KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Ellekærskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Ellekærskolen 240 Elever 18,7% Af distriktets elever 45 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 84,6% Af skolens elever har dansk som andetsprog Ellekærskolen Jernaldervej Aarhus V Tlf.: Skoleleder: Morten Dam Madsen Modm@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Ellekærskolen rummer 13 normalklasser, 6 specialklasser, en visitationsklasse og en SFO. har pt 236 lever, heraf går 44 i specialklasse. Ellekærskolen har følgnede ansatte: 35 lærere, 2 bhv-klasselærere, 5 specialklassepædagoger, 1 skolepsykolog til hhv almen-området og specialklasseområdet, 1 talepædagog, 1 sundhedsplejerske, 2 skolesekretærer, 1 medhjælp til handicappet elev, 3 TAP, 1 IT-medarbejder, 1 administrativ medarbejder ved Visitationscenter Ellekær, 1 administrativ leder, 1 pædagogisk leder, 1 SFO-leder og 1 skoleleder. er opdelt i 4 huse, hvor klasserne hører hjemme - Kæret, Engen, Pytten og Trunten. er en velholdt 1-plansskole, som udover de 4 huse rummer en hovedbygning med administration og faglokaler. Endvidere rummer skolen gode idrætsfaciliteter - hal og gymnastiksal, som danner ramme om lokale foreningers, idrætsforeningers, skolens egen og SFO-ens aktiviteter. er omkranset af åbne græs- og bakkearealer og et stort idrætsanlæg. På Ellekærskolen er undervisningen organiseret centralt omkring kerneteamenes aktiviteter. I kerneteamet deltager 2-3 centrale lærere og eventuelt pædagoger. Der lægges vægt på læring, læringsmål, DSA, tværfaglighed og aktiviteter ud af huset. Ellekærskolen deltager aktivt i samarbejdet med andre aktører - primært i Bispehaven. Ellekærskolen deltager i ledelsessamarbejdet i Bispehaven (LIB), i samarbejdet med Socialforvaltning, Politi, Hot Spot, for eksempel. Ellekærskolen er også aktive i samarbejdet med FU og i den generelle kriminalpræventive indsats. Ellekærskolen er en central aktør i Børneby Ellekær. Børneby Ellekær er et samarbejde mellem FU, Dagtilbud Ellekær og Ellekærskolen som involverer samarbejde om pædagogiske indsatser, overgange, sprogstimulering, ledelse, strategi med mere. I den forbindelse blev det besluttet (i forbindelse med skolestrukturforliget), at Ellekærskolen i en 5-årsperiode skal have en særlig bevågenhed med henblik på at udvikle skolen som en attraktiv skole med stigende elevtal som følge. Denne indsats benævnes Udviklingsprojektet. Der er nedsat en styregruppe, en følgegruppe og et samarbejdsudvalg på Ellekærskolen i den forbindelse. Der er endvidere udarbejdet en projektbeskrivelse med indsatsbeskrivelser og målsætninger for udviklingsprojektet. s årsplan omfatter en del traditioner og faste aktiviteter - det være sig motionsdag, julearrangement, fastelavnsfest, arrangement til sommerferien, featuredage, forældrearrangementer og så videre. Traditioner fylder meget på skolen. Det seneste skud på stammen er Samlingen, som er en månedlig samling af hele skolen. Her optræder elever for hinanden, der informeres og drøftes til stor glæde for alle involverede. Ellekærskolen har erfaret, at arrangementet med en stram styring er en stor kvalitet i hverdagen. På Ellekærskolen modtager vi løbende lærerstuderende, som afvikler praktikperioder på skolen. Forløbene afvikles sammen med en snart uddannet praktikvejleder og i rammerne af LU13. Ellekærskolen har en aktiv skolebestyrelse. Der har været en del udskiftning i skolebestyrelsen, uden at dette har påvirket skolebestyrelsesarbejdet nævneværdigt. I februar åbnede skolens Læringscenter - Kilden. I Kilden foregår aktiviteter for skolens elever, men også aktiviteter for og med børn fra Dagtilbud Ellekær og Klubben. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Nedbringelse af SFO-fravær Nedbringelse af fravær i skolen Karaktererne skal stadig forbedres Fokus på sundhed/fedme 5. Fokus på mobning. Tilsynspunkter: Økonomi OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Der har været gennemført systematiske syge- og omsorgssamtaler med henblik på nedbringelse af fraværet i SFO. Fraværet i SFO er blevet italesat i forbindelse med personalemøder og i MED-regi. Der er blevet afskediget medarbejdere på baggrund af fravær. Der er etableret en ordning fraværstanterne, som målrettet arbejder på at nedbringe elevfraværet og fremme elevtrivselen generelt. Indsatsen har medført en øget bevidsthed om elevfravær og trivsel blandt børn og personale. Fraværstanterne har involveret elevråd og inklusionsvejleder i en koordineret indsats. Der har været fokus på resultaterne for afgangsprøverne. Der blev tilbudt kompenserende undervisning i forbindelse med Lockouten. Trivselstanterne har haft fokus på mobning, også i forbindelse med trivselsrapporten for elever. s underskud er på 2 år elimineret. Vi var den mest forgældede skole i Århus Kommune med en gæld på kr. 3.6 mio. kr. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Fraværet i SFO-en er stadig højt. Vi forventer, at fraværet bliver normaliseret inden for en kort tid, når effekten af indsatsen for alvor slår igennem. Elevfraværet er halveret på bare et år. Elevtrivselen opleves som stigende, på trods af svære rammebetingelser. Med små årgange vil afgangsprøveresultaterne stadig være let påvirkelige af enkeltelevers præstationer. Vi oplever mindre mobning (ingen mobning) i hverdagen. er nu gældfri. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Forældresamarbejdet på Ellekærskolen tager udgangspunkt i en god, åben og ærlig dialog med forældrene. Vi kommunikerer via mange platforme og skolen er åben for at forældre kan kontakte skole om både stort og småt. er generelt udfordret af at mange forældre taler og læser meget lidt dansk. Det kan for eksempel ses i antallet af forældre som anvender forældreintra - det tal er meget lavt på Ellekærskolen. Vi har oplevet en stigning i antal af forældre på Forældreintra. Kommunikationen med forældrene finder sted i form af nyhedsbreve, lærerkontakt, referater fra bestyrelsesmøder og sociale arrangementer. Der blev afholdt et fælles forældremøde i efteråret som et nyt inititativ. Arrangementet blev en succes, og det bliver ganske givet gentaget fremover. Skolebestyrelsen er central i signalementet af en skole med et godt og værdifuldt forældresamarbejde. Vi bestræber os på at invitere til dialog med forældrene, at offentliggøre referater og informere om skolebestyrelsen så bredt som muligt. Som resultat ser vi, at... Det er lykkes at fastholde en skolebestyrelse, på trods af udskiftning, uro i Bispehaven og generelt svære rammebetingelser. Vi oplever at skolebestyrelsen føler sig reelt inddraget og hørt, og vi oplever at skolebestyrelsen tager ejerskab på områder, som har med deres ansvarsområder at gøre. Vi oplever, at forældrene kommer på skolen - til lærere og ledelse med de spørgsmål og udfordringer som ligger dem på sinde. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 75,5% 87,3% 81,1% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 71,4% 76,3% 82,0% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 56,8% 59,8% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 85,7% 82,5% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 74,8% 86,7% 74,8% 79,7%...SFO samlet set 67,8% 81,8% 76,6% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Ellekærskolen er en skole med mange tosprogede børn og mange børn med sociale udfordringer. Ellekærskolen er også en skole præget af, at mange børn i skoledistriktet har behov for særlig støtte eller specialundervisning. På Ellekærskolen er svaret på ovennævnte, at vi ønsker at flytte hvert enkelt barn så langt som muligt ud fra et fagligt aspekt. Vi tror på, at viden om og implementering af DSA, sprogstøtte og et fagligt fokus kan hjælpe netop vore børn det længste stykke. har et højt uddannelsesniveau hvad angår DSA. Endvidere er der frontlinetænkende lærere, som udvikler egne materialer om anvendt matematik i undervisningen. Vi er stolte af at være en skole, hvor inklusion, mangfoldighed og social og kulturel varians er stor. Vi ser det som en styrke, blandt andet fordi den erfaring og rummelighed, som følger af de mange farver, er dannende og meningsskabende senere i ungdomslivet hos vore elever. Endelig lægger vi stadig stor vægt på at være en skole, som kan opføre sig ordentligt, når den er ude i byen. Der arbejdes også med attitude, forventning og konflikthåndtering i klasserne, uden at det går ud over det faglige fokus. Ellekærskolen deltagelse i Udviklingsprogrammet har medført et meget skarpt fokus på DSA som element i al undervisning og i at have øje for og formulere læringsmål for al læringsaktivitet i skole og SFO. Deltagelsen har også medført at hele det pædagogiske personale nu har værktøjerne til at beskrive læringsmål for læringsaktiviteter. Som resultat ser vi, at... Det intensiverede læringsfokus og læringsmålsfokus har placeret Ellekærskolens elever i en gunstig position i forhold til implementering af folkeskolereformen. Eleverne har kendskab til evalueringsstrategier og evalueringsmål, og i stigende grad. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 3,7 4,1 3,6 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 4,0 4,5 3,0 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 3,2 3,7 2,4 6,6 Dansk skriftlig orden 5,3 4,0 - Dansk mundtlig 6,8 5,1 5,2 7,9 Matematik færdigheder 4,6 3,5 4,1 7,4 Matematik problemløsning 4,1 3,4 3,8 6,5 Engelsk mundtlig 6,0 6,2 6,5 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 4,6 2,4 5,0 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig ,7 Tysk mundtlig ,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig ,5 Samfundsfag mundtlig - - 5,0 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 6,2 5,0 4,9 7,8 Biologi skriftlig 5,4 3,4-7,2 Geografi skriftlig - 4,8 3,5 7,5 Mundtlig matematik - 4,6 7,2 Tysk skriftlig 5,9-8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 4,9 4,2 4,2 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 4,9 4,1 4,4 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 2,8 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 2,8 1,5 1,7 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 7,1 7,2 6,9 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 68,8% 76,3% 69,4% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 81,8% 85,7% 88,0% 92,5% 1. klassetrin 100,0% 95,0% 85,0% 91,1% 2. klassetrin 85,0% 92,0% 85,7% 93,0% 3. klassetrin 100,0% 95,8% 84,6% 94,5% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 92,0% 92,7% 5. klassetrin 91,3% 92,9% 100,0% 91,9% 6. klassetrin 95,8% 95,2% 84,6% 90,8% 7. klassetrin 85,7% 95,7% 87,0% 88,4% 8. klassetrin 72,7% 94,7% 88,2% 87,5% 9. klassetrin 91,4% 73,7% 100,0% 87,2% 10. klassetrin ,0% 87,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 53,3% 43,2% 26,8% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 40,0% 43,2% 58,5% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 73,8% 80,6% 75,7% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 0,0% ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 50,0% 71,4% - 78,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 77,1% 78,3% 76,9% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Ellekærskolen har arbejdet med sundhed og trivsel i en årrække. Arbejdet har taget sit afsæt i skolebestyrelsens interesse for emnet. Arbejdet har hidtil handlet meget om den gode spisesituation, den gode madpakke, det gode skoleliv og den gode kantine. I kantinen har vi skiftet besætning og strategi. I samarbejde med skolebestyrelsen og Dagtilbud Ellekær er der nu udarbejdet en officiel kostpolitik - med 5 kostråd som bærende element. Overordnet praksis på skolen er inspireret af, at vi har en idræts-sfo med fokus på bevægelse og idræt. SFO og lærere samarbejder om til stadighed at variere og nytænke visionerne, og gennem tiden er de blevet båret af børnene fra SFO-en til de ældre klasser. Elevernes trivsel er blevet stimuleret med Fraværstanterne - se mere om denne indsats andetsteds. Fraværstanterne har haft fokus på konflikthåndtering - blandt andet gennem et venlighedsprojekt blandt alle elever. Som resultat ser vi, at... Kantinen udbyder nu en mere sund menu end tidligere. Elevtrivselsen er stadig tilfredsstillende for de fleste årgange. Der generelt opleves færre konflikter mellem eleverne. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 86,5% 84,0% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,1% 1. klassetrin 100,0% 90,0% 100,0% 96,6% 2. klassetrin 95,0% 100,0% 90,5% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 96,2% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,1% 5. klassetrin 95,7% 100,0% 95,2% 98,3% 6. klassetrin 100,0% 95,2% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,2% 8. klassetrin 97,7% 100,0% 94,1% 98,3% 9. klassetrin 94,4% 92,1% 100,0% 98,0% 10. klassetrin ,0% 97,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 100,0% 86,4% 96,0% 94,0% 5. klassetrin 91,3% 85,7% 81,0% 92,9% 6. klassetrin 100,0% 76,2% 92,3% 93,8% 7. klassetrin 81,0% 87,0% 87,5% 93,1% 8. klassetrin 68,2% 78,9% 88,2% 91,4% 9. klassetrin 94,4% 73,7% 95,0% 91,6% 10. klassetrin ,5% 93,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 93,8% 95,5% 88,0% 93,6% 5. klassetrin 91,3% 100,0% 95,2% 93,3% 6. klassetrin 100,0% 90,5% 92,3% 94,2% 7. klassetrin 90,5% 95,7% 95,8% 92,8% 8. klassetrin 90,9% 94,7% 88,2% 93,9% 9. klassetrin 94,4% 89,5% 90,0% 92,8% 10. klassetrin ,0% 88,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 4,4 4,5 3,2 3,3 6,6 7,8 5,2 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 8,8 8,4 6,7 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 19,8 20,6 15,1 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 10,0% 10,3% 7,6% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 59% 61% 54% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 49,8% 55,3% 38,8% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 72,7% 64,3% 80,0% 82,2% 1. klassetrin 79,2% 100,0% 76,2% 80,8% 2. klassetrin 70,0% 88,0% 90,5% 85,7% 3. klassetrin 89,5% 79,2% 96,2% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 56,3% 31,8% 32,0% 40,2% 5. klassetrin 87,0% 28,6% 33,3% 46,6% 6. klassetrin 96,0% 30,0% 53,8% 57,4% 7. klassetrin 90,9% 34,8% 29,2% 54,7% 8. klassetrin 81,8% 21,1% 29,4% 53,9% 9. klassetrin 65,7% 22,2% 35,0% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 48,6 43,5 0,0 11,7 6. klassetrin 37,0 24,0 41,7 17,2 9. klassetrin - 35,3 27,9 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 4,5% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 11,4% 0,0% 5,9% 1,9% 9. klassetrin 22,9% 19,4% 5,0% 3,6% 10. klassetrin ,0% 18,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 4,2% 0,4% 8. klassetrin 6,8% 0,0% 0,0% 1,6% 9. klassetrin 2,9% 11,1% 5,0% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 33,3% 38,7% 46,8% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 19,0% 16,0% 19,5% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Rummelighed danner rammen om det fælles samvær på Ellekærskolen. spænder bredt - vi har alle farver, sprog, kon, faglige kvalifikationer, danskkundskaber, social baggrund og meget andet. I undervisningen må derfor spænde bredt fagligt. Vi tilpasser og differentierer undervisningen efter de elever, som er i klasserne, men hele tiden med faglig progression ud fra aktuel position som udgangspunkt. Samtidig har skolen en række rutiner og indsatser, som i særlig grad rummer og inkluderer børnene. Vi har for eksempel i en række tilfælde inkluderet specialklassebørn i vore normalklasser. Det gælder både specialklassebørn, som permanent placeres i normalklasser, og egne specialklassebørn, som for en periode og i få eller mange timer normalklasseplaceres. t andet konkret eksempel på skolens rummelighed kommer til udtryk i forbindelse med afholdelse af traditionelle højtider. Vi holder dansk jul i kirken, men åbner for muligheden for at også andre religioner respekteres i den forbindelse. Som resultat ser vi, at... Vi oplever relativt få konflikter mellem børnene. Vi oplever at børnene accepterer og respekterer hinandens forskelligheder. Vi oplever, at eleverne ser sig selv udfordret på eget niveau i klasser med mange niveauer. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 95,2% 100,0% 92,0% 97,7% 1. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,7% 2. klassetrin 100,0% 92,0% 90,5% 98,4% 3. klassetrin 90,0% 100,0% 96,2% 98,8% 4. klassetrin 100,0% 95,5% 96,0% 98,3% 5. klassetrin 95,7% 100,0% 95,2% 98,5% 6. klassetrin 100,0% 95,2% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 91,7% 98,8% 8. klassetrin 93,2% 100,0% 94,1% 99,1% 9. klassetrin 100,0% 92,1% 100,0% 98,0% 10. klassetrin - 0,0% 100,0% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 77,7% 69,6% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 74,5% 70,1% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 62,5% 72,7% 20,0% 73,1% 5. klassetrin 26,1% 64,3% 76,2% 70,9% 6. klassetrin 88,0% 81,0% 53,8% 71,2% 7. klassetrin 61,9% 78,3% 79,2% 69,3% 8. klassetrin 65,9% 63,2% 70,6% 71,9% 9. klassetrin 83,3% 63,2% 65,0% 72,0% 10. klassetrin ,5% 66,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 95,5% 92,9% 84,0% 96,5% 1. klassetrin 100,0% 100,0% 90,5% 95,0% 2. klassetrin 85,0% 100,0% 100,0% 96,4% 3. klassetrin 90,0% 87,5% 96,2% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 81,3% 72,7% 68,0% 88,1% 5. klassetrin 95,7% 100,0% 90,5% 91,2% 6. klassetrin 92,0% 95,2% 76,9% 94,8% 7. klassetrin 85,7% 82,6% 100,0% 95,7% 8. klassetrin 79,5% 94,7% 94,1% 96,6% 9. klassetrin 91,7% 81,6% 100,0% 97,0% 10. klassetrin ,0% 96,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 62,7% 78,7% 64,6% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 28,6% 27,2% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen er glade for, at en stor andel af forældrene er tilfredse med deres børns skolegang på Ellekærskolen. Vi konstaterer også, at børnene generelt trives godt. Vi kan også med tilfredshed konstatere at indsatsen for at nedbringe fraværet blandt eleverne har båret frugt. Skolebestyrelsen ser gerne, at denne indsats fortsætter. Skolebestyrelsen bemærker dog en række ting i Kvalitetsrapporten fra. Det gælder blandt andet: Andelen af skolens 9. Klasses afgangselever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afgangsprøven. Det kan være problematisk at engagere forældre til forældreråd og skolebestyrelse på trods af, at forældrenes vurdering af eget bidrag til samarbejdet med skolen ligger lidt over kommunens gennemsnit. s karaktergennemsnit er nedadgående over de seneste 3 år. Der skal fortsat være fokus på at hæve skolens karaktergennemsnit. At forældrene i høj grad vurderer, at der foregår mobning i deres børns klasser. Kvalitetsrapportens angivelser af andel af børn, som er overvægtige ved skolestart, ikke stemmer overens med skolebestyrelsens egne iagttagelser. At der skal være fokus på en forbedret tandsundhed blandt skolens børn. På bestyrelsens vegne, Lene Helming, formand for skolebestyrelsen på Ellekærskolen. 32 KVALITETSRAPPORT