ADAM MØRK 6 ASTERISK SEPTEMBER 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ADAM MØRK 6 ASTERISK SEPTEMBER 2011"

Transkript

1 6 ASTERISK SEPTEMBER 2011 ADAM MØRK

2 Farvel til fabriksundervisning, goddag til fremtidens fleksible læring Erhvervslivets mantra om innovation forgrener sig langt ind i uddannelsessystemet. Den innovative skole er tidens herskende ideal, og det sætter sine tydelige spor på skolens nye fleksible og futuristiske rum. Den skal indbyde til nytænkning og gøre op med det gamle. Men skaber innovationsboomet en bedre skole, eller smadrer den læringens højborg? Af Camilla Mehlsen SEPTEMBER 2011 ASTERISK 7

3 D et har altid været uddannelsessystemets fornemmeste opgave at forberede den opvoksende generation på fremtiden. Selv om vi ikke ved, hvordan fremtiden ser ud kun at den ikke kommer til at ligne fortiden så er de fleste enige om, at én af de vigtigste kompetencer er at kunne tænke nyt. Og netop evnen til at tænke nyt er ved at blive det vigtigste fokus for uddannelsessystemet, hvor drømmen om den innovative skole vokser frem. Innovation har længe været et mantra for erhvervslivet, men nu skyller der også en bølge af innovationstænkning ind over uddannelsessystemet. Innovationsbølgen rammer vidt og bredt fra vuggestuer til videregående uddannelser. Hvorfor? Argumentet er, at hvis Danmark skal klare sig i den benhårde internationale konkurrence, kræver det innovative hjerner. Og det er først og fremmest uddannelsessystemet, der skal levere den vare. For de gymnasiale uddannelser er det allerede i dag et lovfæstet krav, at elevernes kreative og innovative evner skal udvikles. I landets vuggestuer og børnehaver er der også kommet et større fokus på børnenes innovative evner. Her er innovation og kreativitet endnu ikke et fast mål, men det kan meget vel blive en del af børnehavens pædagogiske læreplaner fremover. Og Danmark har lige fået sin første innovationshøjskole. Den innovative skole Er man en del af folkeskolen, må tidens innovationstrend nærmest føles som en tsunami. Her er der konstante krav om nytænkning, udvikling, fleksibilitet ja, innovation. Folkeskolen er en rugekasse for fremtidens generation, og derfor vokser det politiske pres på skolen om, at den ikke alene skal være faglig, men også innovativ. Presset kommer ikke bare fra Christiansborg, men også fra kommuner, erhvervslivet og sågar Danmarks Lærerforening. Faktisk er ideen om den innovative skole ét af de få emner, der kan samle så forskellige aktører som Dansk Industri og Danmarks Lærerforening, lyder det fra ph.d.-stipendiat Justine Grønbæk Pors, der forsker i skolens styring ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School (CBS). Det bliver i stigende grad en forventning til skolen, at den skal være innovativ, siger Justine Grønbæk Pors. Et af de mange tegn på, at den innovative skole er nutidens herskende ideal, er de individuelle læringsstile, som har vundet indpas på de fleste danske skoler. Et andet er, at fleksibilitet er blevet et mantra for, Hvis du som lærer tænker dig selv som én, der står oppe ved tavlen og underviser og kigger ud over eleverne, så er du so last year. Du tilhører industrisamfundet. Ph.d.-stipendiat Justine Grønbæk Pors hvordan skolen skal organiseres. For eksempel er der i dag en tendens til, at vi problematiserer klassestørrelsen, vi ser mere fleksible hold- og gruppedannelser, og skolens fysiske rammer tilstræber i dag størst mulig fleksibilitet. Innovationstankegangen sætter spor på alle skoler, men især på de skoler, som enten ligger over eller under gennemsnittet, fortæller Justine Grønbæk Pors: Der findes overskudsskoler, som har gjort innovation og læring til en eksplicit agenda, men i den anden ende findes der også skoler, som kører en ret ekstrem innovativ skoleform. Jeg har for eksempel samarbejdet med skoler i Vollsmose. Her har det givet sig selv igennem flere år, at man ikke kan behandle alle børn ens. Man kan ikke bare tale til en klasse, men er nødt til at udvikle nogle organiseringsformer, der tager højde for den enkelte elevs måde at lære på. Så innovationsagendaen slår igennem på alle mulige skoler, også på mange gennemsnitsskoler, men tyngden ligger i enderne. Opgør med 1-tallernes tyranni Justine Grønbæk Pors undersøger i sin ph.d.-afhandling, hvordan organiseringen af skolen har udviklet sig fra 1970 til i dag. Her er det tydeligt, at innovationsidealet spiller en stadig større rolle for styringen af skolen i det nye årtusinde. Der er nogle udviklingstræk, der vælter ind over skolen, som jeg har valgt at samle og kalde innovationsidealer, siger Justine Grønbæk Pors. Der er på den ene side en skepsis over for skolens fortid. Det kan vi for eksempel se i en masse policy-papirer, der siger, at skolen skal frigøre sig fra 1-tallernes tyranni. Det henviser til, at skolen er bundet af sin fortid, hvor man tænkte i bokse og kasser og fag, der var lukket om sig selv. I den gamle skole er matematik for eksempel et fag, klassen har mandag formiddag kl. 11. Hvor skolen traditionelt er bundet op på ét fag, én time, én lærer, én klasse og én årgang, så skal fremtidens skole frigøre sig fra 1-tallernes tyranni for at give plads til nytænkning og innovativ læring. Den tanke finder man allerede formuleret i Kommunernes Landsforenings (KL) strategipapirer fra begyndelsen af det nye årtusinde, og opgøret med klassen som dominerende organiseringsform har kun vokset sig større siden da. Det andet udviklingstræk er en gentænkning af skolen. Man vil væk fra at tænke skolen som undervisning og i stedet tænke skolen som læring. Det er blevet et slagord for eksempelvis Kommunernes Landsforening og mange kommuner. Fra at man har organiseret skolen omkring, at der skal undervises i det her pensum på det her tidspunkt i den her klasse, så skal man hellere tænke, at skolens genstand er læreprocesser, siger Justine Grønbæk Pors. Det lyder måske lettere abstrakt, men ifølge Justine Grønbæk Pors er der tale om en meget radikal omstrukturering af skolen, som har enorm og særdeles konkret betydning for skolens daglige gang. Alle tidligere kategorier, som man har brugt til at organisere skolen med klassen, skemaet, fagene, lærer-elev-forholdet bliver sat i spil og gjort forbudte. Hvis du som lærer tænker dig selv som én, der står oppe ved tavlen og underviser og kigger ud over eleverne, så er du so last year. Du tilhører industrisamfundet. Der er en konstant markering af, hvad der er industrisamfund, og hvad der er vidensamfund. Og man vil ikke være en del af industrisamfundet. Det betyder, at noget af det, som har været kernen i skolen i årevis, er blevet forbudt, siger hun. Fortiden bliver forbudt. Det almindelige klasseværelse, der er indrettet med tavle, så eleverne kigger i én retning og læreren i en anden, bliver forbudt. De skoler, der beskriver sig selv som front runner schools, fortæller, at de er gået væk fra det almindelige klasseværelse. Det sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men der findes mange sjove ombygningsprojekter rundt omkring i landet, hvor man prøver at nedbryde, at det samme rum kun kan bruges til en ting. Ombygningsprojekterne er styret af idealet om fleksibilitet, og på den måde kom- 8 ASTERISK SEPTEMBER 2011

4 ADAM MØRK ASTERISK TV Kan man bygge sig til god læring? Asterisk har besøgt Munkegårdsskolen i Gentofte med arkitekt Dorte Mandrup og lektor Malou Juelskjær for at få svar. Se mere på Hvordan står det til med innovation af skolen anno 2011? Lotte Darsø: Generelt står det rimelig dårligt til med innovation af skolen. Skolerne er blevet lagt ned ved at indføre flere test og en masse andre bundne opgaver, såsom elevplaner m.m. Lærernes frihedsgrad er formindsket, lærernes prestige er ikke-eksisterende og dermed deres stolthed ved at undervise. Lokaler er nedslidte, økonomien er dårlig. Klassekvotienten er voksende. Gnisten, energien og overskuddet til innovation mangler helt naturligt. TRE SKARPE OM SKOLEINNOVATION Innovation er et begreb, der kommer fra den økonomiske verden og især har vundet indpas i erhvervslivet. Hvad kan uddannelsessystemet lære af den økonomiske innovationstankegang? Lotte Darsø: Schumpeter, innovationsbegrebets fader, definerer innovation som nytænkning, der skaber økonomisk værdi. Uddannelsessystemet kan lære at tænke i samt videreformidle nødvendigheden af, at alle skal bidrage til at skabe værdi, ikke nødvendigvis økonomisk, men fx sociale værdier og andre værdifulde bidrag, der er med til at forbedre livet generelt, fx samfundet eller miljøet. Kan man lære innovation? Lotte Darsø: Ja, det kan man bestemt. Det drejer sig om at stille nye spørgsmål, indtil man rammer den innovative idé. Måden, man lærer det på, er ved at arbejde med innovation og erfare det. Man må prøve det på sin egen krop. mer opgøret med 1-tallernes tyranni til udtryk i arkitekturen, siger Justine Grønbæk Pors. Huler og hemse Huler. Hemse. Nicher. Scener. Siddetrapper. Det er nogle af de ord, som kendetegner udformningen af den innovative skole. Det er en skole, hvor rum og interiør kan ændre form og udseende, og hvor fællesarealer har mange forskellige funktioner. De nye rammer byder på såkaldt differentierede læringslandskaber, der skal dække elevernes mange forskellige behov for at lære. Skolens nye rammer skal signalere et markant opgør med fortidens fabrikslignende skole og forhindre, at undervisningen foregår som i gamle dage. Der tegner sig en generel bevægelse hen mod et differentieret læringsmiljø. Når man bygger om og bygger nyt, så gør man det for at bryde klasseværelset op og supplere det med et anderledes læringsmiljø, siger lektor Malou Juelskjær fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Hun forsker i skoleledelse og ny skolearkitektur og fungerer også som pædagogisk konsulent bl.a. for bygningen af en ny skole i Haslev. De differentierede læringslandskaber skal få eleverne til at søge hen til det sted, hvor de lærer bedst. Børn har ikke bare forskellige læringsstile, men også forskellige børnekroppe. Rummene skal understøtte folkeskolens paragraf om SEPTEMBER 2011 ASTERISK 9

5 undervisningsdifferentiering og fokus på den enkelte elevs læring, siger Malou Juelskjær. Der er en styringsambition med det. Man vil ændre læringsbetingelserne. Man vil lave et fysisk udtryk af folkeskoleloven af 1993, som kræver at skolen og lærerne differentierer ned på elevplanet. Den fordring findes, samtidig med at der er pædagogiske ideer om, at børn ikke er ens og har forskellige kroppe. Nogle børn lærer bedst, når de ligger ned, andre når de kravler rundt, og nogle skal helst have fred og ro. Vi har nogle diskurser i tiden, som ikke matcher de gamle klasseværelser, som er op mod 300 år gamle. Det er i al stilfærdighed den revolution, der er i gang. Og det er vitterlig en anden virkelighed, der møder lærere og elever på de innovative skoler, som eksempelvis SKUB-skolerne i Gentofte Kommune er blevet eksponenter for. I de sidste 300 år er der ikke sket den store forandring i undervisningens grundstruktur: Den er foregået i klasseværelset og typisk med afsæt i tavlen. Sådan er det ikke i det nye årtusinde, hvor paradigmet om differentiering for alvor har sat sit præg på skolens udseende. Spørgsmålet er så, om de nye rammer fremmer læring og elevernes innovative evner? Her er svaret, at arkitektur og interiør ikke gør det alene. Malou Juelskjærs forskning viser, at det ikke er nok at ændre de fysiske rammer. Skolelederen og lærerne spiller fortsat den vigtigste rolle, hvis man ønsker, at skolen skal nytænkes, og deres rolle bliver endda endnu vigtigere end tidligere, fortæller hun. Arkitekturen går ind og sætter nogle nye mulighedsbetingelser. Det er op til de humane aktører at arbejde med det grundigt, samvittighedsfuldt og nysgerrigt. Den innovation, der er i arkitekturen, kan ikke stå alene. Det er vigtigt at lægge mange ressourcer og en masse omtanke ind i brugen af de nye rum. Klasseledelse er for eksempel også noget, der foregår uden for klassen, og det fordrer en ny grundighed af lærerne. Skiftet er temmelig stort, for det kræver en anden type undervisning og en opmærksomhed på, hvad der sker med forskellige typer af elever, når de forlader klasseværelset. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke automatisk kommer innovation af de nye rammer, siger Malou Juelskjær. Men hun er ikke i tvivl om, at der er behov for at forny skolen, dels fordi mange skoler er nedslidte, dels fordi de er lavet til en anden tid. Jeg synes ikke, det er så farligt, at man laver skolen om. Skal skolen se ud som for 300 år siden? Det traditionelle klasseværelse er ikke lavet for børnene, men for at håndtere kroppe og skabe ro. Rummet hjælper med en særlig autoritetsrelation. Den udfordres med den nye skolearkitektur. Her er det afgørende, at læreren Retorikken går én vej handlingerne en anden. Der er på den ene side test, kontrol og overvågning, mens der på den anden side er et voksende krav om innovation. Det er en umulig opgave Innovationsforsker Lotte Darsø HVORDAN UNDERVISE I INNOVATION? Lotte Darsø har skrevet bogen Innovationspædagogik for at give lærere redskaber til at undervise i innovation. Hun definerer innovationspædagogik som det at undervise i innovation ved at lade eleverne arbejde med innovationsprojekter i praksis. Hun spår, at innovationspædagogik bliver et fag på eksempelvis lærerseminarier om nogle år. Her er nogle af Lotte Darsøs råd til, hvordan man som lærer kan tilrettelægge en undervisning, der fremmer innovationskompetencerne: Nytænk undervisningen: Læreren/lærerne vælger et emne, som eleverne alligevel skal igennem, men tænker undervisningen på en ny måde. Få eleverne ud af skolen: Det er en god ide at vælge et andet læringsmiljø. Det kan for eksempel være et samarbejde med det lokale erhvervsliv. Det er ikke muligt at lege innovation, for så bliver eleven ofte for urealistisk. Innovation skal opleves og gøres. Få eleverne til at søge viden på en ny måde: I stedet for udelukkende at søge viden på internettet eller i bøger kan eleverne interviewe ansatte fra det lokale erhvervsliv eller beboere. Det giver lyst og engagement at møde andre mennesker og opleve, at det kan lykkes at få viden på mange måder. Vær til rådighed: Læreren eller endnu bedre: et lærerteam bør holde sig i baggrunden, så eleverne får lov til at være relativt frie, men lærerne skal være til rådighed og vejlede eleverne. Det kan for eksempel foregå delvis via intranet, delvis via faste møder mellem lærerteamet og eleverne. og eleverne forstår, hvordan de nye fysiske rammer skaber behovet for nye roller, siger hun. Mangel på innovation Til trods for tidens mange floromvundne ord om innovation er det ikke sikkert, at skolen gennemgår en innovativ forandring, hvis man ser på undervisningen. Ifølge Malou Juelskjær er der ligefrem mangel på innovation, når det gælder didaktikken. Hvis man bygger om, så skal man i gang med et udviklingsarbejde, hvor man finder ud af, hvordan læreren kan skabe en differentieret undervisning i de nye rammer, og hvordan byggeriet fremmer elevernes læring og lærerens glæde ved at undervise. I klasseværelsesundervisningen kan lærerne spotte de elever, der hænger lidt eller er ukoncentrerede i undervisningen, men hvordan forpligtes eleverne på at arbejde, når de forlader klasseværelset? På den måde er der for lidt innovation eller grundig og systematisk udvikling. Der mangler i dag erfaringsopsamling på, hvad skolerne har gjort, og hvad andre skoler kan gøre så man kan tage afsæt i hinandens gode og dårlige erfaringer i arbejdet med at udvikle egen skole. Ser man på idealerne, skorter det imidlertid ikke på forandring og udvikling. Her er der tale om en forandring af såvel skolens organisering som arkitektur, og den er så gennemgribende, at lektor Justine Grønbæk Pors bruger udtrykket radikal innovation. Fra at man har indkredset skolen som det, der foregår inden for skemaet, så har vi nu en skole, der ingen grænser har. Skolens bidrag til samfundet kan foregå når som helst og hvor som helst i frikvarteret, i hjemmet, ja alle steder. Og det er radikalt, siger Justine Grønbæk Pors og fortsætter: Når man gentænker selve skolens fundament og går fra undervisning til læring, så medfører det en lavine af nye fortolkninger af begreber. Det er selve måden, vi forestiller os, at skolen ser ud på, som ændrer sig. Alle de begreber og redskaber, vi har haft for at håndtere undervisning, kan ikke længere bruges. Utidssvarende skole Lotte Darsø er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet og har forsket i innovation i mange år og har netop udgivet bogen Innovationspædagogik. Hun ser et stort behov for, at skolen bliver opdateret. Vi må gentænke skolen. Skolen er fyldt med lappeløsninger, og den er utidssvarende. Jeg vil ikke kaste alting væk, men i stedet for flere lappeløsninger ville det være forfriskende at tænke uddannelse forfra. Hvis vi skulle starte på en frisk og skabe en skole, der passede til 10 ASTERISK SEPTEMBER 2011

6 samfundet i dag og til den fremtid, som vi forestiller os, hvad ville vi så lægge vægt på, og hvordan ville vi indrette skolen? spørger Lotte Darsø. Og hvad svaret er på det spørgsmål, kan vi ikke vide på forhånd. Vi kan ikke sætte os ind i et rum og tro, vi kan tænke os til, hvordan fremtidens skole skal se ud. Vi må eksperimentere og afprøve det frit og gentænke skolen undervejs. Og for at det kan lade sig gøre, må vi give en vis frihed til de enkelte skoler, så de kan afprøve nyt. De forskellige eksperimenter kan for eksempel ske i samspil med forskning, så vi kan evaluere dem løbende, siger hun. Mantraet om innovation forgrener sig langt ind i uddannelsessystemet, hvor klasseværelset bliver brudt op for at give plads til nytænkning. Her har Rosan Bosch & Fjord omdannet et fællesareal på Søgaardsskolen til et læringsmiljø. Godt eller skidt? Spørgsmålet er så, om vi skal glæde os over eller begræde, at innovation er kommet på skolens dagsorden? Her mener Lotte Darsø, at det kan gå begge veje: Vi skal glæde os over det, hvis innovation tænkes bredt, og hvis lærerne vil være med til at uddanne og udvikle børnenes innovationskompetencer. Dermed mener jeg også deres sociale kompetencer og deres fantasi i det hele taget. På langt sigt vil det give et kæmpe fremskridt, både for eleverne og for samfundet. Men hvis innovation kun tænkes snævert økonomisk og bare kommer til at handle om at udvikle endnu en ligegyldig dims, er det begrædeligt, siger Lotte Darsø. For Justine Grønbæk Pors er svaret heller ikke entydigt. Innovationsregimet udpeger sine egne vindere og tabere. Og det er ikke kun blandt børnene. Det er også blandt lærerne og lederne. Hvad er det for en grundlæggende uro, som man indfører i skolen, når beslutninger altid skal være åbne for en ombeslutning? Hvem vinder, og hvem taber? Svaret på det spørgsmål er ikke entydigt. Vi ved for eksempel, at det specialpædagogiske område har masser af tabere i forbindelse med at sidde på en stol med ret ryg, så det kan godt ruske op i den gamle vindertaberstruktur, siger Justine Grønbæk Pors. Hvis man vil være en vinder i det nye regime, skal man besidde en vilje til forandring. Hvis man skal være med i den fleksible leg, skal man have en konstant vilje til at genfortolke sig selv som lærer og som elev. I det terræn, der hedder innovationsidealer, er det magtfuldt at kunne skifte karakter. Den elev eller den lærer, der er i stand til kamelæonagtigt at skifte karakter, kan vi opfatte som en dygtig lærer eller elev. Langt fra drømmene Bagsiden af innovationsagendaen er, at der er meget langt fra de flotte drømme om den innovative skole til hverdagslivet. Innovationsforsker Lotte Darsø ser et paradoks i de tårnhøje forventninger til den innovative skole: Retorikken går én vej, handlingerne en anden. Der er på den ene side test, kontrol og overvågning, mens der på den anden side er et voksende krav om innovation. Det er en umulig opgave, siger hun. Der står godt nok innovation over det hele, men der er ikke afsat timer eller andre former for ressourcer til det. Hvad gør lærerne så? Med alle de andre krav, der stilles til skolen i dag, vil innovation komme sidst i rækken medmindre ledelsen eller regionen arbejder specifikt på at fremme innovation, siger Lotte Darsø, Et af de største problemer ligger netop i, hvem der har ansvaret for, at den innovative skole bliver en realitet. Her kommer målet om innovation særligt fra politisk hold, men det er skolen, der bærer ansvaret for, om det lykkes. Er lokalpolitikere og folketingspolitikere villige til at dele risici? Vi forlanger af skolens ledere og lærere, at de skal eksperimentere, men hvis det går galt, er det deres problem. Når innovationsidealerne vælter ind over skolen, hvad er så risikofordelingen? Og risikerer vi at få en masse skoler, der dekobler praksis - drift - fra innovationer? Så man ender med at få et glitrende papir med værdier og ord om innovation?, spørger Justine Grønbæk Pors. Det svar kan kun fremtiden give os. ASTERISK TV Kan man bygge sig til god læring? Det diskuterer arkitekt Dorte Mandrup og lektor Malou Juelskjær i Asterisk TV. Se mere på LOTTE DARSØ Ph.d., lektor i innovation ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har beskæftiget sig med kreativitet, innovation og læring i de sidste 20 år. Hun er fagligt ansvarlig for masteruddannelsen LAICS: Leadership and Innovation in Complex Systems, et samarbejde imellem Aarhus Universitet og CBS (www.laics.net). LAURA STAMER MALOU JUELSKJÆR Lektor i socialpsykologi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Hun forsker i ledelse i og af ny skolearkitektur. Hun fungerer desuden som pædagogisk konsulent, bl.a. for bygningen af en ny skole i Haslev. JUSTINE GRØNBÆK PORS Ph.d.-stipendiat ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS. Justine Grønbæk Pors forsker i Ledelse og politisk styring af folkeskolen og har netop indleveret en ph.d.-afhandling om udviklingen i kommunernes ledelse af skolen fra 1970 til i dag. SEPTEMBER 2011 ASTERISK 11

ASTE R ISK NR. 59 SEPTEMBER 2011 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ARTS, AARHUS UNIVERSITET

ASTE R ISK NR. 59 SEPTEMBER 2011 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ARTS, AARHUS UNIVERSITET ASTE R ISK NR. 59 SEPTEMBER 2011 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ARTS, AARHUS UNIVERSITET TEMA: Innovation SKAL VI LEVE AF INNOVATION, ELLER ER DET KEJSERENS NYE KLÆDER? Fremtidens skole Er

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Innovativ

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film er så stor en del af børns hverdag, at det er vigtigt at arbejde pædagogisk med film helt ned til børnehavealderen og i hele skoleforløbet. Der er

Læs mere

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Ny kerneydelse?

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Reformprocesser i den offentlige sektor

Reformprocesser i den offentlige sektor Reformprocesser i den offentlige sektor I lyset af de herskende styringsparadigmer Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings-

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Sammen om ustyrligheden

Sammen om ustyrligheden Sammen om ustyrligheden Nye forventninger til pædagogen i skolen Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

SKOLER PÅ NYE MÅDER LÆRINGSMILJØER FIRE BUD PÅ FREMTIDENS

SKOLER PÅ NYE MÅDER LÆRINGSMILJØER FIRE BUD PÅ FREMTIDENS SKOLER PÅ NYE MÅDER FIRE BUD PÅ FREMTIDENS LÆRINGSMILJØER FIRE BUD PÅ FREMTIDENS LÆRINGSMILJØER Man lærer bedst, når man er inspireret. Men kan man blive inspireret i en nedslidt skole med ensformige

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Hvilke kompetencer har Børn og Unge brug for i mødet med fremtiden?

Hvilke kompetencer har Børn og Unge brug for i mødet med fremtiden? Hvilke kompetencer har Børn og Unge brug for i mødet med fremtiden? Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email:

Læs mere

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Nyt læringsbegreb

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

En sammenhængende skolestart

En sammenhængende skolestart Teamserien Ulla Riisbjerg Thomsen og Mette Skov Lauritsen Teamets arbejde med En sammenhængende skolestart Teamserien redigeres af Ivar Bak Dafolo Indhold Forord... 5 Hvordan kunne en sammenhængende skolestart

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Folkeskolen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.hojermobler.dk, og få inspiration til indretning af læringsmiljøerne.

Folkeskolen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.hojermobler.dk, og få inspiration til indretning af læringsmiljøerne. Zap concept Højer Møbler er en dansk virksomhed med mere end 25 års erfaring i at udvikle, producere og levere læringsmiljøer til undervisningssektoren. Vi tror på, at en omhyggelig og gennemtænkt indretning

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up Vision for fremtidens skole i Ballerup Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati ørn ologi kreativitet ller ansvar up olkeskole globalisering kompetencer fr emtid Indledning leg

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D. PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Revolutionen er i fuld gang

Revolutionen er i fuld gang Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Temamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen?

Temamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen? Temamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 3 * 7 minutters oplæg af: Justine Grønbæk Pors, adjunkt, CBS Søren Østergaard, daglig leder af Center

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Grundoplysninger: Navn Hørby Efterskole Adresse Snedkergaardsvej 11, 9300 Sæby Telefon 98466300 Mail he@hoerbyefterskole.dk Webadresse www.hørbyefterskole.dk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne

Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne 28-09-16 Karin Løvenskjold Svejgaard Lektor Alle elever er forskellige Der er tre

Læs mere

Kogebog for god nordisk skoleudvikling

Kogebog for god nordisk skoleudvikling Kogebog for god nordisk skoleudvikling Frederiksberg Ny skole November 2012 Hvad skal på menuen i vidensamfundets dannelses og uddannelsesinstitutioner? Hvordan sikrer vi vores børn og unge den rette kostsammensætning,

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Baggrund Allerød kommunes skolepolitik er i dag styret af Målsætning for skolevæsenet fra januar 2002. Siden januar 2002 er der sket mange forandringer i

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere