Direktionens råderumspulje til budget 2015

Transkript

1 Dato: 11. august 2014 Sagsbehandler: Steen Andersen Direktionens råderumspulje til budget 2015 I henhold til budgetstrategien skal Direktionen tilvejebringe et centralt råderum på 30 mio. kr. på tværs af alle politikområder. Råderummet er en del af de forventede balanceforbedringer på 110 mio. kr. årligt fra Råderummet skal som altovervejende hovedregel tilvejebringes ved effektiviseringer og lignende tiltag der ikke sænker serviceniveauet på de borgerrettede ydelser. Gennemførsel af tiltagene til fremskaffelse af råderummet besluttes på budgetseminaret. Råderummet foreslås tilvejebragt på følgende måde: Nr Tiltag Moderniseringsaftale og tværgående kørsel fra budget 2014 I forbindelse med budgetlægningen for 2014 blev der indarbejdet konsekvenser af moderniseringsaftale på ca. 8,5 mio. kr. i 2014, stigende til ca. 10 mio. kr. fra Den stigende effekt indregnes nu i budgettet. Der blev ligeledes indarbejdet en tværgående besparelse på kørsel ved sidste års budgetlægning. Besparelsen var på 2 mio. kr. i 2014, stigende til 6 mio. kr. fra Den stigende effekt indregnes nu i budgettet. 5,3 5,3 2 Moderniseringsaftalen og digitalisering, budget 2015 I moderniseringsaftalen forpligter regeringen sig til at stille med forslag, der fører til effektiviseringer i kommunen, og hvor kommunerne må beholde provenuet. Ifølge Budgetstrategien indgår moderniseringsaftalens forslag i direktionens råderumspulje. Regeringens nye tiltag fra 2015 er følgende: Regeringens bidrag til moderniseringsaftalen er: a) Anmelderordning for byggesager 20 mio. kr. Næstveds andel kr. Vil bidrage til at reducere sagsbehandlingstiderne. b) Afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet 150 mio. kr. Næstveds andel kr. Tager udgangspunkt i regeringens udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen og analysen af de kommunale jobcentre. c) Beredskabsområdet 100 mio. kr. Næstveds andel kr. Strukturtilpasninger og konkrete effektiviseringsforslag. d) Digital selvbetjening digitaliseringsbølge 3 effekt i Udbetaling Danmark 10 mio. kr. Næstveds andel kr. e) Bedre ressourceudnyttelse på social- og boligområdet (friplejeboliger og forenkling af reglerne om merudgiftsydelse til børn) 100 mio. kr. Næstveds andel kr. Revideret afregningsmodel for 5,5 5,5 Side 1 af 7

2 Nr Tiltag 2015 f) friplejeboliger og forenkling af regler om merudgiftsydelse for børn. De enkelte forslag i moderniseringsaftalen er ikke så detaljeret beskrevet og dokumenteret som ved de seneste budgetlægninger. Staten har ikke udsendt fyldestgørende materiale. Nogle af beløbene vil derfor blive afsat i puljer på de relevante områder, til efterfølgende udmøntning. De administrative bemærkninger og beskrivelser af mulige konsekvenser er beskrevet i bilag 1. 3 Moderniseringsaftalen og digitalisering, fortsat Obligatorisk digital selvbetjening, bølge 3 træder i kraft ultimo 2014, og indeholder følgende områder: - Anmeldelse af byggearbejde, 5,5 mio. kr., svarende til kr. i Næstved - Ansøgning om byggetilladelse, 22,3 mio. kr., svarende til kr. - Ansøgning om lån til beboerindskud, 4,5 mio. kr., svarende til kr. i Næstved - Registrering i CPS (bopælsattester og folkeregistermeddelelser), 2,7 mio. kr., svarende til kr. i Næstved - Serviceydelser på vej og trafikområdet (ansøgning om råden over vej ), 13,6 mio. kr., svarende til kr. - Anmeldelse om opgravnings- og ledningsarbejder, 3,4 mio. kr., svarende til kr. i Næstved. - Logiværterklæringer, 3,2 mio. kr., svarende til kr. i Næstved. - Samlede forventede øgede driftsudgifter 4,7 mio. kr., svarende til kr. i Næstved fratrækkes potentialet. - 4 Konkurrenceudsættelsesstrategi del af 9 analysetemaer Der blev i forbindelse med budgetforliget for 2014 besluttet 9 analysetemaer, som der er arbejdet med siden budgetvedtagelsen. Det ene analysetema er konkurrenceudsættelse. Byrådet godkendte Strategi for konkurrenceudsættelse og kommunale samarbejder den 25. marts Strategien lægger planen for hvilke kommunale områder, der skal forberedes til konkurrenceudsættelse og kommunale samarbejder i denne byrådsperiode. Byrådet tager konkrete beslutning om hvad der skal ske med de udpegende områder, efter en foranalyse af områderne. Foranalysen vil blandt andet pege på et forventet potentiale samt forholde sig til erfaringer fra andre kommuners konkurrenceudsættelse af tilsvarende områder. I forbindelse med udarbejdelse af strategien er der givet et overslag over det forventede økonomiske potentiale ved konkurrenceudsættelse og/eller øget kommunalt samarbejde. For 2015 er vurderingen at der vil kunne reduceres udgifter for 8-13 mio. kr. Det er primært som følge af konkurrenceudsættelse/øget kommunalt samarbejde på 0,7 0,9 6,0 12,0 Side 2 af 7

3 Nr Tiltag 2015 Ældreområdet og Park/Vej. Potentialet forventes først at kunne få effekt fra 1. juli Det anbefales at der indarbejdes en forventet effekt på 6 mio. kr. i 2015 og årene frem. Den forventede effekt er 12 mio. kr. fra. 5 Biblioteksstruktur og borgerservice del af 9 analysetemaer Et andet af de 9 analysetemaer er forslag til en ny biblioteksstruktur og borgerservice. Det konkrete forslag bliver behandlet i Kulturudvalget den 11. august. Forslaget peger på en ny struktur, der vil kunne effektivisere driften med netto 1,5 mio. kr. om året. Det vil medføre en anlægsudgift på ca. 1,7 mio. kr. i Der indsendes en låneansøgning på anlægsudgiften. Der er en lånepulje målrettet investeringer med effektiviseringspotentiale. 6 Evaluering af den kommunale organisation del af 9 analysetemaer Et andet af de 9 analysetemaer er evaluering af den kommunale organisation. Evalueringen er foretaget, og byrådet har besluttet, at der i den forbindelse skal reduceres 3 chefstillinger. Det er en direktørstilling, en centerchefstilling og en teamchefstilling. Nedlæggelsen af de tre stillinger er sket ved naturlig afgang. Det samlede potentiale er 3 mio. kr. om året. 7 LEAN del af 9 analysetemaer Et andet af de 9 analysetemaer er LEAN. Der har været gennemført en analyse af mulighederne for at indføre LEAN i dele af den kommunale organisation. Byrådet fik forelagt analysen den 25. marts 2014, og besluttede at igangsætte to forskellige projekter. Det er Vagtplanlægning i botilbud i Center for Handicap og Psykiatri, samt Kombinationssager i Center for Plan og Erhverv/Center for Natur og Miljø. Det foreløbigt vurderede potentiale ved at indføre LEAN er ca. 1 mio. kr. for Vagtplanlægning i botilbud og ½-1 stilling, svarende til ca. 0,3 mio. kr. for Kombinationssager. Det anbefales at potentialet bliver på områderne. 8 Barselspuljen Der er afsat 13 mio. kr. i den centrale barselspuljen. Puljen dækker 100 procent af udgifterne i forbindelse med barselsorlov i hele kommunen. Puljen har været reduceret i de senere år i forbindelse med at udgifterne til barsel har været faldende. Den seneste vurdering fra juni 2014 peger på et mindreforbrug på ca. 2,9 mio. kr i Det anbefales på den baggrund at reducere barselspuljen med 1,5 mio. kr. fra Indkøbsbesparelser Der er budgetteret med centrale indkøbsbesparelser for 11 mio. kr. fra budget 2014 og frem. Byrådet godkendte den 27. maj 2014 den foreløbige udmøntning af indkøbsbesparelserne, samt den tværgående rammebesparelse på 6 mio. kr. 1,5 1,5 3,0 3,0 0,0 0,0 1,5 1,5 1,5 1,5 Side 3 af 7

4 Nr Tiltag 2015 Rammebesparelserne er nødvendige da der ikke kan udmøntes konkrete indkøbsbesparelser for 11 mio. kr. Virksomhederne og områderne får fortsat lov at beholde 25 procent af indkøbsbesparelserne. I forbindelse med opgørelse af de forventede indkøbsbesparelser for 2015, er der en stigende effekt på 2,5 mio. kr. i forhold til Beløbet er indtil videre reserveret til eventuelle reguleringer i indkøbsbesparelserne, når de er endeligt opgjort. Det anbefales at beløbet til reguleringer nedjusteres til 1 mio. kr. om året. Der kan dermed reduceres 1,5 mio. kr. I alt 25,0 31,2 Det samlede resultat af Direktionens råderumspulje er 25 mio. kr. i 2015 og 31 mio. kr. i og frem. Hvis det samlede beløb skal op på 30 mio. kr. i 2015, vil Direktionen pege på en reduktion af selvforvaltningsbufferpuljen. Puljen er på 10 mio. kr. årligt, og bruges til at modsvare selvforvaltningsvirksomhedernes brug af deres opsparing. Det anbefales at der indarbejdes 25 mio. kr. i 2015 og årene frem. Den stigende effekt fra 2015 til medtages i effektiviseringsstrategien, hvor der skal skabes et årligt råderum på 46 mio. kr. Bilag 1 bemærkninger og konsekvenser i forbindelse med indarbejdelse af forslag som følge af Moderniseringsaftalen (punkt 2) 2a anmelderordning for byggesager mv. Fordelingen af effektiviseringen mellem miljøgodkendelser, landbrugsgodkendelser og byggesager er ikke foretaget. Fordelingstal fremgår ikke af materialet. 2b afbureaukratisering af beskæftigelsesområdet Der er i analysen af de kommunale jobcentre ikke nødvendigvis tale om nogle konkrete forslag vi umiddelbart kan udmønte, og dermed tage en effektiviseringsgevinst på. Dertil kommer, at KL stadig har en del reservationer til disse når og hvis forslag som analyseforslagene bygger på. 2c strukturtilpasninger på beredskabsområdet Den 3. juni 2014 blev der indgået aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for En del af aftalen berører det kommunale redningsberedskab, hvor der er enighed mellem parterne om at der kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster på området gennem en organisationsforenkling. Denne konklusion er man nået frem til uden at kende den endelige konklusion og anbefalinger i afrapporteringen fra Redningsberedskabets Strukturudvalg (RSU). RSU blev nedsat af Forsvarsministeriet og Finansministeriet i efteråret 2013 med det kommissorium at komme med forslag til en fremtidig struktur for det samlede redningsberedskab i Danmark. RSU blev nedsat på baggrund af en rapport fra Deloitte, der i 2012 gennemførte en budgetanalyse af redningsberedskabet i Danmark. Deloittes rapport anslog at der ved forskellige effektiviseringstiltag kunne spares mellem 400 og 450 mio. kr. årligt på det samlede redningsberedskab, svarende til ca. 25 % budgetreduktion. RSU skulle aflevere sin rapport i foråret Side 4 af 7

5 I RSU regi blev der nedsat en arbejdsgruppe til kritisk og konstruktivt, at bearbejde Deloittes forslag til effektivesringsgevinster. Her viste det sig at størstedelen af de foreslåede gevinster var afhængige af overenskomstforhold som øget aktiv arbejdstid for døgnvagtgørende brandpersonale og flere døgnvagter pr. år for den enkelte brandmand. Et af forslagene var også mindre fastansat brandpersonale på vagt eksempelvis i nattetimerne i København og andre storbyer. De skulle erstattes af deltidsansat brandpersonale. Arbejdsgruppen kom frem til at størsteparten af forslagene ikke umiddelbart var realistiske at gennemføre. I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er det aftalt at indenfor beredskabsområdet nedreguleres det kommunale bloktilskud med i alt 75 mio. kr. fordelt med 50 mio. kr. i 2015 og yderligere 25 mio. kr. i og frem. Parterne er også enige om at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem. De sidste 100 mio. kr. er forankret i aftalens afsnit om modernisering og bedre ressourceudnyttelse, hvor det er penge der ikke forsvinder ud af kommunekassen men omfordeles. Det forventes at Næstved Kommunes andel af bloktilskuddet udgør 1,44 %. Såfremt nedreguleringen i bloktilskuddet til Næstved Kommune kanaliseres krone for krone ud til Næstved Brand & Redning vil det betyde at driftsbudgettet reduceres med kr. i 2015 og kr. i og frem, samt yderligere kr. i 2015 og frem. I alt en reduktion på kr. svarende til en budgetreduktion på ca. 17,4 % i forhold til budget En så drastisk reduktion af budgettet kombineret med den udmeldte 3 % budgetreduktion for 2015, svarende til kr, kan ikke gennemføres uden at det vil få konsekvenser for serviceniveauet i form af længere responstider og mindre robust beredskab i form af færre antal ansatte og frivillige. Jeg vurderer ikke, at et kommende samarbejde/samordning af redningsberedskaberne i Faxe, Næstved og Vordingborg vil indeholde et økonomisk potentiale i denne størrelsesorden for Næstved Kommune. Næstved Brand & Redning (NBR) er et omkostningseffektivt beredskab der koster 178 kr. pr. indbygger [1], hvor landsgennemsnittet er 230 kr. pr. indbygger. Jeg kan stille spørgsmål tegn ved det rimelige i, at den kommende regulering i bloktilskuddet kanaliseres krone for krone ud til NBR. NBR har i mange år ligget på samme lave udgiftsniveau under landsgennemsnittet, hviklet jeg opfatter som beregningsgrundlaget for redningsberedskabets andel af bloktilskuddet til kommunerne. Fordi NBR gennem mange år har været drevet omkostningseffektivt og billigt har man i Næstved Kommune haft mulighed for at anvende differencen mellem de faktiske udgifter for NBR og landsgennemsnittet til andre formål. Denne mulighed reduceres med den nye økonomiaftale for kommunerne. Effektiviseringsgevinsterne er indhentet ved NBR, og kan ikke hentes en gang til. Vi har bemærkninger til sparerammen på kr : 1. Aftalen mellem KL og Regeringen indebærer, hvis alt tages med, kr på bloktilskud i 2015 og yderligere kr fra og frem. Desuden kr fra moderniseringsaftalen. Fuld virkning hvis hele aftalen skal have virkning på Næstved Brand og Redning vil være kr Det er 17,4% af budgettet for Hertil kommer det almindelige sparekrav på 3% for Budget 2015, svarende til kr , som beredskabet har fundet anvisninger på. 3. Vi anerkender, at der i tallene er forudsat udmøntning af , hvortil kommer kr , altså sammenlagt kr , Aftalen mellem KL og Regeringen udmøntes for kommunerne under ét. Reduktioner vil matematisk ramme hårdest på de beredskaber, som har færrest udgifter. [1] KORA tabel 9.30 budget 2014 Side 5 af 7

6 5. Næstved Kommune er et af de billigst drevne beredskaber, selvom vi beredskabsmæssigt (og beredskabslovsmæssigt)skal dække en stor geografi. Gennemsnitligt anvendes der kr. 242 pr indbygger til beredskab i kommunerne. Næstved ligger på kr. 166 pr. indbygger. Vi bruger således knap 69 % i forhold til gennemsnittet. Sammenlignelige kommuner som Slagelse, Guldborgsund, Vordingborg, Holbæk og Roskilde anvender for eksempel henholdsvis kr. 203, kr. 290, kr. 280, kr. 201 og kr. 241 pr. indbygger. 6. Næstved Brand og Redning er således et billigt og økonomisk effektivt drevet beredskab. Det får derfor direkte konsekvenser for serviceniveauet at gennemføre besparelser i nævnte størrelsesorden. 7. Næstved Brand og Redning er sammen med Vordingborg og Fakse i gang med forberedelserne af en fælles Brand og Redning for de tre kommuner og med åbning for flere kommuner i fællesskabet. Det kan med tiden medføre udgiftsreduktioner som forudsat af regeringsaftalen. 8. Næstved Brand og Redning vil foreslå, at besparelser i så lille omfang som muligt kommer til at berøre blå blink -indsatser. 9. Det betyder, at nedennævnte forslag er de mindst ringe : a. Nedlæggelse af frivilligenheden: nettobesparelse kr (vil have konsekvenser under for eksempel usædvanlige hændelser som storme, kraftige regnskyl, oversvømmelser, snestorme og større langvarige indsatser) b. Nedlæggelse af ungdomsbrandkorpset: nettobesparelse kr (en del af SSP samarbejdet, socialt arbejde, et tilbud for en bestemt gruppe af unge mennesker, en rekrutteringsmulighed for NBR i forhold til at finde unge, kvalificerede brandmænd) c. Nedlæggelse af den kommunale døgnbemandede vagtcentral: netto kr (usikkert tal, da der er driftsindtægter for driften af centralen. Nedlæggelse vil give øgede udgifter for hjemmepleje, vejvæsen, døgnservice for Næstved Kommunes hovednummer, kommunale boliger m.fl. Muligheden for synergi/samordning i forbindelse med kørselsoptimering vil forsvinde) d. Nedlæggelse af den fremskudte enhed i Herlufmagle: nettobesparelse kr (stationen koster kr , et vederlag til Ringsteds beredskab vil koste i størrelsesordenen kr ) 10. Der er tale om skønnede tal, og beredskabschef Flemming Nygaard-Jørgensen har ikke deltaget på grund af dennes ferie. Ovenstående er på vegne af CPH v. Poul Erik Sehested Kristensen, Steen Nedergaard Jensen og fungerende beredskabschef Erik Andersen. 2d digital selvbetjening i Udbetaling Danmark Ingen bemærkninger. 2e friplejeboliger og merudgiftsydelser for børn Næstved Kommune har umiddelbart ingen friboliger eller giver tilskud til friboliger. Det vil derfor være vanskeligt at effektivisere på dette område. Vi har lavet et skøn over, hvad vi bruger af samlet arbejdstid på merudgifter til børn. Det løber nok op i ca. 4 årsværk. Den skønnede besparelse svarer altså til 75% af vores samlede indsats. Nu skal vi jo dele effektiviseringen med friplejeboligområdet, som jeg intet kender til. Men skulle merudgifter dække en tredjedel af den samlede effektivisering, vil det altså svare til ca. 25 % af vores samlede indsats på området. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvordan reglerne skal kunne forenkles svarende til 25 % af den samlede indsats. Det virker umiddelbart absurd. Side 6 af 7

7 2 digitaliseringbølge 3 Borgerservice bliver ramt af punkterne om registrering i CPS ( kr) og Logiværterklæringer ( kr). Altså i alt kr. I forbindelse med digitaliseringen af disse områder, er vi nødsaget til at indkøbe systemer for i alt kr. Investeringerne kan muligvis finansieres af systemoptimeringspuljen. Der vil desuden være driftsudgifter på kr årligt forbundet med driften af disse systemer. Da det vil vare et par år, før effektiviseringsgevinsten ved systemerne kan høstes, foreslår jeg at dette beløb indtil 2017 modregnes inden vi trækkes i budgettet. Med andre ord: en besparelse på ca kr. de første 2 år, stigende til en besparelse på kr. fra 2017 og frem på Borgerservice budget. Potentialet på beboerindskud hviler på nogle forudsætninger om store investeringer i De nødvendige investeringer skal stilles til rådighed. Side 7 af 7