+!,-'.)/$)*.0%'! "! 1!,234/3&5!2)!%'$!*24(/&62$*5-365(7(*5(*6'!6-(5(6! +! 8!9/-%($)!2)!%'$!:'.($(*5(*6'!*5/$%;3$65*5'2-'5(*6'!6-(5(6! 1!

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse! "!#$%&'%$($)! *(%'!"! +!,-'.)/$)*.0%'! "! 1!,234/3&5!2)!%'$!*24(/&62$*5-365(7(*5(*6'!6-(5(6! +! 8!9/-%($)!2)!%'$!:'.($(*5(*6'!*5/$%;3$65*5'2-'5(*6'!6-(5(6! 1! <!,2-=/$%&($)'-!.'%!%'$!*(53'-'%'!7(%'$! <!! <>+!A25/&(*'-($)!2)!'$*(%()='%! ""! E!I-(5(66'$*!.3&()='%*C'5($)'&*'-! "+!! H!I2$6&3*(2$! "1! J!K(55'-/53-&(*5'! "<!

3 1 Indledning Da Archimedes skulle flytte jordkloden, forlangte han kun ét punkt, som stod fast og urokkeligt. Tilsvarende kan jeg med rette gøre mig store forhåbninger, hvis jeg er så heldig at finde én ting, som er sikker og ubetvivlelig. (Descartes 1991:139) Forskere indenfor det videnskabsteoretiske felt har altid kredset om spørgsmålet om den urokkelige sandhed. I løbet af de sidste årtier er der dog blevet stillet spørgsmål til, hvorvidt det er muligt at producere objektiv og upartiel viden, hvilket hidtil har været det positivistiske forskningsideal. En af de nyeste kritiske skud på stammen spores hos den amerikanske filosof og zoolog Donna Haraway (1944-), der forsøger at placere sig imellem radikal socialkonstruktivisme og feministisk standpunktsteori og samtidig kritisere begge retninger. Denne videnskabsteori søger at råde bod på det dilemma, der består i at både kunne rumme en forståelse af videnskaben og videnssubjekternes historiske kontingens, men også kunne fremføre sige noget om virkeligheden. Haraway fremlægger i hendes tekst Situated Knowledges: The science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective et feministisk objektivitetsbegreb, der er partikulært og kropsliggjort (Haraway 1991:187f). Dette fører mig til følgende problemformulering: Hvorledes adskiller Donna Haraways teori om situeret viden sig fra den radikale socialkonstruktivisme og den feministiske standpunktsteori? Hvordan forholder disse tre teorier sig til forskerens rolle i vidensproduktionen og kvalificerer de en kritisk videnskab? 2 Fremgangsmåde Jeg har valgt at opstille de kritiske røster af det positivistiske ideal om objektiv og upartiel viden i en dikotomisk figur. På den ene side en radikal socialkonstruktivisme præsenteret ved den franske filosof og sociolog Michel Foucault ( ). Haraway betoner om denne teori at ingens perspektiver er privilegerede, fordi alle grænsedragninger mellem videnskabens inder- og yderside er magttræk. På den anden side den feministiske standpunktsteori, hvor man som i marxismen tilstår sig selv en privilegeret position,! "!

4 hvorfra ideologikritikken kan bedrives. Denne teori fremstilles ved hjælp af den amerikanske filosof Sandra Harding (1935-). Det er netop denne dikotomi som Haraway frister sig til at bryde og omdefinere med sin feministiske objektivitetsdoktrin (Haraway 1991:184ff). Før jeg dykker dybere ned i Haraways teori, vil jeg dvæle lidt ved de førnævnte retninger i hver sin side af dikotomien. Først vil jeg lave nedslag i Foucaults tekst Two Lectures fra forelæsninger i Dernæst vil jeg afkode hovedpointerne i Hardings essay Rethinking Standpoint Epistemology: What Is Strong Objectivity? der første gang blev udgivet i Sidst vil jeg gennemgå Haraways forhandlinger med begge teoriretninger og undersøge hvilke konflikter og samhørigheder, der kommer til overfladen. 3 Foucault og den socialkonstruktivistiske kritik. Som eksempel på den postmoderne relativisme inddrager jeg her Foucaults socialkonstruktivisme. Socialkonstruktivismen som videnskabsteorifelt udgøres af en lang række positioner indenfor et kontinuum af moderate og radikale positioner, der alle deler opfattelsen af, at erkendelsen determinerer virkeligheden i væsentlig grad. Foucaults socialkonstruktivisme vil jeg betegne som radikal, idet denne hævder, at der ikke findes en objektiv realitet og endvidere at den sociale virkelighed er et produkt af den historiske kontekst. Ydermere kan Foucault læses som både ontologisk og epistemologisk konstruktivist (Lykke 2008:59f). Foucault bedriver genealogiske analyser med det formål at dekonstruere sandheder og gøre dem unaturlige, snarere end at rekonstruere sandheder eller som positivismen at søge sandhedens kerne. Han repolitiserer aktuelle diskurser og praksisformer ved at afdække deres slægtshistorie og fører læseren tilbage til en tid, hvor diskurserne og praksisformerne gav sig markant anderledes til udtryk. Foucault afviser en essentiel sandhed, idet han pointerer at samfundsmæssige fænomener ikke er evige og determinerede. Han forstår derimod viden som i høj grad værende kontingent og konstrueret løbende gennem sprog, sociale praksisser og tænkning. Disse ting er alle kontekstafhængige og opstår foranlediget! +!

5 af konflikter, magtforhold og tilfældigheder i samfundet, hvorfor vores nuværende og gældende viden altid kunne have været anderledes (Foucault 1980:83ff). Ifølge Foucault er viden og magt tæt sammenvævet. Han mener, at viden altid kun vil rumme det, som den herskende diskurs anerkender og genkender som viden. Han skriver sig op imod the scientifical hierarchisation of knowledge (Foucault 1980:85), som betegner det videnskabelige hierarki af vidensformer, og som er et resultat af sociale konflikter. Han beskriver de vidensformer, der er nederst i det diskursive hierarki, som subjugated knowledges (Foucault 1980:81), hvilket kan forstås som alle de underkuede og glemte vidensformer og -praktikker som diskurserne ikke tillader kommer frem. Hans genealogi skal i denne sammenhæng netop forstås som en frigørende kamp mod den udgrænsning af underkuet viden som de videnskabelige diskurser forårsager. Denne kamp vises tydeligt i følgende citat: By comparison, then, and in contrast to the various projects which aim to inscribe knowledges in the hierarchical order of power associated with science, a genealogy should be seen as a kind of attempt to emancipate historical knowledges from that subjection, to render them, that is capable of opposition and of struggle against the coercion of a theoretical, unitary, formal and scientific discourse. (Foucault 1980:85). Jeg vil nu fortsætte sporet over i den anden ende af den opstillede dikotomi for at undersøge Hardings feministiske standpunktsteori. 4 Harding og den feministiske standpunktsteoretiske kritik Som stærke kritikere af den positivistiske videnskab står de feministiske standpunktsteorier i landskabet med Harding i front. Hun problematiserer universalistiske og endegyldige påstande i videnskaben og identificerer derimod viden som partiel. Harding spørger ind til hvorledes videnssubjektet påvirkes af dets position i forskellige sociale kategoriakser såsom køn, klasse og race og endvidere hvordan denne position spiller ind på vidensproduktionen. Hendes svar på dette er, at al viden udgår fra en bestemt position i den sociale verden, hvorfor videnssubjektet altid forsker ud fra et bestemt perspektiv og standpunkt. Hun mener, at man ikke kan tale om et neutralt videnssubjekt, da denne altid! 1!

6 vil være forankret i en bestemt kropslig, samfundsmæssig og historisk kontekst. Derved vil forskeren, ifølge Harding, se verden med et bestemt sæt briller og altid vil være smittet i sin forskning (Lykke 2008:127ff). Afvisningen af den neutrale observatør benytter Harding som fundament for standpunktsteorien og forsøger at vende til en slagkraft. Ved at erkende the inescapable social situatedness of knowledge claims (Harding 2004:136), bliver det muligt at udvikle stærkere standarder for at maksimere objektiviteten, mener Harding. Hun hævder, at de undertryktes perspektiv, som hun benævner blikket nedefra, er privilegeret i epistemologisk forstand og bringer her to nye begreber om objektivitet på banen. Det første er svag objektivitet, der finder sted når hos den traditionelle objektive forskning, der ser bort fra historiske, sociale forhold og interesser. Den svage objektivitet går ud fra idealer om upartiskhed og ender ud med en uengageret forskning i forsøget på at tilvejebringe værdifrihed. Harding mener, at det er umuligt at øve upartisk forskning og at den traditionelle objektive forskning er blind for de sociale positioner og interesser, som skiller forskere og kritikere, såsom køn, klasse og race (Harding 2004:136f). Det andet begreb stærk objektivitet er betinget af en stærk refleksivitet som i særlig grad er mulig for de undertrykte at udøve. Stærk refleksivitet kræver at videnssubjektet bliver placeret på det samme niveau som vidensobjektet, hvor man i traditionel videnskabelig praksis observerede de undertrykte fra de privilegeredes position. De undertryktes erfaringer får i standpunktsteorien en automatisk epistemologisk forrang (Harding 2004:136). Harding skriver sig ind i den klassiske patriarkatsdiskurs med manden som værende øverst i magthierarkiet og kvinden som den undertrykte anden. Fra dette standpunkt hævder hun at kvinders subjektive erfaringer er en vigtig kilde til kritisk indsigt, idet kvinders sociale lokalisering muliggør et særligt og privilegeret punkt for at afdække mandlig dominans og overherredømme. Den dominerende gruppes perspektiv er partielt, da den kun kan se oppefra, hvorimod de undertrykte ser nedefra og bagom og afspejler virkelige relationer mellem mennesker. Harding mener, at kvinderne, proletariatet og de ikke-hvide etc. har en position, der kan være afsæt for visioner og emancipation af alle, når de får en stemme (Harding 2004:135ff).! 8!

7 Herefter vil jeg lade Haraway kommentere på både den radikale socialkonstruktivisme og den feministiske standpunktsteori. Jeg vil undersøge hvilke indvendinger, hun har mod disses alternativer til den positivistiske forskningstradition og endvidere udforske hvilke mulige potentialer hun selv fremsætter for en ny teori. 5 Forhandlinger med den situerede viden Haraway står ved foden af en videnskabsteoretisk udfordring i verdensklasse. Hun godtager det socialkonstruktivistiske argument, at der ikke findes en objektiv og generaliseret sandhed. På selv samme tid ønsker hun at udtale sig om virkeligheden, og altså indtage en position, hvor det er muligt at skelne det bedre fra det dårligere. For at kunne bryde med den førnævnte dikotomi foreslår Haraway at benytte synet 1 som metaforen for viden. Synet er kropsligt funderet og udgår fra en bestemt krop, som har en bestemt fysisik og social position, der kan se noget og ikke se andet. Hun uddyber her hvordan synet er kropsliggjort: I am arguing for politics and epistemologies of location, positioning, and situating, where partiality and not universality is the condition of being heard to make rational knowledge claims. These are claims on people's lives; the view from a body, always a complex, contradictory, structuring and structured body, versus the view from above, from nowhere, from simplicity (Haraway 1991:195). På engelsk benytter Haraway ordspillet si(gh)ting 2, der kendetegner, det at se (sight), men også at man altid ser fra et sted (site), en specifik location og fra en situeret viden. Hendes skarpeste kritik af positivismen kommer til syne i hendes begreb om gudetricket, hvilket henter meget inspiration fra den feministiske standpunktsteori. Gudetricket er videnskabens fremstilling af en påstået objektiv viden opnået fra et blik, der kan overskue alt fra ingensteds, mens det i virkeligheden er infiltreret i interessespørgsmål. Hun tager klart afstand til denne metode: Only the god-trick is forbidden (Haraway 1991:195).!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! "!9/-/L/M!C-3)'-!2-%'5!7(*(2$!;0!'$)'&*6>! +!N-%*;(&!27'-!2-%'$'!*(5($)!2)!*()=5($)!! <!

8 5.1 Det relativistiske gudetrick Haraway mener at den radikale socialkonstruktivisme også udøver et slags gudetrick, da den også postulerer et blik fra intetsteds og derfor ikke kan stilles til ansvar for sine videnskabelige vurderinger. Desuden er den uattraktiv, fordi den hævder at ingen er privilegerede og dermed efterlader scenen til en ren magtlogik, hvor den mest magtfulde har ret (Haraway 1991:191). Haraway mener, ligesom Harding, at den situerede og partielle viden tilbyder en slagkraft i videnskaben. Det er for Haraway vigtigt at insistere på to ting: sårbarhed og ansvarlighed. Viden er først sårbar, når den er kropsliggjort og har et tydelig afsæt. Samtidig gør kropsliggørelsen af denne viden, at det er muligt at stå til regnskab for sine vurderinger, ved at vedkende sig sit bliks situerethed. For Haraway handler feministisk objektivitet om at smide uskylden fra sig: The moral is simple: only partial perspective promises objective vision ( ) All Western cultural narratives about objectivity are allegories of the ideologies of the relations of what we call mind and body, of distance and responsibility, embedded in the science question in feminism. Feminist objectivity is about limited location and situated knowledge, not about transcendence and splitting of subject and object. (Haraway 1991:190). 5.2 Totalisering og ensidighed Feminismen har syslet med et de, som værende de maskulinistiske videnskabsmænd, og et vi, som værende de kropsliggjorte andre, der nægtes ikke at have en krop og et endeligt ståsted. Haraway aner en alvorlig fare i Hardings projekt, der på romantisk vis privilegerer de undertryktes stemmer. Haraway hævder endvidere, at de undertrykte positioner er ligeså lidt uskyldige som de dominerende positioner. Ifølge Haraway totaliserer og monopoliserer Harding de undertryktes position, som den eneste kilde til stærk objektivitet. Hun siger om denne totalisering: Relativism is the perfect mirror twin of totalization in the ideologies of objectivity; both deny the stakes in location, embodiment, and partial perspective; both make it impossible to see well. Relativism and totalization are both 'god-tricks' promising vision from everywhere and nowhere

9 and fully, common myths in rhetorics surrounding Science (Haraway 1991:191). Samtidig mener Haraway dog at stemmerne fra de undertryktes position har den fordel, at de kan erkende videnskabens partialitet og altså, i højere grad end den traditionelle videnskab, modstå fristelsen for at lave gudetricket. Haraway fremhæver dog stadig de undertryktes stemmer som attraktive, fordi de lader til at kunne lave adækvate og vedholdende fortællinger med et stort verdensforandrende potentiale. Hun foreslår en ikkeglobal ikke-transcendent objektivitetsdoktrin, hvor viden ikke søger at sløre sin egen tilblivelse. (Haraway 1991:183ff, 191) 6 Videnssubjektet i forskning Jeg vil nu diskutere, hvilke samhørigheder og konflikter der kommer frem, når begrebet om situeret viden stilles op mod Foucault og Harding. Diskussionen er indordnet således, at den berører, hvad jeg betegner som videnskabens tre faser: udgangspunkt, proces og produkt. Udgangspunkt omhandler forskerens formål, udvælgelse af genstandsfelt og interesser. Proces angår hvordan viden produceres og hvorledes forskeren positionerer sig i forhold til denne produktion. Endeligt kredser Produkt om hvordan forskeren forholder sig til den frembragte viden, hvad angår temaer som ansvar, sandhed og virkelighed. 6.1 Udgangspunkt For at starte med Haraways ligheder med socialkonstruktivismen er det først vigtigt at forstå det normative element i begge teorier. For både Foucault og Haraway er det er klart formål med deres videnspraksis at medvirke til et opgør med det videnskabelige hierarki af vidensformer. Det er altså med emancipation for øje, at de begge ønsker at tilføre nye fortællinger til videnskaben, og dermed nedbryde den herskende diskurs indenfor videnskaben. Foucault vedkender sig desuden idéen om videnssubjektets perspektiv og holder da også fast på, at man som forsker altid gør et aktivt valg i udvælgelsen af! E!

10 genstandsfeltet for selve forskningen. Haraway er på altså enig med den radikale socialkonstruktivisme, når det gælder udgangspunktet for en bestemt forskningspraksis. Harding fremstår enig med Foucault og hans normatives idé, idet hun gerne vil nedbryde hvad Foucault kalder den herskende diskurs indenfor videnskaben. Hun vil dog betegne denne diskurs mere specifikt som de maskulinistiske videnskabsmænd, der dominerer forskningen og ikke tillader de feministiske stemmer at komme til orde. Samlet set er Haraway, Foucault og Harding korresponderende i deres stillingtagen til forskerens rolle i udgangspunkt -fasen. 6.2 Proces Jeg har med følgende figurer skitseret hvorledes forholdet mellem videnssubjekt (S), vidensobjekt (O) og genstandsfelt (cirklen) optræder for henholdsvis positivismen, den radikale socialkonstruktivisme, den feministiske standpunktsteori og situerede vidensdoktrin. Den første figur viser det positivistiske ideal: videnssubjektet er placeret udenfor genstandsfeltet og observerer vidensobjektet med en påstået neutralitet, hvorfor det såkaldte gudetrick finder sted. S O! H!

11 Den anden figur forestiller forskerens rolle for den radikale socialkonstruktivisme. Her er videnssubjektet (S1) til at starte med placeret i genstandsfeltet sammen vidensobjektet, idet Foucault mener at videnskab altid allerede er historisk og kulturelt betinget af sociale forhold. Ifølge Haraway flytter videnssubjektet (S2) sig dog udenfor genstandsfeltet, idet den ikke reflekterer over sin partialitet. Også her finder gudetricket finder sted. S2 S1 O! J!

12 Den tredje figur forestiller forskerens rolle for den feministiske standpunktsteori, vel at mærke for de undertryktes position. Her er videnssubjektet er placeret i genstandsfeltet og er derved i samme niveau som vidensobjektet, hvorfor det er muligt for forskeren at udøve stærk refleksivitet. Hvis Harding skulle fremvise forskerens rolle i den traditionelle videnskab, ville figuren se ud som ovenfor og som nævnt tidligere kun have en svag objektivitet. S O! "O!

13 Den fjerde og sidste figur viser forskerens rolle for den situerede og partielle objektivitetsdoktrin. Jeg har forsøgt at symbolisere den partielle og situerede viden hos Haraway med flere pile fra videnssubjektet til vidensobjektet, for at adskille den fra den standpunktsfeminisitiske figur. Ligesom figuren hos Harding, er videnssubjektet nemlig placeret i genstandsfeltet sammen med vidensobjektet. Hos Harding er det dog kun fra de undertryktes position, at det er muligt at nå den stærke objektivitet. En fremstilling af Haraways objektivitetsdoktrin ud fra Hardings terminologi med begreber som svag og stærk objektivitet kunne være at videnskaben først bliver stærkt objektivitet, når den erkender sin partialitet og situerethed. Omvendt er videnskaben svagt objektiv, hvis den frakender sin partialitet og situerethed og i stedet forsøger at fremstå neutral uanset om perspektivet er fra de undertryktes eller de dominerendes position. S O 6.3 Produkt Når forskeren når til afslutningen af sin vidensproduktion er der vidt forskellige muligheder for hvorledes det indskrives i videnskaben. Hvor både Haraway og Harding indskriver deres videnskab i en form for objektiv sandhed, opnået gennem forskellige krav, holder Foucault på at der ikke findes en objektiv sandhed, heller ikke forudsat at bestemte krav er opfyldt. På et ontologisk plan peger både Haraway og Harding på en sand virkelighed, som de begge mener man må holde fast i, for at kunne udtale sig om! ""!

14 magtforhold og sociale konflikter. Foucault er ontologisk konstruktivist, idet han mener at selve virkeligheden er konstrueret og ikke blot at vores videnskabelige og dagligdagsviden er en konstruktion. Som gennemgået tidligere, findes der normative afskygninger i alle tre teorier og som afrunding af nærværende opgave, finder jeg det relevant, at afsøge hvilke potentialer for en samfundsforandrende kritik ligger i hver af teorierne. Jeg vil nedenfor udforske og vurdere hvilke muligheder for kritik, som teorierne lægger op til. 7 Kritikkens mulighedsbetingelser Foucaults radikale socialkonstruktivisme har igennem tiden været mål for meget kritisk mudderkastning. Dommen har primært været, at det er umuligt at ændre på samfundet, hvis man ikke ved hvordan samfundet er, hvilket kan være svært uden en generaliseret viden om samfundet. Sagt på en anden måde har kritikerne ment, at det er nødvendigt med en immanent samfundsdiagnose, for at kunne drage en kritik og derigennem transcendere samfundet til det bedre. Et forsvar mod denne kritik kan være, at den anti-essentialisme, som den radikale socialkonstruktivisme fører med sig, påberåber et forandringsperspektiv for menneskelig handlen. Idet Foucault hævder at nuværende diskurser, hierarkier og samfundsstrukturer er frembragt af mennesker og deres konfliktuelle brydninger, er disse ikke essentielle og kan derfor ændres igen. Der er ikke noget naturligt eller liniært over de nuværende diskurser og praktikker i samfundet, hvorfor en dekonstruktion af disses naturlighed åbner op for nye diskurser og praktikker. Harding vil her overfor Foucault komme med indsigelser, da hun immervæk ser en problematik om at nægte den sande virkelighed sin gyldighed, som han gør det. Hun fremfører at den ontologiske relativisme hænger uløseligt sammen med en moralsk relativisme, hvor intet er bedre end andet. For Harding er det netop en central pointe: at noget er bedre end andet. Indenfor en feministisk videnskabsproduktion, mener Harding, at kvinder har et bedre og mere autentisk blik end de videnskabsmænd, der traditionelt har domineret forskningen. Disse kvinders position gør dem endvidere i stand til at udarbejde en autentisk kritik, der kan medvirke til en frigørelse for alle kvinder.! "+!

15 Haraway skyder dog denne standpunktsteoretiske grundtanke ned, da hun forsikrer at den feministiske position heller ikke er specielt privilegeret i forhold til alle andre positioner. Hun benægter fremdeles Hardings idé om at man kan udvikle noget, der er universelt godt for kvinder, idet hun øjner en skjult essentialisme. Haraway mener, at kvinder som gruppe er en størrelse, der også internt er lokaliseret og situeret. Haraway mener dog stadig, at den feministiske kamp ikke kun skal dekonstruere den herskende diskurs i historien: it is not enough to show radical historical contingency and modes of construction for everything (Haraway 1991:187). Hun vil gerne forpligte sig på at fortælle historier, som er virkelige, dog med den metodiske konsekvens at forskeren fremviser de måder, hvorpå man er kommet frem til den viden. Hun mener at alternativet til relativisme er partielle, lokaliserbare, kritiske kundskaber, som opretholder muligheden for netværk af forbindelser. Det kritiske potentiale i Haraways objektivitetsdoktrin består i at hun sammenfører det menneskelige handlingsperspektiv fra Foucault med Hardings fokus på den sande virkelighed. Hendes krav er, at forskeren i stedet for at forsøge at skjule sit perspektiv, skal bruge det aktivt og dermed stille sig til ansvar for den viden, der er blevet frembragt. Hun fremhæver at vi mennesker er mobile i vores lokaliseringer og derfor kan ændre positioner. Hvor gudeblikket kun har en position, har vi mennesker sammen tusindvis af perspektiver og positioner. 8 Konklusion Donna Haraways teori om situeret viden løsriver sig fra den radikale socialkonstruktivisme og den feministiske standpunktsteori på flere områder. Haraway anklager Foucault for at lave det såkaldte gudetrick ved at påstå et altoverskuende, neutralt blik. Endvidere beskylder Haraway den feministiske standpunktsteori for at være ensidig i sin udvælgelse af de undertrykte og monopolisere deres perspektiv til at være de eneste videnssubjekter, der kan udføre en stærk refleksivitet. Haraway mener ikke at nogle positioner er mere gyldige eller uskyldige end andre, men hævder tværtimod, at den sande virkelighed først kommer til syne gennem en mangfoldighed af forbindelser af partiel og situeret viden.! "1!

16 I vidensproduktionens første fase, udvælgelsen, viser alle teorier et normativt element. Foucault ønsker et opgør med den herskende diskurs af vidensformer og praktikker; Harding ønsker emancipation til de undertrykte, såsom kvinderne, og Haraway ønsker at bringe flere perspektiver, stemmer og lokaliseringer frem i videnskaben. Den procesuelle fase viste at Foucault skriver sit vidensobjekt væk fra genstandsfeltet, hvorimod Harding indskriver de undertrykte positioner som videnssubjekter midt i genstandsfeltet. Haraway forpligter ligeledes videnssubjektet midt i genstandsfeltet, men uden at monopolisere denne plads til de undertryktes perspektiver og med et krav om at aktivt benytte dets situerethed. Ved slutfasen angående vidensproduktet stiller Foucault sig i den lejr, hvor viden aldrig kan blive en sand eller objektiv virkelighed. Harding og Haraway står sammen om at vidensproduktet kan fortælle om en sand virkelighed. For nu at starte med hvorvidt den radikale socialkonstruktivisme skaber grundlag for kritik, vil en konklusion være, at den til trods for en uundgåelig moralsk relativisme åbner op for et forandringsperspektiv. Dette vurderer jeg, fordi dekonstruktionen af normers naturlighed viser, at vores aktuelle vidensformer og praktikker er menneskeskabte og derved mulige at omgør igennem menneskelig handlen. Det kan endvidere konkluderes, at Harding ser de undertryktes perspektiv som et strålende udgangspunkt for udarbejdelse af en autentisk kritik, der i sidste ende kan virke frigørende. Det er her klart, at Harding ser et brilliant grundlag for kritik i sin teori. Dog anser jeg Haraways anti-essentielle kritik standpunktsteorien for så slagkraftig, at Hardings argumentation falder i baggrunden og taber ansigt. Haraway mener yderligere, at det positivistiske ideal om værdineutralitet bliver bedst udfordret af den situerede viden og et komplekst netværk af perspektiver. Afsluttende er min vurdering, at Haraway overkommer den tidligere polariserede allegori ved hendes metafor over synet og bidrager med et nyt og spændende begrebsapparat til at forstå objektivitet.! "8!

17 9 Litteraturliste Foucault, Michel (1980): Two lectures i Power/Knowledge. New York: Pantheon Books Haraway, Donna (1991): Situated knowledges: The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspectiv, i Simians, Cyborgs and Women. The Reinvention of Nature. London: Routledge Harding, Sandra (2004): Rethinking Standpoint Epistemology: Whats Strong Objectivity?, i Sandra Harding (ed.): The Feminist Standpoint Theory Reader: Intellectual and Political Controversies. London: Routledge Lykke, Nina (2008): Kønsforskning en guide til feministisk teori, metodologi og skrift. København: Samfundslitteratur Descartes, Rene (1991): Descartes. København: Munksgaard! "<!