Analyse af Køss - årsager til variation i salgstal. Resumé og vurderinger
|
|
- Astrid Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse af Køss - årsager til variation i salgstal Resumé og vurderinger Astrid Dahl, cand techn.soc., 2006
2 Kapitel 2 Resumé og vurderinger I rapporten præsenteres indledningsvis en salgsanalyse (2.1), hvor formålet er at illustrere salget i skoleboderne, ud fra hvad der sælges og ud fra nogle betragtninger af kundegrundlaget. Afsnit 2.2, 2.3 og 2.4 har til formål at beskrive en række forhold, der formodes at øve indflydelse på hvordan skoleboden fungerer på de forskellige skoler. Ud fra en række skolebesøg, interview og mødedeltagelse er der dannet et overblik over forhold der kan forklare salgstallene, idet der er set på - Generelle forhold - Forhold på skolen - Forhold der vedrører skoleboden - Forskellige gruppers tilgang til skoleboden - Selve Køss-konceptet Til sidst vurderes aktuelle og potentielle effekter ved skolebodsordningen (3.1), samt relevante fremtidige indsatsområder (3.2). Salgsanalysen (2.1) Hvad sælges i skoleboderne Af salgsanalysen fremgår det at salget fordeler sig noget anderledes på de forskellige varegrupper end man, som udgangspunkt, har forestillet sig. Der bliver solgt over dobbelt så meget af det supplerende sortiment og betydelig færre varme retter samt boller med fyld i forhold til den oprindeligt skønnede fordeling. Der er desuden stor forskel på hvor mange varme retter der sælges på skolerne. Enkelte skoler sælger rigtig meget varm mad, mens der på 17 skoler kun sælges op til 10 varme retter i gennemsnit om dagen. Denne forskel er ikke nødvendigvis relateret til skolens størrelse. Derudover er det tydeligt at de forskellige varme retter på menuen er mere eller mindre populære. På de seks caseskoler bliver der på den bedst sælgende dag solgt tre en halv gange så meget varm mad, som på den dag hvor der i gennemsnit sælges færrest varme retter. Andel af elever der handler Tages der udgangspunkt i det antal elever der har mulighed for (dvs. ikke er afskåret fra- ) at handle i boden, var det i gennemsnit 21,6% af eleverne der benyttede skoleboden i marts Da det generelle billede er at de ældste elever stort set ikke benytter boden (blandt andet som følge af det sociale aspekt der er, ved at måtte forlade skolen), kan det være relevant at fraregne de ældste klasser ved fastlæggelse af kundegrundlaget. Andelen af elever der handler i boden er ved denne fremgangsmåde 26,5 %. Dette gennemsnit dækker imidlertid også over store forskelle, idet der på én skole er helt ned til 7,3 % af skolens elever der handler, mens det på en anden skole er op til 58,3 % af eleverne (disse to skoler har næsten det samme antal elever). På ca. halvdelen af skolerne ligger andelen af handlende elever på 10 til 20 %. Ser man på hvor mange kunder dette svarer til, er det tydeligt at der er stor forskel på hvor travlt der er i de forskellige boder. På flere skoler er der i gennemsnit 30 til 40 kunder om dagen, mens der på enkelte skoler er op mod 200 kunder i boden på en dag. Forhold der kan forklare salgstal ( ) Generelle forhold Den danske madpakkekultur er en helt generel faktor, der for en del familiers vedkommende betyder at køb af skolemad ikke umiddelbart er en selvfølge.
3 Hvilket område skolen ligger i, har generelt betydning for skoleboden, idet man på nogle skoler har mange børn fra velstillede, travle familier, der er glade for den serviceydelse der ligger i at børnene kan købe mad på skolen. Andre skoler har en del elever fra socialt belastede familier, hvor der af andre årsager ikke er overskud til at smøre madpakke, mens det at give barnet en tyver med i skole er overskueligt. I forhold til nærområdet varierer mængden og karakteren af madtilbud lige udenfor skolen betydeligt og dette betyder større eller mindre grad af konkurrence til skoleboden. Skolerelaterede forhold Det kan have betydning for skoleboden, hvordan skolen generelt fungerer, - om skolen har mange andre udfordringer f.eks. relateret til elevernes etniske baggrund, ligesom skolens størrelse og overordnede kultur har betydning for, hvordan det at drive skolebod håndteres. Der er endvidere stor forskel på hvordan skolebodsarbejdet organiseres, for de elever der arbejder i boden. Forhold vedrørende skoleboden De fysiske rammer for skoleboden er meget forskellige fra skole til skole. Det kan gøre en forskel, om skoleboden er placeret i et afsides anonymt hjørne i kælderen eller meget centralt på skolen i lyse indbydende lokaler. På enkelte skoler betyder placeringen af skoleboden at nogle klasser er afskåret fra at handle i boden, fordi klasserne er fordelt i forskellige bygninger, adskilt af en vej. Formidling Formidling af skoleboden på skolen, er væsentlig for hvor højt salget er og det kan konstateres, at det er meget forskelligt hvordan dette håndteres fra skole til skole. Kun halvdelen af skolerne nævner skoleboden på deres hjemmeside. Nogle skoler bruger aktivt menuplakaterne og skolerne skilter i det hele taget mere eller mindre med skoleboden. Forskellige gruppers tilgang til boden Såvel de generelle forhold, de skolerelaterede forhold, som de forhold der vedrører selve skoleboden, giver samlet set nogle meget forskellige betingelser for at drive skolebod og for at tiltrække kunder til boden. Eleverne Elevernes tilgang til skoleboden og til selve maden er til dels uforudsigelig. På nogle skoler er det især de yngste der handler i boden, på andre især de mellemste klassetrin, mens det på næsten alle skoler er sådan at de ældste elever fravælger boden til fordel for noget de kan købe udenfor skolen. I forhold til elevernes madpræferencer er nogle af retterne på menuen sikre vindere på rigtig mange skoler, f.eks. burgerbox, mens andre retter sælger godt på én skole og slet ikke på en anden. Der kan tilsyneladende opstå en trend for bestemte produkter, ligesom det generelt kan være mere eller mindre sejt at handle i boden på de forskellige skoler. De elever der arbejder i skoleboden, kan, sammen med skolebodslæreren, være med til at præge stemningen i boden og være mere eller mindre gode til at fremme salget, f.eks. ved at præsentere udvalget og søge at nøde kunderne og generelt have en positiv holdning til maden. Skolebodslærerne Den enkelte skolebodslærers tilgang til skoleboden, har indflydelse på hvordan boden fungerer og på hvilke aspekter der er mest centrale i de forskellige skoleboder. På baggrund af det forskellige materiale som denne rapport er baseret på, kan der iagttages fem forskellige tilgange: Den innovative skolebodslærer fokus på at drive forretning og at organisere skolebodsarbejdet på en smart og innovativ måde
4 Den omsorgsfulde skolebodslærer ser det som sin opgave at yde omsorg for børnene og arbejder hårdt for at få en hyggelig og velfungerende skolebod Den trætte skolebodslærer generelt lidt udbrændt, er måske blevet placeret i boden, magter ikke rigtig at få boden til at fungere Den kritiske skolebodslærer er utilfreds med en række forhold omkring skoleboden og det at være skolebodslærer, eventuelt en skoleledelse der er kritisk overfor boden SkolebodsLæreren fokus på de faglige og dannelsesmæssige aspekter ved skoleboden og elevernes arbejde i boden Endvidere har det betydning hvordan gruppen af skolebodslærere på den enkelte skole fungerer. Dette både i forhold til at holde gejsten oppe, den daglige koordination af arbejdet og løsning af eventuelle problemer i forbindelse med skoleboden. En del lærere oplever, at betingelserne for at drive skolebod ikke er optimale, blandt andet på grund af knappe tidsmæssige ressourcer, mens andre lærere er glade for at være skolebodslærere og skoleboden fungerer overvejende godt, eventuelt som følge af at skoleledelsen har tildelt ekstra timer til arbejdet, oveni de 200 timer fra forvaltningen. Skoleledelsen Skoleledelsens opbakning eller mangel på samme, har således også betydning for hvordan skoleboden fungerer. Dette fordi skoleledelsen er med til at sætte rammerne for skoleboden, i form af de fysiske og de organisatoriske rammer. Allerede ved skemalægning signaleres hvordan skoleboden prioriteres på skolen, i forhold til hvordan skolebodstimerne fordeles og hvordan de valgte læreres skema tilrettelægges, f.eks. om læreren har fjerde lektion afsat til skoleboden. Det kan endvidere være en ledelsesmæssig beslutning at fordele nogle af de opgaver der er relateret til skoleboden, på sekretær, skolebetjent eller egne skuldre. Nogle ledere giver udtryk for at skoleboden er en vigtig del af skolens daglige virke, mens enkelte er kritiske overfor konceptet og mener at skolen bruger uforholdsmæssig mange ressourcer på skoleboden i forhold til det antal børn der har glæde af den. Forældrene Forældrenes indstilling til skoleboden kommer til udtryk ved, om de vælger at give deres børn penge med til skolemad eller ej. Det er ret begrænset hvor meget forældrene opleves at forholde sig til skoleboden, om end der udtrykkes bekymring for det at børnene har penge med i skole og de problemer dette i visse tilfælde medfører. Det er meget forskelligt i hvilket omfang skolerne kommunikerer med forældrene om skoleboden og maden. Samlet set, kan der på en skole være en positiv kultur omkring skoleboden, idet der opleves bred opbakning og interesse fra mange forskellige parter, ligesom det omvendte kan være tilfældet. En negativ tilgang fra skolens side, kombineret med en række områderelaterede forhold der ikke er fremmende for salget i skoleboden, medfører naturligvis et meget lavere salg, end på en skole der både har en positiv tilgang og i øvrigt salgsfremmende forhold. Det er ikke muligt, ud fra de foretagne analyser, at vurdere i hvor stort omfang de skitserede forhold øver indflydelse på salget i skoleboden, men det er muligt at få et indtryk af de meget forskelligartede forhold der spiller ind og spiller sammen, på de forskellige skoler. Køss-konceptet (2.4) Den daglige koordination af maden og justering af mængderne, er afhængig af en række oplysninger fra skolerne, som ikke altid sendes til køkkenet. Dette kan vedrøre afbestilling af mad, hvis dele af skolen er ude af huset og informationer om hvordan de enkelte retter sælger, f.eks.
5 hvis efterspørgslen har været større end udbuddet. Dialog mellem skole og køkken opleves som en forudsætning for at få systemet til at fungere godt. Vedrørende økonomien i skolemaden, er det både en fordel og en ulempe at skolerne ikke betaler for det de ikke sælger. Det kunne risikere at være meget dyrt for den enkelte skole at skulle finansiere spildet, mens det på den anden side ikke fremmer salget at man uforpligtende kan sende alle retter retur. Kontakten mellem skoler, sekretariat og køkken er i mange tilfælde ret begrænset. En del skoler har en minimal kontakt, der kun består af den daglige udveksling med køkkenet af følge/retursedler, mens andre skoler også deltager i de erfa-møder der er mødepligt til to gange om året og eventuelt selv henvender sig lejlighedsvis til køkken og/eller sekretariat. Vurderinger og anbefalinger (3) Hvad kan effekterne være ved at have en skolebod (3.1) Et socialt samlingspunkt Mætte børn som lærer bedre og generelt fungerer bedre i skolen. Skoleboden er nogle steder et alternativ til ingen frokost. Sundere børn? Alt efter hvad alternativet ville være og alt efter hvad de vælger i boden. En sjovere skoledag Bedre trivsel som følge af en omsorg for børnenes fysiske velbefindende Et fagligt løft, for nogle af dem der arbejder i boden Et socialt løft, fx for lidt utilpassede drenge med for store overarme, der kan gå ind i en rolle som høflig ekspedient i boden og høste anerkendelse for det Motivation for at lære fx at regne (man kan se en mening med det) En anledning til at tage emner op omkring sundhed, livsstil, økologi, hygiejne, madkultur Tilfredse forældre, der er sikre på at deres børn har mulighed for at købe et sundt måltid i spisepausen Hvorvidt det er muligt at realisere eller øge de nævnte effekter af skoleboden og skolemaden, afhænger af skolens samlede indsats og forudsætter at de basale aspekter af skolemadsordningen fungerer. Fremtidige indsatsområder (3.2) På baggrund af denne rapport kan der gives en række anbefalinger til det fremtidige arbejde med Køss. Anbefalingerne er især møntet på forvaltningens tilgang til de skoler, der har et lavt salg og hvor skoleboden ikke er blevet en integreret del af skolen. Krav til skolerne - Der kan i højere grad stilles krav til skolerne, sådan at skolerne ansvarliggøres for hvordan skoleboden fungerer, eventuelt ud fra specifikke succeskriterier, udarbejdet i samarbejde med alle interessenter Bedre forankring - Der kan arbejdes på at fremme betingelserne for en bedre forankring af skoleboden, ved at skolerne i højere grad får mulighed for at gøre skoleboden til deres egen og sikres medindflydelse Kommunikation til skolerne
6 - Da det ikke er muligt for sekretariatet at nå forældre/elever udenom skolen, bør kommunikationsstrategien for Køss i højere grad relateres til skolerne. På en del skoler skal idéen om skoleboden stadig sælges og den generelle interesse for skoleboden skal vækkes Følge salget - Salget bør følges nøjere, eventuelt ved at følge den månedlige omsætning på hver skole, og sådan at der etableres muligheder for at gribe ind hvis salget dykker Skoleboden som et fagligt forum - En større relevans for skolerne, kan opnås ved at styrke lærings- og dannelsesaspekterne i Køss-konceptet, sådan at lærernes faglighed kommer i spil. Dette kræver at lærere udvælges til skolebodsarbejdet ud fra deres kompetencer, på linje med udvælgelsen af undervisere til andre fag. Skoleboden kan derved blive et både fagligt og socialt forum.
Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter
Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Målsætning og værdigrundlag for talentidrætsklasser på Skolen på Sønderager (TIK-klasser) Skolen på Sønderager tilbyder i samarbejde med Herning Elite og idrætsforeninger
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereUanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet
Læs mereTil Børne og Ungdomsudvalget 27. februar Sagsbehandler Mie Helene Rosquist. Skolemad - Muligheder for besparelser
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne og Ungdomsudvalget 27. februar 2019 Skolemad - Muligheder for besparelser Sagsbehandler Mie Helene Rosquist Baggrund
Læs mereEFFEKTIVISERINGSFORSLAG
EFFEKTIVISERINGSFORSLAG Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Øget forældrebetaling på skolemad Det foreslås at hæve forældrebetalingen på skolemadsordningen
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereImidlertid ved vi også, at vi kan forebygge eller begrænse en del af disse livsstilssygdomme ved at have sunde spisevaner. Måltiderne rummer altså
Fællesskolens mad- og måltidspolitik Hoptrup Hovedgade 66 6100 Haderslev 74343850 Anne-Marie Andersen Skoleleder 21216386 diamaa@haderslev.dk Lisbet Hansen Souschef 21216391 dilhan@haderslev.dk SFO SFO-leder
Læs mereBilag 2 Modeller for skolemadsordninger
Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?
Læs mereNotat om frokostordninger på Allerød Kommunes folkeskoler
Allerød Kommune Notat om frokostordninger på Allerød Kommunes folkeskoler Dato: 23. august 2017 Lillevang Skoles kantineordning Der er ansat en kantineleder som varetager kantinedriften i begge afdelinger.
Læs mereForvaltningen har udarbejdet følgende overordnede principper, der foreslås gælde for Køss menuplan.
Bilag 3: Uddybning af forslag Titel: En mere salgsorienteret menuplan 400.000 kr. 550.000 kr. Senest på udvalgsmødet d. 8. februar 2006, jnr. 291611 blev det besluttet, at menuplanen med den varme mad
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2016
Undervisningsmiljøvurdering 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 4 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4 2.1. Generel tilfredshed...
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereFormål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.
Princip for sundhed på Bredagerskolen Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhed på Bredagerskolen læner sig op af Vejle
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs merePEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereOdder Kommunale Musikskole
Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen
Læs mereNyhedsbrev Gug Skole. Nyhedsbrev /17 Marts 2017
Nyhedsbrev Gug Skole 2017 Nyhedsbrev 3-2016/17 Marts 2017 Kære forældre Forårets vejr er som altid præget af store udsving, det ene øjeblik føles sommeren nær og i det næste har vinterens kulde ikke sluppet
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereEr du, dit personale og din butik rustet til fremtiden?
Er du, dit personale og din butik rustet til fremtiden? DETAILUDDANNELSE - HORSENS 2014 MODUL BESKRIVELSER FORMÅL: I en hård konkurrence situation er det nødvendigt konstant at fokusere på forretningens
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 VEJLE KOMMUNE PRIORITERINGSKORT FIREHØJESKOLEN
FORÆLDRETILFREDSHED 2017 VEJLE KOMMUNE PRIORITERINGSKORT FIREHØJESKOLEN 1 PRIORITERINGSKORT: FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING Formål Med henblik på at højne den samlede tilfredshed er det relevant at identificere
Læs mereBilag 1 - Notat fra FMTL møde med modersmålslærere om organisering af modersmålsundervisning skoleår
Bilag 1 - Notat fra FMTL møde med modersmålslærere om organisering af modersmålsundervisning skoleår 2014-15 Forkortelser: MMU modersmålsundervisning MML modersmålslærer Model 1- at MMU placeres ml. kl.
Læs mereFORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning
FORÆLDRE- SAMARBEJDE En del af den gode undervisning I pjecen kan du læse om Nye platforme for samarbejdet Ugeplan og nyhedsbrev På mail med forældre Forældremødet Skole-hjem-samtaler Ændringer i den normale
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af
Læs mereMad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune
Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end
Læs mereFolkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med
Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats
Læs mereSkole madens mange muligheder
Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også
Læs mereKost- og ernæringspolitik
Kost- og ernæringspolitik Sommersted skole Forord 1 På Sommersted Skole har kostudvalget, pædagogisk råd og skolebestyrelsen udarbejdet en politik for kost- og ernærings området, der kan læses i denne
Læs mereForældrenes samlede tilfredshed med børnenes skole
0,9% 6, 22,2% Forældrenes samlede tilfredshed med børnenes skole 2, 10,9% 18,9% 53,4% 50,6% 17,5% 17,6% Forældrenes tilfredshed med børnenes faglige udbytte af undervisningen 0,5% 0,8% 5,6% 8,4% 22,4%
Læs mereMad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune
Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er et pusterum i skolen, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereAnmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereCenter for Børn & Undervisning Undervisning. Muligheder for sund kost og madordninger i Folkeskolen. Aktuelle skolemadsordninger i Faxe Kommune
Center for Børn & Undervisning Undervisning Muligheder for sund kost og madordninger i Folkeskolen Dato 11-02-2016 j./sagsnr. Notat udarbejdet af: Julie Dose Sørensen Notatet skitserer forskellige muligheder
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs mereKlubben i Nørskovlund
Klubben: Vi er en klub, som er et hyggeligt værested for elever i skolens 4N, 5N og 6N. Sammen med SFO i overetagen udgør klubben fritidstilbuddet på Skolen i Nørskovlund. Klubben holder åbent på alle
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 63,6%
Aarhus Kommune beelser: 105 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 63,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereGrønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by
1 Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1. Projekt titel Grønne Hjerte 2. Ansøger Baptistspejderne i Holbæk og Regstrup v/jimmy Singerholm Olsen Adresse: Hovedgaden 24, 4440 Mørkøv. Mail: jimmysingerholm@gmail.com
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældretilfredshedsundersøgelsen Undersøgelse af forældrenes tilfredshed med skolerne i Hillerød Kommune Sophienborgskolen Antal beelser: 290 Svarprocent: 55,13% Hillerød
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereLille. Værløse Skole. MOD NYE MÅL Din lokale folkeskole i Værløse midtby og Jonstrup
Lille Værløse Skole MOD NYE MÅL Din lokale folkeskole i Værløse midtby og Jonstrup VELKOMMEN TIL VORES SKOLE MOD NYE MÅL FOR ELEVERNES FAGLIGE OG SOCIALE LÆRING Vores skole og FFO er i en rivende udvikling
Læs mereAldersfordeling på børn i undersøgelsen
Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereTværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune
Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Sundhed og Sundhedsfremme en utopi og/eller en udfordring? Forebyggelsens utopi
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 30,3%
Aarhus Kommune beelser: 43 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 30,3% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereUanmeldt tilsyn på Koloritten, Københavns Kommune. Torsdag den 25. juli 2013 fra kl. 8.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Koloritten, Københavns Kommune Torsdag den 25. juli 2013 fra kl. 8.30 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Koloritten. Formålet med
Læs mereJo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.
Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 76,6%
Aarhus Kommune beelser: 910 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 76,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereHvordan kan sundhed fylde i hverdagen?
Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereGeneralforsamling d. 23. april 2013
Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind
Læs mereStrategi for skolemad
Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereFrokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Børn og Læring. Januar
Frokostordning i dagtilbud Frokostordning i dagtilbud Børn og Læring Januar 2018 1 Børn og Læring Af Dagtilbudsloven fremgår det, at kommunen som udgangspunkt skal tilbyde et sundt frokost måltid for børn
Læs mereDet gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave
Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,9%
Aarhus Kommune beelser: 287 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereOrientering. Beslutning/produktionsdomæne. Debat/det personlige domæne. Refleksion/Refleksionsdomæne
Orientering Skolebestyrelsesmøde Mødeleder: Jane Dodensig Hermansen Referent: Lotte Wistisen Beslutning/produktionsdomæne Debat/det personlige domæne Refleksion/Refleksionsdomæne Hvad handler punktet om
Læs mereForældrerådgivningen Skole og Forældre
2013 Forældrerådgivningen Skole og Forældre ÅRSRAPPORT 2013 SKOLE OG FORÆLDRE Kvægtorvsgade 1, 1710 Kbh. V. Indhold Forord... 2 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 2 Hvem henvender sig
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereSå er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!
Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereHvad børn siger om et godt børneliv!
Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2010 Hold: 5. klasse 2010, 6. klasse 2010 Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: Køn: 9.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed altid for det Ikke så Nej, slet Er du glad for din skole? 3 / 2
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs mereSundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen
Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.
Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,3%
Aarhus Kommune beelser: 265 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,3% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016 Behandlingsskolerne
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 16 Behandlingsskolerne I løbet af marts 16 gennemførte vi på Behandlingsskolerne en forældretilfredshedsundersøgelse. Formålet var at få belyst forældrenes tilfredshed
Læs mereElevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,1%
Aarhus Kommune beelser: 496 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,1% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,4%
Aarhus Kommune beelser: 645 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,4% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9%
Aarhus Kommune beelser: 473 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,4%
Aarhus Kommune beelser: 470 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,4% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69%
Aarhus Kommune beelser: 563 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an
Højsted, den 08-02-16 UMV januar 2011 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi brugte spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen foregik i perioden fra april 2010
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,6%
Aarhus Kommune beelser: 531 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,6%
Aarhus Kommune beelser: 337 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,9%
Aarhus Kommune beelser: 619 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mere