KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Sabro-Korsvejskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Sabro-Korsvejskolen 604 Elever 79,1% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 11,8% Af skolens elever har dansk som andetsprog Sabro-Korsvejskolen Sabro Skolevej Sabro Tlf.: Skoleleder: Dick Douglas Glintborg glint@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Historik Sabro-Korsvejskolen blev til i et samarbejde mellem de tre kommuner: Borum-Lyngby, Lading og Sabro. Den 1. august 1964 blev skolen indviet en to-sporet skole med 450 elever. I 1984 blev den nybyggede hal indviet og i 1990 blev bygningen, som rummer skolens SFO og ungdomsklubben færdigbygget. I 2007 fusionerede det fritidshjem med skolen i den nye SFO, som tog navneforandring til Bulderby. August 2008 stod et nyt natur/teknik lokale, 2 klasseværelser, 4 nye fælleslokaler, 1 billedkunst, 1 håndarbejdslokale, et nyrenoveret hjemkundskabslokale og nyrenoverede lokaler til specialundervisning, samtaleog mødelokaler klar. Tandlægerne forlod dele af Tandlægehuset i januar. har i august indrettet ResurseHuset, som er en samling af skolen aktiviteter udenfor normalundervisningen. er nu tresporet med ca. 600 elever. Sabro-Korsvejskolen har ca. 75 ansatte, hvoraf ca. 40 er lærere og børnehaveklasseledere. Der er desuden ca 20 skolepædagoger i de tre SFO-afdelinger. De øvrige er tekniskadministrativt personale, hvilket er ansatte på kontoret, rengøringen og teknisk-service personale. Ledelsesstruktur Sabro-Korsvejskolen har som de øvrige folkeskoler i Århus fire medlemmer af ledelsesteamet: Skolelederen, som har det overordnede pædagogiske og personalemæssige ansvar. Pædagogisk leder, som er nærmeste leder for lærerne og leder af skolens pædagogiske udvikling. Administrativ leder, som er nærmeste leder for det teknisk-administrative personale. SFO-lederen, som er nærmeste leder for pædagogerne og leder af den nye SFO. s organisation I skoleåret /12 ændrede skolens struktur. Lærere er nu organiseret i selvstyrende team i et 1., 3. og 5. årgangsteam, 2., 4. og 6. årgangsteam og udskolingen klasse. I udskolingen er endvidere oprettet årgangsklasser med udvidet holddeling. Vores motivation for denne opdeling har været at skabe teams, hvor samarbejdsmulighederne mellem lærerne i teamet er så gode som muligt og for at støtte op om mulighederne for holddeling på tværs af klasserne og for at fremme det sociale samvær mellem eleverne. Dette har endvidere givet mulighed for øget fokus på fagligheden. Denne organisation, som vi nu har, mener vi er den bedste, som kan betyde, at det er dén, som eleverne kan profitere mest af, samtidig med, at den kan fremme det gode undervisningsmiljø for eleverne og det psykiske arbejdsmiljø for skolens medarbejdere. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Samarbejde mellem undervisning og fritid - herunder også FU-området. 2. Øget rummelighed gennem nye former for holddannelse 3. Nedbringelse af stresspåvirkning hos personalet i de yngste klasser 4. Fravær hos eleverne OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: har fået udarbejdet en samarbejdsaftale og har endvidere fået skabt mulighed for klasseteam at have en fast mødekultur. har tidligere haft en stor udfordring i forhold til at kunne rumme de udfordrende elever. Med udgangspunkt i LP-modellen er der nu skabt en anden og mere inkluderende tilgang til distriktets børn. Derudover har etableringen af ResurseHuset givet skolen en anden og mere målrettet og fleksibel måde at arbejde med de udfordrende elever og elever med særlige behov. Vi har i højere grad fået barnet i centrum både i forhold til lærernes og pædagogernes indsats. I udskoling har den organisering muliggjort alternative og dynamiske holddelinger nu er muligt. har de sidste par år arbejdet målrettet mod at blive en fælles arbejdsplads, hvor den enkelte agerer professionelt ud fra et fælles værdigrundlag. Der er igennem ResurseHuset skabt øget og hurtigt fokusering på problemstillinger i forhold til stresspåvirkning af personalet og håndtering af elevfravær. er i gang med at sikre der ligger handleplaner for alle elever med bekymrende fravær. Fravær pr. elev er faldet fra 13,4 dage til 11,6 dage, hvilket er det kommunale gennemsnit. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Sygefraværet i de tre personalegrupper er faldet med over 80 % for TAP-personalet, over 70% for pædagogerne (er dog i stigning for øjeblikket) og med 40 % for lærerne i alt med over 50 % for hele personalet. Trivselsundersøgelsen viser en positiv udvikling med fremgang i forhold til sidste undersøgelse i omkring 3/4 af den samlede besvarelse for alle grupper. I forhold til lærerne viser en sammenligning kun med skoler, at kvantitative krav, arbejdstempo og søvnbesvær, at skolen ligger dårligere end gennemsnittet, mens ledelseskvalitet og ytringsfrihed placerer skolen bedre end gennemsnittet. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er markant forbedret, der er et klarere fokus på opgaven, og en større bevidsthed om hvad der forventes. Der er oprettet en personaleforening for alle, som skal lave sociale og kulturelle arrangementer. ResurseHusets arbejde gør, at alle udfordringer bliver håndteret så hurtigt som muligt og skolen er på forkant hele tiden. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Der er et godt samarbejde med og god opbakning fra forældrene i såvel SFO s forældrebestyrelse som skolebestyrelsen. Vi er begyndt at have fælles bestyrelsesmøder 2 gange om året som loven foreskriver det, og vi har oprettet i forretningsudvalg hvor de to formandskaber, SFO-lederen og skolelederen mødes efter behov. Vi har i fællesskab lavet et udkast til en trivselsplan i stedet for en antimobbeplan. Bærende bliver God Stil, som kommer til at fungere som en referenceramme for vores børnesyn og samarbejde. God Stil vil også blive kendetegnet for samarbejdet med DTB. Arbejdet med LP inddrager naturligt forældre og personale i et tæt samarbejde. Forældrene ses som en naturlig samarbejdspartner omkring barnet/ klassen i det daglige arbejde og arbejdet igennem ResurseHuset. Som resultat ser vi, at... Skolebestyrelsen og SFO s forældrebestyrelse kan i fællesskab udarbejdet God Stil trivselsplanen, som personalegruppen i de kommende år vil indarbejde i skolens arbejde og vi håber vil blive bærende for samarbejdet på 0-18 årsområdet i Sabro. I 2012 inddrages hele forældrekredsen i arbejdet. Trivselsplanen vil endvidere blive udvikling med en forventningsdel omkring skole/hjem-samarbejdet. Der er med God Stil skabt en større forventning til samarbejdet mellem skole og hjem, for at sikre elevernes trivsel. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 73,0% 72,3% 77,8% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 61,8% 57,3% 63,6% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,7% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,0% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,8% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 36,5% 40,6% 43,3% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 70,0% 71,6% 70,6% 79,5%...SFO samlet set 76,0% 79,1% 77,6% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Igennem LP-arbjedet de seneste år er det lykkes at skabt en proces, hvor fokus er flyttet fra barnet til barnet i centrum. Seneste skud på stammen er skolens RULL-mini projekt med ResurseHuset. I ResurseHuset er alt arbejde uden for normalundervisningen samlet. Det forsøges med udgangspunkt i LP-arbejdet udnytte skolens ressourcer hurtigere og bedre. Endvidere er der i ResurseHuset mulighed for faglig sparring, samt sparring til klasserumsledelse m.m. har i skoleåret /12 lavet en ny struktur med dannelse af nye team, hvor fagligheden er kommet mere i spil. Ligeledes er der i udskolingen lavet en ny struktur med årgangsklasser, hvor holddannelse gør det muligt løbende at lave hold udfra elevforudsætninger. God Stil vil blive en del af arbejdet med børnene. Trivsel er en naturlig forudsætning for indlæring. Som resultat ser vi, at... De store omvæltninger har ikke slået igennem i de afsluttende karakterer for 9. klasse. Det forventes dog, at den nye struktur i udskolingen øger fagligheden. har netop afslutninget fysisk/ kemi med et gennemsnit på 7,6, hvilket er 1,3 over det kommunale gennemsnit for. Generelt skal der arbejdes med fagligheden, så skolen når det kommunale gennemsnit. Lærerne giver udtryk for, at samarbejdet i udskolingen er blevet øget og de forventer, at vil bliver tættere fremover. I indskolingen ligger matematik indenfor målsætningen for Aarhus kommune. I læsening skal det bemærkes at skolen ikke har læsere i kategorien F. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 6,3 5,1 6,6 5,8 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 5,0 5,4 6,5 6,4 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 5,9 6,2 6,9 6,8 6,6 Dansk skriftlig orden 5,6 6,1 4,4 5,4 6,0 Dansk mundtlig 6,5 8,5 7,3 7,4 7,6 Matematik færdigheder 6,3 8,4 7,5 6,3 7,0 Matematik problemløsning 4,5 7,7 6,5 4,7 6,3 Engelsk mundtlig 5,6 6,8 7,0 7,3 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,1 5,3 5,4 5,2 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig 5,7 6,8 3,0. 7,0 Tysk mundtlig 5,6 7,1 6,1-6,6 Fransk mundtlig - 7, ,2 Historie mundtlig 7,6 7,5 5,9 8,1 7,2 Samfundsfag mundtlig - - 6,1 6,2 7,3 Kristendomskundskab mundtlig - - 8,1. 7,4 Biologi skriftlig 5,2 7,0 9,4 6,7 7,6 Geografi skriftlig 6,6 6,9 8,1 6,9 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 5,8 6,7 6,6 6,3 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 3,5 7,2 7,4 5,0 4,9 2,8 2,0 2,3 2,6 10,8 11,1 10,6 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 47,3% 45,8% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 91,4% 90,6% 88,9% 92,1% 1. klassetrin 95,7% 91,7% 93,5% 92,4% 2. klassetrin 92,0% 91,8% 84,6% 94,4% 3. klassetrin 90,3% 92,3% 89,0% 94,3% 4. klassetrin 94,0% 91,8% 97,8% 92,5% 5. klassetrin 92,3% 92,4% 90,4% 89,7% 6. klassetrin 87,5% 89,7% 95,2% 90,7% 7. klassetrin 94,6% 89,4% 83,1% 87,2% 8. klassetrin 81,0% 89,3% 88,6% 86,4% 9. klassetrin 72,3% 79,6% 94,0% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 33,9% 39,2% 38,2% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 62,5% 60,8% 58,2% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 90,2% 92,7% 85,4% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 46,7% 49,2% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Tre af skolens omdrejningspunkter LP-modellen, ResurseHuset og samarbejdet mellem lærer/ pædagog er bærerende for elevernes trivsel i gennem God Stil, som er med til at kortlægge skolens arbejde med trivsel og antimobning. God Stils positive forventningsbillede vil skabe en god grobund for arbejdet. I skolens sundshedsudvalg arbejdes der med at få skabt en sundhedsprofil. Der arbejdes i teamene med sundheds- og trivselsuger. Her er der fokus på såvel mental som fysisk sundhed. Dette sker bl.a. i samarbejde med tandplejen og sundhedsplejerskerne. På skolen arbejdes der også med Social Pejling og Samtale Mellem generationer. Der arbejdes endvidere med emnerne i skolens almindelige fag. har igennem et commenius projekt udvikliket Peer-educator, her hjælper ældre elever yngre igennem bl.a. aktiviteter. Som resultat ser vi, at... Elevernes trivsel ligge generelt på højde med det kommunale gennemsnit. Generelt oplever eleverne at blive ros af deres lærere. Her ligger skolen over det kommunale gennemsnit. En enkelt årgang skiller sig dog markant ud. Dette har skolen fokus på. Sygefraværet blandt eleverne er faldet til under det kommunale gennemsnit og andelen af elever med over 10% fravær er ligeledes faldet til under det kommunale gennemsint. Dette er også en intern forbedring på 4% point. Motionsmæssigt ligger skolen over den kommunale målsætning og på niveau med andre skoler. Desværre ligger skolen over i både rygning og forbrug af alkohol. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 81,5% 78,5% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 98,3% 98,5% 95,7% 98,4% 1. klassetrin 94,3% 93,2% 100,0% 96,9% 2. klassetrin 100,0% 98,6% 92,2% 97,5% 3. klassetrin 93,5% 96,2% 97,3% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 100,0% 95,1% 97,8% 98,3% 5. klassetrin 98,5% 100,0% 98,1% 98,6% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 98,4% 99,0% 7. klassetrin 94,6% 100,0% 100,0% 98,5% 8. klassetrin 91,4% 94,6% 97,1% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 94,0% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 97,0% 91,8% 97,8% 95,1% 5. klassetrin 95,4% 93,9% 92,3% 93,2% 6. klassetrin 89,3% 89,7% 90,5% 92,8% 7. klassetrin 87,5% 93,6% 78,0% 91,0% 8. klassetrin 81,0% 94,6% 91,4% 90,5% 9. klassetrin 78,7% 95,9% 82,0% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 92,5% 90,2% 97,8% 93,6% 5. klassetrin 98,5% 98,5% 98,1% 94,7% 6. klassetrin 94,6% 96,6% 95,2% 94,8% 7. klassetrin 96,4% 97,9% 88,1% 92,4% 8. klassetrin 89,7% 98,2% 97,1% 93,7% 9. klassetrin 91,5% 89,8% 98,0% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,8 3,5 2,7 3,1 2,2 1,8 2,0 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 8,0 8,1 6,9 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 13,1 13,4 11,6 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 15,9% 19,7% 15,6% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 51,3 40,6 49,4 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 3,7% 4,1% 2,4% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 74,1% 76,2% 71,7% 70,6% 1. klassetrin 70,0% 77,6% 78,3% 76,2% 2. klassetrin 78,0% 87,3% 78,8% 80,1% 3. klassetrin 79,0% 80,8% 83,6% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 91,0% 98,4% 100,0% 94,0% 5. klassetrin 98,4% 97,0% 94,2% 94,6% 6. klassetrin 96,4% 98,3% 91,9% 95,6% 7. klassetrin 91,1% 97,9% 96,5% 95,2% 8. klassetrin 96,6% 90,9% 97,1% 92,9% 9. klassetrin 89,1% 91,8% 90,0% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 11,3% 10,3% 11,1% 6. klassetrin - 16,0% 21,2% 16,8% 9. klassetrin - 17,9% 15,8% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,0% 8. klassetrin 6,9% 1,8% 2,9% 2,2% 9. klassetrin 4,3% 8,2% 10,0% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,6% 8. klassetrin 8,6% 7,1% 0,0% 3,3% 9. klassetrin 23,4% 18,4% 22,0% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 51,5% 75,6% 57,9% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 4,6% 2,4% 5,3% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... har arbejdet bevidst med inklusion, igennem LP-arbejdet samt RULL-mini projektet ResurseHuset og RULL-mini projektet Fleksible læringsmiljøer. Endvidere er skolen en del naturlig del af kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber. Der udover har skolen deltaget i projektet Fokus på det der virker under Aarhus kommune. Der arbejdes med at bevæge sig fra rummelighed til inklusion. I samarbejde med DTB i Sabro arbejdes der med inklusion af børnene inden de starter i skolen. Igennem God Stil arbejdes der igennem positive forventninger med forståelsen af forældrene, eleverne og skolens roller. Peer-educator arbejdet indtænktes også. Ligeledes har skoles elevråd iværksat en kampagne mod mobning. Som resultat ser vi, at... Igennem skolens ResurseHus er det lykkedes at give elever, som skulle starte i specialklasse en mulighed for at blive eller starte i normalklasse. I tæt samarbejde mellem ResurseHuset og skolens andre medarbejdere er det muligt at arbejde målrettet omkring alle elever. Omkring mobning og elevernes del af fællesskabet ligger skolen på niveau af det kommunale gennemsnit. Dog skille skolen sig ud på to områder. En enkelt årgang har 8,6% elever som føler sig mobbet. Samtidig er der tre årgange, hvor alle har en ven. Medbestemmelse i fagene ligger generelt under de andre skoler. Dette giver mulighed for at arbejde med en bedre forståelse af meddemokrati. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 96,6% 96,9% 97,8% 97,8% 1. klassetrin 97,1% 96,6% 100,0% 97,8% 2. klassetrin 100,0% 98,6% 96,2% 98,4% 3. klassetrin 96,8% 100,0% 98,6% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 97,8% 99,0% 5. klassetrin 96,9% 100,0% 100,0% 98,7% 6. klassetrin 98,2% 100,0% 98,4% 99,2% 7. klassetrin 98,2% 100,0% 98,3% 98,9% 8. klassetrin 96,6% 100,0% 97,1% 98,8% 9. klassetrin 95,7% 100,0% 100,0% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,5% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,2% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,8% 75,3% 5. klassetrin ,1% 71,5% 6. klassetrin ,3% 75,1% 7. klassetrin ,9% 73,5% 8. klassetrin ,1% 75,2% 9. klassetrin ,0% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 96,6% 95,4% 91,3% 95,6% 1. klassetrin 97,1% 94,9% 97,8% 96,2% 2. klassetrin 98,0% 94,5% 90,4% 96,4% 3. klassetrin 91,9% 100,0% 98,6% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 4,5% 11,5% 2,2% 6,2% 5. klassetrin 3,1% 4,5% 3,8% 4,5% 6. klassetrin 5,4% 1,7% 4,8% 3,3% 7. klassetrin 3,6% 0,0% 3,4% 2,7% 8. klassetrin 10,3% 3,6% 8,6% 2,6% 9. klassetrin 8,5% 2,0% 0,0% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 79,0% 58,2% 62,7% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse ,2% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolestyrelse har på skolebestyrelsesmøde den 28. februar gennemgået rapporten og har herefter nedsat et udvalg, som er gået i dybden. Skolebestyrelsen ønsker at fremhæve arbejdet omkring God Stil, som er en afløser for skolens 0-toleranceplan og trivselsplan. Igennem det seneste år har skolebestyrelsen arbejdet med at opstarte og implementerer God Stil i og med medarbejdergruppen. Det næste mål er det forsatte arbejde med implementeringen, men også med inddragelse af forældre og elever. Det er bestyrelsens opfattelse, at God Stil arbejdet vil kunne håndtere nedenstående kommentarer ud fra en helhedsorienteret vinkel og med et positivt livssyn. s tættere samarbejde med DTB i Sabro er godt på vej og skolebestyrelsen er særlig glad for samarbejdet omkring skolestartsprojektet. Det næste skridt for skolens eksterne arbejde bør vægtes på skolens ældre elever. Såsom tættere samarbejde med FU-området, så der skabes en større sammenhæng i Sabro på 0-18års området. Generelt ligger skolen et par procentpoint under det kommunale gennemsnit med hensyn til tilfredshed med skolen som helhed. Det bør være skolens mål at komme over dette. Dog må det betegnes som positivt, at skolen på trods af flere større ændringer op til indeværende skoleår ligger forholdsvis tæt på gennemsnittet. Der er skabt en ny struktur, hvilket har givet 40% af eleverne lærerskift, der har været klassesammenlægninger, i udskoling er der lavet årgangsklasser og blevet indført kontaktlærerordning. mangler stadigvæk et stykke før 95% målsætningen er opnået. Skolebestyrelsen ser frem til at følge arbejdet for at opfylde den. s arbejde med nye sundhedsprofil er et vigtigt nyt tiltag især taget i betragtning at skolens elever ryger mere og bliver oftere fulde end gennemsnittet i kommunen, endvidere må skolens arbejde med God Stil bringes i spil. Skolebestyrelsen har igennem sine nyhedsbreve ønsket at gøre mere opmærksom på det god arbejde, der laves i såvel skolebestyrelsen som på skolen. Kommunikation må bringes på banen for alle samarbejdspartnere på skolen. Dette gælder skolebestyrelsen, medarbejdere, elever og forældre. Ligeledes er der med den nye skoleavis, lagt et stort arbejde i at styrke kommunikationen til både forældre og elever. Det er skolebestyrelsens forventning, at øget og tydeligere kommunikation til forældrene om det gode arbejde, der gøres på skolen vil have en positiv afsmitning på forældrenes tilfredshed med skolen.