Uddannelsesudvalg for socialrådgiveruddannelsen og socialfaglig efter- og videreuddannelse

Transkript

1 :\Uddannelsesadministration\Mødeudvalg\Uddannelsesudvalg\Uddannelsesudvalg KPSV\2015\September\Godkendt Referat september 2015.docx Dato & tid 23. september :30-17:30 Referent STVI Afbud Børns Vilkår, Annemette El-Azem, Mads Samsing, Claus Arne Hansen, Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård,SFI, Flora Ghosh, Tine Juhl, Sussi Maack Deltagere Ole Pass, Maria Appel Nissen, Lotte Andersen, Thomas Braun, Lene Clausen, Lise Jordahn, Helle Walsted Samuelsen, Anne Steenberg, Martin Ebbesen (DSR), Mie Backmann (DSR), Maja Haack (gæst), Stine Vinten-Johansen (ref) Institut for Socialt Arbejde Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Kronprinsesse Sofies Vej Frederiksberg Tlf. nr CVR Uddannelsesudvalg for socialrådgiveruddannelsen og socialfaglig efter- og videreuddannelse 1.0 Godkendelse af dagsorden Afbud fra Annemette El-Azem, der er til hovedbestyrelsesmøde i Middelfart. Afbud fra Mads Samsing. Afbud fra Claus Arne Hansen (da han befinder sig i Hillerød til Det gode studieliv på fuld tid), afbud fra Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård (barsel). Afbud fra Flora Ghosh. Afbud fra Tine Juhl pga. egen uddannelse. Afbud fra Sussi Maack. 2.0 Godkendelse af referat fra sidste møde Referatet er godkendt via mail og er at finde på Metropols hjemmeside. Referatet kan findes her: ruddannelsen 3.0 Fra uddannelsesudbyder til uddannelsespartner. Uddannelsesudvalgets refleksioner over nogle aktuelle tendenser i efter- og videreuddannelsen (Lise Jordahn, afdelingsleder SEVU) Bevægelsen fra uddannelsesudbyder til uddannelsespartner startede i 2012 primært af tre grunde. For det første, fordi relativt mange af de planlagte kurser og uddannelser måtte aflyses pga. for få (individuelle) tilmeldinger. For det andet, fordi efter- og videreuddannelsens legitimitet og effekten i praksis bliver tydeligere, når den integreres i organisationsudvikling, eksempelvis implementering af reformer. For det tredje, fordi velfærdsopgaver ofte løses bedre i partnerskab end af de enkelte aktører hver for sig. Især på børne- og ungeområdet arbejdes der systematisk og langsigtet med efter- og videreuddannelse til ledere og medarbejdere. Fordelen ved at arbejde mere systematisk og langsigtet er, at det giver mulighed for at koble kommunens strategiske fokus på børne- og ungeområdet med kompetenceudvikling og anvendelse af efter- og videreuddannelse. Dette ses fx på Diplomuddannelsen børn & unge, ICS og enkelte kommuners egne udbud. 1

2 Denne udvikling giver anledning til en lang række muligheder og dilemmaer, som vil blive kort udfoldet på mødet. Da vi er optagede af, hvordan efter- og videreuddannelserne bidrager til udvikling af velfærdsområderne Beskæftigelse og Udsatte Voksne, har vi i første omgang valgt at zoome ind på et enkelt punkt, som vi gerne høre uddannelsesudvalgets refleksioner over og bud på: Med inspiration fra organiseringen af Den sociale diplomuddannelse - Børn & Unge, kunne man da forestille sig, at etablere strategiske, landsdækkende partnerskaber mellem professionshøjskolernes evu er og fx de faglige organisationer, relevante styrelser og eksempelvis de fem kommunekontaktråd (KKR)? Lise Jordahn indledte med en kort introduktion til punktet om partnerskabsuddannelser. En af de væsentlige fordele ved at udvikle efteruddannelse i dialog og partnerskab, er, at kompetenceløftet integreres i den organisatoriske kontekst hos ekesmeplvis kommunene. Det stiller store krav til omhyggelig forventningsafstemning mellem dialogen mellem kommune og uddannelsesinstitution. Herefter drøftede udvalget punktet: Med afsæt i en drøftelse a, hvad der karakteriserer hhv. partnerskabs- og bestiller-udførerrelationer, blev det fremført, at uddannelsesinstitutionen og i dette tilfælde SEVU er medskaber af forandring hos praksis. Økonomi, kontrakter mv. ses ikke som en modsætning til samarbejde i en partnerskabsrelationen Som uddannelsessted skal man være klar på sin rolle, der kan være en anderledes rolle end det, man normalt har i undervisningssituationen. Yderligere er man som uddannelsesinstitution nødt til at tro på det projekt, man bliver inviteret til at bidrage til løsningen af. Nogle kommuner, bl.a. Albertslund, sender medarbejdere på kurser, men inviterer også oplægsholdere ind. Metropols forskere har deltaget i en række observationer i Albertslund. Det forventes også, at forskerne efterfølgende kan levere noget undervisning til kommunen. Andre kommuner, bl.a. Rødovre, arbejder på tværs mellem kommuner i såkaldte klynger, særligt inden for ældre- og sundshedspsykiatriområdet, og har dermed udviklet et partnerskab af kommuner, eller med en række frivillige organisationer, hvor der også er partnerskabsaftaler. Det giver mulighed for at bruge både hinandens ekspertise men også hinandens troværdighed. Der kan partnerskabsaftaler bruges til at løse op for de hindringer, der kan være. Udvalget drøftede endvidere, at der er et større behov, men også en større forventning til kontinuerlig efteruddannelse af medarbejdere. Kommunerne er nødt til at rekruttere de bedste og de er samtidig nødt til at uddanne de medarbejdere, der allerede har ansat. Medarbejderne skal konstant kunne opfange viden og integrere dette ift. deres praksis. Den viden, de kommer med fra grunduddannelsen er næsten aldrig tilstrækkelig, da rammerne for socialt arbejde konstant ændres. Udvalget drøftede muligheden for at komme skridtet videre ift. de endelige slutbrugere borgerne. Hvordan oplever borgeren den service, de får? Kan borgerne komme helt med ind i partnerskabsaftalen? Det, at høre en borger gør ikke nødvendigvis, at borgeren føler sig hørt. Der kan med fordel udvikles nye tiltag, hvor borgeren reelt kommer med og 2

3 føler sig hørt. Ift. grunduddannelse kan det være et fokuspunkt at understøtte inddragelsesperspektivet indgår i undervisningen. Opsummering: SEVU vil gerne udstationere konsulenter og lektorer i hos partnerskabskommunerne. Dette var der fuld opbakning til blandt mødedeltagerne. Borgerperspektivet og inddragelse af borgere er også relevant at få vendt ift. GU, selv om punktet mere var tænkt som et SEVU-punkt. 4.0 Orientering om arbejdet med akkreditering af de socialfaglige efter- og videreuddannelser v. chefkonsulent Maja Haack. 10 min. Der arbejdes under nogle procedureoverskrifter. Bl.a. Videngrundlag, evaluering, studievejledning, tilrettelæggelse, niveau og prøver, aftagerkontakt. Det er særligt den sidste, der er relevant i dette forum. Uddannelserne skal afspejle aftagerfeltets behov. Aftagere skal inddrages. Udvalget opfordrede til at SEVU tager kontakt, hvis der er behov for sparring eller drøftelser. 5.0 Det gode studieliv på fuld tid, Thomas Braun Det gode studieliv på fuld tid (DGSPFT) er en fast tilbagevendende begivenhed på socialrådgiveruddannelsen og afvikles hvert år i september måned. I år hhv. den 16. september på Kronprinsesse Sofiesvej (KRO) og den 23. september (Hillerød). I år er 3. år dagen afvikles. Dagen er en fælles dag for alle studerende, ansatte og ledelse på ISA og temaerne, der behandles tager afsæt i dagsordener, der optager studernde, undervisere og ansatte. På KRO har temaerne for DGSPFT i år taget afsæt i følgende overskrifter: 1) Fed feedback 2) Praksis, praksis, praksis 3) Ny studie- og læringskultur Der er afholdt workshops under disse tre overskrifter. Alle inputs fra workshops bliver samlet op i Studierådet og udvalgte ideer kommer med i instituttets handleplaner for Da arrangementet i Hillerød afvikles samme dag som der er møde i uddannelsesudvalget, kan udvalget ikke få tilsendt en bruttoliste, men Thomas informere om de foreløbige inputs fra dagen på KRO, og udvalget inviteres til at komme med umiddelbare kommentarer til dette. Thomas informerede om baggrund for DGSPFT. Alle studerende inviteres til arrangementet ud fra den antagelse, at hvis vi tilbyder gode fysiske og sociale rammer for de studerende, så bliver de bedre socialrådgivere. Dagen er afviklet på KRO, og afvikles samme dag som uddannelsesudvalgsmødet finder sted i Hillerød. Der samles op på fredag i Studierådet. På tværs af workshops på KRO blev der opsummeret følgende: Flere trygge rammer. Der stilles krav om at de studerende skal kunne professionen, eksempelvis i situationsspil, hvor de studerende skal træne og øve. Dette skaber en usikkerhed hos de studerende, når de på den måde bringer sig selv i spil, som vi som uddannelse skal tage alvorlig. Vi skal finde en form at arbejde med dette på. 3

4 Feedback: Der er få steder i lektionsplanerne, hvor ordet feedback fremgår. Det står typisk som vejledning, opsamling eller lignende. Vi skal derfor have gang i en forventningsafstemning mellem studerende og uddannelsen/undervisere. Vi skal have tydeliggjort, hvor vi giver feedback. Hvilke elementer skal der være til stede for at de studerende opfatter det som feedback? Praksis: de studerende efterlyser at uddannelsen klæder dem bedre på til borgersamtaler. Det er interessant idet aftagerundersøgelser viser, at aftagere vurderer at dimittenderne er udmærkede til dette. Men det er også uddannelsens egen vurdering af, at det er noget, der skal opprioriteres. Ny studie og læringskultur: her tager de studerende i høj grad selv teten ift. dette. De ønsker uddannelsens støtte til der, hvor der eksempelvis er konflikter i en gruppe. Det vil vi overveje at gøre og overveje at tilbyde GRUS også på andre moduler end modul 1. Hvad af ovenstående, der bliver til noget, bliver endeligt besluttet på næste SR møde. Uddannelsen oplever studerende, der har nogle tryghedsforventninger, der ikke kan imødekommes i praksis. Uddannelsen ønsker at skabe nogle rammer, der er trygge at være utryg i.. De studerende skal sætte sig selv i spil ift. de personlige professionelle kompetencer, de skal udvikle for at kunne blive dygtige socialrådgivere. Udvalget havde stor ros til arrangementet, men fandt det ærgerligt for de mange, der valgte det fra. Efterlysning af trygge rammer stemmer overens med det, praksis erfarer. Det er dér, de kommer ud af det trygge rum, og det knækker nogle af dimittenderne nakken på. GRUS eller Oxford-modellen, hvor man kobles til en tutor, kan måske understøtte både undervejs i uddannelsen, men i høj grad også når de er færdige. På EVU bruges bl.a. videooptagelse af en samtale som noget, man arbejder med, for bl.a. at skabe en form for accept af det at lave fejl. Her kan man have en håbløs samtale, men hvis der reflekteres over samtalen kan man stadig få en høj karakter. Udvalget var nysgerrige i forhold til, hvordan gør man de studerende kompetente til at skabe det rum, der gør dem trygge? Lige nu lægges der måske fra studenterside op til, at andre skal skabe det trygge rum for de studerende, men måske de selv skal på banen. De studerende skal gøres opmærksomme på, at det i praksis ofte er ens kollegaer, der skaber de trygge rammer, og ikke nødvendigvis ledelsen. Opsummering: Fra uddannelsens side vil vi gøre, hvad vi kan for at understøtte, at de studerende til at starte med har brug for hjælp af at skabe de trygge rammer, for at de hen over uddannelsen kan lære at bringe sig selv i spil. Thomas sikrer, at input fra uuvalg bringes videre til Studierådet, hvor både KROs og Hillerøds erfaringer samles op, og det besluttes, hvad der arbejdes videre med. 6.0 Strategiske handleplaner (Thomas Braun) Orientering: Planerne udstikker rammerne for hvilke udviklingsindsatser ISA især skal fokusere på i Jf ovenstående punkt vil nogle af planerne blive kvalificeret yderligere via input fra Det Gode Studieliv på Fuld Tid og de efterfølgende drøftelser i Studierådet. Det drejer sig blandt andet om at træne/øve vores studerendes kommunikationsfærdigheder og hvordan vi kan understøtte at de studerende investerer mere af deres tid (og af sig selv!) på studiet. Andre handleplaner forventes kvalificeret i Instituttets lokale Samarbejdsudvalg (LSU). Det drejer sig blandt andet om at få sat en 4

5 minimumsforventning til hvilke funktioner i de IT-systemer/brugerflader som Metropol betjener sig af, man som ISA-ansat forventes at kunne betjene. Endvidere skal det i LSU kvalificeres hvordan vi på uddannelsen skal udbrede anvendelsen af digitale redskaber, der understøtter de studerendes læring. Også undervisere der forsker, i form af Fagfællevurdering, Fundraising som holdsport udarbejdes der handleplaner for. Uddannelsesudvalget behandlede på sidste møde socialrådgiveruddannelsens aftagerundersøgelse. Dog var resultaterne svære at tolke, og udvalget udbad sig derfor en opfølgende, kvalitativ undersøgelse. Samme konklusion nåede ISAs studieråd frem til. Denne undersøgelse skal hjælpe med at kvalificere aftagerundersøgelsens resultater således at de kan indgå i en kommende strategisk handleplan. Drøftelse: På baggrund af oplæg fra uddannelsesleder Helle Walsted ønsker ISA udvalgets tilbagemeldinger på praksiskoblingen. Helle fremlægger de foreløbige resultater fra en analyse af hvordan ISA er lykkedes med at skabe en øget praksiskobling af uddannelsen via de initiativer der er taget siden forår 2012, hvor den nye studieordning blev indfaset. Yderligere ønsker vi at få konkretiseret, hvordan vi kan positionere vores studerende som personligt professionelle og arbejde med forventninger til de studerende, der rækker ud over læringsmålene og kan betegnes som enten dannelse, personlig professionsidentitet, eller kald. ISA vil opkvalificere vores undervisere på 2 moduler, med fokus på kommunikationstræning. Som samlet arbejdsplads skal vi på alle niveauer i vores interne samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og studerende forbilledligt tilstræbe at walk the talk med afsæt i fagets etik udi respektfuldhed og ligeværdig kommunikation. Ligeværd og respekfuldhed, som har været nævnt mange gange i forbindelse med borgerinddragelse, skal være dét, vi får inddraget i vores egen interne kommunikation mellem ledelse, medarbejdere og studerende. Det er noget, der bliver yderst vanskeligt at måle, og det kan tage både 5 og 10 år inden resultaterne ses. ISA oplyste, at ud over kommunikationstræning ønsker vi også at skærpe de studerendes fokus på at lægge en større indsats i uddannelsen. Bl.a. har vi skærpet og tydeliggjort de krav, der stilles til modul 1 og 2 eksaminerne. Yderligere arbejdes der for at styrke underviseres itkompetencer. Endelig har en øget praksiskobling været en ambition at inddrage tydeligere og mere konsistent siden ikrafttrædelse af ny studieordning. ISA har undersøgt, om det har den effekt, vi håber på, og om det er i et omfang, vi ønsker. Konklusionen er, at det er det i høj grad. Praksis inddrages som IPU ere (praksisundervisere), gæsteundervisere, mentorkommuner, paneldebatter, feltbesøg etc. ISA vil gerne arbejde for at ansvarliggøre de studerende i dele af dette arbejde, og bidrage til at de får indarbejdet nogle rutiner omkring det at kunne planlægge og rammesætte et møde, byde velkommen og helt grundlæggende skabe tryghed for gæsten og få et arrangement til at glide. Udvalget fandt processen spændende og væsentlig, bl.a. fordi de studerende, ISA uddanner, påvirker samfundet når de som færdiguddannede får arbejde inden for beskæftigelsesområdet. Der er dermed en forpligtigelse på uddannelsesinstitutioner ift. hvad man ønsker, går ud af døren efter endt uddannelse. Man skal som underviser kunne tale med de studerende om de konflikter, der opstår i løbet af en uddannelse. I 5

6 introduktionen til de studerende er det også meget vigtigt at få tydeliggjort de forventninger, ISA har til dem. ISA ønsker dog fortsat at arbejde på at få det som en rød tråd gennem uddannelsen. Dette efterspørges både fra de studerendes side, men også fra de eksterne, der gerne ser en større kobling i forhold til hvor de studerende er. Ligeledes var udvalget positive ift. ISAs ambitioner om at bidrage til dannelsen af studerende, bl.a. omkring studerendes engagement i praksisinddragelse. At mestre det respektfulde møde og den åbne anerkendende omgang med andre mennesker er grundlæggende mellemmenneskelige kompetencer og færdigheder for en socialrådgiver. Dyder som uddannelsen, indenfor de rammer der er muligt, meget gerne må understøtte og bidrage med. 7.0 Til orientering: ISA s undervisningsfilm Helhedssyn i Beskæftigelsesindsatsen en rejse i det fagprofessionelle landskab (Thomas Braun) Til brug i undervisningssituationer har ISA produceret ovenstående film, og den er nu klar til download og anvendelse både i sin helhed og som kapitler. Følgende er tidsangivelser for de respektive kapitler: Kapitel Tid 1. Helhedssyn i socialrådgiverens faglighed Helhedssyn og beskæftigelsespolitikken Helhedssynet og organiseringen i jobcentrene Helhedssynet og socialrådgiverens handlerum Helhedssynet og borgeren Perspektiver og oplevelser Filmen er lavet sådan, at den egner sig til brug ved undervisning indenfor en lang række temaer indenfor ISAs-fagområder. Herudover kan den bruges som led i Studieaktivitetsmodellen, Flip the classroom, didaktiske refleksioner, gruppeprocesser mv. De umiddelbare anvendelsesområder, som også er filmens centrale omdrejningsakser, er Helhedssyn og Beskæftigelsesindsats, samt de ovenfor 5 tematiske kategorier. 8.0 Orienteringspunkt: Turnus- og institutionsakkreditering ISA arbejder fortsat på turnusakkrediteringen, dvs. uddannelsesakkreditering af Metropols udbud af socialrådgiveruddannelsen, og denne rapport skal indsendes den 2, november. Ekspertpanelet, der i december/januar måned vil foretage et besøg på uddannelsen, er nedsat. Det består af følgende personer: o Bjørn Schaumann, cand. scient. pol., adjunkt og studievejleder på UC Nordjylland ved professionsbachelor i offentlig administration o Kirsten Windekilde, socialrådgiver, specialkonsulent i Høje Taastrup o Kerstin Svensson, professor Lunds Universitet o Charlotte Haagendrup, socialrådgiverstuderende på UC Sjælland Deres opgave er at støtte Akkrediteringsinstitutionen i den faglige vurdering af socialrådgiveruddannelsen på Metropol på baggrund af akkrediteringsrapporten og bilagsmateriale. 6

7 Institutionsakkreditering: Metropol arbejder på selvevalueringsrapporten til institutionsakkreditering. Processen styres centralt fra af Metropols ledelsessekretariat. ISA bidrager løbende til processen med en række procedurebeskrivelser inden for en række overordnede kvalitetsoverskrifter : Videngrundlag; Praktik; Aftager- og dimittendundersøgelser; Undervisningens tilrettelæggelse og pædagogisk kvalitet; Niveau og prøver; Internationalisering; Studievejledning; Evaluering. Endelig gennemfører Metropol i november tre interne auditeringer. 9.0 Orienteringer Ingen orienteringer Eventuelt Udvalget må gerne bidrage med oplæg. Lene har gjort sig nogle overvejelser og indgår meget gerne i forhold til fremtidige møder. 7