Fra kapitlet Flere ældre en udfordring for velfærdsstaten, Dansk Økonomi, efterår 1998

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra kapitlet Flere ældre en udfordring for velfærdsstaten, Dansk Økonomi, efterår 1998"

Transkript

1 240 Efterlønnen er et dyrt velfærdsgode. Efterlønnen er ca. dobbelt så høj som folkepensionen og har i høj grad medvirket til at sænke den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Tendensen går i retning af fortsat øget træk på ordningen. Med mindre man politisk ønsker en lav effektiv pensionsalder og en høj kompensationsgrad ved tidlig tilbagetrækning, bør man derfor overveje væsentlige begrænsninger i efterlønnen. Fra kapitlet Flere ældre en udfordring for velfærdsstaten, Dansk Økonomi, efterår 1998

2 Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien Af Kjeld Møller Pedersen 1 Størrelsen og væksten i sundhedsudgifterne har været i fokus siden den første Perspektivplan i I dag er sundhedsudgifterne en væsentlig samfundsøkonomisk faktor, hvor omkring 9-10 pct. af bruttonationalproduktet går til sundhedsområdet. Prognoser for den fremtidige udvikling skal ses i lyset af aldringen af befolkningen og den øgede middellevetid. Disse to forhold udgør isoleret set en betydelig udfordring noget som Det Økonomiske Råds rapporter tydeligt har illustreret i 2000 og Finansieringen af sundhedsudgifterne er en kæmpeudfordring, som i betydelig grad hæmmes af politisk uvilje mod at adressere spørgsmålet. Forslaget om særlig sundhedsskat ( øremærket sundhedsbidrag ), som foreslået af formandskabet i Det økonomiske Råd, diskuteres ligesom en række økonomiserings-muligheder gennemgås summarisk. Behovet for uvildige økonomiske vurderinger er stort. Her er Det Økonomiske Råd en klar mulighed, men OECD spiller også en stigende rolle. En stigningstakt som den fra 1960 til 1968 [ 18 pct. per år i løbende priser mod 16 pct. i den øvrige offentlige sektor] kan ikke fortsætte. En simpel fremregning vil vise, at hele NNI om ca. 40 år vil gå til sygehusudgifter 1, jf. Studiegruppe ved Københavns Universitet og J. Lotz (1972). Citatet er sigende for bekymringen for udviklingen i sundhedsudgifterne i kølvandet på den første Perspektivplan, PP I, fra , jf. Schmidt (1971). Det er blevet til en permanent bekymring, men med skiftende begrundelser. I PP I hed det, at sundhedsvæsenets fremtidige træk på de samlede ressourcer ville blive endog meget stort, og at der var et iøjnefaldende behov for planlægning og styring af sundhedsvæsenet ud fra økonomiske kriterier. Mindst fire punkter skulle ifølge PP I s forfattere indgå i 1 Professor, sundhedsøkonomi, Syddansk og Aalborg Universitet.

3 242 planlægningsovervejelserne. Det er for det første en øget forebyggende indsats og for det andet en flytning af behandlingsopgaver fra sygehuse til den primære sundhedstjeneste. Endelig skulle man have en bedre opgavedeling mellem sygehusene og rationalisere arbejdsgangene. Dybest set har det været centrale sundhedspolitiske problemstillinger lige siden. Springer vi 40 år frem, er der fortsat bekymring, nu blot drevet af den demografiske udvikling, medens det tidligere var den generelle ekspansion af den offentlige sektor, der var i fokus. I den seneste DREAM-fremskrivning fra 2011 hedder det, at fra 2015 og frem mod 2050 stiger de offentlige udgifter med et beløb svarende til cirka 1,9 procent af BNP, en vækst, der stort set kan forklares af højere sundhedsudgifter, jf. DREAM (2011). Resultatet er en holdbarhedsindikator på -1,1 procent, dvs. et offentligt Figur 1. Sundhedsudgifternes procentvise andel af BNP, Pct. af BNP OECD Health Data Danmarks Statistik Anm: Forskellen mellem OECD og Danmarks Statistik skyldes højest uheldige forskelle i definition af sundhedsudgifter. Kilde: OECD Health Data 2012.

4 finansieringsbehov svarende til 1,1 procent af BNP hvert eneste år i al fremtid. Den relative størrelsesorden af udgifterne til sundhedsvæsenet målt som den procentvis andel af BNP er steget støt i de sidste knap 50 år, jf. figur 1. Årsagerne er mange, men især behandlingsmæssige fremskridt, der sjældent er besparende, men oftere udvider kredsen, der kan behandles, og stigende indkomst spiller en markant rolle. Målt som den procentvise andel af udgifterne til offentlige tjenester har billedet været mere svingende som resultat af perioder med lavere vækst i sundhedsudgifterne end på andre områder, figur 2. Figur 2. Sundhedsudgifternes procentvise andel af de samlede udgifter til offentlige tjenester, Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien Pct Sundhedsvæsen som pct. af offentlige tjenester Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel off23.

5 244 Begge figurer understreger den betydelige vægt, hvormed sundhedsvæsenet indgår i samfundsøkonomien og dermed også, at den i sagens natur skal optage økonomer. Det Økonomiske Råd og sundhedsudgifterne Sundhedsvæsenet har kun været behandlet eksplicit og mere omfattende to gange i rådets levetid, henholdsvis i 2000 og 2009, jf. Det Økonomiske Råd (2000, 2009). Kapiteloverskriften i 2000 lød manende Sundhed en opgave for velfærdsstaten med omkring 90 sider. I 2009 var formuleringen mere prosaisk Sundhed udgifter og finansiering, ligeledes på omkring 90 sider. Begge analyserne har taget væsentlige emner op naturligvis på sædvanlig kvalificeret vis. Formidlingsmæssigt blev grundsynspunkterne præsenteret i kronikform, jf. Mortensen (2000) og Sørensen m.fl. (2009). Hertil kommer, at man i forskellig sammenhæng har berørt sundhedsvæsenet, fx i forbindelse med forsøgene på at effektivisere tilvejebringelsen af de offentlige serviceydelser, bl.a. ved udlicitering og forskellige måder at inddrage private aktører på, jf. Det Økonomiske Råds Formandsskab (2004). I 2000 var hovedemnerne, uanset den lidt bombastiske kapiteloverskrift, fordelingsaspekter i relation til sygdom og sundhed samt finansieringen og organiseringen af det samlede sundhedssystem. I 2009 var der også fokus på den fremtidige finansiering kombineret med bl.a. om fremvæksten af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer for de ansatte (i den private sektor) og det udvidede frie sygehusvalg (1 måneds ventetid ved offentlig sygehus før man fik ret til behandling på et kommercielt privat sygehus for offentlig regning) pegede på, at man var på vej væk fra et skattefinansieret sundhedsvæsen. Hovedsigtet i det følgende er ikke at polemisere mod analyserne og synspunkterne deri, men at sætte bidragene i perspektiv. Det fælles afsæt for analyserne er spørgsmålet om, hvorfor sundhedsydelser afviger fra andre forbrugsydelser og i forlængelse heraf, hvorfor som konsekvens heraf så stor en procentdel af sundhedsudgifterne er

6 skattefinansierede eller mere generelt tredjepartsfinansierede svarende i gennemsnit til omkring pct. af sundhedsudgifterne i OE- CD-landene. Hertil kommer det velkendte mantra, at det er nødvendigt at styre de samlede udgifter til sundhedsvæsnet, fordi det er offentligt finansieret, og udgifterne ikke betales direkte af patienten. Der er derfor risiko for et samfundsmæssigt uhensigtsmæssigt overforbrug, hvis ikke der er en styring af de samlede udgifter. Det er interessant at bemærke, at overforbrug forudsætter en målestok hentet fra markedstænkningen og måske endda fata morganaet det perfekte marked. Det interessante kontrafaktiske spørgsmål er, om udgiftsniveau- og stigningstakt ikke var et problem, hvis der var tale om et markedsmæssigt arrangement? Spørgsmålet er så kontrafaktisk, at man ikke kan finde svaret noget sted i verden, heller ikke i USA. I stedet burde man utvivlsomt rette opmærksomheden mod en bedre forståelse af mekanismerne bag politisk ressourceallokering, fx inspireret af public choice. Det Økonomiske Råds Formandskab skal dog ikke dadles for, at dette område fortsat er forsømt det er en kollektiv forsyndelse hos økonomstanden. 245 Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien Man kunne også interessere sig for, hvad der bremser en uhæmmet ekspansion af sundhedsvæsenet i en politisk styret verden. Her synes to forhold at tiltrække sig opmærksomhed, dels den økonomiske vækst målt ved BNP, dels den intertemporale budgetrestriktion udtrykt ved holdbarhedsindikatoren, som spiller en større og større rolle, ikke blot i DREAM-modellen, men også indgår eksplicit som en restriktion i regeringens 2020-plan med et krav om, at den skal være positiv, jf. Regeringen (2020). Begge synes at virke disciplinerende. Med hensyn til det første er det værd at notere, at i perioder med økonomiske problemer aftager væksten i sundhedsudgifterne, jf. figur 1 og 2. Udviklingen i 1980erne er en sigende illustration med lavvækst og dernæst stigende vækst fra først i 1990erne til 2008, da den økonomiske krise slog igennem. Opbremsningen i sundhedsudgifterne i kølvandet på den økonomiske krise er markant, ikke blot i Danmark men også i OECD-landene, figur 3. I 2000-analysen hedder det dog i i forlængelse af omtalen af behovet for udgiftsstyring, at Modsat er det dog også sådan, at meget ensidig

7 246 Figur 3. Realvæksten i sundhedsudgifterne i OECD og Danmark Pct. realvækst OECD gennemsnit Danmark Kilde: OECD Health Data fokusering på styringen af de samlede udgifter kan betyde, at sundhedsydelserne bliver for lave i forhold til det samfundsøkonomisk ønskelige. Der svares dog ikke på, hvad det samfundsmæssigt ønskelige niveau er. Det simple svar er utvivlsomt, at det kendes ikke. Logisk set er der en øvre grænse, men hvor den ligger som procentdel af BNP er uklart. Her behøver man blot at tænke på, at USA bruger over 17 pct. af BNP på sundhedsvæsenet. Fremtidens sundhedsudgifter Både i 2000 og i 2009 så man på den forventede udvikling i sundhedsudgifterne og har her gjort et fortjenestefuldt arbejde ved at udvikle prognosemetoder, mest avanceret i 2009-analysen, jf. Arnberg & Bjørner (2006, 2010) og Pedersen og Hansen (2006). Trenden i den demografiske udvikling med en aldrende befolkning og et faldende antal personer

8 i den erhvervsaktive alder havde selvsagt været kendt før 2000, men næsten ingen havde inddraget den i den økonomiske politik. Sådan et emne bør et ansvarligt formandskab selvsagt tage op. Betydningen af den demografiske udvikling kom for alvor i fokus få år senere med Velfærdskommissionens arbejder, jf. Velfærdskommissionen (2004, 2005). Analysen i 2000 var baseret på, at man ved fremskrivningen af sundhedsudgifterne antog, at de aldersfordelte udgifter var uændret fremover, og udviklingen i presset på sundhedsudgifterne derfor alene skyldtes befolkningens størrelse og alderssammensætning. Man tog ikke højde for, at sygehusudgifterne er særligt høje årene før, man dør det der senere er blevet kendt som sund aldring og som to specialestuderende ved SDU tog op i dansk sammenhæng samme år, jf. Madsen m.fl. (2002a) og Madsen m.fl. (2002b). Og som først dukker op i den internationale litteratur i 1999, jf. Zweifel (1999). Med andre ord: Formandskabet og nok især sekretariatet er velopdateret. Beregningerne viste, at sygehusudgifterne ville stige med 20 pct. og sygesikringsudgifterne knap 8 pct. de næste 40 år, hvis presset på sundhedsudgifterne alene påvirkes af den demografiske udvikling, dvs. man så væk fra den vækst, som skyldes øget velfærd m.m. 247 Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien Beregningerne i 2009 inddrog sund aldring i beregningerne. Sund aldring drejer sig som nævnt om, at en betydelig del af sundhedsudgifterne i de sidste leveår ikke afhænger af alderen, men af restlevetiden, tabel 2. Disse sundhedsudgifter betegnes terminaludgifter og terminalud gifterne udskydes til en højere alder, når levetiden stiger, dvs. sund aldring, som er blevet den dominerende terminologi. Der har været stor metodisk debat om sund aldring, bl.a. fordi den delvist tog luften ud af dommedagsagtige profetier om markant stigende sundhedsudgifter på grund af en aldrende befolkning. Kernen er spørgsmålet om, hvor meget sund aldring med rimelighed kan antages at mildne de økonomiske konsekvenser af aldringen. De empiriske estimater heraf varierer meget. I dansk sammenhæng har det været anført, at presset reduceres med op til 50 pct., jf. Arnberg og Bjørner (2010, 2012) og Finansministeriet (2007). Dette må dog ikke betragtes som definitivt, og den internationale debat er fortsat levende.

9 248 Det Økonomiske Råds beregning i 2009-rapporten viste, at frem mod 2050 bliver den samlede vækst i sundhedsudgifterne på i alt 42 pct., når der tages højde for såvel mervækst, dvs. velfærdseffekten, som levetidsforøgelses og årgangseffekter. Mervæksten er sat til 0,3 pct. per år, noget i underkanten af den historiske vækst, især i perioden Som nævnt tidligere viser DREAM-beregningerne for 2011, at det især er sundhedsvæsenet, der er smertebarnet, når man beregner holdbarhedsindikatoren. Spørgsmålet er, hvordan de økonomiske udfordringer kan håndteres. Fremtidens finansiering Det er åbenbart, at fortsat stigende offentlige sundhedsudgifter kan skabe et finansieringsproblem for velfærdsstaten. Øgede udgifter på sundhedsområdet gør det nødvendigt enten at begrænse forbruget af andre offentlige udgifter, dvs. sundhedsvæsenet som en slags gøgeunge (som det reelt har været tilfældet i de seneste 10 år), øge skatterne eller finde alternative kilder til finansiering for de øgede sundhedsudgifter. Spørgsmålet om finansieringen af de øgede sundhedsudgifter forsvinder ikke med politiske besværgelser og ingen politikere har forsøgt at formulere blot rudimentære strategier for, hvordan denne udfordring håndteres. I regeringens 2020-plan, jf. Regeringen (2012), adresseres det kun indirekte ved, at man må regne med en lav vækstrate også for sundhedsvæsenet. Den skal holdes inden for de prognosticerede 0,8 pct. samlede årlige vækst i offentlige udgifter forudsat at reformstrategier gennemføres fuldt ud. Dette er væsentligt under, hvad blot imødekommelse af effekten af aldring og stigende levealder vil kræve og væsentligt lavere end, hvad man har været vant til frem til Ingen af de nævnte løsninger er lette, endsige politisk spiselige eller populære i befolkningen. Den sidste mulighed i forrige afsnit ville bl.a. betyde øget brugerbetaling. I forbindelse med den forrige regerings genopretningsplan privatiserede man kunstig befrugtning og aflastede de offentlige budgetter med godt 200 mio. Dette ophævede den nuværende regering dog som én af de første handlinger. Det illustrerer således, hvor svært det kan være at gå denne vej.

10 Retorikken omkring brugerbetaling er betydelig, og selv om såvel Velfærdskommissionen som Det Økonomiske Råds formandskab i 2009-analysen så mere generelt og meget socialt afbalanceret på spørgsmålet, fik forslagene kort levetid, ja Velfærdskommissionens forslag var skudt ned at statsministeren næsten før det blev publiceret. Hvad angår skattevejen foreslog formandskabet i 2009 et øremærket sundhedsbidrag 7 uanset de velkendte finanspolitiske indvendinger mod øremærkede skatter, inkl. at man på andre områder, fx store dele af socialsektoren, kunne anvende den samme argumentation. Tænkningen var, at når stigningen i sundhedsudgifterne kommer gradvist, er det naturligt at betragte en finansiering, som også indebærer en gradvis stigning i indtægterne, efterhånden som de større udgifter viser sig. Derfor var det ifølge formandskabet naturligt at betragte et øremærket sundhedsbidrag, dvs. en sundhedsskat. Som led i den skattereform, der trådte i kraft fra 2010, ville det nuværende sundhedsbidrag på 8 pct. baseret på det kommunale udskrivningsgrundlag gradvist blive udfaset og erstattet af en stigning i den statslige bundskat. Man forslog en modifikation til skattereformen, nemlig udskrivning af et øremærket statsligt sundhedsbidrag med samme grundlag som den statslige bundskat, og som skulle fastsættes således, at det forventede provenu nøjagtigt modsvarede de offentlige sundhedsudgifter. En sådan tilgang ville dog fordre, uden at det nævnes, at stigningstakten ikke måtte blive højere, end hvad demografien ville kræve og (måske) en beskeden mervækst, men med klare krav om effektivisering og forøgelse af produktiviteten. I modsat fald kunne det let føre til store stigningstakter i sundhedsudgifterne. 249 Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien Tanken var, at satsen for sundhedsbidraget skulle justeres årligt, således at den hvert år dækkede de budgetterede offentlige sundhedsudgifter for det kommende finansår. Grundideen og formålet med et øremærket sundhedsbidrag er at sikre, at den forventede fremtidige stigning i sundhedsudgifterne ikke underminerer den finanspolitiske holdbarhed, og at det sker på en måde, der indebærer en fordelingsmæssig balance på tværs af generationer. Et sundhedsbidrag, der løbende justeres i takt med udviklingen i sundhedsudgifterne, vil i princippet sikre, at en eventuel

11 250 Tabel 1. Nogle økonomiserings-strategier Øget produktivitet Kvalitetsstrategi Hårdere prioritering: indikationsprioritering Kommune-region arbejdsfordelingen Øget egenomsorg, fore byggelse og telemedicin Øget privatisering Forventningsstyring: Færre løfter og garantier Sygehusenes produktivitet øges yderligere. Er p.t. på 5-6 pct. årligt. Produktivitetskrav til det øvrige sundhedsvæsen. Meget kvalitetsarbejde, fx reduktion af infektioner og medicineringsfejl, medfører betydelige besparelser. Meget tyder på at god kvalitet forstået som evidensbaserede retningslinjer medfører mindre ressourceforbrug. Fravalg af dyr medicin med beskeden effekt samt kritisk gennemgang af indikationer for væsentlige behandlingsområder Kan kommunerne med sigte mod nettobesparelser aflaste det regionale sundhedsvæsen yderligere Kronikergruppen vil vokse eksplosivt. Øget egenomsorg og telemedicin kan være en del af en omkostningsbesparende strategi, men fordrer omhu med hensyn til evidens for effekt og substitutionseffekt. Dette er ikke per definition omkostningsbesparende løsninger, men en åben og afprøvende holdning til ændret arbejdsdeling og bedre samarbejde bør undersøges Dette er en politisk opgave. Politikere især på Christiansborg - skal afgive færre løfter/garantier og skabe forståelse for de historisk stramme økonomiske rammer.

12 fremtidig stigning i sundhedssektorens serviceniveau finansieres af de generationer, der potentielt vil nyde godt af serviceforbedringerne. Med det nuværende finansieringssystem uden sammenhæng mellem bevillinger og indtægter fra et sundhedsbidrag er der en risiko for, at den forventede stigning i sundhedsudgifternes andel af BNP vil føre til en opbygning af en større statsgæld. Fremtidige generationer vil så komme til at betale for en del af de serviceforbedringer, der kommer nulevende generationer til gode. Det er en interessant ide, der fortjener at blive genoplivet, om end nærmere analyse også ville rejse en lang række mere principielle problemer. Andre strategier Som supplement eller delvis erstatning for øget finansiering kan man se på en række effektiviserings-strategier, der er rudimentær beskrevet i tabel 1, jf. Pedersen (2012). En del af dem er allerede igangsat som reaktion på den lavvækst, der har været gældende siden 2009 og vil fortsætte mindst frem til Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien OECD og sundhedsområdet Der er ikke tvivl om, at der er behov for uvildige analyser af sundhedsvæsenet. Her spiller rapporterne fra Det økonomiske Råds Formandskab en central rolle. Fra omkring midten af 70erne begyndte de første publikationer fra OECD om sundhedsområdet at dukke op, fx en rapport fra 1977 om udviklingen i sundheds ud gifterne. Siden er der kommet en noget ujævn, men stigende strøm af publikationer og i dag årligt til bagevendende publikationer, undertiden med store afsnit i de økonomiske surveys af medlemslandende. Det var således tilfældet for Danmark i Der er løbende blevet taget aktuelle emner op, senest om kvalitet, udfordringerne med at skaffe arbejdskraft nok og medicinmarkederne. Sundhedsafdelingen i OECD er veletableret og velfungerende. Der er akademiske ana ly tikere beskæftiget med sundheds om rådet forstået bredt, fx også bioteknologi. Det er én af de største samlede analyse stabe

13 252 af sin art i verden kun overgået af Verdenssundheds orga nisationen, WHO, som der både samarbejdes og rivaliseres med. Spørgsmålet er, på hvilke måder OECDs indsats har påvirket sundheds væsenet? Er det med forslag om økonomisk liberale reformer, eller er det snarere med faktuelle og analytiske bidrag vedrørende en bred vifte af spørgsmål? Det er utvivlsomt mest det sidste. I 1990 begyndte OECD at gå fra det ukontroversielle, dataindsamling og simple sammen ligninger, til mere varme sundhedspolitiske emner som at diskutere, hvad amerikanerne kunne lære af europæerne og vice versa. Hermed trådte man ind på reform-arenaen. Ikke med en klart defi ne ret dagsorden, snarere formidlende og opsamlende i forhold til de reformer, der i Europa startede omkring 1990 med Thatcher-John Major-reformerne i England og indførelse af køber-sælger-modellen organiseret i interne markeder. Denne position har OECD forsøgt at opretholde siden om end økonomernes markedsfascination ikke fornægter sig. Der er udgivet nyttige publikationer om konkrete reformer, men ikke selvstændige OECD-bud på, hvad der er ønskværdige reformer, altså en OECD reform-strategi. Det er utvivlsomt udtryk for, at medlemslandene har vidt forskellige sundhedsvæsener. Derfor er det politisk svært at fremhæve ét system frem for et andet: USA som én yderposition og de nordeuropæiske lande som den næsten diametrale modsætning og Japan som et specialtilfælde. Hertil kommer, at der heller ikke er fagprofessionel enighed blandt sundhedsøkonomerne markerede en mere aktiv involvering i og vurdering af nationale sundhedsvæsener og dermed en potentiel mere central rolle i sundhedspolitikken. Det startede med USA og Clitons forslag til sundhedsreform. Der er ingen tvivl om, at noget sådant sker efter aftale med de pågældende regeringer. Der er næppe heller tvivl om, at de emner, der bliver taget op og måske endnu vig tig ere, emner, der ikke tages op - er nøje afstemt med de pågældende landes regeringer. Rapport udkast cirkuleres sandsynligvis forud for offent lig gørelse samtidig med, at OECD selvsagt for søger at værne om sin selvstændighed. Det er en dans på en knivsæg. Det er ikke det samme som, at OECD tager parti, men er udtryk for, at OECD let kan komme til at være mere end en nogen lunde neutral og objektiv udenforstående part.

14 Litteratur 253 Arnberg S. og T.B. Bjørner (2010): Sundhedsudgifter og levetid. National Økonomisk Tidsskrift, 148 (1), s Arnberg S. og T.B. Bjørner (2012): Terminal costs, improved life expectancy and future public health expenditure. Int. Health Care Finance Econ, 12(2), s Det Økonomiske Råd (2000): Dansk Økonomi, forår Det Økonomiske Råd. Det Økonomiske Råd (2009): Dansk Økonomi, efterår Det Økonomiske Råd. Det Økonomiske Råds Formandskab (2004): Effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor. Dansk Økonomi 2004, s DREAM (2011): Langsigtet økonomisk fremskrivning Finansministeriet (2007): Mod nye mål - Danmark Teknisk baggrundsrapport. Madsen J., N. Serup-Hansen og I.S. Kristiansen (2002a): Future health care costs do health care costs during the last year of life matter? Health Policy 62 (2), s Madsen J., N. Serup-Hansen, J. Kragstrup og I.S. Kristiansen (2002b): Ageing may have limited impact on future costs of primary care providers. Scand. Prim Health Care 20 (3), s Mortensen J. (2000): Sygdom og prioriteringer. Berlingske Tidende. 10. september. Pedersen K. (ultimo 2012): Demografien, den økonomiske krise og sundhedsvæsenet. Politik 15 (4). Pedersen L.H. og M. Hansen (2006): Stigende sundhedsudgifter, et aldrings- eller et velstandsfænomen? Nationaløkonomisk Tidsskrift, 144, s Regeringen (2012): Danmark i arbejde. Udfordringer for dansk økonomi mod Finansministeriet. Schmidt E., m.fl. (1971): Perspektivplanlægning (PP I). Finansministeriet. Studiegruppe ved Københavns Universitet og J. Lotz (1972): Væksten i udvalget offentlige udgifter Nationaløkonomisk Tidsskrift 110 (3-4), s Sørensen P., M. Rosholm, H.J. Whitta-Jacobsen og E.S. Amundsen (2009): Indfør øremærket sundhedsbidrag. Berlingske Tidende, 10. november. Velfærdskommissionen (2004): Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv. Velfærdskommissionen (2005): Befolkningsudvikling, velstandsdilemma og makroøkonomiske strategier. Zweifel P., S. Felder og M. Meiers (1999): Ageing of population and health care expenditure: a red herring? Health Econ 8 (6), s Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Udfordringerne står i kø 1. Den demografiske udvikling: stigende udgifter 2. Den økonomiske

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Ældrepolitisk konference Det gode liv som gammel hvad skal der til? Danske Ældreråd, Nyborg d. 29. april 2014 Et blik på sundhedsøkonomi med fokus på forebyggelse og rehabilitering blandt andet i forhold

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Praksissektoren om 10 år

Praksissektoren om 10 år Årsmøde 2010, Comwell, Middelfart, 20. marts 2010 Praksissektoren om 10 år Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Udviklingen Udviklingen Fantasien! Det mulige Det springvise forløb

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten 16. januar, 2011(NS)S Mikroøkonomi, Statskundskab 2011 Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten Litteratur: Andersen og Pedersen (2006), Vismandsrapport, Sommer 2011,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten?

De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten? De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten? Indlæg baseret på vismandsrapport om dansk økonomi, efterår 2009 LVS årsmøde Ingeniørforeningens Mødecenter, 27. januar 2012 Hans Jørgen

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein (telefon: 27 28 50 89) Danmark adskiller sig generelt fra Sverige, Norge og Finland ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN

SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN Artikel til Månedsskrift for Praktisk Lægegerning af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5, Bygning 26, 1455

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Produktivitet & den offentlige sektor

Produktivitet & den offentlige sektor Produktivitet & den offentlige sektor Torsdag den 11. april 2013 Martin Madsen (AE) Disposition Generel kommentar om vigtigheden af Produktivitetskommissionens arbejde Kommissionens hovedkonklusion: Synderen

Læs mere

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere