HG i politisk spil. Store besparelser. Vejledere sikres uddannelse. Indflydelse på ny diplomuddannelse

Transkript

1 Handelsskolernes Lærerforening Beretning HG i politisk spil Nøgleaktørerne har forskellige meninger om HG s opbygning og varighed. Side 4 Store besparelser Tilkæmpede forbedringer spares væk, og yderligere nedskæringer er på vej på hele uddannelsesområdet. Side 3 Vejledere sikres uddannelse Målrettet indsats giver uddannelses- og erhvervsvejledere ret til en uddannelse. Side 10 Indflydelse på ny diplomuddannelse Side 11 Overenskomster påvirket af krisen Side 20 Tvivl om lærerkompetencer på EUX Side 6 Stabilt medlemstal Side 26

2 Indhold Finanslov og genopretningspakke: 3: Et skridt frem og to tilbage Uddannelse: 4 HG i politisk spil 5 Stor konference aflyst 5 Skolepraktik bør udbredes 6 Tvivl om lærerkompetencer på EUX 7 HHX: Bedre vilkår for pædagogikumvejledere 8 Hård kamp for selvstændige institutioner 9 AMU-succes med ubehagelig efterregning 10 Vejledere sikres uddannelse 11 Indflydelse på ny læreruddannelse Samarbejde og repræsentationer, Danmark: 12 Ønskes: Ny styring af uddannelsessystemet 13 Uddannelsernes udfordringer til debat 14 HL-aftryk på erhvervspædagogik 15 Vejledninger om arbejdsmiljø skal udbredes Overenskomst- og aftaleresultater: : Flot resultat blev nedjusteret : Beskeden lønramme som forventet HL s organisation og aktiviteter 22 Seminar: Trivsel i ny skolestruktur 22 Midler til gavn for handelsskolerne 23 HL har fået et repræsentantskab 23 Hjemmeside overtager efter Handelsskolen 24 Alle skoler har en tillidsrepræsentant 24 Flere repræsenterer lederne 25 Bestyrelsen: Otte i spidsen for HL 25 Formand tæt på medlemmerne 26 Stabilt medlemstal Samarbejde og repræsentationer, internationalt og øvrige: 16 Bedre service til udstationerede lærere 17 I spidsen for nordisk samarbejde 18 Europas erhvervsuddannelser skal forbedres 19 Tæt på internationale undersøgelser 19 Kontant udbytte og politisk gavn Fotos: Side 17: Johannes Jansson/norden.org Side 26: HL Øvrige sider samt forside: Colourbox 2

3 Finanslov og genopretningspakke: Et skridt frem og to tilbage I 2010 fik erhvervsskolerne 100 millioner ekstra. I 2011 er pengene fjernet, og der skal spares yderligere. Med Finansloven for 2010 fik HL optimalt udbytte af sine anstrengelser. Mere end 100 millioner ekstra til erhvervsuddannelsesområdet, primært som frit disponible midler til skolerne. Siden kom regeringens genopretningspakke og Finansloven for Nu er de ekstra midler væk igen, og oveni er kommet yderlige besparelser på taxametertilskuddet til skolerne. HL er hvert år dybt involveret i finansloven og finanslovsforslagene, eller med andre ord de penge, som politikerne på Christiansborg planlægger at afsætte til drift af skolerne. Vores politiske arbejde foregår dels i de officielle fora som Undervisningsministeriets råd for erhvervsuddannelser (REU) og voksen- og efteruddannelser (VEU-rådet), og dels gør vi vores indflydelse gældende i samarbejde med leder- og bestyrelsesforeningerne samt andre lærerorganisationer. Ekstra penge fra globaliseringsmidler Især med finansloven for 2010 oplevede vi, at vor indsats bar frugt. Et finanslovsforslag, der havde varslet drastiske besparelser på erhvervsuddannelserne, blev med en aftale om udmøntning af globaliseringsmidlerne vendt til en nettotilførsel til det samlede EUDområde på mere end 100 millioner kroner. Mange skoler og lærere kunne da også glæde sig over, at varslede forringelser af lærernes arbejdsvilkår blev taget af bordet, samtidig med at det blev muligt at realisere nogle af de tiltag til især fastholdelse af elever, som var planlagt. Store besparelser og flere i vente Men i løbet af 2010 blev situationen vendt på hovedet. Regeringens genopretningspakke og det endelige finanslovsforslag for 2011 indeholdt massive besparelser. Særligt voksen- og efteruddannelsesområdet har måttet holde for, men de andre uddannelser er bestemt heller ikke gået ram forbi. Også i forbindelse med dette års forhandlinger har vi været dybt engagerede med vores politiske samarbejdspartnere i bestræbelserne på at ride stormen af. Men denne gang uden succes. Vi må derfor konstatere, at de ekstra penge, som blev hentet hjem i 2010 til EUD, ikke bare er tabt igen. Nettoresultatet giver et stort dræn i mange skolers kasser. Både fordi genopretningspakken indeholdt ekstraordinære engangsbesparelser på 1 procent af taxametertilskuddet, og fordi tilbagevendende besparelser sammenholdt med udmøntning af tidligere planlagte effektiviseringer medfører en varig og kraftig reduktion af skolernes indtægter. Denne skrappe økonomiske kur vil for mange skolers vedkommende allerede i skoleåret 2011 skabe snævre rammer for lokalaftaleforhandlingerne, hvilket givetvis vil blive en endog meget stor udfordring for tillidsrepræsentanterne. Og på sigt ser det ikke bedre ud, al den stund at omfanget af besparelser trappes op de kommende år, hvis det går, som regeringen planlægger. 3

4 Erhvervsuddannelserne, EUD: HG i politisk spil Mange har en mening om HG s opbygning og varighed. HL foretrækker indtil videre forbedringer af de eksisterende rammer. HG som selvstændig kompetencegivende uddannelse. HG forkortet til et års varighed eller kortere. Det er blot nogle af de forslag, der har været luftet af politiske aktører på området. Branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv meldte i december 2010 ensidigt ud, at de ønskede en selvstændigt kompetencegivende HG-uddannelse med et vist praktikelement. Dette var imidlertid ikke handlet af med lønmodtagersiden i HK, som organiserer mange af de færdiguddannede HG-elever. Efterfølgende er Undervisningsministeriet, LO og Dansk Arbejdsgiverforening begyndt at stille spørgsmål til HG s relevans i den eksisterende form, og her tænkes især på HG s varighed. Oveni dette har regeringens Vækstforum spillet ud med nogle visioner for EUD, der gør billedet yderligere mudret. Uenighed mellem disse nøgleaktører på det merkantile uddannelsesområde er skadeligt for en saglig og konstruktiv udvikling af uddannelserne og især HG. Parterne har dog efterfølgende i fællesskab over for ministeriet tilkendegivet, at de arbejder på et fælles udspil. HL arbejder for, at vi sammen med de andre skoleorganisationer får lejlighed til at deltage i en konstruktiv debat om HG og de øvrige erhvervsuddannelser. HL s indgangsvinkel er at tage udgangspunkt i den eksisterende toårige HG, bevare det der fungerer, og forbedre det der bør forbedres. Kun halvdelen videre på hovedforløb Debatten om HG blussede for alvor op i 2009, efter at en undersøgelse fra analysefirmaet New Insight viste, at kun halvdelen af de unge, der afslutter en HG, begynder på et hovedforløb inden for to år. HG opfattes tilsyneladende af mange unge som en selvstændig uddannelse, mens den i politisk forstand ses som første del af en vekseluddannelse. En afsluttet HG tæller således som frafald, hvis den ikke fører til en hel butiks-, kontor- eller handelsuddannelse. Det betyder, at de elever, der ikke går videre på et hovedforløb, trækker ned i målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Og det uanset hvor godt de har gennemført HG, og uagtet hvor god undervisning de har modtaget. Samtidig indtager det merkantile erhvervsuddannelsesområde en særstatus i forhold til de øvrige erhvervsuddannelser. HG er som hovedregel et toårigt forløb på 76 uger, mens de øvrige uddannelser som regel har grundforløb af 20 ugers varighed. Dermed er HG på papiret længere og dårligere end de øvrige erhvervsuddannelser og tager sig på denne måde ud som en politisk fiasko. HL deler naturligvis ikke dette synspunkt og da slet ikke set i lyset af alle de positive og kreative initiativer, der har været taget på skolerne til at fastholde elever i uddannelsen. Disse erfaringer og synspunkter tager vi med ind i den kommende debat. 4

5 Stor konference aflyst HG s fremtid skal diskuteres grundigt og ikke være en del af en valgkamp. Derfor blev stort anlagt konference om de merkantile uddannelser aflyst. Hvad er HG s udfordringer? Hvad bør indhold og krav være til fremtidens merkantile erhvervsuddannelser? Det ville HL gerne have hørt lærere, ledere og de øvrige aktører på området diskutere. Derfor besluttede bestyrelsen i 2010 at tage initiativ til en stor konference om emnet. Sammen med Danske Erhvervsskoler Lederne, Danske Erhvervsskoler Bestyrelserne og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever besluttede, planlagde og annoncerede vi konferencen den 24. marts Men da de politiske aktører begyndte at melde forskellige ønsker ud offentligt, frygtede vi, at konferencen kunne blive skueplads for og en brik i et politisk spil. På den baggrund var HL og de øvrige arrangører enige om at aflyse konferencen. Vi ønsker ikke at bidrage til at gøre HG til et tema i en kommende valgkamp. Uddannelsen er for vigtig til ugennemtænkte løsninger. Men HL håber, at vi sammen med de andre skoleorganisationer får lejlighed til at tage en konstruktiv debat på et senere tidspunkt. For behovet for en afklaring af temaerne er ikke blevet mindre. Praktikpladssituationen: Skolepraktik bør udbredes HL ser skolepraktik som den umiddelbare løsning på manglen på praktikpladser unge står her og nu uden en praktikplads. Og uden en praktikplads kan de ikke færdiggøre deres uddannelse. Udviklingen er dog gået i den rigtige retning. En årsag er, at skolepraktikken fylder mere og mere. Alene i september måned 2010 blev der oprettet 753 nye skolepraktikpladser. Inden for det merkantile område er der ved udgangen af 2010 cirka 1571 praktiksøgende, heraf er cirka 680 i skolepraktik. En anden årsag er, at regeringen har hævet præmien til virksomheder for at ansætte en praktikelev til kroner. For HL står det klart, at vi skal arbejde ud fra en bredere vifte af initiativer. Det er afgørende, at unge, uanset om de har en praktikplads eller ej, skal kunne færdiggøre deres uddannelse med netop de praktiske og merkantile færdigheder, som uddannelsen lover, og som arbejdsmarkedet kræver. De unge skal have garanti for at kunne tage en brugbar uddannelse en reel uddannelsesgaranti. De ordinære praktikpladser er der ikke, og med den økonomiske krise i mente giver det ikke mening at bebrejde arbejdsgiverne. Eneste umiddelbare løsning er at genindføre skolepraktikken med det samme. HL ser i den forbindelse gerne et dynamisk skolepraktiksystem, der følger med udsving i konjunkturerne. Og muligheden for at komme i skolepraktik kan være på vej tilbage på alle uddannelser. I hvert fald var der stor opbakning til idéen ved en høring om praktikpladssituationen, som Danske Erhvervsskoler afholdt på Christiansborg i maj

6 Erhvervsuddannelse med studiekompetencegivende eksamen, EUX: Tvivl om lærerkompetencer på ny uddannelse Med EUX kan elever få både svendebrev og studentereksamen. Men hvad kræves der af lærerne? EUX er et tilbud til elever i erhvervsuddannelserne, der også gerne vil have en gymnasial eksamen. Folketinget vedtog i foråret at oprette uddannelsen med virkning fra august HL og Undervisningsministeriet har imidlertid vidt forskellige syn på, hvilke kompetencer lærere skal have for at undervise på uddannelsen. Uenigheden går specifikt på, om en HD-uddannelse er god nok. Ifølge ministeriet skal en lærer have en videregående uddannelse af mindst tre og et halvt års varighed, for eksempel en HD plus relevant erhvervserfaring. Det udelukker i så fald lærere, der alene har en toårig HD som videregående uddannelse. HL mener derimod, at en HD under alle omstændigheder er en diplomuddannelse, der svarer til et bachelorniveau. Ikke mindst i EUX-sammenhæng burde en HD med en praktisk tilgang (et teoretisk og et praktisk fundament, der opfylder adgangskravene til en diplomuddannelse) give særlig mulighed for som Undervisningsministeriet formulerer det at lægge vægt på erhvervsrelaterede perspektiver og på udvikling af elevernes forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. På foranledning af HL er arbejdsmarkeds parter blevet bedt om at drøfte problematikken og indbringe sagen for Rådet for Erhvervsuddannelserne, REU. HL agter at følge udviklingen tæt, og vil løbende informere om forløbet og evt. resultater via vores hjemmeside. En kombinationsuddannelse på mindst fire år Det giver eleverne mulighed for at blive uddannet for eksempel inden for kontor eller detail og samtidig tage eksamen i de mere boglige, gymnasiale fag, der kræves, hvis de efterfølgende ønsker at søge ind på en videregående uddannelse. Eleverne vil altså kunne læse videre og videreuddanne sig på samme vilkår som andre med gymnasial uddannelse. De erhverver sig det, man kalder generel studiekompetence. EUX vil tage mellem 4 og 4½ år at gennemføre. Der er på nuværende tidspunkt endnu ikke færdigudviklet et forløb inden for de merkantile uddannelser, men HL forventer, at nogle handelsskoler udbyder et EUX-forløb med start til januar

7 Højere Handelseksamen, HHX: Bedre vilkår for pædagogikumvejledere Et lille skridt på vejen mod identiske vilkår på hele gymnasieområdet. Vilkårene for pædagogikumvejledere er i 2010 blevet ens for lærere på HHX og på det almene gymnasium., hvilket især er til gavn for HL-medlemmerne. Et tilfredsstillende resultat på HHX-området, som historisk set har været et af HL s store og succesfulde indsatsområder. Der er imidlertid lang vej til målet, som er fælles aftaler og overenskomster for det gymnasiale område og helst hele ungdomsuddannelsesområdet. Det kræver vilje og støtte fra de øvrige lærerorganisationer, men det har de desværre ikke været interesserede i indtil nu. Økonomisk har HHX mærket sit til de økonomiske trængselstider og de deraf følgende besparelser. Vi nærmer os desværre en situation, hvor taxameterforhøjelsen fra 2007 til 2009 er spist op af økonomiske stramninger. Eneste lyspunkt i den forbindelse er, at HHX ikke er så hårdt ramt som for eksempel erhvervs-, voksen- og efteruddannelserne. Det skyldes, at HHX reguleres via bekendtgørelser, og langt de fleste af de direkte uddannelsesaktiviteter derfor automatisk videreføres på finansloven. 7

8 Erhvervsakademier og kortere videregående uddannelser, KVU: Hård kamp for selvstændige institutioner Erhvervsskoler og -akademier tvinges fri af de oprindelige moderskoler. HL arbejder nu for, at de ikke alle tvinges ind i professionshøjskolerne. Det skal ikke længere være muligt for erhvervsskoler og -akademier at bevare en tilknytning til deres oprindelige moderskoler. Det har Undervisningsministeriet meldt ud, selv om akademierne først skulle evalueres i Erhvervsakademierne blev etableret med mulighed for at vælge to modeller en light-model, hvor tilhørsforholdet til de oprindelige moderskoler fortsat var meget tæt, og en classic-model, hvor akademierne blev løsrevet som selvstændige institutioner. Over en femårig periode var det tanken, at modellerne kunne få lov at vise deres bæredygtighed eller mangel på samme. Det fremgår således af den oprindelige lovtekst, at akademierne skal evalueres i 2013 Konklusionerne i en tilsynsrapport vedrørende akademierne fra 2011 har imidlertid fået ministeriet til allerede på halvvejen at melde ud, at man har til sinds at opgive light-modellen. Baggrunden er, at både arbejdsmarkedets parter og store dele af Folketingets opposition har tilkendegivet, at de ikke ønsker denne institutionskonstruktion fortsat. HL har igennem hele forløbet været fortaler for en bevarelse af de delvist integrerede erhvervsskoler og -akademier, som light-modellen er udtryk for. Men selv om vi i beretningen for 2009 gav udtryk for, at vi håbede på tid til besindelse, må vi desværre konstatere, at løbet er kørt. Fri af professionshøjskolerne Nu rejser spørgsmålet sig om akademiernes fremtid som selvstændige erhvervsakademier eller som en del af professionshøjskolerne. HL arbejder her for, at der fortsat vil være selvstændige erhvervsakademier, da vi frygter, at de merkantile KVU-uddannelser vil få trange vilkår som en lille del af professionshøjskolerne. Disse bestræbelser foregår primært gennem vores deltagelse i FTF s udvalg om uddannelse, kompetence og faglighed. I samarbejde med især Uddannelsesforbundet er det lykkedes at få FTF til at ændre signaler, således at FTF nu officielt har tilsluttet sig muligheden for selvstændige erhvervsakademier. Denne signalændring kan meget vel få en afgørende betydning, da FTF hermed kommer på linje med LO og DA, som er væsentligere politiske spillere på erhvervsakademiområdet. 8

9 Voksen- og efteruddannelse, VEU: AMU-succes med ubehagelig efterregning Tilkæmpet ekstrabevilling på 20 millioner kan ikke dække hullet efter takstnedsættelser. For VEU-området har 2010 været særdeles turbulent. Oven på en periode, hvor HL var med til at forbedre de økonomiske vilkår for gennemførelse af især AMUaktiviteter på det merkantile område, er det gået voldsomt ned ad bakke. I 2009 og 2010 steg aktiviteterne kraftigt. Skolerne og dermed lærerne kunne dårligt følge med efterspørgslen og indtjeningsmulighederne var aldrig set bedre. Undervisningsministeriet måtte endda bevilge over 150 millioner kroner ekstra for at finansiere de øgede AMU-aktiviteter. Men glæden var kortvarig. Takstforhøjelserne, som vi fik glæde af, var finansieret af en ekstra milliard kroner fra henholdsvis stat og arbejdsmarkedets parter. Midlerne var imidlertid tidsbegrænsede til 2010 og blev ikke forlænget. Det betyder, at taksterne næsten igen er tilbage ved udgangspunktet fra før 2007, hvor der var et dokumenteret underskud ved undervisning på det merkantile AMU. Når vi kun næsten er ligeså ringe stillet som tidligere, skyldes det et taksteftersyn, som blandt andre HL har ønsket. Det har trods alt rettet lidt op på de grundlæggende ubalancer mellem de forskellige AMU-uddannelser. Taksteftersynet vurderes at have givet de merkantile uddannelser cirka 20 millioner kroner ekstra. Omvendt har takstnedsættelserne medført et tab på cirka 80 millioner kroner. Samlet set et minus i runde tal på 60 millioner kroner på det merkantile område. Så mens vi i beretningen for 2009 kunne glæde os over, at uddannelsesområdet endelig var blevet økonomisk selvkørende, må vi desværre konstatere, at det ikke længere er tilfældet. Yderligere besparelser på 30 procent VEU-området blev også ramt økonomisk af regeringens genopretningspakke. I alt betyder pakken, at der skal spares cirka 30 procent på AMU s aktiviteter. Det rammer både kursister, deres arbejdsgivere og skolerne. HL har sammen med skoler, arbejdsgivere og de øvrige lærerorganisationer i VEU-rådet kæmpet imod denne udvikling, men lige lidt har det hjulpet. Regeringen har stået fast på i videst muligt omfang at lægge besparelserne inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Også organiseringen af VEU-aktiviteterne har undergået store forandringer i perioden. Indførelse af nye VEU-centre var en del af forliget i 2007, og de blev startet op i 2009, hvor der også blev afholdt en ny udbudsrunde. Samtidig oplevede vi, at en tvungen og ikke særlig succesrig digitalisering af administrationen blev meget omkostningsfuld for skolerne. De forventede digitaliseringsgevinster udeblev, mens besparelsespotentialet blev fastholdt. Processen følges tæt i VEU-rådet, hvor HL er med til aktivt at presse på for anstændige vilkår til skolerne. 9

10 Fra gennemførsels- til fastholdelsesvejledning: Vejledere sikres uddannelse Målrettet indsats giver uddannelses- og erhvervsvejledere ret til en uddannelse. Et markant skift i vejledningsarbejdet for elever i uddannelse. Det lagde Undervisningsministeriet op til som en del af ungepakken fra november Mest iøjnefaldende var, at gennemførselsvejledningen skulle erstattes af fastholdelsesvejledning, der kunne udføres af ikke-uddannede vejledere. Det lykkedes imidlertid HL i samarbejde med vejlederforeningerne, Gymnasieskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet at sikre vejledernes uddannelse. Vi arrangerede i fællesskab en høring for uddannelsespolitiske ordførere og fagfolk på Christiansborg i marts 2010 for at påvirke den kommende lovgivning mest muligt. Høringen bestod af oplæg, kommentarer, udsagn og spørgsmål om vejledningens rolle og betydning. Efterfølgende kunne vi glæde os over, at det ved en fælles indsats lykkedes at få pillet den værste tidsel ud af vejledningsbuketten. Da det endelige lovforslag kom, var der blevet indført en bestemmelse i bekendtgørelsen om, at uddannelses- og erhvervsvejledere skal have en vejlederuddannelse. Vi har dog også udtrykt bekymring for nedprioriteringen af den store mellemgruppe af elever, som ikke umiddelbart har faglige problemer, men bare har det vanskeligt med at foretage et uddannelsesvalg. Risikoen for, at denne gruppe alene bliver overladt til uddannelsesguiden, e-vejledning og selvvejledning, er overhængende. 10

11 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik: Indflydelse på ny læreruddannelse HL har sikret praktisk vejledning under den ny uddannelse for EUD-, KVU- og AMU-lærere. HL har i den forgangne periode været stærkt engageret i udviklingen og implementeringen af den nye læreruddannelse for EUD og AMU lærere diplomuddannelse i erhvervspædagogik, i daglig tale kaldet PD en. Undervisningsministeriet havde lagt op til en ren teoretisk diplomuddannelse. Et uddannelsesløft uden praktisk pædagogikum eller vejledning tog vi naturligvis kraftigt afstand fra, hvilket fik ministeriet til at udsætte implementeringen af uddannelsen og invitere organisationerne til nye drøftelser. Resultatet af vores anstrengelser blev, at begrebet praktisk vejledning af nye lærere blev skrevet ind i bekendtgørelsen som et krav til skolerne. Desværre kunne vi ikke formå ministeriet til at angive en tidseller timeramme for denne vejledning, men ved de netop overståede overenskomstforhandlinger lykkedes det at fastholde den ressource, der hidtil har været afsat til praktisk pædagogikum, selvom finansministeriet ønskede den fjernet. HL havde gerne set et egentligt praktisk pædagogikum som en del af uddannelsen, men det lykkedes ikke at komme igennem med kravet. Tilrettelæggelsen af uddannelsen har vi ligeledes haft indflydelse på. Det er blandt andet lykkedes os at få placeret de to mest undervisnings- og lærerrelevante obligatoriske moduler i starten af uddannelsen, så den enkelte lærer hurtigst muligt bruge teorierne og metoderne i det daglige arbejde. Målet har været at sikre en pædagogisk-didaktisk forsvarlig tilrettelæggelse af studiet. Den ny diplomuddannelse i erhvervspædagogik udspringer af Globaliseringsaftalen fra 2007, hvor det blev besluttet at sætte midler af til udvikling af en ny læreruddannelse. Formålet med uddannelsen var at løfte niveauet og kvalificere lærerne til at tackle nye og stadig større udfordringer, eller udvikle en ny styrket og mere tidssvarende erhvervslæreruddannelse, som det blev kaldt. Problematisk finansiering Vanskelighederne og forhindringerne i forbindelse med implementeringen af uddannelsen er desværre et tilbagevendende problem. Da politikerne vedtog at gøre diplomuddannelsen obligatorisk for at undervise på EUD og AMU, sørgede de for, at uddannelsen blev finansieret ved hjælp af midler fra Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Siden er der opstået tvivl om, hvorvidt skolerne for at få disse penge må tilrettelægge uddannelsen som et deltidsstudium. En række meldinger tyder desværre på, at skolerne skal tilrettelægge den som et fuldtidsstudium. Samtidig er SVU-midlerne i forbindelse med regeringens genopretningspakke blevet reduceret med 20 procent. Skolerne står derfor over for store udfordringer med at finansiere og tilrettelægge lærernes tid til gennemførelse af uddannelsen på en ordentlig måde. HL fortsætter derfor den politiske indsats for at få uddannelsen implementeret på tilfredsstillende vis. 11

12 Danske Underviserorganisationers Samråd, DUS: Ønskes: Ny styring af uddannelsessystemet Taxametersystemet har mange dårligdomme. Andre underviserorganisationer støtter nu HL s ønske om en grundig revision. Det gældende taxametersystem, hvor skolerne får penge i forhold til antallet af elever, der gennemfører uddannelsen, går ofte ud over kvaliteten af undervisningen og lærerens arbejdsvilkår. Det har HL påpeget i flere år, og nu er landets øvrige underviserorganisationer, der er samlet i DUS, ved at få øjnene op for problemstillingen for alvor. Det er sket i takt med, at organisationerne i stigende grad er kommet ind under de statslige regler, og derfor mærker de samme konsekvenser, som HL gjorde for mange år siden. I særdeleshed i forhold til frafalds- og fastholdelsesproblematikken. I det hele taget har DUS haft fokus på de problemer, der knytter sig til udviklingen og styringen af uddannelsessystemet. Dels har der været holdt møder med undervisningsministeriet om masterplanen for udviklingen af det danske uddannelsessystem med hensyn til struktur og styring. Dels har der været holdt konference for tillidsrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer i et forsøg på at belyse og afdække new public managements mange uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske uddannelsessystem og formulere et alternativ. Et stort projekt om at beskrive værdierne i det danske uddannelsessystem blev imidlertid opgivet igen. DUS havde oprindeligt besluttet at lade den uddannelsespolitiske tænketank Sophia gå i gang med projektet, men blandt andet på grund af manglende indsigt i det komplekse system, trak DUS sin støtte til projektet igen. HL anerkender dog fortsat relevansen i projektet og er glade for, at Sophia forsøger at komme videre med projektet ad anden vej. HL fortsætter også arbejdet med i DUS at skabe en fælles vision for uddannelsessystemet. Der er i DUS forretningsudvalg en stærk erkendelse af, at hvis vi ikke finder vores fælles ben i denne sag, vil stærke kræfter blandt politikere og embedsmænd alene sætte dagsordenen. DUS er paraplyorganisation og et samarbejdsorgan for samtlige landets underviserorganisationer fra førskoletil universitetsniveau. DUS repræsenterer ca undervisere og har bl.a. til formål: at skabe et forum for underviserorganisationernes fælles interesseområder at tilvejebringe fælles holdninger i undervisningspolitiske spørgsmål at sikre de tilknyttede organisationer størst mulig indflydelse på de faglige og pædagogiske forhold, som samrådet beslutter at samarbejde om. HL er repræsenteret i DUS forretningsudvalg, i den uddannelsespolitiske gruppe, arbejdsmiljøgruppen og Danske Lærerorganisationer International (DLI), der er en permanent arbejdsgruppe under DUS. DLI varetager organisationernes interesser inden for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik på EU-niveau. Endvidere er HL tilknyttet DUS psykiske arbejdsmiljøordning. Der er mere information om DUS aktiviteter på www. dus.dk 12

13 Den uddannelsespolitiske gruppe under DUS: De store udfordringer til debat På tre konferencer har HL og de øvrige lærerorganisationer sat hinanden stævne. Hvordan nås 95 procents målsætningen? Hvilke udfordringer giver en øget privatisering af uddannelsessystemet? Hvordan påvirkes uddannelsesområdet af den neoliberale tankegang? Det var tre store emner, som den uddannelsespolitiske gruppe under Danske Underviserorganisationers Samråd, har taget op i det forgangne år. I marts 2010 blev der afholdt en ungdomskonference om 95-procent-målsætningen. Konklusionen var, at der skal sættes ind på mange niveauer, hvis det, som nogle ytrede sig, overhovedet er muligt at nå regeringens målsætninger om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Det bliver nødvendigt at sikre en hensigtsmæssig overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelserne Man må på ingen måde gå på kompromis med kvaliteten i uddannelserne Der skal udvikles pædagogisk rummelighed i uddannelserne Klassen og klasselærerne skal være omdrejningspunkt for personlig støtte og vejledning Lærernes kernekompetence skal være undervisning, og det skal fortsat være højt prioriteret Kontinuerlig efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne I Maj 2010 handlede det om det danske uddannelsessystem set i et internationalt perspektiv. I Danmark er uddannelser et betydningsfuldt offentligt anliggende, hvor det ønskes at kvaliteten fastholdes og fortsæt finansieres af fællesskabet. De værdier er imidlertid under pres af internationale tendenser, hvor en kommercialisering af uddannelsessystemerne er i gang. Fire udenlandske oplægsholdere, som gav deres syn på hvad markedsgørelse af uddannelsessystemet vil betyde for uddannelserne og de der skal tage uddannelserne, på sigt. Det handlede blandt andet om, hvordan det faglige kan fastholdes, og om hvordan studiemiljøet kan sikres. Endelig har der været to møder under titlen Revisortankegangen truer profissionstankegangen for medlemmer og for tillidsrepræsentanter. Møderne handlede om, hvilken indflydelse den neoliberale tankegang har på organisering, finansiering og administration af det danske uddannelsessystem, og således også på institutionerne og dermed lærernes dagligdag. Der var enighed om, at hvis det danske uddannelsessystem skal være blandt top 5 i verden, skal kvaliteten i pædagogikken, undervisningen og uddannelserne bibeholdes. 13

14 Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE, under Professionshøjskolen Metropol: HL-aftryk på erhvervspædagogik HL sidder i formandsstolen for udvalget omkring erhvervslæreruddannelsen. Pædagogiske grund-, efter- og videreuddannelser, forsøgs- og udviklingsarbejde, konsulentarbejde samt forskning, evaluering og dokumentation på det erhvervspædagogiske område. Det er opgaverne i Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), som er en del af Professionshøjskolen Metropol. HL er repræsenteret i uddannelsesudvalget om erhvervslæreruddannelsen og de tilknyttede efter- og videreuddannelser. I udvalget sidder også repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter samt lærer- og lederorganisationer på erhvervsskoleområdet. HL har formandsposten i udvalget og har på den måde medindflydelse på implementeringen af diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, som nu er blevet obligatorisk for EUD- og AMU-lærere (se også afsnittet om uddannelsen på side 14). NCE blev i 2008 en del af Professionshøjskolen Metropol. Før det var navnet Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL), som var en selvejende institution. HL s indflydelse gælder imidlertid kun i Metropol/ NCE-regi. I dag udbydes uddannelsen også andre steder. 14

15 Branchearbejdsmiljørådet for undervisning og forskning: Vejledninger om arbejdsmiljø skal udbredes Besparelser truer imidlertid det fortsatte arbejdsmiljøarbejde i undervisningssektoren. Som medlem af Branchearbejdsmiljørådet for undervisning og forskning (BAR U&F) har HL arbejdet på rådets indsatsområder for 2010: At arbejdet blev synligt ad flere kanaler, at materialet skaber en synergi mellem indsats og aktører, og sidst men ikke mindst at skabe overblik over og anvendelighed af materialerne. Rådets udfordringer blev ikke mindre, da regeringen og Dansk Folkeparti i juni blev enige om at skære 50 millioner kroner på branchearbejdsmiljørådenes arbejde. BAR U&F har i efteråret drøftet konsekvenserne af besparelserne. De bliver blandt andet: Prioritering af aktiviteter i 2011, så de kan dækkes af den stærkt reducerede ramme I højere grad at satse på at inspirere rådsmedlemmerne i det fortsatte arbejdsmiljøarbejde Finde alternative forretningsmodeller til videreførelse af aktiviteter, herunder brugerbetaling, kursus- udbud, sponsering og fundraising fra eks. Forebyggelsesfonden, EU og Nordisk Ministerråd. Omorganisere sekretariatet og arbejdsgange i forbindelse med projekter BAR U&F s endelige strategi for fremlægges i marts BAR U&F er et af i alt 11 branchearbejdsmiljøråd, som dækker forskellige sektorer inden for det offentlige arbejdsmarked. Rådene er nedsat i henhold til arbejdsmiljølovgivningen og består af arbejdsgivere og arbejdstagere inden for det offentlige område. 15

16 Nordiske Lærerorganisationers Samråd, NLS: Bedre service til udstationerede lærere HL-medlemmer, der underviser i andre nordiske lande, skal fremover kunne få hjælp i de lokale fagforeninger. Når for eksempel danske lærere midlertidigt arbejder i Norge, Sverige og Finland, skal de kunne få svar på løn- og ansættelsesspørgsmål hos det pågældende lands lærerorganisation, der kender de lokale regler. Det arbejder HL og de øvrige nordiske lærerorganisationer på i NLS, Nordiske Lærerorganisationers Samråd. Den fælles medlemsservice er ikke helt på plads endnu, men arbejdet er i sin afsluttende fase. Når det bliver færdigt, vil lærere fra de øvrige nordiske lande således også kunne få hjælp i HL, når de underviser i Danmark. Udover det fælles medlemstilbud arbejder NLS især med erfaringsudveksling mellem de nordiske lærerorganisationer, så organisationerne hver især er bedre rustet i både uddannelsespolitiske og mere fagforeningspolitiske spørgsmål. Som repræsentant for de nordiske lærere har NLS også rettet fælles henvendelser til de nordiske landes regeringer og Nordisk Råd senest om betydningen af at investere i uddannelse under krisen. Ellers har de ud- dannelsespolitiske udfordringer lagt beslag på en betydelig del af det politiske engagement. NLS fortsætter arbejdet i 2011 under overskriften den globale økonomiske ustabilitet, ligesom løn og arbejdsvilkår, styring af uddannelsesområdet og skoleledelse vil komme på dagsordenen. Detaljerede informationer om NLS aktiviteter kan findes på 16

17 Nordisk Komite for Handelsundervisning, NKH: I spidsen for nordisk samarbejde HL s formand er ordfører for de nordiske aktører på handelsundervisningsområdet frem til Den studerende i fokus og spørgsmålet Hvad giver god læring? er på programmet, når de nordiske aktører på handelsundervisningsområdet mødes næste gang i Finland. Det sker under dansk ledelse, da HL s formand har ordførerskabet de næste fire år. Til forskel fra NLS (Nordiske Lærerorganisations Samråd, som er omtalt på side 16) består NKH af alle aktører på området, det vil sige også ledere, arbejdsmar- kedets parter og undervisningsministerierne i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Årsmødet i 2009 blev holdt på Færøerne, hvor der samtidig blev lejlighed til at markere NKH s 60 års jubilæum. Mødet havde to aktuelle temaer: Lærerkompetencer hvilke kompetencekrav stilles til erhvervsskolelærerne og hvordan udvikles disse? samt Samspillet mellem skole og virksomhed og dettes samspils fremtid. I 2010 samledes delegationerne i Skövde i Sverige, hvor overskriften for temadrøftelserne hed merkantile kompetencekrav hvad er det, hvordan beskrives de, hvad er almen, og hvad er erhvervskompetence, hvordan udvikles og trænes kompetencerne, og hvor kommer de fra? I forbindelse med årsmøderne udarbejder hvert land en rapport, der dels forholder sig til de overordnede temaer og dels fortæller, hvad der er sket på det merkantile uddannelsesområde i den forløbne tid. Disse rapporter samt øvrigt mødemateriale kan findes på NKH s hjemmeside: 17

18 EU-specialudvalget for uddannelse: Europas erhvervsuddannelser skal forbedres EU har brug for erhvervsuddannelserne for at få en konkurrencedygtig og videnbaseret økonomi. Derfor skal kvalitet og omdømme forbedres. Det europæiske arbejdsmarked har store udfordringer. Målet for den overordnede Lissabon-strategi skal opfyldes at gøre Europa til en konkurrencedygtig, videnbaseret økonomi samtidig med at erhvervsuddannelserne i de europæiske lande trækker i mange forskellige retninger. Der er udsigt til, at færre unge vil komme ind på arbejdsmarkedet, end der er ældre, som trækker sig tilbage. Og mange unge synes ikke, at erhvervsuddannelserne er særligt attraktive. Samtidig vil den aldrende arbejdsstyrkes kvalifikationer hurtigere og hurtigere blive forældede og ikke af sig selv følge med udviklingen og imødekomme arbejdsmarkedets behov. For at komme udfordringerne til livs iværksatte EU i 2002 københavnerprocessen. Her arbejder ministerier og arbejdsmarkedets parter i EU s medlemslande på at højne erhvervsuddannelsernes kvalitet og omdømme, så de bliver mere attraktive for de unge. HL deltager i den danske del af processen som medlem af EU-specialudvalget for uddannelse. Indtil videre er der udviklet fælles målsætninger, prioriteter og benchmarks for erhvervsuddannelserne på tværs af landene. Der er ligeledes lavet en fælles europæisk kvalifikationsramme, som har dannet grundlag for nationale kvalifikationsrammer i de enkelte lande. 18

19 Danske Lærerorganisationer International, DLI: Tæt på internationale undersøgelser Det uddannelsespolitiske arbejde i EU og OECD påvirker forholdene i Danmark. Internationale rapporter fra EU og OECD bruges i stigende grad i det uddannelsespolitiske system. Senest brugte undervisningsministeren en OECD-rapport til at angribe lærernes arbejdstid i pressen. Som en del af Danske lærerorganisationer International, DLI, har HL et detaljeret indblik i den slags rapporter. I den konkrete OECD-rapport var det derfor tydeligt for os, at det ville være langt mere relevant at fokusere på, at Danmark er et land, hvor der er meget stor samfundsnytteværdi i forhold til uddannelser. I juni 2009 offentliggjorde OECD endvidere første undersøgelse i TALIS-projektet. Det var en undersøgelse blandt lærere om, hvordan de bedst muligt kan fremme elevernes læring. Det gælder både undervisningsformer, form og omfang af efteruddannelse og ledelsens betydning, herunder dens støtte og betydning af lærernes indsats. Næste fase i TALIS, der også omfatter ungdomsuddannelserne, planlægges i år og gennemføres i Generelt bruger HL møderne i DLI til at få et nyttigt indblik i de enkelte landes forhold til HL s uddannelsesområder, og afgiver igennem DLI høringssvar i de spørgsmål som vedrører vores felt. HL får på den måde vores synspunkter videreført, på trods af at være en forholdsvis lille lærerorganisation. Andre repræsentationer, netværk og støtteaktiviteter: Kontant udbytte og politisk gavn HL er repræsenteret i en lang række sammenhænge, som kommer medlemmerne til gode på den ene eller den anden måde. HL er repræsenteret i en lang række sammenhænge. Det drejer sig blandt andet om forsker-praktikernetværket, HG-netværket, repræsentantskabet for Auschwitz-dagen, bedømmelseskomiteen for Lærerstandens Brandforsikrings uddannelsesfond, Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) repræsentantskab, repræsentantskabet for Tjenestemændenes Låneforening og repræsentantskabet for Forbrugsforeningen. Værdien af vores deltagelse i disse fora er i sagens natur svingende, men vi kan glæde os over, at enten HL som organisation eller HL s medlemmer både får politisk gavn og kontant udbytte af dette engagement. HL giver endvidere en mindre økonomisk støtte til den uddannelsespolitiske tænketank Sophia. 19

20 Overenskomst 2008: Flot resultat blev nedjusteret Lønstigninger blev ikke helt så store som forventet. 12,8 procent. Sådan lød den samlede ramme, da overenskomstforhandlingerne i 2008 var afsluttet. Det var det bedste resultat i adskillige år, og de fleste midler gik til generelle lønstigninger til alle medlemmer. Desværre endte det ikke med helt så meget ekstra i lønningsposerne. En forventet samlet generel lønstigning på 10,4 procent kan i dag opgøres til 7,7 procent. Den primære årsag var den uforudsete økonomiske krise, som lagde en kraftig dæmper på lønstigningerne på det private arbejdsmarked i 2009 og Dermed blev en del af forudsætningen for lønstigninger på det offentlige arbejdsmarked fjernet. Arbejdsmarkedets parter har aftalt en reguleringsordning, som løbende skal sikre en parallel lønudvikling mellem det offentlige og private arbejdsmarked. Når lønnen på det private område stiger mindre end forventet, sker det samme på det offentlige område. Tidligere har reguleringsordningen haft den modsatte effekt at store lønstigninger på det private arbejdsmarked trækker det offentlige med op. Særlige stigninger til EUD-lærere En del af den samlede ramme blev brugt til særlige forbedringer på erhvervsskoleområdet, især til lønstigninger til EUD-lærerne. Til gengæld blev lederområdet endnu engang forbigået. At lederne ikke fik et lønløft er helt utilfredsstillende for HL. Trods store bestræbelser gennem hele forløbet har vi måtte konstatere, at det ikke lykkedes at nå til enighed med personalestyrelsen og undervisningsministeriet om især lønforbedringer til øverste leder. Overenskomst 2011: Beskeden lønramme som forventet Den økonomiske krise prægede resultatet, hvor de få midler primært går til lønstigninger. Den 12. februar 2011 blev parterne på statens område enige om en ny overenskomst. Den skal efterfølgende til afstemning i HL s bestyrelse og hos de øvrige lønmodtagerorganisationer. Som forventet blev der tale om en meget beskeden ramme, som stort set udelukkende gik til generelle lønforbedringer. Hovedpunkter i forliget blev: En toårig periode Ingen lønstigning i 2011 og 1,7 % i 2012 Et fælles udvalgsarbejde om et serviceeftersyn af de overenskomst- og aftalemæssige rammer, som anbefalet af lønkommissionen En mere aktuarmæssig beregning af førtidspensionsfradraget for ansatte med tjenestemandspensionsret Forbedring af gruppelivsordningen Ingen midler afsat til de specielle krav 20

21 Der er i skrivende stund et enkelt uafsluttet krav på HL s område, nemlig spørgsmålet om løn- og ansættelsesvilkår for lærere på erhvervsakademierne. Disse forhandlinger forventes afsluttet inden for den nærmeste tid. Særlige forhandlinger uden resultat HL forhandlede sammen med Uddannelsesforbundet og CO 10 en række specielle krav på erhvervsskoleområdet. Forhandlingerne blev delt op på tre arbejdsgrupper: arbejdstid, særlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet samt løn med videre. Ingen af grupperne nåede dog frem til resultater. I arbejdsgruppen om arbejdstid hvor også AC deltog ønskede personalestyrelsen ændringer af eksamensbestemmelserne, 9-puljen, samt bortfald af aldersreduktion. Ingen af de krav blev accepteret af organisationerne. På tilsvarende vis blev organisationernes krav om bedre planlægningsbestemmelser og centrale forberedelsesfaktorer afvist af personalestyrelsen. Den særlige indsats for at forbedre arbejdsmiljøet led ligeledes en krank skæbne, idet personalestyrelsen mente, at det var overflødigt med en særlig indsats. Det kunne efter deres opfattelse klares gennem allerede eksisterende ordninger som for eksempel sikkerhedsorganisationen eller samarbejdsudvalget på den enkelte skole. I arbejdsgruppen vedr. løn m.v. blev der heller ikke opnået noget resultat primært fordi der ikke var sat penge af til blandt andet forhøjelse af undervisningstillæg. På lederområdet lykkedes det heller ikke for 3. gang at opnå et resultat trods et ganske massivt pres fra HL s side på CO 10 s central forhandlere. Traditionelle krav I lyset af krisen var opstillingen af krav fra HL lige som for de øvrige organisationer meget traditionel i både antal og indhold. Efter indstillinger fra lærer- og ledersektionsmøderne i april 2010 vedtog bestyrelsen at fremsætte en række generelle og specielle krav over for de fælles forhandlingsorganisationer CO 10 (tidligere CO II) og AC. De generelle krav sigtede blandt andet på størst mulige generelle lønstigninger, forbedringer af pensionsordningerne, forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse samt at gøre overarbejde pensionsgivende. De specielle krav indeholdt blandt andet ønske om forhøjelse af undervisningstillæg. Inden for arbejdstid blev en række krav om forbedringer af arbejdstidsaftalen herunder fastsættelse af centrale forberedelsesfaktorer - på ny fremsat. På lederområdet var kravet afsættelse af midler til lønforbedringer. En udtømmende oversigt over HL s krav kan findes på HL s krav indgik sammen med krav fra øvrige organisationer i bl.a. CO 10 og AC i et fælles forslag til krav til aftaleforhandlingerne I midten af december 2010 udvekslede finansministeren og statens lønmodtagere kravene. Fra begyndelsen af januar til midten af februar 2011 fandt en lang række forhandlinger sted, som naturligvis også involverede HL i forbindelse med forhandlinger om specielle krav på erhvervsskoleområdet. 21

22 HL s arbejdsmiljøseminar: Trivsel i ny skolestruktur Hvordan sikres medarbejdernes trivsel, når skoler fusionerer eller skærer ned. Omstruktureringer, hvad end det er sammenlægninger, nedskæringer eller udliciteringer, har vi set en del af på erhvervs- og handelsskoler. Derfor var det et oplagt emne for det årlige todages arbejdsmiljøseminar for ledere, sikkerheds- og tillidsrepræsentanter. Seminaret, der blev arrangeret i samarbejde med Uddannelsesforbundet, satte fokus på, hvordan medarbejdernes trivsel sikres i sådan en proces. Det skete blandt andet gennem oplæg fra to lærere, der havde haft problemstillingen inde på livet under en fusion på erhvervsskoleområdet. Derudover var der oplæg fra en konsulent fra Team- Arbejdsliv om trivsel i en arbejdsmiljømæssig sammenhæng, og hvad der er særligt vigtigt i forbindelse med omstruktureringer. Der var cirka 60 deltagere på kurset, heraf 10 fra HL. Danmarks Handelsskoleforenings Grundfond: Midler til gavn for handelsskolerne Ingen bevillinger fra Danmarks Handelsskoleforenings Grundfond, som HL administrerer. Ingen udbetalinger det forgange år. Det er status efter aflysningen af konferencen om fremtidssikring af de merkantile uddannelser (se side 5), som ellers var lovet støtte. I HL, som administrerer midlerne, forventer vi, at videre aktiviteter på dette område fortsat vil kunne nyde støtte fremover. Fondens midler kan uddeles til gavn for handelsskolen og dens uddannelser, herunder som belønning til personer, der har gjort en særlig indsats på området. Danmarks Handelsskoleforenings Grundfond og restkapitalen efter Danmarks Handelsskoleforenings nedlæggelse varetages af en bestyrelse med repræsentanter fra HL, Danske Erhvervsskoler - Lederne (tidligere HFI), Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne (tidligere HBF) og LH, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. 22

23 Nye vedtægter: HL har fået et repræsentantskab Grundigt arbejde og god debat dannede grundlag for nye vedtægter. HL fik i 2010 nye vedtægter. De blev vedtaget med stort flertal og efter en god og livlig debat på en ekstraordinær generalforsamling i april Den efterfølgende urafstemning viste ligeledes et meget stort flertal. De vigtigste ændringer er: Generalforsamlingen afskaffes og erstattes med et årligt repræsentantskab Tillidsrepræsentanter og formænd for de lokale ledersektioner er fødte medlemmer af repræsentantskabet Fuldmagtsystemet afskaffes Godkendelse af budget og regnskab på repræsentantskabsmødet Nedlæggelse af næstformandsposten og samtidig oprettelse af 1. næstformand (formand for lærersektionen) og 2. næstformand (formand for ledersektionen) Valg til bestyrelsen på sektionsmødet i lærer- og ledersektionen med undtagelse af valg af formand og lærerrepræsentanten for adjunkt/lektorgruppen. Det vil også i fremtiden ske ved urafstemning Arbejdet med de nye vedtægter begyndte på generalforsamlingen i april Her blev det besluttet at nedsætte et udvalg, som skulle se på en revision af foreningens vedtægter. Efterfølgende udpegede bestyrelsen tre tillidsrepræsentanter og to bestyrelsesmedlemmer til udvalgsarbejdet. Medlemskommunikation: Hjemmeside overtager efter Handelsskolen HL satser på direkte, aktuel og nærværende medlemskontakt på nettet. I december 2010 udkom det sidste nummer af bladet Handelsskolen. Beslutningen blev truffet på et møde af bestyrelsen på dens møde i august HL s medlemskontakt har været en tilbagevendende debat i bestyrelsen. Den direkte baggrund for beslutningen var en læserundersøgelse i 2009 om bladets nytteværdi og relevans blandt medlemmer og andre interessenter. Det var bestyrelsens klare opfattelse, at en direkte, aktuel og nærværende kontakt til medlemmerne i højere grad end med et blad nås med en hjemmeside med god struktur, høj tilgængelighed med hurtig og direkte opdatering af medlemmer, lokale repræsentanter m.v. f.eks. gennem hyppige nyhedsbreve. Fagbladet Handelsskolen er udkommet i 42 år med cirka numre om året de seneste 2 år dog kun 4 gange om året. HL s hjemmeside findes på adressen Det er planen, at de nye tiltag på hjemmesiden lanceres i løbet af foråret og sommeren

24 Tillidsrepræsentanter: Alle skoler har en tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanterne sikrer tæt kontakt til medlemmerne. På alle skoler og afdelinger har HL en tillidsrepræsentant. De fleste steder er der desuden valgt en suppleant. andet været overenskomst, finanslov, medlemsrekruttering, vedtægtsændringer, læreruddannelse og uddannelsespolitik. Det er meget glædeligt, for den lokale repræsentation af foreningen er helt centralt for foreningens virke i forhold til medlemmerne. I lighed med tidligere har der været afviklet tillidsrepræsentantkurser i løn- og ansættelsesforhold, arbejdstid og pension med videre. I 2009 og 2010 har der været afholdt fire regionale møder for tillidsrepræsentanterne. Emnerne har blandt Ledersektionsformænd: Flere repræsenterer lederne HL har fået lokale ledersektionsformænd på flere skoler. Flere skoler har valgt ledersektionsformænd, men der er stadig huller i listen. Som på tillidsrepræsentantområdet er det vigtigt, at HL har en lokal lederrepræsentant, som blandt andet kan modtage og videreformidle nyheder og anden information af både generelt og mere specifik karakter for ledergruppen. I oktober 2009 og november 2010 har der været afholdt landsdækkende møde i ledersektion. Her har ikke mindst de manglende resultater på lønområdet været i stærk fokus. 24

25 Bestyrelsen: Otte i spidsen for HL Posten som repræsentant for timelærerne forblev ledig i hele perioden. Efter de gældende vedtægter blev der i oktober 2009 afviklet valg til bestyrelsen. Formanden, en lærer- og lederrepræsentant blev alle genvalgt uden modkandidater. Heller ikke i denne periode har det været muligt at besætte bestyrelsesposten for timelærere, da ingen kandidater har stillet op. Bestyrelsen har derfor fortsat været på 8 medlemmer: Bestyrelsen holder normalt møde en gang om måneden. Mødereferaterne kan læses på Politisk medlemskontakt: Formand tæt på medlemmerne HL s formand har været hyppig gæst på skolemøder og kurser og nem at nå på mail og telefon. HL bestyrelse, som regel repræsenteret af formand Søren Hoppe Christensen, har vanen tro været i kontakt med mange medlemmer i den forgangne periode. Formanden har deltaget i medlemsmøder på en række skoler. Anledningen har været konkrete sager og lokale problemstillinger, men også blot lokale ønsker om at høre om HL s indsats for de lokale medlemsgrupper. Han har også besøgt flere af de pædagogisk-faglige foreninger for at fortælle om, hvad der rør sig politisk på uddannelses- og overenskomstområdet. Det har desuden givet anledning til at tage konkrete medlemsproblemer med tilbage til HL til afklaring og løsning. Formanden har derudover løbende kontakt til tillidsrepræsentanter gennem deltagelse i TR-kurser samt regionale TR-møder og generalforsamlinger. Endelig foregår en stor del af kontakten direkte. Bestyrelsens medlemmer og især formanden er aldrig er længere væk end en mail eller et telefonopkald. Dette gør mange medlemmer heldigvis brug af. 25