KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Bavnehøj Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Bavnehøj Skole 632 Elever 74,9% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 9,0% Af skolens elever har dansk som andetsprog Bavnehøj Skole Koltvej Hasselager Tlf.: Skoleleder: Birgitte Julie Rasmussen bjras@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Bavnehøj Skole er en ny skole, der er startet d er en fusion mellem den gamle Kolt skole og den gamle Hasselager skole. Hasselager skoles bygninger danner rammen om den nye skole. Bavnehøj Skole har 632 elever fordelt på to matrikler: 0-3. kl. + SFO på Kolt Østervej 15. De øvrige elever fra 4.kl(+SFO) 9. kl. er placeret på Koltvej Alle klasser fra klaser er nye klasser med nye lærer/klasseteam, som består af lærere og pædagoger fra de to skoler. Fusionen betød, at det bliver nødvendigt at udbygge Hasselager skoles bygninger. Ultimo maj iværksættes et nyt Byggeri Koltvej indeholdende udviddet indskoling og nyt Læringsog Medborgercenter. Dette byggeri er færdig august Herefter er Bavnehøj samlet på en matrikel. Hasselager skole har i mange år været distriktsskole for Kolt skoles elever fra 6. Kl. Derfor har strukturen på de to skoler i indskolingen været klasse og som følge heraf var strukturen i udskolingen på kl. Denne struktur er fastholdt i dette skoleår, idet lærerne på såvel den gamle Kolt skole som den gamle Hasselager skole ønskede at fastholde den hidtidige struktur i det første fusionsår: Indskoling Klasse og Udskoling Klasse. Det er ikke givet at denne struktur bliver fastholdt fremover på den nye skole. Dette skal også ses i sammenhæng med folkeskolereformen, hvori der med tiltagene bliver lagt op til en struktur for udskolingen 7.-9.kl. Fra februar frem til har skolens medarbejdere, Fusionsbestyrelsen og øvrige forældre arbejdet på at gøre den nye skole klar til at blive én skole pr Der blev udarbejdet klassesammenlægningsprincipper, valgt navn til den nye skole (efter udskrivning af en konkurrence blandt elever, forældre og lokalområdets beboere), udarbejdet nyt logo og igangsat en værdiproces, som vil fortsætte i det kommende skoleår også. Værdigruppen udvalgte i foråret følgende værdier: Glæde, Mod, Respekt og Fællesskab. Det er de værdier, der gælder i dag og som fremover er vores pejlemærker i arbejdet med eleverne og i forældresamarbejdet. Værdiprocesgruppens arbejde skal slutte med et forslag til, hvordan vi kan udmønte værdierne i skolens daglige arbejde med elever og forældre. Bavnehøj skole arbejder således både med en fusion og med implementering af den nye Folkeskolereform. Til dette formål har vi nedsat en del arbejdsgrupper bl.a. : Innovationsudvalg, indskolingsudvalg, udskolingsudvalg og værdiprocesgruppe. I samarbejde med Skolebestyrelsen er vi i gang med at udarbejde nye principper for skolens virke under den nye folkeskolereform. På den gamle Kolt skoles matrikel er der p.t. et Komibibliotek. I forbindelse med fusionen bliver kombibilioteket flyttet til Bavnehøj Skole som et lærings- og medborgercenter. Et udvalg bestående af medarbejdere fra Bavnehøj skole og Kultur og Borgerservice arbejder nu på at udvikle det nye center. Centret er en del af det forestående nybyggeri. Lærings- og Medborgercentret bliver placeret som en central del af skolen, således at eleverne let kan benytte faciliteterne i den daglige undervisning. Medborgercentrets aktiviteter skal på sigt være med til at udvikle Bavnehøj skole som en skole, der er åben mod lokalsamfundet ved at inddrage lokalsamfundets borgere i aktiviteter med udgangspunkt i skolen og i medborgercenteret. Kolt-Hasselager lokalhistoriske arkiv får nye lokaler i medborgercentret. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Hasselager Skole: Inklusion og det inkluderende forældresamarbejde. Det faglige niveau ved afgangsprøven herunder undervisningsdifferentiering og elevfravær. Kommunikation. Elevernes medbestemmelse, 5. s økonomi Kolt Skole: 1 års LUP. Inklusion, herunder forældregruppens ressourcer iht. Folkeskolens Fællesskaber og et fælles MED-udvalg hvor begge skoler er repræsenteret. Sikker og stabil drift af skolen. Mindre sygefravær og øget personaletrivsel. 5. Lokalområdets styregruppe arbejder med at give områdets personale efteruddannelse. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Bavnehøj Skole er en ny fusionsskole og som sådan i gang med at udvikle alle områder. Det gælder både i forhold til elever, forældre og medarbejdere. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... - Dialog. Forældre og forældresamarbejdet er en ressource i det daglige arbejde, og det er væsentligt at forældre tager ansvar for deres barn trivsel i fællesskabet. Børns trivsel afhænger af samspillet mellem individ, familie og skole. Et barns udvikling kan kun forstås i den sammenhæng, det lever i/den sociale kontekst, det vokser op i. Både op til og efter fusionen har vi lagt vægt på at komme i dialog med forældrene om både de store linjer i fusionen samt de nære ting for den enkelte. Forældrene har således været inviteret med til eksempelvis workshops, arbejdsgrupper, orienteringsmøder, temamøder og senest til evalueringsmøde om fusionen. Tilsvarende afholdes orienteringsmøder og temamøder for forældre om skolereformen. I alle disse fora er skolebestyrelsen aktivt involveret. Som resultat ser vi, at... Ved midtvejsevaluering d gav et flertal af forældre udtryk for, at de overvejende var tilfredse med fusionen, og at de problemstillinger, de havde oplevet i begyndelsen, for de flestes vedkommende var afhjulpne. Forældrene gav derudover gode råd til ledelsen, som vi efterfølgende i samarbejde med skolebestyrelsen vil arbejde videre med. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt ,0% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen ,6% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,0% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen ,3% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set ,8% 79,7%...SFO samlet set ,5% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... I indeværende skoleår har vi særligt fokus på undervisningsdifferentiering. Som led i dette arbejde har vi sat fokus på følgende: - Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang - Vi arbejder med arbejdshypoteser (butterfly light) - Vi har udarbejdet en forebyggelsesplan Som resultat ser vi, at... - når personalet ændrer egen praksis og adfærd, har det en positiv adsmittende effekt på børnenes adfærd, trivsel og læring. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning - - 5,7 6,7 Dansk skriftlig retskrivning - - 6,0 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling - - 6,0 6,6 Dansk skriftlig orden Dansk mundtlig - - 7,8 7,9 Matematik færdigheder - - 7,4 7,4 Matematik problemløsning - - 5,8 6,5 Engelsk mundtlig - - 7,0 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig - - 6,5 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig - - 7,8 7,7 Tysk mundtlig ,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig - - 8,3 7,5 Samfundsfag mundtlig - - 7,2 7,3 Kristendomskundskab mundtlig ,8 Biologi skriftlig - - 7,6 7,2 Geografi skriftlig - - 6,1 7,5 Mundtlig matematik - - 7,4 7,2 Tysk skriftlig ,1 Fransk skriftlig ,5 Samlet gennemsnit - - 6,7 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog - - 5,1 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag - - 3,2 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag ,0 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,7% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin ,5% 92,5% 1. klassetrin ,0% 91,1% 2. klassetrin ,4% 93,0% 3. klassetrin ,9% 94,5% 4. klassetrin ,9% 92,7% 5. klassetrin ,6% 91,9% 6. klassetrin ,9% 90,8% 7. klassetrin ,0% 88,4% 8. klassetrin ,0% 87,5% 9. klassetrin ,6% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang ,3% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter ,0% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang ,5% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,3% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... s værdier som skal udvikle glæde, mod, respekt hos eleverne. Elevernes skal udvikle robusthed. Robusthed kan kun trænes i et trygt fællesskab, hvor man aktivt bliver værdsat som den, man er. Robusthed er med til at understøtte børn og unges livsmestring. Det betyder f.eks. at når de når til 9. klasse og skal vælge uddannelse, at de da er i stand til at vælge, og at de indser at ved hvert valg følger et fravalg. Som resultat ser vi, at... vi håber at se, at alle vore unge går i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. kl. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen ,2% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin ,2% 97,1% 1. klassetrin ,0% 96,6% 2. klassetrin ,3% 97,5% 3. klassetrin ,9% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin ,2% 98,1% 5. klassetrin ,2% 98,3% 6. klassetrin ,4% 99,0% 7. klassetrin ,9% 98,2% 8. klassetrin ,4% 98,3% 9. klassetrin ,4% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin ,5% 94,0% 5. klassetrin ,9% 92,9% 6. klassetrin ,1% 93,8% 7. klassetrin ,7% 93,1% 8. klassetrin ,6% 91,4% 9. klassetrin ,4% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin ,2% 93,6% 5. klassetrin ,6% 93,3% 6. klassetrin ,6% 94,2% 7. klassetrin ,2% 92,8% 8. klassetrin ,1% 93,9% 9. klassetrin ,9% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) - - 1,8 3, ,4 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev - - 6,1 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev ,3 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær - - 5,2% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær % 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår ,0% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin ,1% 82,2% 1. klassetrin ,3% 80,8% 2. klassetrin ,9% 85,7% 3. klassetrin ,2% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin ,0% 40,2% 5. klassetrin ,3% 46,6% 6. klassetrin ,8% 57,4% 7. klassetrin ,2% 54,7% 8. klassetrin ,8% 53,9% 9. klassetrin ,2% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin - - 8,8 11,7 6. klassetrin ,9 17,2 9. klassetrin ,0 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin - - 0,0% 0,7% 8. klassetrin - - 0,0% 1,9% 9. klassetrin - - 6,3% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin - - 3,1% 0,4% 8. klassetrin - - 7,3% 1,6% 9. klassetrin ,6% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne ,6% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) - - 5,6% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Mangfoldighed Vi ser mangfoldighed i vores fællesskaber som en kvalitet, der ligger til grund for at udvikle en mere inkluderende skole. - at så mange elever som muligt deltager i undervisningen i egen klasse i så høj udstrækning som muligt og at den nødvendige støtte gives i klassen fremfor udenfor klassen. Se desuden side 9 om læring og udvikling. Som resultat ser vi, at... - færre og færre elever modtager undervisning og/eller støtte udenfor klassen - færre og færre elever forlader klassen spontant - færre og færre elever kommer i konflikt med hinanden/personalet 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin ,0% 97,7% 1. klassetrin ,0% 97,7% 2. klassetrin ,0% 98,4% 3. klassetrin ,0% 98,8% 4. klassetrin ,2% 98,3% 5. klassetrin ,2% 98,5% 6. klassetrin ,0% 99,2% 7. klassetrin ,0% 98,8% 8. klassetrin ,0% 99,1% 9. klassetrin ,4% 98,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,4% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,3% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin ,6% 73,1% 5. klassetrin ,4% 70,9% 6. klassetrin ,6% 71,2% 7. klassetrin ,7% 69,3% 8. klassetrin ,5% 71,9% 9. klassetrin ,3% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin ,4% 96,5% 1. klassetrin ,0% 95,0% 2. klassetrin ,9% 96,4% 3. klassetrin ,9% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin ,4% 88,1% 5. klassetrin ,6% 91,2% 6. klassetrin ,3% 94,8% 7. klassetrin ,8% 95,7% 8. klassetrin ,1% 96,6% 9. klassetrin ,9% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning ,5% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse ,8% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen Bavnehøj Skole udtalelse til kvalitetsrapport Fokuspunkter 14/15: Trivsel/ Mobning Eleverne har generelt oplevet forløbet ved fusionen som positivt og er kommet godt i gang på den nye skole jvf. Trivselsrapport for eleverne. Forældrene vurderer i forældretilfredshedsrapporten elevernes trivsel til det samme niveau. Det finder vi meget positivt og ser det som et godt udgangspunkt for det fortsatte arbejde med elevernes trivsel og faglige udvikling. Der skal dog løbende fokuseres på området og en trivselsplan skal udarbejdes i 14/15. Projekt i udskolingen Vi ønsker at deltage i projekt i udskolingen 6-9 kl., for elever, der har brug for en ekstra indsats for at styrke motivationen og tilegne sig de grundlæggende færdigheder. På den baggrund iværksættes der et samarbejde mellem en række udvalgte folkeskoler, de fire erhvervsuddannelser i Aarhus, erhvervslivet og relevante faglige organisationer. De tværgående samarbejdsforløb skal styrke elevernes faglige udvikling og medvirke til, at eleverne får bedre faglige forudsætninger og kendskab til de krav, undervisningsmetoder, kultur og omgangsformer, der findes på en erhvervsuddannelse. Som en del af projektet ønsker vi, at der bliver arbejdet med at gøre undervisningen mere eksperimenterende Fokus på lærer/klasseteam og fagteamsamarbejdet Målet er at hæve det faglige niveau for alle elever på skolen Middel: Fokus på generelt ved brug af arbejdshypoteser både som redskab til lærer og pædagogers arbejde med elevernes faglige udvikling og til teamets egen udvikling. Evalueres ved Teamudviklingssamtaler med pædagogisk leder. Inklusion: Også i arbejdet med inklusion inddrages arbejdshypoteser som arbejdsredskab. Klasseteamet skal udarbejde arbejdshypoteser, når en indsats/handleplan med en elev skal igangsættes i samarbejde med ressourcecentret. Arbejdet bliver evalueret ved møder i ressourcecentret og ved Teamudviklingssamtaler med pædagogisk leder. Følgende punkter vigtige driftsområder, som pågår 14/15: Kommunikation Hyppig og konkret information til forældrene om fusionen på Intra og skolens hjemmeside. Forældresamarbejde Et ønske fra evalueringsmødet med forældre i november var at skolen bør stille større krav til skolens forældre, eksempelvis i forhold til lektielæsning, arrangementer og deltagelse i bestyrelsesarbejde. Ifølge indholdet i den ny folkeskolereform skal Skolebestyrelsen i 14/15 udarbejde principper for forældresamarbejdet. Elevinddragelse Fokus på optimering af elevinddragelse med det mål at optimere elevernes præstationer generelt i alle klasser på skolen særlig fokus på udskolingen. Jf. Trivselsrapporten, hvor vi ligger under gennemsnittet i Aarhus Kommune kl. Arbejdet igangsættes af elevrådskontaktlærer i samarbejde med de øvrige lærere i udskolingen Fokus på elevfravær Vi skal sætte tidlig ind, når en elevs fremmøde begynder at skride. Fravær er et tegn på at noget ikke fungerer, som det burde i barnets/den unges liv. Jo før vi bliver opmærksomme, desto mindre er det problem, der skal løses. Opgaven hænger sammen med punktet Trivsel/mobning. Handleplan for fravær udarbejdes med udgangspunkt i et ønsket % vis fald i fraværet. 32 KVALITETSRAPPORT Udgangspunktet for arbejdet med elevfravær er de fire kriterier i LIS lederinformationssystemet om elevfravær SFO:

33 Fokuspunkter: Kursus i klasserumsledelse Strukturen i SFO skal færdiggøres Trivsel i personalegruppen