Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2014 UDKAST. Uddannelse og Arbejdsmarked

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2014 UDKAST. Uddannelse og Arbejdsmarked"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2014 Uddannelse og Arbejdsmarked

2 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens datagrundlag og formkrav Rapportens opbygning Samlet redegørelse Sammenfattende beskrivelse Kvalitetsudvikling Opfølgning og dokumentation Det faglige niveau Sammenligning mellem små og store klasser IT-området Kompetenceudvikling Inklusion Nøgletal i øvrigt Konklusion Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport Skolevæsenets rammebetingelser Grundlag Lovgrundlag Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet Politikker på folkeskoleområdet Udvalgsplan Langsigtet strategi Skolestruktur Udgiftsniveau Nøgletalssamarbejdet Nøgletal for Horsens Kommune (interne) Opsamling Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler Planlagte undervisningstimer Lærernes uddannelsesniveau Lærernes efteruddannelse Rammebetingelser - elevoplysninger Klassekvotient Elevfravær Lærernes undervisningstid IT og undervisningsmidler Økonomi Inklusion Trivsel Sammenfatning De pædagogiske processer Fælles almene projekter Skoletjenesten og andre pædagogiske aktiviteter Pædagogisk Udviklingcenter/Tværgående Enhed for Læring Kvalitetsudvikling i forhol d til det faglige niveau Øvrige projekter

3 6. Resultater Læseresultater Sprogvurdering i børnehaveklassen Afgangsprøver Opsamling Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Opsamling Klagesager om vidtgående specialundervisning Skolernes planlagte undervisningstimer Sammenfatning Testresultater Nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. årgang Baggrund Indhold Resultatopgørelse Samlet konklusion og anbefalinger Nationale test i matematik på 3. og 6. årgang Baggrund Indhold Resultatopgørelse Samlet konklusion og anbefalinger Nøgletal for de enkelte skoler Gennemførelse af planlagte timer Lærernes uddannelsesniveau Dansk Matematik Engelsk Natur/Teknik Geografi Biologi Fysisk/kemi Specialpædagogik Dansk som andetsprog Praktiske/musiske fag Opsamling Lærernes efteruddannelse Dansk Naturfag Specialpædagogik Øvrige fagområder Opsamling Sammenfatning

4 4

5 INDLEDNING 1.1. Formål med kvalitetsrapporten I henhold til folkeskoleloven skal byrådet hvert andet år forelægges en kvalitetsrapport, dog også for hvert af skoleårene 2014/15 og 2015/16. Formålet er at styrke byrådets mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen ved at sikre et godt grundlag for drøftelserne og de fremadrettede beslutninger. I Horsens Kommune er det intentionen, at kvalitetsrapporten skal være et nyttigt og dynamisk redskab i dialogen om kvalitetsudviklingen af det samlede skolevæsen og den enkelte skole. Der lægges vægt på udviklingsperspektivet, og en af opgaverne er derfor, at der både tages udgangspunkt i de politiske mål og skolernes erfaringer. Kvalitetsrapporten skal være med til at skabe en kobling mellem de forskellige niveauer. Kvalitetsrapporten giver mulighed for at fortælle om det arbejde der gøres og sikre, at nye initiativer tager afsæt i det, vi allerede ved virker. Kvalitetsrapporten i år adskiller sig fra tidligere års kvalitetsrapporter. Dette skyldes til dels, at afrapporteringen på Langsigtet Strategi er fjernet med henblik på, at give skolerne bedre forudsætninger for at arbejde med implementeringen af folkeskolereformen (jf. udvalgsmøde i Børne- og Skoleudvalget 19. maj 2014) samt at der er kommet en ny bekendtgørelse for indholdet i kvalitetsrapporten. Rapporten afrapporterer derfor på en række nøgletal, som der ikke tidligere er afrapporteret på. Dette års kvalitetsrapport vil derfor også være den sidste kvalitetsrapport i den nuværende form. Næste års kvalitetsrapport skal således ligge i tråd med det vedtagne styringskoncept for skoleområdet og derfor i højere grad have fokus på resultater frem for indhold Rapportens datagrundlag og formkrav Denne kvalitetsrapport gælder for skoleåret 2013/14. Bekendtgørelsen slår fast, at der hvert andet år skal udarbejdes en kvalitetsrapport, som baseres på oplysninger om det forløbne skoleår - dog udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert af skoleårene 2014/15 og 2015/16 for at bidrage til implementeringen af folkeskolereformen. Alternativt - og i mangel af bedre - de senest tilgængelige oplysninger eller begrundet skøn. Bekendtgørelsen fastlægger både nogle emner og nogle formkrav, men når de områder er tilgodeset, kan de enkelte kommuner selv fastlægge kvalitetsrapportens indhold. Det vil fremgå af noterne til tabellerne i kvalitetsrapporten, hvis der er foretaget ændrede opgørelsesmetoder. Som konsekvens af den nye Bekendtgørelse om kvallitetsrapporter skal kvalitetsrapporten senest være behandlet og vedtaget 31. marts Rapportens opbygning Rapporten er opbygget efter de overordnede principper for indhold og form, som er vedtaget af Undervisningsudvalget den 29. marts 2007, og på grundlag af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten. Kapitel 1 - Indledning - gør rede for formålet med rapporten, dens opbygning og nogle af de formkrav, der er fastsat i bekendtgørelsen. Kapitel 2 - Samlet redegørelse - giver en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på baggrund af de indsamlede data. Kapitel 3 - Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport - fortæller om opfølgning på eventuelle politisk besluttede handleplaner på baggrund af sidste års rapport. 5

6 Kapitel 4 - Skolevæsenets rammebetingelser - fortæller om skolevæsenets lovgrundlag, de politiske mål og rammebetingelser, såsom struktur, udgiftsniveau m.m. via nøgletal. Kapitlet beskriver de kommunalt vedtagne mål og indsatsområder. Kapitel 5 - De pædagogiske processer - beskriver, hvordan de pædagogiske processer organiseres og tilrettelægges i kommunen. Desuden fortælles der i dette afsnit om nogle af de overordnede og fælles indsatser, der har præget skolevæsenet i skoleåret 2013/14. Herudover er de pædagogiske processer kort beskrevet i de enkelte skolers skolebeskrivelser. Bemærk at dette kapitel i årets kvalitetsrapport er reduceret i omfang for at tilgodese skolernes arbejde med implementeringen af folkeskolereformen. Kapitel 6 - Resultater - opsummerer skolevæsenets resultater i forhold til afgangsprøver, overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser m.m. Kapitel 7 - Resultater af nationale test - i skoleåret 2013/14. Kapitel 8 - Nøgletal for de enkelte skoler - samler data for alle skolerne på en bred række af områder. 2. SAMLET REDEGØRELSE Kvalitetsrapporten skal indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Formålet er at give både politikerne og offentligheden mulighed for at få indsigt i skolevæsenets praksis og særlige problemstillinger med henblik på at identificere udviklingsområderne, bl.a. gennem en status for resultaterne af den daglige indsats i skolevæsenet og på de enkelte skoler. Hovedrapporten indeholder den sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen Vurderingen i forhold til de enkelte skoler findes i de individuelle rapporter Sammenfattende beskrivelse Kvalitetsudvikling Arbejdet med udvikling af skoleområdet på baggrund af de politiske visioner og mål og den professionelle interesse i hele tiden at forbedre opgaveløsningen bliver i Horsens Kommune tænkt sammen i udvalgsplaner, kvalitetsaftale og handleplaner. Kvalitetsrapporten danner rammen for opsamling, refleksion og dialog med efterfølgende opfølgning. Specifikt vil dette skoleårs kvalitetsrapport danne afsæt for diskussionen om implementeringen af folkeskolereformen Opfølgning og dokumentation Som følge af Folkeskolereformen, vil der i næste kvalitetsrapport 2014/2015 være en omlægning til, hvad der kaldes Kvalitetsrapport 2.0. Fokus vil i Kvalitetsrapport 2.0 være endnu mere på resultater Det faglige niveau I skoleåret 2012/13 blev det nyudviklede sprogvurderingsmateriale Sprogvurdering af børn i treårsalderen, før skolestart og i børnehaveklassen taget i brug til de obligatoriske sprogvurderinger. Resultaterne er derfor ikke direkte sammenlignelige med tidligere års resultater. Resultaterne fra sprogvurderingen viser, at Horsens Kommune samlet set placerer sig lidt højere end landsgennemsnittet. 6

7 Angående de nationale tests i læsning, er resultaterne for Horsens Kommune i skoleåret 2013/2014 blandede sammenholdt med den nationale præstationsprofil. Der er således fremgang på 4. og 6. klassetrin mens der er lille tilbagegang på 2. og 8. årgang. Størst fremgang ses indenfor tekstforståelse, sekundært indenfor afkodning og sprogforståelse. Angående nationale tests i matematik ligger både 3. og 6. tæt på den nationale præstationsprofil, men dog lidt under. Der er fokus på udfordringerne i matematik, og således er der allerede iværksat et stærkt samarbejde indenfor området i form af projekt Læring i matematik i samspil mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser. I de bundne prøvefag ligger Horsens Kommune samlet set under landsgennemsnittet, karaktergennemsnit for hele landet 6,7 vs. karaktergennemsnit for Horsens 6,4. Horsens Kommunes gennemsnit dækker over store udsving skolerne imellem. Med en samlet overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne på 48% er der tale om et fald på 3%-point i forhold til skoleåret 2012/2013. Der er fortsat markante udsving i de enkelte skolers frekvenser fra år til år. Det giver derfor bedre mening at undersøge skolernes frekvenser over en årrække Sammenligning mellem små og store klasser Som et led i budgetaftalen 2014 blev det besluttet, at en del af byrådets behandling af kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014 skal omfatte en vurdering af fordele og ulemper ved små og store klasser. Følgende er derfor et forsøg på at belyse dette. Skolens gennemsnitlige klassekvotient for hver årgang er sammenlignet med årgangens resultater i de nationale tests (som er fortrolige data). Dette er en måde at give en indikation på forskel i performance mellem små og store klasser. Det skal dog bemærkes, at der blot ikke er mulighed for at kontrollere for den socioøkonomiske reference for skoleåret 2013/14, hvorfor resultatet kan være skævvredet af dette forhold. Et kig på den socioøkonomiske reference for de nationale tests for skoleåret 2012/13 viser dog, at forskellen typisk ikke er signifikant. Den gennemsnitlige klassekvotient er beregnet for hver årgang og holdes sammen med skolens årganges præstationer i nationale tests i dansk og matematik. Der ses her på andelen af gode elever (kategori 3, 4 og 5) i dansk læsning og matematik. Der ses på skoleåret 2013/14 og specialskoler og centerklasser indgår ikke i beregningen. Beregningen viser, at der ikke er nogen sikker trend - det kan derfor ikke påvises, at der er en sammenhæng mellem klassekvotient og præstation i nationale test IT-området I nærværende kvalitetsrapport samles der fortsat op på antal elever pr. nyere skolecomputer og på langt de fleste skoler er der tale om at der bliver færre elever pr. nyere PC. I takt med at mulighederne for at anvende eget udstyr på skolen bliver forbedrede forventes det, at andelen af elever, der medbringer eget IT udstyr vil stige. I skoleåret 2013/2014 blev arbejdet med SkoleIT generartion2 afsluttet. Arbejdet havde flere mål for øje. 7

8 De konkrete resultatmål var: -- tiden fra opstart af computeren til denne er klar til brug er maksimalt 120 sekunder -- elever og lærere kan kollaborere og fil-dele digitalt såvel internt som eksternt -- eget medbragt it-udstyr kan, i videst mulige omfang, anvendes på lige fod med skolens udstyr -- eleven har egen digital portefølje -- læreren kan forberede, afvikle og evaluere undervisningen digitalt -- digitale nettjenester og relevante links i forbindelse med undervisning er samlet ét sted -- lærere og elever har adgang til et fælles virtuelt sted, der faciliterer alle ressourcer -- hvor login kræves skal SSO understøttes (uni-login) -- elever og lærere kan printe fra såvel elevens som lærerens egne medbragte devices -- løsningen kan anvendes 24/7 - anywhere/anytime -- Infrastrukturen har en oppetid på 99.5% mandag-fredag 8:00-16:00 - herudover er der en oppetid på 90% -- Infrastrukturens kapacitet er fleksibel og tilstrækkelig i forhold til slutudstyret -- skolerne tilbyder strøm og sikker opbevaring i det omfang elever og lærere medbringer eget udstyr -- skolens applikationer er primært Internet-baserede portal-løsninger - sekundært klientbaserede Kompetenceudvikling Planlægning af efteruddannelse foregår i et tæt samspil på tværs af skolerne med Tværgående Enhed for Læring som tovholder. Der er et nyt nationalt politisk mål om fuld kompetencedækning, der er defineret således, at 95 procent af undervisningstimerne i 2020 skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. Kvalitetsrapporten for 2013/2014 viser, at Horsens Kommune allerede har nået dette mål i fagene dansk, matematik, biologi, fysik/kemi og de praktiske/musiske fag. Der er udfordringer specielt med natur/teknik og geografi med status på henholdsvis 81% og 86% mens Horsens Kommune næsten er i mål i faget engelsk med en dækning i 2013/2014 på 92%. For at komme helt i mål arbejdes der på en kompetence udviklings strategi, der vurderes at kunne imødegå ovenstående udfordring Inklusion Arbejdet med inklusion har i det seneste år i Horsens kaldt på en fokuseret indsats. Effekten af nye kompetenceforløb, i form af læringsvejleder-uddannelsen, som er med til at skabe fælles forståelse af sprog og inklusion - herunder kommunikation med elever, forældre og kolleger, ser i skoleåret 2013/2014 ud til at have bidraget med en effekt. Andelen af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, er således steget fra 96% i 2012/2013 til 97,1% i 2013/2014. Vi er således i mål kvantitativt, men der i Horsens Kommune arbejdes der pt. Yderligere med at sikre kvaliteten af inklusionen i form af et konkret projekt i Tværgående Enhed for Læring Nøgletal i øvrigt Elevernes fremmøde i skolen er forudsætningen for at skabe øget læring, trivsel og personlig mestring for alle børn og unge i Horsens Kommunes skoler. Derfor har Horsens Kommune igennem en årrække haft fokus på at styrke elevernes fremmøde. I dette afsnit afrapporteres særskilt på indsatserne i forhold hertil. Opgørelsen over elevfravær rummer følgende tre fraværstyper: -- Sygdom -- Ekstraordinær frihed -- Ulovligt fravær I skoleåret 2013/14 udgjorde det samlede elevfravær på Horsens Kommunes skoler 9,6 dage pr. elev. Til sammenligning var resultatet på landsplan 10,8 dage pr. elev. Samlet set lykkedes kommunes skoler således med at sikre et højt elevfremmøde i skoleåret 2013/14. 8

9 Set i forhold til forrige skoleår er udviklingen også gået i den rigtige retning. Her er sket et fald fra 9,9 dage pr. elev i skoleåret 2012/13 til de nævnte 9,6 dage pr. elev i skoleåret 2013/14. Når elevfravær alligevel har været et fokusområde i Horsens Kommune gennem flere år, og fortsat er det, skyldes det primært to forhold. For det første, at Horsens Byskole og Langmarksskolen igennem en årrække har haft et bekymrende højt elevfravær. For det andet, at opgørelsen over elevfravær viser, at faldet i det samlede elevfravær dækker over en mindre stigning i det ulovlige fravær. Det samlede fald skyldes således primært et fald i antallet af sygedage pr. elev. For at undgå yderligere stigning i det ulovlige fravær på kommunes skoler er der iværksat en række indsatser. I skoleåret 2013/14 blev projektet Fokus på Fravær igangsat for at udvikle metoder til at identificere og bryde de dårlige fraværsmønstre blandt grupper af elever og/eller enkeltelever. Projektet er koncentreret om indsatser på Horsens Byskole og Langmarksskolen. De foreløbige data for 4. kvartal 2014 viser i den sammenhæng et lille fald i ulovligt fravær på de to skoler. Sideløbende med indsatserne på Horsens Byskole og Langmarksskolen har skolerne generelt set arbejdet med at styrke personalets registreringspraksis og implementere nye fælles retningslinjer for registrering af elevfravær i kommunen. En del af stigningen i det ulovlige fravær kan således skyldes en skærpelse af registreringspraksis, eftersom at fravær, som tidligere blev registreret som ekstraordinær frihed i dag i højere grad registreres som ulovligt fravær. Endelig er distriktsrådgiverordningen kommet godt i gang på skolerne. Ordningen muliggør en tidlig og hurtig indsats i forhold til elever, som er på vej ind i et dårligt fraværsmønster. Distriktsrådgiverne følger fraværsprojektet Fokus på fravær for at sikre sammenhæng mellem indsatserne. Tabel Ulovligt fravær Ulovligt fravær Antal skoler i 2012/2013 Antal skoler i 2013/2014 Under 0,55 dage pr. elev ,55 dag til 1 dag pr. elev til 2 dage pr. elev til 3 dage pr. elev 0 0 Mere end 3 dage pr. elev 2 2 Antal skoler Antal ulovlige fraværsdage pr. elev i gennemsnit 1,32 1,54 Eksklusiv: Opgørelsen er foretaget eksklusiv specialklasserækker, specialskoler og Endelaveskolen Tabel 2.1 illustrerer at størstedelen af skolerne har et relativt lille ulovligt fravær Konklusion Folkeskolerne i Horsens Kommune arbejder målrettet med udvikling i forhold til at sikre eleverne den bedst mulige skolegang og de nødvendige kvalifikationer til en videre uddannelse. Folkeskolen har en markant rolle i byrådets strategi for, at alle elever lærer mest muligt og opnår de bedste forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse. I de formulerede strategier er der fokus på sammenhængen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser og samarbejdet mellem disse områder. I forhold til det faglige niveau ligger Horsens Kommunes karakterer fra afgangsprøverne i 9. klasse under landsgennemsnittet, mens resultaterne i de nationale tests er blandede. 9

10 Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne varierer meget skolerne imellem, desuden varierer de betragteligt fra år til år. Derfor findes det heller ikke bekymrende, at der samlet set er sket et fald i overgangsfrekvensen fra 51 % til 48 % fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2013/2014. Antallet af fraværsdage er faldet siden sidste år. I samme periode er antallet af ulovlige fraværsdage imidlertid steget. På baggrund af ovenstående konklusion vurderes det, at Horsens Kommune har stor glæde af Folkeskolereformen, idet arbejdet med og tilgangen til denne i Horsens imødekommer mange af udfordringerne i Folkeskoleskolerne i Horsens Kommune. Alle tiltag, der igangsættes i Horsens Kommune skal understøtte målene om læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. Samtidig ved vi fra forskningen, at målstyret læring virker og har en effekt. 3. OPFØLGNING PÅ DEN SENESTE KVALITETSRAPPORT Det ville i nærværende rapport have været naturligt at følge op på Den faseopdelte skole, idet den udgjorde en væsentlig del af sidste kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013. Men som nævnt i indledningen er afrapporteringen på Langsigtet Strategi fjernet med henblik på at give skolerne de bedste forudsætninger for at arbejde med implementeringen af folkeskolereformen. Arbejdet med Langsigtet strategi er således gradvist blevet afløst af arbejdet med folkeskolereformen og udvalgsplanen samt de nye tiltag, der er knyttet til disse. Der vil i stedet i år blive fulgt op på de temaer fra sidste års rapport, der gav anledning til kommentarer. Det drejer sig om opfølgning på: Teknologi - SkoleIT Generation 2 ; inklusion; nyt redskab til sprogvurdering, afgangsprøveresultater, klassekvotient samt fravær. Der arbejdes fortsat med projektet SkoleIT generation 2. Dette har foreløbig imødekommet udfordringer vedr. bl.a. kapacitet og tilgang til digitale ressourcer. Dog genstår der endnu at måle, om opstartstiden, som der var udfordringer med sidste år er blevet forbedret. Alle skolerne vurderede sidste år, at de var langt med inklusions arbejdet, men sidste år lod resultaterne vente på sig. Dette er anderledes i år, hvor vi af tallene kan se, at antal elever, der modtager undervisning i den almene undervisning er steget fra 96% til 97,1%. Sidste år var der i fire ud af otte bundne prøvefag tale om en positiv udvikling i afgangsprøveresultaterne. Samme positive udvikling ses i år dog kun i et bundet prøvefag, nærmere betegnet fysik/kemi. I to af fagene er niveauerne fastholdt, mens det i fem af de otte fag er faldet. I forhold til sidste år er den gennemsnitlige antal fraværsdage faldet i år til samlet 9,6 dages fravær i gennemsnit i 2013/2014. I forhold til sidste år er det desværre den samme tendens, at mængden af ulovligt fravær fortsat stiger. 10

11 4. SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER I de følgende afsnit gøres rede for de rammer, der fastlægger vilkårene for det samlede skolevæsen, og for de nøgletal, der kan karakterisere drift og udvikling af Horsens Kommunale Skolevæsen. Rammebetingelserne fremgår desuden af skolebeskrivelserne for de enkelte skoler Grundlag Den skolepolitiske vision og mission, sammen med folkeskolens lovgrundlag og styrelsesvedtægten, udgør grundlaget for skolevæsenets virke. Folkeskolens mission er formuleret i folkeskolelovens formålsparagraf, som blev ændret i skoleåret 2005/06: 1, stk. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati Lovgrundlag Lovgrundlaget for folkeskolerne er folkeskoleloven med tilhørende bestemmelser. De lovgivningsmæssige rammer fremgår af tabel 4.1. Bemærk at nedenstående tabel vedører skoleåret 2013/14 og således ikke forholder sig til det nye lovgrundlag der er vedtaget i forbindelse med folkeskolereformen der træder i kraft august

12 Tabel 4.1 Lovgrundlaget for folkeskolerne Område Lovkrav Bemærkninger Folkeskoler Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen Bekendtgørelsen vedrøren- skal sikre alle børn mulighed for de kvalitetsrapporten præci- vederlagsfri undervisning. Kommunalbestyrelsen serer denne opgave. fastlægger mål og rammer og har det overserer ordnede ansvar. Undervisningstid Anden undervisning: Specialundervisning, undervisning i dansk som andetsprog, lejrskoler, ekskursioner, skolebibliotekar, elevsamtaler, herunder mål for den enkelte elev Opgaver i tilknytning til undervisningen og øvrig tid: Forældresamarbejde, afgangsprøver, tilsyn med eleverne, skolebibliotekar, pædagogisk råd, samarbejde med andre, kursusvirksomhed Skoleledelse, sekretærtimer m.m. Arbejdstidsbestemte elementer: Undervisningstid - Opgaver i tilknytning til undervisningen - Øvrig tid herunder tid til klasselærer m.m. Øvrig drift på folkeskoleområdet: Undervisningsmateriale Bygningsvedligeholdelse Opvarmning, el og vand osv. Undervisning af børn med særlige behov Undervisning af tosprogede børn Folkeskolelovens 16 angiver et mindste antal årlige undervisningstimer for eleverne opgjort samlet for flere klassetrin og inden for fagblokke. Ifølge folkeskoleloven skal der afsættes tid til disse opgaver, men der er ikke faste krav til timetal eller serviceniveau. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til timetal eller serviceniveau. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til timetal eller serviceniveau. En central overenskomst fastlægger indholdet i de forskellige elementer i arbejdstiden. Sammenhængen mellem undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen fastlægges efter forhandling som en koefficient. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til serviceniveau. Der foretages på dette område indberetning til Ministeriet for Børn og Undervisning. I forhold til afgangsprøver og obligatoriske test er der fastlagt centrale krav. Centrale beslutninger danner rammen for de lokale forhandlinger. Ifølge folkeskoleloven skal der afsættes tid til Klageadgang vedrørende disse opgaver, men der er ikke faste krav til timetal vidtgående specialunder- eller serviceniveau. visning. Der skal i fornødent omfang gives undervisning i Ministeriet for Børn og Undervisning har fastlagt nær- dansk som andetsprog til tosprogede børn. Der skal mere regler for omfanget. tilbydes tosprogede børn, der ikke har påbegyndt Der skal oprettes særlige skolegangen støtte til at fremme deres sproglige udvikling tilbud til børn, der ikke er optaget ( 4a). Der skal tilbydes tosprogede børn fra i et dagtilbud. Der er fastsat regler for, hvem der er bestemte lande undervisning i deres modersmål. omfattet af bestemmelsen og for undervisningens omfang. Kommunale bidrag til statslige og private Reelt er der tale om en modregning i bloktilskuddet. skoler Skolefritidsordninger Kommunen har pligt til at stille pasningsmuligheder til rådighed ifølge serviceloven. Loven siger ikke noget om under hvilken lovgivning og på hvilket niveau. I forhold til skolefritidsordninger er der ingen centrale bestemmelser om, hvor stor en % andel forældrebetalingen må udgøre af den samlede udgift. En central lovgivning fastlægger visse krav til mål og indholdsbeskrivelse på området. Overordnede mål og krav til den decentrale indholdsbeskrivelse er vedtaget. Specialundervisning Definitionen af specialundervisningen er pr. 1. august 2010 fastsat således at: Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialpædagogisk bistand til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Datagrundlag: Folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser 12

13 Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet En styrelsesvedtægt, vedtaget af Horsens Byråd, fastlægger inden for folkeskolelovens rammer den overordnede styring på folkeskoleområdet. Der er som konsekvens af reformen i skoleåret 2013/14 foretaget en række ændringer i styrelsesvedtægten. Et bilag til styrelsesvedtægten gør rede for, hvordan skolevæsenet er opdelt i distrikter, hvordan timeressourcen til skolerne fordeles, hvordan ressourcen kan bruges og andre generelle bestemmelser. Bilaget til styrelsesvedtægten opsamler endvidere de beslutninger af politisk karakter, som danner rammen for skolernes virksomhed. Der er som konsekvens af reformen i skoleåret 2013/14 foretaget en række ændringer i bilaget til styrelsesvedtægten. Det Koordinerende Forum: Mellem Børne- og Skoleudvalget, formændene for skolebestyrelserne og repræsentanter for skoleledere, medarbejdere og elever er der etableret et dialogforum. Formålet med dette forum er at rådgive Børne- og Skoleudvalget om folkeskolens vilkår og udvikling. Det Koordinerende Forum skal ligeledes virke som initiativtager til og formidler af den pædagogiske debat i kommunen Politikker på folkeskoleområdet De politiske mål på folkeskoleområdet fremgår af Langsigtet strategi for folkeskolerne Strategiens overordnede målsætninger vedrører uddannelsesparathed og læringsmiljøer. Folkeskoleområdet er endvidere dækket af en række overordnede politikker: Horsens Kommunes sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Horsens Kommunes børnekulturpolitik Horsens Kommunes sundhedspolitik Horsens Kommunes handicappolitik Horsens Kommunes integrationspolitik 13

14 4.3. Udvalgsplan Langsigtet strategi Opfølgningen med arbejdet vedr. den ovenfor omtalte langsigtede strategi for folkeskolerne ( Det vi vil - og det der skal til ) er fjernet i nærværende kvalitetsrapport som følge af det ændrede fokus på implementering af folkeskolereformen. Derudover er der i 2014 kommet en ny udvalgsplan (gældende ). Denne udvalgsplan vil fremover danne grundlag for opfølgning i kvalitetsrapporterne. Fokus vil derfor fremover flytte sig fra Langsigtet strategi til indsatsområder og projekter, der understøtter arbejdet med temaerne læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse Skolestruktur Tabel 4.2 viser antallet af elever i Horsens Kommunes forskellige undervisningstilbud Tabel Elevtal fordelt på skoleformer Skoleåret 2013/2014 Antal elever i alt, som undervises i kommunen (-privatskoler), heraf: antal elever i normalundervisningen antal elever i specialklasser og alternativklasser** antal elever på Lundagerskolen 89 - antal elever på Bakkeskolen 19 Øvrige elever, heraf: antal elever i andre kommuner 88 - antal elever i specialskoler udenfor kommunen*** 16 - antal elever på efterskole antal elever på Ungdomsskolen 25 - antal elever på privatskole Antal elever i alt Datagrundlag: Oplysninger fra EA-systemet pr. 5. september i skoleåret **Ekskl. Lundagerskolen men Inkl. Højvangskolens Centerklasser ***Kommunale specialskoler og regionsskoler. 14

15 Oversigten i tabel 4.3a viser skolerne i kommunen, elev- og klassetal for hver enkelt skole, hvilke klassetrin de enkelte skoler omfatter, samt hvilke særlige opgaver skolerne løser. Tabel 4.3a Rammebetingelser: Elevtal og skoleoplysninger for Horsens Kommunes folkeskoler Skole Elevtal i alt Elever i Elever med dansk specialkl som andetsprog Antal klasser Antal spor Klassetrin Særlige opgaver Bakkeskolen Heldagsskole Bankagerskolen , taleklasse Brædstrup Skole , Dagnæsskolen , Egebjergskolen , Gedved Skole , Hattingskolen , Horsens Byskole , Modtagelseskl. og undervisning i modersmål 8 specialkl., alternativkl. og modtagelseskl. Hovedgård Skole , specialklasser (0.-10.kl) Højvangskolen , specialklasser Langmarkskolen , Modtagelseskl. og alternativklasse Lundagerskolen Specialskole Lundskolen , Nim Skole , Stensballeskolen , Søvind Skole , Torstedskolen , læseklasser Østbirk Skole , Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret i KMD elev. 15

16 Tabel 4.3b viser andelen af elever på skolerne, der benytter SFO.I 0. klasse varierer dækningsgraden fra 102 % på Østbirk Skole til 74 % på Langmarkskolen. Det bemærkes at en dækningsgrad over 100% indikerer, at elever fra specialklasser går i den almindelige SFO. Generelt oplever skolerne et fald i anvendelsen af SFO, jo ældre eleverne bliver. Der er dog stor variation i anvendelsen af SFO i 3. klasserne, fra 23 % på Hovedgård Skole til 98 % på Egebjergskolen. Med folkeskolereformen er der kommet en langt tættere knytning mellem undervisning og SFO. En anden følge af folkeskolereformen er, at andelen af forældre med behov for pasning er øget i takt med skoletid er øget. SFOen får dermed en ny rolle og bliver ikke længere et rent pasningstilbud. Tabel 4.3b SFO-andelen på skolerne i Horsens Kommune Skole Antal % Antal % Antal % Antal % Bankagerskolen % 72 95% 69 96% 63 81% Brædstrup Skole 52 96% 60 90% 54 69% 37 64% Dagnæsskolen 43 88% 35 78% 34 74% 31 65% Egebjergskolen 50 89% 58 91% 54 87% 42 98% Gedved Skole 34 97% 48 89% 29 67% 21 62% Hattingskolen 29 94% 30 94% 26 87% 18 82% Horsens Byskole % 95 79% 99 76% 41 41% Hovedgård Skole 61 82% 60 82% 40 63% 18 23% Højvangskolen 69 96% 67 80% 42 59% 18 25% Langmarkskolen 32 74% 25 57% 19 68% 11 35% Lundagerskolen Lundskolen % 41 87% 27 87% 32 70% Nim Skole 31 97% 20 87% 22 81% 20 71% Stensballeskolen 90 99% 80 93% 80 93% 62 68% Søvind Skole % 21 91% 17 81% 6 33% Torstedskolen % % 80 82% 76 62% Østbirk Skole % 53 98% 52 87% 21 43% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret. 16

17 4.5. Udgiftsniveau Dette afsnit fokuserer på kommunens udgifter til skoleområdet. Afsnittet indeholder desuden en opgørelse over skolevæsenets samlede budget til specialpædagogisk bistand og til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser og på hold. De fleste data i afsnittet er baseret på det fælleskommunale ledelsessystem, FLIS, hvorfor det er sammenligneligt med andre kommuner. De gennemsnitlige elevudgifter er opgjort i forhold til det samlede skolevæsen og i forhold til den almindelige undervisning Nøgletalssamarbejdet Det bemærkes, at dataene for nøgletalssamarbejdet som noget nyt stammer fra det fælleskommunale ledelsesinformationssystem (FLIS). Tidligere fik vi data fra 7-by nøgletalssamarbejdet, hvorfor man ikke kan sammenligne tallene fra sidste års kvalitetsrapport 2012/2013 med tallene fra dette års kvalitetsrapport. I tabel 4.4a og 4.4b nedenfor ses nøgletallene for de kommuner, vi traditionelt sammenligner os med (7-bykommunerne). Det vil i forbindelse med udarbejdelse af næste kvalitetsrapport blive overvejet, hvorvidt det fremover er de rigtige kommuner at sammenligne os med. I FLIS er det ikke muligt at trække budgettal men kun regnskabstal Tabel 4.4a - Folkeskolen, årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 2013-priser R-2011 R-2012 R-2013 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Datagrundlag: FLIS Tallene i tabel 4.4.a dækker over udgifter pr. elev i kommunale folkeskoler inkl. fællesudgifter (ekskl. specialklasser og regionale tilbud). Det er opgjort i kr. pr. elev i folkeskolen. 17

18 Tabel 4.4b - Specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 2013-priser R-2011 R-2012 R-2013 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Datagrundlag: FLIS Tallene i tabel 4.4.b dækker over udgifter pr. elev i kommunale specialskoler og regionalt tilbud Nøgletal for Horsens Kommune (interne) Bemærk: Nøgletallene i dette afsnit er ikke sammenlignelige med nøgletallene i det foregående afsnit (FLISnøgletallene), da de ikke er bearbejdet med henblik på at opnå sammenlignelighed med andre kommuners skolevæsener. Der er tale om nøgletal direkte fra Horsens Kommunes egne systemer og kontoplaner. For at illustrere spændvidden i udgiftsniveauet blandt skolerne i kommunen viser tabel 4.5a den gennemsnitlige elevudgift for de tre skoler i Horsens Kommune med den højeste henholdsvis laveste udgift pr. elev. Tabel 4.5a - Skolevæsenets elevudgifter i Horsens Kommune Faste 2013 priser R-2011 R-2012 R-2013 Gennemsnitlig udgift pr. elev i skolernes decentrale budgetter* Gennemsnit af tre skoler med højeste udgift pr. elev* Gennemsnit af tre skoler med laveste udgift pr. elev* Datagrundlag: KMD-OPUS og KMD-ELEV BEMÆRK: De gennemsnitlige udgifter for 2013 er beregnet uden specialklasser. Såfremt gennemsnitsudgiften havde været beregnet som tidligere inkl. udgifter til specialklasser ville den gennemsnitlige udgift pr. elev samlet set være kr De tre skoler med højest gennemsnitsudgift pr. elev er Søvind Skole ( kr/elev), Langmarkskolen ( kr/elev) og Hattingskolen ( kr/elev). Søvind Skole og Hattingskolen er to af de mindste skoler i Horsens Kommune med 140 henholdsvis 204 elever. I de tidligere opgørelser har gennemsnitsudgiften for Horsens Byskole indeholdt udgifter til specialklasser. Den gennemsnitlige udgift for Horsens Byskole i 2013 er eksklusiv specialklasser på kr/elev. Medregnes specialklasser er gennemsnitsudgiften for Horsens Byskole på kr/elev. De tre skoler med laveste udgifter pr. elev er Torstedskolen ( kr/elev), Stensballeskolen ( kr/ elev) og Højvangskolen ( kr/elev). De tre skoler er blandt de største skoler i Horsens Kommune med elever henholdsvis 797 og 683 elever. 18

19 Tabel 4.5b - Udgifter til specialpædagogisk bistand i Horsens Kommune Faste 2013-priser, mio. kr. B-2011 B-2012 B-2013 Budget til specialpædagogisk bistand (specialklasser, hold og enkeltintegrerede)* 46,9 39,1 31,7 Lundagerskolen 26,3 28,6 29,8 Betaling til andre kommuner vedr. specialskoler 19,0 14,0 20,8 Betaling fra andre kommuner vedr. specialskoler (indtægt) -10,1-10,6-10,4 I alt 82,1 71,1 71,9 Budget til undervisning i dansk som andetsprog (modtagelsesklasser og -hold) 13,8 13,3 11,2 Datagrundlag: KMD-OPUS og kommenens budgettildelingsmodeller på folkeskoleområdet *Inkl. Specialpædagoger. Tabel 4.5b viser en opgørelse over skolevæsenets samlede budget til specialpædagogisk bistand i specialklasser. Desuden viser tabellen skolevæsenets samlede budget til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser og på hold Opsamling Gennemsnittet af de tre skoler med henholdsvis de højeste og de laveste udgifter er begge faldet. Samlet set er de gennemsnitlige udgifter pr. elev de laveste siden første opgørelse i Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler I dette afsnit er sammenfattet nøgletal for de enkelte skoler og for skolevæsenet inden for de fokusområder, der fremhæves i kvalitetsrapportens bekendtgørelse. Nøgletallene viser, at der på de fleste områder er variationer i niveauerne mellem de forskellige skoler. Generelt er der en høj dækning af lærere, der underviser på baggrund af linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i faget Planlagte undervisningstimer Tabel 4.6 viser Horsens Kommunes fordeling af planlagte, gennemførte og aflyste timer for skoleåret 2013/14. Sammenlignet med skoleåret 2012/13, hvor der var lock-out af lærerne, er andelen af aflyste timer faldet fra 6,24 % til 0,33 % for skoleåret 2013/14. I skoleåret 2011/12 var andelen af aflyste undervisningstimer på 0,41 %. Sammenlignet med skoleåret 2012/2013 er gennemførte timer med ekstern løs vikar steget med mere end 2%- point. Stigningen skyldes især, at man tidligere havde mulighed for rådighedstimer til de fastansatte lærere, hvilket man ikke længere havde mulighed for i 2013/14 grundet effektiviseringer. Derfor har der i højere grad været brug for at anvende eksterne løse vikarer til at varetage undervisningen. Derudover har der på en enkelt skole været tale om nogle længere varende sygeforløb, der krævede vikar dækning 19

20 Tabel Antal planlagte timer i skoleåre Timer (tusinde) Procent Antal planlagte timer i skoleåret 352,2 100,00 % Gennemførte timer som planlagt 332,4 94,39 % Gennemførte timer med ekstern løs vikar 18,6 5,28 % Aflyste timer 1,2 0,33 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret Lærernes uddannelsesniveau Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de fag de underviser i, er på alle skoler blevet gjort op i 3 forskellige kategorier: linjefagskompetence kompetence svarende til linjefag andre kompetencer Kompetence svarende til linjefag kan være længerevarende kurser kombineret med flere års erfaring. Andre kompetencer kan til eksempel være mindre kurser kombineret med flere års erfaring eller f.eks. ansættelse i udlandet. Opgørelsen er foretaget af skolens ledelse. De to tabeller 4.7a og 4.7b viser, i hvilket omfang lærerne har linjefag eller lignende kompetencer i de fag, de underviser i. Tabellerne viser med andre ord kompetencedækningen. For at vise fagets omfang viser Tabel 4.7a, hvor mange klasser der undervises i de forskellige fag og andelen af lærere, der underviser i faget med enten linjefagsuddannelse i faget, lignende kompetencer eller andre kompetencer. Tabel 4.7b viser de samme oplysninger, men her opgjort som en %-sats i forhold til det enkelte fag. KL og Regeringen har indgået aftale om, at 95% af undervisningen skal være varetaget af lærere med liniefagskompetence i 2020, også kaldet fuld kompetencedækning. Kravet gælder på alle klassetrin i alle fag på den enkelte skole. Det fremgår af tabellerne nedenfor, at størstedelen af undervisningen i folkeskolerne varetages af personale med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Dog fremgår det også, at Horsens Kommune er et stykke fra målet om fuld kompetencedækning, eller 95 %. Derfor arbejdes der for tiden på en kompetenceudviklingsstrategi, der sikrer, at vi kommer i mål med ovenstående. Det gælder også de fag, vi ikke opgør uddannelsesniveau over. Som det var tilfældet for skoleårene 2011/12 og 2012/13 er der primært udfordringer i faget natur/teknik. 20

21 Tabel 4.7a - Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i Horsens Kommunes skolevæsen, antal Andel klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med liniefagsuddannelse i faget Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med lignende kompetencer Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med andre kompetencer Fag 11/12 12/13 13/14 11/12 12/13 13/14 11/12 12/13 13/14 Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Praktiske/ musiske Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret og to foregående år. Tabel 4.7b - Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i Horsens Kommunes skolevæsen, %-andel Andel klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med liniefagsuddannelse i faget Andel klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med lignende kompetencer Andel klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med andre kompetencer Fag 11/12 12/13 13/14 11/12 12/13 13/14 11/12 12/13 13/14 Dansk 77 % 81 % 82 % 20 % 16 % 15 % 3 % 3 % 3 % Matematik 63 % 69 % 71 % 32 % 26 % 26 % 5 % 4 % 3 % Engelsk 84 % 80 % 83 % 14 % 15 % 9 % 2 % 5 % 8 % Natur/teknik 36 % 41 % 48 % 54 % 46 % 33 % 11 % 13 % 19 % Geografi 57 % 58 % 60 % 35 % 36 % 26 % 8 % 7 % 14 % Biologi 78 % 69 % 75 % 22 % 25 % 22 % 0 % 6 % 3 % Fysik/kemi 85 % 87 % 82 % 15 % 13 % 17 % 0 % 0 % 1 % Praktiske/ musiske 81 % 78 % 87 % 11 % 19 % 13 % 9 % 4 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret og to foregående år. Figur 4.3 giver en grafisk oversigt over lærernes uddannelsesniveau set i forhold til de fag, de underviser i inden for nogle udvalgte fagområder. Figuren illustrerer, at der både er udsving i kompetencedækningen fra år til år i større og mindre fag. Figuren viser ligeledes, at der i fire ud af otte fag over en treårig periode, er tale om et fald i andelen af lærere med linjefags- eller linjefagslignende kompetencer. Dette skyldes til dels problemer med rekruttering og dels manglende fokus på problemet. 21

22 Figur 4.3 Procent af klasser der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer for lærere, i udvalgte fag Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret og to foregående år. I forhold til lærernes uddannelsesniveau for undervisning af elever med specielle behov, er andelen af personaler med andre kompetencer steget fra 2 % for skoleåret 2012/13 til 4 % i skoleåret 2013/14. Andre kompetencer Antal Procent 100 % 35 % 62 % 4 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret. I forhold til undervisningen i dansk som andetsprog har 100 % af underviserne enten linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Det samme var tilfældet for skoleåret 2012/13. Tabel 4.9 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk som andetsprog Antal lærere Tabel 4.8 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af børn med specielle behov Liniefagsuddannelse Lignende Antal lærere kompetencer Liniefagsuddannelse Lignende kompetencer Andre kompetencer Antal Procent 100 % 54 % 31 % 15 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret. 22

23 Lærernes efteruddannelse I forhold til efteruddannelse oplyses forbruget hertil både i kursustimer, årsværk og i % af skolens samlede stillingstal. Der er specifikt spurgt til ressourceforbruget i forhold til dansk, naturfag, specialpædagogik og andre fagområder (som er en sammentælling af diverse fagområder, hvor bl.a. matematik og læring med IT indgår), da der har været særlig fokus på disse områder. Tabel 4.10 viser, at der i forhold til de områder, der er spurgt til anvendes flest kursustimer i dansk samt til andre fagområder. Specialpædagogik omfatter i denne tabel også kursustimer i dansk som andetsprog og AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel). Tabel Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling Fagområde Kursustimer Årsværk Procent af fuldtidsstillinger Dansk 5.970,6 3,55 0,51% Naturfag 1.460,6 0,87 0,13% Specialpædagogik 4.755,4 2,83 0,41% Andre fagområder ,3 6,90 1,00% I alt ,8 14,15 2,04% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret Siden sidste år er der sket en lille stigning i antallet af kursustimer i dansk og andre fagområder, mens der er sket et fald i antallet af kursustimer på naturfag og specialpædagogik. Figur 4.5 Kursustimer i Horsens Kommune Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret og to foregående år. 23

24 Rammebetingelser - elevoplysninger I det følgende afsnit belyses en række rammebetingelser gennem forskellige nøgletal knyttet til elevoplysninger. Tabel 4.11 viser tallene for hele kommunen, hvorefter de efterfølgende tabeller viser tallene for samtlige skoler. Tabel Rammebetingelser for Horsens Kommunes skolevæsen 2010/ / / /2014 Elevtal/klasse (gennemsnitlig klassekvotient) 20,7 21,1 21,6 21,7 Gns. elevtal/lærer 12,04 12,7 12,7 12,1 Elevfravær i dage pr. elev 11,7 9,9 9,9 9,6 Elevantal pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling** 3,0 2,6 2,6 2,5 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret Klassekvotient Tabel 4.12 Elevoplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune Skoler Elevtal pr. klasse* Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev Bankagerskolen 22,8 14,9 7,8 Brædstrup Skole 23,1 12,7 8,7 Dagnæsskolen 23,0 13,5 8,8 Egebjergskolen 21,6 12,7 8,5 Gedved Skole 18,9 12,8 8,6 Hattingskolen 17,0 12,0 7,8 Horsens Byskole 20,9 10,0 15,7 Hovedgård Skole 21,8 11,0 9,5 Højvangskolen 22,0 10,8 9,2 Langmarkskolen 21,0 10,4 11,6 Lundskolen 20,9 12,4 9,7 Nim Skole 21,3 14,7 6,5 Stensballeskolen 22,1 14,5 8,4 Søvind Skole 20,0 10,7 8,0 Torstedskolen 24,3 15,3 7,8 Østbirk Skole 20,0 15,2 9,2 Datagrundlag: KMD elev samt UNI*C 24

25 Elevfravær Horsens Kommunes gennemsnitlige elevfravær er i skoleåret 2013/2014 faldet lidt sammenlignet med sidste år. I skoleåret 2013/2014 havde en elev således i gennemsnit 9,6 dages fravær sammenlignet med sidste års fravær på gennemsnitligt 9,9 dage pr. elev. Det fremgår af tabel 4.12 at det særligt er to skoler, der trækker det samlede fravær op, nemlig Horsens Byskole og Langmarkskolen. I 2013/14 er der iværksat et projektet Fokus på Fravær som arbejder med at sænke fraværet på disse skoler. Det skal samtidig bemærkes, at begge disse skoler har mindre fravær end i 2012/13. Forklaringen på det samlede fald i fraværet skyldes et fald på hovedparten af skolerne. Kun på fire skoler er det samlede fravær steget siden sidste år: Hovedgård Skole, Lundskolen, Søvind Skole og Torstedskolen. Det samlede fald dækker dog over en stigning i det ulovlige fravær fra 1,3 til 1,5 dage pr. elev. Denne samlede stigning skyldes dog ikke en generel stigning, men at det ulovlige fravær i år er steget på Langmarkskolen, Horsens Byskole, Brædstrup skole og Lundskolen. De resterende skoler har ikke et højere antal dage med ulovligt fravær. I denne sammenhæng skal det dog understreges at det samlede fravær på de fire ovennævnte skoler alle er faldet, hvilket derfor må skyldes fald i sygdom og ekstraordinær frihed. At det samlede fravær er faldet skyldes derfor et fald i sygdom og ekstraordinær frihed. 25

26 Figur 4.6 Sammensætningen af fravær pr. elev i normalklasse Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i KMD elev for skoleåret. Opgørelsen er foretaget i dage. Figur 4.6b Sammensætningen af fravær pr. elev i specialklasse/skole Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i KMD elev for skoleåret. Opgørelsen er foretaget i dage. 26

27 Lærernes undervisningstid Den 1. august 2014 trådte lov nr. 409, der regulerer lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid, i kraft. Lærernes arbejdstid er således fra og med skoleåret 2014/15 lovreguleret og ikke som tidligere reguleret af en central overenskomst og lokalaftale mellem arbejdsmarkedets parter. For så vidt angår skoleåret 2013/14, som denne kvalitetsrapport vedrører, var Arbejdstidsaftale 08 på undervisningsområdet (den såkaldte 08-aftale) fortsat gældende. Nedenfor følger derfor et kort oprids af de centrale aftalebestemmelser i 08-aftalen og historikken omkring aftalegrundlaget. Horsens Kommune overgik til den såkaldte 08-aftale med skoleåret 2010/11. I aftalen opgøres lærernes arbejdstid i undervisning, opgaver i tilknytning til undervisning og øvrig tid. En kommunal aftale fastlægger forholdet mellem undervisning og opgaver i tilknytning til undervisning gennem en faktor. Opgaver i tilknytning til undervisningen dækker over: forberedelse og efterbehandling af undervisning samarbejdet med forældre herunder alle møder elevpauser og tilsyn med elever før og efter skoletid lærersamarbejde og dialog med alle andre om undervisningsopgaven eller om elever, herunder samarbejde med PPR, SSP, sundhedspleje m.v. I 2012 blev den første 08-aftale revideret som følge af, at der blev indgået en aftale med Horsens Lærerforening om forhøjelse af lærernes maksimale undervisningstid (fra 780 timer til 790 timer årligt) og ændring af faktoren til beregning af tid til opgaver i tilknytning til undervisningen (fra 2,14 pr. undervisningstime til 2,115 pr. undervisningstime). Denne aftale har været gældende i skoleåret 2012/13 og 2013/14. Tabel 4.13a Læreroplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune Skole Undervisningstid i procent (bruttotimetal) Undervisningstid i timer pr. år Undervisningstid i procent (nettotimetal) Undervisningstid i lektioner pr. uge Bankagerskolen 33,9% ,8% 21,7 Brædstrup Skole 36,2% ,5% 23,2 Dagnæsskolen 34,6% ,6% 22,2 Egebjergskolen 36,6% ,0% 23,5 Gedved Skole 35,1% ,2% 22,5 Hattingskolen 33,0% ,8% 21,1 Horsens Byskole 35,0% ,1% 22,4 Hovedgård Skole 35,6% ,7% 22,8 Højvangskolen 33,0% ,8% 21,2 Langmarkskolen 35,3% ,5% 22,7 Lundskolen 34,2% ,2% 21,9 Nim Skole 32,9% ,7% 21,1 Stensballeskolen 35,9% ,1% 23,0 Søvind Skole 34,9% ,0% 22,4 Torstedskolen 35,5% ,7% 22,8 Østbirk Skole 36,2% ,4% 23,2 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne samt beregning. Undervisningstimetal i procent (bruttotimetal viser % i forhold til 1924 timer /(bruttotimetal inkl. ferie, fridage m.m.). Undervisningstid i procent (nettotimetal) viser % i forhold til 1680 (nettotimetal ekskl. Ferie, fridage m.m.) Indberetningerne er inklusiv specialklasser. 27

28 Tabel 4.13b Læreroplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune (undervisningsprocent) I tabellen ovenfor ses undervisningsprocenten for det samlede skolevæsen dog eksklusive Bakkeskolen, Skoleår Undervisnings% i forhold til 1924 timer (bruttotimetal inkl. ferie, fridage m.m.) Undervisnings% i forhold til 1680 timer (nettotimetal ekskl. ferie, fridage mm.) 2013/ ,9% 39,9% 2012/ ,4% 40,5% Kilde: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret samt beregning. I tabellen ovenfor ses undervisningsprocenten for det samlede skolevæsen dog eksklusive Bakkeskolen, Endelaveskolen og Lundagerskolen. Det fremgår af tabellen, at undervisningsandelen er faldet fra 35,4% i 2012/2013 til 34,9% i 2013/2014 skoleåret. Dette hænger sammen med den øgede brug af ekstern løs vikar. Som tidligere nævnt skyldes dette til dels en lille stigning i lærernes sygefravær set i forhold til skoleåret 2012/13. Stigningen skyldes dog især, som nævnt tidligere, at man tidligere havde mulighed for rådighedstimer til de fastansatte lærere, hvilket man ikke længere havde mulighed for i 2013/14 grundet effektiviseringer. Derfor har der i højere grad været brug for at anvende eksterne løse vikarer til at varetage undervisningen IT og undervisningsmidler Tabel 4.14 viser oplysninger om udbredelse af nyere IT samt skolernes udgifter til undervisningsmidler fordelt på skolerne. Som det ses af tabellen er der på langt størstedelen af skolerne højst 3 elever pr. nyere computer. Brædstrup skole og Højvangskolen skiller sig dog lidt ud i denne sammenhæng. Brædstrup Skole har således måttet kassere et antal computere, fordi de ikke kunne køres op til SkoleIT Generation2. 28

29 Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler for skolerne i Horsens Kommune Skole Elevtal pr. nyere pc (under 5 år) med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT Bakkeskolen 1, Bankagerskolen 2, Brædstrup Skole 6, Dagnæsskolen 1, Egebjergskolen 3, Gedved Skole 1, Hattingskolen 1, Horsens Byskole 2, Hovedgård Skole 2, Højvangskolen 4, Langmarkskolen 2, Lundagerskolen 0, Lundskolen 1, Nim Skole 2, Stensballeskolen 3, Søvind Skole 1, Torstedskolen 1, Østbirk Skole 2, Datagrundlag: Indberettet af skolerne i skoleåret Økonomi Tabel 4.15 viser den gennemsnitlige udgift pr. elev for hver enkelt skole opgjort på forskellig vis. Den første spalte viser den gennemsnitlige udgift på de enkelte skoler eksklusive eventuelle specialklasser. Anden spalte viser nettoudgifterne. Tredje spalte viser budget til specialklasser, mens fjerde spalte viser budget til undervisning af tosprogede elever i modtagelsesklasser og på hold. 29

30 Tabel 4.15 Økonomioplysninger for skolerne i Horsens Kommune Skole Gennemsnitlig elevudgift i kr. (ekskl. specialklasser) Nettoudgifter i kr. Budget til specialklasser i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold i kr. Bakkeskolen Bankagerskolen Brædstrup Skole Dagnæsskolen Egebjergskolen Gedved Skole Hattingskolen Horsens Byskole Hovedgård Skole Højvangskolen Langmarkskolen Lundagerskolen Lundskolen Nim Skole Stensballeskolen Søvind Skole Torstedskolen Østbirk Skole Datagrundlag: Uddannelse og Arbejdsmarked, økonomisystemet. Gennemsnitlig elevudgift opgøres som skolens regnskabsudgifter divideret med elevtal i skoleåret. Den gennemsnitlige elevudgift er eksklusiv udgifter til specialklasser samt modtagelsesklasser og hold, men inklusiv tildeling fra inklusionsfremmende budgetmodel. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource (lønudgifter) Inklusion Figur 4.7 viser andelen af elever der modtager undervisning i den almene undervisning, opgjort på bopælskommune. Figuren viser, at Horsens i øjeblikket lever op til målsætningen for 2015 om, at 96 % af eleverne skal inkluderes i den almene undervisning. 30

31 Figur 4.7 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Hele landet Horsens 2013/14 95,20% 97,10% 2012/13 94,70% 96% 2011/12 94,60% 95,80% Datagrundlag: Undervisningsministeriet, uddannelsesstatistik.dk Trivsel Tabellen angiver den gennemsnitlige trivselsscore for skolens trivselsmåling gennemført i skoleåret 2013/14 ved hjælp af Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) Termometer. Da det tidligere kun var obligatorisk at gennemføre trivselsmålingen hvert tredje år er det ikke alle skoler der har gennemført en trivselsmåling i 2013/14. Fremadrettet er det obligatorisk at gennemføre en trivselsmåling hvert år, hvorfor emnet trivsel i fremtiden vil indgå som obligatorisk del i såvel kvalitetsaftaler som - rapporter. Trivsel total er et samlet mål for alle trivselsspørgsmålene i Termometeret. Scoren i DCUM går fra 1-5, hvor 5 er højest trivsel. Landsgennemsnittet ligger på 4,1. Bemærk venligst, at der kan være store variationer årgangene imellem på skolerne i Horsens. Tabel 4.16 Skole Trivsel total Svarprocent Bankagerskolen Ingen undersøgelse i 2013/14 Brædstrup Skole 3,9 89 % Dagnæsskolen 4,2 97,2 % Egebjergskolen 4,1 91,6 % Endelave Skole Ingen undersøgelse i 2013/14 Gedved Skole 4,1 Undersøgelsen er kun foretaget for 8. årgang Hattingskolen 4,3 100 % Horsens Byskole Ingen undersøgelse i 2013/14 Hovedgård Skole Ingen undersøgelse i 2013/14 Højvangskolen Ingen undersøgelse i 2013/14 Langmarkskolen Ingen undersøgelse i 2013/14 Lundskolen Ingen undersøgelse i 2013/14 Nim Skole 4,1 93,3 % Stensballeskolen 4,3 88,7 % Søvind Skole Ingen undersøgelse i 2013/14 Torstedskolen 4,3 90,9 % Østbirk Skole 4,1 93,4 % Datagrundlag: DCUM 31

32 4.7. Sammenfatning Andelen af aflyste timer er vanskelig at sammenligne med sidste kvalitetsrapport, idet Kommunernes Landsforening gennemførte en lock-out i april Sammenligner man med skoleåret 2011/2012 er andelen af aflyste timer faldet fra 0,41 til 0,33 %. Lærerne har som hovedregel linjefags- eller lignende kompetencer i de fag de underviser i. Der har i en årrække været udfordringer med natur/teknik, hvilket der stadig er. Som nævnt arbejdes der i Horsens Kommune derfor på en kompetence udviklings strategi. Udnyttelsen af klassekvotienten er over en årrække steget således, at der nu gennemsnitligt er 21,7 elever pr. klasse. Gennemsnittet dækker over markante udsving skolerne imellem. Det gennemsnitlige antal fraværsdage er faldet til 9,6 dage pr. elev. Dette fald dækker dog over, at det ulovlige fravær er steget fra 1,3 til 1,5. Lærernes undervisningsandel er faldet siden sidste års rapport. I forhold til bruttotimetallet underviste en lærer således i 2013/2014 i 34,9 % af sin arbejdstid. Horsens Kommune lever mere end op til målsætningen om, at 96 % af eleverne skal inkluderes i den almene undervisning. 5. DE PÆDAGOGISKE PROCESSER Dette afsnit beskriver de fælles pædagogiske tiltag, der har været i skolevæsenet i det forløbne år. Afsnittet er i denne rapport reduceret for at tilgodese skolernes arbejde med implementeringen af folkeskolereformen frem for at bruge tiden på afrapportering. De pædagogiske processer beskrives ligeledes i skolebeskrivelserne, hvor de enkelte folkeskoler i Horsens Kommune har beskrevet deres indsatsområder og resultater, hvordan de har fulgt op på mål, indsatsområder og dokumentationsmateriale, og hvilke planer der lokalt er for skolens udvikling. Skolebeskrivelserne indeholder således også de fremadrettede handleplaner i forlængelse af denne kvalitetsrapport Fælles almene projekter Skoletjenesten og andre pædagogiske aktiviteter Skoletjenesten tilrettelægger undervisningstilbud til kommunens skoler, samt kurser, info- og inspirationseftermiddage for lærere og pædagoger. Skoletjenesten skaber en lang række aktiviteter og nye initiativer, som retter sig mod skolernes pædagogiske arbejde. I samarbejde med en lang række aktører afholdes der hvert år Naturuge i uge 35. Ugen giver mulighed for, at klasser på klassetrin sammen med deres lærere deltager i forskellige arrangementer i naturen. I samarbejde med Teknik og Miljø og Sund By arrangeres RENE Uger - temadage for 5. klasserne i Horsens. Gennem forskellige pædagogiske muligheder og indfaldsvinkler gives børn og lærere mulighed for fordybelse i emnerne Miljø, drikkevand, spildevand, affald og genbrug. 32

33 Pædagogisk Udviklingcenter/Tværgående Enhed for Læring Pr , blev Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) og Pædagogisk Psykologisk rådgivning (PPR) fusioneret under titlen Tværgående Enhed for Læring. Tværgående Enhed for Læring arbejder gennem kompetenceudvikling i dagtilbud og skoler for, at der gennem hele forløbet sker en målrettet indsats for læring med henblik på at udvikle alle børn og unge hen imod uddannelse og beskæftigelse. Tværgående Enhed for Læring har til opgave at målrette, styrke og koordinere indsatsen for læring, uddannelse og beskæftigelse gennem hele livet. Vejen går gennem et tværfagligt fællesskab kendetegnet ved en kultur præget af fleksibilitet, handlekraft og stærke teoretiske fagligheder. Tværgående Enhed for Læring tager afsæt i en konstruktiv anvendelse af evaluering af egen praksis, som udgangspunkt for udvikling af evalueringskulturer og vidensbaserede indsatser og tilgange i dagtilbud og skoler. Der henvises i øvrigt til Kvalitetsudvikling i forhold til det faglige niveau Medarbejdernetværk For at sikre den størst mulige effekt af de initiativer, der tages på det samlede skoleområde og på de enkelte skoler, er der sat fokus på, hvordan videndeling på tværs af skolerne og i skolevæsenet kan finde sted. I forlængelse af uddannelsesforløb og på udvalgte områder er der derfor etableret faste netværk, som alle skoler har deltagere i. Målet for de tværgående netværk er at styrke den faglige indsats i fag og indsatser - samt at sikre kommunikation og information på højt niveau. P.t. er følgende netværk etableret: Netværk for it-vejledere med it-konsulenten som tovholder Netværk for skolebibliotekarer med læringskonsulenten som tovholder Netværk for AKT-koordinatorer med Bakkeskolen som tovholder Netværk for læsevejledere med læsekonsulenten som tovholder Netværk for naturfagskoordinatorer Netværk for matematikvejledere Netværk for idrætskoordinatorer Netværk for den koordinerende speciallærer med læsekonsulenten for specialområdet som tovholder Netværk for det specialiserede specialundervisningsområde (ADHD, autismespektrumforstyrrelser m.v.), hvor VISPU på Højvangskolen har en opgave i forhold til videndeling på området Vurderingen er at netværkene er med til at skabe en god sammenhængskraft på det enkelte område, så en udvikling kan forfølges og målene nås. Mange indsatser kræver såvel specialviden som løbende tematisering og dialog, og her vurderes samarbejdet som brugbart og betydningsfuldt. Sprog, læsning og skrivning I skoleåret 2013/14 har dagtilbud og skoler i Horsens Kommune arbejdet på baggrund af Sprogpolitisk Handleplan sprog, læsning og skrivning 0-18 år, som trådte i kraft i april Handleplanen er en overordnet ramme, som skal understøtte udviklingen på det sproglige og skriftsproglige område bl.a. i forhold til de grupper, der har særlige behov. Samtidig skal den være med til at sikre øget sammenhæng og samarbejde mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse. 33

34 Formål Den sprogpolitiske handleplan skal være med til at skabe et fælles forventningsniveau til elevernes udvikling. Gennem initiativer på både kommune- og skoleniveau skal den være med til at sikre, at alle børn og unge udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder, som gør dem i stand til: Aktivt at anvende sprog og skriftsprog til læring og personlig udvikling At tilegne sig viden i forskellige faglige sammenhænge - at læse og skrive for at lære - og dermed haveforudsætningerne for at indgå i et videre uddannelsesforløb efter folkeskolen At fastholde lyst og motivation til at udvikle egne sproglige og skriftsproglige kompetencer livet igennem At agere som aktive samfundsborgere i et demokratisk samfund Mål At børn og unge i såvel dagtilbud som skole har optimal mulighed for at udvikle et nuanceret ordkendskab som forudsætning for læring At pædagoger og lærere samarbejder omkring børnenes og de unges overgange mellem de forskellige dagtilbud og skoleformer At alle pædagoger og lærere opnår grundlæggende viden om, hvordan sproglige og skriftsproglige kompetencer udvikles, og at de dermed tager medansvar for børnenes sproglige og skriftsproglige udvikling i samarbejde med forældrene At ressourcepersoner i både dagtilbud og skole opnår og udbygger en særlig viden om, hvordan sproglige og skriftsproglige kompetencer udvikles Det tilstræbes, at alle elever udvikler sproglige og skriftsproglige færdigheder, der gør dem i stand til at tage en uddannelse. Gennem hele skoleforløbet er målet desuden at skabe og fastholde lyst til og glæde ved sprog, læsning og skrivning. Handleplaner Implementering af den sprogpolitiske handleplan blev iværksat ved skoleårets start 2011/12 og indbefattede først og fremmest udarbejdelse af lokale handleplaner i dagtilbud og skole. Indsatsen er blevet evalueret i skoleåret , og i den forbindelse er handleplanen blevet revideret. Ifm. Sprogpolitisk handleplan, har alle skoler udarbejdet lokale handleplaner for læsning og skrivning samt handleplan for overgang mellem dagtilbud og skole, i samarbejde med dagtilbud. Der er afviklet kurser omkring sprog- og skriftsproglig, udvikling i overgangen fra dagtilbud til skole, den første læsning og skrivning, kompenserende it-værktøjer og udvikling af ordkendskab i indskolingen. Desuden har såvel skoler som dagtilbud løbende haft mulighed for at få konsulentbistand i form af sparring eller oplæg for lærere/pædagoger inden for udvalgte faglige felter i forhold til den sprogpolitiske handleplan. Skolerne har gennemført sprogvurderingen i børnehaveklassen, som sammen med resultater fra de nationale test efterfølgende har dannet grundlag for dialog mellem læsekonsulenten, skolens leder og læsevejledere samt mellem læsevejledere og de enkelte lærere. Vurdering Ledelse og læsevejleder har samarbejdet omkring målsætning, tiltag og evaluering af indsatser, jf. handleplanerne, og der er fortsat fokus på området. I forhold til samarbejdet mellem dagtilbud og skole er det eksisterende samarbejde blevet styrket, og nye samarbejdsrelationer er etableret. Dette samarbejde skal fortsat udvikles i indeværende skoleår i forhold til fælles sprog og viden omkring sproglig og skriftsproglig udvikling. Tosprogede elever Undervisningen i Horsens Kommune af tosprogede elever har faget og dimensionen dansk som andetsprog som den indgang, der skal styrke elevens lyst til at lære og bruge det danske sprog. Formålet med undervisningen er således, at gode dansksproglige kompetencer skal styrke elevens muligheder for at indgå aktivt og ligeværdigt i det danske samfund. Elevens danskfaglige sprogtilegnelse ses som en vigtig motiverende faktor i forberedelsen til deltagelse i samfundslivet. Her er en gennemført ungdomsuddannelse en afgørende forudsætning for elevens fremtidige muligheder. Læringen sker i mødet og samspillet med elevens kulturelle og sproglige bagage. Dimensionen dansk som andetsprog i alle fag har dermed som formål at understøtte og udvikle elevens faglige niveau. Læreren fremmer samtidig bevidst processen ved at nyttiggøre elevens modersmål og kulturelle baggrund. 34

35 Målet for de tosprogede elevers skolegang er, at de på lige fod med danske jævnaldrende deltager i en undervisning, der tilgodeser deres individuelle behov. Derved får elevgruppen mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse med efterfølgende jobmuligheder. Ligeledes er elevernes aktive deltagelse i et demokratisk samfund et vigtigt mål, der styrkes gennem relevant undervisning. Handleplaner Læsepolitisk handleplan, Horsens Kommune 2008 indeholdt som noget nyt eksplicitte overvejelser om de tosprogede elevers særlige udfordringer og muligheder i bl.a. læseprocessen. Denne linje fastholdes og udbygges. Det understreges, at samarbejdet mellem alle led i skolesystemet er af betydning, når dimensionen dansk som andetsprog skal fastholdes. I overensstemmelse med denne udvikling tager ledelse og lærere i stigende grad et bredt spektrum af handlemuligheder i brug ved inddragelse af faggrupper med forskellig baggrund.ved eventuelle vanskeligheder søges de tosprogede børns ofte svært tilgængelige problemstillinger løst ved inddragelse af diverse faggrupper (fx PPR, tosprogskonsulent, læsevejleder, UU).Undervisnings- og daginstitutionsverdenen er i løbende udveksling om resultater og tiltag fra regi til regi. Hvert distrikt afholder eksempelvis overleveringsmøder for skolestartere. Her giver de pædagogiske handleplaner i daginstitutionsregi skolerne et solidt fundament for videre tiltag. Tosprogskonsulentens årlige sprogvurdering af de tosprogede skolestartere afføder videndeling imellemundervisningsafdelingen og dagtilbudsafdelingen, både på skole- og daginstitutionsområdet og i forvaltningsregi. Hermed funderes et afsæt for handling og indsats på fx kursusområdet i begge regier.tosprogsområdet er på skoleområdet karakteriseret ved stadige ændringer, idet det er uforudsigeligt, hvor de næste udfordringer vil opstå i form af nye flygtninge/indvandrergrupper Tosprogsområdet har mange centralt fastsatte regler og love, som giver retningslinjer for det lokale arbejde, som generelt fungerer tilfredsstillende. Løbende kvalificering af medarbejderne Flerårige uddannelsesplanerplanlægning af efter- og videreuddannelse sker i et positivt og frugtbart samspil på tværs af skolerne. I god tid før skoleårets planlægning drøfter parterne, hvilke uddannelsesaktiviteter der skal sættes fokus på for det kommende skoleår, herunder også eventuelle flerårige forløb. Det kommunale uddannelsesudvalg udarbejder, sideløbende med denne proces, anbefalinger til kommende års kursusindsatser. Disse anbefalinger vedrører primært større kompetenceforløb Udviklingen indenfor uddannelse - peger imod uddannelse af længere varighed og med fokus på mere formelle kompetencer, herunder diplomuddannelse. Den efterfølgende oversigt i tabel 5.3 giver et billede på den fælles uddannelsesaktivitet gennem de sidste 3 år Øvrige projekter Der har gennem skoleåret 2013/14 været arbejdet med projektet SkoleIT Generation 2 (SIT2). Projektet drives som et tværgående projekt med deltagere fra både Uddannelse & Arbejdsmarked og IT-afdelingen. SIT2 har leveret sin hovedleverance i perioden april august 2014, hvor en teknisk platform nu er på plads og hvor tekniske resultatmål er nået. I skoleåret 2013/14 er der ligeledes videreført en kompetenceudviklingsindsats, med særlig henblik på inklusion. Projektet bestod i uddannelse af læringsvejledere og afvikling af læringsuger for det pædagogiske personale. Projektet havde den hovedmålsætning at sætte den viden i spil om, hvilke kompetencer der er vigtige at udvikle - henimod et mere inkluderende lærings- og klassemiljø. 35

36 Tabel 5.3 Udsnit af kursusaktiviteter for lærerne i Horsens Kommune, 2013/2014 Kursus Antal kursister Bemærkning Læs&Læs lærerkursus timer Læs&Lær vejlederkursus timer PD modul 2 Fagdidaktik og evaluering 16 6 Ugers fuldtidsstudie PD modul 1 Kollegial vejledning 14 6 Ugers fuldtidsstudie Hvordan når vi de dygtigste elever i enhedsskolen 26 Foredrag Læringsuger for lærere timer Den første læsning og skrivning timer Tegn til tale timer Fra børnehavebarn til skoleelev timer På spor af ord i indskolingen og mellemtrin timer AKT grundkursus timer CD ord (læs med ørerne!) 21 7,5 timer Ude undervisning på skemaet timer Bassinlivredderprøven timer 2012/2013 Kursus Antal kursister Bemærkning Læringsforløb styrkelse af almenundervisningen Timer Læringsvejleder Modul 1 Didaktisk kompetence 23 6 Ugers fuldtidsstudie Læs&Lær vejlederrollen 6 10 Timer læs&lær Læsning og skrivnng af tekster i fagene Timer Inklusion i folkeskolen af børn og unge med ADHD/og eller autisme Timer Den første læsning og skrivning Timer AKT grundkursus Timer Inklusion og specialpædagogik Timer + 20 timers projekt Klasserumsledelse Timer Sprogvurdering i børnehaveklassen 49 3 Timer Cooperative Learning, Introkursus Timer Cooperative learning og inklusion, forsætterkursus klasse Cooperative learning og inklusion, forsætterkursus klasse Datagrundlag: Uddannelse og Arbejdsmarked, Tværgående Enhed for Læring Timer Timer 36

37 6. RESULTATER Dette afsnit rummer resultater vedrørende sprogvurdering i børnehaveklassen og folkeskolens afgangsprøver. Desuden er der en opgørelse af elevernes overgang til ungdomsuddannelse. Der er også medtaget en tabel med antallet af klagesager om vidtgående specialundervisning Læseresultater Sprogvurdering i børnehaveklassen Baggrund I 2009 blev der vedtaget en ny bekendtgørelse for undervisningen i børnehaveklassen, som pålagde børnehaveklasselederne at gennemføre en sprogvurdering af alle elever i starten af skoleåret. Formålet med sprogvurderingen er at give børnehaveklasselederen et redskab til at tilrettelægge en differentieret undervisning, som tager afsæt i elevernes sproglige forudsætninger. Eftersom sprogvurderingen gennemføres i starten af skoleåret, afspejler resultaterne den indsats, som har været foretaget i dagtilbud såvel som i hjemmet i forhold til barnets sproglige udvikling. Fra skoleåret har Horsens Kommune benyttet sprogvurderingsmaterialet Sprogvurdering af børn i treårsalderen, før skolestart og i børnehaveklassen til de lovpligtige sprogvurderinger i både dagtilbud og i starten af børnehaveklassen. I perioden har kommunen benyttet materialet Læseevaluering på begyndertrinnet, og resultaterne fra skoleåret kan derfor kun direkte sammenlignes med resultater fra foregående skoleår. Figur viser antal sprogvurderede elever i børnehaveklassen i Horsens Kommune i skoleåret Tabel Antal sprogvurderede i kommunen Skoleåret 2013/2014 Antal sprogvurderede i alt Generel indsats Fokuseret indsats 72 - Særlig indsats 68 - Ikke placeret 7 Datagrundlag: Uddannelse og arbejdsmarked, Tværgående Enhed for Læring Indhold Sprogvurderingsmaterialet tester elevernes kompetencer inden for fire sproglige dimensioner. De talesproglige kompetencer omfatter både produktive og receptive færdigheder og peger frem mod senere læseforståelse (at forstå det man læser). Produktivt talesprog Receptivt talesprog Lydlige kompetencer Kommunikative kompetencer Det produktive talesprog omfatter bl.a. ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier samt barnets forståelse af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Det receptive talesprog er den anden del af talesproget, som omfatter sprogforståelse. 37

38 De lydlige kompetencer peger frem mod senere afkodningsfærdigheder (at kunne identificere bogstaver og skrevne ord) og indbefatter barnets færdigheder i at bearbejde lyde og genkende og benævne bogstavnavnene. Barnets færdigheder i forbindelse med lydlig opmærksomhed og bogstavkendskab kan også medvirke til at identificere børn der er i risikozonen for ordblindhed. De kommunikative kompetencer siger noget om, hvordan barnet bruger sproget i forskellige kommunikative situationer. Elevernes færdigheder vurderes kun i denne dimension, når børnehaveklasselederen vurderer, at der er behov for det, og prøverne er individuelle. Børnehaveklasselederne har generelt ikke gjort brug af disse prøver, og vi har derfor kun meget få resultater i dette datasæt. For overskuelighedens skyld indgår disse derfor ikke af de samlede resultater. På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet score med en værdi mellem 0 og 100, som beskriver elevens samlede sproglige formåen. På baggrund af den samlede scoreberegning indplaceres de sprogvurderede elever i følgende tre indsatsgrupper: Generel indsats omfatter elever, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget Fokuseret indsats omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder Særlig indsats omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Figur viser, at 5 % af landets elever placerer sig i gruppen med behov for en særlig omfattende sproglig indsats. 10 % placerer sig i gruppen, hvor der er behov for en mindre, men dog stadig fokuseret indsats, mens 85 % af eleverne placerer sig i gruppen, som blot har behov for en generel, normal sproglig indsats. Figur Landsdækkende norm for indsatsgruppefordeling (i procent) Resultater fra sprogvurderingen Figur viser resultater for sprogvurderingen i børnehaveklassen for Horsens Kommune opdelt på indsatsgrupper for skoleåret Figuren siger noget om, hvordan de sprogvurderede elever fordeler sig i de tre sproglige indsatsgrupper. Hvis gruppen af elever, som placerer sig i gruppen Særlig indsats er større end 5 %, betyder det, at kommunen har en større andel elever end landsgennemsnittet med behov for en særlig sproglig indsats for at kunne klare sig. Figur Indsatsgruppefordeling for alle børnehaveklassebørn i kommunen (i procent) Datagrundlag: Uddannelse og arbejdsmarked, Tværgående Enhed for Læring Figur Sprogvurderingsscore opdelt på indsatsgrupper for alle børnehaveklassebørn i kommunen for skoleåret

39 Tallene viser, at kommunens resultater samlet set ligger lidt over gennemsnittet. 86 % af eleverne placerer sig i indsatsgruppen Generel indsats, hvilket svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. Følgelig er antallet af elever, som har en alderssvarende, sproglig udvikling en smule større i Horsens Kommune end på landsplan. 7 % af eleverne i Horsens placerer sig i indsatsgruppen Særlig indsats mod kun 5% på landsplan, mens kun 7 % af eleverne placerer sig i indsatsgruppen Fokuseret indsats mod 10 % på landsplan. Figur viser hvordan resultaterne fordeler sig indenfor de tre udvalgte sproglige dimensioner (se nedenfor). Figuren viser, at eleverne klarer sig bedst i dimensionen receptivt talesprog, hvor 88 % af eleverne placeres i Generel indsats mod 85 % på landsplan. I dimensionen lydlige kompetencer har eleverne de største udfordringer. Gruppen af elever, som placerer sig i Generel indsats er 81 % mod 85 % på landsplan. Gruppen af elever i Fokuseret indsats svarer til landsgennemsnittet, mens gruppen af elever i Særlig indsats er 7 %, lidt dårlige end landsgennemsnit på 5%. I dimensionen produktivt talesprog er resultaterne usikre, da 27 % af eleverne ikke har kunnet placeres. Dette skyldes, at tal i denne dimension hentes fra forældrenes vurdering af deres barns sprog, og det lykkes ikke skolerne i alle tilfælde at indhente disse besvarelser. Det er derfor vanskeligt at konkludere noget endelig omkring elevernes produktive talesprog i forhold til landsgennemsnittet. De manglende elevresultater betyder, at en sammenligning af resultaterne i dimensionerne er forbundet med en vis usikkerhed, men tallene tyder umiddelbart på, at eleverne har de største udfordringer i dimensionen lydlige kompetencer samt muligvis i dimensionen Produktivt talesprog. Resultaterne indikerer muligvis, at en del elevers ordforråd og grammatiske forståelse i dagligdags samtale ikke er så stort, som vi kunne ønske. Bedre ser det ud, når eleverne anvender deres ordforråd til at forstå enkeltord og historier, som de får læst op. Ligeledes er der en forholdsmæssig stor gruppe elever, som ikke er så kompetente i forhold til bogstavkendskab og forståelse for sammenhængen mellem bogstaver og lyd som ønsket. Begrænsninger i forhold til ordforråd vil have en betydning for elevens senere læseforståelse og dermed tilegnelse og formidling af viden igennem skoleforløbet, mens et svagt bogstavkendskab og forståelse for sammenhæng mellem lyd og bogstav vil have en betydning i forhold til udvikling af de tidlige læsefærdigheder. Lydlige kompetencer er således centrale i forhold til at blive en hurtig og sikker læser så tidligt som muligt i skoleforløbet. Figur Indsatsgruppefordeling på de fire sproglige dimensioner for alle børnehaveklassebørn i kommunen (i procent) Datagrundlag: Uddannelse og arbejdsmarked, Tværgående Enhed for Læring De enkelte skolers resultater i sprogvurderingen Når vi kigger på de enkelte skolers resultater, viser der sig naturligvis en vis variation skolerne imellem. Typisk dækker variationen over forskelle i antallet af tosprogede elever samt udfordringer i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund. Imidlertid er det igen vanskeligt at konkludere på denne variation, da 27 % af eleverne ikke er placerede inden for dimensionen Produktivt talesprog, hvilket også har betydning for både totalscoren og resultaterne inden for de enkelte dimensioner. 39

40 Figur viser en opgørelse over, hvordan eleverne placerer sig på de enkelte skoler Figur Gennemsnitlig sprogvurderingsscore totalt samt på de fire sproglige dimensioner for kommunens skoler Datagrundlag: Uddannelse og arbejdsmarked, Tværgående Enhed for Læring Konklusion og anbefalinger Resultaterne for sprogvurderingen i børnehaveklassen ligger omkring den landsnorm, som vi har mulighed for at sammenligne os med. Den største udfordring findes især i dimensionen lydlige kompetencer altså forståelse for sammenhæng mellem bogstav og lyd. Når vi sammenholder resultaterne med resultaterne fra , kan vi se en fremgang. Hvorvidt dette års bedre resultater er udtryk for en blivende tendens, er det dog for tidligt at sige noget om, idet resultaterne afspejler kompetencerne hos to forskellige elevgrupper. Resultaterne for de kommende år vil vise, om der er tale om et generelt løft af elevernes sproglige kompetencer, eller om resultaterne afspejler naturlige udsving i forhold til de forskellige elevgrupper. Overordnet set må vi konstatere, at vi ser ud til at være på rette vej, men at vi naturligvis fortsat må have fokus på at udvikle viden om sproglige og skriftsproglige forudsætninger hos personalet samt videreudvikle metoder, som har effekt på børnenes læringsudbytte. Dette gælder især på de institutioner og skoler, som har en særlig udfordring i forhold til de enkelte dimensioner. Et stærkt samarbejde mellem sprog- og læsevejlederen lokalt samt med fagkonsulenterne centralt kan være med til at understøtte den udvikling. 40

41 6.2. Afgangsprøver Tabel 6.1a viser karaktererne i de enkelte fag fordelt på skolerne. Det højeste karaktergennemsnit er i skoleåret 2013/2014 opnået i mundtlig engelsk (7,2), hvilket er samme tilfælde som i skoleåret 2012/2013. Det laveste gennemsnit er opnået i dansk, retstavning og matematik, problemregning (6,0). I skoleåret 2011/2012 og 2012/2013 var det laveste gennemsnit i fysik/kemi. Kun i et af de obligatoriske prøvefag, fysik/kemi, har der været en positiv udvikling siden sidste år. Tabel 6.1b viser karaktererne for afgangsprøverne efter 10.klasse. Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse Skole Dansk, læsning Dansk, skriftlig Dansk, mundtlig Dansk, retstavning Matematik, fær- digheds- Matematik, problem- Engelsk, mundtlig Fysik/ kemi Horsens Kommune 6,1 6,0 6,2 6,8 6,6 6,0 7,2 6,4 Bankagerskolen 6,6 6,5 7,8 7,2 6,6 6,4 7,6 6,4 Brædstrup Skole 6,3 5,7 6,3 6,5 5,8 6,1 7,6 6,4 Dagnæsskolen 4,9 4,8 6,1 6,5 5,7 4,8 7,0 6,9 Egebjergskolen 6,5 7,0 6,9 7,6 7,2 8,0 7,6 8,1 Gedved Skole 6,5 6,5 6,9 7,7 6,8 6,2 8,2 6,2 Horsens Byskole 5,9 5,3 5,2 6,7 5,5 4,8 6,0 6,0 Hovedgård Skole 5,7 5,5 6,1 6,6 7,3 6,5 7,3 7,7 Højvangskolen 7,2 6,5 6,6 7,9 7,3 7,3 8,0 6,8 Langmarkskolen 5,5 5,9 6,1 7,3 6,0 5,3 7,1 5,1 Lundskolen 5,5 4,3 4,9 5,3 4,7 3,7 6,6 6,2 Stensballeskolen 7,0 7,2 7,1 7,2 8,0 7,4 7,8 6,7 Torstedskolen 7,0 6,9 6,8 7,2 7,7 7,2 7,6 6,0 Østbirk Skole 4,1 5,3 4,3 4,9 6,6 4,9 4,9 5,2 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI*C, afgangsprøven i skoleåret Tabel 6.1b Karakterer for afgangsprøver efter 10. klasse Prøvekarakter Dansk - skriftlig fremstilling 5,60 Dansk - mundtlig 6,10 Matematik - skriftlig 4,80 Matematik - mundtlig 4,90 Engelsk - skriftlig 5,80 Engelsk - mundtlig 6,20 Datagrundlag: Learnmark Horsens, Step 10, 10. klasses center 41

42 Figur 6.14 illustrerer forskellen mellem karaktergennemsnit i Horsens Kommune. Den sorte streg illustrerer gennemsnittet af de to skoler med henholdsvis det laveste og det højeste karaktergennemsnit i kommunen. Den farvede søjle illustrerer det samlede gennemsnit for kommunen. Figuren viser, at de laveste udsving er i mundtlig dansk og fysik/kemi, og at det højeste udsving - som sidste år - er i problemregning, matematik. Figur 6.14 Oversigt over karaktergennemsnit i Horsens Kommune og udsving mellem skolerne i Horsens Kommune fra laveste til højeste Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI*C, afgangsprøven i skoleåret Tabel 6.2 viser de opnåede karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for 9. klasse i Horsens Kommune Der er meget varierende blandt skolerne i Horsens Kommune, hvorvidt skolen ligger over eller under gennemsnittet for, hvordan en lignende skole på landsplan med elever med samme baggrundsforhold har klaret afgangsprøverne. Tabel 6.2 Opnåede karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomisk baggrundsvariable. Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /202 Skole Karaktergennemsnit Socioøk. Reference Forskel Karakter- Socioøk. gennem- Reference Forskel snit Karaktergennemsnit Socioøk. Reference Forskel Bankagerskolen 6,9 6,6 0,3 6,2 6,5-0,3 6,9 6,5 0,4 Brædstrup Skole 6,3 6,5-0,2 6,0 6,5-0,1 6,5 6,5 0,0 Dagnæsskolen 5,8 5,9-0,1 6,4 6,5-0,1 6,5 6,5 0,0 Egebjergskolen 7,4 6,8 0,6 6,5 6,4 0,1 7,3 6,9 0,4 Gedved Skole 6,9 7,0-0,1 7,9 7,3 0,6 6,3 6,6-0,3 Horsens Byskole 5,6 5,6 0,0 4,8 5,5-0,7* 5,1 5,4-0,3 Hovedgård Skole 6,6 6,7-0,1 6,4 6,5-0,1 6,9 6,5 0,3 Højvangskolen 7,2 6,8 0,4 7,1 6,8 0,3 6,6 6,5 0,1 Langmarkskolen 6,0 5,9 0,1 5,8 6,1-0,3 6,6 6,3 0,3 Lundskolen 5,1 5,8-0,7* 6,2 6,3-0,1 7,1 6,8 0,3 Stensballeskolen 7,3 5,6 0,2 7,0 7,1-0,1 7,6 7,2 0,4 Torstedskolen 7,2 6,7 0,5* 6,7 6,3 0,4 6,9 6,5 0,4 Østbirk Skole 5,0 5,6-0,6 7,4 7,1 0,3 6,2 6,4-0,2 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, uddannelsesstatistik.dk. Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). 42

43 Tabel 6.3 viser andelen af elever i Horsens Kommune med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik sammenlignet med landsgennemsnittet. Den viser, at Horsens Kommune i de sidste par år har ligget under landsgennemsnittet. Tabel 6.3 Andel elever med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik i 9. klasse Skoleår Andel 2011/ ,0% 2012/ ,5% 2013/ ,9% Skoleår Andel, hele landet 2011/ ,5% 2012/ ,1% 2013/ ,6% Datagrundlag: Undervisningsministeriet, uddannelsesstatistik.dk Opsamling I skoleåret ses de højeste karakterniveauer i fagene mundtlig engelsk og mundtlig dansk. De laveste karakterer ses i dansk retstavning og problemregning i matematik. Kun i et af fagene er karaktererne steget siden sidste år, fysik/kemi. I to fag er niveauerne fastholdt, mens det for niveauet i fem af de 8 dag er faldet. Dog ikke et fald der i sig selv er bekymrende eller fravigende i forhold til normale udsving Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser I de tidligere år er der i kvalitetsrapporterne udelukkende anvendt tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning ift. At måle overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser. I nærværende rapport vil disse tal derfor fortsat medvirke for at kunne sammenligne. Derudover er der på baggrund af bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen ligeledes krav om, at der skal indgå en række andre tabeller vedrørende overgangsfrekvenser, disse vil derfor også fremgå af nærværende afsnit. I skoleåret 2013/2014 gik 48% af eleverne i 9. klasse videre til en ungdomsuddannelse. I sammenligning med 2012/2013 er der tale om et fald på 3%-point. De højeste overgangsfrekvenser ses i skoleåret 2013/2014 hos Bankagerskolen og Dagnæsskolen. Af tabel 6.5 fremgår det, at de enkelte skolers overgangsfrekvenser varierer betragteligt fra år til år. Det giver derfor bedre mening at undersøge skolernes overgangsfrekvenser over en årrække. Tabel 6.7. og 6.8 viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse henholdsvis tre og femten måneder efter 9. klasse. Tallet for Horsens er henholdsvis 47,2% og 80,6%, hvilket sammenlignet med landsgennemsnittet ligger lidt over og lidt under (41,5% og 86,5%). 43

44 Tabel 6.4 Overgangsfrekvenser for skolerne i Horsens Kommune Skole Ungdomsuddannelse 10. klasse tilbud Øvrige Horsens Kommune 48% 45% 7% Bankagerskolen 61% 33% 6% Brædstrup Skole 41% 59% 0% Dagnæsskolen 62% 35% 3% Egebjergskolen 45% 46% 9% Gedved Skole 50% 44% 6% Horsens Byskole 43% 39% 18% Hovedgård Skole 24% 70% 6% Højvangskolen 48% 50% 2% Langmarkskolen 52% 35% 3% Lundskolen 56% 44% 0% Stensballeskolen 54% 46% 0% Torstedskolen 52% 47% 1% Østbirk Skole 32% 32% 36% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning for skoleåret. Tabel 6.5 Overgangsfrekvenser fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse Skole 2011/ / /2014 Horsens Kommune 45% 51% 48% Bankagerskolen 61% 43% 61% Brædstrup Skole 48% 33% 41% Dagnæsskolen 39% 60% 62% Egebjergskolen 52% 50% 45% Gedved Skole 48% 60% 50% Horsens Byskole 33% 38% 43% Hovedgård Skole 38% 38% 24% Højvangskolen 52% 57% 48% Langmarkskolen 53% 62% 52% Lundskolen 23% 62% 56% Stensballeskolen 63% 52% 54% Torstedskolen 51% 62% 52% Østbirk Skole 22% 47% 32% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning for skoleåret. 44

45 Tabel 6.6 Ungdomsuddannelsesstatus ni måneder efter de unge forlader grundskolens 9.eller 10. klasse Skoleår Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. Andel 2009/2010 I gang 73,9% 2009/2010 Afbrudt 4,3% 2009/2010 Ikke påbegyndt 21,8% 2010/2011 I gang 81,3% 2010/2011 Afbrudt 4,9% 2010/2011 Ikke påbegyndt 13,8% 2011/2012 I gang 73,0% 2011/2012 Afbrudt 5,1% 2011/2012 Ikke påbegyndt 21,9% Datagrundlag: Undervisningsministeriet, uddannelsesstatistik.dk *Skoleåret 2011/2012 er det senest tilgængelige tal Tabel 6.7 Anden elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Horsens År Andel ,1% ,6% ,2% Datagrundlag: Undervisningsministeriet, uddannelsesstatistik.dk *2013 er det senest tilgængelige tal. Tabel 6.8 Anden elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse femten måneder efter 9. klasse, Horsens År Andel ,9% ,2% ,6% Datagrundlag: Undervisningsministeriet, uddannelsesstatistik.dk *2012 er det senest tilgængelige tal. Tabel 6.9 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse Årgang Andel, Horsens ,9% ,6% ,9% Årgang Andel, landsgennemsnit ,6% ,3% ,0% Datagrundlag: Undervisningsministeriet, uddannelsesstatistik.dk *2013 er det senest tilgængelige tal. 45

46 Figur 6.15 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning for skoleåret. Horsens skolevæsen er beregnet eksklusiv 10. klasse. Figur 6.15 viser overgangsfrekvensen fra de enkelte skoler sammenlignet med gennemsnittet for hele Horsens Skolevæsen Opsamling Der er et samlet fald i overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelser på 3 procentpoint, svarende fra 51% i 2012/2013 til 48% i 2013/2014. Enkelte skoler trækker gennemsnittet ned, dette gælder særligt Hovedgård, Brædstrup og Østbirk skole. Langt størstedelen af de unge, der ikke vælger at gå fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse tager 10. klasse. Overgangsfrekvensen fra Step10 viser, at langt størstedelen af de elever, der vælger 10. klasse efterfølgende går videre til en ungdomsuddannelse. 46

I 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens datagrundlag og formkrav Rapportens opbygning

I 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens datagrundlag og formkrav Rapportens opbygning I 1. Indledning... 3 1.1. Formål med kvalitetsrapporten... 3 1.2. Rapportens datagrundlag og formkrav... 3 1.3. Rapportens opbygning... 4 2. Samlet redegørelse... 5 2.1. Sammenfattende beskrivelse... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013

Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013 Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 1.1 Formål med kvalitetsrapporten 5 1.2 Rapportens datagrundlag og formkrav 5 1.3 Rapportens opbygning

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 1.1 Formål med kvalitetsrapporten 5 1.2 Rapportens datagrundlag og formkrav 5 1.3 Rapportens opbygning

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Fraværet beregnes som antal fraværsdage pr. elev da dette muliggør sammenligning skolerne imellem. Dette findes ved følgende:.

Fraværet beregnes som antal fraværsdage pr. elev da dette muliggør sammenligning skolerne imellem. Dette findes ved følgende:. Notat vedrørende status på fravær, august 2014 Der anvendes data fra KMD elev for skoleåret 2012/13 samt de første 3 kvartaler af skoleåret 2013/14. Skoleårene består af følgende kvartaler: Skoleåret 2012/13-3.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Kvalitetsrapporten Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapporten Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapporten Skoleåret 2009/10 Børn og unge Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 Formål med kvalitetsrapporten...5 Rapportens datagrundlag og formkrav...5 Rapportens opbygning...5 2. SAMLET REDEGØRELSE...

Læs mere

Indhold. Side 1 af 62

Indhold. Side 1 af 62 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel... 3 1.2 De lovgivningsmæssige rammer... 3 1.3 Opbygning af kvalitetsrapporten... 4 2. Sammenfatning og handlingsplan... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015 Uddannelse og Arbejdsmarked Indhold 1. Indledning...4 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel...4 1.2 De lovgivningsmæssige rammer...5 1.3 Opbygning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 Formål med kvalitetsrapporten... 5 Rapportens datagrundlag og formkrav... 5 Rapportens opbygning... 5 2. Samlet

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Budget ,0 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5

Budget ,0 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 15, 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg 15, 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5, 2, 4, 6,

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapporten Skoleåret 2008/09

Kvalitetsrapporten Skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapporten Skoleåret 2008/09 BØRN OG UNGE Indhold 1. Indledning...5 2. Samlet redegørelse...7 2.1 Sammenfattende beskrivelse...7 3. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport...12 4. Skolevæsenets...13

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Nøgletal for skoler og dagtilbud

Nøgletal for skoler og dagtilbud Nøgletal for skoler og dagtilbud Følgende nøgletal giver baggrundsinformation om dagtilbud og skoler i Horsens Kommune i forhold til antal institutioner/skoler, deres størrelse, budget pr. barn/elev, og

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09 Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09 BØRN OG UNGE Højvangskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 5 Rammebetingelser... 7 Budget 2009... 7 Personaletal... 7 Pædagogiske processer... 8 Indsatsområder

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Louise Bové Villadsen Sagsnr. 17.01.04-P05-1-16 Dato:4.10.2016 Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Udmøntning af økonomisk prioriteringsrum i 2019 og frem

Udmøntning af økonomisk prioriteringsrum i 2019 og frem Udmøntning af økonomisk prioriteringsrum i 2019 og frem Prioriteringsmuligheder inden for rammen Skabelse af økonomisk råderum 2019 2020 2021 2022 Tilbageløb af indfasningsmidler i forbindelse med implementering

Læs mere

Kvalitetsrapport skoleområdet 2016/2017

Kvalitetsrapport skoleområdet 2016/2017 Kvalitetsrapport skoleområdet 2016/2017 2 Indhold 1. Indledning... 5 De nationale mål på skoleområdet...5 Kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler...5 Læsevejledning... 7 Fakta om folkeskolerne i Horsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Nim Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Personaletal...5... Budget 2008...5 Pædagogiske processer herunder skolebeskrivelse...5...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Kibæk Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018

Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018 Økonomi og Administration Sagsnr. 00.30.00-Ø00-24-16 Dato:27.4.2017 Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018 Folkeskolereformen og SFO Målet for skolerne i Horsens Kommune er, at alle elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010

Kvalitetsrapporten 2010 Kvalitetsrapporten 2010 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Petersmindeskolen

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Petersmindeskolen Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2014 15. Skolens navn: Petersmindeskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1.7 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2014 15. Skolens navn: Fælleshåbsskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultater... 4 1.1 Antal elever med gode resultater i dansk, læsning, Vejle... 4

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2010... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 It-støtte

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere