Bilag 4 Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Transkript

1 Bilag 4 Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold 1 Delaftale 2 Udrednings-, Analyse- og Evalueringsydelser (Køb efter miniudbud) Undersøgelse og erfaringsopsamlingen ifm. pulje til efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte unge 1 I forbindelsen med ressortændringerne 29. juni 2015 dækker rammeaftalen de af ministeriets opgaver, som herefter hører under Social- og Indenrigsministeriet. Rammeaftalen er desuden anvendelig i forhold til de af ministeriets opgaver, som er blevet overført til andre ministerier.

2 Denne leveringsaftale er indgået mellem: Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C. EAN nr (herefter benævnt kunden) og [ ] [ ] [ ] (herefter benævnt leverandør) 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND OG FORMÅL OPGAVEN MEDARBEJDERE TILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN PRIS SAMARBEJDSORGANISATION OPSIGELSE UNDERSKRIFTER... 6 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 4.a: Bilag 4.b: Bilag 4.c: Bilag 4.d: Bilag 4.e: Opfordringsskrivelse Opgavebeskrivelse Løsningsbeskrivelse Pris og allokerede medarbejdere Samarbejdsorganisation 3

4 1. BAGGRUND OG FORMÅL Denne leveringsaftale er indgået i henhold til rammekontrakt vedr. konsulentydelser, delaftale 2 af 30. juni 2014 mellem leverandøren og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Rammekontrakten giver Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, Ankestyrelsen og Socialstyrelsen adgang til at benytte og indkøbe tjenesteydelser. Leveringsaftalen er indgået mellem parterne efter et af kunden gennemført miniudbud, jf. rammekontraktens punkt 6, hvor leverandøren er vurderet som havende afgivet det økonomisk mest fordelagtige bud. For leveringsaftalen gælder de i rammekontrakten med bilag anførte vilkår med de tilføjelser, der fremgår af denne leveringsaftale med bilag. 2. OPGAVEN Der er gennemført et miniudbud som anført i rammekontraktens punkt 6 og i henhold til kundens opfordringsskrivelse, jf. bilag 4.a (Opfordringsskrivelse) På baggrund af det gennemførte miniudbud har leverandøren afgivet det økonomisk mest fordelagtige bud og er derfor i henhold til rammekontaktens tildelingskriterier tildelt udførelse og levering af opgaven. Opgaven vedrører Undersøgelse og erfaringsopsamlingen ifm. pulje til efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte unge og er overordnet beskrevet i den opgavebeskrivelse, bilag 4.b, som kunden har udarbejdet til brug for gennemførelse af miniudbud herom. Leverandøren skal levere opgaven til kunden som beskrevet i bilag 4.c (Løsningsbeskrivelse). 4

5 3. MEDARBEJDERE Leverandøren har til opgaven allokeret de medarbejdere, der er angivet i bilag 4.d (Pris og allokerede medarbejdere). Bilaget indeholder tillige en beskrivelse dels af de pågældende medarbejderes generelle og relevante kvalifikationer i relation til løsning af nærværende opgave, dels af de pågældende medarbejderes tiltænkte opgaver vedrørende Undersøgelse og erfaringsopsamlingen ifm. pulje til efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte unge Herudover indeholder bilaget angivelse af, hvilken konsulent/medarbejderkategori medarbejderen tilhører. 4. TILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN Leveringsaftalen, og dermed levering af opgaven, skal ske i henhold til den tilrettelæggelse af opgaven, der følger af bilag 4.c (Løsningsbeskrivelse). 5. PRIS Opgaven honoreres som en fastpris-aftale til den i bilag 4.e (Pris og allokerede medarbejdere) anførte pris. Dog kan prisen ikke overstige prisen for den ved opgavens løsning medgåede tid opgjort i henhold til de priser, der fremgår af rammekontraktens bilag 3 og 3A, Priser. Opsiger Kunden en leveringsaftale, er Leverandøren berettiget til et forholdsmæssigt og rimeligt vederlag af den aftalte faste pris for det udførte arbejde frem til ophørstidspunktet. Er det omvendt Leverandøren, som opsiger en leveringsaftale med fast pris, er Leverandøren ikke berettiget til vederlag for det hidtil udførte arbejde, hverken helt eller delvist. 6. SAMARBEJDSORGANISATION Finder parterne det i fællesskab hensigtsmæssigt, at der skal etableres en samarbejdsorganisation i forhold til opgaven, er denne nærmere beskrevet i bilag 4.e (Samarbejdsorganisation) indeholdende angivelse af eksempelvis projektkoordinator, kontaktpersoner, mødestruktur mv. 5

6 7. OPSIGELSE Leveringsaftalen kan opsiges i henhold til rammekontraktens punkt 8.1, Opsigelse. Uanset ophør af rammekontrakten, er Leverandøren fortsat forpligtet til at fuldføre påbegyndte opgaver på rammekontraktens vilkår, såfremt Kunden skønner, at dette vil være hensigtsmæssigt. 8. UNDERSKRIFTER Dato: For Kunden: Dato: For Leverandøren 6

7 Bilag 4.a Opfordringsskrivelse Delaftale 2 I medfør af rammekontrakt om konsulentydelser punkt 6 gennemfører kunden hermed et miniudbud. I opfordres hermed til at deltage i det pågældende miniudbud. Udbuddet vedrører Undersøgelse og erfaringsopsamlingen ifm. pulje til efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte unge En nærmere beskrivelse af opgaven fremgår af bilag 4.b (Opgavebeskrivelse). På baggrund heraf opfordres I til at fremsende tilbud på udførelse af opgaven. Tilbuddet skal være indleveret senest torsdag d. 17. marts 2016, kl. 12. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt, tages ikke i betragtning. I har som led i miniudbuddet mulighed for at stille skriftlige afklarende spørgsmål. Spørgsmål skal sendes til spg_eftervaern2016@socialstyrelsen.dk. Spørgsmål modtaget senest mandag d. 7. marts 2016 kl.12 vil blive søgt besvaret senest onsdag d. 9. marts Spørgsmål og svar vil i anonymiseret form blive udsendt til samtlige leverandører på delaftalen. Tilbuddet, der skal være skriftligt, skal enten indleveres i en lukket kuvert til adressen: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1.sal 5000 Odense C Kuverten skal mærkes "Miniudbud - Undersøgelse og erfaringsopsamlingen ifm. pulje til efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte unge - må ikke åbnes" Tilbuddet bedes indleveret i 3 eksemplarer og må max. fylde 25 sider. Kunden ser også gerne, at tilbuddet afleveres i en elektronisk version eller fremsendes pr. mail til følgende mailadresse

8 Mails som fylder mere end 10 MB kan ikke modtages. Tilbud fremsendt til andre mailadresser vil ikke blive betragtet som indkommet til kunden. Kontrakt om opgaven forventes indgået primo april Der henvises i øvrigt til rammekontraktens punkt 6, herunder særligt punkt og 6.2.3, i relation til afgivelse af tilbud. 8

9 Bilag 4.b Opgavebeskrivelse Delaftale RESUMÉ I forbindelse med satspuljeaftalen for er der afsat 97,3 mio. til initiativet Efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte børn og unge samt undersøge af efterværn. Initiativet skal styrke af overgangen fra barn til voksen for anbragte unge samt skabe kvalificeret viden om kommunernes praksis på efterværnsområdet. Midlerne er dels udmøntet i en ansøgningspulje til efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte børn og unge medio 2015, og skal dels udmøntes i 2018 evt. via endnu en pulje. De resterende midler er afsat til en undersøgelse af kommunernes praksis på efterværnsområdet og en erfaringsopsamling på baggrund af allerede udmøntede pulje. Nærværende udbud omfatter dermed overordnet to leverancer. Den samlede økonomiske ramme for udbuddet er kr. ekskl. moms svarende til kr. inkl. moms. Herunder er der en forventning om, at ca. 80 pct. af ressourcerne anvendes på undersøgelsen af kommunernes praksis, og 20 pct. anvendes på erfaringsopsamlingen på baggrund af puljen. Dette er vejledende FORMÅL Undersøgelsen og erfaringsopsamlingen skal samlet bidrage med et mere solidt vidensgrundlag på efterværnsområdet, og har bl.a. til formål at inspirere til udviklingen af efterværn til tidligere anbragte unge og til udmøntningen af de resterende midler under satspuljeinitiativet. Opgaven indeholder to dele. Del I skal være en grundig forløbsundersøgelse af kommunerne praksis omkring brug af efterværn efter SEL 76, herunder afdække 1) hvor mange og hvilke unge der hhv. modtager efterværn, tilbydes efterværn men takker nej, og ikke tilbydes efterværn, 2) hvilke efterværnsydelser de unge modtager og varigheden heraf, 3) sammenhængen med lignende ydelser via andre ressortområder som fx beskæftigelses, uddannelses- eller sundhedsområdet, der kan fungere som supplement eller alternativ til efterværn for anbragte og tidligere anbragte unge. Og

10 endeligt skal undersøgelsen afdække 4) hvilke typer støtte og efterværn de unge selv efterspørger. Del II skal kortlægge erfaringerne med de efterværnsindsatser, der er udmøntet i forbindelse med puljen til efterværn og netværksgrupper til nuværende og tidligere anbragte unge medio Erfaringerne skal fokusere på lovende indsatser for målgruppen, og herunder beskrive metoder, resultater på borgerniveau samt relevante tværgående temaer som fx rekruttering og fastholdelse. De to dele skal begge rettes mod nationale og kommunale beslutningstagere og andre relevante aktører på anbringelses- og efterværnsområdet BAGGRUND Børn og unge, der har været anbragt, har generelt en større risiko for at opleve vanskeligheder i forbindelse med overgangen fra barn til voksen end deres jævnaldrende. Udfordringerne er komplekse og består af flere sammenhængende faktorer. De tidligere anbragte unge oplever blandt andet vanskeligheder og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse, økonomi, helbred og boligforhold. De tidligere anbragte unge er samtidig karakteriseret ved at have psykiske problemer, ved tidligt forældreskab og ved en høj risikoadfærd i forhold til indtagelse af rusmidler og udøvelse af kriminalitet (SFI 2016). Definition af efterværn Efterværn har til formål at understøtte en god overgang til voksenlivet med uddannelse beskæftigelse og egen bolig. I denne undersøgelse er efterværn defineret som de foranstaltninger, der kan gives til unge efter SEL 76. Unge og efterværn Det vides ikke præcist, hvor mange unge, der modtager efterværn, og hvor mange, der ikke gør. Det skyldes at efterværn ikke bliver opgjort på individniveau men på baggrund af antallet af foranstaltninger til tidligere anbragte unge i aldersgruppen og for den samlede gruppe af tidligere anbragte unge mellem 18 og 22 år. Opgørelser af antallet af foranstaltninger efter SEL 76 kan dermed indeholde dubletter. Den eksisterende forskning på området fokuserer grundlæggende på SEL 76. Her argumenteres for forskellige forklaringer på, hvorfor nogle unge modtager efterværn, og hvorfor nogle ikke gør. SEL 76 giver hjemmel til at tilbyde efterværn til unge, for 10

11 hvem det er af særlig betydning for de unges behov for støtte. Det medfører, at en del af de tidligere anbragte unge vurderes som for ressourcestærke. Det er typisk unge under uddannelse med støttende relationer som fx biologisk familie, og som umiddelbart synes at kunne klare sig selv uden efterværn. Samtidig vurderes en gruppe af unge som værende for ressourcesvage. Her er der tale om unge, som efter sagsbehandlerens vurdering har behov for mere støtte, end hvad der er mulighed for i et efterværnstilbud efter SEL 76 (SFI 2016). Dertil kommer en stor mellemgruppe af unge, hvoraf nogle modtager efterværn, mens andre ikke gør. SFI s forskning på området peger på, at der kan ske en selektering af gruppen af unge i forhold til at tilbyde efterværn, den såkaldte creamingeffekt. Der betyder, at der kan være en tendens til, at efterværn tilbydes til de unge, som umiddelbart forventes at kunne klare sig godt, og hvor efterværn dermed ville kunne skabe gode resultater. Forskningen peger dermed samtidig på, at de relativt ressourcesvage unge i målgruppen, som også kan have et stort støttebehov efter det 18.år, muligvis ikke tilbydes efterværn (SFI 2013). Blandt tidligere anbragte unge ses ligeledes en gruppe af foranstaltningstrætte unge, som vælger at takke nej til efterværnstilbud. Disse unge har ofte meget turbulente anbringelsesforløb bag sig, som har betydet, at de har mistet tilliden til systemet og ikke ønsker en offentlig indgriben eller støtte, når de fylder 18 år. Denne gruppe af unge står typisk meget alene og har generelt tungere problemer end fx de unge, som får støtte gennem efterværnstilbud. Forskning peger på, at tidligere anbragte unge, som modtager efterværn, klarer sig bedre end tidligere anbragte, der ikke har modtaget efterværn. Den positive sammenhæng bør dog ses i lyset af, at der dels kan være forskel på, hvor mange ressourcer unge i efterværn har sammenlignet med unge, der ikke modtager eller tilbydes efterværn. Creaming og foranstaltningstræthed kan således være processer, der skiller de særligt ressourcesvage unge fra, hvilket kan have betydning for hvordan resultaterne af efterværn kan forstås (SFI 2013). Der er ikke pt. overblik over, hvad de unge tilbydes som supplement eller alternativ til efterværn. Kommunerne og efterværn Forskning viser, at det kan være en udfordring for kommunerne at definere formålet med efterværn, hvilket dels kan have betydning for afgrænsningen af målgruppen for efterværn og dels betydning for hvilke former for ydelser, de unge i praksis tilbydes. 11

12 Der en forventning om, at dette kobler sig til en variation i kommunernes syn på og tilgang til de unge. Mens nogle kommuner læner sig op af independence-perspektivet, med fokus på egenskaber som uddannelse og beskæftigelse, vægter andre kommuner i højere grad et interdepence-perspektiv, med fokus på en gradvis overgang til voksenlivet med fokus på både uddannelse, beskæftigelse samt sociale kompetencer og netværk (SFI 2013). Erfaringer viser også, at der er forskellige udfordringer forbundet med organiseringen af efterværn. Uklarheder omkring efterværnsindsatser, roller og forpligtelser, når en ung afslutter et anbringelsesforløb medfører, at samarbejdet mellem børne- og voksensystemet mellem forvaltninger eller mellem kommuner ikke altid foregår gnidningsløst. Det betyder blandt andet, at der er stor variation i forhold til indsatserne, varigheden af dem, og hvornår anbragte unge træder ud af anbringelse og eventuelt ind i efterværn. I nogle kommuner kommer efterværn fx i umiddelbar forlængelse af anbringelsens ophør, når den unge fylder 18 år, mens efterværn i andre kommuner iværksættes tidligere, før den unge har nået myndighedsalderen (SFI 2013). Dertil kommer, at der findes stor variation fra kommune til kommune i forhold til, hvor mange unge, der får tilbud om efterværn, og samtidig hermed spiller generelle udfordringer, herunder fx de unges økonomi og manglen på billige ungdomsboliger, en central rolle for de unges overgang til voksenlivet (SFI 2013). Samlet set er der derfor en forventning om, at kommunerne i praksis håndterer efterværnsområdet forskelligt, herunder både i forhold til tilgang, formål, målgrupper samt det konkrete indhold af ydelserne DEN UDBUDTE OPGAVE Det samlede vidensgrundlag skal bidrage til at kvalificere beslutninger om indhold, organisering, udbredelse og kvalificering af både eksisterende og kommende initiativer på efterværnsområdet samt mål og indhold for udmøntningen af de resterende midler i Tilbudsgiver bedes komme med et forslag til, hvordan hhv. undersøgelsen af kommunernes praksis hhv. erfaringsopsamlingen på baggrund af den allerede udmøntede pulje bedst designes og eksekveres med henblik på kravene om formål og indhold. Nedenfor uddybes de enkelte leverancer. 12

13 Del I Forløbsundersøgelse af kommunernes praksis på efterværnsområdet. I forlængelse af ansøgningspuljen igangsættes en landsdækkende forløbsundersøgelse, som dels skal kortlægge efterværnsforløbet, herunder kommunernes praksis på efterværnsområdet i forhold til målgruppen af anbragte og tidligere anbragte unge i alderen op til 23 år, jf. SEL 76, og dels kortlægge de unges egne ønsker til efterværn. Formålet er at etablere et forbedret vidensgrundlag om kommunernes praksis omkring efterværn, udfordringer og løsninger på efterværnsområdet, samt de unges ønsker til efterværn, som fremadrettet er anvendelig for kommunernes arbejde med efterværn. Forløbsundersøgelsen skal tage højde for, og så vidt muligt, håndtere efterværnsområdets kompleksitet. Herunder en komplekst sammensat gruppe af unge med forskellige problemstillinger, behov og samarbejdsønsker; og et indsatsområde med mange snitflader, interessenter og lovgivninger. Forløbsundersøgelsen skal dermed for det første skabe viden om målgruppen for efterværn, og herunder særligt hvor mange unge, der modtager efterværn, samt hvor mange unge, der enten takker nej til tilbud om efterværn eller som slet ikke tilbydes efterværn. For det andet skal forløbsundersøgelsen skabe viden om kommunernes praksis omkring efterværn. Herunder viden om det konkrete indhold i forskellige efterværnstilbud og varigheden af tilbuddene. I forhold til kommunernes praksis skal der også skabes viden om processen og organiseringen omkring tildelingen af efterværn såsom kommunernes beslutninger og begrundelser for tilbud om efterværn samt snitflader og sammenhæng mellem forvaltninger i den unges kommuner, mellem kommuner fx ved flytning mm. samt til andre sektorområder, herunder sundheds- eller uddannelsessektoren. Forløbsundersøgelsen skal for det tredje inddrage de unge selv, og kortlægge hvilke typer støtte og efterværn de unge selv efterspørger, deres erfaringer med efterværn, herunder processen og organiseringen omkring efterværn, samt sammenhængen mellem efterværn og den støtte, de unge kan få andre steder. Undersøgelsen skal indeholde perspektiver fra både unge, der modtager efterværn, unge der takker nej til efterværn, og unge, der ikke tilbydes efterværn. 13

14 Undersøgelsen skal samlet behandle følgende temaer og analyser, der kan være overlappende: Viden om målgrupper ifm. efterværn Undersøgelsen skal belyse hvor mange unge, som modtager efterværn efter SEL 76. Det skal ligeledes så vidt muligt undersøges, hvor mange unge, som tilbydes efterværn efter 76men takker nej, samt hvor mange unge, som slet ikke tilbydes efterværn. Ungegrupperne skal beskrives i forhold til foranstaltningstype, køn, alder, anbringelsesform og -forløb (tidspunkt for anbringelsen samt varigheden heraf), kommuneskift ifm. ophør af anbringelse, og i det omfang det er muligt, funktionsnedsættelser, resultater fra grundskolen, uddannelse, beskæftigelse, boligsituation, etnicitet mv. Undersøgelsen skal skabe viden om, hvilke former for efterværnsydelser de forskellige ungegrupper tilbydes og evt. modtager efter SEL 76. Endvidere skal det undersøges, hvad de forskellige ungegrupper modtager af støtte i stedet for efterværn eller som supplement til efterværn i andre sammenhænge, fx fra sundheds- og uddannelsessektorerne. Dette skal baseres på registerdata og underbygges med relevant nordisk forskning fra området. Det skal desuden suppleres med de unges egne perspektiver. Viden om proces og organisering omkring tildeling af efterværn Undersøgelsen skal skabe viden om processen for tildeling af efterværn i forhold til de forskellige målgrupper af unge, og dermed viden om kommunernes beslutninger i forhold til hhv. at tilbyde eller ikke tilbyde efterværn. Varigheden af sagsbehandlingsprocessen i forhold til tilbud om efterværn skal undersøges. Herunder hvornår de unge tilbydes og/eller modtager efterværn, og hvor land processen for tildeling har været. Fx skal det belyses, hvor mange unge og i hvilke tilfælde, der tilbydes efterværn i umiddelbar forlængelse af ophør af anbringelse, og hvor 14

15 mange unge, der tilbydes efterværn senere jf. at den unge kan tilbydes efterværn frem til denne fylder 23 år (SEL 76, stk.4). Samearbejde omkring efterværn samt hvilke parter, der er involveret heri, skal ligeledes undersøges. Undersøgelsen skal skabe viden om samarbejdet på tværs, herunder internt mellem forvaltninger i kommunerne, mellem kommuner, og til andre sektorer, som fx sundhedsog uddannelsessektorerne. Undersøgelsen skal dermed skabe viden om processen og organiseringen af efterværn for unge, der ved ophøret af anbringelse bevæger sig på tværs af kommunegrænser, fx i forhold til handleplaner og mellemkommunal refusion, samt viden om tilfælde, hvor unge modtager støtte efter anbringelse via andre kanaler som fx jobcenter eller UU. Undersøgelsen skal omfatte relevant lovgivning på efterværnsområdet. Fx inddrages SEL 68 og 76, og reglerne om mellemkommunal refusion. Der forventes ikke en praksisundersøgelse i regi af Ankestyrelsen, men tilbudsgiver kan inddrage perspektiver herfra. Viden om indholdet af efterværnstilbud Undersøgelsen skal opnå viden om det samlede ydelsesbillede i forbindelse med tidligere anbragte unges overgang til voksenlivet. Herunder hvilke former for ydelser målgruppen tilbydes efter SEL 76, og hvad disse ydelser i praksis indebærer. Ydelserne skal belyses i forhold til konkret indhold, forankring, organisering, geografiske forhold, varighed og faglig fleksibilitet i tilbuddet. Sammenhængen mellem de anvendte former for efterværn og andre former for offentlig støtte efter andre paragraffer skal undersøges, herunder om nogle støtteformer anvendes i stedet for efterværn eller som supplement til efterværn. Andre former for støtte kan bl.a. være UU-vejledningens tilbud, beskæftigelsesområdets tilbud, tilbud via bostøtteindsatser samt andre former for landsdækkende tilbud, som er relevante i forhold til kendte problematikker på efterværnsområdet. Det skal belyses, hvordan det samlede ydelsesbillede supplerer, overlapper eller udelukker tilbud om efterværn efter SEL

16 Derudover skal beskrives om nogle tilbud anvendes oftere end andre, hvordan ydelserne fordeler sig på de forskellige ungegrupper samt årsagerne hertil. Viden om de unges egne ønsker til efterværn De unges egne ønsker til og evt. erfaringer med efterværn og støtte skal kortlægges. Kortlægningen skal omhandle unges ønsker til fx konkret indhold, varighed, fleksibilitet, forankring mm. Både unge, som får efterværn, som får tilbudt efterværn, men har takket nej, samt unge, der ikke tilbydes efterværn skal inddrages. Datakrav Undersøgelsen skal anvende registerdata til at belyse målgruppen. Det er tilsigtet, at der fremadrettet genereres et datasæt hos Danmarks Statistik, som løbende kan udbygges og belyse udviklingen på området samt resultaterne af efterværn over tid. Fx er det på sigt et mål at kunne foretage forløbsanalyser, som kan belyse hvilke unge, der har gavn af hvad. I forbindelse med tilbuddet bedes tilbudsgiver derfor komme med en vurdering af datakvaliteten på efterværnsområdet, samt et design for, hvordan der datamæssigt kan arbejdes med efterværnsområdet fremadrettet. Data fra Ankestyrelsen herunder fx principafgørelser, praksisundersøgelser og anbringelsesstatistikker skal så vidt muligt inddrages i undersøgelsens analyser. Det samme gælder relevant nordisk forskning på området samt erfaringer i relation til tidligere initiativer på efterværnsområdet som fx initiativet Bedre overgange til voksenlivet en styrkelse af efterværnsindsatsen (også kaldet Efterværnspakken) jf. satspuljeaftalen, Det er et ufravigeligt krav, at undersøgelsen indeholder en kvalitativ analyse, der inddrager de unges egne erfaringer med og ønsker til støtte og efterværn i forhold til fx konkret indhold, forankring, organisering, geografiske forhold, varighed og faglig fleksibilitet i tilbuddet. Både tidligere anbragte unge i efterværn, unge der har takket nej til efterværn samt unge, der ikke er tilbudt efterværn, skal inddrages, sådan at undersøgelse så vidt muligt inddrager de delmålgrupper af unge, der er beskrevet i afsnit

17 Tilbudsgiver bedes komme med forslag til design, udførelse og disposition for forløbsundersøgelsen af kommunernes praksis. Tilbudsgiver skal i sit forslag tage højde for, at undersøgelsen skal give et landsdækkende billede af kommunernes praksis omkring efterværn. Forløbsundersøgelsen skal som minimum inddrage sagsbehandlere og efterværnsmedarbejdere i land- og bykommuner samt de unge selv. Tilbudsgiver bedes derfor i tilbuddet beskrive hvilke faggrupper, der inddrages, samt hvor mange kommuner, der forventes inddraget i analysen, hvordan de forventes udvalgt, samt en begrundelse herfor. Der må gerne inddrages andre datakilder, analyser, perspektiver e.l. end de allerede beskrevne. DEL II Erfaringsopsamling på baggrund af pulje til efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte unge Der er medio 2015 udmøntet en ansøgningspulje, som har til formål at understøtte udbredelsen af helhedsorienterede indsatser for anbragte og tidligere anbragte børn og unge i alderen år. Puljen har fokus på at støtte målgruppen i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse samt at give målgruppen tilhørsforhold og sociale relationer, som de kan drage fordel af i forhold til at skabe et godt og stabilt voksenliv. Indsatserne under puljen skal kunne bidrage til, at målgruppen får udvidet kontakt med dels jævnaldrende børn og unge med de samme erfaringer som dem selv og dels med ressourcestærke voksne som fx venskabsfamilier eller frivillige støttepersoner. Indsatserne tilrettelægges med udgangspunkt i væresteder, cafeer og lignende tilbud, de skal koordineres med eller inddrage kommunale støttemuligheder, og være tilpasset lokale behov og muligheder for målgruppen. De forventede resultater er, at nuværende og tidligere anbragte børn og unge i alderen år får styrket deres overgang til voksenlivet og herunder bliver styrket i forhold til netværk, skolegang, uddannelse, beskæftigelse og bolig. Overordnet er målsætningerne for puljen, at: 300 anbragte og tidligere anbragte børn og unge pr. projektår får et tilbud om værested, samtale, netværksgruppe, udviklingsforløb mv. 65 pct. af projekterne kan påvise positive resultater for flertallet af borgerne i projekterne 17

18 metoder og organiseringsformer for de enkelte projekter er velbeskrevne og anvendelige for andre Projektperioden for puljen løber over tre år fra 1.september 2015 til 31. august Det betyder, at erfaringsopsamlingen falder i løbet af projektperiodens første to år, hvilket tilbudsgiver bedes tage højde for i tilrettelæggelsen af erfaringsopsamlingens design og tidsplan. De støttede projekter Der er samlet udmøntet 50,9 mio. kr. til i alt 16 forskellige projekter. Da målet med puljen er helhedsorienterede tilbud, har der været lagt vægt på, at de støttede indsatser har fokus på uddannelse, beskæftigelse og/eller stabile boligforhold for barnet/den unge. Der har endvidere været lagt vægt på, at ansøgerne har inddraget aktuel viden om efterværn i forhold til indsatsen, organiseringen mm. Projekterne er forankret i seks kommuner samt frivillige organisationer. De private organisationer dækker over både landsdækkende organisationer og mindre lokale foreninger. Størstedelen af de private projekter har tilrettelagt initiativet i samarbejde eller dialog med den lokale kommune. Hos et enkelt projekt er organiseringen konkret placeret i et privat socialpædagogisk behandlingstilbud. De kommunale projekter er forankret i børne-, familie- og ungeforvaltninger eller i det kommunale familieplejeregi. Projekterne er geografisk fordelt over hele Danmark. Der har ikke været stillet krav til den enkelte ansøger om, at indsatsen aldersmæssigt skal omfatte tilbud til hele målgruppen af anbragte og tidligere anbragte i alderen år, men ved udmøntningen af puljen har der været lagt vægt på, at der er tilbud til hele aldersgruppen. Hos projekterne ses dermed en del overlap mellem aldersgrupperinger. Således inkluderer fem projekter børn ned til 11 år. I alt seks projekter inkluderer mellemgruppen af unge i alderen fra år, mens 11 projekter medtager tidligere anbragte unge i alderen op til 30 år. Derudover har to projekter fokus på unge med anden etnisk oprindelse end dansk, mens et projekt har fokus på nuværende og kommende forældre, der selv har været anbragt som barn. Størstedelen af projekterne har fokus på netværks- og gruppeforløb. Seks projekter tilbyder en form for klubtilbud eller værested, hvor de unge kan komme ugentligt eller en gang i måneden. Aktiviteterne i ti af projekterne omfatter fællesaktiviteter som workshops, kurser, fællesspisning, weekendture, kreative forløb m.m. Flertallet af 18

19 projekterne har samtidig understøttende tilbud til den enkelte. Det kan dreje sig om individuelle samtaler med professionelle voksne, mentorforløb med matchet mentorer, venskabsfamilie eller kontaktperson til den unge. Omtrent halvdelen af projekterne har i forvejen erfaring med tilsvarende indsatser. Der har været krav til ansøger om, at beskrive metoder samt forventet resultatdokumentation på enkelte indikatorer med henblik på at identificere lovende indsatser udviklet under puljen. De 16 projekter har redegjort for forskellige metoder og tilgange til dokumentation for deres arbejde med målgruppen. Hovedparten af projekterne har fokus på brugerudvikling og samtidig registrering af børnene eller de unges deltagelse ved møder og aktiviteter, som bliver målt på forskellig vis gennem kvantitative og/eller kvalitative metoder. På baggrund af projekternes ansøgninger anslås, at ca. 470 børn og unge årligt tilbydes aktiviteter i regi af den udmøntede pulje. Der kan dog være betydelige afvigelser i praksis. Erfaringsopsamlingen Der skal udarbejdes en erfaringsopsamling på baggrund af den i 2015 udmøntede pulje til efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte unge. Erfaringsopsamlingen skal bl.a. skabe inspiration og viden til brug for kommuner og organisationers fremadrettede arbejde med efterværn. Tilbudsgiver skal opsamle erfaringer omkring indsatser, målgrupper og resultater for de 16 projekter, der har fået støtte fra puljen. Erfaringerne skal opsamles med fokus på de mest lovende former for aktiviteter til målgruppen, og såfremt der er basis for det, formuleres som konkrete metodebeskrivelser, Metodebeskrivelserne skal i så fald tage udgangspunkt i dimensionerne i Socialstyrelsens Vidensdeklaration (se bilag for henvisning), og fx belyse ydelsesformer, målgrupper, implementerbarhed og økonomi. Dertil skal inddrages eventuelle eksisterende erfaringer fra lignende indsatser. Det er således ikke et krav, at der udarbejdes metodebeskrivelser på baggrund af erfaringerne, og heller ikke at erfaringer skal beskrives for hvert enkelt projekt. Det skal dog afdækkes for hvert enkelt projekt, om der er grundlag for metodebeskrivelser. Erfaringsopsamlingen skal endvidere behandle tværgående temaer, som kan være relevante for den videre udvikling af indsatser for anbragte og tidligere anbragte børn og unge. Det kan fx være temaer som opsporing og rekruttering, tværgående samar- 19

20 bejde mellem relevante aktører, foranstaltningstrætte unge, borgerinddragelse, samt hvad der ligger indenfor kommunernes serviceniveau. Derudover skal der indsamles viden om resultater på borger- og projektniveau i det omfang, det er muligt. Det indebærer fx: Antal registrerede børn og unge i initiativerne Resultater på baggrund af enkelte overordnede temaer o Netværk og sociale relationer, herunder kontakt med jævnaldrende unge og/eller med ressourcestærke voksne o Uddannelse og beskæftigelse o Målgruppens brug af tilbuddet, herunder fx efterspørgsel og rekruttering Det har været et krav i forbindelse med tilsagn om støtte fra puljen, at initiativerne samarbejder med leverandør af erfaringsopsamlingen. Mht. dokumentationen af projekternes resultater, kan tilbudsgiver i det omfang, det giver mening, tage udgangspunkt i projekternes allerede eksisterende dokumentation. Dog må det understreges, at det er af meget forskelligartet karakter. Tilbudsgiver bedes fremsætte et forslag til, hvordan erfaringsopsamlingen designes og eksekveres. De tre delleverancer skal beskrives i tilbuddet i forhold til indhold, metoder, datakilder og dispositioner. Herunder skal tilbudsgiver beskrive, hvordan og i hvilket omfang puljeprojekterne skal inddrages, samt hvordan udvælgelsen af indsatser og metoder tænkes at foregå. 4.4.c. Formidling Det forventes at leverandør forfatter to rapporter hhv. for undersøgelsen af kommunernes praksis på efterværnsområdet og for erfaringsopsamlingen på baggrund af puljen til efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte unge. Begge rapporter skal udgives elektronisk på Socialstyrelsens hjemmeside og være i overensstemmelse med Socialstyrelsens regler for tilgængelighed. Leverandør har ansvaret for dette. 20

21 Den opnåede viden omkring efterværn skal udbredes til kommunerne i regi af Socialstyrelsen. Det kan fx være KL s Ledernetværk og kommunale netværk på plejefamilieområdet. Leverandør skal påregne at stille op til formidlingsaktiviteter som ovennævnte. Dette afklares løbende i projektperioden ORGANISERING Tilbudsgiver skal i sit tilbud præsentere et design og en tidsplan for udførelsen af opgaven, hvoraf det fremgår, hvordan nedenstående organisering tilgodeses og indarbejdes i gennemførelsen af aktiviteterne. Projektejer. Social- og Indenrigsministeriet, repræsenteret af Socialstyrelsen, er ejer af projektet. Projektet er et led i satspuljeinitiativet Efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte børn og unge samt undersøgelse af efterværn finansieret af satspuljeaftalen for , og skal tænkes sammen med andre initiativer på efterværnsområdet som fx Efterværnspakken fra satspuljeaftalen For nærmere oplysninger henvises til Socialstyrelsens hjemmeside. Socialstyrelsen er tovholder for projektet og godkender alle leverancer. Der afholdes løbende statusmøder mellem leverandør og Socialstyrelsen. Socialstyrelsens varetager følgende opgaver: Intern koordinering herunder anvendelse af evalueringsresultater Projektledelse i forhold til puljen for efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte samt for nærværende forløbsundersøgelse og erfaringsopsamling Nedsættelse, afholdelse og opfølgning på styregruppemøder Politisk godkendelse af alle leverancer samt ændringer i forhold til kontrakten mv. Styregruppe. Der nedsættes en intern styregruppe for forløbsundersøgelsen og erfaringsopsamlingen med deltagelse af leverandør, Socialstyrelsen, Kontor for Udsatte Børn i Social- og Indenrigsministeriets departement, Ankestyrelsen og Danmarks Statistik. Socialstyrelsen er ansvarlig for dette. Evaluator har ansvar for gennemførelsen af undersøgelsen og erfaringsopsamlingen på baggrund af den ramme og de kriterier, der er opstillet i udbudsmaterialet og kontrakten, samt for løbende inddragelse af Socialstyrelsen. Evaluator skal i henhold til milepælsplanen samt betalingsplanen orientere Socialstyrelsen skriftligt om status for 21

22 leverancerne. Evaluator har ligeledes ansvar for den endelige afrapportering for begge leverancer, samt at leverancerne opfylder krav til indhold, deadlines, udgivelser og tilgængelighed. Det forventes at evaluator stiller op til formidlingsaktiviteter i regi af Socialstyrelsen. Evaluator kan inddrage faglige følgegrupper, ekspertgrupper eller lignende, hvis det vurderes relevant. Evaluator er selv ansvarlig for alle aktiviteter i relation hertil, og skal orientere Socialstyrelsen herom. Projektdeltagerne omfatter i alt 16 kommuner og bruger- og interesseorganisationer, der har modtaget midler fra puljen. Projektdeltagerne vil være forpligtet på de aftaler, der er indgået jf. vejledningen til ansøgning om støtte fra puljen (bilag 2). Det indebærer blandt andet samarbejde med og levering af data til ekstern evaluator 4.6. MILEPÆLE I OPGAVEN Milepælsplan 2016 Mar. Apr. Maj Jun. Sep. Nov Jan. Feb. Apr. Ansøgningsfrist for tilbudsgivning Kontraktindgåelse med leverandør Møde mellem Socialstyrelsen og leverandør Endeligt design fastlagt mellem Socialstyrelsen og leverandør Styregruppemøde Evt. tilpasninger af design og statusnotat Møde mellem Socialstyrelsen og leverandør Statusnotat Møde mellem Socialstyrelsen og leverandør Statusnotat Møde mellem Socialstyrelsen og leverandør Statusnotat Møde mellem Socialstyrelsen og leverandør DEADLINE Delresultater for undersøgelse af kommunernes praksis samt foreløbige resultater af erfaringsopsamling foreligger til brug for satspuljeprocessen Møde mellem Socialstyrelsen og leverandør Styregruppemøde 1. udkast til Socialstyrelsen 22

23 Møde mellem Socialstyrelsen og leverandør Maj Juni DEADLINE for endelige rapporter til Socialstyrelsen Styregruppemøde Godkendelse (Socialstyrelsen) Kortlægning og erfaringsopsamling publiceres 4.7. ØKONOMI I vurdering af tilbuddet indgår alene konsulentydelserne. Udgifter til transport og øvrige udgifter indgår således ikke i vurdering af tilbuddet. Der er afsat kr. ekskl. moms svarende til kr. inkl. moms. Fra dette beløb skal trækkes en ramme til transportomkostninger uden for Storkøbenhavn samt øvrige omkostninger som fx mødeforplejning, lokaleleje el. der ikke er dækket af rammeaftalen. Leverandøren forventes at holde sig indenfor rammen af den afsatte sum til transport og øvrige ekstraomkostninger og løbende orientere kunden herom. Hvis den samlede ramme overskrides, er det Socialstyrelsen uvedkommende. Leverandøren bedes udarbejde et særskilt budget for øvrige udgifter samt én samlet betalingsplan med kvartalsvise rater. Samlet budget for opgaveløsningen er fastlagt af bevillingsrammen og fordeler sig årligt som følger: I alt i kr. Budget inkl. moms kr kr kr. Ekskl. moms kr kr kr. Socialstyrelsen vil være berettiget til at tilbageholde udbetaling, såfremt tidsfrister ikke overholdes, og der ikke er truffet skriftlig aftale om afvigelserne. Vederlag forfalder kvartalsvist. Det er et ufravigeligt krav, at leverandør ikke må overføre midler mellem årene, hvilket der skal tages højde for i angivelsen af tilbuddets rateudbetalingsplan. Der skal kvitteres løbende for de afholdte udgifter REFERENCER 23

24 SFI (2016): Anbragtes unges overgang til voksenlivet. Evaluering af fire Efterværnsinitiativer under efterværnspakken. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. SFI (2012): Bedre overgange for udsatte unge. Midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet 'Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. SFI (2012): Efterværn for tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Det sociale nævn (2011): Praksisundersøgelse efterværn BILAG Bilag 1: Socialstyrelsens Vidensdeklaration: Bilag 2: Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte unge: 20netværksgrupper.pdf 24

25 Bilag 4.c Løsningsbeskrivelse Delaftale 2 ARBEJDSMETODER OG VÆRKTØJER: [ ] (Leverandørs fulde angivelse og beskrivelse af, hvorledes opgaven påtænkes løst, samt hvorledes de angivne arbejdsmetoder og værktøjer inddrages og nyttiggøres ved løsningen.) TILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN: [ ] (Leverandørs angivelse af, hvorledes opgaven vil blive tilrettelagt, herunder hvorledes kunden forudsættes inddraget, hvorledes der tages højde for procestid i forbindelse med arbejdet, hvorledes rettidig levering sikres, hvorledes kunden løbende holdes orienteret mv.)

26 Bilag 4.d Pris og allokerede konsulenter/medarbejdere Delaftale 2 PRIS: Prisen for [ ] udførelse og levering af opgaven er kr. [ ] (angivelse af fast pris for gennemførelse af opgaven). ALLOKEREDE MEDARBEJDERE: Fra de, i bilag 2 til rammeaftalen, anførte konsulent-/medarbejderkategorier, allokerer leverandør følgende konkrete konsulenter/medarbejdere til brug for gennemførelse af opgaven under denne delkontrakt: [ ] (navn(e) på konsulent(er)/medarbejder(e). (Tilbuddet skal indeholde cv for hver af de tilbudte konsulenter/medarbejdere. Tilbuddet skal angive, hvilke generelle kompetencer konsulenten/medarbejderen har, hvilke ydelsesspecifikke kompetencer konsulenten/medarbejderen har, hvilken rolle konsulenten/medarbejderen har i projektorganisationen samt hvilken konsulentkategori konsulenten/medarbejderen tilhører. Tilbuddet beskrivelse af konsulent-/medarbejderteamet skal således bestå af de følgende 5 delelementer: 1. Tilbudte konsulenter/medarbejdere (Her vedhæfter leverandøren cv for de tilbudte konsulenter/medarbejdere. Der vedhæftes cv. pr. tilbudt konsulent/medarbejder.) 2. Konsulentens/medarbejderens generelle kompetencer (Her beskriver leverandøren den tilbudte konsulents/medarbejders generelle kompetencer. Der udfærdiges beskrivelse pr. tilbudt konsulent/medarbejder.) 3. Konsulentens/medarbejderens ydelsesspecifikke kompetencer (Her beskriver leverandøren den tilbudte konsulents/medarbejders ydelsesspecifikke kompetencer, herunder hvorledes konsulentens/medarbejderens kompetencer inddrages og nyttiggøres i projektet. Der udfærdiges beskrivelse pr. tilbudt konsulent/medarbejder.)

27 4. Rolle i projektorganisationen (Her angiver leverandøren den tilbudte konsulent/medarbejders rolle i projektorganisationen. Der angives rolle i projektorganisation pr. tilbudt konsulent/medarbejder.) 5. Konsulentkategori (Her angiver leverandøren den konsulentkategori, som den tilbudte konsulenter/medarbejdere tilhører. Der angives konsulentkategori pr. tilbudt konsulent/medarbejder samt det forventede antal timer pr. konsulent/medarbejder.) Ved tilbudsvurderingen lægges der vægt på, hvordan tilbudsgiver allokerer og nyttiggør relevante konsulenters/medarbejderes kvalifikationer. Der vil endvidere blive lagt vægt på, hvordan de allokerede konsulenter/medarbejdere enkeltvis og eventuelt som team kan medvirke til at kvalitetsniveauet i løsningen af opgaven under rammekontrakten forøges. ) FORVENTET TIDSFORBRUG OG SAMMENSÆTNING HERAF: [ ] (Angivelse af hvorledes den tilbudte pris er sammensat, herunder angivelse af hvilket tidsforbrug hver enkelt af de allokerede konsulenter/medarbejder herunder medarbejdere hos underleverandører - forventes at anvende på opgaven.) 27

28 Bilag 4.e Samarbejdsorganisation Delaftale 2 KUNDENS KONTAKTPERSON(ER): Følgende person(er) er hos Kunden primær kontaktperson(er) i relation til opgavens udførelse: Navn: Nanna Maria Brostrup Hansen Tlf.: Titel: Fuldmægtig Dir. tlf.: Adresse: Landemærket 9 Mobil: Postnr./by: 1119 København K nmbh@socialstyrelsen.dk Funktionsbeskrivelse: Projektleder Navn: Marie Luise Nørrelykke Tlf.: Titel: Fuldmægtig Dir. tlf.: Adresse: Edisonsvej 18 Mobil: Postnr./by: 5000 Odense C mln@socialstyrelsen.dk Funktionsbeskrivelse: Projektmedarbejder LEVERANDØRS KONTAKTPERSON(ER): Følgende person(er) er hos leverandøren primær(e) kontaktperson(er) i relation til opgavens udførelse: Navn: Titel: Adresse: Postnr./by: Funktionsbeskrivelse: Tlf.: Dir. tlf.: Mobil: Navn: Titel: Adresse: Postnr./by: Funktionsbeskrivelse: Tlf.: Dir. tlf.: Mobil: SAMARBEJDSORGANISATION:

29 I forbindelse med opgavens gennemførelse, er den nedenfor anførte samarbejdsorganisation etableret mellem parterne. [ ] (Angivelse af projektorganisation, hvis parterne i fællesskab bliver enige om etablering af en sådan). 29