Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse
|
|
- Anton Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik, som belyser udviklingen på kreditmarkederne. Resultaterne er et vigtigt supplement til de kvantitative statistikker og bidrager til fortolkningen af kreditudviklingen og den realøkonomiske udvikling. Nationalbanken anvender bl.a. undersøgelsen som fast input i pengepolitiske analyser og i analyser af den finansielle stabilitet. Uden for Nationalbanken har resultaterne ligeledes interesse blandt analytikere, medier og forskere. 2. Indberetningstidspunkt og population Undersøgelsen foretages kvartalsvis. Spørgeskemaet udsendes senest 10. bankdag i marts, juni, september og december, med svarfrist den tredjesidste bankdag i den pågældende måned. Nationalbanken offentliggør resultaterne den 6. bankdag i den efterfølgende måned, dvs. januar, april, juli og oktober. Undersøgelsens population består af pengeinstitutter i Finanstilsynets gruppe 1 og 2, samt Nykredit (realkredit), Realkredit Danmark, Nordea Kredit, BRF Kredit og DLR Kredit. Populationen og institutternes vægte justeres årligt i juni. Før offentliggørelse vægtes svarene med institutternes andele af udlånet til henholdsvis erhvervsvirksomheder og private. Resultaterne offentliggøres for pengeinstitutterne samlet og fordelt på Finanstilsynets gruppe 1 og 2, samt for realkreditinstitutterne. 3. Spørgeskema Undersøgelsen skal dække alt udlån, dvs. både nyudlån og genforhandling af eksisterende lån. Undersøgelsen skal dække al låneaktivitet til danske erhvervsvirksomheder og privatkunder (både i danske kroner og valuta). Investeringskreditter til de to sektorer skal også medtages. Ved besvarelsen skal der så vidt mulig ses bort fra sæsonudsving. Undersøgelsens spørgeskema er opdelt efter udlån til erhvervsvirksomheder og udlån til private. Til hver sektor stilles fem standardspørgsmål. Derudover kan Nationalbanken fra tid til anden supplere med temaspørgsmål, som ser på aktuelle områder af særlig interesse.
2 2 Ved besvarelsen er der fem valgmuligheder rangeret fra faldet/strammet en del til steget/lempet en del. Institutterne opfordres til at bruge hele den givne skala. Hvert spørgsmål skal besvares for to tidshorisonter. Den første dækker udviklingen i det aktuelle kvartal sammenholdt med kvartalet før, mens den anden dækker forventningerne til ændringer i det kommende kvartal. Fx vil spørgeskemaet for årets 1. kvartal, som udsendes i marts, dække udviklingen i 1. kvartal i forhold til 4. kvartal, samt forventningerne til ændringerne i 2. kvartal. Undersøgelsen skal således i udgangspunktet dække ændringer fra kvartal til kvartal. Enkelte spørgsmål i undersøgelsen omhandler imidlertid udviklinger, der kan ske meget trægt. Det kan derfor være en udfordring at angive ændringer i et enkelt kvartal. Institutterne opfordres derfor til at til have sidste kvartals besvarelse in mente, når undersøgelsen besvares. Hvis der i sidste kvartals besvarelse er angivet "uændret" ud fra et spørgsmål, bør instituttet overveje, om der set over et par kvartaler er sket en udvikling. Er det tilfældet, opfordres instituttet til at angive ændringen, også selv om ændringen ikke er sket nøjagtigt i det pågældende kvartal. En gang årligt i forbindelse med besvarelsen af undersøgelsen for 3. kvartal udvides undersøgelsen til at indeholde en ekstra tidshorisont. I den skal udviklingen sammenholdes med det seneste år. Institutterne opfordres til at besvare dette spørgsmål uden at skele til de seneste 4 besvarelser af undersøgelsen. Den supplerende tidshorisont skal bidrage til, at undersøgelsen opfanger ændringer, som det grundet træge udviklinger ikke har været muligt at opfange i de kvartalsvise undersøgelser. Den ekstra tidshorisont skal teknisk set besvares i et supplerende skema, som indgår som en del af undersøgelsen. Ved alle spørgsmål er der mulighed for at tilføje korte forklaringer eller kommentarer. Yderligere kommentarer til besvarelserne er velkomne enten pr. mail til stina@nationalbanken.dk eller telefonisk på eller Vejledning til besvarelse af de enkelte spørgsmål Spørgsmålene vedrørende udlån til erhvervsvirksomheder skal dække alt udlån til erhvervsvirksomheder, der producerer varer eller ikke-finansielle tjenester, herunder også udlån til personligt ejede virksomheder og landbrug. Tilsvarende skal spørgsmålene vedrørende udlån til private dække alt udlån til enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner, der forbruger varer og ikke-finansielle tjenester eller producerer samme udelukkende til eget forbrug. Private dækker den del af husholdninger, der betegnes som lønmodtagere, pensionister mv.
3 3 Strukturen i spørgsmålene til de to sektorer er ens. Spørgsmål 1, 2 og 3 dækker kreditstandarder, spørgsmål 4 efterspørgslen efter lån og spørgsmål 5 nedskrivninger og tab. Spørgsmål 1 Ændring i kreditstandarder Formålet med dette spørgsmål er at afdække, hvorvidt det er blevet nemmere eller sværere for låntagere at opnå lån. I spørgsmål 1 angives det, hvordan kreditstandarderne har ændret sig og forventes at ændre sig. Hermed menes, hvordan de interne retningslinjer eller kriterier i instituttets udlånspolitik har ændret sig. Både ændringer i den skrevne udlånspolitik og ændringer i den faktisk udførte politik skal inkluderes. Ved strategiske beslutninger om ændringer af kreditstandarderne, skal ændringer angives i det kvartal beslutningen træffes, og ikke nødvendigvis først, når kunden oplever ændringen. For udlån til erhvervsvirksomheder skal ændring i kreditstandarder angives for både alle udlån til erhvervsvirksomheder under ét og specifikt for udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Små og mellemstore virksomheder defineres ved en årlig nettoomsætning på under 150 mio.kr. og under 250 fuldtidsansatte i henhold til definitionen af regnskabsklasser i årsregnskabsloven af For udlån til private skal ændring i kreditstandarder kun angives for alle udlån til private set under ét. Spørgsmål 2 Faktorer bag ændringer i kreditstandarder Formålet med dette spørgsmål er at afdække årsager til ændringer i udbuddet af udlån. Det er især nyttigt at vide, hvilke faktorer institutter ser som afgørende for udformningen af deres fremtidige udlånspolitik. I spørgsmål 2 angives det, hvordan forskellige faktorer har påvirket og forventes at påvirke kreditstandarderne. Faktorerne er opdelt i fem grupper, A- E. For hver gruppe skal der angives en vurdering af, hvordan de pågældende faktorer har bidraget og forventes at bidrage til ændringer i kreditstandarder. Faktorerne i gruppe A relaterer sig alle til finansieringsomkostninger og evt. begrænsninger som følge af instituttets balancestruktur, herunder ændringer i instituttets kapitaldækning, jf. Basel II, ændringer i instituttets likviditetsrisiko, jf. lov om finansiel virksomhed 152, samt ændringer i instituttets mulighed for at finansiere sig på pengemarkedet. Faktorerne i gruppe B relaterer sig til ændringer som følge af konkurrenters adfærd, herunder hvorvidt konkurrence fra andre kreditgivende institutter har bidraget til ændringer i kreditstandarder. Det kan være både konkurrence fra andre penge-/realkreditinstitutter og fra andre typer kreditgivende institutter. For udlån til erhvervsvirksomheder kan konkurrencen også være i form af virksomhedernes egen markedsfinansiering, fx virksomhedernes udstedelse af aktier.
4 4 Faktorerne i gruppe C relaterer sig til ændringer i instituttets risikobedømmelse, herunder hvordan forventninger til udviklingen i økonomien har påvirket og vil påvirke kreditstandarder. For udlån til private kan forventninger til udviklingen på boligmarkedet også inkluderes. For erhvervsvirksomheder kan forventninger til udviklingen i specifikke brancher samt ændringer i risiko ved låntagers sikkerhedsstillelse inkluderes. Faktorerne i gruppe D relaterer sig til ændringer i instituttets risikovillighed, herunder hvorvidt ændringer i den risiko, institutterne er villige til at tage, har bidraget eller vil bidrage til ændringer i kreditstandarder. Gruppe E er forbeholdt eventuelle andre faktorer, som ikke kan placeres i de øvrige grupper. Andre faktorer bedes specificeret ved en kort beskrivelse og med angivelse af, hvordan de har påvirket og forventes at påvirke kreditstandarder. Spørgsmål 3 Ændringer i betingelser og vilkår Formålet med dette spørgsmål er at afdække de faktorer, der påvirker udlånsvæksten. Institutters udlånspolitik kan ændres via renteændringer og igennem andre ikke-prisrelaterede vilkår. Det er disse andre vilkår, der har særlig interesse, fordi de ikke dækkes i eksisterende kvantitative statistikker. Ændringer i de forskellige betingelser og vilkår er en del af de kreditstandarder, som kunden møder i institutterne. Der bør derfor være sammenhæng mellem spørgsmål 1 angående kreditstandarder og spørgsmål 3 om ændringer i betingelser og vilkår. I spørgsmål 3 angives det, hvordan betingelser og vilkår ved godkendelse af lån har ændret sig og forventes at ændre sig. For udlån til erhvervsvirksomheder indeholder vurderingen også ændrede betingelser og vilkår ved fastlæggelse af kreditrammer, dvs. ved bestemmelse af, hvor meget erhvervsvirksomheder maksimalt kan låne. Ved betingelser og vilkår refereres til de specifikke forudsætninger, der aftales mellem låntager og långiver. I spørgeskemaet er betingelser og vilkår opdelt i tre grupper. Der skal for hver gruppe angives en vurdering af ændringer heri. Gruppe A indeholder prisrelaterede betingelser og vilkår, herunder instituttets gebyrer og margin, der er det tillæg til långivers egen finansieringsomkostning, som forlanges i forbindelse med udlån. Gruppe B indeholder krav til sikkerhedsstillelse. For udlån til erhvervsvirksomheder kan ændringer i kautionering, hæftelse og virksomhedspant inddrages. For udlån til private kan ændringer i belåningsprocenten i forhold til ejendommes markedsværdi inkluderes. Gruppe C indeholder andre betingelser og vilkår, herunder lånenes størrelse, løbetid og andre betingelser i lånekontrakten.
5 5 Spørgsmål 4 Ændringer i låneefterspørgslen Formålet med dette spørgsmål er at afdække, om ændringer i det samlede udlån er udbudsbestemt eller efterspørgselsbestemt. At kunne skelne mellem udbud og efterspørgsel er grundlæggende for at tolke udviklingen på kreditmarkedet. I spørgsmål 4 angives det, hvordan efterspørgslen efter lån har ændret sig og forventes at ændre sig. Ved låneefterspørgsel forstås den samlede balancesum af udlån, der efterspørges af låntagere. Spørgsmålet er opdelt på nye kunder og eksisterende kunder. For udlån til erhvervsvirksomheder skal vurderingen også indeholde ændret udnyttelse af kreditrammerne. Ligeledes skal ændring i låneefterspørgslen angives for både udlån til erhvervsvirksomheder under ét og specifikt for udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder. For udlån til private skal ændring i efterspørgslen kun angives for alle udlån til private set under ét. Spørgsmål 5 Ændringer i andelen af nedskrivninger og tab Formålet med dette spørgsmål er at få en indikator for udviklingen i andelen af nedskrivninger og tab på udlån. Ligeledes er det nyttigt at vide, hvilken udvikling långivere forventer i nedskrivninger og tab, da det har betydning for udviklingen i kreditstandarderne og kan bruges som en indikator på den fremtidig realøkonomiske udvikling. I spørgsmål 5 angives det, hvordan andelen af nedskrivninger og tab på udlån har ændret sig og forventes at ændre sig. Nedskrivninger og tab defineres i overensstemmelse med gældende regnskabsregler. For udlån til erhvervsvirksomheder skal ændring i nedskrivninger og tab angives for både alle udlån til erhvervsvirksomheder under ét og specifikt for udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder. For udlån til private skal ændring i nedskrivninger og tab kun angives for alle udlån til husholdninger set under ét.
Udlån til erhvervsvirksomheder
Spørgsmål 1 Hvordan har instituttets kreditstandarder ved udlån til erhvervsvirksomheder ændret sig over dette kvartal sammenlignet med det foregående kvartal? Hvilke ændringer forventes i kreditstandarderne
Læs mereDanmarks Nationalbanks udlånsundersøgelse
Spørgsmål 1 Hvordan har instituttets kreditstandarder ved udlån til private ændret sig over dette kvartal sammenlignet med det foregående kvartal? Hvilke ændringer forventes i kreditstandarderne det kommende
Læs mereDen nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009
Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population
Læs mereNationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik
81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken
Læs mereUDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark
UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....
Læs mereAnalyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån
Finanstilsynet 30. april 2014 Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån 1. Indledning Finanstilsynet har foretaget en analyse af, hvorvidt konkurrencesituationen blandt pengeinstitutterne giver
Læs mereFinansiel statistik TABELTILLÆG. Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. kvartal 2009 DANMARKS NATIONALBANK. 12. oktober 2009
DANMARKS NATIONALBANK Finansiel statistik TABELTILLÆG Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. 2009 Danmarks Nationalbank's lending survey, 3rd 2009 12. oktober 2009 Tabel Side 1. Erhverv 1: Ændring i kreditpolitik
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 21. FEBRUAR 2019 NR. 4 Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende Ny indikator for risici i kreditgivningen Risici stiger typisk i opsving Ensartet udvikling på tværs
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereFSR Business Indikator
FSR ANALYSE #, / APRIL 2018 FSR Business Indikator Andet halvår 2017 Hovedkonklusioner Der er fortsat et stort flertal på 8 ud af 10 af landets revisorer, som vurderer, at den positive økonomiske udvikling
Læs mereAnalyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012
Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Mine analyser Når danske pengeinstitutter aflægger rapport om deres
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat
Læs mereVelkommen! Få nyt om konkurrence- og forbrugerforhold:
Velkommen! Få nyt om konkurrence- og forbrugerforhold: Abonner på nyheder fra kfst.dk og forbrug.dk Lyt til vores podcast Følg forbrug.dk på Facebook Følg os på Twitter: @konkurog forbrug @forbrugdk @JakHald
Læs mereInvesteringsNyt Den 23. juni 2010
InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens
Læs mereVejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereEjerforhold i danske virksomheder
N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er
Læs mereGældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2
Læs mereFortsat pæn indtjening i bankerne
Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat
Læs mereHøringssvar - Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kapitaldækning
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Jens Østergaard Høringssvar - Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kapitaldækning Finansrådet finder det positivt, at Finanstilsynet
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereNy og mere detaljeret
Ny og mere detaljeret MFI-statistik Jens Uhrskov Hjarsbech og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Nationalbanken har offentliggjort en ny MFI-statistik, der bygger på nye,
Læs mereTabel 3.1 Resultatoplysninger for realkreditinstitutter 2007
Tabel 3.1 Resultatoplysninger for realkreditinstitutter 2007 20001 Nykredit Realkredit 1. Renteindtægter 32.017.861 2. Renteudgifter 28.533.433 A. Netto renteindtægter 3.484.428 3. Udbytte af aktier mv.
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal april 2016
Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,
Læs mereKrav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter
Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er kommet i vanskeligheder
Læs mereOpgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr Indledning og baggrund
Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.12 2009 Indledning og baggrund Som led i implementering af Bankpakke I blev det politisk aftalt, at der i lovgivningen skulle indsættes et krav
Læs mereTabel 3.1. Resultatoplysninger 2008. realkreditinstitutter. 20001 Nykredit Realkredit
Tabel 3.1 Resultatoplysninger for realkreditinstitutter 20001 Nykredit Realkredit 1. Renteindtægter 40.881.241 2. Renteudgifter 37.151.538 A. Netto renteindtægter 3.729.703 3. Udbytte af aktier mv. 100.399
Læs mereCTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK
CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret
Læs mereLandbrugets realkreditgæld 2015
Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager
Læs mereFinanstilsynet 13. januar 2014 Århusgade København Ø Att.: Underdirektør Lars Stage
Pr. e-mail Finanstilsynet 13. januar 2014 Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Underdirektør Lars Stage Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Vi har den 13. december 2013 fra jer modtaget
Læs mereting Foreningen Nykredit arbejder for
ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste
Læs mereSæsonkorrigeret finansiel statistik
9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.
Læs mereSolvensbehov og Solvensoverdækning
Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)
Læs mereVejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter
VEJ nr 9540 af 16/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juli 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet, j.nr. 122-0027 Senere ændringer til forskriften
Læs mereTina Christoffersen og Marie Jakobsen, Statistisk Afdeling
9 Ny rentestatistik Tina Christoffersen og Marie Jakobsen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Med virkning fra januar 2003 er der tilvejebragt en ny og væsentligt forbedret rentestatistik for monetære finansielle
Læs mereEfter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 212-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 14. januar 29 Udlånsvækst med/uden statslig kapital
Læs mereTillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen
Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel
Læs mereBidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning
Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.
Læs mere5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit
5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side
Læs mereVejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter
Finanstilsynet 4. juli 2012 Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt
Læs mereOvergang til IFRS. Konsekvenser for udlånspotentialet. Lars Jensen 14/10/2014
Overgang til IFRS Konsekvenser for udlånspotentialet Lars Jensen 14/10/2014 Sammenfatning Den lempelige finansielle regulering i 00 erne var i flere tilfælde konjunkturforstærkende og medvirkede til at
Læs mereKDMS (Udlån med pant i boliger m.m.)
KDMS (Udlån med pant i boliger m.m.) Skabelon LTV Afdragsfrihed (udfyldes kun af gruppe 1 og gruppe 2 institutter samt Nordea Danmark filial, Handelsbanken og Handelsbanken Kredit)... 2 Skabelon BB12 og
Læs mereUdstedelse i fastforrentede
Udstedelse i fastforrentede Nykredit og Nordea er de eneste institutter, som er begyndt at udstede lidt i de nye serier. Nykredit har udstedt et enkelt lån i,5% 24. De seneste dage er der dagligt solgt
Læs mereBILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter
Læs mereNykredit køber Totalkredit. Pressepræsentation fredag den 20. juni 2003
Nykredit køber Totalkredit Pressepræsentation fredag den 20. juni 2003 Nykredit køber Totalkredit Agenda: Strategisk samarbejde mellem Nykredit og de lokale og regionale pengeinstitutter Forretningskoncept
Læs mere5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit
5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereFinanstilsynet. Tilfredshedsundersøgelse Metoderapport
Finanstilsynet Tilfredshedsundersøgelse Metoderapport Oktober 2001 Indhold Side 1. Formål... 1 2. Om undersøgelsen... 2 2.1 Population... 2 2.2 Spørgeskema... 2 2.3 Dataindsamlingsmetode... 2 2.4 Stikprøver
Læs mereMulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling
Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering
Læs mereEr du til CIBOR eller CITA?
Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015
Læs mereUDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 1. halvår 2013
UDLÅNSREDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 1. halvår 2013 DECEMBER 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 4 2. Udviklingen i kreditinstitutternes samlede udlån...
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereKreditsituationen strammer til for store virksomheder
DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu
Læs mereRekordvækst i realkreditudlån i euro
NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,
Læs mereFondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9
Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2004 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2004 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2004 2003 2003 Netto
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter
Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.
Læs mereKnap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder
Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne
Læs mereINTRODUKTION TIL NYE TABELLER OM INVESTERINGSFONDSSEKTOREN I STATISTIKBANKEN
INTRODUKTION TIL NYE TABELLER OM INVESTERINGSFONDSSEKTOREN I STATISTIKBANKEN Finansiel Statistik Kontakt: If@nationalbanken.dk April 2018 Nye og forbedrede tal for den danske investeringsfondssektor er
Læs merePengeinstitutter, kredit og konjunkturer
1 Pengeinstitutter, kredit og konjunkturer Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Der er en tæt sammenhæng mellem konjunkturer og pengeinstitutvirksomhed.
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen
Læs mereMarkedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter
Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Resultat før skat er steget i 2006. Større indtjeningsbidrag fra kursreguleringer. Nedskrivninger på udlån er fortsat historisk lave
Læs mereFinanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter
Bestyrelsen og direktionen for [udeladt] DIREKTØREN 25. juni 2010 Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Finanstilsynets mission er at arbejde for finansiel stabilitet og tillid
Læs mereMarkedsudviklingen i 2007 for realkreditinstitutter
Markedsudviklingen i 2007 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutternes resultat før skat er faldet i 2007. Mindre indtjeningsbidrag fra kursregulering af værdipapirbeholdninger. Nedskrivninger
Læs mereBilag 4B: Ydelsesbeskrivelse vedr. optionen
Bilag 4B: Ydelsesbeskrivelse vedr. optionen A. Dataindsamlingsmetoder Tjenesteyder forventes i husstandsakuen at gennemføre interview med 13.000 husstande (husstande med mindst en husstandsip i alderen
Læs mereDårlige finansieringsmuligheder
Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet
Læs meremarts 2018 Indtjening i sektoren
marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.
Læs mereDen Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!
Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes
Læs mereSURVEY. Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne.
Årsregnskaberne 2013 - Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 4 8 For yderligere information David Hedegaard Meyer Danske Advokater Telefon: +45 33 43 7 Email: dhm@danskeadvokater.dk Danske Advokaters Konjunkturbarometer Konjunkturbarometeret
Læs mereFondsbørsmeddelelse 26. oktober 2004 KVARTALSRAPPORT kvartal GrønlandsBANKEN kvartal /9
Fondsbørsmeddelelse 26. oktober 2004 KVARTALSRAPPORT 1. 3. kvartal 2004 GrønlandsBANKEN 1. 3. kvartal 2004 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1 3. kvartal 3. kvartal Året 2004 2003 2004 2003
Læs mereTotalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer
Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer
Læs mereFinansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt
Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter
Læs mereLangå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)
Langå Sparekasse Solvensbehov 1.1. 2012 (Basel II Søjle III) 1 Oplysninger om solvensbehov Kapitalbekendtgørelsens 64 stiller krav om at pengeinstitutterne skal offentliggøre oplysninger om solvensbehovet
Læs mereNOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE
NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE Stinne Skriver Jørgensen tlf. 3363 6834 Stine Ludvig Bech tlf. 3363 6849 Statistisk Afdeling Penge-, Bank- og Nationalregnskabsstatistik
Læs mereDen Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN
Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1
Læs mereManglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999
Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Jesper Berg Finansanalytikerforeningen, 21. august 2012 22-08- 2012 1 Agenda Det bliver dyrt at drive bank
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereSDO-lovgivningen og dens betydning
SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret
Læs mereVejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning
Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel
Læs mereKonkurrencen på realkreditmarkedet
Konkurrence styrelsen Den 11. februar 2000 Jnr.: 2:802-31, ke Konkurrencen på realkreditmarkedet Resumé og konklusion Konkurrencestyrelsen har i løbet af 2. halvår 1999 undersøgt konkurrencen på realkreditmarkedet.
Læs mereKreditinstitutter. Halvårsartikel 2018
Kreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Kreditinstitutter i Danmark...2 3. Fortsat høje overskud på trods af lave renteindtægter...4 4. Udlånsvækst i danske kreditinstitutter...5
Læs mereManual Generelle spørgsmål og svar
DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Sagsnr.: 115723 Dokumentnr.: 1179892 FORELØBIG Manual Generelle spørgsmål og svar Spørgsmål: Hvordan skal regnskabsmæssige nedskrivninger og tab registreres i
Læs mereAnmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet Kampmannsgade 1 1604 København V. 26. januar 2015 Ref. ubp J.nr. 6072-0722 Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser foretaget af Københavns Andelskasse
Læs mereTilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet
N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,
Læs mereUdviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 1. halvår 2010
NOTAT 28. februar 211 Udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 1. halvår 21 1. Sammenfatning Kreditinstitutternes samlede udlån er fortsat med at stige svagt i 21. Det er primært lån til husholdninger,
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 1 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereKvartalsoversigt - 3. kvartal 2009
Tabelafsnit Renter og aktiekursindeks... 1 Udvalgte poster fra Nationalbankens balance... 2 Forskellige faktorers påvirkning af penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken...
Læs mereDet er i den forbindelse vigtigt, at der i lovgivningen tilgodeses en række vigtige hensyn:
1/6 Fredag den 23. marts 2007 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre om indførelsen af særlige dækkede obligationer Der er enighed
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.
Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mere6 tegn på finanskrisen i Danmark
6 tegn på finanskrisen i Danmark 6 tegn på finanskrisen i Danmark Der har det sidste halve år været talt meget om finanskrise. Afskedigelser. Har virksomheden afskediget medarbejdere det sidste halve år
Læs mere