ADAM MØRK 6 ASTERISK SEPTEMBER 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ADAM MØRK 6 ASTERISK SEPTEMBER 2011"

Transkript

1 6 ASTERISK SEPTEMBER 2011 ADAM MØRK

2 Farvel til fabriksundervisning, goddag til fremtidens fleksible læring Erhvervslivets mantra om innovation forgrener sig langt ind i uddannelsessystemet. Den innovative skole er tidens herskende ideal, og det sætter sine tydelige spor på skolens nye fleksible og futuristiske rum. Den skal indbyde til nytænkning og gøre op med det gamle. Men skaber innovationsboomet en bedre skole, eller smadrer den læringens højborg? Af Camilla Mehlsen SEPTEMBER 2011 ASTERISK 7

3 D et har altid været uddannelsessystemets fornemmeste opgave at forberede den opvoksende generation på fremtiden. Selv om vi ikke ved, hvordan fremtiden ser ud kun at den ikke kommer til at ligne fortiden så er de fleste enige om, at én af de vigtigste kompetencer er at kunne tænke nyt. Og netop evnen til at tænke nyt er ved at blive det vigtigste fokus for uddannelsessystemet, hvor drømmen om den innovative skole vokser frem. Innovation har længe været et mantra for erhvervslivet, men nu skyller der også en bølge af innovationstænkning ind over uddannelsessystemet. Innovationsbølgen rammer vidt og bredt fra vuggestuer til videregående uddannelser. Hvorfor? Argumentet er, at hvis Danmark skal klare sig i den benhårde internationale konkurrence, kræver det innovative hjerner. Og det er først og fremmest uddannelsessystemet, der skal levere den vare. For de gymnasiale uddannelser er det allerede i dag et lovfæstet krav, at elevernes kreative og innovative evner skal udvikles. I landets vuggestuer og børnehaver er der også kommet et større fokus på børnenes innovative evner. Her er innovation og kreativitet endnu ikke et fast mål, men det kan meget vel blive en del af børnehavens pædagogiske læreplaner fremover. Og Danmark har lige fået sin første innovationshøjskole. Den innovative skole Er man en del af folkeskolen, må tidens innovationstrend nærmest føles som en tsunami. Her er der konstante krav om nytænkning, udvikling, fleksibilitet ja, innovation. Folkeskolen er en rugekasse for fremtidens generation, og derfor vokser det politiske pres på skolen om, at den ikke alene skal være faglig, men også innovativ. Presset kommer ikke bare fra Christiansborg, men også fra kommuner, erhvervslivet og sågar Danmarks Lærerforening. Faktisk er ideen om den innovative skole ét af de få emner, der kan samle så forskellige aktører som Dansk Industri og Danmarks Lærerforening, lyder det fra ph.d.-stipendiat Justine Grønbæk Pors, der forsker i skolens styring ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School (CBS). Det bliver i stigende grad en forventning til skolen, at den skal være innovativ, siger Justine Grønbæk Pors. Et af de mange tegn på, at den innovative skole er nutidens herskende ideal, er de individuelle læringsstile, som har vundet indpas på de fleste danske skoler. Et andet er, at fleksibilitet er blevet et mantra for, Hvis du som lærer tænker dig selv som én, der står oppe ved tavlen og underviser og kigger ud over eleverne, så er du so last year. Du tilhører industrisamfundet. Ph.d.-stipendiat Justine Grønbæk Pors hvordan skolen skal organiseres. For eksempel er der i dag en tendens til, at vi problematiserer klassestørrelsen, vi ser mere fleksible hold- og gruppedannelser, og skolens fysiske rammer tilstræber i dag størst mulig fleksibilitet. Innovationstankegangen sætter spor på alle skoler, men især på de skoler, som enten ligger over eller under gennemsnittet, fortæller Justine Grønbæk Pors: Der findes overskudsskoler, som har gjort innovation og læring til en eksplicit agenda, men i den anden ende findes der også skoler, som kører en ret ekstrem innovativ skoleform. Jeg har for eksempel samarbejdet med skoler i Vollsmose. Her har det givet sig selv igennem flere år, at man ikke kan behandle alle børn ens. Man kan ikke bare tale til en klasse, men er nødt til at udvikle nogle organiseringsformer, der tager højde for den enkelte elevs måde at lære på. Så innovationsagendaen slår igennem på alle mulige skoler, også på mange gennemsnitsskoler, men tyngden ligger i enderne. Opgør med 1-tallernes tyranni Justine Grønbæk Pors undersøger i sin ph.d.-afhandling, hvordan organiseringen af skolen har udviklet sig fra 1970 til i dag. Her er det tydeligt, at innovationsidealet spiller en stadig større rolle for styringen af skolen i det nye årtusinde. Der er nogle udviklingstræk, der vælter ind over skolen, som jeg har valgt at samle og kalde innovationsidealer, siger Justine Grønbæk Pors. Der er på den ene side en skepsis over for skolens fortid. Det kan vi for eksempel se i en masse policy-papirer, der siger, at skolen skal frigøre sig fra 1-tallernes tyranni. Det henviser til, at skolen er bundet af sin fortid, hvor man tænkte i bokse og kasser og fag, der var lukket om sig selv. I den gamle skole er matematik for eksempel et fag, klassen har mandag formiddag kl. 11. Hvor skolen traditionelt er bundet op på ét fag, én time, én lærer, én klasse og én årgang, så skal fremtidens skole frigøre sig fra 1-tallernes tyranni for at give plads til nytænkning og innovativ læring. Den tanke finder man allerede formuleret i Kommunernes Landsforenings (KL) strategipapirer fra begyndelsen af det nye årtusinde, og opgøret med klassen som dominerende organiseringsform har kun vokset sig større siden da. Det andet udviklingstræk er en gentænkning af skolen. Man vil væk fra at tænke skolen som undervisning og i stedet tænke skolen som læring. Det er blevet et slagord for eksempelvis Kommunernes Landsforening og mange kommuner. Fra at man har organiseret skolen omkring, at der skal undervises i det her pensum på det her tidspunkt i den her klasse, så skal man hellere tænke, at skolens genstand er læreprocesser, siger Justine Grønbæk Pors. Det lyder måske lettere abstrakt, men ifølge Justine Grønbæk Pors er der tale om en meget radikal omstrukturering af skolen, som har enorm og særdeles konkret betydning for skolens daglige gang. Alle tidligere kategorier, som man har brugt til at organisere skolen med klassen, skemaet, fagene, lærer-elev-forholdet bliver sat i spil og gjort forbudte. Hvis du som lærer tænker dig selv som én, der står oppe ved tavlen og underviser og kigger ud over eleverne, så er du so last year. Du tilhører industrisamfundet. Der er en konstant markering af, hvad der er industrisamfund, og hvad der er vidensamfund. Og man vil ikke være en del af industrisamfundet. Det betyder, at noget af det, som har været kernen i skolen i årevis, er blevet forbudt, siger hun. Fortiden bliver forbudt. Det almindelige klasseværelse, der er indrettet med tavle, så eleverne kigger i én retning og læreren i en anden, bliver forbudt. De skoler, der beskriver sig selv som front runner schools, fortæller, at de er gået væk fra det almindelige klasseværelse. Det sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men der findes mange sjove ombygningsprojekter rundt omkring i landet, hvor man prøver at nedbryde, at det samme rum kun kan bruges til en ting. Ombygningsprojekterne er styret af idealet om fleksibilitet, og på den måde kom- 8 ASTERISK SEPTEMBER 2011

4 ADAM MØRK ASTERISK TV Kan man bygge sig til god læring? Asterisk har besøgt Munkegårdsskolen i Gentofte med arkitekt Dorte Mandrup og lektor Malou Juelskjær for at få svar. Se mere på Hvordan står det til med innovation af skolen anno 2011? Lotte Darsø: Generelt står det rimelig dårligt til med innovation af skolen. Skolerne er blevet lagt ned ved at indføre flere test og en masse andre bundne opgaver, såsom elevplaner m.m. Lærernes frihedsgrad er formindsket, lærernes prestige er ikke-eksisterende og dermed deres stolthed ved at undervise. Lokaler er nedslidte, økonomien er dårlig. Klassekvotienten er voksende. Gnisten, energien og overskuddet til innovation mangler helt naturligt. TRE SKARPE OM SKOLEINNOVATION Innovation er et begreb, der kommer fra den økonomiske verden og især har vundet indpas i erhvervslivet. Hvad kan uddannelsessystemet lære af den økonomiske innovationstankegang? Lotte Darsø: Schumpeter, innovationsbegrebets fader, definerer innovation som nytænkning, der skaber økonomisk værdi. Uddannelsessystemet kan lære at tænke i samt videreformidle nødvendigheden af, at alle skal bidrage til at skabe værdi, ikke nødvendigvis økonomisk, men fx sociale værdier og andre værdifulde bidrag, der er med til at forbedre livet generelt, fx samfundet eller miljøet. Kan man lære innovation? Lotte Darsø: Ja, det kan man bestemt. Det drejer sig om at stille nye spørgsmål, indtil man rammer den innovative idé. Måden, man lærer det på, er ved at arbejde med innovation og erfare det. Man må prøve det på sin egen krop. mer opgøret med 1-tallernes tyranni til udtryk i arkitekturen, siger Justine Grønbæk Pors. Huler og hemse Huler. Hemse. Nicher. Scener. Siddetrapper. Det er nogle af de ord, som kendetegner udformningen af den innovative skole. Det er en skole, hvor rum og interiør kan ændre form og udseende, og hvor fællesarealer har mange forskellige funktioner. De nye rammer byder på såkaldt differentierede læringslandskaber, der skal dække elevernes mange forskellige behov for at lære. Skolens nye rammer skal signalere et markant opgør med fortidens fabrikslignende skole og forhindre, at undervisningen foregår som i gamle dage. Der tegner sig en generel bevægelse hen mod et differentieret læringsmiljø. Når man bygger om og bygger nyt, så gør man det for at bryde klasseværelset op og supplere det med et anderledes læringsmiljø, siger lektor Malou Juelskjær fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Hun forsker i skoleledelse og ny skolearkitektur og fungerer også som pædagogisk konsulent bl.a. for bygningen af en ny skole i Haslev. De differentierede læringslandskaber skal få eleverne til at søge hen til det sted, hvor de lærer bedst. Børn har ikke bare forskellige læringsstile, men også forskellige børnekroppe. Rummene skal understøtte folkeskolens paragraf om SEPTEMBER 2011 ASTERISK 9

5 undervisningsdifferentiering og fokus på den enkelte elevs læring, siger Malou Juelskjær. Der er en styringsambition med det. Man vil ændre læringsbetingelserne. Man vil lave et fysisk udtryk af folkeskoleloven af 1993, som kræver at skolen og lærerne differentierer ned på elevplanet. Den fordring findes, samtidig med at der er pædagogiske ideer om, at børn ikke er ens og har forskellige kroppe. Nogle børn lærer bedst, når de ligger ned, andre når de kravler rundt, og nogle skal helst have fred og ro. Vi har nogle diskurser i tiden, som ikke matcher de gamle klasseværelser, som er op mod 300 år gamle. Det er i al stilfærdighed den revolution, der er i gang. Og det er vitterlig en anden virkelighed, der møder lærere og elever på de innovative skoler, som eksempelvis SKUB-skolerne i Gentofte Kommune er blevet eksponenter for. I de sidste 300 år er der ikke sket den store forandring i undervisningens grundstruktur: Den er foregået i klasseværelset og typisk med afsæt i tavlen. Sådan er det ikke i det nye årtusinde, hvor paradigmet om differentiering for alvor har sat sit præg på skolens udseende. Spørgsmålet er så, om de nye rammer fremmer læring og elevernes innovative evner? Her er svaret, at arkitektur og interiør ikke gør det alene. Malou Juelskjærs forskning viser, at det ikke er nok at ændre de fysiske rammer. Skolelederen og lærerne spiller fortsat den vigtigste rolle, hvis man ønsker, at skolen skal nytænkes, og deres rolle bliver endda endnu vigtigere end tidligere, fortæller hun. Arkitekturen går ind og sætter nogle nye mulighedsbetingelser. Det er op til de humane aktører at arbejde med det grundigt, samvittighedsfuldt og nysgerrigt. Den innovation, der er i arkitekturen, kan ikke stå alene. Det er vigtigt at lægge mange ressourcer og en masse omtanke ind i brugen af de nye rum. Klasseledelse er for eksempel også noget, der foregår uden for klassen, og det fordrer en ny grundighed af lærerne. Skiftet er temmelig stort, for det kræver en anden type undervisning og en opmærksomhed på, hvad der sker med forskellige typer af elever, når de forlader klasseværelset. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke automatisk kommer innovation af de nye rammer, siger Malou Juelskjær. Men hun er ikke i tvivl om, at der er behov for at forny skolen, dels fordi mange skoler er nedslidte, dels fordi de er lavet til en anden tid. Jeg synes ikke, det er så farligt, at man laver skolen om. Skal skolen se ud som for 300 år siden? Det traditionelle klasseværelse er ikke lavet for børnene, men for at håndtere kroppe og skabe ro. Rummet hjælper med en særlig autoritetsrelation. Den udfordres med den nye skolearkitektur. Her er det afgørende, at læreren Retorikken går én vej handlingerne en anden. Der er på den ene side test, kontrol og overvågning, mens der på den anden side er et voksende krav om innovation. Det er en umulig opgave Innovationsforsker Lotte Darsø HVORDAN UNDERVISE I INNOVATION? Lotte Darsø har skrevet bogen Innovationspædagogik for at give lærere redskaber til at undervise i innovation. Hun definerer innovationspædagogik som det at undervise i innovation ved at lade eleverne arbejde med innovationsprojekter i praksis. Hun spår, at innovationspædagogik bliver et fag på eksempelvis lærerseminarier om nogle år. Her er nogle af Lotte Darsøs råd til, hvordan man som lærer kan tilrettelægge en undervisning, der fremmer innovationskompetencerne: Nytænk undervisningen: Læreren/lærerne vælger et emne, som eleverne alligevel skal igennem, men tænker undervisningen på en ny måde. Få eleverne ud af skolen: Det er en god ide at vælge et andet læringsmiljø. Det kan for eksempel være et samarbejde med det lokale erhvervsliv. Det er ikke muligt at lege innovation, for så bliver eleven ofte for urealistisk. Innovation skal opleves og gøres. Få eleverne til at søge viden på en ny måde: I stedet for udelukkende at søge viden på internettet eller i bøger kan eleverne interviewe ansatte fra det lokale erhvervsliv eller beboere. Det giver lyst og engagement at møde andre mennesker og opleve, at det kan lykkes at få viden på mange måder. Vær til rådighed: Læreren eller endnu bedre: et lærerteam bør holde sig i baggrunden, så eleverne får lov til at være relativt frie, men lærerne skal være til rådighed og vejlede eleverne. Det kan for eksempel foregå delvis via intranet, delvis via faste møder mellem lærerteamet og eleverne. og eleverne forstår, hvordan de nye fysiske rammer skaber behovet for nye roller, siger hun. Mangel på innovation Til trods for tidens mange floromvundne ord om innovation er det ikke sikkert, at skolen gennemgår en innovativ forandring, hvis man ser på undervisningen. Ifølge Malou Juelskjær er der ligefrem mangel på innovation, når det gælder didaktikken. Hvis man bygger om, så skal man i gang med et udviklingsarbejde, hvor man finder ud af, hvordan læreren kan skabe en differentieret undervisning i de nye rammer, og hvordan byggeriet fremmer elevernes læring og lærerens glæde ved at undervise. I klasseværelsesundervisningen kan lærerne spotte de elever, der hænger lidt eller er ukoncentrerede i undervisningen, men hvordan forpligtes eleverne på at arbejde, når de forlader klasseværelset? På den måde er der for lidt innovation eller grundig og systematisk udvikling. Der mangler i dag erfaringsopsamling på, hvad skolerne har gjort, og hvad andre skoler kan gøre så man kan tage afsæt i hinandens gode og dårlige erfaringer i arbejdet med at udvikle egen skole. Ser man på idealerne, skorter det imidlertid ikke på forandring og udvikling. Her er der tale om en forandring af såvel skolens organisering som arkitektur, og den er så gennemgribende, at lektor Justine Grønbæk Pors bruger udtrykket radikal innovation. Fra at man har indkredset skolen som det, der foregår inden for skemaet, så har vi nu en skole, der ingen grænser har. Skolens bidrag til samfundet kan foregå når som helst og hvor som helst i frikvarteret, i hjemmet, ja alle steder. Og det er radikalt, siger Justine Grønbæk Pors og fortsætter: Når man gentænker selve skolens fundament og går fra undervisning til læring, så medfører det en lavine af nye fortolkninger af begreber. Det er selve måden, vi forestiller os, at skolen ser ud på, som ændrer sig. Alle de begreber og redskaber, vi har haft for at håndtere undervisning, kan ikke længere bruges. Utidssvarende skole Lotte Darsø er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet og har forsket i innovation i mange år og har netop udgivet bogen Innovationspædagogik. Hun ser et stort behov for, at skolen bliver opdateret. Vi må gentænke skolen. Skolen er fyldt med lappeløsninger, og den er utidssvarende. Jeg vil ikke kaste alting væk, men i stedet for flere lappeløsninger ville det være forfriskende at tænke uddannelse forfra. Hvis vi skulle starte på en frisk og skabe en skole, der passede til 10 ASTERISK SEPTEMBER 2011

6 samfundet i dag og til den fremtid, som vi forestiller os, hvad ville vi så lægge vægt på, og hvordan ville vi indrette skolen? spørger Lotte Darsø. Og hvad svaret er på det spørgsmål, kan vi ikke vide på forhånd. Vi kan ikke sætte os ind i et rum og tro, vi kan tænke os til, hvordan fremtidens skole skal se ud. Vi må eksperimentere og afprøve det frit og gentænke skolen undervejs. Og for at det kan lade sig gøre, må vi give en vis frihed til de enkelte skoler, så de kan afprøve nyt. De forskellige eksperimenter kan for eksempel ske i samspil med forskning, så vi kan evaluere dem løbende, siger hun. Mantraet om innovation forgrener sig langt ind i uddannelsessystemet, hvor klasseværelset bliver brudt op for at give plads til nytænkning. Her har Rosan Bosch & Fjord omdannet et fællesareal på Søgaardsskolen til et læringsmiljø. Godt eller skidt? Spørgsmålet er så, om vi skal glæde os over eller begræde, at innovation er kommet på skolens dagsorden? Her mener Lotte Darsø, at det kan gå begge veje: Vi skal glæde os over det, hvis innovation tænkes bredt, og hvis lærerne vil være med til at uddanne og udvikle børnenes innovationskompetencer. Dermed mener jeg også deres sociale kompetencer og deres fantasi i det hele taget. På langt sigt vil det give et kæmpe fremskridt, både for eleverne og for samfundet. Men hvis innovation kun tænkes snævert økonomisk og bare kommer til at handle om at udvikle endnu en ligegyldig dims, er det begrædeligt, siger Lotte Darsø. For Justine Grønbæk Pors er svaret heller ikke entydigt. Innovationsregimet udpeger sine egne vindere og tabere. Og det er ikke kun blandt børnene. Det er også blandt lærerne og lederne. Hvad er det for en grundlæggende uro, som man indfører i skolen, når beslutninger altid skal være åbne for en ombeslutning? Hvem vinder, og hvem taber? Svaret på det spørgsmål er ikke entydigt. Vi ved for eksempel, at det specialpædagogiske område har masser af tabere i forbindelse med at sidde på en stol med ret ryg, så det kan godt ruske op i den gamle vindertaberstruktur, siger Justine Grønbæk Pors. Hvis man vil være en vinder i det nye regime, skal man besidde en vilje til forandring. Hvis man skal være med i den fleksible leg, skal man have en konstant vilje til at genfortolke sig selv som lærer og som elev. I det terræn, der hedder innovationsidealer, er det magtfuldt at kunne skifte karakter. Den elev eller den lærer, der er i stand til kamelæonagtigt at skifte karakter, kan vi opfatte som en dygtig lærer eller elev. Langt fra drømmene Bagsiden af innovationsagendaen er, at der er meget langt fra de flotte drømme om den innovative skole til hverdagslivet. Innovationsforsker Lotte Darsø ser et paradoks i de tårnhøje forventninger til den innovative skole: Retorikken går én vej, handlingerne en anden. Der er på den ene side test, kontrol og overvågning, mens der på den anden side er et voksende krav om innovation. Det er en umulig opgave, siger hun. Der står godt nok innovation over det hele, men der er ikke afsat timer eller andre former for ressourcer til det. Hvad gør lærerne så? Med alle de andre krav, der stilles til skolen i dag, vil innovation komme sidst i rækken medmindre ledelsen eller regionen arbejder specifikt på at fremme innovation, siger Lotte Darsø, Et af de største problemer ligger netop i, hvem der har ansvaret for, at den innovative skole bliver en realitet. Her kommer målet om innovation særligt fra politisk hold, men det er skolen, der bærer ansvaret for, om det lykkes. Er lokalpolitikere og folketingspolitikere villige til at dele risici? Vi forlanger af skolens ledere og lærere, at de skal eksperimentere, men hvis det går galt, er det deres problem. Når innovationsidealerne vælter ind over skolen, hvad er så risikofordelingen? Og risikerer vi at få en masse skoler, der dekobler praksis - drift - fra innovationer? Så man ender med at få et glitrende papir med værdier og ord om innovation?, spørger Justine Grønbæk Pors. Det svar kan kun fremtiden give os. ASTERISK TV Kan man bygge sig til god læring? Det diskuterer arkitekt Dorte Mandrup og lektor Malou Juelskjær i Asterisk TV. Se mere på LOTTE DARSØ Ph.d., lektor i innovation ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har beskæftiget sig med kreativitet, innovation og læring i de sidste 20 år. Hun er fagligt ansvarlig for masteruddannelsen LAICS: Leadership and Innovation in Complex Systems, et samarbejde imellem Aarhus Universitet og CBS (www.laics.net). LAURA STAMER MALOU JUELSKJÆR Lektor i socialpsykologi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Hun forsker i ledelse i og af ny skolearkitektur. Hun fungerer desuden som pædagogisk konsulent, bl.a. for bygningen af en ny skole i Haslev. JUSTINE GRØNBÆK PORS Ph.d.-stipendiat ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS. Justine Grønbæk Pors forsker i Ledelse og politisk styring af folkeskolen og har netop indleveret en ph.d.-afhandling om udviklingen i kommunernes ledelse af skolen fra 1970 til i dag. SEPTEMBER 2011 ASTERISK 11

ASTE R ISK NR. 59 SEPTEMBER 2011 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ARTS, AARHUS UNIVERSITET

ASTE R ISK NR. 59 SEPTEMBER 2011 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ARTS, AARHUS UNIVERSITET ASTE R ISK NR. 59 SEPTEMBER 2011 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ARTS, AARHUS UNIVERSITET TEMA: Innovation SKAL VI LEVE AF INNOVATION, ELLER ER DET KEJSERENS NYE KLÆDER? Fremtidens skole Er

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Innovationsledelse, innovationskompetence

Innovationsledelse, innovationskompetence Innovationsledelse, innovationskompetence og innovationskultur Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Gymnasiet tænkt forfra

Gymnasiet tænkt forfra Gymnasiet tænkt forfra en pixi Roller Ansvar Hvor er vi? Tidsplan Indledning Kære projektdeltagere I denne folder kan du skabe dig et overblik over projektet Gymnasiet tænkt forfra. Det er tanken, at den

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Kursuskatalog Ringkøbing skole. Skoleåret 2012-2013

Kursuskatalog Ringkøbing skole. Skoleåret 2012-2013 Kursuskatalog Ringkøbing skole Skoleåret 2012-2013 Massage i skolen Massage i skolen Når børn lærer at massere hinanden i skolen, får de meget bedre forudsætninger for at udvikle naturlig tryghed og for

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Nyt gratis tilbud til skoler Skøn

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk Indhold

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Kirsten Greibe E-mail: kigre@aarhus.dk

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere