Undervisningsmateriale Vores Fælles Fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsmateriale Vores Fælles Fremtid"

Transkript

1 FÆLLES: FREMTID Undervisningsmateriale Vores Fælles Fremtid Målgruppe klasse

2 TEMA: Identitet FÆLLES: FREMTID 1. MOD ET MULTIKULTURELT SAMFUND Indtil for omkring 50 år siden var Danmark et land med relativt få mennesker med anden oprindelse end dansk. I dag er dette ved at ændre sig, så der i dagens Danmark er et stigende antal mennesker med forskellige oprindelser. Baggrunden for denne stigning er, at Danmark i 1960 erne oplevede mangel på arbejdskraft. Manglen på arbejdskraft betød, at vi inviterede et stort antal mennesker fra andre lande til at komme og arbejde i Danmark. Det resulterede i en kraftig indvandring til Danmark af mennesker fra lande som fx Jugoslavien, Tyrkiet, Marokko og Pakistan. Disse mennesker kom til Danmark for at arbejde og tjene penge og blev kaldt gæstearbejdere. Flere af de gæstearbejdere som kom til Danmark dengang, har siden bosat sig permanent i Danmark og etableret sig med deres familier. De mennesker, som kommer frivilligt til Danmark for at bo, arbejde eller gifte sig, kalder vi indvandrere. Hvert år modtager Danmark imidlertid også mennesker, som har været tvunget til at flygte fra deres egne lande på grund af krig og uroligheder, forfølgelse, naturkatastrofer eller andet. Dem kalder vi flygtninge. Børn og børnebørn af både indvandrere og flygtninge kaldes efterkommere eller 2. og 3. generations indvandrere. De er født i Danmark, men har forældre eller bedsteforældre der er født i et andet land. I dag er der i alt omkring mennesker i Danmark, som er indvandrere, flygtninge eller efterkommere af indvandrere og flygtninge, hvilket svarer til cirka 10% af befolkningen. Omkring heraf kommer fra ikke-vestlige lande, mens omkring kommer fra vestlige lande. I tabellen nedenfor kan du se, hvilke lande Danmark har flest indvandrere og efterkommere fra. 1

3 Tabellen viser, at Danmark har flest indvandrere og efterkommere, der stammer fra Tyrkiet og Tyskland. Den viser også, at der er rigtig mange forskellige nationaliteter repræsenteret i Danmark. Der er omkring 200 nationer repræsenteret i Danmark. Udviklingen i den måde befolkningen i Danmark er sat sammen på, har haft en stor indvirkning på, hvordan vores samfund ser ud i dag, fordi det har været starten på det, mange kalder et multikulturelt samfund. Et multikulturelt samfund betyder, at samfundet er sammensat af mennesker med mange forskellige kulturelle baggrunde. 2

4 Nogle mennesker mener, at der tidligere var større enighed om, hvilke værdier og normer der gjorde sig gældende i Danmark og hvad det ville sige at være dansk. I takt med at Danmark har udviklet sig til et samfund, hvor mange mennesker med forskellige baggrunde lever sammen, er spørgsmålet om hvad der er dansk blevet mere indviklet. Derfor ser man ofte - både i den politiske debat og i den offentlige debat generelt at det diskuteres, hvad Danmark står for, og hvad der er dansk : Skal man fx have dansk statsborgerskab for at kunne kalde sig dansk? Er man dansk, fordi man er født i Danmark? Er det nok at føle sig dansk? I klassen: Hvad er forskellen på indvandrere, flygtninge og efterkommere? Kom med eksempler på, hvad der kendetegner Danmark og dansk kultur. Begrund jeres eksempler. Diskuter om det er vigtigt, at der er en fælles forståelse af dansk kultur, eller om der godt kan være plads til mange forskellige forståelser heraf. Snak om eventuelle fordele og ulemper ved det multikulturelle samfund. 3

5 2. JANTELOVEN VERDENS VÆRSTE LOV I 1933 udgav den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose en bog, der hed En flygtning krydser sit spor, hvori han blandt andet introducerede Janteloven. Janteloven er siden blevet verdenskendt og udnævnes ofte til at være et særligt dansk fænomen. Lovens 10 bud siger både noget om, hvordan danskere opfatter sig selv, men også om hvordan danskere vurderer hinanden. Janteloven Du skal ikke tro at du er noget Du skal ikke tro du er lige så meget som os Du skal ikke tro du er klogere end os Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os Du skal ikke tro du ved mere end os Du skal ikke tro du er mere end os Du skal ikke tro at du duer til noget Du skal ikke le ad os Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig Du skal ikke tro du kan lære os noget (Aksel Sandemose, En flygtning krydser sit spor, 1933) 4

6 I 2006 udkom digtsamlingen Find Holger Danske af Maja Lee Langvad. I digtsamlingen præsenterer hun en nyfortolkning af Janteloven, som hun har valgt at kalde Danskerloven. Hun vil gerne skabe debat om, hvad det vil sige at være dansk, og hvordan vi som danskere ser på hinanden og på mennesker, der kommer til Danmark fra udlandet. Danskerloven Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du er født i Danmark. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du snakker flydende dansk. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du er dansk statsborger. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du bor i Danmark. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du respekterer de danske love. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi dine bedsteforældre tror det. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du hejser Dannebrog i din have. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du kalder nogle for nydanskere. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du vil dø for Danmark. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du føler dig dansk (Maja Lee Langvad, Find Holger Danske, 2006). 5

7 I klassen: Hvad er med til at bestemme, om man er dansk? Er det fx en følelse? Afhænger det af, hvordan andre ser på en? Afhænger det af, hvor man er født? Eller afhænger det af nogle helt andre ting? Hvilket indtryk giver de to love af danskhed? Hvad, synes du, er rigtigt og forkert i de to love? Er Janteloven en del af den danske kultur? Hvis ja, er det en vigtig del? Hvorfor? Gå sammen i grupper. Snak i gruppen om, hvad der kendetegner dansk kultur. Afslut i fællesskab i klassen. Gå sammen i grupper. Formuler jeres egen version af en lov, som I synes giver det rette billede af, hvad der kendetegner danskere og den måde danskere ser sig selv og hinanden på. Brug minutter på at snakke om hvad I mener, og skriv stikord ned mens I snakker. Herefter bruger I stikordene som udgangspunkt for at skrive loven. 6

8 3. HVEM ER JEG? Hvad bestemmer, hvad man er, hvem man er, og hvor man hører til? Identitet er et relativt nyt begreb og bruges som regel til at sige noget om de træk ved en person, der kendetegner og som gør en person forskellig fra alle andre. På denne måde minder begrebet identitet meget om et begreb som fx personlighed. I gamle dage snakkede man ikke så meget om identitet. Identitet handlede mere om ydre ting, såsom det sted man var opvokset eller hvad ens forældre lavede. Det var den slags faktorer, der var med til at bestemme, hvem man var, og hvad man ville blive, fordi man ofte gik samme vej som ens forældre. Hvis man fx præsenterede sig som købmand Eriksens datter var det viden nok til, at andre vidste, hvem man var, og hvor i samfundet man hørte til. I dag spiller identitet imidlertid en lidt anden rolle. I dag taler man om, at vi i højere grad end tidligere selv er med til at bestemme, hvem vi er, og at vi ikke behøver at blive det samme som vores forældre. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har langt flere valgmuligheder, end man havde i gamle dage fx i forhold til uddannelse, fritidsinteresser osv. Vi er derfor mindre tilbøjelige til at følge i vores forældres fodspor. Når vi taler om identitet i dag er det med andre ord ud fra en ide om, at identitet er noget vi selv er med til at skabe og ikke som i gamle dage er noget, der er bestemt på forhånd på baggrund af familiens baggrund. I teorien skelnes der mellem to typer identitet: den personlige identitet og den sociale identitet. Den personlige identitet handler om en persons egen følelse af, at dette er virkelig mig. Samtidig er den personlige identitet de særlige kendetegn, egenskaber, færdigheder, adfærdsmønstre og karaktertræk, som andre mennesker kender personen på (fx kropssprog, stemme, udseende, væremåde, osv.). Den sociale identitet kaldes også for gruppeidentitet. Den handler om personens ønske om at passe ind i en gruppe og dermed at høre til. Den sociale identitet handler især om den måde, en person ønsker at andre skal se og opfatte deres personlige identitet på. Vi kan selv være med til at påvirke, hvordan vi gerne vil ses, eller signalere hvem vi er, gennem vores handlinger (fx gennem vores tøjstil, vores musikvalg, vores fritidsaktiviteter, osv.). 7

9 Den personlige og den sociale identitet kan ikke adskilles. De skaber til sammen vores identitet. Den personlige identitet giver os følelsen af at være os selv og at være den samme i dag, som vi var i går. Den sociale identitet giver os muligheden for fællesskab med andre og tilhøre en gruppe. Identitet ikke er noget vi fødes med. Vores identitet udvikler og ændrer sig livet igennem. Vores identitet er ikke statisk, men påvirkes af vores forældre, af venner, af samfundet og de oplevelser, vi gør os gennem livet. I klassen: Hvad forskellen er på personlig identitet og social identitet? Kan man kun have én, eller kan man godt have mange identiteter? Kan man vide noget om en persons identitet ud fra personens udseende? Er der nogle forhold, som er vigtige for en persons identitet, som ikke er blevet nævnt i teksten? Gå sammen i grupper på 4-6 personer. Tag nogle gamle ugeblade eller aviser og find 3 portrætter af personer, som I klipper ud og lægger på bordet foran jer. Diskuter i fællesskab om I alene ved at kigge på billederne (og altså uden at kende personerne på forhånd) er i stand til at sige noget om personernes identitet? Argumenter for jeres synspunkter. Lav hver især en liste med 5 punkter, som I mener, kendetegner jeres identitet gerne i prioriteret rækkefølge. Derefter sætter I jer sammen parvis og begrunder de punkter, I har medtaget på listen. Hvis opgaven er svær, kan I tage udgangspunkt i jeres rolle som søn/datter, flaskedreng, jeres religion, tøjog musiksmag, osv. 8

10 4. KULTUREL IDENTITET Der findes flere forskellige teorier om, hvad kulturel identitet er, og hvordan kulturel identitet skabes og forandres. Begrebet identitet siger noget om de træk ved en person, der tilsammen kendetegner en person og gør personen forskellig fra andre. På den måde minder begrebet identitet meget om et begreb som personlighed. Et menneskes personlige identitet kan være sammensat af mange forskellige identiteter. Man kan fx på en og samme tid have en identitet som skolelev, fodboldentusiast og kunstelsker, ligesom identiteten kan hænge sammen med religion eller stil. Den del af et menneskes identitet, der hænger sammen med kultur, kaldes for kulturel identitet. Begrebet kulturel identitet betyder, at der er nogle dele af menneskers personlige identitet, som er påvirket af deres kulturelle baggrund. Derfor defineres kulturel identitet ofte som de dele af identiteten, som det enkelte menneske deler med en gruppe mennesker, men som samtidig opleves som centrale for den enkeltes forståelse af sig selv. Et menneskes kulturelle identitet vil ofte være formet af opvæksten, ligesom der vil være mennesker og steder, som har været med til at forme den kulturelle identitet. Eksempelvis betyder det noget for den kulturelle identitet, hvilket land man kommer fra eller identificerer sig med, og om man er vokset op på landet eller i byen. Ens forældres værdier, økonomi og uddannelse spiller også en rolle. Indenfor teorierne om identitet taler man om, at nogle dele af den kulturelle identitet er givet på forhånd (fx køn, alder, fødested og sprog), mens andre dele kan ændres (fx personlig historie, religiøs overbevisning, klædedragt, bolig og vaner). Den kulturelle identitet er med andre ord en foranderlig størrelse. Den 9

11 kan ændre sig afhængigt af, hvor og hvordan vi lever, hvilke sociale sammenhænge vi indgår i, og hvordan vi forstår os selv. Kulturel identitet opfattes ofte som det samme som etnisk identitet. Det betyder, at mange tror, at mennesker fra samme sted har ret ens kulturelle identiteter. Der kan dog sagtens være forskelle i den kulturelle identitet mellem to jævnaldrende danske piger. Selvom de kommer fra samme land, taler samme sprog og begge er piger, så kan de have vidt forskellige opfattelser af og forventninger til, hvordan man fx skal opføre sig, når man er pige. I klassen: Definer i klassen med egne ord, hvad kulturel identitet er set med jeres øjne. Diskuter: Hvem er jeg? Hvad er min kulturelle identitet, og hvordan er jeg blevet, den jeg er? Hvad betyder den kulturelle identitet for den måde, mennesker tænker og handler på? Diskuter også: Hvornår bliver menneskers kulturelle identitet tydelig? Hvad sker der, når forskellige kulturelle identiteter mødes? Gå sammen i grupper på 4-6 elever. Brug 20 minutter på at diskutere i grupperne, hvilke dele af jeres kulturelle identitet, I har mulighed for at påvirke, og omvendt hvilke dele af jeres kulturelle identitet, I ikke har mulighed for at påvirke. Udarbejd i fællesskab et mindmap på tavlen over forhold med betydning for skabelsen af identitet. Alle skal argumentere for de forhold, de fremhæver. 10

12 5. TEENAGEPIGE MELLEM TO KULTURER BEGRÆNSNINGER Se videoen her: Som ung teenagepige med anden etnisk baggrund kan det være svært at finde ud af, hvordan man skal handle i bestemte situationer. Både når det kommer til veninder, drenge og forældre. I videoen fortæller 4 piger om at være præget af flere kulturer og traditioner på en gang. Der bliver taget fat på forskellige temaer, herunder: At føle sig som en del af eller uden for fællesskabet: Drenge, alkohol, fester, dating. Forældrenes udfordringer med at forstå deres teenagedøtre. Skal man skuffe eller føje sine forældre? At føle sig anerledes i forhold til sine veninder. At være forskellig fra sine forældre, fordi man er 2. generationsindvandrer. 11

13 I klassen: Snak om, hvad det er for nogle tanker, pigerne gør sig om at være ung mellem to kulturer. Hvad kan være svært ved at vokse op i Danmark, når man har en anden etnisk baggrund? Hvad kan være en fordel ved at have anden etnisk baggrund? Diskuter i klassen hvilke forskelle og ligheder, der er mellem, hvad man må og ikke må, når man er vokset op med henholdsvis etnisk danske forældre og forældre med anden etnisk baggrund end dansk? Find eksempler på ting man kan lave sammen, hvor forskellige opdragelses- idealer og etniske baggrunde er underordnede. 12

14 6. MELLEM TO KULTURER KHADIJES OG MOUNAS EGEN VEJ Se videoen her: I videoen fortæller Khadije om den identitetskrise nogle piger med anden etnisk baggrund kan få, når de føler, at de har flere identiteter på en gang. Hun forklarer også, hvordan det med tiden bliver lettere at blande sine mange identiteter til en samlet identitet. Khadijes mor, Mouna, fortæller, hvordan hun selv har formået at blande det bedste fra både arabisk og dansk kultur i den måde, som hun lever og har opdraget sine børn på. Videoen tager fat på temaer som: Alkohol. Ramadan. Fester. Frihed eller ej i opdragelsen. I klassen: Snak om de tanker Khadije og Mouna gør sig i forhold til deres opdragelse. Mouna har forsøgt at finde en måde at opdrage sine børn på, hvor hun kombinerer det bedste fra to kulturer. Diskuter fordele og ulemper ved måden Mouna har valgt at opdrage sin datter på. Diskuter om det kun er i familier med anden etnisk baggrund, at børn og forældre diskuterer hvad børnene må og ikke må? 13

15 7. MELLEM TO KULTURER FORÆLDRENES KRAV, FAR OG DATTER Se videoen her: I denne video fortæller Sameh om de tanker, han gør sig som forælder til sin datter Hoda. Vi ser også hvordan Samehs tanker om arabisk kultur og tradition spiller ind i på opdragelsen af Hoda. Temaerne i denne video er: Kærester og giftemål. Ansvar i forhold til Islam og forældre. Forventninger fra Sameh og ønsker fra Hoda. I klassen: Hodas far fortæller om, hvordan der er forskellige forventninger til piger og drenge og den måde de opdrages eller opfører sig på. Snak om, hvad det er drenge må, som piger ikke må? Hvorfor er der denne forskel? Er der også forskellige forventninger til drenge og piger i familier med etnisk dansk baggrund? Har jeres forældre også forventninger til jer i forhold til jeres køn? Hvordan vil I selv opdrage jeres sønner og døtre? Skal der være forskel på, hvordan børnene opdrages i forhold til deres køn? 14

16 8. MIN FAMILIE ELLER MIN DANSKE KÆRESTE Følgende tekst er med tilladelse gengivet fra internetsiden EtniskUng er en anonym rådgivningsside, der rådgiver unge om de problemer, som man kan støde på, når man lever mellem to kulturer. Teksten er en sammenskrivning af udvalgte beretninger fra unge, der har henvendt sig til rådgivningen. Min familie eller min danske kæreste Hele sit liv måtte Amir en masse ting også ting, hans søstre ikke måtte. Da han fandt sig en dansk kæreste, var hans forældre ikke glade, men det blev stiltiende accepteret, og det blev aldrig udtalt, at de ikke brød sig om, at hun var etnisk dansker. Amir har dog inderst inde altid godt vidst, at de aldrig vil acceptere hende som svigerdatter. Amir er 23 år og boede indtil for nylig sammen med sin familie i København. Hans familie består af mor, far og tre mindre søskende. Amir kom til Danmark som ganske ung og er nu i gang med at læse jura på universitetet. Amir har altid fået meget frihed af sin familie, lige indtil han fandt sig en dansk kæreste. Ægteskab med en dansk pige Jeg måtte godt løbe hornene af mig, hvis det nu ikke kunne være anderledes, men et ægteskab var udelukket. Ægteskab var slet ikke en mulighed, hvis hun ikke kom fra den samme kultur som mine forældre, fortæller Amir. Ægteskab havde slet ikke været noget Amir og hans forældre havde talt om. Tværtimod blev der gjort rigtig meget ud af, at børnene i familien først og fremmest skulle uddanne sig, fordi det tilsyneladende var det allervigtigste for Amirs forældre. Da Amir bliver forelsket i Charlotte, bliver han konfronteret med nogle ting i sin egen opdragelse og historie, som han ikke havde taget stilling til før. Charlotte og jeg havde en del konflikter i starten. Hun syntes, jeg var for kontrollerende og beskyttende overfor hende, og det ville hun ikke have. Jeg skulle 15

17 vænne mig til, at hun syntes, det var normalt at gå ud i byen med sine veninder og feste natten igennem, også når hun nu havde mig som kæreste. Jeg syntes heller ikke, at det var fedt, at hun havde drengevenner, som hun sås med, fortæller Amir. Storebror må mere Amirs ældste lillesøster begyndte på det tidspunkt at have nogle alvorlige konflikter med forældrene, fordi hun havde en kæreste og ville have den samme frihed som Amir. Som storebror vidste Amir, at det blev forventet af ham, at han hjalp forældrene med at gøre det klart for lillesøsteren, at hun som pige ikke kunne få lov til at have en kæreste og tage til fester, mens Amir godt måtte. Sådan havde det bare altid været i vores familie og for mange andre familier, jeg kender. Jeg syntes, det var ganske normalt, at der var forskel på pige og dreng og hvad man kunne tillade sig. Det var Charlotte selvfølgelig slet ikke enig med mig i. Charlotte og jeg prøver nu at være bevidste om, at give hinanden mere plads og har fundet en okay balance mellem vores forskellige baggrunde, og vi har besluttet, at det skal være os to. Vi vil gerne bo sammen, når vi har afsluttet vores jurastudier, smiler Amir. Amir besluttede efter mange overvejelser og søvnløse nætter, at han vil fortælle sin familie om, at han og Charlotte ville flytte sammen. Hans ældste lillesøster støttede ham, men hans to mindre søskende syntes ikke, at han kunne være det bekendt overfor forældrene. Forældrenes reaktion blev meget voldsommere end Amir havde forventet. Mine forældre har altid gået meget op i, hvad folk vil sige om os, og hvordan vi opfører os. Derfor er det vigtigt for dem, at jeg gør, som det forventes af mig. Det blev gjort meget klart, at Charlotte ikke var og aldrig kunne blive et passende parti, fortæller Amir. At vælge mellem familie og kæreste Amirs forældre følte sig svigtet af Amir, efter at de havde givet ham alt, de kunne og aldrig havde begrænset ham i hans frihed. De stillede endda spørgsmålstegn ved, om han overhovedet elskede dem og spurgte ham adskillige gange, om 16

18 han var fuldstændig ligeglad med familien. Der var slet ikke rum til diskussion, og Amir kunne ikke få forklaret, at hans kærlighed til Charlotte ikke betød, at han ikke ville prioritere at være sammen med sin familie. Forældrene ville ikke høre det. Han fik valget: enten valgte han dem, hvilket i sidste ende betød et ægteskab med en fra hans egen kultur, som familien var glad for, eller også valgte han Charlotte. Amir har det svært Det føles som et mareridt og alt er vendt på hovedet. Alle i familien presser mig og blander sig. Min mor har også dårligt helbred, og det er ikke blevet ikke bedre af alt det her. Det giver mig en forfærdelig skyldfølelse. Hvad hvis hendes helbred forværres på grund af mig? Nogle i min familie siger også, at hun kan dø af det her. Charlotte siger, at jeg skal vælge mig selv, men hun er ikke helt klar over, hvad det vil betyde for min familie og mit forhold til dem. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal stille op 17

19 I klassen: Hvori består Amirs problem? Kan Amir træffe et valg, hvor han tager hensyn til alle sine mange identiteter (dansk, muslimsk, arabisk, mand, søn)? Hvilke fordele og ulemper vil være forbundet med at respektere familiens ønske om, at Amir vælger et ægteskab med en kvinde med samme kulturelle baggrund? Hvilke fordele og ulemper vil være forbundet med at Amir vælger at følge sit hjerte og holder fast i sin danske kæreste? Diskuter hvad I mener om, at forældre er medbestemmende i deres børns ægteskaber. Kender I til andre religioner, hvor forældrene gerne ser, at deres børn vælger en ægtefælle med samme religion som dem selv? (Se evt. filmen To verdener, der handler om en pige fra Jehovas Vidner, der tvinges til at vælge mellem familie og kærlighed). Skriv et brev til Amirs forældre, hvor du forklarer Amirs valg og giver dem gode råd til, hvordan de kan forstå og acceptere valget. 18

20 9. I DANMARK ER JEG FØDT Isam B er forsanger i det multietniske band Outlandish og har marokkansk baggrund. Han er født og opvokset i Danmark, hvor han bor med sin familie. I videoen fortolker Isam B fædrelandssangen I Danmark er jeg født, og i interviewet nedenfor, fortæller han om, hvordan han oplever at være født i Danmark og have en anden etnisk baggrund end dansk. Interviewet er foretaget af Marie Ejlersen og er gengivet fra Psykiatri-Information nr. 4, Se musikvideoen her: Interview med Isam B - I Danmark er jeg født Af cand.mag., redaktør Marie Ejlersen, PsykiatriFonden Forsanger Isam B fra hiphopgruppen Outlandish er blevet kaldt præmieperker og eksemplet på vellykket integration. Selv vil han gerne fortolkes som menneske og kunstner og ikke kun som repræsentant for en etnisk gruppe. Velvidende, at han står med en fod i to kulturelle lejre. Som barn tænkte Isam B ikke specielt over sin marokkanske baggrund. Og dog. I øjeblikke var jeg bevidst om, at jeg var anderledes, fortæller forsangeren fra bandet Outlandish, der i 2007 som et intermezzo gik solo med det meget roste 19

21 album Institution. F.eks. når jeg hver sommer tog en hel måned til Marokko, mens de andre i klassen var i kolonihavehus eller en uge på Mallorca, smiler han. Jeg kan huske, hvordan en af mine lærere altid sagde: Nej, hvor er du heldig! Skal du være der en hel måned? I Afrika! Stemmen antager kortvarigt form som velmenende, nysgerrig voksen. Hallo, det gør vi jo hver sommer, kan jeg huske, at jeg tænkte. Det var jo mit andet hjem. Mine forældres hjem. Først som voksen gjorde jeg mig tanker om identitet og om, hvor jeg hører til, fortæller sangeren. Med sine personlige fortolkninger af H.C. Ander sens I Danmark er jeg født og C.V. Jørgensens Entertaineren har han markeret, at den danske sangskat også er hans. Også selvom netop hans baggrund giver fortolkningerne en anden betydning, end når andre sangere synger dem. Dansker eller marokkaner? Isam B s onkler i Marokko spurgte for sjov den lille nevø, hvad han var: dansker eller marokkaner? De synes, det var sjovt at se os rollinger sidde der og tænke, så det knagede. Det var et meget svært spørgsmål, som vi tænkte over i flere dage. For hvad søren er man egentlig? Men samtidig fandt jeg jo netop ud af det, når vi var i Marokko. Efter tre uger ville jeg gerne hjem. Så var jeg træt af at være ude at rejse. Så ville jeg gerne tilbage til det, man kalder hjem, der, hvor man trives, det sted, man kender ud og ind, forklarer han. Man kan godt føle stor kærlighed til flere lande eller byer, men han tror ikke på, at man kan have hjemme to steder i verden. Det afgørende er ifølge Isam B ikke rutinerne derhjemme, men følelsen af at høre til. Selvom jeg går rundt i Marokko og ligner dem alle sammen, så føler jeg ikke, at jeg hører til. Jeg føler, at jeg hører til i Skandinavien, hvor jeg ikke ligner alle. Det er ikke ligheden med andre, der gælder, men stedet, hvor du er født eller vokset op, hvor du kender nabolaget eller har dine venner. Stedet, du har under huden. Psykologien i at være født og opvokset et sted tager vi nok lidt for givet. Vi ser først rigtig, hvor meget det egentlig betyder for os, når vi er ude i den store verden. Og det har ikke noget at gøre med, at vi er rige og privilegerede i Norden. Mine forældre bliver f.eks. som små børn igen, når de tager til Marok- 20

22 ko. De elsker det. Og min far kommer fra landet, hvor de stadig henter vand ved brønden og først fik elektricitet i 2000, fortæller han. Hvad savner du ved Danmark, når du er ude? Danmark er jo et lille land. Det hele kører stille og roligt. Selv trafikken, smiler han. Der er ordnede og mere kontrollerede forhold end de fleste andre steder. I de muslimske lande værner man typisk om hjemmet, privaten, men er til gengæld ligeglad med opgangen. Hjemmet versus trappeopgangen er et godt billede på kulturforskellene, mener Isam B: I den marokkanske kultur tager vi skoene af og lader dem stå i opgangen, fordi de er beskidte. Det har altid chokeret mig, når mine danske venner eller kolleger har sko på inde i stuen eller i sengen. Til gengæld har danskerne et disciplineret forhold til skraldespanden, griner han. Fælles nævneren for de arabiske lande er skrald i gaderne. At give tanker et musikalsk udtryk Isam B er kendt og rost for sin personlige fortolkning af H.C Andersens I Danmark er jeg født. Også da han sammen med Outlandish gav PH-klassikeren Man binder os på mund og hånd nyt liv, vakte det opsigt. Han beundrer netop kulturpersoner som Poul Henningsen for at turde skrive og tale om tingene. Men hvilke emner tør vi danskere ikke berøre i dag? Måske er der ikke noget, vi ikke decideret tør tale om måske taler vi i virkeligheden for meget. På en måde taler vi tingene ihjel. Hvis der mangler noget, er det indhold. Det er svært at følge med i, hvad der er vigtigt. Det skyldes blandt andet den måde, vi bruger medierne på i dag, mediernes rolle. Den ene dag ytrer politikeren sig fra talerstolen i Folketinget, den næste dag er han med i Vild med dans. Billedet er mudret, hvilket gør det svært at skelne mellem saglighed og underholdning, siger Isam B. Men det er klart, at der er personlige ting, som Isam B som kunstner både kan og vil tale om. Det smukke ved kunsten er at turde dele sine tanker med verden og give dem et musikalsk udtryk, at inspirere andre og én selv. Det er guld at kunne observere sig selv og finde de her små ting, som har noget at gøre med ens identitet, fortæller Isam B, hvis sange er fyldt med dagligdagen og de ting, 21

23 man tit tager for givet. Og mine sange har ikke nødvendigvis noget med etnicitet at gøre, men bare det at være menneske og reflektere over den situation, man befinder sig i. Bliver du for ofte fortolket ud fra etniciteten? Helt sikkert. Hvordan folk vender og drejer og fortolker mine ting, er op til dem, men mit hovedformål har aldrig været, at mine rødder skal skinne igennem. Det er heller ikke et formål i sig selv at repræsentere en bestemt gruppe. Jeg eller rettere mine sange repræsenterer sig selv på godt og ondt. Men selvfølgelig vil det etniske, det andet hjem, være blandt de emner, jeg beskæftiger mig med, for det fylder jo meget i mig, og der vil være emner, som kun mennesker med min baggrund kender til, siger Isam B. Musik er som en dagbog, og pointen er for mig at kunne beskrive de mindste ting og gøre dem til store emner i sangene. Det er kunsten. F.eks. siger linjerne I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme det hele for mig. Det er ord, der går lige i hjertet. Isam B hørte sangen for første gang som voksen, og det skyldtes ikke kun opvæksten i det marokkanske barndomshjem. Jeg gik i den danske folkeskole i 80 erne, og vores hippielærere gik ikke op i det med morgensang, siger han tørt. Isak Isam B blev far for et års tid siden. Sønnen Isak er lige startet i vuggestue. Kan du høre, hvordan min stemme bliver mørkere, når jeg omtaler ham, spørger han blødt. En af pædagogerne har sagt til min kone og mig, at det er, som om Isak ikke forstår, hvad de siger til ham. Vi har grinet lidt af, at det nok er, fordi han kun er et år, forklarer Isam B. Nej, fortsætter han alvorligt. Det skyldes også, at vi er enige om at give ham det marokkanske hjemmefra. Vi er begge født i Danmark, og ingen af os har et problem med dansk, tværtimod er det vores modersmål, der er gået i glemmebogen. Jeg kan godt se, at pædagogen er vant til, at der tales dansk hjemme hos børnene, og måske er bekymret over Isaks manglende dansk, måske understøttet af historierne i medierne. Det er sjovt at opleve, hvordan vi her kommer med hver vores kulturelle bagage, siger Isam B. 22

24 Føler du, at du skal forklare dig i sådan en situation? Ja, det gør jeg faktisk. Isam B ser lidt overrasket ud. Men, skynder han sig at sige, jeg synes også, det er vigtigt at blive forstået. Eftersom pædagogerne har med min lille søn at gøre, vil jeg gerne forklare, hvorfor vi fokuserer på modersmålet. Alle de udenlandsdanskere, jeg kender, f.eks. i Frankrig, siger, at de punker deres børn for at lære dansk. Det er jo nøjagtig samme situation. De tager også deres børn hjem til Danmark om sommeren, så de kan lære eller vedligeholde det danske. Så børnene kan tale med deres bedsteforældre. Hvilken rolle får ens baggrund, når man selv får børn? Den fylder mere. Jeg er mere vaks på min egen historie, og hvad jeg skal give videre. Man får jo en ny placering i familien, når man bliver forælder. Der er selvfølgelig stor kærlighed til rødderne. Det er jo ens historie. Men det er en kamp, at få plads til både det danske og det marokkanske. Det er en kamp, som jeg tror, alle mennesker, der har været igennem en form for flytning, har med i bagagen. Jeg tror ikke, den såkaldte første gene ration af indvandrere tilbage i 60 erne og 70 erne tænkte så meget over det. De var jo de aktive. Dem, der flyttede. For det meste af økonomiske årsager, enkelte af politiske grunde. Mange, der forlod deres land for at arbejde i Danmark, havde nok ikke planlagt at blive og stifte familie. Og at der på den måde skulle komme en helt ny generation, som skulle håndtere to kulturer, siger han. Universelle værdier Da min søn blev født, tænkte jeg, at jeg ville give ham det bedste fra begge verdener, forklarer Isam B. Men det bedste fra begge verdener er en utopi, retter han sig selv. Hvis man blot giver sit barn en god opdragelse og så meget opmærksomhed som muligt, hvad mere kan man så gøre? spørger han. Jeg tror, det handler om universelle værdier. Men selvfølgelig vil jeg også lære ham om islam og om hans rødder. Det er også vigtigt, og det er især vigtigt, at det kommer fra os, hans forældre, fordi religion er en personlig ting. Det er også et bånd, som jeg synes, alt for mange forældre forsømmer i dag. Religion er ikke bare at bede. Religion er også kultur. Og det er et venskab mellem forældrene og barnet. Det venskab opstår ikke bare ved, at man siger: Nu er du blevet teen- 23

25 ager, så nu tager du tørklæde på. Så bliver det et påbud, og tørklædet er ikke noget, man sådan bare tager på, fortsætter Isam B. Jeg kan godt blive overvældet over, hvor stort det er at blive far, fortsætter han. Succeskriteriet må være, at man yder sit bedste. Der er jo ingen garantier. Mange arbejder meget i de år, hvor de får børn. Men det har sin pris, hvis du som far ikke har været der for dine børn og det er børnene, der betaler prisen. Det er det ansvar jeg bliver mig bevidst, når jeg står med min lille søn. Det er en investering, og det gælder inden for alle kulturer, siger han. Jeg kørte på et tidspunkt med en ca. 60-årig algerisk taxichauffør. Han fortalte mig, at det bedste, han kunne gøre for sine børn, var at tage dem tilbage til moderlandet for opdragelse, lige før de kom i puberteten, og så tilbage til Danmark igen, lige inden de fyldte 18. Han fortalte, at hans tre børn, der havde gået på fri skole, nu var kommet i dansk gymnasium. De var efter hans mening flippet ud, og han havde mistet kontrollen. Jeg tænkte: Hør her, gamle mand, du arbejder jo for meget, penge er ikke alt. Det er jo ikke nok at smide dem ind i en muslimsk skole og så tro, at de kommer ud som gode muslimer, der beder og faster underforstået gør, som forældrene siger. Uanset om de går i muslimsk friskole eller dansk folkeskole, skal de selvfølgelig lære nogle værdier, men opdragelse er jo ikke skolens job. Vi taler i Danmark om danskere med anden etnisk baggrund og 2.- og 3.-generations-danskere. Hvornår er man bare dansk? Ja, det er spørgsmålet. Problemet herhjemme er, at vi ikke er multietniske, når det kommer til stykket. Vi har egentlig mange forskellige baggrunde, og det kunne godt se ud, som om Danmark er et multietnisk land. Men når danskere i udlandet hører mig tale dansk, siger de: Gud, er du dansker. Det viser, at vi ikke er nået længere, end at en gul er en kineser, en brun er en afrikaner og en lyserød er en dansker. Vi har endnu ikke helt vænnet os til, at danskere også kan være gule og brune. Udse en det er fortsat afgørende for folks opfattelse af danskhed. 24

26 Nydanskere og gammeldanskere Det skyldes, at minoriteterne i Danmark kun udgør få procent af befolkningen, mener Isam B. I Malaysia er de hinduer, buddhister, kristne og muslimer. Her kørte jeg engang med en buddhistisk rickshawcyklist, som kunne fortælle mig en masse om min egen religion. Respekt for det. Han vidste lige så meget om sin muslimske nabo, som hans muslimske nabo vidste om ham. De så ikke hinanden som muslimer eller buddhister, men som malaysiere. Og der er vi danskere ikke endnu, siger han. Det er ikke, fordi vi er racister eller ikke vil andre mennesker. Vi er bare et lille land, hvor en minoritet ikke fylder så meget. Og et godt forhold kræver, at begge parter åbner sig, og det har nydanskere lige så svært ved som gammeldanskere. Begge grupper har meget at lære om og af hinanden. Men det kræver et fællesskab, der er større, end hvilken baggrund man har. Mødet skal ikke handle om kultur, men have rod i en ærlig interesse for det menneske, man møder. Mange danskere er stadig på museum hos deres landsmænd fra andre kulturer. Man kommer for at se, hvad der hænger på væggene, hvilke bøger de læser. Om der mon lugter meget af koriander? Det håber jeg, ændrer sig med tiden, slutter Isam B. I klassen: Hvordan har Isam B det med, at være vokset op i Danmark med en anden kultur og etnicitet end den danske? Hvornår er man dansk, og hvad det vil sige at høre til? Kan man fx godt føle, at man hører til et sted, hvor man ikke er født? Hvad hvis man fx er adopteret? Hvad mener Isam B mon med at tale tingene ihjel? 25

27 26

28 Tema: Fordomme FÆLLES: FREMTID 1. FORDOMME OG DISKRIMINATION Fordom betyder at dømme på forhånd. En fordom er en forudfattet, ofte negativ holdning, som typisk er dannet på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og som man har svært ved at ændre. Det er en dom, der er dannet forud for en sikker viden derfor: for-dom. Fordomme kan både være positive og negative. En positiv fordom kan være, at man mener, at jyske håndværkere er troværdige, eller at asiatiske børn er gode til matematik. Oftest er fordomme dog negative, som at man fx mener, at overvægtige mennesker er dovne, eller at enebørn er forkælede. Fordomme har altid eksisteret i alle former for kulturer og skyldes ofte uvidenhed om den eller dem, man har fordomme overfor. Når Danmark har udviklet sig fra at være befolkningsmæssigt meget ens til at være sammensat af mange forskellige kulturer, betyder det samtidig, at man støder på mennesker i sin dagligdag, som ikke ligner en selv, og som måske gør tingene på en anden måde end man er vant til. Nogle mennesker reagerer på samfundsudviklingen med stor interesse og nysgerrighed overfor, hvad nye kulturer kan bibringe samfundet, mens andre reagerer med usikkerhed og tvivl overfor, hvad det kan betyde for landets oprindelige kultur, at der kommer nye mennesker til landet. Fordomme kommer af manglende kendskab til eller viden om andre mennesker. Hvis alle der boede i Danmark kendte hinanden, ville alle vide, at der både findes troværdige og utroværdige jyske håndværkere, og at der både findes enebørn, som er blevet forkælede og enebørn, som ikke er. Men fordi alle umuligt kan kende alle, tager vi udgangspunkt i både egne erfaringer, og ting vi hører, når vi skal forstå eller danne os en mening om noget eller nogen. Hvis vi spørger en ældre dame om vej, og hun er sød og hjælpsom, så vil vi forvente den samme imødekommenhed og hjælpsomhed næste gang, vi skal spørge en ældre dame om vej. Omvendt vil vi have negative forventninger til 27

29 mødet med unge mænd, hvis vi tidligere har følt os truet eller generet af en ung mand. Når vi sådan dømmer en hel gruppe af mennesker på forhånd eller breder vores enkeltstående erfaringer ud til at gælde for alle, kalder man det også at generalisere. At forestille sig, at forskellige typer mennesker er på bestemte måder uden at kende dem, kalder man også, at man ser andre som stereotyper. Begrebet stereotyper har tidligere været på samme måde som fordomme, men i dag ser man nærmere sådan på det, at fordomme ofte udspringer af stereotype forestillinger. En stereotyp er en stærkt forenklet eller overdrevet og ofte fejlagtig generalisering om en hel gruppe af mennesker som regel baseret på køn, alder, etnicitet, religion osv. Et eksempel på en stereotyp opfattelse af andre kan være, at kvinder ikke har forstand på biler og elektronik, eller at alle grønlændere er hjemløse og fordrukne. Fordomme og stereotyper er ikke nødvendigvis problematiske i sig selv, og behøver ikke at være forbundet med noget negativt. Imidlertid kan fordomme og stereotype opfattelser have nogle meget uheldige konsekvenser. De kan føre til forskelsbehandling eller diskrimination. Ordet diskrimination bliver som regel brugt som en bred betegnelse for negativ forskelsbehandling af bestemte grupper mennesker. Når vi taler om diskrimination i Danmark, er det oftest den særlige form for negative forskelsbehandling der finder sted på baggrund af køn, race, hudfarve, afstamning, nationalitet eller etnisk oprindelse. I Danmark skelnes der ofte mellem direkte og indirekte diskrimination. Et eksempel på direkte diskrimination kan fx være, hvis en dørmand på et diskotek afviser en ung mand med anden etnisk baggrund med den begrundelse, at han ikke er ønsket pga. hans etnicitet eller hudfarve. Indirekte diskrimination er en bestemmelse, en regel eller en praksis, som tilsyneladende er neutral, men som stiller nogle dårligere pga. deres etniske oprindelse. Et eksempel herpå er, hvis virksomheder indfører påklædningsregler, som forbyder deres ansatte at bære hovedtørklæde, hvilket udelukker en gruppe etniske muslimer. 28

30 I klassen: Forklar begreberne stereotyper og fordomme med jeres egne ord. Udarbejde en liste i fællesskab over alle de stereotyper og/eller fordomme, I kan komme i tanker om. Diskuter derefter sandfærdigheden eller rimeligheden i de eksempler, der kommer frem. Kom med eksempler på, at fordomme har ledt til negativ forskelsbehandling eller konflikter i samfundet. Gå sammen i grupper på 4-6 personer. Find eksempler på stereotyper og fordomme i ugeblade og aviser, og argumenter for, hvordan det de har valgt at fremhæve er udtryk for fordomme eller stereotyper. Saml op i fællesskab, hvor hver gruppe kommer med eksempler. Gå sammen i grupper på 4-6 personer. I grupperne skal I komme med bud på løsninger til, hvordan man kan modarbejde fordomme eller stereotype forestillinger. Saml op i klassen. Lav en tegning hver især, der fortæller noget om fordomme. Hæng tegningerne op og præsenter jeres tegninger for hinanden. 29

31 2. ET SOCIALT EKSPERIMENT I det følgende præsenteres et eksperiment foretaget i en klasse i USA i Eksperimentet havde til formål at vise, hvordan stereotyper nemt kan udvikle sig til fordomme og diskrimination. Derudover skulle eksperimentet vise eleverne, hvordan det føles at blive diskrimineret, og hvor let det er at udvikle fordomme overfor hinanden på baggrund af tilfældige kendetegn. Eksperimentet om de blåøjede og de brunøjede Eksperimentet blev gennemført blandt en gruppe 9-årige elever. Den første dag fortalte læreren klassen, at brunøjede er mere intelligente og bedre mennesker end folk med blå øjne. De brunøjede elever skulle derfor være de ledende i klassen og fik lov til mange flere ting end de blåøjede, selvom de var i mindretal. De mindreværdige blåøjede skulle holdes på plads med diverse regler som fx at komme sidst ind i klassen, sidde bagest i klassen, have kortere frikvarter, osv. De blåøjede skulle også gå med bestemte kraver, som et tegn på deres mindreværdige status. I løbet af meget kort tid begyndte de blåøjede at lave meget dårligere skolearbejde, og de blev deprimerede og vrede. De brunøjede blev derimod ondskabsfulde og undertrykte og mobbede de andre. Allerede den næste dag fortalte elevernes lærer, at hun havde løjet, og hun sagde nu, at det i virkeligheden var dem med de blå øjne, som var overlegne i klassen. Dernæst skiftede mønstret hurtigt. Nu var det gruppen af blåøjede, som udviste fordomme og diskriminerende adfærd. Som afslutning på eksperimentet fortale læreren eleverne, at de havde været med i et eksperiment og at formålet med øvelsen var, at give dem indblik i, hvor modbydeligt fordomme og diskriminering kan være. Eksperimentet er interessant, fordi det viser, hvordan mennesker kan påvirkes til at ændre adfærd, men det ville ikke kunne finde sted i dagens Danmark, da man ville betragte eksperimentet som problematisk, fordi det bragte eleverne ud i nogle meget ubehagelige situationer. 30

32 Hvis man vil vide mere om eksperimentet, kan man finde en dokumentarfilm, der forklarer mere om eksperimentets forløb og baggrund her: Vær opmærksom på, at filmen er på engelsk. I klassen: Se dokumentaren A Class Divided (link ovenfor) og diskuter, hvad I kan lære af den. Sæt i fællesskab ord på, hvad det er der sker i eksperimentet, og hvad det er for nogle mekanismer, der får eleverne i eksperimentet til at ændre adfærd. Gå sammen i grupper. Snak sammen om, hvilke scener fra dokumentaren, der gjorde størst indtryk på jer. Forklar hvorfor det netop var disse scener. Gå sammen i grupper og snak om, hvad der overraskede jer mest ved dokumentaren og tænk over, om I tror, at det er det samme, som ville overraske nogen med anden etnisk baggrund og/eller religion end jer selv. 31

33 3. FORDOMME I ALLE KROGE Fordomme og stereotype opfattelser af forskellige befolkningsgrupper har altid eksisteret i alle samfund. Ofte taler man om de fordomme og stereotype opfattelser som flertallet (majoriteten) af befolkningen har i forhold til et mindretal (minoriteten) af befolkningen. En fordom blandt flertallet af befolkningen i Danmark kan således være, at alle muslimer er imod ytringsfrihed og demokrati. En fordom blandt muslimer kan være, at alle ikke-muslimske piger er løse på tråden. Fordomme mellem majoriteter og minoriteter er de fordomme, der tales mest om, men der findes også fordomme og stereotype opfattelser en masse andre steder. Minoriteter er således ikke ens, og har ofte også fordomme internt om hinanden. Syrere kan således have stereotype opfattelser af iranere, eller muslimer kan have fordomme om hinduer. Der findes også andre typer af fordomme, der kan have noget at gøre med at gøre med geografi, etnicitet eller religion musiksmag osv. fx: Musiksmag (fx folk der hører techno tager ecstasy) Tøjstil (fx folk der går i sort tøj hører heavymusik) Politisk overbevisning (fx venstreorienterede går i flade sko) Religion (fx jøder er snu og nærrige Geografi (fx synes jyder, at sjællændere taler rigtigt meget og rigtig hurtigt, sjællændere synes at jyder er lidt langsomme i det, og sidst er der fynboerne, der går for at være milde og ikke at tage tingene så tungt) Fordomme og stereotyper findes således på kryds og tværs af forskellige grupperinger, og handler om, at man tror noget om andre, uden at kende til dem. Fordomme, der eksisterer indenfor en kultur eller mellem kulturer der ligner hinanden, opfattes tilsyneladende ikke som ligeså sårende eller stødende, som de fordomme, der eksisterer mellem kulturer, der er relativt forskellige fra hinanden. 32

34 I klassen: I teksten nævnes, at der kan eksistere fordomme mod grupper med en særlig musiksmag, tøjstil, politisk overbevisning eller religion. Overvej flere eksempler på grupper, som der eksisterer fordomme imod. Diskuter i fællesskab rigtigheden af de fordomme, der nævnes. Lav to kolonner på tavlen med overskrifterne fordom og viden. Kom med eksempler på, hvad der er fordomme, og hvad der er viden. Gå sammen i grupper. Udvælg 2-3 af de fordomme, som har været oppe at vende i klassen og undersøg dernæst på forskellig vis fordommenes faktuelle rigtighed. Gå sammen i grupper. Find et billede af en person, noter jeres førstehåndsindtryk af personen og præsenter dernæst for klassen, hvad I har noteret. Efter gruppernes præsentationer, skal I diskutere hvilke fordomme og stereotyper, der kom til udtryk gennem gruppernes førstehåndsindtryk af personerne på billederne. Diskuter i klassen, hvad man kan gøre for at komme fordomme til livs. 33

35 4. FORDOMME I PRAKSIS Nedenstående er en række uddrag fra interviews foretaget med elever på klassetrin på skoler i København, Århus og Odense, der viser noget om fordomme i praksis. Interviewene er lavet i forbindelse med projektet Vores Fælles Fremtid. Uddrag 1: Interviewer: Hvis I nu sammenligner jer selv med andre skoler i byen, hvad synes I så, der er godt eller skidt ved jeres egen skole, eller hvordan tror I, at skolerne er forskellige? Elev: Jeg går til noget på Østerbro, og når jeg siger, at jeg bor på Nørrebro, og foreslår at vi skal lave noget sammen en dag, så tøver de sådan helt. Jeg har også en veninde, som går på en anden skole, og når jeg fortæller om sådan nogle ting, som er helt logiske for mig, så står hun bare sådan Okay, hvad er det for noget? Ramadan og Eid og sådan noget, det anede hun ikke noget om, fordi det bruger de slet ikke ude på hendes skole. Elev: Jeg tror, at når man går her, så får man færre fordomme om andre kulturer, fordi man lærer dem at kende. Så tror man ikke, at dem der kommer fra Albanien er på en bestemt måde, fordi man møder folk fra alle mulige forskellige lande og opdager, at der ikke er den store forskel. Elev: Der er nogle der har fordomme om vores skole, fordi den ligger på Nørrebro, og her er mange indvandrere. Elev: Der er også mange, der er bange for at gå på Nørrebrogade og som siger: Hvordan tør du bo på Nørrebro? og jeg er bare sådan Okay, jeg bliver jo ikke skudt på! Elev: Jeg bor på Vesterbro, og når jeg snakker med mine danske veninder fra gården, så spørger de, hvordan jeg kan holde ud at gå i skole på Nørrebro. De tror her er Bandidos og Hells Angels, og jeg er bare sådan Okay, de er altså ret venlige derovre. 34

36 Elev: Der var også engang en, der spurgte om han ikke skulle følge mig hjem, men da jeg fortalte ham, at jeg boede på Nørrebro, så var han sådan Okay, jeg tror bare jeg lader være. Interviewer: Men I oplever ikke selv, at der er noget at være bange for her? Elev: Overhovedet ikke. Uddrag 2: Elev: Jeg synes, at man burde blande eleverne lidt mere sammen. Hvis jeg gik i en klasse, hvor der kun var tosprogede, så ville jeg ikke vide noget om andre, når jeg fx kom ud på arbejdsmarkedet. Så ville jeg ikke kunne snakke med danskerne, eller kunne have sådan et forhold til dem, som jeg har nu. Det gælder også danskerne, hvis de kun går i en dansk klasse, så bliver det også sværere for dem. Elev: Der er mange af mine forældres venner, de kan godt være racister. Men det er fordi de ikke ved, hvordan det er, fordi de aldrig har lært nogen [tosprogede] at kende. Elev: De har mange fordomme og sådan noget. Interviewer: Har I også prøvet selv at være ude for, at I har tænkt noget om nogen med en anden baggrund end jer selv, som har vist sig ikke at være rigtigt? Jeg tænker på det her med, at nogle gange har man måske nogle forestillinger om, hvordan tingene er, og dem får man så hele tiden be- eller afkræftet... Elev: Ude i Gellerup, som er den største ghetto her i Århus, der er fx ikke, som folk siger, der er. Jeg bor deroppe og går rundt deroppe, og alligevel føler jeg mig ikke bange. Selvfølgelig kan jeg godt se, at der er grupper, og man ved godt, hvem der gør sådan og sådan, men alligevel føler jeg ikke, at det er så slemt, som folk siger. Jeg bor der og er opvokset der. 35

Tema: Identitet Vores Fælles Fremtid

Tema: Identitet Vores Fælles Fremtid FÆLLES: FREMTID Tema: Identitet Vores Fælles Fremtid Målgruppe 7. - 9. klasse TEMA: Identitet FÆLLES: FREMTID 1. MOD ET MULTIKULTURELT SAMFUND Indtil for omkring 50 år siden var Danmark et land med relativt

Læs mere

Tema: Fordomme Vores Fælles Fremtid

Tema: Fordomme Vores Fælles Fremtid FÆLLES: FREMTID Tema: Fordomme Vores Fælles Fremtid Målgruppe 7. - 9. klasse Tema: Fordomme FÆLLES: FREMTID 1. FORDOMME OG DISKRIMINATION Fordom betyder at dømme på forhånd. En fordom er en forudfattet,

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3 PerlePosten Vi er ude Gu er vi ej Der er mange fordomme, om hvem der er med, og hvem der ikke er med i samfundet. Spørgsmålet er hvem der bidrager, og hvem der ikke bidager til samfundet. Vi elever fra

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg, efterår 2011

Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg, efterår 2011 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER Fest og alkohol som rum for dis-identifikation og opgør med stereotyper PH.D.-STUDERENDE TEMATIKKER: - Dis-identifikation - Social kontrol - Fællesskaber Muslimer

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16 Mailene DIT LIV C side 16 En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere