IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE - en guide xxx MARTS 2007 Jyske virksomheder udviser god form I Jylland kører store og små virksomheder på den store innovationsklinge og udlandets opmærksomhed. Behovet for IPR-beskyttelse er derfor mere presserende end det tidligere har været. Side 11 Stigende konkurrence på det immaterielle marked Fødevareindustrien har traditionelt ikke følt behov for at beskytte de immaterielle værdier. Nye udfordringer og udvikling af kerneforretningen har dog ikke alene medført nye forretningsstrategier, men også fornyet kreativitet. Side 17 Licensering en offensiv strategi Et patent giver med loven i baghånden et markedsmonopol, som kan give en sikkerhed for et solidt salg. For mange virksomheder kan det dog betale sig at udfordre denne opfattelse, idet en kommercialisering af IPrettighederne kan øge indtjeningen og løse konflikter. Side 14 IP-beskyttelse åbner den kinesiske dør Kina har igennem en række år været verdens hurtigst voksende marked og kan inden for en kortere årrække blive verdens største. Det er derfor naturligt at danske virksomheder søger dertil, men at prøve lykken i dette forretningsmæssige paradis kræver ressourcer og professionel rådgivning om de kinesiske spilleregler. Søger man en partner, skulle man nødigt ende sammen med en forretningsmand på udkig efter et hurtigt salg af vestlige produkter. Side 12 Lille virksomhed, hvad nu? Der er flere gode grunde for små og mellemstore virksomheder til at foretage en professionel vurdering af behovet for registrering af rettigheder, idet det både giver en afklaring af virksomhedens behov og øger finansieringsmulighederne for nye tiltag. Side 9 ANNONCE Når to går sammen Det er ikke kun ægtepar der i fare for at blive skilt. Det sker også inden for patentverdenen. Vi sætter fokus på problemstillingen, når to opfindere er sammen om ét patent, og hver i sær pludselig vil noget helt forskelligt med det. Side 19 Retten til en opfindelse Idéer kan opstå alle vegne, også på arbejdspladsen. Men hvordan forholder det sig egentlig, når en ansat opfinder noget i forbindelse med sit arbejde i en virksomhed eller på et universitet? Hvem har rettighederne? Disse spørgsmål belyser vi her. Side 18 ANNONCE Kunstner Bjørn Bjørnholt Din ide er ikke din egen før den er beskyttet. VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN JANUAR 2007

2 ANNONCE Jyske virksomheder udviser god form I Jylland kører store og små virksomheder på den store innovationsklinge og udlandets opmærksomhed. Behovet for IPR-beskyttelse er derfor mere presserende end det tidligere har været. Side 11 Stigende konkurrence på det immaterielle marked Fødevareindustrien har traditionelt ikke følt behov for at beskytte de immaterielle værdier. Nye udfordringer og udvikling af kerneforretningen har dog ikke alene medført nye forretningsstrategier, men også fornyet kreativitet. Side 17 Licensering en offensiv strategi Et patent giver med loven i baghånden et markedsmonopol, som kan give en sikkerhed for et solidt salg. For mange virksomheder kan det dog betale sig at udfordre denne opfattelse, idet en kommercialisering af IPrettighederne kan øge indtjeningen og løse konflikter. Side 14 Lille virksomhed, hvad nu? Når to går sammen Der er flere gode grunde for små og mellemstore virksomheder til at foretage en profes- blive skilt. Det sker også inden for patent- Det er ikke kun ægtepar der i fare for at sionel vurdering af behovet for registrering verdenen. Vi sætter fokus på problemstillingen, når to opfindere er sammen om af rettigheder, idet det både giver en afklaring af virksomhedens behov og øger finansieringsmulighederne for nye tiltag. helt forskelligt med det. ét patent, og hver i sær pludselig vil noget Side 9 Side 19 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN JANUAR 2007 ANNONCE Retten til en opfindelse Idéer kan opstå alle vegne, også på arbejdspladsen. Men hvordan forholder det sig egentlig, når en ansat opfinder noget i forbindelse med sit arbejde i en virksomhed eller på et universitet? Hvem har rettighederne? Disse spørgsmål belyser vi her. Side 18 ANNONCE Side 18 2 IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE ANNONCEINDSTIK Patentsystemet skal bestå men forbedres En afskaffelse af patentsystemet vil være gavnlig for danske virksomheder. Det skrev den dengang afgående formand for Konkurrencerådet, professor Svend Hylleberg, for cirka et år siden i et større dansk dagblad. En fri adgang til at kopiere andre virksomheders metoder og produkter ville alt andet lige føre til en mere dynamisk teknologiudvikling, mente han. Ræsonnementet var, at når virksomheder ikke kunne beskytte deres frembringelser, ville de være tvunget til konstant at finde på nyt. Synspunktet er interessant. Men Dansk Erhverv, som repræsenterer ca virksomheder inden for diverse brancher, er ikke tilhænger af afskaffelsen af IP-rettigheder. Vi er ikke tilhængere af, at der snyltes på andres innovation. Tværtimod er det vores opfattelse, at et samfund som det danske, hvor kreativiteten traditionelt har stået i højsædet, har behov for systemer, der beskytter kreative og innovative opfindelser. Hvis ikke vi i Danmark har mulighed for at beskytte frembringel- ser, vil det føre til dalende investeringslyst i danske projekter. Efter vores opfattelse vil en afskaffelse af patentsystemet alene være til fordel for lavtlønslande. Sidste år foretog Dansk Erhvervs medlemmer inden for it en rundspørge, som viste, at de fleste i branchen har en IP-strategi. Det er positivt. Tiltagene var især varemærker (65 %), ophavsret (76 %) samt hemmeligholdelse (83 %). Tre ud af ti virksomheder havde desuden udtaget et eller flere patenter, og 41 % vurderede, at patenter bliver endnu vigtigere i fremtiden. Det er værd at bemærke, at udviklingshastigheden på it-området ikke udgjorde en større barriere ifølge 67 % af de adspurgte. Netop den korte produktlivscyklus i it-branchen er ellers et hyppigt fremført argument af modstanderne af softwarepatenter. Det er tilsyneladende ikke sådan, det opleves af de små og mellemstore virksomheder. Undersøgelsen pegede dog også på, at processen for at udtage patenter ikke er problemfri. To tredjedele af virksomhederne anså det som besværligt og dyrt. Resultaterne kom ikke som en overraskelse for os. Og Dansk Erhverv er glade for, at EU-kommissionen er i gang med at forbedre systemet. Danmark har fået en fjer i hatten ved, at Teknologirådet har fået til opgave at drive den europæiske arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til fremtidens patentsystem. Blandt andet er omkostningerne ved de utallige oversættelser et stort problem. Al den stund, at der fra forskellige sider bliver rejst kritik af, at det danske sprog er på vej ud, bliver det spændende at se, om Teknologirådet vil komme med den anbefaling, at patentansøgninger for fremtiden alene skal indleveres på et eller to sprog. Vores holdning er, at man bør fokusere på et så effektivt og enkelt system som muligt, selv om man derigennem må give køb på det danske sprog. En ting er i hvert fald sikker: Dansk Erhverv vil følge udviklingen på patentområdet så tæt som muligt og ikke holde os tilbage med at komme med anbefalinger. Denne temaavis som er den tredje i rækken fra Mediaplanet om Intellectual Property har til formål at belyse væsentlige problemstillinger indenfor området. Formålet med denne udgave er at give læseren et indblik i hvordan virksomheder på bedste vis beskytter deres innovationer, og derudover generelt give et indblik i hvordan fremtiden ser ud. Vi takker Patent- og Varemærkestyrelsen for et godt samarbejde. Indhold: Gør idéerne til aktiver IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE - en guide xxx MARTS 2007 IP-beskyttelse åbner den kinesiske dør Kina har igennem en række år været verdens hurtigst voksende marked og kan inden for en kortere årrække blive verdens største. Det er derfor naturligt at danske virksomheder søger dertil, men at prøve lykken i dette forretningsmæssige paradis kræver ressourcer og professionel rådgivning om de kinesiske spilleregler. Søger man en partner, skulle man nødigt ende sammen med en forretningsmand på udkig efter et hurtigt salg af vestlige produkter. Kunstner Bjørn Bjørnholt Din ide er ikke din egen før den er beskyttet. Tidlig beskyttelse af gode idéer skaber bedre konkurrenceevne Pakkeløsningen Og hvad skal succesen så hedde? En lille og vågen kan udkonkurrere en stor og Patent og strategi, hånd i hånd Store vindmøller og små iværksættere Kineserne kommer! Internationalt engagement kan gøre en god forretning bedre Licenser kan give klare fordele Lars Krobæk, Administrerende direktør for Dansk Erhverv. Spørgsmål og svar om IRP Begrænsninger førte til udvikling af salgssucces Når Ole Opfinder har en chef To opfindere Ét patent MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Claus Mathiesen, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Erhvervsudvikler: Jacob Lumby, Mediaplanet ApS Tekster: Thomas Klarskov og Martin Martensen-Larsen Layout og repro: Marlene Fisker Thøgersen, Favrskov-gruppen Mediaplanet er Europas ledende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspresse kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Distribueres med Børsen marts Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet.

3 ANNONCEINDSTIK IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE 3 FREEDOM TO OPERATE Jakob Pade Frederiksen og Mark Turner er European Patent Attorneys hos Inspicos A/S Freedom to operate betyder kort sagt, at man har frihed til at markedsføre sit produkt. Vejen dertil er dog ikke altid helt problemfri. Det kræver derfor en solid strategi og ikke mindst rådgivning AF MARTIN MARTENSEN-LARSEN Freedom to operate Når en virksomhed skal lancere et produkt, vil der altid være en risiko for, at det krænker andre, allerede eksisterende patenter. Tilstedeværelsen af en konflikt med andre konkurrencepatenter er faktisk helt normal, og det er selvom der er udstedt patent på ens eget produkt. Situationen kender Inspicos særdeles godt: De fleste virksomheders R&Dprojekter strækker sig over flere år, og hvis man tidligt i forløbet navigerer rigtigt i forhold til konkurrenternes patenter, kan man senere hen blive sparet for en masse besvær, forklarer European Patent Attorney, Mark Turner fra Inspicos A/S. Noget af det værste der kan ske for en virksomhed, er at den må holde inde med markedsføringen eller produktionen af et kommercielt vigtigt produkt pga. af et fogedforbud i en patentkrænkelsessag. Mange virksomheder tilpasser derfor i dag deres forretningsstragier og udviklingsstrategier til resultaterne af det løbende freedom-to-operate - arbejde. Et minefelt Én løsning kan være at ændre sammensætningen af det givne produkt, så risikoen for at blive dømt for patentkrænkelse minimeres. Man kan betragte patentverdenen som et minefelt, hvor man skal navigere varsomt. Der er ingen grund til at udvikle direkte ned i et konkurrentpatent med alt hvad det indebærer af ubehagelige følgevirkninger, hvis man kunne have udviklet uden om. Hvis man omvendt ikke mener, man kan udvikle uden om et patent, må man forsøge at opnå de nødvendige licenser eller angribe patentet. Det sker oftere, end man tror, at en truende patentkonflikt kan løses med en licensaftale, fortæller partner og European Patent Attorney Jakob Pade Frederiksen, Inspicos A/S. Patenter som styrepind Dette er årsagen til, at mange virksomheder i dag bruger patenter som styrepind for egen forretningsudvikling. Generelt kan værdien af dybdegående patentanalyser ikke undervurderes. For langt de fleste virksomheder er patentomkostningerne en investering, som får et højt udbytte i form af ind- og udlicensering af teknologi, viden om konkurrenternes aktiviteter, nye joint ventures o.s.v. Jo tidligere man implementerer patentanalyserne i forretningsstrategierne, desto højere bliver udbyttet af investeringen, fordi man i de tidlige faser af et projekt endnu har mulighed for at styre udviklingen derhen, hvor der er tilgængelige rettigheder, uddyber Mark Turner. USA er en særlig udfordring På trods af forsøg på harmonisering af patentlovgivning på tværs af kontinenterne, er der stadig stor forskel på reglerne i forskellige verdensdele. Specielt skal potentielle patentproblemer i USA håndteres med varsomhed. Amerikansk retspraksis er sådan, at man kan blive dømt til at betale op til tre-dobbelt erstatning, hvis man ikke har taget sine forholdsregler, før man lancerede et produkt. Selv fortrolige interne notater bliver fremlagt i retten. Hammeren falder med andre ord hårdt ved de amerikanske domstole, uddyber Mark Turner. Freedom to operate sikres med de rigtige værktøjer Selv om en potentiel patentkonflikt aldrig er behagelig for noget firma, er patentsystemet med til at drive den teknologiske udvikling fremad. I næsten hvert eneste tilfælde løser vi en patentkonflikt ved, at produktet videreudvikles og bliver bedre, eller ved at virksomheden får et samarbejde med ejerne af patentet. I andre tilfælde specielt når virksomhedens udviklingshorisont er flere år og vi kan se, at patentmyndighederne har overset noget, da de udstedte et konkurrentpatent kører vi en ugyldighedssag mod patentet, fortæller Jakob Pade Frederiksen. Inspirerende miljø Inspicos fokuserer på patentrådgivning og har formået at tiltrække og fastholde en række mennesker med en meget høj faglig profil og ikke mindst med autorisation som European Patent Attorneys. Alle konsulenter har en universitetsuddannelse inden for teknologi eller naturvidenskab, mens sagskoordinatorerne er sprogligt uddannede og for eksempel har en baggrund som cand.ling.merc. Kollegernes faglige niveau er med til at skabe et inspirerende arbejdsmiljø, og i sidste ende er det også det, der får klienterne til at vælge os som rådgivere, slutter Mark Turner.

4 4 IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE ANNONCEINDSTIK Gør idéerne til aktiver! IP og IPR er i det nye årtusinde blevet nøgleordene for danske virksomheder. Det handler kort fortalt om at beskytte sin viden og gøre aktiv brug af den. I sidste ende handler det også om Danmarks konkurrencedygtighed på verdensmarkedet. AF MARTIN MARTENSEN-LARSEN OG THOMAS KLARSKOV LARSEN Et eller andet sted i mine forældres skab ligger et skøde på deres lejlighed, med et registreret matrikelnummer. På den måde kan de altid dokumentere, at de har retten til den ejendom. Og oven i købet kan de meget nemt henvise til den, da den har en fysisk eksistens. Anderledes besværligt bliver det pludselig, hvis ens ejendom ikke er umiddelbar synlig når det f.eks. handler om viden. Videnssamfundet Danmark For bare 30 år siden bestod 70 % af en virksomheds aktiver af fysiske værdier. Men op igennem 90 erne har Danmark undergået en forvandling til at være et samfund baseret på vidensøkonomi. I dag ser det af samme grund helt omvendt ud for de danske virksomheder. Nu består 70 % af aktiverne nemlig af immaterielle, eller som man også kalder dem, intellektuelle værdier. Og de spørgsmål vi herhjemme skal stille os selv, er hvordan vi sørger for at beskytte vores viden og hvordan vi efterfølgende konkret bruger den, understreger Jesper Kongstad, direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen. Svaret er IP og IPR IP (Intellectual Property) betyder kort fortalt, at man har retten til ens idé eller viden. At sørge for at ingen andre må benytte sig af ens know-how er det første nødvendige skridt, hvis man både som forretning og land skal beskytte sit fremtidige levebrød forklarer Jesper Kongstad og fortsætter, IPR (Intellectual Property Rights), eller immaterielle rettigheder følger naturligt direkte efter, for hvis ikke ens eneret bakkes op af konkrete rettigheder, er det svært - eller ligefrem umuligt - at håndhæve sin ret. Men hvorfor er det helt præcist så vigtigt for en virksomhed at overveje IPR? I dag koster det næsten ikke noget at fremstille det konkrete produkt. Det er med andre ord en forsvindende lille del af de samlede omkostninger. I dag koster det næsten ikke noget at fremstille det konkrete produkt. Det er med andre ord en At sørge for at ingen andre må benytte sig af ens know-how er det første nødvendige skridt, hvis man både som forretning og land skal beskytte sit fremtidige levebrød. forsvindende lille del af de samlede omkostninger, siger Jesper Kongstad. Investering i forskning, udvikling, markedsføring, kunderelationer og opbygning af brand udgør stort set det hele af en virksomheds udgifter. Tag bare et eksempel som Coca-Cola: 96 % af deres markedsværdi ligger i deres brand. Og det sætter selvfølgelig tingene i perspektiv for virksomhederne i dag Med andre ord er det således både vigtigt at kunne gå ud og fremvise et skøde på lige fod med en husejer, sørge for at ens rettigheder bliver håndhævet, og sidst men ikke mindst, opbygge sit brand. I dag kan man jo både registrere slogans, figurer, bestemte ord og logoer. Det er stort set kun fantasien, der sætter grænsen, og derfor er det vigtigt man helt præcist ved, hvad det er man vil med sit patent, før man søger om det, siger Jesper Kongstad. Vi er godt på vej Op igennem 90 erne har der som sagt været en markant ændring i danske virksomheders brug af IP. For 20 år siden lå vi på en 16. plads i forhold til de europæiske lande, når det gjaldt patentaktivitet, og i dag ligger vi på en flot 6. plads. Også i forhold til OECD-landene ligger vi rigtig pænt. Og det er en særdeles positiv udvikling, påpeger Jesper Kongstad: Vi er midt i et spil om den globale vidensøkonomi, og der er det vigtigt, at Danmark er med fremme allerforrest. Og derfor er det også vores (Patent- og Varemærkestyrelsen, red.) fornemmeste opgave at hjælpe virksomhederne med at beskytte deres viden ordentligt. I sidste ende kommer det jo hele samfundet til gode, og derfor er vores budskab også til erhvervslivet: Gør idéer til aktiver. Og det kan du jo så samtidig kalde vores brand, slutter han. PRODUKTBESKYTTELSESFORMER: PATENT Et patent giver ret til at forhindre andre i at udnytte en opfindelse i 20 år regnet fra den dag, da patentansøgningen blev indleveret. Man kan få et patent, hvis man på en ny måde løser et teknisk problem med tekniske midler. Opfindelsen må ikke være offentliggjort og skal være markant anderledes end eksisterende produkter. Patent- og Varemærkestyrelsen har beregnet, at de samlede omkostninger i forbindelse med en patentansøgning i Danmark koster mellem og kroner. BRUGSMODELREGISTRERING Hvis man ikke kan leve op til kravene i patentlovgivningen, kan man ansøge om at få et såkaldt lille patent - en brugsmodelregistrering - der beskytter et produkts tekniske funktioner. Man kan få brugsmodelbeskyttelse på produkter, som er nyskabelser inden for et teknisk område, og som kan udnyttes industrielt. Produktet må ikke tidligere have været offentliggjort. VAREMÆRKER Et varemærke kan være virksomhedens navn, domænenavn eller navne på produkter. Disse kan beskyttes ved at registrere varemærket. Desuden kan man registrere slogans, figurer, bestemte ord og logoer. Varemærket skal have et særligt præg i forhold til de tjenesteydelser, det bruges for. Det koster kroner at få registreret et varemærke i Danmark. OPHAVSRET Beskytter kunstneriske og litterære værker. Det er den konkrete udformning af produktet, der beskyttes, ikke idéerne bag. Ophavsretten gælder kun i Danmark. Det kræves, at værket er originalt. Ophavsretten er gratis. DESIGNRET Beskytter mod kopier af produktet i op til 25 år. For at få en designbeskyttelse, skal produktet klart adskille sig fra andre produkter på markedet. Det koster 1200 kroner i grundgebyr for en ansøgning om designbeskyttelse i Danmark. Fokus på løsninger Rønne & Lundgren FOKUS PÅ INNOVATION Rønne & Lundgren bistår i alle faser af den innovative proces, og har fokus på at bevare og udvikle virksomhedens intellektuelle kapital. Piratkopi eller blot inspiration? Grænsen mellem slavisk efterligning og inspiration fra markedet er ikke altid let at trække. Rønne & Lundgren bistår i tvister om produktefterligning, varemærkekrænkelser og andre immaterielle rettigheder. Kontakt os og hør, hvordan vi kan tilføre værdi til din virksomhed. Tuborg Havnevej Hellerup Tlf.: Fax: info@rl.dk

5 ANNONCEINDSTIK IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE 5 DANMARKS GLOBALE ADVOKATFIRMA Som en del af DLA Piper Group, er vi repræsenteret med kontorer i både Europa, USA, Asien, Afrika og Mellemøsten. Vi bistår vores klienter med lokal rådgivning i en global sammenhæng. Og vores omfattende internationale tilstedeværelse betyder, at vi dagligt kan trække på juridiske kompetencer fra mere end 3200 jurister verden over. På vores kontor i København står 140 medarbejdere til rådighed for dig og din virksomhed. Ved Stranden København K T: F: M: info@dianordic.dk W: dianordic.com - det startede med Eva... INTELLECTUAL PROPERTY RIGHTS (IPR) VAREMÆRKERET / MARKEDSFØRINGSRET / IT-RET / LIFE SCIENCE / PATENTRET / DESIGNRET KONKURRENCERET RELATERET TIL IMMATERIALRETTEN E-COMMERCE / OPHAVSRET / MEDIA & ENTERTAINMENT / TELEKOMMUNIKATIONSRET IPR PARTNERE JENS JAKOB BUGGE OLE DAMSBO MICHAEL GOESKJÆR MADS NYGAARD MADSEN BASTIAN RANKLØVE ANDERS VALENTIN s

6 6 IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE ANNONCEINDSTIK Tidlig beskyttelse af gode ideer skaber bedre konkurrenceevne De gode idéer opstår i hastigt stigende tempo i dansk erhvervsliv. Derimod går det ikke så hurtigt med at indse, at det kan være risikabelt ikke at beskytte sine gode ideer med et patent. Immaterielle aktiver stiger i værdi og betydning i forhold til materielle aktiver. AF THOMAS K. LARSEN Du står foran en dansk opvaskebalje. Hmm tænker du; hvad er den værd? I dit indre katalog slår du op på siden med den nærmeste 10-kroners butik. Du tænker videre; den er altså dansk, jamen så kroner. For plastic, arbejdskraft, maskiner, m.m. Det må nogenlunde være værdien for materiale, produktionsomkostninger, transport. Der kan du godt tro om! Opvaskebaljen er ikke bare en opvaskebalje, det er en designet balje fra Normann og koster kr. Der er en ting, som du helt har overset i dit regnestykke og det er de idéer, som er opstået i producentens hoved. Det er værd at tænke på, at mange af de store danske virksomheder er opstået omkring én god idé. I en virksomhed som Coloplast var det f.eks. idéen at hjælpe personer med kroniske tarmsygdomme med en tæt, tynd og fleksibel pose, forklarer Ole Lund Hansen, DI. Danske virksomheder skal registrere deres idéer for at få fuld valuta for deres investering i udvikling. I Danmark har vi specialiseret os i at bruge hovedet. Og i år har vi talt om videnssamfund, om intensiveret kommunikation, om uddannelse og enorme informationsmængder. Et tredje tegn på, at vi i Danmark primært bruger hovedet, er den voldsomme vækst i erhvervslivets immaterielle værdier. Det er evnen til at tænke nyt, omstille sig og forstå hvordan tingene kan gøres smartere og bedre, der nu danner grundlaget for vores forretninger. Uden omløb i hovedet intet brød på bordet. Så enkelt er det! Udvikling og beskyttelse hænger uløseligt sammen Der er blot det men, at danske virksomheder bliver nødt til at sammentænke innovation med beskyttelsen af innovationen, hvis de skal klare sig på det internationale marked. Danske virksomheder skal registrere deres idéer for at få fuld valuta for deres investering i udvikling, siger Ole Lund Hansen Virksomheder behøver ikke vente med at søge patentbeskyttelse til produktionen går i gang, de skal produktudvikle og tænke patentbeskyttelse samtidigt. og fortsætter: selv om en virksomhed ikke opererer i Kina, vil jeg anbefale de fleste virksomheder at registrere deres rettigheder dér, fordi en registrering muliggør en retssag og en mulig lukning af kopivare-producenter i Kina. Dette nikker direktør Jørgen Møller fra Patentgruppen til og understreger: IPR skal integreres i virksomheden overordnede (innovations-)strategi. Det er simpelthen for risikofyldt ikke at beskytte sine idéer. Er idéen først taget af en anden virksomhed, kan virksomheden få store problemer i konkurrencen, hvilket bl.a. skyldes belastningen fra udviklingsomkostningerne. Beskyttelse af idéer og produkter skal ikke bare ske tilfældigt eller fordi man tidligere har haft dårlige erfaringer. At varer kopieres er ikke bare et salgstrick opfundet af advokater og patentbureauer. En undersøgelse fra Patent- og Varemærkestyrelsen viser, at mere end 50 % af alle danske virksomheder er blevet ramt af kopiprodukter. Med andre ord - danske virksomheder skal undersøge beskyttelse af rettigheder fra begyndelsen af udviklingsprojekterne og allerhelst regne registreringen af rettigheder som en del af udviklingsprocessen. Den mere eller mindre bevidste strategi med at vente til problemerne opstår, er for farlig. Offensiv patenttænkning Der er selvfølgelig en række spørgsmål, der skal afklares, når man søger et patent. Et af de mest interessante i den sammenhæng er, hvordan patentansøgningen skal opstilles. Er det idéen, produktets funktion, fremstillingsmetoden, materialerne eller noget helt femte, der tages patent på, spørger Jørgen Møller. Det kan måske i sig selv virke som tekniske patent-spørgsmål, men det er det ikke udelukkende. Ved at vende rækkefølgen om og undersøge om produktets funktion, fremstillingsmetode eller materialer kan være med til at sikre et patent, kan det tekniske spørgsmål blive til et spørgsmål om salg eller produktion. Samtalen med patentbureauet kan altså medvirke til ændringer i ideen bag produktudviklingen. Virksomheder behøver derfor ikke at vente med at søge patentbeskyttelse til produktionen går i gang, de skal produktudvikle og tænke patentbeskyttelse samtidigt. En undersøgelse af patenteringsmulighederne beskytter dermed ikke alene mod, at andre stjæler din virksomheds forretningsideer. Patenteringsprocessen selv kan ændre i produktet, så det bliver mere konkurrencedygtigt! Nogle brancher er gode til at beskytte sig Heldigvis har en række virksomheder læst på lektien. Det er typisk virksomheder, der befinder sig på markeder, hvor konkurrencen er benhård, og hvor selve udviklingsfasen i produktudviklingen er ekstremt omkostningstung. Kemi- og medicinalbrancherne er langt fremme med at søge patenter tidligt i udviklingsprocessen. De har også mange penge på spil. Generelt må vi fastslå, at dansk industri er i gang med at foretage de indledende ben-øvelser mht. offensivt at søge patenter, fastslår Jørgen Møller. I Danmark har vi én mulighed - det er at bruge hovedet ved offensivt at registrere rettigheder. Vi har ikke ben og arme nok til at indhente det, hovedet ikke får med. Det gamle mundheld, om at have det i benene som man ikke har i hovedet, kan vise sig at være en farlig strategi. Løsningen ligger dog ligefor, industrien skal have endnu mere gang i IP-butikken for danske ben kan simpelthen ikke løbe hurtigt nok. Beskyt dine værdier - også dem du ikke lige kan se Ofte er der mange værdier skjult i de ideer, varemærker og produkter, din virksomhed frembringer det er værd at beskytte. Hos LETT kan vi hjælpe dig med at få et overblik over dine skjulte værdier. Vi kan udarbejde en IPR strategi, der beskriver alle de forhold, din virksomhed skal overveje i forbindelse med beskyttelse af ophavsrettigheder, patenter, varemærker og designs. Hvis du vil vide mere om, hvordan din virksomhed kan få glæde af en IPR strategi, er du velkommen til at kontakte Tina Persson eller Lars Karnøe på tlf Hos LETT er vi over 265 medarbejdere, heraf 140 jurister, der leverer rådgivning inden for et bredt udsnit af forretningsområder. Vores klienter omfatter det private erhvervsliv, den offentlige sektor, organisationer og privatpersoner i Danmark og i udlandet. Læs mere om os på Lett Advokatfirma København Rådhuspladsen 4 DK København V Tlf Fax Århus Bruun s Galleri Værkmestergade 25, 8. DK Århus C Tlf Fax Kolding Jernbanegade 31 DK Kolding Tlf Fax

7 ANNONCEINDSTIK Pakkeløsningen Markedsvilkårene bliver barskere og barskere. I fremtiden skal Danmark leve af ny viden og være med forrest fremme. For at sikre det, må vi alliere os med de bedste rådgivere, som kan guide os igennem alle faldgruberne. IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE 7 AF MARTIN MARTENSEN-LARSEN I dag er der efterhånden langt imellem go e gamle Ole Opfindertyper, som ud på de små timer i skæret af arbejdslampen, står hjemme i garagen med loddekolbe, skruetrækker og beskyttelsesbriller og skaber næste århundredes teknologi. I stedet er det i dag de store virksomheder, som i høj grad står for at videreudvikle idéer og viden, hentet udefra. Og her er intet overladt til tilfældighederne. Der er tale om kommercialiseret viden til brug for handelsmarkedet, hvilket samtidig har betydet et helt nyt udgangspunkt for den kvalificerede IPR-rådgivning. Den klassiske rådgivning er forældet Nye markedsbetingelser betyder i sagens natur nye betingelser for rådgivning af en virksomhed, inden dens viden kan forvandles til en flyvefærdig succes. Konsekvensen har været, at den klassiske rådgivning om beskyttelse af rettigheder ikke længere er tilstrækkelig. I dag er virksomhederne f.eks. langt mere interesseret i håndhævelsen af deres rettigheder end blot rettighederne alene, fortæller Jeppe Brogaard, partner hos advokatfirmaet MAQS, Det skyldes, at den nye teknologi i dag er yderst effektiv til at analysere et bestemt produkt og kopiere det. Det er typisk inden for medicinalog fødevareindustrien, hvor indholdet kan identificeres i ethvert laboratorium. Det kan være svært at kontrollere. Men ikke nok med, at håndhævelsen af rettighederne er vigtig. Selve positioneringen af produktet er ligeså essentielt for virksomheden, og dermed i forhold til rådgivningen. Det handler om at få en unik markedsposition, og det opnår man sjældent blot ved at have et produkt med en særlig funktionalitet det kræver et lige så stort fokus på design og branding, siger Martin Sick Nielsen, advokat I dag har virksomhederne brug for såkaldte kombinationsrådgivere, som har en forståelse for både patentering, markedsstrategi og branding. hos Zacco. Et eksempel er LEGO klodserne, hvor knopperne både har den funktionalitet at man kan sætte klodserne sammen, og samtidig er udformet og bruges i markedsføringen på en sådan måde, at de fungerer som et kendetegn for LEGO. Alle tænker på LEGO, når man ser knopperne. Patentet er udløbet nu, men LEGO kæmper for at sikre en varemærkeret til knopperne i fremtiden. Virksomhederne skal altså tænke det hele med i deres produktudvikling og markedsføring. En samlet pakke Både beskyttelse og håndhævelse af patentrettigheder er vigtig, men der skal også samtidig være en idé bag det. Derfor er det en pakkeløsning, virksomhederne er på udkig efter. Dét, virksomhederne har brug for er en såkaldt bundle of IPR, dvs. en flerhed af immaterielle rettigheder (patenter, varemærker, design), der beskytter alle de tekniske, designmæssige og andre elementer, som skaber et produkts markedsposition. Rådgiverne skal med andre ord kunne yde en tværfaglig indsats, som i sidste ende er med til at sikre det samlede forspring man har med det givne produkt, siger Martin Sick Nielsen. Og det er et synspunkt Jeppe Brogaard deler: I dag har virksomhederne brug for såkaldte kombinationsrådgivere, som har en forståelse for både patentering, markedsstrategi og branding. Det betyder, at man skal have en solid platform, som både sikrer eneretten til produktet, og også at det adskiller sig fra andre varer og ikke mindst er genkendeligt. Helt konkret betyder det, at de rådgivere, der sidder over for dig, både skal have fingeren på pulsen i forhold til et nådesløst marked, vide hvordan man f.eks. sørger for bevissikring samt have adgang til retssalene, hvis ens rettigheder er blevet krænket. Med andre ord gælder det hele tiden om, at det team af rådgivere som skal guide en virksomhed har et specialiseret overblik over, hvad der foregår i den anden lejr. Og i sidste ende kunne følge grundlaget for den gode rådgivning til dørs. Fremtidens rådgivning Netop fordi Ole Opfinder -typen i dag er så sjælden og virksomheder i langt højere grad selv videreudvikler på de idéer, de henter udefra, er det vigtigt, at rettighederne sikres på rette tid. Det skyldes ikke mindst, at den teknologiske udvikling foregår med så stor en fart, at man kan blive helt forpustet i forsøget på at følge med. Når en idé, der allerede er patent på, sælges videre til en virksomhed, og de så lægger noget til, så er det også vigtigt at sikre det, siger Jeppe Brogaard, Den hastighed verdensmarkedet arbejder i, i dag, vil hurtig ende med, at en anden kommer først i kapløbet. Danmark har ingen interesse i at de idéer samfundet i fremtiden skal leve af, ender et eller andet sted i f.eks. fjernøsten. Og Martin Sick Nielsen tilføjer: Det gælder om ret hurtigt at finde ud af, hvad slutmålet med ens idé er. Hvordan ser markedet ud? Hvem kunne forestille sig at købe rettighederne? Og så strukturere sin immaterialretlige beskyttelse derefter. I de kommende år gælder det altså om både at forstå hvilke brancher, der kommer til at gøre sig gældende, hvilke risici de byder på, og hvordan de kommercialiseres bedst. Ligesom virksomhederne skal ruste sig til det, skal de rådgivere, der står bag i kulissen og styrer slagets gang, gøre det samme og heldigvis er vi herhjemme blevet rigtig gode til begge dele. BEVAR BESKYTTELSEN AF ET FORSPRING MAQS OG WIP S ERFARINGER ER KOMMET UNDER SAMME TAG. VI VÆRNER OM BESKYTTELSEN AF ET PRODUKT GENNEM HELE DETS LEVETID. SAMMEN MED KLIENTEN SØGER VI EN DYNAMISK OG PRAKTISK HÅNDHÆVELSE AF IP RETTIGHEDER. COPENHAGEN GOTHENBURG MALMOE STOCKHOLM TALLINN WARSAW

8 8 IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE ANNONCEINDSTIK Og hvad skal succes en så hedde? Fremtidens firmaer skal ikke blot konkurrere om de bedste varer, men også om det bedste brand. Her er originalitet guld værd men vejen dertil er ikke altid helt enkel. AF MARTIN MARTENSEN-LARSEN Jeg har en ven, som netop er blevet færdig på medicinstudiet. Og i den forbindelse har jeg fået alle tiders idé: Fremtidens læger skal have deres helt egne sko. Nogle de altid kan genkendes på. Da mit navn er Martin, tænker jeg, at de sko, som min ven og alle øvrige læger skal gå rundt i, skal hedde Dr. Martin. Det klinger godt. Nu skal jeg bare sørge for, at der ikke er andre, der snupper dén idé for næsen af mig. Virksomhedens ansigt udadtil Trademark, logo, brand kært barn har mange navne. Når et firma skal markedsføre sit produkt, er varemærket det kendetegn eller symbol, som forbrugeren først lægger mærke til og senere vil forbinde med den pågældende virksomhed. Det kan være et ord, en farve, et enkelt bogstav eller et design, som adskiller sig ved at have et unikt særpræg. På den måde kan køberen kende en vare fra en anden, og uden problemer vælge eller fravælge efter smag. Kreativitet belønner sig. Det er varemærket, der skal få kunderne til at vælge dit produkt frem for andres, siger Gisela Dose Stephansen, konsulent hos IPB (Internationalt Patent-Bureau, red). Derfor taler vi om et særdeles værdifuldt aktiv for en virksomhed. Umiddelbart lyder opskriften på varig succes således enkel: Vær original! Det skal have særpræg Ord, farver og tegn findes der masser af. Så er det i virkelighe- den ikke bare at sætte sig ned ved skrivebordet med pen og papir og designe succesen? Netop kravet om særpræg, samt de øvrige hensyn man skal tage, når man udvikler sit varemærke, kan nemt gøre processen kompliceret. Især to hensyn er af samme grund vigtige, siger Christian Akhøj, juridisk rådgiver for IPB. Først skal man sikre sig, at I sidste ende handler det om at beskytte en virksomheds goodwill. det navn eller logo, man har på tegnebordet, på forhånd ikke er taget. Det sikrer man sig igennem grundig research. Dernæst skal man sørge for, at ens varemærke ikke bliver for bredt. Du kan med andre ord ikke gå ud og sige: - Nu tager jeg verdenspatent på brandet mørk chokolade. Det er simpelthen for bredt til, at man kan opnå ejerskab til det. Hvert år afslår patent- og varemærkestyrelsen masser af ansøgninger med netop samme henvisning. Almindelige betegnelser skal man derfor forsøge at undgå i udviklingen af sit varemærke. Mørk chokolade er et eksempel. Smart tøj et andet. Og sådan kan man blive ved. I det hele taget er det tæt på en tommelfingerregel, at man skal afholde sig fra beskrivelser, der går på produktets anvendelse, art og geografiske oprindelse. Evnen til at begå sig overalt Mens et godt varemærke både skal appellere til køberen og samtidig være særpræget, er det også vigtigt, at det har en universel dimension. Det er derfor et vigtigt led i en virksomheds varemærkestrategi at afprøve idéens holdbarhed både sprogligt og kulturelt. Mens et bestemt ord, farve eller tegn kan have én betydning i f.eks. Danmark, kan det have en fuldstændig anden, uhensigtsmæssig, i et andet land. Et bestemt tegn kan f.eks. ligge tæt op ad et religiøst symbol, som kan krænke nogle trossamfund, mens en bestemt farve i nogle kulturer kan have en negativ betydning, osv., påpeger Christian Kragelund, juridisk rådgiver hos Chas. Hude. Vigtigheden af grundig research kan derfor ikke understreges nok. Vejen frem til et originalt, holdbart varemærke, som udtrykker positive værdier og samtidig skal beskyttes for ikke at overtages af andre, synes at byde på noget af en balancegang. Og hvis virksomheden ikke ønsker at snuble i processen, må den derfor afsætte de nødvendige midler. Men kan det virkelig betale sig at kaste penge efter det? Varemærkestrategi = god investering I sidste ende handler det om at beskytte en virksomheds goodwill, siger Christian Akhøj. I og med, at varemærket er et yderst værdifuldt aktiv for en virksomhed, er Kreativitet belønner sig når navnet til den nye idé skal besluttes. Det er varemærket, der skal få kunderne til at vælge dit produkt frem for andres. det ikke alene vigtigt at finde ud af, hvad man helt præcis vil med det, det er også vigtigt på et tidligt tidspunkt at erkende, at det er en del af en virksomheds naturlige omkostninger at investere i en god og langsigtet strategi. Det synspunkt deler Christian Kragelund fra Chas. Hude til fulde: Se blot på Coca-Cola og BMW, to gode eksempler på produkter, som stort set hele verden kender. LEGO en forkortelse af leg godt - er et tredje. Eksemplerne er selvfølgelig flere. I dag kan man f.eks. til forskel fra før i tiden, registrere ord, lyde, dufte og smag. Den øgede globalisering betyder jo, at virksomhederne skal løbe hurtigere, hvis de skal sikre fremtidens brand. Og derfor kommer man ikke uden om at lægge en god strategi fra begyndelsen. Her er Chas. Hudes navn og logo et godt eksempel. Firmaet fik sit navn i 1896 efter grundlæggeren Charles Christian von der Hude et navn, med netop det slags særpræg, man lægger mærke til og ikke mindst husker. Det gælder med andre ord bare om at komme i gang med at sikre navnet til min egen nye idé: Dr. Martin - sko til fremtidens læger. Det bliver med garanti en succes!

9 ANNONCEINDSTIK En lille og vågen kan udkonkurrere en stor og... IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE 9 Store danske virksomheder er dygtige til at beskytte deres immaterielle aktiver. Men hvad med de små og mellemstore virksomheder, skal de også registrere deres rettigheder, eller er det for besværligt? AF THOMAS K. LARSEN Selv om man er lille, behøver man jo ikke at lade alle sine gode idéer tage fra sig, indleder Ole Damsbo fra advokatfirmaet DLA Nordic. Hvis en stor virksomhed ser sig sulten på dit marked, kan du ikke stille meget op. De har større ressourcer til mandskab og markedsføring. Det er simpelthen en ulige kamp, hvis ikke du beskytter dine rettigheder. Mange mindre og mellemstore danske virksomheder befinder sig i den situation, at de ikke har sikret deres fremtid rettighedsmæssigt. De mindre og mellemstore virksomheder overvejer nok for lidt mulighederne for at registrere deres rettigheder. Og det er farligt for der findes mange vågne konkurrenter. Det er på tide at vågne op Det vigtigste for de mindre og mellemstore virksomheder er derfor, at de foretager en vurdering af, om de skal søge beskyttelse. På den måde bliver de også bevidste om deres behov. Så kan man altid efterfølgende søge et patent, fortsætter Ole Damsbo Som mindre og mellemstor virksomhed er det væsentligste altså at gøre sig sin markedsmæssige strategi klar og stille sig de rigtige spørgsmål: På baggrund af hvordan markedet ser ud i dag; skal vi så fortsætte som hidtil og stole på, at ingen tager vores idéer? Er det realistisk, at vi ikke får mere konkurrence? Kan vi i det hele taget få et patent? Desuden er det værd at være opmærksom på, at et patent faktisk giver en et lovligt monopol. Patenteringen betyder dermed, at man sikrer sig i kampen mod selv meget store virksomheder, hvilket kan danne et mere stabilt grundlag for, at virksomheden kan vokse i et tempo, der passer til den. Indsatsen og pengene værd? I mindre og mellemstore virksomheder kan der være flere grunde til, at man ikke tager patent på sine innovationer. Måske føler man ikke, at man har pengene eller tiden til det. Først og fremmest drejer det sig om at gøre sig problemstillingen klar. Det kan man gøre ved at tage en stille samtale med sin advokat. I mindre og mellemstore virksomheder er der nok at tage fat på for den enkelte, men eftersom hele virksomheden afhænger af få produkter, er det en god investering, og får man først patent på en rigtig god idé, så er grunden lagt for virksomhedens vækst og udvikling, -siger Ole Damsbo. Det er altså selve den behovsafklarende proces, der kan være vigtig at igangsætte, og den behøver ikke at være så dyr. Der er faktisk også andre mulige gevinster ved en patentanalyse. Det kan overraske mange at finde ud af, at en anden virksomhed allerede har taget patent på din ide. Hvad gør man så? Endelig kan en patentanalyse afsløre udløbne patenter. Så er der frit slag for at tage de gode ideer uden selv at skulle investere i idéudvikling. Finansiering af idéen Keld Thyregod fra Patrade A/S vender tingene på hovedet: Måske kommer pengene først, når patentansøgningen eller patentet er i hus. Størstedelen af alle investorer vil have en vis tryghed for deres investering. Hvis en lille nystartet virksomhed så kan byde på et patent eller i det mindste en patentansøgning, stiger interessen sandsynligvis. De finansielle vanskeligheder, som små virksomheder oftest har, kan altså afhjælpes. Patentmyndighedernes behandling af en patentansøgning kan vise, at produktet har nyhed og opfindelseshøjde, og at produktet således kan patenteres. Så er det op til investoren selv at vurdere, om markedet er der. Selv en lille indsats kan hjælpe små virksomheder til at minimere risikoen for at komme i uføre. Den kloge virksomhed vågner altså op, går hen til sin advokat og udarbejder en vurdering af patentmulighederne. Hvis virksomheden herefter beslutter at tage et patent, så sikrer man både sit produkt og måske også finansieringen af markedsføringen. Gode idéer i sig selv gør jo ikke én stor. FAKTA Derfor skal du undersøge dine patentmuligheder: 1. For at beskytte dig mod at andre tager dit patent 2. For at beskytte dig mod selv at tage andres idéer (det kan være man går i gang med at udvikle et produkt, der allerede er et patent på) 3. Efter 20 år udløber patenter typisk, så det er muligt at benytte de gode idéer. De tekniske udviklingsomkostninger kan herefter overføres til ren markedsføring. 4. For at skaffe dig selv finansieringsmuligheder Fremtiden tilhører dem, der forbereder sig på den i tide Har du en IPR-strategi? Alle virksomheder har et eller flere aktiver, der er unikt netop for denne virksomhed. Disse er værd at beskytte mod andres uberettigede brug f.eks.: - et specielt produkt - et særligt navn eller kendetegn (varemærke, logo, domæne og lign.) - en licens eller aftalt rettighed fra en anden virksomhed, som man har lov til at udnytte. Du og virksomheden bør i god tid tilrettelægge en strategi eller virksomhedspolitik for; - hvordan skal man patentere eller brugsmodelbeskytte nye opfindelser? - hvem har i øvrigt retten til de opfindelser, der frembringes af virksomhedens ansatte? - hvordan beskytter man sine kendetegn? - lever virksomhedens markedsføring op til vedligeholdelsen og beskyttelsen af virksomhedens varemærker? - hvad gør du i forhold til de, der krænker os? Ikke alle ønsker retten på din side. Det gælder om at være godt rustet, hvis virksomheden mødes med påstande om krænkelser. - Krænker vi selv andre ved f.eks. at produktudvikle, skifte kendetegn eller importere nye produkter til salg i DK? - Hvad gør vi, når vi modtager første krænkelsesbrev fra vores konkurrent? FOCUS ADVOKATERs eksperthold for IPR bestående af advokaterne Michael Clemmensen, Jan I. Kristensen, Susanne Ingemann, Lars Brøgger og Pernille Stærke hjælper dig gerne med at udfylde din strategi. Vi rådgiver om: - Varemærker - Patenter - Brugsmodeller - Markedsføringsret - Produktefterligninger - Design - Ophavsret - Know How - Domænenavn - Licensret / licensaftaler - Erhvervshemmeligheder FOCUS ADVOKATER I/S er et stort dynamisk advokatfirma beliggende i Odense. Vi yder rådgivning indenfor alle grene af erhvervsjuraen. Virksomheden beskæftiger 90 medarbejdere, heraf 32 jurister. Læs mere på

10 10 IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE ANNONCEINDSTIK Patent og strategi, hånd i hånd Patentansøgningerne vælter nærmest ind ad døren, og det er en rigtig fin udvikling. Men lige så vigtigt er det, at de rettigheder der følger med, bakkes op af en klar og effektiv strategi. AF MARTIN MARTENSEN-LARSEN I løbet af 90 erne er antallet af indleverede patentansøgninger i Danmark næsten tredoblet; en vækstrate, som ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen ligger i den globale top 3. Udviklingen er fint i tråd med vismændenes anbefalinger om, at Danmark i fremtiden i højere grad skal satse på knowhow og teknologisk udvikling. I flere år har vi haltet bagud på patentområdet i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, men de seneste års udvikling tyder på, at det er ved at være en saga blot. Hvad vil du med dit patent? At vi i Danmark er blevet bedre til at indlevere patentansøgninger er altså et godt skridt på vejen men det er ikke nok. Det er samtidig vigtigt, at virksomhederne i første omgang gør sig klart, hvad det præcist er de vil med deres patent. Ellers kan en virksomhed risikere at sidde tilbage med en idé, man ikke aner hvad man vil stille op med. Og så er hele pointen gået tabt. Det har stor betydning for en virksomhed, at den har en idé om hvad IPR kan give den og hvad den ikke kan give den, siger Nelly Sander, informationschef hos Patentgruppen. Et godt udgangspunkt er derfor at kende til spille- reglerne indenfor patentverdenen. Her er det svært at komme uden om professionel rådgivning. Research betaler sig Og der er en hel del man skal gøre sig klart, før succesen er hjemme. Det er ikke nok bare at få en fiks idé, smide nogle brede formuleringer efter den og tænke, at det lyder smart. Et patent er i mange tilfælde en uvurderlig mulighed for at feje eventuelle konkurrenter af banen. Ligesom man undersøger om opfindelsen kan produceres, om den kan sælges, om den er rentabel osv., bør man også undersøge om den overhovedet kan patenteres, og om det givet fald kan betale sig, fortsætter Nelly Sander, Hvis svarene på disse spørgsmål i givet fald er positive, så er det bare om at patentere. Et patent giver indehaveren eneret til sin idé i op til 20 år en god mulighed for at udnytte sin idé kommercielt uden at andre kan komme og stjæle den. Det er i mange tilfælde en uvurderlig mulighed for at feje eventuelle konkurrenter af banen, forklarer Nelly Sander. Man skal i første omgang skal skaffe sig patent på sin ide, men det kan også være vigtigt, at man ikke nøjes med at holde rettighederne inden for landets grænser. Tænk langsigtet At sørge for at patentere sin kostbare viden, og sørge for efterfølgende at bruge den aktivt, er et synspunkt Bent Warrer-Madsen, chefkonsulent hos Patent- og Varemærkestyrelsen, til fulde kan tilslutte sig. I Danmark kan det ofte være sådan, at man opnår patent på sin idé, gemmer det sikkert væk og så ånder lettet op. Men spørgsmålet er så, hvad formålet med det er. I lande som USA bruger man sin viden aktivt med det samme. Og det er nødvendigt, at vi gør det samme herhjemme. Som Nelly Sander tidligere var inde på, kræver det en god strategi. Men det kræver samtidig, at man udnytter den langsigtet, dvs. sørger for at have stillet sig alle de rigtige spørgsmål og gjort sig sine ambitioner klart, tilføjer Bent Warrer-Madsen og fortsætter: For det første skal virksomhederne imellem gøre sig klart hvordan de opnår en god synergi rent samarbejdsmæssigt, dvs. gør brug af hinandens ekspertise, og samtidig sørger for at have antennerne ude i forhold til hvad konkurrenterne kan og hvilken ny teknologi der er i spil. I dag handler det i høj grad om at kunne levere problemløsninger, og videreudvikle den know how man allerede har. Dermed skabes den nødvendige forretningsdynamik. Det ved flere og flere danske virksomheder godt. Tænk globalt Og mens man i første omgang skal skaffe sig patent på sin idé, er det også vigtigt, at man ikke nøjes med at holde rettighederne inden for landets grænser. I dag er der så store kræfter på verdensmarkedet, at det er pinedød nødvendigt at opnå patent de steder, hvor konkurrencen og væksten er størst, understreger Bent Warrer-Madsen. Det kræver en såkaldt landskabsstrategi. I dag er lande som Kina og Indien, men især Kina, helt essentielle at tænke med når man kigger ud over landets grænser og skal finde ud af, hvor man vil sikre eneret. Ellers kan der blive grund til fortrydelse når markedet lige pludselig flyder med billige kopier af ens geniale idé. Budskabet er altså fra begge helt tydeligt: Opnå patent, brug det aktivt, gør det samtidig dynamisk og sørg for en langsigtet strategi, som medtænker globaliseringens nye spilleregler. Så kan det ikke gå helt galt. EUROPEAN PATENT & TRADEMARK ATTORNEYS PROTECT YOUR IDEAS. PROTECT YOUR FUTURE. HØIBERG is a co-operative of patent and trademark attorneys and consultants providing services within the fields of Intellectual Property Rights (IPR), including Patents,Trademarks and Designs, Innovation Management,Technology Transfer and Business Development.We provide expert IPR knowledge in the fields ranging from biotech, chemistry over software to electronics and mechanics. We assist you at every stage of development from idea to realisation. IPR STRATEGY DOCUMENTATION LICENSING INNOVATION MANAGEMENT TECHNOLOGY TRANSFER HØIBERG A/S St. Kongensgade 59 A DK-1264 Copenhagen K Denmark HØIBERG A/S Forskerpark Aarhus Gustav Wieds Vej 10 C DK-8000 Aarhus C Denmark Phone: Fax: hoiberg@hoiberg.com

11 ANNONCEINDSTIK IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE 11 Store vindmøller og små iværksættere I Vestdanmark er meget innovation knyttet op på højteknologiske virksomheder. Innovationen skabes både af store og små virksomheder. Og generelt er de meget aktive med at beskytte deres innovationer. Ud over sikkerhed giver beskyttelsen nemlig bedre finansieringsmuligheder. AF THOMAS K. LARSEN Kører man rundt i al Jyllands ynde, ser man marker og stalde. Men ser man først efter - inde i staldene - ved man, at her er en landsdel i rivende udvikling. Takket været højteknologiske maskiner, som er en kinesisk ingeniør værdig, malker køerne sig selv. Og grisene? Ja de bliver fodret automatisk efter individuelt behov. Landmanden er reduceret til opsynsmand, som skal have lige så meget styr på software og teknik som på dyrehold. Ude på markerne står vindmøllerne, som er et af landets stolteste eksempler på dygtig ingeniørkunst. Et bevis på at hele landet summer af opfindertrang. Fra patentkonsulent Keld Thyregod, Patrade A/S, lyder det også: Kom til Vestdanmark, vi oplever, at der er bunker af idérigdom og iværksætteri vest for Storebælt. Den danske underskov af virksomheder er dermed klar til at forny sig selv, men de møder selvfølgelig de samme problemer, som etablerede virksomheder gør. Selv SMV ere patenterer På et eller andet tidspunkt oplever de fleste virksomheder problemer med kopivarer eller med at konkurrenterne patenterer heftigt. Dermed får de svært at afsætte deres varer. Vi ser derfor, at rigtig mange nystartede firmaer nu vælger at registrere rettigheder til deres opfindelser eller forret- ningsidé også internationalt, siger Keld Thyregod. Typisk har det været sådan, at virksomhederne kun har søgt internationale patenter, når de Vi er da stolte af vores jyske baggrund, selvom vi efterhånden mere betragter os som en global virksomhed end en jysk. allerede har en produktion eller et marked i udlandet. Det har ændret sig, nu giver patenteringen tryghed til at gå ud i verden. Virksomhedernes adfærd er simpelthen ændret. Med baggrund i al den snak, der er om kopiprodukter, beskytter de små virksomheder deres rettigheder, før de tør gå ud i verden, siger Keld Thyregod. Patentet bliver dermed en forsikring for den lille virksomhedsejer, som er klar over, hvor sårbar hans forretning er på verdensmarkedet. Patentering og investering Forsikringen mod kopiering og tyveri er ikke den eneste årsag til, at virksomhederne registrerer deres rettigheder. Viden fra udviklingsprojekter skal beskyttes, både for forretningens skyld og fordi investorer kræver det. I Jylland findes der iværksættere med forskellige apparater eller andre typer af opfindelser, som ved at gå sammen med en pengemand får råd til at udvikle produktet. Og jyske pengemænd fornemmer, at de ved at investere i projekter får meget for pengene, fortæller Keld Thyregod. Dermed indgår iværksætteren og investoren i en smuk symbiose ved at få patentering og investering til at gå hånd i hånd. Ved at søge patentering får iværksætteren defineret sine rettigheder og mulighed for at udvikle forretningen. Pengemanden på sin side får sikkerhed for sine penge, hvilket gør at han kan se det som en fornuftig investering. Vindmøller fylder godt i virksomhedslandskabet I den anden ende af virksomhedsskalaen finder vi den store producent af vindmøllevinger, LM Glasfiber, som har det fint med sin geografiske placering i Lunderskov. En af de allervigtigste ting for virksomheden er at fortsætte udviklingerne af vindmøllevingen, fordi vindmølleindustrien er i rivende udvikling. I de senere år har vi patenteret innovationer inden for lynsikring af vindmøllevinger og andre vingefeatures såvel som vingedesign - og med vores investering i en vindtunnel håber vi på at teste vores ideer inden for vingens aerodynamik med det formål at skabe flere gennembrud, som kan reducere vindens belastning på vingen og øge møllernes energiproduktion, fortæller Steen Broust Nielsen, kommunikationschef hos LM Glasfiber. Dermed har vindmølleindustrien endnu en gang vist sin evne til at tænke fremad. Det skyldes dog ikke kun jysk entrepreneurånd, selv om industrien har sine største virksomheder i Jylland. Vi er da stolte af vores jyske baggrund, selv om vi efterhånden mere betragter os som en global virksomhed end en jysk. Desuden har vi været glade for det tætte samarbejde, der har været. Ikke kun med vindmølleproducenterne, men også med danske forskere og uddannelsesinstitutioner, siger Steen Broust Nielsen. Det er altså meget fordelagtigt at søge patenter. De små iværksættere kan da også se op til storebrødre som Vestas og LM Glasfiber. Som nogle måske husker, begyndte vindmølleproduktionen også som små private foretagender. Og se hvor det har bragt dem. Ude på markerne står vindmøllerne, som er et af landets stolteste eksempler på dygtig ingeniør-kunst. BESKYTTELSE AF IDEER BETALER SIG For mange virksomheder ligger der års hårdt arbejde og betydelige investeringer bag udviklingen af et produkt. Derfor betaler det sig at agere proaktivt og fastholde den værdi, som ideer, innovation og rettigheder udgør. Ikke mindst i et konkurrencepræget, globalt marked er beskyttelsen af nytænkning afgørende for konkurrencekraft og vækst. Hos Patrade fokuserer vi målrettet på at understøtte vores klienters forretning ved hjælp af patent- og varemærkebeskyttelse. Både når det gælder beskyttelse af nye opfindelser, varemærker og design samt opretholdelse af eksisterende rettigheder.» Patent» Varemærke» Brugsmodel» Designbeskyttelse» Domænebeskyttelse» Kommerciel rådgivning» IP strategi og management» IP analyser Århus Kolding Aalborg København Tlf info@patrade.dk PATRADE A/S er et internationalt arbejdende patent- og varemærkebureau, som siden 1995 har rådgivet en stadig voksende kundekreds om immaterielle rettigheder. En yderst kompetent medarbejderstab tæller bl.a. en række juridiske og tekniske rådgivere, der er autoriserede Europæiske Patent- og Varemærkeagenter. Vi har hovedkontor i Århus, filialkontorer i Kolding, Aalborg og København samt satellitkontorer i Vejle og Støvring.

12 12 IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE ANNONCEINDSTIK Kineserne kommer! For din virksomheds skyld beskyt dine rettigheder før du kommer til Kina. For 1,4 mia. kineserne arbejder i alle døgnets 24 timer - også med kopiering af danske varer. AF THOMAS K. LARSEN FAKTA Justin Davidsons tre pointer: 1. Beskyt dine Intellectual Property Rights 2. Benyt dig af IP-rådgivere fra dit eget land til at forberede en udflytning og til at guide dig videre. 3. Få gode referencer og kendskab til samarbejdspartnere. Uddan evt. disses medarbejdere i håndtering af immaterielle værdier. I Kina går alt stærkt, især i forretningslivet, så stærkt at vi næsten står stille herhjemme. Kendere af det kinesiske marked råder samstemmende danske virksomheder til at være solidt forberedt, inden forretningen tages til Kina. Det drejer sig både om at være hurtig til at byde ind på ordrer, hurtig afvikling af retssager i forbindelse med overtrædelser af rettigheder samt hurtig opbygning af fabrikker. Danmark har mistet tid, men kan endnu høste frugterne af vores kultur Kineserne har et glimrende kendskab til Danmark, hvilket skyldes, at alle kinesere fra barns ben stifter bekendtskab med H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, m.fl. Desværre har danske virksomheder ikke udnyttet dette forspring og er blevet indhentet af andre lande fortæller Nils Brander fra Chinaccess. Vi har dog stadig en indirekte fordel, idet de skandinaviske velfærdsstater stadig ligger i baghovedet på enhver kineser. De kinesiske samarbejdspartnere Som ved alle udflytninger bør man kende sine samarbejdspartnere og måske tage skridt til at om ikke uddanne, så i hvert fald komme i direkte kontakt med deres medarbejdere. Det er alfa og omega at forberede sig ved at sikre rettigheder og få kendskab til mulige forretningspartnere, beretter Justin Davidson, DLA Piper. Man bør bruge alle tilgængelige kilder, både hjemlige advokater med internationale kontakter og de gratis informationskilder, der findes, så som ambassader og eksportråd. Det er alfa og omega, at forberede sig ved at sikre rettigheder og få kendskab til mulige forretningspartnere. Ikke alene skal danske virksomheder beregne, hvad der kan tjenes ved at flytte produktionen til Asien. Man skal i samme åndedræt alliere sig med personer, der kan I Kina går alt stærkt, især i forretningslivet, så stærkt at vi næsten står stille herhjemme. Kendere af det kinesiske marked råder samstemmende danske virksomheder til at være solidt forberedt, inden forretningen tages til Kina. skabe gode forbindelser og som kan skelne gode forretningspartnere fra dårlige. Det solide hjemmearbejde må dog ikke føre til, at man gør, som man plejer.. Det er Karin Beukel fra The IPR Company enig i og tilføjer: Hvis en dansk virksomhed uden videre overfører sin måde at drive forretning til Kina, uden at tage hul på forholdene på det lokale marked, så ender det i problemer. IPR skal indtænkes i alle led af værdikæden med et internationalt perspektiv, samtidig med at man tager alvorligt hensyn til lokale forhold. Kend problemerne, markedet, markedsaktørerne, mulighederne og dine behov. Konkurrenter i Kina har andre spilleregler Ud over at undersøge det pågældende lands IPR lovgivning og mulige samarbejdspartnere kunne det ifølge Karin Beukel også være en idé at bruge lidt tid på kopisterne, hvilket bl.a. vil sige kopifabrikanterne. Hvordan tænker en fabrikant, der producerer kopiprodukter? En kopist tænker meget kommercielt, først og fremmest undersøger han, hvad der kan tjenes penge på. Derfor er salgssucceser meget udsatte, især hvis en fabrikant er begyndt at kopiere et produkt. Der findes hele byer, der er dedikeret til at producere bestemte produkter. Så kineserne behøver ikke en gang at tage på handelsrejse, de kan bare holde øje med, hvordan det går for nabofabrikken, siger Karin Beukel og fortsætter: De kinesiske producenter tænker også på at minimere deres risiko for straf, særligt efter at strafferammen på IPR-området er blevet skærpet. Det vil sige, at kopisterne til tider undgår at kopiere registrerede rettigheder, hvorfor danske virksomheder absolut bør søge rådgivning om hvilke rettigheder der netop kunne være interessante i deres situation efter lokale kinesiske regler. Det er en viden, som danske virksomheder bør udnytte. Sådan en direkte opfordring om at afskrække kopiproducenter er jo værd at tage med sig. Opfordringen gælder også virksomheder, som ikke har aktiviteter i Kina, idet man med registrerede rettigheder har gode betingelser ved det kinesiske retssystem. Retssystemet virker I modsætning til hvad mange går og tror, så virker det kinesiske retssystem effektivt, dog særligt i toppen af systemet og i de større byer. Der er en stor forandring fra for 25 år siden, hvor man ikke kunne registrere intellektuelle rettigheder, forklarer Justin Davidson Kina tiltrådte i World Trade Organisationens aftaler (WTO) i 2001, hvilket har medført at kineserne har implementeret samme lovgivning som vestlige lande på IPR-området. Hvis din virksomheds rettigheder bliver overtrådt, er det vigtig at melde overtrædelsen, inden kopieringen breder sig, og forberede en retssag grundigt. Dette involverer helst fysiske beviser. I Europa er vi ikke vant til at gå håndgribeligt til værks, men i Kina skal der typisk indsamles vareprøver, helst direkte fra kopifabrikken, hvis det lader sig gøre, siger Justin Davidson. En vareprøve er noget en kinesisk dommer tager meget alvorligt, og reagerer på. Den slags forslag og en række andre er værd at følge, hvis man bare vil bremse tempoet en lille smule. For de kinesiske virksomheder har fralagt sig deres langsomme bevægelser og deres arbejdsiver brænder hurtigt lunten af selv den mest ihærdige europæiske virksomhed. Men med kulturel fornemmelse og kontant juridisk fremfærd kan danske virksomheder stadig hente den bonus, de er kommet efter. Forsvar mod piratkopier Varemærker, design og patenter tjener bl.a. som beskyttelse mod piratkopiering. Rettighederne kan med fordel bruges offensivt for at sikre omsætningen af egne varer. Rådgiverne hos Chas. Hude har dyb indsigt i, hvad der skal til for at udelukke piratkopier fra markedet: fra identifikation af varepartier i samarbejde med SKAT til fogedretssager og retssager med henblik på opnåelse af erstatninger. Kontakt os for at drøfte mulighederne. Chas. Hude A/S - H.C. Andersens Boulevard 33 - DK-1780 København V - Telefon Telefax chashude@chashude.dk -

13 ANNONCEINDSTIK IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE 13 Internationalt engagement kan gøre en god forretning bedre Mange danske virksomheder flytter i disse år aktiviteter ud af landet for at minimere produktions- og udviklingsomkostninger. I kølvandet på en sådan udflytning er det ekstremt vigtigt at få bistand fra personer med solidt markeds- og kulturkendskab for at håndtere spørgsmål om sikring af forretningsideer. Men så kan forretningen også gå hen og blive bedre. AF THOMAS K. LARSEN Uanset hvor i verden en dansk virksomhed flytter hen, skal man gøre et grundigt forarbejde med hjælp fra lokale advokater og revisorer, siger Jakob Frederiksen, Inspicos A/S. Der er mange måder at forberede sig på. Man kan uddanne sig, ansætte personale med kulturelle kompetencer eller tage på en arrangeret forretningsrejse med brancheforeningen. Uanset hvad, når en dansk virksomhed søger udenlands for at sælge, producere eller udvikle, så er princip nr. 1: kend dine samarbejdspartnere og gør medarbejderne klart, at de immaterielle værdier er mindst lige så kostbare som selve produktet. Jens Jakob Bugge fra DLA Nordic siger samstemmende: Sam- arbejdspartnere skal vælges med omhu, og det skal overvejes hvilke oplysninger, man vil stille til rådighed. IPR-strategi skal opbygges Udover at kende sin samarbejdspartner, må man også lave juridiske strategier. Denne disciplin har ikke været de danske virksomheders stærke side, gamle forretningsvaner har været en sovepude. Det gælder om at analysere det marked, man træder ind på, registrere sine rettigheder og få ordentlig lokal juridisk bistand. Det er ikke nok at engagere en advokat, som sidder i Danmark og så ellers gøre som man plejer, siger Jens Jakob Bugge. Den internationale juridiske bistand kan selvfølgelig i første omgang ses som en omkostning, men det har også nogle forretningsmæssige perspektiver. En dansk virksomhed sikrer sig råderum og frihed til at producere eller sælge sine varer, når man undersøger eksisterende internationale patenter og så kan man hurtigt beskytte pladsen til sine egne ideer og varer. På verdensmarkedet kan danske virksomheder ikke regne med, at konkurrenter har et ordentlig codex., fortæller Jakob Frederiksen. Det er ikke så svært at tage et internationalt patent. Når man har taget et dansk patent, kan man inden for 12 måneder videreføre sit patent internationalt og derefter udvælge Når man har taget et dansk patent kan man inden for 12 måneder videreføre sit patent internationalt og derefter udvælge de lande, hvor patentet skal gælde. de lande, hvor patentet skal gælde. Og når det er gjort, så kan man lige så godt tage skridtet fuldt og forsøge at få flest mulige penge ud af sine anstrengelser med IPR. Hvis det kræver så mange ressourcer at lave en ordentlig IPbeskyttelse, hvorfor så ikke tænke offensivt? Danske virksomheder bør lave IPR-strategier på linje med bl.a. markedsføringsstrategier, foreslår både Jakob Frederiksen og Jens Jakob Bugge. Når man har taget et dansk patent, kan man inden for 12 måneder videreføre sit patent internationalt og derefter udvælge de lande, hvor patentet skal gælde. Og når det er gjort, så kan man ligeså godt tage skridtet fuldt ud og forsøge at få flest mulige penge ud af sine anstrengelser med IPR. European Patent Attorneys job opportunities Luft under vingerne? Inspicos oplever en stadigt stigende tilgang af komplekse rådgivningsopgaver i forbindelse med bl.a. retssager og patentindsigelser. Derfor søger vi igen erfarne patentkonsulenter med høje faglige ambitioner. Du er European Patent Attorney eller tæt på at blive det. Du har gennemført en teknologisk eller naturvidenskabelig universitetsuddannelse. Du har en sikker dømmekraft i patentsager, og du er viljestærk. Du er god til at formulere dig på såvel dansk som engelsk. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og et behageligt arbejdsmiljø, hvor både klienter og kolleger brænder for det, de laver. Savner du luft under vingerne så ring til HR manager, European Patent Attorney Pia Stahr og hør om dine muligheder som patentkonsulent hos Inspicos. Inspicos er et højt kvalificeret patentrådgivningsfirma med p.t. 22 medarbejdere, heraf 9 European Patent Attorneys. Vores klientkreds omfatter adskillige af landets største og mest velrenommerede industrivirksomheder samt en række mindre forsknings- og udviklingsbaserede selskaber og flere universiteter. Vi har hovedkontor i SCION DTU forskerparken i Hørsholm og en afdeling i Århus midtby. Læs mere om Inspicos på Copenhagen Aarhus Tel. +45 / Bøge Alle 5 Frederiksgade 1 Fax +45 / DK-2970 Hørsholm DK-8100 Aarhus C

14 14 IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE ANNONCEINDSTIK Licenser kan give klare fordele Tænker man sig om og er omstændighederne de rigtige, kan det være rigtig smart at kommercialisere rettighederne til sine immaterielle værdier. AF THOMAS K. LARSEN Et patent, en varemærkeregistrering, en ophavsret, et design og en brugsret det er måder at opnå eneret til sine idéer og produkter. Juridiske eksperter omtaler det som de eneste former for lovlige markedsmonopoler. Andre vil krænke din ret ved at tage, låne eller kopiere det, men skal man nu også tænke så defensivt? Danske virksomheder bør i det mindste overveje at lave offensive IPR-strategier. Det kræver jo mange ressourcer at lave Man bør vurdere sin virksomheds strategi. Måske bliver svaret, at det vil være fordelagtigt at udlicensere til en eller flere virksomheder. en ordentlig IP-beskyttelse, så hvorfor ikke kommercialisere rettighederne, foreslår Mette Ravn Steenstrup fra Mazanti-Andersen. Med en offensiv IPR-strategi kan virksomheder således registrere rettigheder, mens produkterne udvikles, og videresælge de rettigheder, som man ikke vurderer passer ind i virksomhedspro- filen. Strategien kan blive rigtig givtig, i og med man udlicenserer alt det man ikke vil bruge, hvad enten det gælder tekniske dele af et patent eller geografiske områder i forbindelse med salg. Det er Lone Hartung fra Patentog Varemærkestyrelsen helt enig i og tilføjer: For mindre virksomheder kan det desuden give en mulighed for at komme ind på udenlandske markeder. Finten er, at virksomheden via IPR-registre undersøger om udenlandske virksomheder har et forretningsområde, der minder om deres eget. Herefter kontakter man pågældende virksomhed og forhandler omkring udlicensering af ens gode produkt eller idé til dette marked. Med en god aftale er det en nem og sikker måde at forøge virksomhedens indtjening på. Licensbegrebet Licensbegrebet dækker over, at man som licensgiver overdrager rettigheder til produktion, salg og/eller markedsføring. Licensen giver herefter licenstageren brugsretten. Licensaftalen aktiverer dermed eksempelvis virksomhedens patent eller ophavsret gennem andre parter. Man bør vurdere sin virksomheds strategi. Måske bliver svaret, at det vil være fordelagtigt at udlicensere til en eller flere virksomheder, siger Mette Ravn Steenstrup. En licensaftale giver også den fordel i forhold til et patent, at licensen konkretiserer indholdet af patentet. Således er der ikke blot tale om en økonomisk gevinst. I licensen noteres det, hvad der gives licens til, og hvad der ikke er givet licens til. Ud over de rene linjer, kan det medvirke til at klargøre virksomhedens strategi for fremtiden. Licensaftalen kan så skrues sammen på flere forskellige måder. Der kan være tale om en royalty-aftale, som det især kendes fra musikbranchen, kunstindustrien og medicinalbranchen. Det kan være et fast årligt beløb, en procentdel af omsætningen eller varianter derimellem, forklarer Mette Ravn Steenstrup. Konflikt eller samarbejde? En særlig situation kan opstå, når en virksomhed opdager, at en anden virksomhed overtræder dens rettigheder. Som det ligger i ordet, kan det føre til en juridisk konflikt mellem parterne, hvilket det ofte gør, hvis der er tale om to direkte konkurrenter. Men sådan behøver det ikke at være. Der kan være situationer, hvor det er bedre at indgå i et forlig omkring krænkelsen, og herefter udlicensere rettigheder. Det afhænger bl.a. af om man selv I stedet for at sidde og vogte på ens rettighed, kan en rettighedsregistrering føre til mange nye samarbejdspartnere. Og mange nye samarbejdspartnere kan hurtigt gøre licensaftalen til en lukrativ forretning, hvor alle involverede parter vinder. kan udnytte sin rettighed, hvem krænkeren er og hvilken strategi man har., forklarer Lone Hartung. Det gælder nemlig ikke altid om at holde på sin ret. Hvis man finder ud af, at en anden virksomhed overtræder ens rettig-sheder, bevidst eller ubevidst, så bør man selvfølgelig kontakte pågældende virksomhed, gøre sine rettigheder gældende og forsøge at tale virksomheden til rette. Typisk er fordelen ved at udlicensere, hvad enten man er licenstager eller licensgiver, også til at føle på, idet licenser netop konkretiserer patenter og ophavsrettigheder, hvorved det bliver meget klart, hvad der overdrages til ens nye partner, tilføjer Lone Hartung. I stedet for at sidde og vogte på ens rettighed, kan en rettighedsregistrering altså føre til mange nye samarbejdspartnere. Og mange nye samarbejdspartnere kan hurtigt gøre licensaftalen til en lukrativ forretning, hvor alle involverede parter vinder.

15 ANNONCEINDSTIK IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE 15 - Vi vender ryggen til den traditionelle IP-branche med vores webbaserede managementsystem Intasma, siger Karing Kärvling Söholt og Annika Ingvarsson fra Ipendo.

16 16 IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE ANNONCEINDSTIK Spørgsmål og svar om IPR Vi har bedt fem af landets førende IPR-eksperter besvare tre essentielle spørgsmål om emnet. Spørgsmålene og svarene kan du se nedenfor: 1. Hvorfor er det vigtigt for virksomheder at beskytte deres IP? 2. Bør virksomhederne integrere IP i deres overordnede strategi? 3. Hvilke forandringer ser du inden for IP-området i den nærmeste fremtid? CLAUS ELMEROS European Patent Attorney Partner, Høiberg MARIANNE WIER Direktør for Politik og Strategi Microsoft Danmark ANDERS VALENTIN Head of IP department IPR-partner, DLA Nordic STEEN MADSEN European Patent Attorney Partner, Inspicos TOVE GRAULUND Varemærkechef Zacco 1. Det er vigtigt fordi en stor del af værdien af en virksomhed er værdien af de immaterielle aktiver, dvs. virksomhedens IPR. For vidensbaserede virksomheder er disse aktiver især patenter, som angår den teknologiske viden, som en virksomhed har udviklet. 2. De produkter og services en virksomhed udvikler i dag, er virksomhedens potentielle indtægtsgrundlag om ca år, så Til december træder den ny europæisk patentkonvention i kraft. naturligvis bør man integrere IP i sin virksomhedsstrategi for at definere en strategi for beskyttelse af sin produktudvikling - også for at sikre sig, at ens udvikling går fri af andres patentrettigheder. Næsten uanset hvilken branche man er aktiv inden for, vil IP-rettigheder have indflydelse på virksomhedens aktiviteter, hvilket gør, at det er en god idé at integrere IP i virksomhedens overordnede strategi. 3. Til december træder den nye europæiske patentkonvention i kraft. Der er i det væsentlige tale om en modernisering af den nuværende europæiske patentkonvention, som er fra 1973, men også lidt nyt, især en mulighed for frivillig begrænsning efter patentudstedelsen. På lidt længere sigt tror jeg, at ikke blot patentsystemerne i Europa og USA men også europæisk industri skal forberede sig på, at kineserne kommer! Fra kollegaer i bl.a. Kina erfarer vi, at det kun er et spørgsmål om tid, inden kinesisk industri også vender blikket mod de europæiske markeder med egne innovative produkter. Det betyder en betydelig forøgelse af patenter, og vil blive en udfordring for både patentmyndighederne og innovationsbaserede virksomheder i Europa. 1. Vi lever i dag i et vidensamfund, hvor viden med andre ord IP (intellectual property) er blevet et aktiv, som handles på linie med alle andre aktiver. Hvis virksomheder skal tjene penge på viden, er det vigtigt, at de har de rette instrumenter til at beskytte deres viden og omsætte den til en god forretning. Redskabet til dette er IPR (intellectual property rights). En strategisk brug af IPR giver virksomheden det nødvendige incitament til innovation, idet indtjeninger forbundet ved eksempelvis licensaftaler kan geninvesteres i ny forskning og udvikling. Det er en positiv cirkel og grundlaget for forretningsmodellen i Microsoft og i de fleste andre innovationsdrevne virksomheder. 2. Det er min klare holdning, at virksomheder bør integrere IP i deres overordnede forretningsstrategi. IPR har for længst slået sig fast som et strategisk ledelsesredskab for de virksomheder, store som små, som ønsker at sikre sig en plads i den globale videnøkonomi. Om man vælger at dele sin viden frit med andre, at beskytte den eller holde den hemmelig, er helt afhængig af den enkelte virksomheds forretningsstrategi. Men lige meget hvad man vælger, er det et strategisk valg, som har afgørende betydning for forretningen 3. Den internationale handel med viden er stærkt stigende, og det gælder også i it-branchen, hvor vi ser en øget fokus på IP. En undersøgelse i branchen sidste år viste, at flertallet spår patenter en stigende betydning, men at de små og mellemstore it-virksomheder samtidig finder det for besværligt og dyrt at udtage patenter. Det vil vi gerne gøre noget ved. Microsoft har derfor foreslået EU-kommissionen, at patenter gøres billigere for de mindre virksomheder i fremtidens patentsystem i Europa. Det er i vores fælles interesse store som små at handlen med viden foregår på ligeværdige vilkår, og at vi hermed sikrer Europas samlede konkurrenceevne over for lande fra især Asien. 1. Hvis en virksomhed beskytter sin IP, kan den forbyde andre at udnytte den IP uden samtykke, og virksomheden vil som regel have eneret. 2. Alle virksomheder skaber IP. Enhver virksomhed, uanset størrelse og fokus, bør derfor overveje, om den IP, der skabes, kan beskyttes og bidrage til indtjeningsgrundlaget. Den IP, som en virksomhed gør brug af, er typisk central for virksomhedens indtjeningsgrundlag. Og det er selvfølgelig væsentligt for en virksomhed om den ejer sin IP, eller om konkurrenter har adgang til eller måske eneret på - den samme IP. Hvis andre har eneretten, skal virksomheden indhente samtykke. Måske fra en virksomhed, der ikke har den pågældende IP som sin kerneforretning, men det kan også være en konkurrent. Enhver virksomhed bør derfor være bevidst om, hvor afhængigt indtjeningsgrundlaget er af IP og udarbejde en IP-strategi. En IP-strategi bør tage hensyn til mange forskellige faktorer; enerettens styrke, potentiel indtjening, omkostninger (udgifter til erhvervelse og håndhævelse), relevante markeder (hjemmemarked contra eksport), konkurrencesituation og skat (f.eks. regeringens forslag om patentbeskatning). Men måske er hemmeligholdelse nok: Coca-Cola har jo klaret sig ret fornuftigt! 3. Udviklingen af IP bliver stadig mere raffineret. I kombination med mere effektive distributionsformer, som Internettet, stiger behovet for hurtigere og mere præcis beskyttelse af IP. Fremover vil fokus være på endnu mere differentierede beskyttelsesformer for forskellige former for IP f. eks ændring af patenteringsreglerne for genteknologi, styrkelse af muligheden for konceptbeskyttelse og revision af den eneret, som design, brugsmodel og patent giver i dag. 1. For mig som patentkonsulent er IP først og fremmest patenter. Patenter binder teknologier til virksomheder. Patenter beskytter funktionsprincipper og ikke kun konkrete designs. Dermed er patenter et stærkt våben i den internationale konkurrence. Endvidere kan registreret IP i sig selv være værdiskabende, f.eks. i tilfælde hvor man af strategiske årsager vælger at udlicensere egne teknologier. 2. Mange virksomheder har allerede integreret IP i deres overordnede strategi, og det er efter min opfattelse et must, at ledelsen i enhver teknologitung virksomhed har fokus på IP. F.eks. er det ofte for sent at etablere freedom-tooperate, når man først har brugt år på produktudvikling. Den strategiske anvendelighed af ens egne patenter er størst i de virksomheder, hvor patentstrategi går hånd i hånd med forretningsstrategi. Jeg oplever endda, at forretningsstrategier tilpasses patentstrategier, hvis man f.eks. ikke kan opnå rettighederne til de teknologier, man først satsede på. Endvidere kan man via patentlitteraturen få et tidligt indblik i, hvor konkurrenternes R&D-fokus ligger. En ny version af den europæiske patentkonvention træder i kraft i december i år. Dette indebærer nye regler En ny version af den europæiske patentkonvention træder i kraft i december i år. Dette indebærer nye regler, som bl.a. forventes at få praktisk betydning ved forberedelsen af retssager. På længere sigt er det mit håb, at vi får en europæisk domstol, som kan afgøre sager om patentkrænkelse med virkning for hele Europa. Endvidere er der tegn på, at USA s patentlov bliver ændret væsentligt i de kommende år. 1. I dag kommunikerer stort set alle virksomheder via brands, som derved er blevet altafgørende for at udbygge og fastholde salget. Et brand er virksomhedens direkte forbindelse med forbrugeren. Eksemplet kunne være COCA- COLA, som dels består af navn og logo, slogan og flaske, som alle er varemærker. Den røde farve kunne også være et varemærke, mens flasken har været et design og opskriften et patent. Brands består af flere elementer, hvoraf mange udgør beskyttelsesværdig IP, og hvis brands er dét, som får forbrugerne til at købe igen, er det vigtigt for virksomhederne at beskytte deres brands bedst muligt. Set fra virksomhedernes synspunkt vil selve beskyttelsen af IP blive en naturlig del af dét at drive forretning. 2. Er man som virksomhed afhængig af sine brands, må svaret være et klart ja. Som eksempel er det vigtigt at integrere IP-overvejelser i udviklingsprocessen, hvor man har mulighed for at tænke langsigtet. Der vil være lejligheder hvor IP vil få indflydelse på, hvordan et produkt ender med at se ud, eller hvordan de enkelte elementer i det fremtidige brand bliver endeligt udformet. Det handler her om at udnytte IP til at gøre det svært at blive efterlignet. 3. Set fra virksomhedernes synspunkt vil selve beskyttelsen af IP blive en naturlig del af dét at drive forretning. Der er et stigende pres fra private label og discount, hvilke ofte medfører en stigning i efterligninger. Endvidere er der fortsat stigning i piratkopiering. Virksomhederne vil derfor se det nødvendige i at investere i IP, og ledelsens fokus vil skifte til strategiske overvejelser af, hvad rettighederne skal bruges til. Kunstner Bjørn Bjørnholt Din ide er ikke din egen før den er beskyttet.

17 ANNONCEINDSTIK Begrænsninger førte til udvikling af salgssucces Hvad enten danske fødevarevirksomheder vil det eller ej, så er verden og hjemmemarkedet blevet internationaliseret så kraftigt, at de bliver nødt til at tænke internationalt. IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE 17 AF THOMAS K. LARSEN På vejen ind til et møde føler du dig lidt træt. Du er over punktet, hvor kaffe virker effektivt. Din hånd glider derfor ned i lommen og griber en ny slags tyggegummi ét med opfriskende stimulanser. Gumle, gumle, og du er klar til at overbevise dine kollegaer. En tænkt situation, men ikke langt fra virkeligheden. I Gumlink A/S og Fertin Pharma A/S var den danske drømmehistorie om tyggegummier ved at komme i internationale vanskeligheder, fordi konkurrenter fra USA førte en aggressiv patenteringsstrategi, som betød, at virksomhedernes råderum og salgsmarked var i fare. Som svar gik man i tænkeboks og fandt en glimrende løsning. En nyudvikling af tyggegummiet. I stedet for blot at sælge en gummimasse med smag, fandt THE WORLD IP SURVEY vi ud af, at der var et marked for tyggegummi med virkende stoffer. Der var simpelthen en efterspørgsel efter et tyggegummi, som bidrager til et forbedret helbred, fortæller Nicolai Kanved, patentchef i udviklingsselskabet Chew Tech, som står for patenterne i de to virksomheder. Nyudviklingen bestod i, at de virkende stoffer holdes adskilt fra gummimassen, som ellers kan skade sårbare stoffer. Den opfindelse har man efterfølgende, belært af fortiden, patenteret og fra Chew Tech forlyder det, at salgssuccesen fortsætter internationalt til lande i Sydeuropa og Asien. Managing IP et velanset internationalt tidsskrift udarbejder hvert år en opgørelse over de bedste patentvirksomheder i verden. I februar kom den seneste. PATENT TOPSCORERE DANMARK PATENTBEHANDLING Klasse 1 Chas Hude Zacco Denmark Klasse 2 Budde Schou Ostenfeld Høiberg Inspicos Internationalt Patent-Bureau Plougmann & Vingtoft Klasse 3 Holme Patent Patentgruppen A/S Patrade A/S PATENTKONFLIKTER Klasse 1 Kromann Reumert Plesner Klasse 2 Bech-Bruun DLA Nordic Gorrissen Federspiel Kierkegaard Klasse 3 Accura Johan Schlüter Zacco Legal KILDE: Selvopfattelsen kan være et problem I lang tid har den danske fødevareindustri, især de mindre virksomheder, opfattet sig som produktions- og handelsvirksomheder. Og har ikke set en nødvendighed i at beskytte deres viden og Med den voldsomme stigning i udviklingen af nye produkter i fødevarebranchen bør patentering ses som en billig forsikring af virksomheden og de nye produktidéer. udvikling. Udviklingsprojekter og en påtrængende verden er imidlertid blevet en del af hverdagen Med den voldsomme stigning i udviklingen af nye produkter i fødevarebranchen bør patentering ses som en billig forsikring af virksomheden og de nye produktidéer. Hvis der viser sig at være penge i ideerne, så sikrer patentet, at du kan holde dine konkurrenter fra dem og selv tjene penge på dem., siger Steen Østergaard, IPR konsulent hos Plougmann & Vingtoft. I dag udvikler danske fødevarevirksomheder videnstunge produkter som fedtfattige oste, øl for feinschmeckere og langtidsholdbare mælketyper. Det vil være alt for dyrt at se kopiprodukter dukke op tre-fire måneder efter succesen er begyndt at komme frem. Hvis du ikke har beskyttet dine nye produkter, har du ikke mange chancer for at stoppe kopiprodukterne. Som originalproducent uden beskyttelse står valget imellem at gå ned i pris eller acceptere en skrumpende markedsandel. Og hvad værre er: Kopiprodukterne I stedet for blot at sælge en gummimasse med smag, fandt vi ud af, at der var et marked for tyggegummi med virkende stoffer fortæller Nicolai Kanved, patentchef i udviklingsselskabet Chew Tech. gør det sværere for originalproducenten at skabe et unikt brand. Det er derfor man skal patentbeskytte sine gode produkter, forklarer Steen Østergaard. Verden rykker tættere på Fødevareindustrien har naturligvis et godt argument, når den beskriver sit distributionsnetværk som medvirkende faktor til en god konkurrenceevne, men det er desværre en risikofyldt holdning. Som eksemplet med tyggegummifirmaet viser, så er globaliseringen ikke bare en mulighed for danske virksomheder til at erobre internationale markeder. Det er også en mulighed for internationale virksomheder til at erobre det europæiske eller det danske marked for den sags skyld. Og hvem ønsker pludselig at opdage, at en amerikansk producent tager patent på en vare, du har solgt de seneste fem år?, spørger Steen Østergaard. Selv hvis salget på hjemmemarkedet er størst, nytter det dermed ikke længere at opfatte sin virksomhed som en national spiller. Omverdenen trænger sig på i Danmark. Måske tager konkurrenten ikke patent i Danmark, men han truer virksomhedens vækst og fleksibilitet, hvis store nærmarkeder som England og Tyskland forsvinder. Det er netop det, historien om tyggegummifirmaet illustrerer. Her tog man udfordringen op, tænkte sig om og lærte af sine fejl. Resultatet af den hårde konkurrence blev ikke alene et nyt produkt, men også en offensiv IPR-strategi. FÅR I DEN BEDSTE RÅDGIVNING? ACCURA Advokataktieselskab er en af Danmarks førende internationale advokatvirksomheder. Kundernes kommercielle behov er en drivkraft bag vores forretningsmodel. Og dynamik er afgørende i de sager og transaktioner, vi gennemfører. Vi evner at afdække og matche individuelle behov og agere derefter. Det er det, der har gjort os kendt for en stærk sans for kundernes behov i hver enkelt sag, vi håndterer. Indenfor IPR rådgiver vi især om: - IP-strategi - Kommercialisering af IP-rettigheder - Registrering og håndhævelse af varemærker, designs og domænenavne - Beskyttelse mod piratkopiering IP-due diligence opgaver Retssager om immaterielle rettigheder Internetjura, herunder domænenavnskonflikter IPR-relatede aftaler Ophavsret For yderligere information kontakt venligst Christina Type Jardorf, European Trademark Attorney Tlf , christina.jardorf@accura.dk Karsten Kielland, Advokat og Partner Tlf , karsten.kielland@accura.dk Advokataktieselskab Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup

18 18 IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE ANNONCEINDSTIK Når Ole Opfinder har en chef Lovgivningen er bestemt ikke fyldig i den situation, hvor en arbejdstager opfinder et produkt i forbindelse med sin ansættelse hos en virksomhed. Hvem har rettighederne opfinderen eller opfinderens arbejdsgiver? AF MARTIN MARTENSEN-LARSEN I erstatningsretten opererer man med noget, der hedder arbejdsgiveransvar. Med et sprog fra svundne tider fortæller Danske Lov i korte træk, at hvis man som ansat f.eks. kommer til at forvolde skade på en person, og det er foregået på arbejdspladsen, ja så er det den øverste chef, der må punge ud. Det lyder højst sandsynligt som en rigtig god ordning i den ansattes ører. Men hvordan forholder det sig så, hvis en ansat pludselig en dag opfinder et eller andet genialt, mens han sidder og leger med computeren på sit kontor? Mudret lovgivning Der er på dette område tale om en lidt mudret lovgivning, siger Tom Buhmann, advokat og partner hos Bang + Regnarsen. Man har i stedet gået ud fra, at virksomhederne aftaler det med den ansatte selv gennem en ansættelseskontrakt. Det gør de store, professionelle virksomheder også i vid udtrækning i dag, mens de mindre og måske mindre erfarne ikke rigtig tænker over det. At lovgivningen ikke ligefrem er fyldestgørende, er et synspunkt TOM BUHMANN, ADVOKATFIRMAET BANG + REGNARSEN Claus Elmeros, Europæisk Patentagent hos Høiberg, deler: Forholdene er reguleret af Lov om arbejdstageres opfindelser, som finder anvendelse på alle typer af opfindelser. Det bliver kompliceret i det øjeblik man skal til at definere, hvornår en opfindelse hører til en virksomheds eller universitets arbejdsområde. Nogle tilfælde er ret klare, mens andre er mere komplicerede. Alligevel er der visse steder i lovgivningen hjælp at hente. Det gælder i loven om arbejdstageres opfindelser og i Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, i daglig tale også kaldet forskerloven. Som tommelfingerregel er det sådan, at man som ansat har ophavsrettighederne og opfinderrettighederne til sin opfindelse, men hvis man ønsker at producere det, og dermed altså kommercialisere det, skal arbejdsgiveren informeres og tilbydes at købe opfindelsen til en nærmere aftalt sum penge, forklarer Tom Buhmann. Hvis ikke arbejdsgiveren er Det bliver kompliceret i det øjeblik man skal til at definere, hvornår en opfindelse hører til en virksomheds eller universitetets arbejdsområde. interesseret i at overtage opfindelsen, så er der fri bane for arbejdstageren til at gå videre med det. Det gælder stort set det hele. Samme princip gør sig gældende, når der er tale om det offentlige. En ansat på et universitet har som udgangspunkt samme pligt til at tilbyde universitetet sin opfindelse, som en ansat i en privat virksomhed, forklarer Claus Elmeros. Det er igen forudsat, at opfindelsen er direkte arbejdsrelateret, dvs. er skabt på arbejdspladsen og har med universitetets arbejdsområde at gøre. Et universitets arbejdsfelt er imidlertid meget bredt, hvilket kan komplicere tingene. Lav en aftale i god tid Men da lovgivningen som sagt er ret beskeden, og da det langt fra altid er sikkert, at parterne handler lige efter bogen, så er det en rigtig god idé for virksomheden at forberede sig, og dermed minimere risikoen for en fremtidig konflikt. Både de store virksomheder og universiteterne har efterhånden fundet deres ben at stå på, når det gælder om at få skrevet en klar aftale ind i ansættelseskontrakten i forhold til denne problematik, siger Claus Elmeros. Anderledes forholder det sig til gengæld, når f.eks. virksomhederne henter opfindere udefra, f.eks. fra en samarbejdspartner i forbindelse med en produktudviklingsproces. Så glemmer mange stadig at tage højde for, hvem der ejer IP-rettighederne. Og rådet til både det private og det offentlige lyder derfor: Da de fleste helst vil undgå at slås i retten og betale store omkostninger ved en sag der trækker ud, så er det en fordel for begge parter, hvis der forinden er klare linjer omkring et eventuelt forløb. Til det formål kræves der naturligvis rådgivning, men det er trods alt en meget billigere løsning end at satse på domstolenes mellemkomst, slutter Tom Buhmann.

19 ANNONCEINDSTIK To opfindere - ét patent IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE 19 Det er de færreste venner, der forbereder sig på at blive uvenner. Det er forhåbentlig bare noget man aldrig bliver. Men hvad nu hvis samme (u)venner deler noget fælles som f.eks. et værdifuldt patent? AF MARTIN MARTENSEN-LARSEN Det er så yndigt at følges ad skrev C.E.F. Weyse i 1833, og kærligheden og ægteskabet mellem to forelskede er altid en glædelig begivenhed. Derfor er der intet at sige til, at det sidste man ønsker at tænke på, er risikoen for senere at gå fra hinanden. Det er med andre ord bare ikke særlig romantisk. Samme princip gør sig gældende, når f.eks. to studerende pludselig får en genial idé sammen og vælger at patentere den. Midt i al begejstringen over en mulig succes er det forståeligt nok de færreste, der forventer, at det kan ende galt, selv om man ikke har fået skrevet en aftale ned på papir. Det er der vel heller ikke brug for, hvis man samtidig er bedste venner? Normalt at vokse fra hinanden Men lige som skilsmisseprocenten herhjemme desværre er temmelig høj, så er det også helt almindeligt at to, der er gået sammen om en opfindelse, pludselig gerne vil i hver sin retning. Man kan nemlig lige præcis sammenligne det med et ægteskab. Det er de færreste, der midt i al glæden tænker på de praktiske forberedelser man skal have gjort sig, inden den grå hverdag igen melder sig, siger Karsten Duch Lynggaard, advokat hos CPH Law Firm. Det ses ofte, at to, der har opnået et patent på deres idé, har forskellige ambitioner med det. Lad os sige, at samme to har opdaget kuren på en livstruende sygdom, og den ene gerne vil bruge idéen til gavn for menneskeheden, mens den anden tænker ren bundlinje og er klar til at sælge det ude på markedet til højestbydende. Jamen hvad gør man så? Forskellige løsninger Rettighederne til idéen eller produktet kan de to opfindere have i et såkaldt sameje. Når man så har fundet ud af, at man er uenige og der ikke er nogen umiddelbar løsning på konflikten, så må man på en eller anden måde opløse samarbejdet. Det kan gøres på forskellig vis. Den første mulighed kan være simpelthen bare at trække lod. Den er simpel, men måske ikke særlig hensigtsmæssig, forklarer Karsten Duch Lynggaard. Så kan parterne også vælge at købe hinanden ud. Det kan f.eks. ske ved en auktion, hvor man enten kommer med et åbent eller hemmeligt bud. Den Det er helt almindeligt at to der, der er gået sammen om en opfindelse, pludselig gerne vil i hver sin retning. der så byder det højeste, får rettighederne. Det kan f.eks. også ske ved at man tilbyder at købe modparten ud. Sidste mulighed er, at man tager sagen i retten og finder en løsning dér. Denne løsning er omkosningeskrævende og risikerer at tage årevis. En dyr fornøjelse I virkeligheden er det utrolig simpelt at forberede sig inden man siger ja til hinanden, og det kan spare for en masse besvær senere hen. For selv om der trods alt findes løsninger på, hvad der umiddelbart kan virke uløseligt, jamen så kan det enten ende som en dyr fornøjelse, hvis man skal en tur i retten, eller også er der en der står tilbage og føler sig snydt. En lang retsagsproces er desuden ofte ødelæggende for et patent, som risikerer at være uaktuelt, eller endda udløbet, når retsagen endelig er løst. Hvis man f.eks. forestiller sig situationen, hvor man forsøger at købe hinanden ud, så er det selvfølgelig den med de største økonomiske ressourcer, der vinder dén kamp, og det er altså svært at sige, hvor meget man skal lægge på bordet i forhold til patentets egentlig værdi, fortæller Michael Clemmesen, advokat hos Focus Advokater. Det bliver først afgjort på markedet. Vigtigt at forberede sig Det kan derfor ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at gøre sig sine forberedelser inden man kaster sig ud i det store eventyr sammen. Det er først og fremmest vigtigt at gøre sig klart, når man er flere om et patent, hvad man gerne vil med det, og hvilke økonomiske aspekter der er i en eventuel aftale, påpeger Michael Clemmensen. Det handler grundlæggende om at aftale de simple ting, hvis det nu er at man en dag ønsker at opløse sit sameje på et patent. Skal man købe den anden ud? Skal man udlicensere patentet? Og fremti- den ser ikke umiddelbart ud til at blive mere enkel. I dag oplever vi en stor grad af videndeling, og sådan vil det fortsætte. Det alene kan betyde en stigning i antallet af konflikter, vurderer Michael Clemmesen. Patenterne, på de teknologiske områder, vil i fremtiden blive mere og mere komplicerede, hvilket betyder, at der vil være flere involveret i udviklingen af dem. Budskabet er altså, at det er en rigtig god idé at forberede sig på en fremtidig skilsmisse, hvor trist det end må lyde, og Michael Clemmesen og Karsten Duch Lynggaard er samtidig begge enige om at forberedelsen kræver kvalificeret rådgivning. STOP KOPISTEN! UIP CONSULT ER DANMARKS FØRENDE DETEKTIVBUREAU, OGSÅ INDENFOR EFTERFORSKNING AF BRUD PÅ OPHAVSRETTEN. Ring til os for at drøfte mulighederne. Vi opererer indenfor alle områder af erhvervsefterforskning: Afskedigelses- og konkurrenceklausulsager Kontraktbrudssager Baggrundsundersøgelser af personer Undersøgelser omkring CV er Bedrageri-, ophavsrets- og tyverisager Opsporing af debitorer, bortgemte værdier mv. Tyvekoster- og personeftersøgningsager Kriminalitet (organiseret tyveri mv.) Sager i forbindelse med industrispionage Assistance for advokater og forsikringsselskaber Almen efterforskning, overvågning, skygning mv. UIP CONSULT ApS PRIVATDETEKTIVER TLF.: WEB: KARSTEN DUCH LYNGGAARD. PARTNER, CPH LAW FIRM

20 Vi værner nationalt og internationalt om dine immaterielle rettigheder. Vi elsker at rådgive om: Nationale og internationale sanktionsmuligheder ved krænkelser Retsmidlerne mod piratkopiering National og international registrering af rettigheder Immaterialret ved virksomhedsoverdragelser Indgåelse af aftaler inden for immaterialretten Produkt- og forretningskendetegnsbeskyttelse God markedsføringsskik Beskyttelse af erhvervshemmeligheder Konkurrencebegrænsningsklausuler Kontakt: Advokat Hans Christian Galst - hcg@svega.dk Advokat Kirsten Bordinggaard - kbo@svega.dk Advokat Kristian Dreyer - kd@svega.dk Krænkes dine immaterielle rettigheder, brænder vi også for at: Nedlægge fogedforbud Bevissikre Anvende Forordning 1383/2003 Vinde din sag i retten Svejgaard Galst Advokater Gammel Strand 44, 1202 København K Tel Intellectual Property Rights for People in Business PATENTS DESIGNS TRADEMARKS UTILITY MODELS COPYRIGHT DOMAIN NAMES Albihns is one of Europe s leading intellectual property firms with 210 employees, including approximately 100 consultants who are specialists in patents, trademarks, designs and related legal matters. Our Biotech Group consists of approximately 15 consultants. ALBIHNS A/S, HC Andersens Boulevard 49, 1553 København V. Tel Fax info.copenhagen@albihns.dk