Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens datagrundlag og formkrav Rapportens opbygning 6 2 Samlet redegørelse Sammenfattende beskrivelse Kvalitetsudvikling Opfølgning og dokumentation Det faglige niveau IT-området Kompetenceudvikling Inklusion Nøgletal i øvrigt Konklusion 10 3 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 11 4 Skolevæsenets rammebetingelser Grundlag Lovgrundlag Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet Politikker på folkeskoleområdet Udvalgsplan Langsigtet strategi Skolestruktur Udviklingstendenser - elevtal Skolernes fysiske rammer Udgiftsniveau Nøgletalssamarbejdet (7 kommuner) Nøgletal for Horsens Kommune (interne) Opsamling Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler Planlagte undervisningstimer Lærernes uddannelsesniveau Lærernes efteruddannelse Rammebetingelser - elevoplysninger Lærernes undervisningstid IT og undervisningsmidler Økonomi

3 4.7 Sammenfatning 35 5 De pædagogiske processer Fælles almene projekter Skoletjenesten, Naturcenter Skovgård og andre pædagogiske aktiviteter Pædagogisk UdviklingsCenter Kvalitetsudvikling i forhold til det faglige niveau Langsigtet strategi Øvrige projekter 58 6 Resultater Læseresultater Afgangsprøver Opsamling Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Opsamling Klagesager om vidtgående specialundervisning Skolernes planlagte undervisningstimer Sammenfatning 71 7 Testresultater Baggrund Indhold Resultatopgørelse Samlet konklusion og anbefalinger 73 8 Nøgletal for de enkelte skoler Gennemførelse af planlagte timer Lærernes uddannelsesniveau Dansk Matematik Engelsk Natur/Teknik Geografi Biologi Fysisk/kemi Specialpædagogik Dansk som andetsprog Praktiske/musiske fag Opsamling Lærernes efteruddannelse Dansk

4 8.3.2 Naturfag Specialpædagogik Øvrige fagområder Opsamling Sammenfatning

5 1 Indledning 1.1 Formål med kvalitetsrapporten I henhold til folkeskoleloven skal byrådet hvert år inden 1. december forelægges en kvalitetsrapport. Formålet er at styrke byrådets mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen ved at sikre et godt grundlag for drøftelserne og de fremadrettede beslutninger. I Horsens Kommune er det intentionen, at kvalitetsrapporten skal være et nyttigt og dynamisk redskab i dialogen om kvalitetsudviklingen af det samlede skolevæsen og den enkelte skole. Der lægges vægt på udviklingsperspektivet, og en af opgaverne er derfor, at der både tages udgangspunkt i de politiske mål og skolernes erfaringer. Kvalitetsrapporten skal være med til at skabe en kobling mellem de forskellige niveauer. Kvalitetsrapporten giver mulighed for at fortælle om det arbejde der gøres og sikre, at nye initiativer tager afsæt i det, vi allerede ved virker. Denne kvalitetsrapport er den anden, efter at vi er overgået til et nyt system til opfølgning og rapportering. Efter første rapport har der været behov for at forbedre enkelte dele og rapporten vil derfor adskille sig fra sidste års kvalitetsrapport på en række punkter. Næste års kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 vil være den sidste kvalitetsrapport i den nuværende form. Rapporten vil blive skrevet i et skoleår, hvor en lang række ting vil se fundamentalt anderledes ud på grund af en folkeskolereform. Der vil derfor være dele i kvalitetsrapporten som der fremadrettet ikke følges op på. Der vil komme mere klarhed om omfanget af de nye kvalitetsrapporter når Undervisningsministeriet fremlægger sit koncept for kvalitetrapporten Rapportens datagrundlag og formkrav Denne kvalitetsrapport gælder for skoleåret 2012/13. Bekendtgørelsen slår fast, at der hvert år skal udarbejdes en kvalitetsrapport, som baseres på oplysninger om det forløbne skoleår. Alternativt og i mangel af bedre de senest tilgængelige oplysninger eller begrundet skøn. Bekendtgørelsen fastlægger både nogle emner og nogle formkrav, men når de områder er tilgodeset, kan de enkelte kommuner selv fastlægge kvalitetsrapportens indhold. Et eksempel på formkrav er, at kommunen skal gentage den samme metode år efter år, så sammenligning over årene er mulig, og hvis opgørelsesmetoden ændres, skal det begrundes. Det vil fremgå af noterne til tabellerne i kvalitetsrapporten hvis der er foretaget ændrede opgørelsesmetoder. Kvalitetsrapporten skal behandles af byrådet inden 31. december i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, og den godkendte rapport skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Hvis rapporten giver anledning til særskilte handlingsplaner, skal byrådet inden 31. marts året efter vedtage nødvendige handlingsplaner

6 1.3 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget efter de overordnede principper for indhold og form, som er vedtaget af Undervisningsudvalget den 29. marts 2007, og på grundlag af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten. Kapitel 1 Indledning - gør rede for formålet med rapporten, den opbygning og nogle af de formkrav, der er fastsat i bekendtgørelsen. Kapitel 2 Samlet redegørelse - giver en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på baggrund af de indsamlede data. Kapitel 3 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport - fortæller om opfølgning på eventuelle politisk besluttede handleplaner på baggrund af sidste års rapport. Kapitel 4 Skolevæsenets rammebetingelser - fortæller om skolevæsenets lovgrundlag, de politiske mål og rammebetingelser, såsom struktur, udgiftsniveau m.m. via nøgletal. Kapitlet beskriver de kommunalt vedtagne mål og indsatsområder. Kapitel 5 De pædagogiske processer - beskriver, hvordan de pædagogiske processer organiseres og tilrettelægges i kommunen. Desuden fortælles der i dette afsnit om nogle af de overordnede og fælles indsatser, der har præget skolevæsenet i skoleåret 2012/13. Herudover er de pædagogiske processer kort beskrevet i de enkelte skolers skolebeskrivelser. Kapitel 6 Resultater - opsummerer skolevæsenets resultater i forhold til afgangsprøver, overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser m.m. Kapitel 7 Resultater af nationale test - i skoleåret 2012/13. Kapitel 8 Nøgletal for de enkelte skoler - samler data for alle skolerne på en bred række af områder

7 2 Samlet redegørelse Kvalitetsrapporten skal indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Formålet er at give både politikerne og offentligheden mulighed for at få indsigt i skolevæsenets praksis og særlige problemstillinger med henblik på at identificere udviklingsområderne, bl.a. gennem en status for resultaterne af den daglige indsats i skolevæsenet og på de enkelte skoler. Hovedrapporten indeholder den sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen Vurderingen i forhold til de enkelte skoler findes i de individuelle rapporter. 2.1 Sammenfattende beskrivelse Kvalitetsudvikling Arbejdet med udvikling af skoleområdet på baggrund af de politiske visioner og mål og den professionelle interesse i hele tiden at forbedre opgaveløsningen bliver i Horsens Kommune tænkt sammen i udvalgsplaner, resultataftale og handleplaner. Kvalitetsrapporten danner rammen for opsamling, refleksion og dialog med efterfølgende opfølgning. Specifikt vil dette skoleårs kvalitetsrapport danne afsæt for diskussionen om implementeringen af folkeskolereformen. Figur 2.1 Årshjul for arbejdet med kvalitetsrapporten i Horsens kommune Januar Evt. handleplan Dialog mellem ledere og udvalg Oktober Dialog med skolerne Kvalitetsrapport Revision af resultataftale April Rapporten behandles i byrådet Rapporten udarbejdes Procesplan Omsættes til handleplaner for kommende skoleår Juli - 7 -

8 2.1.2 Opfølgning og dokumentation Som nævnt er dette den anden kvalitetsrapport der er dannet med det nye IT-system, Hjernen & Hjertet. Det har været forventningen at opfølgningen og dokumentationen i forbindelse med kvalitetsrapporten lettes med systemet, og allerede i år har oplevelsen været forbedret. Det er ambitionen, at systemet kontinuerligt skal udvikles og forbedres således, at indsamlingen af data konstant bliver stærkere. I den bestræbelse er der allerede i denne anden version foretaget ændringer. Der er eksempelvis foretaget ændringer i formuleringer af de spørgsmål som danner grundlaget for vurderingen af langsigtet strategi samt indsat nye indikatorer. Ligeledes er systemet gået over til at bruge en 5-trins skala i stedet for en 3-trins skala i vurderingerne af resultatmålene under langsigtet strategi. Dette medfører en større nuancering af skoleledernes vurderinger. Som læser skal man være opmærksom på, at det grafiske udtryk, som en konsekvens heraf, har ændret sig, og, at figurerne ikke er direkte sammenlignelige med sidste års rapport Det faglige niveau I skoleåret 2012/13 blev det nyudviklede sprogvurderingsmateriale "Sprogvurdering af børn i treårsalderen, før skolestart og i børnehaveklassen" taget i brug til de obligatoriske sprogvurderinger. Resultaterne er derfor ikke direkte sammenlignelige med tidligere års resultater. Resultaterne fra sprogvurderingen viser, at Horsens Kommune placerer sig lavere end landsgennemsnittet. De største udfordringer ses i forhold til produktivt talesprog, der bl.a. omfatter ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier mm. Overordnet set er resultaterne for Horsens Kommune i 2013 positive sammenholdt med den nationale præstationsprofil. Der er således fremgang på alle klassetrin inden for alle profilområder. Størst fremgang ses indenfor tekstforståelse og laveste fremgang ses indenfor sprogforståelse. Horsens Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet i de bundne prøvefag - undtagelsen er mundtlig engelsk. Horsens Kommunes gennemsnit dækker over store udsving skolerne imellem. Sammenlignet med sidste års afgangsprøver er der i halvdelen af de obligatoriske prøvefag tale om en positivt udvikling. Med en samlet overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne på 51 % er der tale om stigning på 6 %-point i forhold til skoleåret 2011/12. Overgangsfrekvensen fra Step10 er faldet med 2 %-point til 91 %. Der er fortsat markante udsving i de enkelte skolers frekvenser fra år til år. Det giver derfor bedre mening at undersøge skolernes overgangsfrekvenser over en årrække. Når dette gøres fremgår det, at Brædstrup Skole og Hovedgård Skole har særlige udfordringer i forhold til overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne da disse skoler de sidste 3 år alle har ligget under eller meget tæt på det kommunale gennemsnit IT-området Der samles fortsat op på antallet af elever pr. nyere skolecomputer og opsamlingen viser en positiv udvikling. I takt med at mulighederne for at anvende eget udstyr på skolen bliver forbedrede forventes det, at andelen af elever der medbringer eget udstyr vil stige. Dette gør imidlertid klientratioen i sin nuværende form mindre interessant da den kun forholder sig til skolens udstyr. Der arbejdes fortsat med "SkoleIT generation2", som bl.a. skal fjerne de forhindringer der er i forhold til - 8 -

9 kapacitet og tilgang til digitale ressourcer - også fra egne pc'ere, tablets og mobiltelefoner. Implementeringen af de forskellige løsninger påbegyndes i skoleåret 2013/ Kompetenceudvikling Planlægning af efteruddannelse foregår i et tæt samspil på tværs af skolerne og med Tværgående Enhed for Læring som tovholder. Et fælles udvalg med repræsentanter fra de faglige organisationer udarbejder oplæg, som efterfølgende drøftes i skoleledergruppen. Efteruddannelsen tager sit afsæt i "Langsigtet strategi" og skolernes behov. Et stærkt fokus på effekt af efteruddannelse tænkes ind i forløbene. Af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi i 2014 fremgår det, at kompetencedækningen skal være 85 % i 2016 og mindst 90 % i Kvalitetsrapporten for 2012/13 viser at begge disse målsætninger er nået i flere fag, såsom dansk, matematik, engelsk og praktisk/musiske fag. Særligt i forhold til Natur/teknik og Dansk som andetsprog er der udfordringer i forhold til kompetencedækningen Inklusion Arbejdet med inklusion kalder fortsat på en fokuseret indsats og mange skoler føler sig udfordrede af både elevgrupperne og den efterspurgte faglighed. Kompetenceudviklingsstrategien opbygger viden og forudsætninger for at kunne skabe en stærk inklusion. Således er nye kompetenceforløb, i form af læringsvejleder-uddannelsen, med til at skabe fælles forståelse af og sprog om inklusion - herunder kommunikationen med elever, forældre og kolleger. I skoleåret 2012/13 kan der ikke spores nogen mærkbar effekt i antallet af segregerede - andelen af segregerede faldt således med beskedne 0,021 %-point. De foreløbige opgørelser for skoleåret 2013/14 viser imidlertid et væsentligt større fald og noget tyder således på, at effekten af de iværksatte tiltag er undervejs Nøgletal i øvrigt Arbejdet med elevfravær har været et fokusområde gennem flere år, og derfor samles der særskilt op på dette emne. Opgørelsen over elevfravær rummer tre forskellige typer fravær: sygdom ekstraordinær frihed ulovligt fravær Det gennemsnitlige antal fraværsdage på alle typer fravær er i skoleåret 2012/13 fastholdt på 9,9 som i 2011/12. Desværre dækker fastholdelsen over det faktum, at det gennemsnitlige antal ulovlige fraværsdage pr. elev er steget i samme periode fra 1,13 til 1,32. Det betyder at faldet i det samlede fravær skyldes mindre sygdomsrelateret fravær samt ekstraordinær frihed. Der er taget initiativ til en række indsatser på området rettet mod forskellige fraværs- og elevtyper. Der er arbejdet med at skabe et bedre datagrundlag forud for igangsættelsen af tiltag så de specifikke indsatser i højere grad passer til de enkelte fraværsproblematikker på den enkelte skole og i den enkelte klasse. I budgetaftalen 2014 i Horsens Kommune er der desuden afsat midler til styrkelse af helhedsorienterede indsatser i forhold til risikobørn

10 Tabel Ulovligt fravær Ulovligt fravær Antal skoler i 2011/2012 Antal skoler i 2012/2013 Under 0,55 dage pr. elev ,55 dag til 1 dag pr. elev til 2 dage pr. elev til 3 dage pr. elev 0 0 Mere end 3 dage pr. elev 2 2 Antal skoler Antal ulovlige fraværsdage pr. elev i gennemsnit 1,13 1,32 Eksklusiv: Opgørelsen er foretaget eksklusiv specialklasserækker, specialskoler og Endelaveskolen Tabel 2.1 illustrerer at størstedelen af skolerne har et relativt lille ulovligt fravær Konklusion Folkeskolerne i Horsens Kommune arbejder målrettet med udvikling i forhold til at sikre eleverne den bedste mulige skolegang og de nødvendige kvalifikationer til en videre uddannelse. Folkeskolen har en markant rolle i byrådets strategi for, at alle elever lærere mest muligt og opnår de bedste forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse. I de formulerede strategier er der fokus på sammenhængen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser og samarbejdet mellem disse områder. I forhold til det faglige niveau ligger Horsens Kommunes karakterer fra afgangsprøverne i 9.klasse lidt under landsgennemsnittet. Det skal dog bemærkes at der i 4 ud af de 8 obligatoriske prøvefag er en positiv udvikling. Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne varierer meget skolerne imellem. Samlet set har der siden 2011/12 været en stigning på 6 %-point. Kigges der over en årrække kan der imidlertid ikke spores nogen fremgang 2009/10 og til 2012/13. Der er fortsat store udfordringer vedrørende fravær. Antallet af fraværsdage er fastholdt på 9,9 dage pr. elev, men antallet af ulovlige fraværsdage er i samme periode steget

11 3 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport Sidste års kvalitetsrapport beskrev en baseline for den langsigtede strategi for folkeskolerne i Horsens Kommune. Opfølgningen på strategien fandt sted på et tidspunkt, hvor skolerne kun havde arbejdet med strategien i en ganske kort periode. I forhold til den faseopdelte skole pegede rapporten på, at udfordringerne tilsyneladende var størst på mellemtrinnet og udskolingen. Skolerne melder generelt, at de er nået langt i forhold til opfyldelsen af målsætningerne i alle tre faser. Angående teknologi pegede sidste rapport på at der var udfordringer vedrørende starttider og klientkapacitet. Skoleledernes vurderinger af disse forhold er forbedrede i skoleåret 12/13, men der er fortsat udfordringer - særligt i forhold til opstartstiden. I løbet af skoleåret 13/14 påbegyndes implementeringen af en række løsninger i forlængelse af projektet "SkoleIT generation2", der blandt andet forventes at reducere opstartstiden markant. Som sidste år vurderer alle skoler, at de er langt med inklusionsarbejdet. Dette ses eksempelvis ved at alle skolerne melder tilbage at eleverne i høj grad trives. Resultaterne i form af et lavere antal segregerede elever lader fortsat vente på sig, men de foreløbige opgørelser indikerer at effekten er undervejs. I forhold til kreativitet og innovation er der i dette års kvalitetsrapport sket en kvalificering af indikatorerne til de enkelte resultatmål. Det er derfor i denne rapport muligt at illustrere skolernes vurdering i modsætning til sidste års rapport. Generelt vurderer skolerne, at de har noget vej endnu før de er i mål med målsætningerne. Igen i år vurderer lederne, at de anvender netværksamarbejderne mellem skolerne til forpligtende samarbejde. Dog er der lidt mere usikkerhed om hvorvidt samarbejdet giver egentlig effekt. I skoleåret 2012/13 er der taget et nyt redskab til sprogvurdering i brug. Det betyder at resultaterne heraf ikke er sammenlignelige med tidligere år. Til gengæld vil der fremadrettet være bedre mulighed for at undersøge sammenhængen i elevernes resultater på dagtilbudsområdet og skoleområdet. Sidste års rapport viste en positiv udvikling i afgangsprøveresultaterne. Denne positive udvikling fortsættes i fire ud af otte af de bundne prøver. Gennemsnittet af de bundne prøvefag er således steget fra 6,45 i 2011/12 til 6,52 i 2012/13. I forhold til fravær er der fortsat udfordringer - det samlede fravær er fastholdt, men faldet dækker over en stigning i det ulovlige fravær

12 4 Skolevæsenets rammebetingelser I de følgende afsnit gøres rede for de rammer, der fastlægger vilkårene for det samlede skolevæsen, og for de nøgletal, der kan karakterisere drift og udvikling af Horsens Kommunale Skolevæsen. Rammebetingelserne fremgår desuden af skolebeskrivelserne for de enkelte skoler. 4.1 Grundlag Den skolepolitiske vision og mission, sammen med folkeskolens lovgrundlag og styrelsesvedtægten, udgør grundlaget for skolevæsenets virke. Folkeskolens mission er formuleret i folkeskolelovens formålsparagraf, som blev ændret i skoleåret 2005/06: 1, stk. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati Lovgrundlag Lovgrundlaget for folkeskolerne er folkeskoleloven med tilhørende bestemmelser. De lovgivningsmæssige rammer fremgår af tabel

13 Tabel 4.1 Lovgrundlaget for folkeskolerne Område Lovkrav Bemærkninger Folkeskoler Undervisningstid Anden undervisning: Specialundervisning, undervisning i dansk som andetsprog, lejrskoler, ekskursioner, skolebibliotekar, elevsamtaler, herunder mål for den enkelte elev Opgaver i tilknytning til undervisningen og øvrig tid: Forældresamarbejde, afgangsprøver, tilsyn med eleverne, skolebibliotekar, pædagogisk råd, samarbejde med andre, kursusvirksomhed Skoleledelse, sekretærtimer m.m. Arbejdstidsbestemte elementer: Undervisningstid Opgaver i tilknytning til undervisningen Øvrig tid herunder tid til klasselærer m.m. Øvrig drift på folkeskoleområdet: Undervisningsmateriale Bygningsvedligeholdelse Opvarmning, el og vand osv. Undervisning af børn med særlige behov Undervisning af tosprogede børn Kommunale bidrag til statslige og private skoler Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen skal sikre alle børn mulighed for vederlagsfri undervisning. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer og har det overordnede ansvar. Folkeskolelovens 16 angiver et mindste antal årlige undervisningstimer for eleverne opgjort samlet for flere klassetrin og inden for fagblokke. Ifølge folkeskoleloven skal der afsættes tid til disse opgaver, men der er ikke faste krav til timetal eller serviceniveau. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til timetal eller serviceniveau. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til timetal eller serviceniveau. En central overenskomst fastlægger indholdet i de forskellige elementer i arbejdstiden. Sammenhængen mellem undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen fastlægges efter forhandling som en koefficient. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til serviceniveau. Ifølge folkeskoleloven skal der afsættes tid til disse opgaver, men der er ikke faste krav til timetal eller serviceniveau. Der skal i fornødent omfang gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn. Der skal tilbydes tosprogede børn, der ikke har påbegyndt skolegangen støtte til at fremme deres sproglige udvikling ( 4a). Der skal tilbydes tosprogede børn fra bestemte lande undervisning i deres modersmål. Reelt er der tale om en modregning i bloktilskuddet. Bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsrapporten præciserer denne opgave. Der foretages på dette område indberetning til Ministeriet for Børn og Undervisning. I forhold til afgangsprøver og obligatoriske test er der fastlagt centrale krav. Centrale beslutninger danner rammen for de lokale forhandlinger. Klageadgang vedrørende vidtgående specialundervisning. Ministeriet for Børn og Undervisning har fastlagt nærmere regler for omfanget. Der skal oprettes særlige tilbud til børn, der ikke er optaget i et dagtilbud. Der er fastsat regler for, hvem der er omfattet af bestemmelsen og for undervisningens omfang

14 Skolefritidsordninger Specialundervisning Kommunen har pligt til at stille pasningsmuligheder til rådighed ifølge serviceloven. Loven siger ikke noget om under hvilken lovgivning og på hvilket niveau. I forhold til skolefritidsordninger er der ingen centrale bestemmelser om, hvor stor en % andel forældrebetalingen må udgøre af den samlede udgift. En central lovgivning fastlægger visse krav til mål og indholdsbeskrivelse på området. "Definitionen af specialundervisningen er pr. 1. august 2010 fastsat således at: "Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialpædagogisk bistand til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt."" Overordnede mål og krav til den decentrale indholdsbeskrivelse er vedtaget. Datagrundlag: Folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet En styrelsesvedtægt, vedtaget af Horsens Byråd, fastlægger inden for folkeskolelovens rammer den overordnede styring på folkeskoleområdet. En ændring af styrelsesvedtægten kan besluttes af byrådet, men forudsætter høring af skolebestyrelserne. Et bilag til styrelsesvedtægten gør rede for, hvordan skolevæsenet er opdelt i distrikter, hvordan timeressourcen til skolerne fordeles, hvordan ressourcen kan bruges og andre generelle bestemmelser. Bilaget til styrelsesvedtægten opsamler endvidere de beslutninger af politisk karakter, som danner rammen for skolernes virksomhed. Det Koordinerende Forum: Mellem Børne- og Skoleudvalget, formændene for skolebestyrelserne og repræsentanter for skoleledere, medarbejdere og elever er der etableret et dialogforum. Formålet med dette forum er at rådgive Børne- og Skoleudvalget om folkeskolens vilkår og udvikling. Det Koordinerende Forum skal ligeledes virke som initiativtager til og formidler af den pædagogiske debat i kommunen. 4.2 Politikker på folkeskoleområdet De politiske mål på folkeskoleområdet fremgår af "Langsigtet strategi for folkeskolerne ". Strategiens overordnede målsætninger vedrører uddannelsesparathed og læringsmiljøer. Folkeskoleområdet er endvidere dækket af en række overordnede politikker: Horsens Kommunes sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Horsens Kommunes børnekulturpolitik Horsens Kommunes sundhedspolitik Horsens Kommunes handicappolitik Horsens Kommunes integrationspolitik

15 4.3 Udvalgsplan Langsigtet strategi I den langsigtede strategi for folkeskolerne - "Det vi vil - og det der skal til" - sættes følgende vision for folkeskolerne i Horsens Kommune: alle børn har ret til at trives både hver for sig og i fællesskaber. skolen er kendetegnet ved fleksible fællesskaber og udfordrende læringsmiljøer, som skaber lyst til at lære. alle elever får stærke faglige, sociale og personlige kompetencer, som kvalificerer dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse. undervisningen giver plads til elevers forskellighed, og skolen inkluderer i videst mulig udstrækning lokalsamfundets elever. den kreative dimension er medtænkt i alle fag, og kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenter og inddragelse i det gode praksisfællesskab. skolevæsenet er førende inden for innovativ teknologisk praksis med henblik på at sikre maksimal læring hos eleverne og størst mulig kvalitet i den enkelte skoles samlede opgaveløsning. skoleledelsen sikrer, at alle børn når deres fulde potentiale fagligt, socialt og personligt. I den langsigtede strategi beskrives endvidere overordnede målsætninger på disse områder: Uddannelsesparathed Læringsmiljøer Uddannelsesparathed: I alle faser af uddannelsesforløbet er elevernes uddannelsesparathed et centralt mål for undervisningen. Læringsmiljøer: I alle tre faser (indskoling, mellemtrin og udskoling) skal læringsmiljøerne repræsentere tværvidenskabelige og tværfaglige vidensområder tilpasset aldersgrupperne. Intentionen med et læringsmiljø er, at det skal repræsentere og integrere viden inden for bredt anlagte vidensfelter. Læringsmiljøerne skal udvikles, og der er en tæt sammenhæng mellem udvikling af disse læringsmiljøer og anvendelsen af moderne teknologi i folkeskolen. "Langsigtet Strategi" sætter fokus på følgende konkrete indsatsområder: - De tre faser i skoleforløbet Fase 1 Lære at lære og grundlæggende færdigheder Fase 2 Lære at eksperimentere og anvende det lærte Fase 3 Lære at opsøge ny viden og træffe valg - Teknologi - Inklusion - Kreativitet og innovation - Ledelse

16 4.4 Skolestruktur Tabel 4.2 viser antallet af elever i Horsens Kommunes forskellige undervisningstilbud. Der er tale om en stigning på 143 elever i alt (-privatskoler) siden skoleåret 2011/12. Tabel Elevtal fordelt på skoleformer Skoleåret 2012/2013 Antal elever i alt, som undervises i kommunen (-privatskoler), heraf: antal elever i normalundervisningen antal elever i specialklasser og alternativklasser** antal elever i Højvangskolens Centerklasser 76 - antal elever på Lundagerskolen antal elever på Bakkeskolen 26 Øvrige elever, heraf: antal elever i andre kommuner 96 - antal elever i specialskoler udenfor kommunen*** 11 - antal elever på efterskole antal elever på Ungdomsskolen 22 - antal elever på privatskole Antal elever i alt Datagrundlag: Oplysninger fra EA-systemet pr. 5. september i skoleåret ** Ekskl. Lundagerskolen og Højvangskolens Centerklasser *** Kommunale specialskoler og regionsskoler Oversigten i tabel 4.3a viser skolerne i kommunen, elev- og klassetal for hver enkelt skole, hvilke klassetrin de enkelte skoler omfatter, samt hvilke særlige opgaver skolerne løser

17 Tabel 4.3a Rammebetingelser: Elevtal og skoleoplysninger for Horsens Kommunes folkeskoler Skole Elevtal i alt Elever i specialkl Elever med dansk som andetsprog Antal klasser Antal spor Klassetrin Særligeopgaver Bakkeskolen klasse Heldagsskole Bankagerskolen , klasse 3 taleklasser - 3 specialklasser Brædstrup Skole , klasse Dagnæsskolen , klasse Overbygn. skole for Endelave Egebjergskolen , klasse Modtagelseskl. og undervisning i modersmål Gedved Skole , klasse Hattingskolen , klasse Horsens Byskole , klasse 12 specialkl., alternativkl. og modtagelseskl. Hovedgård Skole , klasse 8 specialklasser ( kl) Højvangskolen , klasse 10 specialklasser Langmarkskolen , klasse Modtagelseskl. og alternativklasse Lundagerskolen klasse Specialskole Lundskolen , klasse Nim Skole , klasse Stensballeskolen , klasse Søvind Skole , klasse Torstedskolen , klasse 2 læseklasser Østbirk Skole , klasse Datagrundlag: KMD ELEV pr. 5. september i skoleåret. *Elever med dansk som andetsprog er opgjort af skolerne som antallet af elever, der i løbet af skoleåret har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasse, på modtagelseshold eller i form af supplerende undervisning/ udslusningstimer

18 Tabel 4.3b viser andelen af elever på skolerne, der benytter SFO. I 0.klasse varierer dækningsgraden fra 102 % på Højvangskolen til 61 % på Langmarkskolen. Det bemærkes at en dækningsgrad over 100% indikerer, at elever fra specialklasser går i den almindelige SFO. Alle skoler oplever at anvendelsen af SFO falder jo ældre eleverne bliver. Der er dog skoler, hvor langt størstedelen af eleverne i 3.klasse fortsat anvender SFO'en. Tabel 4.3b SFO-andelen på skolerne i Horsens Kommune 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Skole Antal % Antal % Antal % Antal % Bankagerskolen % 74 99% 71 90% 59 79% Brædstrup Skole 67 99% 63 79% 45 79% 50 75% Dagnæsskolen 47 92% 42 89% 39 76% 25 50% Egebjergskolen 65 97% 55 86% 31 63% 20 39% Gedved Skole 51 93% 36 86% 27 77% 26 79% Hattingskolen 29 85% 27 84% % 16 48% Horsens Byskole % % 90 82% 78 73% Hovedgård Skole 70 92% 42 67% 30 38% 13 21% Højvangskolen % 56 82% 39 54% 14 22% Langmarkskolen 30 61% 18 56% 15 44% 20 48% Lundskolen 49 98% 31 91% 34 76% 30 70% Stensballeskolen 80 94% 82 98% 76 84% 57 60% Søvind Skole 21 91% 19 90% % 9 41% Torstedskolen % 87 95% 99 80% 62 67% Østbirk Skole 52 96% 58 95% 36 73% 17 45% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret

19 4.4.1 Udviklingstendenser - elevtal Antallet af 6-16 årige vil stige i hele prognosererioden ifølge Horsens Kommunes befolkningsprognose fra foråret 2013, og elevtallet i skolerne følger denne stigning parallelt. 82,4% af de 6-16 årige følger undervisningen i de kommunale skoler (september 2012), mens de resterende undervises på privat- og friskoler eller efterskoler. Figur 4.1 viser den indekserede udvikling i antallet af 6-16 årige i Horsens Kommune med udgangspunkt i 2004 (2004 = 100). Elevtallet i de kommunale skoler var i september 2012 (indeks 107) og beregnes at blive i september 2022 (indeks 117), hvis dækningsgraden på 82,4% holdes konstant. Det betyder en stigning i elevtallet i de kommunale skoler på 859 i den kommende tiårsperiode. Datagrundlag: Befolkningsprognose for Horsens kommune Figur 4.1 Udviklingen i antallet af 6-16 årige i Horsens Kommune ,0 114,0114,0 115,0116,0116,0 112,0 108,0 109,0110,0 105,0 106,0106,0106,0107,0 102,0 103,0104,0 100, Elevtal (indeks) Datagrundlag: Befolkningsprognose for Horsens Kommune foretaget af COWI Skolernes fysiske rammer Det stigende elevtal giver flere steder et afledt behov for tilpasning af kapaciteten på skolerne. Senest er der foretaget ombygninger i 2013 på Hovegård Skole, Østbirk Skole og Brædstrup Skole for at imødekomme et aktuelt behov for flere basislokaler. På skoler med ældre bygningsmasse giver tilgangen af elever og de dermed stigende klassekvotienter også en udfordring med basislokalernes størrelse, adgangen til grupperum og muligheder for holddeling. Det sidste problemsæt bliver aktualiseret af den kommende reform på folkeskoleområdet. I det forløbne år er der indviet nye faciliteter i Nim (Nim Multihus) og Torstedskolen (faglokaler). Samtidig er der igangsat ombygning af Horsens Byskoles afdeling i Kildegade, så alle afdelingens elever kan samles på én adresse

20 4.5 Udgiftsniveau Dette afsnit fokuserer på kommunens udgifter til skoleområdet. De gennemsnitlige elevudgifter er opgjort i forhold til det samlede skolevæsen og i forhold til den almindelige undervisning. De øvrige opgørelser i afsnittet kan ikke umiddelbart sammenlignes med andre kommuner eller med skoler uden for kommunen, da der kan være forskel i måden, hvorpå beløbene gøres op, og hvordan de forskellige konti er placeret. Beregningerne siger mere om, hvordan udgifterne er fordelt på de forskellige skoler i kommunen. Afsnittet indeholder desuden en opgørelse over skolevæsenets samlede budget til specialpædagogisk bistand og til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser og på hold Nøgletalssamarbejdet (7 kommuner) Det bemærkes at der ikke er foretaget en analyse i 7-by nøgletalssamarbejdet for og at data derfor stammer fra analysen i Det er uvist om nøgletalssamarbejdet genoptages for skoleåret I nøgletallet for skoleområdet i tabel 4.4a indgår den almindelige undervisning på folkeskoler, men udgifter til SFO indgår ikke. Med hensyn til SFO-udgifter ligger Horsens Kommune på grund af den udvidede skoledag forholdsvist lavt, så hvis man i stedet ser på summen af skole- og SFO-udgifter, vil forskellene mellem kommunerne mindskes. I Horsens Kommune får man relativt mere undervisning og relativt mindre fritidsordning for pengene. Disse forhold kommer til at ændre sig markant med indførelsen af folkeskolereformen. I tabel 4.4a og 4.4b nedenfor ses nøgletallene for de kommuner, vi traditionelt sammenligner os med (7-bykommunerne). Tabel 4.4a - Folkeskolen, årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 2012-priser R-2009 R-2010 R-2011 B-2012 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Note: Funktion plus udgifter på funktion , der i forbindelse med indskolingsdelen knytter sig til egentlig undervisning er medregnet. Følgende udgiftsområder indgår i tabel 4.4a: den almindelige undervisning undervisning på folkeskoler i andre kommuner specialundervisning i specialklasser, på mindre hold og ganske få enkeltintegrerede, hvor det centrale visitationsudvalg visiterer undervisning i alternativklasser for elever, der har brug for anden form for undervisning visiteret af et centralt visitationsudvalg

21 undervisning af tosprogede elever i modtagelsesklasser og på hold Tabel 4.4b - Specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 2012-priser R-2009 R-2010 R-2011 B-2012 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Kilde: Nøgletal for pågældende skoleår. Funktion og Følgende udgiftsområder indgår i tabel 4.4b: undervisning på kommunale specialskoler undervisning på specialskoler uden for kommunen undervisning i regionale tilbud Nøgletal for Horsens Kommune (interne) Bemærk: Nøgletallene i dette afsnit er ikke sammenlignelige med nøgletallene i det foregående afsnit (7- by-nøgletallene), da de ikke er bearbejdet med henblik på at opnå sammenlignelighed med andre kommuners skolevæsener. Der er tale om nøgletal direkte fra Horsens Kommunes egne systemer og kontoplaner. For at illustrere spændvidden i udgiftsniveauet blandt skolerne i kommunen viser tabel 4.5a den gennemsnitlige elevudgift for de tre skoler i Horsens Kommune med den højeste henholdsvis laveste udgift pr. elev. Tabel 4.5a - Skolevæsenets elevudgifter i Horsens Kommune Faste 2012-priser R-2010 R-2011 R-2012 Gennemsnitlig udgift pr. elev i skolernes decentrale budgetter* Gennemsnit af tre skoler med højeste udgift pr. elev* Gennemsnit af tre skoler med laveste udgift pr. elev* Note: Skolevæsenets centrale konti indgår ikke i beregningerne, da de forstyrrer sammenligningen mellem udgiftsniveauerne. Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet. *Beregnet på grundlag af regnskab. Tallene er beregnet eksklusiv udgifter til special og centerklasser, Bakkeskolen og Lundagerskolen. Centrale fælleskonti, Endelave Skole og 10. klasserne indgår ikke i beregningen af de gennemsnitlige elevudgifter for skolevæsenet som helhed. Regnskabstallene for de historiske år er fremskrevet til det aktuelle gældende niveau med KL's generelle fremskrivningsprocenter. De tre skoler med de højeste udgifter pr. elev i 2012 er Horsens Byskole ( kr.), Langmarskolen ( kr.) og Hattingskolen ( kr.). Der er tale om et markant fald i gennemsnittet af de tre skoler med højeste udgifter fra kr. i 2011/12 til kr. i 2012/13. Ligeledes er gennemsnittet af de tre skoler med laveste udgift faldet - det drejer sig om Torstedskolen ( kr.), Stensballeskolen ( kr.) og Højvangskolen ( kr.)

22 Når den gennemsnitlige elevudgift alligevel stiger samlet set skyldes det, at en række skole har markante højere udgifter i skoleåret 2012/13 sammenlignet med 2011/12. Det drejer sig om Bankagerskolen, Brædstrup Skole, Dagnæsskolen, Hattingskolen, Nim Skole og Stensballeskolen. Tabel 4.5b - Udgifter til specialpædagogisk bistand i Horsens Kommune Faste 2012-priser B-2010 B-2011 B-2012 Budget til specialpædagogisk bistand (specialklasser, hold og enkeltintegrerede)* 46,0 46,9 39,1 Lundagerskolen 24,3 26,3 28,6 Betaling til andre kommuner vedr. specialskoler** 20,0 19,0 14,0 Betaling fra andre kommuner vedr. specialskoler (indtægt)*** -10,9-10,1-10,6 I alt 79,4 82,1 71,1 Budget til undervisning i dansk som andetsprog (modtagelsesklasser og -hold) 14,9 13,8 13,3 Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet. *inkl. Socialpædagoger **ændret konteringspraksis Tabel 4.5b viser en opgørelse over skolevæsenets samlede budget til specialpædagogisk bistand i specialklasser. Desuden viser tabellen skolevæsenets samlede budget til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser og på hold Opsamling Gennemsnittet af de tre skoler med henholdsvis de højeste og de laveste udgifter er begge faldet. Samlet set er den gennemsnitlige elevudgift, på trods af den førnævnte positive udvikling, steget. Det skyldes at en række skoler har en markant højere udgift i skoleåret 2012/13 sammenlignet med 2011/12. Det skal dog bemærkes at udgiften ikke er steget hvis der sammenlignes med skoleåret 2010/

23 4.6 Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler I dette afsnit er sammenfattet nøgletal for de enkelte skoler og for skolevæsenet inden for de fokusområder, der fremhæves i kvalitetsrapportens bekendtgørelse. Nøgletallene viser, at der på de fleste områder er variationer i niveauerne mellem de forskellige skoler. Som noget generelt kan nævnes at skolerne som følge af lock-out'en i april har en højere andel aflyste timer end tidligere år, og at der generelt er en høj dækning af lærere, der underviser på baggrund af linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i faget Planlagte undervisningstimer Som nævnt er der i modsætning til tidligere år en markant højere andel aflyste timer. Årsagen hertil er den gennemførte lock-out af lærerne i april Enkelte skoler var under lock-out'en i stand til dække store dele af undervisningen med tjenestemands-ansatte der ikke var omfattet af lock-out'en, men størstedelen af skolerne var nødsaget til at aflyse store dele af undervisningen. Såfremt der ses bort fra april måned reduceres andelen af aflyste timer på kommunalt plan til 0,3 %. Til sammenligning var tallet 0,41% i skoleåret 2011/12. Tabel 4.6 viser Horsens Kommunes fordelingen af planlagte, gennemførte og aflyste timer. Tabel Antal planlagte timer i skoleåret Timer (tusinde) Procent Antal planlagte timer i skoleåret 358,6 100,00 % Gennemførte timer som planlagt 324,8 90,57 % Gennemførte timer med ekstern løs vikar 11,4 3,19 % Aflyste timer 22,4 6,24 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommunei skoleåret

24 4.6.2 Lærernes uddannelsesniveau Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de fag de underviser i, er på alle skoler blevet gjort op i 3 forskellige kategorier: linjefagskompetence kompetence svarende til linjefag andre kompetencer Kompetence svarende til linjefag kan være længerevarende kurser kombineret med flere års erfaring. Andre kompetencer kan til eksempel være mindre kurser kombineret med flere års erfaring eller f.eks. ansættelse i udlandet. Opgørelsen er foretaget af skolens ledelse. De to tabeller 4.7a og 4.7b viser, i hvilket omfang lærerne har linjefag eller lignende kompetencer i de fag, de underviser i. Tabellerne viser med andre ord kompetencedækningen. For at vise fagets omfang viser Tabel 4.7a, hvor mange klasser der undervises i de forskellige fag og andelen af lærere, der underviser i faget med enten linjefagsuddannelse i faget, lignende kompetencer eller andre kompetencer. Tabel 4.7b viser de samme oplysninger, men her opgjort som en %-sats i forhold til det enkelte fag. Det fremgår af tabellerne at størstedelen af undervisningen i folkeskolerne varetages af personale med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Som i skoleåret 2011/12 er der primært udfordringer i forhold til faget natur/teknik. Tabel 4.7a - Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i Horsens Kommunes skolevæsen, antal Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med liniefagsuddannelse i faget Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med lignende kompetencer Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med andre kompetencer Fag 10/11 11/12 12/13 10/11 11/12 12/13 10/11 11/12 12/13 Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Praktiske/musiske Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret og to foregående år

25 Tabel 4.7b - Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i Horsens Kommunes skolevæsen, %-andel Andel klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med liniefagsuddannelse i faget Andel klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med lignende kompetencer Andel klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med andre kompetencer Fag 10/11 11/12 12/13 10/11 11/12 12/13 10/11 11/12 12/13 Dansk 76 % 77 % 81 % 23 % 20 % 16 % 1 % 3 % 3 % Matematik 64 % 63 % 69 % 32 % 32 % 26 % 4 % 5 % 4 % Engelsk 87 % 84 % 80 % 11 % 14 % 15 % 2 % 2 % 5 % Natur/teknik 40 % 36 % 41 % 50 % 54 % 46 % 10 % 11 % 13 % Geografi 66 % 57 % 58 % 33 % 35 % 36 % 1 % 8 % 7 % Biologi 80 % 78 % 69 % 18 % 22 % 25 % 3 % 0 % 6 % Fysik/kemi 83 % 85 % 87 % 17 % 15 % 13 % 0 % 0 % 0 % Praktiske/musiske 81 % 78 % 11 % 19 % 9 % 4 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret og to foregående år. Figur 4.3 giver en grafisk oversigt over lærernes uddannelsesniveau set i forhold til de fag, de underviser i inden for nogle udvalgte fagområder. Figuren illustrerer at der selv i de store fag er udsving fra år til år i kompetencedækningen. Figuren viser ligeledes at der i fem ud af otte fag over en 3-års periode, er tale om et fald i andelen af lærere med linjefags- eller linjefagslignende kompetencer

26 Figur 4.3 Procent af klasser der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer for lærere, i udvalgte fag Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Praktiske/musiske Skoleåret 2012/2013 Skoleåret 2011/2012 Skoleåret 2010/2011 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret og to foregående år. I forhold til lærernes uddannelsesniveau for undervisning af elever med specielle behov har der siden sidste kvalitetsrapport været en stigning i andelen af personaler med andre kompetencer. 2 % af personalet har således andre kompetencer i sammenligning med 1 % i skoleåret 2011/12. Tabel 4.8 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af børn med specielle behov Antal lærere Liniefagsuddannelse Lignende kompetencer Andre kompetencer Antal Procent 100 % 53 % 44 % 2 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret I forhold til undervisningen i dansk som andetsprog har 100% af underviserne enten linjefag eller tilsvarende kompetencer. I sammenligning med sidste års rapport er der tale om en positiv udvikling hvor det tilsvarende tal var 92 %. Tabel 4.9 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk som andetsprog Antal lærere Liniefagsuddannelse Lignende kompetencer Andre kompetencer Antal Procent 100 % 81 % 19 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret

27 - 27 -

28 4.6.3 Lærernes efteruddannelse I forhold til efteruddannelse oplyses forbruget hertil både i kursustimer, årsværk og i % af skolens samlede stillingstal. Der er specifikt spurgt til ressourceforbruget i forhold til dansk, naturfag og specialpædagogik, da der har været særlig fokus på disse tre områder. Tabel 4.10 viser, at der i forhold til de tre specifikke områder, der er spurgt til (dansk, andre fagområder og specialpædagogik) anvendes flest kursustimer i specialpædagogik samt til andre fagområder, som er en sammentælling af diverse fagområder, hvor bl.a. matematik og læring med IT indgår. Specialpædagogik omfatter i denne tabel også kursustimer i dansk som andetsprog og AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel). Det fremgår af tabellen at der særligt anvendes kursustimer på "Andre fagområder". Dette skyldes blandt andet satsningen på "Læringsuger" og "Læringsvejledere". Tabel Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling Fagområde Kursustimer Årsværk Procent af fuldtidsstillinger Dansk 4.955,5 2,95 0,42% Naturfag 2.357,9 1,40 0,20% Specialpædagogik 6.606,5 3,93 0,56% Andre fagområder ,1 6,09 0,87% I alt ,0 14,38 2,06% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret Sammenlignet med sidste skoleårs kursustimer er der i 3 ud af 4 områder tale om en lille stigning. Figur 4.5 Kursustimer i Horsens Kommune Dansk Naturfag Specialpædagogik Andre fagområder Skoleåret 2012/2013 Skoleåret 2011/2012 Skoleåret 2010/2011 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret og to foregående år

29 4.6.4 Rammebetingelser - elevoplysninger I det følgende afsnit belyses en række rammebetingelser gennem forskellige nøgletal knyttet til elevoplysninger. Tabel 4.11 viser tallene for hele kommunen, hvorefter de efterfølgende tabeller viser tallene for samtlige skoler. Tabel /13 - Rammebetingelser for Horsens Kommunes skolevæsen 2009/ / / /2013 Elevtal/klasse (gennemsnitlig klassekvotient) 20,5 20,7 21,1 21,6 Gns. elevtal/lærer 11,2 12,04 12,5 12,7 Elevfravær i dage pr. elev 10,9 11,7 9,9 9,9 Elevantal pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling** 3,5 3,0 3,2 2,6 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september samt beregninger på baggrund af oplysninger fra UNI-C og Børn og Unge. Elevtal/klasse og gns. elevtal/lærer er ekskluv specialklasser. Elevfravær er inkl. specialklasser *beregnet på baggrund af oplysninger fra UNI-C pr. 5. september **inkl. Bakkeskolen, Højvangskolens Centerklasser. Klassekvotient Det fremgår af tabel 4.11 og 4.12 at klassekvotienten over en årrække er steget til i gennemsnit at bestå af 21,6 elever. Til sammenligning var hele landets gennemsnitlige klassekvotient 20,5 i 2012 (Kilde: Danmark Statistik, 15.maj 2013). Ligeledes er antallet af elever pr. lærer også steget over en årrække. I 2012/13 var der således 12,7 elev pr. lærer. Det skal bemærkes at tallet inkluderer ledelsen, hvorfor tallet ikke siger noget om, hvor mange elever den enkelte lærer underviser. Der ses bort fra Endelaveskolen, hvor børnene undervises i aldersintegrerede klasser

I 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens datagrundlag og formkrav Rapportens opbygning

I 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens datagrundlag og formkrav Rapportens opbygning I 1. Indledning... 3 1.1. Formål med kvalitetsrapporten... 3 1.2. Rapportens datagrundlag og formkrav... 3 1.3. Rapportens opbygning... 4 2. Samlet redegørelse... 5 2.1. Sammenfattende beskrivelse... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2014 UDKAST. Uddannelse og Arbejdsmarked

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2014 UDKAST. Uddannelse og Arbejdsmarked Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2014 Uddannelse og Arbejdsmarked 1. Indledning... 5 1.1. Formål med kvalitetsrapporten... 5 1.2. Rapportens datagrundlag og formkrav... 5 1.3. Rapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 1.1 Formål med kvalitetsrapporten 5 1.2 Rapportens datagrundlag og formkrav 5 1.3 Rapportens opbygning

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Kvalitetsrapporten Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapporten Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapporten Skoleåret 2009/10 Børn og unge Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 Formål med kvalitetsrapporten...5 Rapportens datagrundlag og formkrav...5 Rapportens opbygning...5 2. SAMLET REDEGØRELSE...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 Formål med kvalitetsrapporten... 5 Rapportens datagrundlag og formkrav... 5 Rapportens opbygning... 5 2. Samlet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Fraværet beregnes som antal fraværsdage pr. elev da dette muliggør sammenligning skolerne imellem. Dette findes ved følgende:.

Fraværet beregnes som antal fraværsdage pr. elev da dette muliggør sammenligning skolerne imellem. Dette findes ved følgende:. Notat vedrørende status på fravær, august 2014 Der anvendes data fra KMD elev for skoleåret 2012/13 samt de første 3 kvartaler af skoleåret 2013/14. Skoleårene består af følgende kvartaler: Skoleåret 2012/13-3.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Budget ,0 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5

Budget ,0 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 15, 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg 15, 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5, 2, 4, 6,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Indhold. Side 1 af 62

Indhold. Side 1 af 62 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel... 3 1.2 De lovgivningsmæssige rammer... 3 1.3 Opbygning af kvalitetsrapporten... 4 2. Sammenfatning og handlingsplan... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Kvalitetsrapporten Skoleåret 2008/09

Kvalitetsrapporten Skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapporten Skoleåret 2008/09 BØRN OG UNGE Indhold 1. Indledning...5 2. Samlet redegørelse...7 2.1 Sammenfattende beskrivelse...7 3. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport...12 4. Skolevæsenets...13

Læs mere

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Nøgletal for skoler og dagtilbud

Nøgletal for skoler og dagtilbud Nøgletal for skoler og dagtilbud Følgende nøgletal giver baggrundsinformation om dagtilbud og skoler i Horsens Kommune i forhold til antal institutioner/skoler, deres størrelse, budget pr. barn/elev, og

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015 Uddannelse og Arbejdsmarked Indhold 1. Indledning...4 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel...4 1.2 De lovgivningsmæssige rammer...5 1.3 Opbygning

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010

Kvalitetsrapporten 2010 Kvalitetsrapporten 2010 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09 Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09 BØRN OG UNGE Højvangskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 5 Rammebetingelser... 7 Budget 2009... 7 Personaletal... 7 Pædagogiske processer... 8 Indsatsområder

Læs mere

Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018

Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018 Økonomi og Administration Sagsnr. 00.30.00-Ø00-24-16 Dato:27.4.2017 Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018 Folkeskolereformen og SFO Målet for skolerne i Horsens Kommune er, at alle elever

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Valgfaget Hvilke fag skal skolerne udbyde? Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve. De praktisk/musiske

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Nim Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Personaletal...5... Budget 2008...5 Pædagogiske processer herunder skolebeskrivelse...5...

Læs mere

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Louise Bové Villadsen Sagsnr. 17.01.04-P05-1-16 Dato:4.10.2016 Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

BALLESKOLENs informationsmøde

BALLESKOLENs informationsmøde BALLESKOLENs informationsmøde OM FORSLAGET TIL NY SKOLESTRUKTUR Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Torsdag den 22. oktober kl. 19-21 Program Kl. 19-19:10 Skolebestyrelsen på Balleskolen byder velkommen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Svar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet

Svar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet Svar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet Side 1 af 8 Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) har stillet de fem nedenstående spørgsmål til folkeskolernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere