1. INDLEDNING 3 2. PROBLEMFELT 4 3. CASEDESIGN 8 5. VIDENSKABSTEORI METODE BEHANDLING AF INTERVIEWS 22 8.

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. PROBLEMFELT 4 3. CASEDESIGN 8 5. VIDENSKABSTEORI ONTOLOGI EPISTEMOLOGI METODE METODOLOGI TILGANG TIL UNDERSØGELSESFELTET KVALITATIV METODE REFLEKSIONER OVER INTERVIEWGUIDE OG INTERVIEWSPØRGSMÅL VALG AF INTERVIEWPERSONER EMPIRISK FORTOLKNINGSMETODE ANALYTISK FORTOLKNINGSMETODE BEHANDLING AF INTERVIEWS SKEMA OVER MENINGSKONDENSERING REFLEKSION ANALYSE- OG DISKUSSIONSMODEL ANALYSE- OG DISKUSSIONSMODEL LÆRINGSTEORI EN SOCIAL TEORI OM LÆRING SOCIAL LÆRINGSTEORI PRAKSIS OG FÆLLESSKAB MENING OG IDENTITET DELTAGELSE TINGSLIGGØRELSE MESTERLÆRE OG LEGITIM PERIFER DELTAGELSE 33 Side 1 af 91

2 MESTERLÆRE LEGITIM PERIFER DELTAGELSE ANALYSE OG DISKUSSION ANALYSE- OG DISKUSSIONSDEL THOMASMINDE SOM PRAKSISFÆLLESSKAB SUPERBRUGERENS TILKNYTNING TIL THOMASMINDE HVILKEN BETYDNING HAR SUPERBRUGERENS FRAVÆR? SAMMENFATNING DISKUSSION INDLEDNING DEN DIDAKTISKE RELATIONSMODEL ANVENDELSE AF DEN DIDAKTISKE RELATIONSMODEL I PRAKSIS LÆRINGSFORUDSÆTNINGER RAMMEFAKTORER MÅLSÆTNING INDHOLD LÆREPROCES VURDERING SAMMENFATNING KONKLUSION REFLEKSION LITTERATURLISTE BILAG 75 BILAG BILAG BILAG 3 80 MENINGSKONDENSERINGER MENINGSKONDENSERING AF INTERVIEW MED MEDARBEJDER MENINGSKONDENSERING AF INTERVIEW MED MEDARBEJDER MENINGSKONDENSERING AF INTERVIEW MED MEDARBEJDER MENINGSKONDENSERING AF INTERVIEW MED SUPERBRUGER 86 BILAG 4 90 BILAG 5 91 Side 2 af 91

3 1. Indledning Som følge af det nye informationssamfund skal arbejdskraften omskoles og videreuddannes, ledelsesformer skal ændres, så de passer til det nye samfunds netværksstruktur, og frem for alt skal vi alle være parate til at tage nye teknologier til os, så vi kan fordøje stadig mere information [ ] Informationsteknologien rummer den kraft, der vil forløse os og bringe os ind i det nye samfund [ ] De nye medieteknologier rummer nok megen information og viden, men deres afgørende betydning består i, hvordan de ændrer vores kultur og menneskers indbyrdes omgang med hinanden. (Hjarvard, 2003: 17-18). Informationssamfundet har medført store ændringer på arbejdspladserne, hvor det blandt andet stiller nye krav til medarbejderne i forhold til at have kendskab til IT. Udviklingen betyder også, at medarbejderne skal være omstillingsparate, de skal være i stand til at takle udfordringer og anvende nye redskaber i deres arbejde. Teknologiens indtog på arbejdspladsen betyder, at der hele tiden er en forandringsproces i gang, når vi omgås IT. Denne forandringsproces er ikke statisk men vedvarende, da informationsteknologien hele tiden er i forandring. Det kræver, at medarbejderne er omstillingsparate og tilegner sig nye færdigheder. Det er afgørende for arbejdspladsen, at medarbejderne er i stand til at udnytte de værktøjer, de får stillet til rådighed for at kunne udvikle og effektivisere arbejdsprocesserne. Den offentlige sektor gennemgår løbende en forandringsproces, hvor der indføres digitale redskaber, som skal effektivisere arbejdet. Blandt andet har 43 kommuner i Danmark indført systemet Rambøll Care, som er et digitalt sundhedssystem rettet mod omsorgsområdet. Rambøll CARE er i dag Danmarks mest omfattende system udbygget til at dække kommunens behov ved alle omsorgsopgaver, og er samtidig et system i konstant udvikling tilpasset den mobile nutid og klar til en udfordrende fremtid, fordi fremtidens omsorg er lige så vigtig som nutidens. (rambollinformatik.com A). Systemet er et redskab, der skal styre diverse aktiviteter på plejehjemmene og sundhedscentrene samt i hjemme- og sygeplejen. Ideen bag systemet er, at medarbejderne skal bruge færre Side 3 af 91

4 ressourcer på administration, og dermed give dem mere tid hos borgerne. Rambøll har udviklet et supplement til systemet; Rambøll MobileCare, som det fremgår af navnet er dette en bærbar enhed (PDA), der giver sundhedsmedarbejderne adgang til data som kørelister og journaler, samt mulighed for løbende vidensdeling (rambollinformatik.com B). Aalborg Kommune er én af de 43 kommuner, der har indført Rambøll Care, her i blandt Ældreog Handicapforvaltningen. Systemet drives af Ældre- og Handicapforvaltningens IT-afsnit, hvor der er ansat otte personer. IT-afsnittet har til opgave at tilrettelægge implementeringen af Rambøll Care og ændringer heri samt uddanne superbrugere og piloter i systemet (aalborgkommune.dk A). Netop superbrugerne spiller en central rolle i driften af systemet. De mødes med IT-afsnittet op til fire gange om året, hvor superbrugerne blandt andet bliver introduceret for opdateringerne i systemet. Endvidere fungerer superbrugerne som ambassadører for Rambøll Care, og er derfor forpligtet til at udvise entusiasme overfor systemet samt have en positiv indstilling til IT-løsningerne. Herudover har superbrugerne til opgave at hjælpe deres kollegaer og introducere dem for systemet. IT-afsnittet kommunikerer med superbrugerne, som har til opgave at videreformidle information herfra, blandt andet i forbindelse med ændringer i systemet (Bilag 1 og 2). 2. Problemfelt I det følgende afsnit vil vi præsentere de problematikker, vi ønsker at belyse i projektet. Disse er udledt af et indledende møde med Ældre- og Handicapforvaltningens IT-afsnit. Intentionen med dette møde var, at vi ønskede at få en forståelse for det felt, vi skal arbejde med. Vi er qua dette møde blevet inspireret til at fokusere på superbrugerne. Mødet er ikke en del af vores empiri, men vil blive brugt til at underbygge argumentationen for vores fokus på superbrugerne. På dette indledende møde med Ældre- og Handicapforvaltningens IT-afsnits leder og specialkonsulent fremgik det, hvilke udfordringer de står overfor i forbindelse med driften af Rambøll Care. De gav her udtryk for, at det er en stor opgave at have overblik over, hvad der rører sig blandt brugerne af systemet. For at komme dette nærmere har de som nævnt en samarbejdspartner i superbrugerne: Side 4 af 91

5 00:16:18-00:16:25 IT-Leder: Altså det er vigtig vi har de der superbrugere, for de er vores forlængede arm, fordi vi kan ikke klare det her alene, hvis vi ikke har dem. (Interview 1, bilag 5) Med andre ord er IT-afsnittet afhængig af superbrugernes arbejde. Endvidere fremgik det på mødet, at IT-afsnittet har et ønske om, at superbrugerne arbejder selvstændigt. De interviewede fra IT-afsnittet opfordrer superbrugerne til at arbejde med rollen aktivt. Hensigten med dette er, at superbrugerne selv tager beslutninger, så IT-afsnittet ikke står med hele ansvaret. Der er ingen konkrete retningslinjer for, hvordan superbrugerne skal formidle beskeder om systemændring videre til medarbejderne. Superbrugerne modtager information fra IT-afsnittet, som de skal videreformidle, hvor det efterfølgende er op til den enkelte superbruger, hvordan de vil videreformidle informationen. Superbrugerne er repræsenteret både i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejehjemmene. Ifølge IT-afsnittet fungerer superbrugerordningen rigtig godt i hjemmeplejen, men ordningen fungerer ikke hensigtsmæssigt på de plejehjem, hvor superbrugerne ikke er ansat, men blot tilknyttet. 00:06:40-00:07:00 IT-Leder: Hvis vi nu tager ældreområdet vest Så er der jo en del plejehjem, og der sidder ikke, hvis vi nu tager plejehjemsdelen, så sidder der ikke en superbruger på hvert plejehjem, der sidder måske en her (peger), og det vil sige, at hun er forpligtet til at hjælpe alle andre, og det fungerer nemlig ikke særlig godt, så det vil vi gerne have lavet om på (Bilag 5, interview 1). Ud fra denne betragtning finder vi det interessant at beskæftige os med, hvilke udfordringer superbrugerne står overfor, når de på en gang skal agere medarbejder eller leder på ét plejehjem og superbruger for flere. Denne situation danner rammen om vores empiriske arbejde. En anden problematik er i forhold til medarbejdernes måde at håndtere forandringer i systemet. Her ligger der ifølge IT-afsnittet en udfordring i medarbejdernes måde at tage ændringerne til sig, og forandre noget i deres vante arbejdsgang. Side 5 af 91

6 00:24:40-00:24:57 IT-Specialkonsulent: Hvis nu nogen lærte Care for fem år siden, så bliver de gerne ved at bruge det samme. De nye ting det er svært og få dem implementeret og få gjort dem til en vane, hov nu kan vi gøre sådan, det er faktisk smartere, det kan godt være svært, det er en stor udfordring synes jeg. Folk er jo vane mennesker. 00:30:02-00:30:28 IT-Leder: Og der er heller ingen tvivl om, at hele den der proces med at få folk til at ændre den måde, man har man har været vant til at arbejde på, den er bare så tung. Og den er bare så enorm svær altså fordi Hvis jeg vender mig til at bruge det her værktøj på en bestemt måde, så er det enormt svært for de fleste, at nu skal man gøre nogle, nogle af de her ting på en anden måde eller måske en smartere måde, men der er nogen der synes, at den måde man er vant til at bruge det på er bare skide smart ik? (Interview 1, bilag 5) Vi undrer os over, hvorfor det er et problem for medarbejderne at håndtere ændringer, når man antager, at de ændringer, der kommer i systemet, er for at effektivisere arbejdet. Mødet med IT-afsnittet har inspireret os til at beskæftige os med brugen af Rambøll Care på et plejehjem. Vi ønsker her at arbejde med superbrugeren og den kontekst vedkommende indgår i. De overvejelser vi har præsenteret i nærværende afsnit er udgangspunktet for undersøgelsen. Vi finder blandt andet casen interessant, fordi vi ser nogle udfordringer i, at superbrugeren er ansat på ét plejehjem og tilknyttet flere, da vedkommende hermed skal skabe mange relationer i organisationen. Vi ønsker at undersøge, hvilken rolle denne superbruger har i et plejehjems fællesskab, når vedkommende ikke har sin daglige gang på stedet. På baggrund af de præsenterede tanker og overvejelser i dette afsnit opstilles følgende problemformulering: Hvilke udfordringer står superbrugerne overfor, når ændringer i Rambøll Care skal implementeres i et arbejdsfællesskab? Side 6 af 91

7 Besvarelsen af problemformuleringen sker gennem to arbejdsspørgsmål. Disse har til formål at nedbryde problemformuleringen i mindre dele, for på den måde at sikre, at besvarelsen bliver så udtømmende som muligt. 1. Hvordan indgår superbrugeren i plejehjemmets fællesskab? Formålet med dette spørgsmål er at undersøge, om og hvordan superbrugeren er en del af dette fællesskab, og hvilken betydning det har for implementeringsprocessen. 2. Hvad sker der i plejehjemmets fællesskab, når superbrugeren skal implementere ændringer i Rambøll Care? Formålet med dette spørgsmål er at undersøge, hvordan superbrugeren videreformidler informationer til medarbejderne, og hvad det er for en videndelingsproces, der sker i implementeringsprocessen? Vi har en formodning om, at besvarelsen af disse arbejdsspørgsmål vil lede os hen imod en besvarelse af problemformuleringen og holde fokus på superbrugeren. Derudover har de til formål at belyse superbrugeren fra forskellige perspektiver, så vi bedst muligt kan afdække, hvilke udfordringer vedkommende står overfor. Side 7 af 91

8 3. Casedesign I arbejdet med casedesign er det vigtigt at være bevidst om, at der sondres mellem design og metode. Metoden retter sig mod det konkrete indsamlede data. Mens design er den måde, hvorpå undersøgelsen skaber den logiske struktur og derved er med til at gøre os i stand til bedst mulig at svare på vores problemformulering (de Vaus, 2001: 9). Grunden til, at vi medtager et afsnit om casedesign, er for at beskrive og dokumentere, hvordan projektets problemformulering bliver belyst. Vores formål med projektet er ikke at analysere og vurdere selve indholdet af Rambøll Care, men derimod at prøve at forstå de udfordringer, superbrugeren står overfor, når der skal implementeres ændringer i Rambøll Care på plejehjemmet. Projektet tager derved udgangspunkt i et casestudie, da denne type design giver mulighed for at forstå, hvordan og hvorfor disse udfordringer er til stede (Yin, 2003: 6-7). Når der snakkes om casestudie refereres der til et empirisk undersøgelsesarbejde, hvor fokus er at undersøge de fænomener, som optræder indenfor de rammer, hvor de befinder sig. Der kan være forklaringer, som spiller ind i forbindelse med projektets problemformulering. Dette betyder således, at det er med til at gøre fænomenet komplekst og derved casestudiet relevant. Det er for os ikke muligt at afdække og undersøge alle de udfordringer superbrugeren står overfor, men vi vil gennem interviews prøve at afdække de centrale fænomener, som optræder for vores bevidsthed i undersøgelsessituationen. Ud fra de forudsætninger vi har i arbejdet med projektet, anvender vi både dokumentation (bilag 1 og 2) og interviews i vores søgen efter at forstå de udfordringer, som gør sig gældende i forhold til superbrugerens arbejde. Når man arbejder med en case, er det vigtigt at have for øje, at det vi definerer som casen, også er præcist, det vi undersøger. David de Vaus arbejder i den forbindelse med begrebet the unit of analysis (de Vaus, 2001: 220). I nærværende projekt ønsker vi at indsamle oplysninger omkring, samt at forstå, de udfordringer superbrugeren står overfor i forbindelse med implementeringen af ændringer i Rambøll Care. Den egentlige case, the unit of analysis, er således superbrugerens arbejde. Den kontekst, hvori casen indgår, er meget relevant for analysen, da disse er uadskillelige. I vores projekt er den empiriske kontekst på ét specifikt plejehjem. Det er i denne forbindelse vigtigt at påpege, at det ikke er muligt at lave et klart skæl mellem casen og konteksten (Yin, 2003: 39). Når man arbejder med en case, kan det være gavnligt at være bevidst Side 8 af 91

9 om, at casen bliver betragtet som en helhed eller som en mere kompleks størrelse, der er sammensat af mange underenheder, Yin bruger i den forbindelse betegnelserne Holistic og embedded. I det holistic unit of analysis bliver casen betragtet helhedsorienteret, hvor man blandt andet har fokus på lokation, regler struktur, ledelse, styrker og svagheder med mere. Ved et embedded unit of analysis er der i højre grad fokus på, at det casen omhandler, er skabt at individer (de Vaus, 2001: 220). Vi tager udgangspunkt i det embedded casedesign, da dette med fordel giver os mulighed for at skabe en større forståelse af casen (de Vaus, 2001: ). Plejehjemspersonalet og IT-afsnittet udgør underenheder, som kan være behjælpelige med at optegne et billede af, hvilke udfordringer superbrugeren står overfor, når der sker ændringer i Rambøll Care. Et andet element, der ligger inden for casedesign, er om, man arbejder med en single case eller multiple cases. Vi har valgt at arbejde med en single case, da vi har haft visse begrænsninger omhandlende tid, som har været en gældende faktor for os. En af faldgrupperne ved at arbejde med en single case er, at den er mindre overbevisende i forhold til, hvad man kommer frem til, hvis man havde arbejdet med multiple cases (de Vaus, 2001: 226). Formålet med dette projekt er imidlertid ikke at generalisere, men at se på de udfordringer superbrugeren står overfor, når ændringer i Rambøll care skal implementeres på plejehjemmet. Vi er af den opfattelse [ ] at enhver situation er unik, at et hvert fænomen har sin egen indre struktur og logik. (Kvale, 2007: 227). Vores undersøgelse i dette projekt bliver derfor unik og kan eller bør ikke generaliseres. Dog skal det siges, at det må være op til en vurdering fra organisationen Ældre- og Handicapforvaltningens side at vurdere vores undersøgelse i forhold til, om de mener, at nogle af elementerne i projektet kan generaliseres til andre dele af organisationen. Side 9 af 91

10 4. Casebeskrivelse Vi vil i det følgende redegøre for den organisation, som vores case indgår i, samt beskrive, hvilket led i organisationen, vi vil undersøge. Ældre- og Handicapforvaltningen er en stor og kompleks organisation, som vi mener, kræver en grundig beskrivelse, hvis vi skal have mulighed for at forstå undersøgelsesfeltet. Inden vi går i dybden med selve organisationen, Ældre- og Handicapforvaltningen, mener vi det er nødvendigt at klarlægge, hvad det er for nogle omgivelser organisationen indgår i. Vi mener, at det er vigtigt at være bevidst om disse omgivelser, da de kan have en betydning for organisationens handlemønstre. Offentlige organisationer ejes af det offentlige (statslige eller lokale myndigheder) og styres formelt set af folkevalgte politikere. (Jacobsen & Thorsvik, 2002: 54). Offentlige organisationer er typisk ret komplekse og i høj grad præget af kompromiser. Ældre- og Handicapforvaltningen er en offentlig organisation, som dermed er underlagt en politisk ledelse, som tager de overordnede politiske beslutninger. I og med at Ældre- og Handicapforvaltningen er en offentlig organisation, er de underlagt nogle krav om økonomisk effektivitet (Jacobsen & Thorsvik, 2002: 55). Derudover er de multifunktionelle, da organisationen skal tage mange hensyn til blandt andet; kvalitet, åbenhed, offentlighed, forudsigelighed, forskelsbehandling med mere (Christensen m.fl., 2004: 17). Ledelsen i Ældre- og Handicapforvaltningen er ansvarlige for at varetage specifikke serviceopgaver, det betyder således også, at organisationsmedlemmerne på plejehjemmet i deres handlen og ageren står til ansvar for den politiske koalition samt, at de er nødt til at tilpasse sig de regler og procedure, der bliver vedtaget fra oven. Medarbejderne på plejehjemmet har dermed ikke frie handlemuligheder, men må indordne sig under helt klare overordnede retningslinjer og procedure i praksis. Som nævnt i problemfeltet har vi valgt at tage udgangspunkt i ét plejehjem, det plejehjem vi beskæftiger os med i projektet er Thomasminde, da der foreligger nogle problemstillinger i forhold til anvendelsen af de superbrugere, der ikke er fysisk tilstede på det plejehjem, som de er tilknyttet. Plejehjemmet er en del af en større organisation: Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg kommune. Forvaltningen består af fire afdelinger: Administrationsafdeling, myndighedsafdelingen, ældreafdelingen og handicapafdelingen, jf. figuren nedenfor. Baggrunden for at arbejde med superbrugeren udspringer, som nævnt, af et indledende møde vi afholdte med IT-afsnittet. IT-afsnittet er en del af Ældre- og Handicapforvaltningen, hvor de er tilknyt- Side 10 af 91

11 tet den administrerende afdeling. De har til opgave at sikre driften af forvaltningens ITsystemer samt udforme planer og indførelse af andre informations- og kommunikationsteknologier (aalborgkommune.dk B). IT-afsnittet betragtes som den instans, der formidler og sætter ændringerne i værk. De har ansvaret for at ældreområdet bliver opdateret samt uddannet i forhold til Rambøll Care. Som beskrevet i problemfeltet ligger fokus på ældreområdet, og vi afgrænser os dermed fra handicapområdet. Baggrunden for dette valg er, at vi fokuserer på systemet Rambøll Care, hvilket man udelukkende beskæftiger sig med på ældreområdet (Bilag 5, interview 1). Ældreområdet som plejehjemmet Thomasminde hører under, er delt ind i fem ældreområder: Vest, Sydvest, Centrum, Nord og Øst. Plejehjemmet vi beskæftiger os med er placeret i Centrum. Vi betragter, som nævnt, Ældre- og Handicapforvaltningen, som en organisation, hvor ITafsnittet og plejehjemmet er repræsenteret som underorganisationer. Efterfølgende organisationsdiagram illustrerer, hvor plejehjemmet befinder sig i organisationen (figuren findes i større format i bilagsmappen, bilag 4). Ovenstående organisationsdiagram er sat i forhold til projektets fokus, og det er derfor kun et lille udvalg af hele organisationsdiagrammet, som er medtaget i diagrammet. Hensigten med organisationsdiagrammet er at illustrere, hvor fokus ligger i projektet, og hvilke led i organisationen vi undersøger. Diagrammet skal ikke anskues ud fra de funktioner de enkelte led i organisationen har, men ud fra, at det er subjekter, der er med til at forme organisationen. Vi har Side 11 af 91

12 markeret IT-afsnittet, superbrugeren og plejehjemmet Thomasminde for at synliggøre, hvor i organisationen de undersøgte befinder sig. I hvert af de fem ældreområder (Nord, Sydvest, Vest, Øst og Centrum) er der tilknyttet to superbrugere for Rambøll Care. Grunden til, at vi udelukkende beskæftiger os med én superbruger er, at vi i den første del af projektperioden blev fejlinformeret om, hvor mange superbrugere, der var tilknyttet de respektive ældreområder. Da vi fik denne information så sent i projektforløbet havde vi ikke mulighed for at ændre vores valg af respondenter. Det ville have været oplagt at interviewe begge superbrugere, for eksempel gennem et gruppeinterview. Hvilket muligvis ville give os et bedre billede af de udfordringerne superbrugerne står over for. Da vi udelukkende har fokus på den ene superbruger, bliver der efterfølgende i projektet kun refereret til hende. Superbrugeren er som sagt tilknyttet Centrum og er medansvarlig for formidlingen af Rambøll Care for ni plejehjem, heriblandt Thomasminde. Vi er bevidste om, at de plejehjem superbrugeren, er tilknyttet, er vidt forskellige, men de har det tilfælles, at de er tilknyttet den samme superbruger. Vi er bevidste om, at der eksisterer forskellige virkelighedsopfattelser på de enkelte plejehjem. Således kan medarbejderne på ét plejehjem godt have én forståelse af superbrugeren, mens de på et andet kan have en helt anden opfattelse. Alle de plejehjem hvor superbrugeren er tilknyttet er unikke i og med, at medarbejderne er individer, som skaber plejehjemmets virkelighed. Idet vi arbejder med en case betyder det også, at vi går i dybden med ét eksempel på, hvordan den ene superbruger arbejder og agerer i forhold til de sammenhænge vedkommende måtte indgå i. Idet vi vælger at have fokus på superbrugeren, i stedet for udelukkende at beskæftige os med IT-afsnittet, har vi reduceret den kompleksitet, der ligger i driften af Rambøll Care. Side 12 af 91

13 5. Videnskabsteori Vi vil i det følgende redegøre for vores videnskabsteoretiske tilgang i projektet. Ved at arbejde med videnskabsteori kan vi få en større forståelse af feltet. Vores overordnede videnskabsteoretiske afsæt er inspireret af den socialkonstruktivistiske tankegang, som fordrer at al menneskelig virkelighed, er et socialt konstrueret fænomen. Et socialkonstruktivistisk standpunkt mht. et givent fænomen hævder, minimalt, at det pågældende fænomen, som normalt betragtes som naturligt og uafhængigt eksisterende, i virkeligheden er menneskeskabt og bærer aftryk af sin menneskelige oprindelse: Det er formet og præget af menneskelige interesser. (Collin & Køppe, 2007: 248). Socialkonstruktivismen har ikke præferencer til bestemte metoder at undersøge feltet på, i den forbindelse bliver især fænomenologien og hermeneutikken relevante for os. Vi vil i det følgende redegøre for vores forståelse af socialkonstruktivismen ved at inddrage begreberne ontologi og epistemologi Ontologi Ontologi er: Læren om verdens beskaffenhed, altså hvad verden består af. (Olsen & Pedersen, 2003: 319) Virkelighed defineres som en kvalitet knyttet til fænomener, som vi erkender som eksisterende uafhængigt af vor egen vilje (vi kan ikke ønske dem bort ). (Berger & Luckmann, 1972: 13). Når der i forrige afsnit bliver refereret til virkelighedsbegrebet, er det vigtigt at understrege, at alle individer har deres egen subjektive virkelighed. Med andre ord kan man sige, at hvad der er virkeligt for mig, er ikke nødvendigvis virkeligt for dig. Når vi her snakker om virkelighed, er det ikke den virkelighed individet for eksempel oplever, når denne drømmer, men den virkelighed, som kan betegnes hverdags virkelighed (Berger & Luckmann, 1972: 36). Man kan knytte kroppens tilstedeværelse op på dette begreb samt, at dagligdagslivets verden er lige så Side 13 af 91

14 virkelig for mig, som den er for andre. Hverdagens virkelighed er knyttet op på, at den deles med andre, altså en intersubjektiv verden, hvor individet interagerer og kommunikerer med andre hver dag (Berger & Luckmann, 1972: 37). Selvom individerne befinder sig i den samme sociale kontekst, er det ikke ensbetydende med, at de oplever fænomenerne ens. Der bliver dog nødt til at være en overensstemmelse i den måde, de enkelte individer oplever verden på, altså at de deler en fælles oplevelse af virkeligheden (Berger & Luckmann, 1972: 37). Vores udgangspunkt er på baggrund heraf, at plejehjemmet Thomasminde har skabt deres egen virkelighed, som kun er virkelig for dem og ikke for andre plejehjem. Ikke at sige, at plejehjemmets virkelighed ikke kan minde om nogle af de andre plejehjems virkeligheder. Dette argument skal forstås ud fra, at vi er bevidste om, at plejehjemmet indgår i en større både samfundsrelation, hvor der eksisterer én hverdags virkelighed, og én hverdags virkelighed, som eksisterer inden for Ældre- og Handicapforvaltningen. Der hvor plejehjemmet Thomasminde bliver unik, er i forhold til medarbejdernes tilstedeværelse på plejehjemmet og individernes skabelse af plejehjemmets virkelighed. Det er individernes tilstedeværelse, som skaber virkeligheden, og derved er det medarbejdernes tilstedeværelse, som konstruerer virkeligheden på plejehjemmet Epistemologi Epistemologi er: Læren om, hvordan vi kan vide, at vi rent faktisk ved. Lærens om videns forhold til det, man ved noget om (Olsen & Pedersen, 2003: 315). Viden defineres som overbevisning om, at fænomener er virkelige og besidder specifikke karakteristika. (Berger & Luckmann, 1972: 13). Med reference til forrige citat er det ikke vores opgave, som forskere at vurdere om den viden de interviewede beskriver, er gyldig eller ikkegyldig, da deres viden er deres virkelighed. Vi må som forsker objektivere de subjektive forståelser. Derved betragter vi de interviewedes beskrivelser og udtagelser som sandhedsidealer for undersøgelsen. Vi kan og skal ikke forholde os til, om deres beskrivelser er sandfærdige, men må bestræbe os på at lave en så fordomsfri fortolkning af interviewene som muligt. Når vi beskriver de interviewedes virkelighed, er vi klar over vigtigheden af at sætte vores egen subjektive forståelser i parentes. Side 14 af 91

15 6. Metode Projektets metode tager primært afsæt i den fænomenologiske position. Vi tror på, de værktøjer og teknikker samt fænomenologiens måde at generere viden på. Vi sympatiserer derfor med den måde fænomenologien anskuer verden på. Vi mener, at det er den rigtige måde at arbejde med feltet på i forhold til, hvad vi ønsker at opnå i projektet. Vi vil supplere vores fænomenologiske tilgang med hermeneutikkens fortolkningsprincipper. I og med, at vi inddrager en række teorier i projektet, vil vi fortolker på de interviewedes udsagn, hermed bliver vores forforståelse en faktor. Vi løsriver os dermed fra det beskrivende element og arbejder i analysen og diskussionen med de interviewedes udsagn hermeneutisk Metodologi I dette afsnit bliver de metodologiske overvejelser beskrevet. På baggrund af ovenstående beskrevne videnskabsteoretiske ståsted, er vores dataindsamlingsmetode inspireret af den fænomenologiske tanketang. I afsnittet kommer vi først ind på, hvilken videnskabelig metode der bliver anvendt i projektet, samt hvorfor vi har valgt den kvalitative metode. Dernæst går vi i dybden med, hvilke overvejelser vi har gjort os i forbindelse med de konkrete interviews og argumenterer for valg af interviewpersoner. Afslutningsvis vil vi redegøre for anvendelsen af vores fortolkningsmetode. Under afsnittet Analytisk fortolkningsmetode bliver det argumenteret for, hvorfor vi vælger at inddrage den hermeneutiske forståelse i analysen og diskussionen Tilgang til undersøgelsesfeltet Vores tilgang til feltet har været induktiv, da vi er af den overbevisning at [ ] teoretiske forforståelser kan bevirke, at der ikke kan erfares frit, og de skal derfor sættes til side, så fænomenerne kan fremstå i erfaringen så uhindret som muligt. (Jacobsen m.fl., 2009: 162). Det vil altså sige, at hvis vi havde valgt den deduktive metode kunne det have betydet, at vi var blevet forblændet i forhold til teorien, hvilket kunne have haft konsekvenser for en dybdegående dækning af feltet og dets problemstillinger. Vi har på baggrund af det indledende formøde med IT-afsnittet og gennem de foretagende interviews med superbrugeren og tre medarbejdere sammenfattet de faktorer vi har erfaret i feltet. Vi har dermed i det efterfølgende anvendt teori som forklaringskraft på de fænomener, der har betydning for problemstillingen, det er her den hermeneutiske position kommer i spil. Det er ikke kun de teoretiske forud-antagelser, som kan Side 15 af 91

16 resultere i en begrænsning af de erfaringer, man kan få i feltet. For at få så dækkende et billede af undersøgelsesfeltet er det vigtigt, at man prøver at løsrive sig og tilsidesætte alle sine forhåndsopfattelser, som vedrører feltet. Ved at sætte sine forhåndsopfattelser i parentes kan man se tingene mere åbent. Vi mener ikke, det er muligt at løsrive os fuldstændigt fra vores forud-antagelser, men vi har tilstræbt det. Disse overvejelser kan være med til at styrke pålideligheden af projektet. Vores udgangspunkt med det indledende møde har været at optegne nogle problemstillinger på baggrund af de udtalelser og beskrivelser lederen og specialkonsulenten fra IT-afsnittet kom med. Vi har på baggrund af mødet fået deres synspunkt på relationerne og samarbejdet mellem IT-afsnittet og superbrugerne/medarbejderne på plejehjemmene. Vi er meget bevidste om, at det er lederen og specialkonsulentens holdninger og perspektiver på tingene. Vi har så vidt det har været muligt forsøgt at sætte disse forhåndsopfattelser i parentes både under skabelsen af interviewguiden og under selve interviewene Kvalitativ metode Med reference til, at vi i projektet arbejder med en case, bliver der i dette afsnit begrundet, hvordan vi vil undersøge casen. For at få en dybdegående forståelse af casen og dens kontekst tager vi udgangspunkt i den kvalitative metode. Den kvalitative metode kan være med til at give os en større forståelse af sociale fænomener. Inden for den kvalitative metode befinder interviewmetoden sig. Interview handler om at forsøge at skabe en forståelse af menneskers subjektive opfattelser af den sociale virkelighed de er en del af. Under et interview er det muligt at få afdækket subjektets opfattelser, meninger, viden og vurderinger om et givent emne. Udgangspunktet er således at vi er interesserede [ ] i at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, som den opleves af informanterne, ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter. (Kvale & Brinkmann, 2009: 44). Spradley beskriver denne forståelse noget mere idealistisk: Jeg vil gerne forstå verden fra dit synspunkt. Jeg vil gerne vide, hvad du ved, på samme måde som du ved det. Jeg vil gerne forstå betydningen af dine oplevelser, være i dine sko, føle tingene, ligesom du føler dem, forklare tingene, ligesom du forklarer dem. Vil du være min lærer og hjælpe mig til at forstå? (Spradley i Kvale, 1997: ). Side 16 af 91

17 Selvom ovenstående citat er meget idealistisk, bestræber vi os på at løsrive os fra vores egen subjektive forforståelse for at kunne forstå de interviewedes virkelighed mere åbent. I relation til vores projekt vil den kvantitative metode ikke være relevant, da de problematikker vi ønsker at undersøge ikke lader sig måle. Det er med udgangspunkt i ovenstående, at vi vælger den kvalitative metode Refleksioner over interviewguide og interviewspørgsmål Inden vi går i dybden med refleksionerne over interviewguiden og interviewspørgsmålene bliver det først beskrevet, hvilke praktiske overvejelser vi har gjort os i forhold til interviewsituationen. Til hvert interview har vi begge været tilstede, den ene fremstår som interviewer, mens den anden fremstår som suppleant. Intervieweren er den, som stiller spørgsmålene mens suppleanten skal komme med opfyldende og uddybende spørgsmål samt at sikre at interviewet holder sig inden for temarammen. Forud for udformningen af interviewguiden afholdte vi, som sagt et indledende møde med en leder og en specialkonsulent fra IT-afsnittet. Mødet bar ikke præg af et direkte interview, men forløb nærmere som en åben samtale, hvor vi fik deres perspektiv på, hvilke udfordringer, der er i forbindelse med implementeringen af ændringer i Ramböll Care. Vi har på baggrund af det indledende møde opstillet nogle temaer, som har været styrende for interviewene. Interviewguiden tager udgangspunkt i den semi-strukturerede interviewform (Kvale, 1997: 133). Den semi-strukturerede interviewform defineres som [ ] et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. (Kvale, 1997: 19). Under hvert tema (fællesskab, superbruger, IT og vidensdeling) har vi udformet nogle spørgsmål, som har virket som fokuspunkter i de situationer, hvor det har været nødvendigt, det er således de specifikke temaer som var i fokus (Kvale, 1997: 131). Da interviewene har et direkte formål har vi på forhånd nedskrevet konkrete spørgsmål, som kan resultere i at interviewsituationen hælder lidt til det velorganiserede interview. Vi betragter dog interviewformen som semi-struktureret, da vi ikke ønsker at fastlåse os i interviewsituationen. Vi ønsker at have mulighed for at forfølge de svar interviewpersonerne giver, da disse måske kan fremkalde andre dimensioner, som kan være interessant for projektets udfoldelse. Side 17 af 91

18 Ved udformningen af interviewspørgsmålene er det vigtigt at være bevidst om spørgsmålenes karakter og hensigt. Vi har været meget opmærksomme på, at der primært blev stillet åbne interviewspørgsmål, da disse kan være med til at give en dybereliggende indsigt i den interviewedes livsverden. Samtidig har vi også prøvet gennem spørgsmålene at få den interviewede til at beskrive fænomenerne så nøjagtig som muligt. Interviewspørgsmålene bærer både præg af en dynamisk og tematisk dimension: tematisk med hensyn til dets relevans for forskningstemaet og dynamisk til at fremme en god interviewinteraktion. (Kvale, 1997: 134). Ved at interviewet rummer begge dimensioner kan det være med til at fremme en god interviewinteraktion (Kvale, 1997: 134). Vi har været opmærksomme på ikke at anvende et akademisk sprog i interviewspørgsmålene samt undladt at stille hvorfor-spørgsmål, da disse kan komme til at virke som et forhør af interviewpersonen (Kvale, 1997: 136). En anden dimension man skal være bevidst om i interviewsituationen er overvejelserne omkring ledende spørgsmål. Kvale argumenterer for, at ledende spørgsmål i visse henseender kan være hensigtsmæssige og kan være med til at øge interviewets reliabilitet (Kvale, 1997: 157), dog er det vigtigt at være opmærksom på, at de ledende spørgsmål ikke får interviewpersonen ind i forudbestemte tankebaner. Ved at man som interviewer er bevidst om, hvornår man stiller ledende spørgsmål, er det muligt efterfølgende at kontrollere om, det er den interviewedes holdning eller om intervieweren har ført interviewpersonen ind i bestemte forudbestemt tankebaner. Derfor vil vi under interviewene bestræbe os på at forstå svarene rigtigt, ved for eksempel at sige: Jeg forstår, at meningen med det, du lige har sagt, er (Kvale, 1997: 177). Selve interviewet indledes med en briefing, hvor vi definerer situationen for interviewpersonen. Formålet med briefingen er, for det første kort, at fortælle den interviewede, hvad formålet med interviewet er. For det andet er hensigten med briefingen også at forklare den interviewede, at undersøgelsen ikke er en kritik af denne som person, men at denne ses som et led i en undersøgelse. Hensigten er således et håb om, at den interviewede åbner mere op for sine fortællinger. Interviewet afsluttes med en debriefing, hvor interviewpersonen har mulighed for at stille spørgsmål til intervieweren både i forhold til interviewet, men også i forhold til hvad formålet er med interviewet (Kvale, 1997: 132). Side 18 af 91

19 Valg af interviewpersoner Det almindelige spørgsmål: Hvor mange interviewpersoner har jeg brug for? kan besvares ganske enkelt: Interview så mange personer, som det er nødvendigt for at finde ud af det, du har brug for at vide. Det nødvendige antal interviewpersoner afhænger af undersøgelsens formål. (Kvale, 1997: 108). Vores mål med projektet er ikke at interviewe mange personer, da vi ikke mener, at det er muligt for os at udføre dybdegående fortolkninger af mange interviews (Kvale, 1997: 108). Målet har i stedet været at få et dybdegående indblik i den interviewedes livsverden, for på baggrund heraf at kunne fortolke betydningerne af de beskrevne fænomener (Kvale, 1997: 19). Interviewpersonerne er blevet udvalgt på baggrund af casen. Vi har valgt at interviewe tre medarbejdere fra plejehjemmet Thomasminde samt den ene af de superbrugere, der er tilknyttet distriktet Centrum. Da det ikke er medarbejderne, som er i centrum for casen er det ikke relevant at interviewe alle medarbejderne på plejehjemmet, vi har herudfra vurderet at tre medarbejdere er tilstrækkeligt, med projektets formål in mente. Grunden til, at vi ikke har interviewet lederen på Thomasminde var på baggrund af de informationer, som vi fik på det indledende møde med IT-afsnittet. På mødet forklarede IT-afsnittets leder, at superbrugeren har det direkte ansvar for, at medarbejderne bliver informeret om de ændringer, der er i forbindelse med Rambøll Care. Dermed havde vi ikke fået indtrykket af, at lederen var indblandet i denne proces og vi mente dermed ikke, det var relevant at interviewe hende. Ved at betragte interviewpersonerne ud fra et bestemt perspektiv kan man, ifølge Kvale, nærme sig validiteten af en interviewpersons udsagn (Kvale, 1997: 214). Kvale sondrer mellem interviewpersonerne som informant eller repræsentant. I henhold til informantperspektivet forstås interviewpersonen som subjekt eller vidne, mens denne inden for repræsentantperspektivet opfattes som et objekt der er genstand for analysen. I henhold til projektet bliver superbrugeren betragtet som informant i og med, at hun har en speciel indsigt i, hvilke udfordringer hun har i forhold til at arbejde som superbruger. Hun skal så pålideligt som muligt beskrive, hvilke erfaringer hun har som superbruger. De tre medarbejdere på plejehjemmet bliver betragtet som repræsentant, da de repræsenterer holdninger af flere af samme slags. Det vil altså sige, at når vi har valgt én medarbejder, er det rollen som medarbejder de Side 19 af 91

20 udvælges på baggrund af, hvilken som helst anden medarbejder på plejehjemmet kunne i princippet have været udvalgt Empirisk fortolkningsmetode Forinden interviewene har vi gjort os nogle overvejelser over, hvilken fortolkningsmetode, der ville være mest pålidelig at anvende i forhold til interviewmaterialet. Ved at eksplicere sin fortolkningsmetode og arbejde i dybden med interviewene minimerer man chancen for, at interviewmaterialet bliver fortolket på forskellige måder. Udgangspunktet for den valgte metode er at opnå en høj grad af intersubjektive pålidelige resultater (Kvale, 1997: 180). Den anvendte forskningsmetode i projektet lægger sig op af den fænomenologisk inspirerede meningskondensering. Ved brug af meningskondensering sker der en reducering af interviewmaterialet, da man sammenfatter det beskrevne i korte formuleringer (Kvale, 1997: 190). Måden hvorpå vi arbejder med vores interviewmateriale er beskrivende. I meningskondenseringen bliver interviewene inddelt i nogle centrale temaer, som har relevans for projektets problemstilling. Den fænomenologisk inspirerede meningskondensering af empirien omhandler fem trin (Kvale, 1997: 192): 1. Intervieweren skaber en fornemmelse af helheden i interviewet. 2. Intervieweren fokuserer på de emner, der er vigtige for interviewpersonen. 3. Fremhæver betydningsfulde temaer i interviewet. 4. Går i dybden med undersøgelsens specifikke formål, forskeren stiller sig selv spørgsmål som har relevans vedrørende problemstillingen. 5. De fremsatte problemstillinger bliver beskrevet deskriptivt. Når man arbejder med den fænomenologisk inspirerede meningskondensering, må man være opmærksom på den kontekst teksten tages ud af. Derved er det vigtigt, at man stadig er opmærksom på den oprindelige sammenhæng, når vi i det efterfølgende arbejder videre med teksten i analysen og diskussionen Analytisk fortolkningsmetode Vi har valgt at inddrage hermeneutikken, da vi ønsker at fortolke på de interviewedes udsagn. Vi vil belyse superbrugeren, der er tilknyttet plejehjemmet Thomasminde med en række teori- Side 20 af 91

21 er, derfor mener vi, at vi her må fortolke på superbrugerens såvel som medarbejdernes udsagn. Idet vi vælger at supplere vores fænomenologiske tilgang med hermeneutikken, betyder det ikke, at vi springer mellem forskellige videnskabsteoretiske retninger, idet [ ] fænomenologien samtidig må betragtes som en afgørende forudsætning og bestandig diskussionspartner for et væld af senere teoriformationer, herunder hermeneutikken [ ] (Collin & Køppe, 2007: 122). Den hermeneutiske retning udspringer med andre ord af fænomenologien. Selve ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolkning. Kernen i den hermeneutiske opfattelse er [ ] fortolkning af noget, der har mening. (Collin & Køppe, 2009: 140). Mening skal i hermeneutikken opfattes, som det vi kan undre os over, for eksempel en bestemt persons måde at handle på, og det fortolkningen bygger på. Mening skal endvidere forstås ud fra begrebet udtryk. Udtryk betyder her menneskelig aktivitet, både fysisk og psykisk. Fortolkning bygger på forståelsen af den menneskelige aktivitet og produkterne af denne (Collin & Køppe, 2007: 142). Fortolkningen dannes ud fra den omtalte mening, det vil sige, at vi fortolker ud fra den menneskelige aktivitet, i vores tilfælde fortolker vi superbrugerens og plejehjemmets medarbejderes aktivitet. Idet vi fortolker de interviewedes udsagn bliver vores erkendelse af virkeligheden; vores opfattelse af superbrugeren og medarbejderne, en realitet. Side 21 af 91

22 7. Behandling af interviews Vi har valgt at præsentere de interviews vi har foretaget med tre medarbejdere på plejehjemmet Thomasminde, samt den tilknyttede superbruger ved hjælp af fire meningskondenseringer. Disse skal danne baggrunden for den kommende analyse. Meningskondenseringerne er at finde i bilag 3. Vi betragter ikke meningskondenseringerne som en analyse, da disse er beskrivende i forhold til de interviewedes svar. Beskrivelserne holder vi på det konkrete og interviewnære niveau. Endvidere skal meningskondenseringerne åbne op for en kvalitativ fortolkningsproces senere i analysen og diskussionen. Det betyder, at vi har truffet nogle valg i forhold til, hvad der er væsentlig at medtage i forhold til problemformuleringen. Når vi efterfølgende i analysen og diskussionen anvender interviewende, vil vi fortolke på de interviewedes udsagn på baggrund af de udvalgte teorier Skema over meningskondensering I de følgende skemaer har vi, for overblikkets skyld, samlet de fire meningskondenseringer med tre medarbejdere fra plejehjemmet Thomasminde og den tilknyttede superbruger. Vi har lavet to skemaer, ét for medarbejderne og ét for superbrugeren, skemaerne er inddelt i fire temaer: Fællesskab, superbruger, IT og vidensdeling. Skemaerne skal give dig som læser et overblik over interviewene, og er udelukkende medtaget for læsbarhedens skyld. Vi opfordrer til at læse meningskondenseringerne, hvis der ønskes en sammenhængende og uddybende redegørelse. Side 22 af 91

23 Side 23 af 91

24 Side 24 af 91

25 8. Refleksion Gennem interviewene med tre medarbejdere fra plejehjemmet Thomasminde fandt vi, at vores arbejdsspørgsmål ikke er dækkende. Under interviewet blev vi klar over, at der ligger en problematik i, at superbrugeren ikke er aktiv på plejehjemmet. Vi erfarede, at der muligvis forelægger nogle kommunikationsproblemer i forhold til at videreformidle ændringerne i Rambøll Care, derfor vælger vi at afgrænse os fra at arbejde med ændring af medarbejdernes vaner, for i stedet at fokusere på, hvordan superbrugeren kan blive aktiv på en ny måde. Vi har gennem interviewet med superbrugeren opnået en ny forståelse af de udfordringer hun står overfor, når hun skal formidle ændringer ud i organisationen. Vi ønsker at inddrage denne betragtning, da vi finder det bemærkelsesværdigt, at superbrugeren ikke har en aktiv rolle som superbruger på plejehjemmet Thomasminde. Vi har på baggrund af denne observation formuleret et supplerende arbejdsspørgsmål: Hvordan kan superbrugeren eksplicitere sin viden, og hvilken proces skal igangsættes, for at medarbejderne på Thomasminde får større indsigt i Rambøll Care? Formålet med dette spørgsmål er, at det skal hjælpe os nærmere et løsningsforslag. Ligeledes skal spørgsmålet give os en forståelse af, hvordan denne superbruger kan arbejde aktivt med videndeling. Som beskrevet i problemfeltet er vi inspireret af det indledende møde, vi har haft med ITafsnittet. Den viden vi har tilegnet os på dette møde, har været styrende for udformningen af interviewguiden. Vi har under interviewene forsøgt ikke at fastlåse os i et bestemt tankemønster omkring superbrugerens rolle. En mulig forklaring på, at vi er blevet bevidste om nye problematikker vedrørende superbrugeren, er at vi har forsøgt at gå så fordomsfri til feltet som muligt. Vi har derved ikke betragtet IT-afsnittets opfattelse, som den endegyldige sandhed. Vi oplevede i interviewene med medarbejderne, at deres virkelighed var meget forskellig fra IT-afsnittets virkelighed. For at være tro mod vores fænomenologiske tilgang lader vi os inspirere af alle de fænomener, der viser sig for os, derfor vælger vi også at inddrage medarbejdernes og superbrugernes perspektiver i vores Side 25 af 91

26 overvejelser. Det har vist sig, at den virkelighedsopfattelse IT-afsnittet har af superbrugermedarbejderrelationen ikke stemmer overens med den virkelighedsopfattelse medarbejderne har af denne relation. Idet medarbejderne italesætter deres oplevelse af superbrugeren, som betydelig anderledes end IT-afsnittets, tydeliggør for os, at det er væsentligt at inddrage medarbejdernes hverdags virkelighed i projektet. 9. Analyse- og diskussionsmodel Vi vil i det følgende beskrive den måde, hvorpå vi ønsker at arbejder med analysen og diskussionen. Vi har opbygget analysen og diskussionen efter to overordnede tråde, en fortolkende og en mere løsningsorienteret. Nedenstående analysemodel illustrerer den struktur vi har valgt at arbejde ud fra, den giver et overskueligt billede af vores arbejdsproces Analyse- og diskussionsmodel Vi har valgt at inddele vores analyse og diskussion op i to afsnit. Den første analyse- og diskussionsdel tager afsæt i teorier, der ligger inde for den sociale læringsforståelse, mens den anden del tager udgangspunkt i den didaktiske forståelse. Hensigten med teorierne er, at hjælpe os til at afdække de fænomener vi arbejder med, dermed er teorierne orienteret mod en forklaring af den virkelighed superbrugeren og medarbejderne på Thomasminde indgår i. Det er i den Side 26 af 91

27 forbindelse væsentligt at nævne, at vi er bevidste om, at virkeligheden er, som den er, uafhængig af teorien, vi ønsker dermed ikke at få virkeligheden til at passe ind i teorien. Vi vil i den første del af analysen og diskussionen forsøge at svare på arbejdsspørgsmål et og to: Hvordan indgår superbrugeren i plejehjemmets fællesskab? Hvad sker der i plejehjemmets fællesskab, når superbrugeren skal implementere ændringer i Rambøll Care? Vi vil her beskæftige os med Thomasminde som praksisfællesskab og superbrugerens placering i organisationen, samt hvilke udfordringer, der gør sig gældende for superbrugeren i implementeringsprocessen. Hertil vil vi anvende tre overordnede begreber: Praksisfællesskaber, mesterlære og legitim perifer deltagelse. Vi vil i den anden del af analysen forsøge at svare på det tredje arbejdsspørgsmål: Hvordan kan superbrugeren blive mere aktiv i arbejdsfællesskabet, og eksplicitere sin viden til medarbejderne? I undersøgelsen af dette spørgsmål vil vi beskæftige os med, hvordan superbrugeren får gjort sin tavse viden eksplicit. Vi vil i diskussionsafsnittet inddrage Hiim og Hippes relationsmodel, for at undersøge, hvordan superbrugeren kan eksplicitere sin viden til medarbejderne. Denne diskussion foretages på baggrund af resultaterne fra den første analyse- og diskussionsdel, hvor vi afklarer, hvilke udfordringer superbrugeren står overfor i implementeringsprocessen. Side 27 af 91

28 10. Læringsteori Vi vil i det følgende afsnit redegøre for projektets læringsteoretiske ramme. Her har vi valgt at beskæftige os med læringsteorier, der ligger indenfor den sociokulturelle forståelse. Vi vil indledningsvis præsentere Etienne Wengers teori om social læring herunder praksisfællesskaber. Dernæst vil vi beskæftige os med mesterlærebegrebet samt Jean Lave og Etienne Wengers situerede læring og begrebet legitim perifer deltagelse En social teori om læring Som det fremgår i problemfeltet, finder vi det interessant at beskæftige os med, hvilke udfordringer superbrugeren står overfor, når denne er superbruger for ti plejehjem, men kun har sin daglige gang på ét plejehjem. Vi stiller os selv spørgsmålene: Hvordan er superbrugerens engagement og rolle i forhold til implementeringer af ændringer i Rambøll Care på de plejehjem, hvor hun ikke er tilknyttet? Betragter superbrugeren sig selv som en del af plejehjemmets fællesskab? Opfatter medarbejderne superbrugeren som en del af deres fællesskab? For at få svar på disse spørgsmål inddrager vi blandt andet Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber. Teorien om praksisfællesskaber kan analytisk være med til at give os en større forståelse af de udfordringer, der kan være for superbrugeren, når hun skal implementere de ændringer, der kommer i Rambøll Care til de resterende ni plejehjem i Centrum Social læringsteori Megen ældre læringsteori er baseret på, at læring er en individuel læringsproces, som primært sker i en undervisningssituation og derved adskiller sig fra den resterendes hverdagsaktivitet. Social teori om læring fokuserer på, at læring sker gennem deltagelse i verden, at læring er en helt naturlig del af det at leve, og det sker hele tiden, hvis individet får muligheden for det, samt at læring dybest set er et funtamentalt socialt fænomen, der afspejler vores egen dybt sociale natur som mennesker med evne til indsigt [ ] (Wenger, ). Ifølge Wenger kan man derved ikke betragte læring som en social proces i sig selv, der kan adskilles fra den sociale kontekst, hvori den sker. Wenger mener, at vi alle er sociale væsner, og at det er en meget central del af vores læreproces. Side 28 af 91

29 At leve som mennesker er ensbetydende med, at vi konstant er optaget af at udøve alle mulige former for virksomheder, lige fra at sikre vores fysiske overlevelse til at opsøge de mest sublime glæder. Når vi definerer disse virksomheder og sammen engagerer os i udøvelsen af dem, interagerer vi med hinanden og med verden, og vi afstemmer vores relationer til hinanden og til verden derefter. Med andre ord: Vi lærer. (Wenger, 2004: 59) Wenger sondrer mellem fire præmisser, som har betydning for individernes læring, viden og indsigt: Mennesket er et socialt væsen, viden skal sættes i forhold til menneskets kompetencer, deltagelse i fællesskaberne, samt det vi foretager os skal være meningsskabende. På baggrund heraf er fokus i denne teori primært på social deltagelse. Deltagelse består af [ ] en mere omfattende proces, som består i at være aktive deltagere i sociale fællesskabers praksisser og konstruere identiteter i relation til disse fællesskaber. (Wenger, 2004: 14-15). Wengers figur viser de komponenter, [ ] der er nødvendige for at karakterisere social deltagelse som en lærings- og erkendelsesproces (Wenger, 2004: 15). Komponenterne i figuren er tæt forbundne, og det er ikke muligt at fjerne en af disse. Wenger beskriver overordnede de fire komponenter som følgende (Wenger, 2004: 15): 1. Mening: en betegnelse for vores (skiftende) evne til individuelt og kollektivt at opleve vores liv og verden som meningsfuld. 2. Praksis: en betegnelse for de fælles historiske og sociale ressourcer, rammer og perspektiver, som kan støtte et gensidigt engagement i handling. 3. Fællesskab: en betegnelse for de sociale konfigurationer, hvor vores handlinger defineres som værd at udføre, og vores deltagelse kan genkendes som kompetence. 4. Identitet: er betegnelse for, hvordan læring ændrer, hvem vi er, og skaber personlige tilblivelseshistorier i forbindelse med vores fællesskaber. Side 29 af 91

30 I det følgende teoriafsnit om social læring vil vi komme ind på disse komponenter. Vi har ikke beskrevet dem slavisk, da vi i afsnittet vælger at have fokus på praksisfællesskabets analytiske fundering, hvor de integrerede komponenter indgår i (Wenger, 2004: 16). Vi mener ikke, at man kan beskrive komponenterne individuelt, da de hænger udtrykkeligt sammen, hvilket. Derudover bliver der i teoriafsnittet fokuseret på de elementer, som har relevans for vores problemstilling Praksis og fællesskab Som vist i ovenstående afsnit sker den læring, vi tilegner os primært i fællesskaber. Det er især i disse fællesskaber, individet tilegner sig nye kompetencer og ny viden. Disse fællesskaber bliver af Wenger betegnet som praksisfællesskaber. Denne kollektive læring resulterer med tiden i praksisser, der både afspejler udøvelsen af vores virksomhed og de dermed forbundne sociale relationer. Disse praksisser tilhører således en form for fællesskab, skabt over tid gennem langvarig udøvelse af en fælles virksomhed. Det er derfor meningsfuldt at betegne disse former for fællesskaber som praksisfællesskaber. (Wenger, 2004: 59) For at et praksisfællesskab kan eksistere, påpeger Wenger, at der er tre dimensioner, som skal være til stede, før man kan definere det som et praksisfællesskab, det drejer sig henholdsvis om: Gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire (Wenger 2004: 90). Gensidigt engagement i praksis er en forudsætning for, at man indgår i et fællesskab. Gensidige engagement går forud for et medlemskab i fællesskabet. Wenger beskriver gensidige engagement således: [ ] Praksis findes i et fællesskab af mennesker og de relationer af gensidigt engagement, på grund af hvilket de kan gøre det, de nu engang gør. Medlemskab i et Side 30 af 91