forsvarets sundhedstjeneste

Transkript

1 forsvarets sundhedstjeneste fsu nyt nr Læs i dette nummer CHEFENS LEDER NYT FRA OSYPL BOGANMELDELSE MINDEORD FORSVARSCHEFENS BESØG MILITÆR FYSISK TRÆNING MAKONI-DIMITTEND TILBAGE TIL LIVET CIOR/CIOMR/NRFC KONGRES LØB EFTERKASSATION FORSVARET FÆGTER JUNIOR MEDIC KURSUS ilt er godt flyv artikel BLOMSTER TIL AKUTBILEN RUSSERNE BESØGTE FSU MILITÆR FEMKAMP ORIENTERINGsløb SUND MAD I SOK DUKKEN DER REDDER LIV VÆRSGO OG GENOPTRÆN RESPEKT OM LG OG SYPL STAFETTEN PERSONALENYT

2 Generallægens leder Farvel til FSU NYT og goddag til ny kommunikation Den øverste samling af fotokopierede, gule stykker papir er den første udgave af det, der i dag hedder FSU Nyt. Dengang i 1979 hed det OFRU-MEDDELELSE. Bladet derunder bærer navnet Forsvarets Sundhedstjeneste, derunder ligger for første gang FSU Nyt, så har vi for første gang et blad med billeder, og derefter et rigtigt blad med limet ryg. Nederst ligge seneste version af FSU Nyt. Fremover bliver det digitalt... Af: Erik Darre Generallæge Forsvarets Sundhedstjeneste Det FSU NYT, som du lige nu sidder med i hånden bliver faktisk det sidste blad i den nuværende papirudgave. I min leder i det sidste nummer af FSU NYT var jeg lidt inde på, hvad der givet ville komme. Det er nu endelig besluttet, at de nuværende blade fra forsvarets niveau 2 og 3 myndigheder definitivt lukker her lige efter sommerferien. I stedet vil Forsvarskommandoen udgive et nyt fælles blad, Forsvarsavisen, som skal henvende sig til alle forsvarets ansatte og deres pårørende. Bladets oprindelse Der er gennem årene lagt rigtig mange kræfter i FSU NYT, og bladet har gennem en årrække gennemgået en meget positiv udvikling. Bladets oprindelse går tilbage til de såkaldte OFRUmeddelelser, hvor Forsvarets Lægekorps kommunikerede nyheder fra sit Officerer af Reserven Udvalg (OFRU) til sundhedsfagligt personel med rådighedskontrakt. Dette blad, eller mere korrekt en hæftet A4-udgivelse, skiftede i begyndelsen af 1990 erne navn til OFRU NYT, men med samme målgruppe. Overgangen til det nye årtusinde betød Tak for jeres opbakning til det nu historiske FSU NYT ændringer, og i begyndelsen af år 2000 blev nr. 1 af FSU NYT sendt på gaden og nu med FSU logo og lægekorpsets bælte i farvetryk på forsiden. Målgruppen for bladet blev samtidigt udvidet til at omfatte alt sundhedsfagligt personel med en kontraktlig forpligtelse over for forsvaret, herunder også de nyligt ansatte traumelæger på Rigshospitalet. Bladet blev endvidere fordelt til læger i stabe og til forsvarets infirmerier. I efterårsnummeret i 2002 så vi for første gang foto på forsiden af FSU NYT. Billedet viste Forsvarschef General J. Helsø overrække FSU embedsfane til generallæge H.M. Jelsdorf, og begivenheden markerede samtidigt, at FSU overgik til ny organisation på Jægersborg Kaserne afspejlende sammenlægningen 2 3 af Forsvarets Sanitetsskole med Forsvarets Sundhedstjeneste. Lige siden har FSU NYTs forside været prydet af aktuelle farvefotos. FSU NYT udviklede sig efterhånden til at blive et blad for de fastansatte i organisationen, de mange sundhedsfaglige personer på kontrakt og for tidligere ansatte i FSU. I juni 2005 gjorde FSU NYT sig rigtig fortjent til betegnelsen et blad vi fik nu en udgivelse med fast ryg og et nyt layout på forsiden var også indført. I 2012 skiftede bladet så helt karakter og med et forside-layout i blå nuancer, som I kan se på dagens FSU NYT. FSU NYT har konstant gennemgået en positiv udvikling og er blevet en væsentlig del af vores organisation. Det har kun været muligt gennem en dedikeret indsats af rigtig mange personer, og på denne plads skal der lyde en rigtig stor tak for dette meget vigtige bidrag til FSU s eksterne og interne kommunikation. Hvordan bliver det så i fremtiden? Jeg er af den klare overbevisning, at lukningen af forsvarets blade ikke kommer til at betyde mindre kommunikation fra FSU s side snarere tværtimod. Forsvarets nye blad, Forsvarsavisen, vil indeholde afsnit med Sport og Sundhed. Dette indhold vil FSU blive ansvarlig for, og vi vil her få muligheder for at kommunikere budskaber på disse vore kærneområder til alle ansatte i forsvaret. Forsvarsavisen vil naturligvis også komme til at give os et godt indblik i, hvad der generelt rører sig i forsvaret, og hvad der sker ude i værnene og i de andre funktionelle tjenester. Den oprindelige baggrund for lanceringen af FSU NYT var jo, som det er fremgået ovenfor, at skabe et kommunikationsorgan til det sundhedsfaglige personel med kontrakt til forsvaret. I det moderne forsvar med en meget høj grad af international fokusering er denne kommunikation blevet af endnu større vigtighed for FSU. Vi vil derfor fremadrettet på FSU s hjemmeside på internettet løbende udgive en publikation i lighed med FSU NYT dette til forhåbentlig glæde for såvel det eksterne sundhedsfaglige personel som for FSU s faste personel. Vi glæder os til at komme i gang med den nye kommunikation og siger samtidigt tak for jeres opbakning til det nu historiske FSU NYT.

3 Nyt fra OveRsygeplejersken Læge på krigsstien Anmeldelse af mamma doc, krigslæge på mission af Wiera Malamá Lorentzen Indbundet bog, 300 sider, Illustreret, ISBN: Udgivet af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 299,95 Ebog (epub), 304 sider, ISBN: Udgivet af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 140,00 Efteråret 2012 bliver derfor så meget desto mere spændende, idet der vil blive truffet beslutninger både om forsvarets fremtid generelt samt lavet en ny Helmandplan Af: Klaus Poulsen overlæge Forsvarets Sundhedstjeneste Bogen indleder med en hændelse i Afghanistan, hvorefter forfatteren beskriver sin opvækst i Polen, med en russisk mor der var læge og en polsk jødisk far, der var jurist. Herefter følger en beskrivelse af, hvordan familien flytter til Danmark, hvor forfatteren gennemførte lægeuddannelsen, speciallægeuddannelsen og uddannelsen til reservelæge i forsvaret. Hun beskriver sine oplevelser under missionsudsendelserne, hendes SAR-vagter og sejladser med inspektionsskibene og de uddannelser, der følger med dette. Forfatteren forsøger et par gange at tage livet af sig selv, og det er egentlig ret beskrivende for hendes måde at betragte sig selv og omgivelserne på. Hendes fortællinger er meget dramatiske og følelsesladede, selv beskrivelserne af de almindelige kurser og ofte forekommende hændelser, som man nu engang kommer ud for som læge i forsvaret, virker meget voldsomme og nærmest uovervindelige. Hun ynder at sætte sig selv i centrum som den store opsøgende heltinde, og det lykkes ifølge hendes beskrivelser at få trådt på en masse kolleger og andre personer i løbet af hendes karriere, hvilket også i sidste ende resulterer i hendes exit fra forsvaret. Dette kommer desværre ofte til udtryk i bogen med mange personangreb, som på den måde kommer til at virke meget utroværdig. Det virker derfor i hvert fald på mig som om, at bogen mere er et ønske om at lukke galde ud, end den er et forsøg på at beskrive et spændende liv med en masse oplevelser. Bogen er let læselig og indeholder mange gode og spændende fortællinger, men det er svært som læser at bevare gejsten på grund af den åbenlyse kritik, hun fremfører om de ting, beslutninger og personer, hun ikke bryder sig om, ligesom det kan virke ret monotont, at hun hele tiden skal fremhæve sig selv og sine gerninger. Det er åbenlyst, at forfatteren har et problem med autoriteter. Det ville have klædt forfatteren og dermed bogen, at man have undladt disse utallige person- og systemangreb. Det ville også klæde forfatteren at være lidt mere ydmyg. Af: Michael C. Wiberg osypl Forsvarets Sundhedstjeneste I sidste nummer af FSU Nyt havde jeg en forventning om, at vi nu ville vide, hvad der kommer til at ske med forsvaret fremover. Dette er som bekendt ikke sket, da de politiske beslutninger endnu ikke er blevet truffet. Efteråret 2012 bliver derfor så meget desto mere spændende, idet der vil blive truffet beslutninger både om forsvarets fremtid generelt samt lavet en ny Helmandplan, som vil få indflydelse på, hvor meget sundhedsfagligt personel, der skal indsættes i Afghanistan fremover. Begge beslutningskomplekser vil få direkte indflydelse på vores hverdag, så spændingen er stor. Indtil videre er der ikke truffet beslutning om yderligere reduktioner i antallet af udsendte SYPL, tværtimod, idet antallet af intensivsygeplejersker på FHOSP i Camp Bastion øges fra en til to fra og med oktober. Søværnets nye fregat Iver Huitfeldt udsendes til Adenbugten til efteråret med det sædvanlige lille KIRTEAM ombord. efteruddannelseskursus I nationalt regi er AFDSYPL blevet færdige med deres efteruddannelseskursus for konsultations- og infirmerisygeplejersker; de skulle nu være klædt rigtig godt på til at rådgive og vejlede om livsstilssygdomme. Jeg er sikker på, at denne efteruddannelse vil vise sig vigtig i FSU s arbejde med at holde forsvarets ansatte fit for fight. En arbejdsgruppe blandt AFDSYPL har arbejdet med sygeplejefaglige standarder i en rum tid, de første af disse skulle gerne blive lagt i COSMIC umiddelbart efter sommerferien. den årlige flagdag Den 5. september er der den årlige flagdag for dem, der har været udsendt. Jeg håber, at rigtig mange af de SYPL, der har været ude siden sidste år, vil have mulighed for at deltage. Udgiver bog Jeg kan oplyse, at SYPL-R Christian Kummerfeldt regner med omkring den 5. september at kunne udgive en bog om sine oplevelser i og med forsvaret. Jeg har haft fornøjelsen af at læse det første udkast. Da jeg ikke har læst den endelige udgave, skal jeg ikke komme med en anmeldelse af bogen endnu, men jeg glæder mig til at få fingre i den færdige bog. Oversygeplejersken vil anmelde Kummerfeldts bog i næste FSU Nyt. PARU-seminaret er fastlagt til dagene marts 2013, og selvom temaet endnu ikke ligger fast, vil jeg bede jeg sætte kryds i kalenderen allerede nu. Mindeord over SYPL-R Tina Fris Hansen Fredag den 29. juni blev en sorgens og chokkets dag for sygeplejerskerne i forsvaret. Om morgenen, på vej til arbejde, blev Tina ramt af toget på Grenå-banen i Århus og døde kort efter på sygehuset. Tina var designeret til SANBTN/TRR, hvor hun var en yderst respekteret rådighedssygeplejerske. Tina har været udsendt til Afghanistan flere gange både som sygeplejerske ved sanitetsdelingen i Price og som medlem af KIRTEAMET ved felthospitalet i Camp Bastion. Den udsendelse, hvor der især blev brug for Tinas store faglig og medmenneskelige evner, var udsendelsen med hold 6 til Price. Det var en periode, hvor der var meget travlt samtidig med, at de danske styrker led relativt store tab, blandt andet blev en af Tinas kollegaer i sanitetsdelingen dræbt, da han ville komme en såret kammerat til hjælp. De personudtalelser, der er kommet fra missionerne vedrørende Tinas indsats, har altid været yderst positive, så uanset hvilken funktion Tina har været udsendt i, kan det konstateres, at hun har løftet opgaverne på fornemste vis. Tina vil blive savnet i forsvaret. Tina blev bisat den 4. juli fra Mårslet Kirke. Det var en meget smuk højtidelighed med et meget stort følge, faktisk var der ikke plads i kirken til alle de fremmødte. Efter bisættelsen var der en mindesammenkomst i Tinas hjem, igen med rigtig mange mennesker, der gerne ville mindes Tina. Mine tanker går til Tinas mand, to børn og hendes forældre. Jeg håber, at de sammen må finde styrken til at komme videre i livet, selvom det kan virke uoverkommeligt i nuet. Ære være mindet om Tina Fris Hansen Michael C. Wiberg OSYPL 4 5

4 Forsvarschefen på besøg ved FSu Det var dog ikke hyggesnak det hele. Her får Forsvarschefen en forklaring på simulationsdukken. Sundhedsområdet har undergået en positiv udvikling, fortalte Forsvarschefen. Vores nye Forsvarschef General Peter Bartram har siden sin tiltrædelse i marts 2012 arbejdet på at besøge alle forsvarets niveau 2 myndigheder, og den 21. juni kom han så til Flyvestation Skalstrup og Forsvarets Sundhedstjeneste. Efter en indledende snak med Generallæge Erik Darre tog Forsvarschefen turen Skalstrup rundt og mødte medarbejderne i de forskellige sektioner og afdelinger. Som afslutning blev General Peter Bartram vist ind i det nye simulationsrum, hvor han blev præsenteret for den dukke, som sundhedspersonellet øver sig på under deres uddannelse. De læger, der dagen efter færdiggjorde deres uddannelse i FSU, fik også et håndtryk og en hilsen med på vejen af General Peter Bartram. Forsvarschefen holdt til sidst tale for FSU s medarbejdere, hvor han blandt andet fortalte, at han var meget tilfreds med det, han havde set i FSU, og han understregede, at sundhedstjenestens indsats har været meget positiv de seneste år. Forsvarschef Peter Bartram kom til Flyvestation Skalstrup for at møde medarbejderne. 6 7

5 Center for Idræt har produceret en håndbog, der slet og ret hedder Militær Fysisk Træning, og den kan alle inden for forsvaret bestille, så de kan lære at træne optimalt i forhold til deres arbejde og især i forhold til deres fysiske form. RSVAR SUNDH Forreste, øverste hoftefremspring placeres ca. to fingersbredder ud over plintens kant. Hænderne flettes på brystet. Testen starter, når overkroppen løftes til vandret position. 2 MILITÆ R FYSISK TRÆNIN G CENTER FOR IDR ÆT TRÆK TIL BRYST 90 MAVE Teststillingen indtages, således at der opnås 90 graders vinkel i knæ og hofte, mens hænderne flettes på maven. Testen starter når teststillingen er indtaget. Bemærk: Ryggen holdes ret med hovedet i lige forlængelse af kroppen, og brystet skydes frem under hele testen. KROPSHÆVNINGER PLANKEN HELKROPSARBEJDE Sæt: 1-3 sæt. Sæt: 1-3 sæt. Sæt: 1-3 sæt. Sæt: 1-3 sæt. Vægt: Stor ca. 40% af kropsvægt og opefter. Vægt: Kropsvægt og opefter. Evt. med kampvest eller andet x, alt efter vægt x, alt efter vægt. Vægt: Middel ca. 20% af kropsvægt og opefter. Vægt: Kropsvægt evt. med makkerhjælp. Vægt: Lav egen kropsvægt med kg i udrustning. Vægt: Middel ca. 20% af kropsvægt og opefter x, alt efter vægt x, alt efter vægt sek., alt efter vægt x, alt efter vægt. Vægt: Lav egen kropsvægt evt kg i udrustning. Vægt: Lav egen kropsvægt evt kg i udrustning sek., alt efter vægt x, alt efter vægt. Vægt: Lav egen kropsvægt Vægt: Lav egen kropsvægt evt kg i udrustning. med makkerhjælp x, alt efter vægt. 3 2 SIDEBRO HØJRE/VENSTRE Albue og underarm placeres på gulvet, overarmen skal stå lodret. Fødderne placeres oven på hinanden. Testen starter, når hoften løftes, og der er opnået en lige linje fra fødderne op gennem rygsøjlen og hovedet. RYGBRO HØJRE/VENSTRE Foden placeres i gulvet med fuld kontakt og det andet ben strakt langs gulvet. Hænderne flettes på brystet således at albuerne ikke rører gulvet, Teststillingen indtages ved at løfte hoften op fra gulvet, til begge knæ har samme højde, og lårene er parallelle. Der skal opnås en ret linje fra fod på det strakte ben til skulder. Testen starter, når teststillingen er indtaget. Bemærk: Testen gentages med modsatte ben. 4 LUNGES Udføres som et fremfald (skridt) til forreste bens hæl er min. en håndsbredde (10 cm) foran bagerste bens knæ. Der knæles ned til bagerste bens knæ har en maks. afstand på en håndsbredde (10 cm) til gulvet. Under testen skal hoften holdes vandret, forreste knæ skal bevæge sig lige hen over foden, og ryggen skal holdes så lodret som muligt, med et naturligt svaj. Bemærk: En udførelse er ét fremfald på et ben og tilbage. Efter hvert fremfald skiftes ben. Gentagelserne udføres langsomt og kontinuerligt uden pause. FORSVARETS FYSISKE TEST, SKEMA 2 TEST C 5 Udføres som udfald til forreste bens hæl er en min håndsbredde (10 cm) foran bagerste bens knæ. Der knæles ned til bagerste bens knæ har en maks. afstand på en håndsbredde (10 cm) til gulvet. Ryg og knæ skal være stabile under hele testen, som udføres kontinuerligt uden pause. Skift ben hver gang. GOOD MORNING Udgangsstilling er hængende med strakte arme og strakt krop (hælene placeres på en skammel eller lignende således at kroppen hænger vandret). Afstanden mellem hænderne (tommelfinger til tommelfinger) er ca. 45 cm. Et træk svarer til, at brystet føres til bom og tilbage til udgangsstilling (helt strakte arme). Bemærk: Der arbejdes kontinuerligt uden pauser i udgangsstillingen. 1 DIPS Udføres ved, at hænderne placeres i en fri position, benene placeres ligeledes i en fri position, og disse må ikke ændres under testen. Overkroppen sænkes til en 90 graders position, eller under, er opnået i albueleddet, hvorefter der returneres til udgangsposition. Øvelsen gentages uden pause. KROPSHÆVNING Udføres ved, at hænderne placeres i overhåndsfatning og benene placeres i fri position, og placeringen må ikke ændres under testen. Der udføres et træk til hagen er over stangen, hvorefter der returneres til udgangsposition. Øvelsen gentages uden pause. DØDLØFT Udføres ved, at hænder og fødder placeres i en fri position, (dog ikke bredere ben end 10 cm mere end skulderbredde). Herefter løftes stangen i et benpres til en ret position af kroppen er opnået, og brystet er skudt lidt frem, hvorefter der returneres til udgangsposition. Vægten skal røre gulvet mellem hver udførelse, men må ikke hvile. PLANKEN Udføres ved, at albuerne placeres i skulderbredde, hænderne foldes, og fødderne placeres med let spredning og ikke bredere end skulderbredde. Vægten placeres over lænden, hvorefter en ret position indtages, så kun tæer og underarme rører jorden. Det er ikke tilladt at vugge eller flytte på positionen under testen, og hovedet holdes i naturlig forlængelse af kroppen. 12 Vægt: Stor ca. 30% af kropsvægt og opefter x, alt efter vægt. Forsvarets ansatte kan bestille bogen ved at kontakte: Publikationssamlingen Forsvarets Sundhedstjeneste ATT:UMAK Postboks Roskilde Telefon: Mail: FSU-USS-UMAK-SDL 3 8 LUNGES x, alt efter vægt. FORSVARETS FYSISKE TEST, SKEMA 1 CORETEST RYG DYNAMISK SIDEBRO RYGBRO PÅ BOLD SPIDERMAN KRAVL SVING MED SANDSÆK FRONTSQUAT Udførelse: Lig på albuen med albuen lige under skulderen eller let under vandret. Placer fødderne oven på hinanden og indtag sidebroen ved at spænde op i siden. Bevæg dig dynamisk op og ned til gulvet. Ønskes sværere niveau, kan benet og armen løftes i toppen af øvelsen. Udførelse: Lig på ryggen med hænderne ned langs siden og håndfladerne pegende opad. Læg benene op på bolden og løft ballerne til vandret. Hold din hofte strakt og træk benene ind til dig uden at bøje i hoften. Ønskes højere niveau, kan hænderne krydses på brystet: balance. Eller udfør øvelsen på 1 ben. Sæt: 1-5 sæt Vægt & Du bør træne med gentagelser uden at miste fokus på teknikken. Udførelse: Gå i dyb hug position med hænderne placeret på gulvet. Kravl langsomt så langt, bredt og dybt ud, som du kan. Sørg for at du kan holde din spænding hele tiden, og du ikke taber ryggen. Hvis du ikke kan holde spændingen hele vejen, kravl da kun så langt ud, som du kan kontrollere. Sæt: 1-5 sæt Vægt & Du bør træne med gentagelser uden at miste fokus på teknikken. Udførelse: Hold fast i begge ender af en sandsæk. Spænd maximalt i coren og sving sandsækken i store cirkler fra hoften og over hovedet. Denne øvelse kræver stor kraft i coren og det er vigtigt at skalere vægten, så øvelsen kan udføres korrekt, da trækket i rygsøjlen er stort. Udførelse: Læg vægtstangen på kraveben og skuldre. Som begynder skal stangen ligge så tæt på halsen, at det føles lettere ubehageligt. Hold ryggen ret og foretag benbøjning. Denne form for squat sætter større belastning på mavemuskulaturen og er en udmærket øvelse, hvis man har udførelsesproblemer med almindelig squat. Sæt: 1-5 sæt Vægt & Du bør træne med gentagelser med den vægt, du kan stabilisere uden at miste fokus på teknikken. Sæt: 1-5 sæt Vægt & Du bør træne med gentagelser med den vægt, du kan stabilisere uden at miste fokus på teknikken. STEP UP MAVEBØJNINGER RYGSTRÆKKERE (core) DIPS KROPSHÆVNINGER Sæt: 1-3 sæt. Sæt: 1-3 sæt. Sæt: 1-3 sæt. Sæt: 1-3 sæt. Sæt: 1-3 sæt. Vægt: Stor ca. 40% af kropsvægt og opefter. Vægt: Stor egen kropsvægt + 10 kg i udrustning. Vægt: Stor ca. 20% af kropsvægt og opefter x, alt efter vægt 8-12 x, alt efter vægt x, alt efter vægt. Vægt: Kropsvægt og opefter. Evt. med kampvest eller andet x, alt efter vægt. Vægt: Middel ca. 20% af kropsvægt og opefter. Vægt: Middel egen kropsvægt evt. + 5 kg i udrustning. Vægt: Middel ca. 10% af kropsvægt og opefter. Vægt: Kropsvægt evt. med makkerhjælp x, alt efter vægt x, alt efter vægt x, alt efter vægt x, alt efter vægt. Vægt: Lav egen kropsvægt evt. med makker hjælp x, alt efter vægt. Vægt: Lav egen kropsvægt med makkerhjælp. Vægt: Lav egen kropsvægt evt kg i udrustning x, alt efter vægt Hvis du ikke er ansat i forsvaret, bliver det muligt at låne håndbogen på biblioteket el- ES TE Til venstre er håndbogens forside, nedenfor er nogle af de træningskort, som du kan basere din træning på Og nu er bogen her D S TJ E N 140 F UT er yt det nye hedder Militær Fysisk Træning. Det er et koncept, som Forsvarets Sundhedstjenestes Center for Idræt har udviklet over de sidste par år, siden de fik opgaven at udvikle et nyt træningskoncept, der er direkte rettet mod det arbejde, danske soldater udfører i dag. kulhydrater, proteiner og fibre du skal spise for at forbedre effekten af din træning og nå dine mål med træningen, uanset om det så er at blive større eller mindre. Bogen forklarer, hvordan du undgår at blive dehydreret, og hvor vigtigt det er at hvile efter endt træning, så du ikke skader dig selv ved at overtræne. Så hvad enten du skal træne dig op til en international mission eller bare gerne vil være i lige så god form som en udsendt soldat, så er håndbogen Militær Fysisk Træning en god hjælp. Håndbogen vil blive udleveret til alle instruktører og fysiske trænere ved forsvarets skoler og til alle kursister på Militær Fysisk Træning I, II og III. UNDHE 121 Af: Martha Madsen Journalist Forsvarets Sundhedstjeneste ler at læse den på Forsvarets Sundhedstjenestes hjemmeside Militær Fysisk Træning er resultatet af et årelangt arbejde fra CFI s side; et arbejde der begyndte med erfaringerne fra ISAF hold 4, hvor det viste sig, at den fysiske træning ikke forberedte soldaten optimalt på det arbejde eller de omstændigheder, missionen i Afghanistan stiller dem over for. At være udsendt på internationale missioner til for eksempel Afghanistan er både hårdt og krævende. Tung udrustning, mange og til tider lange patruljer i krævende terræn samt et varmt og fugtigt klima udgør en stor belastning for soldaterne. Soldaterne fik belastningsskader, og de klarede sig skidt i klimaet derfor måtte CFI sætte ind med sin ekspertise på område. Det er blevet til konceptet Militær Fysisk Træning, der har fokus på kernemuskulaturen (coren), styrke, udholdenhed og hurtighed samt at lære at forestå sin egen træning; bliv din egen træner hedder det. Træningen er målrettet og baseret på det arbejde, som soldaten udfører under en mission. Håndbogen giver endvidere en introduktion til, hvor meget fedt og hvor mange RET S S 124 Det lyder hårdt og udmattende, men Militær Fysisk Træning er forsvarets bud på hensigtsmæssig og effektiv træning. Uanset om du er i forsvaret eller ej, kan du nu lære at træne som en soldat F ORS VA ED & FO Nu kan alle træne militært Vægt: Lav egen kropsvægt gentagelser x, alt efter vægt. Sæt: 1-5 sæt Vægt & Du bør træne med gentagelser med den vægt, du kan stabilisere uden at miste fokus på teknikken. 9

6 FSU s første MAKONI-dimittend Team MAKONI går fra Kastellet i København med Holland som mål. Per Gylling, den første fra FSU, der har gennemført marchen, bærer Dannebrog forrest i venstre kolonne nærmest træerne. Nijmegen Marchen kan være hård nok i sig selv, men hvorfor ikke gøre det endnu hårdere ved at gå til Holland først? Af: Martha Madsen Journalist Forsvarets Sundhedstjeneste Jeg var en anelse brugt, da vi kom i mål! Oversergent Per Gylling har gået Nijmegen Marchen otte gange, men i år var udfordringen særlig hård. Som den første fra FSU marcherede han til Holland, hvor Nijmegen Marchen finder sted. Per Gylling, der normalt befinder sig på infirmeriet på Antvorskov kaserne, brugte sammen med 50 andre fra Hjemmeværnet og forsvaret tre uger (hele hans sommerferie) på at gå først fra Kastellet i København til byen Nijmegen i Holland, og så fire dages march omkring Nijmegen. Det var en udfordring, men én han er glad for at have mestret. Nijmegen Marchen er i militære kredse en institution, der har fundet sted hvert år siden 1916 (kun afbrudt af 1. og 2. Verdenskrig). I dag er marchen en kæmpe begivenhed, der er åben for alle, så deltagertallet ligger på de cirka med militære kontingenter fra mange NATO-lande, hvilket gør den til verdens største marchbegivenhed. Marchen fra Kastellet til Nijmegen er ikke helt så gammel. Siden 2002 har Hjemmeværnet hvert femte år arrangeret den såkaldte MAKONI march, eller MArch KObenhavn NIjmegen, der tilbagelægger de cirka 650 kilometer på to uger. Og det er ikke for småbørn. En stærk oplevelse Det begynder adstadigt nok, da holdet på Kastellet lægger en krans ved monumentet for soldater, der er faldet i international tjeneste, og derefter går de fulgt af et militærorkester ad Esplanaden, ind ad Amaliegade, over Amalienborg Slotsplads, hvor vagtholdet fra Den Kongelige Livgarde er trådt an, præsenterer gevær og hilser med sænket Fane på marchholdet, da de går gennem Kolonnaden. Turen går videre over Sct. Annæ Plads, via Bredgade, over Kgs. Nytorv, op ad Strøget til Rådhuspladsen, ad Gl. Kongevej og Pile Alle og til sidst mod Frederiksberg slot, hvor orkestret går fra. Den tur er noget af det stærkeste, jeg nogensinde har oplevet i hele min soldatertid. At være fanebærer på netop dette stykke Danmark, vil jeg aldrig glemme, fortæller Per Gylling om denne det første led af hans første MAKONI march. Nu er den rolige del af turen overstået. Lange, lange dage Team MAKONI gik fra Kastellet den 30. juni 2012 med retning mod Holland, hvorefter tempoet gennemsnitligt lå på cirka seks kilometer i timen i de otte-ni timer, de gik hver dag, indtil de nåede Nijmegen den 15. juli. Der var indlagt en hviledag efter 8. marchdag, der blandt andet blev brugt til at få klatvasket sit tøj. Den næste hviledag faldt efter 11. marchdag, og den sidste ved ankomst til Heumendsordlejren i Nijmegen. Dagene begyndte klokken halv tre om natten, hvor deltagerne stod op fra luftmadrassen på den skole eller i den sportshal, hvor de havde fået lov at overnatte. Så pakkede de sammen og smurte deres rugbrødsmadder til dagens tur, og klokken 4 gik de videre mod Holland. Tidspunktet var dog ikke ren masochisme dagene var planlagt således, for at deltagerne ikke skulle lide under middagssolen. Mad eller toilet? Der var normalt fire pauser i løbet af dagen, men de var ikke lange nok. Per Gylling prioriterede toiletbesøgene og spiste, mens han gik i stedet for at spilde sine pauser på madpakkerne. Hvis du brugte pauserne på at spise, kunne det betyde, at du i stedet måtte træde af på naturens vegne under selve marchturen, men da der ikke blev ventet, og de individuelle marchdeltagere hverken havde kort eller ruteplan, måtte du efterfølgende løbe Team MAKONI op og krydse fingre for, at du kunne finde dem og hvem har brug for den slags stress? Det er det værste, fortæller Per Gylling, at du ikke selv bestemmer. Under Nijmegen Marchen kan du gå, som det passer dig, men MAKONI-holdet var underlagt et stramt skema, der foreskrev, hvornår der var pause, hvor der skulle spises, hvor og hvornår der kunne soves og så videre. Det at gå er det mindste! siger Gylling. Vil du det nok? Der var sanitetsfolk med på turen mod Nijmegen, og dem blev der god brug for. Ikke overraskende får folk lidt ømme fødder, mange får vabler, og Per Gylling fik skinnebensbetændelse efter 10. dagen (68,5 km), men han bed tænderne sammen og fuldførte. Man skal ville det!, som han siger, for det er en hård tur, hvor du ikke har meget albuerum, privatliv eller personlig frihed. Du må følge med eller blive efterladt. Den 15. juli gik MAKONI-holdet ind i Nijmegen, hvor de havde halvanden dag til at restituere, før den fire dage lange Nijmegen March gik i gang

7 En vejsidebombe behøver ikke gøre en ende på dit sportsliv. Skadede danske soldater har mulighed for at dyrke idræt og sport på højt plan gennem DIF Soldaterprojekt, et samarbejde mellem Dansk Militært Idrætsforbund, Dansk Handicap Idræts- Forbund og Danmarks Idrætsforbund Sport kan være en vej tilbage til livet FAKTA OM DIF SOLDATER- PROJEKT DIF Soldaterprojekt blev officielt oprettet den 1. april Projektet er et samarbejde mellem Dansk Militært Idrætsforbund, Dansk Handicap Idræts-Forbund og Danmarks Idrætsforbund. Skadede soldater har over hele Danmark mulighed for at deltage i projektets aktiviteter. Kontakt én af de tre samarbejdsforbund for at få mere information om projektet, eller hvis du, eller en du kender, kan have interesse i at deltage. Af: Martha Madsen Journalist Forsvarets Sundhedstjeneste En fysisk skade kan ændre meget, og det at gå fra at være meget fysisk aktiv til at være inaktiv, kan sende selv den bedste til tælling. Derfor har Dansk Militært Idrætsforbund (DMI), Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) og Danmarks Idrætsforbund (DIF) sammen skabt DIF Soldaterprojekt, der giver skadede danske soldater mulighed for at træne og dyrke sport op til et endog meget intenst fysisk niveau. Projektet skal vise soldaterne, at de har muligheder, at de stadig kan meget af det samme, som de kunne før, samt at de ikke er alene. Idrætten bliver et led i soldaternes rehabilitering en vej tilbage til livet. Jeg har fundet glæden ved sport igen, og den glæde smitter af i mit daglige liv, hvor jeg kan bruge det i forskellige situationer. Derudover har jeg gennem sporten også genvundet noget af min funktionalitet i min nye krop, som jeg med stor glæde kan bruge i min hverdag, da jeg går på proteser, fortæller Christian Richardson, der i 2009 fik amputeret begge ben over knæet efter mødet med en vejsidebombe, eller IED, omkring FOB Armadillo i Afghanistan. I dag træner han sammen med andre skadede soldater på blandt andet Svanemøllen Kaserne i København. En øjeblikkelig ændring På grund af Danmarks indsats i Afghanistan og Irak er der over det seneste årti kommet flere soldater, der er blevet varigt skadet under deres tjeneste. Soldaterprojektet går konkret ud på at give de skadede soldater mulighed for at træne og dyrke sport. Før de blev skadet var soldaterne ofte i en særlig god form; de var trænet til udsendelse på internationale missioner, og de var vant til at dyrke fysisk krævende sport. Det skulle de få chancen for at fortsætte med. Det at blive alvorligt såret under indsættelse betyder en øjeblikkelig og alvorlig ændring for den enkelte. Fra det ene øjeblik at være i fysisk topform og klar til at klare alle Otte af soldaterne gennemførte i 2011 New York Marathon udfordringer til pludselig at mangle begge ben. Det er her, at DIF Soldaterprojekt, blandt andet gennem den store ekspertise som findes i Dansk Handicap Idræts- Forbund, kan være med til at åbne den sårede soldats øjne for de positive værdier, som findes i idrætten, og hvordan den kan blive et vigtigt middel til at komme videre i en aktiv tilværelse, forklarer Generallæge Erik Darre, der er chef for Forsvarets Sundhedstjeneste og formand for Dansk Militært Idrætsforbund (DMI). DIF Soldaterprojekt giver soldater som Christian Richardson et fællesskab med andre skadede soldater, han får hjælp til sin træning og sin genoptræning af blandt andre idrætskonsulent Rune Oland fra DHIF og fysioterapeut Christian Olsen fra Rigshospitalets Klinik for Ergo- og Fysioterapi, der udvikler et forløb med træningsprogram og målsætninger til hver enkelt soldat. Derudover sørger projektet for, at soldaterne får tilbud om sport og idræt i deres lokale idrætsforeninger samt på den kaserne, de ellers er tilknyttet, så de kan blive i det miljø, de føler sig hjemme i Ved at bruge deres krop, og ved at lære deres krop at kende igen, bliver soldaterne simpelthen også klogere på sig selv, og de udvikler sig som mennesker, mener Rune Oland. Han ser, at soldaterne lærer andre at kende, der er i samme situation som dem, og at disse sociale relationer støtter soldaterne og gør projektet til en succes. En fantastisk indsats fortjener maksimal hjælp DHIF så i de skadede soldater en naturlig videreudvikling af sit arbejde med at give handicappede mennesker mulighed for at dyrke sport og idræt. DMI har de seneste år støttet op om forsvarets ansatte og deres pårørende i forbindelse med forsvarets internationale engagement, og Danmarks Idrætsforbund (DIF) ønskede i 2010 at tage et større samfundsmæssigt ansvar. Dermed var grundlaget for et samarbejde mellem de tre idrætsorganisationer til stede et samarbejde der i april 2011 førte til, at Soldaterprojektet kunne begynde sit arbejde. Soldaterne har gjort en fantastisk indsats for Danmark, og de fortjener en maksimal hjælp til at komme videre i tilværelsen, siger Niels Nygaard, formand for DIF. I december 2011 sagde Kronprins Frederik, at Soldaterprojektet giver en hjælpende hånd til mennesker, hvis liv på et øjeblik har ændret sig på dramatisk vis, da han overrakte den internationale olympiske komités pris IOC Trophy til Generallæge Erik Darre og Karl Vilhelm Nielsen, formand for DHIF. I sin takketale sagde Karl Vilhelm Nielsen: Det er idrættens opgave at tage sig af de sårede danske soldater. Det skylder vi samfundet, og det skylder vi soldaterne. NY Marathon og Jason Watt Ud af de 50 skadede soldater, har Soldaterprojektet kontakt til de 36, der har mulighed for at dyrke især fysisk intens idræt som svømning, cykling, roning, kørestolsbasket og kørestolsrugby. Otte af soldaterne gennemførte i 2011 New York Marathon, blandt andet ved hjælp af håndcykel, men der er også mulighed for at få berøring med de mere specielle sportsgrene. For eksempel har en gruppe af de skadede soldater i projektet sammen med Jason Watt skabt racerholdet Team Wounded Racing. Soldaterne har selv rejst pengene og sponsoraterne til indkøb af racerbil og andet materiel, og netop nu kører de så racerløb på lige vilkår med de almindelige kørere. På den måde ønsker DMI, DHIF og DIF at øge de skadede soldaters livskvalitet, at give den gode sociale relationer, at give dem en vej tilbage til det liv, de kendte før deres skade. videre i livet Jeg bliver glad, når jeg oplever, at soldaterne smiler, når der gås til stålet på idrætspladsen. Så ved jeg, at legen som idræt også er kan skabe en optimisme og en gejst, som den enkelte har brug for i sit videre liv det være sig i idrætten, på jobbet eller i familien, siger formand for DHIF Karl Vilhelm Nielsen. Jeg har det rigtig godt i dag, jeg er glad for, at disse tilbud findes. Det får én til at føle, at samfundet og forsvaret støtter godt om én. Så man har de bedste forudsætninger for at komme videre i livet efter sådanne en ulykke. DIF Soldaterprojekt har været med til at hjælpe mig gennem en masse forhindringer, som jeg har sat i mit hovedet, omkring hvad er muligt og hvad der ikke er muligt. Desuden er kammeratskabet blandt os alle rigtigt godt, så det har også været et godt sted at mødes med de andre igennem sporten, og derved har vi haft mulighed for at hjælpe hinanden omkring de ting og problemer, vi mødt i vores dagligdag, siger Christian Richardson.

8 Reserveofficerer fra hele verden i København Mandag den 4. juni 2012 weekenden er slut, det er dagen derpå, en ny og hård uge er i vente. En flok af kasernens sejeste piger og drenge stempler ud fra arbejde og går kl over mod idrætsanlægget, for nu skal vi have det lidt sjovt! I Høvelte blev der trænet under kongressen. Prins Joachim åbnede kongressen i Tivoli Kongrescenter. FSU var naturligvis repræsenteret på reserveofficerernes kongres LØB! Den 1. august 2012 åbnede generallæge Erik Darre den del af reserveofficerernes internationale sommerkongres, der handler om sundhed og sygdom i det moderne forsvar. Det danske forsvar var i år vært for de internationale foreninger CIOR/CIOMR/ NRFC s kongres, der tiltrak omkring 500 deltagere fra NATO s og PfPs-landenes stabe af reserveofficerer. Forsvarets Sundhedstjeneste var naturligvis repræsenteret på kongressen med materiale om myndigheden og dens arbejde samt gaver i form af de farverige vandflasker, reflekser og stressbolde. Rigeligt at tale om Tivoli Kongres Hotel dannede fine rammer om den store forsamling af interesserede gæster, der under kongressens Scientific Days blev præsenteret for det nyeste inden for militært relateret lægevidenskab. Overskrifterne for de to dages foredrag var Human Aspects of Danish International Military Missions The sick, the sad, the living and the dead og Head and Neck Trauma; Prevention, Treatment and Long term Care. Behandlingen af sårede soldater har ændret sig en del inden for det seneste årti, ikke mindst for det danske forsvar, så der var mere end rigeligt at tale om. Prinsen og Forsvarschefen gæstede kongres Kongressen fandt sted den 26. juli til den 3. august, hvor Prins Joachim åbnede, og Forsvarschef Peter Bartram talte for de internationale gæster om det danske forsvars udfordringer og visioner. Den første del af kongressen handlede om cyber war, hvorefter Scientific Days tog over. Under kongressen blev der desuden i Høvelte dystet i blandt andet svømning, skydning og orienteringsløb. Repræsentanter for foreningerne CIOR/ CIOMR/NRFC var forbi Kastellet, hvor de lagde en krans ved monumentet for faldne soldater. Af Louise Pedersen receptionist, Infirmeriet, Dragonkasernen Gejsten er stor, da alle løbere fra GSE, LSE og INF møder op ved idrætskontoret, hele gangen summer af begejstring og forventning, og der lyder et kæmpe YEAH! Da idrætsleder Christina Hedegaard foreviger dagen med et fotografi af samtlige løbere. I samlet flok bevæger vi os op mod startlinjen og efter en kort beskrivelse af ruten, bliver løbet sat i gang! Hvis du i et løb overhaler 2. pladsen, hvilken placering har du så? Under hele ruten er der for hver 500 meter sat en lille gåde op, så det ikke kun er benene, der får motion men også hjernen! Og selvom både disse gåder og gule bånd er sat ud for at markere hele ruten, lykkedes det dog stadig en enkelt at løbe forkert! 5 km er nemt for nogle og hårdt for andre, men sundt for alle, og vi gennemførte alle med et stort smil på læberne. Nåh ja, og svaret på gåden er selvfølgelig, 2. pladsen. Uden mad og drikke Efter et kort bad og lidt let udstrækning mødes vi alle til grill i sergentmessen. Sygeplejerske Vagn Risager, der normalt huserer på Bornholm, er i dagens anledning kommet til Holstebro, og har startet grillen og hjulpet til med opdækning i messens nye flotte lokaler. Der begynder så småt at strømme folk til, der henter kød fra buffeten og lægger det på grillen. Samtalen ved grillen begynder hurtigt at handle om dagens løb og ikke mindst om de gåder, der var på ruten. Nogle måneder har 31 dage andre 30 dage, men hvor mange måneder har 28 dage? Øl, vand og mad er der nok af, og det samme gælder godt humør. Efter en dag med arbejde, løb og hyggeligt samvær, tænker vi alle dejligt vi har fri i morgen! Svaret på gåden er selvfølgelig, at alle 12 måneder har 28 dage

9 Alt for mange værnepligtige er i tidens løb blevet sendt hjem fra Flyvestation Karup med skader. Derfor har Flyvevåbnet blandt andet indført cykler, støvletræning og samtaler med idrætslederne og det har virket Flyvevåbnets nye tilgang til de værnepligtige har været en stor succes. Flyvevåbnet har halveret efterkassationen De værnepligtige i 1. deling har trænet mere hensigtsmæssigt. Træningen er blevet fulgt nøje. Af: Martha Madsen Journalist Forsvarets Sundhedstjeneste Flyvevåbnet har i flere år måtte efterkassere et stigende antal værnepligtige. I december 2011 var gennemsnitligt 11 procent af de værnepligtige på hvert af de seneste fire hold blevet efterkasseret, blandt andet på grund af overbelastningsskader. Det kunne ikke fortsætte noget måtte der gøres. De militære fysiske trænere, der er de værnepligtiges instruktører, lancerede sidste år et projekt med det mundrette navn forsøg med inddeling af de værnepligtige efter fysisk formåen. Og det projekt har gjort en kæmpe forskel; efterkassationen faldt fra 11 procent til 4 procent. Projektet handler helt enkelt om at tage højde for den enkelte værnepligtiges fysiske formåen samt at indtage en mere vejledende rolle som instruktør for at holde motivationen hos de værnepligtige oppe. Sidst i mål = 1. deling Karups Air Force Training Centre (AFTC) indledte projektet med det hold værnepligtige, der begyndte på Flyvestation Karup i august På den første dag af deres militære karriere skulle de værnepligtige løbe 3000 meter, og de langsommeste 25 procent blev enkadreret i samme deling 1. deling. På den måde kunne de Militære Fysiske Trænere indlede arbejdet med de værnepligtige på et lavere niveau og gradvist bygge deres form op, fortæller premiereløjtnant M.F.S. Olsen fra AFTC. Forsøget har været en stor succes. På de to seneste værnepligt-hold har vi kun sendt én hjem med overbelastningsskade. Og han var vel at mærke ikke enkadreret i projekt-delingen, siger M.F.S. Olsen. Den individuelle værnepligtige Den store forskel mellem en standard værnepligt og 1. deling er todelt. Først og fremmest har de fysiske trænere en anden mental indstilling til 1. delings værnepligtige. 1. deling er ikke en gruppe; delingen består af individer. Trænerne har fokus på en individuel tilgang til de værnepligtige, så de kan tage udgangspunkt i deres specifikke evner og udfordringer. Trænerne taler mere med de værnepligtige, de spørger ind til, hvordan de værnepligtige har det, de spørger, hvor ømme de værnepligtige er, og hvor ondt det gør efter endt træning, så de værnepligtige får restitueret ordentligt. I stedet for at give ordrer er trænerne sidestillet med de værnepligtige, så de kan støtte og motivere dem til at nå deres mål. Den anden del af forskellen mellem 1. deling og andre værnepligtige er den fysiske træning. De værnepligtige i 1. deling cyklede til skydebanen, hvor de andre værnepligtige blev kørt, så de rørte sig mere, end de ellers ville have gjort. Der har fra de fysiske træneres side været fokus på, at 1. deling ikke overbelastede sig, blandt andet ved særligt at træne mikrotræning for at styrke de stabiliserende muskler. De har været fritaget for at have de tunge militærstøvler på, de har udført test af deres maksimal puls og derefter været iført pulsure, så det hele tiden har været muligt at følge med i, hvordan de havde det, og hvordan de udviklede sig. 110 kg fedt Som oversergent Michael Flensmark fra Air Force Training Centre forklarer det, så har instruktørernes rolle været mere coachende i forhold til 1. deling. Karups idrætsledere har også været involveret i projektet med 1. deling i en vejledende rolle, og de har ellers aldrig været inde over træningen af de værnepligtige. Idrætsleder Gitte Vinther har holdt foredrag for de værnepligtige i 1. deling om at spise sundt, og så har hun haft individuelle, motiverende samtaler med dem, om hvordan det har været for dem at komme i forsvaret, og hvordan de kan fortsætte med at spise sundt også efter endt værnepligt. Da 1. deling afsluttede deres værnepligt var efterkassationen ikke bare faldet drastisk; de tilbageværende værnepligtige var også kommet i drastisk bedre form. Den langsommeste af de langsommeste 25 procent havde forbedret sin løbetid med 11 minutter og hele holdet havde tilsammen tabt 110 kg fedt. Projektet med 1. deling er fortsat siden annonce F S FLYVEMEDICINSK K SEMINARE 2012 Generel Flyvemedicinsk Videreuddannelse 2012 Piloten og fartøjet Forsvarets Sundhedstjeneste Flyvestation Skalstrup november 2012 Faglig Koordinator: klinikchef Mads Klokker Arrangør: Forsvarets Sundhedstjeneste, Rekrutterings- og Fastholdelsesafdelingen SÆT ALLEREDE NU KRYDS I KALENDEREN annonce fsu nyt nr

10 Det er ikke kun i historiebøgerne, at det danske forsvar benytter sig af fægtekunst i kamp. Flyvestation Skalstrup har i to dage været vært for to fægtestævner. værnsfælles Junior Medic kursus afholdt I løbet af juni og juli afviklede Søværnets Sergent- og Grundskole (SSG) det første fælles kursus i nødbehandling af store og små personskader. Værnene var repræsenteret på både instruktør- og elevsiden, og i alt kom 12 kursister igennem Forsvaret fægter stadig Udstyret var i orden, da danske og svenske militære fægtere dystede i Skalstrup. Af: Martha Madsen Journalist Forsvarets Sundhedstjeneste Der blev fægtet til den store sølvpokal hos Forsvarets Sundhedstjeneste, da Dansk Militært Idrætsforbund (DMI) dystede i forbundsmesterskabet 2012 og sammen med svenske repræsentanter i Danish Military Open (DMO), det uofficielle nordiske mesterskab. 22 deltagere fægtede over to dage, den juni, på Flyvestation Skalstrup, hvor Forsvarets Sundhedstjenestes Idrætsforening (FSUI) var vært for arrangementet. Trods de skarpe våben foregik de to sideløbende arrangementer i god ro og orden, og FSU s stabschef Søren Worm Petersen-Petersen overrakte præmierne til de stævners vindere, blandt andre FSU s egen Bodil Grubak fra Antvorskov Kasernes infirmeri. Bodil vandt desuden Årets Talent. Vinderne blev DMI individuel, damer: 3. Lene Jacobsen, IFS 2. Christina Polezny, FPT 1. Bodil Grubak, FSU Herrer: 3. Kim Berg, SIF/KOR 2. Ole Nielsen, IFS 1. Ib V. Nielsen, IFS DMI Hold: 3. IFS2 2. IFS1 1. SIF DMO Individuel, damer: 3. Henriette D. Larsen, SIF/KOR 2. Lene Jacobsen, IFS 1. Christina Polezny, FPT Herrer: Ove Larsson, SVE 2. Ole Nielsen, IFS 1. Ib V. Nielsen, IFS DMO Hold: 1. SIF Talentpokal: Bodil Grubak, FSU Arne Kofoeds Mindepokal: Ib V. Nielsen, IFS Forbundsmesterskabet og det uofficelle nordiske mesterskab i fægtning fandt sted samtidig i Skalstrups gymnastiksal. Af: SOK Søværnets Operative Kommando junior medic kursus Første værnsfælles Junior Medic kursus afholdt. Som altid, når der er tale om et pilotprojekt, var der lagt et stort arbejde i at lave undervisningsplaner og skaffe de rigtige materialer, inden kurset skulle starte. Dette lykkedes dog, så instruktørerne fra SSG og Trænregimentet i Aalborg havde de rette muligheder for at lære de 12 kursister mest muligt. Kurset lægger stor vægt på teori kombineret med praktiske øvelser, og i løbet af de fire uger har Trænregimentets store erfaring fra de seneste ti års engagement i internationale missioner haft en afgørende betydning. Godt netværk Evalueringerne fra kursisterne er meget positive, og dét, at kurset er værnsfælles, er noget, der sættes pris på. Så er mulighederne for at opbygge et godt netværk nemlig væsentligt større. Også på instruktørsiden er der enighed om, at Junior Medic er et godt kursus, som skal videreudvikles. TRR planlægger at gennemføre kursus i starten af 2013, og SSG planlægger nyt kursus om et år. Disse vil også være værnsfælles. Junior Medic er blevet oprettet som et tæt værnsfælles projekt af Militært Præhospitalt Fakultet (MPF), som består af repræsentanter fra Forsvarets Sundhedstjeneste, Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet, Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps. Uddannelsen er det første trin i fakultetets plan for en samlet sanitetsuddannelse i forsvaret. Formålet er at sætte kursisten i stand til at iværksætte nødbehandling af både store og små skader. Behandlingen sker i samråd med højere uddannet sanitets- og sundhedsfagligt personel. Søværnet har holdt forsvarets første Junior Medic-kursus, hvor deltagerne har lært det mest grundlæggende inden for nødhjælp og livreddende behandling.

11 artikel fra månedsmagasinet flyv bragt i juni 2012 nr. 6 ilt er godt Piloten vender tommeltotten opad. Jeg er ok, signalerer han. Men kigger man nærmere efter, ser man, at han blot stirrer tomt ud i luften. Hans hjerne får for lidt ilt og hans mentale kapacitet og evnen til at handle korrekt er lig nul Tekst af Carsten Sartori pilot flyv-læser Foto af Jens Trabolt redaktør/pilot/ma månedsmagasinet flyv Hypoxi eller iltmangel er en snigende dræber i forbindelse med flyvning og flere havarier er sket som følge af dette. FLYV-læseren Carsten Sartori har været på hypoxikursus, og moralen er klar: Ilt er godt! Med velvillig hjælp fra personalet på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde Lufthavn var det lykkes at få arrangeret et kursus i hypoxi i foråret 2012 for 12 civile privatpiloter. Hypoxi er den mere eller mindre inkapaciterede tilstand f.eks. piloter på grund af iltmangel kan komme ud for, når de flyver højt uden ilt eller trykkabine. Kurset er ikke noget krav for civile piloter, men de fleste deltagere som havde kontaktet mig, angav som årsag til interessen, at de fra tid til anden fløj højt i mindre fly uden trykkabine, og at de derfor gerne ville stifte praktisk kendskab til symptomerne på hypoxi. Kurset bestod af et teoretisk foredrag om hypoxi, efterfulgt af et ophold i flyvestationens undertrykstank. For de øvrige 11 kursister var det første gang de skulle prøve at være i undertrykstank. For mit eget vedkommende var det anden gang, idet jeg også havde prøvet i 2005, men følelserne og oplevelsen var dog nogenlunde den samme. Teorien bag hypoxi Kurset blev indledt med et glimrende foredrag om hypoxi af flyvelæge Mogens Kornum. Dernæst fik vi en grundig briefing og gennemgang af udstyret af flyvefysiolog Erling Steengaard Jensen. Vi tog også tid på, hvor længe vi med vel-iltet hjerne skulle bruge for at løse et par lette opgaver med babylegetøj (firkantede klodser passer i firkantede huller osv.) Herefter gik vi til undertrykstanken, som var det de fleste havde set frem til. Her ventede yderligere 3-4 hjælpere som skulle holde øje med os både inde i tanken og gennem vinduer udefra. Der blev passet godt på os. For overhovedet at kunne tilmeldes kurset havde vi også alle sammen måtte forevise gyldig medical, røntgenbilleder af hjerte og lunger samt et udfyldt helbredsskema. Undertrykstanken Der var plads til 6 kursister ad gangen i undertrykstanken, så vi delte os i 2 hold og jeg var på det første. Vi måtte pænt aflevere mobiltelefoner, kuglepenne og andet vi havde i lommerne som kunne lække ved undertryk. Derefter fik vi udleveret hjelme og iltmasker og placerede os 3 og 3 overfor hinanden på træbænkene langs tankens sider, hvor vi tilsluttede iltmaskerne til forsyningsanlægget og prøvede at finde ro på den ikke specielt magelige bænk. De første 30 minutter skulle vi vente under normalt tryk, mens vi indåndede ren ilt for at udvaske nitrogen i kroppen og blodet, hvilket reducerede risikoen for efterfølgende at udvikle dykkersyge. Til at fordrive ventetiden blev vi underholdt med et afsnit af Allo Allo! At disse 30 minutter også havde en vis afslappende effekt hvor man vænnede sig til iltmasken og fandt ro ved situationen var sikkert heller ingen skade til. Jeg måtte et par gange under vejs erindres om, at man ikke måtte sidde med benene over kors, da dette kunne fange kvælstoffet i benene, så det ikke blev udvasket lige så effektivt, som når der var fri blodpassage. Da de 30 minutter var gået lukkede de 2 inside observere trykdørene, og een for een testede vi den indbyggede intercom i hjelmene, hvorefter et indledende climb til 6000 fod (tryktanken stiger med ft/min, red.) begyndte efterfulgt af et hurtigt descent til normalt tryk. Denne øvelse tjente til at undersøge om nogen blandt kursisterne havde problemer med at trykudligne til mellemøret, idet der i så fald ikke var grund til at udsætte vedkommende for fod, og på det efterfølgende hold 2 måtte en enkelt kursist da desværre også forlade tanken på dette tidspunkt. På vores hold 1 kunne alle imidlertid trykudligne med Valsalva og andre pilot-tricks, og derfor påbegyndte vi nu opstigningen til fod eller godt 8 km ft uden ilt Undertrykstanken climbede ret godt ft/min. Der stod en god gammeldags højdemåler på en hylde, og den snurrede pænt hurtigt rundt. Der hang også en halvslatten ballon med knude på i en snor, og under opstigningen kunne man følge med i, hvordan den udvidede sig til ca. 3 gange den størrelse den havde ved jordoverfladen. Det samme skete med den indeklemte luft vi havde forskellige steder i kroppen, og som instruktøren muntert sagde: luft nu ud hvor i kan de andre har alligevel iltmasker på. Med den gode climbrate tog tryktanken kun få minutter om at tage os op i de aftalte fod, og med den fremmedartede støj fra pumper og ventilationsanlæg, hjelmen, iltmasken og simplex-samtale over intercom med PTT-knap kunne man såmænd godt føle sig hensat til et fly. Vel ankommet i fod fik de 3 kursister i kabinens ene side lov til at tage iltmasken af, lægen startede stopuret, og vi andre 3 kunne fra første parket nysgerrigt betragte deres ansigtsudtryk og det tydelige trykmærke som den stramme iltmaske havde efterladt rundt om mund og næse. De så jo ud til at have det fint, og efter eet minut fik de udleveret et pintoboard hver med nogle skriftlige opgaver som de gik i gang med at løse. Efter cirka 2 minutter fik een af dem udleveret en putteboks for børn med tilhørende klodser i forskellige faconer som skulle puttes ind i matchende huller. Men herfra gik det jævnt ned ad bakke for dem. Een for een kunne vi se hvordan de fumlede ubehjælpeligt med opgaverne, gik i stå og stirrede apatisk ud i luften eller sad stenet med et smørret smil og blikket indstillet på uendeligt, som om de havde røget hash. De 2 inside observere i tanken sad umiddelbart foran dem og holdt skarpt øje med dem tillige med lægen og hjælperne udenfor tanken. Med jævne mellemrum blev de spurgt om de var OK, og en thumbs-up angav bekræftende svar, men på de sidste forespørgsler var man efterladt med en fornemmelse af, at de også bare havde givet thumbs-up hvis man havde spurgt dem om alt muligt andet. Efterhånden som deres tilstand efter 3-5 minutter nåede så langt ud som observatørerne anså som forsvarligt, blev de een for een beordret iltmasken på igen. Nogle var på dette tidspunkt så Kurset blev indledt med teoriundervisning her tages der tid på opgaveløsning på babyniveau. Alle klodser kunne lægges i boksen på under et halv minut med vel-iltet hjerne vel at mærke. Det præstationsniveau blev forringet dramatisk i trykkammeret. Flyvelæge Mogens Kornum overvåger deltagerne på sikker afstand. Mogens Kornum noteret tidspunktet for indtræden af symptomer efter aflagt iltmaske i FL Symptomerne på iltmangel opleves individuelt. Nogle fik et smil på læben. Jo, det climber godt i sådan et trykkammer næsten 7000 ft/min på vej til ft. 21

12 inkapaciterede at de ikke selv sansede at tage iltmasken på alene, og måtte derfor assisteres af en inside observer! Min tur Da de 3 første havde siddet lidt med iltmasken og sundet sig, var det blevet vores tur. Det var helt rart at få iltmasken af, og jeg bemærkede at jeg overhovedet ikke kunne mærke nogen forskel. Jeg trak vejret normalt, og luften smagte og føltes helt almindelig, når jeg trak vejret. Nu havde jeg imidlertid netop set hvad der ventede os, og alle mine sanser var naturligvis skærpet på ethvert unormalt symptom. Jeg bemærkede en svag rislen ned ad ryggen, og jeg bemærkede at hjelmen kortvarigt føltes tungere, men ellers følte jeg intet unormalt. Efter 1 minut fik også vi udleveret et pintoboard med de skriftlige opgaver, som ikke virkede så svære. Det var noget med at trække streger mellem modsatte ord, en labyrint og en tegneopgave, som et barn ville kunne løse. Jeg nåede dog ikke så langt, idet jeg blev udvalgt til at få putteboksen. Jeg ville nødig klare opgaven dårligere end ham, der havde den før, så jeg gik straks i gang, og jeg følte også, at jeg klarede mig fint og ventede spændt på, hvornår symptomerne på hypoxi mon ville komme. Da jeg rundede 4 minutter følte jeg en svag snurren i fingrene og tæerne, og jeg mærkede en svag svimmelhed, men ikke noget som forhindrede mig i at fortsætte mit arbejde med putteboksen følte jeg selv! Nu løber jeg jo også maraton og er generelt i god form, så det var nok derfor, at jeg klarede mig så godt, nåede jeg vist at tænke. Så må du gerne tage din maske på nummer 6 lød det over intercommen. Observatøren kiggede mig i øjnene nåh ja nummer 6 det var jo mig. Jeg blev faktisk lidt skuffet over, at lægen var så overforsigtig og afbrød eksperimentet allerede nu, for jeg følte mig absolut i stand til at fortsætte et stykke længere, men situationen indbød ikke til diskussion. Efterfølgende så jeg mig selv på video siddende som en træt og bøvet julefrokostdeltager der ikke kunne indse, at han burde have taget en taxa hjem for længst. Med et tomt ansigtsudtryk sad jeg og vendte og drejede fumlende på putteboksen uden at få nogen klodser puttet i den. Flovt jeg havde selv syntes, at det gik så fint. Lægen havde åbenbart alligevel ret, og det var lidt skræmmende, at jeg ikke selv kunne indse det da jeg var i situationen. Dette var nok den væsentligste lærdom jeg fik med mig hjem fra dagen. De øvrige kursister berettede om tilsvarende oplevelser, og en rækker forskellige symptomer de havde observeret lige fra svimmelhed og kvalme til hovedpine, isninger, kløe og sitren. De fleste holdt ca. 4 minutter uden iltmasken. Yderpunkterne var hhv 2 og 6 minutter (Interessant nok kunne man ikke observere på forhånd, hvem der ville få symptomer først ud fra fysisk form eller alder, red.), og dette harmonerede pænt med Flyvestationens erfaringer fra andre kursister og med teoriundervisningens angivne TUC-tid på 3-5 minutter for fod (TUC=Time of Useful Consciousness). Ved en rapid decompression af kabinen på et jetfly i marchhøjde vil TUC-tiden tilsvarende være sekunder, og jeg fik af dette kursus en forhøjet respekt for kabinepersonalets rutinemæssige sikkerhedsinstruktion om at man skal tage sin egen maske på før man hjælper andre. Der skal ikke parlamenteres meget med f.eks. et panikslagent barn, før TUC-tiden er gået, og så har kabinepersonalet pludseligt både et barn og en voksen at tage vare på. Synet påvirkes Efter at have fået iltmasken på igen blev man klar i hovedet igen i løbet af forbløffende få sekunder. Næste øvelse var en demonstration af, hvordan en mild hypoxi påvirker nattesyn og farvesansen som noget af det første. Vi descentede til godt fod hvor vi tog iltmaskerne af og lyset i kabinen blev dæmpet til tusmørke, og sådan sad vi i nogle minutter til øjnene havde vænnet sig til det svage lys og blevet påvirket af den milde hypoxi i blot fod. Vi fik udleveret en planche med en række farver og mikroskrift på som vi skulle prøve at identificere i tusmørket. Dette lykkedes ikke specielt godt ud af de 7-8 farver på planchen var jeg kun i stand til at skelne een fra de øvrige. Herefter tog vi iltmaskerne på igen, mens vi holdt blikket fæstnet til planchen. Herved opstod der en nærmest psykedelisk forandring af synsindtrykket ved de første 2-3 hiv i iltmasken. Mit syn sortnedes kortvarigt, hvorefter det kom igen, nu med væsentligt flere detaljer og farver. Andre oplevede tilsvarende fænomener som at alt kortvarigt blev blåt og nogle luftede en mistanke om, at personalet skruede op for lyset samtidigt med at maskerne kom på. Eksplosiv dekompression Sidste demonstration var simulering af en rapid decompression, hvor kabinetrykket momentant faldt fra 0 til fod. Denne trykdifference svarer nogenlunde til hvis kabinen på et rutefly i marchhøjde sprang læk. Personligt måtte jeg afstå fra denne øvelse, da jeg havde en svag forkølelse, og flyvelægen frygtede, at den pludselige trykændring kunne give mig problemer i ørerne. Men gennem vinduet kunne jeg høre braget og se hvordan luften inde i kabinen på et splitsekund kondenserede og dannede tåge, og overraskelsen stod malet i ansigterne på kursisterne. Hvor hypoxi er en lumsk tilstand som kan komme snigende, hvis luften siver langsomt ud af kabinen, så må man sige, at en rapid decompression tager man ikke fejl af. Andre deltagere berettede om en voldsom oplevelse af, at luften nærmest blev suget ud af lungerne på én. Kurset var meget lærerigt, og humøret var højt blandt kursisterne da vi var færdige, for en grænseoverskridende oplevelse havde det også været. Alle udtrykte stor tilfredshed med kurset og oplevelsen, og gik derfra med en forhøjet respekt for hvad der kan ske med kroppen i store højder. En stor tak til Erling Steengaard Jensen, Mogens Kornum og de øvrige hjælpere på Flyvestation Skalstrup for denne interessante dag. Hvorfor opdager kroppen ingenting? Hypoxi er en snigende tilstand, fordi kroppens detektionssystem for iltmangel bliver narret. Vi er wired til at reagere på et stigende kuldioxid-niveau i blodet som tegn på iltmangel. Når vi under normale omstændigheder ånder ud, sænker vi kuldioxidniveauet i blodet. Når der sker en stigning af kuldioxid, øges vejrtrækningen, modsat holdes der pauser, når der ikke er ret meget kuldioxid i kroppen. Men under ophold i stor højde kan vi sagtens komme af med vores kuldioxid, men vi optager ikke tilstrækkeligt med ilt. Det narrer kroppen til at tro, at alt er i den skønneste orden, og derfor oplever man ikke kvælningsfornemmelser, som når man fx holder vejret. I løbet af billederne på disse to sider ser vi artikelforfatteren i ft uden ilt forsøge at løse en simpel opgave med en putteboks. Efter få minutter går opgaveløsningen ganske enkelt i stå. Boksen bliver vendt og drejet, men uden resultat. En inside-observer spørger: Er du ok? flere gange. Til sidst bliver der givet et bekræftende Thumbs up. Men blikket afslører, at personen er inkapaciteret. Personen får besked om at tage masken på igen uden nævneværdig reaktion. Til sidst griber observatøren ind og hjælper til! 2 23

13 Russerne besøgte Fsu Akutlægebilen i Oksbøl har fået blomster Oksbøls kvartalsbuket er gået til akutlægebilen. Foreningen af borgere, handels- og erhvervsdrivende i Oksbøl (OKSBØLBY.dk) har besluttet, at akutlægebilen ved infirmeriet i Oksbøllejren skal tildeles foreningens kvartalsbuket. Motivationen for tildelingen var, at OKSBØLBY. dk ville udtrykke sin store anerkendelse for den indsats og betydning som akutlægebilen har for lokalområdet. 363 udrykninger Akutlægebilen havde 363 udrykninger i 2011 hvor langt den største part gik til civile medborgere herunder turister. Vagthavende akutlæge Lone Mortensen modtog på infirmeriets vegne såvel buketten som en medfølgende check ved en lille ceremoni under byens bålarrangement Sankt Hans aften, lørdag den 23. juni Tekst og foto: Indsendt af Infirmeriet Oksbøllejren FSU har vist fire læger fra det russiske forsvar, hvordan vi uddanner sundhedspersonel og tager os af de danske soldaters ve og vel Af: Martha Madsen Journalist Forsvarets Sundhedstjeneste Fire læger fra det russiske forsvar, General Sergey Belyakin, Oberst Konstantin Kuvshinov, Oberst Victor Vovkodaev og Major Vladimir Filatov har været på besøg ved Forsvarets Sundhedstjeneste for at høre, hvordan det danske forsvar håndterer sundheden. De ankom den 22. maj, hvor de blev præsenteret for Svanemøllen Kaserne, hvor stabschef Søren Worm-Petersen fortalte om FSU s arbejde og virke. Efterfølgende briefede FSU s Center for Idræt ved Major Klaus Gabriel Sørensen om det danske forsvars nye træningskoncept for Militær Fysisk Træning, som CFI har udviklet og uddanner instruktører i til resten af forsvaret. FSU s stabschef Søren Worm-Petersen sammen med de fire russiske læger. Fra venstre major Vladimir Filatov, Søren Worm-Petersen, general Sergey Belyakin, oberst Konstantin Kuvshinov og oberst Victor Vovkodaev. Besøgte sanitetsbataljonen Dagen efter gik turen til Ålborg med besøg ved 4. sanitetsbataljon, der kunne fremvise den praktiske uddannelse, som sanitetspersonellet får. Herefter besøgte delegationen Eskadrile 690, der fremviste danske luftevakueringskapaciteter, herunder et Herkulesfly. Den 24. maj var de russiske læger publikum ved operationsøvelsen i Jægerspris. De var med egne ord glade for og interesserede i det de så, og de var imponerede over ikke bare FSU s arbejde men især over den fokuserede og intensive uddannelse, som sundhedspersonellet modtager. 4 25

14 Militær femkamp er en kamp med dig selv De er hårde, de er disciplinerede, og de kan leve med smagen af blod bagerst i svælget Af: Martha Madsen Journalist Forsvarets Sundhedstjeneste 6 27 I begyndelsen udvikler du sandpapirshoste, og i timevise efter kan du smage blod, og forhindringsbanen er endda kun én af disciplinerne i militær femkamp. Sporten består af forhindringsbane, skydning, svømning, granatkast og terrænløb, og du skal være god til alle disciplinerne, hvis du vil være en god femkæmper. Det danske militære landshold har en verdensrekord og to tidligere verdensmestre, hvoraf den ene for tiden arbejder på at generobre titlen. Militær femkamp kræver en vilje af stål, den kræver fokus og koncentration såvel som en fysisk form udover det sædvanlige. Fra jeg står op, er min dag skemalagt i 10-minutters intervaller, fortæller løjtnant og kadet ved Hærens Officersskole Sabine Hvam Pedersen. Hun er i den militære femkamps europæiske top 10, hvilket hun har opnået ved at træne i to til tre timer hver dag ved siden af sit arbejde i forsvaret. Kend dig selv Første gang Sabine Hvam Pedersen skulle gennemføre forhindringsbanen, var nerverne overvældende, men det er dét, femkamp kræver: Total kontrol over dig selv og dine reaktioner. Derfor er de militære femkæmpere ikke bare elitesportsudøvere, de er også dygtige soldater. De har disciplin og selvindsigt, så de kan holde sig i ro, bide tænderne sammen og udstå ekstreme omstændigheder. Jeg kan styre nerverne, og jeg kender mig selv i pressede situationer. Folk gør irrationelle ting under pres, så det er godt at kunne genkende signalerne, siger kaptajn ved DANILOG Allan Kjær. Det kunne han blandt andet bruge som chef ved det nationale støttelement (NSE) i Camp Bastion i Afghanistan, hvor hverdagen er præget af arbejdspres og stress, for sådan er situationen på en militærbase i fjendeland bare. Her kunne Allan bruge sin træning fra femkampen til at håndtere sig selv, men også sine medarbejdere, når det konstante pres blev for meget, og der opstod konflikter. Vant til at præstere Militær femkamp er pres fra start til slut, og den største udfordring er dig selv. Kan du styre din krop, kan du holde nerverne i ro, kan du tænke under pres, og ikke mindst kan du holde hovedet koldt, mens din krop er i chok? Evner som soldaterne har god brug for i deres hverdag og i deres arbejde. Sabine Hvam Pedersen kan se, at hun klarer sig bedre ved sine eksamener såvel som i sit arbejde, fordi hun er vant til at have

15 Det skal gå stærkt, så det gælder om at springe ud i det og hen over forhindringerne med selvtilliden i orden. kontrol over sine nerver og til at skulle præstere lige nu og her, og: Det er ikke bare noget, jeg siger. Militær femkamp gør mig til en bedre soldat, fordi den gør mig professionel, seriøs og motiveret, og så giver det mig selvtillid, fortæller hun. En ydmyg begyndelse Militær femkamp består som navnet indikerer af fem discipliner. Der er de mere tekniske discipliner skydning og granatkast, og så er der de fysisk udfordrende discipliner løb, forhindringsbanesvømning og forhindringsbaneløb, der kræver en eksplosiv indsats, og, som nævnt i begyndelsen af artiklen, kan du i timer derefter gå rundt med smagen af blod på tungen. Du skal desuden klare dig godt i alle disciplinerne, hvis du vil klare dig godt på resultatlisten, for i denne sport kan du ikke indhente det tabte i den næste kamp. Ligesom i soldaterarbejdet skal du besidde en bred vifte af færdigheder, og du skal have kontrol over dem alle, så du kan bruge dem, når situationen kræver det. Som navnet også antyder, er militær femkamp en militær sportsgren og den har aldrig været andet. Den er opfundet af en fransk officer og er baseret på den fysiske træning, de hollandske soldater udførte i 1940erne. Den internationale komité for militær sport, CISM, holdt det første internationale mesterskab i militær femkamp i 1950, hvor kun tre nationer deltog, men siden da er sporten blevet en af de største og vigtigste i den militære sportskalender. Det er dit eget ansvar I det danske forsvar har du selv ansvaret for at holde dig i form, og du står selv for den træning, der kvalificerer dig til international tjeneste. Her kan militær femkamp hjælpe mange på vej, fordi den giver dem et formål med træningen. Det er ikke bare træning for træningens skyld, og det er ikke bare en løbetur ligeud af landevejen. Der er flere discipliner, der kan holde interessen fangen og hjernen skarp, og følelsen af formål og eventyr letter fødderne. I forsvaret er vi vant til at have kriterier og mål for alting, så det passer godt ind, at træningen også har et formål. Jeg er drevet af at have et formål, fortæller Allan Kjær, det giver motivation og disciplin, og så træner jeg mere. Det er selvfølgelig også motivation, at jeg er stolt af at bære en trøje med Danmark på. Danmark har netop vundet to gange guld ved de Nordiske Mesterskaber i militær femkamp, der blev holdt på Holstebro Kaserne den juni Danmark blev nummer 1 i hold, og tidligere verdensmester Brian Dåsbjerg blev for 10. gang nummer 1 i Norden. FAKTABOKS Militær femkæmper Brian Dåsbjerg blev verdensmester i 2010, men blev slået i Han forbereder sig netop nu på det næste verdensmesterskab i august 2012, hvor han vil generhverve sig sin tidligere titel. I 1993 blev danske Charlotte Johansen verdensmester i militær femkamp. Daniel Wollbrecht satte verdensrekord på forhindringsbanen ved Military World Games i Rio i 2011, da han gennemførte på ét sekund hurtigere end den tidligere rekord. Det danske forsvar har militære landshold inden for seks sportsgrene: militær femkamp, orientering, sejlads, faldskærmsudspring, marinefemkamp og skydning. Forsvaret kunne have landshold inden for mange flere grene, men i Danmark har vi valgt kun at have landshold i de sportsgrene, der kan overføres til arbejdet som soldat. Femkæmperne kender forhindringsbanen så godt, at de ikke behøver stoppe og overvejen vejen frem. Det skal gå hurtigt på forhindringsbanen, så det duer ikke at kravle ned på den anden side - de springer de mange meter ned på den hårde jord. Skydning er en af de fem discipliner, som du skal være dygtig til for at være en god femkæmper. Skydning er naturligvis også direkte rettet mod arbejdet som soldat, og netop derfor er Militær Femkamp en militær sport. Danmark oprettede i 1948 sammen med Frankrig, Belgien, Luxembourg og Holland den internationale komité for militærsport, CISM, der i dag arrangerer regionale og internationale mesterskaber for alle verdens landes militær. CISM s motto er venskab gennem sport. At deltage på et af de militære landshold betyder, at du får et ekstra job. Du skal nemlig træne uden for arbejdstid, og selvom du kan få fri til at deltage i stævner og mesterskaber, så foregår træning og møder i din fritid. Læs mere om sporten på CISM s hjemmeside Militær femkamp består af skydning, forhindringsbane, svømning, granatkast og løb. FAKTABOKS 8 29

16 Hvilken slags soldater vil det danske forsvar gerne have? Den slags, der er skarpe både mentalt og fysisk, naturligvis. Og hvor finder vi så dem? For eksempel på det militære landshold i orientering. De udfordrer konstant sig selv mentalt og fysisk, og de gør det, når vi andre har fri. Orientering Motion for hjernen (og for kroppen) En af de danske orienteringsløbere nærmer sig målstregen. Af: Martha Madsen Journalist Forsvarets Sundhedstjeneste Kan du løbe og tænke på samme tid? Hvis du skal tage en beslutning lige nu, kan du så tage en velovervejet beslutning, som du tør stole på? Hvad nu hvis du har fjenden i ryggen, du står midt i et ukendt terræn, pulsen banker, og du kun har kort og kompas kan du så tage den beslutning om, hvilken rute der sikkert leder dig hjem? Det kan alle på det militære landshold i orienteringsløb. De var i forvejen dygtige soldater, der på landsholdet hele tiden får udfordret deres vejfindingsevner og de gør det ved at træne i weekender, ferier og efter fyraften i stedet for at gå hjem og smide sig på sofaen. Den fundamentale soldat Til forskel fra andre nationers forsvar har det danske kun landshold inden for seks discipliner. Der er nok af discipliner at vælge imellem i den internationale komité 0 31 for militærsport, CISM, for eksempel golf og volleyball, men det danske forsvar har kun landshold i discipliner, der relaterer til arbejdet som soldat. Det kommer vi vist ikke udenom, at orientering i allerhøjeste grad gør. Orientering er nok én af de mest grundlæggende færdigheder, en soldat skal have, fortæller fungerende sportschef for orienteringsholdet pensioneret oberstløjtnant Ole Christiansen. Det at finde vej i terrænet og stadig have et fysisk overskud, så de kan bruge hovedet; det er helt grundlæggende for en soldat, siger Ole Christiansen. Det danske forsvar vil gerne bruge sine landshold til at fremvise sine soldaters evner udi deres faktiske arbejde, ligesom der er et ønske om at holde de fundamentale og traditionelle soldaterfærdigheder i live og ved lige. Stol på dig selv, ikke på GPS en Den moderne soldat har mange værktøjer til sin rådighed, når han eller hun skal finde vej i for eksempel Afghanistan; et af værktøjerne er GPS, men det er kun ét af dem. GPS en kan fortælle dig, hvor du er, hvor du kommer fra, og hvordan du kommer hen til dit endemål, men har den ret? Har den givet dig den optimale rute i forhold til dine behov? Har du behov for at komme hurtigt frem eller så sikkert og roligt som muligt? Den kan ikke fortælle dig, hvor tyk skoven er længere fremme, eller hvor vådt der er den kan heller ikke vise dig, hvor fjendens stillinger er på kortet, for det er teknikken ikke til (endnu i hvert fald). GPS en har stadig brug for en soldat, der kan tænke hurtigt og kreativt, en soldat som kan analysere og fortolke det, han eller hun ser og erfarer ude i terrænet. En soldat skal kunne stole på sig selv, på sin erfaring og instinkt, og det lærer du gennem orientering, og du får det især ind på rygraden, hvis du deltager på landsholdet i orientering. Kan du tænke under pres? Orientering er ikke bare motion for kroppen og det er absolut fysisk hårdt det er i høj grad også motion for hjernen. Orienteringsløber kaptajn Kristine Baagø fra Jydske Dragonregiment fortæller, at orientering stiller krav til både fysikken og koncentrationsevnen; det nytter ikke noget bare at løbe hurtigt, hvis du er på vej ind i et udfordrende terræn. Du står i et område, du ikke kender, i et terræn du ikke har erfaring med at komme sikkert igennem, og du ved ikke, om fjenden er lige bag eller lige foran dig. Du har kun dig selv, et kort og et kompas. Efter et orienteringsløb er du mindst lige så træt i hovedet, som du er i benene, siger Kristine Baagø. Orientering er en

17 Orientering er en militær sport, som bliver dyrket i hele verden. Du kan være meegt alene i terrænet, når du dyrker orienteringsløb. Generallæge Erik Darre mellem CISM s repræsentant general Christine Whitecross og formand for Dansk Orienterings-Forbund Helge Søgaard. Du skal være hurtig både i benene og mellem ørerne. En dansker på vej mod mål. En deltager fra de Forenede Arabiske Emirater venter på start. god måde at lære at være presset men stadig kunne tage beslutninger og bevare overblikket ude i den farlige ende, forklarer hun. Du skal virkelig ville det, hvis du vil deltage på et af de danske landshold Militære venskaber på tværs af grænser Som løber på det danske militære landshold i orientering bygger du altså videre på de soldaterfærdigheder, du lærte allerede på grunduddannelsen, og du holder nogle af dine mest grundlæggende evner ved lige. Og så får du masser af motion og frisk luft, men det er ikke alt. Du deltager også i arbejdet for global fred og venskab på tværs af grænser, kulturer og sprog. CISM blev grundlagt efter Anden Verdenskrig af Danmark, Frankrig, Belgien, Holland og Luxembourg for at fremme fred og forståelse mellem nationerne og deres militær. CISM s motto er Friendship through sport : venskab gennem sport. Det er store ord og høje ambitioner, men ved CISM s stævner opdager du, at det ikke er hule ord. Når de forskellige nationers hold samles for at konkurrere i for eksempel orienteringsløb, så er de naturligvis konkurrenter, og som atleter vil de naturligvis gerne vinde, men de falder hurtigt i snak med hinanden på kryds og tværs. De spiser sammen, taler med hinanden og slapper af sammen efter løbene, og til trods for at næsten alle verdens nationer kan være repræsenteret og der derfor kan være konfliktramte nationer så er der aldrig problemer, fortæller sportschef Ole Christiansen. Ruslands forsvar har dygtige orienteringsløbere, der vandt flere medaljer ved De Militære Verdensmesterskaber i orientering, der netop er blevet holdt i Aalborg, og under afslutningsceremonien spillede musikkorpset guldmedaljevindernes nationalmelodi. Det er at mærke historiens gang at stå på Aalborg Kaserner og høre Prinsens Musikkorps spille Ruslands nationalmelodi, mens repræsentanter for 26 vidt forskellige nationers militær klapper. De dyrker eliteidræt i deres fritid Landsholdets atleter møder tit den misforståelse, fortæller deres træner seniorsergent Jes Mose Jensen, at de træner i arbejdstiden, og at deres arbejdsgiver forsvaret betaler for, at de kan dyrke deres hobby, mens deres kollegaer arbejder. Det må siges at være en misforståelse af dimensioner. At deltage på et landsholdene er frivilligt; det vil sige, at træning udelukkende foregår uden for tjenestetid. Nok får deltagerne fri til at deltage i de forskellige stævner, men når de træner eller mødes på holdene, så foregår det i deres fritid. De samles i weekender og i ferier, og de må selv sørge for at holde dampen oppe efter fyraften, så de får trænet nok. Kristine Baagø løber to eller tre orienteringsløb om ugen og forsøger, i sin fritid, at nå to træningspas om dagen. Hun har både mand og et-årig datter, så for hende er det kun muligt at deltage på og træne til orienteringslandholdet, fordi hun og hendes mand har en au-pair. Du skal virkelig ville det, hvis du vil deltage på et af de danske landshold. Til gengæld behøver du ikke allerede fra start være på eliteniveau. Orienteringsholdets træner Jes Mose optræner sine løbere, og han sørger for, at der er mulighed for at deltage på flere niveauer. Venskab ved Vm Det danske forsvar har netop været vært for De Militære Verdensmesterskaber i orientering, som blev holdt på Aalborg Kaserne og med løbsområde i klitplantagen ved Vester Torup og Bulbjerg ved Jammerbugten. 26 nationers militær var repræsenteret ved deres bedste og mest engagerede orienteringsløbere, som dog måtte medgive, at de jyske klitplantager og tilhørende kyststrækning var noget af det sværeste terræn, de nogensinde har måtte finde vej gennem. For ikke at snyde har det danske landshold ikke måtte øve i det konkrete løbeområde før verdensmesterskaberne, men alligevel løb vi med en sølvmedalje, da Inge Skovgaard Knudsen vandt de danske damers første orienteringsmedalje nogensinde. Og det efter kun at have trænet i sin fritid og langt mindre end orienteringsløberne fra flere af de andre nationers militær, der faktisk bliver betalt for at træne i arbejdstiden. Det viser, at landsholdet har held med at træne snarrådighed, at de er dygtige til at tænke hurtigt og til at tage den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt. Vi kan være stolte af orienteringslandsholdet, men selvfølgelig må vi ikke glemme, at det vigtigste er, som både Generallæge Erik Darre og CISM s repræsentant General Christine Whitecross understregede ved afslutningsceremonien: venskab. Afslutningsceremonien er gået i gang. Danske Inge Skovgaard Knudsen på andenpladsen har netop fået overrakt de danske damers første medalje nogensinde. En del af CISM s arrangementer er at mødes på tværs af grænser. 2 33

18 I løbet af en praktik på otte uger, er der kommet mere fokus på sundhed i SOK s afdeling i Aarhus. Der er blevet tilbudt gratis kostvejledning til medarbejderne og holdt gruppe-oplæg, og på den måde er der blevet rykket ved adskillige medarbejderes madvaner på hjemmefronten, såvel som i arbejdstiden Fokus på sund mad i SOK Hvordan spiser du sundt på forsvarets arbejdspladser? Af Line Werenberg, Stud.prof.bach. i Ernæring & Sundhed. Line Werenberg har været i praktik hos SOK, hvor hun især har haft fokus på at vejlede medarbejderne mod en sundere livsstil, og her har den daglige kost haft størst interesse blandt SOK s ansatte. Når dagligdagen, som i Aarhus, er præget af relativt stillesiddende arbejde, er det nemlig godt at vide lidt om det, man spiser. For eksempel er mad, der indeholder mange kulhydrater og kalorier som for eksempel pasta, ris og brød ikke særlig hensigtsmæssigt, da det lejrer sig som fedt, hvis ikke det bliver forbrændt ved fysisk aktivitet. Kantinemaden Forsvarets 38 kantiner bliver overordnet administreret af FBE (Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste) og derfor har alle kantinerne det samme store udvalg af kulhydratrige retter og et knapt så stort udvalg af grøntsager og råkostsalater. I praksis betyder det, at medarbejdere med et lavt aktivitetsniveau, udelukkende kan vælge samme mad som dem med et højt aktivitetsniveau, og det er ikke altid godt, hvis man vil holde vægten. Selvom den daglige kost består af meget andet end den frokost, som mange køber sig til i kantinen, bidrager kantinen trods alt til ét af dagens hovedmåltider. To forskellige behov I grove træk består forsvaret af to medarbejdergrupper: de aktive og de passive. Her hentydes ikke til medarbejdernes grad af dovenskab, men til deres type af arbejde. Hos størstedelen af SOK s ansatte er fysisk aktivitet en væsentlig del af arbejdet, men ikke for dem I grove træk består forsvaret af to medarbejdergrupper: De aktive og de passive som er ansat i administrationen i Aarhus. De har derfor behov for en anden kostsammensætning end flertallet, men dette er ikke noget, som kantinen har mulighed for at tilgodese. Adskillige af dem, der er blevet vejledt i Aarhus, indtager mere eller mindre deres fulde daglige behov for kulhydrater under frokosten i kantinen. Dette skyldes til dels udvalget i kantinen og dels en manglende viden om sammensætningen af kosten. Et af målene har derfor været at vejlede medarbejderne i, hvordan de nemt og overskueligt kan forbedre deres kostsammensætning uden at skulle tælle kalorier eller andet besværligt. Da kosten har været et generelt problemområde i mange af vejledningerne, har en tallerkenfordeling med mere fokus på frugt, grønt og protein, og samtidig mindre kulhydrat, været et overskueligt redskab, som flere har benyttet. Lille ændring stor forskel Medarbejdernes tilbagemeldinger på de personlige vejledninger og gruppe-oplæggene vidner om, at flere har taget rådene til sig. Uden at der skal gå sundhedsflip i den, er en del af kulhydraterne blevet udskiftet med grøntsager og gode proteiner, og det har givet pote i forhold til størrelsen på maven og følelsen i kroppen. Seniorsergent Keld Nørgaard Jacobsen slutter: Hvordan kosten skal se ud for at arbejde for dig i stedet for imod dig, er en helt ny verden for mange her i SOK. Men med de fysiske og helbredsmæssige krav, der stilles for at kunne opretholde den operative status, er kosten en vigtig brik for dem med stillesiddende stabsarbejde i forsvaret. 4 35

19 Dukken der redder liv Forsvarets Sundhedstjeneste udvikler sine uddannelser, så det udsendte sundhedspersonel altid er så godt forberedte som muligt på deres fremtidige arbejde. Derfor har FSU nu været ude at købe dukker Af: Martha Madsen Journalist Forsvarets Sundhedstjeneste Den sårede raller uforståeligt, hans højre ben er væk under knæet, hans krop er stiv, og hans øjne ser intet. Rundt om ham arbejder tre sygepassere desperat, de binder et tourniquet om hans højre lår, tvinger væske i ham, og instruktøren retter på den såredes puls og konkluderer, at patienten kan blive overført fra Price til Bastions felthospital. simulationsuddannelse En ny del af Forsvarets Sundhedstjenestes uddannelser er den såkaldte simulationsuddannelse, hvor sundhedspersonellet får testet deres lærdom i et scenarie, der vil minde om det, de vil opleve, når de bliver udsendt til Afghanistan. Centralt i simulationsuddannelsen er en dukke, der har både puls, hjerteslag og stemme. Dukken er hægtet til en computer, der måler dens tilstand, og på den måde kan uddannelsens instruktører tydeligt og meget praktisk se, hvordan eleverne klarer sig: er dukken død eller i live efter endt behandling? FSU har indforskrevet Claus Bretlau fra Herlev Sygehus til at starte uddannelsen op. Bretlau har sin daglige gang på Herlev Sygehus simulationsafdeling, hvor lægeog sygeplejerskestuderende kan få praktisk erfaring med det arbejde, de kan komme ud for på et sygehus. Den erfaring skal forsvarets sygepassere, læger og sygeplejersker også kunne få hjemmefra, og derfor er der blevet indrettet et rum til simuleringen, hvor dukken ligger klar på sin båre, og bagved et en-vejsspejl sidder en instruktør med en computer, hvorpå han kan følge eller justere på dukkens tilstand, og han kan tale gennem dukkens mund via en mikrofon og på den måde illudere patient. arbejde under pres Ved at gennemføre det simulerede scenarie vænner eleverne sig til at arbejde under pres, til at tale med hinanden og med patienten under behandlingen, de lærer, at deres behandling har en direkte effekt, og de får et overblik, der kan ende med at redde liv, når de er kommet til Afghanistan. Den første simulation blev gennemført den 22. marts på Flyvestation Skalstrup med hele det nuværende sygepasserhold og fem basislæger. Patienten overlevede. Dukken bliver opereret fra computerne her, der står på den anden side af et envejsspejl, så dukkeførerne kan se, hvad kursisterne laver, men kursisterne kan bevare illusionen om, at de arbejder på et rigtigt menneske. Fra simulationsrummet kan du ikke se kontrolrummet gennem spejlet, så du må bare acceptere, at dukken virkelig er i livsfare. Dukkens lemmer kan tages af for at illudere en realistisk situation i, for eksempel, Afghanistan efter en vejsidebombe er eksploderet. 6 37

20 Værsgo og genoptræn! Kronprins Frederik blev budt velkommen til Høvelte af Livgardens Musikkorps. Der har ikke været nok muligheder for, at sårede soldater kunne fortsætte deres genoptræning efter et endt forløb på Rigshospitalet. Ikke før nu i hvert fald Af: Martha Madsen Journalist Forsvarets Sundhedstjeneste Når en soldat bliver såret, så sørger Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) for, at soldaten bliver overført til Rigshospitalet i København, hvor de står for den indledende behandling og genoptræning, men på et tidspunkt kan soldaten ikke længere blive på Rigshospitalet. Han eller hun skal hjem til sin egen bopæl og sit eget tjenestested rundt om i Danmark, hvor kommunen ikke nødvendigvis har erfaring med de skader og mén, som en soldat kan få i sit arbejde. Derfor har Soldaterlegatet efter samarbejde med FSU doneret nye genoptræningsmaskiner til seks tjenestesteder i Danmark, hvor soldaterne kan fortsætte deres genoptræning i samarbejde med FSU s Militære Fysiske Trænere og fysioterapeuter, og hvor de ikke mindst kan være sammen med deres kammerater og kollegaer, mens de træner. Den 23. april 2012 blev den røde snor til Garder Kaserne Høveltes nye træningsrum klippet over af Kronprins Frederik, hvorefter alle seks træningsrum kunne anses for åbnede og klar til brug for tjenestestedernes ansatte. De nye genoptræningsfaciliteter skal være til gavn for de soldater, der bliver sårede eller lider fysisk overlast under udsendelse såvel som under deres arbejde i Danmark, hvilket ofte betyder en overbelastningsskade. En skærende kontrast Bagsiden af medaljen i forbindelse med det danske forsvars internationale engagement i højrisiko områder har helt klart været uundgåelige tab og alvorligt sårede danske soldater, sagde Generallæge Erik Darre ved åbningen af træningsfaciliteterne. Derfor skal forsvaret kunne tage hånd om de af sine ansatte, der lider af fysiske og psykiske mén. Som Chef for Livgarden Oberst Lasse Harkjær sagde, så vidste vi ikke, hvordan vi skulle gøre dét for 10 år siden, men det står heldigvis i skærende kontrast til i dag, hvor forsvaret gør en stor indsats på genoptræningsområdet, ikke mindst på grund af FSU s indsats på området. Generallæge Erik Darres engagement er grunden til, at vi er kommet så langt. Du og dine læger gør en ekstraordinær indsats, sagde han. Husk af bruge træningsrummet! De seks tjenestesteder, der kan stille spritnye genoptræningsmaskiner til rådighed for deres ansatte er Garder Kaserne Høvelte, Antvorskov Kaserne, Almegårds Kaserne, Forsvarets Sundhedstjenestes Center for Idræt på Svanemøllen Kaserne, Jydske Dragonregiment i Holstebro og Trænregimentet på Aalborg Kaserne. Stort tillykke! Og husk at bruge træningsfaciliteterne både jer sårede, og jer der ikke er sårede; det er godt for alle at få trænet, afsluttede Kronprins Frederik indvielsen i Høvelte. Fra venstre har vi chef for Livgarden oberst Lasse Harkjær, formand for Soldaterlegatet Peter Højland, generallæge Erik Darre og kronprinsen. 8 39