Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé"

Transkript

1 Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé Et praksisforskningsprojekt om professionelle og frivilliges samarbejde i en café for borgere med demens og deres pårørende University College Lillebælt juni 2015 Vejleder: Jane Søborg Hold: Erg Semester Bachelorprojekt er udarbejdet af: Simone Frydensbjerg Rasmussen & Kia Laurberg Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af Denne opgave omfatter tegn ekskl. mellemrum. 0

2 Cooperation is the basis for developing a dementia café Participatory action research involving professionals and volunteer s cooperation in a café for people with dementia and their relatives Side 1 af 75

3 Resumé Som følge af besparelser på det offentlige område inddrages frivillige organisationer til at varetage velfærdsopgaver som den offentlige sektor ikke har kapacitet til at varetage. Formålet med dette projekt er at generere ny viden på området og starte forandringsprocesser i praksis. Projektet er udført som et kvalitativt praksisforskningsprojekt i samarbejde med Fredericia Kommune. Praksis består af en demenscafé, der tilbyder rådgivning og socialt samvær til borgere med demens og deres pårørende. Problemformuleringen for projektet lyder på, hvordan fungerer samarbejdet mellem de frivillige og demenskonsulenterne, i en demenscafé for borgere med demens og deres pårørende? Hvordan kan demenskonsulenterne og de frivillige sammen udvikle demenscaféen? Der forskes ud fra den handlingsrettede forskningstype, med praksisforskning som design. Der tages udgangspunkt i kritisk psykologi, der har et subjektvidenskabeligt perspektiv. Der er udvalgt begreber fra teorien, der anvendes til analyse og fortolkning af empirien. Der forskes ud fra en humanistisk videnskabsteoretisk position. Der er udført semi-struktureret interviews. Den frivillige og konsulenterne oplever begge mangler ift., deres samarbejde omkring caféen. De frivillige driver caféen selvstændig, og der eksisterer stort set ingen kommunikation mellem parterne. Konsulenterne ønsker at være mere involveret, for at brugerne og de frivillige kan få gavn af deres faglighed. Den frivillige oplever ikke de har brug for mere samarbejde, men har et ønske om, at konsulenten skal være mere til stede, når caféen skal kunne tilbyde rådgivning. Den pårørende fortæller, at de kommer i caféen for den pårørendes skyld. De organisatoriske rammer sætter en begrænsning for konsulenternes rådighed i caféen, og der er usikkerhed omkring, hvad konsulenternes rolle skal være i fremtiden. Det konkluderes, at det er en nødvendighed, at man på et organisatorisk plan får gjort klart, hvad man ønsker af caféen. Hvis man vil opretholde caféen som et værested og rådgivningscafé, hvor formålet er, at brugeren med demens opnår mulighed for at sikre sig støtte til at få længst muligt i eget liv effekten, er det en nødvendighed, at konsulenterne bliver en større del af planlægningen. Det gælder især aktiviteterne i caféen, da deres faglighed gør dem i stand til at sikre udvikling hos brugerne. Projektets anbefalinger til praksis kan overføres til andre sammenhænge, hvor man ønsker et velfungerende samarbejde mellem professionelle og frivillige. Samtidig er det en del af den ergoterapeutiske rolle, at man i fremtiden, sammen med frivillige, formår at muliggøre aktivitet og deltagelse for borgere i samfundet. Søgeord: Samarbejde, frivillige, professionelle, demens, pårørende. Side 2 af 75

4 Abstract As a result of savings in the public sector voluntary organizations are involved in handling welfare tasks that the public sector does not have the capacity to undertake. The purpose of this project is to generate new knowledge and start a transformation process in praxis. The project is a qualitative participatory action research in cooperation with Frederica municipality. Praxis is a dementia café who offers counseling and social relations for citizens with dementia and their relatives. The problem formulation is as follows: How does the cooperation between the volunteers and dementia consultants work in a dementia café for citizens with dementia and their relatives? How can the consultants and volunteers develop the café? The research is based on an action-oriented type. The baseline is critical psychology with a subject scientific perspective. Selected concepts from critical psychology are used as an analytical tool for the interpretation of empirical findings. The research uses humanitarian science as theoretical position. The method used is semi-structured interviews. The volunteers and consultants both experience some lacks in connection with their cooperation. The volunteers run the café independently and there is almost no communication between the parties. The consultants wish to be more involved. The volunteer don t feel the need for more cooperation but wishes the consultants to be more available to offer counselling. The relative explain that they come to the café for the sake of the relative. The organizational settings minimize the consultant s availability to work in the café, and there is an uncertainty about what their role should be in the future. The conclusion is that is necessary to figure out, on an organizational level, what they want for the café. If there is a wish to maintain the café as a meeting and counselling café, where the objective is, that the citizen with dementia, have the possibility to get support to obtain the longest in their own life effect, it is necessary that the consultants become a bigger part of the planning regarding the activities. The projects recommendations to praxis can be used in other contexts, where there is a wish to have a good cooperation between professionals and volunteers. Furthermore in the future it is a part of the role for an occupational therapist to work together with volunteers. Together they can ensure activity and participation. Keywords: Cooperation, volunteers, professionals, dementia, relatives. Side 3 af 75

5 Indholdsfortegnelse 1 Problembaggrund Praksis Samfundsmæssig relevans Ergoterapeutisk relevans Målgruppe Problemformulering Begrebsafklaring Ergoterapifaglige perspektiver og teori Forforståelse Metode Design Den handlingsrettede forskningstype Praksisforskning Videnskabsteoretisk tilgang Kritisk psykologi Dataindsamling Interviews Interviewguides Forberedelse og setting Transskription Udvælgelse af aktører Kontakt til de involverede aktører Litteratursøgning Forskningsetiske aspekter Databearbejdning Resultater Præsentation af aktørerne Præsentation af resultaterne Baggrund for aktørernes tilknytning til caféen Indhold i caféen Samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige De organisatoriske rammer omkring caféen Diskussion Diskussion af resultater Side 4 af 75

6 7.1.1 Baggrunden for tilknytning til caféen Indhold i caféen Samarbejde mellem konsulenter og de frivillige De organisatoriske rammer omkring caféen Diskussion af metode Inklusion- og eksklusionskriterier Interviews Aktører Litteratursøgning Validitet Reliabilitet Konklusion Perspektivering Anbefalinger Udvikling af det ergoterapifaglige felt Forslag til yderligere forskning Formidling Referenceliste Bilagsoversigt... 0 Side 5 af 75

7 1 Problembaggrund 1.1 Praksis Bachelorprojektet udformes som et praksisforskningsprojekt i samarbejde med Fredericia Kommune. Projektet har baggrund i et større udviklingsprojekt ved navn Familiens oplevelse og erfaring med faser i demenssygdommen, der omhandler pårørendes oplevelser i hverdagslivet gennem et demensforløb. Udviklingsprojektet er et samarbejde mellem University College og Fredericia Kommune. Projektets fokus er at undersøge samarbejdet mellem demenskonsulenter og frivillige i arbejdet med borgere med demens og deres pårørende. Fredericia Kommune og Ældre Sagen tilbyder aktivitet og rådgivning igennem en demenscafé. Formålet er at give borgerne et værested til udveksling af erfaringer og opbygning af social kontakt og dermed modvirke, at de isoleres i hjemmet, se projektbeskrivelse(bilag1). I de følgende to afsnit præsenteres den samfundsmæssige og ergoterapeutiske relevans for projektet. 1.2 Samfundsmæssig relevans Danmark bliver i 2008 ramt af en alvorlig økonomisk krise, der medfører økonomiske stramninger især indenfor det kommunale regi, da det efter kommunalreformen i 2007, står for hovedparten af den offentlige service(fridberg & Henriksen 2014, s. 20). Krisen samt det faktum, at vores velfærdssamfund i dag står overfor den udfordring, at der bliver flere ældre, og færre til at varetage klassiske velfærdsopgaver gør, at man må tænke i nye baner(jessen-winge & Riddersholm 2013, s. 32). Måden man i dag ønsker at løse de mange velfærdsopgaver, med færre professionelle, er dels sket via det ændret paradigmeskifte, hvor man går fra at se borgeren som en passiv modtager af hjælp, til at se borgeren som en aktiv deltager i eget liv og egen rehabilitering. Dette nye syn kommer i takt med, at man har mere fokus på sundhedsfremme og forebyggelse(jessen-winge & Riddersholm 2013, s. 32). Som følge af de store besparelser på det offentlige område bliver det mere normalt, at frivillige organisationer varetager velfærdsopgaver, som den offentlige sektor ikke har kapacitet til at varetage(wulff 2013, s. 25). Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, har lavet et forskningsprojekt med fokus på udviklingen i det frivillige arbejde fra De fandt frem til, at der i 2012 var en tredjedel af befolkningen fra 16 år og op efter, der havde udført frivilligt arbejde i en eller anden grad(fridberg & Henriksen 2014, s. 12). Side 6 af 75

8 Problematikken i den stigende grad af brug af frivillige i kommunerne er, at der er forskellige holdninger til, om de frivillige organisationer blot skal fungere som supplement til det offentlige, eller om de frivillige skal ind og varetage decideret velfærdsopgaver, der før blev varetaget af professionelle(wulff 2013, s. 156). Dette kan være problematisk, da borgere kan risikere ikke at få den fornødne ekspertise, som de har brug for(ergoterapeut Foreningen 2013, s. 3). I takt med at kommunerne i dag bruger flere frivillige til at varetage velfærdsopgaver, ser man dem også i arbejdet omkring borgere med demens. Forekomsten af demens i Danmark er markant stigende, da middellevealderen og deraf ældrebefolkningen vokser(nationalt Videnscenter For Demens 2014). I Danmark antages der at være borgere med demens i år Ser man nærmere på Fredericia kommune, så er der 851 borgere med demens, ud af en ældrebefolkning(+ 60 årige) på (ibid.). Prognoserne inkluderer dog ikke befolkningen under 60 år, så der kan antages at være flere. Tallene indeholder også dem, der ikke har fået stillet diagnosen. Udover at det er hårdt for den enkelte, der lider under sygdommen, så er demens en sygdom, der påvirker hele ens netværk, specielt ægtefællerne(socialstyrelsen 2013, s. 5). En undersøgelse fra Socialstyrelsen viser bl.a. at pårørende har brug for hjælp til omgivelsesstøtte og kommunale tilbud(socialstyrelsen 2013, s. 16). Derfor er tilbud i kommunerne også ofte rettet mod pårørende, ligesom det er tilfældet med demenscaféen, der danner rammen for projektet. Ud fra den samfundsmæssige kontekst, der er præsenteret, er det relevant for ergoterapeuter og andre sundhedsprofessionelle at finde fremtidige løsninger på, hvordan vi kan øge muligheden for aktivitet og deltagelse for borgere med demens og deres pårørende. Endvidere hvordan man kan få bedst mulig gavn af de frivillige hænder, der er en nødvendighed. 1.3 Ergoterapeutisk relevans Siden paradigmeskiftet indenfor ergoterapi 1980 erne har aktivitet og deltagelse i menneskers hverdagsliv været grundstenen for det ergoterapeutiske arbejde(borg & Stabel 2013, s. 45). Grundantagelserne tager udgangspunkt i, at betydningsfulde aktiviteter påvirker sundhed og trivsel, organiserer tiden og giver livet en struktur, der giver mening i livet og er idiosynkratiske(polatajko et al. 2011, s. 57). Demenskonsulenterne og de frivillige kan sammen være med til at muliggøre aktivitet og deltagelse for demensramte. Selvom der ikke optræder ergoterapeuter i samarbejdet, så ville det være relevant at inddrage en ergoterapeut. De frivillige i demenscaféen agerer som tovholdere for aktivitet og samvær, og derfor stemmer deres arbejdsopgaver overens med de klassiske ergoterapeutiske arbejdsopgaver. Det er dog Side 7 af 75

9 vigtigt, at de demensramte borgere, ikke får forringet deres livs- og funktionsvilkår på grund af, at de frivillige overtager fagprofessionelle ydelser(ergoterapeutforeningen 2013, s. 3). Det at muliggøre aktiviteter i hverdagen er nu ikke længere kun en monofaglig opgave, men et tværfagligt initiativ i forbindelse med rehabilitering. Det er sket i forbindelse med det tværfaglige paradigmeskift indenfor rehabilitering(borg & Stabel 2013, s. 46). Kommunalreformen i 2007 gjorde rehabilitering til et kommunalt ansvarsområde, hvor flere faggrupper har en ligeværdig og væsentlig rolle i rehabiliteringsprocessen for den enkelte borger(ibid.). Fælles for demenskonsulenterne, der er sygeplejersker, og ergoterapeuter er, at de begge er professionsbachelorer, hvilket betyder, at de arbejder ud fra at virke i praksis og udvikle i praksis; ud fra et etisk og fagligt grundlag(nielsen 2010, s. 33). En sådan faglighed er unik, og betyder bl.a., at de har autorisation som udøvere fra Sundhedsministeriet efter regler i Autorisationsloven(Nielsen 2010, s. 29). Selvom ingen andre faggrupper eller frivillige direkte kan varetage det ergoterapeutiske arbejde, så kan samarbejdspartnere, såsom sygeplejersker og frivillige, stadig være en del af at løse disse opgaver. I det ergoterapeutiske værdigrundlag beskrives der krav om respekt og ligeværd i samarbejde, samtidig skal man være lydhør overfor andres synspunkter(ergoterapeutforeningen 2008, s. 8). 1.4 Målgruppe I projektets præsentation af målgruppe er det valgt at kategorisere interessenterne for projektet ud fra Dahlerup og Sørensens interessentanalyse, hvor interessenterne inddeles i fire kategorier: ressourcepersoner, grå eminencer, eksterne interessenter og gidslerne(2010, s ). Det tydeliggør både hvem, der er målgruppen, men også hvor stor en indflydelse de har på udarbejdelsen. Ressourcepersoner aktiv medvirkning vigtig/stor indflydelse: Demenskonsulenterne er kontaktpersoner. De skal være med til at beskrive deres oplevelse af samarbejdet med de frivillige. Demenskonsulenterne er med til at udforme problemformuleringen. Grå eminencer - aktiv medvirkning ikke vigtig/stor indflydelse: Servicelovens paragraf 18, der omhandler at kommunerne skal samarbejde med frivillige organisationer (Retsinformation 2011). Straffelovens paragraf 264d handler om, at man ikke må videregive oplysninger om andre privates forhold, der gælder de frivillige(retsinformation 2014). Sundhedslovens paragraf 40 gælder konsulenternes tavshedspligt(retsinformation 2014). Side 8 af 75

10 Eksterne interessenter - aktiv medvirkning ikke vigtig/lille indflydelse: Afdeling for Pleje og Omsorg i Fredericia Kommune. Gidslerne - aktiv medvirkning vigtig/lille indflydelse: De frivillige og brugerne af caféen har ikke nogen indvirkning på beslutningstaget i forhold til projektet, men deres oplevelse af samarbejdet er vigtig for projektets udførelse. 2 Problemformulering Hvordan fungerer samarbejdet mellem demenskonsulenter og frivillige i en demenscafé for borgere med demens og deres pårørende? Hvordan kan demenskonsulenterne og de frivillige sammen udvikle demenscaféen? 2.1 Begrebsafklaring I det følgende afsnit defineres betydningen af centrale begreber, der er dominerende igennem projektet. Demens: Når man rammes af demens påvirker det hjernens kognitive funktioner, følelseslivet og personligheden(kragh-sørensen & Lolk 2010, s. 119). Nedsat kognitiv funktion forringer personens mulighed for at klare sig selv i hverdagen. ICD-10 beskriver demens som en svækkelse af hukommelsen såvel som andre kognitive funktioner som opfattelse, tænkning, planlægning og dømmekraft(ibid.). Frivillige: Der ses på frivillighedsbegrebet ud fra Ergoterapeut Foreningens(ETF) definition(ergoterapeut Foreningen 2013, s. 1). ETF ser frivilligt arbejde som socialt arbejde, der udføres som arbejde uden retslig, økonomisk eller fysisk tvang. Den frivillige er ikke lønnet, men er til gavn for andre end en selv og ens familie(ibid.). Konsulenter/professionelle: Demenskonsulenter, der er sygeplejersker, der har efteruddannet sig på diplomniveau. De har erfaring indenfor ældreplejen, psykiatrien og gerontopsykiatrien. Sygeplejerskerne er professionelle, der udøver sit erhverv(nielsen 2010, s ). Caféen: Begrebet dækker over demenscaféen, der er et tilbud til alle borgere med demens og deres pårørende i Fredericia Kommune, og kræver derfor ikke visitation. Caféen har åbent hver tredje torsdag i måneden i to timer. I caféen er det muligt at møde og snakke med en konsulent i en halv time, og ellers er det de frivillige, der er ansvarlige for tilbuddet. Demenscaféen vil i opgaven omtales caféen. Brugere: Begrebet inkluderer de demensramte og pårørende, der kommer i caféen. Side 9 af 75

11 Aktører: Et samlet begreb for alle, der deltager i projektet og dets undersøgelser. Begrebet dækker over konsulenterne, en bruger med demens og dennes pårørende, en frivillig og konsulenternes leder fra kommunen. Begrebet er valgt for at fremhæve, at man tilstræber ligeværdighed i samarbejdet, hvilket er en vigtig faktor i et praksisforskningsprojekt(borg, Mygind & Stockholm 2013, s. 481). Aktivitet og deltagelse: Begrebsafklaringen af aktivitet og deltagelse tager udgangspunkt i den ergoterapeutiske forståelse af, at mennesket er i samspil med sine omgivelser og ved at deltage i hverdagens aktiviteter, sikrer man oplevelsen af livskvalitet(brandt, Madsen & Peoples 2013, s. 17). Ved at fremme deltagelse i aktivitet øger man muligheden for et aktivt og selvstændigt medborgerskab(ibid.). 3 Ergoterapifaglige perspektiver og teori I dataindsamling er der brugt teori omkring udførelse af et kvalitativt forskningsinterview af Kvale og Brinkmann, for at forstå aktørernes synspunkter og meninger ift. deres oplevelser af praksis(2009, s. 17). I resultatafsnittet behandles empirien ud fra kritisk psykologi(jartoft 1996, s. 183). Der vil blive brugt begreberne handleevne(jartoft 1996, s. 196), handlesammenhænge(borg, Holm & Stabel 2013, s. 40) og subjekt(mørck 1995, s. 35). Handleevne bliver brugt til at analysere de forskellige aktørers kompetencer og evner i forhold til at agere i og omkring caféen. Caféen er deres fælles handlesammenhænge, som alle aktørerne har forskellig tilknytning til. Subjekt begrebet bliver brugt til at analysere og fortolke aktørernes forskellige syn på handlesammenhænget og komme frem til de forskelliges perspektiver og meninger(mørck 1995, s. 35). Endvidere vil der blive brugt organisationsteori, for at forstå de organisatoriske rammers betydning for aktørernes ageren i caféen og til en fortolkning af rammernes betydning for aktørernes handleevne og handlesammenhæng(bakka & Fiveldsdal 2010, s. 48, 59, 60-61). Desuden bruges teori om samarbejde til fortolkning af de perspektiver som aktørerne har omkring dette(højholdt 2013, s. 21, 23, 25). Endvidere bruges anden relevant teori. 4 Forforståelse I dette afsnit redegøres der for vores forforståelse, da det har en betydning for udformningen af projektet. Forforståelsen tager udgangspunkt i hermeneutikken, der også kaldes fortolkningslære og handler om at forstå mennesker og adfærd(dalland 2010, s. 55). Side 10 af 75

12 Vores teoretiske forforståelse tager udgangspunkt i kritisk psykologi og den anvendte litteratur i problembaggrunden. Endvidere har vi som ergoterapeutstuderende vores forforståelse gennem viden og erfaringer fra undervisning og praktikker, hvor vi i større eller mindre grad har stiftet bekendtskab med de grupper af mennesker, vi møder i dette praksisstudie. Vi har en forforståelse af, at samarbejdet mellem konsulenterne og de frivillige er mangelfuldt. Endvidere har vi en forforståelse af, at de frivillige ikke lever op til de forventninger, der bliver stillet til dem og deres arbejde i caféen. Vi har en forforståelse af, at caféens aktiviteter ikke muliggør udvikling for brugerne, fordi der ikke er nogen ergoterapeut tilknyttet. Forskningens formål i denne opgave er, at generere ny viden og vores forforståelse vil derfor ændre sig(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 72). 5 Metode I dette afsnit præsenteres projektets design, videnskabsteoretiske tilgang og forskningstype. Hertil specificeres det, hvordan dataindsamlingen er foregået samt tilrettelagt. Derudover beskrives litteratursøgningsprocessen og etiske overvejelser. Til slut forklares databearbejdningen, der er baggrund for næste afsnit. 5.1 Design Bachelorprojektet udarbejdes ud fra den handlingsrettede forskningstype med praksisforskning som design(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 34). Praksisforskning giver mulighed for et tæt samarbejde med praksis, hvor de involverede aktører fra praksis ikke kun fungerer som interviewpersoner, men som samarbejdspartnere, der er med til at tage ejerskab over projektet og komme med løsningsforslag(borg, Mygind & Stokholm 2013, s ). Der udarbejdes en samarbejdskontrakt, der skal sikre samarbejdet og en forventningsafstemning af, hvad praksis ønsker af projektet. Der er udarbejdet en aktivitets- og milepælsplan for at overholde projektets tidsplan og få overblik over delmålene(dahlerup & Sørensen 2010, s )(Bilag2) Den handlingsrettede forskningstype Denne forskningstypes undersøgelser sigter mod en læringsproces. Processen kan bruges af aktørerne til at forstå hinandens perspektiver, og sammen med projektets anbefalinger finde en løsning på problematikken i samarbejdet om caféen. Det er projektets formål at tage udgangspunkt i aktørernes præmisser, problemer og de organisatoriske strukturer, som aktørerne er en del af(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 34). Der er opmærksomhed på, om der er Side 11 af 75

13 magt- og interesseforskelle mellem aktørerne, da de udspiller hver deres rolle i praksis, der kan føre til forskellige bedømmelseskriterier(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 35). 5.2 Praksisforskning Praksisforskning gennemføres i processer, der gentages og der er cykliske, hvilket figur 1 viser. Via undersøgelse af den nuværende praksis analyseres og vurderes den for der igennem at finde frem til nye initiativer, der kan optimere og forandre til noget bedre. Denne proces kan derved fortsætte i en tilsvarende cyklisk proces(borg, Mygind & Stokholm 2013, s 480). Figur 1. (Borg, Mygind & Stokholm 2013, s 480) 5.3 Videnskabsteoretisk tilgang Den videnskabsteoretiske tilgang i dette projekt er hermeneutisk. Den hermeneutiske tilgang ser menneskets grundbetingelse for eksistens igennem menneskets handlinger(dalland 2011, 56). Hermeneutikken handler om at fortolke meningsfulde fænomener(ibid.). Denne tilgang at se mennesket på stemmer godt overens med forskningstypen i dette projekt, samt den subjektvidenskabelige tilgang, der benyttes(borg, Mygind & Stokholm 2013, s. 40) Kritisk psykologi Kritisk psykologi er en subjektvidenskabelig tilgang, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes perspektiv på eget hverdagsliv(borg, Mygind & Stokholm 2013, s. 487). Det er en grundantagelse i kritisk psykologi, at alle aktører, der indgår i den sociale praksis, har hvert deres perspektiv på praksis, der er udviklet over tid i hver deres handlesammenhænge i forhold Side 12 af 75

14 til, hvilken rolle de har i praksis. Hermed søger projektet at få alle perspektiver på den undersøgte problematik i praksis(borg, Mygind & Stokholm 2013, s. 488). Kritisk psykologi ser menneskets handlinger som det, der forbinder mennesker og samfundet(jartoft 1996, s. 183). Ved at deltage i samfundet skaber mennesket sine egne betingelser og dermed skaber det sig selv, med egne værdier og meninger(ibid.). Der er udvalgt tre analytiske begreber, der vil blive brugt til at analysere de forskellige aktørers perspektiver. Handlesammenhænge: Handlesammenhænge er strukturerede arrangementer, der veksler mellem individ og samfundsmæssige konstruktioner. De forandres og udvikles gennem individets handlinger og er både i samspil og adskilt fra andre handlesammenhænge. Handlesammenhænge har enten få eller mange deltagere, og de kan foregå i både længere og kortere tid(borg, Holm & Stabel 2013, s. 40). Alle mennesker indgår i forskellige handlesammenhænge såsom arbejde, fritid og hjem. Projektet arbejder med dette begreb for at finde frem til aktørernes tilknytning til handlesammenhængen. Handleevne: Menneskets handleevne betyder ikke en bestemt måde at handle på, men skal forstås som et analytisk begreb, der ser individets kognition, emotioner og motivation som noget der opstår og ændres i bestemte livsbetingelser(jartoft 1996, s. 196). Mennesket kan handle enten umiddelbart eller middelbart. Middelbart vil sige, at man sikrer sine livsbetingelser på længere sigt. Man sigter ikke kun mod at udvikle sig individuelt, men snarere på et fælles plan. Når man handler umiddelbart, handler man kortsigtet, hvilket ofte kommer til udtryk i hverdagen, fordi man ikke i alle situationer kan nå at forholde sig til et bredere perspektiv. Når man handler kortsigtet/umiddelbart, kan man komme i strid med sine langsigtede/middelbare interesser(ibid.). Projektet bruger begrebet til at se i hvilken grad de frivillige og konsulenterne handler umiddelbart og/eller middelbart, og hvilken betydning dette har for samarbejdet. Subjekt: Subjekt begrebet er den essentielle del af kritisk psykologi. Der stræbes efter at se eventuelle problematikker fra et 1. persons perspektiv. Aktørerne forstås som individuelle individer, der hver især handler fornuftbestemt i forhold til de samfundsmæssige betingelser. Det vil sige, at projektet sigter efter at afdække aktørernes interesser og standpunkter ud fra deres perspektiv i forhold til praksis(mørck 1995, s. 35). 5.4 Dataindsamling Der udføres tre kvalitative interviews ud fra en semistruktureret interviewguide. Derudover udføres der et computerstøttende interview(kvale & Brinkmann 2009, s. 169). Side 13 af 75

15 5.4.1 Interviews Formålet med interviewene er at få belyst projektets problemformulering. Der er valgt at udføre kvalitative semistrukturerede interviews, da der sigtes mod at indsamle kvalitative data, der kan skabe en forståelse af aktørernes oplevede dagligdagsverden og dermed få deres perspektiver på det undersøgte(kvale & Brinkmann 2009, s. 41). Da der ikke er mulighed for et møde med lederen, ansigt til ansigt, bliver der udført et computerstøttende interview via korrespondance(bilag3)(kvale & Brinkmann 2009, s. 169). Formålet med denne korrespondance er at få ledelsens svar på, hvad visionen og rammerne er omkring caféen Interviewguides Der udarbejdes tre forskellige interviewguides med udgangspunkt i de tre begreber fra kritisk psykologi, handleevne, subjekt og handlesammenhænge, der tidligere er beskrevet. Hver interviewguide laves specifikt til de enkelte aktører. Alle tre interviewguides vil tage udgangspunkt i problemformuleringen, der vil være de overordnede forskningsspørgsmål. Under hvert forskningsspørgsmål bliver der udarbejdet interviewspørgsmål, der søger at få den individuelles perspektiv på det overordnede forskningsspørgsmål(kvale og Brinkmann 2009, s. 152). Forskningsspørgsmålene er teoretisk formuleret, mens interviewspørgsmålene er udtrykt i hverdagssprog(ibid.). Interviewguiderne er endvidere inddelt i retrospektive og prospektive spørgsmål(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 110). Se interviewguide til konsulenterne(bilag4), til brugeren med demens og dennes pårørende(bilag5) samt til den frivillige(bilag6). Der sigtes efter at interviewspørgsmålene både tager hensyn til de tematiske og de dynamiske dimensioner(kvale & Brinkmann 2009, s. 151). Det er naturligvis vigtigt at få spurgt ind til projektets temaer, for at svarerne senere hen kan analyseres og fortolkes, men samtidig er den dynamiske dimension vigtig for sammenspillet mellem intervieweren og den interviewede. Der anvendes Kvale og Brinkmanns kvalitetskriterier til at sikre interviewkvaliteten af interviewsituation(2009, s. 186). Det indebærer fx at intervieweren følger op og afklarer betydningen af relevante aspekter af svarene. Endvidere at interviewet i en vid udstrækning fortolkes undervejs(ibid.). Kvalitetssikring ses også ved, at intervieweren begrænser graden af ledende spørgsmål, udover hvor de er nødvendige(ibid.) Forberedelse og setting Der aftales hvem, der agerer interviewer og suppleant. Det aftales, at intervieweren sidst i interviewet henvender sig til suppleanten, der har mulighed for at samle op på emner, der ikke er blevet berørt tilstrækkeligt eller for at få et mere afklarende svar, hvis det er nødvendigt. Side 14 af 75

16 Spørgeteknikken finder inspiration fra teorien om gensvarsmodeller(metze & Nystrup 2006, s. 25) og fra Kvale og Brinkmanns definitioner af forskellige typer af interviewspørgsmål(2009, s. 155). Der vil blive brugt teori omkring aktiv lytning. Samtidig med at intervieweren vil opsummere på det fortalte, inden der gås videre til næste emne eller spørgsmål(metze & Nystrup 2011, s ). I interviewene, der foregår med mere end én aktør, vil der være opmærksomhed på, at inddrage begge aktører. Der er til hvert interview fokus på settingen. Der higes efter at interviewene vil foregå i omgivelser, hvor aktørerne føler sig trygge, og hvor udefrakommende elementer, såsom støj og andre mennesker ikke kan forstyrre. 5.5 Transskription Interviewsamtalerne bliver transskriberet fra mundtlige diktafonoptagelser til skriftlig form for at kunne foretage en analyse af dataene(kvale & Brinkmann 2009, s. 202). At nedskrive et interview handler om at bevare mest mulig af det, der skete og blev sagt(dalland 2010, s. 174). Transskriptionerne indebærer dog en abstraktion, hvor fx kropssprog, stemmeleje og intonationer går tabt(kvale & Brinkmann 2009, s. 200). Triangulering vil blive anvendt, når der transskriberes, da det ønskes at krydstjekke dataene, for at få mest mulig kvalitet i transskriptionerne(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 189). Derfor transskriberer man det modsatte interview, end man har udført, derefter bytter man og genlæser transskriptioner, imens man lytter til optagelserne. Transskriptioner bliver foretaget efter en transskriberingsvejledning(bilag7). Det er for at benytte sig af de samme skriveprocedurer, der har betydning for kvaliteten i databearbejdningen(kvale & Brinkmann 2009, s. 203). Vejledningsforholdene består blandt andet af følgende instruktioner: Der anvendes normalt skriftsprog. Talesprog som ikke også og ikke er ikke inkluderet. Rækkefølgen af ord, nedskrives som de siges af den talte person. Ord som øh og øhm indskrives ikke i teksten. 5.6 Udvælgelse af aktører Inden første kontakt med praksis var det meningen at interviewe én konsulent samt én frivillig. Der vil dog blive interviewet to konsulenter i stedet for, da det viste sig, at den ene havde været projektansat i opstarten af caféen, og derfor kan de supplere hinanden godt med deres forskellige erfaringer med caféen. Ydermere vil der foregå interviews med en mandlig bruger med demens og dennes pårørende, der er hans hustru, og den frivillige, der er ansvarlig for Side 15 af 75

17 caféen. Udvælgelsen er tilrettelagt efter in- og eksklusionskriterier for at opnå brugbare og praksisnære resultater til projektet(lindahl & Juhl 2010, s. 60). Se nedstående tabel 1 med opbygning af kriterierne. Der er anvendt kvoteudvælgelsen, da der vælges aktører, der udfylder specifikke karakteristika(lindahl & Juhl 2010, s. 201). Konsulenterne har skabt kontakt til de andre aktører, der skal interviewes. Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Konsulenter Tilknytning til caféen Intet arbejde med eller i caféen Brugeren og pårørende Tilknytning til caféen i mere end ½ år Deltagelse i caféen mindre end 6 gange Har haft diagnosen i mere end 2 år Ingen relevant kommunikationsevne til interview Frivillig Tilknytning til caféen i mere end ½ år Erfaring med frivillighed i mindre end 2 år Erfaring med frivilligt arbejde i mere end 2 år Ny som frivillig i caféen Tabel Kontakt til de involverede aktører Første møde med praksis er med den ene konsulent. Mødet vil foregå som en forventningsafstemning. Der vil blive udarbejdet en samarbejdskontrakt(bilag8), hvor der bl.a. bliver lavet aftaler for interviews med konsulenterne. Den frivillige bliver kontaktet telefonisk og får tilsendt en med informeret samtykke, så hun har mulighed for at læse dette igennem inden interviewtidspunktet. Kontakt til brugeren med demens og hans pårørende sker ved deltagelse i et caféarrangement. 5.7 Litteratursøgning I forbindelse med projektets udarbejdelse søges der videnskabelig litteratur for at indsamle viden omkring samarbejde mellem professionelle og frivillige, frivillighed i arbejdet om borgere med sygdomme og generelt om arbejdet omkring demensramte. Ud fra problemformuleringen er der fundet søgeord til søgningen som fx professionelle, frivilligt arbejde og demens, disse søgeord er oversat til engelsk, for at søge i internationale databaser. Se søgehistorie(bilag9). Der er ikke eksklusionskriterier i forhold til, hvilke studiedesign der har interesse, men inklusionskriterierne er at finde litteratur, der er udgivet efter år 2005, og som fortrinsvis er Side 16 af 75

18 engelsksproget(brandt & Winding 2013, s. 431). Tidskriteriet hænger sammen med den udvikling frivillighedsområdet har haft det senest årti. Ud fra søgekriterierne søges der i databaserne PubMed, OT seeker og CINAHL. Ved hjælp af operatorer som AND og OR bliver der kombineret søgeord for at præcisere søgningen(brandt & Winding 2013, s. 435). Der foretages screening i udvælgelsen af relevant litteratur. For at danne overblik over de udvalgte artikler udarbejdes en søgematrix(bilag10). For at indsamle teori, forskning, statistik osv. til projektet, foretages der også andre internetsøgninger(bilag11). Kaskadesøgninger bruges, når der gennemlæses referencelister ud fra relevante artikler, bøger og opgaver, der kan bruges til dette projekt(lindahl & Juhl 2010, s. 58). 5.8 Forskningsetiske aspekter Etik tænkes ind i alle faserne af interviewundersøgelserne(kvale & Brinkmann 2009, s. 79). Der udarbejdes informeret samtykke(bilag12). Det betyder at aktørerne bliver informeret ved briefing og debriefing om undersøgelsens formål, design og fordele og risici ved at deltage (Kvale& Brinkmann 2009, s. 89). Aktørerne bliver informeret om, at deres deltagelse er frivillig og at det altid er muligt at springe fra. Desuden informeres der om, at aktørerne bliver anonymiseret i projektet, at alle oplysninger behandles fortroligt, og alle auditive optagelser på diktafonen vil blive slettet senest i eksamensugen(ibid.). Samtykkeerklæringen underskrives inden interviewene. Overvejelser omkring nytteetik tænkes ind, da aktørerne skal have mere potentiale end skade ved at deltage(kvale & Brinkmann 2009, s. 92). Alle interviews bliver gennemført med en objektivitet i forhold til samarbejdet mellem konsulenterne og de frivillige, for ikke at skade samarbejdet. Der bliver sat fokus på ikke at være terapeutisk, men i stedet opretholde et undersøgende perspektiv(kvale & Brinkmann 2009, s. 93). 5.9 Databearbejdning Databearbejdningen foretages i fællesskab, for at sikre at dataene bliver bedst muligt bearbejdet(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 189). Analysen skal fortælle os, hvad interviewene egentlig kan fortolke, og fortolkningen skal fortælle os betydningen af det vi har fået at vide(dalland 2010, s. 173). Der analyseres og fortolkes mere konkret efter meningen i det sagte, der tager udgangspunkt i tre dele: meningskodning, meningskondensering og hermeneutisk meningsfortolkning(kvale & Brinkmann 2009, s. 223). Meningskodning: Der knyttes et eller flere nøgleord til et tekstafsnit med henblik på senere at kunne identificere en udtalelse(kvale & Brinkmann 2009, s ). Kodningen giver struktur og overblik over transskriptioner og korrespondancen. Kodningen er datastyret, det Side 17 af 75

19 betyder at transskriptionerne er læst uden nøgleord eller koder, men derimod udvikles de ved gennemlæsning af materialet(ibid.) Temaerne er: Baggrund for aktørernes tilknytning til caféen. Indhold i caféen. Samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige. De organisatoriske rammer om caféen. Meningskondensering: Her bliver aktørernes udtalelser i transskriptionerne og korrespondancen kortet ned til kortere udsagn(kvale & Brinkmann 2009, s. 227). Hovedbetydningen omformuleres til få ord(ibid.)der findes meningsenheder som de udtrykkes af aktørerne. Hermeneutisk meningsfortolkning: Her sker fortolkningen, der rekontekstualiserer udsagnene i en bredere referenceramme, nemlig kritisk psykologi samt anden teori, der er præsenteret i teoriafsnittet(kvale & Brinkmann 2009, s. 230). Et princip for den hermeneutiske fortolkning gælder den kontinuerlige frem- og tilbagegående proces mellem dele og helhed, der er følge af den hermeneutiske cirkel(kvale og Brinkmann 2009, s. 233). Med udgangspunkt i en uklar forståelse af helheden fortolkes dens forskellige dele med teori, der sætter delene sammen på ny i relation til helheden(ibid.). 6 Resultater I det følgende afsnit præsenteres aktørerne. Herefter analyseres og fortolkes projektets resultater fra de tre interviews og korrespondancen i de fire tidligere nævnte temaer: baggrund for aktørernes tilknytning til caféen, indhold i caféen, samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige og de organisatoriske rammer om caféen. Kritisk psykologis begreber handleevne(jartoft 1996, s. 196), handlesammenhænge(borg, Holm & Stabel 2013, s. 40) og subjekt(mørck 1995, s. 35), vil i afsnittet blive skrevet i kursiv. Begreberne er beskrevet yderligere på s Præsentation af aktørerne Konsulenterne kaldes henholdsvis DK1 og DK2. DK1 referer til projektets primære kontaktperson, hvor DK2 referer til hende, der har været med til opstart af caféen i sin tid. Begge har dog ansvar og medvirke i forhold til caféen. Den mandlige bruger med demens kaldes i det følgende D, hvor hans hustru kaldes P. Side 18 af 75

20 Den frivillige går under betegnelsen F. Lederen går under betegnelsen L. 6.2 Præsentation af resultaterne Baggrund for aktørernes tilknytning til caféen Begge konsulenter har ingen tidligere erfaring med at samarbejde med frivillige organisationer: Jeg har været demenskonsulent i halvandet år. Jeg har ikke været her så længe. Jeg har aldrig samarbejdet med frivillige før, heller ikke i mine tidligere jobs( ). (DK1) ( )I min karriere, der har det været arbejde med frivillige som enkelt personer. Man er kommet fordi man er faglig kontaktperson og så har det været en besøgsven. Det har ikke været en organisation. (DK2) Deres tidligere handlesammenhænge, har givet dem erfaringer i arbejdet omkring demens. Det betyder, at de har mange handleevner for at arbejde inden for området. Fx faglig viden om, hvad det vil sige, at leve med demens, både for den ramte og dennes pårørende. De har ingen erfaring med at samarbejde med frivillige, hvilket kan påvirke det nuværende samarbejde i deres fælles handlesammenhæng, caféen. Konsulenterne bidrager med deres faglige kompetencer, hvilket vil sige deres handleevner, i form af deres professionalisme, hvilket de frivillige ikke har (Nielsen 2010, s. 26). Den frivillige har været med til opstart af caféen og har det overordnede ansvar. Hun har været frivillig i 16 år: Ja, altså det er jo sådan, at jeg interesser mig for andre mennesker og kan godt lide at arbejde sammen med andre mennesker. (F) I modsætning til konsulenterne, der er drevet af deres faglige handleevner og profession er den frivillige drevet af lysten til at arbejde med andre mennesker, der er hendes subjektive handlegrund. Hendes manglende kompetencer og viden sætter begrænsninger for hendes handleevne, og hvorledes hun kan være med til at fremme aktivitet for brugerne i caféen: Det er da bestemt ikke rart og jeg synes da det er frygteligt, hvis man har en ægtefælle og så er det pludseligt et eller andet hylster, og ikke ham man har giftet sig med( )Personligheden, det er jo en helt anden, og er det en aggressiv person, er det en som skal plejes på alle mulige måder, er det en som skal skiftes med ble( )Det er så nedværdigende.(f) Side 19 af 75

21 Hendes syn på at have demens fortæller, at hun er uvidende på et fagligt plan, og hendes subjektive forklaring på hvad demens er, er hendes subjektive mening og ikke et objektivt syn på, hvad demens er for en sygdom. Det tydeliggør, at den frivillige ikke er uddannet indenfor området, og der vil derfor ikke blive stillet de samme krav til de frivillige som til konsulenterne(nielsen 2010, s. 26). Der er yderligere en manglende forståelse af begrebet tavshedspligt: (...)Der er fx tavshedspligt, den ligger vi meget, meget vægt på. Derfor har vi egentlig ikke så meget kendskab til de forskellige( ) De [brugerne] kender ikke noget til vores baggrund, vi kender ikke noget til deres baggrund( )Men da vi ikke har kendskab til dem, så er det meget svært for os, at komme ind med en lidt dybere samtale. (F) Pga. den manglende forståelse af begrebet bliver det en hæmsko for at udvikle handleevner, der kan bruges til at skabe kendskab til de individuelle brugeres livshistorier, der har betydning for, hvordan man inddrager dem i aktiviteter og samtaler i caféen. De manglende handleevner har betydning for at kunne tilrettelægge aktiviteterne klientcentreret med udviklingspotentiale(townsend et al. 2011, s. 147). Dette er desuden i konflikt med projektbeskrivelsen, der sigter efter deltagelse og mestring over eget liv effekten for brugerne. Effekten tager udgangspunkt i kendskab til livshistorier og ressourcer samt begrænsninger(bilag1). Brugeren med demens har haft diagnosen siden 2010/11. Brugeren og hans pårørende er kommet i caféen siden dens opstart. Den pårørende udtaler det mest er for hendes skyld: ( )Så kommer vi nok mest for min skyld. Hvis ikke at jeg tog D med herud, så var han nok fuldstændig ligeglad med det eksisteret, for han var egentlig ikke klar over det. (P) På baggrund af den pårørendes subjektive interesser, deltager de i handlesammenhængen. De to konsulenter er tilknyttet handlesammenhængen pga. deres faglige handleevner. Den frivillige er tilknyttet handlesammenhængen pga. sin subjektive interesse for at udføre frivilligt arbejde. Deres forskellige handleevner har betydning for hvilket indhold caféen tilbyder Indhold i caféen Konsulenterne udtaler, at de ikke ved, hvad der foregår i caféen: Side 20 af 75

22 Hvad er formålet med dagens program? Ift., at det er et aktivitets og social tilbud til demensramte. Vi ved heller ikke, hvilke tanker de [frivillige] har, når de sidder og laver programmet( ). (DK2) Ellers kan det også være at præge dem [frivillige ]med vores faglighed og at arrangementet kan blive lidt mere fagligt, uden det skal være det helt store festarrangement. Da jeg stadig var med til at præge programmet, der havde vi et arrangement, hvor vi talte om teknologisk hjælp, det var stadig rundt om kaffebordet, men det arrangement betød jo at vi fik snakket om muligheder. (DK2) Konsulenterne mener ikke, de frivillige har de samme handleevner som dem til at kunne planlægge aktiviteterne i caféen, så de har udviklingspotentiale for brugerne med demens(bundgaard & Bülow 2013, s. 200). Den frivilliges syn på hvad caféen skal indeholde: Vi bidrager med, at det skal være en oplevelse for dem [brugerne]. Det skal både være visuelt, men også andre oplevelser, de kan tage med hjem, altså vi går fx meget op i vores borddækning. Det er med lys og bordduge, og ikke paptallerkner, det bryder vi os ikke om. Så vi har forskellige farve duge herinde, og altid servietter, der passer sammen, og altid rigtige blomster på bordene. Det skal være en visuel oplevelse, for den demente og pårørende.(f) De frivillige arbejder mere på de fysiske omgivelser rent visuelt, end på at fremme aktivitet for brugerne. Det er snarere ud fra de frivilliges synsvinkel om, hvad de ønsker at caféen skal bestå af, end det er ud fra, hvilke behov brugerne har. Det bliver derfor planlagt mere ud fra deres subjektive handlegrunde. De handler ofte umiddelbart iht. handleevne, hvor der ikke er et middelbart formål med de forskellige aktiviteter. Der bliver ikke arbejdet klientcentreret, hvilket betyder man ikke kan fremme forandring og muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter(townsend et al. 2011, 157). Indholdet i caféen består af: ( )Det er jo musik og sang, det er jo fantastisk. Det er noget de rigtig godt kan lide. Og så har vi jo haft cabaret( )Og så har vi vist film, der skal vi jo igen passe på at filmen ikke er for lang( ) Og så har vi en der kom og fortalte om hvad pensionen er i Thailand. (F) De frivillige skaber nogle hyggelige fysiske rammer i handlesammenhængen, men de formår ikke at udvikle på brugernes handleevner, da aktiviteterne er mere underholdningspræget, end de er Side 21 af 75

23 deltagelsespræget. De frivillige sætter deres personlige præg på caféen i form af tid og engagement, og dermed giver caféen en værdi, som konsulenterne ikke kan, fordi de ikke har ressourcerne(wulff 2013, s. 7). Det er samtidig heller ikke forventet, at de frivillige varetager faglige opgaver, men nærmere de omsorgsmæssige opgaver(ergoterapeutforeningen 2013, s. 4). Det er blevet en vane for de frivillige at køre caféen på den måde, som de gør nu. Det er blevet en vane for dem hvordan de fysiske rammer skal være, og hvad der skal være af aktiviteter, hvilket gør aktiviteterne i caféen ensartede(kielhofner 2010, s. 30). Ift. indholdet i caféen udtaler den pårørende: Efterhånden er der kommet et ret godt program, og det er så det de[frivillige] har at byde på nu. Men til at starte med, var det egentlig lagt lidt ud med at det var brugerne, som skulle bestemme, hvad caféen skulle bruges til, men der står man sådan lidt og tænker ja, og man skal først føle hinanden lidt på tænderne( ). (P) Den frivillige går ikke efter at planlægge indholdet i caféen efter brugernes ønsker og behov, hvilket kan have en betydning for deres deltagelse i aktiviteterne i handlesammenhængen(townsend et al. 2011, s. 169). Brugerne har ikke kun brug for faglighed, men også noget medmenneskeligt de kan spejle sig i, hvilket de får af de andre brugere og de frivillige i caféen(ergoterapeutforeningen 2013, s. 8-9). Den pårørende: Jamen så er det et frirum, hvor man kan være som man bare er. Det gør ikke noget folk spiser lidt grimt, og tager et par boller og klapper dem sammen. Fordi, altså D spiser ikke så pænt. Hvis han selv skal tage noget fra fadene, så går det lidt galt. Det er ligesom, det bare er tilladt her. (P) Caféen som handlesammenhæng skaber rammer for, at den pårørende kan få indfriet sit behov for at koble fra og ikke være flov over, hendes ægtefælle ikke spiser pænt. Når man er pårørende til en ægtefælle med demens har man behov for pusterum og deltagelse i aktiviteter, der opleves meningsfulde(socialstyrelsen 2013, s. 20). Caféen skal tilbyde rådgivning og vejledning til de problemstillinger brugerne og deres pårørende måtte opleve. Det er konsulenternes arbejdsopgave at tilbyde dette i de 30 min., de er til rådighed i caféen, dog fortæller den pårørende, at dette ikke bliver brugt særlig meget, da der spørges indtil, hvordan konsulenterne er til stede i caféen: Ja og sidder. Jeg tror der er en eller to som tog fat i en demenskonsulent på et tidspunkt, fordi de [andre bruger i caféen] havde brug for at snakke. (P) Side 22 af 75

24 Den pårørende fortæller, at hun kunne ønske sig noget mere sparring i forhold til hende og hendes mands situation. Hun ønsker altså en udvidelse af sin handleevne. Den pårørende har ingen tanker om, hvad dette kunne indebære. Konsulenterne mener ikke, at de 30 min. de skal være til rådighed er nok til at gøre gavn af deres faglighed. Konsulenterne har modstand imod rammerne, det kan betyde de agerer med et umodent forsvarsniveau, der kan have en indflydelse på deres rolle i caféen, hvor de projicerer deres vanskeligheder over på andre(mach-zagal & Poulsen 2011, s. 134). Den frivillige føler ikke selv de kan tilbyde rådgivning. Den pårørende fortæller, at de ikke forventer dette: Det er lidt med at lytte, det jo sådan set det eneste vi kan gøre. Vi kan jo ikke rådgive, vi er jo ikke professionelle( ). (F) Det tror jeg ikke man kan forvente af dem, for de er frivillige, men da er der jo også jævnligt en demenskonsulent til stede kan man sige. Så kan man få nogle værktøjer til at komme videre. (P) Det er vigtigt, man skaber et velfungerende samarbejde omkring caféen, hvor de frivillige og konsulenterne har et fælles mål, hvor man respekterer hinandens styrker og begrænsninger(højholdt 2013, s. 21). Konsulenterne ønsker at blive en større del af handlesammenhængen og deltage i planlæggelsen af aktiviteter, så de får et formål, hvorpå der kan planlægges og arbejde mere middelbart end umiddelbart som hidtil(jartoft 1996, s. 196). Der ses nærmere på samarbejdet mellem de frivillige og konsulenterne i nedenstående afsnit Samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige I samarbejdet omkring caféen oplever konsulenterne både nogle positive og negative aspekter. Der nævnes fx: Nu oplever jeg, at de frivillige, som er tilknyttet caféen, de gør et fantastisk stykke arbejde( )De prøver at lave nogle gode cafeprogrammer( )De får ikke ret meget tilbagemelding, ikke fra mig og fra de brugere, der kommer og det er lidt ærgerligt. Men de har fået organiseret sig og er nogle fantastiske værtinder, både for nye og for de brugere, som allerede kommer der. (DK2) Det kan også være på den der måde, hvordan man skal være værtinde på, der kan gå hen og blive lidt for omklamrende med mine faglige briller( )Jeg vil også sige, at to af dem af de fire, der er derover, har haft et arbejdsliv, som har haft noget med ældre mennesker at gøre, og der er vi så lidt oppe imod den her gamle ide om, Side 23 af 75

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Rehabilitering i Aktivitetshuset

Rehabilitering i Aktivitetshuset Rehabilitering i Aktivitetshuset Et kvalitativt studie om brugerinddragelse Bachelorprojekt i ergoterapi Praksisforskningsprojekt udarbejdet af: Pernille Langgaard, Trine Hjorth Laursen og Pernille Vejlgaard

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

-Et praksisforskningsprojekt om inddragelse af de pårørende i rehabiliteringsprocessen

-Et praksisforskningsprojekt om inddragelse af de pårørende i rehabiliteringsprocessen -Et praksisforskningsprojekt om inddragelse af de pårørende i rehabiliteringsprocessen Ida Mollsgaard Kristensen Louise Aagaard Pedersen Claudia Brix Madsen E07A Bachelor projekt i ergoterapi Juni 2010

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf. Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk December 2013 Side 1 Indledning Ergoterapeutforeningen har

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund

Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund 11. August 2015 Uddannelsens udviklingskonference, Brejning Gunner Gamborg gg@etf.dk Udviklingskonference 2015 Gunner Gamborg 2 Min dagsorden i dag 1. Ergoterapeutforeningens

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

hotunge med en sindslidelse og uddannelse

hotunge med en sindslidelse og uddannelse hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser Doris Overby Christensen Louise Aaholm Hansen Malene Laue Poulin Mette Møller Nielsen Januar 2010 Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser en undersøgelse af hvordan selvstigmatisering

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af studerende Britt Friis Ryde, Louise Elisabeth Olsen, Morten Øllegaard University College

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Livet efter endt afhængighed

Livet efter endt afhængighed Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

Kan du ikke bare tage dig sammen!

Kan du ikke bare tage dig sammen! Kan du ikke bare tage dig sammen! Et kvalitativt interview undersøgelse. Bachelorprojektet udarbejdet af: Bjørk Nyborg Eskildsen Vibeke Sandfeld Østergaard Faglig konsulent Vita Hagelskjær Adjunkt, ergoterapeut,

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere