Analyse. Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige"

Transkript

1 Analyse Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige 2012

2 Titel: Analyse af offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige Kapitel 1-4, og bilag 1-3 er udarbejdet af sekretariatet for Udbudsrådet. Kapitel 4 og bilag 4a-e er udarbejdet af Anvendt KommunalForskning, AKF, som desuden har bidraget med talmateriale til kapitel 3 og 4. Bilagene præsenteres i en særskilt bilagsrapport, der findes på Udbudsrådets hjemmeside: Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk On-line Udbudsrådet Carl Jacobsensvej Valby Tlf.: April 2012 ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning, resumé og anbefalinger Indledning Resumé Lovgivningsmæssige, organisatoriske og politiske rammer Udbredelsen af offentlig-privat samarbejde Offentlige indkøberes syn på barrierer for offentlig-privat samarbejde Erfaringer med offentlig-privat samarbejde på socialområdet Anbefalinger Analysens struktur 10 Kapitel 2 Rammevilkår for offentlig-privat samarbejde Resumé og konklusioner Begreber, regelsæt og konkurrenceformer Lovgivningsmæssige rammevilkår Organisatoriske rammevilkår Politiske rammevilkår 32 Kapitel 3 Udbredelse af offentlig-privat samarbejde Resumé og konklusioner Offentlige kontrakter Privatleverandørgrad 38 ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 3

4 Kapitel 4 Offentlige indkøberes vurdering af barrierer for offentlig-privat samarbejde Resumé og konklusioner Lovgivningsmæssige barrierer Organisatoriske og styringsmæssige barrierer Styringsmæssige barrierer Holdningsmæssige barrierer Økonomiske barrierer Markedsmæssige barrierer 49 Kapitel 5 Effekter af konkurrence om offentlige opgaver på ældre- og daginstitutionsområdet Resumé og konklusioner Dokumenterede effekter af konkurrence om praktisk hjælp, personlig pleje og madservice Dokumenterede effekter af konkurrenceudsættelse af plejeboliger, ældreboliger, plejehjem mv Dokumenterede effekter af konkurrenceudsættelse på daginstitutionsområdet 65 Kapitel 6 Litteraturliste 69 ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 4

5 Kapitel 1 Indledning, resumé og anbefalinger Af Udbudsrådets sekretariat 1.1. Indledning Konkurrence om offentlige opgaver er med til at sikre, at opgaverne løses bedst til prisen. Udbudsrådet har tidligere vist, at der er gevinster at hente, når offentlige myndigheder skaber konkurrence om offentlige opgaver og indgår i samarbejde med private leverandører. Foruden potentialet for økonomiske besparelser rummer offentlig-privat samarbejde også et potentiale for nytænkning af den offentlige opgaveløsning via eksempelvis funktionsudbud. Effektiv offentlig ressourceudnyttelse forudsætter, at rammerne for den offentlige opgaveløsning udvikles løbende. I en situation med pres på de offentlige budgetter er dette særligt vigtigt, da offentlig-privat samarbejde netop repræsenterer en vej til øget effektivisering og kvalitetsudvikling af den offentlige opgaveløsning. Sverige er ofte blevet anvendt som inspirationskilde for udvikling af nye initiativer i Danmark. Udbudsrådet kunne i foråret 2011 konstatere, at der i Danmark ikke er et systematisk kendskab til rammerne for og erfaringen med offentlig konkurrence i Sverige. Udbudsrådets besluttede derfor at afdække, om der kan hentes inspiration fra Sverige om offentlig-privat samarbejde. Analysen vil endvidere afdække, hvordan rammerne for og erfaringerne med offentlig-privat samarbejde reelt ser ud i Sverige. I forbindelse med udarbejdelse af analysen af offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige er der indhentet input fra Anvendt KommunalForskning (AKF) Foreningen af offentlige indkøbere (IKA) samt foreningen Sveriges Offentliga Inköpare (SOI). Endvidere har Udbudsrådets sekretariat været i dialog med de væsentligste svenske interessenter på området for at få et dækkende billede af rammerne for og erfaringerne med offentlig-privat samarbejde i Sverige Resumé Analysens væsentligste konklusion er, at offentlige myndigheder i Danmark er længere end myndigheder i Sverige i forhold til inddragelse af private leverandører i den offentlige opgaveløsning. Derfor er der i den gennemførte undersøgelse kun meget begrænset inspiration af hente fra Sverige. Der arbejdes i Danmark mere målrettet og strategisk med at skabe konkurrence om offentlige opgaver end i Sverige. Der er generelt en større inddragelse af private leverandører i den kommunale opgaveløsning i Danmark. En væsentlig forklaring på dette synes at være, at der i Danmark fra centralt politisk hold har været stor opmærksomhed på at sikre konkurrence om offentlige opgaver. Det har bl.a. resulteret i en række lovgivningsmæssige og ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 5

6 politiske initiativer, der skal støtte udbredelse af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark, imens forekomsten af tilsvarende initiativer er begrænset i Sverige. Selvom konkurrencen om offentlige opgaver er større i Danmark, så oplever danske offentlige indkøbere i større udstrækning end svenske indkøbere, at der eksisterer en række barrierer for at skabe konkurrence om offentlige opgaver. Danske indkøbere har opbygget erfaring med at håndtere udbudsreglerne gennem længere tid og har samtidig en mere strategisk tilgang til offentlig konkurrence. Det kan have medført, at der i Danmark er en generelt større opmærksomhed på og bevidsthed om udfordringerne på området, end der er i Sverige. I analysen undersøges forskellige aspekter af offentlig-privat samarbejde. Konkret fokuseres på indkøb, konkurrenceudsættelse, frit valg og offentlig-private partnerskaber (OPP). Analysen undersøger ikke erfaringer med offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) i Danmark og Sverige. Samlet set er analysen inddelt i fire dele: 1) Lovgivningsmæssige, organisatoriske og politiske rammer for offentligprivat samarbejde, herunder udbud og frit valg 2) Udbredelsen af offentlig-privat samarbejde 3) Offentlige indkøberes oplevelse af barrierer for offentlig-privat samarbejde 4) Erfaringer med inddragelse af private leverandører i den offentlige opgaveløsning på ældre- og daginstitutionsområdet Lovgivningsmæssige, organisatoriske og politiske rammer Danmark og Sverige, der begge er universelle velfærdsstater, har en stor offentlig sektor, der er organiseret tilnærmelsesvis ens, bl.a. i fordeling af opgaver på tværs af kommunale, regionale og statslige myndigheder. Dette tillader en sammenligning af danske og svenske offentlige myndigheders arbejde med offentlig-privat samarbejde. Sammenligningen af rammevilkår for offentlig-privat samarbejde viser, at udbudsreglerne i Danmark og Sverige stort set er ens. De væsentligste forskelle mellem landene er, at: Sverige har en lavere beløbsgrænse for annonceringer på ca SEK., imens den danske beløbsgrænse er DKK. Sverige har implementeret hovedparten af EU s udbudsdirektivs bestemmelser i svensk ret pr. 1. januar 2008 via en udbudslov, imens Danmark implementerede alle bestemmelserne i 2004 via en bekendtgørelse. Den sene svenske implementering skyldes, at det var en tidskrævende proces at forberede den svenske udbudslov. Sverige har siden 2008 implementeret flere af udbudsdirektivets fleksible bestemmelser, fx konkurrencepræget dialog og indkøbscentraler, gradvist. Udbudsloven er ændret syv gange siden ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 6

7 På det organisatoriske niveau har Sverige generelt været langsom til at igangsætte vejledningsinitiativer. Vejledningsindsatsen er derfor i dag på et meget generelt og overordnet niveau. Endvidere er der i Sverige en begrænset koordination af det offentlige indkøb, herunder en meget begrænset anvendelse af indkøbsfællesskaber og indkøbscentraler, og svenske offentlige indkøbere synes ikke at arbejde strategisk med udbuds- og indkøbsdagsordenen i samme grad som danske indkøbere. Der er i Danmark igangsat langt flere initiativer fra politisk hold, der skal understøtte og udvikle konkurrencen om offentlige opgaver, eksempelvis kommunernes pligt til at udarbejde udbudsstrategier, som er reguleret i den kommunale styrelseslov, og vejledningsindsatsen i regi af Udbudsportalen, som er tilført midler i forbindelse med globaliseringsforhandlingerne. I Sverige har regeringen igangsat et omfattende udredningsarbejde vedrørende udbudsreglerne, og udredningen forventes offentliggjort i sommeren Det er sandsynligt, at der som opfølgning på dette udredningsarbejde vil blive igangsat en række initiativer fra politisk hold i Sverige. På to områder er Sverige dog længere fremme end Danmark. For det første anvendes funktionsudbud ifølge indkøberne dobbelt så hyppigt i Sverige som i Danmark, fx angiver 45 pct. af de svenske indkøbere imod 18 pct. af de danske indkøbere at de har anvendt funktionsudbud ved udbud af tjenesteydelser med en teknisk karakter. Forskellen mellem danske og svenske indkøberes brug af funktionsudbud kan skyldes, at 56 pct. af de danske indkøbere angiver, at de har et begrænset kendskab til funktionsudbud, imens det samme kun gør sig gældende for 33 pct. af de svenske indkøbere. For det andet arbejdes der fra centralt hold i Sverige til forskel fra Danmark med at udbrede kendskabet til og anvendelsen af E-udbud. Eksempelvis er der gennemført en større analyse af den fremtidige arkitektur for E-udbud i Sverige og en opsamling af relevante erfaringer på området. Udviklingen i Sverige på E-udbud-området er baseret på en antagelse om, at E-udbud kan effektivisere udbudsprocessen og reducere omkostningerne forbundet med at gennemføre udbud Udbredelsen af offentlig-privat samarbejde Undersøgelsen af den faktiske udbredelse af udbud og offentlig-privat samarbejde viser, at danske myndigheder anvender de forskellige udbudsformer, dvs. offentligt udbud, begrænset udbud, konkurrencepræget dialog og udbud efter forhandling, mere flittigt end svenskerne. Eksempelvis gennemføres 89 pct. af svenske udbud som offentlige udbud, imens alene 55 pct. af danske udbud gennemføres som offentlige udbud. I forhold til inddragelse af private leverandører i den kommunale opgaveløsning viser en gennemgang af de kommunale regnskaber, at danske kommuner anvender private leverandører i større udstrækning end svenske. Konkret er den Privatleverandørgrad 1 på det kommunale område 1 Målet Privatleverandørgrad er en sammenlignelig indikator for inddragelsen af private leverandører i den kommunale opgaveløsning, der er udviklet af Anvendt KommunalForskning (AKF) med udgangspunkt i de kommunale kontoplaner i Danmark og Sverige. Privatleverandørgrad præsenteres yderligere i kapitel 4. ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 7

8 19,3 pct. i Danmark og 14,0 pct. i Sverige. Forskellen i privatleverandørgrad gør sig særligt gældende på de tekniske områder, hvor inddragelsen af private leverandører er mere end dobbelt så stor i Danmark. Kun på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet er inddragelsen af private leverandører større i Sverige end i Danmark. Endvidere viser analysen af privatleverandørgrad, at spredningen mellem kommunerne i inddragelse af private leverandører er mindst i Danmark. Det betyder, at danske kommuner sammenlignet med svenske kommuner har et mere ensartet niveau for inddragelse af private leverandører end de svenske kommuner Offentlige indkøberes syn på barrierer for offentlig-privat samarbejde Sammenligningen af offentlige indkøberes syn på barrierer for offentligprivat samarbejde tager afsæt i en spørgeskemaundersøgelse, som Udbudsrådets sekretariat har fået gennemført blandt danske og svenske offentlige indkøbere. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med IKA Foreningen af Offentlige Indkøbere i Danmark, og foreningen Sveriges Offentliga Inköpare (SOI) i Sverige. Samlet set viser spørgeskemaundersøgelsen, at flere danske indkøbere end svenske indkøbere oplever barrierer ved at skabe konkurrence om offentlige opgaver. I analysen anvendes en typologi over barrierer for offentlig-privat samarbejde, hvor der skelnes mellem lovgivningsmæssige, organisatoriske og styringsmæssige, holdningsmæssige, økonomiske og markedsmæssige barrierer. Den barriere, som danske indkøbere hyppigst oplever, vedrører lovgivningen, idet 81 pct. af de danske indkøbere vurderer dette forhold som udfordrende. Danske indkøbere angiver særligt, at forhandlingsforbuddet gør dialog med tilbudsgiveren besværlig. Den barriere, som svenskerne hyppigst oplever, svarende til 66 pct. af de svenske indkøbere, vedrørerorganiseringen og styringen af arbejdet med udbud. De svenske indkøbere angiver, at de har svært ved at udarbejde kravspecifikationerne og oplever, at den efterfølgende kontrol med udførelsen af opgaven er vanskelig. Herudover oplever både danske og svenske indkøbere, at der er udbredte holdningsmæssige barrierer mod brugen af udbud fra både medarbejdere, ledere og politikere Erfaringer med offentlig-privat samarbejde på socialområdet Anvendt KommunalForskning, AKF, har sammenlignet erfaringerne med offentlig-privat samarbejde på hjemmehjælp-, plejebolig- og daginstitutionsområdet for Udbudsrådet. Konkret har AKF systematisk indsamlet og gennemgået en lang række publikationer og effekter af konkurrenceudsættelse fra danske og svenske myndigheder, organisationer og forskningsenheder. Gennemgangen af materialerne viser, at den eksisterende litteratur om erfaringer med konkurrence om de offentlige opgaver på hjemmehjælp-, plejebolig- og daginstitutionsområdet varierer i sine konklusioner. Der kan i litteraturen ikke identificeres en klar tendens i positiv eller negativ retning i forhold til effektparametrene økonomi, kvalitet, medarbejderforhold, brugerforhold og øvrige effekter, fx innovation. Endvidere kan der ikke identi- ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 8

9 ficeres systematiske forskelle mellem Danmark og Sverige i de dokumenterede erfaringer med at skabe konkurrence om offentlige opgaver. Det er samlet set AKF s vurdering, at der er behov for mere systematisk vidensopsamling på dette område. Boks 1.1: Analysens væsentligste konklusioner Offentlige myndigheder i Danmark er generelt længere fremme end myndighederne i Sverige i forhold til at inddrage af private leverandører i den offentlige opgaveløsning og understøtte offentlig-privat samarbejde: Danske kommuner anvender private leverandører i større udstrækning end svenske kommuner i den kommunale opgaveløsning, idet den private leverandørgrad i danske kommuner er 19,3 pct. i gennemsnit, imens den i svenske kommuner er 14,0 pct. Danske offentlige indkøbere angiver i større udstrækning end svenske indkøbere, at de arbejder koordineret og strategisk med udbud. De lovgivningsmæssige rammer for indgåelse af offentlige kontrakter i Danmark og Sverige er i dag tilnærmelsesvis ens. Der kan peges på enkelte forskelle: Sverige har en lavere beløbsgrænse for annonceringer på ca SEK., imens den danske beløbsgrænse er DKK. Sverige har implementeret hovedparten af EU s udbudsdirektivs bestemmelser i svensk ret pr. 1. januar 2008 via en udbudslov, imens Danmark implementerede alle bestemmelserne i 2004 via en bekendtgørelse. Den sene svenske implementering skyldes, at det var en tidskrævende proces at forberede den svenske udbudslov. Sverige har siden 2008 implementeret udbudsdirektivets fleksible bestemmelser om fx konkurrencepræget dialog og indkøbscentraler gradvist. Udbudsloven er ændret syv gange siden Der er igangsat flere lovgivningsmæssige og politisk initiativer i Danmark end i Sverige, der skal understøtte offentlige myndigheders beslutning om og gøre det lettere i praksis at skabe konkurrence om offentlige opgaver og udbrede anvendelse af offentlig-privat samarbejde. Danske offentlige indkøbere kan på visse punkter hente inspiration i Sverige: Svenske offentlige indkøbere angiver, at de anvender funktionsudbud i dobbelt så stor udstrækning som danske indkøbere. Mange danske indkøbere angiver, at de har et begrænset kendskab til funktionsudbud. I Sverige arbejdes der til forskel fra Danmark fra centralt hold med at udbrede kendskabet til og anvendelsen af E-udbud. Både i Danmark og Sverige er effekterne af konkurrence mellem offentlige og private leverandører på hjemmehjælp-, plejebolig- og daginstitutionsområdet sparsomt dokumenteret. Den eksisterende litteratur på området varierer i sine konklusioner, og der er behov for mere systematisk viden på området. ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 9

10 1.7. Anbefalinger På baggrund af analysens resultater ønsker Udbudsrådet at komme med en række anbefalinger, der kan bidrage til den videre udvikling af området for offentlig-privat samarbejde i Danmark. Boks 1.2: Udbudsrådets anbefalinger På baggrund af den gennemførte analyse anbefaler Udbudsrådet: At der fra centralt hold fortsat er fokus på at nedbringe barriererne for udbud, i særdeleshed de holdningsmæssige, lovgivningsmæssige og organisatoriske barrierer. Det kan ske ved at stille den nødvendige viden og vejledning til rådighed for beslutningstagere og offentlige indkøbere. At det undersøges fra centralt hold, om der er potentiale for yderligere anvendelse af E-udbud med afsæt i de svenske erfaringer og resultater på området. At Udbudsrådet og andre centrale aktører fortsætter med at udarbejde vejledning om offentlige myndigheders mulighed for at anvende funktionsudbud og andre innovationsfremmende udbudsformer. At Udbudsrådet fortsætter med at tilvejebringe systematisk viden om effekterne af konkurrence om offentlige opgaver, bl.a. også på velfærdsområderne. At Udbudsrådet i efteråret 2012 foretager en opfølgning på arbejdet med offentlig-privat samarbejde i Sverige, i særdeleshed det igangværende udredningsarbejde om udbudsreglerne og erfaringerne med konkurrence om offentlige opgaver i Sverige, der præsenteres i sommeren I forlængelse af ovenstående vil Udbudsrådet endvidere sørge for, at resultatet af denne analyse videregives til relevante svenske aktører med henblik på, at de kan drage nytte af analysen og hente inspiration fra de danske erfaringer Analysens struktur I analysens kapitel 2 belyses de lovgivningsmæssige, organisatoriske og politiske rammevilkår for offentlig-privat samarbejde. Kapitel 3 undersøger forskelle i udbredelse af offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige i forhold til dels gennemførelsen af EU-udbud, dels inddragelse af private leverandører i den kommunale opgaveløsning. I kapitel 4 undersøges danske og svenske offentlige indkøberes vurdering af barrierer for udbud og offentlig-privat samarbejde på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse. Kapitel 5 gennemgår den eksisterende viden om erfaringer med offentligprivat samarbejde på socialområdet. Kapitel 1-4 er udarbejdet af Udbudsrådets sekretariat, imens kapitel 5 er udarbejdet af Anvendt KommunalForskning, AKF. AKF har endvidere bidraget med talmateriale til kapitel 3 og 4. ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 10

11 I bilag uddybes en række metodiske forhold og data, som ligger til grund for den samlede analyse. Til baggrund for analysen er foretaget et omfattende desk research, en interviewrække med væsentlige svenske interessenter i Stockholm i november 2011 samt en spørgeskemaundersøgelse blandt danske og svenske indkøbere. Der henvises til bilagene for en uddybning af datagrundlaget for analysen. 2 Bilagene præsenteres i en særskilt bilagsrapport, som findes på Udbudsrådets hjemmeside: ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 11

12 Kapitel 2 Rammevilkår for offentlig-privat samarbejde Af Udbudsrådets sekretariat 2.1. Resumé og konklusioner Kapitlet 2 udgør første element i sammenligningen af Danmark og Sverige og fokuserer på rammevilkårene for offentlig-privat samarbejde. Der fokuseres på de lovgivningsmæssige, organisatoriske og politiske rammer, idet disse vurderes at være afgørende for udbredelsen af offentlig-private samarbejde. Sverige er ofte anvendt som inspirationskilde for nye initiativer i Danmark. Sammenligningen af Danmark og Sverige sker, fordi Danmark og Sverige er sammenlignelige lande dels på grund af udviklingen af en stor offentlig sektor, dels på grund af en nogenlunde ens fordeling af opgaver på tværs af kommunale, regionale og statslige myndigheder. Det tillader en sammenligning af danske og svenske offentlige myndigheders arbejde med offentlig-privat samarbejde. Offentlig-privat samarbejde opstår primært på baggrund af udbud samt på områder, hvor borgerne har frit valg mellem offentlige og private leverandører. Kapitlet indledes med en kort gennemgang af offentlig-privat samarbejde og de grundlæggende begreber, regelsæt og konkurrenceformer på området i Danmark. Sammenligningen af rammevilkår viser, at udbudsreglerne tilnærmelsesvis er ens i Danmark og Sverige, imens reglerne for frit valg varierer. Den væsentligste forskel mellem Danmark og Sverige er, at Danmark har en højere beløbsgrænse for annonceringer, og at Sverige generelt har implementeret udbudsdirektivets bestemmelser senere. På det organisatoriske niveau er der alene en begrænset koordination af det offentlige indkøb i Sverige, og svenske offentlige myndigheder synes ikke i samme omfang som i Danmark at arbejde strategisk med udbuds- og indkøbsdagsordenen. I Danmark er generelt igangsat langt flere initiativer fra politisk hold, der skal understøtte og udvikle konkurrencen om de offentlige opgaver. I kapitlet gennemgås rammerne for offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige på baggrund af omfattende desk research og interview med danske og svenske interessenter. Kapitlet fokuserer primært på forholdene i Sverige, idet der antages et overordnet kendskab til forholdene i Danmark Begreber, regelsæt og konkurrenceformer Offentlig-privat samarbejde er en samlebetegnelse for offentlige myndigheders inddragelse af private leverandører i den offentlige opgaveløsning. ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 12

13 Inddragelsen af og samarbejdet med de private leverandører kan tage forskellige former og være af påvirket af forskellige interesser og regelsæt. Begrebet offentlig-privat samarbejde dækker flere forskellige områder, dette gælder særligt: indkøb konkurrenceudsættelse frit valg offentlig-private partnerskaber (OPP). Offentlige myndigheder har løbende behov for at foretage indkøb hos private leverandører for at kunne levere den nødvendige service overfor borgerne. Det kan eksempelvis være indkøb af kuglepenne, plæneklippere eller revisionsydelser. Som udgangspunkt vil der altså være tale om opgaver, som offentlige myndigheder ikke selv kan levere. EU s udbudsdirektiv og den danske tilbudslov medfører, at offentlige myndigheders indkøb af varer, tjenesteydelser samt bygge- og anlægsopgaver hos private leverandører skal udbydes, hvis kontrakten overstiger en vis størrelse. Danske offentlige myndigheders indkøb bliver reguleret af udbudsdirektivet og tilbudsloven. Endvidere skal statslige myndigheders indkøb ske under hensyntagen til statens indkøbscirkulære. Offentlig-privat innovationssamarbejde, OPI, hører også under indkøb, da der her er tale om offentlige myndigheders køb af bl.a. forsknings- og udviklingsydelser hos en privat leverandør. 3 Offentlige myndigheder varetager en lang række opgaver, primært tjenesteydelser, som myndigheden kan vælge at overdrage til private leverandører. Det kan eksempelvis være rengøring, vedligehold af grønne områder eller kantinedrift. Opgaver, der konkurrenceudsættes adskiller sig fra indkøb ved, at myndigheden selv kan levere den givne vare eller ydelser. Det er således et aktivt valg fra myndighedens side, om opgaven skal løses af en privat leverandør eller af myndigheden selv. Hvis myndigheden vælger at inddrage private leverandører i opgaveløsningen, skal der skabes konkurrence om opgaveløsningen i henhold til bestemmelserne i udbudsdirektivet og tilbudsloven. For statslige myndigheder gælder endvidere også statens udbudscirkulære, hvilket medfører, at der med passende mellemrum skal skabes konkurrence om udbudsegnede opgaver. For kommunerne gælder det, at de hvert fjerde år skal udarbejde en udbudsstrategi, hvor de strategisk forholder sig til, hvilke opgaver kommunen selv skal løse, og hvilke opgaver private leverandører skal løse. Frit valg er blevet indført på flere områder i Danmark inden for de seneste ti år, eksempelvis dagtilbud til børn, sygehusbehandling og hjemmepleje på ældreområdet, og medfører, at borgerne har frit valg mellem et offentligt og privat leveret tilbud. Frit valg-ydelser er alle karakteriseret ved, at offentlige myndigheder selv kan levere pågældende ydelse. I Danmark er frit valg indført ved lov på en række områder, og det er obligatorisk for myndigheden 3 For yderligere oplysninger omkring offentlig-privat innovationssamarbejde, OPI, henvises Mindlap og deres OPI-model, se: og initiativet OPI-Lab på ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 13

14 at sikre, at borgeren har frit leverandørvalg, dvs. frit valg mellem at få en offentligt finansieret ydelse leveret af en offentlig eller privat leverandør. Offentlig-private partnerskaber (OPP) indgås i forbindelse med større anlægsprojekter, hvor totaløkonomiske overvejelser gør det hensigtsmæssigt for en offentlig myndighed at indgå aftale om anlæg og efterfølgende drift og vedligehold med én privat leverandør i en lang kontrakt på mellem 15 og 25 år. Anlægsprojekter, hvor OPP-konstruktionen er relevant, er ofte så store, at den offentlige myndighed ikke reelt selv vil vælge at løse opgaven. Myndigheden kan således vælge mellem at lave en OPP-konstruktion eller indkøbe anlægget via et ordinært udbud, typisk en totalentreprise. 4 Tabel 2.1: Begreber og lovgivningsmæssige rammer for offentlig-privat samarbejde i Danmark Offentlig-privat samarbejde Indkøb Konkurrenceudsættelse Frit valg Offentlig-private partnerskaber Opgavetype Tjenesteydelser Vare Bygge- og anlægsopgaver Tjenesteydelser Vare Tjenesteydelser Bygge- og anlægsopgaver Opgave karakteristika Opgaven kan ikke løses af myndigheden Opgaven kan løses af myndigheden Opgaven kan løses af myndigheden Opgaven kan ikke løses af myndigheden Relevant lovgivning Udbudsregler (udbudsdirektiv og tilbudslov) Indkøbscirkulære Udbudsregler (udbudsdirektiv og tilbudslov) Udbudsstrategier (i styrelseslov) Udbudscirkulære Sektorlovgivning Konkurrencelov Udbudsregler (udbudsdirektiv og tilbudslov) Udbudsregler (udbudsdirektiv og tilbudslov) Deponeringsregel (i lånebekendtgørelsen) For alle typer af offentlig-privat samarbejde finder udbudsdirektivet og tilbudsloven anvendelse, når den private leverandørs opgaveløsning repræsenterer en vis værdi, dvs. er større end udbudsdirektivet eller tilbudslovens tærskelværdi. Konkurrence om opgaveløsningen er hensigtsmæssig, fordi den medfører, at de offentlige ressourcer anvendes mest effektivt. Det viser en lang række konkrete erfaringer, som bl.a. Udbudsrådets tidligere har dokumenteret. 5 Konkurrencen mellem leverandørerne kan både være på pris og kvalitet, og myndigheder tilrettelægger med deres udbud, hvordan pris og kvalitet skal vægte. Derudover gælder for frit valg, at der her opstår en konkurrence mellem leverandørerne i relation til brugerne/borgerne. Frit valg-konkurrence 4 For yderligere oplysninger omkring offentlige-private partnerskaber, OPP, henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens OPP-kontaktpunkt. Se: 5 Se: Udbudsrådet Effektanalyse af konkurrence om drift af kommunale hjælpemiddeldepoter, december 2011, og Udbudsrådet Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af kommunale pleje- og omsorgsopgaver, november Udbudsrådet Erfaringer med konkurrence om offentlige opgaver, maj ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 14

15 er oftest karakteriseret ved, at konkurrencen mellem leverandørerne alene vedrører kvaliteten af den givne ydelse, da prisen er fastsat på forhånd. Nedenstående figur viser i skematisk form konkurrenceformerne. Udbudsdreven konkurrence og frit valg-konkurrence kan finde sted samtidig, men det ses dog sjældent i dansk sammenhæng. Boks 2.1: Konkurrenceformer Udbudsdreven konkurrence Konkurrence på pris og kvalitet Frit valg-konkurrence Konkurrence på pris og kvalitet Myndighed (kommuner, regioner og stat) Leverandøre (private og kommunale) Brugere 2.3. Lovgivningsmæssige rammevilkår De lovgivningsmæssige rammer for offentlig-privat samarbejde fastlægger, hvordan udbud og konkurrence om offentlige opgaver kan gennemføres i praksis, herunder også hvilke pligter offentlige myndigheder står overfor. Erfaringen fra Danmark er, at de lovgivningsmæssige rammer kan virke som både drivkræfter og barrierer for konkurrencen om offentlige opgaver. I dette afsnit fokuseres derfor særligt på de gældende regler i Danmark og Sverige. Først gennemgås de gældende udbudsregler i Sverige, herunder implementeringen af udbudsdirektiverne i svensk ret samt de svenske annonceringsregler. For at afspejle forskelle og ligheder med de danske udbudsregler, foretages løbende sammenligning, hvor det vurderes relevant. Dernæst beskrives også reglerne for og erfaringerne med frit valg og offentlig-privat samarbejde i Sverige. Afsnittet afsluttes med en gennemgang af øvrige lovgivningsmæssige initiativer i Danmark og Sverige, som understøtter offentlige myndigheders beslutning om at indgå i samarbejder med private leverandører. Klagenævnssystemet bliver ikke behandlet i denne analyse. Der henvises til Udbudsrådets analyse af klagemønsteret i udbudsklagesager fra april I nedenstående tabel opsummeres sammenligningen af udbudsreglerne i Danmark og Sverige. ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 15

16 Tabel 2.2: Lovgivningsmæssige rammer for indgåelse af offentlige kontrakter Danmark Sverige Kontrakter over udbudsdirektivets tærskelværdi, dvs: varer, bilag-a tjenesteydelser, bygge- og anlægsopgaver og bygge- og anlægs- koncessioner Kontrakter under udbudsdirektivets tærskelværdi Bilag-B ydelser Udbudsdirektivernes procedurebestemmelser finder anvendelse. Alle bestemmelser fra udbudsdirektivet har været implementeret siden Pligt til at annoncere, når kontraktværdien er over DKK. Pligt til at annoncere, når kontraktværdien er over DKK. Udbudsdirektivernes procedurebestemmelser finder anvendelse. Udbudsdirektivet har været implementeret siden Adskillige bestemmelser er dog først implementeret senere, eksempelvis muligheden for at anvende konkurrencepræget dialog. Bestemmelsen om dynamiske indkøbssystemer er ikke implementeret i svensk ret. Pligt til at annoncere, når kontraktværdien er over ca SEK. Pligt til at annoncere, når kontraktværdien er over ca SEK. Tjenesteydelses-koncessioner Ingen procedurebestemmelser. Ingen procedurebestemmelser Udbudsreglerne I Danmark og Sverige er udbudsreglerne stort set ens, men EU s udbudsdirektiv er implementeret på forskellig vis og i forskellige tempi i henholdsvis dansk og svensk ret. Reglerne for indgåelse af offentlige kontrakter, der ikke er omfattet af udbudsdirektivet procedurebestemmelser, fx kontrakter af mindre værdi (det vil sige under udbudsdirektivets tærskelværdi) og bilag-b ydelser 6, er reglerne til gengæld ikke helt ens. Endeligt gælder for begge lande, at tjenesteydelseskoncessioner 7 ikke er reguleret via nationale bestemmelser Implementering af udbudsdirektivet i Danmark og Sverige I Sverige er udbudsdirektivet 8 og forsyningsvirksomhedsdirektivet 9 implementeret direkte i svensk ret via to love, der begge trådte i kraft 1. januar 2008: Lagen om offentlig upphandling (LOU) (SFS 2007:1091) implementerer Udbudsdirektivet (direktiv 2004/18/EF). 6 B-ydelser er de ydelser, der er oplistet i bilag II b til udbudsdirektivet. Bilaget omfatter ydelser som: hotel- og restaurationsvirksomhed, jernbanetransport, juridiske tjenesteydelser, personaleudvælgelse, efterforsknings- og sikkerhedstjenesteydelser, undervisning, sundheds- og sociale ydelser, fritids-, sports- og kulturelle aktiviteter. I bilaget henvises til ydelsernes præcise CPV koder 7 En koncessionskontrakt adskiller sig fra de kontrakter, ordregivende myndigheder normalt indgår. Når en ordregivende myndighed indgår en koncessionsaftale, består betalingen for bygge- og anlægsarbejdet eller tjenesteydelsen enten udelukkende af retten til at benytte bygge- og anlægsarbejdet eller tjenesteydelsen eller i denne ret sammen med betalingen af en pris, jf. udbudsdirektivets art. 1, stk. 3 og 4. En koncessionskontrakt forudsætter, at den private leverandør påtager sig en vis økonomisk risiko. 8 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr. 2004/17/EF af 31. marts 2004 ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 16

17 Lagen om upphandling inom områdena vatten, energi, transporter och posttjänster (LUF) (SFS 2007:1092) implementerer forsyningsvirksomhedsdirektivet (direktiv 2004/17/EF). 10 Den ansvarlige myndighed på udbudsområdet i Sverige er Konkurrensverket, der hører under Finansdepartementet. Konkurrensverket har siden den 1. september 2007 haft til opgave at overvåge overholdelsen af de svenske love, der implementerer udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet i svensk ret. På samme måde som den danske Konkurrence- og Forbrugerstyrelse udtaler Konkurrensverket sig vejledende om udbudsreglerne. I Konkurrensverket behandles udbudsområdet alene juridisk, og der findes til forskel fra Danmark ikke en enhed, som arbejder med policy-udvikling på området. Sverige implementerede udbudsdirektivet som en af de sidste medlemsstater i EU. Udbudsdirektivet blev således implementeret i svensk ret væsentligt senere end i Danmark, der implementerede reglerne allerede i 2004 via udbudsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 937 af I modsætning til den danske fremgangsmåde valgte Sverige at implementere udbudsdirektivet via omskrivning af direktivets bestemmelser til en lov, i stedet for en ordret implementering via henvisning gennem en bekendtgørelse. Den svenske udbudslov regulerer også offentlige indkøb under EU s tærskelværdier, hvorfor Sverige således har én samlet lov om offentlig udbud (Lag om offentlig upphandling, LOU). I Danmark findes de nationale bestemmelser, der regulerer indgåelsen af offentlige kontrakter på en værdi under udbudsdirektivets tærskelværdi og , i en separat lov, tilbudsloven 12. Årsagen til den sene implementering i Sverige er, at den svenske lovgivningsproces er langstrakt, fordi det viste sig at være et omfattende arbejde at integrere direktiverne i den nationale lovgivning. Forklaringen på den svenske fremgangsmåde er ifølge det svenske Finansdepartement, som Konkurrensverket og dermed udbudsregelsættet hører under, at det er en fast svensk retstradition, at ethvert direktiv implementeres i egen lov og ikke som gengivelse. Procedurebestemmelserne fra udbudsdirektivet gælder i Sverige på samme måde som i Danmark. I forbindelse med udarbejdelse af denne analyse har det været undersøgt, om der er forskelle i udbudsreglerne i landene i forhold til indgåelse af offentlige kontrakter, der er omfattet af udbudsdirektivet. I forhold til punkterne kontraktlængde, tildelingskriterier, og mulighed for ændring af kontrakter efter kontraktindgåelse er der ikke fundet forskelle 10 I det følgende gennemgås udbudsreglerne på forsyningsvirksomhedsområdet ikke af hensyn til analysens omfang. 11 Bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, BEK nr 937 af 16/09/ Lov om 1410 af 7. december 2007 om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter. ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 17

18 i regelsættet. Fælles for begge lande er, at forholdene alene reguleres efter bestemmelserne i udbudsdirektivet. Det vil sige, at der ikke er supplerende nationale bestemmelser i forhold til det, som udbudsdirektivet fastlægger omkring kontraktlængde, tildelingskriterier og mulighed for ændring af kontrakter i kontraktperioden. 13 Sverige har implementeret nogle af de fleksible udbudsformer, eksempelvis konkurrencepræget dialog, meget senere end Danmark, nemlig først pr. 1. januar Endvidere er in-house reglen, der udspringer af retspraksis for EU-domstolen vedrørende indgåelse af kontrakter mellem to forvaltningsgrene, fx kommunen og selvejende institutioner, først indført i svensk ret med en ændring af udbudsloven i marts Endelig er udbudsdirektivets bestemmelser om dynamiske indkøbssystemer i artikel 33 ikke implementeret i svensk ret. Nogle af de fleksible regler på udbudsområdet har således været implementeret i dansk ret væsentlig tidligere end i Sverige. Udbudsloven i Sverige er i alt blevet ændret syv gange siden den trådte i kraft i Annonceringsregler for kontrakter af mindre værdi, bilag II B- ydelser og tjenesteydelseskoncessioner Offentlige kontrakter, der ikke er omfattet af udbudsdirektivet, dvs. kontrakter under udbudsdirektivets tærskelværdi, kontrakter om bilag II B- ydelser og tjenesteydelseskoncessioner, skal ikke følge procedurebestemmelserne i udbudsdirektivet. 14 Indgåelsen af sådanne kontrakter skal dog overholde EUF-traktatens principper om ligebehandling og gennemsigtighed, hvis kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse. I Danmark er indgåelse af kontrakter af mindre værdi, bilag II B-ydelser og tjenesteydelseskoncessioner reguleret i tilbudsloven. I Sverige er disse kontrakter reguleret af den svenske udbudslov. For kontrakter af mindre værdi er beløbsgrænsen i Sverige for at gennemføre en annoncering fastsat til SEK 15 i 2011, hvilket er betydeligt lavere end i Danmark, hvor den tilsvarende beløbsgrænse DKK. Nedenstående tabel opsummerer beløbsgrænserne for annonceringer, der er fastlagt i national lovgivning, i udvalgte lande. 13 Det bemærkes, at det ikke har været undersøgt, hvordan kendelserne fra Klagenævnet for Udbuds og det svenske domstolssystem har udviklet sig og påvirket retspraksis. 14 For bilag II B-kontrakter gælder dog, at de er omfattet af udbudsdirektivets artikel 21, der fastlægger, at Kontrakter, der vedrører de i bilag II B anførte tjenesteydelser, udelukkende er underlagt artikel 23 og artikel 35, stk Beløbsgrænser for direkte tildeling og annoncering varierer i Sverige og er i 2011 og 2012 på SEK. ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 18

19 Figur 2.1: Oversigt over beløbsgrænser for annoncering i udvalgte lande PL FIN SVE AUS FRA BEL LUX NOR DK 0 Note: Landene er udvalgt på baggrund af tilgængelig information i Kommissionens evalueringsrapport. For Holland og England kan det særligt bemærkes, at de ikke har reguleret indgåelsen af offentlige kontrakter af mindre værdi. Kilde: Europa-Kommissionen Evaluation of public procurement rulse, SEC (2011) 853, juni 2011 For offentlige indkøb under SEK skal anvendes proceduren direkt uphandling, hvorved der forstås en direkte tildeling, der svarer til udbud efter forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse. Der findes ingen lovbestemmelser om, hvordan tilbuddet skal udformes i en direktupphandling, og tilbuddet kan derfor både være mundtligt og skriftligt. I Danmark findes ingen betegnelser eller regler for indgåelse af kontrakter, der har en værdi under tilbudslovens beløbsgrænse. Indgåelse af kontrakter, der ikke er omfattet af udbudsdirektiverne, men over SEK, skal i henhold til de svenske regler ske ved at gøre brug af såkaldt forenklad förfarande, urvalsförfarande eller konkurrencepræget dialog. Med forenklad förfarande forstås en forenklet procedure, hvor alle leverandører har ret til at deltage, og hvor deltagende tilbudsgivere skal afgive bud, hvorefter den ordregivende myndighed har ret til at forhandle med en eller flere tilbudsgivere. Proceduren svarer således til et offentligt udbud, men med ret for ordregiver til at forhandle. Med urvalsförfarande forstås en procedure, hvor alle leverandører har ret til at ansøge om at afgive tilbud. Den ordregivende myndighed inviterer herefter visse leverandører til at give bud og forhandler herefter med en eller flere tilbudsgivere. Proceduren svarer således til et begrænset udbud, men med en ret for ordregiver til at forhandle. Konkurrencepræget dialog kan på samme måde, som når kontrakterne er over tærskelværdierne, anvendes, når kontrakten er særligt kompleks, og hvor det ikke er muligt for ordregiveren på forhånd at definere den efterspurgte ydelse, vare eller anlæg. For koncessioner sondres mellem bygge- og anlægskoncessioner og tjenesteydelseskoncessioner. En bygge- og anlægskoncession skal i Sverige annonceres ifølge udbudsloven, hvilke indebærer andre regler end for en almindelig byggekontrakt. Det følger direkte af udbudsdirektivet og gælder således også i Danmark. Hverken i Danmark eller i Sverige findes nationale ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 19

20 bestemmelser, der regulerer indgåelsen af en kontrakt om en tjenesteydelseskoncession Frit valg På frit valg-området er der væsentlige forskelle mellem Danmark og Sverige. Det gælder i forhold til udbredelse, inddragelse af private leverandører og regulering af prissætning, og uddybes nærmere nedenfor Frit leverandørvalg og udbredelse heraf Den 1. januar 2009 blev der indført en særligt lov om frit valg, Lag om Valgfrihet (LOV) i Sverige. Denne lovgivning gælder for de fleste socialområder, dog undtaget dagtilbudsområdet, der i Sverige er del af folkeskoleområdet via Skoleloven, (Skollagen). For en nærmere beskrivelse af daginstitutionsområdet i Sverige henvises til Udbudsrådets analyse fra april I Danmark har indførelsen af frit valg-regler på en række områder gjort det obligatorisk for kommunerne at sikre borgerne frit valg og åbne markedet for private leverandører. Til forskel fra den obligatoriske indførelse af frit valg i Danmark, så er svenske kommunernes anvendelse af LOV frivillig for den enkelte kommune. Det vil sige, at kommunen selv vælger, om den vil åbne markedet for private leverandører på de forskellige socialområder og tilbyde borgerne frit leverandørvalg. Svenske kommuner vælger endvidere selv, hvilke områder eller ydelser, der omfattes af frit valg i kommunen. Frivilligheden i den svenske frit valg-ordning har medført, at ikke alle kommuner i Sverige har valgt at indføre systemet. I dag har ca. 160 kommuner ud af 277 svenske kommuner indført eller planlagt at indføre frit valg på et eller flere socialområder. LOV gælder for socialområdet, hvilket vil sige alle borgerrettede tjenesteydelse på socialområdet 17 undtaget børne- og ungdomsomsorg. Det vil sige, at kommunerne kan indføre frit valg via LOV på områderne: Ældreomsorg (hjemmehjælp og plejeboliger 18 ), omsorg og støtte til handicappede, omsorg og støtte til misbrugere, jordmoderydelser, almen praktiserende læger, tandpleje og tandregulering, og dagcentre for arbejdsløse. Ifølge organisationen Sveriges Kommuner og Landsting 19, SKL, blev LOV indført på baggrund af et ønske fra kommunerne, som ønskede klare regler på området, da mange kommuner allerede havde indgået aftale med private leverandører om levering af velfærdsydelser til borgerne. Til forskel fra Danmark, hvor indførelsen af frit valg skete fra centralt hold, så udviklede det frie leverandørvalg i Sverige frem nedenfra på kommunalt initiativ. 16 Udbudsrådet Konkurrence på daginstitutionsområdet, april Dette svarer til alle bilag-b-ydelser inden for kategori 25. Se bilag B til udbudsdirektivet for yderligere. 18 Plejebolig bruges som betegnelse for ældreboliger med tilknyttede service- og fællesarealer og svarer til den tidligere anvendte betegnelse plejehjem. 19 Sveriges Kommuner och Landsting (SKL) svarer til kombinationen af Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner i Danmark, idet SKL både repræsenterer kommuner og regioner/landsting. ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 20

21 I Sverige har man fra centralt hold ønsket at understøtte kommunernes indførsel af frit valg. Derfor nedsatte regeringen i forbindelse med indførelse af LOV en såkaldt stimulanspulje på ca. 280 mio. SEK, som svenske kommuner kan søge midler fra til brug for en undersøgelse af mulighederne for at indføre frit valg på et givent socialområde. Socialstyrelsen i Sverige vurderer, at stimulanspuljen har haft væsentlig betydning for udbredelsen af frit valg Inddragelse af private leverandører på socialområdet med Lag om Valfrihet, LOV. Ved anvendelse af LOV og dermed indførelse af frit leverandørvalg på et socialområde skal den kommunale myndighed i Sverige annoncere indførelsen af frit valg-systemet på en national platform. 20 Ved samme lejlighed skal der også annonceres krav til leverandørerne samt prisniveauet for leveringen af den enkelte ydelse. Annonceringen skal ske på Valfrihetswebben 21, der administreres af Kammerkollegiet og dermed det svenske Finansdepartement. Kommunen må tillige annoncere sit frit valg-system og åbningen for private leverandører i andre medier. Hvis en privat leverandør opfylder kravene, som kommunen har defineret for leveringen af omsorg og pleje i sin annoncering, skal kommunen hurtigst muligt godkende den private leverandør. Den private leverandør kan herefter indgå en kontrakt med kommunen om leveringen af omsorgs- og plejeopgaver. De borgere i kommunen, som har ret til fx hjemmehjælp, vil herefter få mulighed for at vælge frit mellem den kommunale og en eller flere private leverandører af omsorgsydelser. I Danmark får borgere som udgangspunkt en kommunal leverandør af frit valg-ydelser, medmindre borgeren aktivt har valgt en privat leverandør. I Sverige kan borgerne få en privat leverandør uden selv at have ønsket det. Det skyldes, at det er fastlagt i LOV, at kommunerne ved indførelse af frit valg på et givent socialområde skal fastlægge et såkaldt ikke-valgs-alternativ. Det betyder, at kommunen på forhånd skal definere, hvordan borgere med ret til en frit valg-ydelse skal fordeles mellem den kommunale og de private leverandører i det tilfælde, at borgeren ikke selv vælger leverandør. Ifølge Upphandlingssstöd 22 er et princip om geografisk nærhed hyppigt anvendt som grundlaget for et ikke-valgs-alternativ. Flere steder har ikkevalgs-alternativet været beskrevet sådan, at ikke-vælgende borgere reelt altid får den kommunale leverandør, hvilket har affødt kritik for at begrænse konkurrencen Der kan ifølge den svenske Lag om Valgfrihet nøjes med at gennemføre en annoncering i stedet for et EU-udbud, da ydelser omfattet af LOV i Sverige betragtes som bilag-b ydelser. 21 Se evt.: 22 Upphandlingsstöd er en enhed hos Kammerkollegiet og hører dermed under det svenske Finansdepartement. Upphandlingsstödet blev etableret i januar 2009 med henblik på at stille vejledning og viden til rådighed for offentlige indkøbere og private leverandører. 23 Statskontoret (2011) Lagen om valfrihetssystem dess betydelse för utvecklingen av kostnader och effektivitet i kommunernas verksamheter ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 21

22 Prissætning af ydelser omfattet af Lag om Valfrihet, LOV Den enkelte kommune skal fastsætte én pris for såvel kommunal og privat leveringen af frit valg-ydelser med udgangspunkt i de omkostninger, som kommunen har til at levere samme ydelse. I Sverige er der ikke udviklet én fast konsolideret beregningsmodel herfor, men SKL har udarbejdet vejledninger om prissætning til kommunerne. 24 Statskontoret i Stockholm, der generelt arbejder med at udarbejde analyser og beslutningsgrundlag for regeringen og departementerne, er i øjeblikket ved at undersøge prissætning af frit valg-ydelser og effekten af frit valg på omkostningseffektiviteten i ydelsesleveringen. Resultaterne heraf forventes offentliggjort i foråret I Danmark er prissætningen af frit valg-ydelser afhængig af, hvordan frit valg-ordningen på det pågældende områder er sammensat. På hjemmehjælpsområdet kan kommunerne eksempelvis anvende en udbudsmodel eller godkendelsesmodel. Ved anvendelse af udbudsmodellen gennemføres et udbud mellem en række leverandører, og på baggrund af leverandørernes tilbud fastlægges prisen. Ved anvendelse af godkendelsesmodellen fastlægger kommunen på baggrund af de faktiske direkte og indirekte omkostninger forbundet med at levere den pågældende ydelse. Erhvervslivet i Sverige har udtrykt utilfredshed med den svenske ordning for prissætning af frit valg-ydelser. Det skyldes, at der i nogle sammenhænge ikke sker en prismæssig ligestilling mellem kommunale og private leverandører. Der findes bl.a. eksempler på, at en kommune afregner den kommunale og privat leverandør ved samme takst, men samtidig dækker et årligt millionunderskud hos den kommunale leverandør. Konkurrensverket i Sverige har på samme måde som i Danmark kompetence til at undersøge kommunernes prissætning, herunder undersøge om kommunerne yder konkurrenceforvridende støtte ved at yde underskudsdækning hos den kommunale leverandør. Konkurrensverket oplyser dog, at man aldrig har benyttet sig af denne mulighed til forskel fra Danmark idet man vurderer, at LOV endnu er for ny til at muliggøre denne type undersøgelser Offentlig-private partnerskaber Offentlig-private partnerskaber (OPP) er en samarbejdsform, der primært anvendes i relation til bygge- anlægsprojekter på baggrund af totaløkonomiske overvejelser, og som er karakteriseret ved lange kontrakter. OPP er kendetegnet ved, at design, projektering, etablering, drift og vedligeholdelse er samlet i én kontrakt mellem en offentlig udbyder og en privat leverandør. Ofte indgår finansieringen af projektet også i et OPP, men OPP er ikke i sig selv en finansieringsform. I Sverige er alene gennemført to offentlig-private partnerskaber. I Danmark er der på nuværende tidspunkt gennemført 13 OPP-projekter, imens flere er på vej. Både Sverige eller Danmark har et begrænset antal OPP er i inter- 24 Se eksempelvis: SKL Val av ersättningsmodell och beräkning af ersättningsniveau, 2009 ANALYSE AF OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I DANMARK OG SVERIGE 22

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud

Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud - 2013 Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-529-1 Analysen

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2 Udbudspolitik Med henvisning til Bekendtgørelse om servicestrategi og opfølgningsredegørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Bliv klogere på LICITATION

Bliv klogere på LICITATION Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:

Læs mere

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Carina Risvig Hansen De nye regler Lovforslag nr. L 152 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven,

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015

Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015 Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015 Indkøb og samarbejde om administrative opgaver Gennemgang af regnskab Formål og introduktion til udbud Risici og aktører indenfor indkøb pt. Fremtidige

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Analyse. Udbudskulturen i Danmark

Analyse. Udbudskulturen i Danmark Analyse Udbudskulturen i Danmark 2014 KAPITEL 1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Analysen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk

Læs mere

Udbudsloven. - den foreløbige version.

Udbudsloven. - den foreløbige version. Udbudsloven - den foreløbige version. Udvalgets arbejde Opstart 10.sept. 2013 til 3. nov. 2014 Afholdt 20 møder Sidste(?) møde den 3. november 2014 1. december 2014 2 Udvalgets sammensætning KL Statens

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 17 Bilag 6 Udbudsretlige problemstillinger 23, oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Sammenfatning

Læs mere

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl

Maj 2014. Vejle Kommune. Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv. v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl Maj 2014 Vejle Kommune Forventninger til forhandlingsadgangen i det nye udbudsdirektiv v. Indkøbskonsulent/jurist - Peder van Roest Dahl HVEM Peder van Roest Dahl Cand.Merc.Jur (SDU) Udbudsjurist / Indkøbskonsulent

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsarbejder er at sikre, at der skabes

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION 2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik) Politik for konkurrenceudsættelse (Indkøbs- og Udbudspolitik) Økonomisk Forvaltning April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 1 POLITIKKENS DÆKNINGSOMRÅDE... 3 1.1 Hvad dækker politikken... 3 1.2 Hvem

Læs mere

Nyt Udbudsdirektiv Væsentlige ændringer. Carina Risvig Hamer Ph.d. adjunkt, Syddansk Universitet Carh@sam.sdu.dk www.udbudslov.dk

Nyt Udbudsdirektiv Væsentlige ændringer. Carina Risvig Hamer Ph.d. adjunkt, Syddansk Universitet Carh@sam.sdu.dk www.udbudslov.dk Nyt Udbudsdirektiv Væsentlige ændringer Carina Risvig Hamer Ph.d. adjunkt, Syddansk Universitet Carh@sam.sdu.dk www.udbudslov.dk Modernisering af udbudsdirektiverne 27. Januar 18. april 2011: Kommissionens

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

Udbud efter forhandling

Udbud efter forhandling Udbud efter forhandling Med og uden udbudsbekendtgørelse v/ partner, advokat Tom Holsøe Den juridiske ramme Hvad er forhandling? "Rådet og Kommissionen erklærer, at fremgangsmåderne med offentligt eller

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens anbefalinger til at øge Danmarks produktivitet gennem

Læs mere

ANNONCERING MADSERVICE

ANNONCERING MADSERVICE ANNONCERING MADSERVICE ODDER KOMMUNE 1. INDLEDNING I medfør af lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 om indhentning af tilbud for visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (Tilbudsloven)

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Undervisning i udbudsloven

Undervisning i udbudsloven Undervisning i udbudsloven Målrettet og specialiseret undervisning i den kommende udbudslov EU s nye udbudsdirektiv, der blev vedtaget i februar 2014, vil i 2015 blive implementeret i dansk ret via en

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

god udbudskultur udbud med omtanke

god udbudskultur udbud med omtanke god udbudskultur udbud med omtanke 2012 Titel: Sammenfatning af anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN: 978-87-7029-510-9 ISBN:

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter LBK nr 1410 af 07/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0404-0200-0002 Senere

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Det nye udbudsdirektiv

Det nye udbudsdirektiv Pia Ziegler, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Det nye udbudsdirektiv de væsentligste ændringer Agenda I. Det nye reviderede udbudsdirektiv I. Reform af udbudsreglerne baggrund og status II. Klyngetilgangen

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Frit leverandørvalg valg af model

Frit leverandørvalg valg af model Frit leverandørvalg valg af model 1.0 Baggrund Kommunerne er i henhold til Lov om Social Service 91 forpligtet til at sikre borgerne et frit valg af leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice.

Læs mere

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen?

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen? Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 51632 Brevid. 1146620 Ref. SEL Dir. tlf. 46 31 30 40 steene@roskilde.dk NOTAT: Regler og proces for offentlige indkøb 23. november 2010 Reglerne for

Læs mere

DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:37224-2011:text:da:html DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Varer DEL I:

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

DK-København: Præfabrikerede kasser 2012/S 247-407281. Udbudsbekendtgørelse. Varer

DK-København: Præfabrikerede kasser 2012/S 247-407281. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:407281-2012:text:da:html DK-København: Præfabrikerede kasser 2012/S 247-407281 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2004/18/EF

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

Forpagtningsaftale om drift af Bakkehuset, Hans Nielsensvej 1, 2620 Albertslund.

Forpagtningsaftale om drift af Bakkehuset, Hans Nielsensvej 1, 2620 Albertslund. Forpagtningsaftale om drift af Bakkehuset, Hans Nielsensvej 1, 2620 Albertslund. Info Version 1 URL http://com.mercell.com/permalink/36989702.aspx Ekstern udbuds ID 403928-2012 Udbudstype Tildeling af

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Udbud af sociale og sundhedsydelser udbud light

Udbud af sociale og sundhedsydelser udbud light Dansk Forening For Udbudsret 27. maj 2015 Udbud af sociale og sundhedsydelser udbud light Sune Troels Poulsen, advokat, partner, Andersen Partners 1 Social- og sundhed forpligtelser i forhold til borgerne

Læs mere

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud Bedre udbud Bedre udbud Udbudsloven hvad er nyt? Hvad skal du være opmærksom på, når du køber ind på vegne af en offentlig myndighed? Få her en kort oversigt over, hvad de nye regler betyder. Indhold 3

Læs mere

Vejledning om klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse

Vejledning om klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse Dato: 6. februar 2013 Sag: OK-12/16598-4 Vejledning om klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud Indledning I dag står ca. 4.300 elever uden en praktikplads. Det er en uholdbar

Læs mere

DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996. Udbudsbekendtgørelse. Varer

DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:145996-2013:text:da:html DK-Randers: Solcellemoduler 2013/S 086-145996 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2004/18/EF

Læs mere

PJECE Udbudskultur 2015

PJECE Udbudskultur 2015 PJECE Udbudskultur 2015 Dato: 8. oktober 2015 Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-privat Samarbejde UDBUDSKULTUR Indhold 1 Udbudskultur En tværgående opsamling på analyser fra Rådet for Offentlig-Privat

Læs mere

Nordisk konference 9.-10. februar 2005 Kørebaneafmærkning. Nyt EU-udbudsdirektiv ved kontorchef Bo Tarp Vejdirektoratet

Nordisk konference 9.-10. februar 2005 Kørebaneafmærkning. Nyt EU-udbudsdirektiv ved kontorchef Bo Tarp Vejdirektoratet Nordisk konference 9.-10. februar 2005 Kørebaneafmærkning Nyt EU-udbudsdirektiv ved kontorchef Bo Tarp Vejdirektoratet 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning

Læs mere

Danmark-Søborg: Specialiseret personbefordring ad vej 2014/S 242-426394. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Søborg: Specialiseret personbefordring ad vej 2014/S 242-426394. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:426394-2014:text:da:html Danmark-Søborg: Specialiseret personbefordring ad vej 2014/S 242-426394 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud

Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud Københavns Kommune Uddannelses- og praktikklausuler i offentlige udbud DFFU den 4. februar 2014 Af Emil Schütze, Specialkonsulent hos Teknik- og Miljøforvaltningen København, den 4. februar 2014 Side 2

Læs mere

IKA INDKØBSJURA 2014 SPOR 1.2 FOKUS PÅ FORSYNINGSVIRKSOMHED

IKA INDKØBSJURA 2014 SPOR 1.2 FOKUS PÅ FORSYNINGSVIRKSOMHED IKA INDKØBSJURA 2014 SPOR 1.2 FOKUS PÅ FORSYNINGSVIRKSOMHED Bjarne S. Petersen, indkøbskoordinator v. FFV Energi & Miljø og Andreas Christensen, partner v. Horten Onsdag d. 18 juni 2014 AGENDA side 2 Præsentationaf

Læs mere

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje Leverandørmøde d. 1.11.2013 1 Dagsorden Formålet med dagens møde Beslutningsgrundlag Hvad er udbud/annoncering Historier i medierne Anbefalinger Spørgsmål 2 Formålet med dagens møde Redegøre for den forestående

Læs mere

Forslag. til. lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.! Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde. Kapitel 2

Forslag. til. lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.! Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde. Kapitel 2 Forslag lo. november 2009 til lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.! Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven finder anvendelse ved håndhævelsen af: l) Fællesskabsretten vedrørende indgåelse af

Læs mere

Bedre rammer for offentlig-privat samspil

Bedre rammer for offentlig-privat samspil Bedre rammer for offentlig-privat samspil Bedre rammer for offentlig-privat samspil Kommunernes samarbejde med private leverandører har været i stærk vækst siden kommunalreformen. Professionaliseringen

Læs mere

Udbudsstrategi for Glostrup Kommune

Udbudsstrategi for Glostrup Kommune Udbudsstrategi for Glostrup Kommune 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december 2009 om kommunal udbudsstrategi og opfølgningsredegørelse jf.

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet.

Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet. Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet. Indhold 1. Baggrund og formål... 3 2. Beskrivelse af opgaven... 3 3. Reglerne på området... 4 4. Frit valg scenarier... 5 5. Økonomi...

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE Godkendt af Byrådet 21-06-2010 2 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Status på den nye danske udbudslov

Status på den nye danske udbudslov Status på den nye danske udbudslov Datid, nutid og fremtid Jesper Fabricius Advokat, partner 17. juni 2015, IKA Datid udbudsreglernes historik i en nøddeskal EU-udbudsregler for byggeri og vareindkøb siden

Læs mere

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:94645-2015:text:da:html Danmark-Aarhus: Rengørings- og sanitetstjenester 2015/S 054-094645 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver November 2012 Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver EU-Kommissionen fremlagde i december 2011 forslag til revision af EU s udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:339199-2011:text:da:html DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199 Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed Varer Del

Læs mere

Salgsmuligheder for private virksomheder i Viborg Kommune

Salgsmuligheder for private virksomheder i Viborg Kommune Salgsmuligheder for private virksomheder i Viborg Kommune Velkomst v/ Erhvervs- og udviklingschef Kristian Brøns Nielsen Program 07.45 Ankomst, registrering og rundstykker 08.00 Velkomst v/ Erhvervs- og

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Godkendt af Byrådet den 26 juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Hvad og hvem er omfattet 3 2.1 Tærskelværdier ved udbud: 4 3. Indkøbs- og udbudsplan

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Konkurrence på daginstitutionsområdet. - konklusioner og anbefalinger

Konkurrence på daginstitutionsområdet. - konklusioner og anbefalinger Konkurrence på daginstitutionsområdet - konklusioner og anbefalinger Maj 2011 Konkurrence på daginstitutionsområdet - konklusioner og anbefalinger Maj 2011 1 UDBUDSRÅDET Oplag 300 stk. Udbudsrådet Nyropsgade

Læs mere

Udbudsmorgen 12. marts 2015 Bliv rustet til at møde den nye udbudsvirkelighed! De nye udbudsregler set fra ORDREGIVERSIDE

Udbudsmorgen 12. marts 2015 Bliv rustet til at møde den nye udbudsvirkelighed! De nye udbudsregler set fra ORDREGIVERSIDE Udbudsmorgen 12. marts 2015 Bliv rustet til at møde den nye udbudsvirkelighed! De nye udbudsregler set fra ORDREGIVERSIDE Afdelingschef Adam Hey Udbud & Indkøb 12. Marts 2015 Ny udbudslov! Hvor svært kan

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007.

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007. Nye annonceringsregler Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007. De nye udbudsregler De nye regler om offentliggørelse og udbud

Læs mere

Koncessionsaftaler om etablering, drift, vedligehold og finansiering af elladestandere på rastepladser langs det danske motorvejsnet.

Koncessionsaftaler om etablering, drift, vedligehold og finansiering af elladestandere på rastepladser langs det danske motorvejsnet. Koncessionsaftaler om etablering, drift, vedligehold og finansiering af elladestandere på rastepladser langs det Info Version 5 URL http://com.mercell.com/permalink/42322984.aspx Ekstern udbuds ID 286319-2014

Læs mere

DK-Herlev: Hoved- eller fagentrepriser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder 2011/S 38-062082 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Bygge- og anlægsarbejde

DK-Herlev: Hoved- eller fagentrepriser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder 2011/S 38-062082 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Bygge- og anlægsarbejde 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:62082-2011:text:da:html DK-Herlev: Hoved- eller fagentrepriser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder 2011/S 38-062082

Læs mere