Sociologiens Videnskabsteori Eksamensnumre: 323, 371 Eksamensopgave december 2012

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering (323, 371)... 2 Læsevejledning (371)... 2 Max Webers værdifrihedsideal (323)... 3 Nødvendigheden af værdifrihed (323)... 3 Værdifrihed gennem indlevelse (323)... 4 Hardings kritik af værdifrihedsidealet (371)... 4 Sandra Hardings teori om stærk objektivitet (371)... 5 Stærk refleksivitet (371)... 6 Marginaliserede positioners privilegerede perspektiv (371)... 6 Demokratifremmende og frigørende værdier (371)... 7 Kritik af stærk objektivitet fra et weberiansk perspektiv (371)... 8 Kritik af stærk objektivitet ud fra Haraways objektivitetsforståelse (323, 371)... 9 Donna Haraway: Partikulært syn og partielle perspektiver (323)... 9 Enigheder: Partikularitet og forvrængning af viden (323)... 9 Epistemologisk uenighed: Marginaliserede gruppers position (323) Udøver Harding et God trick? (323) Politisk uenighed: Bestemte værdiers objektivitetsfordrende karakter (371) Vurdering af stærk objektivitets anvendelighed (323, 371) Teoriens styrker (323) Diskussion af kritik: Forskelle i epistemologisk brug af refleksivitet (371) Diskussion af kritik: Privilegerede perspektivers politiske forankring (323) Teoriens svagheder (323) Endelig vurdering af teoriens anvendelighed (371) Konklusion (323, 371) Litteraturliste Side 1 af 18

2 Indledning og problemformulering Forskellen mellem naturvidenskaben og samfundsvidenskaben er grundlæggende, at den samfundsvidenskabelige forsker er en del af det, der undersøges den sociale verden. For sociologien er det derfor til alle tider centralt at forholde sig til relationen mellem forsker og felt. Det bliver således et afgørende stridspunkt, hvordan viden om det sociale kan pro- duceres i rummet mellem normativitet og objektivitet. Vores hensigt med denne opgave er at undersøge forudsætningerne for en objektiv samfundsvidenskab. Omdrejningspunktet er Sandra Hardings begreb om stærk objektivi- tet. Harding formulerer dette begreb med et specifikt feministisk fokus, men idet det bry- der med gængse måder at tænke objektivitet på, finder vi det relevant at vurdere, hvorvidt det kan bidrage med en nytænkning af generel samfundsvidenskabelig objektivitet. Dette gøres ud fra følgende problemformulering: Hvordan formulerer Sandra Harding sit begreb om stærk objektivitet ud fra en kritik af Max Webers værdifrihedsideal? Hvordan kan dets styrker og svagheder anskueliggøres ud fra så- vel værdifrihedsidealet som Donna Haraways alternative objektivitetsforståelse, og kan Har- dings objektivitetsbegreb på denne baggrund vurderes som et anvendeligt bidrag til nytænk- ning af samfundsvidenskabelig objektivitet? Læsevejledning Idet Sandra Harding blandt andet formulerer sit objektivitetsbegreb ud fra en kritik af Max Webers værdifrihedsideal, redegør vi indledningsvis kort for idealets relevante aspekter samt Hardings kritik af dette. Dernæst kortlægger vi teorien om stærk objektivitet ved at belyse sammenhængen mellem stærk objektivitet, stærk refleksivitet, privilegerede positi- oner og demokratifremmende og frigørende værdier. Vi søger i den resterende del af opgaven at anskueliggøre styrker og svagheder ved Hardings teori om stærk objektivitet med henblik på til slut at kunne vurdere dens anven- delighed. Dette gøres i første omgang ved at fremføre en weberiansk kritik af teorien base- ret på vores indledende redegørelse. For at opnå et større vurderingsgrundlag introducerer Side 2 af 18

3 vi Donna Haraways objektivitetsforståelse, og analyserer enigheder og uenigheder mellem hende og Harding. Vi diskuterer herefter Weber og Haraways fremførte kritikker og anskueliggør heri- gennem styrker og svagheder ved teorien om stærk objektivitet. Til slut vurderer vi anven- deligheden af Hardings bidrag til en nytænkning af samfundsvidenskabelig objektivitet. Max Webers værdifrihedsideal Vi vil indledningsvis redegøre for Max Webers værdifrihedsideal, samt hans syn på udøvel- se af værdifri videnskab i praksis. Det gør vi, idet Sandra Harding blandt andet formulerer sin teori om objektivitet på baggrund af en kritik heraf, og fordi vi senere vil anvende vær- difrihedsidealet til at anskueliggøre styrker og svagheder hos Harding. Nødvendigheden af værdifrihed Et afgørende vilkår for Webers epistemologi er den logiske kløft mellem den videnskabeli- ge sfære og værdisfæren, eller mellem er og bør. Man kan ifølge Weber ikke videnska- beligt forsvare praktiske vurderinger, idet de forskellige værdisfærer i verden står uløseligt i modsætning hinanden (Weber 2003c: 202). Den videnskabelige sfære og værdisfæren er heterogene størrelser, og kløften mellem er og bør skal opretholdes for såvel videnska- bens som værdiernes skyld. De empiriske videnskaber bør altså holdes værdifri (Bruun 2007: 99f, Weber 2003c: ). Weber anerkender imidlertid det forhold, at samfundsvidenskabens genstandsfelt afgrænses af teoretiske værdirelationer, altså den specifikke interesse, der styrer, hvad der er værd at vide (Weber 2003b: 151f, 2003c: 198). Praktiske vurderinger bør imidlertid holdes uden for videnskaben en adskillelse af disse vurderinger fra de teoretiske værdire- lationer er således en forudsætning for Webers krav om samfundsvidenskabens værdifri- hed. (Weber 2003b: 140f). I det følgende vil vi redegøre for Webers epistemologiske opfattelse af, hvordan værdifrihed skal opnås ved hjælp af forskerens indlevelsesevne, idet netop denne evne er relevant for vores senere vurdering af teorien om stærk objektivitet ud fra en weberiansk optik. Side 3 af 18

4 Værdifrihed gennem indlevelse I Webers øjne munder efterlevelsen af værdifrihedsidealet ud i to forpligtelser for den vi- denskabelige undersøgelse. For det første skal den være transparent 1, og for det andet skal den udøve separation mellem videnskab og værdier. Vi identificerer to væsentlige værktø- jer til opnåelse af separation idealtyper 2 og indlevelse, og vi vil som nævnt fokusere på indlevelsesaspektet. Separation betyder, at forskeren skal holde den videnskabelige sfære og værdisfæren adskilt, idet de er heterogene (Weber i Bruun 2007: 100). Hans Henrik Bruun fremhæver Webers udtryk for nødvendigheden af at arbejde hårdt på at opnå evnen til at separere værdivurdering og den videnskabelige undersøgelse (Bruun 2007: 104). Centralt for opnåelsen af denne evne er den psykologiske indlevelse, hvormed forskeren må forstå sociale sammenhænge. Gennem indlevelse bliver forskeren i stand til at anvende sin egen måde at opfatte verden på, men også at sætte sig ind i andres eventuelt modstrid- ende opfattelser af verden (Weber 2003b: 171f). Ovenstående er således Webers bud på, hvordan man kan udøve værdifri videnskab. Den logiske kløft mellem er og bør påkræver værdifrihed, som opnås ved at adskille te- oretiske værdirelationer fra praktisk vurdering. Epistemologisk sker denne adskillelse blandt andet gennem psykologisk indlevelse. Weber er tilbageholdende med at anvende begrebet objektivitet, men sammen- hængen mellem værdifrihedsidealet og den traditionelle opfattelse af samfundsvidenska- belig objektivitet er ikke desto mindre et centralt kritikpunkt i Sandra Hardings forsøg på at nytænke objektiviteten. Vi vil derfor nu vende os mod Hardings kritik af Webers værdi- frihedsideal. Hardings kritik af værdifrihedsidealet I Hardings optik bliver idealet om værdifrihed en vildledende illusion, fordi det forudsæt- 1 Transparens: At læseren såvel som forskeren til enhver tid bør være klar over, på hvilken baggrund virke- ligheden opfattes, og fra hvilket udgangspunkt en bestemt værdivurdering kommer. Altså gennemsigtighed omkring de teoretiske værdirelationer, der gør sig gældende for afgrænsningen af undersøgelsens problem- stilling (Bruun 2007: 100). 2 Samfundsvidenskaben bør konstruere idealtyper for at skelne mellem teoretisk værdirelation og praktisk vurdering (Bruun 2007: 213). Idealtyper er at forstå som en kombination af en række enkeltfænomener til et teoretisk tankebillede, som er modsigelsesfrit og ikke findes i den empiriske virkelighed. Ifølge Weber er ide- altypen en nødvendighed, hvis videnskaben skal bevæge sig fra blot at konstatere sammenhænge til at karak- terisere deres betydning (Weber 2003a: 106ff). Side 4 af 18

5 ter, at der findes et arkimedisk punkt 3 (Harding 1991: 57). Ifølge Harding eksisterer et sådant punkt ikke. Videnskaben vil altid være præget af sin sociale, historiske og kulturelle kontekst, og især inden for samfundsvidenskaberne er den gensidige påvirkning mellem forsker og genstandsfelt et grundlæggende vilkår (Harding 1991: 145, Harding 2004: 5). Harding ser derfor værdifrihedsidealet som en hæmsko for opnåelsen af videnska- belig objektivitet (Harding 2004: 8f). Idealet er dels for bredt til effektivt at kunne optimere objektiviteten, idet det umulige ønske om at eliminere alle værdier gør videnskaben blind for de interesser og værdier, den uundgåeligt reproducerer. Idealet er dog samtidig for smalt: Forståelsen af størst mulig objektivitet som værende lig størst mulig værdifrihed medfører ifølge Harding, at videnskaben lader sig styre af snævre metodologiske regler frem for at tage aktivt ansvar for sit eget virke (Harding 2004: 9, Harding 1991: 144). For at opnå en optimal samfundsvidenskabelig objektivitet er det derfor nødvendigt at gøre op med dennes traditionelle tilknytning til værdifrihedsidealet. Videnskaben kan aldrig kan undsige sig at reproducere sin egen sociale partikularitet, og forskeren må der- for opgive forsøget på at udelukke alle værdier og i stedet tage aktivt udgangspunkt i be- stemte værdier, der fordrer frembringelsen af objektiv viden. Denne anderledes fremgangsmåde muliggør ifølge Harding opnåelsen af en ny, sam- fundsvidenskabelig stærk objektivitet. Vi vil i det følgende redegøre for denne objektivitets- opfattelse ved at anskueliggøre sammenhængen mellem stærk objektivitet, stærk refleksi- vitet, privilegerede positioner og demokratifremmende og frigørende værdier. Sandra Hardings teori om stærk objektivitet Essensen af stærk objektivitet er i korte træk at se sig selv, som andre ser en (Harding 1995: 204f). Forskeren skal gennem kritisk undersøgelse af sin sociale position blotlægge egne værdier og interesser en manøvre, som ikke lader sig gøre så længe værdifrihed op- fattes som et krav for samfundsvidenskabelig objektivitet (Harding 1991: 149). Frem for at optimere objektiviteten medfører værdifrihedsidealet ifølge Harding en skjult subjektivitet, fordi forestillingen om, at forskeren kan frigøre sig fra sin kulturelle og sociale partikulari- tet, tilslører den uundgåelige reproduktion af bestemte overbevisninger (Harding 1991: 3 Et punkt, hvorfra hele den sociale verden kan ses i rette proportion, og hvorfra forskeren dermed kan pro- ducere uforvrænget viden (Harding 1991: 57). Side 5 af 18

6 142, 151). Først når forskeren anerkender sin ufravigelige partikularitet, bringes den skjul- te subjektivitet frem i lyset, og derved muliggøres opnåelsen af en stærkere objektivitet (Harding 2004: 1). Stærk refleksivitet At bruge sin sociale placering som en metode til at maksimere videnskabelig objektivitet forudsætter, hvad Harding kalder stærk refleksivitet (Harding 1995: 205). Den stærke re- fleksivitet udøves gennem en proces, hvor forskeren først afdækker sin egen sociale positi- on og derefter gentænker brugen af denne som en videnskabelig ressource til at optimere objektiviteten (ibid.: 206). Stærk refleksivitet er altså en betegnelse for forskerens evne til at undersøge genstandsfeltets sociale og kulturelle partikularitet med sin egen partikulari- tet som bevidst værktøj (Harding 1991: 163). Objektivitet, refleksivitet og videnskabelig praksis er således tæt sammenknyttet hos Harding, hvilket understreger hendes tilhørsforhold til standpunktsteorien, der netop agiterer for anvendelsen af socialt situeret viden som systematisk værktøj til at optimere videnskabelig objektivitet (Harding 2004: 3, 8). Marginaliserede positioners privilegerede perspektiv Ifølge Harding medfører social stratifikation i samfundet, at visse grupper i højere grad end andre dominerer vidensproduktionen. Hermed opstår der en skjult forvrængning af viden, idet dominerende grupper ubevidst reproducerer deres egen partikularitet. Det er ifølge Harding afgørende for opnåelsen af samfundsvidenskabelig objektivitet, at videnskaben ved hjælp af stærk refleksivitet forholder sig til denne forvrængning og aktivt søger at ud- vikle teoretiske perspektiver fra positioner i opposition til de dominerende grupper (Har- ding 1991: 163). Udgangspunktet i oppositionelle positioner skaber ikke af sig selv stærk objektivitet, men ikke desto mindre er det ifølge Harding en uomgængelig forudsætning, idet de dominerende grupper først bliver i stand til at udøve stærk refleksivitet og anvende deres sociale position som en ressource, når denne positions partikularitet synliggøres fra positioner, der er marginaliseret i forhold til den herskende orden (Harding 1995: 204, Harding 2004: 2). Med andre ord: For at kunne se os selv, som andre ser os, må vi nødven- digvis først vide, hvordan andre ser os. De marginaliseredes position får altså ifølge Har- ding epistemologisk forrang, fordi den rummer et privilegeret perspektiv på den sociale Side 6 af 18

7 virkelighed, idet det netop herfra er muligt at gennemskue ovennævnte forvrængning af viden (Harding 2004: 7). Det er i denne forbindelse værd at nævne, at vi ikke beskæftiger os med Hardings specifikke fokus på kvinders særegne vidensbidrag 4 i denne undersøgelse, da den relevante problemstilling for os er, hvorvidt det i det hele taget er muligt at give epistemologisk for- rang til marginaliserede grupper som overordnet kategori (Harding 1991: 119f). Demokratifremmende og frigørende værdier Eftersom marginaliserede gruppers privilegerede perspektiv er en central forudsætning for opnåelsen af stærk objektivitet, vil vi nu belyse, hvilket grundlag Harding giver det epi- stemologisk forrang ud fra. Hun begrunder sin opfattelse af de marginaliseredes position som et privilegeret perspektiv gennem en forståelse af demokratifremmende og frigørende værdiers gavn- lighed for opnåelsen af stærk objektivitet. Ovennævnte værdier fordrer den oppositionelle teori, der er nødvendig for at muliggøre objektiv vidensproduktion i et stratificeret sam- fund, idet de giver de marginaliserede gruppers fremstillinger tyngde nok til at fungere som modvægt til de dominerende perspektiver (Harding 2004: 9, Harding 1991: 148). Hermed bliver det muligt at gennemskue dominerende gruppers partikularitet, hvilket som tidligere nævnt muliggør den stærke refleksivitet hos disse dominerende grupper, der er forudsætningen for at kunne opnå stærk objektivitet i samfundsvidenskaben. Dermed bunder Hardings objektivitetsopfattelse ikke kun i en epistemologisk pro- blematisering af værdifrihedsidealets anvendelighed, men også i en politisk stillingtagen til den samfundsmæssige virkelighed en stillingtagen der knytter an til kritisk teori 5. Idet objektivitetens optimering i praksis er så tæt forbundet med demokratifremmende og fri- gørende værdier, skal samfundsvidenskaben være socialt engageret såvel af politiske årsa- ger som for sin egen epistemologiske skyld (Harding 2004: 8). Hermed bidrager Hardings nytænkning med en anderledes objektivitetsforståelse, der bryder med adskillelsen af vi- denskabens sfære og værdisfæren og i stedet giver epistemologisk forrang til bestemte 4 I denne forbindelse udpeger Harding kvinderne som en marginaliseret gruppe med et særligt privilegeret perspektiv. I kraft af deres specielle position i samfundet besidder de en unik evne til at generere mindre for- vrænget viden (Harding 1991: 119f). 5 Grundlaget for at anskue Harding som kritisk teoretiker hentes i hendes opfattelse af objektivitetens funde- ring i demokratifremmende og frigørende værdier, som vi senere vil redegøre for (Harding 2004: 8ff). Side 7 af 18

8 grupper. Kritik af stærk objektivitet fra et weberiansk perspektiv For at anskue Hardings bidrag til objektivitetsforståelsen i samfundsvidenskaberne i et kri- tisk lys, vil vi problematisere det ud fra et weberiansk perspektiv og derved give værdifri- hedsidealet en chance for at tage til genmæle over for Hardings kritik. Idet Harding formulerer sig i opposition til Weber, er grundlæggende betragtninger hos hende åbenlyst i uoverensstemmelse med hans værdifrihedsideal. Vi vil her identifice- re to centrale uoverensstemmelser: Forskerens brug af sin position som ressource til at opnå objektivitet og tilskrivelsen af videnskabelig gavnlighed til bestemte værdier. For det første argumenterer Harding for, at forskeren bør bruge sin position som ressource til at opnå objektivitet. Vi må her gå ud fra, at forskerens position har en lang række værdirelationer indlejret. Derfor bliver brugen af forskerens position som ressource problematisk:. Weber anerkender værdirelationernes indflydelse på afgrænsningen af en given undersøgelses genstandsfelt. Når forskerens position bliver til en ressource i den vi- denskabelige undersøgelse medfører det dog, at adskillelsen mellem værdirelationer og praktisk vurdering eroderer Hardings teori er således ikke værdifri. 6 For det andet tilskriver Harding demokratifremmende og frigørende værdier sær- lig videnskabelig gavnlighed, og på baggrund af dette giver hun epistemologisk forrang til marginaliserede grupper. Dette er problematisk i et weberiansk perspektiv, idet vi ifølge Weber ikke kan bevise gyldigheden af bestemte værdier, da denne gyldighed påvirkes af den værdirelation, hvormed disse værdier anskues 7 (Weber 2003b: 174). At give epistemo- logisk forrang på baggrund af bestemte værdier indebærer en praktisk vurdering på basis af værdirelationer her er Harding således heller ikke værdifri. Uenigheden mellem Harding og Weber om objektivitetens forudsætninger går her 6 Anvendelsen af forskerens position som en ressource betyder ganske vist ikke nødvendigvis direkte, at værdifriheden negligeres. Imidlertid mener Harding, at videnskabelig praksis kontinuerligt konstitueres i og gennem sociale og politiske projekter, som altså er indlejrede i videnskaben. Denne kontinuerlighed betyder i vores øjne, at de teoretiske værdirelationer bringes i spil i den videnskabelige sfære, og altså bryder med værdifrihedskravet (Harding 1991: 145). 7 Vi kan opstille dem som en idealtype, og sammenligne denne med virkeligheden. Det beviser imidlertid ikke værdiernes gyldighed, idet denne gyldighed i virkeligheden er afhængig af, med hvilken værdirelation de bli- ver anskuet (Weber 2003b: 174). Side 8 af 18

9 i hårdknude. Weber ville til stadighed anklage Harding for ikke at være værdifri, og Har- ding vil til stadighed fastslå, at værdifrihed ikke er efterstræbelsesværdigt for objektiv sam- fundsvidenskab. For videre at anskueliggøre Hardings styrker og svagheder vil vi nu ind- drage Donna Haraways alternative bud på en nytænkning af objektivitet i samfundsviden- skaben. Kritik af stærk objektivitet ud fra Haraways objektivitetsforståelse Donna Haraway: Partikulært syn og partielle perspektiver Som feminist er Haraway til dels ude i samme ærinde som Harding i sit forsøg på at opstille nye rammer for feministisk objektivitet og dermed bryde med den generelle tænkning af samfundsvidenskabelig objektivitet (Haraway 1991: ). I praksis skal denne ny- tænkning af objektiviteten ske ud fra en synsmetafor. Kroppen og synet er altid situerede et bestemt sted, og syn er således altid partikulært. Derfor vil man ifølge Haraway aldrig kun- ne antage et universelt perspektiv kun et partielt. Forskerens vidensproduktion kan såle- des hverken tage udgangspunkt i alle positioner samtidig eller i én position i fuldstændig- hed. For Haraway er en anerkendelse af al videns situerede og partielle karakter en forudsæt- ning for at kunne opstille mål for objektivitet (ibid.: ). Når videnskaben som oven- nævnt betinges af partialitet snarere end universalitet, kan den anerkende såvel konstrue- rede som reelt eksisterende aspekter af virkeligheden (ibid.: ). En undersøgelse baseret på partialitet må ske gennem de net af relationer, der opstår imellem forskellige positioner (ibid.: 191, 196). Objektivitet bør dermed ifølge Haraway ikke opnås ved at bely- se et genstandsfelt fra en bestemt position, men snarere ved at flere positioner indgår i en dialog, hvor de gensidigt belyser hinanden (ibid.: ). Efter dette korte rids af Haraways objektivitetsforståelse, kan vi nu belyse enighe- der og uenigheder mellem hende og Harding, hvormed vi kan styrke vores vurdering af Hardings nytænkning af den samfundsvidenskabelige objektivitet. Enigheder: Partikularitet og forvrængning af viden Harding og Haraway er enige om to af de grundlæggende forudsætninger bag behovet for nytænkningen af samfundsvidenskabelig objektivitet. Side 9 af 18

10 For det første ser de begge de traditionelle objektivitetsforståelse som misvisen- de. Begge teoretikere understreger, at forskeren aldrig kan undslippe den partikularitet, vedkommendes position indebærer, og den erkendelse må videnskabens metoder til at op- timere objektivitet tage udgangspunkt i. Dette ses hos Harding i hendes fokus på forskerens bevidsthed om sin egen sociale position, og hos Haraway i hendes pointering af den nød- vendige anerkendelse af kroppens og dermed synets situerethed. For det andet problematiserer begge teoretikere den forvrængning i objektivite- ten, som dominerende gruppers manglende anerkendelse af førnævnte ontologiske vilkår har medført. Harding påpeger vigtigheden af at føre oppositionel teori, og Haraway under- streger på lignende vis, at videnskaben for at skabe bedre fremstillinger af verden må ud- fordre gældende paradigmer (Haraway 1991: 187). Dermed lægger begge teoretikere vægt på, at nytænkningen af objektiviteten nødvendiggør et brud med bestemte gruppers domi- nans i videnskaben, og i forlængelse heraf er de enige om, at dette brud bedst iværksættes fra de marginaliseredes position. Hvorledes denne position skal anvendes for at optimere samfundsvidenskabelig objektivitet er imidlertid genstand for en stærk uoverensstemmel- se mellem Harding og Haraway, hvilket vi uddyber i det følgende. Epistemologisk uenighed: Marginaliserede gruppers position Hardings forståelse af, hvordan man skal bruge de marginaliseredes position til at opnå stærk objektivitet, ud fra Haraways perspektiv kan problematiseres i tre trin. For det første agiterer Harding for, at videnskaben må tage udgangspunkt i de mar- ginaliseredes position for at opnå stærk objektivitet. Dette implicerer, at videnskaben i det hele taget kan udfylde én bestemt position fuldstændigt eller alle marginaliserede positio- ner samtidig, hvilket Haraway i kraft af sin forståelse af viden som partiel og situeret anser som umuligt. For det andet baserer Harding sin epistemologiske forrang til marginaliserede posi- tioner på en overbevisning om, at disse positioner har et privilegeret perspektiv på den so- ciale virkelighed, hvormed de kan gennemskue de dominerende gruppers værdier. Ifølge Haraway udelukker perspektivers partialitet eksistensen af privilegerede perspektiver. Da det ikke er muligt at belyse et genstandsfelt fyldestgørende fra ét perspektiv, skal domine- rende gruppers værdier i stedet afdækkes gennem en dialogisk proces. Side 10 af 18

11 For det tredje bør partikularitet ifølge Harding anvendes som ressource til at gen- nemskue dominerende gruppers reproduktion af værdier og dermed sikre stærk objektivi- tet. Haraway påpeger imidlertid, at den sociale verden er for uberegnelig til at kunne redu- ceres til en ressource. Ud fra denne forståelse er også den sociale og kulturelle partikulari- tet, som en given position indeholder, uberegnelig og kan derfor ikke anvendes som et på- lideligt værktøj, som Harding agiterer for (Haraway 1991: 201). Udøver Harding et God trick? Ud fra disse tre trin i Harding og Haraways uoverensstemmelser omkring brugen af de marginaliseredes position udleder vi følgende tolkning: Det bliver problematisk, at Harding giver epistemologisk forrang til marginaliserede grupper, idet hun med denne manøvre kan klandres for at udføre en form for God trick. Udtrykket God trick anvendes af Haraway som et billede på den traditionelle objektivitetsforståelses forsøg på at se alt fra intet sted (Haraway 1991: 189). Harding påstår ikke, at forskeren ud fra én position kan anskue hele den sociale vir- kelighed, men snarere at der findes sociale positioner, som i sig selv fordrer objektivitet. At Harding knytter en objektivitetsværdi til bestemte positioner, er ud fra Haraways optik umuligt. Idet en given positions perspektiv altid kun vil være partielt, er en dialogisk proces mellem mindst to positioner nødvendig for at kunne opnå objektivitet (ibid.: 191). Opsummerende er Haraway altså kritisk over Hardings brug af marginaliserede gruppers position som et privilegeret perspektiv. For det første fordi det ikke er muligt at udfylde én marginaliseret position fuldstændigt eller alle marginaliserede positioner sam- tidig. For det andet er det ikke muligt at belyse et genstandsfelt fyldestgørende fra ét per- spektiv. Derfor er det misvisende at udpege privilegerede perspektiver. For det tredje kan man ikke anvende sin positions partikularitet som en pålidelig ressource, idet verden er uberegnelig. Politisk uenighed: Bestemte værdiers objektivitetsfordrende karakter Udover uoverensstemmelserne vedrørende brugen af de marginaliseredes position, afviser Haraway det politiske grundlag for Hardings objektivitetsforståelse. Som tidligere nævnt agiterer Harding for, at socialt engagement er nødvendigt for opnåelsen af objektiv sam- fundsvidenskab, og i forlængelse heraf fremhæver hun, hvordan demokratifremmende og Side 11 af 18

12 frigørende værdier fremmer videnskabelig objektivitet. Haraway stiller sig kritisk overfor denne anskuelse hos Harding, idet hun pointerer, at sociale og videnskabelige forsøg på at bryde med dominerende opfattelser ikke nødvendigvis altid fremmer demokrati og frigø- relse, selvom disse forsøg ofte er visionære (Haraway 1991: 194). Derfor kan såkaldt de- mokratifremmende og frigørende værdier ikke anvendes som et universelt grundlag for optimeringen af objektivitet, og Harding kan således klandres for at overvurdere disse værdiers kritiske og objektivitetsfordrende potentiale. Denne skepsis over for aktiv brug af værdier er ikke ulig den weberianske kritik af Harding. Idet værdier i den sociale verden står i uløselig modsætning til hinanden, kan det ikke lade sig gøre at bevise bestemte værdiers gyldighed videnskabeligt. I en weberiansk optik kan man derfor ikke generalisere, at visse værdier har bestemte effekter. Haraway og Weber afviser altså begge demokratifremmende og frigørende værdier som udgangspunkt for optimering af objektivitet, men denne afvisning sker på baggrund af vidt forskellige ud- gangspunkter. Haraway afviser ikke selve forudsætningen for at føre videnskab på et vær- dimæssigt grundlag, sådan som Weber gør det, men anklager snarere Harding for at være for ukritisk i sin omgang med disse værdier, hvis objektivitetsfordrende potentiale i Hara- ways optik bør vurderes i hvert enkelt tilfælde. Gennem ovenstående udfordres såvel det epistemologiske som det politiske grund- lag for Hardings bud på en nytænkning af objektivitet i samfundsvidenskaben ud fra Hara- ways objektivitetsforståelse. Vi vil i det følgende diskutere styrker og svagheder i Hardings teori ud fra de kritikpunkter, der indtil nu er blevet fremført fra Webers og Haraways per- spektiver. Ud fra denne diskussion vil vi vurdere anvendeligheden af Hardings bidrag. Vurdering af stærk objektivitets anvendelighed Teoriens styrker Vi identificerer to primære styrker ved Hardings teori om stærk objektivitet, som vi her vil anskueliggøre. Harding opererer med grundpræmissen om, at forskeren besidder en social og kul- turel partikularitet, han ikke kan skilles fra. Billedligt talt kan forskeren altså ikke smide sin partikularitet af sig som en kappe, når han træder ind i den videnskabelige sfære. Snarere Side 12 af 18

13 end at efterstræbe et værdifrihedsideal skal forskerens position anvendes som ressource til at opnå objektivitet. Harding bidrager her med en anerkendelse af forskerens partikula- ritet, som synes beslægtet med et hermeneutisk blik for virkningshistorisk bevidsthed, og tilføjer desuden en progressiv forståelse af partikularitet som en ressource, der skal an- vendes aktivt. Dette blik for den omgivende virkelighed er i vores øjne en styrke ved Har- dings objektivitetsteori. Derudover forankrer Harding sin teori i opfattelsen af bestemte værdiers gavn- lighed for objektiviteten. Hun agiterer for demokratifremmende og frigørende værdiers særlige objektivitetsfordrende potentiale, fordi hun mener, at disse værdier motiverer forskningen til at tage udgangspunkt i marginaliserede grupper. Vi ser det som en styrke, at Harding ud fra denne aktive anvendelse af værdier forsøger at tage højde for, at der i sam- fund præget af stratifikation uundgåeligt sker en reproduktion af bestemte værdier og inte- resser ud fra gældende dominansrelationer også i videnskaben. Hardings begreb om stærk objektivitet er altså både epistemologisk og politisk for- ankret. Epistemologisk gennem anvendelsen af forskerens partikularitet som ressource og politisk gennem udpegelsen af bestemte værdiers objektivitetsfordrende karakter. Hermed fastholder Harding et blik for de empiriske realiteter snarere end at formulere sine tanker i en rent teoretisk kontekst. Vi ser derfor Hardings begreb om stærk objektivitet som nyttig for sociologien, idet brugen af forskerens partikularitet som en aktiv ressource styrker mu- ligheden for at undersøge den sociale verden uagtet forskerens egen relation hertil. Ovenstående epistemologiske og politiske forankring kan dog imidlertid kritiseres ud fra Webers og Haraways betragtninger. I det følgende vil vi diskutere disse kritikpunk- ter for derudfra at kunne anskueliggøre teoriens svagheder. Diskussion af kritik: Forskelle i epistemologisk brug af refleksivitet Vi indleder med kritikken af den epistemologiske forankring af teorien om stærk objektivi- tet. Denne tager hos Harding udgangspunkt i en bestemt anvendelse af refleksivitet, der ad- skiller sig fra, hvordan Weber og Haraway anvender refleksivitet. Om end nødvendigheden af refleksivitet går igen hos alle tre teoretikere 8, er de 8 Hos Weber manifesterer denne refleksivitet sig i en bevidsthed om tilstedeværelsen af det uløselige mod- sætningsforhold mellem forskellige værdier i den sociale verden, mens refleksivitet hos Haraway resulterer i bevidstheden om perspektivers partialitet. Hos Harding indebærer refleksiviteten en bevidsthed om den so- Side 13 af 18

14 uenige om, hvordan man kan og bør anvende denne. Hos Weber anvendes refleksiviteten til at adskille den videnskabelige sfære og værdisfæren, mens den hos Haraway udmønter sig i anerkendelsen af nødvendigheden af dialog mellem positioners partielle perspektiver for at opnå objektivitet. Harding bruger derimod refleksiviteten som middel til at anerkende positionens partikularitet og anvende den som en ressource, hvormed stærk objektivitet kan opnås. Dette indebærer opfattelsen af, at marginaliserede positioner i kraft af deres partikularitet besidder et privilegeret perspektiv. Herfra kan dominerende gruppers re- produktion af bestemte værdier og interesser gennemskues, og objektiviteten kan derfor optimeres. Harding er altså den af de tre, der går længst med refleksiviteten, idet den aktive an- vendelse af partikularitet som en ressource bliver afgørende for opnåelsen af stærk objek- tivitet. Dette er kritisabelt i et weberiansk perspektiv, idet positionens partikularitet inde- holder værdirelationer, og Hardings aktive anvendelse af partikulariteten medfører der- med en sammenblanding af værdier og videnskab. Ud fra Haraways teori kan Harding des- uden kritiseres for at forsøge at etablere et privilegeret perspektiv, hvorfra objektivitet kan opnås. Vi mener, at hun med denne manøvre kan anklages for at udøve en form for God trick. Diskussion af kritik: Privilegerede perspektivers politiske forankring Der kan argumenteres for, at Hardings anvendelse af de marginaliseredes position som et privilegeret perspektiv kan legitimeres ud fra hendes betragtninger om vigtigheden af at føre oppositionel teori og give undertrykte grupper epistemologisk forrang på baggrund af demokratifremmende og frigørende værdier. Hermed bevæger vi os over i kritikken af Hardings politiske forankring af sin teori. I et weberiansk perspektiv må denne forankring afvises, da man ikke kan bevise gyldigheden af de værdier, Harding legitimerer privilegering af perspektiver ud fra. Haraway stiller sig ligeledes skeptisk over for denne forankring, men med et andet udgangspunkt. At visse værdier besidder epistemologisk gavnlighed forudsætter, at disse værdier reelt set syste- matisk fordrer opnåelsen af objektivitet, hvilket Haraway afviser. Idet vi således ikke uden videre kan bevise hverken værdiers gyldighed eller deres ciale og kulturelle partikularitet, som alle positioner er behæftede med. Side 14 af 18

15 systematiske gavnlighed for objektivitet, kan privilegeringen af bestemte perspektiver ikke legitimeres på denne baggrund. Teoriens svagheder Vi må ud fra ovenstående kritik stille spørgsmålstegn ved Hardings epistemologiske og po- litiske forankring af sin teori om stærk objektivitet. Vi ser problematiske aspekter i Hardings bestræbelser på at udpege specifikt privi- legerede perspektiver, idet de faktorer, som gør en bestemt positions perspektiv privilege- ret, må være relative: Det synes umuligt at bevise ét perspektivs privilegering frem for et andet, idet anerkendelsen af denne privilegering til enhver tid er afhængig af den partiku- laritet, som forskeren netop ifølge Harding ikke kan sætte sig ud over. Derudover må vi problematisere selve muligheden for at antage et bestemt perspektiv fra en given position. Hvis vi anerkender Haraways syn på perspektivers uomgængelige partialitet, bliver det dels tvivlsomt, om det overhovedet er muligt at finde grupper, som udelukkende er margi- naliserede og ikke i visse kontekster optager andre positioner, og dels om det kan lade sig gøre at finde en position, hvorfra samtlige marginaliserede perspektiver kan repræsente- res. Den selvfølgelighed, hvormed Harding anvender privilegerede perspektiver, bliver alt- så i vores øjne en svaghed ved teorien om stærk objektivitet, idet den er afhængig af anta- gelser omkring såvel relative faktorer som den tvivlsomme mulighed for at udfylde en posi- tion fyldestgørende. Vi ser ligeledes grund til at betvivle bestemte værdiers systematiske gavnlighed for samfundsvidenskaben. Med en blind tillid til at visse værdier fordrer et privilegeret per- spektiv på dominerende positioners reproduktion, er risikoen, at disse værdier i sidste en- de selv reproduceres i en dominansrelation. Denne risiko kan ses som en svaghed hos Har- ding, idet reproduktionen af visse værdier også her kan tilsløres under dække af objektivi- tetsoptimering. På baggrund af denne diskussion af styrker og svagheder vil vi nu vurdere anvende- ligheden af Hardings teori om stærk objektivitet. Endelig vurdering af teoriens anvendelighed Ud fra ovenstående har vi grund til at frygte, at Harding går for langt i sine bestræbelser på at nytænke den samfundsvidenskabelige objektivitet. Med Haraways teori om partielle Side 15 af 18

16 perspektiver og Webers syn på ubeviseligheden af værdiers gyldighed in mente stiller vi spørgsmålstegn ved såvel den epistemologiske som den politiske argumentation for, at be- stemte positioner i sig selv kan fordre stærk objektivitet. Vi ser os nødsaget at betvivle bå- de Hardings anvendelse af forskerens partikularitet som ressource og hendes syn på visse værdier og positioners objektivitetsfordrende karakter, fordi vi gennem ovenstående dis- kussion har rettet så mange indsigelser mod disse aspekter, at deres grundlag fremstår svækket. Hardings nytænkning af objektivitet står dermed ikke tilbage som en helstøbt teo- ri, der kan udstikke nye, sikre retningslinjer for objektivitet i samfundsvidenskaben. Vi må dog erkende, at den fremførte kritik af Harding langt hen ad vejen bunder i ontologiske uenigheder. Haraway må nødvendigvis stille spørgsmålstegn ved ideen om pri- vilegerede positioner, idet hun ser perspektiver som værende partielle. Ligeledes er det weberianske værdifrihedsideal åbenlyst uforeneligt både med synet på partikularitet som ressource og med et værdibaseret grundlag for videnskabelig objektivitet. Hermed kan an- vendeligheden af Hardings bidrag til objektivitetsforståelsen i samfundsvidenskaberne be- tvivles. Alligevel synes hendes bestræbelser ikke fuldstændigt frugtesløse. For den kritiske teori og standpunktsteorien må Hardings teori ses som et reelt bud på en relevant nytænkning af objektivitetsbegrebet. Hendes fokus på nødvendigheden af demokratifremmende og frigø- rende værdier i samfundsvidenskaben medfører i vores øjne, at stærk objektivitet i højere grad end en traditionel objektivitetsopfattelse er anvendelig for disse teoriretninger. Konklusion Vores hensigt med denne undersøgelse har været at afdække forudsætningerne for en ny- tænkning af samfundsvidenskabelig objektivitet ud fra Sandra Hardings teori om stærk ob- jektivitet, som hun formulerer med blik for den uomgængelige sociale stratifikation i sam- fundet. Stærk objektivitet opnås dels ved forskerens anerkendelse af sin positions partiku- laritet og hans epistemologiske brug af denne position som aktiv ressource, og dels ved en politisk funderet fremhævelse af marginaliserede gruppers privilegerede perspektiv gen- nem brugen af demokratifremmende og frigørende værdier. Side 16 af 18

17 Styrken i Hardings objektivitetsforståelse ligger i dens blik for de empiriske realite- ter. Hun nytænker håndteringen af relationen mellem forsker og genstandsfelt i samfunds- videnskaben, idet hun betinger optimeringen af objektivitet på udnyttelsen af denne relati- on. Gennem koblinger til Donna Haraway og Max Weber fremstår Hardings objektivitetsforstå- else imidlertid i nogen grad kritisabel. Den måde, hvorpå Harding anvender refleksivitet og position i epistemologisk øjemed er i uoverensstemmelse med såvel Webers krav om vær- difri videnskab som Haraways syn på perspektivers partialitet. Derudover er Hardings poli- tiske opfattelse af visse perspektiver som privilegerede problematisk, idet denne baseres på værdier, hvis systematiske gavnlighed for objektiv videnskab er kontekstafhængig. Den overordnede vurdering af anvendeligheden af Hardings nytænkning af sam- fundsvidenskabelig objektivitet afhænger i vores øjne af det ontologiske udgangspunkt, man anskuer den fra. Trods det, at man ud fra Webers og Haraways perspektiver kan stille sig skeptisk over for teorien om stærk objektivitet, fremstår den dog som en relevant ny- tænkning af objektivitetsbegrebet til anvendelse for standpunktsteorien og den kritiske te- ori, som Harding knytter an til. Side 17 af 18

18 Litteraturliste Bruun, Hans Henrik (2007): Science, Values and Politics in Max Weber s Methodology. Bur- lington: Ashgate Publishing Ltd. Haraway, Donna (1991): Situated Knowledges: The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective, i Simians, Cyborgs and Women. The Reinvention of Nature. London: Routledge. Harding, Sandra (1991): Whose Science? Whose Knowledge? Thinking from Women s Lives. Ithaca: Cornell University Press. Harding, Sandra (1995): Starting from Marginalized Lives: A Conversation with Sandra Harding. Interview med Elizabeth Hirsh og Gary A. Olson. JAC: A Journal of Composition Theory 15: Harding, Sandra (2004): Rethinking Standpoint Epistemology: What Is Strong Objectivi- ty? i Harding, Sandra (red.): The Feminist Standpoint Theory Reader. Intellectual and Poli- tical Controversies. New York: Routledge. 9 Weber, Max (2003a): Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelses objektivi- tet, i Weber, Max (2003): Udvalgte tekster bind 1, København: Hans Reitzel: s Weber, Max (2003b): De sociologiske og økonomiske videnskabers værdifrihed, i We- ber, Max (2003): Udvalgte tekster bind 1, København: Hans Reitzel: s Weber, Max (2003c): Videnskab som levevej, i Weber, Max (2003): Udvalgte tekster bind 1, København: Hans Reitzel: s Idet sidenumre ikke fremgår af udleverede materiale, henviser vi til kapitlets sider fortløbende fra 1. Side 18 af 18