Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed"

Transkript

1 Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning af dansk økonomi 7 3. Den demografiske udvikling Konsekvenser af mervækst i det offentlige forbrug Litteratur 21 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning I Danmark er velfærdssamfundets kerneydelser skattefinansierede. Det betyder, at balance på lang sigt mellem de offentlige indtægter og udgifter er en forudsætning for, at det velfærdssamfund, som vi kender, kan videreføres. Denne rapport præsenterer mulige scenarier for de fremtidige offentlige udgifter og indtægter for at vurdere, om finanspolitikken er holdbar. Der er især fokus på mulige scenarier for de offentlige udgifter til overførsler og velfærdsservice. Der er to primære drivere bag udviklingen i de offentlige udgifter. Den første driver er den demografiske udvikling, og den anden er politiske prioriteringer. Den demografiske udvikling giver flere ældre, hvilket lægger pres på de offentlige udgifter til folkepension, sundhedsvæsenet og ældrepleje. Den demografiske udvikling forskyder balancen i retning af flere nettomodtagere af offentlige ydelser og færre nettobidragsydere, hvilket svækker de offentlige finanser. Politiske prioriteringer bestemmer størrelsen af den offentlige sektor, herunder adgangen til og størrelsen af de offentlige ydelser både i form af indkomstoverførsler og offentligt forbrug. De sidste 20 års politiske prioriteringer har både mindsket og øget de finanspolitiske udfordringer. Velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 er to væsentlige bidrag til at løse udfordringerne ved at øge tilbagetrækningsalderen i fremtiden. Hermed afbødes effekterne af øget levealder. Begge reformer søger at opretholde forholdet mellem nettobidragsydere og nettomodtagere. Omvendt har udgiftspolitikken i Danmark i de sidste 20 år været domineret af en udvidelse af den offentlige sektor, som skyldes en lempelig adgang til offentlig service og ydelser samt kvalitets- og satsforbedringer. Politiske prioriteringer, som lægger ud over pris- og lønudvikling og det demografiske træk, har ført til mervækst i den offentlige sektor. Fra 1990 til 2010 er mervæksten i de offentlige udgifter omkring 100 mia. kr., jf. Figur 1. Det er udgiftsvæksten ud over, hvad løn- og priser samt demografiske befolkningsforskydninger kan forklare. Den demografiske udvikling i perioden har ligeledes bidraget til en vækst i de offentlige udgifter på 100 mia. kr. I denne rapport præsenteres en langsigtet fremskrivning af dansk økonomi, som DREAM-modelgruppen har lavet for. Fremskrivningen viser, at finanspolitikken akkurat vil være holdbar fremadrettet. Dette resultat, der er grundforløbet i rapporten, balancerer imidlertid på en knivsæg. Mervæksten i de offentlige udgifter er nemlig forudsat at være 0. For at skabe og fastholde balance på de offentlige finanser er der derfor behov for en stram politisk prioritering af de offentlige udgifter, der afviger fra det historiske mønster. Et første skridt på vejen er budgetloven, der blev vedtaget i foråret. Den har til formål at sikre udgiftsstyring ved fra 2014 at sætte udgiftslofter i kraft for stat, kommuner og regioner. Overskrides lofterne, udløser det økonomiske sanktioner. Side 4

6 Figur 1 Mervækst og demografiens betydning for de offentlige udgifter, Mia. kr Mervækst Demografisk udvikling Anm.: Mervækst er vækst ud over pris- og lønudvikling og den demografiske udvikling. For børnepasning og ældreomsorg er perioden I forhold til nationalregnskabet er social beskyttelse fordelt på overførsler, børnepasning og ældreomsorg. Administrationsudgifter inden for social beskyttelse, der ikke kan knyttes til den enkelte borger, er fordelt ligeligt mellem overførsler, børnepasning og ældreomsorg. Overførselsindkomsterne er korrigeret for bruttoficering i priser. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM, Nøgeltal.dk, Budgetredegørelse (2003) og egne beregninger. Der er dog stadig behov for en bredere diskussion om rollerne og rammerne for ansvarsfordelingen i fremtidens velfærdssamfund. Hvilke kerneydelser skal fortsat varetages af det offentlige, og hvilke ydelser kan overlades til andre aktører? har tidligere foreslået, at politikerne servicedeklarerer kerneydelserne og serviceniveauet. Så er ingen i tvivl om, hvad man har krav på og får. Dermed sikres den så vitale forventningsafstemning mellem borger og stat, kommune eller region. Og så er det heller ikke så vanskeligt at finde ud af, hvad der kan overlades til andre aktører og evt. finansieres gennem forsikringsordninger og brugerbetaling. Rapporten præsenterer forskellige alternative scenarier, hvor indtægtssiden holdes fast, og forskellige konsekvenser af en mervækst i de offentlige udgifter analyseres. Disse beregninger understreger behovet for at nytænke det offentliges rolle i tilvejebringelsen og finansieringen af velfærden, fordi selv en beskeden mervækst truer den finanspolitiske. Resultaterne viser: Velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 bidrager til at øge arbejdsstyrken ved at hæve tilbagetrækningsalderen. Dette afbøder effekten af aldringen og sikrer et nogenlunde konstant forhold mellem nettobidragsydere til og nettomodtagere fra det offentlige. Side 5

7 Finanspolitikken er derfor holdbar i grundforløbet i fremskrivningen. Den finanspolitiske sindikator er 0,1 pct. af BNP. Dvs. finanspolitikken er faktisk marginalt overholdbar. Men der er ingen mervækst i de offentlige udgifter i denne fremskrivning, hvilket adskiller sig markant fra de sidste 20 års udvikling. Under alternative scenarier, hvor der fremadrettet tillades mervækst i de offentlige udgifter svarende til den historiske udvikling, er finanspolitikken stærkt uholdbar. En mervækst i de offentlige udgifter over de næste 20 år, der svarer til den historiske mervækst, vil betyde et varigt underskud på -5,6 pct. af BNP. Det svarer til en merudgift på 100 mia. kr. En mervækst på 1 pct. om året i 20 år fra 2012 alene på sundhedsområdet vil betyde et varigt underskud på -1,7 pct. af BNP eller 32 mia. kr. om året. På sundhedsområdet er den årlige mervækst 2 pct. fra 1991 til Tilsvarende betyder 1 pct. mervækst alene inden for social omsorg et varigt underskud på -1,1 pct. af BNP (21 mia. kr.). Til sammenligning er den historisk mervækst 1,7 pct. om året. Tilsvarende mervækst på 1 pct. om året inden for uddannelsesområdet betyder et underskud på -0,8 pct. af BNP (15 mia. kr.). Den historiske mervækst er på 2 pct. om året. Mervækst i overførslerne på 1 pct. om året betyder et varigt underskud på -2,9 pct. af BNP, hvilket svarer til 51 mia. kr. Fra 1991 til 2010 er den årlige mervækst på 0,4 pct. En del af den historiske mervækst dækker over, at velfærdsstaten har påtaget sig flere opgaver og roller, fx pasning af mindre børn i vuggestuer. Det var utænkeligt for 50 år siden, at det skulle være en offentlig kerneopgave. Fremadrettet kan lignende utænkelige opgaver presse de offentlige udgifter. Rapporten er disponeret som følger. I afsnit 2 beskrives den økonomiske fremskrivning, som ligger til grund for rapporten. I afsnit 3 belyses den demografiske udvikling, og i afsnit 4 præsenteres konsekvenserne for den finanspolitiske af forskellige antagelser om mervækst i det offentlige forbrug. Side 6

8 2. Fremskrivning af dansk økonomi og Denne rapport er baseret på en fremskrivning af dansk økonomi foretaget af DREAM (Danish Rational Economic Agents Model) for. DREAM modellen er en økonomisk langsigtsmodel, der beskriver dansk økonomi på makroniveau, jf. DREAM (2011). DREAM modellen består af en befolkningsfremskrivning, en uddannelsesmodel og en økonomisk model, der kan beskrive de forventede konsekvenser af politiske reformer for vækst, finanspolitisk, mv. Uddannelsesmodellen bestemmer befolkningens uddannelsesniveau, og på denne baggrund (sammen med betydningen af køn, alder og oprindelsesland) placeres befolkningen i 36 socioøkonomiske grupper ud fra forventninger om tilknytningen til arbejdsmarkedet. Denne befolkningssammensætning bestemmer de offentlige indtægter gennem skatte- og afgiftsbetalinger og de offentlige udgifter i form af træk på indkomstoverførsler, offentlig forbrug mv. Modellens styrke er, at man på denne baggrund kan give en detaljeret fremskrivning af dansk økonomi, men nok så vigtigt kan modellen også evaluere effekten af forskellige politiske reformer. DREAM laver hvert år en samlet fremskrivning, hvor den nyeste er fra 2011, jf. DREAM (2011). Med udgangspunkt i denne fremskrivning har DREAM opdateret fremskrivningen i foråret 2012 for, så følgende ændringer er tilføjet: Ny uddannelses- og befolkningsfremskrivning. Tilbagetrækningsreformen fra maj Mervæksten i sundhedsudgifterne på 0,3 pct. i 25 år frem til 2035 er taget ud. Dette nye grundforløb betegnes s grundforløb. Til at evaluere, om finanspolitikken er holdbar, anvendes den finanspolitiske sindikator (HBI), jf. Boks 1. HBI beskriver balancen mellem de fremtidige offentlige indtægter og udgifter. Holdbarheden beregnes som alle tilbagediskonterede fremtidige nettooverskud minus den offentlige gæld i udgangspunktet. Sættes dette i forhold til BNP, fås HBI. HBI angiver med andre ord, hvor stor en del de permanente offentlige over- eller underskud udgør af BNP. Side 7

9 Boks 1 Beregning af den finanspolitiske Beregningen af den finanspolitiske tager udgangspunkt i statens årlige budgetbetingelse: Hvor er de årlige primære overskud, der er forskellen på indtægter og udgifter (ekskl. renteudgifter). er renteudgifterne på gælden i periode. Tilsammen udgør den offentlige saldo, som svarer til ændringen i den offentlige gæld fra periode til. Udviklingen i den offentlige gæld er da givet: ( ) Akkumuleres denne ligning fra fås: ( ) ( ) ( ) ( ) som viser, at nutidsværdien af gælden, diskonteret med forrentningen af gælden, er lig gælden til tidspunkt samt nutidsværdien af alle primære overskud siden. For at indføre sbegrebet benyttes to betingelser. For det første udelukkes muligheden Ponzi game, ved at gælden ikke må vokse hurtigere end renten. Det udelukker, at gælden kan finansieres af ny gæld i al evighed. Den anden betingelse er transversality condition som betyder, at nutidsværdien af gælden må gå mod 0 for. Det er en optimalitetsbetingelse, fordi det ikke vil være optimalt at holde aktiver med en nutidsværdi forskellig fra nul, da de alternativt kunne have været anvendt til forbrug: ( ) Med disse betingelser kan den holdbare intertemporale budgetbetingelse skrives: ( ) ( ) En (H) på 0 defineres derfor som kravet om, at nutidsværdien af alle fremtidige primære overskud skal være lig den offentlige gæld i udgangspunktet, jf. Blanchard (1990). Med andre ord skal alle fremtidige underskud kunne dækkes af alle fremtidige overskud. Holdbarheden kan udtrykkes i pct. af BNP: Side 8

10 ( ) Holdbarhedsindikatoren (HBI) defineres herefter som den årlige forbedring af de offentlige finanser (annuitet) i pct. af BNP, der er nødvendig i al fremtid for, at finanspolitikken er holdbar. HBI fremkommer som den annuitet, der er forenelig med nutidsværdien af skravet,, hvis : Dette er den finanspolitiske sindikator, som anvendes af DREAM (2011), De Økonomiske Råd (2012) mv. Indikatoren er også forenelig med Velfærdskommissionens definition af holdbar finanspolitik. I grundforløbet er HBI 0,1 pct. af BNP mod -1,1 pct. af BNP i DREAMs langsigtede fremskrivning 2011, jf. DREAM (2011). I grundforløbet er finanspolitikken således svagt overholdbar på lang sigt. HBI er dog ikke et fuldt operationelt mål for. Finanspolitikken er holdbar, så længe gælden ikke vokser eksplosivt. Men sbegrebet tillader et arbitrært højt niveau for den offentlige gæld, så længe gælden er stabil, dvs. gælden må ikke vokse hurtigere end, hvor er BNP-væksten. Holdbarhedsbegrebet definerer ikke, hvornår den offentlige gæld skal betales, og dermed hvilke generationer der skal betale. Finanspolitikken kan være teknisk holdbar, selvom der i gennem en lang periode er underskud på den primære saldo og gælden dermed vokser. Den offentlige gæld kan vokse, så længe der er tillid til, at finanspolitikken er troværdig, og gælden vil stabiliseres, således at staten kan overholde sine forpligtelser, jf. De Økonomiske Råd (2012). Den offentlige saldo, der er forskellen på indtægter og udgifter, i grundforløbet er vist i Figur 2. Det forventes, at der er balance på den offentlige saldo frem mod Herefter kommer en lang periode med vedvarende underskud på den offentlige saldo. De vedvarende løbende underskud betyder, at den offentlige formue er faldende. Frem mod 2025 er gælden på ca. 10 pct. af BNP, men de løbende underskud betyder, at gælden vokser til 50 pct. af BNP i Til trods for, at finanspolitikken er holdbar i grundforløbet, dækker det over en lang periode med underskud frem mod Side 9

11 Figur 2 Den offentlige saldo og formue i pct. af BNP, Pct Pct Offentlig saldo Formue (hj.akse) År Anm.: Den offentlige saldo er løbende indtægter minus udgifter. Kilde: DREAM. 3. Den demografiske udvikling og tilbagetrækningsreformerne Den demografiske udvikling er identificeret som den ene driver, der har stor betydning for balancen på de offentlige finanser, jf. ovenfor. Den demografiske forskydning i retning af en større andel ældre og færre i den erhvervsaktive alder lægger pres på de offentlige finanser de kommende 40 år. Den væsentligste årsag til forskydningen i befolkningssammensætningen skal findes i det stigende antal ældre. Antallet af folkepensionister har været stærkt voksende de seneste ti år. Dels pga. et øget antal ældre, men også pga. nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år i 2004, jf. nedenfor. I 2012 er der omkring 1 mio. folkepensionister, mens der kun var i 1990, jf. Figur 3. Folkepensionsalderen øges fra 65 til 67 år mellem , hvorefter den levetidsindekseres fra 2030, jf. Finansministeriet (2011). Det betyder, at stigningen i antal folkepensionister afbøjes og stabiliseres omkring 1,2 mio. folkepensionister. Hvis folkepensionsalderen alternativt ville være fastholdt på 65 år, ville der i 2045 være næsten 1,6 mio. folkepensionister. Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen er således med til at aflaste de offentlige finanser fremadrettet ved at mindske antallet af folkepensionister og samtidig øge arbejdsstyrken. Der kan dog ikke forventes en tilsvarende stigning i beskæftigelsen, da en væsentlig del af arbejdsstyrken allerede er på førtidig tilbagetrækning som førtidspension inden folkepensionsalderen. Tilbagetrækningsreformen betyder også højere efterlønsalder, hvorfor antallet af efterlønsmodtagere fortsat vil falde fra i 2004 til i 2012 og knap i Side 10

12 Figur 3 Antal folkepensionister og efterlønsmodtagere, Antal, År Folkepensionsalder 65 år Folkepensionister Efterlønsmodtagere Anm.: Den lodrette linje angiver fremskrivningens begyndelse i Folkepensionsald- eren og efterlønsalderen er indekseret i forhold til velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. Tilbagetrækningsreformen betyder en fremrykning af forhøjelsen af folkepensions- og efterlønsalderen i forhold til velfærdsaftalen fra Folkepensionsalderen øges fra 65 til 67 år mellem 2019 og 2022, jf. Figur 4. Efterlønsalderen forhøjes første gang med to år fra 60 til 62 år mellem 2014 og Herefter afkortes efterlønsordningen til tre år mellem 2018 og 2023 ved at øge efterlønsalder, så den er 64 år i 2023, mens folkepensionsalderen er 67 år. Forhøjelsen af efterlønsalderen er derfor også medvirkende til at mindske den førtidige tilbagetrækning. Herefter følger folkepensionsalderen og efterlønsalderen begge levetiden som aftalt i velfærdsaftalen. Side 11

13 Figur 4 Folkepensions- og efterlønsalder, Alder Folkepensionsalder Efterlønsalder År Anm.: Den lodrette linje angiver fremskrivningens begyndelse i Folkepensionsalderen og efterlønsalderen er indekseret i forhold til velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra Kilde: Finansministeriet (2011) og DREAM. Velfærdsaftalen og tilbagetrækningsreformen styrker beskæftigelsesfrekvensen for de årige, jf. Figur 5. Mens de åriges beskæftigelsesfrekvens siden 1981 har været tæt på 80 pct. og fortsat vil være det i fremskrivningen, så sker der en kraftig stigning i beskæftigelsesfrekvensen blandt de årige. Beskæftigelsesfrekvensen for de årige er 40 pct. i 2012, men stiger frem mod 2050 til omkring 70 pct. Udvidelsen af arbejdsstyrken blandt de årige (og senere hen også for endnu ældre) er et væsentligt politisk svar på den demografiske udvikling. Side 12

14 Figur 5 Aldersbetingede beskæftigelsesfrekvenser, Pct år år År Anm.: Den lodrette linje angiver fremskrivningens begyndelse i Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. Antallet af ældre stiger også som følge af længere levetid. Restlevetiden for en 60-årig er i 1990 godt 20 år, mens restlevetiden i 2012 er steget til 24 år og i 2050 forventes at være 28 år. For en 80-årig er stigningen på 35 pct. fra 8 år i 1990 til 11 år i En nyfødt i 1990 kan forvente at blive 78 år, mens en nyfødt i 2050 kan forvente at blive 87 år. Væksten i restlevetiden for en nyfødt tilskrives altovervejende væksten i restlevetiden for personer over 60 år, fordi kun meget få dør inden de bliver 60 år. Den relativt kraftige vækst i restlevetiden særligt for de ældste årgang bidrager til, at antallet af ældre mennesker i befolkningen stiger, hvilket isoleret set vil øge udgifterne til sundhed og social omsorg, jf. De Økonomiske Råd (2009). 1 1 Helbredstilstanden afhænger også af afstanden til den terminale fase, hvilket betyder, at en 80-årig i 2050 forventes at have et bedre helbred end en 80-årig i dag, fordi førstnævnte har længere restlevetid. Denne effekt kaldes sund aldring og vil isoleret set mindske sundhedsudgifterne, jf. Hansen og Pedersen (2010) og (2012). Side 13

15 Figur 6 Forventet restlevetid, Alder år 60 år 80 år År Anm.: Den lodrette linje angiver fremskrivningens begyndelse i Kilde: DREAM og egne beregninger. Et sidste aspekt i den demografiske udvikling er befolkningens forventede uddannelsesniveau. Et højere uddannelsesniveau er en investering, der først gennem uddannelsesomkostninger forværrer de offentlige finanser. Men herefter er der en række gevinster for det offentlige. Et højere uddannelsesniveau betyder højere lønninger og dermed øgede skatteindtægter. Desuden er der en række afledte effekter af højere uddannelsesniveau. Højere uddannede er mindre ledige, mindre syge og har generelt bedre heldbred, hvilket er positivt for de offentlige finanser. Samlet set forventes det, at en bedre uddannet befolkning vil styrke de offentlige finanser. Antallet af årige ufaglærte er reduceret fra knap 2 mio. personer i 1991 til 1,7 mio. i 2012, jf. Figur 7. Antallet forventes fortsat at falde svagt. Fremadrettet er den største ændring, at antallet af faglærte mindskes med omkring 25 pct., mens antallet med en videregående uddannelse forventes at stige med 35 pct. Specielt antallet af personer med en lang videregående uddannelse vil stige markant. Side 14

16 Figur 7 Befolkningen år efter højest fuldført uddannelse, Pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% År LVU MVU KVU Faglært Grundskole+Gym+uoplyst Anm.: Den lodrette linje angiver fremskrivningens begyndelse i Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. Befolkningen er på 5,588 mio. mennesker i 2012, jf. Figur 8. Heraf er 2,815 mio. i arbejdsstyrken svarende til 50,3 pct., mens 2,773 mio. er uden for arbejdsstyrken. Befolkningen forventes at vokse til 6,1 mio. i 2050, mens arbejdsstyrkens andel forventes at falde en smule fra 50,3 pct. til 49,5 pct. i I fremskrivningen fastholdes forholdet mellem personer i og uden for arbejdsstyrken tæt på niveauet i Det skyldes, som de foregående figurer illustrerer, to modsatrettede bevægelser. Den demografiske udvikling trækker isoleret set i retning af en mindre arbejdsstyrke. Ved en fortsat folkepensionsalder på 65 år ville der således være flere uden for arbejdsstyrken i De politiske reformer trækker i den modsatte retning. Velfærdsaftalen og tilbagetrækningsreformen modvirker den demografiske udvikling ved at øge arbejdstyrken primært gennem senere tilbagetrækning. Side 15

17 Figur 8 Befolkningen i og uden for arbejdsstyrken, Antal, Efterlønsmodtagere Øvrige uden for arbejdsstyrken Folkepensionister Arbejdsstyrke År Anm.: Den lodrette linje angiver fremskrivningens begyndelse i Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. Forholdet mellem personer i og uden for arbejdsstyrken kan også beskrives ved forsørgerbrøken, der angiver forsørgelseskravet for personer i arbejdsstyrken. En forsørgerbrøk på 1 betyder, at en person i arbejdsstyrken skal forsørge en person ud over sig selv. Forsørgerbrøken er kraftigt stigende i disse år, jf. Figur 9. I 1990 var 0,8 person uden for arbejdsstyrken for hver person i arbejdsstyrken, mens der i 2012 er tæt på 1 uden for arbejdsstyrken for hver person i arbejdsstyrken. Forsørgerbrøken er med andre ord vokset med 20 pct. på 20 år. Fremadrettet forventes forsørgerbrøken at vokse til et maksimum på 1,05 i I 2036 er der således 5 pct. flere personer uden for arbejdsstyrken end i arbejdsstyrken. Side 16

18 Figur 9 Forsørgerbrøk, Forsørgerbrøk 1,20 1,10 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 År Anm.: Den lodrette linje angiver fremskrivningens begyndelse i Forsørgerbrøken er forholdet mellem personer uden for arbejdsstyrken og i arbejdsstyrken. Kilde: DREAM, ADAM og egne beregninger. 4. Konsekvenser af mervækst i det offentlige forbrug og overførsler Forrige afsnit har illustreret de demografiske udfordringer, som specielt udgøres af en større andel ældre, samt de politiske tiltag, der er vedtaget for at modvirke effekterne af den demografiske udvikling. Med tilbagetrækningsreformen er der et lille plus på den finanspolitiske i fremskrivningen af dansk økonomi. Finanspolitikken er således holdbar, fordi der er taget hånd om den demografiske udfordring bl.a. ved at øge tilbagetrækningsalderen. Fremskrivningen efterlader dog en lang periode efter 2025 med underskud på de offentlige finanser. Finanspolitikken i fremskrivningen er dog væsentlig strammere end den historiske udvikling. (2012) viser, hvordan det offentlige forbrug de seneste tyve år er vokset 100 mia. kr. ud over, hvad der kan tilskrives den demografiske udvikling og den almindelige løn- og prisudvikling. Skiftende regereringer siden starten af 1990 erne har alle overskredet deres egne budgetter for væksten i det offentlige forbrug. Der er derfor behov for en radikal ændring af den førte udgiftspolitik, hvis perspektiverne i fremskrivningen skal realiseres. I perioden udgør mervæksten i det offentlige forbrug en stigning i forbruget på 17 pct., jf. Figur 10. Det svarer til 0,8 pct. om året. For overførsler er mervæksten 8 pct. eller 0,4 pct. om året. I fremskrivningen er mervæksten for hele den offentlige sektor sat til 0. Figuren illustrerer således kravene til den fremtidige udgiftspolitik i lyset af det historiske udgiftsglid. Side 17

19 Figur 10 (Mer)vækst i offentligt forbrug og overførsler ud over løn- og prisstigninger og demografi Pct Offentlig forbrug Overførsler Anm.: Figuren viser væksten i offentligt forbrug og overførsler ud over vækst, der skyldes demografi samt pris- og lønudviklingen. For børnepasning og ældreomsorg er perioden Overførselsindkomsterne er korrigeret for bruttoficering i Kilde: Danmarks Statistik, ADAM, Nøgeltal.dk, Budgetredegørelse (2003) og egne beregninger. I det følgende præsenteres beregninger af konsekvenserne af mervækst i de offentlige udgifter 2, som i højere grad afspejler den historiske udvikling. Konsekvenserne af en mervækst i de offentlige udgifter er målt ved sindikatoren (HBI). Mervæksten er lagt ind som en årlig ekstra stigning i de offentlige udgifter. 3 Mervæksten beregnes separat for det individuelle offentlige forbrug og tilhørende underkomponenter (uddannelsessystemet, sundhedsvæsnet og social omsorg) samt kollektivt offentligt forbrug og overførsler. Konsekvenserne er beregnet for et kontinuum af mulige scenarier. I alle scenarierne strækker den årlige mervækst sig over 20 år, og alle fremtidige offentlige saldi er tilbagediskonteret med en approksimation for uendelige annuiteter. Der er beregnet effekterne af en årlig mervækst i spændet 0 til 2 pct., jf. Tabel 1. Hvis de samlede offentlige udgifter over en 20-årig periode hvert år vokser med 1 pct. mere end i grundforløbet, er HBI -8,7 pct. af BNP. Hvis bare det offentlige forbrug over samme periode vokser med 1 pct. mere om året er HBI -5,7 pct. af BNP. Det svarer til en mervækst på 100 mia. kr. over 20 år. En mervækst på 1 pct. om året svarer til de gennemsnitlige budgetoverskridelser mellem 1993 og 2010, jf. (2012). Afgrænses mervæksten på 1 pct. til det individuelle forbrug, er HBI -4,0 pct. af BNP. Hvis mervæksten på 1 pct. kun vedrører sundhedsudgifterne, er HBI -1,7 pct. af BNP. For overførslerne er HBI -2,9 pct. af BNP. 2 Der er dog set bort fra offentlige investeringer, renteudgifter mv. 3 Der er i beregningerne ikke taget hensyn til de afledte effekter som følge af ændret offentligt forbrug herunder effekten på privatforbruget, den offentlige gæld og BNP. Side 18

20 En mervækst på 2,0 pct. om året i 20 år i de offentlige udgifter vil forværre de offentlige finanser svarende til HBI -19,1 pct. af BNP. En mervækst i sundhedsudgifterne på 2 pct. svarer til HBI -3,9 pct. af BNP. For at perspektivere disse tal kan nævnes, at tilbagetrækningsreformen fra 2011 ventes at forbedre HBI med 0,7 pct.point. Resultaterne viser derfor, at selv en moderat mervækst i få årtier har store konsekvenser for de offentlige finansers. (Over)en i fremskrivningen er således yderst skrøbelig. Tabel 1 Konsekvenser for en ved mervækst i offentligt forbrug og overførsler i 20 år 0,0 0,25 0,50 0,75 1,00 1,25 1,50 1,75 2, HBI (pct.) --- Offentlige udgifter, i alt 0,0-1,9-4,1-6,3-8,7-11,1-13,7-16,3-19,1 heraf: Overførsler 0,0-0,6-1,3-2,1-2,9-3,7-4,6-5,5-6,4 Offentligt forbrug, i alt 0,0-1,2-2,7-4,1-5,7-7,3-9,0-10,7-12,6 heraf: Kollektivt forbrug 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0-0,1-0,1-0,2 Individuelt forbrug, i alt 0,0-0,8-1,8-2,9-4,0-5,1-6,3-7,5-8,8 heraf: Uddannelse 0,0-0,3-0,8-1,2-1,7-2,2-2,8-3,3-3,9 Sundhed 0,0-0,2-0,5-0,8-1,1-1,4-1,8-2,1-2,5 Social omsorg 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0-0,1-0,1-0,2 Øvrige 0,0-0,3-0,7-1,1-1,6-2,1-2,6-3,1-3,6 Anm.: De offentlige udgifter er ekskl. investeringer, renteudgifter og andre udgifter. HBI udtrykker konsekvenserne af en offentlig mervækst målt som varige underskud på de offentlige finanser i pct. af BNP. I udgangspunktet/grundforløbet er HBI 0,1 pct. af BNP. I beregningerne strækker mervæksten sig over 20 år fra Beløbene er diskonteret med en vækstkorrigeret realrente er 1,4 pct. Kilde: DREAM og egne beregninger. I grundforløbet er der en begrænset over, men der vil med de vedtagende reformer være en lang periode mellem 2025 til 2050 med vedvarende underskud på den offentlige primære saldo, jf. Figur 11. I 2050 er underskuddet på -0,4 pct. af BNP. I de alternative forløb er der indregnet en årlig mervækst i 20 år fra 2012 for de offentlige udgifter (ekskl. investering, renteudgifter og andre udgifter). Som det fremgår af figuren forværres den primære saldo hvert år fra En mervækst på 0,5 pct. om året betyder, at den primære saldo i 2050 er -5 pct. af BNP i forhold til -0,4 pct. i grundforløbet. Af Tabel 1 fremgår det, at denne mervækst betyder en HBI på -4,1 pct. En mervækst på 1 pct. om året resulterer i et underskud på -10 pct. af BNP i De viste scenarier afhænger af antagelserne om mervækst. En mervækst på 1 pct. om året er kun lidt mere end den observerede mervækst de seneste tyve år. Disse scenarier må derfor også formodes at være realistiske, og måske endda mere realistiske end grundforløbet. Finanspolitikken er derfor kun holdbar på lang sigt, hvis der fra politisk side ændres på udgiftspolitikken i forhold til den historiske adfærd. Side 19

21 Figur 11 Offentlig primære saldo i pct. af BNP, Pct Grundforløbet 0,5 pct. 1,0 pct. 1,5 pct. 2,0 pct. År Anm.: Alternativ forløbet illustrer den primære saldo ved forskellige niveauer af mervækst i 20 år i de samlede offentlige udgifter, som defineret ovenfor. Den primære saldo er den offentlige saldo ekskl. nettorenteudgifter. Kilde: DREAM og egne beregninger. Side 20

22 5. Litteratur Blanchard, O. (1990) Suggestions for a new set of fiscal indicators, OECD Working Papers, No. 79. De Økonomiske Råd (2009), "Dansk Økonomi Efterår 2009". De Økonomiske Råd (2012), Dansk Økonomi, forår DREAM (2011), "Langsigtet økonomisk fremskrivning 2011", DREAM, september Finansministeriet (2011), Aftaler om reformpakke 2020, Finansministeriet. (2012), "Verdens højeste udgiftstryk en analyse af udviklingen i de offentlige udgifter", Analyserapport 2012:1,. Hansen, M. F. og L. H. Pedersen (2010), "Sundhedsudgifter ", Nationaløkonomisk Tidsskrift, 148, s Velfærdskommissionen (2004), "Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv", Analyserapport. Maj Side 21

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten 16. januar, 2011(NS)S Mikroøkonomi, Statskundskab 2011 Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten Litteratur: Andersen og Pedersen (2006), Vismandsrapport, Sommer 2011,

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Demografiske udgiftstræk Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Januar, 2016 1. Indledning Notatet opsummerer resultaterne af en række marginaleksperimenter udført på

Læs mere

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 15. november 2011 Indledning I dette papir præsenteres grundscenariet for DAs analyser på DREAM. DAs grundscenarie

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Verdens højeste udgiftstryk

Verdens højeste udgiftstryk Analyserapport 212:1 Verdens højeste udgiftstryk en analyse af udviklingen i de offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012 UDKAST pr. 23.5.212 kl. 17. Arbejdsstyrkefremskrivning til 22 i Dansk Økonomi, forår 212 Arbejdsstyrkefremskrivningen i SMEC består af to dele: 1) Strukturel udvikling bestemt af demografisk udvikling

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved et højt omfang af skattefinansieret offentlig service og indkomstoverførsler, som

Læs mere

Finanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper

Finanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper Finanspolitisk planlægning Februar 13 Oversigt 1. Introduktion om finanspolitik. Erfaringer med finanspolitisk planlægning i Danmark 3. Finanspolitiske styringsmål efter budgetloven. Strukturelle niveauer

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217 Indhold 1. Den aldrende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens analyse Ugens tema Regeringen: Det går fremad for dansk økonomi Danmark ud af krisen regningen betalt 8 nye initiativer til bekæmpelse af langtidsledigheden

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere