HG i politisk spil. Store besparelser. Vejledere sikres uddannelse. Indflydelse på ny diplomuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HG i politisk spil. Store besparelser. Vejledere sikres uddannelse. Indflydelse på ny diplomuddannelse"

Transkript

1 Handelsskolernes Lærerforening Beretning HG i politisk spil Nøgleaktørerne har forskellige meninger om HG s opbygning og varighed. Side 4 Store besparelser Tilkæmpede forbedringer spares væk, og yderligere nedskæringer er på vej på hele uddannelsesområdet. Side 3 Vejledere sikres uddannelse Målrettet indsats giver uddannelses- og erhvervsvejledere ret til en uddannelse. Side 10 Indflydelse på ny diplomuddannelse Side 11 Overenskomster påvirket af krisen Side 20 Tvivl om lærerkompetencer på EUX Side 6 Stabilt medlemstal Side 26

2 Indhold Finanslov og genopretningspakke: 3: Et skridt frem og to tilbage Uddannelse: 4 HG i politisk spil 5 Stor konference aflyst 5 Skolepraktik bør udbredes 6 Tvivl om lærerkompetencer på EUX 7 HHX: Bedre vilkår for pædagogikumvejledere 8 Hård kamp for selvstændige institutioner 9 AMU-succes med ubehagelig efterregning 10 Vejledere sikres uddannelse 11 Indflydelse på ny læreruddannelse Samarbejde og repræsentationer, Danmark: 12 Ønskes: Ny styring af uddannelsessystemet 13 Uddannelsernes udfordringer til debat 14 HL-aftryk på erhvervspædagogik 15 Vejledninger om arbejdsmiljø skal udbredes Overenskomst- og aftaleresultater: : Flot resultat blev nedjusteret : Beskeden lønramme som forventet HL s organisation og aktiviteter 22 Seminar: Trivsel i ny skolestruktur 22 Midler til gavn for handelsskolerne 23 HL har fået et repræsentantskab 23 Hjemmeside overtager efter Handelsskolen 24 Alle skoler har en tillidsrepræsentant 24 Flere repræsenterer lederne 25 Bestyrelsen: Otte i spidsen for HL 25 Formand tæt på medlemmerne 26 Stabilt medlemstal Samarbejde og repræsentationer, internationalt og øvrige: 16 Bedre service til udstationerede lærere 17 I spidsen for nordisk samarbejde 18 Europas erhvervsuddannelser skal forbedres 19 Tæt på internationale undersøgelser 19 Kontant udbytte og politisk gavn Fotos: Side 17: Johannes Jansson/norden.org Side 26: HL Øvrige sider samt forside: Colourbox 2

3 Finanslov og genopretningspakke: Et skridt frem og to tilbage I 2010 fik erhvervsskolerne 100 millioner ekstra. I 2011 er pengene fjernet, og der skal spares yderligere. Med Finansloven for 2010 fik HL optimalt udbytte af sine anstrengelser. Mere end 100 millioner ekstra til erhvervsuddannelsesområdet, primært som frit disponible midler til skolerne. Siden kom regeringens genopretningspakke og Finansloven for Nu er de ekstra midler væk igen, og oveni er kommet yderlige besparelser på taxametertilskuddet til skolerne. HL er hvert år dybt involveret i finansloven og finanslovsforslagene, eller med andre ord de penge, som politikerne på Christiansborg planlægger at afsætte til drift af skolerne. Vores politiske arbejde foregår dels i de officielle fora som Undervisningsministeriets råd for erhvervsuddannelser (REU) og voksen- og efteruddannelser (VEU-rådet), og dels gør vi vores indflydelse gældende i samarbejde med leder- og bestyrelsesforeningerne samt andre lærerorganisationer. Ekstra penge fra globaliseringsmidler Især med finansloven for 2010 oplevede vi, at vor indsats bar frugt. Et finanslovsforslag, der havde varslet drastiske besparelser på erhvervsuddannelserne, blev med en aftale om udmøntning af globaliseringsmidlerne vendt til en nettotilførsel til det samlede EUDområde på mere end 100 millioner kroner. Mange skoler og lærere kunne da også glæde sig over, at varslede forringelser af lærernes arbejdsvilkår blev taget af bordet, samtidig med at det blev muligt at realisere nogle af de tiltag til især fastholdelse af elever, som var planlagt. Store besparelser og flere i vente Men i løbet af 2010 blev situationen vendt på hovedet. Regeringens genopretningspakke og det endelige finanslovsforslag for 2011 indeholdt massive besparelser. Særligt voksen- og efteruddannelsesområdet har måttet holde for, men de andre uddannelser er bestemt heller ikke gået ram forbi. Også i forbindelse med dette års forhandlinger har vi været dybt engagerede med vores politiske samarbejdspartnere i bestræbelserne på at ride stormen af. Men denne gang uden succes. Vi må derfor konstatere, at de ekstra penge, som blev hentet hjem i 2010 til EUD, ikke bare er tabt igen. Nettoresultatet giver et stort dræn i mange skolers kasser. Både fordi genopretningspakken indeholdt ekstraordinære engangsbesparelser på 1 procent af taxametertilskuddet, og fordi tilbagevendende besparelser sammenholdt med udmøntning af tidligere planlagte effektiviseringer medfører en varig og kraftig reduktion af skolernes indtægter. Denne skrappe økonomiske kur vil for mange skolers vedkommende allerede i skoleåret 2011 skabe snævre rammer for lokalaftaleforhandlingerne, hvilket givetvis vil blive en endog meget stor udfordring for tillidsrepræsentanterne. Og på sigt ser det ikke bedre ud, al den stund at omfanget af besparelser trappes op de kommende år, hvis det går, som regeringen planlægger. 3

4 Erhvervsuddannelserne, EUD: HG i politisk spil Mange har en mening om HG s opbygning og varighed. HL foretrækker indtil videre forbedringer af de eksisterende rammer. HG som selvstændig kompetencegivende uddannelse. HG forkortet til et års varighed eller kortere. Det er blot nogle af de forslag, der har været luftet af politiske aktører på området. Branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv meldte i december 2010 ensidigt ud, at de ønskede en selvstændigt kompetencegivende HG-uddannelse med et vist praktikelement. Dette var imidlertid ikke handlet af med lønmodtagersiden i HK, som organiserer mange af de færdiguddannede HG-elever. Efterfølgende er Undervisningsministeriet, LO og Dansk Arbejdsgiverforening begyndt at stille spørgsmål til HG s relevans i den eksisterende form, og her tænkes især på HG s varighed. Oveni dette har regeringens Vækstforum spillet ud med nogle visioner for EUD, der gør billedet yderligere mudret. Uenighed mellem disse nøgleaktører på det merkantile uddannelsesområde er skadeligt for en saglig og konstruktiv udvikling af uddannelserne og især HG. Parterne har dog efterfølgende i fællesskab over for ministeriet tilkendegivet, at de arbejder på et fælles udspil. HL arbejder for, at vi sammen med de andre skoleorganisationer får lejlighed til at deltage i en konstruktiv debat om HG og de øvrige erhvervsuddannelser. HL s indgangsvinkel er at tage udgangspunkt i den eksisterende toårige HG, bevare det der fungerer, og forbedre det der bør forbedres. Kun halvdelen videre på hovedforløb Debatten om HG blussede for alvor op i 2009, efter at en undersøgelse fra analysefirmaet New Insight viste, at kun halvdelen af de unge, der afslutter en HG, begynder på et hovedforløb inden for to år. HG opfattes tilsyneladende af mange unge som en selvstændig uddannelse, mens den i politisk forstand ses som første del af en vekseluddannelse. En afsluttet HG tæller således som frafald, hvis den ikke fører til en hel butiks-, kontor- eller handelsuddannelse. Det betyder, at de elever, der ikke går videre på et hovedforløb, trækker ned i målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Og det uanset hvor godt de har gennemført HG, og uagtet hvor god undervisning de har modtaget. Samtidig indtager det merkantile erhvervsuddannelsesområde en særstatus i forhold til de øvrige erhvervsuddannelser. HG er som hovedregel et toårigt forløb på 76 uger, mens de øvrige uddannelser som regel har grundforløb af 20 ugers varighed. Dermed er HG på papiret længere og dårligere end de øvrige erhvervsuddannelser og tager sig på denne måde ud som en politisk fiasko. HL deler naturligvis ikke dette synspunkt og da slet ikke set i lyset af alle de positive og kreative initiativer, der har været taget på skolerne til at fastholde elever i uddannelsen. Disse erfaringer og synspunkter tager vi med ind i den kommende debat. 4

5 Stor konference aflyst HG s fremtid skal diskuteres grundigt og ikke være en del af en valgkamp. Derfor blev stort anlagt konference om de merkantile uddannelser aflyst. Hvad er HG s udfordringer? Hvad bør indhold og krav være til fremtidens merkantile erhvervsuddannelser? Det ville HL gerne have hørt lærere, ledere og de øvrige aktører på området diskutere. Derfor besluttede bestyrelsen i 2010 at tage initiativ til en stor konference om emnet. Sammen med Danske Erhvervsskoler Lederne, Danske Erhvervsskoler Bestyrelserne og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever besluttede, planlagde og annoncerede vi konferencen den 24. marts Men da de politiske aktører begyndte at melde forskellige ønsker ud offentligt, frygtede vi, at konferencen kunne blive skueplads for og en brik i et politisk spil. På den baggrund var HL og de øvrige arrangører enige om at aflyse konferencen. Vi ønsker ikke at bidrage til at gøre HG til et tema i en kommende valgkamp. Uddannelsen er for vigtig til ugennemtænkte løsninger. Men HL håber, at vi sammen med de andre skoleorganisationer får lejlighed til at tage en konstruktiv debat på et senere tidspunkt. For behovet for en afklaring af temaerne er ikke blevet mindre. Praktikpladssituationen: Skolepraktik bør udbredes HL ser skolepraktik som den umiddelbare løsning på manglen på praktikpladser unge står her og nu uden en praktikplads. Og uden en praktikplads kan de ikke færdiggøre deres uddannelse. Udviklingen er dog gået i den rigtige retning. En årsag er, at skolepraktikken fylder mere og mere. Alene i september måned 2010 blev der oprettet 753 nye skolepraktikpladser. Inden for det merkantile område er der ved udgangen af 2010 cirka 1571 praktiksøgende, heraf er cirka 680 i skolepraktik. En anden årsag er, at regeringen har hævet præmien til virksomheder for at ansætte en praktikelev til kroner. For HL står det klart, at vi skal arbejde ud fra en bredere vifte af initiativer. Det er afgørende, at unge, uanset om de har en praktikplads eller ej, skal kunne færdiggøre deres uddannelse med netop de praktiske og merkantile færdigheder, som uddannelsen lover, og som arbejdsmarkedet kræver. De unge skal have garanti for at kunne tage en brugbar uddannelse en reel uddannelsesgaranti. De ordinære praktikpladser er der ikke, og med den økonomiske krise i mente giver det ikke mening at bebrejde arbejdsgiverne. Eneste umiddelbare løsning er at genindføre skolepraktikken med det samme. HL ser i den forbindelse gerne et dynamisk skolepraktiksystem, der følger med udsving i konjunkturerne. Og muligheden for at komme i skolepraktik kan være på vej tilbage på alle uddannelser. I hvert fald var der stor opbakning til idéen ved en høring om praktikpladssituationen, som Danske Erhvervsskoler afholdt på Christiansborg i maj

6 Erhvervsuddannelse med studiekompetencegivende eksamen, EUX: Tvivl om lærerkompetencer på ny uddannelse Med EUX kan elever få både svendebrev og studentereksamen. Men hvad kræves der af lærerne? EUX er et tilbud til elever i erhvervsuddannelserne, der også gerne vil have en gymnasial eksamen. Folketinget vedtog i foråret at oprette uddannelsen med virkning fra august HL og Undervisningsministeriet har imidlertid vidt forskellige syn på, hvilke kompetencer lærere skal have for at undervise på uddannelsen. Uenigheden går specifikt på, om en HD-uddannelse er god nok. Ifølge ministeriet skal en lærer have en videregående uddannelse af mindst tre og et halvt års varighed, for eksempel en HD plus relevant erhvervserfaring. Det udelukker i så fald lærere, der alene har en toårig HD som videregående uddannelse. HL mener derimod, at en HD under alle omstændigheder er en diplomuddannelse, der svarer til et bachelorniveau. Ikke mindst i EUX-sammenhæng burde en HD med en praktisk tilgang (et teoretisk og et praktisk fundament, der opfylder adgangskravene til en diplomuddannelse) give særlig mulighed for som Undervisningsministeriet formulerer det at lægge vægt på erhvervsrelaterede perspektiver og på udvikling af elevernes forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. På foranledning af HL er arbejdsmarkeds parter blevet bedt om at drøfte problematikken og indbringe sagen for Rådet for Erhvervsuddannelserne, REU. HL agter at følge udviklingen tæt, og vil løbende informere om forløbet og evt. resultater via vores hjemmeside. En kombinationsuddannelse på mindst fire år Det giver eleverne mulighed for at blive uddannet for eksempel inden for kontor eller detail og samtidig tage eksamen i de mere boglige, gymnasiale fag, der kræves, hvis de efterfølgende ønsker at søge ind på en videregående uddannelse. Eleverne vil altså kunne læse videre og videreuddanne sig på samme vilkår som andre med gymnasial uddannelse. De erhverver sig det, man kalder generel studiekompetence. EUX vil tage mellem 4 og 4½ år at gennemføre. Der er på nuværende tidspunkt endnu ikke færdigudviklet et forløb inden for de merkantile uddannelser, men HL forventer, at nogle handelsskoler udbyder et EUX-forløb med start til januar

7 Højere Handelseksamen, HHX: Bedre vilkår for pædagogikumvejledere Et lille skridt på vejen mod identiske vilkår på hele gymnasieområdet. Vilkårene for pædagogikumvejledere er i 2010 blevet ens for lærere på HHX og på det almene gymnasium., hvilket især er til gavn for HL-medlemmerne. Et tilfredsstillende resultat på HHX-området, som historisk set har været et af HL s store og succesfulde indsatsområder. Der er imidlertid lang vej til målet, som er fælles aftaler og overenskomster for det gymnasiale område og helst hele ungdomsuddannelsesområdet. Det kræver vilje og støtte fra de øvrige lærerorganisationer, men det har de desværre ikke været interesserede i indtil nu. Økonomisk har HHX mærket sit til de økonomiske trængselstider og de deraf følgende besparelser. Vi nærmer os desværre en situation, hvor taxameterforhøjelsen fra 2007 til 2009 er spist op af økonomiske stramninger. Eneste lyspunkt i den forbindelse er, at HHX ikke er så hårdt ramt som for eksempel erhvervs-, voksen- og efteruddannelserne. Det skyldes, at HHX reguleres via bekendtgørelser, og langt de fleste af de direkte uddannelsesaktiviteter derfor automatisk videreføres på finansloven. 7

8 Erhvervsakademier og kortere videregående uddannelser, KVU: Hård kamp for selvstændige institutioner Erhvervsskoler og -akademier tvinges fri af de oprindelige moderskoler. HL arbejder nu for, at de ikke alle tvinges ind i professionshøjskolerne. Det skal ikke længere være muligt for erhvervsskoler og -akademier at bevare en tilknytning til deres oprindelige moderskoler. Det har Undervisningsministeriet meldt ud, selv om akademierne først skulle evalueres i Erhvervsakademierne blev etableret med mulighed for at vælge to modeller en light-model, hvor tilhørsforholdet til de oprindelige moderskoler fortsat var meget tæt, og en classic-model, hvor akademierne blev løsrevet som selvstændige institutioner. Over en femårig periode var det tanken, at modellerne kunne få lov at vise deres bæredygtighed eller mangel på samme. Det fremgår således af den oprindelige lovtekst, at akademierne skal evalueres i 2013 Konklusionerne i en tilsynsrapport vedrørende akademierne fra 2011 har imidlertid fået ministeriet til allerede på halvvejen at melde ud, at man har til sinds at opgive light-modellen. Baggrunden er, at både arbejdsmarkedets parter og store dele af Folketingets opposition har tilkendegivet, at de ikke ønsker denne institutionskonstruktion fortsat. HL har igennem hele forløbet været fortaler for en bevarelse af de delvist integrerede erhvervsskoler og -akademier, som light-modellen er udtryk for. Men selv om vi i beretningen for 2009 gav udtryk for, at vi håbede på tid til besindelse, må vi desværre konstatere, at løbet er kørt. Fri af professionshøjskolerne Nu rejser spørgsmålet sig om akademiernes fremtid som selvstændige erhvervsakademier eller som en del af professionshøjskolerne. HL arbejder her for, at der fortsat vil være selvstændige erhvervsakademier, da vi frygter, at de merkantile KVU-uddannelser vil få trange vilkår som en lille del af professionshøjskolerne. Disse bestræbelser foregår primært gennem vores deltagelse i FTF s udvalg om uddannelse, kompetence og faglighed. I samarbejde med især Uddannelsesforbundet er det lykkedes at få FTF til at ændre signaler, således at FTF nu officielt har tilsluttet sig muligheden for selvstændige erhvervsakademier. Denne signalændring kan meget vel få en afgørende betydning, da FTF hermed kommer på linje med LO og DA, som er væsentligere politiske spillere på erhvervsakademiområdet. 8

9 Voksen- og efteruddannelse, VEU: AMU-succes med ubehagelig efterregning Tilkæmpet ekstrabevilling på 20 millioner kan ikke dække hullet efter takstnedsættelser. For VEU-området har 2010 været særdeles turbulent. Oven på en periode, hvor HL var med til at forbedre de økonomiske vilkår for gennemførelse af især AMUaktiviteter på det merkantile område, er det gået voldsomt ned ad bakke. I 2009 og 2010 steg aktiviteterne kraftigt. Skolerne og dermed lærerne kunne dårligt følge med efterspørgslen og indtjeningsmulighederne var aldrig set bedre. Undervisningsministeriet måtte endda bevilge over 150 millioner kroner ekstra for at finansiere de øgede AMU-aktiviteter. Men glæden var kortvarig. Takstforhøjelserne, som vi fik glæde af, var finansieret af en ekstra milliard kroner fra henholdsvis stat og arbejdsmarkedets parter. Midlerne var imidlertid tidsbegrænsede til 2010 og blev ikke forlænget. Det betyder, at taksterne næsten igen er tilbage ved udgangspunktet fra før 2007, hvor der var et dokumenteret underskud ved undervisning på det merkantile AMU. Når vi kun næsten er ligeså ringe stillet som tidligere, skyldes det et taksteftersyn, som blandt andre HL har ønsket. Det har trods alt rettet lidt op på de grundlæggende ubalancer mellem de forskellige AMU-uddannelser. Taksteftersynet vurderes at have givet de merkantile uddannelser cirka 20 millioner kroner ekstra. Omvendt har takstnedsættelserne medført et tab på cirka 80 millioner kroner. Samlet set et minus i runde tal på 60 millioner kroner på det merkantile område. Så mens vi i beretningen for 2009 kunne glæde os over, at uddannelsesområdet endelig var blevet økonomisk selvkørende, må vi desværre konstatere, at det ikke længere er tilfældet. Yderligere besparelser på 30 procent VEU-området blev også ramt økonomisk af regeringens genopretningspakke. I alt betyder pakken, at der skal spares cirka 30 procent på AMU s aktiviteter. Det rammer både kursister, deres arbejdsgivere og skolerne. HL har sammen med skoler, arbejdsgivere og de øvrige lærerorganisationer i VEU-rådet kæmpet imod denne udvikling, men lige lidt har det hjulpet. Regeringen har stået fast på i videst muligt omfang at lægge besparelserne inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Også organiseringen af VEU-aktiviteterne har undergået store forandringer i perioden. Indførelse af nye VEU-centre var en del af forliget i 2007, og de blev startet op i 2009, hvor der også blev afholdt en ny udbudsrunde. Samtidig oplevede vi, at en tvungen og ikke særlig succesrig digitalisering af administrationen blev meget omkostningsfuld for skolerne. De forventede digitaliseringsgevinster udeblev, mens besparelsespotentialet blev fastholdt. Processen følges tæt i VEU-rådet, hvor HL er med til aktivt at presse på for anstændige vilkår til skolerne. 9

10 Fra gennemførsels- til fastholdelsesvejledning: Vejledere sikres uddannelse Målrettet indsats giver uddannelses- og erhvervsvejledere ret til en uddannelse. Et markant skift i vejledningsarbejdet for elever i uddannelse. Det lagde Undervisningsministeriet op til som en del af ungepakken fra november Mest iøjnefaldende var, at gennemførselsvejledningen skulle erstattes af fastholdelsesvejledning, der kunne udføres af ikke-uddannede vejledere. Det lykkedes imidlertid HL i samarbejde med vejlederforeningerne, Gymnasieskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet at sikre vejledernes uddannelse. Vi arrangerede i fællesskab en høring for uddannelsespolitiske ordførere og fagfolk på Christiansborg i marts 2010 for at påvirke den kommende lovgivning mest muligt. Høringen bestod af oplæg, kommentarer, udsagn og spørgsmål om vejledningens rolle og betydning. Efterfølgende kunne vi glæde os over, at det ved en fælles indsats lykkedes at få pillet den værste tidsel ud af vejledningsbuketten. Da det endelige lovforslag kom, var der blevet indført en bestemmelse i bekendtgørelsen om, at uddannelses- og erhvervsvejledere skal have en vejlederuddannelse. Vi har dog også udtrykt bekymring for nedprioriteringen af den store mellemgruppe af elever, som ikke umiddelbart har faglige problemer, men bare har det vanskeligt med at foretage et uddannelsesvalg. Risikoen for, at denne gruppe alene bliver overladt til uddannelsesguiden, e-vejledning og selvvejledning, er overhængende. 10

11 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik: Indflydelse på ny læreruddannelse HL har sikret praktisk vejledning under den ny uddannelse for EUD-, KVU- og AMU-lærere. HL har i den forgangne periode været stærkt engageret i udviklingen og implementeringen af den nye læreruddannelse for EUD og AMU lærere diplomuddannelse i erhvervspædagogik, i daglig tale kaldet PD en. Undervisningsministeriet havde lagt op til en ren teoretisk diplomuddannelse. Et uddannelsesløft uden praktisk pædagogikum eller vejledning tog vi naturligvis kraftigt afstand fra, hvilket fik ministeriet til at udsætte implementeringen af uddannelsen og invitere organisationerne til nye drøftelser. Resultatet af vores anstrengelser blev, at begrebet praktisk vejledning af nye lærere blev skrevet ind i bekendtgørelsen som et krav til skolerne. Desværre kunne vi ikke formå ministeriet til at angive en tidseller timeramme for denne vejledning, men ved de netop overståede overenskomstforhandlinger lykkedes det at fastholde den ressource, der hidtil har været afsat til praktisk pædagogikum, selvom finansministeriet ønskede den fjernet. HL havde gerne set et egentligt praktisk pædagogikum som en del af uddannelsen, men det lykkedes ikke at komme igennem med kravet. Tilrettelæggelsen af uddannelsen har vi ligeledes haft indflydelse på. Det er blandt andet lykkedes os at få placeret de to mest undervisnings- og lærerrelevante obligatoriske moduler i starten af uddannelsen, så den enkelte lærer hurtigst muligt bruge teorierne og metoderne i det daglige arbejde. Målet har været at sikre en pædagogisk-didaktisk forsvarlig tilrettelæggelse af studiet. Den ny diplomuddannelse i erhvervspædagogik udspringer af Globaliseringsaftalen fra 2007, hvor det blev besluttet at sætte midler af til udvikling af en ny læreruddannelse. Formålet med uddannelsen var at løfte niveauet og kvalificere lærerne til at tackle nye og stadig større udfordringer, eller udvikle en ny styrket og mere tidssvarende erhvervslæreruddannelse, som det blev kaldt. Problematisk finansiering Vanskelighederne og forhindringerne i forbindelse med implementeringen af uddannelsen er desværre et tilbagevendende problem. Da politikerne vedtog at gøre diplomuddannelsen obligatorisk for at undervise på EUD og AMU, sørgede de for, at uddannelsen blev finansieret ved hjælp af midler fra Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Siden er der opstået tvivl om, hvorvidt skolerne for at få disse penge må tilrettelægge uddannelsen som et deltidsstudium. En række meldinger tyder desværre på, at skolerne skal tilrettelægge den som et fuldtidsstudium. Samtidig er SVU-midlerne i forbindelse med regeringens genopretningspakke blevet reduceret med 20 procent. Skolerne står derfor over for store udfordringer med at finansiere og tilrettelægge lærernes tid til gennemførelse af uddannelsen på en ordentlig måde. HL fortsætter derfor den politiske indsats for at få uddannelsen implementeret på tilfredsstillende vis. 11

12 Danske Underviserorganisationers Samråd, DUS: Ønskes: Ny styring af uddannelsessystemet Taxametersystemet har mange dårligdomme. Andre underviserorganisationer støtter nu HL s ønske om en grundig revision. Det gældende taxametersystem, hvor skolerne får penge i forhold til antallet af elever, der gennemfører uddannelsen, går ofte ud over kvaliteten af undervisningen og lærerens arbejdsvilkår. Det har HL påpeget i flere år, og nu er landets øvrige underviserorganisationer, der er samlet i DUS, ved at få øjnene op for problemstillingen for alvor. Det er sket i takt med, at organisationerne i stigende grad er kommet ind under de statslige regler, og derfor mærker de samme konsekvenser, som HL gjorde for mange år siden. I særdeleshed i forhold til frafalds- og fastholdelsesproblematikken. I det hele taget har DUS haft fokus på de problemer, der knytter sig til udviklingen og styringen af uddannelsessystemet. Dels har der været holdt møder med undervisningsministeriet om masterplanen for udviklingen af det danske uddannelsessystem med hensyn til struktur og styring. Dels har der været holdt konference for tillidsrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer i et forsøg på at belyse og afdække new public managements mange uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske uddannelsessystem og formulere et alternativ. Et stort projekt om at beskrive værdierne i det danske uddannelsessystem blev imidlertid opgivet igen. DUS havde oprindeligt besluttet at lade den uddannelsespolitiske tænketank Sophia gå i gang med projektet, men blandt andet på grund af manglende indsigt i det komplekse system, trak DUS sin støtte til projektet igen. HL anerkender dog fortsat relevansen i projektet og er glade for, at Sophia forsøger at komme videre med projektet ad anden vej. HL fortsætter også arbejdet med i DUS at skabe en fælles vision for uddannelsessystemet. Der er i DUS forretningsudvalg en stærk erkendelse af, at hvis vi ikke finder vores fælles ben i denne sag, vil stærke kræfter blandt politikere og embedsmænd alene sætte dagsordenen. DUS er paraplyorganisation og et samarbejdsorgan for samtlige landets underviserorganisationer fra førskoletil universitetsniveau. DUS repræsenterer ca undervisere og har bl.a. til formål: at skabe et forum for underviserorganisationernes fælles interesseområder at tilvejebringe fælles holdninger i undervisningspolitiske spørgsmål at sikre de tilknyttede organisationer størst mulig indflydelse på de faglige og pædagogiske forhold, som samrådet beslutter at samarbejde om. HL er repræsenteret i DUS forretningsudvalg, i den uddannelsespolitiske gruppe, arbejdsmiljøgruppen og Danske Lærerorganisationer International (DLI), der er en permanent arbejdsgruppe under DUS. DLI varetager organisationernes interesser inden for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik på EU-niveau. Endvidere er HL tilknyttet DUS psykiske arbejdsmiljøordning. Der er mere information om DUS aktiviteter på www. dus.dk 12

13 Den uddannelsespolitiske gruppe under DUS: De store udfordringer til debat På tre konferencer har HL og de øvrige lærerorganisationer sat hinanden stævne. Hvordan nås 95 procents målsætningen? Hvilke udfordringer giver en øget privatisering af uddannelsessystemet? Hvordan påvirkes uddannelsesområdet af den neoliberale tankegang? Det var tre store emner, som den uddannelsespolitiske gruppe under Danske Underviserorganisationers Samråd, har taget op i det forgangne år. I marts 2010 blev der afholdt en ungdomskonference om 95-procent-målsætningen. Konklusionen var, at der skal sættes ind på mange niveauer, hvis det, som nogle ytrede sig, overhovedet er muligt at nå regeringens målsætninger om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Det bliver nødvendigt at sikre en hensigtsmæssig overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelserne Man må på ingen måde gå på kompromis med kvaliteten i uddannelserne Der skal udvikles pædagogisk rummelighed i uddannelserne Klassen og klasselærerne skal være omdrejningspunkt for personlig støtte og vejledning Lærernes kernekompetence skal være undervisning, og det skal fortsat være højt prioriteret Kontinuerlig efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne I Maj 2010 handlede det om det danske uddannelsessystem set i et internationalt perspektiv. I Danmark er uddannelser et betydningsfuldt offentligt anliggende, hvor det ønskes at kvaliteten fastholdes og fortsæt finansieres af fællesskabet. De værdier er imidlertid under pres af internationale tendenser, hvor en kommercialisering af uddannelsessystemerne er i gang. Fire udenlandske oplægsholdere, som gav deres syn på hvad markedsgørelse af uddannelsessystemet vil betyde for uddannelserne og de der skal tage uddannelserne, på sigt. Det handlede blandt andet om, hvordan det faglige kan fastholdes, og om hvordan studiemiljøet kan sikres. Endelig har der været to møder under titlen Revisortankegangen truer profissionstankegangen for medlemmer og for tillidsrepræsentanter. Møderne handlede om, hvilken indflydelse den neoliberale tankegang har på organisering, finansiering og administration af det danske uddannelsessystem, og således også på institutionerne og dermed lærernes dagligdag. Der var enighed om, at hvis det danske uddannelsessystem skal være blandt top 5 i verden, skal kvaliteten i pædagogikken, undervisningen og uddannelserne bibeholdes. 13

14 Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE, under Professionshøjskolen Metropol: HL-aftryk på erhvervspædagogik HL sidder i formandsstolen for udvalget omkring erhvervslæreruddannelsen. Pædagogiske grund-, efter- og videreuddannelser, forsøgs- og udviklingsarbejde, konsulentarbejde samt forskning, evaluering og dokumentation på det erhvervspædagogiske område. Det er opgaverne i Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), som er en del af Professionshøjskolen Metropol. HL er repræsenteret i uddannelsesudvalget om erhvervslæreruddannelsen og de tilknyttede efter- og videreuddannelser. I udvalget sidder også repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter samt lærer- og lederorganisationer på erhvervsskoleområdet. HL har formandsposten i udvalget og har på den måde medindflydelse på implementeringen af diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, som nu er blevet obligatorisk for EUD- og AMU-lærere (se også afsnittet om uddannelsen på side 14). NCE blev i 2008 en del af Professionshøjskolen Metropol. Før det var navnet Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL), som var en selvejende institution. HL s indflydelse gælder imidlertid kun i Metropol/ NCE-regi. I dag udbydes uddannelsen også andre steder. 14

15 Branchearbejdsmiljørådet for undervisning og forskning: Vejledninger om arbejdsmiljø skal udbredes Besparelser truer imidlertid det fortsatte arbejdsmiljøarbejde i undervisningssektoren. Som medlem af Branchearbejdsmiljørådet for undervisning og forskning (BAR U&F) har HL arbejdet på rådets indsatsområder for 2010: At arbejdet blev synligt ad flere kanaler, at materialet skaber en synergi mellem indsats og aktører, og sidst men ikke mindst at skabe overblik over og anvendelighed af materialerne. Rådets udfordringer blev ikke mindre, da regeringen og Dansk Folkeparti i juni blev enige om at skære 50 millioner kroner på branchearbejdsmiljørådenes arbejde. BAR U&F har i efteråret drøftet konsekvenserne af besparelserne. De bliver blandt andet: Prioritering af aktiviteter i 2011, så de kan dækkes af den stærkt reducerede ramme I højere grad at satse på at inspirere rådsmedlemmerne i det fortsatte arbejdsmiljøarbejde Finde alternative forretningsmodeller til videreførelse af aktiviteter, herunder brugerbetaling, kursus- udbud, sponsering og fundraising fra eks. Forebyggelsesfonden, EU og Nordisk Ministerråd. Omorganisere sekretariatet og arbejdsgange i forbindelse med projekter BAR U&F s endelige strategi for fremlægges i marts BAR U&F er et af i alt 11 branchearbejdsmiljøråd, som dækker forskellige sektorer inden for det offentlige arbejdsmarked. Rådene er nedsat i henhold til arbejdsmiljølovgivningen og består af arbejdsgivere og arbejdstagere inden for det offentlige område. 15

16 Nordiske Lærerorganisationers Samråd, NLS: Bedre service til udstationerede lærere HL-medlemmer, der underviser i andre nordiske lande, skal fremover kunne få hjælp i de lokale fagforeninger. Når for eksempel danske lærere midlertidigt arbejder i Norge, Sverige og Finland, skal de kunne få svar på løn- og ansættelsesspørgsmål hos det pågældende lands lærerorganisation, der kender de lokale regler. Det arbejder HL og de øvrige nordiske lærerorganisationer på i NLS, Nordiske Lærerorganisationers Samråd. Den fælles medlemsservice er ikke helt på plads endnu, men arbejdet er i sin afsluttende fase. Når det bliver færdigt, vil lærere fra de øvrige nordiske lande således også kunne få hjælp i HL, når de underviser i Danmark. Udover det fælles medlemstilbud arbejder NLS især med erfaringsudveksling mellem de nordiske lærerorganisationer, så organisationerne hver især er bedre rustet i både uddannelsespolitiske og mere fagforeningspolitiske spørgsmål. Som repræsentant for de nordiske lærere har NLS også rettet fælles henvendelser til de nordiske landes regeringer og Nordisk Råd senest om betydningen af at investere i uddannelse under krisen. Ellers har de ud- dannelsespolitiske udfordringer lagt beslag på en betydelig del af det politiske engagement. NLS fortsætter arbejdet i 2011 under overskriften den globale økonomiske ustabilitet, ligesom løn og arbejdsvilkår, styring af uddannelsesområdet og skoleledelse vil komme på dagsordenen. Detaljerede informationer om NLS aktiviteter kan findes på 16

17 Nordisk Komite for Handelsundervisning, NKH: I spidsen for nordisk samarbejde HL s formand er ordfører for de nordiske aktører på handelsundervisningsområdet frem til Den studerende i fokus og spørgsmålet Hvad giver god læring? er på programmet, når de nordiske aktører på handelsundervisningsområdet mødes næste gang i Finland. Det sker under dansk ledelse, da HL s formand har ordførerskabet de næste fire år. Til forskel fra NLS (Nordiske Lærerorganisations Samråd, som er omtalt på side 16) består NKH af alle aktører på området, det vil sige også ledere, arbejdsmar- kedets parter og undervisningsministerierne i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Årsmødet i 2009 blev holdt på Færøerne, hvor der samtidig blev lejlighed til at markere NKH s 60 års jubilæum. Mødet havde to aktuelle temaer: Lærerkompetencer hvilke kompetencekrav stilles til erhvervsskolelærerne og hvordan udvikles disse? samt Samspillet mellem skole og virksomhed og dettes samspils fremtid. I 2010 samledes delegationerne i Skövde i Sverige, hvor overskriften for temadrøftelserne hed merkantile kompetencekrav hvad er det, hvordan beskrives de, hvad er almen, og hvad er erhvervskompetence, hvordan udvikles og trænes kompetencerne, og hvor kommer de fra? I forbindelse med årsmøderne udarbejder hvert land en rapport, der dels forholder sig til de overordnede temaer og dels fortæller, hvad der er sket på det merkantile uddannelsesområde i den forløbne tid. Disse rapporter samt øvrigt mødemateriale kan findes på NKH s hjemmeside: 17

18 EU-specialudvalget for uddannelse: Europas erhvervsuddannelser skal forbedres EU har brug for erhvervsuddannelserne for at få en konkurrencedygtig og videnbaseret økonomi. Derfor skal kvalitet og omdømme forbedres. Det europæiske arbejdsmarked har store udfordringer. Målet for den overordnede Lissabon-strategi skal opfyldes at gøre Europa til en konkurrencedygtig, videnbaseret økonomi samtidig med at erhvervsuddannelserne i de europæiske lande trækker i mange forskellige retninger. Der er udsigt til, at færre unge vil komme ind på arbejdsmarkedet, end der er ældre, som trækker sig tilbage. Og mange unge synes ikke, at erhvervsuddannelserne er særligt attraktive. Samtidig vil den aldrende arbejdsstyrkes kvalifikationer hurtigere og hurtigere blive forældede og ikke af sig selv følge med udviklingen og imødekomme arbejdsmarkedets behov. For at komme udfordringerne til livs iværksatte EU i 2002 københavnerprocessen. Her arbejder ministerier og arbejdsmarkedets parter i EU s medlemslande på at højne erhvervsuddannelsernes kvalitet og omdømme, så de bliver mere attraktive for de unge. HL deltager i den danske del af processen som medlem af EU-specialudvalget for uddannelse. Indtil videre er der udviklet fælles målsætninger, prioriteter og benchmarks for erhvervsuddannelserne på tværs af landene. Der er ligeledes lavet en fælles europæisk kvalifikationsramme, som har dannet grundlag for nationale kvalifikationsrammer i de enkelte lande. 18

19 Danske Lærerorganisationer International, DLI: Tæt på internationale undersøgelser Det uddannelsespolitiske arbejde i EU og OECD påvirker forholdene i Danmark. Internationale rapporter fra EU og OECD bruges i stigende grad i det uddannelsespolitiske system. Senest brugte undervisningsministeren en OECD-rapport til at angribe lærernes arbejdstid i pressen. Som en del af Danske lærerorganisationer International, DLI, har HL et detaljeret indblik i den slags rapporter. I den konkrete OECD-rapport var det derfor tydeligt for os, at det ville være langt mere relevant at fokusere på, at Danmark er et land, hvor der er meget stor samfundsnytteværdi i forhold til uddannelser. I juni 2009 offentliggjorde OECD endvidere første undersøgelse i TALIS-projektet. Det var en undersøgelse blandt lærere om, hvordan de bedst muligt kan fremme elevernes læring. Det gælder både undervisningsformer, form og omfang af efteruddannelse og ledelsens betydning, herunder dens støtte og betydning af lærernes indsats. Næste fase i TALIS, der også omfatter ungdomsuddannelserne, planlægges i år og gennemføres i Generelt bruger HL møderne i DLI til at få et nyttigt indblik i de enkelte landes forhold til HL s uddannelsesområder, og afgiver igennem DLI høringssvar i de spørgsmål som vedrører vores felt. HL får på den måde vores synspunkter videreført, på trods af at være en forholdsvis lille lærerorganisation. Andre repræsentationer, netværk og støtteaktiviteter: Kontant udbytte og politisk gavn HL er repræsenteret i en lang række sammenhænge, som kommer medlemmerne til gode på den ene eller den anden måde. HL er repræsenteret i en lang række sammenhænge. Det drejer sig blandt andet om forsker-praktikernetværket, HG-netværket, repræsentantskabet for Auschwitz-dagen, bedømmelseskomiteen for Lærerstandens Brandforsikrings uddannelsesfond, Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) repræsentantskab, repræsentantskabet for Tjenestemændenes Låneforening og repræsentantskabet for Forbrugsforeningen. Værdien af vores deltagelse i disse fora er i sagens natur svingende, men vi kan glæde os over, at enten HL som organisation eller HL s medlemmer både får politisk gavn og kontant udbytte af dette engagement. HL giver endvidere en mindre økonomisk støtte til den uddannelsespolitiske tænketank Sophia. 19

20 Overenskomst 2008: Flot resultat blev nedjusteret Lønstigninger blev ikke helt så store som forventet. 12,8 procent. Sådan lød den samlede ramme, da overenskomstforhandlingerne i 2008 var afsluttet. Det var det bedste resultat i adskillige år, og de fleste midler gik til generelle lønstigninger til alle medlemmer. Desværre endte det ikke med helt så meget ekstra i lønningsposerne. En forventet samlet generel lønstigning på 10,4 procent kan i dag opgøres til 7,7 procent. Den primære årsag var den uforudsete økonomiske krise, som lagde en kraftig dæmper på lønstigningerne på det private arbejdsmarked i 2009 og Dermed blev en del af forudsætningen for lønstigninger på det offentlige arbejdsmarked fjernet. Arbejdsmarkedets parter har aftalt en reguleringsordning, som løbende skal sikre en parallel lønudvikling mellem det offentlige og private arbejdsmarked. Når lønnen på det private område stiger mindre end forventet, sker det samme på det offentlige område. Tidligere har reguleringsordningen haft den modsatte effekt at store lønstigninger på det private arbejdsmarked trækker det offentlige med op. Særlige stigninger til EUD-lærere En del af den samlede ramme blev brugt til særlige forbedringer på erhvervsskoleområdet, især til lønstigninger til EUD-lærerne. Til gengæld blev lederområdet endnu engang forbigået. At lederne ikke fik et lønløft er helt utilfredsstillende for HL. Trods store bestræbelser gennem hele forløbet har vi måtte konstatere, at det ikke lykkedes at nå til enighed med personalestyrelsen og undervisningsministeriet om især lønforbedringer til øverste leder. Overenskomst 2011: Beskeden lønramme som forventet Den økonomiske krise prægede resultatet, hvor de få midler primært går til lønstigninger. Den 12. februar 2011 blev parterne på statens område enige om en ny overenskomst. Den skal efterfølgende til afstemning i HL s bestyrelse og hos de øvrige lønmodtagerorganisationer. Som forventet blev der tale om en meget beskeden ramme, som stort set udelukkende gik til generelle lønforbedringer. Hovedpunkter i forliget blev: En toårig periode Ingen lønstigning i 2011 og 1,7 % i 2012 Et fælles udvalgsarbejde om et serviceeftersyn af de overenskomst- og aftalemæssige rammer, som anbefalet af lønkommissionen En mere aktuarmæssig beregning af førtidspensionsfradraget for ansatte med tjenestemandspensionsret Forbedring af gruppelivsordningen Ingen midler afsat til de specielle krav 20

21 Der er i skrivende stund et enkelt uafsluttet krav på HL s område, nemlig spørgsmålet om løn- og ansættelsesvilkår for lærere på erhvervsakademierne. Disse forhandlinger forventes afsluttet inden for den nærmeste tid. Særlige forhandlinger uden resultat HL forhandlede sammen med Uddannelsesforbundet og CO 10 en række specielle krav på erhvervsskoleområdet. Forhandlingerne blev delt op på tre arbejdsgrupper: arbejdstid, særlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet samt løn med videre. Ingen af grupperne nåede dog frem til resultater. I arbejdsgruppen om arbejdstid hvor også AC deltog ønskede personalestyrelsen ændringer af eksamensbestemmelserne, 9-puljen, samt bortfald af aldersreduktion. Ingen af de krav blev accepteret af organisationerne. På tilsvarende vis blev organisationernes krav om bedre planlægningsbestemmelser og centrale forberedelsesfaktorer afvist af personalestyrelsen. Den særlige indsats for at forbedre arbejdsmiljøet led ligeledes en krank skæbne, idet personalestyrelsen mente, at det var overflødigt med en særlig indsats. Det kunne efter deres opfattelse klares gennem allerede eksisterende ordninger som for eksempel sikkerhedsorganisationen eller samarbejdsudvalget på den enkelte skole. I arbejdsgruppen vedr. løn m.v. blev der heller ikke opnået noget resultat primært fordi der ikke var sat penge af til blandt andet forhøjelse af undervisningstillæg. På lederområdet lykkedes det heller ikke for 3. gang at opnå et resultat trods et ganske massivt pres fra HL s side på CO 10 s central forhandlere. Traditionelle krav I lyset af krisen var opstillingen af krav fra HL lige som for de øvrige organisationer meget traditionel i både antal og indhold. Efter indstillinger fra lærer- og ledersektionsmøderne i april 2010 vedtog bestyrelsen at fremsætte en række generelle og specielle krav over for de fælles forhandlingsorganisationer CO 10 (tidligere CO II) og AC. De generelle krav sigtede blandt andet på størst mulige generelle lønstigninger, forbedringer af pensionsordningerne, forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse samt at gøre overarbejde pensionsgivende. De specielle krav indeholdt blandt andet ønske om forhøjelse af undervisningstillæg. Inden for arbejdstid blev en række krav om forbedringer af arbejdstidsaftalen herunder fastsættelse af centrale forberedelsesfaktorer - på ny fremsat. På lederområdet var kravet afsættelse af midler til lønforbedringer. En udtømmende oversigt over HL s krav kan findes på HL s krav indgik sammen med krav fra øvrige organisationer i bl.a. CO 10 og AC i et fælles forslag til krav til aftaleforhandlingerne I midten af december 2010 udvekslede finansministeren og statens lønmodtagere kravene. Fra begyndelsen af januar til midten af februar 2011 fandt en lang række forhandlinger sted, som naturligvis også involverede HL i forbindelse med forhandlinger om specielle krav på erhvervsskoleområdet. 21

22 HL s arbejdsmiljøseminar: Trivsel i ny skolestruktur Hvordan sikres medarbejdernes trivsel, når skoler fusionerer eller skærer ned. Omstruktureringer, hvad end det er sammenlægninger, nedskæringer eller udliciteringer, har vi set en del af på erhvervs- og handelsskoler. Derfor var det et oplagt emne for det årlige todages arbejdsmiljøseminar for ledere, sikkerheds- og tillidsrepræsentanter. Seminaret, der blev arrangeret i samarbejde med Uddannelsesforbundet, satte fokus på, hvordan medarbejdernes trivsel sikres i sådan en proces. Det skete blandt andet gennem oplæg fra to lærere, der havde haft problemstillingen inde på livet under en fusion på erhvervsskoleområdet. Derudover var der oplæg fra en konsulent fra Team- Arbejdsliv om trivsel i en arbejdsmiljømæssig sammenhæng, og hvad der er særligt vigtigt i forbindelse med omstruktureringer. Der var cirka 60 deltagere på kurset, heraf 10 fra HL. Danmarks Handelsskoleforenings Grundfond: Midler til gavn for handelsskolerne Ingen bevillinger fra Danmarks Handelsskoleforenings Grundfond, som HL administrerer. Ingen udbetalinger det forgange år. Det er status efter aflysningen af konferencen om fremtidssikring af de merkantile uddannelser (se side 5), som ellers var lovet støtte. I HL, som administrerer midlerne, forventer vi, at videre aktiviteter på dette område fortsat vil kunne nyde støtte fremover. Fondens midler kan uddeles til gavn for handelsskolen og dens uddannelser, herunder som belønning til personer, der har gjort en særlig indsats på området. Danmarks Handelsskoleforenings Grundfond og restkapitalen efter Danmarks Handelsskoleforenings nedlæggelse varetages af en bestyrelse med repræsentanter fra HL, Danske Erhvervsskoler - Lederne (tidligere HFI), Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne (tidligere HBF) og LH, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. 22

23 Nye vedtægter: HL har fået et repræsentantskab Grundigt arbejde og god debat dannede grundlag for nye vedtægter. HL fik i 2010 nye vedtægter. De blev vedtaget med stort flertal og efter en god og livlig debat på en ekstraordinær generalforsamling i april Den efterfølgende urafstemning viste ligeledes et meget stort flertal. De vigtigste ændringer er: Generalforsamlingen afskaffes og erstattes med et årligt repræsentantskab Tillidsrepræsentanter og formænd for de lokale ledersektioner er fødte medlemmer af repræsentantskabet Fuldmagtsystemet afskaffes Godkendelse af budget og regnskab på repræsentantskabsmødet Nedlæggelse af næstformandsposten og samtidig oprettelse af 1. næstformand (formand for lærersektionen) og 2. næstformand (formand for ledersektionen) Valg til bestyrelsen på sektionsmødet i lærer- og ledersektionen med undtagelse af valg af formand og lærerrepræsentanten for adjunkt/lektorgruppen. Det vil også i fremtiden ske ved urafstemning Arbejdet med de nye vedtægter begyndte på generalforsamlingen i april Her blev det besluttet at nedsætte et udvalg, som skulle se på en revision af foreningens vedtægter. Efterfølgende udpegede bestyrelsen tre tillidsrepræsentanter og to bestyrelsesmedlemmer til udvalgsarbejdet. Medlemskommunikation: Hjemmeside overtager efter Handelsskolen HL satser på direkte, aktuel og nærværende medlemskontakt på nettet. I december 2010 udkom det sidste nummer af bladet Handelsskolen. Beslutningen blev truffet på et møde af bestyrelsen på dens møde i august HL s medlemskontakt har været en tilbagevendende debat i bestyrelsen. Den direkte baggrund for beslutningen var en læserundersøgelse i 2009 om bladets nytteværdi og relevans blandt medlemmer og andre interessenter. Det var bestyrelsens klare opfattelse, at en direkte, aktuel og nærværende kontakt til medlemmerne i højere grad end med et blad nås med en hjemmeside med god struktur, høj tilgængelighed med hurtig og direkte opdatering af medlemmer, lokale repræsentanter m.v. f.eks. gennem hyppige nyhedsbreve. Fagbladet Handelsskolen er udkommet i 42 år med cirka numre om året de seneste 2 år dog kun 4 gange om året. HL s hjemmeside findes på adressen Det er planen, at de nye tiltag på hjemmesiden lanceres i løbet af foråret og sommeren

24 Tillidsrepræsentanter: Alle skoler har en tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanterne sikrer tæt kontakt til medlemmerne. På alle skoler og afdelinger har HL en tillidsrepræsentant. De fleste steder er der desuden valgt en suppleant. andet været overenskomst, finanslov, medlemsrekruttering, vedtægtsændringer, læreruddannelse og uddannelsespolitik. Det er meget glædeligt, for den lokale repræsentation af foreningen er helt centralt for foreningens virke i forhold til medlemmerne. I lighed med tidligere har der været afviklet tillidsrepræsentantkurser i løn- og ansættelsesforhold, arbejdstid og pension med videre. I 2009 og 2010 har der været afholdt fire regionale møder for tillidsrepræsentanterne. Emnerne har blandt Ledersektionsformænd: Flere repræsenterer lederne HL har fået lokale ledersektionsformænd på flere skoler. Flere skoler har valgt ledersektionsformænd, men der er stadig huller i listen. Som på tillidsrepræsentantområdet er det vigtigt, at HL har en lokal lederrepræsentant, som blandt andet kan modtage og videreformidle nyheder og anden information af både generelt og mere specifik karakter for ledergruppen. I oktober 2009 og november 2010 har der været afholdt landsdækkende møde i ledersektion. Her har ikke mindst de manglende resultater på lønområdet været i stærk fokus. 24

25 Bestyrelsen: Otte i spidsen for HL Posten som repræsentant for timelærerne forblev ledig i hele perioden. Efter de gældende vedtægter blev der i oktober 2009 afviklet valg til bestyrelsen. Formanden, en lærer- og lederrepræsentant blev alle genvalgt uden modkandidater. Heller ikke i denne periode har det været muligt at besætte bestyrelsesposten for timelærere, da ingen kandidater har stillet op. Bestyrelsen har derfor fortsat været på 8 medlemmer: Bestyrelsen holder normalt møde en gang om måneden. Mødereferaterne kan læses på Politisk medlemskontakt: Formand tæt på medlemmerne HL s formand har været hyppig gæst på skolemøder og kurser og nem at nå på mail og telefon. HL bestyrelse, som regel repræsenteret af formand Søren Hoppe Christensen, har vanen tro været i kontakt med mange medlemmer i den forgangne periode. Formanden har deltaget i medlemsmøder på en række skoler. Anledningen har været konkrete sager og lokale problemstillinger, men også blot lokale ønsker om at høre om HL s indsats for de lokale medlemsgrupper. Han har også besøgt flere af de pædagogisk-faglige foreninger for at fortælle om, hvad der rør sig politisk på uddannelses- og overenskomstområdet. Det har desuden givet anledning til at tage konkrete medlemsproblemer med tilbage til HL til afklaring og løsning. Formanden har derudover løbende kontakt til tillidsrepræsentanter gennem deltagelse i TR-kurser samt regionale TR-møder og generalforsamlinger. Endelig foregår en stor del af kontakten direkte. Bestyrelsens medlemmer og især formanden er aldrig er længere væk end en mail eller et telefonopkald. Dette gør mange medlemmer heldigvis brug af. 25

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

HG s fremtid til debat HL holdt velbesøgt konference. Ministre arbejder videre bag lukkede døre.

HG s fremtid til debat HL holdt velbesøgt konference. Ministre arbejder videre bag lukkede døre. Formandens skriftlige beretning 2011-2012 HG s fremtid til debat HL holdt velbesøgt konference. Ministre arbejder videre bag lukkede døre. Usikker finansiering af diplomuddannelsen PD en har stadig ingen

Læs mere

Uddannelsesforbundets politiske repræsentationer

Uddannelsesforbundets politiske repræsentationer Uddannelsesforbundets politiske repræsentationer Internt: Hovedbestyrelsen (HB) Udvalget for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser (E-udvalget) (formand) (næstformand) Emmy Drongstrup Jensen Viggo Henning

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Indhold... 2. 1. Indledning... 4. 2. Organisation... 5. 2.1. Medlemstallet... 5. 2.2. Bestyrelsen... 6. 2.3. Sektionerne... 8

Indhold... 2. 1. Indledning... 4. 2. Organisation... 5. 2.1. Medlemstallet... 5. 2.2. Bestyrelsen... 6. 2.3. Sektionerne... 8 Handelsskolernes Lærerforening Skriftlig beretning 2009 Indhold Indhold... 2 1. Indledning... 4 2. Organisation... 5 2.1. Medlemstallet... 5 2.2. Bestyrelsen... 6 2.3. Sektionerne... 8 2.4. Tillidsrepræsentanter...

Læs mere

Handlingsplan 2011-12

Handlingsplan 2011-12 AF:\Sekretariatet\Bestyrelse\Handlingsplan 2011-12\Udkast til handlingsplan 2011-12.docx 22. juni 2011/MP Handlingsplan 2011-12 Medlemsstrategi Aktiv, systematisk og målrettet kampagne for rekruttering

Læs mere

Det er resultatet af flere års godt samarbejde mellem Ledersektionen i HL og EiD der har ført frem til etableringen.

Det er resultatet af flere års godt samarbejde mellem Ledersektionen i HL og EiD der har ført frem til etableringen. MUNDTLIG BERETNING 14 Kære venner Velkommen til generalforsamling i Erhvervsskolelederne. Velkommen til den første generalforsamling efter vi har besluttet og gennemført tilslutning til Djøf. En særlig

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2

Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2 28. august 2013 Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2 Regeringen fremlagde Forslag til Finanslov 2014 den 27. august 2013. Undervisningsministeriet har lagt orienteringsbreve på www.uvm.dk.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia.

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Indledning. Foreningen kører nu på 3. år. Mange af de indledende opgaver er løst. Medlemstallet stiger støt. Aktivitetsniveauet

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

PF GENERALFORSAMLING 27. SEPTEMBER 2012 i Patientforsikringen VELKOMMEN

PF GENERALFORSAMLING 27. SEPTEMBER 2012 i Patientforsikringen VELKOMMEN PF GENERALFORSAMLING 27. SEPTEMBER 2012 i Patientforsikringen VELKOMMEN Oplæg 27. SEPTEMBER 2012 PF og medlemstallet PF fyldte 60 år d. 10. maj 2012 PF havde 210 medlemmer pr. 1. januar 2012 600 Medlemmer

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Kommissorium for Studievalgsrådet

Kommissorium for Studievalgsrådet Dato 03. juni 2013 cheg Initialer Kommissorium for Studievalgsrådet Studieservice Koncernadministration Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012. 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning

Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012. 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning 1 2 3 4 5 6 7 Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning - 8 9 10 11 12 13 14 Contents Dagsorden...3 Økonomi (B)... 5 Bestyrelsens Rolle under

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Landsrapport 2013 2014, Island

Landsrapport 2013 2014, Island Landsrapport 2013 2014, Island Universitetslærernes fagforening (UF) Baggrunden for overenskomstforhandlingerne Helt fra arbejdsårets start stod det klart, at 2013 2014 ville stå i overenskomstforhandlingernes

Læs mere

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Det mener aktørerne om EUD-reformen

Det mener aktørerne om EUD-reformen Det mener aktørerne om EUD-reformen Af Camilla Kongsted 25. februar 2014 kl. 10:20 REFORM: Efter flere måneders forhandlinger faldt reformen af erhvervsuddannelserne på plads mandag aften. Se her, hvad

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer:

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: En to-årig overenskomst indgået i en svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling. Der er et politisk ønske

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning

Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel IV. STYRING OG FINANSIERING 4.1. Styring og administration 4.1.1. Styring og administration af EUD- og AMU-uddannelserne 4.1.8. Rådgivningsstrukturen 4.1.16. Erhvervsskolerne 4.1.21. Arbejdsmarkedsuddannelsernes

Læs mere

SKRIFTLIG BERETNING 2013

SKRIFTLIG BERETNING 2013 SKRIFTLIG BERETNING 2013 Til Det Offentlige Beredskabs Landsforbunds 44. ordinære generalforsamling, onsdag den 21. august 2013 på Hotel Hvide Hus, skal jeg på bestyrelsens vegne, i henhold til DOBL s

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 1 Forlig i en svær tid En to-årig overenskomst Svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling Politisk ønske om senere tilbagetrækningsalder

Læs mere

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Skole nr. 240 24. august 2010 Indhold Forslag til finanslov for 2011 Tilskud til lederuddannelse stadig en mulighed men varer det ved? Erik Clausen

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4 Seniordage 2. oktober 2008 Ved trepartsaftalerne indgået mellem Regeringen, KL, LO, FTF og AC blev der afsat 538 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer i kommunerne. Midlerne er et engangsbeløb til brug

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere