Fra kapitlet Flere ældre en udfordring for velfærdsstaten, Dansk Økonomi, efterår 1998

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra kapitlet Flere ældre en udfordring for velfærdsstaten, Dansk Økonomi, efterår 1998"

Transkript

1 240 Efterlønnen er et dyrt velfærdsgode. Efterlønnen er ca. dobbelt så høj som folkepensionen og har i høj grad medvirket til at sænke den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Tendensen går i retning af fortsat øget træk på ordningen. Med mindre man politisk ønsker en lav effektiv pensionsalder og en høj kompensationsgrad ved tidlig tilbagetrækning, bør man derfor overveje væsentlige begrænsninger i efterlønnen. Fra kapitlet Flere ældre en udfordring for velfærdsstaten, Dansk Økonomi, efterår 1998

2 Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien Af Kjeld Møller Pedersen 1 Størrelsen og væksten i sundhedsudgifterne har været i fokus siden den første Perspektivplan i I dag er sundhedsudgifterne en væsentlig samfundsøkonomisk faktor, hvor omkring 9-10 pct. af bruttonationalproduktet går til sundhedsområdet. Prognoser for den fremtidige udvikling skal ses i lyset af aldringen af befolkningen og den øgede middellevetid. Disse to forhold udgør isoleret set en betydelig udfordring noget som Det Økonomiske Råds rapporter tydeligt har illustreret i 2000 og Finansieringen af sundhedsudgifterne er en kæmpeudfordring, som i betydelig grad hæmmes af politisk uvilje mod at adressere spørgsmålet. Forslaget om særlig sundhedsskat ( øremærket sundhedsbidrag ), som foreslået af formandskabet i Det økonomiske Råd, diskuteres ligesom en række økonomiserings-muligheder gennemgås summarisk. Behovet for uvildige økonomiske vurderinger er stort. Her er Det Økonomiske Råd en klar mulighed, men OECD spiller også en stigende rolle. En stigningstakt som den fra 1960 til 1968 [ 18 pct. per år i løbende priser mod 16 pct. i den øvrige offentlige sektor] kan ikke fortsætte. En simpel fremregning vil vise, at hele NNI om ca. 40 år vil gå til sygehusudgifter 1, jf. Studiegruppe ved Københavns Universitet og J. Lotz (1972). Citatet er sigende for bekymringen for udviklingen i sundhedsudgifterne i kølvandet på den første Perspektivplan, PP I, fra , jf. Schmidt (1971). Det er blevet til en permanent bekymring, men med skiftende begrundelser. I PP I hed det, at sundhedsvæsenets fremtidige træk på de samlede ressourcer ville blive endog meget stort, og at der var et iøjnefaldende behov for planlægning og styring af sundhedsvæsenet ud fra økonomiske kriterier. Mindst fire punkter skulle ifølge PP I s forfattere indgå i 1 Professor, sundhedsøkonomi, Syddansk og Aalborg Universitet.

3 242 planlægningsovervejelserne. Det er for det første en øget forebyggende indsats og for det andet en flytning af behandlingsopgaver fra sygehuse til den primære sundhedstjeneste. Endelig skulle man have en bedre opgavedeling mellem sygehusene og rationalisere arbejdsgangene. Dybest set har det været centrale sundhedspolitiske problemstillinger lige siden. Springer vi 40 år frem, er der fortsat bekymring, nu blot drevet af den demografiske udvikling, medens det tidligere var den generelle ekspansion af den offentlige sektor, der var i fokus. I den seneste DREAM-fremskrivning fra 2011 hedder det, at fra 2015 og frem mod 2050 stiger de offentlige udgifter med et beløb svarende til cirka 1,9 procent af BNP, en vækst, der stort set kan forklares af højere sundhedsudgifter, jf. DREAM (2011). Resultatet er en holdbarhedsindikator på -1,1 procent, dvs. et offentligt Figur 1. Sundhedsudgifternes procentvise andel af BNP, Pct. af BNP OECD Health Data Danmarks Statistik Anm: Forskellen mellem OECD og Danmarks Statistik skyldes højest uheldige forskelle i definition af sundhedsudgifter. Kilde: OECD Health Data 2012.

4 finansieringsbehov svarende til 1,1 procent af BNP hvert eneste år i al fremtid. Den relative størrelsesorden af udgifterne til sundhedsvæsenet målt som den procentvis andel af BNP er steget støt i de sidste knap 50 år, jf. figur 1. Årsagerne er mange, men især behandlingsmæssige fremskridt, der sjældent er besparende, men oftere udvider kredsen, der kan behandles, og stigende indkomst spiller en markant rolle. Målt som den procentvise andel af udgifterne til offentlige tjenester har billedet været mere svingende som resultat af perioder med lavere vækst i sundhedsudgifterne end på andre områder, figur 2. Figur 2. Sundhedsudgifternes procentvise andel af de samlede udgifter til offentlige tjenester, Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien Pct Sundhedsvæsen som pct. af offentlige tjenester Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel off23.

5 244 Begge figurer understreger den betydelige vægt, hvormed sundhedsvæsenet indgår i samfundsøkonomien og dermed også, at den i sagens natur skal optage økonomer. Det Økonomiske Råd og sundhedsudgifterne Sundhedsvæsenet har kun været behandlet eksplicit og mere omfattende to gange i rådets levetid, henholdsvis i 2000 og 2009, jf. Det Økonomiske Råd (2000, 2009). Kapiteloverskriften i 2000 lød manende Sundhed en opgave for velfærdsstaten med omkring 90 sider. I 2009 var formuleringen mere prosaisk Sundhed udgifter og finansiering, ligeledes på omkring 90 sider. Begge analyserne har taget væsentlige emner op naturligvis på sædvanlig kvalificeret vis. Formidlingsmæssigt blev grundsynspunkterne præsenteret i kronikform, jf. Mortensen (2000) og Sørensen m.fl. (2009). Hertil kommer, at man i forskellig sammenhæng har berørt sundhedsvæsenet, fx i forbindelse med forsøgene på at effektivisere tilvejebringelsen af de offentlige serviceydelser, bl.a. ved udlicitering og forskellige måder at inddrage private aktører på, jf. Det Økonomiske Råds Formandsskab (2004). I 2000 var hovedemnerne, uanset den lidt bombastiske kapiteloverskrift, fordelingsaspekter i relation til sygdom og sundhed samt finansieringen og organiseringen af det samlede sundhedssystem. I 2009 var der også fokus på den fremtidige finansiering kombineret med bl.a. om fremvæksten af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer for de ansatte (i den private sektor) og det udvidede frie sygehusvalg (1 måneds ventetid ved offentlig sygehus før man fik ret til behandling på et kommercielt privat sygehus for offentlig regning) pegede på, at man var på vej væk fra et skattefinansieret sundhedsvæsen. Hovedsigtet i det følgende er ikke at polemisere mod analyserne og synspunkterne deri, men at sætte bidragene i perspektiv. Det fælles afsæt for analyserne er spørgsmålet om, hvorfor sundhedsydelser afviger fra andre forbrugsydelser og i forlængelse heraf, hvorfor som konsekvens heraf så stor en procentdel af sundhedsudgifterne er

6 skattefinansierede eller mere generelt tredjepartsfinansierede svarende i gennemsnit til omkring pct. af sundhedsudgifterne i OE- CD-landene. Hertil kommer det velkendte mantra, at det er nødvendigt at styre de samlede udgifter til sundhedsvæsnet, fordi det er offentligt finansieret, og udgifterne ikke betales direkte af patienten. Der er derfor risiko for et samfundsmæssigt uhensigtsmæssigt overforbrug, hvis ikke der er en styring af de samlede udgifter. Det er interessant at bemærke, at overforbrug forudsætter en målestok hentet fra markedstænkningen og måske endda fata morganaet det perfekte marked. Det interessante kontrafaktiske spørgsmål er, om udgiftsniveau- og stigningstakt ikke var et problem, hvis der var tale om et markedsmæssigt arrangement? Spørgsmålet er så kontrafaktisk, at man ikke kan finde svaret noget sted i verden, heller ikke i USA. I stedet burde man utvivlsomt rette opmærksomheden mod en bedre forståelse af mekanismerne bag politisk ressourceallokering, fx inspireret af public choice. Det Økonomiske Råds Formandskab skal dog ikke dadles for, at dette område fortsat er forsømt det er en kollektiv forsyndelse hos økonomstanden. 245 Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien Man kunne også interessere sig for, hvad der bremser en uhæmmet ekspansion af sundhedsvæsenet i en politisk styret verden. Her synes to forhold at tiltrække sig opmærksomhed, dels den økonomiske vækst målt ved BNP, dels den intertemporale budgetrestriktion udtrykt ved holdbarhedsindikatoren, som spiller en større og større rolle, ikke blot i DREAM-modellen, men også indgår eksplicit som en restriktion i regeringens 2020-plan med et krav om, at den skal være positiv, jf. Regeringen (2020). Begge synes at virke disciplinerende. Med hensyn til det første er det værd at notere, at i perioder med økonomiske problemer aftager væksten i sundhedsudgifterne, jf. figur 1 og 2. Udviklingen i 1980erne er en sigende illustration med lavvækst og dernæst stigende vækst fra først i 1990erne til 2008, da den økonomiske krise slog igennem. Opbremsningen i sundhedsudgifterne i kølvandet på den økonomiske krise er markant, ikke blot i Danmark men også i OECD-landene, figur 3. I 2000-analysen hedder det dog i i forlængelse af omtalen af behovet for udgiftsstyring, at Modsat er det dog også sådan, at meget ensidig

7 246 Figur 3. Realvæksten i sundhedsudgifterne i OECD og Danmark Pct. realvækst OECD gennemsnit Danmark Kilde: OECD Health Data fokusering på styringen af de samlede udgifter kan betyde, at sundhedsydelserne bliver for lave i forhold til det samfundsøkonomisk ønskelige. Der svares dog ikke på, hvad det samfundsmæssigt ønskelige niveau er. Det simple svar er utvivlsomt, at det kendes ikke. Logisk set er der en øvre grænse, men hvor den ligger som procentdel af BNP er uklart. Her behøver man blot at tænke på, at USA bruger over 17 pct. af BNP på sundhedsvæsenet. Fremtidens sundhedsudgifter Både i 2000 og i 2009 så man på den forventede udvikling i sundhedsudgifterne og har her gjort et fortjenestefuldt arbejde ved at udvikle prognosemetoder, mest avanceret i 2009-analysen, jf. Arnberg & Bjørner (2006, 2010) og Pedersen og Hansen (2006). Trenden i den demografiske udvikling med en aldrende befolkning og et faldende antal personer

8 i den erhvervsaktive alder havde selvsagt været kendt før 2000, men næsten ingen havde inddraget den i den økonomiske politik. Sådan et emne bør et ansvarligt formandskab selvsagt tage op. Betydningen af den demografiske udvikling kom for alvor i fokus få år senere med Velfærdskommissionens arbejder, jf. Velfærdskommissionen (2004, 2005). Analysen i 2000 var baseret på, at man ved fremskrivningen af sundhedsudgifterne antog, at de aldersfordelte udgifter var uændret fremover, og udviklingen i presset på sundhedsudgifterne derfor alene skyldtes befolkningens størrelse og alderssammensætning. Man tog ikke højde for, at sygehusudgifterne er særligt høje årene før, man dør det der senere er blevet kendt som sund aldring og som to specialestuderende ved SDU tog op i dansk sammenhæng samme år, jf. Madsen m.fl. (2002a) og Madsen m.fl. (2002b). Og som først dukker op i den internationale litteratur i 1999, jf. Zweifel (1999). Med andre ord: Formandskabet og nok især sekretariatet er velopdateret. Beregningerne viste, at sygehusudgifterne ville stige med 20 pct. og sygesikringsudgifterne knap 8 pct. de næste 40 år, hvis presset på sundhedsudgifterne alene påvirkes af den demografiske udvikling, dvs. man så væk fra den vækst, som skyldes øget velfærd m.m. 247 Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien Beregningerne i 2009 inddrog sund aldring i beregningerne. Sund aldring drejer sig som nævnt om, at en betydelig del af sundhedsudgifterne i de sidste leveår ikke afhænger af alderen, men af restlevetiden, tabel 2. Disse sundhedsudgifter betegnes terminaludgifter og terminalud gifterne udskydes til en højere alder, når levetiden stiger, dvs. sund aldring, som er blevet den dominerende terminologi. Der har været stor metodisk debat om sund aldring, bl.a. fordi den delvist tog luften ud af dommedagsagtige profetier om markant stigende sundhedsudgifter på grund af en aldrende befolkning. Kernen er spørgsmålet om, hvor meget sund aldring med rimelighed kan antages at mildne de økonomiske konsekvenser af aldringen. De empiriske estimater heraf varierer meget. I dansk sammenhæng har det været anført, at presset reduceres med op til 50 pct., jf. Arnberg og Bjørner (2010, 2012) og Finansministeriet (2007). Dette må dog ikke betragtes som definitivt, og den internationale debat er fortsat levende.

9 248 Det Økonomiske Råds beregning i 2009-rapporten viste, at frem mod 2050 bliver den samlede vækst i sundhedsudgifterne på i alt 42 pct., når der tages højde for såvel mervækst, dvs. velfærdseffekten, som levetidsforøgelses og årgangseffekter. Mervæksten er sat til 0,3 pct. per år, noget i underkanten af den historiske vækst, især i perioden Som nævnt tidligere viser DREAM-beregningerne for 2011, at det især er sundhedsvæsenet, der er smertebarnet, når man beregner holdbarhedsindikatoren. Spørgsmålet er, hvordan de økonomiske udfordringer kan håndteres. Fremtidens finansiering Det er åbenbart, at fortsat stigende offentlige sundhedsudgifter kan skabe et finansieringsproblem for velfærdsstaten. Øgede udgifter på sundhedsområdet gør det nødvendigt enten at begrænse forbruget af andre offentlige udgifter, dvs. sundhedsvæsenet som en slags gøgeunge (som det reelt har været tilfældet i de seneste 10 år), øge skatterne eller finde alternative kilder til finansiering for de øgede sundhedsudgifter. Spørgsmålet om finansieringen af de øgede sundhedsudgifter forsvinder ikke med politiske besværgelser og ingen politikere har forsøgt at formulere blot rudimentære strategier for, hvordan denne udfordring håndteres. I regeringens 2020-plan, jf. Regeringen (2012), adresseres det kun indirekte ved, at man må regne med en lav vækstrate også for sundhedsvæsenet. Den skal holdes inden for de prognosticerede 0,8 pct. samlede årlige vækst i offentlige udgifter forudsat at reformstrategier gennemføres fuldt ud. Dette er væsentligt under, hvad blot imødekommelse af effekten af aldring og stigende levealder vil kræve og væsentligt lavere end, hvad man har været vant til frem til Ingen af de nævnte løsninger er lette, endsige politisk spiselige eller populære i befolkningen. Den sidste mulighed i forrige afsnit ville bl.a. betyde øget brugerbetaling. I forbindelse med den forrige regerings genopretningsplan privatiserede man kunstig befrugtning og aflastede de offentlige budgetter med godt 200 mio. Dette ophævede den nuværende regering dog som én af de første handlinger. Det illustrerer således, hvor svært det kan være at gå denne vej.

10 Retorikken omkring brugerbetaling er betydelig, og selv om såvel Velfærdskommissionen som Det Økonomiske Råds formandskab i 2009-analysen så mere generelt og meget socialt afbalanceret på spørgsmålet, fik forslagene kort levetid, ja Velfærdskommissionens forslag var skudt ned at statsministeren næsten før det blev publiceret. Hvad angår skattevejen foreslog formandskabet i 2009 et øremærket sundhedsbidrag 7 uanset de velkendte finanspolitiske indvendinger mod øremærkede skatter, inkl. at man på andre områder, fx store dele af socialsektoren, kunne anvende den samme argumentation. Tænkningen var, at når stigningen i sundhedsudgifterne kommer gradvist, er det naturligt at betragte en finansiering, som også indebærer en gradvis stigning i indtægterne, efterhånden som de større udgifter viser sig. Derfor var det ifølge formandskabet naturligt at betragte et øremærket sundhedsbidrag, dvs. en sundhedsskat. Som led i den skattereform, der trådte i kraft fra 2010, ville det nuværende sundhedsbidrag på 8 pct. baseret på det kommunale udskrivningsgrundlag gradvist blive udfaset og erstattet af en stigning i den statslige bundskat. Man forslog en modifikation til skattereformen, nemlig udskrivning af et øremærket statsligt sundhedsbidrag med samme grundlag som den statslige bundskat, og som skulle fastsættes således, at det forventede provenu nøjagtigt modsvarede de offentlige sundhedsudgifter. En sådan tilgang ville dog fordre, uden at det nævnes, at stigningstakten ikke måtte blive højere, end hvad demografien ville kræve og (måske) en beskeden mervækst, men med klare krav om effektivisering og forøgelse af produktiviteten. I modsat fald kunne det let føre til store stigningstakter i sundhedsudgifterne. 249 Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien Tanken var, at satsen for sundhedsbidraget skulle justeres årligt, således at den hvert år dækkede de budgetterede offentlige sundhedsudgifter for det kommende finansår. Grundideen og formålet med et øremærket sundhedsbidrag er at sikre, at den forventede fremtidige stigning i sundhedsudgifterne ikke underminerer den finanspolitiske holdbarhed, og at det sker på en måde, der indebærer en fordelingsmæssig balance på tværs af generationer. Et sundhedsbidrag, der løbende justeres i takt med udviklingen i sundhedsudgifterne, vil i princippet sikre, at en eventuel

11 250 Tabel 1. Nogle økonomiserings-strategier Øget produktivitet Kvalitetsstrategi Hårdere prioritering: indikationsprioritering Kommune-region arbejdsfordelingen Øget egenomsorg, fore byggelse og telemedicin Øget privatisering Forventningsstyring: Færre løfter og garantier Sygehusenes produktivitet øges yderligere. Er p.t. på 5-6 pct. årligt. Produktivitetskrav til det øvrige sundhedsvæsen. Meget kvalitetsarbejde, fx reduktion af infektioner og medicineringsfejl, medfører betydelige besparelser. Meget tyder på at god kvalitet forstået som evidensbaserede retningslinjer medfører mindre ressourceforbrug. Fravalg af dyr medicin med beskeden effekt samt kritisk gennemgang af indikationer for væsentlige behandlingsområder Kan kommunerne med sigte mod nettobesparelser aflaste det regionale sundhedsvæsen yderligere Kronikergruppen vil vokse eksplosivt. Øget egenomsorg og telemedicin kan være en del af en omkostningsbesparende strategi, men fordrer omhu med hensyn til evidens for effekt og substitutionseffekt. Dette er ikke per definition omkostningsbesparende løsninger, men en åben og afprøvende holdning til ændret arbejdsdeling og bedre samarbejde bør undersøges Dette er en politisk opgave. Politikere især på Christiansborg - skal afgive færre løfter/garantier og skabe forståelse for de historisk stramme økonomiske rammer.

12 fremtidig stigning i sundhedssektorens serviceniveau finansieres af de generationer, der potentielt vil nyde godt af serviceforbedringerne. Med det nuværende finansieringssystem uden sammenhæng mellem bevillinger og indtægter fra et sundhedsbidrag er der en risiko for, at den forventede stigning i sundhedsudgifternes andel af BNP vil føre til en opbygning af en større statsgæld. Fremtidige generationer vil så komme til at betale for en del af de serviceforbedringer, der kommer nulevende generationer til gode. Det er en interessant ide, der fortjener at blive genoplivet, om end nærmere analyse også ville rejse en lang række mere principielle problemer. Andre strategier Som supplement eller delvis erstatning for øget finansiering kan man se på en række effektiviserings-strategier, der er rudimentær beskrevet i tabel 1, jf. Pedersen (2012). En del af dem er allerede igangsat som reaktion på den lavvækst, der har været gældende siden 2009 og vil fortsætte mindst frem til Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien OECD og sundhedsområdet Der er ikke tvivl om, at der er behov for uvildige analyser af sundhedsvæsenet. Her spiller rapporterne fra Det økonomiske Råds Formandskab en central rolle. Fra omkring midten af 70erne begyndte de første publikationer fra OECD om sundhedsområdet at dukke op, fx en rapport fra 1977 om udviklingen i sundheds ud gifterne. Siden er der kommet en noget ujævn, men stigende strøm af publikationer og i dag årligt til bagevendende publikationer, undertiden med store afsnit i de økonomiske surveys af medlemslandende. Det var således tilfældet for Danmark i Der er løbende blevet taget aktuelle emner op, senest om kvalitet, udfordringerne med at skaffe arbejdskraft nok og medicinmarkederne. Sundhedsafdelingen i OECD er veletableret og velfungerende. Der er akademiske ana ly tikere beskæftiget med sundheds om rådet forstået bredt, fx også bioteknologi. Det er én af de største samlede analyse stabe

13 252 af sin art i verden kun overgået af Verdenssundheds orga nisationen, WHO, som der både samarbejdes og rivaliseres med. Spørgsmålet er, på hvilke måder OECDs indsats har påvirket sundheds væsenet? Er det med forslag om økonomisk liberale reformer, eller er det snarere med faktuelle og analytiske bidrag vedrørende en bred vifte af spørgsmål? Det er utvivlsomt mest det sidste. I 1990 begyndte OECD at gå fra det ukontroversielle, dataindsamling og simple sammen ligninger, til mere varme sundhedspolitiske emner som at diskutere, hvad amerikanerne kunne lære af europæerne og vice versa. Hermed trådte man ind på reform-arenaen. Ikke med en klart defi ne ret dagsorden, snarere formidlende og opsamlende i forhold til de reformer, der i Europa startede omkring 1990 med Thatcher-John Major-reformerne i England og indførelse af køber-sælger-modellen organiseret i interne markeder. Denne position har OECD forsøgt at opretholde siden om end økonomernes markedsfascination ikke fornægter sig. Der er udgivet nyttige publikationer om konkrete reformer, men ikke selvstændige OECD-bud på, hvad der er ønskværdige reformer, altså en OECD reform-strategi. Det er utvivlsomt udtryk for, at medlemslandene har vidt forskellige sundhedsvæsener. Derfor er det politisk svært at fremhæve ét system frem for et andet: USA som én yderposition og de nordeuropæiske lande som den næsten diametrale modsætning og Japan som et specialtilfælde. Hertil kommer, at der heller ikke er fagprofessionel enighed blandt sundhedsøkonomerne markerede en mere aktiv involvering i og vurdering af nationale sundhedsvæsener og dermed en potentiel mere central rolle i sundhedspolitikken. Det startede med USA og Clitons forslag til sundhedsreform. Der er ingen tvivl om, at noget sådant sker efter aftale med de pågældende regeringer. Der er næppe heller tvivl om, at de emner, der bliver taget op og måske endnu vig tig ere, emner, der ikke tages op - er nøje afstemt med de pågældende landes regeringer. Rapport udkast cirkuleres sandsynligvis forud for offent lig gørelse samtidig med, at OECD selvsagt for søger at værne om sin selvstændighed. Det er en dans på en knivsæg. Det er ikke det samme som, at OECD tager parti, men er udtryk for, at OECD let kan komme til at være mere end en nogen lunde neutral og objektiv udenforstående part.

14 Litteratur 253 Arnberg S. og T.B. Bjørner (2010): Sundhedsudgifter og levetid. National Økonomisk Tidsskrift, 148 (1), s Arnberg S. og T.B. Bjørner (2012): Terminal costs, improved life expectancy and future public health expenditure. Int. Health Care Finance Econ, 12(2), s Det Økonomiske Råd (2000): Dansk Økonomi, forår Det Økonomiske Råd. Det Økonomiske Råd (2009): Dansk Økonomi, efterår Det Økonomiske Råd. Det Økonomiske Råds Formandskab (2004): Effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor. Dansk Økonomi 2004, s DREAM (2011): Langsigtet økonomisk fremskrivning Finansministeriet (2007): Mod nye mål - Danmark Teknisk baggrundsrapport. Madsen J., N. Serup-Hansen og I.S. Kristiansen (2002a): Future health care costs do health care costs during the last year of life matter? Health Policy 62 (2), s Madsen J., N. Serup-Hansen, J. Kragstrup og I.S. Kristiansen (2002b): Ageing may have limited impact on future costs of primary care providers. Scand. Prim Health Care 20 (3), s Mortensen J. (2000): Sygdom og prioriteringer. Berlingske Tidende. 10. september. Pedersen K. (ultimo 2012): Demografien, den økonomiske krise og sundhedsvæsenet. Politik 15 (4). Pedersen L.H. og M. Hansen (2006): Stigende sundhedsudgifter, et aldrings- eller et velstandsfænomen? Nationaløkonomisk Tidsskrift, 144, s Regeringen (2012): Danmark i arbejde. Udfordringer for dansk økonomi mod Finansministeriet. Schmidt E., m.fl. (1971): Perspektivplanlægning (PP I). Finansministeriet. Studiegruppe ved Københavns Universitet og J. Lotz (1972): Væksten i udvalget offentlige udgifter Nationaløkonomisk Tidsskrift 110 (3-4), s Sørensen P., M. Rosholm, H.J. Whitta-Jacobsen og E.S. Amundsen (2009): Indfør øremærket sundhedsbidrag. Berlingske Tidende, 10. november. Velfærdskommissionen (2004): Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv. Velfærdskommissionen (2005): Befolkningsudvikling, velstandsdilemma og makroøkonomiske strategier. Zweifel P., S. Felder og M. Meiers (1999): Ageing of population and health care expenditure: a red herring? Health Econ 8 (6), s Sundhedsøkonomien og samfundsøkonomien

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING

KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING II.1 Indledning Sundhedssystemet er vigtigt for velfærden Sundhedsydelser er særlige Sundhedssystemet er en central del af velfærdsstaten, hvor et vigtigt formål

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

RESUME. Resumeet er inddelt i følgende afsnit: Konjunkturvurdering. 2007 = 100 105 Danmark USA Euroområdet 100

RESUME. Resumeet er inddelt i følgende afsnit: Konjunkturvurdering. 2007 = 100 105 Danmark USA Euroområdet 100 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik, kapitel I - Sundhed udgifter og finansiering, kapitel II Konjunkturvurdering Tilbageslaget kom tidligere

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Dansk Økonomi Efterår 2009

Dansk Økonomi Efterår 2009 Dansk Økonomi Efterår 2009 Danish Economy Autumn 2009 English Summary Konjunkturvurdering Sundhed Dansk Økonomi, efterår 2009 Signaturforklaring: $ Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke Som følge

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Sundhedssektoren er en vækstindustri

Sundhedssektoren er en vækstindustri Perspektiv 6 15 Sundhedssektoren er en vækstindustri Af temaspecialist Morten Springborg Overalt i den vestlige verden foregår der en ophedet debat om sundhedsudgifternes himmelflugt. Senest under valg

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Enhedslistens Folketingssekretariat, September 2008. Velfærdssamfundets udhuling

Enhedslistens Folketingssekretariat, September 2008. Velfærdssamfundets udhuling Velfærdssamfundets udhuling Indhold 3 Baggrund 3 Forbruget 5 Udhuling af velfærdssamfundet 5 Hvad er det offentlige forbrug? 6 Nyliberalismen 7 Hospitalerne som eksempel 10 Konklusion Baggrund Regeringen

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere