bistandskronen 2010, mio. kr. *

Transkript

1 danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2010

2 bistandskronen 2010, mio. kr. * BISTAND I ALT: MIO. KR. BILATERAL BISTAND 71 % MIO. KR. MULTILATERAL BISTAND 29 % MIO. KR. AFRIKA 29 % MIO. KR. ANDEN MULTILATERAL BISTAND 4 % 691 MIO. KR. EU** 9 % MIO. KR. REGIONALE UDVIKLINGSBANKER 2 % 271 MIO. KR. VERDENSBANKGRUPPEN 5 % 733 MIO. KR. FN 10 % MIO. KR. ASIEN 16 % MIO. KR. LATINAMERIKA 4 % 688 MIO. KR. EUROPA 1 % 129 MIO. KR. IKKE LANDEFORDELT BILATERAL BISTAND 8 % MIO. KR. BILATERAL GÆLDSLETTELSE 2 % 257 MIO. KR. UDEN FOR 06.3 OG % MIO. KR. Bemærk: Procent angiver andel af den totale bistand. * Bistandskronen er opgjort på baggrund af de udbetalinger, der for 2010 rapporteres til OECD/DAC som Danmarks officielle udviklingsbistand (ODA). Bilateral bistand 2010 inkluderer endvidere udbetalinger til multilateral regional- og genopbygningsbistand og indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed ** Kun ODA-midler. Midler tilbageført fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er ikke medregnet. 2

3 forord Frihed fra Fattigdom Frihed til Forandring. Sådan lyder titlen på Danmarks nye strategi for udviklingssamarbejdet fra maj Strategien, der er den første af sin art i 10 år, nytænker og videreudvikler dansk udviklingspolitik. Hvorfor? Fordi verden er i stadig forandring, og fordi vi hele tiden lærer nyt om, hvad der virker og hvad der ikke gør. Men ikke mindst fordi vi har brug for et klart værdimæssigt udgangspunkt i mødet med verden omkring os. Strategien gør forsvaret for og stræben efter menneskelig frihed til omdrejningspunkt for dansk udviklingspolitik. Frihedsbegrebet og den enestående påstand, at alle mennesker er født frie og lige med umistelige rettigheder, er, som jeg ser det, kernen i det, vi kan og vil opnå med bistanden. Dansk udviklingspolitik skal bekæmpe fattigdom. Fattigdom er, når det enkelte menneske ikke evner eller har mulighed for at påvirke sin egen skæbne. Udviklingsbistand skal hjælpe det enkelte menneske til at tage skæbnen i egen hånd. Væk fra globalt, socialt underhold og hen til rammer for fri menneskelig udfoldelse og vækst. Bistanden skal støtte demokrati og opbygning af retsstater, der kan stå vagt om borgerrettighederne. Bistanden skal støtte udvikling af produktion og innovation, der skaber arbejdspladser og privatsektordrevet økonomisk vækst. Og bistanden skal sikre pigers og kvinders lige muligheder for at uddanne sig og deltage i samfundslivet. Problemer som konflikt og ustabilitet, miljø- og klimaudfordringer skal bistanden også bidrage til at løse. Den nye strategi cementerer, at udviklingspolitikken er en integreret del af Danmarks samlede globale engagement. En af de vigtigste erfaringer, vi har gjort os i skrøbelige stater som Afghanistan, er, at de udenrigspolitiske, sikkerhedspolitiske, udviklingspolitiske og humanitære instrumenter skal tænkes sammen for at gøre en forskel. Danske soldaters indsats og bistanden til at forbedre levevilkårene i Afghanistans landområder hænger sammen. Vi kan ikke lykkes med det ene uden det andet. Som årsberetningen viser, ligger dansk udviklingsbistand i top både i kroner og øre og i kvalitet. Og det er ikke noget, vi bare siger. Med en bistand på 15,2 mia. kr. svarende til 0,9 pct. af bruttonationalindkomsten eller BNI i udviklingsbistand i 2010 er vi et af kun fem lande i verden, der lever op til FN s målsætning om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Samtidig fremhæver internationale analyser og senest OECD s udviklingskomité den enestående høje kvalitet af vores indsats. Et udgangspunkt, vi i 2010 har brugt til at sikre, at den nye strategis ord omsættes til handling. Vi har fravalgt indsatsområder og fokuseret bistanden på færre udviklingslande for at opnå større gennemslagskraft og endnu bedre resultater i de lande, hvor vi er og samtidig skabe plads til nye tiltag. Jeg har lanceret en ny Frihedspulje, der skal bekæmpe radikalisering og fremme frihed og menneskets ukrænkelighed. Et nyt internationalt forskningsprogram skal forske i, hvad der virker i bistanden hvordan flytter vi et helt samfund fremad mod vækst og udvikling? Arbejdet med at virkeliggøre Afrikakommissionens anbefalinger om at skabe nye arbejdspladser er for alvor sat i gang. Det betyder blandt andet, at små og mellemstore virksomheder i Afrika får lettere adgang til livsvigtige banklån, og at unge iværksættere i Kenya, Uganda og Tanzania får hjælp til at gøre deres idéer til virkelighed. På den internationale scene ledte Danmark sammen med Senegal forhandlingerne op til FN-topmødet om 2015 Målene i New York i september Topmødet endte med entydig opbakning til de otte udviklingsmål, men også med en løftet pegefinger om at accelerere indsatsen, så målene kan nås i Årsberetningen 2010 viser, at Danmark gør sit. Udviklingsminister Søren Pind 3

4 indhold 1. Den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde 6 2. Frihed, demokrati og menneskerettigheder Vækst og beskæftigelse Ligestilling Stabilitet og skrøbelighed Miljø og klima Målene og FN s topmøde - med fokus på de danske indsatser 102 Danmarks partnerlande 110 Afghanistan 112 Bangladesh 113 Benin 114 Bhutan 115 Bolivia 116 Burkina Faso 117 Burma 118 Cambodja 119 De besatte palæstinensiske områder 120 Etiopien 121 Ghana 122 Indonesien 123 Kenya 124 Mali 125 Mozambique 126 Nepal 127 Nicaragua 128 Niger 129 Pakistan 130 Somalia 131 Sudan 132 Tanzania 133 Uganda 134 Vietnam 135 Zambia 136 Zimbabwe 137 4

5 Danmarks udviklingssamarbejde i tal 138 Bistandskronen 138 Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier 140 Danmarks udviklingsbistand i procent af BNI 141 Danmarks bilaterale bistand 142 Danmarks bilaterale bistand til Afrika 142 Danmarks bilaterale bistand til Asien 143 Danmarks bilaterale bistand til Latinamerika 143 Danmarks bilaterale bistand til Europa 144 Sektorfordeling af bilateral bistand 145 Danmarks multilaterale bidrag til internationale organisationer 147 Humanitær bistand fordelt på organisationer 149 Humanitær bistand fordelt på lande og regioner 150 Udbetalinger til danske NGO ers udviklingsaktiviteter 151 Danske NGO ers selvfinansiering 152 Danske NGO ers udviklingsaktiviteter geografisk fordelt 152 Udviklingsforskning 153 Leverandører af konsulentopgaver 153 Udviklingen i udviklingsbistanden for udvalgte OECD-lande 154 Gældseftergivelse 154 Tilfredsstillende opfyldelse af fastsatte mål 155 Omfanget af svindel med dansk bistand 157 Styrelsen 160 Forskningsudvalget 160 Udvalget for Blandede Kreditter 160 Rådet 161 Oplysningsudvalget 162 Ordforklaring til forskellige typer bistand 164 Året der gik 166 Danmarks bilaterale bistand 2010 fordelt på lande, mio. kr

6 1. DEN NYE STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE Forsiden af Danmarks udviklingspolitiske strategi viser en pige, der hopper over et vandløb i slumkvarteret Kyebando i Uganda. Foto: Mikkel Østergaard 6. 1 den nye strategi for danmarks udviklingssamarbejde I 2010 fik Danmark en ny strategi for udviklingssamarbejdet, som fokuserer indsatsen på fem politiske prioritetsområder og markerer en nyorientering af udviklingspolitikken i retning af fokus på fattigdomsbekæmpelse gennem fremme af frihed og vækst. 6

7 1. DEN NYE STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE Ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Frihed fra Fattigdom, Frihed til Forandring. Sådan lyder titlen på Danmarks nye strategi for udviklingssamarbejdet fra maj Strategien, der er den første af sin art i 10 år, nytænker og videreudvikler dansk udviklingspolitik. Side 8 Stærkere engagement i færre lande Resultater og gennemslagskraft kræver et stærkere engagement i færre lande. Side 10 Styrket risikovillighed i det danske udviklingssamarbejde I 2010 påbegyndte Danmark arbejdet med at udvikle redskaber til bedre og mere systematisk at håndtere risici i udviklingssamarbejdet. Side 11 Resultater og kvalitet i højsædet Danmark fik i 2010 topkarakterer i eksterne vurderinger af bistanden og fortsatte arbejdet med at blive endnu bedre til at dokumentere resultater af udviklingssamarbejdet. Side 12 Resultaterne af den danske bistand skal fortælles I 2010 satte Danida fart på formidlingen af resultaterne af udviklingssamarbejdet med blandt andet Verdens Bedste Nyheder. Side 14 Kommentar: Bidrager udviklingssamarbejdet til vækst og udvikling? Finn Tarp, professor i økonomi og direktør for UNU-WIDER i Helsinki, om resultater i bistanden. Side 15 7

8 1. DEN NYE STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE ny strategi for danmarks udviklingssamarbejde I 2010 fik Danmark en ny strategi for udviklingssamarbejdet. Strategien markerer en nyorientering af udviklingspolitikken i retning af fokus på fattigdomsbekæmpelse gennem fremme af frihed og vækst. Strategien Frihed fra Fattigdom Frihed til Forandring blev præsenteret i Folketinget fredag den 28. maj Det markerede afslutningen på et lille års tids med offentlige debatter, dialog og høringsbidrag fra organisationer og privatpersoner. En række af disse bidrag er afspejlet i strategien, som udstikker kursen for Danmarks udviklingssamarbejde i de kommende år. Helt centralt i den nye strategi er arbejdet for at fremme frihed, demokrati og menneskerettigheder. Som titlen antyder, skal indsatsen sikre både frihed fra og frihed til. Frihed fra fattigdom, frygt og fornedrelse, fra afmagt og overgreb. Frihed til at tage hånd om egen skæbne og ansvar for eget liv. Frihed til at udnytte sine ressourcer til fulde til eget og fællesskabets bedste. Målet med udvikling er at skabe forandring til det bedre. Forandring må først og fremmest komme indefra, og hvert enkelt samfund bærer ansvar for egen udvikling. Men i verdens mest fattige og skrøbelige samfund er udfordringerne så store, at de enkelte lande ikke kan klare dem alene selv når de har viljen til at løfte ansvaret. Samfundets og borgernes kapacitet er ofte svag, og rammebetin gelser handelsbarrierer, klimaforan dringer, international økonomisk krise og finansielle udsving sætter begræns ninger for mulighederne for forandring. Her vil og kan Danmark støtte landene i at løfte udfordringerne. Vi vil samar bejde med partnere, der vil og kan skabe forandring. Danmarks nye udviklingspolitiske strategi sætter bl.a. fokus på udviklingssamarbejdet med Afrika. Her besøger udviklingsministeren Zimbabwe i februar Foto: Danida 8

9 1. DEN NYE STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE Udviklingspolitikken er en central del af den aktive danske udenrigs- og sikkerhedspolitik, der varetager danske interesser over en bred kam. Den er et ligeværdigt og selv stændigt element i Danmarks samlede globale engagement. Udviklingspolitik og bistand alene er ikke tilstrækkeligt til at bekæmpe fattigdom og fremme social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling, da udviklingsbistanden kun udgør en del af de samlede aktiviteter og indsatser i udviklingslandene. En styrket dansk indsats handler derfor ikke alene om bedre udviklingsbistand, men i høj grad om at styrke det samlede engagement i udviklingslandene. Fem politiske prioriteter Danmark vil i sit udviklingspolitiske engagement fokusere på fem politiske prioriteter, som skal sikre, at Danmark er aktiv der, hvor vi i særlig grad kan gøre en forskel. Frihed, demokrati og menneskerettigheder Vækst og beskæftigelse Ligestilling Stabilitet og skrøbelighed Miljø og klima Prioriteterne er gensidigt forbundne og er alle væsentlige for at bekæmpe fattigdom og opnå 2015 Målene. Respekt for menneskerettighederne, demokratisk deltagelse i samfundet og god regeringsførelse er afgørende for både social og økonomisk fremgang og for langsigtet stabilitet og sam menhængskraft i samfundet. Økonomisk vækst og beskæftigelse spiller en hovedrolle i udryddelsen af fattigdom og sult, og for at udviklingslandene på sigt selv kan finansiere udvikling. Ligestilling og respekt for kvinders rettigheder er et mål i sig selv og et essentielt middel til vækst og fat tigdomsbekæmpelse og til at bremse den høje befolkningstilvækst. Mange steder er vedvarende konflikt og ustabilitet en forhin dring for at bekæmpe fattigdom og skabe udvikling. Andre steder truer klimaforan dringer, miljøproblemer og naturkatastrofer med at ødelægge en spirende udvikling. De fem prioriteter skal sikre størst mulig dansk gennemslagskraft og understøtte Danmarks bidrag til den fælles internationale indsats for at nå FN s 2015 Mål. Konkret indebærer strategien også: Stærkere engagement i færre lande: Danmark skal ikke sprede sit engagement på for mange lande. Resultater og gen nemslagskraft kræver fokusering i form af et større engagement i et mindre antal lande. Dette giver også rum til nye indsatser. Større risikovillighed: Risici er et grundvilkår i engagementet i partnerlandene, ikke mindst i skrøbelige stater. Danmark vil være villig til at tage velovervejede risici for at skabe den nødvendige forandring i landene. Resultaterne skal dokumenteres: Der sættes klare mål for fremskridt i partnerlandene, og målingen af resultater skal styrkes. Resultater skal kommunikeres: Der gøres en øget indsats for at styrke kommunikationen om bistandens resultater. Arbejdet med at sætte handling bag ordene er i gang på alle områder af Danmarks udviklingssamarbejde. Et udpluk af de konkrete resultater af arbejdet i 2010 fremgår af de efterfølgende kapitler i årsberetningen. 9

10 1. DEN NYE STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE En kvinde i Bolivia sælger grøntsager på markedet. Bolivia er i hastig økonomisk udvikling, og Danmark udfaser gradvist bistanden frem til Foto: Mike Kollöffel Kort fortalt betyder koncentrationen af udviklingsengagementet følgende: Danmark vil over de kommende år reducere antallet af partnerlande fra de nuværende 26 til 15. I Nicaragua og Bolivia begyndte udfasningen i Udviklingssamarbejdet i Nicaragua udfases helt i I Bolivia udfases bistanden gradvist til Ligeledes er udfasningen af udviklingssamarbejdet allerede påbegyndt i Vietnam og Bhutan. Udfasningen af samarbejdet i Zambia, Benin og Cambodja iværksættes i Engagementet med Zambia og Benin udfases gradvist over tre år, mens det for så vidt angår Cambodja vil ske over to år. stærkere engagement i færre lande Danmark skal fortsat have et globalt udviklingspolitisk engagement, men resultater og gen nemslagskraft kræver fokusering i form af et større engagement i et mindre antal lande. Fokusering er nødvendigt for at skabe resultater. Derfor betyder den nye strategi også en styrkelse af engagementet i færre partnerlande. Der er ikke tale om en straffeaktion mod landene, hvor der udfases. Det er et spørgsmål om at gøre det endnu bedre i de lande, hvor vi bliver. Hovedparten af det danske engagement er koncentreret i partnerlandene, men vi skal også have fleksibilitet til at kunne yde en hurtig indsats i enkelte andre lande. Det kan være for at reagere på en pludselig opstået eller truende konflikt, en katastrofe eller en aktuel mulighed for at understøtte en forandringsproces. I skrøbelige stater er behovet for fleksible indsatser særlig stort samtidig med, at der er behov for en langsigtet indsats, så landene kan blive mere robuste og tage vare på egen udvikling. Udviklingen i Nordafrika, hvor folkelige protester og krav om frihed og demokrati har væltet enevældige regimer, viser med al tydelighed behovet for en hurtig reaktionsevne, der kan hjælpe befolkninger i overgangen mod demokrati. Gennem den yderligere fokusering af den bilaterale bistand skabes der større gennemslagskraft i partnerlandene, ligesom der sikres tilstrækkelige midler til prioriterede indsatser inden for hovedområder af den nye udviklingspolitiske strategi. Flere lande i god gænge Når det giver mening at neddrosle engagementet i netop disse lande, skyldes det bl.a., at flere af landene er inde i en positiv udvikling. Eksempelvis er Zambia kommet langt i forhold til at sikre uddannelse til alle børn (92 pct.), ligesom landet efterhånden i vid udstrækning er i stand til at stå for fattigdomsbekæmpelsen for egne midler. I Benin har Danmark med landbrugsprogrammerne været med til at sikre job, mikrokreditter og mere effektive produktionsmetoder til landbefolkningen. I Cambodja er andelen af fattige i befolkningen faldet fra 35 pct. i 2004 til 26 pct. i 2010, og landets indtægter ventes at stige, når der kommer gang i olieindvindingen langs landets kyster. I Bolivia er den økonomiske udvikling gået stærkt de seneste år. Landet er ikke længere blandt de fattigste lande, men er blevet et mellemindkomstland. 10

11 1. DEN NYE STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE styrket risikovillighed i det danske udviklingssamarbejde Udviklingsarbejde er ikke risikofrit. Arbejdet i verdens fattigste og mest skrøbelige lande indebærer både finansielle og politiske risici. I 2010 påbegyndte Danmark derfor arbejdet med at udvikle nye redskaber, der skal gøre os i stand til bedre og mere systematisk at håndtere risici i udviklingssamarbejdet. Danmark når ikke sine ambitiøse målsætninger uden at tænke nyt. En målrettet og vedholdende udviklingsindsats kræver risikovillighed, hvis den skal give resultater. Risici vil forekomme i nye såvel som etablerede partnerskaber og i skrøbelige såvel som stabile og demokratiske lande. Den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde gør det dermed klart, at vi er villige til at acceptere disse risici, fordi det er nødvendigt for at nå vores målsætninger. Risikobarometer som nyt værktøj At acceptere risici er dog ikke det samme som at acceptere, at der ikke kan gøres noget i forhold til at imødegå og minimere risici. Danmark accepterer for eksempel ikke korruption, men Danmark accepterer, at der i mange udviklingslande er en høj risiko for, at korruption forekommer. Det er nødvendigt med mere præcis kommunikation om risici, og hvordan de løbende søges minimeret. Til det formål igangsatte Danida i 2010 arbejdet med at udvikle et såkaldt risikobarometer som et redskab til at vurdere risikoen for hvert udviklingsengagement eller program. Risikobarometret vil blive taget i brug på forsøgsbasis i Sideløbende med arbejdet med det nye risikobarometer vil Danmark arbejde for en international standard for risikovurdering i udviklingssammenhæng. Ideen til risikobarometret og en fælles måde at vurdere risici på blev drøftet på den internationale konference om risikohåndtering, som Danmark var vært for i København den 25. og 26. november Her var en lang række eksperter fra OECD-lande, FN-organisationer og NGO er samlet for at diskutere de iboende risici forbundet med udviklingsarbejde i skrøbelige stater. Konferencen mundede ud i en lang række konkrete konklusioner og anbefalinger. Blandt andet: Det er nødvendigt at acceptere risiko i alt udviklingsarbejde. Det er vigtigt at kommunikere disse risici til offentligheden, så forventninger afstemmes. Risiko imødegås bedst ved en vedvarende tilstedeværelse i de pågældende lande og ved at påvirke den politiske beslutningsproces. Sæt realistiske mål, så forventningerne afstemmes. Sæt delmål, hvis det egentlige mål ligger mange år ude i fremtiden. Sørg for at forebygge risici, hvor det er muligt. Det koster mindre at forebygge end at rydde op, når skaden er sket. Arbejd for at finde en ensartet, fælles måde at vurdere risici. Danmark arbejder for at udvikle nye redskaber for bedre og mere systematisk at håndtere korruption og andre risici i udviklingssamarbejdet. Foto (Kenya): Jørgen Schytte 11

12 1. DEN NYE STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE Danmark blev kåret som verdens bedste humanitære donor i Her fordeles nødhjælp blandt somaliske flygtninge i Kenya. Foto: Jørgen Schytte resultater og kvalitet i højsædet Igen i 2010 fik Danmark topkarakterer i undersøgelser af OECD-landes udviklingsarbejde. Danmark fortsatte ligeledes arbejdet med at blive endnu bedre til at dokumentere effektivitet og resultater af udviklingssamarbejdet. Den nye strategi har betydet øget fokus på dokumentation og kommunikation af resultaterne. I en international bedømmelse foretaget af den uafhængige organisation, Development Assistance Research Associates (DARA), blev Danmark kåret som verdens bedste humanitære donor. Donorlandene blev bl.a. vurderet på deres evne til at tilpasse den humanitære bistand til den ramte befolknings behov, evnen til at opbygge lokal kompetence til at undgå lignende kriser i fremtiden og donorlandets evne til at respektere internationale humanitære retningslinjer. Andenplads i hjælp til fattige nationer I en lignende international bedømmelse af de rige landes samlede indsats i forhold til at hjælpe fattige nationer endte Danmark på en andenplads kun overgået af Sverige. Indekset er udarbejdet af den uafhængige tænketank, Center for Global Development, og både landenes bistandsbudget, indsatsen i forhold til at fremme investeringer i udviklingslande og arbejdet for at fjerne handelsbarrierer er vurderet. 12

13 1. DEN NYE STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE Øget fokus på resultater Som et væsentligt element i den nye strategi skal målingen af resultater i partnerlandene styrkes. Derfor lancerede udviklingsministeren i november 2010 et internationalt forskningsprogram, der yderligere skal afdække hvilke indsatser, der har været succesfulde i bistanden, og kommunikere denne viden til den brede offentlighed. Programmet bliver 3-årigt og vil fokusere på at afdække hvilke former for indsatser, der virker særligt godt inden for de fem prioritetsområder i den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde. Inden for hvert af prioritetsområderne igangsættes udredninger hos en lang række individuelle forskere og institutioner, både i nord og syd. Programmet koordineres af FN-Universitetets forskningsinstitut UNU- WIDER i Helsinki. Der er mange komplicerede årsagssammenhænge bag udviklingsprocesserne og fattigdommen i de danske partnerlande. Det gør det vanskeligt at vurdere den direkte sammenhæng mellem indsats og resultat. Resultaterne findes på flere niveauer fra vandforsyning, hvor det er relativt nemt at måle, hvad der direkte kommer ud af indsatsen, til mere procesorienterede indsatser som f.eks. træning i bekæmpelse af korruption. Hertil kommer, at nogle af resultaterne er målelige efter kort tid, mens de fulde resultater af andre indsatser først ses efter nogle år. I 2010 blev der sat øget fokus på at skabe en mere systematisk metode til resultatstyring af det danske udviklingssamarbejde, der bl.a. indebærer, at de forskellige resultater bliver bedre dokumenteret. Formålet er at skabe operative og praktiske rammer for at sikre, at resultaterne står i fokus fra begyndelsen af en indsats og indtil dens afslutning. Ligeledes skal det opgøres, hvorvidt de ønskede resultater blev opnået, og hvilke erfaringer man har gjort sig på baggrund af indsatsen. Læs mere DARA Humanitarian Response Index Commitment to Development Index Kommentaren Bidrager udviklingssamarbejdet til vækst og udvikling? senere i dette kapitel. hvordan måler vi resultaterne? Formålet med Danidas mål- og resultatstyring er at vurdere, om de dansk-støttede aktiviteter forløber efter hensigten, eller om der er brug for justeringer for at nå målene. For de aktiviteter Danida støtter i partnerlandene, er det et krav, at der skal være en klar tilgang til, hvordan fremskridt i målopfyldelsen måles og vurderes. For at sikre ejerskab er det de partnere, der gennemfører aktiviteterne, der ligeledes har ansvaret for at måle fremskridtene, men den enkelte danske ambassade er dybt involveret i beslutningsprocessen om, hvad fremskridtsrapporterne betyder for eventuelle justeringer af aktiviteterne. Der bliver sat ambitiøse mål, og målopfyldelsen i den danske bistand er generelt høj. I 2010 opfyldte de store programmer (på over 33 mio. kr.) deres målsætninger for året i 88 pct. af tilfældene. 13

14 1. DEN NYE STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE Danskerne vågnede op til Verdens Bedste Nyheder om morgenen den 10. september Foto: Louise Dyring/Red Barnet Ud over aktiv deltagelse i bl.a. kampagnens styregruppe bidrog Danida med 4 mio. kr. til kampagnen fra Danidas Oplysningsbevilling. Resultaterne var imponerende: 80 NGO er bidrog til kampagnen sammen med 58 virksomheder. 17 pct. af danskerne havde ifølge Epinion hørt om kampagnen. Danskernes kendskab til 2015 Målene blev fordoblet fra 12 pct. i 2009 til 21 pct. i pct. af de adspurgte vurderede kampagnen som troværdig. resultaterne af den danske bistand skal fortælles Danida har et stærkt brand i offentligheden, og den position skal fastholdes og udbygges ved at styrke kommunikationen af resultaterne af den danske udviklingsbistand. I 2010 blev der som et led i den nye strategi for udviklingssamarbejdet sat fart på kommunikationsindsatsen med en række initiativer. Det har længe været et paradoks, at danskerne på den ene side massivt støtter op om den danske udviklingsindsats, men på den anden side er skeptiske, i forhold til hvorvidt indsatsen virker. Derfor prioriterer den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde en øget indsats for at kommunikere bistandens resultater. Den fortsatte brede folkelige og politiske opbakning er nemlig afgørende for Danmarks udviklingspolitiske engagement. Verdens Bedste Nyheder Den 10. september 2010 blev mange danskere mødt i morgentrafikken af frivillige, der delte morgenbrød og chokolade ud. På brødposerne var trykt Verdens Bedste Nyheder. Eventen var startskuddet til kampagnen af samme navn en kampagne, der er blevet til på basis af et banebrydende samarbejde mellem danske udviklingsorganisationer, FN, Danida og store dele af dansk erhvervsliv. Formålet med kampagnen var at sætte fokus på 2015 Målene og de mange positive resultater, som udviklingssamarbejdet har bidraget til. Konkret blev der udvalgt seks gode nyheder, som blev kommunikeret til offentligheden: 58 millioner flere fattige børn får nok mad til, at de kan overleve. 1,6 milliarder flere mennesker har adgang til rent drikkevand. Børn i Afrika modtager livsnødvendig mæslingevaccine. Over 90 pct. af u-landenes børn har nu adgang til at gå i skole. I år 2010 undgår børn at få hiv fra fødslen. 400 millioner færre fattige. Det er planen, at kampagnen skal gentages i de kommende år. Dialog Døgnet og gymnasieturné I 2010 lanceredes også det såkaldte Dialog Døgn. Her blev landets førende kommunikatører på udviklingsområdet inviteret til debat, networking og dialog om kommunikationsudfordringer i bistandsarbejdet. Dialog Døgnets tema var 2015 Målene. Det blev afholdt med deltagelse af 120 kommunikatører og med oplæg fra blandt andre tidligere chef i Verdensbanken, Robert Calderisi, forfatter til bogen The trouble with Africa why foreign aid isn t working. Et andet initiativ, der gav omtale i lokale medier, var udviklingsministerens besøg på knap 40 af landets gymnasier i efteråret På turnéen fortalte ministeren om udviklingssamarbejdet og Danmarks strategi for indsatsen. 14

15 1. DEN NYE STRATEGI FOR DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE Finn Tarp, direktør, UNU-WIDER kommentar: bidrager udviklingssamarbejdet til vækst og udvikling? fakta om forskningsprogrammet Programmet blev lanceret af udviklingsministeren ved et seminar den 24. november Finn Tarp, professor i økonomi og direktør for UNU-WIDER i Helsinki, som koordinerer det internationale forskningsprogram om resultater i bistanden. Det er de senere år blevet populært at postulere, at udviklingsbistanden i bedste fald er virkningsløs og i værste fald direkte skadelig for udviklingslandene. Ikke mindst den zambianske forfatter Dambisa Moyos bog Dead Aid: Why Aid is Not Working and How There is a Better Way For Africa har fået massiv omtale. Der er ingen tvivl om, at udviklingsbistand kan have negative konsekvenser. Det er sket, at bistanden er kommet i vejen for nødvendige politiske reformer, og bistanden kan også have den sideeffekt, at modtagerlandets valuta bliver overvurderet og dermed lægger en dæmper på væksten i den private sektor. Det er spørgsmål som disse, som det internationale forskningsprogram over de næste tre år skal forsøge at give svar på. UNU-WIDER vil sammen med en lang række samarbejdspartnere, herunder Dansk Institut for Internationale Studier, gennemføre en bred vifte af analyser. Disse analyser vil bl.a. se på afrikanske lande for at forsøge at indkredse de faktorer, der får nogle samfund til at bevæge sig fremad, mens andre står mere i stampe. Det internationale forskningsprogram har allerede igangsat næsten 100 studier af bistandens effekter. Studier, der skal kvalificere det grundlag, som Danmarks udviklingssamarbejde hviler på. Læs mere Artiklen Resultater og kvalitet i højsædet i dette kapitel. Det er et 3-årigt forskningsprogram med start i Programmet vil have et årligt budget på 10 mio. kr. Dertil støtter Sverige med et lignende beløb. FN-organisationen UNU-WIDER vil koordinere programmet, der gennemføres sammen med en række forskningsinstitutioner, herunder Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og forskere i udviklingslandene. Men de forskellige risici til trods, så ændrer det ikke på, at bistandshjælp på langt sigt bidrager til modtagerlandets vækst og fremgang. Forskning, som jeg har gennemført sammen med andre forskere, viser, at over de seneste 40 år har en bistand per år på ca. 10 pct. af udviklingslandenes bruttonationalprodukt i gennemsnit understøttet 1,3 pct. mere vækst om året i modtagerlandets økonomi. Vel at mærke vækst, der entydigt ikke ville have fundet sted uden bistanden. Men vi skal blive bedre til at besvare spørgsmål som: Hvorfor virker nogle former for udviklingsbistand bedre end andre? Hvorfor virker bistanden forskelligt i forskellige lande? 15

16 2. FRIHED, DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER En ansat ved FN s højkommissariat for menneskerettigheder overvåger en demonstration under et tidligere valg i Nepal. Det lykkedes i 2010 at få missionens mandat forlænget et år bl.a. takket være en dansk indsats. Foto: FN/Mukunda Bogati 6. 2 frihed, demokrati og menneskerettigheder Den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde placerer arbejdet for frihed, demokrati og menneskerettigheder helt centralt i udviklingspolitikken. Støtte til at sikre respekt for minoriteters menneskerettigheder, gennemførelse af frie valg og bedre arbejdsbetingelser for journalister indgik i indsatsen i Danida gennemførte også en lang række andre indsatser for blandt andet at opbygge uafhængige retssystemer og velfungerende offentlige forvaltninger uden korruption. Ligeså vigtig som de konkrete projekter var holdningspåvirkningen i internationale fora som eksempelvis FN. 16

17 2. FRIHED, DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER Arbejde for demokrati og menneskerettigheder, der giver genlyd Danidas menneskerettighedsarbejde foregår både i partnerlandene og i internationale fora som FN. I 2010 var fokus bl.a. på Uganda og Nepal. Side 18 Konkrete resultater af arbejdet for demokrati og menneskerettigheder Det danske arbejde for demokrati og menneskerettigheder gav konkrete resultater i 2010, bl.a. i form af et nyt institut for flerpartisamarbejde, genetablering af demokrati i Niger og uddannelse af politi i menneskerettighedsspørgsmål. Side 20 Kampen for menneskerettigheder under vanskelige forhold Danida skaber resultater på trods af svære vilkår i lande som Burma og Pakistan. Side 22 Øget fokus på at måle civilsamfundsindsatsen Hvordan måler man, om civilsamfundet har fået gavn af den danske indsats? I 2010 tog Danida et nyt redskab i brug for at dokumentere resultaterne på de bløde områder. Side 24 CASE: Kamp for menneskerettigheder i Uganda Adrian Jjuuko fra Uganda står i spidsen for en koalition, der under svære vilkår kæmper for blandt andet homoseksuelles rettigheder. Side 26 CASE: Danmark klæder provinsdomstole i Zimbabwe på Danmark har som et af de første lande kastet sig helhjertet ind i arbejdet med at forbedre retssektoren i Zimbabwe. Side 27 CASE: Danmark hjalp med at sætte korruption på dagsordenen i Vietnam Det lykkedes Danmark at sætte korruption på den politiske dagsorden i Vietnam i Side 29 17

18 2. FRIHED, DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER Kvindelig dommer ved Ghanas højesteret i Accra. Foto: Jørgen Schytte arbejde for demokrati og menneskerettigheder, der giver genlyd Danida arbejder for at fremme frihed, menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse. For at få størst mulig effekt af indsatsen foregår udviklingssamarbejdet naturligvis i partnerlandene men ligeså vigtig er holdningspåvirkningen i internationale fora, som eksempelvis FN. I skrøbelige stater kan det være undergravende for en bæredygtig fredsproces, hvis gerningsmændene bag alvorlige forbrydelser fortsat går rundt i samfundet uden at blive stillet til ansvar for deres handlinger. I 2010 fortsatte Danmark sit arbejde med at støtte opbygningen af uafhængige og kompetente retsinstanser. Et særligt fokusområde fra dansk side har været at forbedre nationale domstoles evne til selv at kunne retsforfølge de alvorligste forbrydelser som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. Den Internationale Straffedomstol (ICC) kan alene håndtere retsforfølgelse af de personer, der er mest ansvarlige for alvorlige forbrydelser begået under konflikter. Derfor taler man om såkaldt positiv komplementaritet, når man taler om at styrke de nationale domstoles evne til at retsforfølge de alvorligste forbrydelser. Danmark og Sydafrika i førersædet Danmark satte i 2010 sammen med Sydafrika skub i arbejdet med at gøre udviklingslandene i stand til at retsforfølge de alvorligste forbrydelser. På den såkaldte Gennemgangskonference i Kampala i Uganda om straffedomstolens statut fik Danmark sammen med Sydafrika vedtaget en resolution om dette aktuelle emne. Danmark høstede stor anerkendelse for arbejdet. Danmark og Sydafrika er efterfølgende blevet anmodet om at fortsætte arbejdet med at få resolutionen gennemført. 18

19 2. FRIHED, DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER Homofobi frem i lyset At minoritetsbeskyttelse også indbefatter homoseksuelle blev et af årets store værdikampe. Både i multilaterale fora og bilateralt var homoseksuelles rettigheder og beskyttelse på dagsordenen. På den internationale bane opnåede Danmark og de øvrige nordiske lande en stor sejr ved FN s generalforsamling i december 2010 ved at få fastholdt henvisningen til seksuel orientering i en resolution om summariske og vilkårlige henrettelser. Hermed blev det slået fast, at der ikke må diskrimineres på baggrund af seksuel orientering. I Uganda blev det menige parlamentsmedlem David Bahati s lovforslag rettet mod homoseksuelle et stort debatemne, og debatten blev også international. Lovforslaget var en stramning i forhold til gældende lov og inkluderede dødsstraf for sex mellem homoseksuelle, hvis den ene part er mindreårig, er smittet med hiv eller er forælder eller værge for den anden part. Danskstøttede organisationer sagde fra Den efterfølgende debat afslørede den udbredte homofobi i Uganda og gjorde aktivister på området mere udsatte. Sagen viste dog også, at holdningerne til homoseksuelle i et vist omfang er i skred, og at det nytter at støtte civilsamfundets arbejde for menneskerettigheder. Eksempelvis kritiserede den ugandiske menneskerettighedskommission, som Danmark har støttet i en årrække, forslaget skarpt. Ligeledes gik en række lokale NGO er sammen i en koalition (Coalition for Constitutional Law), der vil kæmpe for basale menneskerettigheder. Stærke stemmer i det ugandiske samfund herunder fra kirken og regeringen tog også afstand fra lovforslaget. Disse stemmer er vigtige byggesten i fremtidens kamp for minoritetsrettigheder og beskyttelse i Uganda. Nepal: Fredsproces med dansk fokus på menneskerettigheder I 2010 var der reel risiko for, at den nepalesiske regering ville lukke FN s højkommissariat for menneskerettigheder (OHCHR) i Nepal. Det lykkedes med dansk indsats at få missionens mandat forlænget med foreløbig et år. Siden afslutningen på konflikten mellem maoistiske oprørere og regeringsstyrkerne i 2005 har OHCHR overvåget menneskerettighedssituationen fakta om forslaget til anti-homoseksualitetslov i uganda Fremsat i oktober 2009 af politiker og parlamentsmedlem David Bahati. Efter massivt internationalt pres og bred ugandisk debat anbefalede præsident Yoweri Museveni at lade en kommission undersøge lovforslaget. Danmark støtter en række af de organisationer, der er gået sammen i en koalition for at fremme menneskerettigheder med særlig henblik på homoseksuelle. fredsarbejdet i nepal i kroner og øre Der blev i 2010 bevilget i alt 70 mio. kr. til arbejde med fredsprocessen frem til mio. kr. til Nepal Peace Trust Fund 10 mio. kr. til UN Peace Fund for Nepal 15 mio. kr. i støtte til Nepals politi 5 mio. kr. til civilsamfundsaktiviteter 6,5 mio. kr. til at styrke lokalsamfundene i fredsprocessen. i landet, hvor oprørere og internt fordrevne stadig opholder sig i midlertidige lejre. Selvom Nepals egen nationale menneskerettighedskommission gradvist bliver bedre til at håndtere opgaven med at overvåge menneskerettighedssituationen, vil der i en rum tid endnu være brug for OHCHR s kompetence. Ved at kæmpe for et forlænget mandat til OHCHR sikrede Danida, at der også fremover bliver sammenhæng mellem de danske indsatser og FN s arbejde for menneskerettigheder i Nepal. Læs mere Casen Kamp for menneskerettigheder i Uganda i dette kapitel. Den ugandiske menneskerettighedskommission modtager dansk støtte. 19

20 2. FRIHED, DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER Et barn får en helbredsundersøgelse af en sundhedsplejerske i sundhedscenter i Niger. Foto: Jørgen Schytte konkrete resultater af arbejdet for demokrati og menneskerettigheder Et nyt institut for flerpartisamarbejde, genetablering af demokrati i Niger og uddannelse af politi i menneskerettighedsspørgsmål. Det danske arbejde for demokrati og menneskerettigheder har i 2010 givet flere konkrete resultater. Sunde demokratier fordrer demokratiske processer, spilleregler og ikke mindst levende politiske partier. Det var en af pointerne i de strategiske prioriteter for dansk støtte til demokratisering og menneskerettigheder i udviklingsbistanden fra Folketinget vedtog den 26. maj 2010 loven om etablering af Institut for Flerpartisamarbejde med bredt flertal og gav dermed startskuddet til en ny indsats på dette område. Instituttet skal i de kommende år arbejde på at styrke demokratisk kultur og flerpartisystemer i udviklingslande. Instituttet skal fokusere på støtte mellem politiske partier på tværs af landegrænser og supplere den øvrige danske støtte til demokratiopbygning. Instituttet skal gennemføre både tværpolitiske projekter og projekter med karakter af søsterpartistøtte, dvs. samarbejde mellem enkelte politiske partier i Danmark og ét eller flere politiske partier i udviklingslandene. Instituttet er en selvejende og uafhængig institution inden for den offentlige forvaltning, der ledes af en bestyrelse. 20

21 2. FRIHED, DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER Institut som fødselshjælper De danske politiske partier kommer til at spille en central rolle i forhold til at planlægge og gennemføre samarbejdet med politikere, partier og organisationer i udviklingslande. Instituttets sekretariat skal hjælpe med at vurdere de indkomne projektansøgninger fra de danske partier og etablere kontakt til andre internationale aktører på området, så den danske indsats tilrettelægges ud fra de nyeste erfaringer. Tilbage til demokratiet i Niger Det danske arbejde for at fremme demokratiet tog dog også mange andre former i I Niger afsatte militæret præsident Mamadou Tandja ved et kup i februar. Præsidenten havde forbrudt sig mod landets forfatning ved at give sig selv en ny mandatperiode. Danmark og en lang række andre lande arbejdede på højtryk for at få demokratiet genetableret i det vestafrikanske land, både gennem politisk dialog og gennem støtte til konkrete aktiviteter. I en proces, der skulle munde ud i et præsidentvalg i marts 2011, skulle borgerne først stemme om en revideret forfatning og siden hen vælge nyt parlament. Da præsidentvalget blev afholdt i marts 2011, blev det af internationale valgobservatører betegnet som godt gennemført. Konkret har Danmark ydet støtte til overgangsregeringens arbejde gennem to kanaler: Fælles valgdonorfond (5 mio. kr.). Fonden administreres af UNDP og har blandt andet støttet etableringen af valglister samt hjulpet med at gennemføre lokal-, regional-, parlaments- og præsidentvalg. Valgobservatører og kvinders valgdeltagelse (5 mio. kr.). Gennem det amerikanske demokratiinstitut (National Democratic Institute) gennemførtes en række indsatser for at give den bedst mulige valgproces. Blandt andet et oplysningsarbejde for at fremme kvinders valgdeltagelse, men også rekruttering af frivillige valgobservatører. Politiet og Den Nationale Garde arbejder med menneskerettigheder Danida har også ydet støtte til det danske Institut for Menneskerettigheders arbejde med at undervise politi og garden i Niger i menneskerettigheder. I en proces, hvor højtstående medlemmer fra politiet og garden i samarbejde med repræsentanter fra civilsamfundet har udarbejdet retningslinjer om menneskerettigheder, er det lykkedes at skabe en unik model, der giver genlyd internationalt. Politikadetterne på politiskolen gennemgår eksempelvis et modul om menneskerettigheder på 36 timer under uddannelsen, og for nylig er menneskerettigheder blevet indarbejdet i andre relevante kurser som eksempelvis i faget om magtanvendelse. I 2010 stod politiet selv for at undervise deres folk i politiets rolle i forbindelse med valgene i Niger. Derudover har tilgangen også resulteret i, at repræsentanter fra Nigers politi og garde, der har været med til at udarbejde disse retningslinjer, er blevet kontaktpersoner for menneskerettigheder i fredsbevarende missioner på Haiti og i Den Demokratiske Republik Congo. fakta om institut for flerpartisamarbejde Lov nr. 530 om etablering af Institut for Flerpartisamarbejde blev vedtaget d. 26. maj Instituttet er uafhængigt og har et budget på 75 mio. kr. over tre år. Cirka halvdelen af tilskudsmidlerne skal gå til tværpolitiske projekter, mens resten bruges til projekter med karakter af søsterpartistøtte. 21

22 2. FRIHED, DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER NGO en PACT International har med støtte fra Danida etableret lånefonde i 131 landsbyer i Burma. Støtten gives til lokale kvindegrupper, som formidler lånene videre til gruppens medlemmer. Størstedelen af lånene bliver brugt til indkomstgenerende aktiviteter og udgifter til sundhed og skolegang. kampen for menneskerettigheder under vanskelige forhold I lande som eksempelvis Burma må Danida arbejde uden om regeringen for at understøtte de demokratiske strømninger i landet. I Pakistan har de frie medier svære vilkår, men et projekt med dansk støtte forsøger at klæde journalisterne på til at manøvrere i en risikofyldt hverdag. En stor del af Burmas befolkning lever i ekstrem fattigdom, og landet er sammen med Østtimor det land i Sydøstasien, der er længst fra at leve op til FN s 2015 Mål. Samtidig modtager indbyggerne på grund af militærregimet kun en brøkdel af den udviklingsbistand, som andre sammenlignelige lande gør. At arbejde uden om juntaen Danida er nødt til at kanalisere støtten uden om militærstyret. I 2010 gennemførte Danmark på den måde indsatser til fremme af demokrati, menneskerettigheder og levevilkår i landet for i alt 45 mio. kr. 22

23 2. FRIHED, DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER Det skete ved at fokusere indsatsen på burmesiske græsrodsorganisationer og styrke civilsamfundet. Hjælp til svageste befolkningsgrupper Fra dansk side har en stor del af bistanden rettet sig mod de afsidesliggende provinser Chin, Shan og Rakhine, hvis etniske befolkningsgrupper ofte ignoreres af centralregeringen. Her arbejder Danmark via sine internationale og lokale partnere på at forbedre levevilkårene for de fattigste og mest udsatte grupper ved bl.a. at forbedre produktionsmetoderne i landbruget og give bedre adgang til vand, sanitet samt mikrokreditter. I den forbindelse bliver lokalsamfundet inddraget i planlægningen og stifter gennem beslutningsprocessen bekendtskab med grundlæggende demokratiske processer. Konkret består projektet af tre dele: Sikkerhed for pakistanske journalister. IMS gennemførte i 2010 de første to i en række af kurser med fokus på sikkerhed og konfliktfølsom journalistik for journalister. Samtidig skal en sikkerhedsfond hjælpe mediehusene med at købe det nødvendige sikkerhedsudstyr til journalisterne. Uddannelse af journalister og udvidelse af senderadius hos fire FM-radioer. De fire FM-radioer befinder sig i de konfliktplagede stammeområder. Udvekslingsprogram for pakistanske og afghanske journalister. Journalisterne skal sammen producere historier, der går på tværs af de to lande. Journalister i skudlinjen i Pakistan Det kan være med livet som indsats, når pakistanske journalister går på arbejde. Der er pressefrihed i Pakistan, men det er særdeles farligt at færdes i de konfliktramte områder, og en række sensitive emner underlægges selvcensur i lyset af truslen fra radikale islamister. Det forhold skal et nyt medieudviklingsprojekt i Pakistan være med til at råde bod på. Bag projektet står International Media Support (IMS) i samarbejde med pakistanske partnere. Den internationale NGO, der har sit kontor i København, fik i mio. kr. fra det danske og norske udenrigsministerium til det 3-årige projekt. samarbejdspartnere i burma inden for frihed, demokrati og menneskerettigheder Danmark samarbejder både med internationale og lokale partnere. Af centrale partnere bør nævnes: UNDP UNICEF GRET (Research and Technological Exchange Group) Solidarités International PACT Institute Action contre la Faim Population Services International Vahu Institute Democratic Voice of Burma 23

24 2. FRIHED, DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER Burundiske flygtninge vender hjem fra Tanzania. FN s Flygtningehøjkommissariat støtter flygtninges hjemvenden, og det arbejde evaluerede Danmark i Foto: FN/Mario Rizzolio øget fokus på at måle civilsamfundsindsatsen Hvordan måler man, om civilsamfundet har fået gavn af den danske indsats? Kan man måle, hvordan det går med at få burundiske flygtninge integreret i Tanzania? Det er ikke altid nemt at måle effekten af indsatserne på de bløde områder, men Danmark har i 2010 taget nye redskaber i brug. Civilsamfundet spiller en væsentlig rolle for Danmarks udviklingspolitik. Fra den danske foreningskultur kender vi betydningen og nytten af et stærkt og levende civilsamfund. Det er en vigtig ingrediens i netop de stærke demokratier, som vi ønsker at fremme. Danmarks strategi for støtten til civilsamfund i udviklingslandene er formuleret i Civilsamfundsstrategien fra Som noget nyt stillede man i strategien krav om, at det skulle være muligt at måle gennemførelsen af strategiens målsætninger på et overordnet plan. Det betyder, at det ikke er nok at få en fornemmelse af fremdriften i de enkelte programmer, men at det skal være muligt at sige noget sammenfattende om hele den danske civilsamfundsindsats. Nyt værktøj testet i 2010 For at kunne dokumentere resultaterne af indsatsen indførte Udenrigsministeriet i 2010 på testbasis et nyt afrapporteringsværktøj til alle de danske organisationer, der arbejder med fremme af civilsamfundet i udviklingslandene. Organisationerne skal fremover kort fortalt rapportere om, hvordan deres arbejde har bidraget til udviklingen af et stærkt, 24

25 2. FRIHED, DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund. Organisationerne bliver bedt om at komme med eksempler på arbejdet med civilsamfundet, og disse eksempler bruges så både til at vurdere den generelle fremdrift i arbejdet og til erfaringsudveksling mellem organisationerne. Tanzania har tilbudt statsborgerskab til de flygtninge, der måtte ønske det, mens andre har ønsket at vende tilbage. I den forbindelse bad UNHCR i 2010 Danmark om at evaluere processen med at løse den fastlåste situation for flygtningene, der i dag tæller Der er dog stadig udfordringer i forhold til at få flygtningene integreret succesfuldt i deres nye lokalsamfund i både Burundi og Tanzania. Evalueringen påpeger, at hvis disse problemer ikke løses, risikerer begge grupper at ende som en slags internt fordrevne. Den første test af værktøjet gav gode resultater. Ud af alle adspurgte organisationer svarede 99 pct., og afrapporteringen fortsætter i 2011 med bistandseffektivitet som et særligt tema. Overordnet viste afrapporteringen gode fremskridt i arbejdet med civilsamfundet. Af konkrete resultater kan nævnes: Mange danske organisationer har fokus på at styrke udsatte gruppers bevidsthed om egne rettigheder og gøre dem i stand til at udøve disse. Det er ikke altid muligt at få de lokale partnere til at tage ejerskab til indsatsen. Partnerne kan eksempelvis være underlagt svære rammevilkår eller vanskelige politiske forhold. Danske organisationer er gode til at trække på eksempelvis paraplyorganisationer, netværk og alliancer for at give indsatsen legitimitet og politisk gennemslagskraft. De danske organisationer bruger i vid udstrækning kurser og anden træning af de lokale partnere for at opbygge deres kapacitet. Integration af flygtninge fra Burundi i Tanzania Danmark yder hvert år 130 mio. kr. i såkaldt uøremærket støtte til FN s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), der arbejder på at hjælpe flygtninge og internt fordrevne overalt i verden. I Tanzania har UNHCR siden 2006 hjulpet med at finde en varig løsning for de flygtninge, der flygtede fra Burundi i forbindelse med konflikten i Se tekstboks. Ros til Burundi og Tanzania Evalueringen viser i det store og hele, at meget er lykkedes i forhold til at finde en varig løsning på problemet: Mere end flygtninge er vendt hjem til Burundi har fået bevilget statsborgerskab i Tanzania. Der er ros til Burundis regering for at hjemtage de mange flygtninge og til Tanzanias regering for at tilbyde de resterende statsborgerskab. UNHCR får ros for at have spillet rollen som en effektiv og dynamisk katalysator. de burundiske flygtninge Burundi blev i 1972 kastet ud i en blodig borgerkrig, der sendte tusinder på flugt til bl.a. Tanzania. I 2008 lancerede FN s Højkommissær et nyt initiativ for at fremskynde holdbare løsninger på langvarige flygtningesituationer. På det tidspunkt havde mere end 5,2 millioner mennesker været flygtninge i mere end fem år. Initiativet fokuserede blandt andet på de burundiske flygtninge i Tanzania, der siden 1972 havde levet i tre store bosættelser i den vestlige del af Tanzania. 25