Miljø- og teknikudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Miljø- og teknikudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Grenaa Marina, Grenaa bådklubs mødelokale, Skakkesholm 26, 8500 Grenaa Dato: Tirsdag den 29. april 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Jens Meilvang (I) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Mads Nikolajsen (F) Niels Ole Birk ((V) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Miljø- og teknikudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Temamøde med Grenaa Marina, Grenaa Lystbådehavns Fond Regnskab 2013 for Den selvejende institution Grenaa Lystbådehavns Fond Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo marts Forslag til idekatalog Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan Sagsbehandlingstider efter husdyrgodkendelsesloven Status på projektsamarbejde "Grenaa Energiforsyningsstrategi 2014" Landzonetilladelse til lovliggørelse af pavillon på Djurslands Efterskole Ansøgning om dispensation fra bebyggelsesprocenten Totalrenovering af dobbelthuset på Ådiget 7 og 9, Grenaa - B45 afdeling Omdannelse af Den selvejende institution Bokollektivet Granbakken til regionale almene ældreboliger Disponering af Grøn Pulje Orientering om nedbrydning af kysten ved Batterivej Kabellægning af tændkabler til gadebelysning, Energi Midt Udførelse af asfaltbelægninger Trafiksikkerhedsprojekt ved den nye daginstitution og Kattegatskolen Ekstra anlægspulje. Forberedelse af el-målere - ledlys Tunnelforbindelse ved Søndergade (Åbyen) i Grenaa Status for rottebekæmpelsen Status på projektsamarbejde "MIDT.Energistrategi - Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område" Afslag på ansøgning om lovliggørelse af vandboring Dom om tilslutning til vandværk Konvertering af Grenaa Forbrænding til flisfyret biomasseværk Kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune - til høring Ekstra anlægspulje Anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. til bygningsrenovering Ekstra Anlægspulje Energiinvesteringer Godkendelse af prioritering Meddelelser / efterretninger...52 Bilagsoversigt...55 Norddjurs Kommune

3 Miljø- og teknikudvalget Temamøde med Grenaa Marina, Grenaa Lystbådehavns Fond P35 14/640 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Miljø- og teknikudvalget afholder dialogmøde med Grenaa Lystbådehavns Fond (GLF) Der indledes med en rundvisning på Grenaa Marina, hvorefter GLF orienterer om fondens visioner, fakta og fremtid. I forlængelse heraf drøftes kontraktfornyelse mellem Grenaa Lystbådehavns Fond og Norddjurs Kommune. Den nuværende kontrakt udløber den Forvaltningen orienterer om den foretagne tilstandsundersøgelse. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at drøftelsen tages til efterretning. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 1

4 Miljø- og teknikudvalget Regnskab 2013 for Den selvejende institution Grenaa Lystbådehavns Fond S55 13/3656 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Den selvejende institution Grenaa Lystbådehavns Fond fremsender regnskab for I henhold til vedtægtens 10 skal regnskabet forelægges til godkendelse for Norddjurs kommunalbestyrelse. Det fremgår af resultatopgørelsen, at årets resultat viser et underskud på 0,151 mio. kr. mod et underskud for 2012 på 0,022 mio. kr. Underskuddet kan blandt andet begrundes med tilbagegang af gæstesejlere (et fald på 0,06 mio. kr. eller 3,41 %) samt omkostninger i forbindelse med 25 års jubilæum (0,054 mio. kr.). Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Revisionspåtegning: Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt at resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2013 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at regnskabet godkendes. Bilag: 1 Åben Regnskab 2013 Grenaa Lystbådehavns Fond.pdf 50189/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 2

5 Miljø- og teknikudvalget Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo marts S00 14/2861 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et merforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførte midler. Anlæg På anlæg forventes på nuværende tidspunkt ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler. Årsager: Drift Det forventede merforbrug på driften ekskl. overførte midler skyldes opgørelse af forventede merudgifter og mindreindtægter på drift af kommunale bygninger, herunder bygninger overtaget uden budget med henblik på evt. salg eller overgang til anden funktion. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 73,3 75,5 2,2 1,0 Overførte driftsmidler 0,0 0,0 0,0 Drift i alt 73,3 75,5 2,2 1,0 Anlæg 41,3 41,3 0,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling 3

6 Miljø- og teknikudvalget Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der omplaceres 0,308 mio. kr. i 2014 og overslagsår fra børne og ungdomsudvalget til miljø- og teknikudvalget til fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter vedr. Voldby skole, som lukkede 1. august 2013, 2. der omplaceres 0,109 mio. kr. i 2014 og overslagsår fra sekretariatet for udviklingsdirektørens budget vedr. tinglysningsafgifter under miljø og teknikudvalget til sekretariatet for udviklingsdirektørens lønbudget under økonomiudvalgets område, 3. der omplaceres 0,026 mio. kr. i 2014 og overslagsår vedr. antenneleje under økonomiudvalgets IT område til sekretariatet for udviklingsdirektørens budget under miljø- og teknikudvalget, idet sekretariatet står for opkrævningen af antennelejen, 4. der tages stilling til finansieringen af merudgiften på 1,2 mio. kr. vedr. overtagne ejendomme under salg og evt. overgang til anden funktion, 5. der tages stilling til finansieringen af nettomerudgiften på 1,0 mio. kr. vedr. drift af kommunale bygninger, og 6. budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning for MTU ult marts 2014.pdf 55498/14 2 Åben Anlæg ult marts 2014.pdf 56922/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 4

7 Miljø- og teknikudvalget Forslag til idekatalog S00 14/30 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsens medlemmer og medlemmer af de enkelte fagudvalg har i perioden fra den april 2014 mulighed for at stille spørgsmål til budgettet. Desuden er der mulighed for at få lavet beregninger af forslag til driftsbudgettet, der kan indgå i et samlet idekatalog. Miljø- og teknikudvalgets medlemmer opfordres til at medbringe spørgsmål og forslag til idekataloget til udvalgsmødet. Miljø- og teknikudvalget vil på udvalgsmøderne i maj og juni få en status på arbejdet med spørgsmål og beregninger på udvalgets eget område. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen på temamøderne den 24. juni 2014 og den 14. august 2014 få en status på beregninger til idekataloget. I august skal miljø- og teknikudvalgets behandle de politiske ideer og driftsforslag inden for udvalgets område. Forvaltningen har udarbejdet et skema til brug for arbejdet med spørgsmål/forslag, der er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser vil fremgå af forslagene. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at miljø- og teknikudvalget drøfter spørgsmål og forslag, der kan indgå i et samlet idekatalog. 5

8 Miljø- og teknikudvalget Bilag: 1 Åben MTU - Skabelon politiker forslag og spørgsmål 42051/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Drøftet. 6

9 Miljø- og teknikudvalget Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan P35 14/640 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget i Af arbejdsplanen for miljø- og teknikudvalget fremgår miljø- og teknikudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, og som skal behandles i miljø- og teknikudvalget Arbejdsplanen opdateres løbende. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan godkendes. Bilag: 1 Åben Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan mødet den 29. april /14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 7

10 Miljø- og teknikudvalget Sagsbehandlingstider efter husdyrgodkendelsesloven I00 14/7259 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Miljøstyrelsen har for året 2013 opgjort kommunernes sagsbehandlingstider i sager efter husdyrgodkendelsesloven. Området følges nøje, og der er fastsat en vejledende retningslinje for maksimal gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 9 måneder. Resultaterne af opgørelsen er følgende: Sagsbehandlingstid Sagsbehandlingstiden for 2013 er opgjort til 7,8 måneder, som et samlet gennemsnit for alle kommuner og alle sagstyper. På landsplan er der tale om en markant reduktion i sagsbehandlingstiden fra 2012 til 2013, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 10,1 måneder for tilsvarende sager. Norddjurs Kommune havde i 2012 en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 9,3 måneder, den er nu reduceret til 6,0 måneder. Sagspukler Kommunerne under et, har nedbragt sagspuklerne fra 234 sager i 2012 til 127 sager med udgangen af Med sagspukler mener man sager, der på opgørelsestidspunktet har haft en sagsbehandlingstid på over 9 måneder. Norddjurs Kommune har ingen sagspukler med sager over 9 måneder. Antal afgjorte sager På landsplan er der sket en stigning i antallet af nye sager fra ca. 800 sager i 2012 til sager i alt i I 2013 blev der afgjort 1003 sager og 723 sager var igangværende (med en sagsbehandlingstid under 9 måneder). Norddjurs Kommune har i 2013 afgjort 30 sager og havde ved årets udgang 15 igangværende sager med en sagsbehandlingstid under 9 måneder. Udviklingsforvaltningen forventer at overholde en sagsbehandlingstid på maksimalt 9 måneder i

11 Miljø- og teknikudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller sagen til efterretning. Bilag: 1 Åben Bilag - top 10. Nyhed fra Miljøstyrelsen 54807/14 2 Åben Bilag - sagsbehandlingstider 54806/14 3 Åben Sagsbehandlingstider - resume og baggrund 54809/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 9

12 Miljø- og teknikudvalget Status på projektsamarbejde "Grenaa Energiforsyningsstrategi 2014" P20 14/708 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Udviklingsforvaltningen modtog i januar 2014 tilsagn fra Energistyrelsen om støtte på kr. til et projektsamarbejde om udarbejdelse af en energiforsyningsstrategi for Grenaa i Partnerskabet, der skal gennemføre projektet, består - udover kommunen - af Grenaa Varmeværk, Verdo, Djurs Bioenergi, Lallemand, DBH Technology A/S (Hveiti), Aqua Djurs as og Reno Djurs I/S. Jf. orienteringspunkt fra miljø- og teknikudvalgets møde den 28. januar Projektets samlede budget er på kr., hvoraf størstedelen af udgifterne skal finansiere rådgivningsydelser, dels i form af faglig bistand inden for energiplanlægning, dels i form af proceshjælp til samarbejde, inddragelse af interessenter mv. Forvaltningen har gennemført udbud af rådgivningsydelserne, jf. tilbudsloven, og har efter evaluering af indkomne tilbud indgået aftale med Rambøll Danmark A/S. Hele projektet skal forløbe og afsluttes i Miljø- og teknikudvalget vil løbende blive orienteret om fremdrift og resultater. Næste orientering forventes, når der er afholdt opstartsmøde i partnerskabet, og der foreligger en detaljeret tids- og aktivitetsplan. Planen vil bl.a. indeholde aktiviteter, der inddrager det politiske niveau. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller sagen til efterretning. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 10

13 Miljø- og teknikudvalget Landzonetilladelse til lovliggørelse af pavillon på Djurslands Efterskole G01 13/22783 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Kommunen har den 25. november 2013 modtaget en ansøgning om landzonetilladelse og byggetilladelse til ændret anvendelse af beboelsespavillon på Djurslands Efterskole. Pavillonen har været ulovligt opstillet siden 2009, hvor den har været anvendt som beboelsespavillon med gentagne naboklager til følge. Efterskolen har nu afsluttet en om- og tilbygning, hvorved behovet for at anvende pavillonen til beboelse ikke længere eksisterer. Pavillonen påtænkes nu indrettet til uopvarmet lager- og depotbygning, idet skolen har et stort behov for yderligere opmagasinering. Ruminddelingen i pavillonbygningen forbliver uændret. Alle vinduer mod naboskel samt en dør i gavl afblændes. Køkken samt bad/toilet fjernes. Den 27. maj 2008 ansøgte Djurslands Efterskole om byggetilladelse til opførelse af en pavillon til midlertidig beboelse for skolens elever, mens skolen overvejede videre udbygningsplaner. Pavillonen blev opført umiddelbart herefter, inden de nødvendige tilladelser forelå. Norddjurs Kommune udstedte efterfølgende påbud om fjernelse af pavillonen. Påbuddet er dog ikke blevet håndhævet, da skolen har præsenteret forskellige udbygningsplaner og igangsat et arbejde med en lokalplan for området. Lokalplanarbejdet er ikke afsluttet. Udbygningsplanerne er endt i en om- og tilbygning med aula og elevværelser, som nu er afsluttet. Landzoneansøgning, om ændret anvendelse af den overflødige beboelsespavillon til depot/lager, har været sendt i naboorientering. Der er indkommet følgende bemærkninger, der er vedlagt som bilag: 11

14 Miljø- og teknikudvalget Der udtrykkes utilfredshed med kommunens sagsbehandling, og der opfordres til at fastholde fjernelsespåbud. Eksisterende gener beskrives. Området - bag barakken over mod naboernes haver - benyttes ofte til ophold, selvom barakken er ubeboet, og skolens elever bruger naboers haver som genvej. Der foreslås anden placering af pavillonen, se på medsendt kort. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der meddeles landzonetilladelse til lovliggørelse af pavillon med ændret anvendelse til lager/depot under følgende forudsætninger: 1. at alle vinduer blændes, og 2. at der etableres et beplantningsbælte langs naboskel med henblik på at forhindre ophold og trafik ved nabobebyggelse. Bilag: 1 Åben Djurslands Efterskole - svar fra DE på naboindsigelse.pdf 54813/14 2 Åben Djurslands Efterskole - indsigelse fra nabo.pdf 54812/14 3 Åben Djurslands Efterskole - ansøgning.pdf 54811/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 12

15 Miljø- og teknikudvalget Ansøgning om dispensation fra bebyggelsesprocenten G01 14/5589 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Udviklingsforvaltningen har modtaget en ansøgning om opførelse af en 50 m2 stor garage på ejendommen Stendalen 5, Bønnerup. En tilladelse til byggeriet vil kræve, at der dispenseres fra den bebyggelsesprocent, som lokalplanen fastsætter for området. Formålet med den gældende lokalplan nr. 82 er, at området udlægges til åben bebyggelse. Lokalplanen fastsætter derfor en bebyggelsesprocent på max. 20 %. På den pågældende grund, er det med en bebyggelsesprocent på 20 % tilladt at bygge 250,2 m2. Dertil kommer, at bygningsreglementet åbner mulighed for at opføre op til 35 m2 garage, carporte mv. som ikke medregnes i bebyggelsesprocenten. Dvs. at der kan opføres i alt 285,2 m2 inkl. garage mv. På Stendalen 5, er der i forvejen et enfamiliehus på 244 m2. Hvis der opføres en garage på 50 m2 vil der således blive opført 8,8 m2 mere end lokalplanen giver mulighed for, svarende til en bebyggelsesprocent på 20,7 % ekskl. 35 m2 garage. I beregning af størrelsen på det eksisterende hus har forvaltningen anvendt beregningsregler fra bygningsreglementet. Størrelsen er genberegnet og reduceret med 15 m2 efter nye oplysninger fra ansøger. Det skal dog bemærkes, at ansøger fortsat er uenig i forvaltningens beregning. Han mener at huset er 239 m2 stort, og at der derfor kun er tale om en overskridelse på 3,8 m2, svarende til en bebyggelsesprocent på 20,3 % ekskl. 35 m2 garage. I sagsbehandlingen gælder et lighedsprincip. Det betyder, at en tilsvarende dispensationsansøgning til en tilsvarende overskridelse af bebyggelsesprocenten inden for samme lokalplan skal behandles på lige fod. Åbnes der op for dispensation i denne sag, vil den derfor danne præcedens for de efterfølgende sager, og lokalplanens bebyggelsesprocent på 20% vil ikke længere kunne håndhæves. Det betyder også, at området over tid kan ændrer 13

16 Miljø- og teknikudvalget karakter og ikke længere fremstå så åbent, som det oprindeligt var intentionen med lokalplanen. Miljø- og teknikudvalget har tidligere behandlet en dispensationsansøgning inden for samme lokalplan - senest den 8. februar 2010, hvor udvalget besluttede at meddele dispensation til at opføre 5 dobbelthuse. Dispensationen blev dog givet med begrundelse i, at netop bebyggelsesprocenten på 20 % fortsat kunne overholdes, så området som følge af dipsensationen ikke ændrede sin karakter som meget åben bebyggelse. Der er desuden meddelt dispensation fra en vejbyggelinje i Da forvaltningen, som følge af hidtidig administrationspraksis og som følge af formål og principper i lokalplanen for området, indstiller et afslag til det ansøgte, er der endnu ikke været foretaget nabohøring i sagen. Hvis udvalget ønsker at arbejde videre med at give den ansøgte dispensation, skal der foretages høring af naboerne inden dispensationen evt. kan meddeles. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, 1. at bebyggelsesprocenten i lokalplan 82 fastholdes, og 2. at der meddeles afslag til den ansøgte dispensation. Bilag: 1 Åben Situationsplan 57136/14 2 Åben Dispensationsansøgning samt reviderede tegning af garage modtaget den 57130/ marts 2014.pdf 3 Åben Dispensation for opførelse af 5 dobbelthuse ved Bønnerupvej af /14 14

17 Miljø- og teknikudvalget pdf Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Et flertal stemte for at give dispensation. Mads Nikolajsen og Tom Bytoft stemte imod. 15

18 Miljø- og teknikudvalget Totalrenovering af dobbelthuset på Ådiget 7 og 9, Grenaa - B45 afdeling G00 14/5231 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Der er konstateret skimmel i ejendommen Ådiget 7, hvorfor lejeren er flyttet til en af boligselskabets andre lejemål. Samtidig har boligforeningen fået en opsigelse fra lejeren i nr. 9. Begge lejemål er således tomme. B45 vurderer, at den rigtige løsning på renovering af dette hus, er den samme, som den totalistandsættelse, der er gennemført på Ådiget 1og 3. På afdelingsmødet den 1. april 2014 blev det besluttet, at også Ådiget 7 og 9 skal totalombygges, så det fremstår som et moderne hus, der lever op til BR 15 i forhold til energirammen. Referat af afdelingsmødet er vedlagt. Første sal ombygges hvilket gør, at brutto boligarealet fremover udgør 118 m2 i henhold til BR opmåling. B45 har endvidere oplyst, at der er udarbejdet beregninger over energibesparelsen ved renoveringen af den tilsvarende ejendom, Ådiget 1-3. Den årlige energibesparelse er i denne ejendom beregnet til at blive på kr Totalrenovering m.v. er budgetteret til i alt kr. og lånebehovet er kr. Der forventes optaget et 30-årigt fast forrentet lån (3,5 %). Renoveringen indebærer en huslejestigning på 52 % - fra 502 kr. pr. m2 til 760 kr. pr. m2. I henhold til lov om almene boliger m.v. 29 kræves kommunalbestyrelsens godkendelse til optagelse af lån. I henhold til lovbekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. 76 stk. 4 kan en renovering, som medfører en huslejestigning på over 5 %, først gennemføres efter kommunalbestyrelsens godkendelse. Økonomiske konsekvenser 16

19 Miljø- og teknikudvalget Renoveringen kan medføre øgede offentlige udgifter til boligstøtte. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. renoveringen gennemføres med en huslejestigning på 52 % 2. renoveringen finansieres med nye realkreditlån på kr. uden kommunegaranti. Bilag: 1 Åben Skema A Ådiget 7 og 9, Brenaa B45 afdeling 22.pdf 38218/14 2 Åben Energimærke for Ådiget 1-3.pdf 54989/14 3 Åben Referat af ordinært afdelingsmøde i afd. 22, 54995/14 4 Åben Skema A i forbindelse med renoveringaf Ådiget 7-9, pdf 55001/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 17

20 Miljø- og teknikudvalget Omdannelse af Den selvejende institution Bokollektivet Granbakken til regionale almene ældreboliger K07 14/6642 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Region Midtjylland har anmodet om godkendelse fra Norddjurs Kommune til omdannelse af den selvejende institution til regionale almene ældreboliger. Institutionen er med sine 16 lejligheder beliggende på Granbakkevej 22B, 8961 Allingåbro og er et bofællesskab for voksne handicappede. Regionen ønsker at overtage den selvejende institution og omdanne boligerne til regionale ældreboliger. Dette nødvendiggør, at den selvejende institution opløses. En nedlæggelse af den selvejende institution fordrer, ud over at det godkendes af den selvejende institution, at både tilsynsførende kommune og ministeriet for By, boliger og landdistrikters godkendelse indhentes. Den siddende bestyrelse i den selvejende institution Granbakken har godkendt salg og nedlæggelse af den selvejende institution. Imidlertid er den siddende bestyrelse ikke gyldigt sammensat. Vedtægterne for den selvejende institution er ikke i overensstemmelse med normalvedtægten for en selvejende almen ældreboliginstitution og derved på flere steder ugyldig. Det er beliggenhedskommunen, der skal føre tilsyn med den selvejende institution og herunder påse, om vedtægterne overholder gældende lovgivning og ikke fraviger normalvedtægten på punkter, hvor denne ikke kan fraviges. Vedtægterne blev udarbejdet og forelagt i den tidligere Rougsø Kommunes tid. Da institutionen forventes opløst og omdannet, anses det for at være unødigt komplicerende at nedsætte en ny bestyrelse, hvorfor det foreslås, at der arbejdes videre med salg af institutionsejendommen og opløsning af den selvejende institution på grundlag af den siddende bestyrelses beslutning. 18

21 Miljø- og teknikudvalget Såfremt kommunalbestyrelsen kan godkende dette, vil den selvejende institution fremsende ansøgning og redegørelse til ministeriet, hvor der anmodes om tilladelse til afhændelse til Regionen og derefter likvidation af den selvejende institution. I redegørelsen til ministeriet vil der blive redegjort for situationen, at man ved overdragelsen til Regionen vil sikre driften og at de beboerdemokratiske regler fremadrettet bliver overholdt. Det fremgår af det vedlagte referat af bestyrelsesmøde den 16. juni 2013, at omdannelsen ikke vil påvirke visitationen af nye borgere til tilbuddet. Ifølge bekendtgørelse om drift af almene boliger 100, stk. 2 skal kommunen udpege en likvidator, som - sammen med den af ministeriet udpegede likvidator - skal opløse institutionen. Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommune har stillet garanti på kr for lån fra 2003 på opr kr. med restgæld iflg. kommunens regnskabstal for 2013 på kr. Kommunen har endvidere stillet garanti på kr kr. for et lån, optaget i 2005 på opr kr. med restgæld iflg. kommunens regnskabstal for 2013 på kr. Disse garantistillelser bør søges overtaget af regionen ved overdragelsen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, 1. at likvidation og salg af institutionsejendommen godkendes under forbehold for ministeriets godkendelse og at de af kommunen stillede garantier søges overtaget af regionen og 2. at forvaltningen bemyndiges til at udpege en likvidator, der skal forestå opløsningen i samarbejde med den af ministeriet udpegede likvidator. Bilag: 1 Åben Bilag pkt MTU mødet Referat af bestyrelsesmødet den 50603/14 19

22 Miljø- og teknikudvalget Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 20

23 Miljø- og teknikudvalget Disponering af Grøn Pulje G01 14/6891 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling I budget er der afsat 1 mio. kr. til Grøn Pulje. Den grønne pulje har to hovedområder med kr. i hver. Der er i udmøntning af budget specifikt nævnt følgende hovedområder til den 1. del af puljen: 1. Serviceforbedring på strandene. 2. Hurtigere udskiftning af bænke. 3. Forbedring af oplysning om naturmulighederne på udvalgte steder i kommunen. 4. Ren Norddjurs. 5. Vedligeholdelsesforbedringer på historiske oplevelsessteder. Forvaltningen har lavet et forslag til udmøntning inden for de nævnte hovedområder. Udmøntningen er lavet ud fra en vurdering af behovet inden for hovedområderne og fremgår af vedlagte bilag. 2. del af puljen er rettet mod yderligere klipning på arealer samt ren kommune kampagne. I 2013 blev puljen primært brugt til et stort projekt i Ørsted midtby. I år 2014 ønskes puljen anvendt til den øgede indsats med klipning af ubebyggede grunde, der blev vedtaget på miljø- og teknik udvalget den 17. december 2013, i alt kr. Derudover ønskes ren kommune kampagnen i år at bestå af: 1. Afhentning af affald til Ren Dag kampagne d. 9. april. 2. Indkøb og opstilling af skilte henkastning af affald forbudt. 21

24 Miljø- og teknikudvalget Forøget indsats med opsamling af affald i grønne områder og ved stier. 4. Indsamling af henkastet affald langs veje ved fast team af aktiverede. 5. Ren kommune gennem oplysning. 6. Forsøg med vov-vov kampagne i Grenaa langs Åstien og i Mølleparken. Budgetbeløbene - beskrevet i bilaget - er overslagsbeløb, som kan variere en del, men samlet forventes puljen anvendt fuldt ud. Økonomiske konsekvenser Ingen udover den økonomiske ramme, som er afsat på driftsbudgettet. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at forslaget til disponering af den Grønne pulje godkendes. Bilag: 1 Åben Udspecificering af Grøn pulje 52171/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 22

25 Miljø- og teknikudvalget Orientering om nedbrydning af kysten ved Batterivej K00 14/7256 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Kysten ved Batterivej nær Gjerrild er eroderet af forskellige storme, sidst i efteråret 2013, hvor dige og vej er nedbrudt. Vejen er nu afspærret og uden mulighed for passage, hvilket kan ses på det vedlagte foto. Udviklingsforvaltningen har modtaget en række klager over, at vejen ikke er reetableret. Batterivej er en offentlig vej, der starter i øst enden af Gjerrild by og går i retning ud mod havet. På en ca. 800 meter lang strækning har vejen et forløb ganske tæt på og parallel men havet. Vejen er her grus/stenvej, som i mange år har været beskyttet af et naturligt opskyllet dige, bestående af mindre sten. Stormen i starten af december 2013 betød, at store dele af diget blev bortskyllet således, at havet har haft fri adgang til at æde af vejen. Udviklingsforvaltningen foretog efter stormen en mindre reparation af vejen således, at denne igen var gennemgående og farbar for biler. Det bortskyllede dige har imidlertid betydet, at havet på en længere strækning ( meter) nu har fri adgang til at æde af kysten og hermed også af Batterivej. Vejen er således ikke længere farbar for biler, og der er nu lavet afspærring og skiltning med blind vej. På omhandlede vejstrækning har to offentlige vandløb deres udløb i havet. Det drejer sig om henholdsvis Hov Å og Veggerslev Å. Begge vandløb har udløb i havet via en kort rørlagt strækning, som ud over at sikrer afstrømningen også fungerer som rørbroer for Batterivej. Rørudløbene er sikret med betonkasser, som på grund af havets erosion er i fare for at bryde sammen. Kommunen har som vandløbsmyndighed ansvaret for vedligeholdelsen udløbsbygværkerne. 23

26 Miljø- og teknikudvalget Hvis Batterivej skal retableres og gøres gennemgående igen, vil det kræve, at der etableres en kystsikring på en flere hundrede meter lang strækning. Kystsikring vil kræve, at der hos Kystdirektoratet ansøges om tilladelse til at gennemføre et konkret beskyttelsesprojekt. Økonomiske konsekvenser Udgangspunktet er, at det er lodsejerne, der skal betale for en evt. kystsikring. Forvaltningen har endnu ikke udarbejdet et overslag over, hvad en kystsikring vil koste. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, 1. at Norddjurs Kommune anmoder Kystdirektoratet om at foretage en vurdering af behovet for kystsikring på den omhandlende kyststrækning, og 2. at Kystdirektoratets vurdering forelægges udvalget, og at der på den baggrund tages stilling til, om en kystsikring er nødvendig og om et evt. kystsikringsprojekt og reetablering af vejen skal indarbejdes i budget Bilag: 1 Åben Kortbilag - Batterivej ved Gjerrild 54792/14 2 Åben Batterivej fotos samlet MTU pdf 56494/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 24

27 Miljø- og teknikudvalget Kabellægning af tændkabler til gadebelysning, Energi Midt P20 13/12772 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Der er i budget 2014 afsat en anlægspulje Kabellægning af tændkabler til gadebelysning, Energi Midt, med et beløb på 0,5 mio. kr. Beløbet skal anvendes til kabellægning af tændkabler til Norddjurs Kommunes gadebelysning i takt med, at Energi Midt ønsker at kabellægge sine elforsyningskabler. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser udover bevillingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, 1. at der meddeles anlægsbevilling på 0,5 mio. kr., og 2. at anlægsbevillingen finansieres ved frigivelse af det på investeringsoversigten for 2014 afsatte rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til kabellægning af tændkabler. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 25

28 Miljø- og teknikudvalget Udførelse af asfaltbelægninger G00 14/6274 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Prioriteringsliste, asfaltbelægninger: Der er for 2014 udarbejdet en prioriteringsliste over de asfaltarbejder, der ønskes udført, se vedlagte bilag. Listen er baseret på vejenes tilstand og trafiktal samt den enkelte vejs betydning for afvikling af trafikken. Listen er et øjebliks billede, idet vejenes tilstand løbende ændrer sig grundet vinterens påvirkning, ledningsejeres planlagte eller akutte arbejder eller andre skader, som kan bevirke ændringer på prioriteringslisten. Det forventes, at der i 2014 er mulighed for at udbyde asfaltbelægninger, afstribningsarbejde og forberedende arbejder for en samlet sum på 4,338 mio. kr. De 2,338 mio. kr. kommer fra bevilling til asfaltbelægninger 2014, yderligere 2,0 mio. kr. kommer fra ekstra bevilling til asfaltområdet, som blev godkendt på mødet i kommunalbestyrelsen den 18. marts Nordkystvejen: Ud over prioriteringslisten udbydes Nordkystvejen/Kastbjergvej, da denne vej er politisk prioriteret via særskilt anlægsramme, hvor der i år 2014 er afsat 2,0 millioner til ny belægning på vejen. Hovedgaden, Allingåbro: I forbindelse med renoveringen af Hovedgaden i Allingåbro er der afsat en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. i 2014 til ny asfaltbelægning. Forvaltningen planlægger at udbyde slidlagsarbejder på den første del af Hovedgaden i Færdiggørelse af gamle byggemodninger: Til orientering oplyses det, at slidlagsarbejder i forbindelse med gamle udstykninger svarende til ca. 1,25 millioner ligeledes udbydes sammen med ovenstående asfaltarbejder. Der er tidligere frigivet anlægsbevilling til denne opgave. 26

29 Miljø- og teknikudvalget Samlet forventer forvaltningen at udbyde asfaltarbejder, stribearbejder og forberedende arbejder i 2014 for: 4,338 mio. kr. fra prioriteringslisten 2,0 mio. kr. til Nordkystvejen 1,0 mio.kr. til Hovedgaden 1,250 mio. kr. til færdiggørelse af byggemodninger 8,588 mio. kr. i alt Udbuddet af asfaltbelægninger 2014 vil ligge over 3 mio. kr. - men under EU-tærskelværdi. I henhold til kommunens udbudsregler er det således kommunalbestyrelsen, som beslutter udbudsform, tildelingskriterier samt tildeling af opgaven. Vedrørende udbud af asfaltbelægninger forslår udviklingsforvaltningen, at arbejdet udbydes som begrænset licitation blandt 5 asfaltfirmaer med kvalificeret erfaring inden for området og med tildelingskriteriet laveste pris. Der er ingen lokale entreprenører inden for asfaltbranchen. Af tidsmæssige årsager foreslås det, at udviklingsforvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt, da forslaget til tildelingskriteriet er laveste pris. Asfaltarbejdet forventes udbudt i maj juni, og såfremt de indkommende tilbud ligger inden for de økonomiske afsatte rammer, påbegyndes arbejdet i 3. kvartal Økonomiske konsekvenser Asfaltarbejder 2014 udføres i henhold til de økonomiske rammer, der er afsat til formålet. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, 1. at prioriteringslisten godkendes, 27

30 Miljø- og teknikudvalget at der meddeles anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 2,338 mio. kr. til udførelse af asfaltbelægninger 2014, 3. at bevillingen finansieres af det på investeringsoversigten 2014 afsatte rådighedsbeløb på 2,338 mio. kr. til formålet, 4. at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. til den ekstra anlægsramme vedr. asfaltbelægninger 2014, 5. at bevillingen til den ekstra anlægsramme på 2,0 mio. kr. vedr. asfaltbelægninger 2014 finansieres af kassebeholdningen, 7. at der meddeles anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. til ny belægning på Nordkystvejen, 8. at bevillingen på 2,0 mio. kr. til ny belægning på Nordkystvejen finansieres af det på investeringsoversigten 2014 afsatte rådighedsbeløb til formålet, 9. at der meddeles anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til asfaltbelægning på Hovedgaden i Allingåbro, 10. at bevillingen på 1,0 mio. kr. til asfaltbelægning på Hovedgaden i Allingåbro finansieres af det på investeringsoversigten 2014 afsatte rådighedsbeløb til formålet, 11. at asfaltarbejderne 2014 udbydes for et beløb på ca. 8,588 mio. kr. via begrænset licitation med tildelingskriteriet laveste pris og 12. at udviklingsforvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med det firma, som fremkommer med den laveste pris. Bilag: 1 Åben Oversigtskort /14 2 Åben Oversigtskort /14 3 Åben Oversigtskort /14 4 Åben Prioriteringsliste for asfaltarbejder /14 28

31 Miljø- og teknikudvalget Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 29

32 Miljø- og teknikudvalget Trafiksikkerhedsprojekt ved den nye daginstitution og Kattegatskolen G00 13/1816 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har på investeringsoversigten 2014 afsat 1,7 millioner til projekt vedrørende trafikafvikling og trafiksikkerhedsprojekt ved den nye daginstitution og Kattegatskolen, Skolebakken. Forvaltningen har sendt opgaven ud i indbudt licitation, forventet udførelsesperiode 15. juni 15 august (skolernes ferieperiode). I henhold til kommunens udbudsregler er det fagudvalget som beslutter udbudsform, tildelingskriterier samt tildeling af opgaven. Af tidsmæssige årsager samt da forslaget til tildelingskriteriet er laveste pris, foreslås det, at udviklingsforvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt. Økonomiske konsekvenser Ingen ud over de økonomiske rammer, der er afsat til formålet. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, 1. at der meddeles anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 1,7 mio. kr., 2. at bevillingen finansieres ved frigivelse af det på investeringsoversigten afsatte beløb på 1,7 mio. kr. til formålet, og 3. at udviklingsforvaltningen bemyndiges til at indgå entrepriseaftale med lavest bydende. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 30

33 Miljø- og teknikudvalget Ekstra anlægspulje. Forberedelse af el-målere - ledlys S00 10/11389 Åben sag Sagsgang; MTU, ØK, KB Sagsfremstilling På kommunalbestyrelsesmødet den 18. marts 2014 blev der afsat (fremrykket) en ekstraordinær anlægspulje Forberedelse elmålere ledlys med et beløb på 1,5 mio. kr. Opsætning af elmålere giver ikke i sig selv anledning til driftsbesparelser, men målerne giver mulighed for at dokumentere og indhøste driftsbesparelser ved andre energibesparende tiltag. Mulighederne for at nedbringe energiforbruget f.eks. ved anvendelse af forskellige former for dæmpning o.l. begrænses af, at der stort set ikke er opsat målere på belysningsanlæggene uden for Grenaa by. Målerne indgår dermed som en forudsætning i de samlede energibesparende tiltag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser udover bevillingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, 1. at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr., og 2. at udgiften finansieres af kassebeholdningen i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning om igangsætning af ekstra anlæg. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 31

34 Miljø- og teknikudvalget Tunnelforbindelse ved Søndergade (Åbyen) i Grenaa G00 09/3077 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Projektets formål er at etablere et torv og en stiforbindelse, som kan formidle naturlig adgang fra Søndergade og det gamle bycenter via en tunnel til Åbyen og de øvrige byområder beliggende på østsiden af banen og åen. Det oprindelige projekt for tunnel og torv ved Søndergade, udarbejdet af Møller & Grønborg / LB Consult, var prissat til ca. 3,0 mio. kr. Kommunalbestyrelsen har i mødet den 18. marts 2014 vedtaget at afsætte 1,8 mio. kr. til ovennævnte projekt, fremrykket som et ekstraordinært projekt i Derfor arbejdes der videre på et reduceret projekt. I 2007 er de indledende tunnelarbejder endvidere udført, idet der er nedrammet spunsvægge og udført bærende tunneldæk for jernbanen. Efterfølgende er der i 2009 projekteret et nyt torv vest for tunnelen op til Søndergade, hidtil benævnt Zig-Zag torvet og der er i den forbindelse udarbejdet ny lokalplan for byggefeltet, der tidligere var bebygget med et Pizzeria (som siden da blev nedrevet i 2012). Projektet kan kort opdeles i følgende 3 delområder: Delområde 1 omfatter færdiggørelse af tunnel og området øst for tunnel (Åbyen) Delområde 2 omfatter ca. halvdelen af pladsen lige vest for tunnel (m/ vandtryk) Delområde 3 omfatter ca. halvdelen af pladsen op til Søndergade (u/ vandtryk) På vedlagte oversigtstegning er de delprojekter angivet. Det reducerede projekt for anlæg af tunnel og torv sikrer, at der etableres en oplyst stiforbindelse mellem Åbyen og Søndergade indenfor en samlet økonomisk ramme på 1,8 mio. kr. ekskl. moms. I dette projekt er indeholdt delområde 1 og 2 i hovedtræk (dog med lidt 32

35 Miljø- og teknikudvalget reducerede belægningsarbejder, ingen trappeanlæg, minimums belysning - samt ingen kunst, udeinventar og særbelysning i tunnel). Derimod vil de grundlæggende anlægsarbejder under terræn (kloakering, dobbeltbund etc.), hvor der er vandtryk, blive prioriteret og være indeholdt. Delområde 3 vil være kraftigt beskåret, herunder udgår støttemure, og belægningsarealer vil blive reduceret (men dog sikre stiforbindelsen om end i en reduceret udgave). Projektet forventes at blive en del af Områdefornyelse Grenaa, hvor der afsættes 0,9 mio. kr. til projektet. Støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter forventes givet i juni Anlægsarbejdet må ikke igangsættes tidligere. Som option i projektet udbydes derfor supplerende belægninger, supplerende belysning, beplantning, diverse uderums inventar, kunst og belysning af kunst i tunnel, indenfor en samlet økonomisk ramme på 0,9 mio. kr. ekskl. moms, som i givet fald skal finansieres af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (som en del af den samlede finansiering for Områdefornyelser Grenaa ). Tidsplan Anlægsarbejderne vurderes at kunne gennemføres på 5 måneder, hvilket kræver opstart senest 1. august 2014, såfremt disse skal afsluttes 31. december Dette kræver, at der foreligger priser fra anlægsentreprenørerne medio juni måned 2014 (hvilket er sammenfaldende med endelig afgørelse om tildeling af statsstøtte midler), således at der primo juli 2014 kan indgås entrepriseaftale. Forinden skal udarbejdes projekt / udbud (3-4 uger) og indhentes tilbud (min. 3 uger). Økonomiske konsekvenser Kommunalbestyrelsen har vedtaget at afsætte 1,8 mio. kr. til projektet (fremrykning). Der forventes herudover støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til Områdefornyelse Grenaa, hvorved der i givet fald kan afsættes yderligere 0,9 mio. kr. til projektet. 33

36 Miljø- og teknikudvalget Udviklingsforvaltningen forventer at udbyde anlægsarbejdet i indbudt licitation i juni Herefter forventes anlægsarbejdet påbegyndt i august med en anlægsfase på ca. 5 måneder. Såfremt projektet skal afsluttes i indeværende år, er det grundet projektering og udbudsfasen nødvendigt at igangsætte processen nu. Anlægsarbejdet udbydes som et minimumsprojekt til 1,8 mio. kr. samt en option på 0,9 mio. kr. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, 1. at der meddeles en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,7 mio. kr. i udgift og 0,9 mio. kr. i indtægt, 2. at nettoudgiften på 1,8 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen, 3. at arbejdet udbydes i indbudt licitation, med tildelingskriteriet laveste pris, og 4. at forvaltningen bemyndiges til at indgå entrepriseaftale med lavest bydende. Bilag: 1 Åben Tunnelforbindelse ved Søndergade Åbyen 53811/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 34

37 Miljø- og teknikudvalget Status for rottebekæmpelsen G01 12/14201 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Det blev i 2012 besluttet, at alle kommuner skal udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal revideres og offentliggøres hvert 3. år. Norddjurs Kommunes rottehandlingsplan for perioden blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 26. februar Kommunalbestyrelsen ønskede fremover en årlig status for effekten af indsatsen. Kommunerne indberetter hvert år antallet af rotteanmeldelser til Naturstyrelsen, og det afventes nu, at Naturstyrelsen kommer med meldinger om, hvordan det ser ud på landsplan efter de nyeste opgørelser. Det henvises til vedlagte notat med en status over rottebekæmpelsen i Norddjurs Kommune. Rottebekæmpelsen skal i udbud medio Tiltag fra handlingsplanen, ønsker til serviceniveau samt ny viden og lovgivning på området vil blive indarbejdet i udbudsmaterialet. Økonomiske konsekvenser Rottebekæmpelsen hviler i sig selv og finansieres af et gebyr der opkræves via ejendomsskattebilletten. Inden et nyt udbud vil udvalget blive bedt om at tage stilling til fremtidigt serviceniveau og dermed også taksten for rottebekæmpelse. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at statusberetningen for Norddjurs Kommunes rottebekæmpelse tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Notat om status på rottebekæmpelsen ved udgangen af 2013.docx 49106/14 35

38 Miljø- og teknikudvalget Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 36

39 Miljø- og teknikudvalget Status på projektsamarbejde "MIDT.Energistrategi - Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område" P15 12/24491 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune deltager i 2014 og 2015 i projektet MIDT.Energistrategi, hvor 19 kommuner, en række energiselskaber og andre energiaktører samt Region Midt samarbejder om strategisk energiplanlægning. Projektets output er fælles energistrategier og handlingsplaner, som efterfølgende kan omsættes til konkrete og koordinerede energiplaner hos kommuner, varmeværker, energiselskaber og andre centrale aktører. Projektet er opdelt i tre fokusgrupper: Det vestjyske ressourceområde, Det østjyske bybånd og Det åbne land. Norddjurs Kommune deltager i gruppen Det åbne land, hvor der arbejdes med løsningsmodeller for energiomstilling til vedvarende energi i mindre bysamfund og spredt beliggende boliger i sammenhæng med det åbne lands generelle udvikling. Regionen er projektleder. Derudover er nedsat en styregruppe bestående af en repræsentant fra regionen samt 6 chefer fra de deltagende kommuner. Norddjurs er repræsenteret i styregruppen ved byg- og miljøchef Lotta Sandsgaard. Regionen har fået udarbejdet vedlagte udkast til procesplan for projektet. Som det fremgår af planen, vil der flere gange i løbet af projektet ske inddragelse af politikere fra de deltagende kommuner, herunder et politiker-temamøde planlagt til november 2014 samt en afsluttende politisk konference planlagt til september Udvalget vil løbende blive orienteret om status i projektet, herunder fremdrift og resultater. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller sagen til efterretning. 37

40 Miljø- og teknikudvalget Bilag: 1 Åben Udkast til procesplan_ MIDT.Energistrategi_marts /14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 38

41 Miljø- og teknikudvalget Afslag på ansøgning om lovliggørelse af vandboring G01 13/14679 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Vandværket i Homå indvinder fra en boring, placeret midt i byen. Vandkvaliteten bærer tydeligt præg af at drikkevandets kvalitet er udsat og at vandet påvirkes fra overfladen af for eksempel gødning og vejsaltning. Vandværket er derfor blevet oplyst om, at vandværket på sigt skal indgå i et samarbejde med et andet vandværk. På trods af det, har vandværket ulovligt etableret en erstatningsboring nær den eksisterende boring i byen. Vandværket søger nu om lovliggørelse af erstatningsboringen. Homå Vandværk er beliggende i Homå by på Hyrdevej 11, jf. kort bilag. Vandværket indvinder knapt m 3 årligt, og forsyner 57 ejendomme med vand, herunder tre landbrug uden dyrehold, to landbrug med dyrehold og fem andre erhverv. Homå Vandværk etablerede den 1. august 2013 en ny boring til vandværket, da den eksisterende boring viste tegn på at være nedslidt. Vandværket besluttede at lade boringen etablere efter bestemmelserne om erstatningsboringer. Disse bestemmelser siger, at man uden ansøgning, men blot med forudgående anmeldelse, kan etablere en ny boring indenfor en radius af 5 meter fra en eksisterende boring, hvis det er for at opretholde en eksisterende vandforsyning. Bestemmelsen om erstatningsboringer kan dog kun bruges, hvis der er tale om en akut situation, altså hvis en eksisterende boring reelt er brudt sammen. Forvaltningen meddelte straks dette til vandværket. Afgørelsen blev påklaget og er stadfæstet af Natur- og miljøklagenævnet den 19. december Derfor er den nye boring på Homå Vandværk ikke lovlig. Homå Vandværk indgav en ansøgning af 10. februar 2014 om lovliggørelse af boringen. Det skal bemærkes at vandværket fortsat har en ret til at indvinde grundvand. De fysiske forhold omkring boringer reguleres efter vandforsyningslovens 21, mens indvindingen reguleres efter lovens

42 Miljø- og teknikudvalget Vandværket er karakteriseret som et øvrigt vandværk i vandforsyningsplanen, dvs. som et vandværk hvor der i planperioden er behov for en særlig indsats for at leve op til kvalitetskrav for drikkevand. Det er desuden angivet at vandværker i denne kategori ikke kan forvente at få tilladelse til at foretage væsentlige investeringer i anlægget, med mindre en samfundsøkonomisk redegørelse/beregning retfærdiggør dette. Vandværket har været vidende om disse målsætninger for vandværket da de valgte at etablere den ulovlige erstatningsboring. Vandforsyningsplanen angiver følgende løsningsforslag, som vandværket også har været vidende om: Vandværket kan indgå i et helt eller delvist samarbejde med det nærliggende vandværk, Vandcenter Djurs. Enten ved overdragelse eller som distributionsselskab. Analyser af vandkvaliteten viser et stigende indhold af sulfat og påvist et indhold af nitrat. Både sulfat og nitratindhold skyldes at vandet påvirkes fra overfladen. Endvidere er der et stigende indhold af klorid. Klorid kan enten skyldes optrængende saltvand eller, mere sandsynligt, påvirkning fra overfladen (vejsalt, deponier, landbrug, forurenede grunde). Det vurderes derfor, at vandet er sårbart for påvirkning fra overfladen, og at de områder hvor grundvandet dannes ikke er tilstrækkeligt beskyttet. En ny boring i nærheden af den eksisterende vil derfor ikke løse problemerne med vandkvaliteten på sigt. Den nye boring er, lige som den gamle, beliggende i byen. Boringer placeret i byerne er særligt i risiko for forurening fra virksomheder, privates brug af pesticider, forureningskortlagte grunde, olietanke mv. Drikkevandsboringer er desuden beskyttet af en 300 meter zone. Inden for denne zone må der som udgangspunkt ikke ske aktiviteter, der kan true grundvandet. Ligeledes må der ikke placeres virksomheder eller anlæg af nogen art. Udover at være i større risiko for at blive forurenet, kan bynære boringer blandt andet forhindre naboerne i at etablere/udskifte olietanke samt i at nye virksomheder etablerer sig. I Homå er der i dag et autoværksted 85 m øst for vandværket samt flere landbrug indenfor 300 meter zonen. Endvidere er der to V1-kortlagte grunde (grunde hvor der er en mulig forurening) indenfor en radius af 300 m. 40

43 Miljø- og teknikudvalget Da vandkvaliteten er under pres, da boringen er beliggende indenfor 300 m fra forurenende aktiviteter, da det som udgangspunkt vil forhindre nye virksomheder og anlæg i Homå og da vandværket er et øvrigt vandværk jf. vandforsyningsplanen vurderes det, at der skal meddeles afslag til lovliggørelse af den nyetablerede boring, samt at den skal sløjfes efter gældende bestemmelser. Vandværket opfordres til at søge alternativ kildeplads eller indgå i et helt eller delvist samarbejde med et nærliggende vandværk. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der varsles afslag på ansøgning om lovliggørelse af boring, herunder at vandværket varsles, at boringen skal være sløjfet inden 1. september Bilag: 1 Åben VS: Ansøgning. - Ansøgning homå vandværk pdf 51747/14 2 Åben Kortbilag til dagsorden 51766/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Forud for mødet havde Homå Vandværk sendt brev af 28. april 2014 til udvalgets medlemmer med bemærkninger til sagen. Udsat med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger til sagen. 41

44 Miljø- og teknikudvalget Dom om tilslutning til vandværk K08 07/34315 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Efter at gentagne analyser af drikkevandet på en landbrugsejendom har vist utilfredsstillende drikkevandskvalitet, meddelte Norddjurs Kommune den 31. maj 2011 ejendommens ejer påbud om at ophøre med brugen af sin drikkevandsboring, at lade ejendommen tilslutte Vivild Vandværk for såvel husholdnings- som landbrugsdriften, og at sløjfe sin nuværende drikkevandsboring på ejendommen. Påbuddet blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet den 10. oktober 2012 med en fristforlængelse indtil 10. april Da ejendommens ejer ikke efterlevede Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse og tillige gav udtryk for, at han heller ikke havde til hensigt at efterleve afgørelsen, meldte Norddjurs Kommune ejeren til politiet den 19. august Den 4. april 2014 afsagde Retten i Randers dom om, at tiltalte skal betale en bøde på kr. for ikke at have efterlevet kommunens påbud om tilslutning til Vivild Vandværk samt, at der skal betales tvangsbøder på kr. pr. påbegyndt måned, indtil ejeren tilslutter sin ejendom til Vivild Vandværk og sløjfer vandboringen på sin ejendom. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller sagen til efterretning. 42

45 Miljø- og teknikudvalget Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 43

46 Miljø- og teknikudvalget Konvertering af Grenaa Forbrænding til flisfyret biomasseværk G00 13/19414 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Grenaa Varmeværk har søgt Norddjurs Kommune om at ændre Grenaa Forbrændingsanlæg fra at fyre med affald til at fyre med flis. Grenaa Varmeværk Amba forsyner hele Grenaa by med fjernvarme. Grenaa Varmeværk ejer Grenaa Forbrænding A/S og ca. 60 % af varmen købes ved Grenaa Kraftvarmeværk (ejet af Verdo), hvor varmeproduktionen er baseret på kul og halm. Kontrakten med Grenaa Kraftvarmeværk udløber i Varmeforsyningen fra affald ophører i Grenaa Varmeværk står derfor inden for få år uden de nuværende varmeproduktionsanlæg. Grenaa Varmeværk ønsker at sikre en bæredygtig energiforsyning ved, at en del af varmeproduktionen baseres på vedvarende energi. Derfor ønskes det eksisterende 7 MW kedelanlæg ombygget, så anlægget indrettes til fyring med træflis, når der ikke længere tilføres affald som brændsel til anlægget. Projektet forudsætter, at Grenaa Kraftvarmeværk fortsætter uændret med at levere varme til Grenaa Varmeværk. Udviklingsforvaltningen har vurderet, at projektet opfylder kravene i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektet giver en selskabsøkonomisk gevinst på 46 mio. kr. over en 10 års periode. Det skyldes primært de lave investeringer i ombygningen og sekundært den lavere afgift ved biomasse. En bedre selskabsøkonomi vil betyde en billigere varmeregning for brugerne. Projektet giver en samfundsøkonomisk gevinst på 9 mio. kr. over en 20 års planperiode, dette på trods af, at der er regnet konservativt med meget høje afgifter på affaldsvarme i referencen. 44

47 Miljø- og teknikudvalget Projektet bidrager desuden til en CO2 reduktion. Energiforbruget til brændsel bliver lavere, da der er en højere virkningsgrad i det nye anlæg. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at projektet kan sendes i 4 ugers høring hos de berørte parter, hvorefter kommunalbestyrelsen tager endelig stilling til projektforslaget. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at projektforslaget godkendes og sendes i 4 ugers høring. Bilag: 1 Åben Projektforslag for konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk - Grenaa Varmeværk projektforslag Grenaa Forbrænding - rev. 9. april 2014.pdf 57142/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 45

48 Miljø- og teknikudvalget Kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune - til høring P22 14/5478 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune. Forvaltningen har lavet vedlagte udkast til kommissorium for det kommende arbejde med at udforme en arbejdsmarkedspolitik. Arbejdet med at formulere arbejdsmarkedspolitikken foreslås påbegyndt med en konference for politikere, samarbejdspartnere og andre aktører på arbejdsmarkedsområdet. Processen med at udarbejde arbejdsmarkedspolitikken forventes afsluttet inden udgangen af Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde den 27. marts 2014 at sende udkast til kommissorium for arbejdet med at udforme en arbejdsmarkedspolitik sendes til høring i fagudvalg, LBR, handicaprådet, Integrationsrådet, det lokale MED udvalg og andre interessenter. Høringsfristen i forhold til kommissoriet for arbejdsmarkedspolitikken er den 9. maj Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at udkast til kommissoriet for arbejdet med at udforme en arbejdsmarkedspolitik godkendes. 46

49 Miljø- og teknikudvalget Bilag: 1 Åben Udkast til kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik Norddjurs Kommune.pdf 42611/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 47

50 Miljø- og teknikudvalget Ekstra anlægspulje Anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. til bygningsrenovering P20 14/6506 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har på møde den 18. marts 2014 godkendt indstilling fra økonomiudvalget om igangsætning af ekstra anlæg i 2014 herunder for 4,0 mio. kr. bygningsrenovering efter prioriteret liste og 0,85 mio. kr. til kloakseparering. Udviklingsforvaltningen har udarbejdet bilagte foreløbige prioriteringsliste for bygningsrenoveringsarbejder. Listen kan blive justeret, hvis der sker bygningsskader eller nedbrud, som ikke er kendt på tidspunktet for listens udarbejdelse, eller hvis der kommer nye bygninger til. Eksempelvis er servicearealerne på kommunens plejecentre tilgået budgetområdet, men endnu ikke prioriteret. Anlægsbevilling på 0,85 mio. kr. til kloakseparering er behandlet på møde den 8. april 2014 i Miljø- og teknikudvalget. I Norddjurs Kommunes vedtagne anlægsbudget for 2014 er der afsat 3,0 mio. kr. til bygningsrenovering. Kommunalbestyrelsen har på møde den 25. februar 2014 godkendt indstilling fra udviklingsdirektøren om frigivelse af rådighedsbeløbet til bygningsrenoveringsarbejder på prioriteret liste herunder 0,85 mio. kr. til kloakseparering. I prioriteringerne er der lagt vægt på følgende parametre: Udbedring af utætheder i klimaskærm (specielt tagkonstruktioner) Udbedring af konstruktioner der er nødvendige af sikkerhedsmæssige hensyn Udbedring af konstruktioner/installationer for at stoppe yderligere beskadigelser Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser udover bevillingen. Indstilling 48

51 Miljø- og teknikudvalget Udviklingsdirektøren indstiller, 1. at den foreløbige prioriteringsliste godkendes, 2. at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. til bygningsrenovering, og 3. at bevillingen finansieres af kommunens kassebeholdning. Bilag: 1 Åben Prioriteringsliste - 4 mio. kr. til bygningsrenovering 49635/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 49

52 Miljø- og teknikudvalget Ekstra Anlægspulje Energiinvesteringer Godkendelse af prioritering Ø40 14/5441 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling På budget 2014 er afsat 4,0 mio. kr., og på kommunalbestyrelsesmødet den 18. marts 2014 blev der afsat en ekstraordinær anlægspulje Energiinvesteringer med et beløb på 2,0 mio. kr. Beløbet skal anvendes til udførelsen af diverse energiforbedrings projekter ved Norddjurs Kommunes ejendomme således, at der vil blive en besparelse på energiforbruget. Det er tidligere vedtaget, at 85 % af besparelsen går i en reinvesteringspulje, dog tages forlods 1,0 mio. kr. til den tværgående besparelsespulje, jævnfør kommunalbestyrelsens beslutning af 20. august Opgaverne forsøges udført ud fra bedste rentabilitet på følgende bygningskategorier: Administrationsbygninger Skoler Daginstitutioner Bygninger for pleje og omsorg Bygninger for fritidsformål Øvrige bygninger Miljø- og teknikudvalget har på mødet den 28. januar 2014 godkendt prioriteringen af de oprindeligt afsatte midler. Der er tidligere udført en gennemgang af ejendommenes energimærker, hvor der er angivet forslag til energiforbedringer. Ud fra energimærker og efterfølgende gennemgang af diverse bygninger opstilles følgende prioriteringsliste: 50

53 Miljø- og teknikudvalget Prioriteringsliste energiforbedringsprojekter: Optimering af belysningsanlæg, herunder udskiftning af glødepærer, udskiftning af belysningsarmaturer, montering af dagslysstyring af lys m.m. i udvalgte arealer..0,950 mio. kr. Optimering af varme-, ventilations- og brugsvandsanlæg herunder udbygning af automatik og udskiftning af pumper 1,050 mio. kr. I alt.2,000 mio. kr. Listen over mulige energiforbedringer udbygges løbende, og en udvidet version forventes fremlagt til udvalgets orientering, når de mulige projekter er mere gennemarbejdede. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser udover bevillingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, 1. at prioriteringslisten godkendes, 2. at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr., og 3. at udgiften finansieres af kassebeholdningen i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning om igangsætning af ekstra anlæg. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt. 51

54 Miljø- og teknikudvalget Meddelelser / efterretninger I00 14/582 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Fra udvalgets medlemmer Fra udviklingsdirekøren Forvaltningen orienterer om ansøgninger om byggetilladelse P08 14/7285 Opsætning af el-ladestandere i Grenaa. Norddjurs Kommune fik i marts en forespørgsel fra Clever A/S, der står for opsætning af elladestandere i Danmark. Clever A/S er et af 5 energiselskaber i Danmark bl.a. NRGI i Aarhus. Clever A/S har en målsætning om, at den skal have et landsdækkende net af el-ladestandere i løbet af I den forbindelse ønskede Clever A/S at opsætte 2 stk. normal el-ladestandere i Grenaa uden omkostninger for Norddjurs Kommune mod, at kommunen stillede et areal til rådighed på en offentlig parkeringsplads. Forvaltningen har udpeget tre steder: 1. P-pladsen ved rådhuset, 2. P-pladsen foran Grenaa Station, og 3. P-pladsen ved Posthaven. Den bedste placering vil være P-pladsen ved rådhuset på grund af beliggenhed og synlighed. Clever A/S vil i den nærmeste fremtid besigtige de foreslåede p-pladsarealer og herefter indgå en aftale. 52

55 Miljø- og teknikudvalget Endvidere oplyste Clever A/S, at man har indgået en aftale med en større dagligvarekæde i Danmark om opsætning af en quick-charge el-ladestander ved en af deres dagligvarebutikker i Grenaa. Clever A/S forventer, at opsætningen af el-ladestanderne vil være afsluttet henover sommeren P20 13/19557 Letbanen Miljø- og teknikudvalget har udtrykt ønske om mere information vedrørende letbanen, hvorfor der igangsættes en række kommunikative tiltag. I forbindelse med anlægsarbejde til letbanen vil der fra 3. maj og frem 17. oktober 2014 være sporarbejde på Grenaabanen, som medfører ændringer i ruteplanen. I denne forbindelse tages der direkte kontakt til 50 større virksomheder og derudover også uddannelsesinstitutioner - i Norddjurs Kommune, som med sandsynlighed har pendlere og brugere af Grenaabanen blandt deres ansatte og studerende. Indholdet vil være fordele omkring den kommende letbane samt tak for deres tålmodighed vedrørende sporarbejdet. Denne indsats beskrives i en pressemeddelelse. Derudover vil der blive informeret på kommunens hjemmeside P19 13/9431 Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Emmelevvej 1 B, 8500 Grenaa K07 14/6275 Tilsynsindberetning 2013 for landbrug og virksomheder. 09:17:18P19 14/2336 Tillæg nr. 3 til Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Grønnevej 4, Grenaa 09:17.24P19 14/6651 Afgørelse om etablering af nyt maskinhus på Allelevvej 11, Trustrup. 53

56 Miljø- og teknikudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller ovennævnte til efterretning og at udvalget tager stilling i hvilket omfang udvalget fremover ønsker miljøgodkendelser til orientering. Bilag: 1 Åben Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Emmelevvej 1B, Grenaa 40093/14 2 Åben Tilsynsindberetning /14 3 Åben Tillæg nr. 3 til miljøgodkendelse af husdyrbrug, Grønnevej 4, Grenaa 53784/14 4 Åben Afgørelse om etablering af nyt maskinhus, Allelevvej 11, Trustrup 53830/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. Fremover skal overskrifterne på alle godkendelser (inkl. virksomhedsgodkendelser) skrives under meddelelser, men ikke længere vedlægges dagsordenen som bilag. 54

57 Miljø- og teknikudvalget Bilagsoversigt 2. Regnskab 2013 for Den selvejende institution Grenaa Lystbådehavns Fond 1. Regnskab 2013 Grenaa Lystbådehavns Fond.pdf (50189/14) 3. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo marts Bilag til budgetopfølgning for MTU ult marts 2014.pdf (55498/14) 2. Anlæg ult marts 2014.pdf (56922/14) 4. Forslag til idekatalog MTU - Skabelon politiker forslag og spørgsmål (42051/14) 5. Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan mødet den 29. april 2014 (47602/14) 6. Sagsbehandlingstider efter husdyrgodkendelsesloven 1. Bilag - top 10. Nyhed fra Miljøstyrelsen (54807/14) 2. Bilag - sagsbehandlingstider (54806/14) 3. Sagsbehandlingstider - resume og baggrund (54809/14) 8. Landzonetilladelse til lovliggørelse af pavillon på Djurslands Efterskole 1. Djurslands Efterskole - svar fra DE på naboindsigelse.pdf (54813/14) 2. Djurslands Efterskole - indsigelse fra nabo.pdf (54812/14) 3. Djurslands Efterskole - ansøgning.pdf (54811/14) 9. Ansøgning om dispensation fra bebyggelsesprocenten 1. Situationsplan (57136/14) 2. Dispensationsansøgning samt reviderede tegning af garage modtaget den 20. marts 2014.pdf (57130/14) 3. Dispensation for opførelse af 5 dobbelthuse ved Bønnerupvej af pdf (57129/14) 10. Totalrenovering af dobbelthuset på Ådiget 7 og 9, Grenaa - B45 afdeling Skema A Ådiget 7 og 9, Brenaa B45 afdeling 22.pdf (38218/14) 2. Energimærke for Ådiget 1-3.pdf (54989/14) 3. Referat af ordinært afdelingsmøde i afd. 22, (54995/14) 4. Skema A i forbindelse med renoveringaf Ådiget 7-9, pdf (55001/14) 11. Omdannelse af Den selvejende institution Bokollektivet Granbakken til regionale almene ældreboliger 1. Bilag pkt MTU mødet Referat af bestyrelsesmødet den (50603/14) 12. Disponering af Grøn Pulje 1. Udspecificering af Grøn pulje (52171/14) 13. Orientering om nedbrydning af kysten ved Batterivej 55

58 Miljø- og teknikudvalget Kortbilag - Batterivej ved Gjerrild (54792/14) 2. Batterivej fotos samlet MTU pdf (56494/14) 15. Udførelse af asfaltbelægninger Oversigtskort 3 (48651/14) 2. Oversigtskort 2 (48650/14) 3. Oversigtskort 1 (48648/14) 4. Prioriteringsliste for asfaltarbejder 2014 (48644/14) 18. Tunnelforbindelse ved Søndergade (Åbyen) i Grenaa 1. Tunnelforbindelse ved Søndergade Åbyen (53811/14) 19. Status for rottebekæmpelsen 1. Notat om status på rottebekæmpelsen ved udgangen af 2013.docx (49106/14) 20. Status på projektsamarbejde "MIDT.Energistrategi - Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område" 1. Udkast til procesplan_ MIDT.Energistrategi_marts 2014 (52067/14) 21. Afslag på ansøgning om lovliggørelse af vandboring 1. VS: Ansøgning. - Ansøgning homå vandværk pdf (51747/14) 2. Kortbilag til dagsorden (51766/14) 23. Konvertering af Grenaa Forbrænding til flisfyret biomasseværk 1. Projektforslag for konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk - Grenaa Varmeværk projektforslag Grenaa Forbrænding - rev. 9. april 2014.pdf (57142/14) 24. Kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune - til høring 1. Udkast til kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik Norddjurs Kommune.pdf (42611/14) 25. Ekstra anlægspulje Anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. til bygningsrenovering 1. Prioriteringsliste - 4 mio. kr. til bygningsrenovering (49635/14) 27. Meddelelser / efterretninger 1. Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Emmelevvej 1B, Grenaa (40093/14) 2. Tilsynsindberetning 2013 (49307/14) 3. Tillæg nr. 3 til miljøgodkendelse af husdyrbrug, Grønnevej 4, Grenaa (53784/14) 4. Afgørelse om etablering af nyt maskinhus, Allelevvej 11, Trustrup (53830/14) 56

59 Miljø- og teknikudvalget Underskriftsside Jens Meilvang (I) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Mads Nikolajsen (F) Niels Ole Birk ((V) 57

60 Bilag: 2.1. Regnskab 2013 Grenaa Lystbådehavns Fond.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 50189/14

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79 Bilag: 3.1. Bilag til budgetopfølgning for MTU ult marts 2014.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55498/14

80 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2014 for miljø- og teknikudvalget. Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift 73,3 75,5 2,2 1,0 Anlæg 41,3 41,3 0,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2014 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift 73,1 0,2 73,3 Anlæg 35,5 5,9 41,3 Drift Korrigeret vedtagne budget Forbrug ultimo marts Forventet regnskab 2014 Afvigelse ekskl. forbrug af (Mio. kr.) overførsler* Sekretariat, udviklingsdirektør 34,3 9,9 36,5 2,2 Vej og ejendom 30,7 8,9 30,7 0,0 Byg og miljø 8,4 0,6 8,4 0,0 Fælleskomm. redningsberedskab 0,0 4,9 0,0 0,0 I alt 73,3 24,3 75,5 2,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Afdeling/område Sekretariat for udviklingsdirektør. Afvigelser ekskl Effekt på 2015 og Bemærkning (Mio. kr.) overslagsår Bygningsdrift, kommunale ejendomme 1,0 1,0 Se nedenfor Bygningsdrift, overtagne ejendomme 1,2 0,0 Se nedenfor Afdeling/område i alt 2,2 1,0 - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt.

81 Årsager Budgettet for drift af kommunale ejendomme er blevet opdateret og tilrettet med aktuelle huslejer og driftsudgifter. Ændringerne betyder en merudgift på 0,5 mio. kr. og en mindreindtægt på 0,4 mio. kr., hvilket giver en afrundet nettomerudgift 1,0 mio. kr. De væsentligste ændringer omfatter følgende ejendomme: Georgsmindevej 19, lejemålet med regionen opsagt Karen Blixensvej 1, Grenaa, udlejet til Viden Djurs Fjellerup gl. skole, ændret lejemål Fredensgade, Grenaa, øgede driftsudgifter Herudover er der foretaget en opgørelse over forventede driftsudgifter vedr. ejendomme overtaget uden budget med henblik på evt. salg, eller overgang til anden funktion. Denne udgift beløber sig til ca. 1,5 mio. kr. for foreløbig 10 ejendomme, herunder 3 tidligere plejehjem, 3 tidligere børnehaver og Voldby tidligere skole. Til driften af Voldby tidligere skole omplaceres der 0,3 mio. kr. fra børne og ungdomsudvalget, således at der vil blive en ufinansieret merudgift på 1,2 mio. kr. Det har tidligere været drøftet hvorledes driftsudgifterne for sådanne ejendomme finansieres, og det har været holdningen, at udgifterne skulle finansieres af salgsindtægten ved evt. salg. I tilfælde af, at ejendommene ikke bliver solgt, har det været holdningen, at udgifterne finansiers i forbindelse med regnskabsafslutningen (kassebeholdningen), ved korrektion af overførslerne til næstfølgende regnskabsår. Da der er tale om et forholdsvis stort beløb på 1,2 mio. kr., som i givet fald afholdes i løbet af året uden budget/bevilling, bør den bevillingsmæssige del overvejes nærmere. Ud over ovennævnte, forventes der ikke på nuværende tidspunkt afvigelser på driften i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler. Fælleskommunalt redningsberedskab.

82 Forbruget ultimo marts 2014 udgør 4,9 mio. kr. Korrigeret budget og forventet regnskab viser et forventet nulresultat, idet nettoudgifterne ultimo 2014 vil balancere med betalingen fra kommunerne. Der forventes p.t. ingen afvigelser. Budgetflytninger mellem udvalg I forbindelse med lukning af Voldby skole blev det vedtaget at overføre 0,308 mio. kr. fra børne og ungdomsudvalget til miljø- og teknikudvalget til fremtidige drift- og vedligeholdelsesudgifter. Sekretariatet for udviklingsdirektøren har et budget på 0,209 mio. kr. vedr. tinglysningsafgifter i forbindelse med oprettelse af lån til betaling af ejendomsskatter. Budgettet kan reduceres til 0,100 mio. kr. pga. et fald i lånene, og det foreslås derfor at overføres 0,109 mio. kr. til sekretariatet for udviklingsdirektørens lønkonto under økonomiudvalgets område, til dækning af forskellen mellem ny og tidligere chefstilling. Sekretariatet for udviklingsdirektøren opkræver antenneleje for diverse antenner placeret på kommunale arealer. IT afdelingen har en budgetteret indtægt på 0,026 mio. kr. vedr. en antenne på Bakkegårdsvej i Vivild. Da denne indtægt opkræves af sekretariatet for udviklingsdirektøren, overføres budgettet for denne indtægt fra IT afdelingen til sekretariatet for udviklingsdirektøren. Anlæg Korrigeret Forbrug ultimo Forventet Afvigelse* vedtagne budget marts 2014 regnskab 2014 (Mio. kr.) 2014 Sekretariat, udviklingsdirektør 3,1 0,0 3,1 0,0 Vej og ejendom 36,7 2,0 36,7 0,0 Byg og miljø 1,5 0,0 1,5 0,0 I alt 41,3 2,0 41,3 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Afdelingerne er i gang med de forberedende arbejder for at få gennemført anlægsprojekterne i Der forventes på nuværende tidspunkt ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler.

83 Kommunalbestyrelsen har i mødet den 18. marts 2014 vedtaget igangsætning af et antal ekstra anlægsprojekter (herunder fremrykninger) i Bevillingsansøgninger vedr. disse anlægsprojekter vil efterfølgende blive fremsat særskilt, og vil fremgå af anlægsoversigten, når de er registeret i økonomisystemet. Oversigt over miljø- og teknikudvalgets aktuelle anlægsprojekter 2014 vedlægges som separat bilag.

84 Bilag: 3.2. Anlæg ult marts 2014.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56922/14

85 Anlægsbudget ult. marts 2014 excl. ældrebolighandlingsplan (1.000 kr.) Forventet regnskab 2014 Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2014** Afvigelse i alt* ØKU Anlæg Arealerhvervelser Byggemodning, pulje Flytning af mole i Bønnerup Handicaprådets tilgængelighedspulje Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Implementering af ESDH Indtægter jordforsyning boligformål Indtægter jordforsyning erhvervsformål 0 0 IT-administration IT-pulje Renovering adm.bygn. arbejdsmiljørelater Åbyen - etape Hvedevænget, nørager etape Erhvervsområde Hesselvang Salg af diverse bygninger og arealer ØKU Anlæg Sum BU - Anlæg Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Daginstitution i Allingåbro Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole Forbedringer Djurslandsskolen It-dagtilbudsområdet It-folkeskolen Legestuen i Grenaa Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Renovering af Frihedslyst Udvidelse af juniorklubordningen Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ny daginstitution (Kattegatskolen) Dræn af legeplads Tandplejen - nyt it system Indretning af tandklinik - Søndre skole Indplacering af vuggestuepladser i en daginstitution i Grenaa (udgift fremrykket fra 2015 til 2014) BU - Anlæg Sum KUU - Anlæg Multihus ved Nørre Djurs Hallen Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt Ny boldbane v. Auning idræts- og kunturc Områdefornyelse Grenaa - medfinansiering P-plads ved Grenaa Idrætscenter Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Ungdomsunivers, Arresten Ørsted Rideklub Banestien Allingåbro-Ryomgaard KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Asfaltbelægninger Belysningsplan + investering i LED-lys Bygningsrenoveringspulje Cykelpendler pladser Cykelsti Auning -Ø. Alling -Tårup Cykelsti pulje Div. belægninger 2014-fortove, vejvedlig Dokning Grenaa-Anholtfærgen Energiinvesteringspulje Hjælpemiddeldepotet - nyt tag Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Indsats tomme boliger Indsats tomme boliger Kabellægning

86 Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2014** Afvigelse i alt* MTU - Anlæg Klimahandlingsplan Kommunale legepladser Letbane - forlængelse til Grenaa Havn Nordkystvejen - ny belægning Omfartsvej nord for Grenaa Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Revision af vandløbsregulativer mv Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Trafikafvikling ny daginst. Kattegatskol Turiststi vest for Fjellerup Vejføring i Glesborg Hovedgaden i Allingåbro omlægning Ørsted Midtby-etabl. Af sikker overgang MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedebocentret Etablering af nyt storkøkken VPU - Anlæg Sum EU - Anlæg Kattegatcentret - renovering Uddannelsen "Mad til mennesker" EU - Anlæg Sum Hovedtotal *-=mindreforbrug/merindtægt, +=merforbrug/mindreindtægt ** Det forventede regnskab på BUU og VPU er incl. forbrug af forventede overførsler fra 2013, samt forbrug på bevillinger, der er på vej igennem det politiske system.

87 Bilag: 4.1. MTU - Skabelon politiker forslag og spørgsmål Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42051/14

88 Miljø- og teknikudvalget Politiker forslag/spørgsmål budget 2015 Titel: (Hvilken titel har forslaget/spørgsmålet) Nr. (Udfyldes af forvaltningen) (1.000 kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter (F.eks ) Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt (Udfyldes af forvaltningen) Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: (Her beskrives forslaget/spørgsmålet) Forvaltningens svar: 1

89 Bilag: 5.1. Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan mødet den 29. april 2014 Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47602/14

90 Acadre nr. 14/640, løbenr , dok april 2014 Miljø- og teknikudvalget arbejdsplan for 2014 Tirsdag den 28. januar 2014 Valg af formand og næstformand Mødeplan 2014 Budgetopfølgning Arbejdsplan 2014 Godkendelse af ændret forretningsorden for Kollektiv Trafik Råd Norddjurs Revideret forslag til fredning af Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt Udskiftning af køkkener, Lejerbo Norddjurs, afd Grønt Råd Norddjurs ny forretningsorden og udpegning af medlemmer 2014 Cykelpendlerpladser anlægsbevilling 2014 Frigivelse af anlægsbevilling Dokning, Grenaa-Anholt Færgen Anlægspulje Bygningsvedligehold 2014 Godkendelse af prioriteringsliste Anlægspulje Energiinvesteringer 2014 Godkendelse af prioritering Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 23 med tilhørende VVMredegørelse og miljøvurdering. Lukket Salg af areal i Auning. Efterretning Forvaltningen orienterer om status på behandling af ansøgninger om byggetilladelse. 1

91 Forvaltningen orienterer om status på sag om engarealer i Ørsted Tilladelse til udvidelse af dyreholdet på Qustrupvej 6 Miljøgodkendelse af udspredningsarealer, Emmedsbovej 4 Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse, Teglværksvej 12 Tilsagn om kr. fra Energistyrelsens pulje til strategisk energiplanlægning i kommunerne. Invitation til Politisk Forum 2014 Anke over landzonetilladelse, husstandsvindmølle på Batterivej 8 Licitation - byforskønnelse og renovering af kloaknettet i Glesborg. Orientering om konsekvenser for den kollektive trafik, når Grenaabanen fra maj og ca. 5½ måned frem ikke kører helt ind til Aarhus Banegård. Nyt bybussystem i Grenaa Notat vedrørende drift ad gadebelysning. Torsdag den 27. februar 2014 Tema: Orientering om planloven, vandplaner og vandråd Budgetopfølgning Arbejdsplan 2014 Udmøntning af naturforvaltningspuljen 2014 Status vedrørende Landsbyfornyelsespuljen Forslag til lokalplan for Bønnerup Havn Ansøgning om opstilling af husstandsvindmøller, Strandagervej 6, Grenaa Orientering vedrørende solcelleanlæg Vedtægtsændring B45 Boligudlejning Anlægspulje legepladser. Godkendelse af prioriteringsliste Vejdriften 2014 Omfartsvejen nord for Grenaa: Udarbejdelse af udbudsprojekt, godkendelse af udbudsform og tildelingskriterier 2

92 Mobilitetsplan Ansøgning til statens cykelpulje Forslag til udarbejdelse af belysningsplan, handlingsplan og udvalgstur Oprettelse af vandråd på Djursland Dispensation til brug af pesticider på Fjellerup Østergaard Ekspropriation til vandledning mellem Lystrup Strands Vandværk og Nørager Vandværk Midttrafiks høring 2014, busrute 352, Ryomgård Glesborg, Bønnerup, Grenaa Manglende færdiggørelse af slidlagsarbejder mv. i kommunale byggemodninger Tilladelse af tilladelse til taxikørsel Lukket Videresalg af parcelhusgrund i ubebygget stand Drammelstrup Enge - jordfordeling Efterretning Forvaltningen orienterer ansøgninger til byggetilladelse. Forvaltningen orienterer om Hovedgaden, Allingåbro Miljøgodkendelse af minkfarm, Præstemarken 7, Thorsø Afgørelse, etablering af foderlade, Troldhøjvej 10, Grenaa Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Dalsagervej 1, Grenaa Torsdag den 27. marts 2014 Mødet afholdes ved Aqua Djurs, Fornæs, Grenaa Gæster: AquaDjurs, direktør og bestyrelse Tema: Orientering om AquaDjurs fra kommune til selskab. Spildevandsplan som styringsværktøj. Klimatilpasningsplan. Boringsnære beskyttelsesområder. Budgetopfølgning Sektorbeskrivelse, årsregnskab 2013 Arbejdsplan

93 Rikke Flinterup Revidering af kompetencefordelingsplan Endelig vedtagelse af lokalplan samt kommuneplantillæg nr. 26 for et boligområde i Lyngby Ophævelse af lokalplan nr. 45 for det tidligere plejehjem og ældreboliger i Rimsø Orientering om ændring af retningslinje i vindmølletemaplan Godkendelse af planlægning, der muliggør opstilling af vindmøller i Hevring Ådal Naturpleje på fredet areal i sommerhusområdet Bønnerup Strand Indatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Kloakseparering ved kommunens ejendomme Bag Klitten 7, Grenaa ansøgning om dispensation Godkendelse af huslejestigning pga. udskiftning af vinduer, terrassedøre og tag mm. B45 afdeling 10, Carl Svenstrupsvej 1-79 Anlægspulje legepladser godkendelse af ekstraordinært anlæg Færdiggørelse af Hestehaven Orientering om asfaltbelægning på Nordkystvejen / Kastbjergvej Orientering om renoveringsbehov for broer og bygværker Statsforvaltningen, Tilsynet, Hegedal Bæk Dispensation til brug af pesticider på Fjellerup Østergaard Videresalg af parcelhusgrunde i ubebygget stand Godkendelse af indretning og budget for silogrunden i Ørsted Lukket Køb og salg ejendom Efterretning Forvaltningen orienterer om status på behandling af ansøgninger om byggetilladelse. 4

94 Forvaltningen orienterer om en henvendelse vedrørende de trafikale forhold ved skolevej i Glesborg. Tirsdag den 29. april 2014 Afholdes i lokale ved Grenaa bådklub, Skakkesholm 26, 8500 Grenaa. Temamøde med Grenaa Marina, Grenaa Lystbådehavns Fond Regnskab 2013 for Den selvejende institution Grenaa Lystbådehavns Fond Budgetopfølgning Forslag til idekatalog Arbejdsplan 2014 Sagsbehandlingstider efter husdyrgodkendelsesloven Status på projektsamarbejde Grenaa Energiforsyningsstrategi 2014 Landzonetilladelse til lovliggørelse af pavillion på Djurslands Efterskole Ansøgning om dispensation fra bebyggelsesprocenten Totalrenovering af dobbelthuset på Ådiget 7 og 9, Grenaa- B45 afdeling 22 Omdannelse af Den selvejende institution Bokollektivet Granbakken til regionale almene ældreboliger Disponering af Grøn Pulje Orientering om nedbrydning af kysten ved Batterivej Kabellægning af tændkabler til gadebelysning, Energi Midt Udførsel af asfaltbelægninger 2014 Trafiksikkerhedsprojekt ved den nye daginstitution og Kattegatskolen Ekstra Anlægspulje, forberedelse af el-målere ledlys Tunnelforbindelse ved Søndergade (Åbyen) i Grenaa Status for rottebekæmpelsen Status på projektsamarbejde MIDT.Energistrategi Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område Afslag på ansøgning om indvindingstilladelse 5

95 Dom om tilslutning til vandværk Konvertering af Grenaa Forbrænding til flisfyret biomasseværk Kommissorium Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune høring Ekstra anlægspulje 2014 Anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. til bygningsrenovering Ekstra anlægspulje 2014 Energiinvesteringer 2014 godkendelse af prioritering Efterretning Forvaltningen orienterer om status på behandling af ansøgninger om byggetilladelse. Opsætning af el-ladestandere i Grenaa Information om letbanen Miljøgodkendelse af Emmelevvej 1 B, Grenaa Tilsynsindberetning 2013 for landbrug og virksomheder Tillæg nr. 3 til miljøgodkendelse, Grønnevej 4, Grenaa Afgørelse om etablering af maskinhus, Allelevvej 11, Trustrup Mandag den 19. maj 2014 Tirsdag den 27. maj 2014 Gæster: Kommunalbestyrelsen, Peter Holm og Jens Gregersen Der er mulighed for at holde intro til affaldsområdet herunder affaldsplanen samt virksomhedsbesøg på RenoDjurs således, at mødet afholdes sammen med miljø- og teknikudvalget i Syddjurs Kommune Tema: Orientering om vandløb, virksomhedsmiljø og affaldsplan. Budgetopfølgning Arbejdsplan 2014 Kommunale forskud for tilslutning til private vandværker Anlægsblok vedr. renovering af kommunens bygværker Slidlag, hovedgaden Allingåbro efter renovering Forelæggelse af udbudsprojekt og ekspropriationsplaner for igangsættelse af ekspropriationsproceduren og EU-udbud 6

96 Affaldsplan behandling videre til KB Spildevandsplan behandling videre til KB Forslag til kommuneplantillæg, klimatilpasningsplan for Norddjurs kommune Klimatilpasningsplan 1. behandling videre til KB Efterretning Forvaltningen orienterer om status på behandling af ansøgninger om byggetilladelse. Torsdag den 26. juni 2014 Mødet afholdes på entreprenørgården, Grenaa Gæster: Thomas Thume Nielsen Tema: Orientering om mobilitetsplan Budgetopfølgning Arbejdsplan 2014 Efterretning Forvaltningen orienterer om status på behandling af ansøgninger om byggetilladelse. Opfølgning på samarbejde med lokale foreninger om vedligehold af grønne arealer i landsbyer Udførelse af asfaltbelægninger 2014, resultat af udbud Tirsdag den 26. august 2014 Mødet afholdes: Anholt? Tema: Orientering om Vandråd og vandplaner, Natura 2000, anholtudvalg, færgedrift. Budgetopfølgning Arbejdsplan 2014 Forslag til strategi for energiforsyning i Grenaa Vedtagelse af ekspropriationen, og tildeling af arbejdet til totalentreprenøren med anlægsbevilling 7

97 Spildevandsplan 2. behandling (udsættes måske til september) Klimatilpasningsplan 2. behandling (udsættes måske til september) Efterretning Forvaltningen orienterer om status på behandling af ansøgninger om byggetilladelse. Status/orientering om afrapportering til DN klimakommune-aftale Tirsdag den 23. september 2014 Tema: Orientering om byggesager og landbrug. Budgetopfølgning Arbejdsplan 2014 Tunnel til Åbyen projektering Affaldsplan behandling Efterretning Forvaltningen orienterer om status på behandling af ansøgninger om byggetilladelse. Tirsdag den 28. oktober 2014 Budgetopfølgning Arbejdsplan 2014 Efterretning Forvaltningen orienterer om status på behandling af ansøgning om byggetilladelse Tirsdag den 25. november 2014 Tema: Orientering om beredskab og beredskabskommissionen Budgetopfølgning Arbejdsplan 2014 Efterretning Forvaltningen orienterer om status på behandling af ansøgninger om 8

98 byggetilladelse. Tirsdag den 16. december 2014 Budgetopfølgning Arbejdsplan 2014 Lejerbo Norddjurs afd forbedring og kommunegaranti Udlejningsregler B45 afdeling 41 Åhavevej, Grenaa Trafikstyrelsens retningslinier for ansøgning til yderpulen Efterretning Forvaltningen orienterer om status på behandling af ansøgninger om byggetilladelse. 9

99 Bilag: 6.1. Bilag - top 10. Nyhed fra Miljøstyrelsen Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54807/14

100 Markant forbedring af sagsbehandlingstider På et år er kommunernes sagsbehandlingstider for husdyrgodkendelse faldet fra over 10 til under otte måneder i gennemsnit. Her finder du statistikken og tre top 10-lister. Det går hurtigere for landmænd at få lov til at udvide eller omlægge et husdyrbrug. Det viser Miljøstyrelsens nye statistik over Sagsbehandlingstider for husdyrsager 2013 (link), der beskriver sagsbehandlingstiden hos de 64 kommuner, der i 2013 afgjorde husdyrgodkendelsessager. Samlet set er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldet fra over 10 måneder i 2012 til under otte måneder i den nye statistik. Et andet markant resultat er at 50% af afgørelserne i 2013 blev meddelt indenfor 6 måneder, og 70% blev meddelt inden for 9 måneder. Samtidigt med at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er faldet markant er sagspuklen næsten halveret. Af de 723 sager der var under sagsbehandling med udgangen af 2013, var det kun de 127 sager der har en sagsbehandlingstid der overstiger 9 måneder. Dette er den laveste sagspukkel der er registreret siden Der er flere årsager til fremgangen, vurderer vicedirektør i Miljøstyrelsen Claus Torp. Vi har forbedret it-systemet for husdyrgodkendelser og haft en direkte dialog med kommunerne. Mange kommuner har også gjort et stort stykke arbejde for at bringe sagsbehandlingstiden ned, og det glæder mig virkelig, at man kan se resultaterne i årets statistik. Vi er nu klart under de vejledende retningslinjer på maksimalt ni måneder i gennemsnit, siger Claus Torp. Miljøstyrelsen har her samlet tre forskellige top 10-lister, der viser hvordan kommunerne på forskellig vis har været med til at forbedre den samlede statistik for De 10 kommuner, der har reduceret kommunens gennemsnitlige sagsbehandlingstid mest: Placering Kommune Forbedring i måneder 1 Svendborg 16,2 2 Langeland 15,9 3 Fredericia 14,0 4 Bornholm 12,2 5 Favrskov 11,1 6 Nyborg 10,7 7 Mariagerfjord 9,3 8 Lejre 8,9 9 Silkeborg 7,6 10 Brønderslev- Dronninglund 7,4 Dette er dog ikke det samme, som hvilke kommuner der har påvirket den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid mest positivt. Det kommer nemlig også an på, hvor mange sager, der er afgjort i kommunen.

101 De 10 kommuner, der har forbedret den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hele Danmark mest: Positiv påvirkning af den Placering Kommune samlede statistik i mdr. 1 Mariagerfjord 0,5 2 Ringkøbing-Skjern 0,4 3 Herning 0,2 4 Holstebro 0,2 5 Haderslev 0,2 6 Vejen 0,1 7 Favrskov 0,1 8 Varde Gennemsnitlig 0,1 Placering 9 Jammerbugt sagsbehandlingstid 0,1 10 Kommune (mdr.) Struer 0,1 1 Skanderborg 1,8 2 Roskilde 2,4 3 Morsø 2,6 4 Vordingborg 2,9 5 Lemvig 3,1 6 Middelfart 3,6 7 Hjørring 3,7 8 Svendborg 3,9 9 Ikast-Brande 4,1 10 Kolding 4,1 Hele 26 kommuner havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid under 6 måneder på 11 og 12 sagerne. De 10 kommuner, der havde den korteste sagsbehandlingstid i 2013: > Læs mere i Sagsbehandlingstider for husdyrsager 2013 (link)

102 Bilag: 6.2. Bilag - sagsbehandlingstider Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54806/14

103 Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden fratrukket den tid, sagen har ligget hos ansøger. De to grå markerede kolonner kan sammenlignes direkte. Tabel / og , 12 og 16 Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Hele Landet 10, , , , , ,8 Assens 4,7 1 6,9 8 8,0 9 7,9 4 5,2 13 7,1 Billund 3,3 6 5,1 7 6,0 13 5,6 9 3,8 22 4,8 Bornholm 22, ,1 2 10, ,1 Brønderslev-Dronninglund 12,6 5 3,5 4 7,3 9 5, ,2 Esbjerg 6,4 7 6,9 21 7,4 28 7,3 7 6,4 35 7,1 Favrskov 17,6 1 6,2 8 6,6 9 6,5 0 0,0 9 6,5 Fredericia 14,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 1 12,2 1 12,2 Frederikshavn 3,5 8 2,7 3 8,9 11 4,3 0 0,0 11 4,3 Faaborg-Midtfyn 5,8 2 10,0 6 3,8 8 5,4 1 4,1 9 5,2 Guldborgsund 16,4 4 4,4 5 14,3 9 9,9 3 2,4 12 8,0 Haderslev 18,9 7 16, , ,4 0 0, ,4 Hedensted 5,5 9 4,4 6 4,0 15 4,3 5 6,1 20 4,7 Herning 10,5 13 6,4 24 5,0 37 5,5 23 4,2 60 5,0 Hillerød - 0 0,0 2 17,7 2 17,7 0 0,0 2 17,7 Hjørring 6,5 9 3,9 6 3,3 15 3,7 0 0,0 15 3,7 Holbæk 16,2 1 24,9 1 0,0 2 12,5 2 21,5 4 17,0 Holstebro 13, ,0 13 9,8 39 9,9 14 7,1 53 9,2 Horsens 6,8 1 0,0 6 11,4 7 9,8 3 18, ,2 Ikast-Brande 6,4 3 4,7 12 4,0 15 4,1 5 2,4 20 3,7 Jammerbugt 12,5 8 7,0 10 9,5 18 8,4 3 7,9 21 8,3 Kalundborg 18,7 1 14,6 2 14,7 3 14,7 2 4,6 5 10,6 Fortsættes:

104 Tabel 1 (fortsat) / og , 12 og 16 Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Kerteminde 4,4 0 0,0 1 5,3 1 5,3 0 0,0 1 5,3 Kolding 8,7 1 5,5 3 3,7 4 4,1 3 3,5 7 3,8 Køge - 0 0,0 0 0,0 0 0,0 1 4,0 1 4,0 Langeland 21,5 1 8,1 2 4,3 3 5,6 1 4,7 4 5,4 Lejre 15,5 1 6,6 0 0, ,6 1 12,3 2 9,5 Lemvig 7,3 2 9,1 5 2,6 7 3,1 0 0,0 7 3,1 Lolland 12,3 0 0,0 0 0,0 0 0,0 2 19,2 2 19,2 Læsø - 2 6,7 0 0,0 2 6,7 1 7,2 3 6,7 Mariagerfjord 22,1 18 9, , ,8 10 8, ,9 Middelfart 8,9 2 2,1 3 4,6 5 3,6 4 4,2 9 3,9 Morsø 7,6 2 3,3 5 2,3 7 2,6 2 3,1 9 2,7 Norddjurs 9,3 6 4,5 16 6,5 22 6,0 8 6,0 30 6,0 Nordfyns 7,1 2 18,5 0 0,0 2 18,5 2 5,2 4 11,8 Nyborg 18,7 1 13,3 3 6,2 4 8,0 5 11,7 9 10,0 Næstved 14,7 3 16,4 4 11,2 7 13,5 0 0,0 7 13,5 Odder 2,6 0 0,0 3 5,3 3 5,3 1 17,6 4 8,4 Odense 19,0 1 23,1 0 0,0 1 23,1 0 0,0 1 23,1 Odsherred - 1 8,6 0 0,0 1 8,6 0 0,0 1 8,6 Randers 12,6 1 6,8 9 5,8 10 5,9 3 5,2 13 5,7 Rebild 9,0 3 7, , ,1 9 10, ,6 Ringkøbing-Skjern 12,3 17 7,9 38 6,6 55 7,0 13 7,7 68 7,1 Ringsted ,0 0 0,0 0 0,0 1 2,5 1 2,5 Roskilde 9,4 0 0,0 1 2,4 1 2,4 0 0,0 1 2,4 Silkeborg 17,9 5 2,9 3 22,5 8 10,3 6 9,0 14 9,7 Skanderborg 3,2 0 0,0 1 1,8 1 1,8 0 0,0 1 1,8 Skive 14,7 5 11, , , , ,3 Fortsættes

105 Tabel 1 (fortsat) / og , 12 og 16 Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Slagelse - 0 0,0 2 7,3 2 7,3 6 14,3 8 12,6 Sorø 5,9 2 11,9 1 15,4 3 13,0 1 15,3 4 13,6 Struer 12,5 7 5,9 9 9,5 16 7,9 0 0,0 16 7,9 Svendborg 20,1 3 0,1 1 15,3 4 3,9 7 8,7 11 7,0 Syddjurs 15,6 2 2,4 4 18,8 6 13,3 7 13, ,4 Sønderborg 6,8 4 14,0 7 7,5 11 9,8 1 3,1 12 9,3 Thisted 10,1 3 14,1 7 14, ,6 0 0, ,6 Tønder 11,8 5 7, , ,0 3 3,2 31 9,3 Varde 8,2 12 6,2 23 5,5 35 5,8 19 4,2 54 5,2 Vejen 9,2 5 6,7 21 5,0 26 5,3 3 3,7 29 5,2 Vejle 8,1 4 4,8 9 4,2 13 4,4 0 0,0 13 4,4 Vesthimmerland 6,3 7 5,1 8 7,0 15 6,1 3 2,2 18 5,5 Viborg 7,4 6 4,9 20 5,6 26 5,4 7 4,2 33 5,2 Vordingborg 10,3 2 3,8 4 2,5 6 2,9 2 4,1 8 3,2 Ærø ,1 0 0,0 1 12,1 3 5,5 4 7,2 Aabenraa 5,3 4 5,1 22 9,0 26 8,4 14 6,9 40 7,8 Aalborg 9,5 5 10, , ,4 8 6,1 31 9,3 Århus 8,4 4 3,3 3 6,5 7 4,7 0 0,0 7 4,7

106 Tabel 2. Oversigt over igangværende sager og sagspukkel. Igangværende sager er sager, som fortsat er under behandling hos kommunen. Ansøgninger der er sat i bero, samt sager returneret til ansøger med henblik på supplerende oplysninger i første halvår, og efterfølgende ikke er genindsendt af ansøger, tælles ikke med. Sagspuklen er den del af de igangværende sager, der på opgørelsestidspunktet har haft en sagsbehandlingstid på over 9 måneder, som er den vejledende retningslinje. Tabel 2 Antal afgjorte sager 2013 Igangværende sager Sagspukkel Hele Landet Allerød Assens Billund Bornholm Brønderslev Dronninglund Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Fredericia Frederikshavn Frederikssund Faaborg-Midtfyn Gribskov Guldborgsund Haderslev Hedensted Herning Hillerød Hjørring Holbæk Fortsættes

107 Tabel 2 (fortsat) Antal afgjorte sager 2013 Igangværende sager Sagspukkel Holstebro Horsens Ikast-Brande Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Fortsættes:

108 Tabel 2 (fortsat) Antal afgjorte sager 2013 Igangværende sager Sagspukkel Roskilde Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Århus 7 2 9

109 Figur 1: Figuren viser det kumulerede antal godkendelser i % der er meddelt på mindre end det angivne antal måneder. Eksempel. Ca. 70 % af afgørelserne er meddelt på mindre end 9 måneder.

110 Tabel 3: Oversigt over effektive sagsbehandlingstider i tilladelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 10, revurderinger af husdyrbrug 1 efter miljøbeskyttelsesloven samt anmeldelser efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Tabel 3 10 Revurderinger Anmeldelser, arealer Anmeldelser, andre Antal Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Assens 0 3 6,2 4 1,7 17 2,1 Bornholm ,0 Brønderslev ,6 13 1,3 Dronninglund Gribskov Guldborgsund ,5 Haderslev 1 4,5 8 2,6 31 1,0 Halsnæs 1 6, Hedensted 2 2,9 2 14,9 5 1,2 18 1,6 Herning ,2 50 2,8 Hillerød ,6 Hjørring 5 4, ,6 Holbæk 3 30,8 5 17,6 5 8,1 12 3,0 Holstebro Horsens 3 9, ,7 Ikast-Brande 3 3, ,7 Jammerbugt 4 11, ,1 Kalundborg 2 18, ,4 8 1,4 Kerteminde 0 1 2, ,6 Langeland 1 7, ,8 Lejre ,4 2 2,5 Lolland 0 1 4, ,4 Middelfart ,1 Fortsættes 1 I oversigten fremkommer den effektive sagsbehandlingstid for sager afgjort efter 10 og revurderinger, ved at fratrække liggetid hos ansøger i samme størrelsesorden som for sager efter 11, 12 og 16.

111

112 Tabel 3 (fortsat) 2 10 Revurderinger Anmeldelser, arealer Anmeldelser, andre Antal Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Morsø 2 7, ,7 13 1,7 Nordfyns 3 11, ,6 Odense ,8 Odsherred ,7 Rebild 5 23, ,4 Ringkøbing- 7 16, ,0 39 2,5 Skjern Ringsted Roskilde ,1 Silkeborg ,5 Skanderborg 5 4, ,4 Slagelse 1 5, ,1 Solrød 1 14, Stevns 1 5,4 1 6, ,6 Struer 1 17,6 5 11, ,3 Svendborg ,5 Syddjurs 6 21, ,8 Tønder 4 3, ,1 42 1,0 Vejen 4 4, ,8 Vesthimmerland ,2 Aabenraa ,0 22 1,7 Aalborg 6 10, ,2 43 1,7 Århus 1 5, ,9

113 Bilag: 6.3. Sagsbehandlingstider - resume og baggrund Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54809/14

114 NOTAT Erhverv J.nr. MST Ref. Morii Den 12. marts 2014 Sagsbehandlingstid for husdyrsager 2013 Miljøstyrelsen har for året 2013 opgjort kommunernes sagsbehandlingstider i sager efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Som noget nyt har Miljøstyrelsen tillige opgjort sagsbehandlingstider for tilladelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 10, anmeldeordninger efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og for sager om revurdering af miljøgodkendelser. Sager efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16 Resultater af opgørelsen for 2013 sammenholdt med 2012 Hele Landet / og , 12 og 16 Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr. Antal Mdr Antal Mdr. Antal Mdr 10, , , , , ,8 Som det fremgår af tabellen ovenfor er sagsbehandlingstiden for 2013 opgjort til 7,8 måneder som et samlet gennemsnit for alle kommuner i sager efter 11, 12 og 16. Sagsbehandlingstiden for sager efter 11 og 12 er 7,9 måneder. Denne sagsbehandlingstid kan sammenlignes direkte med statistikken for Der er tale om en markant reduktion fra 2012 til 2013, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 10,1 måneder for tilsvarende sager. De nærmere detaljer fremgår af bilag 1. Det ses i tabel 1, at 64 kommuner har afgjort sager efter husdyrgodkendelsesloven i Af disse havde 39 kommuner en sagsbehandlingstid under 9 måneder. I 2012 var der 63 kommuner der havde afgjort sager, hvoraf 29 kommuner havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid under 9 måneder. På landsplan er 53 % af sagerne i 2013 afgjort på under 6 måneder, og 71 % af sagerne er afgjort på under 9 måneder, der er den vejledende retningslinje. Under 10 % af sagerne havde i 2013 en sagsbehandlingstid på over 18 måneder. I 2012 var 37 % af sagerne afgjort på under 6 måneder, og 52 % af sagerne var afgjort på under 9 måneder. Derudover havde 15 % af sagerne en sagsbehandlingstid over 18 måneder. I 2013 har 5 kommuner haft en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 14 måneder eller mere, mens det tilsvarende antal var 16 i Som det fremgår af bilag 1, tabel 2, var sagspuklen med udgangen af 2013 nedbragt til 127 sager. I 2012 blev sagspuklen estimeret til at være 234 sager. Sagspuklen defineres som aktive sager, der med udgangen af året har en sagsbehandlingstid, der overstiger 270 dage svarende til de 9 måneder, der er den vejledende retningslinje. Sagspuklen er herved en delmængde af igangværende sager.

115 Antallet af ansøgninger, der i 2011 og 2012 lå på lidt over 800 sager, er nu steget til omkring 1100 sager. Der kan herved konstateres en stigende aktivitet på området. Af de 1100 indsendte sager fra 2013 var de 465 allerede afgjort ved udgangen af året. It-ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk gennemgik en større opgradering i slutningen af maj 2013, hvilket forøgede hastigheden på systemets beregningsenhed (FarmN). For at undersøge, om den forøgede hastighed evt. kan aflæses i statistikken, er sagsbehandlingstiden opgjort før og efter opgraderingen. I perioden før opgraderingen (jan. juni) blev der meddelt 427 afgørelser, med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 8,7 mdr., mens der for perioden efter opgraderingen (juli dec.) blev meddelt 577 afgørelser, med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7,1 mdr. Der er således tale om en stigning i antallet af afgørelser med ca. 35 % fra 1. til 2. halvår i 2013, samtidigt med en reduktion i sagsbehandlingstiden på 1,5 mdr. i gennemsnit. På baggrund af disse data er det Miljøstyrelsens vurdering, at forbedringen af husdyrgodkendelse.dk har haft en væsentlig positiv indvirkning på sagsbehandlingstiden i 2. halvår Baggrund for opgørelsen Miljøstyrelsen opgør årligt sagsbehandlingstiden for afgørelser givet efter husdyrgodkendelsesloven. Opgørelsen foretages efter aftale med KL. Opgørelsen opgøres med udgangspunkt i statistik trukket fra ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk, efter kvalitetssikring i kommunerne. Udover beregningen af gennemsnitlig sagsbehandlingstid er der som noget nyt udarbejdet en detaljeret oversigt over igangværende sager, hvor der er søgt efter 11, 12 og 16 (tabel 2 i bilag 1). Som en delmængde af de igangværende sager er der opgjort en sagspukkel. I sagspuklen indgår der ikke afgjorte ansøgninger, der havde en foreløbig sagsbehandlingstid over 270 dage pr. 31/ Kommunernes kvalitetssikring af data og tallenes validitet Kommunerne er blevet tilbudt at kvalitetssikre de data, som statistikken er beregnet ud fra. Alle de 64 kommuner, der har afgjort sager efter husdyrgodkendelsesloven i 2013, har benyttet sig af muligheden for at kvalitetssikre data. Ved kvalitetssikringen korrigerer kommunerne data, så det sikres, at statistikken kun udarbejdes på baggrund af sager, hvor der reelt er foretaget en afgørelse med udgangspunkt i 11, 12 og 16 samt at alle afgjorte sager er regnet med. Herudover skal kommunen sikre sig, at evt. bero tid er fratrukket. Tid hvor kommunen ikke har kunnet fortsætte sagsbehandlingen, fordi sagen afventer oplysninger fra ansøger, er ligeledes trukket fra. Opgørelsen over "Gennemsnit antal behandlingsdage hos kommunen" viser således den effektive sagsbehandlingstid forstået som det antal dage, ansøgningen har ligget hos kommunen efter visitationen, der maksimalt kan være 21 dage, fratrukket det antal dage over 7, som en ansøgning har ligget hos konsulenten/ansøger (7.dages reglen). 2

116 Oversigt over andre afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven Som noget nyt for året 2013 er der opgjort en statistik over tilladelser givet efter 10, og tilladelser efter reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kap. 7 om anmeldeordninger samt revurderinger af husdyrbrug med miljøgodkendelser, der er meddelt efter Miljøbeskyttelsesloven. Resultater af indberetningen Sagstype Antal Gennemsnitlig sagsbehandlingstid ,7 mdr. 1 Revurderinger (MBL) 26 6,4 mdr. 2 Anmeldelse udskiftning af 63 1,9 mdr. arealer Anmeldelser efter husdyrgodkendelsesbekendtg ørelsen 680 1,8 mdr. Disse data er ikke registreret i it-ansøgningssystemet og baggrunden for at medtage oplysningerne i statistikken er ønsket om at tegne et mere retvisende billede af kommunernes samlede indsats på husdyrområdet. Data hviler alene på kommunernes indberetning. 45 kommuner (svarende til 67 % af kommuner der har husdyrsager) har valgt at benytte sig af muligheden for at indberette disse data. Detaljeret kommunevis opgørelse ses i tabel 3 i bilag 1. 1 For at sikre sammenligneligheden til godkendelserne givet efter husdyrgodkendelsesloven, er der taget højde for visitationsperioden, samt korrigeret for den andel hvor sager skønsmæssigt ligger hos ansøger, med samme forhold mellem bruttotiden og sagsbehandlingstid, som gør sig gældende for miljøgodkendelserne. 2 Se note 1. 3

117 Bilag: 8.1. Djurslands Efterskole - svar fra DE på naboindsigelse.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54813/14

118 Birte Velling Møller Fra: Anders Christensen Sendt: 27. marts :51 Til: Birte Velling Møller; Lotta Dybdahl Sandsgaard Cc: Hans Kristian Jørgensen Jørgensen; Tom Skuldbøl; Benny Hammer Emne: Nabohøring: Svar på indsigelse Til Norddjurs kommune Djurslands Efterskole har modtaget brev med indsigelse ifm nabohøring, angående skolens ansøgning vedr. pavillon. Skolen betragter indsigelserne som en gentagelse af klager der går 5-6 år tilbage og mener ikke det er korrekt at naboerne i de seneste år oplever gener som det beskrives. Skolen reagerer hver gang der har været nabohenvendelser og gør meget for at undgå naboerne føler sig generet af råb/støj. Vi kan forsikre både Norddjurs kommune og alle naboer om at skolen ikke har til hensigt at benytte pavillonen til ulovlig beboelse. Det fremgår også tydeligt af tegningerne og ansøgningen. Venlig Hilsen Anders Christensen Skoleleder Djurslands Efterskole 1

119 Bilag: 8.2. Djurslands Efterskole - indsigelse fra nabo.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54812/14

120 Norddjurs Kommune Plan- og byggeafdelingen Att. Birthe Velling Møller Torvet Grenaa Fjellerup d Naboorientering /indsigelse mod lovliggørelse af ulovlig barak med den eksisterende placering. I 2009 opstillede Djursland Efterskole en barak umiddelbart over mod vores ejendom, uden Efterskolen forinden havde fået byggetilladelse. Vi protesterede mod opførelsen, og Djursland Efterskole ansøgte derefter Norddjurs Kommune om byggetilladelse. Denne blev nægtet, fordi barakkens benyttelse påførte nabogéner, og Djursland Efterskole fik derefter påbud om at fjerne bygningen. Djursland Efterskole har herefter i 5-6 år ignoreret flere påbud fra Norddjurs kommune om benyttelse og fjernelse af bygningen og har trukket sagen i langdrag. I denne periode har Efterskolen mere eller mindre ulovligt benyttet bygningen og derved fået egne behov dækket. Vi har i samme periode tidligt som sent lidt stærkt under "skrig og skrål", og vi har flere gange gjort indsigelser til kommunen. Norddjurs kommune har derefter flere gange ageret i forhold til Djursland Efterskole omkring benyttelse og fjernelse af bygningen. Alligevel har Norddjurs kommunen i de 5-6 år ikke været i stand til at få Djursland Efterskole til at følge diverse påbud om benyttelse og/eller at få ændret barakkens placering. Djursland Efterskole har i perioden tilsyneladende ment, at det var vigtigere at dække dens egne behov, end det var at følge diverse påbud fra Kommunen. Med den erfaring kan man derfor formode, at Efterskolen også i fremtiden først og fremmest følger sine egne behov og regler og ikke har særlig opmærksomhed overfor de tilladelser og påbud man får fra myndigheder, samt de géner som man påfører omgivelser. Der har været sådan en slags glidebaneeffekt under hele forløbet. Man kan derfor frygte, at Efterskolens tankegang er, at når man nu har fået tilladelse bestemt benyttelse af bygningen, gælder det selvfølgelig også til nogle andre formål. Det handler bare om at få ideen. Eksisterende gener. Barakken er nu ubeboet. Arealet bag barakken over mod os benyttes stadigt.

121 Djursland Efterskole har inden for dens egen geografi angivelig restriktive regler vedrørende rygning, alkohol og kønslig omgang. Nogle regler gælder vel for elever og andre regler gælder vel for ferielejrgæster. Det er nok ikke klogt, at udfolde sig inden for disse områder, hvis man har tænkt sig at fortsætte sit elev/ferielejrophold på Efterskolen. Området bag barakken over mod vores ejendom ligger tilsyneladende uden for Efterskolens jurisdiktion, og det bliver derfor flittigt benyttet til at udleve "ulovlige" nydelser. Det betyder, at vi bliver "underholdt" med aktiviteterne derfra, og at vores have over mod Efterskolen fra tid til anden flyder med frugtaffald, skodder, øl- og sodavandsdåser, slikpapir og unævnelige ting. Dernæst benytter mange elever så området ved vores have som smutvej til byen, nu man alligevel er der (vand og elever følger den korteste vej). Det er vi ikke tilfredse med. Med vores erfaring tvivler vi også stærkt på, at Efterskolen eller andre magter kan ændre på disse udfoldelserne, uanset hvor gerne man ville. Vi vil derfor opfordre Norddjurs kommune til at fastholde sit byggeforbud i forhold til barakkens eksisterende placering. Til gengæld findes der på Efterskolens store ejendom en række rigtig gode placeringsmuligheder, som ligger langt mere centralt i forhold til transport af varer og andre effekter til og fra bygningen. Vedlagt sender vi kort, hvor vi har taget os den frihed at foreslå 5 forskellige placeringsmuligheder, som ligger sådan placeret, at man også undgår nabopåvirkninger. Vi vil derfor anmode om at bygningen bliver lovliggjort ved f.eks. at flytte den til én af disse meget bedre placeringer. Venlig hilsen Ole Dahlerup Christensen og Lise Dürr Kanneshøjvej 41, Fjellerup 8585 Glesborg

122 Ny placering for barak Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: Forslag til placering og lovliggørelse af barak Målforhold: 1:1715 Dato: Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

123 Bilag: 8.3. Djurslands Efterskole - ansøgning.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54811/14

124

125

126

127

128

129

130

131 Bilag: 9.1. Situationsplan Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 57136/14

132

133 Bilag: 9.2. Dispensationsansøgning samt reviderede tegning af garage modtaget den 20. marts 2014.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 57130/14

134

135

136 Bilag: 9.3. Dispensation for opførelse af 5 dobbelthuse ved Bønnerupvej af pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 57129/14

137

138

139 Bilag: Skema A Ådiget 7 og 9, Brenaa B45 afdeling 22.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38218/14

140 B45 Engdalen Grenaa Tlf: Afdeling 22 Ådiget 7 & 9 Grenaa Skema A Totalrenovering af dobbelthuset på Ådiget 7 & 9 Før renovering Skema A, marts 2014 Efter renovering

141 1. Almene oplysninger om afdelingen 1. Bygherre: 2. Antal boliger B45 50 stk. lejligheder Engdalen 2 * 1 Boligareal m Grenaa Tlf: Afdeling:22 4. Matr. nr. m.v. Ådiget 7 & Grenaa 2. Baggrund 3. Tilstand 4. Forslag til renovering Huset totalombygges så det fremstår som et moderne hus, der lever op til BR 15 i forhold til energirammen. Der monteres trempelspær, hvilket gør at brutto boligarealet fremover udgør 118m 2 i henhold til BR opmåling 5. Økonomi Budget 1. Budget ombygning Uforudsete udgifter Håndværkerudgifter i alt Egne midler Tilskud fra trækningsretten i LBF* * Tilskud er endnu ikke godkendt af organationsbestyrelsen Omkostninger Indbetaling til LBF Administrationsbidrag BS 1 % Honorar til byggestyring og projektering Låneomkostninger 1,5% + div Lånebehov Huslejekonsekvenser Lånebehov Årlig ydelse på et 30 årigt fastforrentet obligationslån (3,5%) Huslejestigning pr måned pr. lejlighed (gennemsnit) Nuværende husleje pr. m2 502 Fremtidig husleje pr. m2 741 Stigning i % 48 Der tages forbehold for stigning eller fald i obligationskurser ved hjemtagelse af kreditforeningslån 7. Beslutningskompetance Ifølge selskabets vedtægter 17 forelægges afdelingsbestyrelsens forslag til renovering i en afdeling på et afdelingsmøde. Afdelingsmødet træffer beslutning om gennemførelse af renoveringsarbejder og tiltræder den nødvendige huslejeforhøjelse. Overstiger lejeforhøjelsen 15 % af årslejen skal der afholdes urafstemning blandt afdelingens beboere, eller hvis 25 % af afdelingsmødets stemmeberettegede deltagere fremsender krav herom. Udarbejdet den 10. marts 2014 Bjarne Bøhl Pedersen

142 Bilag: Energimærke for Ådiget 1-3.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54989/14

143 B45 Boligudlejning Engdalen Grenaa Att. Bjarne Bøhl Pedersen 16. juli 2013 bbp@b45.dk Energibesparelser ved renovering af Ådiget 1 3 i Grenå Ådiget 1 3 er opført i Ifølge tegningsmateriale med 31 cm. hulmur, 3 cm isolering i gulv og 3 cm isolering i taget. Ejendommen er formodentlig renoveret siden, hulmuren var efterisoleret med ca. 7 cm isolering. Huset er et dobbelthus på i alt 203 m 2 og en beregnet drift udgift (varme og varmt vand) på Kr , Huset renoveres og udbygges med en trempelvæg, så boligarealet på 1. sal forøges. Der efterisoleres til gældende krav i dag, monteres nyt varmefordelingsanlæg og etableres mekanisk balanceret ventilation, utætheden i bygningen er ikke højere en 1,0 l. pr. sekund ved 50 pa. Bygningen vil herefter leve op til kravene i bygningsreglementet, som gælder i dag og kan herefter betragtes som en ny bygning. Huset bliver et dobbelthus på i alt 243 m 2 og en beregnet drift udgift (varme og varmt vand) på Kr , Der bliver således en årlig besparelse på Kr ,, samtidig øges boligarealet. Komforten i bygningen øges markant og det sikres at indeklimaet forbliver sundt, via ventilationsanlægget. Er der spørgsmål, kan jeg naturligvis kontaktes på telefon eller mail. Med venlig hilsen Vivi Gilsager Jysk Trykprøvning A/S Mobil Indhold: Side 2 Side 3 Side 13 Oversigt Energimærke af eksisterende (kladde) Energimærke efter renoveringen (kladde) Jysk Trykprøvning A/S Møllevej 4A * DK 8420 Knebel * telefon * 1 * mail jysk@trykproevning.dk * cvr. nr

144 Ådiget Grenå Før Efter Boligareal 203 U Værdier 243 U værdier Ydervæg 128 0, ,17 Trempelvæg 0 37,5 0,08 Skråvægge 59 0,3 89 0,09 Skunkvægge 23 0,3 Fladt loft 46 0,3 52 0,08 Terrændæk 117 0, ,11 Vinduer 25 2, Varmefordeling Radiator Gulvvarme Varme installation Fjernvarme ældre Fjernvarme Ny Forbrug varmt brugsvand 250 l./m2 250 l./m2 Ventilation Naturlig Mekanisk balanceret kwh/m2 pr. år 146,5 58,1 Samlet pris til varme og varmt vand Pr. enhed Hvis det antages at varmt vandsforbruget er 100 l./pr. m2 pr år kwh/m2 pr. år 138,6 38,4 Samlet pris til varme og varmt vand Pr. enhed Forudsætningen er at der opvarmes til 20 grader. Beregningskerne SBI

145 SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Før renovering af Ådiget 1-3 Ådiget Grenaa Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. februar 2013 Til den 18. februar Energimærkningsnummer 0 3

146 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN Energimærkning af bygninger har to formål: 1. Mærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for varedeklaration, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes. 2. Mærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO2 man sparer, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger. Mærkningen udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v. Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet ikke om måden den bruges på, eller om vinteren var kold eller mild. BYGNINGENS ENERGIMÆRKE Bygninger, der opfylder energirammen i bygningsreglementet for 2010 (BR10), har energimærke A1 eller A2. A1 repræsenterer bygningsreglementets krav til lavenergibygninger i A2 repræsenterer bygninger der opfylder bygningsreglements almindelige krav til energirammen. På energimærkningsskalaen vises bygningens energimærke. Beregnet varmeforbrug pr. år: 29,74 MWh fjernvarme kr. 4,19 ton CO₂ udledning Energimærkningsnummer 0 2 4

147 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BYGNINGEN Her ses beskrivelsen af bygningen og energibesparelserne, som energikonsulenten har fundet. For de bygningsdele, hvor der er fundet energibesparelser, er der en beskrivelse af hvordan bygningen er i dag, og så selve besparelsesforslaget. For hvert besparelsesforslag er anført den årlige besparelse i kroner og i CO2-udledningen, som forslaget vil medføre. Hvis investeringen er rentabel, er investeringen også anført. Rentabilitet betyder, at energibesparelsen kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsen, skal udskiftes igen. Hvis dette ikke er tilfældet, anses investeringen ikke at være rentabel, og investeringen er ikke anført. Man skal være opmærksom på, at der er en række besparelsesforslag, der i følge bygningsreglementet BR10, skal gennemføres i forbindelse med renovering eller udskiftninger af bygningsdele eller bygningskomponenter. Tag og loft Investering Årlig besparelse LOFT Tagetagen er isoleret med ca mm mineraluld. Ydervægge Investering Årlig besparelse HULE YDERVÆGGE Ydervægge er udført som 30 cm hulmur som er parsomt isoleret. Vinduer, døre ovenlys mv. Investering Årlig besparelse VINDUER Vinduer er med termoglas og kold kant og ca. 15 år. Gulve Investering Årlig besparelse TERRÆNDÆK Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv, gulvet er sparsom isoleret. Energimærkningsnummer 0 3 5

148 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Ventilation Investering Årlig besparelse VENTILATION Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Der er dog ikke monteret aftræksventil fra bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Energimærkningsnummer 0 4 6

149 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT VARMEANLÆG Varmeanlæg Investering Årlig besparelse FJERNVARME Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført med uisoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmefordeling Investering Årlig besparelse VARMEFORDELING Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. VARMERØR Tilslutningsrørene til varmefordelingsanlægget er ikke isoleret. AUTOMATIK Der er ikke monteret termostatventiler. Energimærkningsnummer 0 5 7

150 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT VARMT VAND Varmt vand Investering Årlig besparelse VARMT VAND I beregningen er der indregnet et varmtvandsforbrug på 250 liter pr. m² opvarmet boligareal pr. år. VARMTVANDSBEHOLDER Det varme brugsvand produceres i en ældre veksler. ENERGIKONSULENTENS SUPPLERENDE KOMMENTARER Bygningen dækker Ådiget 1 og 3, som er 2 boligenheder. I følge BBR meddelsen er det samlede boligareal opgjort til 85 kvm pr. enhed, hvilket i alt giver 170 kvm opvarmet areal. I følge beregninger og tegningsmateriale kan det opvarmede areal opgøres til i alt 203 kvm, hvilket betyder 101,5 kvm pr. enhed. Arealerne fordeler sig som følgende pr. enhed: Stueplan 66,5 kvm 1. sal 35 kvm Energimærkningsnummer 0 6 8

151 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BAGGRUNDSINFORMATION KOMMENTARER TIL DET OPLYSTE OG BEREGNEDE FORBRUG I følge beregningen klassificeres dobbelthuset i klasse D med et gennemsnitlig kwh forbrug på 146,5 kwh/kvm. Hvis der ses bort fra abonnement og effektbidrag og kun regnes på de variable udgifter vil udgiften være 146,5*203*0,5075= ,-, over 20 år giver dette ,- kroner. ANVENDTE PRISER INKL. AFGIFTER VED BEREGNING AF BESPARELSER Ved beregning af energibesparelser anvendes nedenstående energipriser: Varme ,50 kr. pr. MWh fjernvarme kr. i fast afgift pr. år for fjernvarme El... 2,00 kr. pr. kwh Vand... 35,00 kr. pr. m³ Energipriserne er oplyst af Grenå fjernvarme. FORBEHOLD FOR PRISER PÅ INVESTERING I ENERGIBESPARELSER Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Energimærkningsnummer 0 7 9

152 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BAGGRUNDSINFORMATION BYGNINGSBESKRIVELSE Hovedbygning Adresse... Ådiget 1-3 BBR nr Bygningens anvendelse... Række-, kæde, eller dobbelthus (130) Opførelses år År for væsentlig renovering... Ikke relevant Varmeforsyning... Fjernvarme Supplerende varme... Ingen Boligareal i følge BBR m² Erhvervsareal i følge BBR... 0 m² Boligareal opvarmet m² Erhvervsareal opvarmet... 0 m² Opvarmet areal i alt m² Heraf tagetage opvarmet m² Heraf kælderetage opvarmet... 0 m² Uopvarmet kælderetage... 8 m² Energimærke... D HJÆLP TIL GENNEMFØRELSE AF ENERGIBESPARELSER Energikonsulenten kan fortælle dig hvilke forudsætninger der er lagt til grund for de enkelte besparelsesforslag. På kan du og din håndværker finde vejledninger til hvordan man energiforbedrer de forskellige dele af din bygning. På finder du, under forbruger, råd og værktøjer til energibesparelser i bygninger. Dit energiselskab kan i mange tilfælde være behjælpelig med gennemførelse af energibesparelser. FIRMA Energimærkningsrapporten er udarbejdet af: Jysk Trykprøvning A/S Møllevej 4A, 8420 Knebel vivi@trykproevning.dk tlf Ved energikonsulent Vivi Gilsager KLAGEMULIGHEDER Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede Energimærkningsnummer

153 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 37 og 38 i bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Energimærkningsnummer

154 Energimærke for Ådiget Grenaa Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 18. februar 2013 til den 18. februar 2023 Energimærkningsnummer 0 12

155 SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Ådiget 1-3 efter renovering Ådiget Grenaa Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. juli 2013 Til den 16. juli Energimærkningsnummer 0 13

156 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIKONSULENTENS KONKLUSION Denne rapport indeholder konklusionen af den bygningsgennemgang, der er foretaget for at kontrollere om bygningen lever op til energikravene til nye bygninger i Byggetilladelsen. Byggetilladelsen viser, hvilket bygningsreglement der er gældende for bygningen, det fra 2008 (BR08) eller det fra 2010 (BR10). Konklusionen er at BYGNINGEN LEVER OP TIL KRAVENE I BYGNINGSTILLADELSEN Med venlig hilsen Vivi Gilsager Jysk Trykprøvning A/S Møllevej 4A, 8420 Knebel vivi@trykproevning.dk tlf ENERGIKONSULENTENS UDDYBENDE KOMMENTARER Energimærkningsnummer

157 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN Energimærkning af nyopførte bygninger har til formål at kontrollere om bygningen lever op til energikravene i byggetilladelsen. Mærkningen udføres af en energikonsulent som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes om bygningen lever op til bygningsreglementets energikrav og evt. særlige krav i byggetilladelsen. Bygningsreglementet sætter krav til hvor meget energi, der skal tilføres bygningen udefra (energiramme) ved normal brug af bygningen. Derudover sætter reglementet minimumskrav til isoleringsstandarden af bygningen (transmissionstab) og til visse bygningskomponenter (mindste varmeisolering). BYGNINGENS ENERGIMÆRKE Bygninger, der opfylder energirammen i bygningsreglementet for 2010 (BR10), har energimærke A1 eller A2. A1 repræsenterer bygningsreglementets krav til lavenergibygninger i A2 repræsenterer bygninger der opfylder bygningsreglements almindelige krav til energirammen. På energimærkningsskalaen vises bygningens energimærke. Beregnet varmeforbrug pr. år: kwh fjernvarme kwh elektricitet 2,85 ton CO₂ udledning Energimærkningsnummer

158 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BAGGRUNDSINFORMATION BYGNINGSBESKRIVELSE Hovedbygning Adresse... Ådiget 1-3 BBR nr Bygningens anvendelse... Række-, kæde, eller dobbelthus (130) Opførelses år År for væsentlig renovering... Ingen Varmeforsyning... Fjernvarme Supplerende varme... Ingen Boligareal i følge BBR m² Erhvervsareal i følge BBR... 0 m² Boligareal opvarmet m² Erhvervsareal opvarmet... 0 m² Opvarmet areal i alt m² Heraf tagetage opvarmet m² Heraf kælderetage opvarmet... 0 m² Uopvarmet kælderetage... 0 m² Energimærke... A2 KOMMENTARER TIL BYGNINGSBESKRIVELSEN Ådiget 1-3 er et dobbelthus som er gennemgribende renoveret. Ydervæggen består af en 30 cm hulvæg med ca. 75 mm isolering, her er på monteret 100 mm lavenergi facadeisolering. Gulvet er isoleret med 300 mm isolering under betonen med gulvvarmeslanger. Trempelvæggen er isoleret med i alt 415 mm isolering. Det flade loft er isoleret med 420 mm isolering. Vinduer og døre er i træ/alu med 3-lags lavenergiglas. Der er ny fjernvarmeinstallation og ventilationen sker mekanisk balanceret. Bygningen renoveres så utætheden gennem klimaskærmen ikke oversiger 1,0 l. pr. sekund ved 50 pa. KLAGEMULIGHEDER Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, 16 Energimærkningsnummer 0 4

159 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 37 og 38 i bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni Energistyrelsen fører tilsyn med energimærkningsordningen. Til brug for stikprøvekontrol af om energimærkningspligten er overholdt, kan Energistyrelsen indhente oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder om bygninger og ejerforhold mv. med henblik på at kunne foretage samkøring af registre i kontroløjemed. Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Energimærkningsnummer

160 Energimærke for Ådiget Grenaa Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 16. juli 2013 til den 16. juli 2023 Energimærkningsnummer 0 18

161 Bilag: Referat af ordinært afdelingsmøde i afd. 22, Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54995/14

162

163

164

165

166 Bilag: Skema A i forbindelse med renoveringaf Ådiget 7-9, pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55001/14

167 B45 Engdalen Grenaa Tlf: Afdeling 22 Ådiget 7 & 9 Grenaa Skema A Totalrenovering af dobbelthuset på Ådiget 7 & 9 Før renovering Efter renovering Skema A, marts 2014

168 1. Bygherre: 2. Antal boliger B45 50 stk. lejligheder Engdalen 2 * 1 Boligareal m Grenaa Tlf: Almene oplysninger om afdelingen 3. Afdeling:22 4. Matr. nr. m.v. Ådiget 7 & Grenaa 2. Baggrund 3. Tilstand 4. Forslag til renovering Huset totalombygges så det fremstår som et moderne hus, der lever op til BR 15 i forhold til energirammen. Der monteres trempelspær, hvilket gør at brutto boligarealet fremover udgør 118m 2 i henhold til BR opmåling 5. Økonomi Budget 1. Budget ombygning Uforudsete udgifter Håndværkerudgifter i alt Egne midler Tilskud fra trækningsretten i LBF* * Tilskud er endnu ikke godkendt af organationsbestyrelsen Omkostninger Indbetaling til LBF Administrationsbidrag BS 1 % Honorar til byggestyring og projektering Låneomkostninger 1,5% + div Lånebehov Huslejekonsekvenser Lånebehov Årlig ydelse på et 30 årigt fastforrentet obligationslån (3,5%) Huslejestigning pr måned pr. lejlighed (gennemsnit) Nuværende husleje pr. m2 502 Fremtidig husleje pr. m2 760 Stigning i % 52 Der tages forbehold for stigning eller fald i obligationskurser ved hjemtagelse af kreditforeningslån 7. Beslutningskompetance Ifølge selskabets vedtægter 17 forelægges afdelingsbestyrelsens forslag til renovering i en afdeling på et afdelingsmøde. Afdelingsmødet træffer beslutning om gennemførelse af renoveringsarbejder og tiltræder den nødvendige huslejeforhøjelse. Overstiger lejeforhøjelsen 15 % af årslejen skal der afholdes urafstemning blandt afdelingens beboere, eller hvis 25 % af afdelingsmødets stemmeberettegede deltagere fremsender krav herom. Udarbejdet den 10. marts 2014 Bjarne Bøhl Pedersen

169 Bilag: Bilag pkt MTU mødet Referat af bestyrelsesmødet den Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 50603/14

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180 Bilag: Udspecificering af Grøn pulje Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52171/14

181 Udspecificering af Grøn Pulje 1. del af puljen ønskes udmøntet som nedenstående: Ad 1 Der foretages i år en lettere forøget strandrensning i Grenaa på kr. I forvejen er der afsat kr. til håndtering af tang i Grenaa. Handicapbroen ved Dronningens ferieby renoveres for kr. Ad 2 Indkøb og drift (renovering, opsætning/hjemtagning) af et antal bænke som fortrinsvis placeres bynært. En del af beløbet vil blive tænkt brugt i samarbejde med område fornyelsen i Grenaa midtby. Indkøb af grillplader til beskyttelse af træværk, både på borde/bænkesæt men også ved badebroer og trædækket i Åbyen. i alt kr. Ad 3 Etablering af stier mellem Æblehaven og Engsøen i Grenaa med dertilhørende information kr. Opsætning og drift af informationsskilte med natur- og kulturoplysninger udvalgte steder i kommunen f.eks. ved rasteplads Rougsøvej, ved Udbyhøj, om Naturskov anlægget kr. Ad 4 Der afsættes penge til opsætning af skraldespande også i forbindelse med bænkene (se ovenfor) kr. Ad Anlægget i Grenaa blev hårdt ramt af stormen Bodil. Stierne og bedene er meget medtaget og skal reetableres, så turister og beboere igen kan nyde opholdet under de gamle bøgetræer kr Mindesmærker rundt om i kommunen trænger til et grundigt eftersyn. Maling af kæder, afrensning af sten, nyt grus omkring mindesten m.v kr Mølleparken, der omgiver Grenaas vartegn - Baunhøj mølle, er et historisk og velbesøgt sted, der efter flere år med besparelser trænger til supplering af nye træer, buske og stauder. Denne renovering hænger også sammen med vov-vov kampagnen der også foregår i parken kr. Udmøntning af 2. del af puljen ønskes udmøntet som nedenstående: Ad 1 Afhentning af affald til Ren Dag kampagne d. 9. april. Der afsættes et beløb til indsamling af poser kr. Ad 2 Indkøb og opstilling af skilte henkastning af affald forbudt. Skiltene bliver sat op, hvor der er brug for en kortvarig men hurtig indsats mod ophobning af affald. Det kan være for at imødekomme borgeres henvendelse eller egne observationer kr.

182 Ad 3 Forøget indsats med opsamling af affald i grønne områder og ved stier. Der er for nuværende ikke afsat specifikt beløb til dette - derfor afsat kr. Ad 4 Indsamling af henkastet affald lang veje ved fast team af aktiverede. Budgettet var 2012 oprindeligt på kr. I 2013 blev der foranlediget en øget indsats som i alt beløb sig til Ønsket er at bruge samme beløb i år og der afsættes derfor kr. oven i de budgetterede kr. Ad 5 Ren kommune gennem oplysning. Norddjurs kommune ejer mange skønne pletter, som man af mangel på information let risikere at blive yndet sted for henkastning af affald og ligegyldig adfærd. Ønsket er at fremme brugen og kendskabet til udflugtsstederne gennem infoskilte kr. Ad 6 Forsøg med vov-vov kampagne i Grenaa langs Åstien og i Mølleparken ved Baunhøj Mølle. Kampagnen kommer til at bestå af flere delelementer, bl.a. forsøg med opsætning af standere til hundeposer, flere skraldespande og kommunikationstiltag. Går godt i spænd med den øgede kultur og naturfokus der er kommet langs strækningen på Åstien. I alt kr. Bliver forsøget en succes, vil der i årene fremover skulle afsættes driftsmidler. Generelt vil en mindre del af kommende års Grønne pulje skulle anvendes til fortsat drift af igangsatte aktiviteter.

183 Bilag: Kortbilag - Batterivej ved Gjerrild Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54792/14

184 Batterivej ved Gjerrild Målforhold 1:20000 Dato 14/ Kort & Matrikelstyrelsen Signaturforklaring

185 Bilag: Batterivej fotos samlet MTU pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56494/14

186

187

188 Bilag: Oversigtskort 3 Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48651/14

189 Oversigtskort 3 Asfaltbelægninger 2014

190 Bilag: Oversigtskort 2 Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48650/14

191 Oversigtskort 2 Asfaltbelægninger 2014

192 Bilag: Oversigtskort 1 Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48648/14

193 Oversigtskort 1 Asfaltbelægninger 2014

194 Bilag: Prioriteringsliste for asfaltarbejder 2014 Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48644/14

195 Prioriteringsliste for asfaltarbejder i 2014 Belægningstyper SMOB = Sandwich modificeret overflade behandling AB = Asfaltbeton SMA = Skærvemastik Pa = pulverasfalt Combi = GAB produkt med slidlagsegenskaber, ikke i vejreglerne OPR = X kg opretning Vejstrækninger Prioritet Belægning Længde Bredde Areal Forventet Pris pr m² Sum udgift Total asfalt kg/m² sum Rougsøvej, Ørsted, imellem Storegade - Tørslevvej 1 SMA 6t, modificeret 980 6, Gl. Fjellerupvej, Skovgårdevej - Fjellerup Vest 1 SMOB , Slettenvej, Fannerup - Gl. Landevej 1 SMOB , Slettenvej, i Fannerup By 1 Pa / flexfalt 6t 350 5, Skansevej, i Fannerup 1 Pa / flexfalt 6t 106 5, Kanalvej, A16 - Kommunegrænse 1 Pletvis OB , Ballevej 2 Pletvis OB , Voer Færgevej, igennem Voer By 2 Combi 11, 90 kg/m² 380 5, Stenaltvej, igennem Voer By 2 Combi 11, 90 kg/m² 617 4, Estruplundvej, igennem Estruplund skov 2 SMOB , Pejmarksvej, igennem Karlby 2 Pa / flexfalt 6t 475 5, Ørbækvej 2 SMOB , Skibsbyggervej, i Bønnerup 2 SMA 6t, modificeret 740 7, Hemmedvej 3 Pletvis OB , Fjellerup Bygade 3 Pletvis OB , Rimsøvej, Rimsø By - Gl. Rimsøvej 3 Pletvis OB , Gammelvej, i Fannerup 3 Pa / flexfalt 6t 340 4, Mellemvej, i Fannerup 3 Pa / flexfalt 6t 208 3, Åsbjergvej, Fjellerup byskilt - Kvasbrovej 3 SMOB , Løgholmvej, Kastbjergvej - Fælledvej 3 SMOB 940 5, Kvasbrovej 3 SMOB , Tårupvej, igennem Tårup by 3 Combi 11, 90 kg/m² 375 5, Tårupvej, fra Tøjstrupvej til bro over å 3 Combi 11, 90 kg/m² 250 6, Ramten Skovvej 3 SMOB , Havnevej 3 AB 8t / SMA 8t , Neergaardsmindevej 3 SMOB , Allestrup, igennem Allestrup by 3 Pa / flexfalt 6t 520 5, Allestrupvej, Nordkystvejen - Løvenholmvej 3 SMOB , Auningvej - Gjesing by 3 SMOB 530 5, Auningvej, Nielstrup - Nørager 3 SMOB , Storegade, fra Rougsøvej - Bendsvej 3 Pa / flexfalt 6t 150 8, Bredgade 3 Pa / flexfalt 6t 230 7, Grenaa, rundkørsel ved Lidl, cykelsti rød asfalt 3 Pa / flexfalt 6t (rød) 134 1, Sorvadgårdsvej, Allestrup by - Sorvadsvej 3 SMOB , Kølvej 3 Pa / flexfalt 6t 315 7, Djursgade 3 Pa / flexfalt 6t 262 7, Revnvej, Revn - Lillemøllevej 3 SMOB , Grenaavej, i Veggerslev by 3 Pa / flexfalt 6t 700 7, Villersøvej, igennem Villersø by 3 Pa / flexfalt 6t + opret , Løvenholmvej, Gjesing by 4 Pa / flexfalt 6t 460 6, Bodevej 4 SMOB 370 4, Brunhøjvej 4 OPR 790 4, Kystvej, Søgade til kanalen 4 Pa / flexfalt 6t 40 10, Strandstræde 4 Pa / flexfalt 6t 42 4, Søgade 4 Pa / flexfalt 6t 260 7, Laenvej, igennem Laen by 4 Pa / flexfalt 6t 420 5, H. P. Rosenvinges Plads 4 Pa / flexfalt 6t 90 7, Rimsøvej 4 Combi 11, 90 kg/m² 620 6, Ernstmarkvej 4 SMOB , I alt

196 Bilag: Tunnelforbindelse ved Søndergade Åbyen Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53811/14

197

198 Bilag: Notat om status på rottebekæmpelsen ved udgangen af 2013.docx Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49106/14

199 Notat om status på rottebekæmpelsen i Norddjurs Kommune ved udgangen af 2013 Antallet af rotteanmeldelser i Norddjurs Kommune er steget igennem de senere år, hvilket også er den generelle udvikling på landsplan. Antallet af anmeldelser om rotter har været støt stigende i Danmark igennem de sidste 20 år fra omkring i slutningen af 1980 erne til nu ca årligt. I perioden har antal rotteanmeldelser i Norddjurs Kommune ligget imellem 1253 og 2177 pr. år (se figuren). Antallet af anmeldelser på landsplan har i denne periode ligget på op til anmeldelser pr. år. Det årlige gennemsnit i antal rotteanmeldelser for alle landets 98 kommuner tilsammen har i varieret mellem 1280 og 1794 pr. kommune. Det skal bemærkes, at der endnu mangler tal for 2013 på landsplan. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa - Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

200 Som det ses, har antallet af rotteanmeldelser i Norddjurs Kommune ligget under gennemsnittet pr. kommune på landsplan fra , mens antallet i Norddjurs ligger over gennemsnittet siden Der mangler som nævnt endnu tal for hele landet i Den nye rottebekendtgørelse, der skulle sikre en bedre forebyggende og bekæmpelsesmæssig indsats, trådte i kraft i juli 2012, og Norddjurs Kommunes handlingsplan blev vedtaget i begyndelsen af Der ses således endnu ikke nogen direkte effekter af de igangsatte initiativer i form af et faldende antal rotteanmeldelser, men dette skal gerne vise sig på lidt længere sigt. Det er derfor interessant at følge udviklingen de kommende år. Overordnet mål for rottebekæmpelsen i kommunen Ifølge Norddjurs Kommunes handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter er det overordnede mål at yde en tilfredsstillende borgerservice, samt nedbringe antallet af rotter i kommunen gennem en effektiv og målrettet indsats. Norddjurs Kommune vil, som Naturstyrelsen og den nyeste bekendtgørelse om rottebekæmpelse lægger op til, have at der føres en effektiv rottebekæmpelse med særlig fokus på forebyggelse og nedbringelse af giftforbruget. Målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen Ifølge handlingsplanen vil Norddjurs Kommune gerne kunne konstatere et fald i antallet af anmeldelse om rotter over en længere periode. Det er et mål, at se en faldende tendens i rotteanmeldelserne fra det antal, der er registreret i perioden til det antal der ses frem til og med 2018, svarende til resultatet efter to planperioder

201 Norddjurs Kommune vil arbejde for at tidsfrister for gennemførelse af rottebekæmpelse på baggrund af modtagne anmeldelser bliver overholdt, således at borgerne får den service, de forvente ifølge lovgivningen. Norddjurs Kommune vil gerne kunne konstatere et fald i forbruget af stærke gifte i perioden i forhold til de foregående 3 år ( ) i henhold til Naturstyrelsens overordnede strategi. Forbruget af gift vil løbende blive registreret. Konkrete tiltag til opnåelse af beskrevne mål Følgende konkrete tiltag vil blive gennemført med Norddjurs Kommunes handlingsplan for rottebekæmpelse: 1. Den nye bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter implementeres, herunder med hensyn til de tidsfrister, der er fastlagt for bekæmpelsen. Indsatsen intensiveres på de lokaliteter, hvor der gentagne gange konstateres rotter. 2. De ændrede regler for anvendelse af giftstoffer i rottebekæmpelsen vil blive implementeret. Forbruget af gifte vil løbende blive registreret. 3. Med henblik på den forbyggende indsats vil borgere og virksomheder blive informeret, f.eks. via hjemmeside, annoncer og andet materiale. Her vil der blive informeret om forebyggelse, giftfri bekæmpelse m.v. 4. Kommunen vil udvikle samarbejdet med spildevandsforsyningsselskabet omkring den rottebekæmpelse, der evt. foretages i kloaksystemerne. Herunder skal der træffes beslutning om fremtidig forebyggelses- og bekæmpelsesstrategi. 5. Kommunen vil følge op på og sikre, at konstaterede fejl og mangler i kloak- og afløbssystemer bliver udbedret snarest muligt med henblik på at afhjælpe og forebygge rotteproblemer. 6. Kommunen vil fremadrettet følge udviklingen i antal rotteanmeldelser og registrere mulige indsatsområder. Mulighederne undersøges for evt. at foretage en kortlægning af rotteanmeldelser via GIS. Ad 1) De gældende tidsfrister for igangsætning af bekæmpelse er udmeldt til borgerne og det eksterne firma, som kommunen har kontrakt med om rottebekæmpelsen. Forvaltningen foretager løbende opfølgning i tilfælde af problemer med responstid. Der er indført en ny praksis for rotteeftersyn, som er mere målrettet mod de ejendomme, hvor der er rotter. Dette er indført som følge af et lovkrav. Ad 2) Ifølge senest indberetning fra skadedyrsfirmaet har det været et fald i forbruget af gift fra 2012 til Ad 3) Der sker en løbende orientering til borgerne om rottebekæmpelsen via lokale aviser og på Norddjurs Kommunes hjemmeside

202 Ad 4) Norddjurs Kommune og AquaDjurs as har i 2013 afklaret forskellige snitflader imellem myndighed og forsyning, og der er vedtaget en foreløbig strategi for bekæmpelse af rotter i kloaksystemet. Der har de senere år vist sig en markant nedgang i giftforbruget i kloakkerne i Danmark, og det formodes at være et resultat af kommunernes større fokus på at undgå de uheldige bivirkninger (øget resistens og indflydelse på vandmiljøet), som giftforbruget kan medføre. Ifølge lovgivningen er kommunen ikke forpligtet til at bekæmpe rotter i kloaksystemerne. Rotter i kloakkerne udgør kun et problem, hvis de laver skader på kloakrør og brønde m.v., og hvis de trænger op af kloakkerne eller ind i huse. Der har ikke været anvendt giftblokke i kloakkerne i Norddjurs Kommune siden Det overvejes at afprøve andre metoder, f.eks. elektroniske rottedræberfælder. Erfaringer viser dog, at rottebestanden efter få måneder er tilbage på samme niveau igen, hvis bekæmpelsen afbrydes. Det er meget vanskeligt at gennemføre en generel og effektiv bekæmpelsesindsats i kloaksystemerne. Alternative bekæmpelsesmetoder med elektroniske fælder er dyre i både anlæg og drift. Norddjurs Kommune og AquaDjurs evaluerer løbende, hvilken bekæmpelsesindsats der er nødvendig at foretage i det offentlige kloaksystem. Vi vil se på erfaringer fra andre kommuner, og vurdere om bekæmpelse af kloakrotter kan måles direkte i antallet af rotteanmeldelser. Det er foreløbigt vores strategi at satse på kloakfornyelse frem for rottebekæmpelse med gift eller fælder. Som en del af rottehandlingsplanen skal Norddjurs Kommune i 2014 i gang med at vurdere, hvor det på kommunale institutioner, plejehjem m.v. er hensigtsmæssigt og teknisk muligt et etablere rottespærrebrønde, der hindrer adgangen for rotter til ejendommenes interne kloakanlæg. Dette er også indført som følge af et lovkrav. Ad 5) I tilfælde af indkomne anmeldelser om anmeldelser om kloakskader som følge af rotter, sørger vi for at følge op og sikre, at der sker den nødvendige reparation, og at arbejdet bliver udført af en autoriseret kloakmester. Ad 6) Der tages i 2014 stilling til evt. indførelse af et it-system til håndtering af rottebekæmpelsen. I et sådant system registreres hele arbejdsgangen fra borgeranmeldelse over rottebekæmperens besøg til efterfølgende kontrol og nedtagning af gift og fælder. Dette kan være med til at sikre en mere effektiv bekæmpelsesindsats. I 2014 skal rottebekæmpelsen igen i udbud. Fhn/ 3. april

203 - 5 -

204 Bilag: Udkast til procesplan_ MIDT.Energistrategi_marts 2014 Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52067/14

205 Udkast til procesplan for MIDT Energistrategi Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Mobil Dato: 5/ Baggrund Kommunerne i Region Midtjylland er langt med den grønne omstilling, og vedvarende energi dækkede i 2011 ca. 29 % af regionens totale energiforbrug. Den nationale målsætning er: 100 % vedvarende energi i el og varmeforsyningen i % vedvarende energi i hele energiforsyningen i 2050 Som opfølgning på den nationale målsætning har Region Midtjyllands kommuner vedtaget ambitiøse klima og energienergi mål, og Region Midtjylland har sat et mål om 50 % vedvarende energi i hele regionens energiforsyning i 2025 og på længere sigt 100 %. Region Midtjylland har arbejdet for den regionale og nationale målsætning via: statuskortlægning af energiforsyning og vedvarende energiressourcer i regionens kommuner regional perspektivplan for udbygning med vedvarende energi grønne erhvervsudviklingsinitiativer Kommunerne arbejder med: energistrategier og energihandlingsplaner varme, vindmølle og biogasplanlægning oplysnings og netværksaktiviteter grønne erhvervsudviklingsinitiativer For at sikre vidensopbygning og en fælles platform for arbejdet i 2014 og 2015, er der i 2013 blevet afholdt en række temadage for regionens kommuner. De afholdte temadage har bl.a. berørt temaerne; energisystemet, transport, effektivisering, vindkraft, finansiering og varmeforsyning. Temadagene har vist, at der allerede findes meget viden i form af kortlægning, analyser og konkrete projekterfaringer, der skal udnyttes i MIDT Energistrategi projektet. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: planenergi@planenergi.dk C:\Documents and Settings\LOLAHN\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\OLK9F\Procesplan MIDT Energistrategi (4 udkast) LLH.docx Side 1 af 14

206 2. Formål Formålet med projektet MIDT Energistrategi er at bidrage til omstillingen af vores energisystem til et fleksibelt og energieffektivt system på vedvarende energi ved at: opbygge viden, udarbejde fælles strategier og koordinere energiplanlægningen på tværs af kommuner og energiaktører i det midtjyske område, arbejde med omstillingen i både by og landkommuner, samt sikre koordinering mellem stat, region og kommuner af indsatsen på energiområdet. Projektet arbejder med: strategier for omstilling af regionens energiforsyning i 2020, 2035 og 2050 handlingsplaner for initiativer frem mod 2020 konkrete tværkommunale projekter og samarbejdsmuligheder lokal og regional beskæftigelse gennem omstilling af energiforsyningen input til den nationale energiplanlægning og lovgivning. 3. Organisering Projektet organiseres som skitseret i nedenstående figur. PARTNERSKABET STYREGRUPPE Region Midtjylland 3 kommunale chefer PROJEKTLEDELSE Region Midtjylland PROCESKONSULENT PROJEKTPARTNERE 19 kommuner 13 værker Aalborg Universitet Aarhus Universitet (Foulum) Samsø Energiakademi ABP/INBIOM Dansk Fjernvarme LAG Viborg Landsby, Hornsyld og omegn FAGKONSULENTER ØVRIGE AKTØRER Inddrages ad hoc efter behov (f.eks. andre varmeværker, energiselskaber eller landsbyer) Figur 1: Organisationsdiagram for MIDT.Energistrategi. Side 2 af 14

207 3.1 Partnerskabet Partnerskabet består af de 19 kommuner, Region Midtjylland og en række aktører fra energisektoren, vidensinstitutioner m.v. Medlemmer af partnerskabet udarbejder i samarbejde med Region Midtjylland, udvalgte konsulenter og eksterne aktører strategier og handlingsplaner for den fremtidige energiforsyning i det midtjyske område. Fokusgrupper i partnerskabet Partnerskabets arbejde med de faglige problemstillinger i projektet organiseres i tre fokusgrupper: 1. Det østjyske bybånd 2. Det vestjyske ressourceområde 3. Det åbne land og mindre byer Fokusgrupperne arbejder selvstændigt indenfor rammerne af det samlede partnerskab. Gruppernes analyser udarbejdes med både lokalt og regionalt fokus, så gruppens arbejde har relevans for det samlede partnerskab. Kommunernes rolle Kommunerne deltager på fællesmøder for hele partnerskabet, møder i fokusgrupper og politikermøder. De leverer data til projektet i form af oplysninger om politiske mål, planer og initiativer i egen kommune (geografisk), og nødvendigt datamateriale ad hoc. En vigtig forudsætning for projektet er desuden, at medarbejderne fra kommunerne er ansvarlige for at sikre den gensidige kommunikation vedrørende projektets resultater og delresultater til eget administrativt og politisk bagland. Kommunerepræsentanter fra hver fokusgruppe samarbejder med Region Midtjylland ved gennemførelse af udbudsforretninger og valg af konsulenter. Endelig deltager der kommunerepræsentanter på de halvårlige SEP partnerskabsmøder i regi af KL og Energistyrelsen. Øvrige aktører i partnerskabet Partnerskabet består foruden kommunerne og Region Midtjylland af en række øvrige aktører i form af forsyningsselskaber, vidensinstitutioner og foreninger. De øvrige aktører bidrager med faglig viden og sparring, særligt i forbindelse med udvikling af strategier og handlingsplaner. Aktørerne inviteres til at deltage i alle møder i projektforløbet, dog med det forbehold, at der kan opstå behov for møder forbeholdt kommunerne. Den enkelte aktør beslutter hvilke møder, det er relevant at deltage i. Som minimum forventes det dog, at aktørerne deltager i projektets fællesmøder, og gerne i de øvrige møder. Side 3 af 14

208 3.2 Projektledelse Region Midtjylland er projektleder for MIDT Energistrategi og er ansvarlig for projektadministrationen samt for fremdriften i projektet. Region Midtjylland har følgende opgaver: Beslutningsreferater fra møder. Udbudsforretninger og konsulentkontrakter i samarbejde med to medlemmer fra hver fokusgruppe, økonomistyring, tidsplan, dialog med Energistyrelsen og PlanEnergi. Planlægning og gennemførelse af politikermøder. Opbygning og drift af IT portal, kommunikationsmateriale på portalen og pressemeddelelser. Skriftlig dialog med partnerskabet i form af fællesmails, udsendelse af skriftligt materiale, fælles beskeder, mødeindkaldelser osv. Koble projektet til øvrige regionale udviklingsaktiviteter. 3.3 Styregruppe Der nedsættes en styregruppe, der består af Region Midtjylland og en kommunalteknisk chef fra hver af de tre fokusgrupper. Styregruppen skal i samarbejde med Region Midtjylland sikre projektets fremdrift og planlægge initiativer, der skal understøtte projektets politiske forankring. Det planlægges at indkalde styregruppen 3 4 gange undervejs i projektforløbet. 3.4 Øvrige aktører De nedsatte fokusgrupper under partnerskabet kan efter behov inddrage eksterne aktører som sparringspartnere i projektarbejdet, der ikke er en del af partnerskabet. Der kan eksempelvis være tale om repræsentanter fra produktions eller forsyningsselskaber og faglige eksperter indenfor f.eks. el, gas og biomasse. 3.5 Konsulentbistand Proceskonsulent PlanEnergi er ansvarlig for at sikre den energifaglige kvalitet i det samlede projekt. Det gælder i forhold til: Planlægning og afholdelse af møder. Udarbejdelse af statuskortlægning, samt udkast til strategidokumenter og handlingsplaner i samarbejde med fokusgrupperne. Levering af relevant materiale til webbaseret IT portal. Udarbejdelse af projektets sammenfatning. Fagspecifikke konsulenter Der er i projektet desuden mulighed for, at partnerskabet kan hyre ekstern konsulentbistand til at kvalificere partnerskabets arbejde. Region Midtjylland er ansvarlig for udbud i samarbejde med to repræsentanter fra hver fokusgruppe. Side 4 af 14

209 4. Samarbejdsform og skitse af møderække Projektet gennemføres ved en samarbejdsform, hvor vi mødes og arbejder sammen i de tre fokusgrupper og på fællesmøder. Mellem møderne udarbejdes notater, analyserapporter osv. af konsulenter, som diskuteres og bearbejdes på møderne. Kommunerne deltager på samtlige møder. Øvrige aktører deltager i de møder, hvor det er relevant. Kommunal og regionalpolitikere inddrages på et politikermøde ca. midtvejs i projektet og på den afsluttende politiske konference. På fællesmøderne sikres videndeling mellem de tre fokusgrupper. Herudover vil projektets ITportal i stor grad blive anvendt til videndeling internt i grupperne, mellem grupperne, til politikere og til ekstern formidling. Figuren nedenfor skitserer den planlagte møderække i projektet, samt hvilke møder der er fokusgruppemøder, fællesmøder og politikermøder. Kapitel 5 beskriver det nærmere indhold i de fire planlægningsfaser i projektet. Side 5 af 14

210 Figur 2: Skitse over mødeaktiviteter i MIDT.Energistrategi. Mødenummerering til venstre i figuren refererer til beskrivelse af mødernes indhold i kapitel 5. Side 6 af 14

211 5. Projektplan MIDT Energistrategi projektet falder i fire faser, som beskæftiger sig med: 1. Status for energiforsyning, planarbejde og initiativer 2. Strategi og analysearbejde 3. Handlingsplan 4. Sammenfatning På de næste sider beskrives de forskellige aktiviteter, som planlægges i de fire faser. Aktiviteterne er en blanding af møder, workshops, konferencer og konsulentarbejde. Vi har også kort nævnt forskellige kommunikationstiltag, f.eks. hvor i forløbet vi planlægger at udsende pressemeddelelser, samt hvornår det vil være godt at inddrage politikere. De numre, der står i aktivitetsoverskrifterne refererer til figur Status og perspektiver Møde nr. 1: Fælles opstartsmøde (½ dag) Der afholdes et opstartsmøde for hele partnerskabet, som skal sætte rammen for det samlede projekt. På mødet drøftes de nationale planer og analyser for omstillingen til 100 % vedvarende energi i Danmark, procesplan for det samlede projekt og praktiske forhold i relation til det fortsatte arbejde. Pressemeddelelse Region Midtjylland udsender en pressemeddelelse ifm. opstart af projektet. Udarbejdelse af status og perspektivnotat PlanEnergi udarbejder et samlet status og perspektivnotat, der skal danne det faktuelle grundlag for projektet. Notatet beskriver kommunernes nuværende energiforsyning, energimål, planlægning og væsentligste øvrige initiativer (herunder værkernes udviklingsplaner). Til brug for arbejdet indsamler og fremsender kommunerne et overblik over egne målsætninger, planer og væsentligste initiativer, herunder planer for udbygning med biogas og vindkraft. Kommunerne indsender også oplysninger om udviklingsplaner for fjernvarmeværker i egen kommune. PlanEnergi fremsender en liste med data, kommunerne skal levere til arbejdet. Side 7 af 14

212 5.2 Strategi og analyse Møde nr. 2: Fokusgruppe strategimøde (1 dag) Forud for fokusgruppens første møde udleveres status og perspektivnotatet, der skal sætte fokusgrupperne i stand til at drøfte vision, strategi og det fremtidige arbejde for deres område. Herudover udleveres et udkast til udbudsmaterialer, som diskuteres og kvalificeres på mødet. Som forberedelse til mødet skal kommunerne overveje og være i stand til at drøfte: relevante indsatsområder i gruppens energistrategi manglende viden, der bør afdækkes i projektets analysearbejde aktører, der bør involveres i det fortsatte arbejde eksempler på best practice, som kan udnyttes i arbejdet indhold i udkast til udbudsmateriale Foreløbige strateginotater Med udgangspunkt i resultaterne fra strategimøderne i fokusgrupperne udarbejder PlanEnergi tre notater (eventuelt samlet i et fælles dokument), der beskriver de væsentligste elementer i fokusgruppernes drøftelser. Notaterne beskriver gruppernes første strategiovervejelser og anbefalinger til kommende aktiviteter og analysearbejde. Notaterne lægges på IT portalen. Dialog med politikere Dialog i egen kommune og i regionen med politiske udvalg. Materiale og viden fra møde nr. 2 kan anvendes som grundlag. Udbudsforretninger Med udgangspunkt i fokusgruppernes anbefalinger gennemfører Region Midtjylland et udbud for hver fokusgruppe baseret på gruppernes anbefalinger. Udbuddet udføres i samarbejde med to repræsentanter fra hver fokusgruppe. Konsulenter vælges, der indgås kontrakter, og konsulenterne starter op. Møde nr. 3: Fokusgruppemøde om analysearbejde (½ dag) Efter valg af konsulenter afholdes et møde i hver fokusgruppe, hvor gruppen drøfter fokus og arbejdsplan for de kommende analyser med rådgiver. Konsulenter arbejder Konsulenterne udarbejder analyser. Møde nr. 4: Fokusgruppemøde om delresultater af analyser (½ dag) Der afholdes møde i hver gruppe, hvor konsulenter fremlægger delresultater. Det videre analysearbejdes diskuteres og justeres. Konsulenter arbejder Konsulenterne færdiggør analyser. Møde nr. 5: Fællesmøde, strategi og analyser (1 dag) Hele partnerskabet mødes på en fælles lokalitet. De kommunale tekniske chefer inviteres til at deltage, ligesom øvrige aktører udenfor partnerskabet kan inviteres med i relevant omfang. Resultater af analyser præsenteres, og det kommende politikermøde forberedes. Processen vil være en blanding af fælles intro, arbejde i de tre grupper og plenumopsamling. Side 8 af 14

213 Dialog med politikere Dialog i egen kommune og region med politiske udvalg. Materiale og viden fra fællesmødet (nr. 5) kan anvendes som grundlag. Formålet er at forberede politikerne til temamødet. Møde nr. 6: Politikertemamøde (1 dag) Oprids af udfordringen (status, perspektiver), formål med projektet, gruppernes fokusområde, analyseresultater og foreløbige oplæg til strategier. Formål med mødet er at få politiske input til strategier og det kommende arbejde med handlingsplaner. Processen vil være en blanding af oplæg, workshops og plenumopsamling. Referat m.v. efter politikertemamøde Region Midtjylland udarbejder referat fra politikertemamødet. Referatet er input til de kommende fokusgruppemøder om handlingsplan og implementering, og lægges på IT portalen. Der gives en tilbagemelding til det politiske niveau (måske referatet). Pressemeddelelse Region Midtjylland udsender pressemeddelelse efter politikertemamødet. 5.3 Handlingsplan Møde nr. 7: Fokusgruppeseminar om strategi og handlingsplan (2 dage) Når fokusgruppens analysearbejde ligger klar, afholdes et todages seminar for hver fokusgruppe. Formålet med seminaret er: at drøfte resultater fra analysearbejdet at få konkret inspiration fra udvalgte cases at færdiggøres fokusgruppens strategi for 2020, 2035 og 2050 at drøfte punkter i handlingsplan frem mod 2020 Udkast til strategier og handlingsplaner Med udgangspunkt i anbefalingerne fra fokusgruppeseminaret udarbejder PlanEnergi et udkast til strategi og handlingsplan for hver fokusgruppe. Møde nr. 8: Fokusgruppemøde om udkast til strategi og handlingsplaner (½ dag) Gruppens udkast til den færdige strategi og handlingsplan fremlægges, kommenteres og drøftes. Møde nr. 9: Fællesmøde om strategier og handlingsplaner (1 dag) Når fokusgrupperne har færdiggjort deres handlingsplaner, afholdes et fællesmøde for hele partnerskabet, hvor grupperne fremlægger resultater og anbefalinger til fælles drøftelse, forud for udarbejdelsen af en regional sammenfatning af gruppernes arbejde. Dialog med politikere Dialog i egen kommune og i region med politiske udvalg. Materiale og viden fra fællesmødet (nr. 9) kan anvendes som grundlag. Formålet er at få politiske tilbagemeldinger på strategier og handlingsplaner samt at forberede rollefordeling ved den afsluttende politiske konference. Side 9 af 14

214 5.4 Sammenfatning Udkast til sammenfatning PlanEnergi udarbejder med udgangspunkt i gruppernes arbejde et udkast til en sammenfatning af status, perspektiver, strategier og handlingsplan for Region Midtjylland og de midtjyske kommuner. Møde nr. 10: Fællesmøde om udkast til sammenfatning (1 dag) På et afsluttende fællesmøde fremlægger PlanEnergi udkast til regional sammenfatning af gruppernes arbejde til kommentering. Justering og tilretning Sammenfatningen justeres og færdiggøres på baggrund af drøftelserne på fællesmødet. Sammenfatningen sendes til trykning og udsendes til deltagere på konferencen inden afholdelse. Sammenfatningen lægges også på It portalen. Pressemeddelelse Der udarbejdes pressemeddelelse inden konferencen. Møde nr. 11: Politisk konference (1 dag) Som afslutning på projektet afholdes en politisk konference med bred deltagelse fra lokale, regionale og nationale aktører. På konferencen fremlægges og drøftes projektets resultater samt mulige opfølgende initiativer. Pressemeddelelse Der udarbejdes pressemeddelelse efter konferencen. Projektejerne (politikerne) sender fælles brev til relevante ministre med opfordringer til regelændringer. Side 10 af 14

215 6. Tidsplan Nedenstående tabel viser det tidsmæssige forløb for de forskellige aktiviteter i projektet. Status og perspektiver Fælles opstartsmøde, møde nr. 1 Pressemeddelse Udarbejdelse af status og perspektivnotat samt kravspecifikationer til udbud Strategi og analyse Fokusgruppe opstarts og strategimøde, møde nr. 2 Foreløbige strateginotater Info/dialog politikere Udbudsforretninger Fokusgruppemøde om analysearbejde, møde nr. 3 Konsulenter arbejder Fokusgruppemøde om delresultater af analyser, møde nr. 4 Konsulenter arbejder Fællesmøde, strategi og analyser, møde nr. 5 Info/dialog politikere Politikertemamøde, møde nr. 6 Referat m.v. efter politikertemamøde Handlingsplan Fokusgruppeseminar om strategi og handlingsplan (2 dage, møde nr. 7 Udkast til strategier og handlingsplaner Fokusgruppemøde om udkast til strategi og handlingsplaner, møde nr. 8 Fællesmøde om strategier og handlingsplaner, møde nr. 9 Info/dialog politikere Sammenfatning Udkast til sammenfatning Fællesmøde om udkast til sammenfatning (1 dag, hele partnerskabet), møde nr. 10 Justering og tilretning Pressemeddelelse Politisk konference, møde nr. 11 Pressemeddelelse Møder med Energistyrelsen Slutrapportering til Energistyrelsen Side 11 af 14

216 7. Fagligt indhold Partnerskabets arbejde med de faglige problemstillinger i projektet organiseres i tre fokusgrupper: 1. Det østjyske bybånd 2. Det vestjyske ressourceområde 3. Det åbne land og mindre byer Fokusgrupperne behandler den udvalgte problemstilling via en blanding af lokale og regionale analyser, så gruppernes arbejde både kan anvendes til at skitsere handlemuligheder lokalt og i Region Midtjylland som helhed. Her skitseres i overskrifter det forventede indhold i gruppernes arbejde med udgangspunkt i de første møder i de tre faggrupper og den oprindelige ansøgning til Energistyrelsen. Referater fra første møde i de tre delgrupper er vedlagt som bilag. 7.1 Det østjyske bybånd Formål Fokusgruppen analyserer typiske problemstillinger for den fremtidige el og varmeforsyningsstruktur i regionens byområder med udgangspunkt i det østjyske bybånd. Fokusgruppen udarbejder på basis af statuskortlægningen en strategi for fjernvarme i byerne for 2025, 2035 og 2050, samt en handlingsplan for konkrete tiltag frem mod Gruppens vil i sit arbejde undersøge: Muligheder for sammenhængende fjernvarmesystemer omkring de større byer Snitfladen mellem fjernvarme, individuel naturgas og anden varmeforsyning i byområder Fremtidens varmesystemer med stadig mere vindkraft i energisystemet Udnyttelse af spildvarme fra industrier og mulige fremtidige bioraffinaderier Varmepumper, solvarme, geotermi og varmelagre i stor skala Udnyttelse af varme og gassystem som energilager Energieffektiviseringer i fjernvarmeproduktion, distribution og forbrug Side 12 af 14

217 7.2 Det vestjyske ressourceområde Gruppen fokuserer på optimeret produktion og brug af lokale energiressourcer i regionen med udgangspunkt i det vestjyske område. Fokusgruppen udarbejder på basis af statuskortlægningen en strategi for udnyttelse af lokale og regionale VE ressourcer frem mod 2025, 2035 og 2050, samt en handlingsplan for konkrete tiltag frem mod Gruppens vil i sit arbejde undersøge: Vindkraft Hvilke krav stiller planerne for vindkraftudbygningen i Danmark til planlægningen i Region Midtjylland? De reelle muligheder for udbygning med yderligere vindkraft i Region Midtjylland Hvordan lokal vindkraftudbygning kan fremme lokal vækst og beskæftigelse? Hvordan vi bedst udnytter lokal overskudsproduktion fra vindkraft? o Øst gruppen behandler integration via fjernvarmesystemet og industri, mens vestgruppen analyserer den øvrige del af problemstillingen, herunder lokalt kapacitet i elnettet, brint, power to gas, biobrændstoffer mv. Biogas Behovet for supplerende biomasse til gyllebaserede biogasanlæg. Biomassetyper til biogas på kort og langt sigt, herunder organisk husholdningsaffald, restprodukter fra landbruget og naturpleje. Særligt fokus på udnyttelse af husholdningsaffald, dybstrøelse og halm Afsætningsmuligheder for biogasproduktion ud fra både samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk synsvinkel. Herunder til industri, transport og kraftvarme og med og uden opgradering Hvordan vi bedst sammentænker biogas og naturgasnettet? Om vi skal satse på store eller små biogasanlæg? Opgradering af biogas via metanisering Nye finansieringsmodeller for biogasanlæg Planlægnings og lovgivningsmæssige barrierer for biogasanlæg Side 13 af 14

218 Biomasse Hvilke dele af regionens biomasse der skal særligt fokus på at udnytte under hensyntagen til økonomi og miljøforhold? Hvordan udnytter vi bedst de tilgængelige ressourcer under hensyntagen til miljøeffekt og økonomi i regionen som helhed? Lokale versus nationale forestillinger om rigtig biomasseanvendelse Bæredygtig brug af biomasse, herunder organisk husholdningsaffald Lokale beskæftigelseseffekter ved brug af lokal biomasse Scenarieanalyser for biomasseanvendelse på regionalt niveau 7.3 Det åbne land og mindre byer Åbent land gruppen beskæftiger sig med den fremtidige varmeforsyning udenfor regionens større byer. Fokusgruppen udarbejder på basis af statuskortlægningen en strategi for udnyttelse af lokale og regionale VE ressourcer frem mod 2025, 2035 og 2050, samt en handlingsplan for konkrete tiltag frem mod Gruppens vil i sit arbejde undersøge: Hvordan definerer vi det åbne land i en energimæssig sammenhæng? o Afvikling kontra udvikling? o Hvordan ser varmebehovet ud i fremtiden? Hvornår det er relevant at tale om kollektive varmeløsninger for landsbyer? Udvikling eller afvikling af barmarksværker på langt sigt? Hvordan kommer udnyttelse af vind og biogasressourcen bedst landdistrikterne til gavn i form af lokale arbejdspladser og vækst? o Skal vi udvikle en lokaløkonomisk model? Udvikling af energilandsbyer og lokale aktiviteter o Skal der satses på lokale projekter (solceller, husstandsvindmøller mv.) eller ejerskab og indflydelse på store vindmølle og biogasprojekter? o Er vindmøller i mellemstor skala en mulighed? Kan vi i fællesskab udrulle koncepter med energibesparelser og varmepumper? Erfaringer med landsbyprojekter i kommunerne i fokusgruppen Side 14 af 14

219 Bilag: VS: Ansøgning. - Ansøgning homå vandværk pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 51747/14

220

221 Bilag: Kortbilag til dagsorden Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 51766/14

222

223 Bilag: Projektforslag for konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk - Grenaa Varmeværk projektforslag Grenaa Forbrænding - rev. 9. april 2014.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 57142/14

224 Grenaa Forbrænding A/S Konvertering af Grenaa Forbrænding til flisfyret biomasseværk. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Februar 2014 Revideret 9. april 2014

225 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk Projektansvarlig Grenaa Varmeværk A.m.b.a. er ansvarlig for projektet. Grenaa Varmeværk A.m.b.a. v/ Direktør Søren Gertsen Energivej Grenaa Mobil: sg@grenaavarme.dk Projektet vedrør ombygning af Grenaa Forbrænding A/S. Grenaa Forbrænding A/S Kalorievej Grenaa Kontaktperson driftsleder Ehlers Brodersen eb@grenaavarme.dk I planlægningsfasen bistås Grenaa Varmeværk A.m.b.a. af DFP A.m.b.a. v/ Direktør Per Hougaard Nærværende projektforslag er udarbejdet af DFP A.m.b.a. v/ civilingeniør Christian Pedersen DFP A.m.b.a. Merkurvej Kolding Telefon: Mobil: christian.pedersen@dfp.dk 2

226 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk Indholdsfortegnelse 1 REDEGØRELSE FOR PROJEKTET Indledning Baggrund Strategisk energiplanlægning i Norddjurs Kommune Formål Sammenfatning og konklusion Organisation Indstilling og det videre forløb REDEGØRELSE FOR PROJEKTFORSLAGET Kort beskrivelse af projektet Forhold til lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg Miljøforhold Varmeværket VURDERING AF PROJEKTFORSLAGET Beregningsforudsætninger Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi Miljø Følsomhedsanalyse KONKLUSION Bilag: 1. Situationsplan, tegning Diagram, tegning Plan og 3D bygning, tegning Anlægsbudget 5. Selskabsøkonomi 6. Samfundsøkonomisk brændsels-, drifts- og investeringsudgift 7. Beregning af emissioner 8. Beregning af afgiftsprovenu 3

227 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk 1 Redegørelse for projektet 1.1 Indledning Nærværende projektforslaget omfatter konvertering af Grenaa Forbrænding A/S fra affaldsforbrænding til flisfyret biomasseværk. Eksisterende 7 MW kedelanlæg bibeholdes og ombygges, så anlægget indrettes til fyring med træflis. Hvor det er muligt, genbruges så meget af den eksisterende affaldsforbrændingslinje til biomasseværket, herunder bygninger, kran, lager og dele af røgrensesystemet. Der skal etableres ny røggasvasker til rensning af våd røggas på biomasseværket. Med fokus på den globale opvarmning ønsker Grenaa Varmeværk A.m.b.a. at sikre en bæredygtig energiforsyning ved, at en del af varmeproduktionen baseres på vedvarende energi VE. I den forbindelse ansøger Grenaa Varmeværk om godkendelse af et projektforslag for konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk. Dette er i harmoni med regeringens ønske om generelt at nedsætte CO 2 udledning i Danmark. Foto Grenaa Forbrænding A/S 4

228 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk 1.2 Baggrund Varmen i Grenaa produceres i dag på Grenaa Forbrænding A/S, Grenaa Kraftvarmeværk A/S og en mindre del på egne oliekedler. Varmen fra affaldsforbrændingen har 1. prioritet. Grenaa Varmeværk A.m.b.a. modtager varme fra: Grenaa Kraftvarme A/S ca MWh Grenaa Forbrænding A/S ca MWh Egne kedler ca MWh Tabel 1.1 Varmeproduktionsfordeling 2012 Inden for de kommende år forventes det, at der skal ske ændringer i varmeproduktionen i Grenaa. Grenaa Varmeværk A.m.b.a. har således behov for et anlæg, der kan reguleres efter varmebehovet og ikke en affaldsmængde. I 2015 forventer Grenaa Varmeværk A.m.b.a. at modtage varme fra: Grenaa Kraftvarme A/S ca MWh Grenaa Forbrænding A/S ca MWh Solvarme ca MWh Egne kedler ca MWh Tabel 1.2 viser forventet varmeproduktion i 2015 Grenaa Forbrænding A/S konverteres til biomasseværk Medio 2015 udløber kontrakten med Reno Djurs I/S om levering af affald til Grenaa Forbrænding A/S. Miljøgodkendelsen på Grenaa Forbrænding A/S skal ligeledes revideres, hvis anlægget skal fortsætte driften fremover. Der skal foretages nogle investeringer i anlægget, for at anlægget kan leve op til de nye skærpede krav der vil komme i en revideret miljøgodkendelse, herunder etablering af et DeNOx-anlæg til reducering NOx udledningen. Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på en reformering af affaldssektoren. Dette vil sandsynligvis medføre en liberalisering af hele affaldsmængden. I dag er det kun erhvervsaffald er en handelsvare, men fremover vil også husholdningsaffald være en handelsvare. Der er således stor en usikkerhed om, at Grenaa Forbrænding A/S fremover kan få en tilstrækkelig affaldsmængde til en konkurrencedygtig pris. EA Energianalyse har på vegne af KL, Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme lavet en model for, hvorledes kapacitet på affaldsforbrændinger fremadrettet kan tilpasses. Modellen peger i retning af, at affaldet skal afbrændes på store centrale affaldsforbrændingsanlæg. Solvarme I 2013/2014 har Grenaa Varmeværk A.m.b.a. etableret et m 2 solvarmeanlæg. Solvarmeanlægget er idriftsat i Solvarmeanlægget vil have 1. prioritet af varmeproduktion, anlægget producerer ca MWh. Solvarmeanlægget vil således fortrænge anden varmeproduktion. Der er gode muligheder for at udvide andelen af solvarmeproduktion i Grenaa. 5

229 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk Grenaa Kraftvarmeværk A/S Grenaa Varmeværk A.m.b.a. modtager i dag varme fra Grenaa Kraftvarmeværk A/S. El og varme produceres på kul og halm. Kontrakt om varmeleverance udløber i Grenaa Kraftvarmeværk A/S leverer ligeledes procesdamp til Lallemand. Aftalen med Lallemand udløber ligeledes i Hveiti Hveiti forventer at etablere et bioraffinaderi i Grenaa sommer Bioraffinaderiet har behov for køling og kan derfor levere ca MWh overskudsvarme, som kan indgå i varmeforsyningen i Grenaa. Bioraffinaderiet har et stort energibehov, større end den nuværende kapacitet i området kan levere. Der kan være behov for en ny energicentral, der kan levere energibehovet. Grenaa Biogas/Djurs Bioenergi Grenaa Biogas/Djurs Bioenergi arbejder i øjeblikket med at etablere et anlæg i Grenaa på ca MWh. Gas/el/varmeproduktion skal udnyttes mest hensigtsmæssigt i et fremtidigt energisystem. Overskudsvarme Overskudsvarme fra eksisterende og fremtidig industri skal udnyttes mest hensigtsmæssigt i et fremtidigt energisystem. Grenaa Varmeværk A.m.b.a. vil på baggrund af ovenstående konvertere Grenaa Forbrænding A/S fra affaldsforbrænding til biomasseværk. 1.3 Strategisk energiplanlægning i Norddjurs Kommune Grenaa Varmeværk A.m.b.a. er partner i det kommunalt funderede projekt om strategisk energiplanlægning i Grenaa by. Tidsplanen i dette projekt er i midlertidig ikke forenelig med den virkelighed, at aftalen omkring levering af affald til Affaldsforbrændingsanlægget ophører i maj måned Konvertering fra affaldsforbrænding til afbrænding af flis er et skridt i den rigtige retning, og projektet er således helt i tråd med kommunens egen handleplan for bæredygtig energi. Handleplanen udspringer af at Kommunalbestyrelsen den 13. marts 2012, besluttede at underskrive EU s Borgmesterpagt, og på den måde forpligtede Norddjurs Kommune, til at arbejde for at nedbringe udledningen af CO 2 i kommunen. Konvertering af Forbrændingsanlægget til en biomassefyret produktion på flis, vil således have en markant betydning for Norddjurs Kommunes forpligtelse om at nedbringe udledningen af CO 2. Selskabsøkonomisk har projektet stor betydning, og det betyder at Grenaa Varmeværk kan leve op til selskabets formåls paragraf, hvor der står at selskabet skal producer billigst mulig med stort hensyn til forsyningssikkerheden. 6

230 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk 1.4 Formål Projektforslaget har til formål, at belyse de økonomiske og juridiske forhold omkring konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk. Projektforslaget danner grundlag for myndighedernes behandling og godkendelse af projektet iht.: Bekendtgørelse af Lov om Varmeforsyning, LBK nr af 14. december 2011 (Varmeforsyningsloven). Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven, LOV nr. 577 af 18. juni Projektforslaget er udarbejdet iht. retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 374 af 15. april 2013 (Projektbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr af 15. november Projektforslaget fremsendes til Norddjurs Kommune med henblik på afgørelse efter 4 i Varmeforsyningsloven samt 6 i samme lov. Med henvisning til Projektbekendtgørelsen 17 har Kommunalbestyrelsen mulighed for at godkende dette projektforslag grundet den samfundsøkonomisk mere fordelagtige produktionsmetode. Med baggrund i ovennævnte har Grenaa Varmeværk A.m.b.a. ladet udarbejde et projektforslag for konvertering af Grenaa Forbrænding til flisfyret biomasseværk. 1.5 Sammenfatning og konklusion Grenaa Varmeværk ansøger herved Norddjurs Kommune om godkendelse af vedlagte projektforslag vedrørende konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk. Anlægget ombygges således, at det kan anvende træflis som brændsel. Anlægget nedklassificeret til biomasseværk i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt G201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW 7

231 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk 1.6 Organisation Grenaa Varmeværk A.m.b.a. er bygherre for projektet. I projekteringsfasen bistås bygherre af DFP A.m.b.a. 1.7 Indstilling og det videre forløb Der regnes med følgende rammetidsplan, i forbindelse med den politiske behandling af projektforslaget: Projektforslaget udarbejdes i januar 2014 Projektforslag sendes til godkendelse i Norddjurs Kommune februar 2014 Revideret projektforslag sendes 9. april 2014 Projektet sendes i 4 ugers høring ved berørte parter Behandling i Miljø- og Teknikudvalget 29. april 2014 Behandling i Økonomiudvalg, 13. maj 2014 Behandling i Kommunalbestyrelsen, 26. maj 2014 Efter behandling og godkendelse i kommunalbestyrelsen, er der 4 ugers klagefrist hvor projektforslaget er til høring hos berørte parter. Endelig godkendelse forventes at foreligge i juni Den egentlige ombygning af Grenaa Forbrænding A/S vil foregå medio 2015, efter affaldsleverancen med Reno Djurs I/S ophører. Anlægget forventes i drift til fyringssæsonen

232 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk 2 Redegørelse for projektforslaget 2.1 Kort beskrivelse af projektet Projektet omfatter konvertering at affaldsforbrændingen til biomasseværk. Ingeniørfirmaet WH Rådgivende ingeniører har vurderet, at affaldsforbrændingen kan ombygges til fyring med vådt skovflis og bibeholde den samme kedeleffekt, som ved fyring med affald. Størstedelen af anlæggets udstyr kan umiddelbart anvendes til fyring med flis, medens der skal foretages ombygning af askeanlægget, varmegenvindingen og røgbehandlingsanlægget. Medsendt 3 D tegning nr. 210 viser princippet i ombygningen (bilag 3) Udvendigt Udefra vil bygninger fremstå uændret. Nuværende røgkanaler, skorsten, kalksilo og køleanlæg fjernes. I stedet monteres ny lavere skorsten med placering ved kalksiloen. Køreveje for flis, bundaske, flyvaske og slam vil være som i dag. Indvendigt Silo for affald anvendes til flislager. Lageret indeholder flis til ca. 5 7 døgns forbrug ved fuld last, hvilket er normalt for flisfyrede kedelanlæg. Traverskran og polygrab forudsættes genanvendt uden ombygning. I kedlen ændres indfyrings murbuen, så åbningen mod indfyringen bliver mindre. Trapperist renoveres for at undgå gennemfald og aske/slaggeanlægget ombygges, så kedlen bliver mere tæt mod falsk luftinsugning. Kedlen og konvektionstårnet anvendes uden ombygninger. Kuglerensning bibeholdes. Udmuringen fjernes delvist ved kedlen, så røgen afkøles bedre inden kondenseringsanlægget. Køleanlæg, befugtertårn, aktiv kulanlæg, kalkanlæg, posefilter, bigbags, aske og slaggeanlæg demonteres. I stedet monteres multicyklon, ny røgsuger, nye røgkanaler og kondensatoranlæg med varmeveksler. Til rensning af kondensatvandet for tungmetaller monteres filteranlæg. Bundaske, flyvaske og slam ledes til containere med trugsnegle og rørsnegle. Den gennemsnitlige flisfugtighed er på årsbasis ca. 43 %. Her kan forventes en kedelydelse på ca. 6 MW og ca. 1,3 MW kondensatydelse. Forbruget af flis vil være på ca kg/h ved en samlet ydelse på 7,3 MW. Dette svarer ca. til 9,6 m 3 /h. Diagram er vist på bilag 2. Ingeniørfirmaet WH Rådgivende ingeniører har vurderet, at anlægget kan ombygges for ca. 6,5 mio. kr. Grenaa Varmeværk A.m.b.a. har ligeledes kontaktet Vølund vedrørende ombygning af affaldsforbrændingen til træflis. Vølund vurderer, at anlægget kan ombygges for 14. mio. kr. Heri er indregnet, at der etableres ny vibrationsrist med bedre varmeydelse. Det er dog sandsynligt, at eksisterende rist kan modificeres. Der vil blive beregnet følsomhed på anlægsinvesteringerne. 9

233 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk 2.2 Forhold til lovgivning Området er omfattet af kommuneplanramme 3E4 Norddjurs kommune. Området er omfattet af lokalplan nr. 88 Grenaa Kommune. Kraftvarmeværket og affaldsforbrændingen. Norddjurs Kommune har pr. mail af 18. december 2013 bekræftet, at den eksisterende lokalplan omfatter, at affaldsforbrændingen kan konverteres til flisfyret biomasseværk. Citat fra Norddjurs Kommune: Område II må ifølge lokalplan 88 punkt 3.2 anvendes til halm- og affaldsforbrændingsanlæg, varmeproduktion, aktiviteter i forbindelse hermed. Det er vores vurdering, at fyring med træflis er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelse. Biomasseværket er omfattet af listepunkt G201 i godkendelsesbekendtgørelsen. Anlægget skal fremover miljøgodkendes efter dette listepunkt og med de standardvilkår der hører til listepunkt G201. Jævnfør Varmeforsyningsloven, fremmes den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til varmeforsyning, samt samproduktion af varme og elektricitet mest muligt. 2.3 Arealafståelser og servitutpålæg Grenaa Varmeværk A.m.b.a. ejer Grenaa Forbrænding A/S. Der forventes ikke der skal pålægges servitutter, som følge af konvertering til biomasse. 10

234 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk 2.4 Miljøforhold Der skal anvendes CO 2 neutral træflis som brændsel på biomasseværket. Røgrenseanlægget på biomasseværket etableres efter BAT princippet, hvor man opnår en effektiv røgrensning og en god udnyttelse af energien i røggassen. Under henvisning til EA Energianalyses rapport forventes det, at affaldet fra Reno Djurs A/S transporteres til en central affaldsforbrænding, hvor affaldet anvendes til kraftvarmeproduktion. Konsekvensen heraf er ikke indregnet i projektforslaget, men forventes at have en miljømæssig, selskabs og samfundsøkonomisk positiv indflydelse. Grenaa Forbrænding A/S skal nedklassificeres til biomasseværk under listepunkt G201 i godkendelsesbekendtgørelsen. 2.5 Varmeværket Grenaa Varmeværk A.m.b.a. har et varmebehov på ca MWh. Varmen produceres på kraftvarmeværket, affaldsforbrændingen og på egne oliekedler. Det resterende varmebehov produceres på egne oliekedler, primært på Varmecentral Violskrænten. Til marts 2014 idriftsætter Grenaa Varmeværke A.m.b.a. et nyt m 2 solvarmeanlæg. Solvarmeanlægget forventes at producere ca MWh. Solvarmeanlægget vil fortrænge varmeproduktion på affaldsforbrændingen. De kontraktmæssige forhold vedrørende levering af affald til Grenaa Forbrænding A/S ophører i maj De kontraktmæssige forhold vedrørende levering af varme fra Grenaa Kraftvarmeværk A/S udløber med udgangen af Det forventes, at biomasseværket skal levere ca MWh, idet varme produceret på solvarmeanlægget får højere prioritet end affaldsforbrændingen. I projektet regnes der med substitution af MWh varme. 11

235 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk 3 Vurdering af projektforslaget 3.1 Beregningsforudsætninger Der er udført beregninger på de selskabsøkonomiske, samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser ved de fire scenarier. De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget over en 20-årig betragtningsperiode i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Der er valgt en betragtningsperiode fra I de selskabsøkonomiske beregninger er der valgt en 10-årig betragtningsperiode fra Der er foretaget en såkaldt marginalbetragtning, hvor der fokuseres på de forhold, der ændres som følge af den planlagte udvidelse af produktionsanlægget. Det vil sige, at der alene fokuseres på varmeproduktionen. Forhold, der ikke påvirkes som følge af projektet så som drift af ledningsnet, administration og renter/afdrag på eksisterende lån indgår ikke i beregningerne. Resultaterne kan kun anvendes til sammenligning af økonomiske og miljømæssige forhold i de fire scenarier og ikke til prisfastsættelse efter Varmeforsyningsloven eller til budgettering af værkets likviditet. Der er ikke indregnet forsyningssikkerhedsafgift på biomasse. Der er foretaget følsomhedsberegning på forsyningssikkerhedsafgiften i samfundsøkonomien. Et argument for at indregne forsyningssikkerhedsafgiften på biomasse er, for at sidestille biomassebrændsel med den allerede forhøjede energiafgift på fossile brændsler. Pga. skatteforvridningen vil indregningen af forsyningssikkerhedsafgiften på biomasse alt andet lige gøre etableringen af biomassekedlen/biomasse KV mere samfundsøkonomisk fordelagtigt. Til vurdering af projektforslaget er der set på fem relevante scenarier. Referencescenariet benævnt reference, med fortsat drift på affaldsforbrændingen og projektscenariet benævnt projekt med konvertering af affaldsforbrændingen til biomasseværk. Herudover er der set på et biomassekraftvarmescenarie benævnt Biomasse KV1, hvor der etableres et nyt biomassekraftvarmeværk på 7 MW varme og 2,25 MW el. Biomasse KV2 med ombygning af Grenaa Kraftvarmeværk A/S til flisfyret biomassekraftvarmeværk. Til sidst er der set på et scenarie, hvor varmen produceres på en af oliekedelcentralerne benævnt Egne kedler. Det er forudsat, at varmeproduktionen fra Grenaa Forbrænding A/S på MWh for at scenarierne er sammenlignelige, erstattes med varme på et af alternativerne. Det er ikke sandsynligt, at scenarierne biomasse KV og Egne kedler vil få så stor varmeproduktion, idet den marginale varmeproduktionspris på disse anlæg er noget højere. Anlægsinvesteringerne i de fem scenarier er afskrevet over 20 år svarende til den forventede tekniske levetid på anlæggene. 12

236 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk Generelt for kraftvarme I henhold til projektbekendtgørelsens 10 skal der ske en teknisk og økonomisk vurdering af, hvorvidt et alternativ med biomasse kraftvarme er realistisk under hensyntagen til bl.a. den resulterende varmeproduktionspris for fjernvarmeværket. En sådan vurdering er foretaget, og viser entydigt, at det ikke vil være rentabelt for Grenaa Varmeværk A.m.b.a. at investere i et sådant anlæg med de nuværende præmisser for elafregning. Hvis der investeres i biomassekraftvarme, afregnes den producerede el med markedsprisen plus 15 øre/kwh. Efter Energistyrelsens egne tal som forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger fremgår det, at el-afregningsprisen kun kan forventes at være ca. 35 øre/kwh i 2015 og derefter svagt stigende til øre/mwh. Anlægsprisen for et biomassekraftvarmeværk på 2,25 MW el og 7 MW varme bygget i Grenaa på kendt og afprøvet teknologi ville på nuværende tidspunkt koste omkring 100 mio. kr. i anlægsudgifter til sammenligning med 7,5 mio. kr. ved konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyredt biomasseværk. Grenaa Varmeværk A.m.b.a. skal konkurrere på elprisen på lige vilkår med de centrale biomassefyrede kraftvarmeanlæg, der ligeledes afregnes markedsprisen + 15 øre/kwh. Med en øget anlægsinvestering på over 92,5 mio. ekstra er dette ikke realistisk. Grenaa Varmeværk A.m.b.a. ønsker således ikke at investere i et biomassefyret kraftvarmeværk med de nuværende vilkår for el-afregning. Kraftvarmealternativer er medtaget i den samfundsøkonomiske analyse som scenarie Biomase KV1 og Biomasse KV2. Resultaterne af den samfundsøkonomiske analyse er vist under punkt 3.3. Reference Grenaa Forbrænding A/S er etableret i Hvis Grenaa Forbrænding A/S fremover skal fortsætte som affaldsforbrænding, skal der foretages en del investeringer/reinvesteringer i forbrændingsanlægget. I år 2000 blev anlægget levetidsforlænget til at holde 15 år. Reinvesteringen i år 2000 var på 33 mio. kr. (år 2000 prisniveau). I den samfundsøkonomiske analyse er betragtningsperioden 20 år. Omregnes investeringerne/reinvesteringerne fra 15 år til 20 år samt beløbet fremskrives fra 2000 prisniveau til 2015 prisniveau i henhold til tabel 1 i forudsætningsskrivelsen, skal der investeres ca. 62,5 mio. kr. i affaldsforbrændingsanlægget. For at imødekomme nye skærpede miljøkrav skal der blandt andet investeres i nyt NO X reduktionsanlæg og røgvaskeranlæg. Der skal foretages renovering af kedelanlæg, skorsten, svovlrensningsanlæg, posefilter, røgkanaler, miljømåleinstrumenter, styring og overvågningsudstyr mm. I referencen er det således vurderet, at der skal investeres ca. 62,5 mio. kr. for af anlægget kan levetidsforlænges og overholde nye skærpede miljøkrav. 13

237 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk Drifts- og vedligeholdes omkostningerne opgjort til 8,4 mio. kr. årligt, svarende til 179 kr./mwh produceret varme, tabel 3.1 Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Vedligeholdelse kr./år kr./år Miljømåleinstrument kr./5 år kr./år Kemi til røggas kr./år kr./år Slagge bortskaffelse kr./år kr./år SO 2 rens kr./år kr./år Drift (løn mm) kr./år kr./år Samlet D&V kr./år Tabel 3.1 Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, reference. Anlægsinvesteringer, drifts- og vedligeholdelses omkostninger er oplyst af Driftsleder Ehlers Brodersen Grenaa Forbrænding A/S. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, afgifter og varmeproduktionspris er fremskrevet med 2 % årligt, svarende til en forventet inflation i selskabsøkonomien. Anlægget har en virkningsgrad på ca. 96 %. Herudover er det usikkert, om Grenaa Forbrænding A/S kan erhverve tilstrækkeligt affald til en konkurrencedygtig. I henhold til EA energianalyses rapport Kapacitetstilpasning af affaldsforbrændingsanlæg, vil størstedelen af affaldet fremover blive brændt på de store centrale affaldsforbrændinger. I fyringssæsonen 2013/2014 er Grenaa Forbrænding A/S nødt til at supplere affaldsmængden med biomasse i december, januar og februar måned på grund af manglende affald. Grenaa Forbrænding A/S modtager i dag 189 kr./ton affald svarende til ca. 80 kr./mwh, plus godtgørelse af afgifter. Ved liberalisering af hele affaldsmarkedet, vil tilskuddet blive reduceret væsentligt, falde bort eller forbrændingsanlæggene skal til at betale for affaldet. Afgifterne på affaldsvarme er på 212 kr./mwh, hvor Grenaa Varmeværk A.m.b.a. betaler 70 kr./mwh og affaldssiden betaler den resterende del 142 kr./mwh. I selskabsøkonomien er der regnet med at afgifterne på varmesiden udgør 70 kr./mwh. I den samfundsøkonomiske analyse er de samlede afgifter på affald indregnet 212 kr./mwh. Ved en liberalisering af hele affaldsmarkedet, er det Dansk Fjernvarmes vurdering, at brændselsprisen på affald vil ligge på et niveau svarende til affaldsvarmeprisloftet minus afgifter og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Prisloftet for affaldsvarme ved nye kontrakter er på 106 kr./gj i år 2015, hvilket giver en affaldspris på ca. 92 kr./mwh med de nuværende afgifter og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Affaldsprisloftet indekseres på samme måde som afgifterne. Der er dog stor usikkerhed omkring affaldsprisen. I referencen er der regnet med, at affaldet erhverves til en pris svarende til 0 kr. 14

238 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk Varmeproduktionsprisen på Grenaa Forbrænding A/S inklusiv afgifter, er vist i tabel 3.2. Tabellen viser, at varmeproduktionsprisen forventes at stige fra 279 kr./mwh til op mod 359 kr./mwh (prisniveau 2015). Varmeproduktionspris på affaldsforbrændingen (2015 niveau) Scenarie Brændselspris Afgifter Investering D&V Varmeproduktionspris kr./mwh kr./mwh kr./mwh kr./mwh kr./mwh Tilskud 80 kr./mwh Affaldspris 0 kr Affaldspris = halmpris 11, Tabel 3.2 Varmeproduktionspris på affaldsforbrændingen. Som det ses, er der stor usikkerhed omkring udviklingen i affaldsvarmeprisen, hvis affaldsmarkedet bliver helt liberaliseret. Den samfundsøkonomiske fordel ved, at affaldet fremover kan anvendes på et centralt affaldsforbrændingsanlæg, er ikke indregnet i projektet. Projekt Projektet omfatter konvertering at affaldsforbrændingen til biomasseværk. Beskrivelsen af ombygningen er beskrevet under punkt 2.1. Ingeniørfirmaet WH Rådgivende ingeniører har indhentet underhåndsbud på de enkelte entrepriser. Den samlede anlægssum for konvertering af affaldsforbrændingen til biomasseværk udgør 7,5 mio. kr. inklusiv rådgiverhonorarer. Budget er vist på bilag 4. Der er regnet følsomhed på en anlægsinvestering på 14 mio. kr. i samfundsøkonomien. Biomassekedelanlægget får en totalvirkningsgrad på ca. 108 % og en samlet varmeproduktion på 7,3 MW. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne på et biomasseværk udgør ca. 50 kr./mwh. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, afgifter og varmeproduktionspris er fremskrevet med 2 % årligt, svarende til en forventet inflation i selskabsøkonomien. Brændselsprisen på træflis er 174,65 kr./mwh i henhold til Dansk Fjernvarme brændselsprisstatistik 3. kvartal 2013, prisen er inklusiv afgifter. Scenarie Biomasse KV1 I scenarie Biomasse KV1 etableres der et nyt biomassekraftvarmeværk med en effekt på 7 MW varme og 2,25 MW el. Varmevirkningsgraden er på 78 % og en elvirkningsgrad er på 25 %, en totalvirkningsgrad på 103 %. Anlægsinvesteringen udgør ca. 100 mio. kr. Drifts- og vedligeholdes omkostningerne udgør 3,5 % af anlægsinvesteringen, svarende til 3,5 mio. kr. årligt. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, afgifter og varmeproduktionspris er fremskrevet med 2 % årligt, svarende til en forventet inflation i selskabsøkonomien. Værdier og priser i henhold til gældende Teknologikatalog januar

239 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk I biomassekraftvarmescenariet er der ikke vurderet, hvad der skal ske med affaldsforbrændingen og hvor det nye værk skal ligge. Brændselsprisen på træflis er 241,80 kr./mwh varme omregnet til leveret biomassekraftvarme, jævnfør Dansk Fjernvarme brændselsprisstatistik 3. kvartal 2013, prisen er inklusiv afgifter. I el-indtægt er der regnet med en gennemsnitlig elpris på 29,1 øre./kwh (elspotpris 2013) og et tillæg på 15 øre/kwh i henhold til lov om fremme af vedvarende energi. Scenarie Biomasse KV2 Ombygning af Grenaa Kraftvarmeværk A/S til biomassefyret kraftvarmeværk. Grenaa Kraftvarmeværk A/S har i et oplæg til Grenaa Varmeværk A.m.b.a. oplyst, at kraftvarmeværket kan ombygges til fyring med træflis for 130 mio. kr., forudsat Grenaa Kraftvarmeværk A/S skal levere hele varmeproduktionen på MWh årligt til Grenaa by i en kontraktperiode på 20 år. Varmen leveres til 422 kr./mwh an net. Med de forventede planer fra Grenaa Biogas/Djurs Bioenergi, Hveiti og Grenaa Varmeværk A.m.b.a.s nyetablerede solvarmeanlæg og mulighed for udvidelse af anlægget, forventes det ikke, at Grenaa Kraftvarmeværk A/S kommer til at levere hele varmebehovet til Grenaa by. I beregningerne regnes der således med en anlægsinvestering på 56,4 mio. kr. svarende til 60 kr./mwh over en 20 årig periode. Brændselspris og virkningsgrader er antaget som i scenariet Biomasse KV1. Brændselspris 241,8 kr./mwh. Varmepris på 422 kr./mwh investering på 60 kr./mwh brændsel 241,8 kr./mwh giver ca. 120 kr./mwh til drifts- og vedligeholdelse af biomasse kraftvarmeanlægget. 120 kr./mwh svarer til 5,64 mio. kr. årligt. Varmekøbsprisen er fremskrevet med 2 % årligt, svarende til en forventet inflation i selskabsøkonomien. Scenarie egne kedler I scenarie Egne kedler forudsættes det, at varmen produceres på en oliekedel på en af de eksisterende varmecentraler i Grenaa. Oliekedlerne på de eksisterende varmecentraler er af ældre dato. Oliekedlerne anvendes kun til spids og reservelast. Hvis varmen skal produceres på oliekedler, skal der investeres i en ny 7 MW oliekedel. En oliekedel på 7 MW kan etableres for ca. 3,5 mio. kr. Oliekedlen har en varmevirkningsgrad 96 %. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne på et egne kedler udgør ca. 10 kr./mwh. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, afgifter og varmeproduktionspris er fremskrevet med 2 % årligt, svarende til en forventet inflation i selskabsøkonomien. 16

240 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk I oliekedelscenariet er der ikke vurderet, hvad der skal ske med affaldsforbrændingen. Brændselsprisen på fyringsolie er 855,99 kr./mwh i henhold til Dansk Fjernvarme brændselsprisstatistik 3. kvartal 2013 prisen er inklusiv afgifter. 3.2 Selskabsøkonomi Selskabsøkonomien er beregnet over en 10-årig periode fra På bilag 5 er vist beregningen af de årlige omkostninger for de fem scenarier. I tabel 3.3 er vist de årlige omkostninger. Beregningen viser, at der er en selskabsøkonomisk gevinst, ved at vælge projektet, frem for de øvrige fire scenarier. Samlede varmeudgifter over 10 år Reference kr Projekt kr Scenarie Biomasse KV1 kr Scenarie Biomasse KV2 kr Scanarie Egne kedler kr Alle priser er ekskl. moms. Tabel 3.3 Samlede årlige omkostninger over 10 år. Tabel 3.4 viser besparelsen i forhold til referencen og alternativscenarierne. Projektet viser en selskabsøkonomisk besparelse på 46 mio. kr. over 10 år. Scenarie Biomasse KV1, Biomasse KV2 og vil øge varmeprisen. Besparelse over 10 år Reference kr. 0 Projekt kr Scenarie Biomasse KV1 kr Scenarie Biomasse KV2 kr Scanarie Egne kedler kr Tabel 3.4 Besparelse over 10 år. Tabel 3.5 viser den samlede varmeproduktionspris for de fem scenarier i henholdsvis år 2015 og Varmeproduktionsprisen inklusiv afskrivning af anlægsinvesteringer er beregnet til: 2015 niveau 2024 niveau Reference 359 kr./mwh 303 kr./mwh Projekt 246 kr./mwh 288 kr./mwh Scenarie Biomasse KV1 503 kr./mwh 533 kr./mwh Scenarie Biomasse KV2 422 kr./mwh 504 kr./mwh Scanarie Egne kedler 894 kr./mwh kr./mwh Tabel 3.5 Varmeproduktionspris. Med en anlægsinvestering på 14 mio. kr. i projektet, bliver varmeproduktionsprisen på 258 kr./mwh inklusiv afskrivning af anlægsinvestering Jo lavere den samlede varmeproduktionspris er, jo lavere varmepris vil forbrugerne tilsluttet Grenaa Varmeværk A.m.b.a. skulle betale. 17

241 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk 3.3 Samfundsøkonomi Der er udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse på baggrund af de fem scenarier der er beskrevet under punkt 3.1. Beregningerne er baseret på en varmeproduktion på MWh. Der er således ikke taget hensyn til, at den marginale varmeproduktionspris er forskellig på de enkelte anlæg, hvilket betyder, at anlæggene kører når der er behov for varmen og at varmen ikke produceres på en af Grenaa Varmeværk A.m.b.a.s andre varmeproduktionsenheder. I referencen er der regnet med en samfundsøkonomisk brændselspris på affald på 0 kr. Der er foretaget følsomhedsvurdering på brændselsprisen. I scenarierne Biomasse KV1 og Biomasse KV2 biomassekraftvarme alternativerne er der regnet med, at el afregnes til den uvægtede NordPool pris med et pristillæg på 150 kr./mwh i henhold til lov om fremme af vedvarende energi. Det er dog usikkert, om elproduktionstilskuddet til biomassekraftvarme bibeholdes i hele beregningsperioden. Der er ikke indregnet emissioner ved fortrængt elproduktion. Som det fremgår af bilag 6-8 viser den samfundsøkonomiske analyse at de fem scenarier ud fra Energistyrelsens forudsætninger, at projektet udviser det mest positive resultat. Resultatet af de samfundsøkonomiske analyser er vist i tabel 3.6. Brændsel Investering og D og V Refrence [kr.] Projekt [kr.] Biomasse KV1 [kr.] Emissioner Afgiftsprovenu Biomasse KV2 [kr.] Egne kedler [kr.] Resultatet fremkommer ved summen af brændsels, invest-, D og V og emissioner minus 20 % af afgiftsprovenuet. Under brændsel er modregnet indtægter fra el og elproduktionstilskud. Alle priser er eksklusiv moms Tabel 3.6 Samfundsøkonomisk analyse I alt 3.4 Miljø Tabel 3.7 viser de skadevirkende emissioner af de fem scenarier ud fra energistyrelsens forudsætningsskrivelse. Emissioner for de fem scenarier CO2 [tons] CH4 [kg] N2O [kg] SO2 [kg] NOx [kg] PM2,5 [kg] Reference [kr./år] Projekt [kr./år] Biomasse KV1 [kr./år] Biomasse KV2 [kr./år] Egne kedler [kr./år] Emissioner for de fem scenarier. Produktionsandel for de forskellige produktionsenher er multipliceret med emissionskoefficienter. Bemærk: Der er ikke modregnet emissioner ved fortrængt elproduktion i biomasse KV scenarierne. Tabel 3.7 Skadesvirkninger ved emissioner 18

242 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk 3.5 Følsomhedsanalyse I en vurdering af den samfundsøkonomiske omkostning ved et projekt skal indgå en følsomhedsanalyse, der viser projektets følsomhed overfor ændringer i de givne forudsætninger. I de efterfølgende tabeller er vist projektets følsomhed ved udvalgte scenarier i forhold til referencen. Følsomhed ved ændring i brændselspris -10% 0 10% Refrence [kr.] Projekt [kr.] Biomasse KV1 [kr.] Biomasse KV2 [kr.] Egne kedler [kr.] Tabel 3.8 Følsomhedsanalyse på ændring i brændselspris. Følsomheden tabel 3.8 viser, at projektet er robust over for ændring i brændselsprisen. Følsomhed ved ændring i varmebehov -10% 0 10% Refrence [kr.] Projekt [kr.] Biomasse KV1 [kr.] Biomasse KV2 [kr.] Egne kedler [kr.] Tabel 3.9 Følsomhedsanalyse på ændring i brændselspris. Følsomheden tabel 3.9 viser, at projektet er robust over for ændring i varmebehovet. Brændsel Investering og D og V Refrence [kr.] Projekt [kr.] Biomasse KV1 [kr.] Emissioner Afgiftsprovenu Biomasse KV2 [kr.] Egne kedler [kr.] Tabel Følsomhedsanalyse ved forsyningssikkerhedsafgift på biomasse 2015 niveau jf. tidligere fremlagt lovforslag. Følsomheden tabel 3.10 med forsyningssikkerhedsafgift på biomasse. I alt Følsomhed ved ændring i invest, D og V -10% 0 10% Refrence [kr.] Projekt [kr.] Biomasse KV1 [kr.] Biomasse KV2 [kr.] Egne kedler [kr.] Tabel 3.11 Følsomhedsanalyse på ændring i invest, D & V. Følsomheden tabel 3.11 viser, at projektet er robust over for ændring i investering, Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. 19

243 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk Med en anlægsinvestering på 14. mio. kr. i projektet er den samfundsøkonomiske omkostning kr., ca. 1,8 mio. kr. billigere end referencen. Stiger anlægsinvesteringen til 15,6 mio. kr. er referencen og projektet ligelig. Samlet set er projektet robust over for ændringer i forudsætningerne. 20

244 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Februar 2014 Projektforslag Rev. 9. april 2014 Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk 4 Konklusion Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk er både en selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk gevinst. Under selskabsøkonomi bilag 5 er vist udviklingen i Varmeværkværkets omkostninger for de fem scenarier. Referencen med fortsat affaldsforbrænding, projekt med konvertering til flisfyret biomasseværk, scenarierne Biomasse KV1 og Biomasse KV2 biomassekraftvarme alternativerne og scenarie Egne kedler med varmeproduktion på oliekedel. Projektet udviser en selskabsøkonomisk fordel i forhold til referencen og de tre alternative scenarier. Den selskabsøkonomiske fordel ved projektet er på 46 mio. kr. i forhold til referencen over 10 år. Den største gevinst ved ombygningen til biomasseværk er, at Grenaa Varmeværk får en fleksibel og billig varmeproduktionskilde. En samfundsøkonomisk analyse af de opstillede scenarier, viser at der er en fordel på ca. 9 mio. kr. over en 20årig periode i forhold til referencen med fortsat drift på affaldsforbrændingen. I forhold til scenarierne Biomasse KV1 og Biomasse KV2 biomasse kraftvarmealternativer er der en samfundsøkonomisk fordel på ca mio. kr. Hvis elproduktionstilskuddet til el produceret på biomasse bortfalder, er den samfundsøkonomiske fordel ved projektet større i forhold til biomasse KV scenarierne. I forhold til gasolie scenarie Egne kedler er fordelen 225 mio. kr. Følsomhedsanalysen viser, at projektet er robust i forhold til ændringer i forudsætningerne. De største usikkerheder er i referencen, kan Grenaa Forbrænding A/S erhverve tilstrækkeligt med affald og til hvilken pris. Grenaa Forbrænding A/S nedklassificeres fra affaldsforbrænding til biomasseværk under listepunkt G201 i godkendelsesbekendtgørelsen. Anlægget er fremover omfattet af standardvilkår vedrørende listepunkt G

245 Bilag 1

246 Bilag 2

247 Bilag 3 Container Varmeveksler Multicyklon Plan 1:500 Skrubber Ventilator Container Container BYGHERRE: Skorsten PROJEKT: Ombygning til flisfyring TEGNING: Plan og 3D DATO: SIGN.: 1: CSA/BM Plan 1:250 SAG NR.: TEGN. NR.: 210 Danmarksvej Skanderborg Tlf Fax Mail: Homepage: wh@wh.dk

248 Bilag 4

249 Bilag 4

250 Selskabsøkonomi Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk Selskabsøkonomi Reference Reinvestering/investering af anlæg Afskrivning over 20 år Gæld Forrentning 3,5 % (kr.) Driftsudgifter* Afgifterfgifter* Varmeproduktion MWh Årlige udgifter Projekt Investering Afskrivning over 20 år Gæld Forrentning 3,5 % (kr.) Driftsudgifter 50 kr./mwh* Varmeproduktionspris inkl. afgifter* 181,71 185,34 189,05 192,83 196,68 200,62 204,63 208,72 212,90 217,16 Varmeproduktion MWh Årlige udgifter Scenarie Biomasse KV1 Investering Afskrivning over 20 år Gæld Forrentning 3,5 % (kr.) Driftsudgifter 3,5 % af invest* Varmeproduktionspris inkl. afgifter* 251,57 256,60 261,73 266,97 272,31 277,75 283,31 288,97 294,75 300,65 Varmeproduktion MWh Årlige udgifter Scenarie Biomasse KV2 Varmekøb Grenaa Kraftvarmeværk A/S* 422,00 430,44 439,05 447,83 456,79 465,92 475,24 484,75 494,44 504,33 Varmekøb MWh Årlige udgifter Scanarie Egne kedler Investering Afskrivning over 20 år Gæld Forrentning 3,5 % (kr.) Driftsudgifter 10 kr./mwh* Varmeproduktionspris inkl. afgifter* 890,57 908,38 926,55 945,08 963,98 983, , , , ,32 Varmeproduktion MWh Årlige udgifter Alle priser er ekskl. moms * Driftsudgifter, afgifter, varmeproduktionspris og varmekøbspris er fremskrevet med 2 % årligt svarende til en forventet inflation. ** Den variable varmeproduktionspris inkl. afgifter er fremskrevet med 2 % årligt grundet inflation og afgiftsstigninger. Samlede varmeudgifter over 10 år Reference kr Reference Projekt kr Projekt Scenarie Biomasse KV1 kr Scenarie Biomasse KV1 Scenarie Biomasse KV2 kr Scenarie Biomasse KV2 Scanarie Egne kedler kr Scanarie Egne kedler Alle priser er ekskl. moms. Den samlede selskabsøkonomiske afvigelse ift. reference 0,0% 26,9% 42,1% 26,9% 168,8% Besparelse over 10 år Varmeproduktionsprisen inklusiv afskrivning af anlægsinvesteringer er beregnet til: Reference kr niveau 2024 niveau Projekt kr Reference 359 kr./mwh 303 kr./mwh Scenarie Biomasse KV1 kr Projekt 246 kr./mwh 288 kr./mwh Scenarie Biomasse KV2 kr Scenarie Biomasse KV1 503 kr./mwh 533 kr./mwh Scanarie Egne kedler kr Scenarie Biomasse KV2 422 kr./mwh 504 kr./mwh Scanarie Egne kedler 894 kr./mwh kr./mwh DFP Selskabsøkonomi Bilag 5

251 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk Samfundsøkonomisk brændsels-, investerings- og driftsudgifter Beregningsforudsætninger Generelle forudsætninger Scenarie Virkningsgrad Virkningsgrad Energibehov Elproduktion Varmeproduktion [MWh] varme % el % GJ MWh Varmeproduktion [GJ] Reference Kakulationsrente [-] 4,0% Projekt Nettoafgiftsfaktor [-] 1,17 Biomasse KV Nettoprisindeks [-] 2% Biomasse KV Egne kedler Samfundsøkonomiske brændselspriser an værk i 2011 prisniveau Året Affald [kr./gj] 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Træflis [kr./gj] 48,9 49,5 50,1 50,6 51,2 51,8 52,4 53,0 53,7 54,3 54,9 55,6 56,3 56,9 57,6 58,3 59,0 59,7 60,4 61,2 Gasolie [kr./gj] 130,3 130,5 130,8 130,9 132,3 133,6 134,6 135,6 136,6 137,6 138,6 139,3 140,1 140,8 141,5 142,3 142,8 143,4 143,9 144,5 El Nord Pool forbrugsvægtet [kr./mwh el] 345,8 333,0 350,7 340,3 356,5 366,4 323,2 344,3 364,2 304,4 324,0 351,0 365,9 384,1 403,3 414,6 429,5 466,7 467,4 504,7 El pristillæg biomasse, [kr./mwh el] 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 150,0 Inflation [-] 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 1,083 Samfundsøkonomiske brændelspriser an værk for et decentralt kraftvarmeværk. Den samfundsøkonomiske affaldspris er prissat til halm an værk. El pristillæg for biomasse er beregnet iht. LOV nr. 576 af 18. juni 2012 med ændringer. Samfundsøkonomiske brændselspris i 2015 prisniveau for de fire scenarier (multipliceret med nettoafgiftsfaktoren) Året Reference [kr./år] Projekt [kr./år] Biomasse KV1 [kr./år] Biomasse KV2 [kr./år] Egne kedler [kr./år] Samfundsøkonomisk brændselspris for de fem scenarier. Produktion på produktionsenhed er multipliceret med de samfundsøkonomiske brændselspriser an værk, inflationen samt nettoafgiftsfaktoren. Elslag er fratrykket i beregningerne. Investerings- og driftsudgifter i 2015 prisniveau Året Investerings/reinvestering - Reference [kr./år] Investerings/reinvestering - Projekt [kr./år] Investerings/reinvestering - Biomasse KV1 [kr./år] Investerings/reinvestering - Biomasse KV2 [kr./år] Investerings/reinvestering - Egne kedler [kr./år] D og V Reference [kr./år] D og V Projekt [kr./kr./år] D og V Biomasse KV1 [kr./år] D og V Biomasse KV2 [kr./år] D og V Egne kedler [kr./år] Investeringsudgifter for de fem scenarier og driftsudgifter for de forskellige produktionsenheder. Investerings- og driftsudgift i 2015 prisniveau for de fire scenarier (multipliceret med nettoafgiftsfaktoren) Året Reference [kr./år] Projekt [kr./år] Biomasse KV1 [kr./år] Biomasse KV2 [kr./år] Egne kedler [kr./år] Investerings- og driftsudgift for de fem scenarier. Driftsudgifter er multipliceret med produktionsfordeling på varme og el alt efter type produktionsenhed. Investeringsudgifter er adderet til driftsudgifterne. Hele udtrykket er multipliceret med nettoafgiftsfaktoren. Nutidsværdi af brændsels-, investerings- og driftsudgifter over en 20 årig betragtningsperiode udfra Energistyrelsens forudsætninger Brændsel Investering og D&V I alt Reference (kr.) Projekt (kr.) Biomasse KV1 (kr.) Biomasse KV2 (kr.) Egne kedler (kr.) Nutidsværdi af brændsels-, investerings- og driftsudgifter. Kalkulationsrenten er 4%, jf. Finansministeriets seneste udmeldte kalkulationsrente. Beregningen bygger på tal fra Energistyrelsen: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2011 med tillæg samt tabelværdier dateret oktober 2012 Bilag 6 Samfundsøkonomisk brændsels-, investerings- og driftsudgift

252 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk Emissioner Beregningsforudsætninger Generelle forudsætninger Scenarie Virkningsgrad Virkningsgrad Energibehov Elproduktion Varmeproduktion [MWh] varme % el % GJ MWh Varmeproduktion [GJ] Reference Kakulationsrente [-] 4,00% Projekt Nettoafgiftsfaktor [-] 1,17 Biomasse KV Nettoprisindeks [-] 2,00% Biomasse KV Egne kedler Emissionskoefficienter for produktonsenhederne i 2011 niveau CO 2 [kg/gj] CH 4 [g/gj] N 2 O [g/gj] SO 2 [g/gj] NO x [g/gj] Affald 37,00 0,34 1,20 15,00 164,00 0,29 Træflis kedel 0,00 30,00 4,00 25,00 90,00 10,00 Træflis dampturbine 0,00 3,10 0,80 1,90 81,00 4,82 Gasolie 74,0 0,9 0,4 23,0 65,0 5,00 Emissionskoefficienter er valgt jf. Energistyrelsen beregningsforudsætninger. For affald er valgt værdier for affald dampturbine, bortset fra SO2 og NOx og for biomasse kraftvarme er valgt værdier for træflis dampturbine. For gasolie er anvendt værdier fra forudsætningsskrivelsen april Emissioner for de fem scenarier PM 2,5 [g/gj] CO 2 [tons] CH 4 [kg] N 2 O [kg] SO 2 [kg] NO x [kg] PM 2,5 [kg] Reference [kr./år] Projekt [kr./år] Biomasse KV1 [kr./år] Biomasse KV2 [kr./år] Egne kedler [kr./år] Emissioner for de fem scenarier. Produktionsandel for de forskellige produktionsenher er multipliceret med emissionskoefficienter. Bemærk: Der er ikke modregnet emissioner ved fortrængt elproduktion i biomasse KV scenarierne. Værdi af emissioner pr. vægtenhed Året CO 2 [kr./tons] 77,37 91,73 105,77 119,47 132,86 147,55 162,25 167,66 173,07 178,48 183,88 189,29 194,70 200,11 205,52 210,93 216,33 221,74 227,15 232,56 CH 4 [kr./kg] 1,93 2,29 2,64 2,99 3,32 3,69 4,06 4,19 4,33 4,46 4,60 4,73 4,87 5,00 5,14 5,27 5,41 5,54 5,68 5,81 N 2 O [kr./kg] 23,06 27,34 31,52 35,60 39,59 43,97 48,35 49,96 51,57 53,19 54,80 56,41 58,02 59,63 61,24 62,86 64,47 66,08 67,69 69,30 SO 2 [kr./kg] 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 94,60 NO x [kr./kg] 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 49,00 PM 2,5 [kr./kg] 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 111,70 Inflation [-] 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 1,0830 Værdi af emissioner pr. vægtenhed jf. Energistyrelsen beregningsforudsætninger samt tillæg vedrørende global warming potentials for metan og lattergas dateret juni Værdi af emissioner (Relevante emissioner er multipliceret med nettoafgiftsfaktoren) Året Reference [kr./år] Projekt [kr./år] Biomasse KV1 [kr./år] Biomasse KV2 [kr./år] Egne kedler [kr./år] Værdi af emissioner, hvor emissioner for de fem scenarier er multipliceret med værdien af emissioner pr. vægtenhed. Relevante emissioner er multipliceret med nettoafgiftsfaktoren. For at regne i 2015 prisniveau er emissionerne korrigeret med inflationen. Nutidsværdi af emissioner over en 20 årig betragtningsperiode Reference (kr.) Projekt (kr.) Biomasse KV1 (kr.) Biomasse KV2 (kr.) Egne kedler (kr.) Nutidsværdi af emissioner. Kalkulationsrenten er valgt til 4%, jf. Finansministeriets seneste udmeldte kalkulationsrente. Beregningen bygger på tal fra Energistyrelsen: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2011 med tillæg samt tabelværdier dateret oktober 2012 Bilag 7 Emissioner

253 Grenaa Varmeværk A.m.b.a. Konvertering af Grenaa Forbrænding A/S til flisfyret biomasseværk Afgiftsprovenu Beregningsforudsætninger Generelle forudsætninger Scenarie Virkningsgrad Virkningsgrad Energibehov Elproduktion Varmeproduktion [MWh] varme % el % GJ MWh Varmeproduktion [GJ] Reference Kakulationsrente [-] 4,00% Projekt Nettoafgiftsfaktor [-] 1,17 Biomasse KV Nettoprisindeks [-] 2,00% Biomasse KV Egne kedler Afgifter iht. gældende love (Der regnes med nye afgifter gældende fra 2015) Affald Energiafgift [kr./gj] 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 37,00 CO 2 afgift [kr./gj] 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 17,34 NO X afgift [kr./gj] 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 4,33 SO X afgift [kr./gj] 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 0,17 Samlet afgiftsprovenu [kr./gj] 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 Det eksakte niveau for energiafgiften er stadig ukendt. Ovenstående er Dansk Fjernvarmes estimering. CO2, NOx og CH4 afgifter er reguleret ift. nettoprisindekset efter år Træflis NO X afgift [kr./gj] 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 Forsyningssikkerhedsafgift [kr./gj] 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Samlet afgiftsprovenu [kr./gj] 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 Det eksakte niveau for forsyningssikkerhedsafgiften er stadig ukendt. Der er ikke indregnet forsyningssikkerhedsafgift på biomasse. NOx afgift er reguleret ift. nettoprisindekset efter år 2015, forsyningsikkerhedsafgiften er reguleret ift. nettoprisindekset efter år Gasolie Energiafgift [kr./gj] 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 73,26 CO 2 [kr./gj] 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 12,67 NO X [øre/nm3] 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 1,32 Samlet afgiftsprovenu [kr./gj] 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 Det eksakte niveau for energiafgiften er stadig ukendt. Ovenstående er Dansk Fjernvarmes estimering. CO2 og NOx afgifter er reguleret ift. nettoprisindekset efter år Afgiftsprovenu for produktionsenheder i 2015 prisniveau Året Affald [kr./gj] 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 58,85 Træflis [kr./gj] 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 Gasolie [kr./gj] 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 87,25 Afgiftsprovenu for de forskellige produktionsenheder. Årligt afgiftsprovenu i 2015 prisniveau Året Reference [kr./år] Projekt [kr./år] Biomasse KV1 [kr./år] Biomasse KV2 [kr./år] Egne kedler [kr./år] Produktionsfordelingen er multipliceret med afgiftsprovenu for produktionsenheder. Nutidsværdi af afgifter over en 20 årig betragtningsperiode Reference (kr.) Projekt (kr.) Biomasse KV1 (kr.) Biomasse KV2 (kr.) Egne kedler (kr.) Nutidsværdi af afgifter. Kalkulationsrenten er 4%, jf. Finansministeriets seneste udmeldte kalkulationsrente. Beregningen bygger på tal fra Energistyrelsen: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2011 med tillæg samt tabelværdier dateret oktober 2012 Bilag 8 Afgiftprovenu

254 Bilag: Udkast til kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik Norddjurs Kommune.pdf Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42611/14

255 Økonomidirektøren Marts 2014 Kommissorium Arbejdsmarkedspolitik Norddjurs Kommune Formål Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en arbejdsmarkedspolitik, der kan sætte ambitionsniveau, retning og ramme for beskæftigelsesindsatsen og tilgrænsende indsatser i Norddjurs Kommune i de kommende år. Arbejdsmarkedspolitikken skal formuleres inden for de lovgivningsmæssige rammer. Arbejdsmarkedspolitikken skal favne og være paraply for kommunens beskæftigelsesindsats, uddannelsesindsats og erhvervsindsats. Arbejdsmarkedspolitikken skal således indeholde elementer der kan være med til at sætte retning for de tre områder. Arbejdsmarkedspolitikken skal danne baggrund for formulering af beskæftigelsesplan, strategier og kvalitetsstandarder. Proces og tidsplan Politikere og samarbejdspartnere skal involveres i og bidrage til formuleringen af politikken. Arbejdet med at formulere en arbejdsmarkedspolitik påbegyndes med en konference for politikere, samarbejdspartnere og andre aktører på arbejdsmarkedsområdet. På konferencen skal hovedlinjerne i arbejdsmarkedspolitikken drøftes og konferencen skal danne afsæt for formuleringen af arbejdsmarkedspolitikken. Arbejdsmarkedsudvalget er ansvarlig for processen og udarbejdelsen af arbejdsmarkedspolitikken. Der er følgende tidsplan for udarbejdelsen af arbejdsmarkedspolitikken: Dato 27. marts marts 2014 Proces Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslag til kommissorium for det kommende arbejde med en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune. Forslaget til kommissorium sendes til høring i fagudvalg, LBR, handicaprådet, Integrationsrådet, det lokale MED udvalg og andre interessenter. Høringsfrist den 9. maj

256 27. maj 2014 Arbejdsmarkedsudvalget godkender kommissorium for det kommende arbejde med en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune. 19. juni 2014 Arbejdsmarkedsudvalget godkender indhold og program for konferencen. August september september november december december 2014 Der afholdes en konference med interessenter med tilknytning til område, hvor alle kan komme med input til en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune. Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslaget til arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune. Forslaget til arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune sendes til høring i fagudvalg, LBR, handicaprådet, Integrationsrådet, det lokale MED udvalg og andre interessenter. Høringsfrist den 7. november Arbejdsmarkedsudvalget behandler forslag til arbejdsmarkedspolitikken i Norddjurs Kommune efter høringssvarene er indkommet. Økonomiudvalget behandler forslag til arbejdsmarkedspolitikken i Norddjurs Kommune. Kommunalbestyrelsen behandler forslag til arbejdsmarkedspolitikken i Norddjurs Kommune.

257 Bilag: Prioriteringsliste - 4 mio. kr. til bygningsrenovering Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49635/14

258 Anlægspulje Bygningsvedligehold 2014, kr 3,0 mio + Ekstra Anlægspulje Kloakseparering 2014, kr. 0,85 mio. + Ekstra Anlægspulje Bygningsrenovering 2014, kr. 4,0 mio. - Foreløbig prioriteringsliste Ejendom Bygningsarbejde 2014 Summeret Summeret Summeret Oprindelig 3,0 Ekstra 0.85 Ekstra 4,0 Norddjurs Kommune Separering af spilde- og regnvands installationer ved Kommunens ejendomme i Ørsted Norddjurs Kommune "Køb" af egen rådgivning Norddjurs Kommune Undersøgelse intern for radon i Kommunens ejendomme Ørum skole+sfo Udskiftning af vinduer og dør - Hus 1 og Ørum skole+sfo Udskiftning af tag Hus Kulturhuset Stationen Udskiftning af vinduer + omfugning facader - Etape Kulturhuset Pavillonen Reparation og maling af vinduer og døre - gl hovedbygning Doktorgården Ørsted Maling vinduer og facade - Etape Børneby Glesborg Udskiftning af døre og mellemparti - indgang ved musik Kattegatskolen, Skolebakken Total renovering af vandinstallationerne - Etape Langhøjskolen Udskiftning af gavlbeklædning - etape Vestre Skole+SFO Malerbehandling vinduer Etape Ørsted Børneby Renovering af støttemur - ved pigernes gymnastiksal Kulturhuset Pavillonen Udbygning af ABA-anlæg Flere institutioner Opgørelse til DN af CO2 - kommunale bygninger Auning Bibliotek Malerbehandling af udhæng Allingåbro Børneby Udskiftning af tag - tidligere pedelbolig Stenvad Mosebrugscenter Etablering af hcp p-pladser og adgang til hovedbygning Auning Skole + SFO Udskiftning af tag og etablering af udluftning - SFO Kattegatskolen, Skolebakken Fjernelse af eksist. store taghætter (sikkerhedsmæssigt) Kattegatskolen, Åboulevarden Ombygning af karnapper i Mellemgange - Etape 1 (2 stk.) Fjellerup Børnehave Udskiftning af hegn - etape 2 af Mølleskolen+Børnehave Renovering af tagbelægninger mellem Klyngerne Djurslandsskolen afd. Stenvad Udbedring af kloak Djurslandsskolen afd. Damgården Udbedring af kloak Toubro Skolen+Børneby Udskiftning af gavlpartier (8 stk) - Etape 2 (2 stk) Ørsted Bibliotek Etablering af spulebrønde - for dræn under kældergulv Børnehaven Savværket Reparation og maling af udvendigt træ Børnehaven Savværket Etablering af udluftning - tagrum Børnehaven Landsbyen Udskiftn. af facadebeklædning (råd) og rep. af sokkelbeklædning (eternitplader) - Etape Rådhuset Grenaa Udskiftning af rytterlys Anlægspulje Bygningsvedligehold 2014, kr. 3,0 mio. - Foreløbig prioriteringsliste hertil Flere institutioner Alge-/mosbehandling af tage (og mure) - Etape Allingåbro Børneby Udskiftning af vinduer og terassedør - tidligere pedelbolig Vestre Skole+SFO Renovering af fladt tag på bygning langs Kærvejen Børneby Glesborg Udskiftning af blandingsbatteri - Gymnastiksal Allingåbro Børneby Renovering af trapper Åparkens Børnehave Udbedring af klimaskærm Ørum skole+sfo Udskiftning af vinduer - gang mellem A- og B-sal Auning Skole+SFO Renovering af limtræ - SFO Stenvad Mosebrugscenter Malerbehandling af træfacader på udstillingshal - etape Auning Skole + SFO Maling af udvendigt træ Ørum skole+sfo Maling af udendørs træ - flere bygninger Djurslandsskolen afd. v. Ørum Skole Maling af udendørs træ Administrationsbygningen i Allingåbro Maling af udvendigt træværk Djurslandsskolen afd. Stenvad Malerarbejde Kattegatskolen, Skolebakken Udførelse af div. malerarbejder udvendigt Ungnorddjurs, Grejbanken Gasværksvej Malerbehandling af døre / vinduer (evt. udskiftning i etaper) Auning Skole + SFO Renovering af limtræ fløj Ekstra Anlægspulje Kloakseparering 2014, kr. 0,85 mio, Samlet pulje kr. 3,85 mio. - Foreløbig prioriteringsliste hertil Rådhuset Grenaa Udskiftning af rytterlys (udvidelse af projekt) Anholt Skole+Børnehave Renovering af tagflader ved bygning langs vejen (AT-påbud) Vestre Skole+SFO Renovering af kælder ved bygning langs Kærvejen (meget fugtig) Vestre Skole+SFO Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Kattegatskolen, Skolebakken Totalrenovering af vandinstallationer - Etape Kattegatskolen, Skolebakken Vedligeholdelse af varmeinstallationer Kattegatskolen, Skolebakken Udskiftning af vinduer i A-Fløj Kattegatskolen, Skolebakken Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Kattegatskolen, Åboulevarden Udskiftning af vinduer i C-Fløj - Etape Kattegatskolen, Åboulevarden Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Mølleskolen+Børnehave Udskiftning af asfaltbelægning på P-plads ved Hovedindgang (evt. SF-sten) Mølleskolen+Børnehave Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Mølleskolen+Børnehave Udskiftning af vinduer ved Klyngerne (11 Partier) - Etape Toubro Skolen+Børneby Udskiftning af port ved Værksted Toubro Skolen+Børneby Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Vuggestuen Åboulevarden Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Børnehaven Landsbyen Udskiftning af vinduer (4 stk.) ved Karnap Børnehaven Landsbyen Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Børnehaven Gymnasievej Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Skovbørnehaven Ydesvej Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Børnehaven Regnbuen Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Norddjurs Børnecenter - Trekanten Udskiftning af døre/vinduer - Etape Administrationen Sønderport 6 Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Grenaa Idrætscenter+Svømmehal mv. Rep./vedligeholdelse af afløbsinstallationer i terræn Ungnorddjurs, Unghuset Renovering incl. isolering af tagkonstruktion Ungnorddjurs, flere ejendomme Rep./vedligeholdelse af klimaskærm og udv. Belægninger Grenaa Bibliotek Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Grenaa Moto Cross Udbedring af kloakforhold Udlåns- og udlejningsejendomme Udbedring af klimaskærm Kulturhuset Pavillonen Udbygning af ABA-anlæg - udvidelse af projekt Allingåbro Børneby Renovering af tag og tagvinduer og tagrender - børnecenterfløj Ørsted Børneby Etablering af omfangsdræn og udskiftning tagnedløbsbrønde Langhøjskolen Udskiftning af CTS Ekstra Anlægspulje Bygningsrenovering 2014, kr. 4,0 mio, Samlet pulje kr. 7,85 mio. - Foreløbig prioriteringsliste hertil Djurslandsskolen afd. Damgården Udskiftning af tag - etape Åparkens Børnehave Udskiftning af hegn Børnehaven Savværket Udskiftning af ruder til ruder med sikkerhedsglas Kulturhuset Pavillonen Udskiftning af yderdøre - momme og hal Allingåbro Børneby Udskiftning af vinduer - lærerværelsesfløj Langhøjskolen Etablering af pumpealarmer - pumpebrønde i kælder Ørsted Børneby Udskiftning af vinduer - SFO/sløjdfløj underetage mod p-plads Allingåbro Børneby Maling af udvendigt træværk - flere fløje Fjellerup Børnehave Maling af udvendigt træværk Administrationsbygningen i Allingåbro Reparation af murværk - bygning ved hovedgaden Børneby Glesborg Udskiftning af facadepartier bibliotek - sidste etape Ørum skole Reparation af murværk - Hus Stenvad Mosebrugscenter Renovering af karnapper på udstillingshal - etape Langhøjskolen Udskiftning af gavlbeklædning - etape Børneby Glesborg Udskiftning af fuger omkring vinduer og topforsegling vinduer Børnehaven Skovvang Etablering af pumpealarm - pumpebrønd i kælder Stenvad Mosebrugscenter Renovering af tag - pavillonbygning Djurslandsskolen afd. v. Ørum Skole Maling af udendørs træ - etape Allingåbro Børneby Udskiftning af vinduer - biblioteksfløj Administrationsbygningen i Allingåbro Udbedring af stern Allingåbro Børneby Nyt asfaltslidlag - p-plads Administrationsbygningen i Glesborg Nyt asfaltslidlag - etape Ørum skole Renovering af stern og gavlbeklædning - etape

259 Stenvad Mosebrugscenter Udskiftning af vinduer - vestgavl udstillingshal Djurslandsskolen afd. Ørum Udskiftning af el-fordelingstavle Allingåbro Børneby Udskiftning af vinduer og døre - SFO Ørum Skole Nyt asfaltslidlag - p-plads og busholdeplads Allingåbro Børneby Nyt asfaltslidlag - intern vej Kulturhuset Pavillonen Renovering af trappe - ved foyerbygning Børneby Glesborg Udskiftning af facadepartier - store torv og gang Langhøjskolen Renovering af betonsokler - etape Kulturhuset Pavillonen Reparation og maling af pudset murværk Auning Skole Udskiftning af fuger omkring vinduer Vivild Borger- og fælleshus Renovering af tagetage - udskiftning af ovenlysvinduer mv Børneby Glesborg Udskiftning af vinduer - skolekøkkenfløj Auning Skole Udskiftning af facadepartier - glasgang Langhøjskolen Udskiftning af ståldøre - etape Administrationsbygningen i Allingåbro Renovering af tagvinduer Tidl. Hedebocenter Udskiftning af tag - sidste etape Vestre Skole+SFO Udskiftning af rytterlys over Gang i Administration, Bygning D Vestre Skole+SFO Udskiftning af vinduer og døre i Glasgang (forbindelsesgang mellem Bygning A og D) Kattegatskolen, Skolebakken Udskiftning af vinduer i Hallen Kattegatskolen, Skolebakken Udskiftning af aluplader med glas i vinduespartier i ny A-fløj Kattegatskolen, Skolebakken Udskiftning af vinduer i Skolekøkken Kattegatskolen, Åboulevarden Reparation af murværk ydervægge - Etape opdeling Kattegatskolen, Åboulevarden Nedbrydning af lave læ-mure - Etape opdeling Mølleskolen+Børnehave Reparation af murværk ydervægge - Etape Anholt Skole+Børnehave Udskiftning af 4 vinduer ved Klasseværelser mod syd (mod vejen) Naturskolen, Klitten Reparation af murværk ydervægge - Etape Rådhuset Grenaa Renovering/modernisering af elevatoranlæg Rådhuset Grenaa Udskiftning af vinduer - Etape 6 (Byrådssal mm.) Administrationen Østergade 36 Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Baunhøj Mølle Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Børnehaven Regnbuen Udbedring af defekte inddækninger ved ovenlys 6 stk Skovbørnehaven Ydesvej Udskiftning af facadebeklædning Norddjurs Børnecenter - Trekanten Udskiftning af varmtvandsbeholdere med varmeveksler Ungnorddjurs, A-Klassen - Grenaa Udskiftning af yderdøre Ungnorddjurs, A-Klassen - Grenaa Udskiftning af tagrygninger Ungnorddjurs, Juniorklubben Enggården Udbedring af udvendige forhold i forhold til overflade afvanding Ungnorddjurs, Grejbanken Gasværksvej Udbedring af utæt tag på garageanlæg Enslevgården Rep./vedligeholdelse af klimaskærm Entreprenørgården Grenaa Rep./vedligeholdelse af klimaskærm (Denne liste omfatter ikke alle tiltrængte bygningsarbejder.)

260 Bilag: Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Emmelevvej 1B, Grenaa Udvalg: Miljø- og teknikudvalget Mødedato: 29. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40093/14

261 BYG OG MILJØ 12 Miljøgodkendelse af husdyrbrug Emmelevvej 1 B, 8500 Grenaa (Horsballumvej 1) Tilhørende Jesper K. Andersen Birkedalvej Grenaa Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.:

262 Miljøgodkendelse af husdyrbrug efter 12 i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, lov nr af 20. december Husdyrbrugets navn: Art: CVR nr.: CHR nr.: Emmelevvej 1B, 8500 Grenaa Husdyrbrug, slagtesvin Ejendoms nr.: Matr. nr.: Ejer af husdyrbruget: Driftsansvarlig: Tlf.: Godkendelsesparagraf: 12 Tilsynsmyndighed: 9b Veggerslev By, Veggerslev, 4h Emmelev By, Rimsø, 12h, 12k, 4f, 4b, 11e Rimsø By, Rimsø, 11a og 11c Skindbjerg By, Kastbjerg Jesper K. Andersen Jesper K. Andersen jka@nrdn.dk Norddjurs Kommune Tidsfrister og perioder: Miljøgodkendelsen annonceres uge 12, 2014 Klagefristen udløber den 16. april 2014 Søgsmålsfristen udløber 19. september 2014 Retsbeskyttelsesperioden udløber den 19. marts 2022 Godkendelsen skal revurderes mindst hvert 10. år og første gang efter 8 års forløb. Dato: 17. marts 2014 Journal nr.: 13/9431 Skema nr.: Reference: Kirsten H. Wermuth /bc Telefon: khw@norddjurs.dk Med venlig hilsen Kirsten H. Wermuth Miljømedarbejder, biolog - 2 -

263 Indholdsfortegnelse 0. Læsevejledning Oplysninger om husdyrbruget Kort uddrag af husdyrbrugets ansøgning Nuværende dyrehold Ønsket dyrehold Tilbygning og staldindretning Ikke teknisk resumé Lugt Miljøteknisk og BAT (Bedst Anvendelig Teknik) beskrivelse for den ansøgte produktion Ammoniakbelastning og særligt værdifuld natur Aftalearealer Oversigt over husdyrgødning i ansøgt drift Andre miljøpåvirkninger BAT (Bedst tilgængelige teknologi) Godkendelse Vilkår for godkendelsen - Miljøvurdering Drift Staldsystem Produktionsniveau Placering og udformning af anlæg Ammoniakfordampning fra anlæg Foderkorrektion Opbevaringsanlæg Gødningshåndtering Transport Spildevand og overfladevand Støj Lugt og støv Vand og energi Lys Skadedyr Oplag af olie Bekæmpelsesmidler og medicin Affald Udbringningsarealer for husdyrgødning Diger Aftalearealer Habitatdirektiv, områder Bilag IV-arter (Habitatdirektiv) Bedste tilgængelige teknik/renere teknologi/optimering Uheld og risici Egenkontrol Ophør Norddjurs kommunes miljøvurdering - sammenfatning Sammenfattende miljøvurdering anlæg Sammenfattende miljøvurdering for arealerne Bedste tilgængelige teknik/renere teknologi Tilsyn Lovgrundlag Underretning om offentliggørelse og klagevejledning

264 6.1. Underretning Klagevejledning Søgsmål Liste over sagens bilag Bilag: Oversigtskort Bilag: Situationsplan Bilag: Uddrag fra ansøgningen Bilag: Aftalearealer Bilag: Beredskabsplan

265 0. LÆSEVEJLEDNING Denne godkendelse er opbygget således, at der indledes med et kort resumé af det, der ansøges om. Uddrag af ansøgningen er vedlagt som bilag og udspredningsarealerne er samlet på 2 sider (7.3 og 7.4). I andet afsnit er selve godkendelsen, de vilkår som godkendelsen meddeles på samt Norddjurs Kommunes vurdering af det enkelte vilkår. Vilkårene i godkendelsen er som hovedregel kun stillet der, hvor godkendelsesmyndigheden vurderer, at kravene skal være mere vidtgående/mere præciseret end de generelle regler er udtryk for. Afsnittet er bygget op, så vilkår står i venstre side. I højre kolonne beskrives den enkelte miljøpåvirkning og Norddjurs Kommunes begrundelse for, hvordan vilkåret sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af natur, miljø og naboer m.v. eller hvorfor de generelle regler er tilstrækkelige. I tredje afsnit findes Norddjurs Kommunes samlede miljøvurdering af det ansøgte

266 1. OPLYSNINGER OM HUSDYRBRUGET Der er den 5. december 2006 givet en kapitel 5 godkendelse til ejendommen. Med baggrund i det godkendte dyrehold, som fremgår af kapitel 5 godkendelsen, ønskes der en udvidelse af produktionen. Der søges derfor om miljøgodkendelse efter 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug til udvidelse af husdyrbruget KORT UDDRAG AF HUSDYRBRUGETS ANSØGNING Der søges om miljøgodkendelse til udvidelse af produktionen fra stk. slagtesvin ( kg), svarende til 223,4 DE til stk. slagtesvin, ( kg), svarende til 817,5 DE NUVÆRENDE DYREHOLD Den nuværende produktion på stk. slagtesvin pr. år er miljøgodkendt i 2006 i henhold til kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven ØNSKET DYREHOLD Der ønskes at bygge en ny slagtesvinestald i tilknytning til den eksisterende stald. Stalden skal ligge parallelt med den eksisterende bygning og har delvist spaltegulv, % fast gulv. Staldens grundareal bliver på ca m 2 (30 x 140 meter). Derudover opføres der en ny gyllebeholder på m 3 og et nyt maskinhus på ca. 300 m 2 (15 x 20 meter) i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse. Den nye stald bliver bygget i samme materialer som den eksisterende stald. Dyrehold og staldtype for ansøgt drift Staldnavn Antal producerede dyr (stk.) Stipladser Vægt (kg) DE Slagtesvin, delvist spaltegulv, % fast gulv Eksisterende stald ,77 Slagtesvin, delvist spaltegulv, % Ny stald ,68 Dyreenheder i alt ,5 Fleksibilitet Der er søgt om fleksibilitet i forhold til indgangsvægt og udgangsvægt. Der kan accepteres ændringer i ind- og udgangsvægten, så længe produktionen ikke overstiger det tilladte antal dyreenheder for slagtesvin. Der gøres opmærksom på, at dyreenhederne kan ændre sig fra gødningsår til gødningsår og ved ændringer af dyreenhedsberegningerne er det altid antallet, dyretyper og vægtintervallet, der er det gældende tilladte dyrehold TILBYGNING OG STALDINDRETNING Den eksisterende stald renoveres ikke, der sker kun en udvidelse af antallet af stipladser i stalden. Den nye stald opføres med samme stisystem som den eksisterende og i forbindelse med - 6 -

267 opførelsen af stalden, vil der også ske opførsel af en ny gyllebeholder på m 3 og et mindre maskinhus. Beskrivelse af staldindretningen Gulvsystemerne i begge stalde er delvist spaltegulv med % fast gulv. Derudover bliver der etableret biologisk luftvasker fra SKOV på både den nye og eksisterende stald med 70 % effekt på ammoniakudledningen fra staldene samt at der reduceres 63 % af lugten fra staldene. Derudover anvendes der kombidiffus undertryksventilation i staldene IKKE TEKNISK RESUMÉ Ansøgningen er indkommet til Norddjurs Kommune den 6. maj Uddrag af ansøgningen er vedlagt i uddrag som bilag 7.3. Følgende ejendomme og tilhørende jorder ejes og drives af ansøger: Birkedalvej 17, 8500 Grenaa Skindbjergvej 12, 8585 Glesborg Horsemosevej 2, 8586 Ørum Djurs LUGT Samlet resultat af lugtberegning. Område Andre ejendomme med mere end 75 DE (antal) Beregningsmodel Samlet ukorrigeret Korrigeret geneafstand (ansøgt drift) Korrigeret geneafstand (nudrift) Vægtet gennemsnitsafstand Genekriterie overholdt Eksisterende eller fremtidig byzone 0 Ny 555,17 555,17 481,62 563,90 Genekriterie overholdt. Korrigeret geneafstand kortere end vægtet gennemsnitsafstand. Samlet bebyggelse 0 Ny 413,34 0,00 0,00 0,00 Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Enkelt bolig 0 Ny 187,87 0,00 0,00 0,00 Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Afstanden til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt ca m. Afstand til nærmeste byzone (sommerhusområde Selkær Mølle) er ca. 490 m og til nærmeste samlede bebyggelse, Kastbjerg, ca m. Lugtgeneafstanden er således mindre end den reelle afstand til nabobeboelse uden landbrugspligt, samlet bebyggelse og for byzone gælder det, at den korrigerede geneafstand er kortere end den vægtede gennemsnitsafstand. Dette er opnået ved at opsætte biologisk luftvaskeranlæg på staldene. Det er angivet i ansøgningen, at anlægget kører alle døgnets timer, året rundt

268 1.2. MILJØTEKNISK OG BAT (BEDST ANVENDELIG TEKNIK) BESKRIVELSE FOR DEN ANSØGTE PRODUKTION Særlige transportforhold Det vurderes ikke, at transporten vil medføre væsentlige gener. Typen af transporten vil ikke blive ændret væsentligt i forhold til den nuværende drift. Hovedparten af kornet transporteres i august til september og hovedparten af gylle udbringes om foråret (90 %) og det resterende om efteråret. Ejendommen er centralt placeret i forhold til udbringningsarealerne og hovedparten af kørslerne med traktor kommer ikke ud på hovedvejene, men foregår over markerne til arealer beliggende længere væk. Resten af gyllen transporteres med lastbiler ud til arealerne. Transporterne foregå primært indenfor normal arbejdstid, dog må der påregnes transport udenfor dette tidsrum i forbindelse med sæsonbetinget arbejde. Køretøjer vedligeholdes og tomgang undgås. Nedenstående tabel viser det skønnede antal transporter. Det skal bemærkes, at antal og kapacitet pr. læs ikke er bindende. Transporter Før udvidelsen (transporter pr. år) Efter udvidelsen (transporter pr. år) Hyppighed Foder (beregnet ud fra normtal) gange pr. måned Gylle tons pr. lastbil Døde dyr gang pr. uge Levering af dyr 0 0 Dyrene flyttes via egen grusvej fra Birkedalvej 17 Afhentning af dyr ,5 3 gange pr. uge Korn (høst) traktor Kun ved høst I alt Udvidelsen af produktionen på ejendommen vil bl.a. medføre, at antallet af transporter øges fra ca. 262 til 742 årligt. Der er valgt de mest hensigtsmæssige transportveje for produkter til og fra gården. Særlige støjforhold Husdyrbrugets bidrag til det eksterne støjniveau må i intet punkt i udendørs opholdsarealer udenfor husdyrbrugets eget skel, overstige nedenfor anførte grænseværdier

269 Dag Midlingstid Mandag fredag Kl db(a) 8 timer Lørdag Kl db(a) 7 timer Lørdag Kl db(a) 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) 8 timer Aften Alle dage Kl db(a) 1 time Nat Alle dage Kl db(a) ½ time Støjens maksimalværdi må om natten (kl ) ikke overstige 55 db(a) målt med tidsvægtningen fast. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter i 1,5 meters højde over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne. Ejendommens støjkilder er fremover hovedsageligt fra fodermølle, højtryksrenser, ventilationsanlæg, brug af traktor, læsning af dyr og transporter til/fra ejendommen. Ventilationsanlæg er stationære og kører døgnets 24 timer med varierende effekt. Disse stalde har mekanisk frekvensstyret ventilation med moderat støjniveau, - især ved nattetide hvor ventilationsbehovet er lille. Højtryksrenser anvendes i forbindelse med rengøring af stalde og maskiner. Rengøringen sker i dagtimerne. Fodermøllen køre kun lige før udfodringen og rummet med fodermøllen er isoleret. Leveret foder tippes af og køres ind i foderladen med eget transportanlæg. Anlægget er placeret indendørs og giver således minimal støjbelastning. Der kan forekomme støj ved på og aflæsning af grise. Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde, der går udover dagtimerne. Transporter til og fra ejendommen samt læsning af dyr foregår ligeledes primært mellem kl Der er vurderet, at ingen naboer vil kunne blive generet af støj fra selve ejendommen. Støv Staldene og ventilationen renholdes for at minimere mængden af støv både i og udenfor stalden. Foderhåndteringen sker primært i lukkede systemer. Dette gør, at støvgenerne minimeres

270 BAT generelt Ved udvidelse og ændring af husdyrhold stilles der krav om at anvende den bedst tilgængelige teknologi for at reducere miljøbelastningen og for at optimere ressourceudnyttelsen. For at en teknologi regnes som BAT, skal den ud over at sikre en lav miljøbelastning, være tilgængelig for ansøgeren. Det vil sige, at teknologien skal være kendt i Danmark. Samtidig skal meromkostningen ved at indføre teknologien stå i forhold til pågældende type bedrifts betalingsevne. Krav om anvendelse af BAT er ikke afhængig af den enkelte ansøges økonomi eller af lokale miljøforhold. Kravet til anvendelse af BAT skal i stedet ses som en branchenorm. For husdyrbrug der godkendes efter 12 i lov om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug stilles der krav til anvendelse af BAT inden for områderne staldindretning samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning. For den konkrete ansøgning vurderes kravet til anvendelse af BAT at være opfyldt ved følgende tiltag: Staldindretning: Delvis spaltegulv for nye stalde samt biologisk luftvasker. Foder: Reduceret mængde fosfor pr. foderenhed. Under afsnit 2.1 er der opstillet vilkår om anvendelse af BAT og bedriftens opfyldelse af kravene er vurderet under afsnit 3. Staldanlæg Den eksisterende stald er bygget i forbindelse med, at ejendommen fik en kapitel 5 godkendelse i Gulvsystemet er delvist spaltegulv (25 49 % fast gulv) og på grund af staldens alder og gulvsystem er der ikke planer om at renovere stalden i forbindelse med godkendelsen. BAT - fosfor Der afsættes ,15 kg fosfor til forskellige modtagere af husdyrgødning. Ifølge Miljøstyrelsens notat for BAT for slagtesvin på gyllebaserede staldsystemer er BAT-niveauet for fosfor på den pågældende bedrift ,72 kg fosfor. Fosforindholdet, der produceres på ejendommen, overholder dermed Miljøstyrelsens vejledning for BAT på fosfor for slagtesvin, som har en grænse på henholdsvis maksimalt 20,5 kg P/DE ab lager ved udbringning af svinegylle fra 1,4 DE/ha på ansøgers samlede areal. Foder Der anvendes vådfordring samt fasefodring på ejendommen. Der opbevares følgende fodertyper på ejendommen: Fodertype Mængde nudrift Mængde ansøgt drift Opbevaringssted Korn tons tons Silo Soyaskrå 60 tons pr. gang 60 tons pr. gang Silo i foderlade Mineraler 6 tons pr. gang 6 tons pr. gang Svinestald i foderafdelingen

271 BAT - foder Fordøjeligheden af fosfor i foderblandinger til svin er ofte lav, hvorved fosfor udskilles via gødningen. Den primære årsag til den lave fordøjelighed er, at op til 80 % af fosfor i olie/proteinholdige frø og korn er bundet som fytat, hvilket er vanskeligt at fordøje for svin. Det er derfor nødvendigt, at enzymet fytase er til stede, for at den fytatbundne fosfor bliver tilgængelig for grisen. Der tilsættes derfor fytase til fodret. I forbindelse med fodringen er der hele tiden fokus på at optimere udnyttelsen af fodret og dermed minimere mængden af overskydende næringsstoffer fra produktionen. Dette sker igennem foderplaner, som er udarbejdet i samarbejde med konsulent og anvendelse af den nyeste viden indenfor svinefodring. I ansøgt drift er der anvendt reduceret indhold af fosfor i fodret til slagtesvinene i forhold til gældende normer. Der anvendes 4,49 gram P/FE i ansøgt drift, hvor normen er 4,70 gram P/FE. Energi På ejendommen anvendes der energi til belysning, varme i staldene, ventilation, pumper og ved foderfremstilling. Der er ikke markdrift fra ejendommen, så der er intet forbrug af dieselolie på ejendommen. Belysningen er styret af censorer og er derfor kun tændt efter behov og har ingen fjernpåvirkning. Lyset i stalden er om natten sænket til vågebelysning og er koblet op på foderanlægget, så der er lys, når grisene æder. Type Forbrug før Forbrug efter Elforbrug (lys, varme og maskiner) kwh kwh Fyringsolie (staldtørring) liter liter Dieselolie til markbruget BAT - energi Energibesparende foranstaltninger Der anvendes kombidiffus undertryksventilation, der regnes for at være det mest energieffektive. Ventilationen er computerstyret afhængig af temperatur m.v. Der er overbrusning i stalden, som er med til at sænke staldtemperaturen og dermed ventilationsbehovet. Udendørsbelysning anvendes kun efter behov. Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Ansøger har fokus på at minimere antal transporter

272 Vand Type Forbrug før Forbrug efter Årligt forbrug af drikkevand m m 3 Årligt forbrug af vaskevand til vask af stalde 217 m m 3 Årligt forbrug af drikkevandsspild 650 m m 3 BAT - vand Anlæggets drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Vandforbruget registreres. Vandforbruget minimeres ved, at der bruges vandventiler over fodertruget med vådfoderet. Dermed opsamles det vand, der spildes og der anvendes kun præcist det drikkevand, grisene tapper. Spildevand Der tilledes ca m 3 restvand pr. år til gyllebeholder med flydende husdyrgødning efter udvidelsen. Derudover anvendes der en mindre mængde vand til sanitært brug i stalden. Dette ledes til en godkendt opsamlingsbeholder, som tømmes en gang årligt via den kommunale tømningsordning. Døde dyr Døde dyr opbevares under kadaverkappe ved gyllebeholder på Birkedalvej 17 og de tilmeldes destruktionsanstalten indenfor et døgn. Der vil ske afhentning ca. en gang om ugen, alt efter behov, og opbevaring af kadaveret sker efter gældende regler for området. Fast affald Alt affald bortskaffes så vidt muligt til genbrugsstationer. Blandet brændbart, glas og elektronik afleveres på genbrugsstationen og jern og skrot afleveres til en produkthandler. Plastik, papir og pap bortskaffes med dagrenovationen eller til genbrugspladsen alt afhængig af typen. Klinisk / medicinsk affald På ejendommen forekommer der opbevaring af klinisk / medicinsk affald (sprøjter, medicinrester m.v.). Eventuel opbevaring af brugte sprøjter vil ske i kanyleboks, mens medicinrester opbevares i original emballage under lås. Alt medicin og kanyler bortskaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ eller via dyrlæge

273 Pesticider Der er ikke markdrift fra ejendommen, der er derfor ingen opbevaring eller håndtering af emballage fra pesticider på ejendommen. Egenkontrol Der laves produktionsopgørelser i svinehold og driftsregnskab, samt løbende registreringer. Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med svinerådgivningen, således at fodret sammensættes og optimeres til det mest optimale. Rengøring - Vask af stalde for at sikre højt hygiejneniveau - Periodevis rengøring af svinestier for at minimere støvgener Vand - Tilsyn af drikkekar og ventiler m.m. for lækager Miljømæssige foranstaltninger - Logbog over flydelag - Renholdelse af stier Gene -/forureningsforanstaltninger - Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens anvisninger Registrering af: - Elforbrug - Vandforbrug - Medicinforbrug og type af medikamenter - Opbevaring af indlægssedler på foder Uheld og risici Der er udarbejdet en beredskabsplan, hvori telefonnumrene til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld er nedskrevet. Beredskabsplanen indeholder forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, driftsmateriel, gylle, brand m.v., og er tilgængelig for alle på arbejdspladsen. Beredskabsplanen og den tilhørende oversigtstegning beskriver, hvordan medarbejdere og ejer skal handle i tilfælde af en række kritiske situationer. Medarbejdere instrueres i denne. Beredskabsplanen er medsendt ansøgningen som bilag

274 Risikominimering Gyllen opbevares i gyllebeholdere, der er godkendt i henhold til bekendtgørelse om beholderkontrol 1. Der er ikke etableret spjæld eller lignende mellem fortanken og gyllebeholderne og beholderne tømmes minimum en gang om året for visuel inspektion. Ved kontrol af flydelaget vil der også ske en kontrol af, at opbevaringskapaciteten er tilstrækkelig. Der er ingen fastmonteret pumpe på beholderne og der anvendes sugekran fastmonteret på gyllevognen med fuld returløb til gyllebeholderne ved tømning af beholderne. Påfyldning af gylle sker under opsyn og udbringningsudstyret efterses inden ibrugtagning. Gyllekanaler efterses for revner og huller og der forefinder rendegraver og bigballer på ejendommen, der vil kunne anvendes ved inddæmning af gylleudslip. Gyllen udbringes i henhold til de til enhver tid gældende regler for udbringning således, at der ikke er risiko for tilledning af gylle til dræn og vandløb. Fyringsolien opbevares i en nedgravet tank udenfor foderladen og tanken efterses periodevis. Der forefindes savsmuld/kattegrus til opsugning af evt. spild af olie. BAT Management Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse og medarbejderne orienteres om, at ejendommen er miljøgodkendt og det ansvar der medfølger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, el, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Bortskaffelse af ejendommens affald dokumenteres via kvitteringer fra renovationsfirmaerne, som afhenter affaldet. Alt affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab for bedriften, hvor forbruget/afsætningen af handelsgødning og husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages med jævne mellemrum med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke opstår uhygiejniske forhold. BAT opbevaring af husdyrgødning Tanken tømmes en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel og der er konstant flydelag på gyllen i beholderne. Efter omrøring og udkørsel kontrolleres det, at der indenfor 14 dage efter udkørsel eller/og omrøring dannes et nyt flydelag. Der føres logbog over flydelaget, så der er fokus på, at flydelaget lever op til kravene. Tanken er tilmeldt den lovpligtige beholderkontrol. BAT udbringning af husdyrgødning Gyllen analyseres i forhold til kvælstof og fosfor og udbringningen af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft

275 Husdyrgødningen udbringes under hensyn til de til enhver tid gældende regler og efter godt landmandskab. Gyllen udbringes med slæbeslanger i voksende afgrøder. Fluer og skadedyr Generel bekæmpelse af skadedyr foretages efter Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Kemisk fluebekæmpelse foretages efter Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Bekæmpelse af rotter foretages efter Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Desuden følges de forbyggende foranstaltninger, som er fastlagt i bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v. (bekendtgørelse nr. 611 af 23. juni 2001) AMMONIAKBELASTNING OG SÆRLIGT VÆRDIFULD NATUR Beregninger, der er fortaget ud fra beregningsmetoderne i henhold til husdyrbekendtgørelsen 2, viser, at fordampningen af ammoniak fra nudriften er ca kg ammoniak pr. år, i ansøgt produktion ca kg. Projektet medfører således en stigning i ammoniakfordampningen fra staldanlægget på ca kg. Se bilag 7.3 for uddrag af ansøgningen. Disse beregninger viser, at den generelle reduktion i fordampningen, som husdyrbrugsloven har fastlagt, er overholdt. Kravet er, at der skal ske en reduktion på 30 % for de stalde, hvor indretningen ændres og for nye stalde i forhold til et fastlagt referencestaldsystem. For at opnå det af kommunen fastlagte BAT-niveau for ammoniakfordampning (9.054 kg/år), bliver der installeret biologisk luftvasker i begge stalde, som reducerer ammoniak med 70 % og lugt med 63 %. Herved reduceres ammoniakemissionen til kg/år. Nærmeste EU-habitatområde er Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov. Der er ca. 15 km til området. Området modtager 0,0 kg N/ha/år og totalpåvirkning på 0,0 kg N/ha/år. Der er altså ingen påvirkning af EU-habitatområdet. Nærmeste 7-natur ligger ca meter øst for staldanlægget og er et overdrev. Området modtager samlet totalpåvirkning på 0,0 kg N/ha/år, hvoraf 0,0 kg N/ha/år kommer fra udvidelsen. Udvidelsen overholder hermed de afskæringskriterier, der gælder for den særligt sårbare natur i husdyrloven. Se bilag 7.3 for uddrag af ansøgningen. Nærmeste kategori 2-natur har en totaldeposition på 0,3 kg N/ha. Nærmeste kategori 3-natur, som er en 3-mose, beliggende ca meter nordøst for ejendommen, har en merbelastning på 0,1 kg N/ha/år. Der ligger ingen andre naturområder nærmere produktionen end ovennævnte overdrev og mose. Det er derfor vurderet, at der ikke er en væsentlig påvirkning af naturen i området AFTALEAREALER Der afsættes husdyrgødning til i alt 98,85 ha aftalearealer, som alle er vurderet til at være robuste. Arealerne ejes af Birkedal Agro og Mogens Kruse. Se bilag 7.4 for oversigt over arealernes placering. 2 Bekendtgørelse nr af 15. oktober 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

276 OVERSIGT OVER HUSDYRGØDNING I ANSØGT DRIFT Gylleproduktion Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor Egen produktion / modtaget Udnyttelseskrav procent DE Svinegylle Egen produktion , , ,45 Afsat gylle Gødningstype Afsat Kg kvælstof Kg fosfor Udnyttelseskrav procent DE Svinegylle Biogasanlæg , ,15-425,45 Svinegylle Eget/forpagtede arealer Svinegylle Mogens Kruse Svinegylle Birkedal Agro Afsat i alt , ,15 817,45 Opbevaring af husdyrgødning. Opbevaringsanlæg Byggeår Kapacitet m 3 Overdækning Gyllebeholder Flydelag Gyllebeholder Flydelag Gyllebeholder 3 (ny) Flydelag Gyllekanaler I alt Der produceres ca m 3 gylle pr. år. Heraf afsættes 425,45 DE til et biogasanlæg. De resterende ca. 392 DE skal opbevares og anvendes på egne, forpagtede/ejede og aftalearealer. De ejede/forpagtede arealer indgår i godkendelsen til Birkedalvej 17, 8500 Grenaa og vil blive vurderet der. Med en opbevaringskapacitet på m 3 er der kapacitet til over 11 måneder. Gyllebeholderne er etableret således, at bund og vægge er tætte, og de kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Gyllebeholderne tømmes regelmæssigt af hensyn til vedligeholdelse og inspektion. Gyllen røres kun op i forbindelse med udbringning og alle ventiler er dobbeltventiler. Gyllevognen fyldes med sugestuds. Herved elimineres mulighederne for gyllespild i forbindelse med pumpefejl og påfyldning af gyllevogn. Anvendelse af sugestuds betragtes som den mest miljøforsvarlige måde at fylde gyllevognen. Der er udarbejdet en beredskabsplan for driftsuheld. Beredskabsplanen omfatter brand, overløb af gylle, kemikalie/oliespild. Medarbejdere, ejer og andre med fast adgang til bedriften er vejledt i beredskabsplanen. Beredskabsplanen har en fast plads i servicerummet

277 Udbringning af husdyrgødning Alt flydende husdyrgødning udbringes med slangeudlægning eller nedfældes. Udlægning med slanger er BAT jf. EU s BREF notat. Derudover vælges, så vidt muligt, udbringningstidspunkter, hvor fordampningen af ammoniak er mindst. Der tages, så vidt det er muligt, altid hensyn til naboer ved udbringning af husdyrgødning. Det tilstræbes at udbringe husdyrgødningen indenfor normal arbejdstid, dog kan der i forbindelse med spidsbelastning forekomme udbringning mellem kl og Det skal dog understreges, at udbringning af gylle er vigtig for markdriften, og der vil i særlige år kunne opstå vejrmæssige problemer, der betyder, at udbringningen vil foregå i ovennævnte tidsrum ANDRE MILJØPÅVIRKNINGER Landskabelig påvirkning Ejendommen ligger i åbent land uden landskabelige restriktioner BAT (BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI) Forhold omkring BAT er beskrevet under de enkelte punkter

278 2. GODKENDELSE Norddjurs Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse af husdyrbruget på Emmelevvej 1 B, 8500 Grenaa. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Emmelevvej 1 B, 8500 Grenaa. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktion vedrørende CHR nr , og ejendommen er desuden tilknyttet CVR nr Godkendelsen omfatter de miljømæssige forhold, der er beskrevet i: - Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, lov nr af 20. december Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, bekendtgørelse nr af 15. oktober Skov- og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug (december 2006). - Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser. Der gøres opmærksom på, at husdyrbruget til enhver tid skal overholde gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. F.eks. skal den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse overholdes. Inden etablering eller ændring af anlæg som f.eks. stalde, afløb eller anlæg til gødningsopbevaring, skal der ansøges om miljøgodkendelse ved kommunen. Der skal ligeledes ansøges om miljøgodkendelse, inden der foretages ændringer af drift eller dyrehold. Der skal foretages anmeldelse til kommunen, inden der foretages udskiftning af udspredningsarealet. Kommunen tager efterfølgende stilling til, om udskiftningen af udspredningsarealet er godkendelsespligtig. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, at det har fundet sted. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens dato, det vil sige, at bygninger skal være taget i brug, og den første del af det ansøgte dyrehold sat ind. Hvis udnyttelsen af miljøgodkendelsen ophører helt eller delvis i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Dette gælder kun for større fravigelser eller ophør af udnyttelsen ikke for fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således: Besætningens størrelse den 19. marts 2016 (2 år efter godkendelsesdato). Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 39 og

279 2.1. VILKÅR FOR GODKENDELSEN - MILJØVURDERING Vilkår Miljøvurdering DRIFT Et eksemplar af nærværende godkendelse skal til enhver tid være tilgængeligt for de personer, der har ansvaret for virksomhedens indretning og drift. Krav om kendskab til indholdet i miljøgodkendelse og beredskabsplan er afgørende for, at vilkårene efterleves og utilsigtede hændelser håndteres korrekt. Det påhviler ejeren, at medarbejderne er bekendt med indholdet i miljøgodkendelsen, samt at vilkårene efterleves. Det samme gælder for beredskabsplanen, der er vedhæftet som bilag 7.5. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der er angivet i ansøgningen, med mindre andet er angivet i det følgende. Anvisninger i planen skal forefindes på et sprog, der læses af de ansatte. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder at stier og båse holdes tørre, samt at staldene og fodringsanlæg holdes rene. Arealerne omkring bygninger og øvrige anlæg skal holdes ryddelige og fri for ophobning af genstande, affald og lignende. Vilkår om staldhygiejne skal forebygge, at der opstår uhygiejniske forhold. Vilkåret om at holde udenomsarealerne ryddelige skal forebygge, at der opstår utilsigtet ophobning og rod med fare for tiltrækning af skadedyr STALDSYSTEM De nye stalde skal indrettes med delvist spaltegulv, % fastgulv. Der må maksimalt etableres stk. stipladser i den nye stald. I de nye stalde er der valgt det samme staldsystem som i den eksisterende stald. Det er vurderet, at BAT er overholdt for staldsystemer PRODUKTIONSNIVEAU Der gives godkendelse til, at der kan produceres stk. slagtesvin i vægtintervallet kg pr. år. Vilkår om maksimalt antal stipladser i stalden ad gangen sikrer, at krav til lugtgener overholdes. Der må maksimalt være stk. stipladser i den nye stald og stk. stipladser i den eksisterende stald. Det angivne antal stipladser for hvert staldaf

280 Vilkår Miljøvurdering snit angiver det maksimalt tilladte antal dyr til enhver tid. Dyreholdet i den eksisterende stald må ikke udvides, før der er installeret biologisk luftvasker på stalden. Ændres beregningen af DE, er det det anførte dyrehold, der er gældende PLACERING OG UDFORMNING AF ANLÆG Den nye stald skal opføres i samme materialer og have samme udformning og farve, som den eksisterende stald. Det nye maskinhus skal opføres i materialer og farver, som harmonere med landskabet. De stillede vilkår sikrer, at den nye stald harmonerer med de eksisterende bygninger. Det vurderes, at den nye stald og maskinhus ikke vil påvirke oplevelsen af det bagvedliggende landskab AMMONIAKFORDAMPNING FRA AN- LÆG Der skal installeres biologisk luftvasker på begge stalde. Fabrikatet af biologiske luftvasker skal være optaget på Teknologilisten. De biologiske luftvaskere skal køre 24 timer i døgnet, året rundt. Driftsstop (udover ved almindelig service og rengøring) noteres i en logbog med årsag og varighed og kunne fremvises ved tilsyn. Ved driftstop over 1 uger skal kommunen underrettes. De biologiske luftvaskere vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af de biologske luftvaskeanlæg. For at opnå den ammoniakreduktion, der lever op til anvendelse af bedste teknologi (BAT), har ansøger valgt at anvende biologisk luftvaskeranlæg på begge stalde. Biologisk luftrensning reducerer ammoniak og lugt fra staldluft igennem biologisk omsætning af de forurenende stoffer. Luften ledes igennem et filtermateriale, som holdes fugtigt, så ammoniak og lugtstoffer absorberes i en vandfilm i biofiltret og efterfølgende nedbrydes af mikroorganismer, der lever på filtermaterialet. Biologiske luftvaskere er konstrueret af filterelementer med høj porøsitet, som løbende overrisles med vand. En del af den fjernede ammoniak omsættes via nitrifikation til nitrit og nitrat. Den akkumulerede ammonium, nitrit og nitrat fjernes med lænsevandet. Disse anlæg kan ofte reducere både ammoniak og lugt. Vilkår omkring service og eftersyn sikrer, at anlægget fungerer optimalt samt at risikoen for uheld minimeres. Ud fra de stillede vilkår til staldsystem og biologisk luftvasker samt foderkorrektion (herunder) sikres, at ammoniakemissionen overholder den beregnede værdi på kg N pr. år. Det er kommunens opfattelse, at vilkåret opfyl

281 Vilkår Miljøvurdering der BAT kravet (9.054 kg N/år) til ammoniakemission. Ammoniak i forhold til 3-natur Der er ca. 15 km til nærmeste habitatområde. Der er ca m til nærmeste 7-natur (overdrev), og der er beregnet en totalpåvirkning på 0,0 kg N pr. ha pr. år, heraf 0,0 kg fra det ansøgte projekt. Ca m mod nord er nærmeste 3-natur beliggende. Der er beregnet en totaldeposition på 0,1 kg N pr. ha pr. år og en merdeposition på 0,1 kg N pr. ha. Kommunen kan stille krav om, at der maksimalt kan tillades en merdeposition på 1 kg N pr. ha. Ved en merdeposition på henholdsvis 0,0 kg N pr. ha og 0,1 kg N pr. ha er der ikke grundlag for at stille skærpede krav til ammoniakdepositionen ud over de krav, der er stillet til BAT FODERKORREKTION Der skal anvendes 4,49 gram fosfor pr. FE (foderenhed). Foderkorrektioner skal kunne dokumenteres gennem foderplaner og produktionskontrol. Planer og kontroller skal udarbejdes for hvert kvartal. Der anvendes mindre fosfor i fodret end hvad der er norm, derfor stilles der vilkår til mængden af fosfor i fodret. BAT-kravet til fosfor er ,72 kg P pr. år. Fosfor fra den ansøgte produktion er ,15 kg P pr. år. Dermed er BAT-kravet til fosfor overholdt OPBEVARINGSANLÆG Der skal opføres en ny gyllebeholder på m 3. Beholderen skal opføres i tilknytning til de eksisterende beholdere. Beholderens indretning skal leve op til det gældende byggeblad for gyllebeholdere og alt rørarbejde skal udføres af en autoriseret kloakmester. Det er et generelt krav, at der skal være fast overdækning på gyllebeholdere. Dog kan fast overdækning erstattes af et flydelag, der dækker hele fladen jf. gældende regler, herunder krav om, at der føres logbog. Manglende overholdelse kan medføre krav om fast overdækning. Derudover skal opbevaringsanlæggene leve op til gældende regler herunder evt. krav om alarmer m.v. Det er et lovkrav, at der altid skal være en opbevaringskapacitet for husdyrgødning svarende til mindst 9 måneders tilførsel. Ifølge erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet er det muligt at opbevare en produktion af gylle fra mindst 9 måneders tilførsel

282 Vilkår Miljøvurdering BAT Opbevaringsanlægget skal leve op til BATstandard. Det vil sige, at der skal etableres fast overdækning/flydelag, samt følge den lovpligtige beholderkontrol. Beholderen skal desuden tømmes og efterses for utætheder en gang pr. år. BAT-kravene vurderes at være opfyldt ved efterlevelse af gældende lovgivning GØDNINGSHÅNDTERING Såfremt gyllen læsses med pumpe fra gyllebeholderen, skal der etableres en støbt betonplads med afløb til opsamlingsbeholder, hvor påfyldning af gyllevogn skal ske. Det gælder også ved anvendelse af traktorpumpe. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter arbejdets afslutning. Det er et generelt krav, at pumpeudstyr til fyldning af gyllevogn skal være udstyret med en anordning (timer), der sikrer, at der højest kan overpumpes gylle svarende til gyllevognens kapacitet. Udbringning af gylle skal som minimum leve op til BAT-standard. BAT-standard er på nuværende tidspunkt udlægning med slanger. Udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen skal som minimum leve op til BAT-standard. BAT-standard vurderes at være efterlevet ved de generelle gødnings- og harmoniregler TRANSPORT Transport af gylle på offentlig vej og privat fællesvej må ikke give anledning til spild. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles. Der forventes forøgelse i antallet af transporter. Der vil blive tilført og afhentet flere grise, samt transporteret mere gylle. Transport af gylle over længere afstande end 10 km skal foregå i lastbil, jf. vejledning om husdyrhold og arealkrav 3. Det er Norddjurs Kommunes vurdering, at der ikke er væsentlige gener forbundet med den øgede transport i forbindelse med udvidelsen SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND Der skal indhentes særskilt tilladelse, hvis tagvand fra de nye stalde ønskes afledt til dræn og vandløb. Vilkår til håndtering og afledning af spildevand og overfladevand sikrer, at der ikke opstår en væsentlig miljøpåvirkning. Sanitært spildevand fra produktionsanlægget må ikke sammenblandes med spildevand fra produktionen, men skal ledes til godkendt anlæg. 3 Vejledning nr. 97 af 15. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav

283 Vilkår Miljøvurdering Vand fra vask af stalde kan indeholde rester af foder og gødning. Vandet betragtes som flydende husdyrgødning og skal tilledes opsamlingsbeholder. Vand fra vask af maskiner og redskaber, hvorfra der kan forekomme gødningsrester eller rester af bekæmpelsesmidler, skal foregå på tæt betonplads med afløb til opsamlingsbeholder. Vilkåret gælder også vask af lastbiler til transport af grise/slagtesvin. Udbringning af vaskevand skal foregå i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser for udbringning af husdyrgødning STØJ Driften skal overholde de støjgrænser, der er beskrevet under punkt 1.2. Efter de generelle regler skal husdyrbruget på tilsynsmyndighedens forlangende i henhold til begrundet mistanke, dog højst en gang om året, overfor tilsynsmyndigheden dokumentere, at vilkårene om støjgrænser i punkt 1.2 ikke overskrides, når virksomheden er i fuld, normal drift. Dokumentationen skal ske i form af: - beregninger af støjniveauet efter den nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, der er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, eller måling af støjniveauet, som angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 eller beskrevet i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997. Ejendommens støjkilder er hovedsageligt korntørringsanlæg, blæsning af foder i siloer, kompressorer, ventilationsanlæg, den daglige brug af traktor, læsning af dyr og transporter til/fra ejendommen. Ventilationsanlæg er stationære og kører altid. Alle andre støjkilder er periodiske. Ud fra typen af støjkilder og afstand til naboskel/bebyggelse vurderer Norddjurs Kommune ikke, at der vil være væsentlige støjgener fra produktionen. Beregning eller måling skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret eller certificeret til "Miljømålinger - ekstern støj". Husdyrbruget afholder selv omkostningerne til målingerne LUGT OG STØV Husdyrholdet skal til enhver tid overholde de godkendte antal stipladser og vægtfordeling. Husdyrbruget skal indrettes og drives således, at der ikke opstår væsentlige lugtgener for omkringliggende nabobeboelser. I forhold til den nuværende produktion på ejendommen, så forøges lugtgeneafstanden ved den ansøgte udvidelse af produktionen. Lugtgeneafstanden overholder stadig lugtgenekriteriet for de forskellige områder. Dette gøres

284 Vilkår Miljøvurdering ved, at der anvendes biologisk luftvaskeanlæg på begge stalde. Der er angivet i ansøgningsmaterialet, at dette reducerer lugten med 63 % fra staldanlægget. Det vurderes, at den forøgede lugtgeneafstand i ansøgt drift ikke vil medføre væsentlig forøgede lugtgener for naboer VAND OG ENERGI Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således, at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. Vand- og elregninger skal hvert kvartal gennemgås for at sikre, at der er fokus på forbruget. Ved at gennemgå el og vandregningerne hvert kvartal kan evt. lækager og uhensigtsmæssigt overforbrug stoppes. Det vurderes, at kravet til BAT er opfyldt ved registrering af forbrug samt ved anvendelse af de øvrige tiltag, der er stillet vilkår om LYS Udendørs lyskilder ved anlæggene skal påmonteres bevægelsescensor eller automatisk sluk-teknik. Udendørs lyskilder skal endvidere være afskærmet mod opadgående lysstråler. Vilkår til lys sikrer, at der ikke er unødig påvirkning af omgivelserne med lys SKADEDYR Der skal til enhver tid foretages effektiv rotteog fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlaboratorium. Det er Norddjurs Kommunes vurdering, at efterlevelse af retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium sikrer, at der ikke opstår væsentlige gener fra skadedyr OPLAG AF OLIE Opbevaring af diesel/fyringsolie skal til enhver tid ske i typegodkendt tank, som står overdækket på fast og tør bund, således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Vilkår til opbevaring af olie sikrer, at risikoen for påvirkning af miljøet ved et eventuelt spild er minimal BEKÆMPELSESMIDLER OG MEDICIN Medicin og bekæmpelsesmidler skal opbevares således, at der ikke kan ske afledning af spild til kloak, dræn eller jord. Der stilles ikke vilkår ud over den gældende lovgivning. Medicin og bekæmpelsesmidler på ejendommen skal generelt opbevares efter de til enhver tid gældende forskrifter, herunder skal påfyldning af marksprøjte med vand ske fra en særskilt mellembeholder, så tilbageløb til vandforsyningen forhindres

285 Vilkår Miljøvurdering Det er Norddjurs Kommunes vurdering, at vilkår til opbevaring samt de gældende regler om opbevaring og håndtering af medicin og bekæmpelsesmidler er tilstrækkelige til at sikre, at der ikke opstår risiko for væsentlige påvirkninger af miljø eller omgivelser AFFALD Farligt affald (f.eks. olie- og kemikalieaffald) skal opbevares under tag, på tæt gulv og uden mulighed for afledning til kloak eller dræn. Der skal være en opkant omkring opbevaringspladsen, så spild fra den største beholder, der anvendes, kan tilbageholdes af opkanten. Der skal foreligge dokumentation for, hvordan farligt affald er bortskaffet (kvittering fra modtager). Opbevaring og håndtering af affald er omfattet af forskellig regulering. Centrale punkter fra denne regulering er anført herunder: Affald skal opbevares på en måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne, herunder jord, grundvand, vandløb eller luft. Eventuelt farligt affald skal bortskaffes og anmeldes i henhold til det til enhver tid gældende regulativ for Norddjurs Kommune. Affald skal sorteres efter type, opbevares, transporteres og bortskaffes i henhold til det til enhver tid gældende regulativ for Norddjurs Kommune. Døde dyr og andet animalsk affald må ikke nedgraves, afbrændes eller opbevares sammen med gødning, men skal bortskaffes til godkendt destruktionsvirksomhed. I tidsrummet indtil afhentning skal døde dyr opbevares på et underlag, så de er hævet i en passende afstand fra jorden og sikret mod ådselædende dyr. Dyrene skal tilmeldes afhentning hurtigst muligt og senest 24 timer efter konstatering af dødsfald. Døde dyr skal i øvrigt opbevares og afhentes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr, for tiden bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni UDBRINGNINGSAREALER FOR HUS- DYRGØDNING Der sker ikke udbringning af husdyrgødning fra ejendommen. Al husdyrgødning afsættes til aftaler. Alle arealerne som hører til bedriften indgår i godkendelsen til Birkedalvej 17, som ejes af samme ejer. En del af husdyrgødningen bliver afsat til aftalearealer. Nitrat - drikkevand Der er ikke sat vilkår til beskyttelse af drikke

286 Vilkår Miljøvurdering vand, da alt husdyrgødningen afsættes til aftalearealer. Nitrat - overfladevand Der stilles ikke vilkår til udvaskning til overfladevand. Habitatvurdering Alle arealerne som hører til bedriften indgår i godkendelsen til Birkedalvej 17, som ejes af samme ejer. En del af husdyrgødningen bliver afsat til aftalearealer. Der vil derfor i denne godkendelse ikke blive foretaget en habitatsvurdering. Denne vil blive foretaget i godkendelsen til Birkedalvej 17. Fosfor Der er ikke sat vilkår til fosfor, da alt husdyrgødningen afsættes til aftalearealer. Ammoniak Der er ikke stillet vilkår til ammoniakfordampning fra anlæg ud over vilkår stillet til opfyldelse af BAT-krav. Der er ikke sat vilkår til ammoniakfordampningen fra udbringningen, da alt husdyrgødningen afsættes til aftalearealer DIGER Der er ikke sat vilkår til beskyttelse af diger, da alt husdyrgødningen afsættes til aftalearealer AFTALEAREALER Der er i alt 98,95 ha aftalearealer. Der afsættes 260 DE svinegylle (indeholdende kg N og kg P) til ejede / forpagtede arealer, som er godkendt i Birkdalvej 17. Der afsættes 123 DE svinegylle (indeholdende kg N og kg P) til Mogens Kruse (aftalearealer). Der afsættes 9 DE (indeholdende 879 kg N og 184 kg P) til Birkedal Agro. Der afsættes 425,45 DE (indeholdende ,83 kg N og 8.718,15 kg P) til biogasselskab. Den del af produktionen, hvor gyllen skal af- Der afsættes 425,45 DE til biogas, som ikke tages retur. Alle aftalearealer ligger udenfor NFI-område, indsatsområde og fosforklasser. De er derfor vurderet til at være robuste. De ejede/forpagtede arealer indgår i godkendelsen til Birkedalvej 17. Hvis der ikke bliver lavet en leveringsaftale med et biogasselskab, skal der findes udbringningsarealer, som er egnet til at udbringe svinegyllen på. Inden disse arealer tages i brug, skal de forelægges kommunen og godkendes til formålet

287 Vilkår sættes til biogasanlæg, må ikke udnyttes, før der foreligger en godkendt leveringsaftale. Hvis der ikke kan afsættes til biogas, skal der findes udbringningsarealer egnet til udbringning af svinegylle på. Disse arealer skal godkendes af kommunen, inden de tages i brug. Miljøvurdering Udskiftning af aftalearealer skal meddeles til kommunen forud for udskiftningen jævnfør gældende regler HABITATDIREKTIV, OMRÅDER Der er ikke sat vilkår til overholdelse af habitatsdirektivet, da alt husdyrgødningen afsættes til aftalearealer. Projektet vil næppe påvirke habitatområder med nedfald af ammoniak, da afstanden fra anlægget til nærmeste habitatområde er ca. 15,3 km BILAG IV-ARTER (HABITATDIREK- TIV) Der stilles ikke vilkår i forhold til bilag IVarter. I EU s Habitatdirektiv er der anført en række dyre- og plantearter, som har krav på ekstra beskyttelse. Det er de såkaldte bilag IV-arter. Beskyttelsen betyder, at arterne og deres levesteder skal beskyttes, og at tiltag ikke må forringe artens levevilkår BEDSTE TILGÆNGELIGE TEK- NIK/RENERE TEKNOLOGI/OPTIMERING Oplysninger i ansøgers BAT-redegørelse skal efterleves. Se under punkt 1.2. Når der foreligger ny viden om renere teknologi i form af ændrede råvarer, nye metoder eller besparelser på materialer og ressourcer, skal husdyrbruget undersøge muligheden for at indføre denne renere teknologi med henblik på at miljøbelastningen nedsættes, herunder med særlig fokus på ammoniakfordampning, lugt, energiforbrug og vandforbrug. Indførelse af renere teknologi skal, forinden den implementeres, forelægges kommunen til vurdering af, om den kan rummes inden for nærværende godkendelsesrammer UHELD OG RISICI Virksomheden skal indrettes og drives således, at spild eller andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres og forebygges. Der er udarbejdet beredskabsplan, som er vedhæftet som bilag til nærværende miljøgodkendelse. Beredskabsplanen skal være tilgængelig for og kendt af de ansatte

288 Vilkår Miljøvurdering EGENKONTROL Til kontrol af, at driftsvilkårene overholdes, skal der hvert år føres journal over: Dokumentation for besætningens størrelse, f.eks. E-kontrol/salgsfakturaer. Logbog for driftsforstyrrelse på det biologiske luftvaskeranlæg. Vilkårene til egenkontrol er stillet for at sikre, at øvrige vilkår i godkendelsen kan kontrolleres i forbindelse med tilsyn. Vilkårene sikrer samtidig mulighed for, at udviklingen i ressourceforbrug kan følges, og ressourceforbruget derved kan minimeres. Dokumentation for foderkorrektion. Dokumentation skal være i form af foderplaner og E-kontrol. Reparation af gyllebeholder. Logbog over flydelag på gyllebeholder. Dokumentation for bortskaffelse af farligt affald (eks. spildolie). Uheld, der har medført risiko for forurening af grundvand eller vandløb. Det påhviler ansøger at udarbejde journaler til egenkontrol. Journalen/journalerne skal forevises på tilsynsmyndighedens forlangende OPHØR Alle anlæg til opbevaring af husdyrgødning skal tømmes og rengøres straks efter husdyrbrugets ophør. Vilkår til ophør sikrer, at husdyrbruget ikke udgør en miljørisiko efter ophør. Såfremt gyllebeholderen ikke længere skal anvendes eller den 10-årige beholderkontrolordning ikke er gennemført, skal gyllebeholderen gøres uanvendelig til opbevaring af husdyrgødning

289 3. NORDDJURS KOMMUNES MILJØVURDERING - SAMMENFATNING Ved udarbejdelse af en miljøgodkendelse tager Norddjurs Kommune udgangspunkt i det beskyttelsesniveauet for ammoniak, fosfor, lugt og nitrat der fremgår af lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v 4. Kommunen skal dog, jævnfør bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, for hver ansøgning foretage en konkret vurdering jf. 29 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker udover det beskyttelsesniveau, der fremgår af dette bilag, jf. 11, stk Dette vil bl.a. være aktuelt, hvis det helt undtagelsesvist vurderes at være naturområder, der efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastsatte beskyttelsesniveau. Det påhviler desuden kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne, også selv om en habitatnaturtype ikke afkaster en bufferzone. Det vil også være aktuelt i forbindelse beskyttelse af sårbare grundvandsressourcer. Ud fra ovenstående og på baggrund af de stillede vilkår og den miljøtekniske vurdering af de enkelte punkter sammenfattes Norddjurs Kommunes miljøvurdering herunder SAMMENFATTENDE MILJØVURDERING ANLÆG Ejendommen er beliggende i åbent land præget af landbrugsdrift og fladt landskab med spredte læbeplantninger. Al nybyggeri foretages i tilknytning til eksisterende bebyggelse og i samme lave udformning. Emissionskravene for ammoniak er opfyldt og lugtgeneafstandene er overholdt. Der er ikke kvælstoffølsom natur i nærheden af anlægget. Norddjurs Kommune vurderer herefter, at husdyrbruget kan udvides og drives på stedet uden at påføre omgivelserne væsentligt forøgede miljøpåvirkninger SAMMENFATTENDE MILJØVURDERING FOR AREALERNE De ejede/forpagtede arealer indgår i godkendelsen til Birkedalvej 17, hvor de vil blive vurderet i henhold til gældende lovgivning på området. Aftalearealerne er alle vurderet til at være robuste, da de ligger udenfor NFI-område og indsatsområde for drikkevand samt fosforklasser. Norddjurs Kommune vurderer herefter, at arealerne kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne væsentligt forøgede miljøpåvirkninger BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK/RENERE TEKNOLOGI I redegørelsen for BAT er der (jf. EU-kommissionens referencedokument (BREF)) redegjort for husdyrbrugets anvendelse af bedst tilgængelige teknik (BAT) i forhold til godt landmandskab, foder, staldindretning, forbrug af vand og energi, opbevaring og udbringning af husdyrgødning. Norddjurs Kommune vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT. 4 Lov nr af 4. december 2009 om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, med efterfølgende ændringer

290 Den ansøgte produktion lever op til de emissionskrav, kommunen har beregnet jf. Miljøstyrelsens vejledninger. Der er valgt at montere biologisk luftvaskeranlæg på begge stalde, så kommunens emissionskrav på kg N pr. år er opfyldt. Den beregnede emission i ansøgningen er 4.052,13 kg N pr. år. BAT-kravet til fosfor er opfyldt ved korrektioner på fosfor pr. FE. Det er Norddjurs Kommunes vurdering, med henvisning til proportionalitetsprincippet, at husdyrbruget har foretaget tilstrækkelige investeringer i BAT

291 4. TILSYN Norddjurs Kommune har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, at ovennævnte vilkår overholdes. Tilsynsmyndigheden skal mindst hvert 10. år tage den samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt ændre vilkårene. Afgørelsen herom træffes med hjemmel i lovens 39, jævnfør 41 i loven. Den første regelmæssige revurdering skal foretages 8 år efter datoen på denne godkendelse. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 39 og

292 5. LOVGRUNDLAG Der er i godkendelsen truffet afgørelse i henhold til og omfatter de miljømæssige forhold der er beskrevet i: Husdyrgodkendelsesloven: Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, lov nr af 4. december Tilhørende bekendtgørelse: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, bekendtgørelse nr af 15. oktober 2013 Tilhørende vejledning: Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse for erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 915 af 27. juni Bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler: Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler nr. 533 af 18. juni Affaldsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 224 af 7. marts Risikobekendtgørelsen: Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr af 18. november Støjvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om måling af ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. FMK's lugtvejledning 2002: Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Kaj Boye Frandsen, Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne

293 6. UNDERRETNING OM OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEVEJLEDNING 6.1. UNDERRETNING Ansøgningen har været i foroffentlighedshøring fra den 25. september til den 16. oktober Der har i denne periode ikke været nogen henvendelser vedrørende ansøgningsmaterialet. Udkastet har været i partshøring fra den 20. november 2013 til den 6. januar Der har i denne periode været indsendt kommentarer til udkastet. Kommentarerne går på bekymring om forværret lugtgener i sommerhusområdet Selkær Mølle i forbindelse med udvidelsen af husdyrbruget. Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering på kommunens hjemmeside Orientering om udkast har været fremsendt til følgende: - Ansøger: Jesper Kaag Andersen, Birkedalvej 17, 8500 Grenaa - Konsulent: Rikke Skyum, Djurslands Landboforening, rsk@landboforening.dk - Naboer: Navn C/O Vejnavn By Postnr. og by Aksel Richard Thimer Johansen Lyngtoften 59 Selkær Mølle 8585 Glesborg Annette Vogel Storegade 4, 2. tv 8500 Grenaa AQUADJURS A/S Århusvej 22 C 8500 Grenaa Benny Jørgensen Emmelevvej 6 Kastbjerg 8585 Glesborg Bent Pedersen Gl Århusvej Låsby Bente Solveig Nielsen Toften 49 Voldby 8500 Grenaa Birger Christian Mikkelsen Skindbjergvej 31 Skindbjerg 8500 Grenaa Birgit Lerche Nielsen Gammel Dalbyvej 10 Lyngerup 3630 Jægerspris Bjarne Köppe Hansen Hestehaven Grenaa Bjarne Poulsen Sønderborgvej Bording Bodil Engels Sørensen Leck Fischers Vej Kolding Boet efter Jytte Inga Krogh v/ advokat Ole Steen Christensen Østergade Hammel Brian Bidstrup Jensen Fusagervej 39 Foldby 8382 Hinnerup Bøje Glæsborg Christiansen Borups Alle 139, st. tv 2000 Frederiksberg

294 CARL EMIL LARSEN ApS Håndværkervej Esbjerg V Carsten Leth Møller Øskovvej 7 Troelstrup 8740 Brædstrup Christel Nygaard Bregnhøj Vesterågade Kolind Christina Mie Rolund Thomsen Connie Guldberg Svendsen Pilegårdsvej 38E Kolt 8361 Hasselager Skræddergyden 50 Skjød 8450 Hammel Elin Harbo Kastanievej Skanderborg Else Birgitte Worm Tværskiftet Beder Else Hansen Lokesvej Grenaa Else Rosa Lis Lahn Vestre Ringgade 72B, 1. tv 8000 Aarhus C Erling Thyrsted Agatvænget 9 Erritsø 7000 Fredericia Flemming Milvertz Løvagervej Hjortshøj Gerhard Vejlstrup Lyngtoften 49 Selkær Mølle 8585 Glesborg Gert Egeberg Udsigten 1 Vejlby 8961 Allingåbro Gert Fred Elbæk Karlson Skovbrynet Grenaa Gitte Balslev Blåmunkevej Hammel Grethe Millgård Busk Kolstrupvej 4 Battrupholt 8581 Nimtofte Grundejerforeningen Selkær-Mølle c/o Formand Ann Villadsen Overgårdsparken 59 Ugelbølle 8410 Rønde Hans Kaalby Udengaard Gammel Stillingvej Harlev J Helga Aspestrand Søborg Hovedgade 155, 3. tv 2860 Søborg Ib Knudsen Skolevej 6B 8250 Egå Ib Kolind Grønnegade Auning Inge Hunderup Graulund Augustenborggade 23 E, 8. tv 8000 Aarhus C Ingelise Kristensen Mølletoften 44 Selkær Mølle 8585 Glesborg Ivan Nielsen Modesvej Spentrup Jakob Berthelsen Hovedgaden 104B 8961 Allingåbro

295 Jens Nielsen Glesborg Bygade Glesborg Jesper Lysholm Rugmarken Lystrup Johan Byskov Svendsen Kovangen Fredensborg John Harder Nielsen Viborgvej 16, 3. th 8920 Randers NV John Ingemann Allentoft Elsevej Værløse John Jensen Jegstrupvej Viborg Jørgen Jørgensen Fuglegranen Kjellerup Jørgen Vestergaard Østre Strandvej Solrød Strand Jørn Olsen Røddikvej Galten Kaj Christensen Calvinsvej Fredericia Karen Marie Daa Sommer Damvej Sabro Karin Leth Andreassen Burgårdevej 7 Vinding 8654 Bryrup Karin Svenningsen Høholt Otto Benzons Vej 35, st. th 8210 Aarhus V Kastbjerg Mølle - 1 v/ Orla Sørensen Ranunkelvej Glesborg Kastbjerg Mølle - 2 v/ Jens Thøgersen Klitvejen Frøstrup Kastbjerg Mølle - 3 v/ Jens Thøgersen Klitvejen Frøstrup Kim Aron Findalsvej 6 Løjenkær 8300 Odder Kim Broen Frederiksen Husumgårdvej 10 Ølsted 8380 Trige Kirsten Andrea Østerberg Kirsten Viborg Værnholt Carlsen Snæbumvej 22A Snæbum 9500 Hobro Hallevej 12 Halle 8740 Brædstrup Klaus Piilgaard Hansen Holmevej 257, 3. th 8270 Højbjerg Knud Bent Strandby Madsen Rustrupvej 51 Gjessø 8600 Silkeborg Knud Erik Bering Hasselhaven Lystrup Knud Erik Søndergaard Tulipanvej 22 Ø. Bjerregrav 8920 Randers NV Kristine Krogh Jensen Kovangen Fredensborg

296 Kurt Juul Rasmussen Sdr Fælledvej 27 Auning Kær 8963 Auning Leif Flemming Damsgaard Lis Dyrborg Lindstrøm Hansen Bjørnsonparken 3 Enkehøj Sulsted 7330 Brande Liselotte Balslev Larsen Kiltorn Låsby Margit Berg Hoe Slotsvej 46 Karlby 8543 Hornslet Martin Rune Hoxer Elmegade Thisted Michael Kurcaba Sørensen Bronzealdervej 31C, 2. Hasle 8210 Aarhus V Mogens Gustav Egesberg Gammel Kirkevej 14C 8530 Hjortshøj Mogens Rasmus Mogensen Bygaden Ikast Morten Yde Skaldhøjvej Spentrup Niels Jørgen Andersen Balshavevej 39 Ndr. Randlev 8300 Odder OASE INVEST ApS Klamsagervej Åbyhøj Oda Evelyn Sørensen Præstevangen 11 Grønbæk 8643 Ans By Ole Andreasen Kildeagervej 29 Foldby 8382 Hinnerup Ole Preben Sørensen Birkedalvej 19 Skindbjerg 8500 Grenaa Ole Vige Kristensen Plantage Alle 24 Ramløse 3200 Helsinge Per Evan Humle Vellevvej Langå Per Munklinde Hansen Stensgårdsvej 23 Erritsø 7000 Fredericia Peter Bo Christensen Glenstrup Søvej 51 Glenstrup 8990 Fårup Peter Henrik Lassen Ringkøbingvej 28, 3. tv 8000 Aarhus C PF ENTREPRENØRSER- VICE ApS Søren Jessensvej Hejls Pia Mørch Jydevej 3 Tåsinge 5700 Svendborg Poul Greve Andersen Christiansholmsvej Viby J Preben Enevold Alrøvej 399 Alrø 8300 Odder Rasmus Brian Kaag Skindbjergvej 33 Skindbjerg 8500 Grenaa Svend Erik Hougaard Hovedvejen 81 Ramten 8586 Ørum Djurs

297 Svend Erik Martinussen Rosenvang Hornslet Søren Allermann Sørensen Skindbjergvej 34 Skindbjerg 8500 Grenaa Thor Bang Kirban Nørre Boulevard 50, st. tv 8900 Randers C Tommy Koch Jensen Gammel Viborgvej Sabro Ulrich Maagaard Løw- Larsen Skanderborgvej 194 Norring 8382 Hinnerup Ursula Weber Petersen Rolighedsvej Grenaa Boet efter Erna Christensen v/ Lene Pind Hansen Liljevej 6 Stevnstrup 8870 Langå Grundejerforening Selkær-Mølle C/O Erik Kristiasen Djursgade Grenaa - Ejer af aftalearealer: o Mogens Møller Kruse, Kanalvej 55, 8500 Grenaa o Birkedal Agro ApS, Birkedalvej 17, 8500 Grenaa Orientering om afgørelsen er fremsendt til følgende: - Ansøger: Jesper Kaag Andersen, Birkedalvej 17, 8500 Grenaa - Konsulent: Rikke Skyum, Djurslands Landboforening, rsk@landboforening.dk - Indkommet med kommentarer i partshøringen: Magaret Bjerregaard, Lyngtoften 39, 8585 Glesborg - Ovenstående naboer. Kopi af afgørelsen er sendt til følgende: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Langelandsvej 8, 8940 Randers SV. senord@sst.dk. Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N. info@ecocouncil.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. dnnorddjurssager@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening. natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund. ta@sportsfiskerforbundet.dk

298 6.2. KLAGEVEJLEDNING Afgørelsen kan i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug påklages skriftligt til Naturog Miljøklagenævnet af adressaten, Miljøministeren og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Klagefristen er 4 uger og evt. klage indgives til Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa, der videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af afgørelsen og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er den 16. april 2014 kl Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Norddjurs Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis - klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, - klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller - klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring SØGSMÅL Søgsmål til prøvelse af afgørelsen efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentlig bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen

299 7. LISTE OVER SAGENS BILAG bilag 1. bilag 2. bilag 3. bilag 4. bilag 5. Oversigtskort Situationsplan Uddrag fra ansøgningen Aftalearealer Beredskabsplan

300 7.1. BILAG: OVERSIGTSKORT

301 7.2. BILAG: SITUATIONSPLAN

302 7.3. BILAG: UDDRAG FRA ANSØGNINGEN

303 - 43 -

304 - 44 -

305 - 45 -

306 - 46 -

307 7.4. BILAG: AFTALEAREALER

308 - 48 -

309 7.5. BILAG: BEREDSKABSPLAN