Bilag 4 Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Transkript

1 Bilag 4 Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Delaftale 1 Udviklings- og afprøvningsydelser (Køb efter miniudbud) Udvikling af metodekoncept for et strukturerende dialog- og overgangsredskab til unge udsat for æresrelaterede konflikter

2 Denne leveringsaftale er indgået mellem: Styrelsen for International Rekruttering og Integration (herefter benævnt kunden) og [ ] [ ] [ ] (herefter benævnt leverandør) Side 2 af 47

3 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL OPGAVEN MEDARBEJDERE TILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN PRIS SAMARBEJDSORGANISATION OPSIGELSE UNDERSKRIFTER INDLEDNING BAGGRUND FOR OPGAVEN OM PROJEKTET OPGAVENS LEVERANCER OG OVERORDNEDE KRAV VEJLEDENDE TIDSPLAN ØKONOMI Bilagsfortegnelse Bilag 4.a: Bilag 4.b: Bilag 4.c: Bilag 4.d: Bilag 4.e: Bilag 4.f: Bilag 4.g: Bilag 4.h: Bilag 4.i: Opfordringsskrivelse Opgavebeskrivelse Løsningsbeskrivelse Pris og allokerede medarbejdere Samarbejdsorganisation Oversigt over forskningslitteratur Notat om fokusgruppe med unge Notat om fokusgruppe med fageksperter Notat om fokusgruppe med praktikere Side 3 af 47

4 1. BAGGRUND OG FORMÅL Denne leveringsaftale er indgået i henhold til rammekontrakt vedr. konsulentydelser, delaftale 1 af 30. juni 2014 mellem leverandøren og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Rammekontrakten giver Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, Ankestyrelsen og Socialstyrelsen adgang til at benytte og indkøbe tjenesteydelser. 1 Leveringsaftalen er indgået mellem parterne efter et af kunden gennemført miniudbud, jf. rammekontraktens punkt 6, hvor leverandøren er vurderet som havende afgivet det økonomisk mest fordelagtige bud. For leveringsaftalen gælder de i rammekontrakten med bilag anførte vilkår med de tilføjelser, der fremgår af denne leveringsaftale med bilag. 2. OPGAVEN Der er gennemført et miniudbud som anført i rammekontraktens punkt 6 og i henhold til kundens opfordringsskrivelse, jf. bilag 4.a (Opfordringsskrivelse) På baggrund af det gennemførte miniudbud har leverandøren afgivet det økonomisk mest fordelagtige bud og er derfor i henhold til rammekontaktens tildelingskriterier tildelt udførelse og levering af opgaven. Opgaven vedrører udvikling af et metodekoncept for et strukturerende dialog- og overgangsredskab til unge udsat for æresrelaterede konflikter, og er overordnet beskrevet i den opgavebeskrivelse, bilag 4.b, som kunden har udarbejdet til brug for gennemførelse af miniudbud herom. Leverandøren skal levere opgaven til kunden som beskrevet i bilag 4.c (Løsningsbeskrivelse). 3. MEDARBEJDERE Leverandøren har til opgaven allokeret de medarbejdere, der er angivet i bilag 4.d (Pris og allokerede medarbejdere). Bilaget indeholder tillige en beskrivelse dels af de pågældende medarbejderes generelle og relevan- 1 I forbindelse med ressortændringerne 29. juni 2015 dækker rammeaftalen de af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds opgaver, som herefter hører under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Side 4 af 47

5 te kvalifikationer i relation til løsning af nærværende opgave, dels af de pågældende medarbejderes tiltænkte opgaver vedrørende udvikling af et metodekoncept for et strukturerende dialog- og overgangsredskab til unge udsat for æresrelaterede konflikter. Herudover indeholder bilaget angivelse af, hvilken konsulent/medarbejderkategori medarbejderen tilhører. 4. TILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN Leveringsaftalen, og dermed levering af opgaven, skal ske i henhold til den tilrettelæggelse af opgaven, der følger af bilag 4.c (Løsningsbeskrivelse). 5. PRIS Opgaven honoreres som en fastpris-aftale til den i bilag 4.e (Pris og allokerede medarbejdere) anførte pris. Dog kan prisen ikke overstige prisen for den ved opgavens løsning medgåede tid opgjort i henhold til de priser, der fremgår af rammekontraktens bilag 3 og 3A, Priser. Opsiger Kunden en leveringsaftale, er Leverandøren berettiget til et forholdsmæssigt og rimeligt vederlag af den aftalte faste pris for det udførte arbejde frem til ophørstidspunktet. Er det omvendt Leverandøren, som opsiger en leveringsaftale med fast pris, er Leverandøren ikke berettiget til vederlag for det hidtil udførte arbejde, hverken helt eller delvist. 6. SAMARBEJDSORGANISATION Finder parterne det i fællesskab hensigtsmæssigt, at der skal etableres en samarbejdsorganisation i forhold til opgaven, er denne nærmere beskrevet i bilag 4.e (Samarbejdsorganisation) indeholdende angivelse af eksempelvis projektkoordinator, kontaktpersoner, mødestruktur mv. 7. OPSIGELSE Leveringsaftalen kan opsiges i henhold til rammekontraktens punkt 8.1, Opsigelse. Side 5 af 47

6 Uanset ophør af rammekontrakten, er Leverandøren fortsat forpligtet til at fuldføre påbegyndte opgaver på rammekontraktens vilkår, såfremt Kunden skønner, at dette vil være hensigtsmæssigt. 8. UNDERSKRIFTER Dato: For Kunden: Dato: For Leverandøren Karin Ingemann Side 6 af 47

7 Bilag 4.a Opfordringsskrivelse Delaftale 1 I medfør af rammekontrakt om konsulentydelser punkt 6 gennemfører kunden hermed et miniudbud. I opfordres hermed til at deltage i det pågældende miniudbud. Udbuddet vedrører udvikling af et metodekoncept for et strukturerende dialog- og overgangsredskab til unge udsat for æresrelaterede konflikter. En nærmere beskrivelse af opgaven fremgår af bilag 4.b (Opgavebeskrivelse). På baggrund heraf opfordres I til at fremsende tilbud på udførelse af opgaven. Tilbuddet skal være indleveret senest den 11. november 2016 kl Tilbud modtaget efter dette tidspunkt, tages ikke i betragtning. I har som led i miniudbuddet mulighed for at stille skriftlige afklarende spørgsmål. Spørgsmål skal sendes til sbfr@siri.dk Spørgsmål modtaget senest den 28. oktober 2016 kl , vil blive søgt besvaret senest den 31. oktober Spørgsmål og svar vil i anonymiseret form blive udsendt til samtlige leverandører på delaftalen. Tilbuddet, der skal være skriftligt, skal fremsendes pr. mail til følgende mail-adresse: udbud_aere@siri.dk Mails som fylder mere end 10 MB kan ikke modtages. Tilbud fremsendt til andre mailadresser vil ikke blive betragtet som indkommet til kunden. Kontrakt om opgaven forventes indgået inden udgangen af november Der henvises i øvrigt til rammekontraktens punkt 6, herunder særligt punkt og 6.2.3, i relation til afgivelse af tilbud.

8 Bilag 4.b Opgavebeskrivelse Delaftale 1 Indhold 1. INDLEDNING BAGGRUND FOR OPGAVEN OM PROJEKTET OPGAVENS LEVERANCER OG OVERORDNEDE KRAV VEJLEDENDE TIDSPLAN ØKONOMI Indledning Ved satspuljeforhandlingerne for 2012 afsatte regeringen og satspuljepartierne 24 mio. kr. til en National strategi mod æresrelaterede konflikter i perioden 2012 til Som led i udmøntningen skal der etableres en koordinerende og netværksskabende overgangsindsats målrettet unge 2 i fare for at blive udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol og unge, der er eller har været udsat herfor. Kunden ønsker derfor at udvikle og afprøve en model for en koordinerende og netværksskabende overgangsindsats for unge udsat for æresrelaterede konflikter. Projektet består af to dele: 1. Udvikling og afprøvning af validerede metoder og redskaber til at styrke koordineringen og struktureringen af de unges forløb. 2. Etablering af en ressourcepersonfunktion der skal varetage en opfølgende, netværksskabende og forebyggende indsats. Projektet forankres hos en civilsamfundsaktør eksempelvis krisecentre, boligsociale indsatser el.lign., der indgår forpligtende samarbejde med den/de kommuner, de er hjemmehørende i. Således vil projektet fungere som et pilotprojekt i forhold til udvikling og afprøvning af metoder for, hvordan man kan styrke de unges forløb og overgang til en selvstændig tilværelse, samtidig med at den samlede forebyggende indsats styrkes gennem etableringen af ressourcepersonfunktionen. 2 Betegnelsen unge bruges i det følgende som en samlebetegnelse for unge både over og under 18 år samt for både mænd og kvinder.

9 Kunden udbyder nu opgaven med udvikling af et metodisk koncept for et strukturerende dialog- og overgangsredskab og undervisning heri af bl.a. krisecenterpersonale i fire udvalgte geografiske områder. 2. Baggrund for opgaven I forbindelse med projektets indledende kortlægningsfase afholdt kunden tre fokusgruppeinterviews for at få afdækket de unges behov for en sådan overgangsindsats. Deltagerne i fokusgrupperne var hhv. fageksperter, praktikere og unge udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Kortlægningsfasen bestod derudover af en litteratursøgning med henblik på at afdække anbefalinger fra relevant forskning vedrørende unges behov for opfølgende indsatser efter en anbringelse, kvinders behov for støtte under og efter ophold på krisecenter, herunder forskning der ser på, hvilke særlige udfordringer der kan være for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i forbindelse med ovenstående overgange 3. I kortlægningsfasen blev identificeret følgende centrale støttebehov hos målgruppen af unge udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol: Den unge har behov for at opleve en bedre overgang og udslusning fra et krisecenterophold til en selvstændig tilværelse uden for mange skift i kontaktpersoner. Den unge har ofte behov for at fokusere på fremtiden og livet efter krisecentret allerede under opholdet. Arbejdet med at skabe en god overgang fra ophold på krisecenter til en selvstændig tilværelse skal derfor påbegyndes allerede i starten af krisecenteropholdet. Der skal altså være fokus på den unges fremtidsmuligheder gennem hele den unges forløb. Den unge oplever ofte, at der er mange brud i deres forløb, herunder i forhold til skift i kontaktpersoner, og at de fagprofessionelle, de kommer i kontakt med gennem deres forløb, ikke samarbejder tilstrækkeligt om den unges mål for sin tilværelse. Derfor er der behov for en større grad af koordinering af den unges forløb i forhold til at igangsætte meningsfyldte aktiviteter og tiltag for den unge. Den unge har behov for at få struktureret sit forløb helt fra ankomst til krisecenter til etablering af en selvstændig tilværelse efter krisecenteropholdet. Det kan imødekomme den unges behov for at tage 3 Se bilag 4.f for en oversigt over forskningslitteratur Side 9 af 47

10 styring over eget liv og for at bibringe bedre overblik over deres nuværende og fremtidige situation. Den unge føler sig ofte isoleret og ensom både under og efter et krisecenterophold, hvilket ofte er forårsaget af det nødvendige sikkerhedshensyn, der kan være i forbindelse med æresrelaterede sager. Den unge har derfor et behov for at skabe nye sociale netværk, hvilket også kan være med til at styrke en god overgang til en meningsfuld tilværelse efter krisecenteropholdet. Nærværende udbud skal bidrage til at imødekomme disse forskellige behov hos målgruppen. I det følgende udfoldes det samlede projekts indhold yderligere. 3. Om projektet Projektet har til hensigt at afprøve en koordinerende indsats i civilsamfundsregi i forhold til både forebyggende, opfølgende og netværksskabende tiltag for unge foranlediget af én lokal ressourceperson på området for æresrelaterede konflikter. Dertil er projektets formål at styrke de unges selvstændighed, så de opnår en hverdag med uddannelse, arbejde og sociale relationer mv. fri for pres og negativ social kontrol. Projektet inkluderer følgende overordnede leverancer: a) Udvælgelse af fire civilsamfundsaktører, der fungerer som lokale ressourcepersoner på området for æresrelaterede konflikter Der udbydes en ansøgningspulje målrettet civilsamfundsaktører, eksempelvis krisecentre og boligsociale helhedsplaner, der i samarbejde med sin kommune, udpeger min. én lokal ressourceperson for den pågældende kommune. Det forventes, at der er givet tilsagn til fire civilsamfundsaktører ved udgangen af februar Indsatsen forankres i et tværgående samarbejde mellem civilsamfundsaktør og kommune med den civilsamfundsmæssige aktør som projektleder. Det er et krav, at ansøgere kan dokumentere et samarbejde med deres pågældende kommune/kommuner. Til civilsamfundsaktørernes Side 10 af 47

11 varetagelse af indsatsen hører to funktioner/roller 4. Disse funktioner er hhv. en projektledende funktion og en lokal ressourcemæssig funktion. Ansøgere til puljen skal levere de overordnede leverancer, der skitseres nedenfor. Ansøger/projektleder: Etablering af en model for et tværsektorielt samarbejde i forhold til forebyggelse af æresrelaterede konflikter i samarbejde med kommunen og lokale aktører. Det tværsektorielle samarbejde skal have sit omdrejningspunkt omkring den lokale ressourceperson. Herunder tages der i samarbejdet højde for kommunens brug af støtte til kvinder på krisecenter efter servicelovens 109. Koordination med og kontaktperson i forhold til både egen kommune, de øvrige deltagende civilsamfundsaktører og leverandøren samt kunden. Ansvarlig for at der foretages en løbende dokumentation af de forskellige forebyggende, opfølgende og netværksskabende tiltag, som igangsættes. Lokal ressourceperson: Funktion som ressourceperson i forhold til æresrelaterede konflikter og forebyggelse heraf. Det indbefatter en specifik viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt et kendskab til støttemuligheder både i egen kommune, i de øvrige civilsamfundsaktørers kommuner og på nationalt plan. Igangsættelse, planlægning og afvikling af forebyggende, opfølgende og netværksskabende aktiviteter i lokalsamfundet, såsom fyraftensmøder for fagprofessionelle samt netværks- og rådgivningscaféer for borgere. Ansvar for rekvirering af en række af kundens tilbud i relation til forebyggelse af æresrelaterede konflikter, såsom besøg af Dialogkorpset til både unge og forældre i lokalsamfundet, kursus for kommunale fagfolk og empowerment-workshops til unge kvinder. Overgangsstøtte til de unge i forbindelse med deres udflytning fra krisecenter, herunder koordination af inddragelsen af relevante aktiviteter og tiltag i den unges forløb både de aktiviteter civilsamfundsaktørerne selv igangsætter og også andre relevante aktiviteter, 4 Disse funktioner kan enten varetages af én og samme person eller af to forskellige, alt efter hvad der giver bedst mening for ansøgernes organisering. Side 11 af 47

12 der ligger uden for dette regi, såsom eksisterende mentorordninger, psykologbehandling o.a. Funktion som en stabil, tryg og støttende relation til de unge i lokalsamfundet i kraft af deres koordinerende rolle i både overgangsfasen og også i en mere forebyggende fase. b) Afdækning af eksisterende materiale og metoder til strukturering og progressionsmåling af den unges forløb og udvikling Herunder udvælgelse af relevant materiale, som kan indgå i det strukturende dialog- og overgangsredskab som det endelige produkt. Dertil en afdækning af praksis i forhold til fagprofessionelles samtale med unge i et konfliktforløb evt. ved ophold på krisecenter/botilbud. c) Udvikling af et metodisk koncept for et strukturende dialog- og overgangsredskab Redskabet skal anvendes af den unge ved samtale med fx krisecenterpersonale og andre fagprofessionelle. Herunder skal det være et redskab, som kan danne udgangspunktet for samtaler og aftaler mellem den unge og fagprofessionelle i den unges sagsforløb. Redskabet forventes at indeholde to dele, hhv. en informationsdel samt en dialog- og struktureringsdel. d) Implementering af og undervisning i redskabet De fire udvalgte samarbejdskommuners krisecenterpersonale, de fire udvalgte lokale ressourcepersoner o.a. relevante fagprofessionelle undervises i det metodiske koncept for et strukturerende dialog- og overgangsredskab. Nærværende udbud vedrører leverancerne b), c), og d), og indholdet i opgaven og de overordnede krav til leverandør samt de konkrete leverancer beskrives nærmere i det følgende. 4. Opgavens leverancer og overordnede krav Der er afsat kr. inklusiv moms til udvikling af en valideret metode for et strukturerende dialog- og overgangsredskab til unge udsat for æresrelaterede konflikter ved en ekstern leverandør. Den samlede periode for opgaven strækker sig fra ultimo 2016 til ultimo Side 12 af 47

13 1) Afdækning (december 2016 marts 2017) Det endelige produkt i form af det strukturerende dialog- og overgangsredskab skal supplere allerede eksisterende materialer, der anvendes i forbindelse med unges forløb i forhold til at gennemgå en æresrelateret konflikt men også øvrige materialer, som anvendes i forhold til at understøtte samtaler mellem unge og fagprofessionelle på eksempelvis ordinære krisecentre/botilbud. Derudover skal det også supplere eksisterende ungerettet materiale omhandlende bl.a. rettigheder, støttemuligheder og baggrundsviden om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Denne del af opgaven forventes at indeholde følgende: a) Indledende research med henblik på at indsamle eksisterende materialer og metoder Der findes i forvejen en del materiale og metodiske koncepter til progressionsmåling af unges trivsel og strukturering af forandringsskabende/coachende dialog med unge. Sådanne materialer og metoder kan med fordel finde anvendelse i nærværende projekt og/eller blot give inspiration til udviklingsprocessen. Derfor forventes det, at leverandør forestår en indledende research, som afdækker relevante materialer og metoder. Eksempelvis kan nævnes metodikker såsom tilværelsespsykologien og løsningsfokuserede tilgange og andre standardiserede måleværktøjer, herunder værktøjer som app en Bo Selv og app en MÆRK, Etnisk Ungs materialer, LOKK s mappe til voldsramte kvinder på krisecentre Et godt liv, Socialstyrelsens Kort Fortalt o.a. Som resultat af den indledende research forventes det, at leverandør leverer et skriftligt produkt til kunden, der skitserer relevante materialer og metoder identificeret i leverandørs research. På baggrund heraf udvælger leverandør materiale og metoder i samarbejde med kunden ud fra en vurdering af, hvilke der vil virke bedst i forhold til målgruppen af unge udsat for æresrelaterede konflikter og i forhold til de mål, der er opstillet for projektet. Derudover forventes det, at leverandør orienterer sig i kundens indledende kortlægning af de unges behov for en overgangsindsats 5. 5 Se bilag 4.g-4.i for notater om fokusgrupperne ifm. kortlægningsarbejdet Side 13 af 47

14 b) En kvalitativ behovsafdækning hos fagprofessionelle i forhold til en kvalificering af et strukturende dialog- og overgangsredskab Leverandør faciliterer 1-2 fokusgrupper af fagprofessionelle, primært krisecenterpersonale, gerne med erfaring med sager vedrørende unge udsat for æresrelaterede konflikter, med henblik på at foretage en afdækning af denne målgruppes behov for indholdet i et strukturerende dialog- og overgangsredskab målrettet borgere udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Formålet med fokusgrupperne er at få kvalificeret redskabets indhold ud fra de fagprofessionelles erfaringer med denne målgruppe af unge og ud fra deres faglige viden. 2) Udvikling af metodekoncept (marts 2017 september 2017) Udviklingen af et metodisk koncept for og et produkt udgjort af et strukturerende dialog- og overgangsredskab skal tage udgangspunkt i den unge som den primære bruger og målgruppe. Redskabet skal fremstå meningsfuldt for den unge, og formidlingen skal bidrage til, at den unge opnår ejerskab til redskabet, således at det i sig selv kan fungere som en koordinerende funktion i den unges forløb, og som et produkt den unge selv kan medbringe og anvende til samtaler med fagprofessionelle i relation til deres sagsforløb. Derfor forventes denne del af opgaven at indeholde følgende: a) Udvikling af et metodisk koncept for et strukturerende dialogog overgangsredskab Dialog- og overgangsredskabet skal fungere strukturerende og understøttende i forhold til den unges forløb lige fra ankomst til krisecenter/botilbud o.a. til etablering af en selvstændig tilværelse. Det skal være udgangspunktet for de samtaler, den unge løbende har med forskellige fagprofessionelle gennem hele sit forløb fra første samtale på krisecenter/botilbud til en evt. psykolog, kommunal sagsbehandler, mentor, UU-vejleder o.a., som den unge måtte møde på sin vej til en selvstændig tilværelse. Således får redskabet en støttende funktion i forhold til den overgang, som de unge står over for i forbindelse med at skulle fraflytte et krisecenter/botilbud og stå på egne ben. Derudover skal redskabet være informativt i forhold til rettigheder, lovgivning, støttemuligheder o.a. Side 14 af 47

15 Redskabet skal derfor bestå af følgende komponenter: En informationsdel En dialog- og struktureringsdel Informationsdelen Redskabet skal indeholde oversigter over støttemuligheder i relation til hele den unges forløb fra ankomst til krisecenter til etablering af en selvstændig tilværelse, hvilke rettigheder den unge har, samt relevant lovgivning som klargør for de unge, hvad de har ret til at få støtte til hvornår. Redskabet skal derudover indeholde en oversigt over relevant inspirationsmateriale til den unge, som kan bidrage til deres selvstændighedsproces. En sådan oversigt kan fx indeholde henvisninger til film, bøger o.a. kulturprodukter, der omhandler temaer som æresrelaterede konflikter, empowerment, social forandring hos andre unge og lignende. I den forbindelse inddrages eksisterende materiale identificeret og udvalgt i forbindelse med leverandørs afdækning. Dialog- og struktureringsdelen Denne del skal overordnet set være en måde at strukturere samtalerne mellem den unge og hovedsageligt den/de fagprofessionelle på krisecenter på. Redskabet skal have den unges egne ønsker og mål i fokus, og den unge skal finde det meningsfuldt at benytte sig af redskabet til at skabe struktur og sammenhæng i eget forløb. Derfor skal det invitere til, at den unge får mulighed for at definere egne udfordringer og mål og derved fungere som et redskab, der kan måle den unges progression og også synliggøre denne for den unge selv. På den måde skal det være et generisk og dynamisk redskab, der løbende kan opdateres og ændres, afhængig af hvor den unge er i sit udviklingsforløb. Det skal kunne favne mange forskellige aspekter af den unges liv, som den unge kan have brug for at afdække og muligvis få støtte i forhold til, såsom uddannelse, sociale relationer herunder dannelse af nye netværk og relationen til familien arbejde, egne værdier, refleksionsniveau, bevidsthedsniveau i forhold til mestringskompe- Side 15 af 47

16 tencer over egen tilværelse samt ikke mindst løbende risikovurderinger gennem hele den unges forløb. Samtaleredskabet skal også fungere som et aftaledokument, så den unge i samarbejde med den/de fagprofessionelle kan notere de ting, de taler om, og de aftaler de bliver enige om at indgå. På den måde skal redskabet også indeholde et opfølgningselement, der gør den unge i stand til at følge op de aftaler, de har indgået med forskelligt fagpersonale. Det vil sige, at følgende komponenter skal indgå i redskabets dialog- og struktureringsdel: Den unges fremtidsplaner og mål Løbende risikovurdering af den unges situation gennem hele forløbet Den unges udvikling og mestring af egen tilværelse, herunder en løbende progressionsmåling Redskabets format kan enten være fysisk eller elektronisk. Det væsentligste er, at det er ungerettet, brugervenligt, dynamisk og redigérbart samt mobilt for den unge at have med sig rundt og tæt ved sig i hverdagen. Det er et krav, at leverandør i forbindelse med udviklingen af metodekoncept og redskab indhenter de nødvendige tilladelser til, at der henvises til det eksisterende materiale, som inddrages enten direkte eller i tilpasset form i det endelige produkt, herunder med evt. indhentning af de pågældende eksperter som underleverandører på opgaven. b) Kvalitetssikring af redskabet Som led i udviklingen af dialog- og overgangsredskabet forventes det, at leverandør afholder 1-2 fokusgrupper med unge udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol for undervejs at afprøve og justere indholdet heri. c) Aflevering af endeligt produkt Det færdigudviklede dialog- og overgangsredskab leveres til kunden. Side 16 af 47

17 3) Udvikling og implementering af undervisningsforløb (september 2017 oktober 2017) Når redskabet er færdigudviklet forventes det, at leverandør implementerer det hos de fire udvalgte civilsamfundsaktører. a) Udvikling af et undervisningsforløb og tilhørende metode- /undervisningsmanual Manualen skal være rettet mod fagprofessionelles brug af redskabet i samarbejde med den unge. Denne manual skal danne udgangspunkt for undervisningen af fagprofessionelle. Konkret forventes det, at leverandør udvikler og afholder et undervisningsforløb, der strækker sig over flere undervisningsgange, primært for de udvalgte civilsamfundsaktørers samarbejdskommuners krisecentre og deres fagpersonale samt de fire udpegede lokale ressourcepersoner. Andre relevante fagprofessionelle fra de fire udvalgte civilsamfundsaktørers samarbejdskommune kan også være en del af målgruppen for undervisningen. Det forventes, at undervisningen tilrettelægges således, at fagprofessionelle fra de fire civilsamfundsaktørers samarbejdskommuner blandes på tværs af holdene for undervisningen med en holdstørrelse på max 35 af hensyn til den enkeltes læring og mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. Det forventes, at undervisningsforløbet består af følgende komponenter: En introduktion til det strukturerende dialog- og overgangsredskab, herunder de teoretiske og metodiske tilgange. En praksisnær afprøvning af og arbejde med redskabet. En opfølgning og gensidig feedback mellem fagprofessionelle og leverandør efter de fagprofessionelle har haft mulighed for at arbejde med redskabet i deres daglige arbejde med unge. Leverandør forventes endvidere at deltage i løbende statusmøder i løbet af projektperioden, som kunden indkalder til. Øvrige deltagere er de lokale ressourcepersoner, krisecenterpersonale i form af repræsentanter fra hver civilsamfundsaktørs samarbejdskommune og eventuelle underleverandører. Leverandør skal derudover være indstillet på at deltage i eventuelle følgegruppemøder i projektperioden. Side 17 af 47

18 5. Vejledende tidsplan Tid Aktivitet Deadline for indsendelse af tilbud Ultimo november 2016 December 2016 Ultimo februar 2017 Marts 2017 April 2017 Maj 2017 Primo september 2017 Ultimo oktober 2017 Ultimo 2018 Forventet kontraktindgåelse og præsentation af udviklingsplan til godkendelse Opstartsmøde Skriftligt produkt pba. indledende research, herunder opfølgning/justering af udviklingsplan Afholdelse af 1-2 fokusgrupper med fagprofessionelle Præsentation af udkast til redskabet Afprøvning af redskabet i 1-2 fokusgrupper med unge Aflevering af endeligt produkt i form af dialog- og overgangsredskabet Afsluttet undervisningsforløb af alle krisecentermedarbejdere, lokale ressourcepersoner o.a. fra de fire civilsamfundsaktørers samarbejdskommuner Det samlede projekt afsluttes 6. Økonomi Tilbudsgiver skal afgive et tilbud, der beskriver løsningen af opgaven. Beløbsrammen for hele perioden udgør i alt kr. inkl. moms. Beløbsrammen til medarbejdertimer udgør kr. inkl. moms. Der formodes at være øvrige udgifter forbundet med opgaveløsningen, som betales særskilt ved at tilbudsgiver viderefakturerer regningerne til kunden. Side 18 af 47

19 Udgifter forbundet med opgaveløsningen, såsom transportomkostninger, materialer, grafisk opsætning, tryk mv. må ikke overstige kr. inkl. moms. De kr. ligger udenfor beløbsrammen på kr. til medarbejdertimer. Betalingsplan: 1. rate på kr. ud af den samlede beløbsramme til medarbejdertimer udbetales, når opgaven er påbegyndt, herunder når udviklingsplanen er godkendt (ultimo 2016). 2. rate på kr. ud af den samlede beløbsramme til medarbejdertimer udbetales, når leverandørs udviklingsplan er godkendt af kunden (februar 2017). 3. rate på kr. ud af den samlede beløbsramme til medarbejdertimer udbetales, når leverandør afleverer det endelige produkt det strukturerende dialog- og overgangsredskab (september 2017). Udgifterne ud over medarbejdertimer faktureres hver tredje måned til kunden. Side 19 af 47

20 Bilag 4.c Løsningsbeskrivelse Delaftale 1 ARBEJDSMETODER OG VÆRKTØJER: [ ] (Leverandørs fulde angivelse og beskrivelse af, hvorledes opgaven påtænkes løst, samt hvorledes de angivne arbejdsmetoder og værktøjer inddrages og nyttiggøres ved løsningen.) TILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN: [ ] (Leverandørs angivelse af, hvorledes opgaven vil blive tilrettelagt, herunder hvorledes kunden forudsættes inddraget, hvorledes der tages højde for procestid i forbindelse med arbejdet, hvorledes rettidig levering sikres, hvorledes kunden løbende holdes orienteret mv.) Side 20 af 47

21 Bilag 4.d Pris og allokerede konsulenter/medarbejdere Delaftale 1 PRIS: Prisen for [ ] udførelse og levering af opgaven er kr. [ ] (angivelse af fast pris for gennemførelse af opgaven). ALLOKEREDE MEDARBEJDERE: Fra de, i bilag 2 til rammeaftalen, anførte konsulent- /medarbejderkategorier, allokerer leverandør følgende konkrete konsulenter/medarbejdere til brug for gennemførelse af opgaven under denne delkontrakt: [ ] (navn(e) på konsulent(er)/medarbejder(e). (Tilbuddet skal indeholde cv for hver af de tilbudte konsulenter/medarbejdere. Tilbuddet skal angive, hvilke generelle kompetencer konsulenten/medarbejderen har, hvilke ydelsesspecifikke kompetencer konsulenten/medarbejderen har, hvilken rolle konsulenten/medarbejderen har i projektorganisationen samt hvilken konsulentkategori konsulenten/medarbejderen tilhører. Tilbuddet beskrivelse af konsulent-/medarbejderteamet skal således bestå af de følgende 5 delelementer: 1. Tilbudte konsulenter/medarbejdere (Her vedhæfter leverandøren cv for de tilbudte konsulenter/medarbejdere. Der vedhæftes cv. pr. tilbudt konsulent/medarbejder.) 2. Konsulentens/medarbejderens generelle kompetencer (Her beskriver leverandøren den tilbudte konsulents/medarbejders generelle kompetencer. Der udfærdiges beskrivelse pr. tilbudt konsulent/medarbejder.) 3. Konsulentens/medarbejderens ydelsesspecifikke kompetencer (Her beskriver leverandøren den tilbudte konsulents/medarbejders ydelsesspecifikke kompetencer, herunder hvorledes konsulentens/medarbejderens kompetencer inddrages og nyttiggøres i projektet. Der udfærdiges beskrivelse pr. tilbudt konsulent/medarbejder.) 4. Rolle i projektorganisationen (Her angiver leverandøren den tilbudte konsulent/medarbejders rolle i projektorganisationen. Der angives rolle i projektorganisation pr. tilbudt konsulent/medarbejder.)

22 5. Konsulentkategori (Her angiver leverandøren den konsulentkategori, som den tilbudte konsulenter/medarbejdere tilhører. Der angives konsulentkategori pr. tilbudt konsulent/medarbejder samt det forventede antal timer pr. konsulent/medarbejder.) Ved tilbudsvurderingen lægges der vægt på, hvordan tilbudsgiver allokerer og nyttiggør relevante konsulenters/medarbejderes kvalifikationer. Der vil endvidere blive lagt vægt på, hvordan de allokerede konsulenter/medarbejdere enkeltvis og eventuelt som team kan medvirke til at kvalitetsniveauet i løsningen af opgaven under rammekontrakten forøges. ) FORVENTET TIDSFORBRUG OG SAMMENSÆTNING HERAF: [ ] (Angivelse af hvorledes den tilbudte pris er sammensat, herunder angivelse af hvilket tidsforbrug hver enkelt af de allokerede konsulenter/medarbejder herunder medarbejdere hos underleverandører - forventes at anvende på opgaven.)

23 Bilag 4.e Samarbejdsorganisation Delaftale 1 KUNDENS KONTAKTPERSON(ER): Følgende person(er) er hos Kunden primær kontaktperson(er) i relation til opgavens udførelse: Navn: Sigrid Bacher Frederiksen Tlf.: Titel: Fuldmægtig Dir. tlf.: Adresse: Philip de Langes Palæ, Mobil: Strandgade 25C Postnr./by: 1401 København K sbfr@siri.dk LEVERANDØRS KONTAKTPERSON(ER): Følgende person(er) er hos leverandøren primær(e) kontaktperson(er) i relation til opgavens udførelse: Navn: [ ] Tlf.: [ ] Titel: [ ] Dir. tlf.: [ ] Adresse: [ ] Mobil: [ ] Postnr./by: [ ] [ ] Funktionsbeskrivelse: [ ] Navn: [ ] Tlf.: [ ] Titel: [ ] Dir. tlf.: [ ] Adresse: [ ] Mobil: [ ] Postnr./by: [ ] [ ] Funktionsbeskrivelse: [ ] SAMARBEJDSORGANISATION: I forbindelse med opgavens gennemførelse, er den nedenfor anførte samarbejdsorganisation etableret mellem parterne. [ ] (Angivelse af projektorganisation, hvis parterne i fællesskab bliver enige om etablering af en sådan).

24 Bilag 4.f Oversigt over forskningslitteratur Barlach, Lise & Kirstine Stenager (2014): Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter. Socialstyrelsen, Odense. Brøndum & Fliess (2013): Evaluering af Rehabiliteringscentret for Etniske unge i Danmark Slutevaluering af parafdeling. Brøndum & Fliess, Bagsværd. Brøndum & Fliess (2012): Evaluering af Rehabiliteringscentret for Etniske minoritetskvinder i Danmark Slutevaluering af kvindeafdeling og midtvejsevaluering af parafdeling. Brøndum & Fliess, Bagsværd. Christensen, Else, Maia Lindstrøm & Anne-Kirstine Mølholt (2010): Efterværn for voldsudsatte kvinder. Krisecentrenes støtte og hjælp til kvinder, som flytter fra centrene. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København. Danneskiold-Samsøe, Sofie, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen (2011): Familien betyder alt vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Frydenlund, Frederiksberg. Jensen, Tine Gudrun, Garbi Schmidt, Karin Norden Jareno & Maria Roselius (2006): Indsatser mod æresrelateret vold. En undersøgelse af indsatsen i seks europæiske lande. Socialforskningsinstituttet, København. Johansen, Per Ole, Erik Nadheim & Solveig Laugerud (2009): Tiltak for voldsutsatte minoritetskvinner, Noen nordiske erfaringer. Nordisk Ministerråd, København. Kronborg, Pia (2005): Man kan ikke blive stærk så hurtigt erfaringer fra efterværn for børn og deres mødre på krisecenter. Boligfondens Krisecenter, Hellerup. Mørck, Yvonne (2010): Styrkelse af empowerment og integrationsindsatser for etniske minoritetskvinder en evalueringsrapport. Roskilde Universitet, Roskilde. Rambøll (2015): Evaluering af krisecentertilbuddene. Evalueringsrapport. Rambøll, København. Rambøll (2013): Kortlægning af erfaringer med efterværn og behov for nye støttemuligheder. Rambøll, København. Witting, Solveig & Susanne Skovgaard Christensen (2010): Tiden efter En vidensindsamling om behovet for udslusning ved udflytning fra krisecentre. Side 24 af 47

25 Bilag 4.g Notat om fokusgruppe med unge Følgende dokument er udarbejdet på baggrund af en fokusgruppe afholdt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration i november Fokusgruppen blev afholdt for repræsentanter for unge og voksne der har stået i en æresrelateret konflikt, og der deltog både mænd og kvinder. Fokusgruppen blev gennemført som led i en indledende vidensindsamling i forbindelse med opstart af et efterværnstilbud 6. Deltagerne i fokusgruppen har alle været udsat for en æresrelateret konflikt og er enten flyttet fra krisecenter til egen bolig eller bor stadig på et krisecenter. Størstedelen af deltagerne er repræsentanter fra sidstnævnte, de er altså stadig bosiddende på et krisecenter eller i udslusningsboliger. Den målgruppe, der refereres til i fokusgruppen og i dette notat, er personer, der har været udsat for social kontrol eller en æresrelateret konflikt i alderen I nedenstående omtales målgruppen som de unge, men dette indbefatter altså også unge over 18år. På baggrund af eksisterende litteratur og erfaringer vurderedes det i forberedelsen af fokusgruppen, at behovet for støtte varierer betydeligt på forskellige tidspunkter i konfliktprocessen, og fokusgruppen var derfor struktureret omkring en afdækning af målgruppens støttebehov i følgende tre faser: 1. Ankomst til krisecenter/fraflytning fra familien 2. Ophold på krisecenter 3. Flytning til egen lejlighed Dokumentet er inddelt efter de tre faser med en overordnet beskrivelse af de udfordringer og behov, deltagerne oplever i den pågældende fase efterfulgt af de tiltag, de peger på i forhold til at imødekomme udfordringerne. Således bygger dokumentet på fokusgruppernes egne betragtninger i forhold til både udfordringer, behov og tiltag. På baggrund af drøftelserne er der afslutningsvis en række centrale anbefalinger til udviklingen af et efterværnstilbud. 1. Ankomst til krisecenter/fraflytning fra familien: Ankomsten til et krisecenter er oftest præget af forvirring, sårbarhed og usikkerhed. Deltagerne udtrykker på baggrund heraf et ønske om hurtigst muligt at opnå afklaring af deres situation og fremtidige muligheder. Konsekvenserne af beslutningen om at flygte fra sin familie og evt. tage på krisecenter virker uoverskuelige, og deltagerne efterlyser derfor konkrete 6 Det bemærkes, at begrebet efterværn i denne forbindelse henviser til en indsats, der ligger udover det efterværn, der tilbydes i regi af serviceloven i forbindelse med anbringelse af mindreårige og deres overgang til en voksentilværelse efter det fyldte 18 år. Side 25 af 47

26 informationer om deres situation, og hvad de kan forvente i det videre forløb. Ifølge deltagerne er økonomien en af de store udfordringer ved at flytte på et krisecenter. Ankomsten til et krisecenter sker, ifølge deltagerne, oftest i så stor hast og uden forberedelse, at de sjældent har pakket en taske med tøj og andre personlige ejendele eller har penge med til at kunne erhverve sig nye ejendele. Et par af deltagerne fortæller samtidig, at betaling af husleje, særligt i den første måned, fylder meget i den første tid på krisecenteret, hvilket de oplever som en betydelig stressfaktor. På baggrund af ovenstående efterspørger deltagerne følgende tiltag: A. Afholdelse af informationsmøde: For at skabe sig et overblik over deres nuværende situation og fremtiden, efterspørger deltagerne et møde ved ankomsten til krisecenteret, hvor det videre forløb bliver beskrevet så detaljeret som muligt ligesom der skal informeres om deres fremtidsmuligheder. Et sådant møde skal både indeholde informationer om de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der iværksættes, herunder registrering på sikker adresse, et dæknavn, evt. nyt telefonnummer. Men samtidig er der et ønske om, at der fra starten bliver gjort opmærksom på de videre muligheder såsom at starte på uddannelse, arbejde, få sin egen bolig etc., og hvad den umiddelbare eller en standard tidshorisont på sådanne ting er. Deltagerne giver udtryk for, at det at få denne information, vil bidrage til at give overblik og en følelse af sikkerhed og selvbestemmelse over egen tilværelse samt bidrage til at skabe en tro på fremtiden. B. Udlevering af startpakke: Flere af deltagerne anbefaler, at et informationsmøde skal tage udgangspunkt i en udleveret startpakke/mappe/katalog. Det foreslås, at startpakken indeholder en oversigt over vigtige gøremål ved ankomst til et krisecenter, kontaktinformationer på relevante institutioner og fagpersonale, en oversigt over nuværende og fremtidige muligheder samt oplysninger af praktisk relevans som fx transportmuligheder. Derudover er der et ønske om, at startpakken indeholder en række fysiske genstande som fx et startbeløb, ny telefon/nyt telefonnummer, overfaldsalarm. En af deltagerne foreslår desuden, at en del af mappen kunne opbygges på samme måde som de oversigter man får i forbindelse med valg af ny uddannelse, så det er visuelt let at overskue, hvilke muligheder man har. C. Tilknyttet en kontaktperson: Et gennemgående ønske blandt deltagerne er at blive tilknyttet en kontaktperson, som kan følge én igennem hele forløbet fra ankomst til krisecenter til flytning i egen lejlighed, og indtil det vurderes, at den pågældende ikke Side 26 af 47

27 længere har brug for ekstra støtte. Der efterspørges en stabil person, der ikke skiftes ud, når man fx flytter kommune, da deltagerne føler stor frustration ved gentagende gange at skulle forklare deres situation og samtidig ofte oplever tvivl, ift. hvem de kan kontakte, når de har brug for hjælp. Deltagerne efterspørger en person, som de kan opbygge et tillidsfyldt forhold til. En person, der er på éns side og har forståelse for éns situation, samt kendskab til historikken. Kontaktpersonen skal delvist have en koordinerende og rådgivende funktion og hjælpe med information om hvem man kan ringe til, hvis man har brug for information eller hjælp fra fx socialrådgiver, borgerservice, jobcenter etc., men kontaktpersonen skal også kunne bistå med hjælp af praktisk karakter som fx at skrive en jobansøgning. Generelt påpeger deltagerne dog, at den primære funktion for kontaktpersonen er, at det er en person, som man kan tale med om ens følelser og problemer. Flere af deltagerne understreger, at denne kontaktperson ikke skal være tilknyttet krisecenteret, da de i så fald bliver for afhængige af den eksisterende og daglige relation, de har med krisecentrets personale, og der kan dermed opstå tvivl om loyalitet. De understreger derfor, at kontaktpersonen skal være uafhængig af krisecenteret. D. Økonomisk støtte: Flere af deltagerne ønsker bedre muligheder for økonomisk støtte eksempelvis som et startbeløb til at betale den første måneds husleje eller til indkøb af tøj og andre personlige ejendele ved indflytning på et krisecenter. 2. Ophold på krisecenter: Deltagerne giver udtryk for, at følelsen af hjælpeløshed og afmagt er dominerende under opholdet op krisecentret, og der er blandt deltagerne i fokusgruppen derfor et stort fokus på at få hjælp til at komme videre i sit liv og blive mere selvstændig. Det peger tilbage på ønsket om hurtigt at få overblik over, hvilke muligheder der er i forhold til uddannelse, arbejde, bolig mv., som beskrevet under fase et. Deltagerne klager over, at opholdet på krisecentret ikke bruges til at forbedre beboernes faglige kompetencer, og at der ikke er nok fokus på at udvikle beboernes faglige selvstændighed. Kritikken går bl.a. på, at det dagsprogram, der tilbydes på krisecentret, ikke er faglig relevant, og en række af deltagerne føler sig overladt til selv at finde og begynde en ny uddannelse eller et nyt arbejde, hvilket de ikke mener selv at have overskud eller kompetencerne til. Eksempelvis fortæller en deltager, hvordan hun oplevede problemer med at færdiggøre sin påbegyndte uddannelse, fordi kommunen ikke var fleksibel nok ift. at afholde eksaminer, efter deltageren havde skiftet kommune, og hun oplevede, at krisecentret ikke ydede tilstrækkelig støtte i dette. Side 27 af 47

28 En anden udfordring, flere af deltagerne angiver i forbindelse hermed er, at de gentagende gange skal forklare fremmede om deres særlige situation, hvilket opleves som demotiverende og svært. På baggrund af ovenstående foreslår deltagerne følgende tiltag: A. Større fokus på udvikling af faglige og hverdagskompetencer: Der er en stor efterspørgsel blandt deltagerne efter at kunne udvikle deres faglighed og almenviden, mens de er på krisecentret. Dette indbefatter både viden om, hvordan man forstår officielle dokumenter og breve fra staten/kommunen, hvordan man bruger netbank, hvordan man laver et CV etc. Samtidig skal der i højere grad fokuseres på faglig udvikling i de dagsprogrammer, de fleste af deltagerne deltager i på krisecentrene fx ved at studere matematik, dansk, engelsk etc. Deltagerne påpeger gentagne gange, at dette er et vigtigt element ift. at understøtte deres selvstændighed samtidig med, at det bidrager til en udvikling fremfor stilstand, mens de opholder sig på krisecentret. B. Hjælp til at starte på uddannelse eller arbejde: Når den unge/voksne ankommer på et krisecenter, bryder de ofte med deres igangværende uddannelsesforløb, og der efterspørges hjælp til hurtigst muligt at få sat dette forløb i gang igen blot på et nyt uddannelsessted. Fra de beboere, der ikke er i gang med en uddannelse, ønskes der mere hjælp til at finde en relevant uddannelse eller hjælp til at finde et arbejde. C. Hjælp til den indledende samtale: Deltagerne giver udtryk for usikkerhed i forhold til at skulle infomere nye uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser om deres nuværende situation. De efterlyser derfor mere hjælp fra bl.a. socialrådgivere til at tage en indledende samtale, når der tages kontakt til et nyt opholds-, uddannelses-, eller arbejdssted for at introducere til den pågældendes situation, herunder til særlige hensyn vedrørende sikkerhed mv. 3. Flytning til egen bolig: De deltagere, der er fraflyttet et krisecenter, gav udtryk for, at det kan være en meget ensom tilværelse at flytte i egen bolig, da man har brudt med sit tidligere netværk og sin familie. Det påpeges dog blandt flere af deltagerne, at risikoaspektet er en generel bekymring ift. skabelse af nye netværk, særligt hvis det omhandler personer, der har stået i samme situation eller kommer fra ens tidligere miljø. Det er frygten for, at den nye bopæl og tilværelse vil blive afsløret til ens familie og tidligere netværk. Samtidig frygtede et par af deltagerne, at et netværk af personer, der er eller har været i samme situation, vil fastholde dem, hvor der i stedet hersker et ønske om at komme videre og lægge tiden på krisecenteret bag sig. Side 28 af 47

