Modtager(e): Akkrediteringsrådet. Arbejdsnotat rådets seminar i Oslo 2013
|
|
- Simone Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet Arbejdsnotat rådets seminar i Oslo 2013 Rådssekretariatet Rådets udviklingsseminar havde til formål, at give rådet mulighed for at diskutere og reflektere over rådets rolle i det kommende akkrediteringssystem inden for internationale rammer. Turens hovedtema var ekstern kvalitetssikring i et udviklingsorienteret perspektiv. Nedenfor har rådssekretariatet opsummeret centrale punkter fra rådets opsamlinger på møderne særligt med hensyn til de faglige drøftelser om institutionsakkreditering. Punkterne er ikke udtømmende i forhold til turens mange drøftelser, men fungerer som vigtige nedslag og som et bidrag til rådets mundtlige opfølgning på rådsmødet 8. februar Rådssekretariatets arbejdsnoter fra turen er vedlagt notatet som bilag og præsentationerne fra seminaret findes på rådets intranet. Opsamlende refleksioner Overvejelser om metode (institutionsakkreditering) I flere sammenhænge drøftede rådet institutionsakkreditering som metode. På møderne blev der lagt vægt på, at akkreditering som udgangspunkt er et kontrolredskab. Det kommer særligt til udtryk i det forhold, at en institutionsakkreditering resulterer i en autoritativ godkendelse/ikke-godkendelse i forhold til en minimumsstandard. Det udelukker dog ikke, at metoden også kan være udviklingsorienteret.udviklingsperspektiverne må især ses i forbindelse med tilrettelæggelsen af akkrediteringsprocessen og aktiviteter, der ligger omkring akkrediteringsforløbene. Vigtige punkter fra mødernes drøftelser om udviklingsredskaber er f.eks. betydningen af at have en opsøgende virksomhed mellem institutionsakkrediteringer, et stærkt fokus på kvalitetsudviklende aktiviteter og etableringen af opfølgende dialog. 6. februar 2013 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Ref.-nr. 13/ Side 1/8
2 Ledelsesfokus og system vs den faglige dimension og faktisk kvalitet Et vigtigt punkt i rådets drøftelser var institutionsakkrediteringens vægtning af ledelsesniveauet. Der blev på møderne formuleret en bekymring for, at et stærkt ledelsesfokus indebar en risiko for en frakobling af de faglige miljøer. Institutionsakkreditering havde som metode en tydelig værdi for ledelsen (jf. norske erfaringer), dog var det vigtigt, at være opmærksom på, at akkrediteringsforløbene også har relevans for de faglige miljøer. Faren er endvidere, at institutionsakkrediteringer medfører opbygningen af parallelsystemer, hvor institutioner opbygger standalone systemer alene med henblik på at opnå godkendelse evt. ved at blindt at kopiere andre institutionernessystemer. Panelernes rolle I rådets møde med repræsentanter fra universiteter og højskoler kom det tydeligt frem, at panelerne spiller en afgørende rolle i forhold til at igangsætte udviklingsprocesser. Panelerne kan bibringe institutionerne relevant og kvalificerede råd og anbefalinger, hvhis panelerne fagligt er på tilstrækkeligt niveau og forstår deres opgave. Det stiller store krav til sammensætningen af paneler, oplæring af panelledere, sikring af udviklingsdimensionen i panelets arbejde m.m. Retfærdighed Særligt på mødet med institutionsrepræsentanter stod hensynet til retfærdighed klart. Det er vigtigt, at institutioner oplever, at der både i processerne og på tværs af afgørelser er retfærdighed i afgørelserne og behandlingen. Retfærdighed og forventning om ligebehandling kan udfordre målet om at tilpasse institutionsakkrediteringerne til de enkelte institutionernes egenart og specifikke udfordringer og visioner. Bilag: Arbejdsnoter fra møde 1-7 Møde 1: Møde i rådet forventninger til seminaret Det blev nævnt, at seminaret bl.a. forventedes at indebære refleksioner om følgende: - Hvad kan læres af det norske system, herunder hvordan er det norske system praktisk udmøntet, hvad kan læres om de faglige paneler, hvad er fordele og ulemper ved det norske system? - Hvordan skal det danske system udfoldes, og hvad skal være rådets rolle? Møde 2: Møde med Bjørn Stensaker Bjørn Stensaker (BS) indledte med en kort præsentation af sig selv og de projekter, som han arbejder og har arbejdet med. Søren Barlebo Rasmussen (SBR) præsenterede derefter kort det nuværende danske system og tankerne om det nye system. BS holdt oplæg om udviklingen i det norske kvalitetssikringssystem og anførte i den forbindelse bl.a.: Kvalitetssikringssystemet betød, at de private institutioner fik hurtigere godkendelse af nye uddannelser, og at de offentlige højskoler (utilsigtet) fik mu- Side 2/8
3 lighed for at kvalificere sig til at blive universiteter. De offentlige højskoler er også de institutioner, som er blevet mest eksponeret for NOKUT, mens de gamle universiteter næsten ikke har haft noget med NOKUT at gøre. Som nyt organ søgte NOKUT at etablere legitimitet i systemet ved at give eksperterne begrænset frihed og lægge vægt på ligebehandling. Desuden var der behov for en markering casen blev de lidt over 30 sygeplejeskeuddannelser, hvoraf 28 ikke blev godkendt i akkrediteringsprocessen. Da det var vigtigt for institutionerne at få godkendt kvalitetssikringssystemerne, blev disse udformet mere ud fra ledelses- og administrative behov end knyttet til faglige ambitioner. Der foregik også en del kopiering af systemer, som var blevet godkendt. Kvalitetssystemerne har bidraget til et stærkere ledelsesansvar for kvalitet på institutionerne. Evalueringen af NOKUT viste bl.a., at der var behov for bedre balance mellem kontrol og udvikling, at NOKUT bør tage et større formidlingsansvar, at reakkreditering bør være mere målrettet, og at kvalitetsarbejdet bør tilpasses institutionernes faglige ambitioner og udfordringer. På baggrund af de norske erfaringer, må man forvente, at institutionsakkreditering vil give et stærkt ledelsesfokus i Danmark. Det er spørgsmålet, om det er muligt hurtigt at udvikle 2. generationskvalitetssikringssystemer, som er kendetegnet ved målrettethed og ikke ved symbolske aspekter. Endelig må man gøre sig klart, at akkreditering først og fremmest er et styringsværktøj for myndighederne, hvilket betyder, at man kan risikere, at politiske initiativer kobles på og bidrager til et ændret fokus. Der henvises i øvrigt til BS slides. På baggrund af spørgsmål og kommentarer fra rådsmedlemmerne tilkendegav BS bl.a. følgende i den efterfølgende drøftelse: I Norge evalueres systemet på institutionen hvert sjette år men spørgsmålet er, hvad der sker i perioden mellem evalueringerne? Hvordan opretholdes en interesse for kvalitetsarbejdet imellem disse tjek vigtigt aspekt. Man bør nok fastholde de formelle tjekpunkter hvert sjette år, men det bør kombineres med andre (mere uformelle) aktiviteter i mellemtiden, så fokus på kvalitet holdes. 2. generations kvalitetssikringssystemet bliver nok mere forenklet, pt. er der for mange indikatorer, skal væk fra stort fokus på rapportering. Man må nok anerkende forskelle på problemerne på institutionerne et system med faste kriterier er ikke så målrettet i forhold til de konkrete problemer. BS holdt herefter et oplæg om balancen mellem kontrol og udvikling og anførte i den forbindelse bl.a.: Der er forskellige måder at varetage udviklingsperspektivet ved institutionsakkreditering. Der er i den forbindelse en europæisk trend i form af "Risk mana- Side 3/8
4 gement", dvs. at der fokuseres på de områder, der har behov for kontrol - det diskuteres imidlertid i mange lande, hvad kriterierne skal være for at udvælge disse. Desuden kan peges på metodisk nytænkning, som indebærer, at der byttes om på selv-evaluering og ekstern akkreditering, ligesom Akkrediteringsorganet kan fungere som kunnskapsspreder (good practice) fx ved at udarbejdet tværgående rapporter om fælles problemer etc. Endelig kan der lægges vægt på procedural justice (skabe forudsigelighed i systemet). Der henvises i øvrigt til BS slides. På baggrund af spørgsmål og kommentarer fra rådsmedlemmerne tilkendegav BS bl.a. følgende i den efterfølgende drøftelse: Der er en trend i Europa, som går i retning af, at kvalitetssikring er yesterday s news lad os overlade det til markedet. En del lande åbner også for andre landes kvalitetssikringsorganer. I de lande, hvor markedet står stærkt, fx UK, har en del institutioner omorganiseret deres kvalitetssikringssystemer. Kvalitetsarbejdet bliver en del af brandingen og et forsvar mod markedet dvs. markedet kan have både positiv og negativ effekt på institutionerne. En vigtig rolle for evalueringsregimet har været at sætte uddannelse på dagsordenen i en periode, hvor forskning får pengene. Møde 3: Møde med Kunnskapsdepartementet Toril Johansson præsenterede departementets overvejelser og centrale erfaringer i forhold til systemet i Norge. I første del af mødet var der særligt fokus på den norske kontekst, hvor vigtige punkter kan opsummeres som flg.: Departementet lagde særlig vægt på kvalitetsreformen af de videregående uddannelser, som blev vedtaget i 2001 og indført 2003/04. Det overordnede mål var todelt, dels var der fra central side et behov for kontrol af uddannelseskvalitet via akkreditering/tilsyn, og dels behovet for udvikling. Etableringen af NOKUT i 2003 i forbindelse med kvalitetsreformen var en milepæl. Der blev lagt vægt på, at NOKUT arbejdede som et uafhængigt forvaltningsorgan. Evalueringen af NOKUT i 2007 viste, at der var behov for at øge fokus på udvikling og et ønske om mere analyse. Siden da har NOKUT etableret en analyseenhed og prioriteret udviklingsdelen. Departementet præsenterede kort konceptet bag Sentre for fremragende utdanning (SFU), som er ét ud af flere virkemidler ved siden af tilsynsopgaven. SFU-ordningen skal blandt andet stimulere universiteter/høgskoler til etablering og udvikling af fagmiljøer af særlig høj kvalitet. Side 4/8
5 Mødet gav anledning til en dialog om departementets syn på det norske system og den fremtidige udvikling. Dialogen blev anvendt som inspiration i forbindelse med rådets overvejelser om det kommende danske system. Vigtige punkter i departementets overvejelser var flg.: NOKUT er en vigtig aktør i det norske system og arbejder selvstændigt og uafhængigt af departementet. Departementet ser NOKUT s opgave med tilsyn, som en vigtig opgave, hvor det primære mål er at sikre opretholdelsen af minimusstandarder. I forhold til den fremtidige udvikling anbefaler departementet, at NOKUT træder tydeligere frem som udviklingsaktør. Analyse og rapporter har desuden en vigtig status i NOKUT s arbejde. Det norske system bør i de kommende år i højere grad tage udgangspunkt i kvalifikationsrammen og beskrivelser i læringsudbytte. Rådet konstaterede i den forbindelse, at man i Danmark er længere fremme med indførelsen af kvalifikationsrammen. Departementet så gerne, at man i det norske system arbejdede mere med at sidestille uddannelseskvalitet med forskningskvalitet, og at samspillet mellem uddannelse og forskning i øvrigt bør styrkes. Toril Johansson afrundede mødet med sine overvejelser om betydningen af, at have et sprog, der kan indfange alle aspekter af uddannelseskvalitet. Der mangler tydeligvis et sprog - og i forlængelse heraf kriterier-, og det giver anledning til at tage grundlæggende spørgsmål op til genovervejelse hvad er egentlig god uddannelseskvalitet? Møde 4: Møde i rådet om ny bekendtgørelse Mødet gav rådet mulighed for at drøfte udmøntningen af den kommende akkrediteringslov. Drøftelsen blev indledt af et oplæg fra Anette Dørge Jessen dels om ministeriets oplæg til kriterier, og dels hvordan lov og bekendtgørelse kan udmøntes af akkrediteringsinstitutionen. Centrale elementer i drøftelsen var for det første behovet for, at der i bekendtgørelsen gives tilstrækkelig plads til, at råd og operatør kan udfolde, udvikle og ikke mindst tilpasse akkrediteringskoncepte og metode. For det andet, at råd og operatør bør fastlægge en strategi for de kommende års arbejde med udvikling og implementering af det nye akkrediteringssystem. Endvidere drøftede rådet, hvilken rolle rådet kan og bør spille i det kommende system. Et vigtigt aspekt heri er, hvorledes rådets faglige uafhængighed kan bringes i spil. Der var i rådet en bekymring for, at det kommende system fastlåser rådet til alene at kunne træffe afgørelse på baggrund af et koncept og en metode, der er fastlagt udenfor rådet. Side 5/8
6 Møde 6: Møde med Terje Mørland, NOKUT SBR præsenterede kort det nuværende danske system og tankerne om det nye system, mens Anette Dørge Jessen præsenterede FIVU s udkast til kriterier for institutionsakkreditering. Terje Mørland holdt oplæg om NOKUT og den udvikling, som institutionen har været igennem, samt om de norske erfaringer med balancen mellem kontrol og udvikling. I oplæggene og drøftelserne med rådet tilkendegav Terje Mørland (TM) bl.a. følgende: I Norge har der været tænkt for meget på systemniveauet. Ønsker bl.a. nu, at kvalitetssikringen skal have fokus på læringsudbyttet. De fleste steder vil det kræve en kulturændring, fordi man ofte stykker en uddannelse sammen ud fra det, som underviserne gerne vil undervise i. NOKUT s nye forslag til en national strategi for uddannelseskvalitet og en ny model for tilsyn med videregående uddannelse skal ses i lyset af, at det nok ikke er muligt at komme meget videre med de systemer, som Norge har pt. NOKUT finder også, at det er vigtigt at arbejde mere med de uddannelser, hvor studentermassen er. Det nye forslag er desuden baseret på en overvejelse om, at NOKUT ikke for tredje gang skal kontrollere, at institutionernes kvalitetssikringssystemer er på plads. NOKUT er mere end traditionel kvalitetssikring kobler traditionel kvalitetssikring med transparency tools (data, som findes i den nationale database). NOKUT har desuden for nylig fået i opdrag af Kunnskapsdepartementet at gennemføre nationale studenterundersøgelser, som har fokus på kvalitet. NOKUT s erfaring er, at hvis man i akkrediteringsprocessen stiller sig helt åbent/stiller helt åbne spørgsmål til fagmiljøer, der ellers er ret konservative, så kan de få en eye-opener. NOKUT fører et tilsyn juridisk baseret dvs. NOKUT kan kun sikre minimumsniveauer. "Sentre for fremragende utdanning" er et virkemiddel, som adskiller sig fra akkreditering NOKUT kommer med en gulerod i form af midler fra Kunnskabsdepartementet. Disse fordeles til uddannelser i konkurrence, hvor den bedste vinder. Et pilot-center pt., NOKUT skal udbyde tre nye centre pr. 1. marts. NOKUT vil følge centrene tæt. Efter evaluering af NOKUT kom der et krav om, at NOKUT skulle lave mere udvikling. Der blev ansat en chef for NOKUT s analyseafdeling, som kom fra Kunnskapsdepartementet, og som havde gode kontakter til de nationale databaser professionaliseringen på dette område. Side 6/8
7 NOKUT har nu særligt behov for at styrke dialogen med de store institutioner og for at styrke dialogen med samfundet (få information ud til flere grupper). Tidligere var der tradition for, at NOKUT ikke måtte bedrive politik, men nu laver NOKUT fx pressemeddelelser i visse sager. Kvalitetssikring er en blanding af fag og politik, og NOKUT s erfaring er, at man nok også tidligere burde have ageret mere politisk. Styrets rolle: Styret er NOKUT. Styrets formelle rolle er, at Kunnskapsdepartementet styrer NOKUT gennem Styret. Endvidere er Styret beslutningsmyndighed i faglige sager. Styret udnævner panelerne og tager stilling til institutionsakkrediteringer og ph.d.-akkrediteringer. Vigtigt at undgå, at Styret fokuserer på enkeltsager, vigtigt at navigere efter en plan det kan være en årsplan, men hellere en større plan. En udfordring er, at Styret kun består af 8 personer, men må tænke strategisk om hele sektoren og fagskoleuddannelserne. Møde 7: Universitets- og Høgskolerådet Mødet blev indledt med en kort præsentation af UHR, som er det primære samarbejdsorgan og talerør for de norske videregående uddannelsesinstitutioner. I præsentationen blev der især lagt vægt på indførelsen af fælles lov for alle institutioner i 2005, Bolognaprocessen og den norske kvalitetsreform. UHR så det som positivt, at det norske system hen over årene har ændret sig imod at være mere udviklingsorienteret. Efter de indledende præsentationer fortsatte mødet som en dialog mellem rådet og UHR, hvor institutionsrepræsentanter fortalte om deres erfaringer og syn på effekten af ekstern kvalitetssikring. Vigtige nedslag i dialogen om erfaringer og effekt er flg.: UHR orienterede om, at de norske universiteter og højskoler overordnet set har en positiv holdning til ekstern kvalitetssikring. Institutionerne oplevede NOKUT som politisk uafhængig, og der var en generel oplevelse af retfærdighed i NOKUT s tilsynsprocesser. Ekstern kvalitetssikring er forbundet med et stort dokumentationsarbejde for institutionerne. På den baggrund anbefaler UHR, at der fortsat arbejdes med at minimere dokumentationsmængden, og at systemer bør være enkle i deres struktur ( Keep it small and simple ). UHR institutionsrepræsentanter lagde vægt på, at ekstern kvalitetssikring har en vigtig funktion og værdi for institutionerne for eksempel i forhold til transparens, internationalisering, Bolognaprocessen og udfordringen i at leve op til en fælles national lovgivning. Ekstern kvalitetssikring (NOKUT) har derudover bidraget til at skabe en større bevidsthed om uddannelseskvalitet på både universiteter og højskoler. Side 7/8
8 Universitetssektorens repræsentant (Ann Elisabeth Wedø) lagde vægt på udfordringen i at skabe reel kvalitet frem for systemkvalitet. Det er vigtigt, at institutionerne etablere deres egne systemer, som afspejler institutionens overordnede målsætninger. Et godt system bidrager til at gøre dokumentationsarbejdet meningsfuldt og fremmer studenterinvolveringen. Repræsentant for de private højskoler i Norge (Vidar Haanes, rektor Det teologiske menighedsfakultet) fortalte om effekten af ekstern kvalitetssikring på institutionsniveauet. Det teologiske menighedsfakultet var blandt de første private institutioner til akkreditering og havde haft stort udbytte af processen. Det havde f.eks. givet anledning til ændringer i organisationsstrukturen og et øget fokus på at sikre akademisk frihed. I Norge har den eksterne kvalitetssikring hjulpet med til at harmonisere den offentlige og private sektor. De private uddannelsesinstitutioner har haft gavn af NOKUT s processer og har desuden haft et særligt behov for at sikre en gennemsnitskvalitet. UHR så evaluering af kvalitetssikringssystemer ( institutionsakkreditering ) som en metode, hvor komitéen havde en afgørende rolle. Universiteter/højskoler oplevede, at det netop var i mødet med komitéen at udviklingspotentialet var. Det er derfor særlig vigtigt at bruge tid på oplæring af panelledere og at finde de rette eksperter. Udvælgelsen af paneler er afgørende for at opnå udvikling. Side 8/8
Akkreditering - hvorfor og hvordan?
Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet
Læs mereAfbud: Lone Broberg. Referat af Akkrediteringsrådets møde 1/ februar 2013
Referat Til stede: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Agneta Bladh, Jesper Højberg Christensen, Bodil Due, Stina Vrang Elias, Steen Pade og Andreas Moesgaard Christiansen Deltagere fra : Anette
Læs mereHøringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereKortfattet beskrivelse af begrebet akkreditering på grundlag af EVA s notat af maj 2006
Kortfattet beskrivelse af begrebet akkreditering på grundlag af EVA s notat af maj 2006 Formål Dette notats formål er meget kort at give læserne - medlemmer af censorformandskaber - grundlæggende beskrivelse
Læs mereAkkrediteringssystemet i Norge
Modtager(e): Akkrediteringsrådet Akkrediteringssystemet i Norge Introduktion I Norge er det Nasjonalt organ for kvalitet i utdanningen (NOKUT), der har det eksterne tilsyn med videregående uddannelser
Læs mereINSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3
INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereVejledning til institutionsakkreditering
Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk
Læs mereKvalitetssikring på DJM version 2019
Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,
Læs mereNotat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer
Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereJanuar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser
Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser
Læs mereAkkreditering og ekstern kvalitetssikring i et internationalt perspektiv
Akkreditering og ekstern kvalitetssikring i et internationalt perspektiv Side 2 Akkreditering og ekstern kvalitetssikring i et internationalt perspektiv ACE Denmark Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereTid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?
Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Auditering som metode som middel til at undersøge om kvalitetsarbejdet møder eksterne forventninger og interne udfordringer i praksis. 4. april 2013 Chefkonsulent
Læs merePå vej mod et nyt koncept
På vej mod et nyt koncept foreløbige overvejelser 1 Titel lorem ipsum dolor sit amet Den politiske aftale Uddannelsesakkrediteringer i en overgangsfase Institutionsakkrediteringer (3-4 år) Gennemgang af
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns
Læs mereEt nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:
AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede
Læs mereAnkerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...
Dagsorden Mødedato: Torsdag den 31. oktober 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale: Deltagere: Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen
Læs mereFølgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet
Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereTil: Akkrediteringsrådet. Dagsorden til Akkrediteringsrådets møde 8/2012 7. december 2012. 7. december kl 10 17 (efterfølgende julemiddag)
Dagsorden Til: Akkrediteringsrådet Dagsorden til Akkrediteringsrådets møde 8/2012 7. december 2012 Akkrediteringsrådet Tid: 7. december kl 10 17 (efterfølgende julemiddag) 30. november 2012 Sted: Studiestræde
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereUniversity College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard. Sendt pr. e-mail: lrs@post6.tele.
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard Sendt pr. e-mail: lrs@post6.tele.dk Akkreditering af nyt
Læs mereÅrhus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor
Læs mereDELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020
DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING
Læs mereAbsalons koncept for uddannelsesaudits
Kvalitet, januar 2018 Absalons koncept for uddannelsesaudits Indhold Absalons koncept for uddannelsesaudits... 1 Introduktion... 2 Hovedelementer i en uddannelsesaudit... 2 Principper for uddannelsesaudits...
Læs mereEkstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover
Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Oplæg for censorerne for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne i teknik og it, 23. maj 2013 Evalueringskonsulent Martin Sørensen og chefkonsulent
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereUnder mødet blev punkt 7 dog drøftet i forlængelse af punkt 4 (akkreditering af nye uddannelser).
Referat Til stede: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Agnetha Bladh, Lone Broberg, Bodil Due, Stina Vrang Elias, Steen Pade og Andreas Moesgaard Christiansen Deltagere fra : Anette Dørge Jessen,
Læs mereACE Denmark - en faglig operatør
Læs om hvordan ACE Denmark styrker kvaliteten på de danske universitetsuddannelser. ACE Denmark - den faglige operatør Side 2 ACE Denmark har til huse i det gamle universitetskvarter i hjertet af København.
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereVejledning om institutionsakkreditering
Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereAkkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser
Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser ACE Denmark / EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, august 2012 Citat med kildeangivelse
Læs mereFølgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny
Læs mereKøbenhavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.
Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. email: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Program for universiteternes møde med panelet Hermed fremsendes det endelige program
Læs mereBaggrund og erfaringer fra akkreditering af de erhvervsog professionsrettede videregående uddannelser
Inge Enroth Souchef Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Christian Moldt Konsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Baggrund og erfaringer fra akkreditering af de erhvervsog professionsrettede videregående
Læs mereDialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013
Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept 2. maj 2013 Status Forslag til ny akkrediteringslov forventes vedtaget i maj Bekendtgørelse sendes herefter i høring Lov og bekendtgørelse forventes at træde i kraft
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mere5. Akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser (i alt ni uddannelser, herunder fire genakkrediteringer)
Dagsorden Til: Akkrediteringsrådet Dagsorden til Akkrediteringsrådets møde 2/2013 19. april 2013 Rådssekretariatet Tid: 19. april 2013 kl. 10.00 14.30 Sted: Studiestræde 5, 1455 København K 1. Godkendelse
Læs mereAkkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Per Justesen Sendt pr. e-mail: pju@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement
Læs mereFTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.
12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring
Læs mereDjøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.
Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer
Læs mereDjøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.
God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne
Læs mereNordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup. Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereVejledning om institutionsakkreditering
Vejledning om institutionsakkreditering for videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 1. april 2014 Side 1/32 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?...
Læs mereDeltagere fra EVA: Christian Moldt, Ditte Strandbygaard (pkt. 8), Agi Csonka, Martin Sørensen (pkt. 9-10) Afbud: Agneta Bladh og Bodil Due
Referat Deltagere: Akkrediteringsrådet (Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Jesper Højberg Christensen, Kira Vinberg, Steen Pade, Lone Broberg, Stina Vrang Elias pkt. 7-11) Deltagere fra ACE: Sami
Læs mereAkkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny
Læs mereProcessen. 1. Vurdering af uddannelsesporteføljen. Skrevet marts 2017
For at sikre udviklingen og kvaliteten af EASV s uddannelsesportefølje er følgende delpolitik lavet. Der er her fokus på: Vurdering af uddannelsesporteføljen Nye udbud Udvikling af nye uddannelser Kvalitetssikring
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereAkkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereBILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET
Side 75 BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET Indledning Til brug for de regioner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mere26 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 AUDITERING & AKKREDITERING
26 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 AUDITERING & AKKREDITERING I ARTIKLEN MØDER DU Birgitte Thomsen Specialkonsulent, EVA AUDITERING & AKKREDITERING KVALITETSSIKRING MED POTENTIALE FOR UDVIKLING Skal man sikre
Læs mereUddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet
Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk
Læs mereLedelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Læs mereAkkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende
Læs mereFælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering
Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereTværfaglig prøve. Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del. Afsætningsøkonomi. Eksamen, juni 2007. Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14.
SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 5 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del Afsætningsøkonomi Eksamen, juni 2007 Tværfaglig prøve Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det
Læs mereKommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov
Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereAkkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse
Læs mereBaggrundsrapport for panelmedlemmernes evaluering af akkrediteringsprocessen U n d e r s ø g e l s e n e r g e n n e m f ø r t b l a n d t a k k r e
Baggrundsrapport for panelmedlemmernes evaluering af akkrediteringsprocessen U n d e r s ø g e l s e n e r g e n n e m f ø r t b l a n d t a k k r e d i t e r i n g s p a n e l m e d l e m m e r, d e r
Læs mereVejle Tekniske Skole Att.: Uddannelseschef sundhed, ernæring og velvære Hanne Brandbyge. Sendt pr. e-mail: hab@vejlets.dk
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Vejle Tekniske Skole Att.: Uddannelseschef sundhed, ernæring og velvære Hanne Brandbyge Sendt pr. e-mail: hab@vejlets.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse
Læs mereProfessionshøjskolen University College Syd Att.: Marianne Kemény Hviid. Sendt pr. e-mail: mkh@ucsyd.dk ucsyd@ucsyd.dk
ACE Denmark Professionshøjskolen University College Att.: Marianne Kemény Hviid Sendt pr. e-mail: mkh@ucsyd.dk ucsyd@ucsyd.dk Akkreditering af nyt udbud af profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning
Læs mereKONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV
KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets
Læs mereStrategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 4. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 23. JANUAR 2017 Vedr. Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
Læs merePositiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi.
Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Akkrediteringsrådet
Læs mereSOMMERMAGASIN. TEMA: Formidling af erfaringer og resultater af akkreditering i Danmark. TEMA: Erfaringer med institutionsakkreditering.
TEMA: Erfaringer med institutionsakkreditering og -evaluering i Norge og Holland TEMA: Formidling af erfaringer og resultater af akkreditering i Danmark ACE Denmarks SOMMERMAGASIN ACE Denmarks Sommermagasin
Læs mere08.86 O.13 42/2014 Side 1. Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet
Side 1 Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet KL Sundhedskartellet Side 2 Indledning Til brug for de kommuner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse
Læs mereAkkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Uddannelsesleder Gert Simonsen Sendt pr. e-mail: gs@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling
Læs mereFølgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:
ACE Denmark Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Ole Faaborg og Henriette Eduardsen Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk heed@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereSébastien Bigandt (SB), som er ny medarbejder i rådssekretariatet, præsenterede kort sig selv.
Referat Til stede: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Agnetha Bladh, Jesper Højbjerg Christensen, Bodil Due, Steen Pade og Kira Vinberg Afbud: Stina Vrang Elias og Lone Broberg Deltagere fra ACE
Læs mereHolstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi
Læs mereAkkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET
Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereAkkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor i haveog parkvirksomhed
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Erhvervsakademi Sjælland Att.: Preben Thiesgaard Sendt pr. e-mail: pth@adm.khs.dk khs@khs.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor
Læs mereNordjyllands Erhvervsakademi Att.: Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Att.: Dan Ole Faaborg Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor i International
Læs mereHotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt
Læs mere