Social Return on Investment. Gallo Kriserådgivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social Return on Investment. Gallo Kriserådgivning"

Transkript

1 Social Return on Investment

2 Indhold Indledning... 3 Hvad er Social Return on Investment?... 3 Metode SROI Beregning... 4 Forudsætninger... 9 Estimater... 9 Følsomhedsanalyse Øvrig værdiskabelse Konklusion Kilder Bilag 1: s træningsprogram

3 Indledning I forbindelse med socialt arbejde og sociale projekter kan det ofte være svært at dokumentere den sociale værdi, som disse projekter skaber. For mange sociale projekter er det imidlertid utrolig vigtigt, bl.a. i forhold til at tiltrække økonomiske midler, at kunne dokumentere den værdi, der skabes. Desuden har investorer også en interesse i at vide, hvilke projekter der er værd at investere i, og hvor deres midler kan skabe mest social værdi for samfundet som helhed. Det kan ofte virke mere eller mindre tilfældigt, hvilke sociale formål og projekter der støttes, og beslutningsprocessen lader til i høj grad at være baseret på kriterier, der ikke altid er rationelle. Som et eksempel kan nævnes mange velgørende fondes fokus på nystartede projekter frem for allerede etablerede og succesfulde projekter. Nyhedsværdien bliver i dette tilfælde et udvælgelseskriterium, selvom det reelt ikke siger noget om kvaliteten af projektet, eller om hvor meget social værdi projektet skaber. Dette er blot med til at understrege, at der i lang tid har manglet - og det gør der for så vidt stadig - en standardiseret metode til at måle social værdiskabelse. Området er dog i rivende udvikling, og en af de mest lovende metoder er målingen af Social Return on Investment. Formålet med denne rapport er at måle den sociale værdi, som i Århus skaber ved hjælp af SROI. Hvad er Social Return on Investment? Social Return on Investment er en metode udviklet med henblik på at skabe en generel tilgang til målingen af social værdi og dermed hjælpe sociale organisationer, investorer og samfundet til bedre at forstå, hvilken værdi der skabes gennem forskellige sociale projekter. Især i tider som disse hvor de økonomiske midler for både det offentlige og mange investorer er begrænsede, er det yderst relevant at undersøge, hvor de midler der er til rådighed, kan skabe mest værdi for samfundet SROI måler værdi bredere end blot finansielt og forsøger samtidig så vidt muligt at kvantificere den sociale værdiskabelse gennem anvendelsen af økonomiske indikatorer. Dermed kan metoden anvendes til at sætte tal på de ofte uhåndgribelige - men absolut ikke irrelevante - resultater, der skabes gennem socialt arbejde. Metode Den valgte tilgang er baseret på materiale fra Den Sociale Kapitalfond, der anvender den såkaldte Model of the Cabinet Office, Office of the Third Sector (SROI OTS), som bl.a. er udviklet med støtte fra den skotske og britiske regering. Denne model er den mest anvendte model i Europa og endvidere en model, der fortsat arbejdes på at forbedre og videreudvikle. Modellen fokuserer på at identificere forskellige interessenter i et givent socialt projekt, identificere inputs og outputs, måle outputs og derefter sætte værdi på disse ved hjælp af finansielle indikatorer. De 6 trin i modellen fremgår af figuren herunder: 3