29 Økonomien kan ifølge deltagerne også være med til at fastholde beboerne på krisecentrene i længere tid, end de føler behov for, da de ikke har råd til at betale indskud eller husleje til den nye lejlighed, og derfor må blive boende på krisecentret. På baggrund af ovenstående efterspørger deltagerne følgende tiltag: A. Udlevering af startpakke: Deltagerne foreslår, at man også ved flytning til egen bolig får udleveret en startpakke med vigtige informationer og gøremål ved erhvervelse af egen bolig samt muligheder for hjælp og støtte for de enkelte dele fx til skat, betaling af regninger mv. B. Skabelse af netværk: Der er generel støtte til og efterspørgsel på skabelse af nye netværk, men som tidligere beskrevet blev der rejst en række bekymringer og i forbindelse med at indgå i et netværk bestående af personer, der selv har været igennem en lignende konflikt. De deltagere, der opfatter dette netværk som givtigt, mener, at det er god mulighed for at snakke med personer i samme situation som en selv, da de forstår én bedre, og mente at netværket ville kunne bruges til at erfaringsudveksle og inspirere hinanden til, hvor og hvordan man fx kunne finde arbejde. C. Mentor-ordning: Blandt deltagerne er der stor opbakning til en mentorordning. Gerne en mentor med erfaring eller viden indenfor disse problematikker/konflikter men ikke nødvendigvis én, der selv har været igennem et lignende forløb. En af deltagerne er allerede en del af en sådan ordning og fortalte, at det var en god måde at få talt om sine problemer, få hjælp til praktiske gøremål og en måde at få nye oplevelser på. D. Konfliktmægling med familie: De deltagere, der havde været igennem en konfliktmæglingsproces med deres familie med hjælp fra LOKK, anbefalede, at der blev informeret bedre om denne mulighed. E. Økonomisk støtte: Der ønskes en ordning, hvor man kan søge økonomisk støtte til betaling af indskud eller første måneds husleje ved flytning til egen bolig samt hjælp til at betale særlige udgifter som eksempelvis psykologhjælp. Centrale anbefalinger til det videre arbejde Blandt deltagerne er der generelt stor tilfredshed med det sikkerhedsmæssige aspekt ved ankomsten på krisecenter, og der er også en udtalt ros til krisecentrene ift., hvordan de uden varsel kan skabe plads til nye beboere og få dem til at føle sig velkomne. Som tidligere beskrevet efterlyser deltagerne dog, at der formidles en overskuelig oversigt over det vi- Side 29 af 47

30 dere forløb og en idé om en mulig fremtid ved ankomsten. Det skal altså anskueliggøres for de unge/voksne at det stadig er muligt at få en god fremtid på trods af den ændring, deres liv har taget ved at flytte på krisecenter. På baggrund af ovenstående efterspørger deltagerne følgende tiltag: A. Udvikling af informationsmateriale: Deltagerne foreslår, at der udleveres en mappe indeholdende alle de informationer der er relevante for den unge/voksnes nuværende situation. En sådan mappe vil afhjælpe en del af denne usikkerhed, som man kan opleve ved ankomsten til et krisecenter. Mappen skal bruges til at understøtte personalets indledende samtaler med beboerne. B. Styrke beboerne i deres ønske om at blive selvstændige: Deltagerne beretter om et stort behov for at opnå selvstændighed og kontrol med egen tilværelse helt fra begyndelsen af opholdet på krisecentret. De understreger, at det der optager dem mest er, at blive tilknyttet uddannelse eller job. Deltagerne anbefaler derfor, at der arbejdes mere målrettet med at finde uddannelse eller beskæftigelse til de unge, der udtrykker ønske om dette fra indledningen af opholdet. Blandt deltagerne hersker der en generel følelse af at blive glemt i systemet, og en frustration over ikke at vide, hvordan og hvem man kan få hjælp hos. Et af de største ønsker blandt deltagerne er derfor, at have en særlig kontaktperson, der kan hjælpe én med, hvordan man skal opsøge denne hjælp, og som vigtigst af alt står til rådighed til at tale med. Et af de største savn blandt deltagerne, er at have en person, der har særlig kendskab og forståelse for ens situation, og som både kan hjælpe én videre men også bare kan lytte, når der er brug for det. De udtrykker et behov for at kunne tale med nogen om deres situation, hvilket kan være svært på et krisecenter, hvor man bliver instrueret i at gå under et dæknavn og ikke at fortælle sin personlige historie. Flere af deltagerne udtrykker en modstand imod at gå til psykolog både af økonomiske og personlige årsager, og når man samtidig har brudt med sin familie og tidligere netværk, er der ikke mange muligheder for at bearbejde eller tale om sin situation. Dette er problematisk, da flere af deltagerne fortæller, at de oftest befinder sig i en konstant frygt for, at ens familie finder én. De fortæller, at de oftest føler sig ensomme, og at de generelt oplever stor usikkerhed omkring deres liv og deres fremtid. På baggrund af ovenstående efterspørger deltagerne følgende tiltag: A. Tilknytning til en kontaktperson: Det anbefales derfor, at man opretter et korps af kontaktpersoner, der kan tilknyttes personer, der har været udsat for en æresrelateret konflikt. Disse kontaktpersoner skal tilknyttes den unge/voksne fra starten, og det er vig- Side 30 af 47