws med et godt stykke arbejde -Motivation gennem indflydelse på arbejde -For nogle frivillige var det svært at tilpasse sig en passende rolle -Vigtigt at få anerkendelse af de sundhedsprofession elle Review Implementering af SHF på hospitaler skal bedre rammer for klientcentrering og samarbejde med selvhjælpsgrupper og organisationer Side 30 af 75

73 Bilag11 Søgninger Internetsøgning foretages for at finde dansk forskning og viden om demens og frivillighed i Danmark. Liste over søgekilder: Socialstyrelsen Sundhedsstyrelsen Det Nationale Forskningscenter for Velfærd(SFI) Videns Center for Demens Ergoterapeut Foreningen(ETF) Side 31 af 75

74 Bilag12 Informeret samtykke Informeret samtykke Undertegnede har sagt ja til at deltage i en interviewundersøgelse i et bachelorprojekt omhandlende samarbejdet mellem demenskonsulenter og frivillige i en demenscafé. Undertegnede har modtaget information om projektet og dets formål. Undertegnede er oplyst om, at samtalen optages på lydbånd, og at alt indholdet i samtalen holdes anonymt gennem hele opgaven og destrueres efter endt eksamen i uge Undertegnede er blevet oplyst om, at det er frivilligt at deltage og til enhver tid kan springe fra. Undertegnede giver sit samtykke til, at der i eksamensopgaven må skrives direkte citater i anonymiseret form. Demenskonsulent 1: Underskrift: Dato: Demenskonsulent 2: Underskrift: Dato: Bachelorstuderende giver samtykke til at alle oplysninger anonymiseres, holdes fortroligt og slettes efter endt eksamen i uge Ergoterapeutstuderende Simone Frydensbjerg Underskrift: Dato: Ergoterapeutstuderende Kia Laurberg Underskrift: Dato: Side 32 af 75

75 Informeret samtykke Undertegnede har sagt ja til at deltage i en interviewundersøgelse i et bachelorprojekt omhandlende samarbejdet mellem demenskonsulenter og frivillige i en demenscafé. Undertegnede har modtaget information om projektet og dets formål. Undertegnede er oplyst om, at samtalen optages på lydbånd, og at alt indholdet i samtalen holdes anonymt gennem hele opgaven og destrueres efter endt eksamen i uge Undertegnede er blevet oplyst om, at det er frivilligt at deltage og til enhver tid kan springe fra. Undertegnede giver sit samtykke til, at der i eksamensopgaven må skrives direkte citater i anonymiseret form. Borgerens navn: Underskrift: Dato: Pårørendes navn: Underskrift: Dato: Bachelorstuderende giver samtykke til at alle oplysninger anonymiseres, holdes fortroligt og slettes efter endt eksamen i uge Ergoterapeutstuderende Simone Frydensbjerg Underskrift: Dato: Ergoterapeutstuderende Kia Laurberg Underskrift: Dato: Side 33 af 75

76 Informeret samtykke Undertegnede har sagt ja til at deltage i en interviewundersøgelse i et bachelorprojekt omhandlende samarbejdet mellem demenskonsulenter og frivillige i en demenscafé. Undertegnede har modtaget information om projektet og dets formål. Undertegnede er oplyst om, at samtalen optages på lydbånd, og at alt indholdet i samtalen holdes anonymt gennem hele opgaven og destrueres efter endt eksamen i uge Undertegnede er blevet oplyst om, at det er frivilligt at deltage og til enhver tid kan springe fra. Undertegnede giver sit samtykke til, at der i eksamensopgaven må skrives direkte citater i anonymiseret form. Den frivillige: Underskrift: Dato: Bachelorstuderende giver samtykke til at alle oplysninger anonymiseres, holdes fortroligt og slettes efter endt eksamen i uge Ergoterapeutstuderende Simone Frydensbjerg Underskrift: Dato: Ergoterapeutstuderende Kia Laurberg Underskrift: Dato: Side 34 af 75