Åbne standarder, rammearkitekturen og fælles projekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åbne standarder, rammearkitekturen og fælles projekter"

Transkript

1 Åbne standarder, rammearkitekturen og fælles projekter Whitepaper til Køge Kommune 12. august 2013 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Whitepaper om fælleskommunal rammearkitektur, Køge Kommune-v1 Devoteam. Kopiering og distribution kun tilladt efter aftale med Devoteam A/S.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Metode Læsevejledning Baggrund og forudsætninger i Køge Kommune Køge Kommunes digitaliseringsstrategi Systemporteføljen og it-anskaffelser Principper for systemejerskab Værdiforståelsen i Køge Kommune Overblik over det fælles gods Baggrund og formål OIO - standardisering og arkitektur Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Den fælleskommunale handlingsplan Rammearkitektur, it-arkitektur-principper og vejledninger De konkrete monopolbrud Projektfællesskaber Konklusion tre drivere for forandring Anbefalinger Anbefalinger vedr. SAPA Anbefalinger vedr. støttesystemer og Serviceplatform Anbefaling: Plan for genbrug af data Anbefaling om principper for deltagelse i projekter Forslag til handlingsplan Perspektivering Henvisninger OIO EA arbejdet Fælles strategier og planer Den fælleskommunale rammearkitektur Øvrigt relevant materiale

3 Liste over tabeller og figurer Tabel 1: Eksempler på digitaliseringsinitiativer i Køge Kommune... 5 Figur 1: Overblik over rammearkitekturen Figur 2: Rådhus-metafor for rammearkitekturen Figur 3: Køge Kommunes fremtidige systemlandskab i rammearkitekturen Figur 4: Overblik over SAPA-løsningen # v 1 2

4 1. Indledning Køge Kommune har siden 2010 arbejdet med udmøntningen af Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi De fælleskommunale indsatsområder er indarbejdet i kommunens egen digitaliseringsstrategi, og der arbejdes på at styrke udmøntningen af de konkrete initiativer. Et af de fælleskommunale indsatsområder, der ønskes styrket, er sammenhængende it og konkurrence, der indeholder den fælleskommunale rammearkitektur. For at styrke arbejdet ønsker Køge Kommune et overblik over, hvordan det fælles gods bedst muligt kan skabe værdi for kommunen. Med fælles gods menes både den fælleskommunale rammearkitektur, de fælleskommunale og fællesoffentlige strategier, den fælles standardisering og de fælles projekter. Der er særligt fokus på at afdække de væsentligste drivere i det fælles gods, hvor Køge Kommune skal have særlig opmærksomhed. Ved drivere forstås her initiativer i det fælles gods, som 1) kan skabe stor værdi 2) er obligatoriske og kræver lokal handling, og/eller 3) er særligt risikofyldte, fx fordi de er forretningskritiske, rummer stor teknologisk eller organisatorisk kompleksitet, etc. Da analysen er foretaget for it-afdelingen, fokuseres på arkitektur- og standardiseringsmæssige aspekter af det fælles gods, og i mindre grad på den forretningsmæssige implementering. Køge Kommune ønsker konkrete anvisninger på dels, hvordan det fælles gods bedst muligt indarbejdes i kommunens anskaffelser, dels efter hvilke principper kommunen skal tilslutte sig og deltage i de fælles projekter. Opgaven omfatter ikke den egentlige it-drift, herunder netværk, servere, storage, sikkerhed, it-arbejdspladser mv Metode Devoteam har gennemgået relevant dokumentation i Køge Kommune og interviewet it-ledelsen for at kortlægge kommunens nuværende situation, forudsætninger og værdiforståelse. Devoteam har ligeledes gennemgået al relevant og offentligt tilgængelig information om det fælles gods, herunder strategier, rammearkitektur og projekter. Denne desk top research er suppleret dels af Devoteams omfattende viden fra deltagelse i # v 1 3

5 andre projekter og analyser, dels af interview med en række nøglepersoner omkring især den fælleskommunale rammearkitektur. Der er foretaget interview med: KOMBIT, der har ansvaret for rammearkitekturen og gennemfører monopoludbuddene af SAPA, ydelses- og sygedagpengesystemerne, samt Gentofte og Odense kommuner, der har særligt gode forudsætninger for at skabe værdi af det fælles gods, qua deres deltagelse i centrale projekter Læsevejledning Afsnit 2 tager udgangspunkt i Køge Kommunes aktuelle situation for at tegne et billede af kommunens forudsætninger for at få værdi af det fælles gods. Herefter sammenfatter afsnit 3 de fællesoffentlige standarder og den fælleskommunale rammearkitektur mv. med det formål at afgrænse de dele, som det er særligt væsentligt for Køge Kommune at forholde sig til. Afsnit 3 identificerer de tre største drivere for forandring, som kommunen med fordel kan tage udgangspunkt i: (1) Implementering af SAPA til afløsning af KMD Sag, (2) implementering af rammearkitekturens støttesystemer og Serviceplatformen samt (3) forberedelse til genbrug af data. På denne baggrund giver afsnit 4 konkrete anbefalinger til Køge Kommune. Anbefalingerne fokuserer på en målrettet indsats for at skabe værdi af de tre drivere. Det drejer sig bl.a. om at mappe kommunens eksisterende systemportefølje i relation til de tre drivere. Det drejer sig også om klare principper for at indgå i projekter og i samarbejder. I afsnit 5 omsættes de konkrete anbefalinger i en handlingsplan for Køge Kommune. Afsnit 6 perspektiveres analysen ved at pege på yderligere overvejelser, som analysen af det fælles gods giver anledning til. Det drejer sig om fx projektressourcer og organisering i relation til det fælles gods. Afsnit 7 indeholder en oversigt over henvisninger til relevante websider, som Køge Kommune med fordel kan følge for også fremover at holde sig opdaterede om det fælles gods: standarder, arkitektur, strategier, monopoludbud og andre projekter. # v 1 4

6 2. Baggrund og forudsætninger i Køge Kommune Dette afsnit beskriver Køge Kommunes baggrund og forudsætninger for at arbejde med de fællesoffentlige standarder, rammearkitekturen og fælles projekter. Samtidig beskrives eksisterende behov i organisationen, der kan adresseres gennem arbejde med standarder og arkitektur. Afsnittet danner et udgangspunkt for de konkrete anbefalinger, som gives i afsnit Køge Kommunes digitaliseringsstrategi Køge Kommune har siden 2010 arbejdet med digitaliseringsprojekter med udgangspunkt i en politisk vedtaget digitaliseringsstrategi, der dækker hele kommunen. Strategien udløber med udgangen af Tabel 1: Eksempler på digitaliseringsinitiativer i Køge Kommune Tværgående Fagspecifikke Udover strategiske pejlemærker indeholder strategien en række konkrete initiativer. De konkrete initiativer er dels fra den Fælleskommunale Handlingsplan , dels Køge Kommunes egne initiativer, jf. tabel 1. Oversigten er ikke udtømmende. Fælleskommunale initiativer Egne initiativer Dokumentation af løsningers anvendelse og funktionalitet Fælles principper for arkitektur og indkøb Etablering af servicekatalog (forretningsservices) Fælleskommunal konkurrenceudsættelse af monopolsystemer Bedre systemudnyttelse Data i beskæftigelsesindsatsen Fælles Medicinkort (FMK) og MedComstandarder Standardiserede geodata Forvaltning af ejendomsdata DUBU (Digitalisering af udsatte børn og unge) Strategi på skole- og dagtilbudsområdet Som det fremgår af tabel 1, berører standardisering og rammearkitekturen tværgående såvel som fagspecifikke initiativer. Særligt sundheds- og omsorgsområdet samt det tekniske område er berørt. Ved vedtagelsen af Digitaliseringsstrategien i 2010 var der ikke i fagforvaltningerne taget selvstændige initiativer, som er indar- # v 1 5

7 bejdet i digitaliseringsstrategien. I stedet gennemføres fagspecifikke initiativer parallelt med udmøntningen af digitaliseringsstrategien. Særligt på skole- og dagtilbudsområderne har der været fokus på udmøntning af det fælles gods, idet der er taget stilling til de fælles initiativer i en overordnet strategi Systemporteføljen og it-anskaffelser I det følgende gennemgås styringen af Køge Kommunes systemportefølje og systemanskaffelser. Systemporteføljen afgrænses bredt til systemer, der finder anvendelse i kommunen. Det vil sige, at også systemer, som ikke ejes af kommunen, men stilles til rådighed af andre offentlige myndigheder, inddrages Kommunens overblik over systemporteføljen Køge Kommune vedligeholder data om systemporteføljen i en række excel-ark, som opdateres manuelt. Ifølge oversigten har kommunen godt 300 aktive systemer fordelt over den samlede forvaltning. Ca. halvdelen af systemerne er enten tværgående systemer som økonomi- og lønsystemer eller basissystemer som telefonsystem og active directory (AD). Køge Kommune har i dag som hovedregel dokumenteret fx systemejer og systemansvarlig, systemleverandør og i et vist omfang også eksisterende integrationer. Hertil kommer en lang række andre parametre, der dog ikke omfatter fx dato for kontraktudløb, kontraktsum etc. Det er Devoteams vurdering, at en styrket central registrering af systemdokumentation, aftalegrundlag og grænseflader kan bidrage til et bedre overblik over systemporteføljen. Køge Kommune har formelt ikke faste principper for it-anskaffelser, og de enkelte forvaltninger har hver især beslutningskompetence til anskaffelse af nye systemer. Dog er der pligt til at orientere It-afdelingen om anskaffelser med henblik på afklaring af spørgsmål vedrørende teknisk implementering, sikkerhed, mv. På trods af fraværet af formulerede, vedtagne anskaffelsesprincipper følger kommunen de facto følgende tre overordnede anskaffelsesprincipper: # v 1 6

8 Princip om tilslutning til fælleskommunale initiativer: Det vil sige, at kommunen som udgangspunkt bakker op om og tilslutter sig fælleskommunale initiativer i regi af KL/KOMBIT. Princip om anvendelse af standardløsninger: Det vil sige, at udviklingsprojekter på egen hånd som udgangspunkt fravælges. Princip om risikominimering ved nyanskaffelser: Det vil sige, at kommunen som udgangspunkt først anskaffer nye systemer, når de har været afprøvet i andre kommuner. Nedenfor er beskrevet, hvordan principperne konkret giver sig til udtryk i systemporteføljen Anvendelse af fællesoffentlige og kommunale systemer Princippet om tilslutning til fælleskommunale initiativer fortolkes i forhold til de konkrete initiativer. Køge Kommune bakker loyalt op om initiativer, som indgår i aftaler mellem regeringen og KL. Når der er tale om initiativer af mere frivillig karakter, vurderer kommunen nøgternt fordele og ulemper ved tilslutning. Køge Kommune er eksempelvis tilsluttet monopolbruddene, FLIS og DUBU. Der skelnes således mellem systemer, hvor tilslutning opfattes som obligatorisk (fx monopolbrudene), og systemer, hvor tilslutning er mere valgfri (fx DHUV). Fagforvaltningerne har frihed til selv at vælge tilslutning på deres respektive områder, men rådfører sig i et vist omfang med den centrale it-afdeling Egne it-anskaffelser Ved formelle udbudsforretninger er der en intern arbejdsdeling mellem udbudsfunktionen, it-afdelingen og fagområderne. Udbudsressourcerne er begrænsede, og forholder sig derfor primært til overholdelse af formkrav og procedurer. Der bliver ikke anvendt standardkrav ved it-anskaffelser. Egne anskaffelser bliver typisk gennemført efter vandfaldsmetoden. Ved anskaffelser, der ligger under udbudsgrænsen, bliver udbudsfunktionen typisk ikke inddraget, og hvis der er tale om anskaffelse af fagsystemer, bliver itafdelingen i selve anskaffelsesfasen inddraget efter behov. Der bliver kun i meget begrænset omfang gennemført udviklingsprojekter. # v 1 7

9 Anvendelse af udbudsfællesskaber Køge Kommune anvender SKI-aftaler, hvor det giver mening. Særligt fremhæves lavere udbudsomkostninger og prisbesparelser som fordele ved SKI. Kommunen har fx en aftale på KMD Elev via SKI. Kommunens fælles udbudsfunktion rådgiver i begrænset omfang om anvendelse af SKI-rammeaftaler. Kommunen deltager også i Fællesudbud Sjælland (FUS), som har koordineret et fælles miniudbud af Microsoft-aftaler på SKI s rammeaftale. Kommunen har desuden deltaget i kravspecificering af et fælles Ungdomsuddannelsesvejlednings-system (UUV) Principper for systemejerskab Køge Kommune har skriftligt dokumenteret sine principper for systemejerskab. Der skelnes mellem systemejer og systemansvarlig med følgende ansvarsdeling: Systemejer er ansvarshavende for: Økonomi vedr. systemet og dets anvendelse At systemet understøtter forretningen At it-standarder og it-sikkerhedspolitik overholdes Systemændringer Indgåelse af serviceaftaler At systemet anvendes som forventet (ledelsesmæssig opfølgning) Systemejer skal udpege systemansvarlig Systemansvarlig varetager følgende opgaver: Modtager og prioriterer ændringsønsker og igangsætter udviklingstiltag efter aftale med systemejer Håndterer systemændringer Håndtering af fejl Har den løbende kontakt med systemleverandør vedr. bl.a. serviceaftaler Definerer adgangsforhold/rolleprofiler for brugere til applikationen Anmelder systemet til datatilsynet - hvis relevant Er bindeled mellem IT-afdelingen, systemejer og fagforvaltningen Koordinerer grænseflader med andre systemansvarlige/-ejere Ansvarlig for, at brugerne kan anvende systemet, herunder: # v 1 8

10 Uddannelse af brugere Sikre, at der er support til brugere Med de beskrevne principper er systemejerskabet for fagsystemer typisk decentralt, og den enkelte systemejer har en høj grad af autonomi. Formelt set er den fagspecifikke del af systemporteføljen således stærkt forankret i fagområderne. På tværs af systemporteføljen er der kun få fælles standarder, og den centrale itafdeling fører ikke tilsyn med systemejerskabet på de enkelte fagområder. Principperne for systemejerskab og for anskaffelser betyder, at ressourcer med viden om og faglighed omkring systemansvar er spredt på tværs af forvaltningerne. Herunder hører erfaring med fællesoffentlige og fælleskommunale systemer, egne anskaffelsesprocesser og anvendelse af udbudsfællesskaber Værdiforståelsen i Køge Kommune De beskrevne principper for systemejerskab og it-anskaffelser suppleres af en særlig værdiforståelse i Køge Kommune. Med værdiforståelse menes i denne sammenhæng forståelse af, hvornår initiativer i det fælles gods opfattes som værdifulde for Køge Kommune. Alle input til værdiforståelsen kommer fra It-afdelingen, idet der ikke er foretaget en egentlig undersøgelse i fagforvaltningerne Prioritering og planlægning Det er vigtigt for Køge Kommune, at håndtering af initiativer i det fælles gods prioriteres med udgangspunkt i en konkret vurdering af det nødvendige ressourceforbrug sammenholdt med det forventede, værdimæssige udbytte. Prioriteringen skal samtidig tage stilling til risici. Udover prioriteringen er det vigtigt, at initiativerne planlægges med udgangspunkt i sammenhænge og ressourcestyring, og at fælleskommunale tidsplaner følges. De konkrete elementer i værdiforståelsen er følgende: Fokus på funktionalitet og effektiv understøttelse af arbejdsgange: For at sikre effektiv opgavevaretagelse har kommunen en særlig interesse i systemernes funktionalitet og understøttelse af arbejdsgange. # v 1 9

11 Billigere drift og vedligeholdelse af software: For Køge Kommune er realisering af direkte besparelser på drift og vedligeholdelse af software en mulighed for at frigøre ressourcer til budgetmæssige omprioriteringer. Udmøntning af aftaler mellem KL og regeringen: Det er vigtigt for Køge Kommune at bakke loyalt op om aftaler mellem KL og regeringen. Minimering af risici: Når der anskaffes nye systemer eller udskiftes eksisterende systemer, er der en risiko for negativ påvirkning af brugerne. Særligt i implementeringsfasen og ved overgang til almindelig drift. For Køge Kommune er det afgørende at minimere disse forretningsmæssige risici. # v 1 10

12 3. Overblik over det fælles gods I dette afsnit udpeges de særlige elementer i det fælles gods dvs. strategier og projekter, standarder, arkitektur og grunddata som Køge Kommune skal være særligt opmærksom på Baggrund og formål Baggrunden for arbejdet med åbne standarder, rammearkitektur og fælles projekter i kommunerne er en længere proces i regi af både statslige, fællesoffentlige og fælleskommunale samarbejder. De væsentligste præmisser for arbejdet med rammearkitekturen, genbrug af data og monopolbruddene er i dag beskrevet i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi , som er aftalt mellem regeringen, Danske Regioner og KL samt Den Fælleskommunale Handlingsplan for Digitalisering , som er vedtaget i KL s bestyrelse. Den Fælleskommunale Handlingsplan er det væsentligste overordnede referencepunkt for Køge Kommune, men særligt i forhold til genbrug af data er det relevant også at følge med i de fællesoffentlige projekter. En del af udgangspunktet for både Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi samt Den Fælleskommunale Rammearkitektur er den hvidbog om åbne standarder i det offentlige, som blev udgivet i Der findes referencer til relevante dokumenter bagerst i dokumentet Formål: At identificere drivere for udvikling Formålet er at afdække drivere i det fælles gods, hvor Køge Kommune skal have særligt fokus på arkitektur og standardisering, idet det forudsættes, at fagforvaltningerne på deres respektive områder forholder sig til fagligt afgrænsede projekter. Afsnittes indledes med en beskrivelse af, hvad der i denne sammenhæng menes med drivere, og det beskrives samtidigt, hvordan det fælles gods kan inddeles hierarkisk. Disse beskrivelser følges op af en redegørelse for baggrunden for det fælles gods. Efterfølgende stilles der skarpt på først de fællesoffentlige standarder og OIO-arbejdet, herefter den fællesoffentlige og den fælleskommunale strategi, hvilket følges op af en gennemgang af rammearkitekturen og monopolbruddene. Afslutningsvis gennemgås forskellige typer af projektfællesskaber. # v 1 11

13 Det konkluderes, at Køge Kommune skal være særligt opmærksom på følgende tre drivere i det fælles gods: SAPA (Sagsoverblik/Partskontakt): Fælleskommunalt udviklingsprojekt i regi af KOMBIT og en del af monopolbruddene, som vil påvirke itunderstøttelsen i meget store dele af kommunen. Genbrug af data: Et centralt element i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvis potentiale i høj grad skal realiseres lokalt. Støttesystemer og Serviceplatform: Centrale komponenter i rammearkitekturen, hvis potentiale i høj grad skal realiseres lokalt. I afsnit 4 gives der med udgangspunkt i de tre drivere konkrete anbefalinger til Køge Kommune Kriterier for udpegning af drivere Ved drivere forstås initiativer i det fælles gods, som i væsentligt omfang opfylder et eller flere af de følgende kriterier: Initiativer i det fælles gods, som kan skabe stor værdi, fx i form af sparet tid til vedligeholdelse af data, eller bedre forretningsmæssig udnyttelse af data, er obligatoriske og kræver lokal handling, fx initiativer aftalt mellem KL og regeringen eller pålagt ved lov, er særligt risikofyldte, fx fordi de er forretningskritiske, rummer stor teknologisk eller organisatorisk kompleksitet, etc. De obligatoriske initiativer er en særlig kategori af det fælles gods, idet det fælles gods kan kategoriseres i følgende hierarki: Obligatoriske initiativer: Initiativer, som er aftalt mellem staten og KL eller pålagt ved lov. De åbne, obligatoriske standarder og monopolbruddene er eksempler på aftalte initiativer, mens udmøntning af digital post er pålagt ved lov. Anbefalede initiativer: Tilslutning til visse initiativer er anbefalet af KL, men ikke direkte pålagt kommunerne. Fx Byg og Miljø. Frivillige initiativer: Tilslutning til en række andre initiativer er helt frivillig. Fx tilslutning til udvikling af et fælles bibliotekssystem i regi af KOMBIT. # v 1 12

14 For Køge Kommune kan der være et stort gevinstpotentiale i tilslutning til de anbefalede og frivillige initiativer. Men da initiativerne pr. definition ikke er obligatoriske, og da de yderst sjældent vil udgøre en forretningsmæssig risiko på tværs af de borgerrettede funktioner, bliver de ikke identificeret som væsentlige drivere. Dette betyder ikke, at Køge Kommune ikke skal interessere sig for disse initiativer, men blot, at initiativerne ikke bør tildeles højeste prioritet i kommunens tværgående indsats. Uanset placeringen i hierarkiet vil den organisatoriske implementering og gevinstrealisering af et givet initiativ altid ligge lokalt i Køge Kommune Læsevejledning til afsnit 3 I den resterende del af afsnit 3 gennemgås hovedelementer i det fælles gods med et underafsnit til hvert af følgende emner: OIO standardisering og arkitektur, Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, Den fælleskommunale handlingsplan, Rammearkitektur og fælles it-arkitektur-principper, Monopolbruddene Projektfællesskaber. Alle underafsnittene indeholder en gennemgang af de vigtigste elementer med henvisning til de relevante kilder, og dernæst en vurdering af relevansen for Køge Kommune. Det afsluttende underafsnit konkluderer, hvilke drivere Køge Kommune især skal forholde sig til for at skabe værdi af det fælles gods. # v 1 13

15 3.2. OIO - standardisering og arkitektur OIO (oprindeligt: Offentlig Information Online) er en samlebetegnelse for det fællesoffentlige arbejde med standardisering og arkitektur Obligatoriske standarder Det er obligatorisk for alle offentlige myndigheder at overholde syv sæt af åbne standarder. 1 De åbne standarder er: 1. Standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder (OIOXML) 2. Standarder til for sag og dokument (tidl. FESD) 3. Standarder til elektroniske indkøb i det offentlige (OIOUBL) 4. Standarder for digital signatur (OCES) 5. Standarder for offentlige netsteder / hjemmesider og tilgængelighed 6. Standarder for it-sikkerhed (DS484 - kun for staten) 7. Standarder for dokumentudveksling (ODF, OOXML og PDF) Anbefalede standarder Desuden findes en række anbefalede standarder på Et eksempel er notationsformen BPMN, der anbefales som notationsform for procesdiagrammering. Anvendelse af disse standarder er ikke obligatorisk, men er typisk hensigtsmæssig OIO-arkitekturarbejdet OIO-arkitekturarbejde er sammenfattet i arkitektur-guiden. 2 Arkitektur-guiden giver blandt andet et overblik over fællesoffentlige redskaber til at beskrive strategi, forretning, information, applikation og teknologi på både konceptuelt, logisk og fysisk niveau. Det er med andre ord et arkitektur-opslagsværk for det offentlige Danmark. 1 Se 2 Se # v 1 14

16 Relevans for Køge Kommune OIO-standarderne hører til de obligatoriske elementer i det fælles gods, og Køge Kommune skal derfor overholde standarderne, hvor det er relevant. Køge Kommune skal være særligt opmærksom på at stille krav til leverandører om, at dataudveksling mellem systemer som udgangspunkt sker i OIOXML, når kommunen efterspørger konkrete integrationer mellem systemer. Standarderne for sag og dokument ligger til grund for mange af støttesystemerne i den fælleskommunale rammearkitektur, og bliver uddybet i afsnittet herom. De øvrige standarder har følgende relevans: Standarder for e-indkøb, digital signatur og dokumentudveksling vurderes at være implementeret i Køge Kommune. Standarder for offentlige netsteder er relevant ved fornyelser af disse. Fx ved etablering af en ny hjemmeside. De øvrige, anbefalede standarder vurderes især at være relevante ved egenudvikling af systemer og ved selvstændig systemdokumentation. OIO-arkitekturarbejdet er især relevant, hvis Køge Kommune ønsker en mere formaliseret beskrivelse af sin arkitektur og ønsker at styre efter en målarkitektur, og/eller hvis Køge Kommune gennemfører større it-udviklingsprojekter med deltagelse af it-arkitekter Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Den fællesoffentlige strategi 3 indeholder følgende tre overordnede spor: Spor 1: Slut med papirblanketter og brevpost Spor 2: Ny digital velfærd Spor 3: Tættere offentligt samarbejde. 3 Jf. Digitale_vej_til_fremtidens_velfærd.ashx # v 1 15

17 Relevans for Køge Kommune Strategien er aftalt mellem staten, Danske Regioner og KL, og realiseringen af den hører derfor til den obligatoriske del af det fælles gods. Spor 1 og 2: Disse spor løses i al væsentlighed gennem initiativer i Den Fælleskommunale Handlingsplan, og implementeres primært af fagforvaltningerne i Køge Kommune. Spor 3: Spor 3 indeholder bl.a. genbrug af data. Der peges særligt på etablering af autoritative grunddata, som billigt kan stilles til rådighed for kommunerne. Det drejer sig bl.a. om CPR, CVR og BBR-data. Genbrug af data er en del af Den Fælleskommunale Rammearkitektur. I forbindelse med Køge Kommunes udmøntning af rammearkitekturen er det derfor særdeles relevant at forholde sig til, hvordan og i hvilket omfang kommunens systemportefølje kan og bør anvende de såkaldte autoritative grunddata. En forudsætning herfor er realisering af en række statslige og fællesoffentlige projekter. Dette beskrives nærmere i afsnittet om rammearkitekturen. Samtidig skal Køge Kommune være opmærksom på, at det er aftalt mellem regeringen og KL, at kommunerne skal øge datakvaliteten. # v 1 16

18 3.4. Den fælleskommunale handlingsplan Den fælleskommunale handlingsplan 4 indeholder de initiativer, som skal udmønte den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, vedtaget af KL s bestyrelse. Handlingsplanen indeholder seks indsatsområder, hvoraf fire er afgrænset til enkelte fagområder. Nedenfor gives en oversigt. Digital kommunikation med borgerne: Dette indsatsområde dækker initiativer i forhold til kanalstrategi, hjemmesider, selvbetjening samt digital post og fjernprint. Fagligt afgrænsede indsatsområder: De fagligt afgrænsede indsatsområder vedrører (1) beskæftigelse, (2) børn og kultur, (3) social og sundhed samt (4) teknik og miljø. Sammenhængende it og konkurrence: Indsatsområdet dækker rammearkitektur, monopolbrud og FLIS (fælleskommunalt ledelsesinformationssystem). Udover handlingsplanens seks indsatsområder indeholder selve strategien også en delstrategi for digital ledelse Relevans for Køge Kommune Nedenfor er beskrevet, hvordan Køge Kommune skal forholde sig til de tværgående indsatsområder. De fire fagspecifikke indsatsområder har ikke tværgående relevans, men de kan godt være obligatoriske ligesom de kan indeholde et væsentligt gevinstpotentiale. Det forudsættes, at Køge Kommunes fagforvaltninger udmønter disse indsatsområder, og de behandles derfor ikke yderligere her. Digital kommunikation med borgerne: En væsentlig del af indsatsområdet er udmøntet ved overholdelse af e2012-målene og herudover realiseres en stor del af indsatsområdet gennem bølgeplanen for obligatorisk digital selvbetjening og implementering af digital post og fjernprint. Her skal Køge Kommune være opmærksom på, at der til anskaffelse af nye selvbetjeningsløsninger er udarbejdet en Udviklingsvejledning for selvbetjeningsløsninger, 5 og at der er en række obligatoriske krav, som nye selvbetjeningsløsninger skal overholde. Disse krav er beskrevet i arkitekturguiden.dk. Herudover skal kommunen forholde sig til gevinstrealisering af digital post og fjernprint. 4 Se Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 5 Se Udviklingsvejledning for selvbetjeningsløsninger # v 1 17

19 Sammenhængende it og konkurrence: Indsatsområdet håndteres i vid udstrækning af rammearkitekturen og de fælles KOMBIT-udbud. Køge Kommune realiserer en stor del af indsatsområdet ved at gå med i de fælles udbud på monopolområdet. Herudover kan Køge Kommune realisere sin del af strategien på forskellige ambitionsniveauer. I afsnit 4 om anbefalinger operationaliseres tiltagene i forhold til Køge Kommunes aktuelle situation. Digital ledelse: Delstrategien for digital ledelse håndteres ikke i handlingsplanen, og der er en meget begrænset fælleskommunal indsats på området i regi af KL. Det er derfor her en forudsætning, at Køge Kommune selvstændigt arbejder aktivt med digital ledelse, fx med udgangspunkt i KL s og Devoteams modenhedsmåling. 6 6 Modenhedsmodel # v 1 18

20 3.5. Rammearkitektur, it-arkitektur-principper og vejledninger Den fælleskommunale rammearkitektur er et særskilt projekt (6.1.a) under indsatsområdet sammenhængende it og konkurrence i den Fælleskommunale Handlingsplan , som potentielt har konsekvenser for kommunens samlede systemportefølje. I dette afsnit brydes rammearkitekturen ned for at udpege de dele, som har særlig relevans for Køge Kommune. Rammearkitekturen er ikke direkte aftalt mellem regeringen og KL, men den er en forudsætning for den fælleskommunale konkurrenceudsættelse af KMD-systemer, som indgår i Økonomiaftalen for Den er således ikke formelt en del af de obligatoriske initiativer i det fælles gods, men de facto er en række af elementerne alligevel obligatoriske, fx serviceplatform og støttesystemer. De facto-tilstanden forpligter på den ene side kommunerne til at udmønte rammearkitekturen, men giver samtidig et meget stort spillerum i den konkrete udmøntning Rammearkitekturens indhold KOMBIT beskriver den samlede rammearkitektur som et stærk redskab for kommunerne i forbindelse med at stille krav til leverandørerne om at anvende fælles it-komponenter, snitflader, osv., således, at det samme arbejde ikke gøres flere gange. Samtidig er rammearkitekturen et stærkt strukturerings- og styringsredskab, som rammesætter et fælles begrebsapparat, en fælles opdeling af it-services og et fælles sæt af standarder. Det styrker kravformuleringen og dialogen mellem kommuner og it-leverandører. (Den fælleskommunale rammearkitektur s. 5) Som sådan indeholder rammearkitekturen en lang række forskellige elementer, der tilsammen skal sætte rammer for it-udviklingen og leverandørhåndteringen i kommunerne. Figur 1 nedenfor giver et overblik over elementerne. # v 1 19

21 Figur 1: Overblik over rammearkitekturen Kilde: Oplæg ved Mette Kurland, KOMBIT, den 6. marts 2013 for Association for Enterprise Architects på ITU. Architects-6-marts-2013.pdf Som det fremgår af figur 1, er rammearkitekturen formuleret ud fra en overordnet strategi og vision, som operationaliseres i en række principper for forretnings- og it-arkitekturen. Der er eksempelvis principper for, hvordan it-sikkerhed tænkes ind i it-løsninger og hvordan brugere inddrages i behovsafklaring og udviklingsforløb. Principperne er således relativt konkrete, og er beskrevet i De fælleskommunale arkitekturprincipper. Under principperne ligger en model for, hvordan den enkelte kommune kan beskrive sin forretning og it-understøttelsen heraf. Med forretning menes her både borgerrettede funktioner og de administrative funktioner, som understøtter dem. Det er i modellen, at begreberne logiske forretningstjenester, standarder, integrationsmønstre og driftsmønstre findes. Udover modellen indeholder rammearkitekturen yderligere en beskrivelse af de fysiske komponenter, som skal findes i rammearkitekturen. Her tænkes på, hvordan de konkrete it-løsninger skal struktureres, hænge sammen og driftes. # v 1 20

22 Den væsentlige pointe er her, at rammearkitekturen ikke blot handler om, hvordan it-løsningerne skal hænge sammen, men i høj grad også, hvordan it-løsningerne skal hænge sammen med de processer, som de understøtter. Helt overordnet bygger rammearkitekturen på de fællesoffentlige OIO EA principper og målene om genbrug af data i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi Dens primære sigte er at skabe sammenhæng i den kommunale it og øget konkurrence på markedet for kommunal it Visionen Rammearkitekturens vision er todelt. KOMBIT beskriver selv det overordnede formål som at skabe grundlag for at gennemføre konkurrenceudsættelse af itsystemer på de områder, hvor KMD i dag er eneste leverandør. Herudover skal arkitekturen også bruges til at løfte den kommunale digitalisering som helhed. (Den fælleskommunale rammearkitektur s. 5) Den første del af formålet om konkurrenceudsættelse af KMD-systemer håndteres af KOMBIT med inddragelse af kommunerne, men den anden del af visionen om at løfte den kommunale digitalisering som helhed i høj grad er den enkelte kommunes ansvar. Visionen for fremtidens sammenhæng mellem det fælles gods og itunderstøttelsen i den enkelte kommune kan beskrives med en rådhus-metafor. Rådhusets fundament er støttesystemer, som fagsystemer i kommunens overbygning kan trække på. Figur 2 illustrerer rammearkitekturens vision for det enkelte rådhus. # v 1 21

23 Figur 2: Rådhus-metafor for rammearkitekturen Kilde: Oplæg ved Mette Kurland, KOMBIT, den 6. marts 2013 for Associations for Enterprise Architects på ITU. Som det fremgår af figur 2, er komponenterne i rådhusets overbygning meget tæt knyttet op på specifikke borgerrettede opgaver, mens komponenterne i kælderen går på tværs, og hver især understøtter flere af komponenterne i overbygningen. Rammearkitekturens vision er at forbedre sammenhængen mellem de forskellige komponenter i den enkelte kommune, på tværs af kommunerne og på tværs af den offentlige sektor som helhed Rammearkitekturens potentiale For at blive mere konkrete i forhold til potentialet tager rammearkitekturen udgangspunkt i en analyse af forretningsbehov, som går på tværs af den kommunale sektor. På denne baggrund opstilles en række mål for it-arkitekturen i kommunerne. KOMBIT s egen beskrivelse af potentialet i rammearkitekturen kan kort sammenfattes til følgende: Arbejdstidsbesparelser for slutbrugere. Besparelser på it-udgifter (anskaffelse, drift og vedligeholdelse). # v 1 22

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Kommissorium for Digital Robust Arkitektur

Kommissorium for Digital Robust Arkitektur Digital Robust Arkitektur Kommissorium for Digital Robust Arkitektur 1. Motivation/baggrund for programmet Arkitekturprogrammet er et program som udspringer af den Fælles offentlige digitaliseringsstrategi.

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Den kommunale digitaliseringsdagsorden

Den kommunale digitaliseringsdagsorden Program for dagen 9.30: Overblik og sammenhænge i de to digitale strategier 10.30: Strategierne i fagligt perspektiv 12.00: Betydningen for din kommune 12.30: Opsamling, sandwich og tak for i dag! Den

Læs mere

Foreningsmodel Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening. 5. oktober 2015 Devoteam

Foreningsmodel Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening. 5. oktober 2015 Devoteam Foreningsmodel Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening 5. oktober 2015 Devoteam Vision og formål for foreningen Vision: at digitaliseringen i medlemskommunerne skaber større værdi i den enkelte kommune,

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser

Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser København, den 4. april 2014 Til kommunens ydelses-/borgerservicechef (eller tilsvarende) Kommunernes Sygedagpengesystem: Introduktion til organisatoriske konsekvenser Dette notat giver kommunens ydelses-/borgerservicechef

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer)

Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Klik her for at angive tekst. Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Krav og vejledning til

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere

SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere Erstatter vi ikke bare et monopol med et andet? Nej. Vi vil kombinere en række forskellige nye og eksisterende it-løsninger, som hver især kræver flere forskellige

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

N O TAT. Baggrundsnotat om tilslutning til de fælleskommunale udbud på monopolområdet

N O TAT. Baggrundsnotat om tilslutning til de fælleskommunale udbud på monopolområdet N O TAT Baggrundsnotat om tilslutning til de fælleskommunale udbud på monopolområdet Salget af KMD i 2008 efterlod behov for at sikre kommunal indflydelse på og ejerskab til løsningerne på de opgaveområder,

Læs mere

Støttesystemerne. Det er tid til

Støttesystemerne. Det er tid til 1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund Projektbeskrivelse 1.2 Adgang til egne data 1. Formål og baggrund Udviklingen på borgerbetjeningsområdet er gået stærkt. I den foregående fælleskommunale strategiperiode har kommunerne flyttet store dele

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

KOMBIT STATUS OG PORTEFØLJE. Adm. Direktør Thomas Christiansen og projektdirektør Peter Lykke Egelund

KOMBIT STATUS OG PORTEFØLJE. Adm. Direktør Thomas Christiansen og projektdirektør Peter Lykke Egelund KOMBIT STATUS OG PORTEFØLJE Adm. Direktør Thomas Christiansen og projektdirektør Peter Lykke Egelund Kommunedage januar 2016 Kommunernes Ydelsessystem E&E Byg og Miljø Lidt om vores rejse Udbudsplan for

Læs mere

SIDSTE NYT FRA KOMBIT. V/ Markedsdirektør Thomas Rysgaard Christiansen

SIDSTE NYT FRA KOMBIT. V/ Markedsdirektør Thomas Rysgaard Christiansen SIDSTE NYT FRA KOMBIT V/ Markedsdirektør Thomas Rysgaard Christiansen Gevinster KOMBIT Besparelser på de direkte it-omkostninger Kommunen Effektiviseringer gennem omlægning af arbejdsgange Baseline for

Læs mere

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser

Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Sekretariatet for arkitekturrådet har i forbindelse med foranalysen af hvordan rammearkitekturen kan bidrage til fælleskommunale standarder for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016 Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

SAPA. Kommunenetværk. KMJ, d. 24. november 2013

SAPA. Kommunenetværk. KMJ, d. 24. november 2013 SAPA Kommunenetværk KMJ, d. 24. november 2013 P R O J E K T S T A T U S 1. Integrationer til sagsbærende it-systemer 2. Kravspecifikation for SAPA 3. Interessenterne 4. Tidsplan 2 1. Se data fra sagssystemer

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

IT- og Arkitekturkonferencen 2009

IT- og Arkitekturkonferencen 2009 DIAS 1 IT- og Arkitekturkonferencen 2009 Rolf Sørensen, KMD A/S KORT OM KMD DIAS 2 _ Full it service provider - It til hele værdikæden: _Strategisk sparring, projektbeskrivelse og -ledelse, implementering,

Læs mere

KOMBITs arbejde med it-arkitektur

KOMBITs arbejde med it-arkitektur KOMBITs arbejde med it-arkitektur Fælleskommunal rammearkitektur Mette Kurland, KOMBIT 29.09.2011 KOMBIT/Fælleskommunal rammerarkitektur 1 Rammearkitektur ift. KOMBITs mission Forhandlingskraft Effektivisering

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Denne vejledning er en af flere på KL s webside om Gevinstrealisering. Klik ind på og find flere. Vejledningen er udarbejdet for KL af Devoteam. Version Dato Hvad er der sket 0.5

Læs mere

DECEMBER Vejledning til kommunens snitfladestrategi

DECEMBER Vejledning til kommunens snitfladestrategi DECEMBER 2016 Vejledning til kommunens snitfladestrategi Dette notat introducerer arbejdet med kommunens snitfladestrategi. Snitfladestrategien beskriver kommunens strategiske beslutninger vedr. snitflader

Læs mere

CPR/CVR-PROJEKTET: ARBEJDET MED UDFASNING AF BETALING TIL KOPIDATA HERUNDER P- OG V-DATA

CPR/CVR-PROJEKTET: ARBEJDET MED UDFASNING AF BETALING TIL KOPIDATA HERUNDER P- OG V-DATA CPR/CVR-PROJEKTET: ARBEJDET MED UDFASNING AF BETALING TIL KOPIDATA HERUNDER P- OG V-DATA Jonas Gundersen Lundberg, Bornholm Regionskommune Mette Kurland, projektleder, KOMBIT Kommunedage januar 2016 CPR/CVR-projektet

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Aftale med KMD om udfasning af KMD Sag

Aftale med KMD om udfasning af KMD Sag 30. april 2014 KMJ NOTAT Aftale med KMD om udfasning af KMD Sag 1. Om dette notat Dette notat er udarbejdet som orientering til kommunerne og distribueres til alle kommuners lokalt udpegede kontaktperson

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Vejen Kommune

Digitaliseringsstrategi for Vejen Kommune INTERN SERVICE Dato: 10-06-2014 Kontaktperson: Digitaliseringssekretariatet Dir. tlf.: Fax: E-mail: EAN-nr.: 5798005410706 Digitaliseringsstrategi for Vejen Kommune Indledning Formålet med Vejen Kommunes

Læs mere

Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi.

Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi November 2014 1 Signaturforklaring: *) Projektets gevinster indgår som del af et andet

Læs mere

Introduktion til Støttesystem Organisation

Introduktion til Støttesystem Organisation Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse

Læs mere

Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune

Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune www.pwc.dk Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune 21. juni 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Baggrund Digital modenhed bliver i stigende grad kritisk for kommunens mulighed for at udnytte

Læs mere

Projektbeskrivelse. 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Spor 2:

Projektbeskrivelse. 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Spor 2: Projektbeskrivelse 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund Kommunerne har med FLIS fået nye muligheder for benchmarking og analyse på en række dataområder. FLIS er nu i drift med data på tre tværgående

Læs mere

BORGERBETJENING 3.0 NY FÆLLESKOMMUNAL HANDLINGSPLAN BORGERBETJENING. Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi

BORGERBETJENING 3.0 NY FÆLLESKOMMUNAL HANDLINGSPLAN BORGERBETJENING. Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi BORGERBETJENING 3.0 Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi DEN KOMMENDE TIMES PROGRAM Hvor er vi i dag hvor skal vi hen Intro til indsatsområderne: Adgang til egne data Digital Post KOMHEN

Læs mere

DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING

DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING BORGERBETJENING BORGERBETJENING DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING Marianne Mortensen (mjt@kl.dk) og Flemming Engstrøm (flen@kl.dk) STRATEGIEN STRATEGIEN Hvad kan I forvente i dag? Overblik over

Læs mere

Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud

Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud Klik her for at angive tekst. Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud I forbindelse med det forestående monopolbrud udarbejder KOMBIT i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin drejebog,

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015 SAMARBEJDSPLATFORMEN BPI-møder oktober 2015 Hvem er KOMBIT? KOMBIT er kommunernes itfællesskab. 100 % ejet af KL og kommunerne. KOMBITs mission er at samle kommuner om fælles itløsninger, der fremmer effektivitet

Læs mere

Introduktion til Klassifikation

Introduktion til Klassifikation Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Generelt om støttesystemerne

Generelt om støttesystemerne Generelt om støttesystemerne Dette afsnit giver et overblik over de enkelte støttesystemer der indgår i Rammearkitekturen. For yderligere information henvises til de udarbejdede kravspecifikationer. Støttesystemerne

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi.

Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Overblik over økonomiske potentialer for projekter i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi December 2015 1 Signaturforklaring: *) Projektets indgår som del af et andet projekt

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder

Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Styrker og udfordringer ved modeller for kommunale samarbejder Forening versus 60-selskab Version 1.0 Den 10. april 2016 1 Contents 1 Vejledning og anvendelse 3 1.1 Styrker og udfordringer ved etablering

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Afrapportering Bestyrelsen 2014-2

Afrapportering Bestyrelsen 2014-2 1.1 Obligatorisk digital service ets formål KL og regeringen er i aftalen om kommunernes økonomi for 2012 enige om en bølgeplan for at gøre det obligatorisk for borgerne at anvende digital selvbetjening

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene NETVÆRKSDAGE MARTS 2015 Michel Sassene Emner Baggrund Ibrugtagning af Støttesystemerne Hvorfor dette initiativ? Dialog og opfølgning Status på udviklingsprojektet BAGGRUND Lidt historie I forbindelse med

Læs mere

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse

Læs mere

STS NETVÆRKSDAGE. Spor 3: Beskedfordeler. 11. og 12. marts 2015. Christian Callsen

STS NETVÆRKSDAGE. Spor 3: Beskedfordeler. 11. og 12. marts 2015. Christian Callsen STS NETVÆRKSDAGE Spor 3: Beskedfordeler 11. og 12. marts 2015 Christian Callsen SPOR: BESKEDFORDELER PRÆSENTERES AF: Christian Callsen, KOMBIT (ekstern) BAGGRUND: It-arkitekt, bl.a. speciale i hændelsesorientering

Læs mere

Udbudsplan for monopolområdet

Udbudsplan for monopolområdet Udbudsplan for monopolområdet Morten Hass, KOMBIT 1 KOMBIT s mission er at samle kommuner om fælles it-løsninger, der fremmer effektivitet og kvalitet Vi skaber værdi for kommuner ved at Samle kommunal

Læs mere

Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts Michel Sassene, KOMBIT

Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts Michel Sassene, KOMBIT Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts 2014 Michel Sassene, KOMBIT Agenda 1. Hvorfor fælleskommunal infrastruktur? 2. Hvad kan man med infrastrukturen? 3. Brug af infrastrukturen i kommunen

Læs mere

Digitaliserings- og Kanalstrategi

Digitaliserings- og Kanalstrategi Direktionssekretariatet Digitaliserings- og Kanalstrategi 2016-2018 September 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1 ROLLER OG OPGAVEFORDELING... 2 1.2 DIGITALE FOKUSOMRÅDER 2016-2020...

Læs mere

CPR/CVR-PROJEKTET: ARBEJDET MED UDFASNING AF BETALING TIL KOPIDATA HERUNDER P- OG V-DATA

CPR/CVR-PROJEKTET: ARBEJDET MED UDFASNING AF BETALING TIL KOPIDATA HERUNDER P- OG V-DATA CPR/CVR-PROJEKTET: ARBEJDET MED UDFASNING AF BETALING TIL KOPIDATA HERUNDER P- OG V-DATA Michael Breuning, Odense kommune Mette Kurland, projektleder, KOMBIT Kommunedage januar 2016 CPR/CVR-projektet Formål:

Læs mere

SAPA OG STØTTESYSTEMERNE. V/ projektleder Kenneth Møller Johansen

SAPA OG STØTTESYSTEMERNE. V/ projektleder Kenneth Møller Johansen SAPA OG STØTTESYSTEMERNE V/ projektleder Kenneth Møller Johansen I dag 1. KMD Sag: Konkurrence hvordan? 2. Kort om SAPA og om Støttesystemerne 3. Samspil med kommunernes sagsbærende løsninger 4. Hvad gør

Læs mere

Professionalisering af indkøbsprocessen i Københavns Kommune

Professionalisering af indkøbsprocessen i Københavns Kommune Københavns Kommune Professionalisering af indkøbsprocessen i Københavns Kommune centralisering af kompetencer og etablering af kravbank Anna Schou Johansen // Centerchef, Koncernservice Side 2 Indhold

Læs mere

CPR/CVR-PROJEKTET: ARBEJDET MED UDFASNING AF BETALING TIL KOPIDATA, HERUNDER P- OG V-DATA

CPR/CVR-PROJEKTET: ARBEJDET MED UDFASNING AF BETALING TIL KOPIDATA, HERUNDER P- OG V-DATA CPR/CVR-PROJEKTET: ARBEJDET MED UDFASNING AF BETALING TIL KOPIDATA, HERUNDER P- OG V-DATA Jesper Norup, Århus Kommune Mette Kurland, projektleder, KOMBIT Kommunedage januar 2016 CPR/CVR-projektet Formål:

Læs mere

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer KL/Kombit og Kommunerne hvad er Kombit? KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, hvis forretningsområde er kommunal it og digitalisering. KOMBIT bestiller

Læs mere