Dansk Veterinær tidsskrift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Veterinær tidsskrift"

Transkript

1 Dansk Veterinær tidsskrift ÅRGANG. MEDLEMSBLAD FOR DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING Dyrlægen i bevægelse Den Danske Dyrlægeforening Årsberetning 2014/2015

2 INDHOLD DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING 06 På vej mod fremtidens Dyrlægeforening 08 Image, identitet og udbytte 09 Den Danske Dyrlægeforening skuer fremad MÆRKESAGER 11 Intet er, som det plejer 11 Brug af antibiotika i hesteholdet 12 Fokus på hundens velfærd 14 Bedre kattevelfærd tak! INTERNATIONALE AKTIVITETER 15 Der er et formål med samarbejdet i den store sammenhæng 15 EU-lovgivning om veterinærmedicin og foderlægemidler 15 Samarbejde om diagnoseregister POLITISKE FORLIG 16 Aftaler om dyresundhed, velfærd og fødevaresikkerhed 16 Forberedt på det værst tænkelige SLAGKRAFT 18 Din slags skaber sammenhæng og slagkraft 19 Mange fællesnævnere MEDLEMSKOMMUNIKATION 20 Sig, hvad du mener 20 Dyrlægernes Dag 21 DDD fik ny hjemmeside KVALITETSLEDELSE 21 Faglig løftestang i en travl hverdag UDBYTTE 22 Alle veje fører til dig 23 Dette års Vingstedkursus 23 Diagnoseregister på vej 24 Life science 24 Ny mentorordning for dyrlæger 25 Verdenskongres i 2017 ANSATTE DYRLÆGERS ORGANISATION 26 Et arbejdsmarked i bevægelse PRAKTISERENDE DYRLÆGERS ARBEJDSGIVERFORENING 30 Godt i gang og nok at tage fat på KOMPETENCER 33 Løbende kompetenceudvikling SEKRETARIAT 34 Som medlem er du i fokus 36 Årsregnskab 2014 ØVRIGT INDHOLD 38 VET Nyt 38 DetViTænker 39 Nyt fra DTU Veterinærinstituttet 41 Aktuelle kurser 42 Stillinger 44 Faglige annoncer DANSK VETERINÆRTIDSSKRIFT UDGIVER Den Danske Dyrlægeforening Peter Bangs Vej Frederiksberg Telefon ÅRSABONNEMENT Kr ekskl. moms og forsendelse (16 numre) REDAKTION Pia Rindom (ansvarshavende) Katja Ambech ANNONCEKONTAKT Produktannoncer, indstik og kursusannoncer Vendemus ApS, telefon / FASTE SKRIBENTER Dyrlæge, Irene Krøjer Hansen Dyrlæge, mph Lotte Frandsen Dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Dyrlæge, ph.d. Anders Permin Agronom, ph.d. Finn Strudsholm Dyrlæge Susanne Albæk Andersen Lederen i Dansk Veterinærtidsskrift udtrykker Den Danske Dyrlægeforenings synspunkter. OPLAG ifølge seneste tal fra Specialmediernes Oplagskontrol - FMK ISSN Afleveret til Bladkompagniet fredag den 18. september 2015 TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S Dansk Veterinærtidsskrift udkommer næste gang den 20. september Stillingsannoncer og rubrikannoncer Telefon , Optagelse af artikler aftales med redaktionen. FORSIDE David Trood / Scanpix Annoncer i DVT er ikke et udtryk for DDDs holdning. DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING HOVEDBESTYRELSE Carsten Jensen (formand) Kirkedalsvej 13, Hvilsom, 9500 Hobro Mobil Bente L. Nielsen Prv Anders Permin Arb , prv Frederikke C.B. Lindenberg Prv Jens Eslau Arb , prv Jens J. Sørensen Arb , prv Christine Fossing Arb , prv DVT

3 LEDER Dyrlægen i bevægelse Aldrig har der været så mange dyrlæger i Danmark. Aldrig er der blevet uddannet så mange nye dyrlæger som nu. Aldrig har der været så mange veterinærstuderende. Aldrig har der været så mange forskellige dyrlægejobs og desværre også: Aldrig har der været så mange ledige dyrlæger. Den veterinære verden breder sig både kvalitativt og kvantitativt. Dels har vi aldrig været flere dyrlæger end nu, dels dækker vi et større og bredere felt fra de klassiske kliniske dyrlægedyder over moderne fødevaresikring til avanceret forskning på life science-området. Samtidig bliver dyrlægernes hverdag også stadig mere individualiseret og hektisk. Job, familie, fritid, efteruddannelse og personlig udvikling skal gå op i en højere enhed. I en sådan verden er det vigtigt fortsat at have en dyrlægeforening, der kan matche medlemmernes mangfoldige behov. Det er Den Danske Dyrlægeforenings vigtigste mission at fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd samt medvirke til at skabe gode arbejdsvilkår for sine medlemmer. Mere præcist skal Dyrlægeforeningen også kunne tilbyde netværk, efteruddannelse, kompetenceudvikling og faglig opdatering og ikke mindst sikre gode løn og arbejdsvilkår for alle sine medlemmer uanset om man er offentlig ansat, privat ansat eller selvstændig praktiserende dyrlæge. Udfordringen for Den Danske Dyrlægeforening er medlemmernes forskellighed. Ikke bare i forhold til ansættelsesområder og rådgivningsbehov, men også i forhold til faglige interesser og livssituation. Hertil kommer, at medlemskommunikationen skal foregå på en række forskellige medieplatforme. Nogle medlemmer foretrækker blad (Dansk Veterinærtidsskrift), andre det elektroniske nyhedsbrev og andre igen hjemmesiden og endelig fylder de sociale medier som Facebook og LinkedIn stadig mere i medlemmernes liv. Den Danske Dyrlægeforening rummer det hele og er i en løbende proces, så medlemmernes behov imødekommes på bedste vis. Hverdagen for danske dyrlæger er i evig forandring, og derfor skal Dyrlægeforeningen også være forberedt på dette. Dagsordener til generalforsamlingerne i DDD, ADO, PDA og sektionerne samt aktivitetsbudgetter for 2016 er vedlagt som et tillæg til dette beretningsnummer, mens årsregnskaberne for 2014 findes på Hvordan vi griber tingene an, kan du læse meget mere om i denne beretning. Beretningen er ligesom de senere års beretninger bygget op om en række artikler under et fælles tema. I år er temaet»dyrlægen i bevægelse«med fokus på udbytte, identitet og image. Disse tre nøgleord er også vigtige elementer i den strategiproces, som Den Danske Dyrlægeforening har gennemført med afsæt i medlemsundersøgelsen fra sidste år. En strategiproces, der skal munde ud i en endnu stærkere, enklere og mere handlekraftig forening ikke bare til medlemmernes bedste, men til medlemmernes allerbedste. Beretningen er oplæg til Den Danske Dyrlægeforenings generalforsamlinger 2-3. oktober 2015 i Vingsted. Vel mødt! Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening DAG Dyrlægernes 2015 Dyrlægen i risikosamfundet Hovedtemaet på Dyrlægernes Dag er i år»dyrlægen i risikosamfundet«. Målet med det faglige program er at give dig større indsigt i og forståelse for, hvad der skaber frygt, usikkerhed og risici i vores samfund, hvordan det påvirker proportionerne i samfundsdebatten, og hvordan vi som dyrlæger bedst muligt bidrager til at sikre, at vurdering og håndtering af risici sker på et fagligt velfunderet grundlag Se programmet og tilmeld dig på FOTO KARIN JENSEN DVT

4 Den Danske Dyrlægeforening På vej msudvikling i DDD 2l 1. maj 2015 mod fremtidens Dyrlægeforening Medlemmer i alt Studerende I en foranderlig verden er det nødvendigt med en stærk basis, der kan holde sammen og give tryghed til pensionister at komme videre Antal medlemmer Selvstændige Ledige Den Danske Dyrlægeforening er en stolt gammel forening, der kan bryste sig af at være Danmarks ældste på sit område. I generationer lige siden DDDs etablering i 1849 har dyrlægerne Lønmodtagere holdt sammen og arbejdet for de fælles faglige mål, der i årtier har sikret gode jobs til dyrlæger, et stærkt sammenhold og en stemme i samfundet. Kigger man tilbage i den svundne tid, ser man også en forening, der altid har formået at bevæge sig velovervejet og sikkert mod nye tider. Sammen har dyrlægestanden fundet løsninger og været åben for nye muligheder til gavn for det fælles bedste, men også for det enkelte medlem i fællesskabet. Dette har også været overskriften for arbejdet på de indre linjer i løbet af det emsudvikling i DDD l 1. maj Medlemsudvikling 2015 i DDD l 1. maj 2015 Medlemsudvikling i DDD 2007 til 1. maj Medlemmer i alt i alt Studerende pensionister Pensionister Selvstændige Ledige Lønmodtagere seneste år i Den Danske Dyrlægelægeforening. De medlemsvalgte politikere har kastet alle muligheder på bordet for at finde en model for den organisatoriske opbygning, der i endnu højere grad kommer den enkelte dyrlæge til gode og giver den gennemslagskraft, der er brug for i en stærk forening. Værdiskabelsen skal være synlig, kontant og engagerende. Du skal kunne se din forening overalt i veterinær sammenhæng. Medlemsundersøgelsen fra sidste år satte gang i processen, der nu efter mere end et års arbejde præsenteres på generalforsamlingen som et konkret forslag til en ny struktur. I perioden har alle medlemmer haft mulighed for at bidrage konstruktivt til arbejdet. Vigtige indsatsområder Det fagpolitiske arbejde er et kardinalpunkt i Dyrlægeforeningens virke. Det handler om at få indflydelse og påvirke lovgivningen, fordi den spiller en så stor rolle for dit og andre dyrlægers daglige arbejde. Arbejdet i sekretariatet omfatter alt fra notater, høringssvar og strategiske møder 6 DVT

5 Medlemsudvikling i DDD l 1. maj 2015 FOTO COLOURBOX Antal medlemmer Medlemmer i alt Studerende pensionister Selvstændige Ledige Lønmodtagere Lønmodtagere fordelt på ansæaelsesområde 1. januar januar med beslutningstagere, politikere og andre samarbejdspartnere. Et langt sejt træk, der føres an af hovedbestyrelsen og politikere i sektionsbestyrelserne. Særligt har genforhandlingen af aftalen om sundhedsrådgivning for kvæg i Veterinærforlig II krævet stor opmærksomhed fra DDDs politikere. Det samme gælder svinevarianten af MRSA, CC398, der i løbet af det seneste år har tiltrukket stor opmærksomhed i det store mediebillede. Den resistente bakterie udgør en risiko i det humane sundhedsvæsen og huserer på samme tid i store dele af de danske svinebesætninger, men er her begrænset til et mindre arbejdsmiljøproblem også for dyrlæger. Og det er dilemmaet og baggrunden for, at DDD tidligt tog teten og samlede alle med viden og forstand på bakterien og problemstillingen. For Dyrlægeforeningen var det vigtigt at finde en fælles forståelse af problemet og fælles løsninger, fordi det kun ad den vej er muligt at nærme sig en løsning på problemet, der udfordrer alle lande i Europa. På den baggrund er det også vigtigt for DDD at være til stede i internationale samarbejdsfora. Her kan vi sammen med Medlemmer fordelt på beskæcigelsessitua2on Medlemmer fordelt på beskæftigelsessituation 1. januar januar 2014 Lønmodtagere Selvstændige Ledige Pensionister Studerende kolleger på tværs af landegrænser tage fælles udfordringer op og få indflydelse på EU-lovgivningen, der har betydning for danske dyrlægers virke og hverdag. Det veterinære kerneområde bevæger sig i disse år ikke kun ud i verden, men også mod tilstødende fagområder i hele det felt, vi kalder life science. Her er det blandt andet med Dyrlægeforeningens indsats lykkedes at få flere og flere arbejdsgivere til at vælge veterinære kandidater, når nye jobs skal besættes. Den faglige tilgang til udfordringerne har altid kendetegnet dyrlægens virke og dermed også indfaldsvinklen på Dyrlægeforeningens arbejde i det forløbne år. Uanset om vi har forskellige faglige ståsteder i hverdagen, har DDD arbejdet for at sikre velfærd for både vores produktionsdyr og familiedyr, men også at > DVT

6 Antal medlemmer Medlemsudvikling i DDD l 1. maj 2015 Den Danske Dyrlægeforening 5000 Medlemmer i alt 4000 Studerende 3000 pensionister 2000 Selvstændige 1000 Den Danske Dyrlægeforening er dyrlægernes Ledige 0 Lønmodtagere forening i stort og småt. Sådan har det været lige siden, vi fandt sammen for 166 år siden, og det vil vi fortsætte med i fremtidens Dyrlægeforening Lønmodtagere fordelt på ansæaelsesområde Medlemmer fordelt på ansættelsesområde januar januar fødevaresikkerheden er faglig forsvarlig, og at vi fx har et velfungerende beredskab. Du kan læse meget mere om de mange tiltag i nærværende beretning. Medlemmer fordelt på beskæcigelsessitua2on Skridt på vejen Arbejdsmarkedet har i det indeværende år været i bevægelse, 1. januar januar 2014 idet dyrlægernes løn og ansættelsesforhold hele raden rundt på det offentlige område og i klinisk praksis har fået et sundhedseftersyn med de overståede overenskomstforhandlinger. I fællesskab har repræsentanter for dyrlægernes arbejdsgivere og arbejdstagere fundet løsninger, der har forbedret arbejdsvilkår, løn og trivsel på arbejdspladserne og for den enkelte dyrlæge. Det seneste år har også været det første år for sekretariatet på Peter Bangs Vej. Sidste sommer flyttede Dyrlægeforeningen ind i Akademikerhuset, der ud over en stor økonomisk besparelse har bibragt andre fordele i det store fællesskab blandt andet fælles arrangementer og fordelagtige medlemstilbud. Med en ny hjemmeside og nye Facebookgrupper har DDDs politikere og sekretariatet gjort sig umage med at rette mere fokus mod synligheden af Dyrlægeforeningens mange aktiviteter. Både på de indre linjer, i de store sammenhænge og når vi mødes og er sammen for at efteruddanne os, er faglige eller sociale. Den Danske Dyrlægeforening er dyrlægernes forening i stort og småt. Sådan har det været lige siden, vi fandt sammen for 166 år siden, og det vil vi fortsætte med i fremtidens Dyrlægeforening Lønmodtagere Selvstændige Ledige Pensionister Studerende Image, identitet og udbytte Der er tre bevæggrunde til at være medlem af en fagforening personligt udbytte, identitet og image. Skal vi have en berettigelse som fagforening, må vi opfylde disse tre bevæggrunde. Vi skal gøre os umage med at være endnu mere inde på livet af medlemmerne. Det har vi i høj grad været hidtil, men det er endnu mere påkrævet fremover. Vi skal kort sagt løfte opgaven optimalt, og det kan vi gøre, fordi vi har alle forudsætningerne for at være tæt på dig og andre medlemmer. Vi kender din uddannelse, dit fag og dine arbejdsvilkår bedre end nogen andre. Og det er med dét afsæt, at vi skal hjælpe dig og andre medlemmer af Dyrlægeforeningen. 8 DVT

7 Den Danske Dyrlægeforening Den Danske Dyrlægeforening SKUER FREMAD Året 2015 står i strukturdrøftelsernes tegn. Hvad vil danske dyrlæger med deres forening? Hvad er de vigtigste mål, hvilke opgaver skal den varetage, og hvordan skal det hele organiseres? Disse spørgsmål har rejst sig i kølvandet på den medlemsundersøgelse, der blev gennemført sidste år, og som pegede på en række punkter, hvor tingene godt kunne være anderledes i Den Danske Dyrlægeforening. Desuden var den vejviser til de områder, indsatsen skal fokuseres på for bedre at tilgodese medlemmernes ønsker og behov. Med det afsæt gik DDDs hovedbestyrelse sidste år i gang med at endevende alle hjørner af foreningen. Fokus var i første omgang rettet mod resultaterne fra medlemsundersøgelsen. Det DDDs vision formuleret foråret 2015: Den Danske Dyrlægeforening er dyrlægernes stærke fælles organisation og markante profil i samfundet. Det kommer til udtryk i et synligt arbejde for at fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd samt et målrettet arbejde for medlemmernes økonomiske, faglige og fagpolitiske interesser. Alle dyrlæger finder det oplagt og attraktivt at være aktivt medlem af dette fællesskab DDDs mission formuleret foråret 2015: At fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd samt at medvirke aktivt til gode arbejdsvilkår for medlemmerne. blev dog snart klart, at vi først måtte sætte os klare mål og dernæst definere og skabe den forening, der kan indfri disse mål. En stor og vanskelig opgave, som det var nødvendigt at få professionel hjælp til at løse. Derfor hyrede DDD i efteråret en erfaren organisationskonsulent, der skulle hjælpe os gennem den vanskelige proces. Fra idéseminar til handlingsplan Det var magtpåliggende for hovedbestyrelsen at få vendt alle sten, og derfor blev der gået grundigt til værks. I februar 2015 blev der afholdt idéseminar med deltagelse af hovedbestyrelsen samt alle DDDformændene for sektioner og ADO/PDA. Desuden deltagelse af»menige«medlemmer, da det var vigtigt at se på sagerne med friske øjne. Seminarets formål var at formulere vision og mission for Den Danske Dyrlægeforening samt udpege fokusområder, som der allerede nu kan arbejdes videre med. Desuden blev der diskuteret struktur, og hvordan foreningen organisatorisk opbygges mest hensigtsmæssigt. Idéseminaret var afsæt for et planlægningsseminar i marts 2015, hvor mål, mission, vision og fokusområder blev skåret til. Også her deltog samtlige DDD-formænd og hovedbestyrelsen. Samme kreds var igen samlet i april 2015, hvor emnerne blev yderligere fin- > DVT

8 Den Danske Dyrlægeforening Værdier, fordele og ulemper i Dyrlægeforeningens nuværende struktur er ad flere omgange i løbet af foråret blevet drøftet livligt af DDDs politikere og foreningens medlemmer. pudset, og der blev givet konkrete bud på en struktur, der tilgodeser de ønskede mål og krav. Der var bred enighed om, at hovedbestyrelsen skulle være repræsentativ i forhold til sektionerne, således at sektionsformændene har faste pladser i hoved- DDD fokusområder Fokusområderne samler sig i overskrifter om følgende: Udbytte til medlemmerne, synlighed, service, rådgivning, pris Omdømme og betydning for samfundet, profilering, synlighed Identitet den stærke og klare profil et stærkt fagligt fællesskab, gennemskuelig struktur, åbenhed, effektivitet. bestyrelsen (eller et tilsvarende ledelsesorgan). Formanden hertil og måske endnu et bestyrelsesmedlem skal være frit valgt, mens der ikke var enighed om, hvorvidt PDA og ADO skulle indgå direkte i hovedbestyrelsen, ligesom sammensætningen af sektionerne ikke var på plads. Desuden var der store diskussioner om, hvorvidt man fortsat skal skelne mellem det kliniske og det ikke-kliniske område. Der var imidlertid bred enighed om, at regionalforeningerne kan skrives ud af strukturen. Det anbefales, at disse forsætter som netværk associeret til Den Danske Dyrlægeforening. Medlemsmøder i maj Med den bagage drog DDD-formand Carsten Jensen og direktør Børge Jørgensen på landsturné i maj måned 2015 for at deltage i en række medlemsmøder. Her blev mission, vision og fokusområder diskuteret, og fligen blev løftet for en mulig ny struktur. Noget at det, der blev fremhævet, var, at der skulle være mere fokus på dyrevelfærd i mission og vision. Tilbagemeldingerne blev samlet og taget med til hovedbestyrelsen, der på sine møder i juni og august uddrog essensen af debatten med henblik på at udarbejde et oplæg, der igen kan drøftes på et fælles seminar med sektionsformænd og ADO-/PDA-formænd i september. Dette seminar skal resultere i en endelig handlingsplan, der kan præsenteres og diskuteres på DDDs generalforsamling i oktober Det er altså ikke planen, at der skal stemmes om eventuelle nye vedtægter på den kommende generalforsamling. Det vil først komme til at ske i 2016, idet hensigten er at få vendt alle sten, inden der træffes endelige og måske vidtgående beslutninger. 10 DVT

9 Mærkesager Intet er, som det plejer Det lyder som en kliche, men på mange måder er intet, som det plejer. Under Thorning-regeringen har der været en lind strøm af ministerrokader. Heller ikke Fødevareministeriet er gået ubemærket hen, og både Mette Gjerskov, Karen Hækkerup og Dan Jørgensen har siddet på ministertaburetten. Og med den nye Løkke-regering har vi igen fået en ny minister for bordenden. For DDD er det selvsagt ikke uvæsentligt, hvem der er fødevareminister, og det har stor indflydelse på dyrlægernes dagligdag, hvad enten de arbejder med hobbydyr, produktionsdyr eller på kontrolområdet. En stor del af dyrlægens hverdag er bestemt af lovgivning. Særligt nu tidligere fødevareminister - Dan Jørgensen har udnyttet de sociale medier og markante mærkesager til at få taletid i medierne. Det kan godt være, at dyrlægerne indimellem har rystet på hovedet og tænkt, at det var da lige smart nok, men det > Brug af antibiotika i hesteholdet Hestesektoren er ikke storforbrugere af antibiotika, men antibiotika kan heller ikke undværes her! Det er vores opgave som fagpersoner at hjælpe hesteejere til at forstå, at det ikke altid er en antibio tikakur, som fx kan få hestens muk til at forsvinde; at det er mere vigtigt at holde kodebøjningerne tørre, hvilket kan være besværligt nok i den danske vinter. Mudrede hestefolde er et strukturelt vilkår, og det kan antibiotika som et quick-fix ikke gøre noget ved. Mange af hestedyrlægernes patienter er atleter, som fragtes rundt mellem de forskellige stævner, skuer og kåringspladser. Det giver en stor og hele tiden skiftende kontaktflade dyrene imellem i skarp modsætning til de lukkede besætninger i produktionsdyrenes verden. Da hesteejerne samtidig står over for en del ny- og ombygninger af hestestalde, som følge af reglerne i hesteloven, var det måske på sin plads at give lidt opmærksomhed til indretningen af karantæneområder eller indslusningsafdelinger. Her er dyrlægens rolle den rådgivende snarere end den behandlende. Hvis uheldet er ude, og der er infektionssygdomme i omløb, er dyrlægens rolle i første omgang diagnostikerens, derefter behandlerens. Det er beklageligt, at der ikke i Danmark sker indsamling og registrering af laboratoriesvar i forbindelse med diagnostiske prøver fra heste. Prøverne sendes i vid udstrækning til udlandet, og det er tilfældigt, om svarene kommer til andre end den indsendende dyrlæges kendskab. Dette gælder også for bakteriologiske undersøgelser og resistensbestemmelser desværre. Et samlet overblik over, hvilke agenser der huserer, og hvordan deres resistensmønster fordeler sig, ville være et godt redskab for rådgivning inden for hestesektoren, ligesom inden for andre sektorer. Behandlingsmæssigt har dyrlægerne i hestesektoren ikke så meget at vælge imellem. Det nordiske marked for hestemedicin er meget lille sammenlignet med andre sektorer, og det gør det mindre interessant for medicinalvirksomhederne. Hvis vi derfor kunne ønske os fx oral pondocillin til efterbehandling, hvilket ville give god mening sammen med penicillinbehandling, ja så har det lange udsigter. Reglerne gør det meget dyrt at få nye produkter godkendt, og udsigten for firmaerne til at få en fortjeneste er lille. Vi må nok indse, at vi i en overskuelig fremtid skal klare os med de produkter, vi allerede har. Dem skal vi bruge med omhu og på et så oplyst grundlag som muligt. Sektion vedrørende Heste (SvH) har derfor fået udarbejdet en app til smartphones med sektionens antibiotikavejledning. App en er gratis tilgængelig i Appstore og og Googleplay. Med tiden kommer der revisioner og tilføjelser sektionen modtager med tak henvendelser fra medlemmer og andre, som har forslag til rettelser eller forbedringer. > FOTO COLOURBOX DVT

10 Mærkesager har givet dyrlægestanden en unik platform til at markere sig på og søge politisk indflydelse. Således har Dan Jørgensen fx sat fokus på dyrevelfærd hos grise og gjort fødevarer»trendy«med dansk nationalret og en måltidstænketank. DDD har udnyttet muligheden og deltaget i mange udvalg og ekspertgrupper, og adressen på diverse tv-studier er kodet ind i gps en hos foreningens formand, Carsten Jensen. Men ikke kun den store udskiftning i ministerposter er nyt. Også de sociale medier er nået til Dyrlægeforeningen, som opruster på både Facebook og Twitter. Den politiske nyhedsstrøm går stærkt, og det er ikke længere tilstrækkeligt at udsende en pressemeddelelse et par timer efter»breaking news«, som det var for blot få år siden. Nu kommunikerer vi løbende og online med medlemmer og omverdenen. Der er altid plads til forbedringer, og vi er i fuld gang med at opruste på Twitter det er her, man kan komme med hurtig respons på politiske sager, og det er her, journalisterne fanger deres næste historie. I hvert fald lidt endnu. For i morgen kan verden se anderledes ud. Igen. Den post-antibiotiske æra? Antibiotikaresistens indhenter den kedelige statistik over dødsofre i trafikken. Cirka dør hvert år i Europa som følge af antibiotikaresistens, og WHO varsler, at antibiotikaresistens nu er så stort et problem, at verden er på vej ind i en post-antibiotisk æra. Barske tal og barsk realitet, som er uacceptabel. Derfor er der stor fokus på korrekt antibiotikaanvendelse i både den humane og veterinære sektor. Politikere i både ind- og udland ser med bekymring på det voksende problem med antibiotikaresistens. DDD arbejder tæt sammen med både Lægeforeningen og vores europæiske dyrlægeforening, Federation of Veterinarians of Europe (FVE) om at finde løsninger, der tilgodeser dyrs og menneskers sundhed og reducerer antibiotikaforbruget. For DDD er et mantra for korrekt brug af antibiotika:»så lidt som muligt - så meget som nødvendigt«. Der er brug for mere rådgivning og mindre behandling. DDD har i flere år brugt mange ressourcer på at løfte > Fokus på hundens velfærd Den landsdækkende kampagne»hund med Hensyn«tiltrak stor opmærksomhed, da SvHKS sammen med Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi (DSKVE) inviterede til debatmøde for at drøfte udfordringerne med hunden i det offentlige rum med en bred skare af interessenter. Drøftelserne resulterede i 10 enkle råd til, hvordan hundeejere kan optræde hensynsfuldt, når de går tur med deres hunde i det offentlige rum. Lige før jul lå brochurer, billeder og videoklip klar, og med succes blev Facebook brugt til at promovere de gode råd. I skrivende stund modererer DSKVE Facebooksiden, der har over likes, og nogle af opslagene er nået ud til flere end personer. Kampagnen løber indtil sensommeren Klar til hund»hund med Hensyn«lå i fin forlængelse af Fødevareministeriets kampagne»klar til Hund«, hvor SvHKS også bidrog. Kampagnen blev skabt i et samarbejde mellem Fødevareministeriet, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub og Den Danske Dyrlægeforening og var en del af de fire initiativer, som fødevareminister Dan Jørgensen har lanceret under overskriften»et bedre hundeliv«. Kampagnen skulle sikre, at folk køber hund på et oplyst grundlag. Udgangspunktet var en hjemmeside»klartilhund.dk«, hvor kommende hundeejere kan teste, om de er»klar til hund«samt søge informationer om det at have hund. Derudover bestod kampagnen af en Facebookside med informationer om det at holde hund, ugentlige tips, og folk kunne stille spørgsmål til»ekspertpanelet«. Kampagnen var en stor succes med omkring unikke besøgende på websitet og knap likes til Facebooksiden, hvilket var en langt større interesse end forventet. Også medierne viste stor interesse for kampagnen, der bl.a. var omtalt i Politiken, MX, Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Samvirke, ligesom den fik tv-tid i Aftenshowet og i programmet Kontant på DR. 12 DVT

11 For DDD er et mantra for korrekt brug af antibiotika:»så lidt som muligt - så meget som nødvendigt«. FOTO JOHNER IMAGES / POLFOTO DVT

12 Mærkesager dyrlægernes del af opgaven, blandt andet med vejledninger, der anviser rationel antibiotikabrug i praksis. Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr (SvHKS) lagde ud med den første antibiotikavejledning, der sammen med Fødevarestyrelsens kontrolkampagne har givet rigelig mulighed for dialog med klienter, kolleger, politikere og presse om, hvordan smådyrs praktiserende dyrlæger kan bidrage til at mindske forbruget af antibiotika og modvirke resistensudvikling. Fødevarestyrelsens kontrolkampagne i 2014 viste, at der er sket ændringer i positiv retning. I løbet af de kommende år vil antibiotikavejledningen blive opdateret, således at anbefalingerne konstant er baseret på ajourført viden. Vejledningen vil i den opdaterede version kun foreligge som PDF og app. Svine-MRSA MRSA CC398 har i det seneste år fyldt meget i hovedbestyrelsens arbejde og ikke mindst i bestyrelsesarbejdet i Sektion vedrørende Svin (SvS) og det vil fortsat være en udfordring, der kræver stor politisk opmærksomhed på tværs af landegrænser. MRSA CC398 og resistensproblematikken generelt er et problem i Danmark, i EU og i resten af verden. DDD angriber resistensproblematikken fra to vinkler. Dels som et arbejdsmiljøspørgsmål for de medlemmer, der udsættes for Bedre kattevelfærd - tak! I uge 39 sidste år satte DDD sammen med en række andre organisationer og foreninger fokus på aspekter og konsekvenser af det store antal katte i Danmark. SvHKS har i nu flere år arbejdet for at styrke kattens status i det danske samfund, bl.a. for at undgå at katte, privatpersoner og dyrlæger ikke kommer i klemme, når»herreløse«katte indleveres til dyrlægen for behandling. Sektionen har sammen med resten af gruppen tre indsatsområder, de vil arbejde for: 1) At kommunerne pålægges et ansvar og sikrer, at der implementeres en handlingsplan for herreløse katte i den enkelte kommune 2) At indføre lovpligtig mærkning og registrering af katte, hvilket vil betyde en hurtig identificering af ejer ved bortløbne og tilskadekomne katte og gøre det muligt at pålægge ansvaret for katten hos den retsmæssige ejer og ikke hos de frivillige organisationer 3) En fælles indsats, der skal øge antallet af neutraliserede ejerkatte. I juni måned deltog SvHKS sammen med Dyrenes Beskyttelse på Folkemøde på Bornholm, hvor de satte fokus på dumping af dyr, som særligt går ud over katte. smitterisikoen i deres daglige virke. Her er det vigtigt, at vi er opdaterede og kan vejlede de berørte medlemmer bedst muligt. Dels ønsker DDD, ført an af SvS, at udfylde en informativ rolle. Resistens, og særligt hos bakterier, der findes i både den veterinære og humane verden, er komplekse og påvirket af holdninger, politik og evidens. Derfor ønsker DDD at være et fagligt flagskib, der bidrager til den offentlige debat med et fagligt, objektivt syn på sagen. I efteråret var DDD vært ved tre store dialogmøder, hvor vi formåede at samle alle»poler«til en god faglig debat, der mundede ud i en fælles resolution om MRSA CC398. Møderne blev holdt i tæt samarbejde med Lægeforeningen, som vi i det hele taget har en god, løbende kontakt med om fælles problemer som fx MRSA CC398. Arbejdet i kvægpraksis Ligesom det gælder de øvrige sektioner under DDD, ønsker Sektion vedrørende Kvæg (SvK) at være så tæt på sine medlemmer som muligt. På den måde kan medlemmernes ønsker til sektionens arbejde løbende bliver indarbejdet i det politiske arbejde. I SvKs tilfælde er det en vigtig forudsætning for, at SvK kan være en central faglig og fagpolitisk faktor for at skabe de arbejdsmæssige rammer, der er afgørende for, at de kvægpraktiserende dyrlæger kan levere en veterinærfaglig indsats på et højt fagligt niveau i kvægbesætningerne. SvK kæmper for at fastholde kvægdyrlægens position i kvægbesætningerne ved fx at fastholde, at der ikke skal slækkes væsentlig på kravene til sundhedsrådgivning. Arbejdet skal ske ved en målrettet og koordineret indsats i regi af DDD. Dyrlægeforeningen er det eneste organ, hvor der arbejdes med fagpolitik på et landsdækkende plan og dermed bliver ved med at tage kampen op og fastholde værdien og vigtigheden af vores arbejde. Derfor skal den enkelte kvægdyrlæge blive ved at gøre et seriøst stykke dyrlægearbejde med fagligheden i top. På samme måde skal vi blive ved med at samarbejde med myndigheder og erhvervet om at skabe rum og plads til, at arbejdet i kvægpraksis er attraktivt også på det personlige plan i form af arbejdsglæde, identitet og kollegialt sammenhold. 14 DVT

13 Internationale aktiviteter DER ER ET FORMÅL med samarbejdet i den store sammenhæng Dyrlægeforeningens internationale aktiviteter påvirker i vid udstrækning dit arbejdsliv og indtægtsgrundlag. Det er fortsat en af hovedbestyrelsens prioriteter at bruge ressourcer på at fremme dyrs velfærd og dyrlægers interesser i EU gennem medlemskabet i den europæiske dyrlægeforening FVE (Federation of Veterinarians of Europe). Der er et åbent og konstruktivt samarbejde mellem medlemslandene i FVE, og Den Danske Dyrlægeforening er i løbende kontakt med både FVE-sekretariatet og de andre medlemslande. Derfor er der i vid udstrækning bred opbakning til FVEs politik, som dannes på baggrund af fakta og evidens. DDD har et særligt tæt samarbejde med de nordiske lande, hvor vi koordinerer en fælles nordisk holdning til mange europæiske spørgsmål. På produktionsdyrsområdet videndeler og samarbejder vi især med Holland og Tyskland, fordi deres husdyrsproduktioner ligner den danske og langt hen ad vejen møder samme udfordringer. EU-lovgivning om veterinærmedicin og foderlægemidler De længe ventede forslag fra EU-Kommissionen om veterinærmedicin og foderlægemidler blev offentliggjort i midten af september 2014, og Kommissionens forslag behandles nu i Parlamentet og i Rådet. Det forventes, at de vedtages under det hollandske formandskab i FVE holder på den baggrund møder med relevante EU-parlamentarikere og -kommissærer. Forslagene er forordninger og erstatter de nuværende direktiver på området. Alene det, at medicinlovgivningen på veterinærområdet i fremtiden er forordningsbestemt, udgør en væsentlig ændring, da de skal implementeres direkte i den nationale lovgivning i modsætning til direktiverne, som de erstatter. Derfor vil det få direkte betydning for de lovgivningsmæssige rammer, som dyrlægerne arbejder under. Lobbyarbejdet med forordninger er således på et meget detaljeret niveau, hvor ordvalg granskes og tolkes nøje. Dyrlægeforeningen er i tæt dialog med FVE-sekretariatet om forordningerne, så vi så vidt muligt får påvirket lovgivningen i en gunstig retning for dig og andre dyrlæger. Samarbejde om diagnoseregister Pyramidion er oprindeligt et norsk-svensk projekt om et fælles diagnoseregister for smådyrspraksis. Projektet har været undervejs i et stykke tid, og det er nu ved at være klar til at åbne op for et bredere samarbejde, som Danmark ønsker at indgå i. Styregruppen er allerede i kontakt med KU SUND, der kører et lignende projekt i Danmark. (Se også boks på side 23). FOTO COLOURBOX

14 Politiske forlig Aftaler om dyresundhed, velfærd og fødevaresikkerhed I Danmark er det veterinære arbejde i husdyrproduktionen og i fødevarekontrollen langt hen ad vejen retningsbestemt af politiske forlig, der fornyes med jævne mellemrum. DDD arbejder benhårdt på, at forligene tilgodeser dyrenes tarv og er koncentreret om sundhedsrådgivning og forebyggelse. Veterinærforlig II Veterinærforligene indskrives efterhånden som en tilbagevendende del af bestyrelsesarbejdet. Politisk er veterinærforliget til forhandling hvert fjerde år, og i årene imellem arbejder vi med implementeringen. Sidste forlig Veterinærforlig II havde meget fokus på svineproduktionen med indførsel af sygebesøg og laboratoriediagnostik ved flokmedicinering. I år er arbejdet med det næste veterinærforlig så småt gået i gang på de indre linjer i Dyrlægeforeningen. Det nuværende forlig udløber i 2016, og vi forventer, at der ultimo primo 2016 fra centralt hold i Fødevareministeriet begynder at komme fokus på veterinærforlig III. DDD har en vigtig aktie i, at det kommende forlig udformes, så det tilgodeser det vigtige faglige arbejde, som dyrlægerne foretager i husdyrproduktionen. Hvis vi som faggruppe skal kunne varetage arbejdet med at sikre sundhed og velfærd i den danske dyrepopulation, skal vi have mulighed for at udøve vores faglighed og ikke reduceres til en omvandrende receptblok eller se til, mens dyrevelfærden ikke kontrolleres i tilstrækkeligt omfang. Der er sat meget arbejde i gang i forbindelse med de tidligere veterinærforlig, og det er vigtigt, at dette arbejde videreføres og udvikles. Sektionernes bestyrelser og hovedbestyrelsen deltager aktivt i både de politiske forhandlinger og i implementeringen af forligene. Fødevareforlig III Fødevareområdet har det seneste år været præget af Listeriasagen, hvor Listeriavækst i en rullepølse beklageligvis kostede 17 Forberedt på det værst tænkelige I uge 4 holdt Fødevarestyrelsen i samarbejde med Landbrug & Fødevarer den største veterinære beredskabsøvelse i dansk historie Dyrlægeforeningen var blandt øvelsesdeltagerne. Det veterinære beredskab er en grundsten i dansk landbrug og deres muligheder for at afsætte animalske produkter på verdensmarkedet og vedrører mange arbejdspladser for dyrlæger i hele kæden fra jord til bord. Det er derfor vigtigt for DDD at følge med i udviklingen af beredskabet. Det skal varetages fagligt forsvarligt både af hensyn til dyrlægearbejdspladser og samfundsøkonomien. Vi har et ansvar for at gøre opmærksom på de risici og trusler, der er over for de dele af samfundet, som vi er involveret i. Vi ved allerede nu, at der senere på året kommer til at ske flere beredskabstiltag, som DDD bør følge op på. En af opgaverne er evalueringsrapporten af den øvelse, der har været for det veterinære beredskab. > 16 DVT

15 Vi skal have mulighed for at udøve vores faglighed og ikke reduceres til en omvandrende receptblok eller se til, mens dyrevelfærden ikke kontrolleres i tilstrækkeligt omfang. FOTO COLOURBOX mennesker livet. Fødevareforliget skulle oprindeligt have været politisk genforhandlet i 2014, men blev udsat indtil de nærmere omstændigheder omkring Listeria-udbruddet var klarlagt. I foråret 2015 blev Fødevareforlig III så forhandlet på plads, hvor bl.a. anvendelsen af tredjepartscertificering igen blev trukket frem som en mulighed, og en række ekstra indsatser over for Listeria opprioriteret. Med Fødevareforlig III skal der fremover udføres flere risikobaserede kontroller, og da ressourcerne skal findes inden for den økonomiske ramme, vil det betyde færre basiskontroller. Som udgangspunkt mener DDD, at risikobaserede kontroller er mere målrettede og derfor vil kunne flytte mere end basiskontroller. Omvendt skal niveauet for basiskontroller selvfølgelig heller ikke blive kritisk lavt. Om det får betydning på andre områder, vil jo vise sig, og DDD vil følge udviklingen. Det er i hvert fald tankevækkende, at vi bruger langt færre ressourcer på kontrollen i Danmark, sammenlignet med vore nordiske naboer. Selv om vores fødevareproduktion er væsentligt større. Båret af faglighed I fødevareproduktionen har dyrlæger i Danmark og andre EU-lande siden 2004 skullet håndtere risikobaseret egenkontrol i virksomhederne og selve kontrolsystemet bliver også mere og mere risikobaseret. Det kræver solid faglig viden og evne til at tænke abstrakt, hvilket vi absolut mener os i stand til. Vi har derfor set med bekymring, hvordan der ofte bliver slået en teknikerstilling op, når en dyrlæge går af. En tendens, der måske forstærkes af, at en del af lederstillingerne nu er besat af andre faggrupper, som ikke har dybere kendskab til dyrlægers generelle kvalifikationer. Bestyrelsen for Sektion vedrørende Fødevarer og Miljø (FM) har drøftet betydningen af at synliggøre dyrlægernes kompetencer både over for erhvervet og ledere i Fødevarestyrelsen, som jo ikke nødvendigvis er dyrlæger. En opgave er også at gøre vores kolleger opmærksomme på de muligheder, der er for beskæftigelse i fødevareerhvervet. Planerne er derfor at holde et arrangement, hvor privatansatte dyrlæger vil fortælle om deres job, og hvilke kompetencer det kræver. Egenkontrol i husdyrproduktionen Dyrlægens audit af egenkontrollen har været omdiskuteret, siden det blev indført i forlængelse af det første veterinærforlig. Dyrlægerne havde i begyndelsen meget fokus på besætningsdyrlægens dobbeltrolle, men det virker som om, dyrlægens audit er ved at finde sin plads i rådgivningsbesøgene og dyrlægens øvrige gennemgang af besætningen. I dag er der fortsat plads til forbedringer og mere fokus på det faglige indhold i egenkontrollen og dyrlægens audit. Det er vigtigt for bestyrelserne for SvS og SvK, at egenkontrol og audit skaber merværdi både for dyrevelfærd og dyresundhed. Dermed vil det også blive et meningsfyldt arbejde for både dyrlæge og besætningsejer. I skrivende stund deltager Dyrlægeforeningen i en arbejdsgruppe under Fødevarestyrelsen om egenkontrol. DVT

16 Slagkraft Din slags skaber SAMMENHÆNG OG SLAGKRAFT Hver dag træffer dyrlæger beslutninger, der gør en stor forskel for både syge og raske dyr men også menneskers sundhed. Alt sammen er Dyrlægeforeningens styrke. Du er kittet, der sammen med andre dyrlæger gør DDD stærk til at arbejde for din sag. Hvert år i februar eller marts måned mødes alle DDDs sektionsformænd med hovedbestyrelsen og formændene for ADO og PDA for at blive enige om den samlede fremtidige strategi for Dyrlægeforeningens arbejde. Planlægningsmødet er en vigtig brik til at sikre, at vi går i samme retning og er enige om at stå sammen om mærkesager og vores position i samfundet uanset om vi har forskellige faglige ståsteder i hverdagen. En vigtig sag som også er et godt eksempel på en indsats, der vedrører alle dyrlæger er Dyrlægeforeningens arbejde med at værne om dyrlægens unikke kompetencer. Det handler om at hjælpe med at vedligeholde dem og gøre dem synlige, sådan at der er veterinære arbejdspladser i fremtiden. Og på dette felt er life science-branchen et område, der får større og større betydning. FOTO SCANDINAVIAN STOCKPHOTO 18 DVT

17 Lige siden 2011 har DDD gjort en målrettet indsats for at få flere dyrlæger»solgt ind«på life science-arbejdsmarkedet. Man kan tale om push-effekt, idet Dyrlægeforeningen er taget ud og har banket på døre for at gøre opmærksom på, at vi eksisterer, og at vi har de rigtige kompetencer. Det sker både ved at deltage i det internationale samarbejde og det nationale politiske arbejde i Akademikerne (AC) og ved at sørge for, at det bliver noteret, at danske dyrlæger er dygtige på life science-området. Den nye mentorordning, udbudt af ADO i samarbejde med FOLT, VAFU og FM, er ligeledes med til at åbne døren for, at du og andre medlemmer af DDD kan hente inspiration, viden og erfaring til at gå i gang med eller snuse til en life science-karriere. Og når DDD går i dialog med KU SUND om veterinæruddannelsen, er det fordi, vi vil have, at dyrlægers kompetencer inden for forsøgsdyr og forskning er helt i top og matcher life sciencebranchens behov. Som en del af denne strategi var professor Axel Kornerup invi- Mange fællesnævnere Det er vigtigt for en forening som DDD hele tiden at være i tæt kontakt med medlemmerne. Med store forskelle i jobbeskrivelser er dyrlæger en blandet skare, med mange forskellige prioriteter. Men med en helt identisk baggrund, er der mange fællesnævnere, som vi i fællesskab kan kæmpe for. teret til DDDs årlige møde med Folketingets Fødevareudvalg, hvor han fortalte om de danske dyrlægers brede forskningsområder inden for både human og veterinær forskning. Lige nu arbejder FOLT på at gøre vigtigheden af den veterinærmedicinske forskning mere synlig og de alvorlige konsekvenser, der er ved, at der skæres ned på midlerne til denne. Det er et emne, som mange DDD-medlemmer både unge og erfarne forskere har udtrykt bekymring over. Vær med til at støtte op om debatten det kan blive et alvorligt problem, hvis der om nogle år ikke findes virkningsfuld medi - cin, fordi vi på nuværende tidspunkt ikke prioriterer dette forskningsområde. Tidens»Folk og fæ«dyrlæger Strukturudvikling i landbruget har medført, at den praktiserende dyrlæge får flere og flere opgaver inden for rådgivning og færre inden for det traditionelle håndværk. Kvægdyrlæger som faggruppe har dog forsat et godt image ude i landområderne, hvor der stadig er en rest af»folk og fæ«dyrlæge over kvægdyrlægens position. Mange landmænd er trofaste og bruger dyrlægen i lokalområdet. Mange kvægdyrlæger er forsat generalister og kan se på både køer, får, mink, en frilandsgris osv. Men strukturudviklingen i landbruget påvirker også dyrlægens arbejde der bliver i højere og højere grad brug for specialister. Det kræver også, at den enkelte dyrlæge erkender, hvor man har sine styrker og svagheder og beder om hjælp hos kolleger til komplicerede problemer ude i besætningerne. Der er stadig stor søgning til dyrlægestudiet, og der er forsat mange nyuddannede, som gerne vil arbejde i kvægpraksis, men på sigt fordrer det, at vi nytænker ejerstrukturen i kvægpraksis, hvis vi skal kunne fastholde de unge dyrlæger i praksis. Nutidens»Folk og fæ«dyrlæge søger gode arbejdsforhold, og forhold som vagtarbejdet skal tilrettelægges, så der også bliver tid til familie og børn i dagligdagen og weekender. Stærkt fagligt fællesskab Den stigende grad af specialisering inden for dyrlægefaget, begynder allerede på dyrlægestudiet. Og tendensen er, at den enkelte dyrlæge føler mindre sammenhold med andre dyrlæger fra andre grene. Bare blandt de praktiserende dyrlæger er der langt fra at være smådyrsdyrlæge i byerne til at være svine- eller kvægdyrlæge i landområderne. Og endnu større bliver afstanden, når vi taler om dyrlægerne, der forsker i medicinalindustrien eller arbejder i Fødevarestyrelsen. Men der er alle mulige grunde til at holde sammen som et stærkt fagligt fællesskab. Vi har derfor alle en andel i at værne om de dyrlægenetværk, der opstår i forbindelse med ens arbejdsplads, videreuddannelse, lokale interesse- og ERFA-grupper. Sektionerne løfter også en stor opgave med medlemsmøderne, der samler dyrlæger og skaber faglige og sociale netværk. Der er alle mulige grunde til at holde sammen som et stærkt fagligt fællesskab FOTO GREGERS THYCO/POLFOTO DVT

18 Medlemskommunikation Sig, hvad du mener Kommunikation går to veje, og med Facebook er det blevet nemmere for både dig og andre medlemmer at komme i dialog med hinanden. FOTO PIA RINDOM I flere af de faglige sektioner i Den Danske Dyrlægeforening er»kommunikation med medlemmerne«et fast punkt på dagsordenen for bestyrelsesmøderne. Det er en god måde at fastholde fokus på at fortælle dig og andre dyrlæger, hvad der arbejdes med og hvorfor. Inden for det seneste år har stort set alle sektioner dannet deres egne lukkede Facebookgrupper for sektionens medlemmer, og stadig flere og flere finder vej til siderne, der gør det nemt i en travl hverdag at komme i dialog med hinanden. Som det er sagt før, kan vi blive bedre vi har fortsat et ønske om at blive endnu skarpere på at bruge Facebook som en direkte kanal til dig, hvor vi løbende kan gøre opmærksom på alle aktiviteterne i Dyrlægeforeningen og drøfte de fælles udfordringer. Dyrlægernes dag Som dyrlæge er der en særlig tradition for at mødes både i regionalt regi og til den årlige generalforsamling med fagligt arrangement gennem Dyrlægernes Dag. Igen i år er der mulighed for at mødes med kolleger fra alle grene af vores fag og fra alle egne af landet. Med et tema om»dyrlægen i risikosamfundet«er der rig mulighed for at finde emner at belyse og diskutere. Som dyrlæger er vi akademikere og kan analysere og overskue komplekse sammenhænge. Samtidig har vi viden om fx patogeners spredning i miljøer og mellem dyr og mennesker, og hvilke konsekvenser de valg, der foretages i forbindelse med ordination af antibiotika, har på resistensudvikling. Der er nok at tage fat på i en tid med mange nye teknologiske og bioteknologiske landvindinger, hvor sygdomsudbredelserne ændrer sig og hvor One Health og zoonoser får en stadig mere fremtrædende plads i debatten. Ud over Facebook udsender flere sektioner elektroniske nyhedsbreve, og andre holder fast i det trykte medie. Således udkommer SvHKS blad»journalen«stadig i»hard copy«og det er bestyrelsens indtryk, at medlemmerne stadig ønsker bladet i fysisk form, så det kan tages med og læses, hvor man ønsker det, bladet kan lægges frem på klinikken osv. En svaghed for et trykt medie som Journalen er den tid, det tager, fra nyhederne er»på banen«, og til bladet kommer på gaden. Facebook har dog løst det problem her kan de hurtige nyheder lægges ud og der kan komme hurtig respons fra medlemmerne. Facebooksiden og Journalen fungerer også som bindeled til SvHKS del af DDDs hjemmeside Det er nemlig sådan, at alle de faglige sektioner har deres egne sider med målrettet information til sektionens medlemmer. Informationen er blevet styrket i forbindelse med relanceringen af DDDs hjemmeside i efteråret. Det er både blevet nemmere at finde vej til den aktuelle sektionsside, ligesom det nu er muligt på de respektive sider at læse om sektionens formål, hvad der kendetegner medlemmerne i sektionen, og hvorfor man skal være medlem af sektionen. Dansk Veterinærtidsskrift DVT er Dyrlægeforeningens fagblad, der er målrettet dig og alle andre medlemmer af DDD. Tyngden i bladet er de faglige og fagpolitiske emner inden for dyrlægens arbejdsområder, men der er også artikler, der er skrevet for at hjælpe dig med at styrke din position på arbejdsmarkedet bl.a. med fokus på løn, ansættelse, job, karriere og kompetenceudvikling. 20 DVT

19 DDD fik ny hjemmeside Dyrlægeforeningen lancerede i efteråret en ny hjemmeside i et nyt design med en mere brugervenlig navigation. Forud havde en arbejdsgruppe med deltagelse af DDDs politikere evalueret den gamle hjemmeside bl.a. med det mål at få konstruktive forslag til, hvordan hjemmesiden kunne blive lettere tilgængelig for det enkelte medlem. På baggrund af anbefalingerne er den nye hjemmeside bygget op om seks forskellige målgruppeindgange, der som en hjælp har hver deres farvekode. Dermed skulle det gerne bliver nemmere for dig hurtigt at overskue og finde den information, du leder efter. Lige før jul gennemførte DVT en læserundersøgelse med det formål at få læsernes vurdering af bladet: Hvad er godt, kan du finde de informationer, du har brug for og har du forslag til, hvordan DVT kan gøres bedre? Samlet set er der stor tilfredshed med det redaktionelle indhold, dog efterlyses der endnu flere faglige artikler i bladet. Der skal derfor lyde en opfordring til at indsende faglige artikler til bladet, da det faglige indhold i stor udstrækning er baseret på de faglige artikler, medlemmerne indsender. Kvalitetsledelse Faglig løftestang i en travl hverdag Sikring af kundetilfredshed er udgangspunktet for ISO-Dyrlægens koncept, hvilket hjælper med at fastholde kundens fokus på kvalitet og faglighed frem for pris. ISO-Dyrlægen er et koncept til kvalitetsledelse til smådyrspraksis udbudt af SvHKS. ISO-Dyrlægen møder den enkelte praksis i»øjenhøjde«- uanset om man er et stort dyrehospital eller en lille enmandspraksis, bidrager ISO-Dyrlægen til løbende forbedringer og videreudvikling - bl.a. via sparring og løbende erfaringsudveksling inden for bl.a. kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed, kvalitet, effektivitet og ledelse. Samtidig sikrer elementerne i ISOcertificeringen, at der er (eller kommer) styr på kritisk udstyr, medicin, hygiejne, journalføring, efteruddannelse og alle de øvrige områder, som tilsammen sikrer høj dyrevelfærd og patientsikkerhed. Som medlem af ISO-Dyrlægen får man samtidig adgang til et kvalitetsstyringssystem, som er udviklet til at sikre et godt overblik og en god strukturering af de mange opgaver, som skal løses i en travl hverdag i en dyrlægepraksis. ISO-Dyrlægens medlemsklinikker og -hospitaler oplever en øget kundetilfredshed, hvilket hjælper med at fastholde kundens fokus på kvalitet frem for pris. Vi får tilbagemeldinger om en større arbejdsglæde hos både ejere og ansatte: Det er nemmere at fastholde/tiltrække dygtige medarbejdere, og flere oplever et medlemskab af ISO-Dyrlægen som et ekstra kvalitetsstempel også i forbindelse med salg af virksomheden fx ved et generationsskifte. ISO-Dyrlægen har flere steder været brugt som et aktivt redskab i forbindelse med sammenlægninger af klinikker. I en tid med mange forandringer i vores branche vælger flere praksis et medlemskab af ISO-Dyrlægen som et af deres faste holdepunkter til at fremtidssikre deres praksis, uanset hvad fremtiden ellers måtte byde på af opkøb, sammenlægninger og øget konkurrence. I ISO-Dyrlægens kvalitetsudvalg arbejdes der løbende med forskellige faglige emner, som munder ud i anbefalinger. Disse er tilgængelige for alle medlemmer af SvHKS. I år vil der være fokus på leverandørstyring, hvilket gerne skulle resultere i, at ISO-medlemmerne bliver bedre til at stille krav til deres leverandører og følge op på disse. ISO-Dyrlægen er tidligere blevet kritiseret for den store arbejdsindsats, det krævede at komme i gang. Denne kritik er taget til efterretning, og vi har de seneste par år lavet en del ændringer, således at opstarten i ISO-Dyrlægen er blevet mere overkommelig for den enkelte praksis. Og vi arbejder hele tiden på, at uanset om du er kunde, medarbejder eller praksisejer, er du ikke i tvivl om, at det er en fordel at være medlem af ISO -yrlægen. Naturligvis er der krav, som skal være opfyldt, for at ISO-Dyrlægens certifikat kan hænges på væggen, men disse krav giver god mening og understøtter medlemmernes ønske om øget kvalitet, arbejdsglæde, effektivitet og værdi af praksis. FOTO MORTEN HOLTUM DVT

20 Udbytte Alle veje fører til dig Den vigtigste medlemsfordel i Den Danske Dyrlægeforening er et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder for dig. Som i enhver anden fagforening kan du som medlem af DDD selvfølgelig få hjælp, hvis du bliver ledig, ligesom du kan få individuel sparring i forbindelse med karriereudvikling. Du kan til hver en tid også hente råd og vejledning i sekretariatet, når du skal forhandle løn eller tjekke, om din kontrakt er i orden. Det gør mange medlemmer hver dag. Gennem mange års forhandlinger har DDD desuden været med til at sikre, at du har ret til løn under barsel, løn under sygdom, og at der er sat midler af til kompetenceudvikling. Men i modsætning til andre fagforeninger arbejder Dyrlægeforeningen hele tiden målrettet på at give dig et stærkt fodfæste på arbejdsmarkedet. DDD har flere end 50 frivillige dyrlæger fordelt på 10 forskellige sektioner til at varetage dine faglige interesser. Dyrlægeforeningen er jævnligt i Den Danske Dyrlægeforening er din faglige forening, der bl.a. gør det nemmere for dig at opnå gode arbejdsvilkår. Du har direkte adgang til rådgivning om løn og ansættelse, karriererådgivning, faglige fagfællesskaber, faglig viden og meget mere. DDD har desuden sørget for, at du og andre medlemmer kan få kontante fordele og rabatter på forsikringer og bankforretning som en del af medlemskabet. kontakt med politikere på Christiansborg for at få indflydelse og påvirke den lovgivning, der dagligt sætter rammen for dit og andre dyrlægers arbejde. DDD er også på dyrlægernes side, når der fx forhandles veterinærforlig. Det samme gælder, når arbejdsgivere i medicinalindustrien og life science skal gøres opmærksomme på de mange fordele, der er ved at ansætte dyrlæger. Men intet af det kunne lade sig gøre uden dig. Det er derfor vigtigt, at du og andre DDD medlemmer til stadighed kan se fordelene ved at være medlem både interessevaretagelsen, der sker kontinuerligt i foreningen, og de direkte tilbud. Målrettede tilbud Dit medlemskab af Dyrlægeforeningen giver dig mulighed for at deltage i en lang række af kurser, som foreningen samlet set udbyder. Flere af sektionerne har også målrettede kursustilbud, heraf nogle som tværgående samarbejder. Fx gik ADO, VAFU og FM atter engang sammen om et fælles medlemsmøde, der blev holdt tre steder i landet. Temaet i år var stressforebyggelse, hvilket blev belyst med et tankevækkende oplæg om, hvornår og hvor forskelligt man rammes af stress. I en verden, hvor begivenhederne sker stadigt hurtigere, og forandring præger hverdagen, er det også en af DDDs opgaver at sætte fokus på disse menneskelige aspekter af at være dyrlæge. FM har en målsætning om at få endnu mere samarbejde med de andre sektioner, og ved næste Vingstedkursus planlægger sektionen sammen med VAFU at sætte fokus på dyreværnsforhold og transport. Et emne, der også kunne være relevant for medlemmerne i SvS og SvK og kunne bidrage til den tværfaglige dialog mellem kollegerne på disse overlappende områder. Ny viden om svin SvS ønsker at tilbyde medlemmerne den nyeste viden inden for deres område. Målsætningen er at tilbyde 1-2 kurser om året med særlig sigte på, at det skal være relevant for dyrlægens daglige arbejde ude i svinestaldende. Bestyrelsen for SvS er meget lydhør over for ønsker til kurser og opfordrer alle medlemmer til at slippe ideerne løs, hvis de har forslag til kursusporteføljen. Med stor succes afholdt sektionen det første kursus i efteråret 2014 om farmakologi i praksis, hvor forskningen og markedsførte præparater i Danmark blev kædet sammen. Målet var, at dyrlægerne skulle føle sig godt klædt på til at vælge præparat på et 22 DVT

Om medlemskab. Dyrlægeforening

Om medlemskab. Dyrlægeforening Om medlemskab af Den Danske Dyrlægeforening Fællesskab, faglighed og fagforening Den Danske Dyrlægeforening (DDD) er den danske dyrlægestands faglige organisation de ansatte dyrlægers fagforening og praksisejernes

Læs mere

Jeg skaber og fastholder værdi. Fra idé til strategi.

Jeg skaber og fastholder værdi. Fra idé til strategi. Jeg skaber og fastholder værdi. Fra idé til strategi. CV Faglig profil Skaber forandring gennem en klar strategi, der sikrer relevante interessenters engagement og handlekraft. Erfaring med ledelse af

Læs mere

Foreløbige dagsordner DDD generalforsamlinger 2013

Foreløbige dagsordner DDD generalforsamlinger 2013 Foreløbige dagsordner DDD generalforsamlinger 2013 Fredag den 4. og lørdag den 5. oktober på Med henvisning til 6 i vedtægterne for henholdsvis Den Danske Dyrlægeforening, Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale)

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale) FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale) Dagsorden Mødeleder og referent Referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden Velkommen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Program Kl. 13.00-13.05 Velkomst og kort introduktion v/frederikke Lindenberg

Program Kl. 13.00-13.05 Velkomst og kort introduktion v/frederikke Lindenberg Sådan bruger du LinkedIn som et effektivt kommunikationsmedie i forhold til at skabe relationer og resultater Seminar arrangeret af HB Ordstyrer: Frederikke Lindenberg LinkedIn er et effektivt kommunikationsmedie

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Dagsordener og aktivitetsbudgetter for generalforsamlinger i Den Danske Dyrlægeforening 2015

Dagsordener og aktivitetsbudgetter for generalforsamlinger i Den Danske Dyrlægeforening 2015 Tillæg til Dansk Veterinærtidsskrift 11. 2015. 98. årgang Dagsordener og aktivitetsbudgetter for generalforsamlinger i Den Danske Dyrlægeforening 2015 Ordinære generalforsamlinger i: Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier!

Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier! Diskussionsoplæg Dato: marts 2012/hadl Fremtidens Børne- og Kulturchefforening synlighed på de ydre linier og involvering på de indre linier! Børne- og Kulturchefforeningen er en forening af chefer med

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Forslag til ændring af vedtægter for DDD pr. 01.01.2016

Forslag til ændring af vedtægter for DDD pr. 01.01.2016 Forslag til ændring af vedtægter for DDD pr. 01.01.2016 Foreningens opbygning Nuværende Forslag Bemærkninger 2 Den Danske Dyrlægeforening består af: et antal faglige og fagpolitiske foreninger herefter

Læs mere

Kommunikation DAG. i dyrlægens hverdag. Dyrlægernes 2014

Kommunikation DAG. i dyrlægens hverdag. Dyrlægernes 2014 Kommunikation i dyrlægens hverdag Hvad skal man være bevidst om i sin kommunikation, hvis man ønsker at oparbejde stærkere kundeog samarbejdsrelationer, vil sikre at ens budskaber og rådgivning bliver

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør!

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! AGENDA Kl. 18.00 Velkomst ved Guvernøren Kl. 18.10 Kort intro af Access PR og Karin Lund-Frank Kl. 18.20 Hvorfor fokus på branding og image? PR organisation og PR aktivitetskalender

Læs mere

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme ro og orden på arbejdspladsen

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

DS2022. Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ

DS2022. Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ DS2022 DS2022 Vision: Flere kraftcenter lokalt medejerskab og initiativ Principper for udviklingen: Fra top-down til bottom-up Fra medlem til aktiv medejer Fra centralisering til decentralisering Forudsætning:

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

HVAD ER DER I JA? NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK

HVAD ER DER I JA? NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK HVAD ER DER I JA? NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK JA er det naturlige valg for mig, fordi det er en fagforening, hvor jeg møder faglige interessefæller. DORTHE BRINCK LILLELUND, JA-MEDLEM 2 Foto: Sarah Bender

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k INFLUENCERS Nemt igang på internettet Kom hurtigt igang med det du er god til Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k STOR effekt - billig løsning Hej, jeg hedder Anders Søndergaard, og jeg er selvstændig

Læs mere

Klik for at redigere i master

Klik for at redigere i master Klik for at redigere i master STRATEGI & HANDLINGSPLAN Vedtaget af bestyrelsen, januar 2014 Vision Privathospitaler skal integreres fuldt i det danske sundhedsvæsen Fra residualspiller til strategisk samarbejdspartner

Læs mere

Regionalforeningen SydØstjyllands Dyrlægeforening.

Regionalforeningen SydØstjyllands Dyrlægeforening. Regionalforeningen SydØstjyllands Vejledende vedtægter for regionalforeningen stiftet d. 22/4-2015 ved genforening af Vejle Amts Dyrlægeforening samt Horsens og Omegns Foreningernes fælles historie er

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

(Som vedtaget af Etisk Nævn, den 27. februar 2014 og godkendt af Hovedbestyrelsen den 11. marts 2014)

(Som vedtaget af Etisk Nævn, den 27. februar 2014 og godkendt af Hovedbestyrelsen den 11. marts 2014) Etisk kodeks (Som vedtaget af Etisk Nævn, den 27. februar 2014 og godkendt af Hovedbestyrelsen den 11. marts 2014) ANNONCERING Det anses som værende god etik at annoncere med medlemskab af DDD DDDs godkendelse

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane

Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane Tina Overgaard & Ri Kofod København den 11.12.2013 JOBPROFIL Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane 1. Indledning Trafikstyrelsen har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen

Læs mere

Dansk Sygepleje Selskabs Repræsentantskabsmøde. 18. november 2013 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense C.

Dansk Sygepleje Selskabs Repræsentantskabsmøde. 18. november 2013 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense C. Powerworkshop: Dansk Sygepleje Selskabs Repræsentantskabsmøde 18. november 2013 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense C. Stærk sygepleje i Danmark hvordan kan vi gøre det gode selskab

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia.

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Indledning. Foreningen kører nu på 3. år. Mange af de indledende opgaver er løst. Medlemstallet stiger støt. Aktivitetsniveauet

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed 2014 DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed I DOFT rummer vi alle ansatte tandlæger. Uanset hvilken af de fire sektorer, du arbejder i, hvad enten det er i staten, regionerne, kommunerne

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Referat til Regionsbestyrelsesmøde 27. marts 2014 kl. 13-17 i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, mødelokale 2.

Referat til Regionsbestyrelsesmøde 27. marts 2014 kl. 13-17 i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, mødelokale 2. Referat til Regionsbestyrelsesmøde 27. marts 2014 kl. 13-17 i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, mødelokale 2. Indhold Dagsorden til Regionsbestyrelsesmøde... 1 1. Velkommen v. Tine Nielsen...

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik JA er det naturlige valg for mig, fordi det er en fagforening, hvor jeg møder faglige interessefæller. Dorthe Brinck Lillelund, JA-medlem 2 Foto: Sarah Bender

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014 NYHEDSBREV: JUNI 2014 Aktuelt om kommunikation Hensigten er at dele vores viden om kommunikation med dig. Seks gange om året vil du få gode råd og tips - alt fra hvordan du udnytter agurketiden, hvordan

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012 Sommeren er ved at gå på hæld, og jeg håber, at man har nydt det typiske danske sommervejr, som må siges at være så uforudsigeligt. Bestyrelsen er atter i arbejdstøjet

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere