KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN

Transkript

1 DI analyse KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN Årsrapport 2013 > I løbet af det seneste årti har kantine og cateringbranchen haft en betydelig forøgelse af branchens beskæftigelse. Fra og frem mod er beskæftigelsen således forøget med knapt pct., hvilket er langt over det øvrige erhvervsliv. Hvor hele den operationelle servicebranche oplevede en mindre forøgelse af beskæftigelse op til finanskrisen, og siden har ligget stort set på samme niveau, har kantine- og cateringbranchen signifikant forøget beskæftigelsen siden Branchen oplevede et midlertidigt tilbagefald efter finanskrisen, men er særligt i løbet af kommet stærkt igen. Stigningen i beskæftigelsen er således markant højere end den stigning, som hele servicebranchen her har oplevet. markant forbedring af besæftigelsen Udviklingen i beskæftigelsen Forord Den økonomiske situation Svingende udvikling i bomuldspriserne Udviklingen i prisen på vand og spildevand Faldende beskæftigelse i erhvervsvaskeribranchen Branchens økonomiske sundhedstilstand Branchens nøgletal Ingen konkursramte selskaber i / Strukturelle nøgletal Mange mindre men etablerede virksomheder Branchen har fået en ældre arbejdsstyrke Flere i branchen har en uddannelse En branche med stor mangfoldighed blandt de ansatte Om publikationen Indeks 2001= Kantine og catering Servicebranchen note : Der er databrud mellem 2008 og Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definiton bagerst i publikationen)

2 DI ANALYSE Kantine- og cateringbranchen SIDE 2

3 SIDE 3 Kantine- og cateringbranchen DI ANALYSE Forord Kantine- og cateringområdet består af to måder at levere forplejning på. Kantineservice hos kunden og cateringservice, hvor forplejningen leveres til kunden. Markedet for kantinedrift domineres af store virksomheder, der også leverer andre former for services. På markedet for cateringservice findes ligeledes nogle få store virksomheder, men også en betydelig mængde mindre cateringvirksomheder. Med Kantine- og cateringbranchens Årsrapport 2013 vil DI Service præsentere et samlet overblik over udviklingen i branchens samlede omsætning og beskæftigelse, virksomhedernes økonomiske sundhedstilstand og de strukturelle nøgletal for branchen. Siden finanskrisen er omsætningen steget betydeligt i kantine- og cateringbranchen - en vækst der ikke er set lignende i servicebranchen som helhed. Den indenlandske omsætning har ligeledes haft en markant højere stigning set i forhold til den samlede servicebranche. I lå den indenlandske omsætning næsten 20 pct. over niveauet fra primo Beskæftigelsen i branchen har ligeledes haft en positiv udvikling, især i årene frem mod finanskrisen hvor beskæftigelsen steg med 50 pct. i perioden 2001 til Efter finanskrisen faldt beskæftigelsen en smule, men har efterfølgende oplevet en signifikant fremgang særligt i. God læselyst! København, maj 2013 Mette Rose Skaksen Branchedirektør DI Service

4 DI ANALYSE Kantine- og cateringbranchen SIDE 4 Kantine- og cateringbranchen Den økonomiske situation Betydelig forbedring af omsætningen siden 2009 Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Mia. kr. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Siden krisen er omsætningen i kantine- og cateringbranchen langsomt blevet forbedret. Til trods for et mindre tilbagefald i slutningen af, opnåede branchen her et resultat på mere end 7 mia. kr. Dette udgør en samlet stigning på ca. 26 pct. i forhold til niveauet for 2009, hvor branchen omsatte for 5,6 mia. kr. Sammenlignet med den samlede servicebranche, der blot havde en vækst på ca. 18 pct. fra 2009 til, har kantine- og cateringsbranchen således haft en væsentlig større procentvis forøgelse af omsætningen. Når man ser på udviklingen i den indenlandske omsætning har der været en markant højere stigning i omsætningen set i forhold til resten af servicebranchen. Med undtagelse af et mindre fald i 4. kvartal 2010 og i slutningen af, har branchen igennem hele perioden haft en stigende indenlandsk omsætning. blev således afsluttet med en indenlandsk omsætning, der næsten ligger 30 pct. over niveauet fra primo Den markante forøgelse af den indenlandske omsætning i 1. kvartal 2011 skyldes formentligt, at Compass Group i forbindelse med købet af IDA Services overførte en anseelig volumen til kantine- og cateringbranchen.

5 SIDE 5 Kantine- og cateringbranchen DI ANALYSE Markant højere stigning end i den øvrige servicebranche Indenlandsk omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Indeks 2009= Kantine og catering Servicebranchen Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Markant stigning i beskæftigelsen Siden 2001 har der overordnet set været en betydelig stigning i beskæftigelsen i kantine- og cateringbranchen. Sammenlignet med hele den operationelle servicebranche, har branchen oplevet en markant højere forøgelse i beskæftigelsen. I perioden frem mod krisens indtog i 2008 steg beskæftigelsen jævnt i hele servicebranchen, og i 2008 var beskæftigelsen mere end 10 pct. højere end i I kantine- og cateringbranchen steg beskæftigelsen i samme periode med næsten 50 pct. Da krisen indtraf, faldt beskæftigelsen i stort set alle arbejdskrafttunge brancher, herunder også servicebranchen. Både servicebranchen og kantine- og cateringbranchen oplevede begge et mindre fald i beskæftigelsen, men denne tendens vendte hurtigt. Beskæftigelsen steg signifikant i kantineog catering branchen i. Stigende beskæftigelse i Udviklingen i beskæftigelsen Indeks 2001= Kantine og catering Servicebranchen Note : Der er databrud mellem 2008 og Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definiton bagerst i publikationen)

6 DI ANALYSE Kantine- og cateringbranchen SIDE 6 Branchens økonomiske sundhedstilstand Tilbagegang i regnskabstallene Gennemsnitlige regnskabstal, 2006/07 = 100 Periode 2006/ / / / / / Primært resultat ,6-181,0 391,1 509,8 127,8 Ordinært resultat ,3-154,0 143,2 277,1 40,7 Egenkapital ,1 6,7 4,7 23,5 14,5 Aktiver ,9 48,3 44,9 47,0 33,7 Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) I dette kapitel beskrives branchens økonomiske sundhedstilstand. Det skal indledningsvis bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i forhold til virksomhedernes størrelse. Finanskrisen slog markant igennem i kantine- og cateringbranchen i regnskabsåret 2008/09. Branchens virksomheder oplevede en væsentlig forværring af regnskabstallene i forhold til året før, hvor flere af regnskabstallene var steget. De følgende regnskabsår begyndte regnskabstallene at stige igen, men i 2011/ er regnskabstallene alligevel faldet. Det primære resultat var i 2008/09 negativt, på trods af at virksomhederne oplevede fremgang året forinden. Siden dette lavpunkt har branchen forbedret sin position, dog med et fald i 2011/12. Niveauet er dog markant lavere end før branchen for alvor blev ramt af krisen. Det ordinære resultat består af virksomhedens primære og sekundære drift samt virksomhedens finansielle poster. I 2008/09 var det ordinære resultat ligeledes negativt, selvom branchen året forinden oplevede en drastisk stigning. Fra 2008/09 har det ordinære resultat imidlertid forbedret sig betydeligt. I 2011/12 er det ordinære resultat faldet betydeligt, til et niveau der er langt under det resultat virksomhederne havde før krisen. Finanskrisen har betydet, at mange danske virksomheder har haft fokus på en forøgelse af egenkapitalen. Branchen oplevede derimod et signifikant fald i egenkapital under finanskrisen, som i årene efter er begyndt at stige lidt igen. I 2011/12 er egenkapitalen dog kun på knapt 15 pct. af niveauet i 2006/07. Ligesom de resterende regnskabstal er aktiverne faldet efter finanskrisen, og de nyeste tal viser at niveauet stadig er betydelig mindre end i 2006/07. På trods af at der overordnet set har været tilbagegang i regnskabstallene, er der andre faktorer, hvor branchens virksomheder i de seneste år har oplevet en fremgang. Når en virksomhed har en angrebet egenkapital, betyder det at egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital. Andelen af virksomheder med angrebet egenkapital er faldet siden 2008/09 fra godt 48 pct. til ca. 46 pct.

7 SIDE 7 Kantine- og cateringbranchen DI ANALYSE i 2011/12. Der er dog ikke sket store ændringer over perioden, men andelen af virksomheder med angrebet egenkapital ligger generelt på et relativt højt niveau i kantine- og cateringbranchen. Markant fald i andelen af virksomheder med underskud Andel af virksomheder med underskud Andelen af virksomheder med angrebet egenkapital falder stadig Andel af virksomheder med angrebet egenkapital / / / / / / / / / / / / Note : Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital ( kr. for A/S og kr. for ApS) Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Andelen af virksomheder med underskud er ligeledes faldet. I 2006/07 havde mere end 50 pct. af branchens virksomheder underskud, hvorimod denne gruppe kun udgjorde knapt 45 pct. i 2011/12. Trods denne positive tendens ligger branchen her stadig på et højere niveau end den samlede servicebranche. Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) I tråd med den ovenstående udvikling er der ligeledes færre af branchens virksomheder med konkursretning, og siden 2006/07 er andelen gradvist faldet. I starten af perioden havde knapt 39 pct. af branchens virksomheder konkursretning, mens dette i 2011/12 blot var gældende for ca. 34 pct. af virksomhederne. I modsætning til regnskabstallene, spores finanskrisen overraskende ikke i udviklingen i andelen af virksomheder med konkursretning. For at have konkursretning skal et selskab både have angrebet egenkapital og negativ indtjening. Færre virksomheder med konkursretning Andel af virksomheder med konkursretning / / / / / / Note : Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet egenkapital og negativ indtjening. Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

8 DI ANALYSE Kantine- og cateringbranchen SIDE 8 Tilbagegang i nøgletallene siden sidste år Nøgletal Periode 2006/ / / / / / Afkastningsgrad 0,7 3,2-2,7 6,3 7,9 2,7 Egenkapitalens forrentning 2,9 20,8-66,3 87,2 33,8 8,0 Likviditetsgrad 129,2 185,4 79,6 76,7 98,1 95,6 Soliditetsgrad 47,7 52,9 6,6 5,0 23,8 20,6 Note: Afkastningsgrad: primært resultat i procent af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i procent af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i procent af aktiver i alt ultimo Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Branchens nøgletal Branchens nøgletal er ligesom regnskabstallene gået tilbage siden sidste år. Dog viser nøgletallene, at selvom det går i den rigtige retning, er der endnu et stykke vej til styrken fra før krisen. Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Det er således et mål for virksomhedernes evne til at tjene penge på de primære aktiviteter i forhold til de samlede aktiviteter. Afkastningsgraden i kantine- og cateringbranchen nåede sit lavpunkt i 2008/09, hvor den var negativ, men er de efterfølgende år steget. I 2011/12 faldt afkastningsgraden dog, på trods af at den årene forinden var steget til et niveauet der var betydeligt højere end før krisen. I 2011/12 ligger afkastningsgraden i branchen under niveauet for resten af servicebranchen. Egenkapitalens forrentning viser hvad ejernes formue i virksomheden forrentes med. Over perioden har egenkapitalens forrentning varieret meget, men ramte lavpunktet i 2008/09 hvor egenkapitalens forrentning var meget negativ. De sidste to år er egenkapitalens forrentning faldet til 8 pct., hvilket stadig er højere end niveauet i hele servicebranchen som var på knapt 6 pct. i 2011/12. Virksomhedernes evne til at honorere de umiddelbare gældskrav udtrykkes ved likviditetsgraden. Efter finanskrisen faldt likviditetsgraden markant og betydeligt mere end for den samlede servicebranche. Siden krisen er likviditetsgraden forbedret, men har de sidste fire regnskabsår ligget under 100 pct. Det lave niveau kan skyldes, at det er blevet dyrere for virksomhederne at holde likviditet. Årsagen til dette er, at rentespændet forskellen mellem indlåns- og udlånsrenten er usædvanlig højt.

9 SIDE 9 Kantine- og cateringbranchen DI ANALYSE Soliditetsgraden angiver, hvor stor en del af aktiverne, virksomheden selv har finansieret. Ligesom de resterende nøgletal faldt soliditetsgraden betydeligt efter krisen, men er siden hen vokset. I 2011/12 var soliditetsgraden for kantine- og cateringbranchen kun 43 pct. af niveauet i 2006/07 og betydeligt mindre end soliditetsgraden for den øvrige servicebranche. Andelen af konkurser falder Branchen oplevede i regnskabsåret 2011/12 for første gang i fem år et fald i andelen af konkursramte virksomheder. Andelen af konkursramte virksomheder nåede op på ca. 9 pct. i 2010/11 og faldt til knapt 8 pct. i 2011/12. Andelen af virksomheder der går konkurs er dog stadig på et betydeligt højere niveau end før krisen, og over niveauet i servicebranchen som helhed. Typen af virksomheder der er gået konkurs har varieret betydeligt over de seneste fem år. Andelen af virksomheder med mindre end 2 ansatte udgjorde blot 50 pct. i 2008/09 mod hele 78 pct. af alle konkurser i 2011/12. Det er således fortsat vanskelige tider blandt branchens mindste virksomheder. Andelen af konkursramte selskaber i kantine og catering / / / / / / Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Under finanskrisen gik både mindre og større virksomheder i vidt omfang konkurs, hvor spredningen var langt mindre i 2011/12. Andelen af virksomheder med mere end 10 ansatte udgjorde således knapt 20 pct. af den samlede virksomhedsskare i branchen, men ca. 22 pct. af alle konkurser i 2008/09. I 2011/12 var andelen af konkurser i Færre større virksomheder går konkurs Konkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte 2008/ / 7,4 pct. 22,2 pct. 14,8 pct. 50,0 pct. 77,8 pct. 27,8 pct. 0 til 1 ansat 2 9 ansatte 10+ ansatte Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

10 DI ANALYSE Kantine- og cateringbranchen SIDE 10 branchen blandt virksomheder med mere end 10 ansatte faldet til blot omkring 7 pct., hvor gruppen udgjorde knapt 18 pct. af branchens virksomheder. Det er således betydeligt færre af branchens større virksomheder som går konkurs i dag. Yngre virksomheder har svært ved at etablere sig i branchen I 2006/07 udgjorde andelen af konkurser blandt virksomheder, som har eksisteret i mindre end to år knapt 29 pct. Dette var i 2011/12 steget til mere end 40 pct. af konkurserne i 2011/12, hvilket svarer til en stigning på knapt 43 pct. Denne stigning skal ses i sammenhæng med at andelen af virksomhe- der, der har eksisteret under 2 år, i perioden har udgjort omkring 30 pct. af branchens samlede virksomheder. I løbet af de seneste år er de yngre virksomheder således blevet kraftigt overrepræsenteret i konkursstatistikkerne. Det tyder hermed på, at krisen har gjort det betydeligt sværere for de nye virksomheder at etablere sig i branchen. Andelen af konkurser blandt de mere etablerede virksomheder har tilsvarende været aftagende de seneste år, på trods af at en stor del af branchens virksomheder er ældre end ti år. I 2011/12 var der ingen konkurser blandt disse etablerede virksomheder, hvorimod andelen af konkurser var på ca. 14 pct. i 2006/07. Flest helt nye virksomheder går konkurs Andel af konkurser fordelt på alder år 2,1-5 år 5,1-10 år 10+ år Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) / / / / / /

11 SIDE 11 Kantine- og cateringbranchen DI ANALYSE Strukturelle nøgletal Mange mindre selskaber i branchen Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel i 2011/ Under til 100 over / / Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) Mange mindre virksomheder og få meget store En meget stor andel af branchen består af mindre virksomheder, og der er generelt få store virksomheder. I regnskabsåret 2011/12 havde mere end 82 pct. af alle branchens virksomheder under 10 ansatte. Derimod udgjorde andelen af store virksomheder med over 100 ansatte mindre end 2 pct. af det samlede antal virksomheder. I 2006/07 var der færre mindre virksomheder, men den overordnede sammensætningen af virksomhedsskaren har ikke ændret sig betydeligt. På trods af den høje andel af mindre virksomheder i branchen, er der adskillige etablerede virksomheder, som har været i branchen i adskillige år. Knapt 27 pct. af virksomhederne havde i 2006/07 været i branchen i mere end 10 år. Det høje antal konkurser under finanskrisen har efterfølgende været med til at reducere denne gruppe til kun ca. 20 pct. i 2011/12. Omvendt er andelen af virksomheder mellem 2-10 år steget over perioden, hvilket er i tråd med tendensen for hele servicebranchen. Således har hovedparten af branchens virksomheder eksisteret et sted imellem 2 og 10 år.

12 DI ANALYSE Kantine- og cateringbranchen SIDE 12 Mindre andel etablerede virksomheder Virksomheder fordelt efter antal leveår, andel / / Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) år 2,1-5 år 5,1-10 år 10+ år Arbejdsstyrken er blevet ældre Siden 2001 er branchens alderssammensætning ændret betydeligt. I er der flere ældre og markant færre yngre ansatte dog med undtagelse af de helt unge. Udviklingen vidner blandt andet om, at den generelle tilbagetrækningsalder i branchen er blevet forrykket. Andelen af ansatte, der er fyldt 55 år, er således steget fra ca. 9 pct. i 2001 til omkring 11 pct. i. Udviklingen imod en højere andel af ældre ansatte er dog ikke isoleret for branchen, men skal ses som et udtryk for den generelle demografiske udvikling i samfundet, hvor den danske arbejdsstyrke gradvist bliver ældre. Hvis man sammenligner branchens alderssammensætning i med henholdsvis den operationelle servicebranche og hele landet, ses det at kantine- og cateringsbranchen dog stadig i høj grad er en branche bestående af yngre ansatte. Arbejdsstyrken er blevet ældre i Aldersfordelingen inden for kantine og catering 3,5 3,0 2, ,0 1,5 1,0 0, Alder Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen)

13 SIDE 13 Kantine- og cateringbranchen DI ANALYSE Færre ældre i kantine- og cateringbranchen Aldersfordeling fordelt på brancher, 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Alder Kantine og catering Servicebranchen Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Over 29 pct. af de ansatte i branchen og omkring 41 pct. i servicebranchen som helhed er således over 45 år. Ser man på sammensætningen for alle brancher er andelen en smule lavere, da 37 pct. af de ansatte er fyldt 45. Så selv om der over de seneste år er ansat flere ældre i branchen er der stadig ansat relativt mange yngre personer særligt i alderen 18 til 24 år. Flere i branchen har en uddannelse Uddannelsesniveauet er generelt steget i kantineog cateringbranchen siden Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at den danske arbejdsstyrkes uddannelsesniveau generelt har oplevet en forbedring. Det øgede uddannelsesniveau afspejler sig i, at branchen har fået markant flere ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er faldet fra næsten 52 pct. i 2001 til 45 pct. i. Tilsvarende er gruppen af ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse således steget fra knapt 41 pct. i 2001 til ca. 45 pct. i. Færre ufaglærte i Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) 0 Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse

14 DI ANALYSE Kantine- og cateringbranchen SIDE 14 Flest har ingen eller kort uddannelse i kantine- og cateringbranchen Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, Kantine og catering Servicebranchen Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Selvom branchens uddannelsesniveau er forbedret, er branchen stadig et stykke fra at nå niveauet i både servicebranchen som helhed samt niveauet i alle brancher samlet set. I udgjorde de ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse mere end 45 pct. i kantine- og cateringbranchen, hvor denne gruppe blot udgjorde knapt 31 pct. i alle brancher og kun ca. 27 pct. i den operationelle servicebranche. Forskellen i uddannelsesniveauet mellem branchen og det øvrige erhvervsliv er størst for grupperne af ansatte med henholdsvis en mellemlang og lang videregående uddannelse. Gruppen af ansatte med en lang videregående uddannelse udgør godt 10 pct. for alle brancher, hvor den kun udgør godt 1 pct. i kantine- og cateringbranchen. Der er ligeledes en markant forskel på uddannelsesniveauet i andelen af ansatte, der har taget en mellemlang videregående uddannelse på tværs af brancherne. I den operationelle servicebranche udgør gruppen 30 pct., hvorimod den kun er på knapt 5 pct. i kantine- og cateringbranchen.

15 SIDE 15 Kantine- og cateringbranchen DI ANALYSE Flere indvandrere og efterkommere integreret i Andel beskæftigede fordelt på etnicitet Danskere Indvandrere Efterkommere Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Kantine og catering Servicebranchen Etnicitet Kantine- og cateringbranchen beskæftiger en relativ høj andel af indvandrere og efterkommere sammenlignet med den samlede operationelle servicebranche. I havde knapt 11 pct. af de ansatte i den operationelle servicebranche anden etnisk baggrund end dansk, hvorimod denne befolkningsgruppe udgjorde over 16 pct. i kantine- og cateringbranchen. Siden 2001 har indvandrere og efterkommere udgjort en gradvist større andel af arbejdsstyrken i branchen. Samme udvikling ses også i servicebranchen som helhed, hvilket indikerer at kantine- og cateringbranchen i lighed med hele servicebranchen spiller en vigtig rolle i forhold til at integrere borgere med anden etnisk baggrund.

16 DI ANALYSE Kantine- og cateringbranchen SIDE 16 Om publikationen Kilder Publikationen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår af hver figur. Definitioner Kantine- og cateringbranchen er defineret på baggrund af relevante DB07- branchekoder fra Danmarks Statistik Event catering Anden restaurationsvirksomhed Servicebranchen er ligeledes defineret ud fra DB07-branchekoderne. En nærmere beskrivelse af definitionen af servicebranchen findes i publikationen Servicebranchens Årsrapport Redaktion Henrik Boesgaard Sørensen Mikkel Skydsgaard

17 Kom med og deltag i DI s netværk for kantine- og cateringvirksomheder DI driver et netværk for kantine- og cateringvirksomheder, som består af de medlemmer, der beskæftiger sig med drift af kantiner og levering af catering til private og offentlige kunder i Danmark. Netværket består blandt andet af ISS Facility Services, Cheval Blanc Servicerestaurenter, Compass Group, Meyer Kantiner og Forenede Service. Netværket mødes ca. en gang i kvartalet, hvor man bl.a. diskuterer rammeaftaler, vilkår i udbud samt nye tendenser som f.eks. kvalitetskriterier, økologi, fødevarekontrol, mærkningsordninger mv. Netværket er et fagligt forum for branchen, hvor man udveksler erfaringer og holdninger. Ønsker din virksomhed at deltage i netværket, eller ønsker du flere oplysninger, så kontakt: > Kontaktperson: Susanne B. Christensen Tlf.: sch@di.dk Web: service.di.dk/om_di_service/netvaerk/ > DI service 1787 KØBENHAVN V TLF.: service@di.dk service.di.dk DI Service DI Service er branchefællesskabet for DI-virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på Business-to-Business- og Business-to-Government-markederne. DI Service omfatter ligeledes andre virksomheder, hvor service indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f. eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter. De fem brancher i branchefællesskabet er renhold & kombinerede serviceydelser, vikarbranchen, vagt- & sikkerhedsindustrien, erhvervsvaskeribranchen og kantine/catering-branchen. Samtidig med udgivelsen af denne statistikpublikation udgives én branchespecifik statistik for hver af de øvrige brancher (undtagen vagt- & sikkerhedsindustrien), i alt fem publikationer. DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser og arbejder for at styrke de politiske bestemte rammer for branchen. Også indadtil over for DI s øvrige medlemskreds styrker branchefællesskabet relationerne mellem servicevirksomhederne, deres leverandører og kunder. DI Service hjælper desuden medlemsvirksomheder med konkrete problemstillinger samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og udvalg. Se mere på service.di.dk