Dansk Veterinær tidsskrift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Veterinær tidsskrift"

Transkript

1 Dansk Veterinær tidsskrift ÅRGANG. MEDLEMSBLAD FOR DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING Dyrlægen i bevægelse Den Danske Dyrlægeforening Årsberetning 2014/2015

2 INDHOLD DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING 06 På vej mod fremtidens Dyrlægeforening 08 Image, identitet og udbytte 09 Den Danske Dyrlægeforening skuer fremad MÆRKESAGER 11 Intet er, som det plejer 11 Brug af antibiotika i hesteholdet 12 Fokus på hundens velfærd 14 Bedre kattevelfærd tak! INTERNATIONALE AKTIVITETER 15 Der er et formål med samarbejdet i den store sammenhæng 15 EU-lovgivning om veterinærmedicin og foderlægemidler 15 Samarbejde om diagnoseregister POLITISKE FORLIG 16 Aftaler om dyresundhed, velfærd og fødevaresikkerhed 16 Forberedt på det værst tænkelige SLAGKRAFT 18 Din slags skaber sammenhæng og slagkraft 19 Mange fællesnævnere MEDLEMSKOMMUNIKATION 20 Sig, hvad du mener 20 Dyrlægernes Dag 21 DDD fik ny hjemmeside KVALITETSLEDELSE 21 Faglig løftestang i en travl hverdag UDBYTTE 22 Alle veje fører til dig 23 Dette års Vingstedkursus 23 Diagnoseregister på vej 24 Life science 24 Ny mentorordning for dyrlæger 25 Verdenskongres i 2017 ANSATTE DYRLÆGERS ORGANISATION 26 Et arbejdsmarked i bevægelse PRAKTISERENDE DYRLÆGERS ARBEJDSGIVERFORENING 30 Godt i gang og nok at tage fat på KOMPETENCER 33 Løbende kompetenceudvikling SEKRETARIAT 34 Som medlem er du i fokus 36 Årsregnskab 2014 ØVRIGT INDHOLD 38 VET Nyt 38 DetViTænker 39 Nyt fra DTU Veterinærinstituttet 41 Aktuelle kurser 42 Stillinger 44 Faglige annoncer DANSK VETERINÆRTIDSSKRIFT UDGIVER Den Danske Dyrlægeforening Peter Bangs Vej Frederiksberg Telefon ÅRSABONNEMENT Kr ekskl. moms og forsendelse (16 numre) REDAKTION Pia Rindom (ansvarshavende) Katja Ambech ANNONCEKONTAKT Produktannoncer, indstik og kursusannoncer Vendemus ApS, telefon / FASTE SKRIBENTER Dyrlæge, Irene Krøjer Hansen Dyrlæge, mph Lotte Frandsen Dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Dyrlæge, ph.d. Anders Permin Agronom, ph.d. Finn Strudsholm Dyrlæge Susanne Albæk Andersen Lederen i Dansk Veterinærtidsskrift udtrykker Den Danske Dyrlægeforenings synspunkter. OPLAG ifølge seneste tal fra Specialmediernes Oplagskontrol - FMK ISSN Afleveret til Bladkompagniet fredag den 18. september 2015 TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S Dansk Veterinærtidsskrift udkommer næste gang den 20. september Stillingsannoncer og rubrikannoncer Telefon , Optagelse af artikler aftales med redaktionen. FORSIDE David Trood / Scanpix Annoncer i DVT er ikke et udtryk for DDDs holdning. DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING HOVEDBESTYRELSE Carsten Jensen (formand) Kirkedalsvej 13, Hvilsom, 9500 Hobro Mobil Bente L. Nielsen Prv Anders Permin Arb , prv Frederikke C.B. Lindenberg Prv Jens Eslau Arb , prv Jens J. Sørensen Arb , prv Christine Fossing Arb , prv DVT

3 LEDER Dyrlægen i bevægelse Aldrig har der været så mange dyrlæger i Danmark. Aldrig er der blevet uddannet så mange nye dyrlæger som nu. Aldrig har der været så mange veterinærstuderende. Aldrig har der været så mange forskellige dyrlægejobs og desværre også: Aldrig har der været så mange ledige dyrlæger. Den veterinære verden breder sig både kvalitativt og kvantitativt. Dels har vi aldrig været flere dyrlæger end nu, dels dækker vi et større og bredere felt fra de klassiske kliniske dyrlægedyder over moderne fødevaresikring til avanceret forskning på life science-området. Samtidig bliver dyrlægernes hverdag også stadig mere individualiseret og hektisk. Job, familie, fritid, efteruddannelse og personlig udvikling skal gå op i en højere enhed. I en sådan verden er det vigtigt fortsat at have en dyrlægeforening, der kan matche medlemmernes mangfoldige behov. Det er Den Danske Dyrlægeforenings vigtigste mission at fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd samt medvirke til at skabe gode arbejdsvilkår for sine medlemmer. Mere præcist skal Dyrlægeforeningen også kunne tilbyde netværk, efteruddannelse, kompetenceudvikling og faglig opdatering og ikke mindst sikre gode løn og arbejdsvilkår for alle sine medlemmer uanset om man er offentlig ansat, privat ansat eller selvstændig praktiserende dyrlæge. Udfordringen for Den Danske Dyrlægeforening er medlemmernes forskellighed. Ikke bare i forhold til ansættelsesområder og rådgivningsbehov, men også i forhold til faglige interesser og livssituation. Hertil kommer, at medlemskommunikationen skal foregå på en række forskellige medieplatforme. Nogle medlemmer foretrækker blad (Dansk Veterinærtidsskrift), andre det elektroniske nyhedsbrev og andre igen hjemmesiden og endelig fylder de sociale medier som Facebook og LinkedIn stadig mere i medlemmernes liv. Den Danske Dyrlægeforening rummer det hele og er i en løbende proces, så medlemmernes behov imødekommes på bedste vis. Hverdagen for danske dyrlæger er i evig forandring, og derfor skal Dyrlægeforeningen også være forberedt på dette. Dagsordener til generalforsamlingerne i DDD, ADO, PDA og sektionerne samt aktivitetsbudgetter for 2016 er vedlagt som et tillæg til dette beretningsnummer, mens årsregnskaberne for 2014 findes på Hvordan vi griber tingene an, kan du læse meget mere om i denne beretning. Beretningen er ligesom de senere års beretninger bygget op om en række artikler under et fælles tema. I år er temaet»dyrlægen i bevægelse«med fokus på udbytte, identitet og image. Disse tre nøgleord er også vigtige elementer i den strategiproces, som Den Danske Dyrlægeforening har gennemført med afsæt i medlemsundersøgelsen fra sidste år. En strategiproces, der skal munde ud i en endnu stærkere, enklere og mere handlekraftig forening ikke bare til medlemmernes bedste, men til medlemmernes allerbedste. Beretningen er oplæg til Den Danske Dyrlægeforenings generalforsamlinger 2-3. oktober 2015 i Vingsted. Vel mødt! Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening DAG Dyrlægernes 2015 Dyrlægen i risikosamfundet Hovedtemaet på Dyrlægernes Dag er i år»dyrlægen i risikosamfundet«. Målet med det faglige program er at give dig større indsigt i og forståelse for, hvad der skaber frygt, usikkerhed og risici i vores samfund, hvordan det påvirker proportionerne i samfundsdebatten, og hvordan vi som dyrlæger bedst muligt bidrager til at sikre, at vurdering og håndtering af risici sker på et fagligt velfunderet grundlag Se programmet og tilmeld dig på FOTO KARIN JENSEN DVT

4 Den Danske Dyrlægeforening På vej msudvikling i DDD 2l 1. maj 2015 mod fremtidens Dyrlægeforening Medlemmer i alt Studerende I en foranderlig verden er det nødvendigt med en stærk basis, der kan holde sammen og give tryghed til pensionister at komme videre Antal medlemmer Selvstændige Ledige Den Danske Dyrlægeforening er en stolt gammel forening, der kan bryste sig af at være Danmarks ældste på sit område. I generationer lige siden DDDs etablering i 1849 har dyrlægerne Lønmodtagere holdt sammen og arbejdet for de fælles faglige mål, der i årtier har sikret gode jobs til dyrlæger, et stærkt sammenhold og en stemme i samfundet. Kigger man tilbage i den svundne tid, ser man også en forening, der altid har formået at bevæge sig velovervejet og sikkert mod nye tider. Sammen har dyrlægestanden fundet løsninger og været åben for nye muligheder til gavn for det fælles bedste, men også for det enkelte medlem i fællesskabet. Dette har også været overskriften for arbejdet på de indre linjer i løbet af det emsudvikling i DDD l 1. maj Medlemsudvikling 2015 i DDD l 1. maj 2015 Medlemsudvikling i DDD 2007 til 1. maj Medlemmer i alt i alt Studerende pensionister Pensionister Selvstændige Ledige Lønmodtagere seneste år i Den Danske Dyrlægelægeforening. De medlemsvalgte politikere har kastet alle muligheder på bordet for at finde en model for den organisatoriske opbygning, der i endnu højere grad kommer den enkelte dyrlæge til gode og giver den gennemslagskraft, der er brug for i en stærk forening. Værdiskabelsen skal være synlig, kontant og engagerende. Du skal kunne se din forening overalt i veterinær sammenhæng. Medlemsundersøgelsen fra sidste år satte gang i processen, der nu efter mere end et års arbejde præsenteres på generalforsamlingen som et konkret forslag til en ny struktur. I perioden har alle medlemmer haft mulighed for at bidrage konstruktivt til arbejdet. Vigtige indsatsområder Det fagpolitiske arbejde er et kardinalpunkt i Dyrlægeforeningens virke. Det handler om at få indflydelse og påvirke lovgivningen, fordi den spiller en så stor rolle for dit og andre dyrlægers daglige arbejde. Arbejdet i sekretariatet omfatter alt fra notater, høringssvar og strategiske møder 6 DVT

5 Medlemsudvikling i DDD l 1. maj 2015 FOTO COLOURBOX Antal medlemmer Medlemmer i alt Studerende pensionister Selvstændige Ledige Lønmodtagere Lønmodtagere fordelt på ansæaelsesområde 1. januar januar med beslutningstagere, politikere og andre samarbejdspartnere. Et langt sejt træk, der føres an af hovedbestyrelsen og politikere i sektionsbestyrelserne. Særligt har genforhandlingen af aftalen om sundhedsrådgivning for kvæg i Veterinærforlig II krævet stor opmærksomhed fra DDDs politikere. Det samme gælder svinevarianten af MRSA, CC398, der i løbet af det seneste år har tiltrukket stor opmærksomhed i det store mediebillede. Den resistente bakterie udgør en risiko i det humane sundhedsvæsen og huserer på samme tid i store dele af de danske svinebesætninger, men er her begrænset til et mindre arbejdsmiljøproblem også for dyrlæger. Og det er dilemmaet og baggrunden for, at DDD tidligt tog teten og samlede alle med viden og forstand på bakterien og problemstillingen. For Dyrlægeforeningen var det vigtigt at finde en fælles forståelse af problemet og fælles løsninger, fordi det kun ad den vej er muligt at nærme sig en løsning på problemet, der udfordrer alle lande i Europa. På den baggrund er det også vigtigt for DDD at være til stede i internationale samarbejdsfora. Her kan vi sammen med Medlemmer fordelt på beskæcigelsessitua2on Medlemmer fordelt på beskæftigelsessituation 1. januar januar 2014 Lønmodtagere Selvstændige Ledige Pensionister Studerende kolleger på tværs af landegrænser tage fælles udfordringer op og få indflydelse på EU-lovgivningen, der har betydning for danske dyrlægers virke og hverdag. Det veterinære kerneområde bevæger sig i disse år ikke kun ud i verden, men også mod tilstødende fagområder i hele det felt, vi kalder life science. Her er det blandt andet med Dyrlægeforeningens indsats lykkedes at få flere og flere arbejdsgivere til at vælge veterinære kandidater, når nye jobs skal besættes. Den faglige tilgang til udfordringerne har altid kendetegnet dyrlægens virke og dermed også indfaldsvinklen på Dyrlægeforeningens arbejde i det forløbne år. Uanset om vi har forskellige faglige ståsteder i hverdagen, har DDD arbejdet for at sikre velfærd for både vores produktionsdyr og familiedyr, men også at > DVT

6 Antal medlemmer Medlemsudvikling i DDD l 1. maj 2015 Den Danske Dyrlægeforening 5000 Medlemmer i alt 4000 Studerende 3000 pensionister 2000 Selvstændige 1000 Den Danske Dyrlægeforening er dyrlægernes Ledige 0 Lønmodtagere forening i stort og småt. Sådan har det været lige siden, vi fandt sammen for 166 år siden, og det vil vi fortsætte med i fremtidens Dyrlægeforening Lønmodtagere fordelt på ansæaelsesområde Medlemmer fordelt på ansættelsesområde januar januar fødevaresikkerheden er faglig forsvarlig, og at vi fx har et velfungerende beredskab. Du kan læse meget mere om de mange tiltag i nærværende beretning. Medlemmer fordelt på beskæcigelsessitua2on Skridt på vejen Arbejdsmarkedet har i det indeværende år været i bevægelse, 1. januar januar 2014 idet dyrlægernes løn og ansættelsesforhold hele raden rundt på det offentlige område og i klinisk praksis har fået et sundhedseftersyn med de overståede overenskomstforhandlinger. I fællesskab har repræsentanter for dyrlægernes arbejdsgivere og arbejdstagere fundet løsninger, der har forbedret arbejdsvilkår, løn og trivsel på arbejdspladserne og for den enkelte dyrlæge. Det seneste år har også været det første år for sekretariatet på Peter Bangs Vej. Sidste sommer flyttede Dyrlægeforeningen ind i Akademikerhuset, der ud over en stor økonomisk besparelse har bibragt andre fordele i det store fællesskab blandt andet fælles arrangementer og fordelagtige medlemstilbud. Med en ny hjemmeside og nye Facebookgrupper har DDDs politikere og sekretariatet gjort sig umage med at rette mere fokus mod synligheden af Dyrlægeforeningens mange aktiviteter. Både på de indre linjer, i de store sammenhænge og når vi mødes og er sammen for at efteruddanne os, er faglige eller sociale. Den Danske Dyrlægeforening er dyrlægernes forening i stort og småt. Sådan har det været lige siden, vi fandt sammen for 166 år siden, og det vil vi fortsætte med i fremtidens Dyrlægeforening Lønmodtagere Selvstændige Ledige Pensionister Studerende Image, identitet og udbytte Der er tre bevæggrunde til at være medlem af en fagforening personligt udbytte, identitet og image. Skal vi have en berettigelse som fagforening, må vi opfylde disse tre bevæggrunde. Vi skal gøre os umage med at være endnu mere inde på livet af medlemmerne. Det har vi i høj grad været hidtil, men det er endnu mere påkrævet fremover. Vi skal kort sagt løfte opgaven optimalt, og det kan vi gøre, fordi vi har alle forudsætningerne for at være tæt på dig og andre medlemmer. Vi kender din uddannelse, dit fag og dine arbejdsvilkår bedre end nogen andre. Og det er med dét afsæt, at vi skal hjælpe dig og andre medlemmer af Dyrlægeforeningen. 8 DVT

7 Den Danske Dyrlægeforening Den Danske Dyrlægeforening SKUER FREMAD Året 2015 står i strukturdrøftelsernes tegn. Hvad vil danske dyrlæger med deres forening? Hvad er de vigtigste mål, hvilke opgaver skal den varetage, og hvordan skal det hele organiseres? Disse spørgsmål har rejst sig i kølvandet på den medlemsundersøgelse, der blev gennemført sidste år, og som pegede på en række punkter, hvor tingene godt kunne være anderledes i Den Danske Dyrlægeforening. Desuden var den vejviser til de områder, indsatsen skal fokuseres på for bedre at tilgodese medlemmernes ønsker og behov. Med det afsæt gik DDDs hovedbestyrelse sidste år i gang med at endevende alle hjørner af foreningen. Fokus var i første omgang rettet mod resultaterne fra medlemsundersøgelsen. Det DDDs vision formuleret foråret 2015: Den Danske Dyrlægeforening er dyrlægernes stærke fælles organisation og markante profil i samfundet. Det kommer til udtryk i et synligt arbejde for at fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd samt et målrettet arbejde for medlemmernes økonomiske, faglige og fagpolitiske interesser. Alle dyrlæger finder det oplagt og attraktivt at være aktivt medlem af dette fællesskab DDDs mission formuleret foråret 2015: At fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd samt at medvirke aktivt til gode arbejdsvilkår for medlemmerne. blev dog snart klart, at vi først måtte sætte os klare mål og dernæst definere og skabe den forening, der kan indfri disse mål. En stor og vanskelig opgave, som det var nødvendigt at få professionel hjælp til at løse. Derfor hyrede DDD i efteråret en erfaren organisationskonsulent, der skulle hjælpe os gennem den vanskelige proces. Fra idéseminar til handlingsplan Det var magtpåliggende for hovedbestyrelsen at få vendt alle sten, og derfor blev der gået grundigt til værks. I februar 2015 blev der afholdt idéseminar med deltagelse af hovedbestyrelsen samt alle DDDformændene for sektioner og ADO/PDA. Desuden deltagelse af»menige«medlemmer, da det var vigtigt at se på sagerne med friske øjne. Seminarets formål var at formulere vision og mission for Den Danske Dyrlægeforening samt udpege fokusområder, som der allerede nu kan arbejdes videre med. Desuden blev der diskuteret struktur, og hvordan foreningen organisatorisk opbygges mest hensigtsmæssigt. Idéseminaret var afsæt for et planlægningsseminar i marts 2015, hvor mål, mission, vision og fokusområder blev skåret til. Også her deltog samtlige DDD-formænd og hovedbestyrelsen. Samme kreds var igen samlet i april 2015, hvor emnerne blev yderligere fin- > DVT

8 Den Danske Dyrlægeforening Værdier, fordele og ulemper i Dyrlægeforeningens nuværende struktur er ad flere omgange i løbet af foråret blevet drøftet livligt af DDDs politikere og foreningens medlemmer. pudset, og der blev givet konkrete bud på en struktur, der tilgodeser de ønskede mål og krav. Der var bred enighed om, at hovedbestyrelsen skulle være repræsentativ i forhold til sektionerne, således at sektionsformændene har faste pladser i hoved- DDD fokusområder Fokusområderne samler sig i overskrifter om følgende: Udbytte til medlemmerne, synlighed, service, rådgivning, pris Omdømme og betydning for samfundet, profilering, synlighed Identitet den stærke og klare profil et stærkt fagligt fællesskab, gennemskuelig struktur, åbenhed, effektivitet. bestyrelsen (eller et tilsvarende ledelsesorgan). Formanden hertil og måske endnu et bestyrelsesmedlem skal være frit valgt, mens der ikke var enighed om, hvorvidt PDA og ADO skulle indgå direkte i hovedbestyrelsen, ligesom sammensætningen af sektionerne ikke var på plads. Desuden var der store diskussioner om, hvorvidt man fortsat skal skelne mellem det kliniske og det ikke-kliniske område. Der var imidlertid bred enighed om, at regionalforeningerne kan skrives ud af strukturen. Det anbefales, at disse forsætter som netværk associeret til Den Danske Dyrlægeforening. Medlemsmøder i maj Med den bagage drog DDD-formand Carsten Jensen og direktør Børge Jørgensen på landsturné i maj måned 2015 for at deltage i en række medlemsmøder. Her blev mission, vision og fokusområder diskuteret, og fligen blev løftet for en mulig ny struktur. Noget at det, der blev fremhævet, var, at der skulle være mere fokus på dyrevelfærd i mission og vision. Tilbagemeldingerne blev samlet og taget med til hovedbestyrelsen, der på sine møder i juni og august uddrog essensen af debatten med henblik på at udarbejde et oplæg, der igen kan drøftes på et fælles seminar med sektionsformænd og ADO-/PDA-formænd i september. Dette seminar skal resultere i en endelig handlingsplan, der kan præsenteres og diskuteres på DDDs generalforsamling i oktober Det er altså ikke planen, at der skal stemmes om eventuelle nye vedtægter på den kommende generalforsamling. Det vil først komme til at ske i 2016, idet hensigten er at få vendt alle sten, inden der træffes endelige og måske vidtgående beslutninger. 10 DVT

9 Mærkesager Intet er, som det plejer Det lyder som en kliche, men på mange måder er intet, som det plejer. Under Thorning-regeringen har der været en lind strøm af ministerrokader. Heller ikke Fødevareministeriet er gået ubemærket hen, og både Mette Gjerskov, Karen Hækkerup og Dan Jørgensen har siddet på ministertaburetten. Og med den nye Løkke-regering har vi igen fået en ny minister for bordenden. For DDD er det selvsagt ikke uvæsentligt, hvem der er fødevareminister, og det har stor indflydelse på dyrlægernes dagligdag, hvad enten de arbejder med hobbydyr, produktionsdyr eller på kontrolområdet. En stor del af dyrlægens hverdag er bestemt af lovgivning. Særligt nu tidligere fødevareminister - Dan Jørgensen har udnyttet de sociale medier og markante mærkesager til at få taletid i medierne. Det kan godt være, at dyrlægerne indimellem har rystet på hovedet og tænkt, at det var da lige smart nok, men det > Brug af antibiotika i hesteholdet Hestesektoren er ikke storforbrugere af antibiotika, men antibiotika kan heller ikke undværes her! Det er vores opgave som fagpersoner at hjælpe hesteejere til at forstå, at det ikke altid er en antibio tikakur, som fx kan få hestens muk til at forsvinde; at det er mere vigtigt at holde kodebøjningerne tørre, hvilket kan være besværligt nok i den danske vinter. Mudrede hestefolde er et strukturelt vilkår, og det kan antibiotika som et quick-fix ikke gøre noget ved. Mange af hestedyrlægernes patienter er atleter, som fragtes rundt mellem de forskellige stævner, skuer og kåringspladser. Det giver en stor og hele tiden skiftende kontaktflade dyrene imellem i skarp modsætning til de lukkede besætninger i produktionsdyrenes verden. Da hesteejerne samtidig står over for en del ny- og ombygninger af hestestalde, som følge af reglerne i hesteloven, var det måske på sin plads at give lidt opmærksomhed til indretningen af karantæneområder eller indslusningsafdelinger. Her er dyrlægens rolle den rådgivende snarere end den behandlende. Hvis uheldet er ude, og der er infektionssygdomme i omløb, er dyrlægens rolle i første omgang diagnostikerens, derefter behandlerens. Det er beklageligt, at der ikke i Danmark sker indsamling og registrering af laboratoriesvar i forbindelse med diagnostiske prøver fra heste. Prøverne sendes i vid udstrækning til udlandet, og det er tilfældigt, om svarene kommer til andre end den indsendende dyrlæges kendskab. Dette gælder også for bakteriologiske undersøgelser og resistensbestemmelser desværre. Et samlet overblik over, hvilke agenser der huserer, og hvordan deres resistensmønster fordeler sig, ville være et godt redskab for rådgivning inden for hestesektoren, ligesom inden for andre sektorer. Behandlingsmæssigt har dyrlægerne i hestesektoren ikke så meget at vælge imellem. Det nordiske marked for hestemedicin er meget lille sammenlignet med andre sektorer, og det gør det mindre interessant for medicinalvirksomhederne. Hvis vi derfor kunne ønske os fx oral pondocillin til efterbehandling, hvilket ville give god mening sammen med penicillinbehandling, ja så har det lange udsigter. Reglerne gør det meget dyrt at få nye produkter godkendt, og udsigten for firmaerne til at få en fortjeneste er lille. Vi må nok indse, at vi i en overskuelig fremtid skal klare os med de produkter, vi allerede har. Dem skal vi bruge med omhu og på et så oplyst grundlag som muligt. Sektion vedrørende Heste (SvH) har derfor fået udarbejdet en app til smartphones med sektionens antibiotikavejledning. App en er gratis tilgængelig i Appstore og og Googleplay. Med tiden kommer der revisioner og tilføjelser sektionen modtager med tak henvendelser fra medlemmer og andre, som har forslag til rettelser eller forbedringer. > FOTO COLOURBOX DVT

10 Mærkesager har givet dyrlægestanden en unik platform til at markere sig på og søge politisk indflydelse. Således har Dan Jørgensen fx sat fokus på dyrevelfærd hos grise og gjort fødevarer»trendy«med dansk nationalret og en måltidstænketank. DDD har udnyttet muligheden og deltaget i mange udvalg og ekspertgrupper, og adressen på diverse tv-studier er kodet ind i gps en hos foreningens formand, Carsten Jensen. Men ikke kun den store udskiftning i ministerposter er nyt. Også de sociale medier er nået til Dyrlægeforeningen, som opruster på både Facebook og Twitter. Den politiske nyhedsstrøm går stærkt, og det er ikke længere tilstrækkeligt at udsende en pressemeddelelse et par timer efter»breaking news«, som det var for blot få år siden. Nu kommunikerer vi løbende og online med medlemmer og omverdenen. Der er altid plads til forbedringer, og vi er i fuld gang med at opruste på Twitter det er her, man kan komme med hurtig respons på politiske sager, og det er her, journalisterne fanger deres næste historie. I hvert fald lidt endnu. For i morgen kan verden se anderledes ud. Igen. Den post-antibiotiske æra? Antibiotikaresistens indhenter den kedelige statistik over dødsofre i trafikken. Cirka dør hvert år i Europa som følge af antibiotikaresistens, og WHO varsler, at antibiotikaresistens nu er så stort et problem, at verden er på vej ind i en post-antibiotisk æra. Barske tal og barsk realitet, som er uacceptabel. Derfor er der stor fokus på korrekt antibiotikaanvendelse i både den humane og veterinære sektor. Politikere i både ind- og udland ser med bekymring på det voksende problem med antibiotikaresistens. DDD arbejder tæt sammen med både Lægeforeningen og vores europæiske dyrlægeforening, Federation of Veterinarians of Europe (FVE) om at finde løsninger, der tilgodeser dyrs og menneskers sundhed og reducerer antibiotikaforbruget. For DDD er et mantra for korrekt brug af antibiotika:»så lidt som muligt - så meget som nødvendigt«. Der er brug for mere rådgivning og mindre behandling. DDD har i flere år brugt mange ressourcer på at løfte > Fokus på hundens velfærd Den landsdækkende kampagne»hund med Hensyn«tiltrak stor opmærksomhed, da SvHKS sammen med Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi (DSKVE) inviterede til debatmøde for at drøfte udfordringerne med hunden i det offentlige rum med en bred skare af interessenter. Drøftelserne resulterede i 10 enkle råd til, hvordan hundeejere kan optræde hensynsfuldt, når de går tur med deres hunde i det offentlige rum. Lige før jul lå brochurer, billeder og videoklip klar, og med succes blev Facebook brugt til at promovere de gode råd. I skrivende stund modererer DSKVE Facebooksiden, der har over likes, og nogle af opslagene er nået ud til flere end personer. Kampagnen løber indtil sensommeren Klar til hund»hund med Hensyn«lå i fin forlængelse af Fødevareministeriets kampagne»klar til Hund«, hvor SvHKS også bidrog. Kampagnen blev skabt i et samarbejde mellem Fødevareministeriet, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub og Den Danske Dyrlægeforening og var en del af de fire initiativer, som fødevareminister Dan Jørgensen har lanceret under overskriften»et bedre hundeliv«. Kampagnen skulle sikre, at folk køber hund på et oplyst grundlag. Udgangspunktet var en hjemmeside»klartilhund.dk«, hvor kommende hundeejere kan teste, om de er»klar til hund«samt søge informationer om det at have hund. Derudover bestod kampagnen af en Facebookside med informationer om det at holde hund, ugentlige tips, og folk kunne stille spørgsmål til»ekspertpanelet«. Kampagnen var en stor succes med omkring unikke besøgende på websitet og knap likes til Facebooksiden, hvilket var en langt større interesse end forventet. Også medierne viste stor interesse for kampagnen, der bl.a. var omtalt i Politiken, MX, Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Samvirke, ligesom den fik tv-tid i Aftenshowet og i programmet Kontant på DR. 12 DVT

11 For DDD er et mantra for korrekt brug af antibiotika:»så lidt som muligt - så meget som nødvendigt«. FOTO JOHNER IMAGES / POLFOTO DVT

12 Mærkesager dyrlægernes del af opgaven, blandt andet med vejledninger, der anviser rationel antibiotikabrug i praksis. Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr (SvHKS) lagde ud med den første antibiotikavejledning, der sammen med Fødevarestyrelsens kontrolkampagne har givet rigelig mulighed for dialog med klienter, kolleger, politikere og presse om, hvordan smådyrs praktiserende dyrlæger kan bidrage til at mindske forbruget af antibiotika og modvirke resistensudvikling. Fødevarestyrelsens kontrolkampagne i 2014 viste, at der er sket ændringer i positiv retning. I løbet af de kommende år vil antibiotikavejledningen blive opdateret, således at anbefalingerne konstant er baseret på ajourført viden. Vejledningen vil i den opdaterede version kun foreligge som PDF og app. Svine-MRSA MRSA CC398 har i det seneste år fyldt meget i hovedbestyrelsens arbejde og ikke mindst i bestyrelsesarbejdet i Sektion vedrørende Svin (SvS) og det vil fortsat være en udfordring, der kræver stor politisk opmærksomhed på tværs af landegrænser. MRSA CC398 og resistensproblematikken generelt er et problem i Danmark, i EU og i resten af verden. DDD angriber resistensproblematikken fra to vinkler. Dels som et arbejdsmiljøspørgsmål for de medlemmer, der udsættes for Bedre kattevelfærd - tak! I uge 39 sidste år satte DDD sammen med en række andre organisationer og foreninger fokus på aspekter og konsekvenser af det store antal katte i Danmark. SvHKS har i nu flere år arbejdet for at styrke kattens status i det danske samfund, bl.a. for at undgå at katte, privatpersoner og dyrlæger ikke kommer i klemme, når»herreløse«katte indleveres til dyrlægen for behandling. Sektionen har sammen med resten af gruppen tre indsatsområder, de vil arbejde for: 1) At kommunerne pålægges et ansvar og sikrer, at der implementeres en handlingsplan for herreløse katte i den enkelte kommune 2) At indføre lovpligtig mærkning og registrering af katte, hvilket vil betyde en hurtig identificering af ejer ved bortløbne og tilskadekomne katte og gøre det muligt at pålægge ansvaret for katten hos den retsmæssige ejer og ikke hos de frivillige organisationer 3) En fælles indsats, der skal øge antallet af neutraliserede ejerkatte. I juni måned deltog SvHKS sammen med Dyrenes Beskyttelse på Folkemøde på Bornholm, hvor de satte fokus på dumping af dyr, som særligt går ud over katte. smitterisikoen i deres daglige virke. Her er det vigtigt, at vi er opdaterede og kan vejlede de berørte medlemmer bedst muligt. Dels ønsker DDD, ført an af SvS, at udfylde en informativ rolle. Resistens, og særligt hos bakterier, der findes i både den veterinære og humane verden, er komplekse og påvirket af holdninger, politik og evidens. Derfor ønsker DDD at være et fagligt flagskib, der bidrager til den offentlige debat med et fagligt, objektivt syn på sagen. I efteråret var DDD vært ved tre store dialogmøder, hvor vi formåede at samle alle»poler«til en god faglig debat, der mundede ud i en fælles resolution om MRSA CC398. Møderne blev holdt i tæt samarbejde med Lægeforeningen, som vi i det hele taget har en god, løbende kontakt med om fælles problemer som fx MRSA CC398. Arbejdet i kvægpraksis Ligesom det gælder de øvrige sektioner under DDD, ønsker Sektion vedrørende Kvæg (SvK) at være så tæt på sine medlemmer som muligt. På den måde kan medlemmernes ønsker til sektionens arbejde løbende bliver indarbejdet i det politiske arbejde. I SvKs tilfælde er det en vigtig forudsætning for, at SvK kan være en central faglig og fagpolitisk faktor for at skabe de arbejdsmæssige rammer, der er afgørende for, at de kvægpraktiserende dyrlæger kan levere en veterinærfaglig indsats på et højt fagligt niveau i kvægbesætningerne. SvK kæmper for at fastholde kvægdyrlægens position i kvægbesætningerne ved fx at fastholde, at der ikke skal slækkes væsentlig på kravene til sundhedsrådgivning. Arbejdet skal ske ved en målrettet og koordineret indsats i regi af DDD. Dyrlægeforeningen er det eneste organ, hvor der arbejdes med fagpolitik på et landsdækkende plan og dermed bliver ved med at tage kampen op og fastholde værdien og vigtigheden af vores arbejde. Derfor skal den enkelte kvægdyrlæge blive ved at gøre et seriøst stykke dyrlægearbejde med fagligheden i top. På samme måde skal vi blive ved med at samarbejde med myndigheder og erhvervet om at skabe rum og plads til, at arbejdet i kvægpraksis er attraktivt også på det personlige plan i form af arbejdsglæde, identitet og kollegialt sammenhold. 14 DVT

13 Internationale aktiviteter DER ER ET FORMÅL med samarbejdet i den store sammenhæng Dyrlægeforeningens internationale aktiviteter påvirker i vid udstrækning dit arbejdsliv og indtægtsgrundlag. Det er fortsat en af hovedbestyrelsens prioriteter at bruge ressourcer på at fremme dyrs velfærd og dyrlægers interesser i EU gennem medlemskabet i den europæiske dyrlægeforening FVE (Federation of Veterinarians of Europe). Der er et åbent og konstruktivt samarbejde mellem medlemslandene i FVE, og Den Danske Dyrlægeforening er i løbende kontakt med både FVE-sekretariatet og de andre medlemslande. Derfor er der i vid udstrækning bred opbakning til FVEs politik, som dannes på baggrund af fakta og evidens. DDD har et særligt tæt samarbejde med de nordiske lande, hvor vi koordinerer en fælles nordisk holdning til mange europæiske spørgsmål. På produktionsdyrsområdet videndeler og samarbejder vi især med Holland og Tyskland, fordi deres husdyrsproduktioner ligner den danske og langt hen ad vejen møder samme udfordringer. EU-lovgivning om veterinærmedicin og foderlægemidler De længe ventede forslag fra EU-Kommissionen om veterinærmedicin og foderlægemidler blev offentliggjort i midten af september 2014, og Kommissionens forslag behandles nu i Parlamentet og i Rådet. Det forventes, at de vedtages under det hollandske formandskab i FVE holder på den baggrund møder med relevante EU-parlamentarikere og -kommissærer. Forslagene er forordninger og erstatter de nuværende direktiver på området. Alene det, at medicinlovgivningen på veterinærområdet i fremtiden er forordningsbestemt, udgør en væsentlig ændring, da de skal implementeres direkte i den nationale lovgivning i modsætning til direktiverne, som de erstatter. Derfor vil det få direkte betydning for de lovgivningsmæssige rammer, som dyrlægerne arbejder under. Lobbyarbejdet med forordninger er således på et meget detaljeret niveau, hvor ordvalg granskes og tolkes nøje. Dyrlægeforeningen er i tæt dialog med FVE-sekretariatet om forordningerne, så vi så vidt muligt får påvirket lovgivningen i en gunstig retning for dig og andre dyrlæger. Samarbejde om diagnoseregister Pyramidion er oprindeligt et norsk-svensk projekt om et fælles diagnoseregister for smådyrspraksis. Projektet har været undervejs i et stykke tid, og det er nu ved at være klar til at åbne op for et bredere samarbejde, som Danmark ønsker at indgå i. Styregruppen er allerede i kontakt med KU SUND, der kører et lignende projekt i Danmark. (Se også boks på side 23). FOTO COLOURBOX

14 Politiske forlig Aftaler om dyresundhed, velfærd og fødevaresikkerhed I Danmark er det veterinære arbejde i husdyrproduktionen og i fødevarekontrollen langt hen ad vejen retningsbestemt af politiske forlig, der fornyes med jævne mellemrum. DDD arbejder benhårdt på, at forligene tilgodeser dyrenes tarv og er koncentreret om sundhedsrådgivning og forebyggelse. Veterinærforlig II Veterinærforligene indskrives efterhånden som en tilbagevendende del af bestyrelsesarbejdet. Politisk er veterinærforliget til forhandling hvert fjerde år, og i årene imellem arbejder vi med implementeringen. Sidste forlig Veterinærforlig II havde meget fokus på svineproduktionen med indførsel af sygebesøg og laboratoriediagnostik ved flokmedicinering. I år er arbejdet med det næste veterinærforlig så småt gået i gang på de indre linjer i Dyrlægeforeningen. Det nuværende forlig udløber i 2016, og vi forventer, at der ultimo primo 2016 fra centralt hold i Fødevareministeriet begynder at komme fokus på veterinærforlig III. DDD har en vigtig aktie i, at det kommende forlig udformes, så det tilgodeser det vigtige faglige arbejde, som dyrlægerne foretager i husdyrproduktionen. Hvis vi som faggruppe skal kunne varetage arbejdet med at sikre sundhed og velfærd i den danske dyrepopulation, skal vi have mulighed for at udøve vores faglighed og ikke reduceres til en omvandrende receptblok eller se til, mens dyrevelfærden ikke kontrolleres i tilstrækkeligt omfang. Der er sat meget arbejde i gang i forbindelse med de tidligere veterinærforlig, og det er vigtigt, at dette arbejde videreføres og udvikles. Sektionernes bestyrelser og hovedbestyrelsen deltager aktivt i både de politiske forhandlinger og i implementeringen af forligene. Fødevareforlig III Fødevareområdet har det seneste år været præget af Listeriasagen, hvor Listeriavækst i en rullepølse beklageligvis kostede 17 Forberedt på det værst tænkelige I uge 4 holdt Fødevarestyrelsen i samarbejde med Landbrug & Fødevarer den største veterinære beredskabsøvelse i dansk historie Dyrlægeforeningen var blandt øvelsesdeltagerne. Det veterinære beredskab er en grundsten i dansk landbrug og deres muligheder for at afsætte animalske produkter på verdensmarkedet og vedrører mange arbejdspladser for dyrlæger i hele kæden fra jord til bord. Det er derfor vigtigt for DDD at følge med i udviklingen af beredskabet. Det skal varetages fagligt forsvarligt både af hensyn til dyrlægearbejdspladser og samfundsøkonomien. Vi har et ansvar for at gøre opmærksom på de risici og trusler, der er over for de dele af samfundet, som vi er involveret i. Vi ved allerede nu, at der senere på året kommer til at ske flere beredskabstiltag, som DDD bør følge op på. En af opgaverne er evalueringsrapporten af den øvelse, der har været for det veterinære beredskab. > 16 DVT

15 Vi skal have mulighed for at udøve vores faglighed og ikke reduceres til en omvandrende receptblok eller se til, mens dyrevelfærden ikke kontrolleres i tilstrækkeligt omfang. FOTO COLOURBOX mennesker livet. Fødevareforliget skulle oprindeligt have været politisk genforhandlet i 2014, men blev udsat indtil de nærmere omstændigheder omkring Listeria-udbruddet var klarlagt. I foråret 2015 blev Fødevareforlig III så forhandlet på plads, hvor bl.a. anvendelsen af tredjepartscertificering igen blev trukket frem som en mulighed, og en række ekstra indsatser over for Listeria opprioriteret. Med Fødevareforlig III skal der fremover udføres flere risikobaserede kontroller, og da ressourcerne skal findes inden for den økonomiske ramme, vil det betyde færre basiskontroller. Som udgangspunkt mener DDD, at risikobaserede kontroller er mere målrettede og derfor vil kunne flytte mere end basiskontroller. Omvendt skal niveauet for basiskontroller selvfølgelig heller ikke blive kritisk lavt. Om det får betydning på andre områder, vil jo vise sig, og DDD vil følge udviklingen. Det er i hvert fald tankevækkende, at vi bruger langt færre ressourcer på kontrollen i Danmark, sammenlignet med vore nordiske naboer. Selv om vores fødevareproduktion er væsentligt større. Båret af faglighed I fødevareproduktionen har dyrlæger i Danmark og andre EU-lande siden 2004 skullet håndtere risikobaseret egenkontrol i virksomhederne og selve kontrolsystemet bliver også mere og mere risikobaseret. Det kræver solid faglig viden og evne til at tænke abstrakt, hvilket vi absolut mener os i stand til. Vi har derfor set med bekymring, hvordan der ofte bliver slået en teknikerstilling op, når en dyrlæge går af. En tendens, der måske forstærkes af, at en del af lederstillingerne nu er besat af andre faggrupper, som ikke har dybere kendskab til dyrlægers generelle kvalifikationer. Bestyrelsen for Sektion vedrørende Fødevarer og Miljø (FM) har drøftet betydningen af at synliggøre dyrlægernes kompetencer både over for erhvervet og ledere i Fødevarestyrelsen, som jo ikke nødvendigvis er dyrlæger. En opgave er også at gøre vores kolleger opmærksomme på de muligheder, der er for beskæftigelse i fødevareerhvervet. Planerne er derfor at holde et arrangement, hvor privatansatte dyrlæger vil fortælle om deres job, og hvilke kompetencer det kræver. Egenkontrol i husdyrproduktionen Dyrlægens audit af egenkontrollen har været omdiskuteret, siden det blev indført i forlængelse af det første veterinærforlig. Dyrlægerne havde i begyndelsen meget fokus på besætningsdyrlægens dobbeltrolle, men det virker som om, dyrlægens audit er ved at finde sin plads i rådgivningsbesøgene og dyrlægens øvrige gennemgang af besætningen. I dag er der fortsat plads til forbedringer og mere fokus på det faglige indhold i egenkontrollen og dyrlægens audit. Det er vigtigt for bestyrelserne for SvS og SvK, at egenkontrol og audit skaber merværdi både for dyrevelfærd og dyresundhed. Dermed vil det også blive et meningsfyldt arbejde for både dyrlæge og besætningsejer. I skrivende stund deltager Dyrlægeforeningen i en arbejdsgruppe under Fødevarestyrelsen om egenkontrol. DVT

16 Slagkraft Din slags skaber SAMMENHÆNG OG SLAGKRAFT Hver dag træffer dyrlæger beslutninger, der gør en stor forskel for både syge og raske dyr men også menneskers sundhed. Alt sammen er Dyrlægeforeningens styrke. Du er kittet, der sammen med andre dyrlæger gør DDD stærk til at arbejde for din sag. Hvert år i februar eller marts måned mødes alle DDDs sektionsformænd med hovedbestyrelsen og formændene for ADO og PDA for at blive enige om den samlede fremtidige strategi for Dyrlægeforeningens arbejde. Planlægningsmødet er en vigtig brik til at sikre, at vi går i samme retning og er enige om at stå sammen om mærkesager og vores position i samfundet uanset om vi har forskellige faglige ståsteder i hverdagen. En vigtig sag som også er et godt eksempel på en indsats, der vedrører alle dyrlæger er Dyrlægeforeningens arbejde med at værne om dyrlægens unikke kompetencer. Det handler om at hjælpe med at vedligeholde dem og gøre dem synlige, sådan at der er veterinære arbejdspladser i fremtiden. Og på dette felt er life science-branchen et område, der får større og større betydning. FOTO SCANDINAVIAN STOCKPHOTO 18 DVT

17 Lige siden 2011 har DDD gjort en målrettet indsats for at få flere dyrlæger»solgt ind«på life science-arbejdsmarkedet. Man kan tale om push-effekt, idet Dyrlægeforeningen er taget ud og har banket på døre for at gøre opmærksom på, at vi eksisterer, og at vi har de rigtige kompetencer. Det sker både ved at deltage i det internationale samarbejde og det nationale politiske arbejde i Akademikerne (AC) og ved at sørge for, at det bliver noteret, at danske dyrlæger er dygtige på life science-området. Den nye mentorordning, udbudt af ADO i samarbejde med FOLT, VAFU og FM, er ligeledes med til at åbne døren for, at du og andre medlemmer af DDD kan hente inspiration, viden og erfaring til at gå i gang med eller snuse til en life science-karriere. Og når DDD går i dialog med KU SUND om veterinæruddannelsen, er det fordi, vi vil have, at dyrlægers kompetencer inden for forsøgsdyr og forskning er helt i top og matcher life sciencebranchens behov. Som en del af denne strategi var professor Axel Kornerup invi- Mange fællesnævnere Det er vigtigt for en forening som DDD hele tiden at være i tæt kontakt med medlemmerne. Med store forskelle i jobbeskrivelser er dyrlæger en blandet skare, med mange forskellige prioriteter. Men med en helt identisk baggrund, er der mange fællesnævnere, som vi i fællesskab kan kæmpe for. teret til DDDs årlige møde med Folketingets Fødevareudvalg, hvor han fortalte om de danske dyrlægers brede forskningsområder inden for både human og veterinær forskning. Lige nu arbejder FOLT på at gøre vigtigheden af den veterinærmedicinske forskning mere synlig og de alvorlige konsekvenser, der er ved, at der skæres ned på midlerne til denne. Det er et emne, som mange DDD-medlemmer både unge og erfarne forskere har udtrykt bekymring over. Vær med til at støtte op om debatten det kan blive et alvorligt problem, hvis der om nogle år ikke findes virkningsfuld medi - cin, fordi vi på nuværende tidspunkt ikke prioriterer dette forskningsområde. Tidens»Folk og fæ«dyrlæger Strukturudvikling i landbruget har medført, at den praktiserende dyrlæge får flere og flere opgaver inden for rådgivning og færre inden for det traditionelle håndværk. Kvægdyrlæger som faggruppe har dog forsat et godt image ude i landområderne, hvor der stadig er en rest af»folk og fæ«dyrlæge over kvægdyrlægens position. Mange landmænd er trofaste og bruger dyrlægen i lokalområdet. Mange kvægdyrlæger er forsat generalister og kan se på både køer, får, mink, en frilandsgris osv. Men strukturudviklingen i landbruget påvirker også dyrlægens arbejde der bliver i højere og højere grad brug for specialister. Det kræver også, at den enkelte dyrlæge erkender, hvor man har sine styrker og svagheder og beder om hjælp hos kolleger til komplicerede problemer ude i besætningerne. Der er stadig stor søgning til dyrlægestudiet, og der er forsat mange nyuddannede, som gerne vil arbejde i kvægpraksis, men på sigt fordrer det, at vi nytænker ejerstrukturen i kvægpraksis, hvis vi skal kunne fastholde de unge dyrlæger i praksis. Nutidens»Folk og fæ«dyrlæge søger gode arbejdsforhold, og forhold som vagtarbejdet skal tilrettelægges, så der også bliver tid til familie og børn i dagligdagen og weekender. Stærkt fagligt fællesskab Den stigende grad af specialisering inden for dyrlægefaget, begynder allerede på dyrlægestudiet. Og tendensen er, at den enkelte dyrlæge føler mindre sammenhold med andre dyrlæger fra andre grene. Bare blandt de praktiserende dyrlæger er der langt fra at være smådyrsdyrlæge i byerne til at være svine- eller kvægdyrlæge i landområderne. Og endnu større bliver afstanden, når vi taler om dyrlægerne, der forsker i medicinalindustrien eller arbejder i Fødevarestyrelsen. Men der er alle mulige grunde til at holde sammen som et stærkt fagligt fællesskab. Vi har derfor alle en andel i at værne om de dyrlægenetværk, der opstår i forbindelse med ens arbejdsplads, videreuddannelse, lokale interesse- og ERFA-grupper. Sektionerne løfter også en stor opgave med medlemsmøderne, der samler dyrlæger og skaber faglige og sociale netværk. Der er alle mulige grunde til at holde sammen som et stærkt fagligt fællesskab FOTO GREGERS THYCO/POLFOTO DVT

18 Medlemskommunikation Sig, hvad du mener Kommunikation går to veje, og med Facebook er det blevet nemmere for både dig og andre medlemmer at komme i dialog med hinanden. FOTO PIA RINDOM I flere af de faglige sektioner i Den Danske Dyrlægeforening er»kommunikation med medlemmerne«et fast punkt på dagsordenen for bestyrelsesmøderne. Det er en god måde at fastholde fokus på at fortælle dig og andre dyrlæger, hvad der arbejdes med og hvorfor. Inden for det seneste år har stort set alle sektioner dannet deres egne lukkede Facebookgrupper for sektionens medlemmer, og stadig flere og flere finder vej til siderne, der gør det nemt i en travl hverdag at komme i dialog med hinanden. Som det er sagt før, kan vi blive bedre vi har fortsat et ønske om at blive endnu skarpere på at bruge Facebook som en direkte kanal til dig, hvor vi løbende kan gøre opmærksom på alle aktiviteterne i Dyrlægeforeningen og drøfte de fælles udfordringer. Dyrlægernes dag Som dyrlæge er der en særlig tradition for at mødes både i regionalt regi og til den årlige generalforsamling med fagligt arrangement gennem Dyrlægernes Dag. Igen i år er der mulighed for at mødes med kolleger fra alle grene af vores fag og fra alle egne af landet. Med et tema om»dyrlægen i risikosamfundet«er der rig mulighed for at finde emner at belyse og diskutere. Som dyrlæger er vi akademikere og kan analysere og overskue komplekse sammenhænge. Samtidig har vi viden om fx patogeners spredning i miljøer og mellem dyr og mennesker, og hvilke konsekvenser de valg, der foretages i forbindelse med ordination af antibiotika, har på resistensudvikling. Der er nok at tage fat på i en tid med mange nye teknologiske og bioteknologiske landvindinger, hvor sygdomsudbredelserne ændrer sig og hvor One Health og zoonoser får en stadig mere fremtrædende plads i debatten. Ud over Facebook udsender flere sektioner elektroniske nyhedsbreve, og andre holder fast i det trykte medie. Således udkommer SvHKS blad»journalen«stadig i»hard copy«og det er bestyrelsens indtryk, at medlemmerne stadig ønsker bladet i fysisk form, så det kan tages med og læses, hvor man ønsker det, bladet kan lægges frem på klinikken osv. En svaghed for et trykt medie som Journalen er den tid, det tager, fra nyhederne er»på banen«, og til bladet kommer på gaden. Facebook har dog løst det problem her kan de hurtige nyheder lægges ud og der kan komme hurtig respons fra medlemmerne. Facebooksiden og Journalen fungerer også som bindeled til SvHKS del af DDDs hjemmeside Det er nemlig sådan, at alle de faglige sektioner har deres egne sider med målrettet information til sektionens medlemmer. Informationen er blevet styrket i forbindelse med relanceringen af DDDs hjemmeside i efteråret. Det er både blevet nemmere at finde vej til den aktuelle sektionsside, ligesom det nu er muligt på de respektive sider at læse om sektionens formål, hvad der kendetegner medlemmerne i sektionen, og hvorfor man skal være medlem af sektionen. Dansk Veterinærtidsskrift DVT er Dyrlægeforeningens fagblad, der er målrettet dig og alle andre medlemmer af DDD. Tyngden i bladet er de faglige og fagpolitiske emner inden for dyrlægens arbejdsområder, men der er også artikler, der er skrevet for at hjælpe dig med at styrke din position på arbejdsmarkedet bl.a. med fokus på løn, ansættelse, job, karriere og kompetenceudvikling. 20 DVT

19 DDD fik ny hjemmeside Dyrlægeforeningen lancerede i efteråret en ny hjemmeside i et nyt design med en mere brugervenlig navigation. Forud havde en arbejdsgruppe med deltagelse af DDDs politikere evalueret den gamle hjemmeside bl.a. med det mål at få konstruktive forslag til, hvordan hjemmesiden kunne blive lettere tilgængelig for det enkelte medlem. På baggrund af anbefalingerne er den nye hjemmeside bygget op om seks forskellige målgruppeindgange, der som en hjælp har hver deres farvekode. Dermed skulle det gerne bliver nemmere for dig hurtigt at overskue og finde den information, du leder efter. Lige før jul gennemførte DVT en læserundersøgelse med det formål at få læsernes vurdering af bladet: Hvad er godt, kan du finde de informationer, du har brug for og har du forslag til, hvordan DVT kan gøres bedre? Samlet set er der stor tilfredshed med det redaktionelle indhold, dog efterlyses der endnu flere faglige artikler i bladet. Der skal derfor lyde en opfordring til at indsende faglige artikler til bladet, da det faglige indhold i stor udstrækning er baseret på de faglige artikler, medlemmerne indsender. Kvalitetsledelse Faglig løftestang i en travl hverdag Sikring af kundetilfredshed er udgangspunktet for ISO-Dyrlægens koncept, hvilket hjælper med at fastholde kundens fokus på kvalitet og faglighed frem for pris. ISO-Dyrlægen er et koncept til kvalitetsledelse til smådyrspraksis udbudt af SvHKS. ISO-Dyrlægen møder den enkelte praksis i»øjenhøjde«- uanset om man er et stort dyrehospital eller en lille enmandspraksis, bidrager ISO-Dyrlægen til løbende forbedringer og videreudvikling - bl.a. via sparring og løbende erfaringsudveksling inden for bl.a. kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed, kvalitet, effektivitet og ledelse. Samtidig sikrer elementerne i ISOcertificeringen, at der er (eller kommer) styr på kritisk udstyr, medicin, hygiejne, journalføring, efteruddannelse og alle de øvrige områder, som tilsammen sikrer høj dyrevelfærd og patientsikkerhed. Som medlem af ISO-Dyrlægen får man samtidig adgang til et kvalitetsstyringssystem, som er udviklet til at sikre et godt overblik og en god strukturering af de mange opgaver, som skal løses i en travl hverdag i en dyrlægepraksis. ISO-Dyrlægens medlemsklinikker og -hospitaler oplever en øget kundetilfredshed, hvilket hjælper med at fastholde kundens fokus på kvalitet frem for pris. Vi får tilbagemeldinger om en større arbejdsglæde hos både ejere og ansatte: Det er nemmere at fastholde/tiltrække dygtige medarbejdere, og flere oplever et medlemskab af ISO-Dyrlægen som et ekstra kvalitetsstempel også i forbindelse med salg af virksomheden fx ved et generationsskifte. ISO-Dyrlægen har flere steder været brugt som et aktivt redskab i forbindelse med sammenlægninger af klinikker. I en tid med mange forandringer i vores branche vælger flere praksis et medlemskab af ISO-Dyrlægen som et af deres faste holdepunkter til at fremtidssikre deres praksis, uanset hvad fremtiden ellers måtte byde på af opkøb, sammenlægninger og øget konkurrence. I ISO-Dyrlægens kvalitetsudvalg arbejdes der løbende med forskellige faglige emner, som munder ud i anbefalinger. Disse er tilgængelige for alle medlemmer af SvHKS. I år vil der være fokus på leverandørstyring, hvilket gerne skulle resultere i, at ISO-medlemmerne bliver bedre til at stille krav til deres leverandører og følge op på disse. ISO-Dyrlægen er tidligere blevet kritiseret for den store arbejdsindsats, det krævede at komme i gang. Denne kritik er taget til efterretning, og vi har de seneste par år lavet en del ændringer, således at opstarten i ISO-Dyrlægen er blevet mere overkommelig for den enkelte praksis. Og vi arbejder hele tiden på, at uanset om du er kunde, medarbejder eller praksisejer, er du ikke i tvivl om, at det er en fordel at være medlem af ISO -yrlægen. Naturligvis er der krav, som skal være opfyldt, for at ISO-Dyrlægens certifikat kan hænges på væggen, men disse krav giver god mening og understøtter medlemmernes ønske om øget kvalitet, arbejdsglæde, effektivitet og værdi af praksis. FOTO MORTEN HOLTUM DVT

20 Udbytte Alle veje fører til dig Den vigtigste medlemsfordel i Den Danske Dyrlægeforening er et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder for dig. Som i enhver anden fagforening kan du som medlem af DDD selvfølgelig få hjælp, hvis du bliver ledig, ligesom du kan få individuel sparring i forbindelse med karriereudvikling. Du kan til hver en tid også hente råd og vejledning i sekretariatet, når du skal forhandle løn eller tjekke, om din kontrakt er i orden. Det gør mange medlemmer hver dag. Gennem mange års forhandlinger har DDD desuden været med til at sikre, at du har ret til løn under barsel, løn under sygdom, og at der er sat midler af til kompetenceudvikling. Men i modsætning til andre fagforeninger arbejder Dyrlægeforeningen hele tiden målrettet på at give dig et stærkt fodfæste på arbejdsmarkedet. DDD har flere end 50 frivillige dyrlæger fordelt på 10 forskellige sektioner til at varetage dine faglige interesser. Dyrlægeforeningen er jævnligt i Den Danske Dyrlægeforening er din faglige forening, der bl.a. gør det nemmere for dig at opnå gode arbejdsvilkår. Du har direkte adgang til rådgivning om løn og ansættelse, karriererådgivning, faglige fagfællesskaber, faglig viden og meget mere. DDD har desuden sørget for, at du og andre medlemmer kan få kontante fordele og rabatter på forsikringer og bankforretning som en del af medlemskabet. kontakt med politikere på Christiansborg for at få indflydelse og påvirke den lovgivning, der dagligt sætter rammen for dit og andre dyrlægers arbejde. DDD er også på dyrlægernes side, når der fx forhandles veterinærforlig. Det samme gælder, når arbejdsgivere i medicinalindustrien og life science skal gøres opmærksomme på de mange fordele, der er ved at ansætte dyrlæger. Men intet af det kunne lade sig gøre uden dig. Det er derfor vigtigt, at du og andre DDD medlemmer til stadighed kan se fordelene ved at være medlem både interessevaretagelsen, der sker kontinuerligt i foreningen, og de direkte tilbud. Målrettede tilbud Dit medlemskab af Dyrlægeforeningen giver dig mulighed for at deltage i en lang række af kurser, som foreningen samlet set udbyder. Flere af sektionerne har også målrettede kursustilbud, heraf nogle som tværgående samarbejder. Fx gik ADO, VAFU og FM atter engang sammen om et fælles medlemsmøde, der blev holdt tre steder i landet. Temaet i år var stressforebyggelse, hvilket blev belyst med et tankevækkende oplæg om, hvornår og hvor forskelligt man rammes af stress. I en verden, hvor begivenhederne sker stadigt hurtigere, og forandring præger hverdagen, er det også en af DDDs opgaver at sætte fokus på disse menneskelige aspekter af at være dyrlæge. FM har en målsætning om at få endnu mere samarbejde med de andre sektioner, og ved næste Vingstedkursus planlægger sektionen sammen med VAFU at sætte fokus på dyreværnsforhold og transport. Et emne, der også kunne være relevant for medlemmerne i SvS og SvK og kunne bidrage til den tværfaglige dialog mellem kollegerne på disse overlappende områder. Ny viden om svin SvS ønsker at tilbyde medlemmerne den nyeste viden inden for deres område. Målsætningen er at tilbyde 1-2 kurser om året med særlig sigte på, at det skal være relevant for dyrlægens daglige arbejde ude i svinestaldende. Bestyrelsen for SvS er meget lydhør over for ønsker til kurser og opfordrer alle medlemmer til at slippe ideerne løs, hvis de har forslag til kursusporteføljen. Med stor succes afholdt sektionen det første kursus i efteråret 2014 om farmakologi i praksis, hvor forskningen og markedsførte præparater i Danmark blev kædet sammen. Målet var, at dyrlægerne skulle føle sig godt klædt på til at vælge præparat på et 22 DVT

Den Danske Dyrlægeforening. Fællesskab, faglighed og fagforening

Den Danske Dyrlægeforening. Fællesskab, faglighed og fagforening Den Danske Dyrlægeforening Fællesskab, faglighed og fagforening 2 Dine interesser dit arbejdsliv DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING (DDD) ER DIN FAGLIGE ORGANISATION Dyrlæger er kendetegnet ved at have en meget

Læs mere

Om medlemskab. Dyrlægeforening

Om medlemskab. Dyrlægeforening Om medlemskab af Den Danske Dyrlægeforening Fællesskab, faglighed og fagforening Den Danske Dyrlægeforening (DDD) er den danske dyrlægestands faglige organisation de ansatte dyrlægers fagforening og praksisejernes

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten

Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten Stillingsbetegnelse Journalistisk redaktør Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat, afdelingen Marketing

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Jeg skaber og fastholder værdi. Fra idé til strategi.

Jeg skaber og fastholder værdi. Fra idé til strategi. Jeg skaber og fastholder værdi. Fra idé til strategi. CV Faglig profil Skaber forandring gennem en klar strategi, der sikrer relevante interessenters engagement og handlekraft. Erfaring med ledelse af

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 171 Offentligt Den 24. januar 2013 TALEPUNKT Tale til samråd den 24. januar 2013 i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Medlemmer - Kommunikation - Profil - Værdi STÆRK LOKALFORENING - FORSLAG TIL BESTYRELSESPROCES. Landbrug & Fødevarer. Formål

Medlemmer - Kommunikation - Profil - Værdi STÆRK LOKALFORENING - FORSLAG TIL BESTYRELSESPROCES. Landbrug & Fødevarer. Formål STÆRK LOKAL - FORSLAG TIL BESTYRELSESPROCES Formål Projektet Stærk lokalforening er iværksat for at sikre og øge organiseringsprocenten i lokale foreninger landet over. Indsatsen gælder både rekruttering

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Foreløbige dagsordner DDD generalforsamlinger 2013

Foreløbige dagsordner DDD generalforsamlinger 2013 Foreløbige dagsordner DDD generalforsamlinger 2013 Fredag den 4. og lørdag den 5. oktober på Med henvisning til 6 i vedtægterne for henholdsvis Den Danske Dyrlægeforening, Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening

Læs mere

Nugældende Forslag Bemærkninger

Nugældende Forslag Bemærkninger Forslag til ændring af sektionernes vedtægter pr. 01.01.2017 Nugældende Forslag Bemærkninger Vedtægter gældende for Den Danske Dyrlægeforenings faggrupper Faggruppe erstatter Sektion også i bestemmelserne

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Danske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen

Danske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2018 Formål Strategiplan 2018 skal sætte retning for det politiske og administrative arbejde i alle dele af Danske Fysioterapeuter og sikre

Læs mere

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING

Læs mere

Samrådstale Til brug ved samråd AP den 17. marts 2010 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Samrådstale Til brug ved samråd AP den 17. marts 2010 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 259 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Samrådstale Til brug ved samråd AP den 17. marts 2010 i

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

DDD er dig. og din Dyrlægeforening

DDD er dig. og din Dyrlægeforening Den Danske Dyrlægeforening DDD er dig og din Dyrlægeforening Dit naturlige faglige og fagforeningsmæssige tilholdssted. Det seneste år har været præget af flere vigtige begivenheder i Den Danske Dyrlægeforening.

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark. Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes.

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes. DANSKE KREDS STRATEGI 2016-2019 30. SEPTEMBER 2016 Indledning Danske Kreds strategi for 2016-2019 er kredsbestyrelsens vurdering af, hvad der er særligt vigtigt at arbejde med i 2016-2019 for bedst muligt

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Ledersektionens bestyrelses beretning for periode d. 30. september 2010 til d. 3.oktober 2012.

Ledersektionens bestyrelses beretning for periode d. 30. september 2010 til d. 3.oktober 2012. Ledersektionens bestyrelses beretning for periode d. 30. september 2010 til d. 3.oktober 2012. Ledersektionen tæller nu omkring 950 medlemmer Bestyrelsen består af 6 medlemmer. 4 fra Region Øst, 1 fra

Læs mere

Tak for invitationen

Tak for invitationen Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Tak for invitationen uden KØBENHAVNS UNIVERSITET Kravene til fremtidens dyrlægeuddannelse edens 3. februar, 2016 Professor Ulla Wewer,

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Kære medarbejdere og ledere i regionerne

Kære medarbejdere og ledere i regionerne op med nærværet Kære medarbejdere og ledere i regionerne Der er regionalt og lokalt iværksat mange gode tiltag for at øge trivslen og nærværet. Det er dette arbejde, disse gode tanker, ideer og initiativer

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

Program Kl. 13.00-13.05 Velkomst og kort introduktion v/frederikke Lindenberg

Program Kl. 13.00-13.05 Velkomst og kort introduktion v/frederikke Lindenberg Sådan bruger du LinkedIn som et effektivt kommunikationsmedie i forhold til at skabe relationer og resultater Seminar arrangeret af HB Ordstyrer: Frederikke Lindenberg LinkedIn er et effektivt kommunikationsmedie

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI 23. MARTS 2015 JRC / LDG 201403377 DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI Ansvarsområdet har ved udarbejdelse af strategi taget udgangspunkt i de af landsmødet vedtagne indsatsområder og ansvarsområdets

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S). Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 347 Offentligt Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AZ (MOF alm. del) stillet den 6. oktober 2016 af Flemming

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

DANSK SYGEPLEJESELSKAB DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

indmeld dig her

indmeld dig her m e l d e M v i l B / k d. k www.h Indmeld dig her Whats in it for me Hvorfor Jeg har et professionelt talerør og optimal indflydelse på mit fag og min arbejdsplads Jeg har et kæmpe netværk og egne jurister

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Tre medier 150.000 læsere dk-medier er en fællesbetegnelse for en gruppe af medier og fagportaler, som alle stiller skarpt på politik og offentlig forvaltning

Læs mere

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING Overblik - Tryghed - Sikkerhed OM SØGEMEDIER RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING Søgemedier A/S er et rådgivnings- og mediehus beliggende i Aarhus og København. Vi lever af at optimere

Læs mere

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der

Læs mere

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme ro og orden på arbejdspladsen

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Beretning for Landsdel 1 2011-2013

Beretning for Landsdel 1 2011-2013 Beretning for 2011-2013 To år er gået siden sidst og det er nu igen tid ti landsdelsmøde. Det betyder også, at det er tid til at se tilbage på de to år der er gået og beskrive hvad landsdelsledelsen har

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 One Health Strategi mod antibiotikaresistens Antibiotika skal bruges med omtanke Resistens over for antibiotika er et stigende globalt problem, der

Læs mere

Synlighed og tilbud. Ansatte Dyrlægers Organisation. Ansatte Dyrlægers Organisation

Synlighed og tilbud. Ansatte Dyrlægers Organisation. Ansatte Dyrlægers Organisation Ansatte Dyrlægers Organisation Synlighed og tilbud Flere af ADOs medlemmer navnlig de privatansatte efterlyser større synlighed af tilbud og ydelser og spørger:»hvorfor skal jeg være medlem af ADO«. Det

Læs mere

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende

Læs mere

Det gør vi anderledes. Forandring kræver engageret kommunikation Side 4-5

Det gør vi anderledes. Forandring kræver engageret kommunikation Side 4-5 nr. 1 2015 STRATEGIANALYSER PROJEKTSTYRINGSREDSKABER BLA OMSTILLINGSPARATHED BLA BLA KULTURSAMMEN- STØD FUSIONSLEDELSE BLA BLA INITIATIVFASER PSY- KOLOGBEREDSKAB KOMPETENCEÆNDRINGER ORGANI- SATIONSOMLÆGNINGER

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik JA er det naturlige valg for mig, fordi det er en fagforening, hvor jeg møder faglige interessefæller. Dorthe Brinck Lillelund, JA-medlem 2 Foto: Sarah Bender

Læs mere

for tandlæger AF TANDLÆGER En demokratisk sammenslutning af uafhængige tandklinikker med fokus på omsorg og sundhed

for tandlæger AF TANDLÆGER En demokratisk sammenslutning af uafhængige tandklinikker med fokus på omsorg og sundhed for tandlæger AF TANDLÆGER En demokratisk sammenslutning af uafhængige tandklinikker med fokus på omsorg og sundhed Grundlaget for dintandlæge For at få mere tid til den egentlige patientpleje, indledte

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere