Forside til Hjemmeopgaver

Transkript

1 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Forside til Hjemmeopgaver Navn: Eventuelle gruppedeltagere: KU brugernavn: Camilla Mellin wcd752 Telefon/ adresse: Uddannelse: Dansk Titel på eksamen: Kursustitel: Bachelorprojekt Bachelorprojekt Evt. fagelementskode: Studieordning/år: 2012 Eksamenstermin: vinteren Niveau: BA BA tilvalg Kandidat Kandidat tilvalg Åbent Universitet Andet Sæt X X Opgavetitel: (U)Høflighedsstrategier i politisk optik - En analyse af Johanne Schmidt-Nielsen og Pia Kjærsgaards (u)høflighedsstrategier i Debatten, 6. september 2011 Normalsider: Normalt 2400 enheder pr. side. Se din studieordning under generelle bestemmelser). Det i studieordningen angivne maksimale normalsidetal for hjemmeopgaver må ikke overskrides. Eksaminator: Klaus Kjøller Evt. censor: Københavns Universitet Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Det i studieordningen angivne maksimale normalsidetal er ikke overskredet. Ved elektronisk aflevering af opgave vil log in på Absalon samt upload af materiale erstatte en underskrift på papir. 27 Dato: 30/12/12 Navn: Camilla Mellin

2 Bachelorprojekt i dansk ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Vinteren 2012/2013 Vejleder: Klaus Kjøller (U)Høflighedsstrategier i politisk optik En analyse af Johanne Schmidt-Nielsen og Pia Kjærsgaards (u)høflighedsstrategier over for hinanden i Debatten, 6. september tegn (27 normalsider), hvoraf tegn (2,5 normalsider) udgøres af transskriptionstekst

3 Abstract On the pages that follow this abstract, I examine the two phenomena politeness and impoliteness as linguistic strategies within a political communicational frame. The specific empirical data consists of 10 transcribed interaction pieces between the two Danish politicians Johanne Schmidt-Nielsen from Enhedslisten and Pia Kjærsgaard from Dansk Folkeparti. The interaction pieces have been extracted from a broadcasted political debate, Debatten, which was aired live on the 6 th of September 2011, only a few days before the latest Danish election on the 15 th of September Albeit impoliteness can be viewed as the dominating phenomena within broadcasted political debates, my thesis is based on the assumption that the two phenomena, that is politeness and impoliteness, can occur simultaneously in the form of linguistic strategies even in a broadcasted political debate that leads up to an election, where the major aim of the politicians is to undermine their opponents. The analysis of the transcribed interaction pieces is performed through the use of both Penelope Brown and Stephen Levinson s Politeness Theory and Derek Bousfield s Impoliteness Theory. The two theories notion of face as well as their respective politeness and impoliteness strategies supplement each other in the theoretic and analytical aspect of the concept of linguistic (im)politeness strategies in the mentioned examination. In addition to this, I apply Bronwyn Davies and Rom Harré s notion of positioning as well as H. P. Grice s notion of implicatures to the analysis of the (im)politeness strategies. Finally I discuss the performed analysis and the chosen methods, conclude, and suggest a further examination which could supplement the performed one.

4 Indholdsfortegnelse Indledning 1 - Problemformulering 1 Teori 2 - Brown og Levinsons høflighedsteori og face-begreb 2 - Brown og Levinsons høflighedsstrategier 4 - Bousfields face-begreb 5 - Bousfields uhøflighedsstrategier 6 - H. P. Grices implikaturbegreb 8 - Davies og Harrés positioneringsbegreb 9 Empiri 10 - Overvejelser omkring valg af empiri 10 - Empiri en redegørelse af Debatten som Store scene 11 - Forbehold ved empirien 12 Metode 13 - Undersøgelsesmetoden 13 - Delelementerne i en interaktionssituation 14 - Anvendt transskriptionskonvention 15 - Detaljeringsgrad og transskriptionsnøgle 15 Analysen 17 - Interaktionspassage Interaktionspassage Interaktionspassage Interaktionspassage Interaktionspassage Interaktionspassage Interaktionspassage Interaktionspassage Interaktionspassage Interaktionspassage Sammenfatning 31 Diskussion 32 - Vurdering og kritik af metode 32 - Gyldighed 33

5 Konklusion 34 Perspektivering 35 Litteraturliste 36 Bilag 1 Bilag 2

6 Indledning Høflighed kan ikke med god ret siges at være i fokus, når politiske modstandere debatterer med hinanden i diverse tv-debatter. Tværtimod er denne type debatter karakteriseret af uhøflighed, hvilket bl.a. kommer til udtryk, når politikerne skiftes til at angribe hinanden lingvistisk. Og derfor er politiske modstandere kun uhøflige over for hinanden, kunne man umiddelbart tro. Men er det tilfældet? Er lingvistisk høflighed og uhøflighed lige så opdelte i praksis inden for politiske tv-debatter, som de er i den sproglige sondring herimellem? Ud fra tesen om, at fænomenerne høflighed og uhøflighed i praksis kan optræde i umiddelbar forlængelse af eller samtidig med hinanden i form af lingvistiske strategier, foretager jeg i bachelorprojektet her en undersøgelse, der orienterer sig ud fra følgende problemformulering: - Hvilke lingvistiske (u)høflighedsstrategier 1 anvender Johanne Schmidt-Nielsen og Pia Kjærsgaard over for hinanden i Debatten fra den 6. september 2011? Når jeg har valgt Debatten fra den 6. september som empiri, skyldes det, at udsendelsen lå i valgkampens afsluttende fase, nemlig kun ni dage før Folketingsvalget den 15. september Og det, som kendetegner denne fase i enhver valgkamp, er, politikerne accentuerer anvendelsen af uhøflighedsstrategier over for deres politiske modstandere. Derfor vil uhøflighed i form af uhøflighedsstrategierne helt sikkert optræde i omtalte udsendelse men hvad med høflighed i form af høflighedsstrategierne? Undersøgelsen operationaliseres gennem en analyse af ti interaktionspassager fra nævnte udsendelse af Debatten, som jeg har transskriberet ud fra transskriptionsformen Dansk Standard 2, udvidet version. Dog har jeg i arbejdet med transskriberingen foretaget visse til- og fravalg, som jeg har 1 NB: Jeg anvender (u)høflighedsstrategier som samlebetegnelse for høfligheds- og uhøflighedsstrategier 1

7 fundet relevante i henhold til problemformuleringen. Dette gælder bl.a. udeladelsen af gambitter såsom øh og hørbare åndedrætslyde. Analysen af (u)høflighedsstrategierne sker ud fra Penelope Brown og Stephen Levinsons høflighedsteori og Derek Bousfields uhøflighedsteori, hvorved de to teorier således supplerer hinanden. Undervejs i analysen kobler jeg positioneringsbegrebet, som defineret af Bronwyn Davies og Rom Harrés, og implikaturbegrebet, som defineret af H.P. Grice, på nogle af interaktionspassagerne, idet jeg ønsker at foretage en detaljeret analyse af de anvendte (u)høflighedsstrategiers forskellige delelementer. For at forholde de fundne (u)høflighedsstrategier i analysen til den kontekstuelle ramme, som de indgår i, vil jeg forud for selve analysen gøre rede for de præmisser, der gælder et politisk tv-transmitteret debatprogram som Debatten. I forbindelse med denne redegørelse trækker jeg på Klaus Kjøllers Den politiske komedie, hvori Kjøller definerer og begrebsliggør de præmisser, der gør sig gældende for politikeres optræden i fuld offentlighed på den Store scene 2. Teori Brown og Levinsons høflighedsteori og face-begreb I bogen Politeness: Some principles on universal language use fra 1978 lancerer Brown og Levinson deres høflighedsteori, hvori de videreudvikler sociologen Erving Goffmans face-teori fra Dette gør de bl.a. ved at lægge en lingvistisk optik på individers interaktion med hinanden. Helt konkret opstiller Brown og Levinson en række lingvistiske strategier, høflighedsstrategier, som individer følger i interaktion med andre ud fra ønsket om at opretholde andres face. Dette face, som er direkte afledt fra Goffman, præciserer Brown og Levinson endvidere ved at sondre mellem to faceaspekter, nemlig et positive face og et negative face. Førstnævnte definerer de som: 2 Kjøller (2011): s. 64 2

8 ( ) the positive consistent self-image or personality (crucially including the desire that this self-image be appreciated and approved of) claimed by interactants 3 ( ) the want of every member that his wants be desirable to at least some others. 4 Altså forstås positive face som individets selvbillede eller personlighed hvortil ønsket om andres anerkendelse og accept af dette selvbillede er knyttet. Det andet face-aspekt, negative face, definerer Brown og Levinson som: ( ) the basic claim to territories, personal preserves, rights to non-distraction i.e., to freedom of action and freedom of imposition 5 ( ) the want of every competent adult member that his actions be unimpeded by others. 6 Negative face har således med individets fysiske domæner og materielle ejendele at gøre samt individets ret til at handle frit, uhindret af andre. Høflighedsteorien er ifølge Brown og Levinson en universel teori; alle individer er i besiddelse af de omtalte face-aspekter 7. Dog er det vigtigt at understrege, at de to face-aspekter og høflighedsstrategierne ifølge Brown og Levinson er varierende, afhængigt af kronologi, kultur, religion, etc. Teoriens universalitet legitimerer imidlertid antagelsen om, at Schmidt-Nielsen og Kjærsgaard har hver deres positive face og negative face, og at de også til en vis grad vil orientere sig strategisk ud fra opretholdelsen af den andens face. 3 Brown & Levinson (1987): s Ibid.: s Ibid.: s Ibid.: s Ibid.: s. 55 3

9 Brown og Levinsons høflighedsstrategier De omtalte høflighedsstrategier er lingvistiske strategier sætninger som ifølge Brown og Levinson er funktionsorienterede. Dette vil sige, at formålet med høflighedsstrategierne er at opretholde andres face. Anvender individet disse høflighedsstrategier i interaktion med andre, betyder det indirekte også, at individet (i teorien) vil få opretholdt sit eget face af de andre i interaktionen. For Brown og Levinson er høflighedsstrategierne altså ikke overflødige lingvistiske omsvøb, men derimod nødvendige redskaber i interaktion med andre, fordi der netop i interaktionssituationer mellem individer konstant fremføres ytringer, som kan være face-truende over for positive face eller negative face afhængigt af hvad ytringen indeholder rent semantisk. De facetruende ytringer betegnes af Brown og Levinson som Face Threatening Atcs 8, og inden for deres høflighedsteori opererer de med fem former for FTA er fem superstrategier. I det følgende vil jeg nøjes med at gøre rede for fire af de fem superstrategier, som optræder i interaktionspassagerne i analysen. Superstrategien Positive Politeness orienterer sig mod opretholdelsen af positive face, fordi det semantiske indhold i disse ytringer er face-truende over for individets positive face. Denne høflighedsstrategi følges bl.a. ved at udtrykke enighed med individet, ved at udvise interesse for individets ønsker, behov, egenskaber og ved at udvise samarbejdsvilje med individet 9. Også brug af fornavne og in-group-markører såsom vi to og at joke med individet hører til denne superstrategi 10. Negative Politeness orienterer sig mod individets negative face 11. Høflighedsstrategien følges eksempelvis ved forespørgsler, der binder individet tidsmæssigt eller indskrænker dets territorium. Også påmindelser, forslag og råd er FTA er, der truer negative face, hvorfor dette face-aspekt kan opretholdes ved bl.a. brug af formelle tiltaleformer såsom brug af for- og efternavn 12, ved at spørge i stedet for at konstatere, etc. De to nævnte 8 Herefter FTA 9 Brown & Levinson (1987): s NB: i analysen omtales denne superstrategi ikke eksplicit som superstrategien Positive Politeness; men som høflighedsstrategier, der orienterer sig mod positive face. 11 Brown & Levinson (1987): s Ibid.: s. 70 4

10 superstrategier er kendetegnet ved at være with redressive action 13, hvilket vil sige, at man ved at følge dem omformer det verbale, ytringerne, hvorved FTA en minimeres. Men høflighedsstrategier kan også forekomme without redressive action, nemlig via superstrategien Bald on Record 14 : Denne rummer de absolut mest face-truende FTA er, fordi der ikke er nogen sproglig omformning, ingen indpakning. Og idet der ved at følge Bald on Record ikke tages hensyn individets face-aspekter, kan man argumentere for, at der egentlig er tale om en form for uhøflig strategi. De steder i interaktionspassagerne, hvor Bald on Record optræder, vil jeg analysere med Bousfields uhøflighedsstrategiske begreber, netop fordi Bousfield udfolder og præciserer dette område af (u)høflighed. Den sidste af Brown og Levinsons superstrategier, som jeg vil gøre rede for, er Don t do the FTA. Denne er kendetegnet ved ikke at finde sted, hvilket med andre ord betyder, at en given forestående FTA bliver vurderet så tilpas facetruende over for en anden, at den helt undlades at blive fremført 15. Ud fra Brown og Levinsons teori vil Schmidt-Nielsen og Kjærsgaard således orientere sig ud fra opretholdelsen af den andens positive face og negative face 16. Men som nævnt i indledningen er Debatten og andre politiske tvdebatter netop kendetegnet ved politikernes uhøflige tone, deres anvendelse af uhøflighedsstrategier, hvorfor høflighedsstrategiernes modstykke også må inddrages. Bousfields uhøflighedsteori og face-begreb Med udgangspunkt i Brown og Levinsons høflighedsteori har Bousfield i bogen Impoliteness in Interaction fra 2008 udviklet sin uhøflighedsteori. Bousfield sondrer også mellem de to face-aspekter positive face og negative face, som han definerer på linje med Brown og Levinson: Bousfield forstår positive face som the desire for approval og negative face som the desire 13 Brown & Levinson (1987): s Ibid.: s Ibid.: s Brown og Levinson nævner dog også situationer, hvor orienteringen mod face ignoreres. Dette er i tilfælde af sociale sammenbrud, akut påkrævet samarbejde og effektivitetshensyn. 5

11 to be free from imposition 17. Endvidere understreger Bousfield, at de to faceaspekter er kontekstmæssigt betingede 18, hvorfor man sammenfattende kan sige, at de to teoriers face-begreb er kompatible. Dette gælder også mht. (u)høflighedsstrategiernes funktionsorientering, der alle er rettet mod individets face. Hvor Brown og Levinson altså fokuserer på høflighedsstrategier, der kan minimere en FTA, fokuserer Bousfield på de lingvistiske uhøflighedsstrategier, der kan angribe andres face. Derfor kan man også sige, at der er tale om et skisma mellem høflighedsstrategiernes mål og uhøflighedsstrategiernes mål, selvom de begge fokuserer på face: førstnævnte søger at opretholde face, sidstnævnte at angribe det dette forhold vil jeg udfolde i de to følgende afsnit. Bousfields uhøflighedsstrategier Bousfield forklarer formålet med uhøflighedsstrategierne ud fra orienteringen mod individets face-aspekter, dog med det formål at angribe disse. I sin uhøflighedsteori definerer Bousfield formålet med uhøflighedsstrategier ud fra følgende forståelse af fænomenet uhøflighed: ( ) rather than seeking to mitigate face-threatening acts (FTAs), impoliteness constitutes the communication of intentionally gratuitous and conflictive verbal facethreatening acts ( ), which are purposefully delivered ( ) 19. Uhøflighed er altså bevidst konfliktsøgende kommunikation, som følges via lingvistiske uhøflighedsstrategier, der går til angreb på individets positive face eller negative face. Hos Bousfield finder man to former for uhøflighedsstrategier, to superstrategier, som han rent terminologisk har afledt fra Brown og Levinsons teori. 17 Bousfield (2008): s Ibid.: s Ibid.: s. 72 6

12 Den første er on record impoliteness (herefter on record-strategier). Betegnelsen dækker over eksplicitte lingvistiske uhøflighedsstrategier. Bl.a. denne form for superstrategi finder man bl.a. uhøflighedsstrategierne Deny turn, interrupt 20, hvorved individet bliver afbrudt, Seek disagreement 21, hvorved individet ikke bliver bekræftet i sine ønsker, holdninger o.l. og Explicitly associate the other with a negative aspect 22, der går på at associere individet med noget negativt. Disse tre er blot nogle af de mange forskellige on record-strategier, Bousfield opererer med. Flere uhøflighedsstrategier kan kombineres inden for samme ytring, understreger Bousfield, hvorved individets to face-aspekter kan angribes på én gang 23. At on record-strategier er eksplicitte uhøflighedsstrategier vil sige, at det er med hvad, der siges det semantiske indhold at individets face angribes. Og derfor kan strategien ifølge Bousfield ikke afvises som uhøflighedsstrategi uanset kontekst: on record-strategien er entydigt uhøflig. Dog findes der uhøflighedsstrategier, som er tvetydige og mere raffinerede i deres forekomst, nemlig de uhøflighedsstrategier, der hører indenunder den anden superstrategi, off record impoliteness (herefter off record-strategier). Ved at følge denne form for superstrategi sker angrebet på individets face implicit; det er ud fra ytringens implikaturer, at det uhøflige og derved faceangribende afkodes. Off record-strategier udmønter sig på to forskellige måder, enten i form af sarkasme eller i form af tilbageholdt høflighed (eksempelvis et manglede tak, der hvor tak ville være at forvente, dvs. fraværet af høflighed betyder tilstedeværelsen af uhøflighed). Det, der adskiller off record-strategier fra on record-strategier er, at de i princippet kan afvises som egentlig uhøflige 24, da de på overfladen, mht. det semantiske indhold, fremstår som høflighedsstrategier: kun på tolkningsplanet afkodes de som det, de egentlig er. 20 Bousfield (2008): s Ibid.: s Ibid.: s Ibid.: s Ibid.: s. 95 7

13 H. P. Grices implikaturbegreb Sprogfilosoffen H. P. Grices implikaturbegreb fungerer som et vigtigt forklarende element i analysen af de tvetydige off record-strategier, fordi implikaturerne i nogle af interaktionspassagerne er selve nøglen til afkodningen af en given (u)høflighedsstrategis egentlige betydning, jf. afsnittet om Bousfields teori ovenfor. Grice har formuleret implikaturbegrebet netop ud fra erkendelsen af, at ytringer ikke blot kan indkodes, dvs. tolkes ud fra det, der semantisk ligger i dem; ytringer kan også afkodes på tolkningsplanet ud fra noget andet end blot det semantiske 25. Grice sondrer mellem to former for implikaturer, nemlig konventionsimplikaturer og konversationsimplikaturer. Førstnævnte bygger på konventionelle antagelser og tolkningsrammer, hvilket vil sige, at meningen ligger indlejret i sproget: In some cases the conventional meaning of the words used will determine what is implied ( ) 26. Inden for konventionsimplikaturerne behøver man altså ikke læse konteksten ind i ytringen for at betydningen kan afkodes 27. Når afkodningen finder sted via en konventionsimplikatur kan betydningen ikke afvises, fordi den ligger indlejret i sproget. Dette er imidlertid tilfældet med konversationsimplikaturer, hvor afkodningen af betydningen sker ud fra den kontekst, som ytringen indgår i 28. Når em afkodning finder sted via en konversationsimplikatur kan den afkodede betydning i princippet godt afvises, understreger Grice, fordi tolkningen kun bygger på en konversationsimplikatur, ikke noget egentlig sagt Grice (1989): s Ibid.: s Ibid.: s Ibid.: s Ibid.: s. 31 8

14 Davies og Harrés positioneringsbegreb I deres artikel The Discursive Production of Selves fra 1990 lancerer Davies og Harrés positioneringsbegrebet, der forstås som: ( ) the discoursive process whereby selves are located in conversations ( ) 30 Davies og Harré sondrer mellem to former for positionering, nemlig interaktiv positionering og refleksiv positionering: There can be interactive positioning in which what one person says position another. And there can be reflexive positioning in which one positions oneself. 31 I analysen omtaler jeg ikke Schmidt-Nielsens og Kjærsgaards positionering som refleksiv eller interaktiv, idet dette implicit fremgår, alt efter om de positionerer sig selv eller hinanden. Positionering kan siges at fungere som en lingvistisk deiksis i den forstand, at individer via positionering placerer sig selv og/eller andre på en given mere eller mindre fordelagtig måde i interaktion med hinanden. Davies og Harré understreger den vigtige pointe, at positionering ikke altid foregår direkte med tydelige markører såsom du er eller jeg er ; de ligger undertiden implicit i de forskellige ytringer 32. Jeg vil koble positioneringsbegrebet på nogle af de forskellige interaktionspassager i analysen, da jeg mener, at positionering kan ses som et indlejret element i (u)høflighedsstrategierne. Endvidere vil positioneringsbegrebet fungere som en detaljerende forklaringsfaktor for, hvordan Schmidt-Nielsen og Kjærsgaard anvender de forskellige (u)høflighedsstrategier over for hinanden. 30 Davies & Harré (2001): s Ibid.: s Ibid.: s

15 Empiri Overvejelser omkring valg af empiri Jeg har valgt omtalte en udsendelse fra den 6. september 2011 som empiri, fordi jeg mener, at man kan argumentere for, at udsendelsen er et repræsentativt stykke dokumentation mht. hvorvidt høflighed og uhøflighed kan optræde i umiddelbar forlængelse af eller samtidig med hinanden. Dette skyldes først om fremmest, at udsendelsen ligger få dage før Folketingsvalget i Og som Kjøller pointerer, er tv-transmitterede debatter, der ligger i en valgkamps slutfase, kendetegnet ved, at politikerne går hårdere til angreb på deres politiske modstandere for at hive de sidste stemmer i land 33. Schmidt-Nielsen og Kjærsgaard vil derfor i højere grad end normalt gå til angreb på den andens face. Såfremt lingvistisk høflighed og uhøflighed, til trods for ovennævnte pointe, skulle kunne optræde i forlængelse af eller samtidig med hinanden i den valgte udsendelse, vil det være sandsynligt, at høflighed og uhøflighed også kan optræde samtidig i andre politiske kontekster. Kontekster, hvor der er mindre på spil så at sige denne pointe vil jeg vende tilbage til i diskussionsafsnittet. Årsagen til at jeg har valgt en tv-debat fra netop Debatten og ikke et af de andre debatprogrammer, der lå i den seneste valgkamps slutfase, er, at den pågældende udsendelse helt ekstraordinært strakte sig over næsten to timer, 108 minutter for at være nøjagtig. Med andre er der pga. udsendelsens længde også mange flere interaktionspassager mellem Schmidt-Nielsen og Kjærsgaard, end der er i mange andre tv-debatter i valgkampens slutfase. Faktisk hele tolv interaktionspassager, hvoraf jeg har valgt de første ti interaktionspassager. Dette dels for at have plads nok til at kunne gå i dybden med de ti første, dels fordi de to sidste interaktionspassager ikke bringer nye (u)høflighedsstrategier i spil. Dog har jeg valgt at vedlægge de to sidste interaktionspassager, nummer elleve og tolv, som Bilag II, da de således fungerer som understøttende 33 Kjøller (2011): s

16 dokumentation for, hvordan Schmidt-Nielsen og Kjærsgaard interagerer mht. deres anvendelse af (u)høflighedsstrategier over for hinanden. I den omtalte udsendelse af Debatten deltog Margrethe Vestager fra De Radikale og Anders Samuelsen fra Liberal Alliance også; men da jeg ønsker at gå i dybden med analysen, har jeg valgt kun at fokusere på de (u)høflighedsstrategier, som Schmidt-Nielsens og Kjærsgaard anvender over for hinanden. Empiri en redegørelse af Debatten som Store scene I det følgende vil jeg gøre rede for den kontekstuelle ramme, som interaktionspassagerne mellem Schmidt-Nielsen og Kjærsgaard er hentet fra. Redegørelsen finder sted på baggrund af erkendelsen af, at den specifikke kontekstuelle ramme har indflydelse på hvilke (u)høflighedsstrategier, de to politikere anvender over for hinanden denne pointe vil jeg uddybe i det følgende afsnit. Den pågældende udsendelse af Debatten blev sendt direkte fra DR-byens Studie 2 den 6. september 2011, ni dage før Folketingsvalget, der fandt sted den 15. september I egenskab af at være et politisk debatprogram fordrer Debattens præmisser, at deltagerne, hvilket vil sige politikerne, på argumentatorisk vis skal diskutere deres respektive ideologiske synspunkter, konkrete politiske sagforhold, etc. Kort sagt er emnerne fastlagte på forhånd. I sin bog Den politiske komedie opererer Klaus Kjøller med forskellige former for scener, som politikerne optræder på, både i privatregi og i deres offentlige virke som politikere. Når Schmidt-Nielsen og Kjærsgaard optræder i et program som Debatten, optræder de på Store scene, da mediedækningen af debatprogrammet betyder, at politikerne optræder i fuld offentlighed 34. En af præmisserne, der gælder for Store scene, er, pointer mærker Kjøller, at angreb udløser modangreb, og at denne regel er drivkraften i enhver tv-debat. 35 Denne pointe af Kjøller er værd at fremhæve, fordi uhøflighedsstrategierne således 34 Kjøller (2011): s Ibid.: s

17 bliver en grundpræmis for Debatten. Med andre ord er uhøflighedsstrategierne således i dén grad er forventelige på Store scene. Debatten har en fast vært, redaktør og studievært Clement Kjersgaard. Som vært har Kjergaard til opgave at præsentere politikerne for de på forhånd fastlagte emner, stille dem spørgsmål og fungere som ordstyrer. De to elementer, nemlig den uudtalte regel om, at angreb udløser modangreb og værtens rolle, er to forhold, der ifølge Kjøller 36 er med til at skabe den indre sammenhæng i (danske) politiske tv-transmitterede debatprogrammer hvilket derfor også er tilfældet mht. Debatten. Der findes også en række andre elementer, som er med til at understrege de omtalte forhold i Debatten. Dog vil jeg ikke indlade mig på en redegørelse af scenografien eller af de tekniske greb, da det ville være for omfattende i forhold til problemformuleringens fokus. Når jeg imidlertid nævner de to forhold, skyldes det erkendelsen af, at bl.a. scenografien (den strategiske placering af politikernes podier mht. afstand, vinkel, etc.) har betydning for den interaktion, der finder sted i Debatten. Forbehold ved empirien I forbindelse med empirien og undersøgelsen heraf er der nogle forhold, man bør hæfte sig ved: Der ikke tale om naturlig interaktion mellem Schmidt- Nielsen og Kjærsgaard, i hvert fald ikke i en etnometodologisk forstand, hvor individer interagerer upåagtet og ubevidste om andres observering og vurdering af deres interaktion. Debattens tv-transmittering, det tilstedeværende publikum, værten etc. betyder, at der er tale om William Labovs Observer s Paradox, hvilket Labov selv definerer som: ( ) the aim of linguistic research in the community must be to find out how people talk when they are not being systematically observed; yet we can only obtain these data by systematic observation Kjøller (2011): s Labov (1972): s

18 Debatten er et skoleeksempel på Labovs pointe jf. citatet ovenfor, fordi de lingvistiske (u)høflighedsstrategier, som Schmidt-Nielsen og Kjærsgaard anvender over for hinanden, netop bliver observeret af seerne, det tilstedeværende publikum, værten og andre i studiet. Med andre ord debatterer de to politikere med hinanden velvidende om, at de bliver betragtet, og derfor siger empirien intet som helst om de to politikeres upåagtede interaktion og (u)høflighedsstrategier hvilket heller ikke er målet i dette bachelorprojekts undersøgelse. Metode Undersøgelsesmetoden Den pågældende undersøgelsesmetode her i bachelorprojektet udgøres af kombinationen mellem transskriptionsmetoden, der anvendes inden for samtaleanalyse 38, og analysemetoden, som sker ud fra de to tidligere omtalte teorier, nemlig høfligheds- og uhøflighedsteorien og deres (u)høflighedsstrategier. Samtaleanalyse fungerer ifølge Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen som et paraplybegreb, der dækker alle former for analyse af samtaler 39, og min problemformulerings undersøgelse falder derfor inden for denne analysegenres felt. Transskriptionsmetoden giver et visuelt overblik over de mange interaktionspassager, der gøres til genstand for analysen af Schmidt-Nielsen og Kjærsgaards (u)høflighedsstrategier. I tillæg hertil kan man via transskriptionsmetoden opbygge en såkaldt collection af interaktionspassager, hvilket vil sige en samling af data, der alle eksemplificerer det samme fænomen 40. Her i bachelorprojektet udgøres denne collection af de ti interaktionspassager (plus de to yderligere i Bilag 2), der er mellem Schmidt-Nielsen. Den store datamængde, som hele udsendelsen af 38 Nielsen & Nielsen (2005): s Ibid.: s Ibid.: s

19 Debatten, bliver således kogt ned til en koncentreret mængde data, der falder inden for problemformuleringens undersøgelsesfelt. Delelementerne i en interaktionssituation Merete Onsberg, underviser i retorik ved Københavns Universitet, foretager i artiklen Fremførelse i bogen Retorik teori og praksis en tredeling af interaktionssituationen. Denne tredeling udgøres af det verbale element, det paraverbale element og endelig det non-verbale element 41. Førstnævnte består af alle de semantiske elementer, hvilket vil sige at de udgøres af ordniveauet; det paraverbale element består af de lydelige elementer såsom intonation og volumen. Sidstnævnte består af de kropslige udtryksformer såsom mimik og gestik 42. Disse tre elementer udgør som sagt interaktionsprocessens hele, om end de kan inddeles efter kategori og studeres enkeltvis 43, skriver Onsberg. Ved at undersøge de lingvistiske (u)høflighedsstrategier, som Schmidt-Nielsen og Kjærsgaard anvender over for hinanden, forholder jeg mig således ikke til, hvordan de to politikere udtrykker høflighed og uhøflighed gennem det nonverbale element. Dog har jeg, som det bliver uddybet i afsnittet nedenfor, valgt en modus, hvor jeg også registrerer emfatiske tryk og høj volumen i transskriptionerne og herved kommer dele af det paraverbale element også i fokus: undervejs i arbejdet med transskriberingen af interaktionspassagerne og analysen heraf er det nemlig blevet tydeligt, at det paraverbale element i nogle af interaktionspassagerne indgår en vigtig bestanddel af uhøflighedsstrategierne. De emfatiske tryk, der er registreret i transskriptionen af interaktionspassagerne, vil jeg dog ikke komme nærmere ind på de angiver blot, hvilke ord, der lægges vægt på, hvorved disse fremhæves. Derimod vil jeg komme nærmere ind på de ord og sætninger, der udtales med høj volumen. 41 Onsberg (2011): s Ibid.: s Ibid.: s

20 Anvendt transskriptionskonvention Pga. ressourcemæssige årsager har jeg valgt kun at transskribere de interaktionspassager, der udgøres af interaktion mellem Schmidt-Nielsen og Kjærsgaard, de ledsagende passager, der ligger i Bilag 1 og endelig de tidligere omtalte interaktionspassager, nummer elleve og tolv, der udgør Bilag 2. Interaktionspassagerne i analysen og i de to bilag er skrevet med fonten Courier New, fordi denne fonts lige store afstand mellem bogstaverne gør det nemmere at læse interaktionspassagerne, når der også er registrerede forskellige paraverbale elementer i disse. I analysen såvel som i de to bilag er der til venstre for det transskriberede angivet turenheder (01, 02, 03 etc.), fordi jeg, for det visuelle overbliks skyld, har opstillet interaktionspassagerne i partiturform. Turenhederne er registreret i henhold til den leksikalske TCU, hvor en turenhed kan bestå af så lidt som ét ord eller én interjektion 44. Derfor har jeg også registreret minimalresponser, hvilket vil sige den korte form for indskydelser, der signalerer, at det sagte bliver modtaget af den lyttende part 45, f.eks. ja. Det er her vigtigt at understrege, at minimalresponser og turenheder på ét enkelt ord ikke er synonyme: hensigten med minimalresponser er ikke at gøre krav på taleturen (de udtrykker, at det sagte er blevet modtaget) det kan derimod godt være hensigten med turenheder på et enkelt ord (f.eks. men ) 46. Detaljeringsgrad og transskriptionsnøgle Som Nielsen og Nielsen pointerer i bogen Samtaleanalyse, er detaljeringsgraden i en transskription et spørgsmål om, hvor mange prosodiske og ikke-leksikalske detaljer, man har brug for i sit arbejde med det transskriberede. I henhold til min problemformulering mener jeg at kunne forsvare, at jeg kun transskriberer ud fra dele af transskriptionsformen Dansk Standard 2, udvidet version: Jeg følger den nævnte transskriptionskonventions brug af almindelig ortografi, brug af små bogstaver med undtagelse af 44 Nielsen & Nielsen (2005): s Ibid.: s Ibid.: s

21 egenavne. I henhold til transskriptionskonventionen anvender jeg heller ikke tegnsætning mht. kommaer og punktummer 47. Dér, hvor min transskribering afviger fra transskriberingskonventionen gælder mht. registreringen af gambitter såsom øh, hørbare åndedrætslyde, pauser, hoved- og bitryk 48 alle disse har jeg undladt at registrere ud fra det skøn, at problemformuleringen ikke fordrer det. Dog registrerer jeg minimalytringer, f.eks. ja, mm og andre interjektioner samt afbrydelser og selvafbrydelser, da disse har med uhøflighedsstrategierne at gøre, som beskrevet i teorikapitlet om Bousfields uhøflighedsstrategier. Den overlappende tale er registret ved linje- og turenhedsskift, hvilket vil sige, at jeg ikke registrerer de punkter, hvor talen er simultan; i stedet registrerer jeg, dér hvor afbrydelser finder sted ved ny taletur 49 : Taletur 01 (f.eks. Schmidt- Nielsen) kan derfor blive afbrudt, hvorved taletur 02 (Kjærsgaard) oprettes etc. Det verbale element er 1:1 på ordniveauet, hvormed menes, at alle udtalte ord er registreret. Inden for det paraverbale vil følgende registreringer indgå i transskriptionen: - emfatiske tryk = understregning af hele ordet, ikke kun ved hoved- eller bitryk - Høj volumen råben = VERSALER - Afbrydelse eller selvafbrydelse = I interaktionspassagerne (og i de to bilag) står Schmidt-Nielsen anført med initialerne SN, Kjærsgaard med PK. Clement Kjersgaard står med initialerne CK, Anders Samuelsen med initialerne AS. NB: i analysen anvender jeg også initialerne, når jeg henviser til de fire personer. 47 Nielsen & Nielsen (2005): s Ibid.: s Ibid.: s

22 Analysen Den følgende analyse består af ti transskriberede interaktionspassager, som indeholder interaktionspassager mellem Schmidt-Nielsen (SN) og Kjærsgaard (PK) i den pågældende udsendelse af Debatten 50. Interaktionspassagerne er nummererede i den kronologiske orden, de optræder i i udsendelsen, og alle er ledsaget af en overskrift, der angiver debatemnet. Debatemnerne vil ikke blive uddybet nærmere; men de tjener til at give en bedre forståelse af det semantiske indhold i interaktionspassagerne. Efter hver overskrift er der angivet time-, minut- og sekundregistrering af, hvor i udsendelsen de respektive interaktionspassager ligger. I analysen anvender jeg begrebet taletur som samlebetegnelse for både minimalresponser og turenheder. Til interaktionspassagerne 1, 3, 6, 8, 9 og 10 hører et bilag, Bilag 1, som består af transskriptioner af taleture, der ligger forud for de nævnte interaktionspassager. Disse fungerer, lig diskussionsemnerne, som en ledsagende, forklarende tekst mht. det semantiske indhold i interaktionspassagerne og endvidere også som dokumentation for motiveringen bag de enkelte (u)høflighedsstrategier, der bliver analyseret i de ti interaktionspassager. Interaktionspassage 1 skatter og afgifter (00:12:32) 01 PK: Jo jo jo men prøv lige at hør altså jeg synes nemlig også det er vældig vældig rart at blive ramt af virkelighedens verden som står lige præcis der og gerne 02 SN: DU VIL GERNE HAVE SKATTELETTELSER! 03 PK: vil bevare nogle danske arbejdspladser det synes jeg er al ære værd og en virksomhed jeg er ikke i tvivl en virksomhed med 45 var det chauffører eller ansatte i det hele 50 Grundet ønsket om at gå i dybden med hver af de enkelte interaktionspassager, har jeg pga. pladsmangel vedlagt SNs og PKs elvte og tolvte interaktionspassage som bilag Bilag 2. 17

23 SN afbryder PK i taletur 02, hvor SN på det semantiske plan følger en on record-strategi, der går til angreb på PKs positive face. Det sker ved, at SN eksplicit positionerer PK som havende et underliggende, skjult motiv (skattelettelser), hvilket PK ikke har nævnt noget om i sin besvarelse af CKs spørgsmål (Bilag 1, stykke A og C). Selve afbrydelsen er on record-strategien Deny turn, interrupt, og den angriber begge PKs face-aspekter, ved at den på én gang forsøger at fratage PK hendes taletur, samtidig med at den også underminerer værdien af PKs ytring i taletur 01. Motiveringen bag SNs faceangreb på PK kan findes i indholdet af taletur 01: Forud for ovenstående interaktionspassage er SN nemlig blevet eksplicit positioneret af AS som en virkelighedsfjern politiker, der for første gang nogensinde er blevet ramt med 80 kilometer i timen af virkeligheden (Bilag 1, stykke B). AS off recordstrategi med sarkasme, som han anvender over for SN er nemlig, hvad PK viderefører i taletur 01, hvor hun angriber SNs positive face. Med andre ord er SNs afbrydelse i taletur 02 et modangreb over for et tidligere angreb, som PK henviser til og implicit viderefører: implicit, fordi PK ikke direkte positionerer SN, men i stedet gør brug af en konversationsimplikatur mht. at blive ramt af virkeligheden. En anden uhøflighedsstrategi, Bousfield opererer med, ligger i taletur 02 og kan siges at høre inde under det verbale og paraverbale element, jf. Onsbergs sondring herimellem: nemlig dét, at SN taler med høj volumen, råber 51. Alle SNs kombinerede uhøflighedsstrategier bliver imidlertid undermineret af PK, idet PK helt underlader at forholde sig til SNs taletur 02 PK ignorerer den slet og ret. Interaktionspassagen her er interessant, fordi den rummer nogle (u)høflighedsstrategier, der er svære definitivt at kategorisere som enten høflige eller uhøflige. Dette gælder eksempelvis den manglende respons fra PK over for SNs taletur 02, som ud fra ét perspektiv kan ses som høflighedsstrategien Don t do the FTA. Ud fra et andet perspektiv kan den dog også ses som en uhøflighedsstrategi, en on record-strategi. Ved sidstnævnte 51 Bousfield (2008): s

24 scenarium er der i så fald tale om et raffineret stiltiende face-angreb på begge SNs face-aspekter, idet PK ikke tilskriver SNs taletur nogen som helst værdi. Interaktionspassage 2 skatter og afgifter (00:13:25) 01 PK: vi kan simpelthen ikke være tjent med at man piner livet ud af erhvervsvirksomheder 02 SN: vil du gerne sænke 03 PK: ved 04 SN: skatten 05 PK: jeg spørger dig Johanne Schmidt-Nielsen vil du hæve skatter 06 SN: nej 07 PK: og afgifter 08 SN: ikke selskabsskatten nej 09 PK: du kan ikke undgå det med den politik du fremlægger 10 SN: og vi 11 PK: der er ikke styr på budgettet 12 CK: men du vil hæve men du vil hæve indkomstskatten for alle der tjener over en halv million 13 SN: ja de ti procent der tjener en halv million ja jeg synes det er fair at de kommer til at betale det samme i PK: jo 15 SN som de gjorde i PK: men 17 SN: men må jeg ikke spørge dig Pia Kjærsgaard 18 PK: men men nej 19 CK: et sekund 20 SN: vil du gerne sænke 21 CK: et sekund 22 PK fordi nu spørger jeg DIG! 23 CK: nu er det Johanne Schmidt-Nielsen 24 SN: skatterne med 19

25 25 PK: men ikke men ikke engang DET! kan jo finansiere de udgifter som I lægger op til der er ikke styr på jeres budget Ligesom i interaktionspassage 1 følger SN i taletur 02 og 04 on recordstrategien deny turn, interrupt. Til forskel fra interaktionspassage 1 følger SN samtidig med sine afbrydelser også en høflighedsstrategi, der orienterer sig mod PKs negative face: nemlig Don t presume 52 : SN konstaterer ikke, som hun gjorde i interaktionspassage 1; hun stiller i PK et spørgsmål, hvorved hun giver PK mulighed for at svare. Og til forskel fra interaktionspassage 1 anerkender PK afbrydelsen, idet hun foretager selvafbrydelser (taletur 01 og 03). Herefter følger PK i taletur 05 on record-strategi ved at afvise SNs spørgsmål og i stedet selv stille et modspørgsmål. På den måde angriber PK SNs positive face, fordi hun afviser SNs fremsatte spørgsmål. Dog optræder der også en høflighedsstrategi i taletur 05, som orienterer sig mod SNs negative face: PK tiltaler SN ved hendes fulde navn en høflighedsstrategi, som ifølge Brown og Levinson skaber en behørig og respektfuld distance 53. Således kombinerer PK altså flere (u)høflighedsstrategier i én og samme ytring. Selvom SN har svaret nej i taletur 06, følger PK on record-strategien Seek disagreement, der angriber SNs positive face: dette gør PK dels ved selv at svare på sit eget modspørgsmål, dels ved at svare det modsatte af SN. Når PK således svarer rigtigt på sit eget spørgsmål, følger hun off record-strategien Snub 54, som dækker over irettesættelse, afvisning eller affærdigelse af nogen. I taletur 17 og 20 stiller SN samme spørgsmål for tredje gang, og også SN tiltaler PK ved hendes fulde navn. Herved følger SN følger to forskellige høflighedsstrategier i taletur 17 og 20, der begge orienterer sig mod PKs negative face, nemlig den formelle tiltaleform og Don t presume, der anerkender PKs handlefrihed. Endnu en gang afviser PK at svare, men denne gang i taletur 18 gør PK det via en eksplicit afvisning af spørgsmålet, hvorved hun angriber SNs positive face. Dette angreb kombinerer PK med en 52 Brown & Levinson (1987): s Brown & Levinson (1987): s Bousfield (2008): s

26 anden uhøflighedsstrategi, der går til angreb på SNs negative face: PK forlanger i taletur 22 et svar fra SN, og PK forstærker sine uhøflighedsstrategier ved at tale med høj volumen, råbe. Dette er en form for uhøflighedsstrategi, der, nævner Bousfield, søger at bruge magt som et uhøfligt greb, Enforce Power/Roleshift 55. Flere gange i interaktionspassagen formår PK eksplicit at positionere SN og Enhedslisten som henholdsvis en politiker og et parti, der ikke har styr på budgettet. Den eksplicitte positionering sker ved, at PK anvender markørerne du i taletur 09 og I i taletur 25, hvorefter hun udfolder sine to positioneringer. Og SN får hverken afvist eller gendrevet disse positioneringer. Interaktionspassage 3 - (00:23:29) 01 PK: altså hvis hvis vi skulle næsten have sådan et have et minutur hvor vi havde en en speciel sum tid vi kunne få lov til at snakke i 02 SN: kan du så ikke bare svare på hvorfor de er skåret 03 PK: jeg tror egentlig Margrethe Vestager og der vil jeg godt følge det meget langt hen ad vejen jeg føler også at der er blevet prikket nu sidder jeg jo altså ikke i regeringen jeg styrer ikke det hele det skal man jo lige huske 04 CK: Ah 05 PK: nej desværre så ville tingene se anderledes ud så ville de se meget anderledes ud Ved at analyse taletur 01 ud fra implikaturbegrebet kan man knække den raffinerede off record uhøflighedsstrategi, PK følger. På det semantiske plan, er taletur nemlig ikke uhøflig. Det, der imidlertid har afgørende betydning for, hvordan taletur 01 tolkes, er dens konventionsimplikatur. PKs følger off record-strategien med sarkasme (minuturet), og herved får PK implicit positioneret SN som en, der taler solen sort. Taletur 01 er et kombineret angreb 55 Bousfield (2008): s

27 på begge SNs face-aspekter: hvad SN giver udtryk for af holdninger (positive face) og hvor længe hun taler (negative face) bliver udstillet. Sidstnævnte har med negative face-behovet om retten til at være free from imposition 56 at gøre. Ved at følge den humoristiske men stadig face-angribende sarkasme undgår PK at fremstå harmdirrende eller indigneret. I taletur 02 forsøger SN endnu en gang at få PK til at svare på et spørgsmål; og endnu en gang vælger PK on record-strategien ved at underminere SNs spørgsmål, hvorved begge SNs face-aspekter angribes. PK vælger i stedet at svare på det spørgsmål, CK stillede forud for interaktionspassagen (se Bilag 1, Interaktionspassage 3 ). Interaktionspassage 4 offentlige midler (00:24:27) 01 SN: ved du hvad for eksempel så er der lige kommet sådan en stor rapport fra noget der hedder kommunalt anvendt forskning som viser at I har spildt og jeg siger I fordi Pia Kjærsgaard for først så startede du med at kaste ansvaret hen på A-kasserne og så sidder du og siger at du ikke var i regering 02 PK: de har også et ansvar 03 SN: Åh jo men er vi ikke enige om at du var været en ret 04 PK: ej ej ej 05 SN: afgørende spiller 06 PK: ej ej ej 07 SN: de sidste ti år 08 PK: nu skal vi lige nu skal vi lige slappe lidt af 09 CK: kort svar 10 PK: Johanne Schmidt-Nielsen 11 SN: du har ikke noget ansvar for de sidste ti år 12 CK: et sekund 13 PK: bare en lille bitte smule 14 SN: du har ikke noget ansvar 56 Brown & Levinson (1987): s

28 15 CK: Pia Kjærsgaard kort svar 16 SN: for de sidste ti år nej 17 CK: kort svar 18 SN: min vurdering er at Pia Kjærsgaard har et medansvar for hvad der er sket de sidste ti år 19 CK: kort kort svar fra Pia Kjærsgaard 20 PK: heldigvis 21 SN: men det kan være det bare er mig 22 PK: heldigvis heldigvis heldigvis og det ansvar 23 CK: et sekund 24 PK: det tager jeg meget gerne på mig meget gerne endda Som udsendelsen skrider frem, bliver de (u)høflighedsstrategier, SN og PK anvender over for hinanden, mere direkte og tydeligere. Dette kommer bl.a. til udtryk via positionering, der bliver mere direkte og derved mere faceangribende. SN lægger i taletur 01 ud med eksplicit at positionere PK som en politiker, der: fråser med pengene (jf. spildt ), er uden ansvarsfølelse, og som ikke bekender kulør i forhold til sin rolle i regeringssammenhænge. Med de tre positioneringer følger SN on record-strategien Explicitly associate the other with a negative aspect. PK og SN følger begge on record-strategien med at afbryde hinanden fra taletur 02, hvor PK afbryder SN til taletur 08, hvor PK følger on recordstrategien Threaten/frighten 57, idet PK påbyder SN at slappe af. I tillæg hertil anvender PK on record-strategien Use inappropriate identity markers over for SN ved brug af in-group-markøren vi samtidig med at PK følger høflighedsstrategien med den formelle tiltale af SN (taletur 10). Mens ingroup-markører ifølge Brown og Levinson kan fungere som en fællesskabsforstærkende faktor ( vi og os eksempelvis) 58, kan in-groupmarkører også anvendes, som et uhøflighedsstrategisk greb, hvilket taletur 08 er et eksempel på herved kan man altså se, at de omgivende 57 Bousfield (2008): s Brown & Levinson (1987): s

29 (u)høflighedsstrategier har indflydelse på, om en (u)høflighedsstrategi falder inden for det ene eller det andet hovedområde. SN slår om fra on record-strategien og følger fra taletur 11 (14, 16, 18) til 21 off record-strategien sarkasme. I taletur 18 positionerer SN atter PK eksplicit som havende et medansvar for regeringens beslutninger. Sarkasmen, som optræder i taletur 21 kan tolkes via konversationsimplikaturen, hvor SN ironisk gendriver sin egen påstand. PK har også slået om (u)høflighedsstrategisk i taletur 20, 22 og 24, ved nu at påtage sig ansvaret i stedet for at afvise det, som PK gjorde i de foregående taleture. Det er dog værd at fremhæve, at PK ikke påtager sig det ansvar, som SN forsøger at placere hos hende via et face-angreb; PK positionerer sig selv som en politiker, der heldigvis har haft indflydelse på regeringsmagten, hvorved PK omstøder betydningen af det ansvar, SN forsøger at placere. Interaktionspassage 5 lavere skat (00:29:54) 01 PK: jo men prøv lige at hør altså selvfølgelig vil det betyde nogle nedskæringer 02 SN: jaer 03 PK: hvis vi kun skal betale 40 % i skat det tror jeg overhovedet ikke vi kan være i tvivl om og jeg tror at vi i hvert fald kan være enige om at 04 SN: kan du og jeg være enige om noget 05 PK: jo vi er der er faktisk noget der er andre ting vi faktisk kan 06 CK: det vender vi tilbage til om lidt Johanne 07 PK: fordi der vil jeg så udfordre dig lidt Johanne Schmidt-Nielsen 08 CK: Pia Kjærsgaard 09 PK: fordi jeg er fuldstændig enig i at det er tosset med den satspulje og 10 SN: skal vi så ikke afskaffe den 11 PK: JO! Og naturligvis naturligvis så skal pengene findes på finansloven 24

30 12 SN: ja Netop denne interaktionspassager skiller sig ud fra de andre, fordi den hovedsageligt udgøres af høflighedsstrategier. I taletur 01 kommenterer PK en af AS ytringer, hvor hun læner sig op ad SNs holdning. SN udtrykker enighed med PKs holdning i taletur 02, som udgøres af en minimalrespons SN forsøger med andre ord ikke at tage ordet. I taletur 04 følger SN en høflighedsstrategi, der orienterer sig mod opretholdelsen af PKs positive face, i og med at SN følger høflighedsstrategien Joke 59 og Attend to H claim common ground 60. Dette er tydeligt i det paraverbale element, da taletur 04 fremsiges i et let og overrasket tonefald (dette fremgår ikke i transskriptionen men i selve udsendelsen). Om end der er tale om, at SN inden for det semantiske element følger høflighedsstrategier, anvender hun alligevel on record-strategien med at afbryde PK. I taletur 05 følger PK høflighedsstrategien Seek agreement 61 ved at bekræfte sin og SNs enighed. I forlængelse heraf udfolder PK Seek agreement ved nævne, at der er flere ting, de er enige om. SN følger endnu en gang høflighedsstrategien Joke, når hun i taletur 10 spørger, om hun og PK ikke bare skal afskaffe satspuljen, hvortil PK atter erklærer sig enig. Det er dog ikke i hverken Debattens eller SN og PKs politiske interesse, at de to fremstår for enige på for mange områder. Måske er det netop derfor, at deres positionering af og face-angreb på hinanden intensiveres i de følgende interaktionspassager. Interaktionspassage 6 fængsling af unge under 18 år (00:42:08) 01 SN: jamen der er sket rigtig mange fejl de sidste ti år og Pia Kjærsgaard har tilsyneladende ikke ansvaret for noget som helst 59 Brown & Levinson (1988): s Ibid.: s Ibid.: s

31 02 CK: Pia Kjærsgaard 03 PK: EJ jamen altså det er jo næsten ikke til at holde ud at høre på det er jo ligegyldigt hvad der sker så er det min skyld og de sidste år hold nu op altså og jeg er lodret uenig jeg synes bestemt at det er et gode at vi har fået nedsat den kriminelle lavalder Efter CK har bedt SN kommentere PKs ytring om unge og fængselsstraf (Bilag 1, stykke B), vender SN tilbage til sin tidligere positionering af PK som ansvarsløs, ved at SN i taletur 01 følger off record-strategien sarkasme, idet SN giver udtryk for, at PK ikke har ansvaret for de mange fejl der er sket igennem det sidste tiår: konversationsimplikaturen fungerer her som nøglen til at knække koden mht. det forhold, at SN er dybt ironisk i sin afvisning af PK som ansvarshavende: forud for interaktionspassagen har SN nemlig ytret sin ærgrelse over, at PK har haft indflydelse på Danmark (se Bilag 1, stykke A). Af taletur 03 fremgår det også tydeligt, at PK har tolket SNs ytring som en sarkastisk bemærkning en uhøflighedsstrategi hvilket PK giver udtryk for gennem høj volumen (jf. ej ), hvorefter PK eksplicit positionerer sig som offer for SNs anklager. PK følger også on record-strategien med sarkasme i taletur 03, hvor PK på ironisk vis påtager sig skylden for alt, der går galt. Herefter, stadig i taletur 03, fremhæver PK nu sin uenighed mht. SNs standpunkt ved at følge on record-uhøflighedsstrategien Seek disagreement. Nedenstående interaktionspassage ligger i umiddelbar forlængelse af ovenstående, og det interessante ved følgende er, at SN, der før søgte uenighed og eksplicit positionerede PK som ansvarsløs, nu slår om og følger enighedssøgende høflighedsstrategier: Interaktionspassage 7 fængsling af unge under 18 år (00:44:24) 01 PK: der har vi typisk radikalt typisk Enhedslisten og det er det vi kan belave os på hvis vi får en ny regering 26