Alternativ isolering... - en håndbog med byggetekniske eksempler og detaljer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alternativ isolering... - en håndbog med byggetekniske eksempler og detaljer"

Transkript

1 ... - en håndbog med byggetekniske eksempler og detaljer Redaktionsgruppe: Jens Erik Gram, ArkiGram Georg Christensen, Bygge- og Miljøteknik ApS Jesper Ditlev, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hans Dollerup, Landsforeningen Økologisk Byggeri ISBN Grafisk tilrettelæggelse og omslag: ArkiGram Reproarbejde: ArkiGram Trykning: Trøjborg Bogtryk/Offset A/S Tegninger: ArkiGram Foto: Flemming Nielsen, side 4/5/6/7- øverst. Jan Carl Westphall, By og Byg, side 4/5/7 - midt, nederst. Oplag: Titel: - en håndbog med byggetekniske eksempler og detaljer. Energistyrelsens udviklingsprogram for "Miljø - og arbejdsmiljøvenlig isolering Projekt nr /

2 Indholdsfortegnelse Litteraturliste Signaturforklaring 3 Forord 4 Produkter 8 BR-S 98 / Myndighederne 9 Brandkrav 10 Konstruktionsoversigt 11 Anvendelsesforhold 12 U-værdiskema 13 Varmeisolering 14 Tag 19 Skunkvæg 20 Indervæg 21 Let ydervæg 22 Tung ydervæg 23 Etageadskillelse 24 Terrændæk 25 Krybekælderdæk 26 Appendiks 34 Projekt - Checkliste Litteraturliste (Indvendig omslag) Signaturforklaring (Se omslag) (1) Bygningsreglementet for småhuse, BR-S 98 med tillæg, By- og Boligministeriet 1998 (2) Bygningsdele med celluloseuld og høruld. Rapport udarbejdet af Bygge- og Miljøteknik ApS og Dansk Brandteknisk Institut for Energistyrelsen, Juni 2000 (3) SBI-anvisning 189 "Småhuse", Statens Byggeforskningsinstitut, Juni 1998 (4) DS 418, 5. udgave. Beregning af bygningers varmetab, December 1986 (incl. tillæg 4) (5) U-værdi 2000, Dansk Forening af Fabrikanter af Varmeisoleringsmaterialer (6) SBI-anvisning 178 Bygningers fugtisolering, Statens Byggeforskningsinstitut 1993 (7) Træ & Brand - Træ 38. Træbranchens Oplysningsråd 1995 (8) Bygningsreglement 1995 med tillæg. Bygge- og Boligstyrelsen. Boligministeriet. (9) Brandteknisk vejledning 30 - Brandtekniske eksempler. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. 2. udgave 2000 Damp- og fugtspærre Dampbremse Vindspærre / diffusionsåbent undertag (9 mm fugtimprægneret gipsplade) Diffusionstæt undertag Diffusionsåbent undertag Tagpap eller tagfolie Klasse 2 beklædning Træbeton (50 mm) Gipsplader (2 x 13 mm) Brandgipsplader (2 x 15 mm) Klasse A materiale (50 mm) Beton eller letbeton Løst udlagt / indblæst Plade / rulle EPS-plade Ventilation Træbaseret plade

3 2

4 Forord Denne håndbog har til formål at give en introduktion til, hvor og hvordan alternative isoleringsmaterialer kan anvendes i forskellige bygningsdele. For at begrænse håndbogens omfang er der kun beskrevet celluloseuldprodukter, høruldprodukter, EPS-produkter og Perlite. Udgangspunktet er bygninger, der kan opføres efter Bygningsreglement for småhuse BR-S 98, da det skønnes, at interessen for de alternative isoleringsmaterialer er størst her. De fleste af de viste eksempler er baseret på den eksempelsamling (2), som blev udgivet af Dansk Brandteknisk Institut (DBI) i juni 2000 med 60 eksempler. Heri er også angivet, hvorledes forholdene kan håndteres i forbindelse med bygninger udført i henhold til Bygningsreglement 1995 (BR 95). Af eksempelsamlingen fremgår endvidere, i hvilke tilfælde der kræves By- og Boligministeriel godkendelse (MK-godkendelse) af konstruktioner for bygninger opført i henhold til BR 95 og BR-S 98. Bortset fra indervægge og etageadskillelser kræver de i denne håndbog viste konstruktioner ikke en MK-godkendelse. U-værdier angivet i denne håndbog er baseret på praktisk varmeledningstal λp fastsat af BVQI (Bureau Veritas Quality International)/Varmeisoleringskontrollen (VIK) pr. 1.marts Varmeledningstallene er i øvrigt baseret på DS 418 "Regler for beregning af bygningers varmetab". For at gøre håndbogen så let tilgængelig som muligt er der et appendiks, som indeholder generelle regler og oplysninger om diverse materialer og byggetekniske udtryk m.v., der skal lægges til grund for, at bygningsdelene opfylder de lovgivnings- og konstruktionsmæssige krav. Samtidigt skal producenternes anvisninger selvfølgelig også overholdes. Håndbogen henvender sig til projekterende, udførende og myndigheder samt andre med interesse for anvendelse af alternative isoleringsmaterialer. I forbindelse med håndbogens udarbejdelse er der indhentet værdifulde oplysninger fra en række firmaer og organisationer. Energistyrelsens udviklingsprogram for Miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering" har under projektnummeret 75664/ stillet midler til rådighed for udarbejdelse og udsendelse af håndbogen. Aarhus, November

5 Produkter Celluloseuldprodukter Isolering af cellulosefibre vil i de fleste tilfælde være identisk med papirisolering - som er et genbrugsprodukt hovedsageligt produceret af avispapir. Ved produktionsprocessen sker en finsortering efterfulgt af en defibrering eller en mekanisk findeling i en hammermølle. For øjeblikket tilsættes borsalte (Borax og Borsyre) for at forbedre de brandtekniske egenskaber og for at mindske risikoen for angreb af mikroorganismer. Af samme grund tilsættes også aluminiumhydroxid. Produktene findes både i løs form og som plader. I loftrum indblæses celluloseuld tørt eller med tilsætning af en vandtåge for at nedsætte støvafgivelsen. Indblæsning af isolering i lukkede hulrum sker efter anvisning fra den enkelte leverandør. Ved løs udlægning på loftkonstruktioner anvendes en overhøjde på 15-20% for at kompensere for den efterfølgende sætning. Rumvægten vil ligge fra 30 til 70 kg/m 3 afhængig af anvendelsen og det enkelte produkt. Hvor BVQI/VIK har fastsat et praktisk varmeledningstal, er dette for hulmur og vandret lukket tør konstruktion 0,050 W/m K. Løst udblæst på lofter er fastsat en værdi på 0,055 W/m K (uden tillæg for sætning). 4

6 Produkter Høruldprodukter Isolering af høruld fremstilles af hørplantens stængel, som efter forskellige processer dels på marken efter høsten (rødning) og dels ved mekanisk bearbejdning (bl.a. skætning) opdeles i fibre, som i sammenfiltret form udgør et materiale med stort luftindhold og dermed god isoleringsevne. Forbedring af de brandtekniske egenskaber opnås f.eks ved tilsætning af mindre mængder amoniumfosfat/sulfat. Fornøden formstabilitet opnås i reglen ved anvendelse af en mindre mængde støttefibre i form af polyestertråde. Produktet findes i både ruller og plader og er anvendeligt i de fleste konstruktioner, bortset fra under beton i terrændæk og kældergulv. Tildannelse af materialet kræver særligt værktøj og håndelag på grund af den store sammenhængskraft (sejghed) som følge af materialets struktur. Høruldisolering har en rumvægt på kg/m 3. Hvor BVQI/VIK har fastsat et praktisk varmeledningstal, er dette midlertidigt fastsat til 0,042 W/m K. 5

7 Produkter EPS-produkter Isolering af EPS fremstilles af et kornet materiale benævnt ekspanderbart polystyren, som er baseret på råolie. Isoleringsmaterialet fremstilles ved en række kemiske processer, hvor der i den sidste fase sker en opskumning med vanddamp til store blokke, som herefter udskæres i de ønskede pladedimensioner. Inden anvendelse skal produktet lagres nogen tid for at forhindre senere krympning. Affald kan omdannes til granulat, som kan genanvendes som isoleringsmateriale. Produktet findes i løs form (granulat), som kugler og i pladeform. Pladematerialets kapillarbrydende egenskaber og den gode trykfasthed udnyttes især i terrændæk, hvor det anvendes som underlag for den udstøbte betonplade og som kuldebroisolering ved fundamenter. Grundet nødvendig tilpasning er EPS som oftest ikke særlig egnet i konstruktioner, hvor det f.eks. skal indpasses mellem stolper. EPS har en rumvægt på kg/m 3 og trykstyrken er kn/m 2. I tørre konstruktioner har BVQI/VIK fastsat et praktisk varmeledningstal fra 0,036 til 0,045 W/m K. Som granulat ligger værdien på 0,050 W/m K. 6

8 Produkter Perliteprodukter Perlite er et kornet, mineralsk materiale af vulkansk oprindelse. Ved produktionen opvarmes det til C og ekspanderer herefter til ca. 20 gange dets oprindelige volumen. Perlite bliver gjort vandafvisende med en siliconeharpiksbehandling af de enkelte korn. Perlite er et mineralsk (uorganisk) materiale, der ikke kan angribes af mikroorganismer. Produktet findes kun i løs form. Udlægning i loftsrum sker ved, at den løse Perlite jævnes ved afretning. I vægge og lodrette hulrum kan det hældes, pumpes eller indblæses. Håndtering af Perlit kan give anledning til støvudvikling. Det er vigtigt, at eventuelle gennemføringer, vinduer, døre og eludtag tætnes omhyggeligt efter producentens anvisninger for at undgå, at isoleringsmaterialet løber ud. I modsætning til de øvrige i denne håndbog omtalte produkter opfylder Perlite også efter vandafvisende behandling umiddelbart kravene til et klasse A materiale. Produktet har et betydeligt luftindhold og en rumvægt på ca. 85 kg/m 3. Uanset anvendelsesområde har BVQI/VIK fastsat et praktisk varmeledningstal på 0,045 W/m K for vandafvisende Perlite. 7

9 BR-S 98/Myndighederne BR-S 98 Bygningsreglement for småhuse, BR-S 98 gør det muligt at anvende isoleringsmaterialer med meget forskellige egenskaber, hvilket gælder både varmeisoleringsevne og brandtekniske forhold, fugtforhold og lydforhold. Isoleringsmaterialer skal opfylde kravene til et klasse A materiale (se appendiks). Alternativt kan bygningsdele med isoleringsmateriale, som ikke mindst er klasse A materiale, anvendes, når de er godkendt af ETA-Danmark A/S, eller hvis de er givet som eksempler i BR-S 98, afsnit De fleste alternative isoleringsmaterialer kan ikke umiddelbart klassificeres som klasse A materiale. Dette betyder f.eks., at de i ydervægskonstruktioner skal være afdækket med en klasse 1 beklædning. Efter BR-S 98, afsnit og 4.1.3, skal konstruktioner udføres således, at de ikke giver anledning til fugtskader og fugtgener. De bygningsdele, hvori der er mulighed for skadelig kondens, skal ventileres til det fri. Krav til varmeisolering fremgår af BR-S 98, afsnit 5. Her oplyses også, at beregning af U-værdier sker på basis af DS 418 "Regler for beregning af bygningers varmetab" med tillæggene 1-4. Hvad angår lydforhold, er der i BR-S 98, afsnit 4.4 formuleret overordnede krav vedrørende støjniveau. Myndighederne En ansøgning om byggetilladelse til opførelse af en bygning, hvor der anvendes alternative isoleringsmaterialer, udformes som enhver anden ansøgning. Myndighederne kan ved en bedømmelse af den foreliggende dokumentation direkte anvende kravene i BR-S 98 samt give dispensation, eventuelt baseret på udtalelser eller bedømmelser foretaget af anerkendte forsknings- og prøvningsinstitutter. Et eksempel herpå er Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), som kan give brandtekniske bedømmelser på specifikke konstruktioner. Varmeledningstallet (lambdaværdien), som benyttes til beregning af U-værdier, findes enten på grundlag af DS 418 eller fastsættes af Varmeisoleringskontrollen BVQI/VIK. Endelig kan det oplyses, at der i år 2002 vil fremkomme CE-mærkede produkter, hvor egenskaberne er dokumenterede gennem prøvning på et notificeret (uvildigt og godkendt) laboratorium. Også for ikke CE-mærkede produkter vil varmeledningsevnen og U-værdierne kunne fastsættes efter CEN-reglerne herfor. 8

10 Brandkrav 4) T, 4) 4) 4) 2) 1) 3) 2) 2) 3) 1) Klasse 1 beklædning Klasse 2 beklædning BD-bygningsdel 30 BD-bygningsdel 60 3) 2) Brand Ovenfor er angivet krav til bygningsdele og overflader i bygninger efter BR-S 98, når der anvendes de i denne håndbog omtalte isoleringsmaterialer (celloseuld, høruld og EPS) i bygningsdelene. For bygningsdelene er der ikke skelnet mellem, om bygningsdelens funktion er bærende eller adskillende. 1) Uden på en klasse 1 beklædning kan anbringes en klasse 2 beklædning eller en regnskærm af et klasse B materiale. 2) Bygningsdelen kræver altid MK-godkendelse. 3) Bygningsdelen kræver altid MK-godkendelse med undtagelse af en bygningsdel, hvor isoleringsmaterialet anvendes ovenpå en bygningsdel, der i sig selv opfylder kravene til en BS-etageadskillelse 60. 4) Bygningsdele mod tagrum, som ikke kan udnyttes, skal udføres med indvendig overflade mindst som en klasse 2 beklædning med et bagvedliggende isoleringsmateriale, som mindst er et klasse A materiale, f.eks. 50 mm træbeton. Hvor dette ikke er opfyldt, er overfladekravet en klasse 1 beklædning, og bygningsdelen skal i tilfælde af, at isoleringsmaterialet ikke udlægges på en BD-bygningsdel 30, være MK-godkendt. Mod stråtag eller andet let antændeligt materiale, som ikke er en klasse T tagdækning, skal vægge og loftkonstruktioner omkring beboelsesrum udformes som en BD-bygningsdel 30. 9

11 Konstruktionsoversigt 1-3 s. 14 / 15 4 / s / s / s / s / s / s / s / s / s / s / s / s / s s / s / s / s / s

12 Anvendelsesforhold Loftisolering, ventileret tag Celluoseuld Høruld EPS-produkter Perlite Løst Plade Plade/Rulle Løst Plade 8) Løst 6) Skråvæg, diffusionstæt undertag nej 3) 3) nej nej Skråvæg, diffusionsåbent undertag 5) 5) 7) Varmt tag Tung ydervæg Krybekælderdæk Terrændæk, isolering over betonplade nej nej nej 1) 4) 2) nej 4) nej 2) 4) nej Let ydervæg 7) 2) Terrændæk, isolering under betonplade nej nej nej nej Skunkvæg Indervæg nej nej 9) I oversigten er angivet mulige anvendelseområder for de i håndbogen omhandlede isoleringsmaterialer. 1) Hvis det kan sandsynliggøres, at der er tale om vægge uden slagregnspåvirkning af betydning, vil indblæsning af løst materiale være acceptabelt. 2) Det er helt afgørende, at der etableres god tæthed nedadtil, da det løse materiale ellers med tiden vil falde ned på kryberummets bund. 3) Det må sikres, at materialet fastholdes således, at det ikke kan skride ned og lukke for ventilationshulrummet over isoleringen. 4) Der skal være så bredt et luftmellemrum imellem formur og isolering, at slagregn som måtte trænge igennem formuren, ikke ledes over til isoleringsmaterialet. 5) Det diffusionsåbne undertag skal være et plademateriale med så stor stivhed, at det ikke kommer til at bule opad og dermed lede vand, som måtte trænge igennem tagdækningen ud til pladesamlinger over spær. 6) Isoleringsmaterialet skal være så sammenhængende, at det ikke flytter sig, selv ved kraftig ventilation af tagrummet. 7) Pladematerialet, som afgrænser hulrummet, skal være så stift, at der ikke sker utilsigtede deformationer som følge af silotrykvirkning. 8) Hvor der for EPS-produkter i pladeform ikke er angivet en markering i skemaets felter betyder dette, at disse stive plader kan anvendes, men at det i de fleste tilfælde vil kræve et betydeligt tildannelsesarbejde for at undgå kuldebroer. Eventuelt vil der dog kunne suppleres med materialet i form af granulat. 9) Ved hjælp af pladeafdækninger. I Skemaet er der ikke taget hensyn til de bygningsfysiske forhold, som fremgår af andre afsnit i denne håndbog. 11

13 U-værdiskema Isolering af nye bygninger jvf. BR-S 98, afsnit 5.2 U-værdier for bygningsdele Løst udlagt/indblæst Plade/rulle U- værdi / Isolering mm / λ-klasse U- værdi / Isolering mm / λ-klasse Let ydervæg Cel 0,19 / 250 / 50 Cel*) med træskelet Hør Hør 0,19 / 225 / 42 EPS 0,19 / 250 / 50 EPS 0,20 / 200 / 39 BR-S 98 krav Perl 0,18 / 250 / 45 Perl U-værdi 0,20 W/m 2 K Tung ydervæg Cel 0,23 / 200 / 50 Cel*) Hør Hør 0,30 / 125 / 42 EPS 0,23 / 200 / 50 EPS 0,28 / 125 / 39 BR-S 98 krav Perl 0,21 / 200 / 45 Perl U-værdi 0,30 W/m 2 K Terrændæk, isolering EPS EPS 0,19 / 160 / 42 under betonplade Terrændæk, isolering Cel 0,19 / **)/ Cel*) over betonplade Hør Hør 0,18 / **)/ BR-S 98 krav EPS EPS 0,17 / **)/ U-værdi 0,20 W/m 2 K Perl 0,18 / **)/ Perl (ved gulvvarme U-værdi 0,15 W/m 2 K) Loft/tagkonstruktion Cel 0,14 / 345 / 50 Cel*) og skunkvæg Hør Hør 0,13 / 300 / 42 EPS 0,14 / 345 / 50 EPS 0,15 / 250 / 39 BR-S 98 krav Perl 0,15 / 300 / 45 Perl U-værdi 0,15 W/m 2 K Fladt tag/skråvæg Cel 0,20 / 250 / 55 Cel*) direkte mod tag Hør Hør 0,20 / 200 / 42 EPS 0,19 / 250 / 50 EPS 0,18 / 200 / 39 BR-S 98 krav Perl 0,17 / 250 / 45 Perl U-værdi 0,20 W/m 2 K Ovenstående eksempler kan kun tages som overslagsværdier. Se iøvrigt U-værdi 2000 fra VIF (5) og (2) eller få konstruktionen beregnet. *) Værdier for celluloseuld i pladeform fastsættes i henhold til DS 418. **) EPS-plade. 12

14 Varmeisolering Varmeisolering Krav til klimaskærmens varmeisoleringsevne fremgår af BR-S 98, kap.5, hvor det anføres, at der skal isoleres og skabes tæthed således, at et unødvendigt energiforbrug undgås, og at der opnås sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. Endvidere angives, at isoleringsevnen (U-værdien) skal beregnes efter DS 418 "Regler for beregning af bygningers varmetab" med tilhørende tillæg. Der skal her især gøres opmærksom på tillæg 4 "Tillæg om kuldebroer, fundamenter, terrændæk, kældergulve og vægge samt samlinger omkring vinduer og døre". Her vises dels hvorledes der ved beregning af U-værdier tages hensyn til kuldebroer, og dels hvorledes der kan gennemføres beregninger af linietab ved kuldebroer som nævnt i BR-S 98. Det fremgår af BR-S 98, at U-værdierne kan overskrides, hvis der kompenseres for det forøgede varmetab ved beregninger baseret på de i (3) beskrevne begreber varmetabsramme og energiramme. Da anvendelse af alternative isoleringsmaterialer ofte resulterer i forøgelse af konstruktionsdimensioner, kan det være hensigtsmæssigt at overveje anvendelsen af varmetabs- eller energirammen. U-værdierne må dog ikke overskride de i BR-S 98 anførte krav til "mindste varmeisolering". Alle isoleringsmaterialer skal indbygges i klimaskærmen således, at de ikke opfugtes under byggeprocessen eller senere. Sikring mod vandpåvirkning i byggeperioden er vigtig for isoleringsmaterialerne celluloseuld og høruld, fordi disse materialer ved en kraftig opfugtning vil kunne ændre struktur og dermed bl.a. få forringet varmeisoleringsevne. Endvidere vil de kunne holde på fugten længe på grund af den kraftige binding i materialernes porestruktur. Sikring mod opfugtning indefra som følge af diffusion eller konvektion opnås normalt ved anvendelse af en dampbremse eller dampspærre. Se nærmere herom i (2) samt i appendiks. 13

15 Tag Paralleltage og skråvægge i hanebåndstage Anvendelsesområdet for de fire omtalte alternative isoleringsmaterialer vil afhænge af tagkonstruktionens udformning som kan være: tegn. nr. 1 tegn. nr. 2 Uden undertag/diffusionstæt undertag Til konstruktioner uden undertag eller med diffusionstæt undertag kan anvendes isoleringsmaterialer i ruller eller plader. Materialerne skal have en stivhed, som medfører, at de ikke skrider ned og blokerer for ventilationsspalten over isoleringsmaterialet. For at opnå dette kan de eventuelt fastholdes. De mere elastiske plader af celluloseuld eller ruller/plader af høruld må anses for mere velegnede end EPS-plader, som kræver en omhyggelig tildannelse ved spærsider, hvis kuldebroer skal undgås. Diffusionsåbent undertag Til konstruktioner med diffusionsåbent undertag af plademateriale må celluloseuld i plader og ruller/plader af høruld eller løst indblæst isolering anses for at være de mest velegnede. Det må dog sikres, at pladematerialet er så stift, at det ikke på grund af opbuling mellem spær ved overhøjde på isoleringsmaterialet eller ved indblæsning leder vand, som trænger gennem tagdækningen ud til pladesamlinger over spær. 14

16 Tag I tage uden undertag og tage med diffusionstæt undertag anbringes en dampbremse under isoleringsmaterialet, medens der i tage med diffusionsåbent undertag anvendes en dampspærre. Dampbremse og dampspærre skal monteres, så de er lufttætte. tegn. nr. 3 På undersiden af konstruktioner med celluloseuld, høruld eller EPS skal der være en BD-bygningsdel 30, f.eks i form af to lag 13 mm gipsplader på spredt forskalling, eller alternativt 50 mm isolering (mindst klasse A) afdækket med en klasse 2 beklædning. De nærmere detaljer vedrørende disse to typer afdækninger fremgår af appendiks. Under Perlite er det tilstrækkeligt med en klasse 2 beklædning, f.eks. en træbeklædning med egenskaber, som angivet i appendiks. tegn. nr. 4 15

17 Tag Loftkonstruktion I ventilerede tagrum kan alle de omtalte isoleringsmaterialer anvendes som loftisolering. Løse materialer er velegnede i spærfagskonstruktioner, da de ved udlægningen let vil kunne falde på plads og slutte tæt til f.eks. gitterspær. tegn. nr. 5 Isoleringsmaterialer i ruller eller plader er også velegnede, men kræver en omhyggelig tildannelse for at undgå luftlommer, der vil virke som kuldebroer. Under isoleringen anbringes en dampbremse (se appendiks), som skal udføres med klemte eller holdbare tapede samlinger, dels for at forhindre fugtopstrømning til tagrummet og dels for at forhindre evt. drys fra isoleringsmaterialet. På undersiden af konstruktioner med celluloseuld, høruld eller EPS skal der være en BD-bygningsdel 30, f.eks. i form af to lag 13 mm gipsplader på spredt forskalling, eller alternativt 50 mm isolering (mindst klasse A) afdækket med en klasse 2 beklædning. De nærmere detaljer vedrørende disse to typer afdækninger fremgår af appendiks. tegn. nr. 6 Under Perlite er det tilstrækkeligt med en klasse 2 beklædning f.eks. en træbeklædning med egenskaber som angivet i appendiks. 16

18 Tag Med en isoleringstykkelse på 250 mm vil U-værdien ligge i området 0,15-0,20 W/m 2 K. En nøgtig bestemmelse af U-værdien afhænger af isoleringsmaterialets lambdaværdi og træarealet i spærkonstruktionen og kan findes i (2) og (5). Det i dette afsnit anførte gælder også for loftisolering på hanebåndslofter over udnyttede tagetager. tegn. nr. 7 Varmt tag Tagkonstruktioner i bygninger med varmt tag - som falder ind under BR-S 98 - vil normalt være opbygget af bjælkespær af træ, hvortil der er fastgjort f.eks. krydsfinerplader. Her kan fald på taget opnås med kileskårne EPS-plader, som er velegnede til at opnå den fornødne minimumshældning på 1:40, hvis den bærende konstruktion er vandret. Under EPS-pladerne skal der findes en dampspærre med en Z-værdi på mindst 50 GPa s m 2 /kg bedst i form af påklæbet tagpap. En nærmere omtale af denne tagkonstruktionsopbygning findes i (6). Af brandtekniske grunde skal der ovenpå et EPS materiale anbringes en brandmæssigt egnet tagdækning - en klasse T tagdækning. tegn. nr. 8 Tagkonstruktioner med isoleringstykkelser fra 200 mm til 250 mm vil have U-værdier i området 0,20-0,25 W/m 2 K. 17

19 Tag Udvendig beklædning: Mindst klasse 2 beklædning med tykkelse mindst 12 mm for beklædning i pladeform og mindst 21 mm for bræddebeklædning. Beklædningens tykkelse må intet sted (ej heller i profileringen) være mindre end 12 mm for pladebeklædninger og 15 mm for bræddebeklædninger. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, skal der opsættes et ekstra lag 9 mm vindgips uden på vindgipsen. tegn. nr. 9 18

20 Skunkvæg tegn. nr. 10 tegn. nr. 11 Skunkvæg Vægge mod skunkrum, som falder ind under BR-S 98, vil normalt være opbygget af et træskelet med en pladebeklædning mod rummet. Da der ikke er brandtekniske overfladekrav til den vægside, som vender mod skunkrummet, vil det ikke være nødvendigt med en pladeafdækning her. Dette betyder, at det kun vil være isoleringsmaterialer i pladeform, som normalt vil kunne anvendes. Celluloseuld i plader og høruld i ruller/plader må her anses for de mest velegnede, da disse materialers elasticitet medfører, at de let vil kunne bringes til at slutte tæt mod træskelettet. På væggens varme side kan der afsluttes med en krydslægtning, som medfører, at dampbremsen i væggen kan placeres 50 mm inde i vægkonstruktionen. En nærmere beskrivelse af beklædninger findes i appendiks. Det skal bemærkes, at dampbremsens tilslutning til tag og etagedæk er meget vanskelig at udføre, hvorfor det i nye huse må anbefales at lade skråvæggens isolering, dampbremse og beklædning gå helt til tagfod. Skunkvæggen skal i dette tilfælde af brandtekniske grunde på rumsiden være forsynet med mindst en klasse 2 beklædning med et bagvedliggende 50 mm klasse A materiale i pladeform. Alternativt hertil kan anvendes 2 lag 13 mm gipsplader. 19

21 Indervæg I en kraftigt isoleret skunkvæg med 50 mm isolering (mindst klasse A materiale) i krydslægtesystemet og 170 til 275 mm isolering mellem de lodrette stolper vil der kunne opnås U-værdier fra 0,15 til 0,20 W/m 2 K afhængigt af isoleringsmaterialernes lambdaværdier og udformningen af træskelettet. Nøgtige værdier findes i (2). tegn. nr. 12 tegn. nr. 13 Indervæg I forbindelse med opbygningen af indervægge er der flere forhold, som bør iagttages. Vedrørende isoleringskravet i BR-S 98 findes der kun krav, hvor væggen er opført mod ikke eller delvist opvarmet rum. Her er kravet en U-værdi på 0,4 W/m 2 K, hvilket vil modsvares af ca mm isolering, afhængig af lambdaværdierne. Lydgennemgang fra det ene rum til det andet dæmpes bedst ved at føre væggen op over loftet. Isoleringen af væggene vil derved medføre en vis lydreduktion. Hertil kan bruges løse materialer eller plader og ruller. Hvis indervæggen anvendes som en bærende BD-væg 30 kan beklædningen bestå af 2 lag 13 mm gipsplader på hver side af træskeletkonstruktionen. OBS Alle indervægge med isoleringsmaterialer, som ikke er mindst klasse A materiale, skal være MK-godkendte. 20

22 Let ydervæg Let ydervæg Ved lette ydervægge forstås i denne sammenhæng skeletkonstruktioner af træ udfyldt med isoleringsmateriale og på begge sider afdækket med et plademateriale. Udvendigt fungerer pladematerialet, som skal opfylde kravene til en klasse 1 beklædning, som vindspærre (se side 29). Herudover findes et ventileret hulrum og en beklædning (se tegn.nr. 9, side 18). tegn. nr. 14 Alle de omtalte isoleringsmaterialer kan i løs form anses for velegnede. Pladematerialer af celluloseuld og høruld må anses for de mest velegnede, da deres elasticitet gør det muligt at opnå en god tilpasning til træskeletkonstruktionen. Der anbringes en lufttæt dampbremse på isoleringens varme side. Hvis der anvendes krydslægtning på væggens varme side, kan dampbremsen anbringes højst en trediedel inde i væggen regnet fra den varme side. For en bærende BD-væg 30 og en ikke bærende BD-væg 30 findes i appendiks en nærmere omtale og definition af beklædninger samt de detaljerede krav, som skal overholdes. tegn. nr. 15 Isoleringsevnen af denne type lette vægge vil med mm isolering ligge i området 0,15-0,20 W/m 2 K. Nøgtige værdier kan beregnes på basis af (4). 21

23 Tung ydervæg Tung ydervæg I henhold til BR-S 98 regnes en ydervæg som tung, hvis den del af væggen, som ligger inden for et eventuelt ventileret hulrum, har en vægt på over 100 kg/m 2 (f.eks. bagvægge af beton, murværk, letbeton). Skalmure regnes principielt for gennemtrængelige for slagregn, og hulrummet bag skalmuren bør derfor ikke fyldes med fugtsugende materiale, hvor der er stor risiko for slagregnspåvirkning. tegn. nr. 16 tegn. nr. 17 Kun EPS i løs form og fugtimprægneret Perlite kan derfor anvendes i alle situationer. For celluloseuld beror anvendelsen på en vurdering af slagregnsforholdene på det pågældende sted. Hvis isoleringsmaterialer anvendes i pladeform og fastholdes til bagvæggen med et foranliggende ventileret hulrum, skal de mod hulrummet afdækkes med en klasse 1 beklædning. Hvis hulrummet i væggen er helt udfyldt med isoleringsmateriale, kræves der ikke yderligere brandtekniske foranstaltninger. Isoleringsevnen af tunge ydervægge med fra 125 til 200 mm isolering i hulrummet vil ligge i området 0,20-0,25 W/m 2 K afhængig af isoleringens og de øvrige vægmaterialers varmeledningsevne og tykkelse, bindertype og kuldebroer. Nøgtige værdier kan beregnes på basis af (4). 22

24 Etageadskillelse tegn. nr. 18 Etageadskillelse Etageadskillelser kræver ikke stor bevågenhed med hensyn til varmeisolering og fugt. Lydmæssigt vil det være nødvendigt at udvise opmærksomhed ved samlinger med tilstødende vægge. Når en etageadskillelse skal klassificeres som en BD-bygningsdel 30, består loftbeklædningen normalt af to lag 13 mm gipsplader. Ved BD-bygningsdel 60 over kælder anvendes normalt tilsvarende to lag 15 mm brandgipsplader. tegn. nr. 19 OBS Alle etageadskillelser med isoleringsmaterialer, som ikke er mindst klasse A materiale, skal være MK-godkendte. 23

25 Terrændæk tegn. nr. 20 tegn. nr. 21 Terrændæk Af fugttekniske grunde er det bedst at placere størstedelen af isoleringen under betonpladen. EPS i plader er de eneste af de her omtalte materialer, som har styrke- og fugttekniske egenskaber til denne placering. EPS-plader kan udlægges på et kapilarbrydende lag eller på et lag afrettet grus. Med en samlet isoleringstykkelse på mm vil U-værdien ligge i området 0,10-0,20 W/m 2 K afhængig af, om der findes et kapillarbrydende lag, eller om EPS-isoleringen indgår helt eller delvis heri. Ved U-værdiberegninger medregnes også linietab som følge af kuldebro ved fundament, hvilket fremgår af tillæg 4 til (4). Af fugttekniske grunde må der for trægulve på strøer højst anbringes 50 mm isolering oven på den fugtspærre (0,2 mm PE-folie), som anbringes ovenpå betonpladen for at beskytte trægulvet mod byggefugt. Kældergulv Kældergulve opbygges principielt som terrændæk, men U-værdier vil for samme isoleringstykkelse være ca. 10% bedre på grund af jordens isolans. Da kældre ofte ikke holdes permanent opvarmede - heller ikke om sommeren - er det af fugttekniske grunde mest hensigtsmæssigt at undlade at isolere over betonpladen og at undlade at anvende trægulve. 24

26 Krybekælderdæk Krybekælderdæk Krybekældre vil ofte være opbygget af et træbjælkelag med isolering imellem bjælker og en mindre del isolering på undersiden af bjælkelaget. Mod rummet vil afslutningen oftest være et træplade eller bræddegulv. tegn. nr. 22 tegn. nr. 23 Alle de omtalte isoleringsmaterialer vil kunne anvendes i løs form, dog skal det sikres, at de ikke vil kunne falde ned på kryberummets bund, hvilket opnås med f.eks. 25 mm træbetonplader fastgjort til undersiden af bjælkelaget og tæt samlet. Herunder fastgøres af fugttekniske grunde yderligere mindst 75 mm EPS. Al fastgørelse skal være mekanisk. Hvis der i træbjælkelaget anvendes isoleringsmaterialer i pladeform, må celluloseuld og høruld anses for de mest velegnede. Under gulvbelægningen anbringes en dampspærre, som dels hindrer diffusion ned i dækkonstruktionen og dels hindrer radonopstrømning fra det ventilerede kryberum. Med 75 mm EPS under bjælkelag og mm isolering i bjælkelaget vil dækkets isoleringsevne ligge i området 0,15-0,20 W/m 2 K, afhængig af isoleringsmaterialets og træbetonlagets lambdavædi samt bjælketykkelse og afstand. Nøgtige værdier kan beregnes på basis af (4). 25

27 Appendiks Generelle kriterier som skal lægges til grund for anvendelse af håndbogens eksempler Indledning Baggrunden for håndbogen er bl.a. bestemmelserne i Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S 98) afsnit 4.3.8, hvoraf der fremgår en række supplerende brandtekniske bestemmelser for bygningsdele, i hvilke der indgår isoleringsmaterialer, som ikke opfylder kravene til et klasse A materiale. Celluloseuld, høruld og EPS, som er på det danske marked, opfylder ikke kravene til et klasse A materiale - så vidt vides uanset mængden af brandhæmmer i materialet. Dette medfører, at bygningsdele med isoleringsmaterialer, som ikke opfylder ovennævnte brandtekniske krav, enten skal udføres efter BR-S 98, afsnit 4.3.8, eller skal være omfattet af en boligministeriel godkendelse (MK- godkendelse), jævnfør BR-S 98, afsnit Godkendelseskravene fremgår af MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelserne for konstruktioner, der indeholder isoleringsmaterialer, som ikke er mindst klasse A materiale (MK 6.10/018, 2. udgave. Juli 1999). Godkendelseskravene indebærer, at et isoleringsmateriale, som ikke er mindst klasse A materiale, skal være afdækket med mindst en klasse 1 beklædning uden hulrum mellem beklædningen og isoleringsmaterialet langs begge sider af en lodret bygningsdel og langs undersiden af en vandret eller skråtstillet bygningsdel. Dokumentation for, at klasse 1 beklædningskravene er opfyldt, tilvejebringes normalt ved prøvning eller ved bedømmelse - og disse prøvningsrapporter/bedømmelser anvendes derpå som grundlag for en MK-godkendelse. Der vil kunne meddeles klassifikation uden forudgående afprøvning for gipspladebeklædninger, der monteres som beskrevet på side 32. Håndbogen er udarbejdet for bygningsdele isoleret med celluloseuld, høruld, EPS og Perlite (se produkter side 4-7). Andre isoleringsmaterialer med naturlige organiske fibre (for eksempel hamp) vil kunne anvendes i de viste bygningsdele, såfremt der specifikt tages stilling til de fugt- og varmetekniske konsekvenser heraf. Betegnelser og forudsætninger I håndbogens eksempler er anvendt de brandtekniske betegnelser, som fremgår af standarderne for brandteknisk klassifikation samt andre betegnelser, 26

28 Appendiks som kræver en nærmere uddybning for at sikre, at de viste bygningsdele opfylder funktionskravene. I det følgende er givet en oversigt over de anvendte betegnelser, som ikke fremgår af de brandtekniske klassifikationsstandarder suppleret med de forklaringer og forudsætninger, som gælder for korrekt udførelse af eksemplerne. Det er forudsat, at bygningsdelene er beregnet og udført i overensstemmelse med konstruktionsnormerne. Brand-, fugt- og varmetekniske forudsætninger Ved udformningen af eksemplerne er der taget hensyn til såvel de brandtekniske krav som de fugttekniske og de varmeisoleringsmæssige aspekter. Det er forudsat, at anvendelsesområdet fugtteknisk ikke er over rumklimaklasse 2 (rumluftens dugpunkt er under 11 C, d.v.s. < 10 g vand pr. m 3 luft), der typisk dækker boliger og lignende anvendelser. Varmt tag Af brandtekniske grunde skal der oven på EPS-pladerne anbringes en brandmæssigt egnet tagdækning - en klasse T tagdækning. Under EPS-pladerne skal der findes en BD-bygningsdel 30, f.eks. i form af 2 lag 13 mm gipsplader på spredt forskalling, eller der skal være 50 mm isolering (mindst klasse A materiale f.eks.træbeton) samt en klasse 2 beklædning. Ventileret hulrum I eksemplerne illustrerer/betyder "pile" i et på tegningerne markeret hulrum, at der er tale om et ventileret hulrum. Det vil sige en ventilationsspalte, hvor spaltens størrelse gives ud fra kravet om, at bygningsdelen skal have en rigtig virkemåde i varme- og fugtteknisk henseende. F.eks. vil højden af ventilationsspalten (det ventilerede hulrum) under et diffusionstæt undertag være betinget af, om undertaget hænger som en banevare eller er en stiv plade. Ventilationsspalten skal for banevarer være mindst 70 mm og for plader mindst 50 mm over isoleringen (se producentens anvisninger). Ydervægge Hvor den udvendige side af en ydervæg er vist som en beklædning med bagvedliggende ventileret hulrum, er det en forudsætning, at hulrummet kun er ventileret øverst og nederst, samt at hulrummet er inddækket langs alle åbninger for døre, porte, lemme, vinduer og kanaler m.v. Hvor der er vist murværk eller letbeton uden tykkelsesangivelse, er der forudsat en tykkelse på mindst 100 mm. 27

29 Appendiks BD-væg 30/bærende ydervæg Ved en bærende BD-væg 30 kan der på den varme side af isoleringen anvendes en beklædning af to lag 13 mm gipsplader og mod det ventilerede hulrum to lag 9 mm fugtimprægnerede gipsplader. Hvis der på ydersiden af en bærende BD-væg 30 anvendes en skalmur, en bræddebeklædning eller lignende, kan skeletvæggens beklædning mod det ventilerede hulrum reduceres til et lag 9 mm fugtimprægneret gipsplade (se tegn. nr. 9, side 18). Alternativt hertil kan væggen udføres med en klasse 1 beklædning på hver side af isoleringsmaterialet, såfremt væggen dimensioneres efter konstruktionsnormerne (inklusive lastkombination brand). BD-væg 30/ikke bærende ydervæg Ved en ikke bærende BD-væg 30 er et enkelt lag af ovenstående typer på hver side af skeletkonstruktionen tilstrækkelig. Spær, bjælker og lægter Centerafstanden for spær og bjælker er maksimalt 1000 mm. Centerafstanden for lægter er den, som anvises af leverandøren for det pågældende tagdækningsmateriale eller den aktuelle beklædning. Spredt forskalling Ved spredt forskalling forstås mindst 19 x 100 mm brædder opsat med højst 300 mm fra midte til midte. Bygningsdele, som kræver MK-godkendelse, er vist med en klasse 1 beklædning, som ikke er monteret på spredt forskalling. De pågældende bygningsdele kan også udføres med beklædningen monteret på spredt forskalling, såfremt det sikres, at der ikke herved fremkommer hulrum mellem beklædningen og isoleringsmaterialet. Dette kan f.eks. opnås, hvis hulrummet udfyldes med isoleringsmateriale. Afstandslister I eksemplerne benyttes afstandslister, f.eks. for etablering af en ventilationsspalte mellem undertag og tagdækning. Afstandslisternes dimensioner og eventuelle imprægnering er som anvist af leverandøren af det pågældende tagdækningsmateriale eller den aktuelle beklædning. Stolper De viste træstolper i vægge har en tykkelse på mindst 45 mm, hvor ikke andet er angivet. Centerafstanden for stolperne er maksimalt 600 mm. 28

30 Appendiks Z-værdi Et produkts vanddampdiffusionsmodstand betegnes som produktets Z- værdi og angives i enheden GPa s m 2 /kg. Z-værdien afhænger blandt andet af produktets fugtligevægt og angives enten som wet-cup eller som dry-cup værdi (se SBI-anvisning 178). Hvor produktet er placeret i udeklima benyttes wet-cup værdien. Ved placering i indeklima benyttes dry-cup værdien. Dampspærre Dampbremse Vindspærre Fugtspærre Fugtspærre benyttes til at betegne et lag, som udover at forhindre diffusion også skal sikre mod fugttransport ved kapillarsugning. Dampspærre I eksemplerne benyttes begrebet dampspærre til at betegne et lag, f.eks. en folie, som ud over at begrænse diffusion også yder en stor grad af lufttæthed. Det vil sige, at samlingerne mellem banerne i laget skal være lufttætte. En dampspærre har en Z-værdi på mindst 50 GPa s m 2 /kg Dampbremse I eksemplerne benyttes begrebet dampbremse til at betegne et lag, som ud over at begrænse diffusion også yder en stor grad af lufttæthed. Det vil sige, at samlingerne mellem banerne i laget skal være lufttætte. En dampbremse har en Z-værdi på mindst 10 GPa s m 2 /kg. Vindspærre I eksemplerne benyttes begrebet vindspærre til at betegne et vindafvisende, diffusionsåbent lag monteret på varmeisoleringens yderside (kolde side). En vindspærre har til formål at forhindre luftbevægelser (luftindtrængning) i isoleringsmaterialet for herigennem at hindre en forringelse af bygningsdelens varmeisoleringsevne. En vindspærre har normalt en Z-værdi på højst 0,5 GPa s m 2 /kg. Men størrelsen vil i øvrigt afhænge af Z-værdierne af de lag, som ligger på den varme side af vindspærren. Se nærmere herom i (2) 29

31 Appendiks Undertag I eksemplerne på tagkonstruktioner benyttes nedenstående undertagsbetegnelser: - diffusionsåbent undertag af plader (uventileret undertag), hvormed der menes et undertag af fugtimprægnerede gipsplader eller træfiberplader til undertag. Pladerne sikrer, at isoleringsmaterialet forbliver i konstruktionen, således at undertaget ved indblæsning af isoleringsgranulat ikke får pilhøjde mellem spærene. Undertagets Z-værdi må højst være 3 GPa s m 2 /kg. - diffusionsåbent undertag, (uventileret undertag), hvormed der menes et undertag af en banevare med en Z-værdi på højst 3 GPa s m 2 /kg. - diffusionstæt undertag, (ventileret undertag), hvormed der menes et undertag af en banevare eller et plademateriale med en Z-værdi på mere end 3 GPa s m 2 /kg. Isoleringsmateriale I håndbogen er følgende forudsat: - Isoleringsmaterialet er imprægneret mod råd og skimmelsvamp på en sådan måde, at det kan indgå i de på tegningerne viste bygningsdele uden yderligere forholdsregler. Ved anvendelse af eksemplerne skal det for den aktuelle bygningsdel sikres, at imprægneringsmidler i isoleringsmaterialet ikke medfører korrosion eller anden beskadigelse af de i bygningsdelen indgående materialer. For en række af eksemplerne efter BR- S 98 foreskrives, at isoleringsmaterialet (celluloseuld, høruld og EPS) dækkes af isoleringsmateriale, som er mindst klasse A materiale. I disse tilfælde kan eksempelvis anvendes Perlite, træbeton eller mineraluld i plader. U-værdi En bygningsdels varmetransmissionskoefficient betegnes ved bygningsdelens U-værdi og angives i enheden W/m 2 K. Som praktisk varmeledningsevne (λp) er benyttet skalaværdierne 39, 42, 45, 50 og 55 mw/m K (i U-værdiskemaet). Isoleringstykkelserne er tykkelse efter eventuel materialesætning. Det vil sige, at de aktuelle retningslinier for anvendelse til den specifikke bygningsdel forudsættes overholdt for opnåelse af den angivne U-værdi. U-værdierne, der er anvendt, er opslag fra "VIF s U-værdier 2000 og eksempelsamlingen Bygningsdele med celluloseuld og høruld fra Bygge- og Miljøteknik ApS og Dansk Brandteknisk Institut (2). 30

32 Appendiks 9 mm fugtimprægneret gipsplade 13 mm gipsplade 15 mm brandgipsplade Gipsprodukter I eksemplerne anvendes gipsprodukter, for hvilke det er forudsat: - at en 9 mm fugtimprægneret gipsplade er en gipskartonplade med en nominel tykkelse på 9,5 mm med en kerne af glasfiberarmeret gips, som på hver af de to flader har en overfladebelægning af karton med en fladevægt på højst 300 g/m 2, og som ved vandpåvirkning absorberer en mindre mængde vand end en tilsvarende ikke fugtimprægneret gipsplade. - at en 13 mm gipsplade er en gipskartonplade, som har en nominel tykkelse på 12,5 mm, som har en kerne af glasfiberarmeret gips, og som på hver af de to flader har en overfladebelægning af karton med en fladevægt på højst 300 g/m 2. - at en 15 mm brandgipsplade er en gipskartonplade, som har en nominel tykkelse på 15,0 mm, med en kerne af glasfiberarmeret gips, som på hver af de to flader har en overfladebelægning af karton med en fladevægt på højst 300 g/m 2, og som ikke falder ned indenfor 60 minutter, når den prøves som angivet i DS/INSTA 411 ( d.v.s. som beklædning og eksponeret af standard-tid-temperatur-kurven). Ved prøvningen skal brandgipspladen være fastgjort til underlaget (som udgøres af en 15 mm brandgipsplade og den ovenover liggende 19 mm spånplade) med skruer anbragt i rækker, hvis indbyrdes afstand er 600 mm, og afstanden mellem skruerne (i skruerækkerne) skal være 200 mm langs pladekanter og 300 mm langs mellemunderstøtninger. 31

33 Appendiks Montage af beklædninger Beklædninger med gipsprodukter For at opfylde kravene til en klasse 1 beklædning skal 9 mm fugtimprægnerede gipsplader, 13 mm gipsplader og 15 mm brandgipsplader med de i håndbogen omtalte bagvedliggende isoleringsmaterialer monteres således: - alle samlingerne mellem pladerne skal understøttes af og skrues til umiddelbart bagvedliggende træ (brædder, lægter, bjælker, spær) Pladebeklædninger: - alle samlingerne mellem pladerne skal understøttes af og skrues til umiddelbart bagvedliggende træ (brædder, lægter, bjælker, spær) - ingen understøtningsafstande for træbaserede plader må overstige 600 mm - pladerne skal skrues til det bagvedliggende træ med skrueafstande, som højst må være 200 mm langs pladekanter og højst 300 mm langs mellemunderstøtninger. - ingen understøtningsafstande for pladerne må overstige 600 mm - pladerne skal skrues til det bagvedliggende træ med skrueafstande, som højst må være 200 mm langs pladekanter og højst 300 mm langs mellemunderstøtninger - der skal strimles eller tapes og spartles over pladesamlingerne og skruehovederne samt ved kanterne. Beklædninger med træbaserede produkter Beklædningstykkelserne fastlægges ud fra gældende bestemmelser. For at opfylde kravene til en klasse 2 beklædning skal beklædninger med træbaserede produkter udføres således: Max. 600 mm Max. 300 mm Max. 200 mm Max. 200 mm 32

34 Appendiks - hvor der langs en overflade anvendes pladeformede produkter i 2 lag, er det forudsat, at pladerne er monteret med samlingerne forskudt mindst 150 mm i forhold til hinanden, og at pladelaget nærmest isoleringen er monteret, som ovenfor beskrevet. Bræddebeklædninger: - ingen understøtningsafstande for bræddebeklædninger må overstige 600 mm - hvert bræt skal sømmes eller skrues til det bagvedliggende træ Klasse A materiale Eksempler på klasse A materiale er: - træbeton, mineraluld og Perlite (9). Beklædninger : Eksempel på klasse 1 beklædninger: - 9 mm gipsplader (9) Eksempler på klasse 2 beklædninger er: - 15 mm sammenpløjede brædder med densitet mindst 400 kg/m 3 og med højst 25 mm bagvedliggende hulrum. - 9 mm krydsfinerplader med densitet mindst 500 kg/m 3. - for udvendige én på to beklædninger og for klinkbeklædninger gælder tillige, at brædderne skal monteres med mindst 25 mm overlæg. mindst 25 mm Mindst 21 mm bræddebeklædning se (7) for profileringskrav. Se tillige tegn.nr. 9, side

35 Projekt - Checkliste I forbindelse med en projektgranskning bør nedenstående forhold undersøges og tages i betragtning. Initialer Dato Offentlige bestemmelser Er de brand- og fugttekniske forhold i henhold til gældende lovgivning og vejledninger i orden. Opfylder de valgte bygningsdele gældende varmeisoleringskrav i BR-S 98. Opfylder de valgte bygningsdele gældende lydkrav i BR-S 98. Er der indsendt byggeandragende og modtaget byggetilladelse. Projektering Er der valgt det mindst sundhedsskadelige isoleringsprodukt, som matcher de aktuelle bygningsdele, og bruges det i henhold til gældende regler. Er der udarbejdet præcis og entydig beskrivelse mht. valg af bygningsdele og materialer. Er der valgt en byggemetode, som sikrer et tørt byggeri. Er de arbejdsmiljømæssige konsekvenser overvejet og arbejdsmetoderne fundet i orden, så at gældende lovgivning overholdes. Foreligger der dokumentation for de statiske og bygningsfysiske forhold. Er der udarbejdet kvalitetssikringsmateriale, som også kan ligge til grund for tilsyn. Er arbejdet planlagt så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Udførelse Er de udførende fortrolige med at arbejde med alternative isoleringsmaterialer, og er producentens anvisninger fulgt. Er der etableret effektivt tilsyn og dokumentation for, at opførelsen er i henhold til projektet. 34

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ERNST JAN DE PLACE HANSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT By og Byg Anvisning 207 Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Udgivet 2003 af Statens

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

U-værditabel for alternative isoleringsmaterialer

U-værditabel for alternative isoleringsmaterialer U-værditabel for alternative isoleringsmaterialer Udarbejdet med støtte fra Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering af: Landsforeningen Økologisk Byggeri, Faggruppen

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27)

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27) Side 1 af 7 Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skråog hanebåndstage med udnyttet tagetage Erfaringsblad 99 09 20 SfB (27) Indledningsbilledet viser et kraftigt angreb af skimmelsvamp

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO BYG-ERFA ventilation og dampspærre Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO IDA Syn og Skøn 7. december 2016 Temperatur i tagrum RF i tagrum Ventileret tagrum og dampspærre 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86%

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

ETAGEBOLIGER BORGERGADE (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

Forord. Hillerød, juli 2015 Papiruld Danmark A/S. Claus Skov Adm. direktør

Forord. Hillerød, juli 2015 Papiruld Danmark A/S. Claus Skov Adm. direktør 0 Forord Dette konstruktionskatalog er udarbejdet for at vise de mange muligheder ved isolering med Papiruld. Kataloget beskriver isolering af adskillige konstruktioner der overholder byggelovgivningen.

Læs mere

Standardiseringsarbejde mv.

Standardiseringsarbejde mv. Standardiseringsarbejde mv. Et projekt udført med tilskud fra Energistyrelsens Program for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering. Rapporten er udarbejdet for, Landsforeningen Økologisk Byggeri faggruppen

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Forord. Hillerød, marts 2016 Papiruld Danmark A/S. Claus Skov Adm. direktør

Forord. Hillerød, marts 2016 Papiruld Danmark A/S. Claus Skov Adm. direktør 0 Forord Dette konstruktionskatalog er udarbejdet for at vise de mange muligheder ved isolering med Papiruld. Kataloget beskriver isolering af adskillige konstruktioner der overholder byggelovgivningen.

Læs mere

Konstruktionskatalog. Bygningsdele med Papiruld

Konstruktionskatalog. Bygningsdele med Papiruld Konstruktionskatalog Bygningsdele med Papiruld Forord Dette konstruktionskatalog er udarbejdet for at vise de mange muligheder ved isolering med Papiruld. Kataloget beskriver isolering af adskillige konstruktioner

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere. Granulat til plade-undergulve. Quickperl

Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere. Granulat til plade-undergulve. Quickperl Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere Granulat til plade-undergulve - det 10 gange lettere alternativ til ovntørret sand - Renovering af gulve. - Retter gulve op uden

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (

Læs mere

Energiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele.

Energiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele. Energiløsning Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af loft Energiløsningen gælder for efterisolering af loftet i ikke udnyttede tagrum, typisk for tagkonstruktion med gitterspær

Læs mere

SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999

SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999 SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999 SMÅHUSE Isolering Fugt Lyd Brand Ventilation Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse

Læs mere

Sådan! kommer papiruld i Danske huse Bygningsdele med Papiruld

Sådan! kommer papiruld i Danske huse Bygningsdele med Papiruld Sådan! kommer papiruld i Danske huse Bygningsdele med Papiruld 21 konstruktionsforslag Postbox 1 3400 Hillerød tlf. 48 14 11 88 fax. 48 14 11 85 Forord Fra 1. august 2008 gælder bestemmelserne i BR08.

Læs mere

Egen Vinding og Datter ApS

Egen Vinding og Datter ApS Egen Vinding og Datter ApS Haslevvej 81 4100 Ringsted Tlf. 57617701 Fax 57671818 Dokumentationsrapport for demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte

Læs mere

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

THERMOnomic Ydervægge

THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge Dette afsnit omhandler montage af THERMOnomic Ydervægge. Statisk dimensionering foretages i henhold til Gyproc Håndbog, afsnit 3.3.2. Væggene har forskellig

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Byg sådan 2. Indrag loftsrummet og merisolér. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt

Byg sådan 2. Indrag loftsrummet og merisolér. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Byg sådan 2 Indrag loftsrummet og merisolér paroc.dk PAROC PROTECTION Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Januar 2013 MERISOLERING MED FLERE FORDELE Er der brug for et større boligareal og står

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING AMROC VINDTÆT - MARTS 2015

MONTAGEVEJLEDNING AMROC VINDTÆT - MARTS 2015 Marts 201 MONTAGEVEJLEDNING AMROC VINDTÆT - MARTS 201 Amroc cementspånplader er robuste multianvendelige beklædningsplader som kombinerer træets og cementens fordele - det vil sige træets elasticitet og

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund BMT-Notat Skandek tagelementer N4108-001 Udarbejdet af: NPK/sbp Gennemgang af tagelementer for fugt Baggrund SkanDek Tagelementfabrik A/S producerer tagkassetter der udelukkende består af uorganisk materiale.

Læs mere

Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation

Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 mhh@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation 7. juni 2011, Taastrup Morten Hjorslev Hansen, DUKO / Fonden

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1.

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1. 30 Tillæg til 1. UDGAVE April 2010 Tillæg, august 2011 Projektering af tage med tagpap og tagfolie Fugt og tage Afvanding, fugtteknik og lufttæthed TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd anvisning Tillæg 31,

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

Gyptone akustikvægløsninger

Gyptone akustikvægløsninger Gyptone akustikvægløsninger Lavere efterklangstid, mindre flutterekko og bedre taleforståelighed Akustisk regulering af nye og eksisterende rum. Gyptone akustikvægløsninger benyttes til akustisk regulering

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 9. Status. Huset tager form

Nyhedsbrev nr. 9. Status. Huset tager form Nyhedsbrev nr. 9 6. juli 2015 Hvordan vælger man en god isoleringsløsning, der er velegnet til en diffusionsåben konstruktion og har gode miljø- og arbejdsmiljømæssige egenskaber? I dette nyhedsbrev vil

Læs mere

Halotén 2000. Montagevejledning Undertag. www.cembrit.dk

Halotén 2000. Montagevejledning Undertag. www.cembrit.dk Halotén 2000 Montagevejledning Undertag Indhold Produktinformation 2 Undertagets opbygning 3 Undertagets udførelse 4 Montering 5 Detaljer 6 Vedligeholdelse 7 Service og forhandling 7 www.cembrit.dk Produktinformation

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR Introduktion til de tre anvisninger om efterisolering SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 239: Efterisolering

Læs mere

Gyptone akustikvægsløsninger

Gyptone akustikvægsløsninger Gyptone akustikvægsløsninger Lavere efterklangstid, mindre flutter ekko og forbedret taleforståelse Akustisk regulering af nye og eksisterende rum Gyptone akustikvægsløsninger benyttes til akustisk regulering

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra

Efterisolering af mansardtag - indefra Energiløsning store bygninger UDGIVET SEPTEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af mansardtag - indefra Ældre etageejendomme bygget fra ca. 1860 1930 kan være udført med mansardtag. Et mansardtag

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

klassifikation dampspærre systemer

klassifikation dampspærre systemer klassifikation dampspærre systemer af Dampspærren er vigtig for den byggetekniske sikkerhed og for energiforbruget DUKO tilbyder en uvildig klassifikationsordning som gør det lettere for bygherrer, projekterende

Læs mere

Efterisolering af fladt tag

Efterisolering af fladt tag Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af fladt tag Flade tage med tagpap er typiske for etagebyggeri opført fra 1960 til 2000, især for betonelementbyggeri. Tagene er udført

Læs mere

Sundolitt Gulvisolering

Sundolitt Gulvisolering Gulvisolering - d e n s t æ r k e h v i d e i s o l e r i n g Maj 2005 Styrke Fleksibilitet Kvalitet Nye krav Nye tykkelser Gulvisolering til ethvert formål En del af Sunde-gruppen - i Norge, Sverige,

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

FUGT OG KONDENSATION

FUGT OG KONDENSATION St3 FUG'f 3 UDK 697.147 697.137.5 699.82 FUGT OG KONDENSATION STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt forårsaget af kondensation Ved kondensation forstås i denne

Læs mere

1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Undertage. Sikring mod brandspredning. DBI vejledning 36

1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Undertage. Sikring mod brandspredning. DBI vejledning 36 1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Undertage Sikring mod brandspredning DBI vejledning 36 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 1.1 Anvendelsesdiagram og eksempler...6

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere