Videnskabelig medarbejder Sussi Olsen, Center for Sprogteknologi (suppleant)

Transkript

1 DET HUMANISTISKE FAKULTET AKADEMISK RÅD KØBENHAVNS UNIVERSITET GODKENDT MØDEREFERAT AF AKADEMISK RÅDS MØDE DEN 4. OKTOBER OKTOBER 2011 Referent: Ole Krarup Jensen Deltagende VIP-medlemmer med stemmeret Dekan (konstitueret) Ulf Hedetoft (formand) Lektor Carsten Due-Nielsen (Saxo-Instituttet) Lektor Klemens Kappel (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling) Professor Bolette Sandford Pedersen (Nordisk) (suppleant) Professor Margit Warburg (Institut for Tværkulturelle og Regionale studier). Professor Detlef Siegfred (Engerom) (Suppleant) Deltagende studenterrepræsentanter med stemmeret Stud. mag Patrick Philip Kjølhede Stud.mag. Anna C. Björklund (suppleant) DIR REF: OKJ TAP-observatører uden stemmeret Vedligeholdelseschef Erik Kimose Thomsen (Campusservice) Områdeleder Leif Kristensen (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling),(Fakultetsservice) Videnskabelig medarbejder Sussi Olsen, Center for Sprogteknologi (suppleant) Fraværende med afbud: Ellen Catherine Lind, Jacob Thorek Jensen, Hans-Christian Køie Poulsen og Anne Ring Petersen, Deltagere uden stemmeret Prodekan Jens Erik Mogensen Stabschef Kristian Boye Petersen Mette Spliid under punkt 3.

2 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Orientering om økonomi 3. Drøftelse om evt. opkrævning af gebyr for doktorafhandlinger indleveret fra gaden 4. Orientering om procesplan ifm. med drøftelser af reorganisering af undervisnings- og eksamensadministrationen. 5. Orientering om organisering af kommunikationsopgaver fremad 6. Strategi 2016 og orientering om større strategiske satsninger på HUM i den nærmeste fremtid. 7. Ansøgning om nedsættelse af antallet af ph.d.-evalueringer 8. Dobbelt degree gradsordning for ph.d.-ere 9. Meddelelser 10. Evt. SIDE 2 AF For lukkede døre Der var ingen sager. Referat 1. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt. Der blev bedt om at dagsorden og bilag offentliggøres på hjemmesiden samtidig med at det tilgår medlemmerne af AR (en uge før mødet afholdes). 2. Orientering om økonomi Dekanen gav en orientering om den økonomiske situation. Der blev udleveret en tentativ tidsplan for budget Der er mht. budgetrammerne forbehold ift. den politiske situation med en ny regering og forhandlingerne om finansloven, herunder anvendelsen af globaliseringsmidlerne. Senest 5. oktober melder fakultetet de foreløbige rammer ud til institutterne ud fra den viden vi har pt. De foreløbige budgetrammer ser fornuftige ud for 2012, og fakultetet får måske mio. kr. mere end i Småfagsbevillingen giver ca. 20 mio. kr. ekstra, STÅ-produktionen er forøget, og der er yderligere en række forbedringer. Endelig vil effekterne af personalereduktionen slå igennem i Det betyder at småfagene kommer til at klare sig bedre, og at deres træk på andre fags indtægter reduceres. Institutternes budgetramme vil nok blive hævet med mio. kr.

3 Den oktober skal fakultetet udmelde evt. ændrede indtægtsrammer til institutterne. SIDE 3 AF 9 Den 4. november er deadline for fakultetets indmelding af institutternes samlede budgettering. Der kan måske gå lang tid før vi kender den endelige finanslovsramme. Nørregade har anerkendt en gammel gæld til fakultetet som hænger sammen med at Fakultetet har betalt for vagt, varme mv. for arealer vi ikke længere råder over på gammel KUA. Dette giver 17,7 mio. kr. ekstra. Disse penge vil blive lagt til side til flytningen. Der vil blive afsat midler til inventar mv.; men der skal også genbruges dele af det bestående inventar. Der har været usikkerhed om hvordan fusionen af de våde fakulteter skal finansieres; men det er sagt at det skal de selv finansiere. Udmeldingen af budgetrammer er under anvendelse af den nye budgetmodel hvor forskningspoint ikke mere indgår, og hvor STÅ går mere direkte ud til institutterne. Småfagsbevillingen går direkte ud til fagene. På den baggrund kom der følgende bemærkninger. Klemens Kappel bad om at hvis der skulle komme personalereduktioner igen vil det være vigtigt at forklare hvorfor det kommer sent. Jens Erik Mogensen bemærkede at ift. sidste år, så bliver der nu slået nogle stillinger op til småfag samt i relation til professorplanen som gerne skulle være gennemført i løbet af de næste 1½ år. Dekanen sagde afsluttende at vi må så se hvad der sker i 2013 og Det nye ministerium for vores ressort får også professionsuddannelserne og kulturministerielle uddannelser. Det kan give yderligere konkurrence om forskningsmidlerne. 3. Drøftelse om evt. opkrævning af gebyr for doktorafhandlinger indleveret fra gaden Dekanen indledte med at sige at tanken om evt. opkrævning af gebyr for doktorafhandlinger indleveret udefra er en del af forsøgene på at rationalisere sagsgangene. Fakultetet behandler mange doktorafhandlinger - både egne, og folk der kommer fra udefra som både er med og uden institutionstilknytning. Mange af afhandlingerne udefra afvises eller trækkes tilbage. Vi kan ikke nægte at tage afhandlinger til bedømmelse hvis ikke man klart fra starten har sagt at niveauet er for lavt. Det koster nok ca til kr. at bedømme en disputats. Endvidere er der enkelte medarbejdere som belastes meget ved at skulle bedømme en afhandling. Pt. er der en afhandling på sider til bedømmelse som er indleveret udefra.

4 Der var herefter en lang debat med følgende synspunkter. SIDE 4 AF 9 Detlef Siegfried mente at der for fakultetet er prestige i at folk får deres disputats bedømt ved fakultetet. De lidt fagligt skæve disputatser kan være interessante. Hvis man indfører betaling kunne man måske lave en gensidighedsaftale med de andre danske universiteter, eller man kunne give et tilskud til vores egne ansatte der ikke kan få deres afhandling bedømt her. I Tyskland skal der være en professor der siger god for at en disputats kan bedømmes et slags filter. Klemens Kappel sagde at hvis man kigger på tallene for indlevedere doktorafhandlinger, så er antallet af afhandlinger indleveret fra fakultetets ansatte rimeligt stabilt. Det samlede antal falder og hvis denne trend fortsætter er der intet problem Carsten Due Nielsen mente ikke at det var sikkert at vi sparer så meget ved et gebyr, da det er små tal. Han syntes at det er en lille udgift ift. tradition og fakultetets prestige, og syntes ikke vi skal ændre på det. Sagen har tidligere været drøftet i Rådet som ud fra de samme argumenter afviste at indføre gebyr. Der er der er endvidere personer på arkiver museer mv. som er nødt til at henvende sig til universitetet for at blive doktorbedømt, og hvor vi har en forpligtelse. Det vil ikke gavne vores prestige i offentligheden hvis det ser ud til at vi vil forbeholde doktorgraderne til vores egne medarbejdere. Margit Warburg sagde at nogle gange er indleverede afhandlinger for dårlige. Der er også nogle som fra start ikke behandles fordi de afvises med det samme. Hun syntes ikke prestigen for fakultetet er særlig stor mht. afhandlinger udefra, og det er fair at vi tager penge for bedømmelse. Klemens Kappel syntes ikke det er klart at det er universitetets forpligtelse at tilbyde grader til hvem som helst. Man kan frit publicere i akademiske tidsskrifter hvis man er god nok. Hvis vi accepterer afhandlinger udefra skal det være nogle der falder inden for fagområder som vi føler en forpligtelse over for. Patrick Philip Kjølhed sagde at HUMrådet synes at økonomien kan give begrænsninger i mulighederne for personer udefra for at blive doktorbedømt. Universitetet har en forpligtelse til at tilbyde den slags ydelser. Hvis der indføres et startgebyr så skal det dække en ordentlig forbedømmelse. Bolette Sandford Pedersen syntes godt at man kan opkræve et gebyr. Det skal måske ikke afspejle helt hvad det reelt koster; men det bør være så stort at det sikres at der indsendes afhandlinger som har en reel chance for at blive doktorgodkendt.

5 Margit Warburg sagde at man kan sammenligne med ph.d.-området, og her tager vi gebyr hvis man kommer ind fra gaden kr. Fakultetet giver mulighed for at man kan ansøge om at undlade gebyret, og det kan man sikkert også gøre med doktorsager. SIDE 5 AF 9 Jens Erik Mogensen bemærkede at masteruddannelsen tager man også gebyr for. Gebyrfri doktorafhandlinger udefra er en rest fra en gammel tid. Gebyret skal fastsættes ud fra hvordan man har prissat ph.d.gebyret. Doktorafhandlinger er typisk mere omfattende og bør derfor være dyrere. Detlef Siefried mente at man skulle anvende den tyske model hvor man får en professor til at sige god for om en afhandling kan bedømmes. Margit Warburg gjorde opmærksom på at så bestemmer dotoranden hvem der skal bedømme, og det må man ikke iht. reglerne. Der var herefter en drøftelse af gebyrets størrelse hvor der var et synspunkt om at man bør lægge overliggeren højt så vi ikke tiltrækker for mange udefra, og på den anden side at der skal være en øvre grænse for beløbet. Mette Spliid gjorde opmærksom på at ph.d. området er anderledes mht. regelgrundlag, vi skal nok have gebyrer godkendt hos rektor og i ministeriet. Man kan sige nej til en bedømmelse hvis ansøgerne ikke har retskrav på en bedømmelse I perioden har en betydelig del af de indleverede doktorafhandlinger været eksterne, dvs. indgivet af forfattere uden ansættelsesmæssig tilknytning til Københavns Universitet men samtidig i den kategori af forfattere, som i henhold til doktorgradsbekendtgørelsens 4, stk. 1, har et retskrav på bedømmelse. Dekanen opsummerede at i perioden har en betydelig del af de indleverede doktorafhandlinger været eksterne, dvs. indgivet af forfattere uden ansættelsesmæssig tilknytning til Københavns Universitet men samtidig i den kategori af forfattere, som i henhold til doktorgradsbekendtgørelsens 4, stk. 1, har et retskrav på bedømmelse. Akademisk Råd har drøftet argumenter for og imod en eventuel indførelse af hjemmel til gebyr for bedømmelse af doktorafhandlinger. Det blev aftalt, at Fakultetsservice udarbejder en oversigt over de udgifter, der er forbundet med behandling af ansøgninger om doktorafhandlingsbedømmelser, samt et konkret forslag til, hvilket forslag fakultetet kunne stille til Rektor angående eventuel indførelse af hjemmel til gebyr. Emnet vil blive sat på dagsordenen til Akademisk Råds møde i november. 4. Orientering om procesplan ifm. med drøftelser af reorganisering af undervisnings- og eksamensadministrationen. Dekanen orienterede kort om den proces der er sat i gang hvor der er diskussioner i gang med institutterne og fakultetsservice om hvor man bør lægge snitfladen inden for studieadministrationen. Der bruges mange res-

6 sourcer - over 100 personer arbejder med studieadministration på fakultetet. Der pågår en intensiv drøftelse via en institutrunde. Når denne er overstået kommer man herefter med et konkret forslag til hvordan snitfladen skal være, så man løser tingene ud fra nærhed, og så man undgår dobbeltarbejde. SIDE 6 AF 9 Klemens Kappel mente at man via automatiserede arbejdsprocesser godt kunne lægge noget af arbejdet over på de studerende. Fx hvis de via nettet selv skal tilmelde sig til eksamen. Leif Kristensen sagde at fakultetet har komplicerede studieordninger, og det bevirker at vi bruger så mange ressourcer på studieadministration, herunder at det er nødvendigt at have studieadministration også på institutniveau. Der var herefter en drøftelse af hvordan man kunne gøre studieordningerne mere simple ved ikke at have antal timer og pensum med i ordningen, men i stedet have en målsætning for kurserne. Dekanen sagde at vi skal gøre studieordningerne mere enkle. Det er besluttet at alle studieordninger skal ressourceberegnes for at vurdere om der er råd til dem. Der er også prøveformer og bedømmelser som er meget ressourcekrævende, og det skal der også ses på. Carsten Due Nielsen mente at udviklingen har medført at der bliver flere og flere studieordninger, de bliver større og mere komplicerede. Så det vil være fint hvis man kan gå den modsatte vej. Patrick Philip Kjølhede gjord opmærksom på at på asienstudier har man samlet sine studieordninger i en ordning. Jens Erik Mogensen sagde at dette er netop ideen i den nye reform af studieordningerne som fakultetet har indledt. Dekanen lovede at man vil orientere igen om sagen når der er nyt at fortælle. 5. Orientering om organisering af kommunikationsopgaver fremad Dekanen sagde at det udsendte notat er til orientering. Det viser fordelingen af kommunikationsressourcerne. Medarbejderne er nu fordelt på ledelsessekretariatet, strategienheden og uddannelse og studerende. Der skal være et klarere samarbejde med institutterne ift. deres kommunikations behov, og det er ikke mere sådan at hvert institut har en bestemt person tilknyttet i stedet skal der ses på de opgaver man vil have løst. Klemens Kappel var fortaler for at man i forskningsprojekter fra starten skal overveje hvem resultaterne skal formidles til. Alle aktive forskere på fakultetet. bør overveje om de har behov for en plan for formidling. Hvis man vil

7 lave en konference eller lignende vil der være behov for en kommunikationsmedarbejder til hjælp. Margit Warburg oplyste at hun af sine ph.d.-studerende forlanger at de skal præstere to avisartikler i løbet af deres ph.d.-forløb. SIDE 7 AF 9 Dekanen sagde afsluttende at der skal være en bedre bevidsthed om hvad der foregår af projekter, og det er godt at have formidlingsaspektet med hele vejen igennem. 6. Strategi 2016 og orientering om større strategiske satsninger på HUM i den nærmeste fremtid. Dekanen oplyste at kommentarerne til strategi 2016 er fremsendt til Nørregade efter der har været gennemført flere høringsfaser på fakultetet. Der har været en stor kommenteringslyst. Kommentarerne skal forelægges for bestyrelsen i december, og det bliver så den ramme vi skal lægge fakultetsstrategierne ud fra. Jens Erik Mogensen oplyste at der er planer om et pædagogisk seminar i begyndelsen af november som er starten på en proces hvor man styrker universitetspædagogikken på fakultetet. Ideen er at gøre vores undervisning mere effektiv. Det skal også drøftes hvordan man institutionelt skal forankre processen, og der vil blive arbejdet med et nyt adjunktpædagogikum mv. Leif Kristensen spurgte om der skal afsætte flere ressourcer til området? Hertil sagde dekanatet at hvis der viser sig at være behov for det, og hvis vi har midlerne til det vil der blive afsat flere ressourcer. Klemens Kappel mente at den bedste metode til af få de enkelte undervisere til at udvikle deres undervisning vil tit være via erfaringsudveksling. Jens Erik Mogensen udtrykte tilslut enighed om at erfaringsudveksling er en god metode til pædagogisk udvikling. 7. Ansøgning om nedsættelse af antallet af ph.d.-evalueringer Dekanen orienterede om at fakultetet har ansøgt rektor om at der i stedet for evaluering af ph.d.-stipendiaterne hvert halve år, indføres 3 evalueringer i løbet af uddannelsen, som indsendes efter hhv. 10, 20 og 30 måneders studieforløb. Forslaget kommer fra ph.d.-udvalget. Klemens Kappel mente at det var en god ide; men man er samtidig nødt til at sikre at vejlederne har løbende tilsyn med hvordan det går med de ph.d.- studerende. Margit sagde supplerende at man stadig ser ph.d.-vejledere som ikke er aktive nok. Hun beklagede endvidere at ph.d-centret ikke længere kræver en skriftlig redegørelse i relation til ph.d.-stipendiaternes studieplan.

8 Dekanen sagde afsluttende at vi nærmere må overveje hvordan evalueringerne og tilsynet skal forløbe. SIDE 8 AF 9 8. Dobbelt degree gradsordning for ph.d.-ere Dekanen orienterede om at der vil blive indført en mulighed for dobbelt degree for udenlandske indskrevne ph.d.-studerende så længe den enkelte ph.d.-skole kan kvalitetssikre at den udenlandske ph.d.-uddannelse er på forskningsfagligt niveau med den tilsvarende danske uddannelse. Bolette Sandford Pedersen syntes at det var fint, og gjorde opmærksom på at man godt kan have indskrevne ph.d.-studerende der gerne vil have joint degrees, og at det også bør nævnes. Klemens Kappel nævnte at mange af de bedste af filosofi-kandidaterne tager deres ph.d.-grad ved Oxford eller Cambridge. Her kan det være interessant at få disse til at tage en dobbeltgrad ved fakultetet under forudsætning at de er til stede 6 måneder i vores forskningsmiljø. Dekanen sagde at ovennævnte forslag må vi tænke nærmere igennem. 9. Meddelelser Regeringsgrundlaget Dekanen gav et rids over regeringsgrundlaget. Side 20 til 26 er der noget om universiteternes forhold. Regeringen de vil oprette flere uddannelsespladser frem mod 2020, og 60 % skal have en videregående uddannelse. Man vil ændre styrings- og bevillingssystemet, så universiteterne får mere selvbestemmelse, ACE skal evalueres, overgangen fra en professionsuddannelse til en universitetsuddannelse skal lettes, professionshøjskolerne skal styrkes, de unge skal hurtigere gennem uddannelserne, SU skal opretholdes, og uddannelserne skal tilrettelægges anderledes - fx overvejes 3 semestre om året. Der skal satses på innovation, og forskning skal være en vækstmotor. 1 % af BNP til forskning skal være et min. og ikke et max. Der skal gives flere basismidler til universiteterne. Den strategiske forskning skal fordeles til færre områder, og der skal satses på nationale partnerskaber mellem universiteter og erhvervslivet. Man har et mål om at der skal øges med ca. 5 % så 25 % af en årgang tager en længerevarende videregående uddannelse. Grundforskningsbestyrelsen Dekanen oplyste at fakultetet har fået en opfordring til at indstille medlemmer til Dansk Grundforskningsbestyrelsen. Der skal meldes ind allerede i morgen, og der indhentes forslag til kandidater via institutlederne.

9 SIDE 9 AF Evt. Kristian Boye Petersen oplyste at der er arrangeret et møde med rektor om det kommende dekanopslag den 31. oktober kl Efterårets møderække er fastsat til tirsdage kl :1. november og 6. december. 11. For lukkede døre Ingen sager. Mødet sluttede kl