Sang og musikprofil. Projektbeskrivelse. Pia Elgetti og Bo Meldgaard. Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold

Transkript

1 Sang og musikprofil Projektbeskrivelse Projektleder: Senest revideret: Version: 1 Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Baggrund Baggrundsbeskrivelse for projektet Pia Elgetti og Bo Meldgaard Den Jyske Sangskole v. Heidi Kudahl og Thomas Larsen Späth Indledning Herning kommune arbejder aktivt med at opnå målene om, at alle børn skal være en del af fællesskabet og alle skal blive så dygtige de kan. I forbindelse med budget 2016 er der endvidere identificeret en række veje til målet. CBL arbejder nu med at omsætte disse veje til konkret handling og struktur som kommer det enkelte barn tilgode. Herning Kommune er hjemsted for en række kulturaktører med unikke kompetencer, ikke mindst på sang- og musikområdet. Med inspiration fra den åbne skole er CBL gået i dialog med disse aktører omkring samarbejder, som kan understøtte målsætningerne på børneområdet. Dette har ført til, at der er indgået en aftale med Den Jyske Sangskole (projektleder for det samlede projekt), samt Herning Musikskole og Ensemble Midtvest (projektdeltagere i skole-delen) om at udarbejde oplæg omkring muligheden for at arbejde med sang- og musikprofilen som en integreret og gennemgående del af børnenes hverdag. Den Jyske Sangskole har holdt oplæg for kommunens institutions og skoleledere om mulighederne. Lederne har efterfølgende drøftet oplæggene med deres relevante personale. På denne baggrund har 7 daginstitutioner og 4 skoler aktivt tilsluttet sig processen med ønsket om at arbejde frem mod en tydelig Sang- og musikprofil. Dagplejen deltager i projektet med 5 legestuegrupper med i alt 25 dagplejer. Legestuer: 5 netværksgrupper Daginstitutioner Klatretræet Børnehuset Himmelblå Børneby Øst Skalmejegården Højgård børnehus Galaxen Side 1 9

2 Skoler Sdr. Felding skole Sunds-Ilskov skolebørn Brændgård skole Skalmejeskolen Det samlede projekt vil således i år 1 omfatte ca børn og elever over hele kommunen. CBL vurderer at projektet vil understøtte såvel de overordnede mål om dygtighed og fællesskab, som bidrage positivt til arbejdet med inklusionsstrategien. Hvorfor sang og musik? Der er omfattende viden om betydningen af et kvalificeret, struktureret og vedholdende arbejde med sang og musik. Først og fremmest bliver man dygtig til sang og musik når man øver sig og arbejder vedholdende med stoffet. Sang og musik er en god indgang til et meningsfuldt og inkluderende fællesskab både når det gælder børn eller elever på samme alderstrin og når det gælder fællesskaber på tværs af generationer. Sang og musik er en central del af dansk kulturhistorie og især fællessang står stærkt, som en del af det demokratiske Foreningsdanmark. Både Herning musikskole og DJS har stor erfaring med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning for børn. De vil med deres tilgang og faglighed bidrage til udviklingen af gruppe- og klasseledelse på de enkelte skoler og institutioner. Hertil er der evidens (vished) for en række afledte effekter. Disse gennemgås i bilag, men blandt de vigtigste kan nævnes: Positiv sammenhæng mellem børns sang-evner og deres selvopfattelse og følelse af inklusion i fællesskabet Fremme af tolerancen overfor ukendte og overraskende oplevelser Øget villighed til at prøve noget nyt og svært Større parathed i forhold til at lære sprog Bedre koordinationsevne (motorik) Bedre evne til selvregulering i pressede situationer Større følelse af at høre til i en kultur Den røde tråd: Fra 3 måneder til 9. klasse Dagplejen: Dagplejen er en vigtig del af Herning Kommunes tilbud til de yngste børn. Den har fokus på kompetenceudvikling, der skal understøtte den røde tråd i Herning Kommune og tager i de kommende år udgangspunkt i tre områder: velfærdsteknologi, fokus på forebyggelse, Side 2 9

3 metode fælles sprog rød tråd. Sang og musikprofilen har fokus på metode, fælles sprog og kollegial sparring. Den vil konkret udvikle viden og inspiration til arbejdet med de lovbestemte læreplanstemaer, som er et systematisk redskab til at sikre at børnene bliver så dygtige som de kan. Dagplejen har sidste år gennemført et forløb et succesfuldt forløb Cool Beans i samarbejde med Meyers Madhus, hvor dagplejerne undersøgte hvordan mad kan blive en aktiv del af den pædagogiske praksis. Dette har skabt positive effekter med hensyn til hverdags-fagligheden, samarbejdet og dagplejernes selvforståelse. Man kan sige, at arbejdet føjer kloge hænder til de varme. Det er denne udvikling vi nu ønsker at forsætte med delprojektet: Sangprofil dagplejer i Herning Kommune. Daginstitutionerne: Over 95% af børn mellem 2,9 og 6 år benytter et dagtilbud i Herning Kommune. Dagtilbuddene spiller derfor en stor rolle for børns fysiske og psykiske trivsel og for deres sociale og læringsmæssige udvikling. CBL har for nyligt evalueret arbejdet med læreplanstemaerne og har konstateret, at kulturelle udtryksformer og værdier er det tema der bruges mindst tid på. Samtidig oplever pædagogerne, at det er det tema som giver mindst udbytte. Det er, set med samfundsmæssige øjne, en udfordring - både når det kommer til børnenes kendskab til den kultur vi lever i og til de afledte effekter som børnene går glip af. Projektet her tager tyren ved hornene idet de 7 daginstitutioner har ønsket ikke bare at udvikle dette læreplanstema, men at gøre sang- og musik til det centrale omdrejningspunkt i børnenes hverdag. Dette betyder det særskilte læreplanstema omkring kulturelle udtryk og værdier vil blive udviklet. Herning kommune vil, sammen med Den Jyske Sangskole, udvikle helt nye bud på hvordan sang og musik kan bidrage positivt til alle læreplanstemaer og til målet om, at alle skal blive så dygtige som de kan og være en del af fællesskabet. CBL anbefaler sammen med projektledelsen, at den lokale udformning af sang og musikprofilen bliver tilpasset eksisterende tiltag f.eks. DUÅ og Herningmodellen og vil dermed være en yderligere styrkelse af det igangværende arbejde. Skoler: Herning kommune ønsker at udvikle sang- og musikprofil skoler. Udviklingen af profilerne vil skabe en høj grad af motivation og samhørighed blandt elever og lærere. Erfaringen fra andre kommuner er at en klar skole-profil flytter indholdet i teamsamarbejde fra et praktisk fokus til det læringsorienterede. Samtidig styrker profilen skolernes kultur og elevernes mulighed for aktivt at bidrage med deres kompetencer og færdigheder f.eks ved koncerter, musical, underholdning eller forløb på tværs af årgange, klasser mv. Side 3 9

4 Profilen vil også bidrage til kvalitetsudvikling og tilrettelæggelse af den understøttende undervisning, samt være med til at sætte en klar ramme for den frivillige musikundervisning ( 3 stk. 3) på de enkelte skoler. CBL anbefaler sammen med projektledelsen, at den lokale udformning af sang- og musikprofilen bliver tilpasset eksisterende tiltag f.eks. LP, PALS og Herningmodellen og vil dermed være en yderligere styrkelse af det igangværende udviklingsarbejde. Formål, målsætninger og metode til effektmåling Begrundelse for projektet. Indvirkning på fx afdeling, borger eller andre? Hvad skal projektet levere? Hvordan skal målene indfries? Forventninger til kvalitative og økonomiske afkast/udbytter/gevinste r Formålet er at bidrage væsentligt til den røde tråd i Herning kommunes arbejde med børn og elever i alderen 3 måneder til 9. klasse og tydeligt bidrage til at alle er en del af fællesskabet og at alle bliver så dygtige som de kan- Målsætningen er at de 25 dagplejer, 7 daginstitutioner og 4 skoler har skabt en tydelig mærkbar og målbar udvikling inden for deres individuelle projektperioder. Hvad mener vi med mærkbar og målbar? Med mærkbar mener vi at en besøgende i dagplejen, i institutionen eller på skolen ikke vil være i tvivl om at her er en særlig profil. Med målbar mener vi at kvalitetsrapporten viser en positiv udvikling og at pædagoger, lærere og ledelse gennem kvalitative interviews bekræfter at profilen bidrager væsentligt til denne udvikling. Specifikke målsætninger: Dagplejer (projektet køre i 2016): 25 dagplejer har været igennem et opkvalificerende forløb inden for sang og musik med de yngste Legestuegrupperne har eksterne samarbejdsrelationer med fokus på sang og musik Børn i de 25 dagplejer deltager flere gange om ugen i kvalificerede sang og musik aktiviteter Dagplejerne skal åbent og aktivt dele deres erfaringer, viden og kompetencer med interesserede parter Daginstitutioner (projektet kører fra 2016 hver institution deltager i en 2 årig periode): Sang og musik er en tydeligt del af børn og voksnes hverdag man ved hvad man vil med aktiviteterne som er integreret i det overordnede arbejde Der er tydelige eksterne samarbejdsrelationer Profilen skal integreres i institutionens arbejde og planlægning så Side 4 9

5 den over tid ikke er personafhængig Institutionerne skal åbent og aktivt dele deres erfaringer, viden og kompetencer med interesserede parter Skolerne (Projektet kører fra august 2016 (forberedelse i foråret 2016), med første evaluering i januar 2018): Profilen mærkes tydeligt i musikfaget, i den fagopdelte undervisning og i skolens kultur Skolen har tydelige eksterne samarbejdsrelationer Profilen skal integreres i skolens arbejde og planlægning så den over tid ikke er personafhængig Skolerne skal åbent og aktivt dele deres erfaringer, viden og kompetencer med interesserede parter Hvordan skal målene indfries? Der er tale om et udviklingsprojekt, hvor ikke alle svar kendes på forhånd, og hvor nye strukturer og samarbejde i forbindelse med den åbne skole (og tilsvarende åbenhed i dagplejen og i daginstitutionerne) skal udvikles. Herning kommune har med arbejdsgruppen om den åbne skole, gjort et grundigt forarbejde. Vi starter ikke på bar bund. Med projektet ønsker CBL at udvikle og afprøve en række nye tiltag inden for institutions- og skoleudvikling, som vil imødegå en række af de udfordringer institutioner og skoler i dag står over for. Disse tiltag er følgende: Opkvalificering af den daglige praksis og sidemandsoplæring. CBL ønsker at udvikle metoder som giver dagplejer, pædagoger og lærere mulighed for at udvikle sig fagligt og pædagogisk i den daglige praksis, sammen med børn og elever. Dette sker gennem samarbejde med fagspecialister med pædagogisk erfaring fra kulturinstitutionerne (evt. suppleret af UC erne), og ved at danne teams af pædagoger og undervisere hvor de mere sang- og musikerfarne pædagoger og lærere understøtter de mindre erfarnes faglige og pædagogiske udvikling. Denne metode anvendes på alle tre områder. En del af denne opkvalificering af den daglige praksis vil for skolernes vedkomne kunne ses i sammenhæng med Herningkommunes A.P. Møller projekt Sang, bevægelse og læring og er dermed delvist finansieret. Sang- og musikfaglige resursepersoner. En ordning hvor primært skolerne sammen med CBL finansiere forløb af 6-9 ugers (f.eks. 30 timer pr forløb) varighed hvor en resurseperson teamer op med en eller flere lærere inden for et fagområde for at udvikle, gennemføre og evaluere samt videregive forløb inden for den fagopdelte undervisning. Uddannelse af musikvejledere: En del af Herningkommunes A.P. Møller Side 5 9

6 projekt Sang, bevægelse og læring er udviklingen af en delvist certificeret musikvejleder uddannelse. Det vil være oplagt at nøglelærere fra de fire musikprofilskoler deltager i denne uddannelse. Udvikling og fokusering af 3 stk. 3 undervisningen frivillig musik. Resurserne til den frivillige undervisning vil blive prioriteret således at aktiviteterne understøtter den enkelte skoles sang- og musikprofil. Kortlægning af øvrige lokale sang og musikresurser. For hver legestuegruppe, daginstitution og skole undersøger den lokale arbejdsgruppe sanglige og musikalske samarbejdsmuligheder i nærmiljøet. Sang og musikprofilen får selvstændig opmærksomhed i CBLs tværgående kulturudvalg. Musikudvalget spiller en aktiv rolle, som netværk for lærere fra profilskolerne og de øvrige skoler således at udvikling, viden og erfaring kommer alle skolerne tilgode. Interessenter og målgrupper Eksisterende og forventede Primære interessenter: Børne- og familieudvalget, Center for børn og læring, Den Jyske Sangskole. Personale, ledelse og forældre i dagplejer, daginstitutioner og skoler. Sekundære interessenter: Kulturudvalget (skoleområdet), musikudvalget, kultur og fritidsudvalget. Ensemble Midtvest, Herning Musikskole, VIA UC. Målgruppen: Børn i 5 dagpleje-legestuer, børn i 7 daginstitutioner, elever på 4 skoler. Risikovurdering Projektet er i opstartsfasen meget personbåret på skoler og i institutioner, sådan at forstå at det er ledelsen og et udvalg af fagpersoner, der driver og sætter retning for udviklingen af profilen lokalt. Det vil være tilrådeligt, at de lokale bestyrelser tilslutter sig ideen, og at der arbejdes for såvel et bred ejerskab som langtidsholdbare strukturer omkring indsatsen. Set i et sang- og musikfagligt perspektiv er der en risiko for at børn og elevers udvikling bliver mere kulturbåret end faglig. Konsekvensen vil være at projektet ikke bidrager tilstrækkeligt til kulturinstitutionernes visioner og strategi, og at de dermed ikke på sigt kan prioritere projektet. For at imødegå dette tilrådes det, at der laves konkrete målsætninger for børn og elevers dygtighed på de forskellige alderstrin. Her kan der f.eks. være tale om at kunne orientere sig i/ læse noder, have kendskab til et udvalg af klassisk/rytmisk musik, eller kunne deltage aktivt i skabende aktiviteter. Det er vigtigt, at projektet prioriterer langtidsholdbar udvikling og at events og oplevelser har en tydelig relation til det daglige arbejde. Faren er ellers at der ikke opnås tilstrækkelig udvikling i børn og elevers dygtighed. Især skolerne rapporterer at pædagoger og læreres hverdag er præget af det øgede antal undervisningstimer, samt store krav til efteruddannelse uden for skolens dagligdag. Dette vil potentielt kunne skabe Side 6 9

7 modstand/træthed omkring dette projekt også. Projektorganisation Hvordan er projektet organiseret? Definition af rollerne. For hver daginstitution og skole indgår CBL en udviklingsaftale. Aftalen indeholder bl.a. følgende punkter: Aftalens løbetid Lokale mål og succeskriterier (faglige, pædagogiske og organisatoriske) Fordelingen af roller og opgaver mellem institutionen/skolen, CBL og DJS Forventningsafstemning omkring gensidigt resurseforbrug Aftale om at institutionen medvirker i projektets evaluering Aftale om at institutionen er til rådighed for besøg og forespørgsler fra andre interesserede institutioner Aftale om brug af evt. lyd og billeder optaget i institutionen Aftale om hvordan evt. tvivlsspørgsmål eller uenigheder håndteres Børne og familieudvalget CBL Kulturudvalget Styregruppe Pia Elge, Bo Meldgaard, Søren Buch Projektledelse Heidi Kudahl Thomas Spät Musikudvalget v. Formand Jerry Vergara Legestuer Dagins tu oner Skoler Kontaktperson: Arbejdsgrupper på: Klatretræet Børnehuset Himmelblå Børneby Øst Skalmejegården Brændgård Højgård børnehus Galaxen Arbejdsgrupper på: Sdr. Felding skole Sunds-Ilskov skole Brændgård skole Skalmejeskolen Tidsplan Start- og sluttidspunkt for projektet De mest centrale milepæle Overordnet tidsplan fastlægges på først kommende styregruppemøde. Individuelle tidsrammer: Skoler deltager i projektet i 3 år og overtager derefter driftsforpligtelsen Daginstitutioner deltager i projektet i 2 år og overtager derefter driftsforpligtelsen Dagplejerne deltager i projektet i 1 år og overtager derefter driftsforpligtelsen For alle gælder det at udviklingen løbende evalueres i forbindelse med den Side 7 9

8 årlige kvalitetsrapport, som suppleres af et kvalitativt interview udført af CBL (se afsnittet om målsætning og metode). Driftsoverdragelse Hvem har ansvaret for driften? Hvordan skal overdragelsen af driften foregå? Ejerskab og roller i driftsfasen 1. CBL har i samarbejde med DJS ansvaret for ideudvikling, forstudie og finansiering af projektet. 2. De lokale arbejdsgrupper har sammen med DJS ansvaret for planlægning og gennemførelse af projektet, herunder en plan for driftsforankring ud over projektperioden. 3. CBL har ansvaret for afslutning og evaluering af projektet her kan evt. laves en særskilt aftale med DJS eller med en ekstern evaluator. Kommunikation Hvilke kanaler anvendes i projektet? Hvem har ansvaret for at sikre ordentlig kommunikation? Forbrug af timer Estimeret/budgetteret ressourceforbrug i timer Fastlægges på først kommende styregruppemøde. Medlemmerne af styregruppen forventes at holde møde ca. hver tredje måned (1 time) CBLs kontaktperson (Minna Bøgh Vindbjerg) forventes at bruge ca. 2 timer pr uge primært i skoleåret (august juni) Projektlederne (Heidi Kudahl og Thomas Späth) forventes at bruge i gennemsnit 6 timer pr uge på projektledelse og møder, svarende til 260 timer pr år. Fase 1: DJS investere projektledernes tid i projektet Fase 2: Projektledelsen finansieres af CBL gennem projektet Fase 3: Der kan indgås særskilt aftale om projektledelsen i fase 3, hvis CBL ønsker det. Etablerings- og udviklingsomkostninger Budget i kr. Dagplejen 5 netværksgrupper samlet i 1 år kr Pr daginstitution fordelt over 2 år kr Pr skole fordelt over 3 år kr Side 8 9

9 Driftsomkostninger Budget i kr. Finansiering efter projektafslutning Sammenhænge Hvor har projektet forbindelse til andre projekter, centrale dele i driften, processer, interaktioner og strategier mv. Afgrænsninger Hvad er med i og ikke mindst, hvad er ikke en del af projektet? Se afsnittet: Baggrund samt beskrivelsen af det kvalitative tillæg til kvalitetsrapporten. Med i projektet budget er ikke evt. Indkøb, som institutioner og skoler måtte have brug for at foretage i forbindelse med profilen. Dette gælder også evt. optageudstyr, højtalere, evt. instrumenter mv. Med i projektet budget er ikke timer/vikardækning til pædagogernes netværksaktiviteter og lærerens evt. kursusaktiviteter. Med i projektet er ikke den tid som ledelserne allokerer til projektet. Projektevaluering Se tidligere Redskaber Projektet er en konkretisering og eksekvering af den allerede definerede strategi på børne- og ungeområdet, som aktivt bidrager til at de ønskede mål nås. Der er ikke tale om effektiviseringer eller besparelser, men et kvalitetsløft. Der vil løbende være fokus fra Styregruppens side på at målene nås, og de individuelle tidsplaner bliver overholdt. Side 9 9