4 Figur 1 De 6 trin i SROI OTS Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 6 Analysens formål og identifikation af interessenter Opgørelse af resultater Bevise resultater og tilægge dem værdi Opgøre effekt Beregning af SROI Rapportering, brug og forankring Fastlægge formål Identificere interessenter Bestemme involvering af interessenter Start på effektdiagram Identificere inputs Værdiansætte inputs Præcisere outputs Beskrive resultater Udvikling af resultatindikatorer Indsamle data omkring resultater Fastlægge varighed af resultater Tillægge resultaterne værdi Dødvægt og forskydning Tilskrivning Aftagning Beregning af effekt Beregning af fremtidig effekt Beregning af nutidsværdi Beregning af SROI ratio Følsomhedsanalyse Tilbagebetalingsperiode Rapportering Brug og forankring Kilde: Den Sociale Kapitalfond Den følgende beregning for er baseret på ovenstående fremgangsmåde. er en selvejende institution etableret i 1997 med henblik på at udbyde en række servicetilbud til mennesker med psykiske eller sociale problemer. Kriserådgivningen drives fra lokaler i Gallo Huset beliggende Nørregade 6 i Århus Midtby. Aktiviteterne omfatter café/værested for kriseramte personer, tilbud om samtaleforløb samt generel rådgivning og information omkring psykiske sygdomme og behandlingstilbud i tilknytning hertil. Organisationen har således et bredt socialt og alment velgørende formål. s tilbud er gratis for brugerne, hvorfor driften næsten udelukkende er baseret på frivilligt ulønnet arbejde fra bl.a. psykologistuderende, socialrådgivningsstuderende, sygeplejestuderende og psykoterapeutstuderende. Den eneste lønnede medarbejder er projektleder, Niels Rom. Kriserådgivningen har på årsbasis henvendelser og drives for under 1 mio. kr. årligt. Det høje antal henvendelser viser, at der er et stort behov for de ydelser, der tilbydes. Behovet understreges endvidere af de lange ventelister, der er i det offentlige behandlingssystem. På trods af det tydelige behov og Kriserådgivningens succes som supplement til det offentlige behandlingsapparat er det svært for Kriserådgivningen at tiltrække midler nok til at drive stedet. Dette kan i høj grad henføres til den tidligere nævnte problematik omkring måling og dokumentation af den værdi, der skabes. Det vil derfor være interessant, ved hjælp af SROI, at undersøge og beregne den sociale værdi, som Gallo Kriserådgivning skaber for samfundet. SROI Beregning Før selve beregningen kan foretages opstilles en række rammer for undersøgelsen. Følgende tabel opsummerer undersøgelsens formål m.m.: 4

5 Tabel 1 Analysens formål Analysens formål Organisation Formål Analysens berettigelse Fokus At undersøge hvor meget værdi skaber At tiltrække flere midler samt at måle og dokumentere værdiskabelse Værdiskabelse i forhold til brugerne, medarbejderne og det offentlige Tidshorisont 1 år (2011) Evaluering eller prognose? Evaluering Næste skridt er herefter at identificere de såkaldte interessenter, der skal medtages i analysen. Resultatet af denne proces kan ses i nedenstående tabel: Tabel 2 Identifikation af interessenter Brugere Frivillige medarbejdere Det offentlige Bidragsydere Ledelse Identifikation af interessenter I løbet af 2011 havde totalt henvendelser. Disse henvendelser er fordelt på henholdsvis samtaler, værested og telefoniske henvendelser. De 60 frivillige der arbejder hos kriserådgivningen og dermed får træning/supervision samt værdifuld praktisk erfaring. Det offentlige støtter økonomisk, og Gallo er med til at spare det offentlige for diverse sundhedsudgifter. Fonde og private bidragsydere der støtter Kriserådgivningen økonomisk. har 1 lønnet leder, der varetager den daglige ledelse og står for træning af medarbejderne. De medtagne interessenter er vurderet som værende de mest relevante i forhold til beregningen af SROI for. Der opstilles herefter et effekt-diagram ud fra de fundne interessenter, hvorefter selve beregningen af SROI foretages i overensstemmelse med metoden præsenteret af Den Sociale Kapitalfond. Hele opstillingen samt SROI-beregningen vises på de følgende sider. Efterfølgende gennemgås forudsætningerne for beregningen, og hvorledes de anvendte estimater er fremkommet. 5

6 Effekt-diagram Interessenter Forandring Inputs Outputs Virkning Indikator Mulighed for at Øget livskvalitet, bedre Brugere modtage hjælp til Tid henvendelser psykisk helbred problemer Frivillige medarbejdere Det offentlige Mulighed for at få praktisk erfaring samt træning Reduktion i velfærdsudgifter Bidragsydere - Ledelse Mulighed for at arbejde med Kriserådgivning Tid og evner Tilskud til drift Tilskud til drift Tid og evner 0 60 medarbejdere Total inputs kr færre henvendelser hos læger, psykologer og psykiatriske institutioner Hjælper 60 frivillige og brugere Øget praktisk erfaring og forbedrede kompetencer Sparede psykologkonsultationer Sparede lægebesøg Sparede indlæggelser Sparede ambulante behandlinger i psykiatrien Sikrer Kriserådgivningens eksistens Antal sparede psykologkonsultationer Antal medarbejdere Antal sparede psykologkonsultationer Antal sparede lægkonsultationer Antal sparede sengedage i psykiatrien Antal sparede ambulante behandlinger

7 Effekt-diagram Antal Usikkerhed Varighed Finansiel indikator Pris pr. enhed Kilde Samlet værdi i kr. Takster for psykolog konsultationer - Dansk Psykologforening Privat andel løn, takster honorarer De angivne antal 60 bygger på estimater pga. manglende tilgængelighed af Takster for psykolog konsultationer - Dansk Psykologforening præcise data. Der er 1 508, Offentlig andel løn, takster honorarer derfor en vis form for usikkerhed forbundet 1 Offentlige udgifter til lægebesøg 132, honorartabel pr med tallene. Betydningen af dette Takstsystem undersøges nærmere 1 Sengedagstakst Ministeriet for sundhed og i en senere forebyggelse følsomhedsanalyse Takst for ambulant behandling / besøg på psykiatrisk skadestue Takstsystem Ministeriet for sundhed og forebyggelse

8 Beregning af effekt Beregning af SROI Diskonteringsrente: 2,10 % Dødvægt Forskydning Tilskrivning Aftagning Effekt År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 0% 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr Total Nutidsværdi Total nutidsværdi NPV (= Total nutidsværdi - total inputs) SROI ratio (= Total nutidsværdi / total inputs) kr. 13,15 Afkast i procent (Total nutidsværdi / total inputs)* % 8

9 Ovenstående beregning resulterer i en SROI ratio på 13,15 kr. for. Det vil sige, at hver gang der investeres 1 krone i Kriserådgivningen, skabes der for 13,15 kr. social værdi. Dette svarer til et investeringsafkast på % på et år, hvilket er ekstremt højt. Nutidsværdien udgør samlet kr., og dette giver en netto nutidsværdi på kr., når det investerede beløb på kr. er trukket fra. Disse tal er alle meget høje og indikerer meget entydigt, at skaber høj social værdi i forhold til de beløb, der investeres i stedet - primært i form af sparede sundhedsudgifter. Forudsætninger Formålet med modellen er at sætte tal på den værdi, som skaber inklusiv de outputs, der umiddelbart kan være svære at gøre op i kroner. Da en stor del af værdien er meget svær at gøre op i tal, må nogle af beregningerne baseres på estimater (f.eks. hvor mange psykologkonsultationer, lægebesøg og indlæggelser det offentlige spares for), og derfor vil der være en vis usikkerhed forbundet med beregningerne. Der arbejdes til stadighed på at forbedre modellen bl.a. ved at indsamle data fra brugerne, der har været i kontakt med Kriserådgivningen. Derigennem skulle det på sigt gerne blive muligt at forbedre målingen og dokumentationen af effekten, som Kriserådgivningen har. Det skal desuden bemærkes, at en beregning baseret på året 2011 formentlig vil undervurdere den reelle performance af Kriserådgivningen, da dette år, i forhold til tidligere år, har haft højere udgifter til driften og samtidig et lavere antal henvendelser. Det skyldes, at Kriserådgivningen henvendelsesmæssigt endnu ikke er tilbage på det niveau, den havde, før den varslede lukning i Dette vil give en lavere SROI ratio, end hvis der var beregnet på baggrund af de foregående år. En beregning over en 2-3 årig periode kunne være aktuel for at give et mere retvisende billede. 1 krone i dag er mere værd end 1 krone modtaget i fremtiden. Derfor skal de fremtidige værdier tilbagediskonteres præcis som ved andre investeringer. I beregningen af nutidsværdien anvendes den risikofrie rente, da dette jf. Den Sociale Kapitalfond er standard, når der arbejdes med sociale investeringer. Det kan diskuteres, om der kunne findes en mere passende diskonteringsrente for dette specifikke projekt, men det er umiddelbart ikke besværet værd, da al værdiskabelse registreres i år 1, og derfor får renten under alle omstændigheder kun meget lille indflydelse på resultatet. Der anvendes derfor en diskonteringsrente på 2,1 % svarende til renten på en 5-årig Treasury Bond (Amerikansk nul-kupon statsobligation) dvs. identisk med den rente anvendt i det seneste eksempel fra Den Sociale Kapitalfond. Estimater I forbindelse med beregningen af SROI for er som nævnt tidligere den største udfordring at estimere, hvor mange udgifter Kriserådgivningen sparer det offentlige for. Hvordan de anvendte estimater er fremkommet, vil blive gennemgået i det følgende. Priserne på de forskellige sundhedsydelser ligger fast og er frit tilgængelige. Disse er angivet med kilder i det ovenfor viste effekt-diagram. Ved priserne på psykologkonsultationer gælder der forskellige priser for 1. konsultation og de efterfølgende konsultationer. Tallene er her fremkommet ved at tage gennemsnittet. 9

10 Antallet af de forskellige sparede sundhedsydelser må derimod estimeres ud fra det tilgængelige data, da der ikke foreligger nøjagtige tal for disse. En del af brugerne hos ville ikke have fået hjælp andre steder, såfremt Kriserådgivningen ikke havde eksisteret. Dette fremgår af Center for Evaluerings rapport fra 2006, hvor brugerne, adspurgt hvor de ellers ville have henvendt sig, svarer på følgende måde: Tabel 3 Hvor ville du have henvendt dig hvis ikke eksisterede? Psykiatrisk hospital 15,70% Praktiserende læge 39,20% Socialforvaltning 9,80% Ingen andre steder 35,30% Andre 21,60% Kilde: Center for evaluering Procenterne summerer til mere end 100 %, da nogle brugere har sat mere end et kryds. Svarene giver dog en indikation om, hvor mange af brugerne der ikke ville henvende sig andre steder, hvis Gallo Kriserådgivning ikke eksisterede. Hvis man antager, at denne fordeling fortsat gælder for alle brugere, vil det altså være 35,30 %, der ville henvende sig ingen andre steder. Dette bliver derfor også udgangspunktet i beregningen. For at estimere hvor de tilbageværende brugere ville ende i det offentlige behandlingssystem, er det nødvendigt at se på, hvilke diagnoser de har. Af s årsrapport fra 2011 fremgår det, at 120 brugere er diagnosticeret med angst, 380 med depression og med skizofreni. Dette er de 3 hyppigst forekommende diagnoser, og derfor er det disse diagnoser, der tages udgangspunkt i. En anden hyppig årsag til henvendelse er ensomhed, men da denne årsag er svær at placere i forhold til det offentlige sundhedssystem, medtages den ikke i beregningen. Dansk Sundhedsinstitut har i 2012 udgivet en rapport, hvori det gennemsnitlige forbrug af sundhedsydelser for hver af de 3 nævnte diagnoser er opgjort: Tabel 4 Gennemsnitligt forbrug af sundhedsydelser for voksne med debuterende psykiske lidelser, året efter diagnosen er stillet Gennemsnitligt antal Angst Depression Skizofreni Dage indlagt i psykiatrien 1,4 2,6 27,5 Ambulante besøg i psykiatrien 2,4 1,4 5,7 Skadestuebesøg i psykiatrien 0,1 0,2 0,7 Besøg hos psykiatrisk speciallæge eller psykolog 1,9 1,9 1,3 Besøg hos almen praktiserende læge 7,6 7,5 5,7 Kilde: Dansk Sundhedsinstitut Det er muligt ud fra ovenstående tal kombineret med antallet af brugere hos med selvsamme diagnoser at danne sig et indtryk af forbruget af sundhedsydelser i forbindelse med psykisk sygdom. Dermed er det også muligt at danne sig et indtryk af, hvad Kriserådgivningen er med til at spare det offentlige for i udgifter. Ved at kombinere alle de hidtil nævnte oplysninger, kan følgende tabel med estimater for antallet af sparede sundhedsydelser opstilles: 10

11 Tabel 5 Estimater for antal sparede sundhedsydelser Indikator Rå estimat Fradrag (35,3%) Korrektion Endeligt estimat Antal sparede sengedage i psykiatrien ,7 % Antal sparede ambulante behandlinger ,7 % 703 Antal sparede psykologkonsultationer ,2 % 594 Antal sparede lægekonsultationer ,2 % Rå estimaterne i tabel 5 er fremkommet ved at gange tallene for det gennemsnitlige forbrug af sundhedsydelser med antallet af brugere hos, der har den pågældende diagnose. F.eks er tallet for antal sparede sengedage i psykiatrien beregnet på følgende måde: 120*1,4+380*2,6+1070*27,5 = Det er dog nødvendigt at korrigere disse estimater, dels for at en del af brugerne ikke ville henvende sig til det offentlige, og dels for det faktum at tallene i tabel 4 gælder for voksne med debuterende psykiske lidelser og kun i det første år efter diagnosen er stillet. Derfor fratrækkes først 35,3 % for at tage højde for den andel af brugerne, der ikke ville henvende sig andre steder. Herefter korrigeres for, at tallene fra tabel 4 ikke direkte kan overføres til Kriserådgivningens brugere. En del af brugerne har således allerede været i kontakt med det offentlige behandlingssystem og har tidligere fået stillet en diagnose. Dermed er mange af brugerne heller ikke længere i deres første år efter diagnosen. Tallene korrigeres derfor i nedadgående retning ved at multiplicere med korrektionsfaktoren angivet i tabellen for at undgå at overestimere brugernes forbrug af offentlige sundhedsydelser. Af Center for Evaluerings rapport fremgår det, at ca. 50 % af brugerne hos tidligere har været i kontakt med det offentlige behandlingssystem. Det ses endvidere af tabel 3, at en stor del ville gå til deres egen læge såfremt Kriserådgivningen ikke eksisterede, hvorimod kun 15,7 % ville henvende sig til psykiatrisk hospital. De forskellige korrektionsfaktorer i tabel 5 er fastsat for at afspejle dette. Herefter fremkommer de endelige estimater, der er anvendt i beregningen af SROI. Ud fra disse estimater beregnes den totale værdi. Det vurderes at værdiskabelsen primært finder sted i samme år, som aktiviteterne finder sted. Man kan argumentere for, at der også er nogle effekter, som eksempelvis forbrugernes helbred på længere sigt. Disse vurderes i dette tilfælde som sekundære i forhold til beregningen. Der ses derfor kun på den øjeblikkelige værdiskabelse ved brugernes kontakt med Kriserådgivningen. Følsomhedsanalyse På baggrund af den ovennævnte usikkerhed omkring estimaterne, er det oplagt at foretage en følsomhedsanalyse for at se, hvordan evt. ændringer i én eller flere af disse estimater vil påvirke resultatet af beregningen. Dette er vist i tabellen på følgende side. 11

12 Indikator Social Return on Investment Tabel 6 Følsomhedsanalyse af SROI Procentvis ændring i antal -50 % -40 % -30 % -20 % -10 % 0 % +10 % +20 % +30 % +40 % +50 % Sparede sengedage 7,64 8,74 9,84 10,94 12,05 13,15 14,25 15,35 16,46 17,56 18,66 Sparede ambulante behandlinger i psykiatrien 12,53 12,65 12,78 12,90 13,03 13,15 13,28 13,40 13,53 13,65 13,78 Sparede psykologkonsultationer 12,89 12,94 12,99 13,05 13,10 13,15 13,20 13,26 13,31 13,36 13,42 Sparede lægebesøg 12,98 13,01 13,05 13,08 13,12 13,15 13,19 13,22 13,26 13,29 13,32 Følsomhedsanalysen viser, at resultatet først og fremmest er følsomt overfor ændringer i estimatet for antal sparede sengedage. Dette skyldes, at denne indikator har den højeste pris per enhed (3.374 kr.). Tabellen skal forstås sådan, at såfremt estimatet for antallet af sparede sengedage eksempelvis reduceres med 50 %, vil det give en ratio på 7,64 i stedet for de oprindelige 13,15, hvilket svarer til et afkast på 764 % i stedet for %. Selvom dette næsten er en halvering af afkastet i forhold til udgangspunktet, er det fortsat meget højt. Hvis estimatet omvendt øges med 50 % vil afkastet tilsvarende blive endnu højere og nå op på %. Følsomhedsanalysen viser derudover, at ændringer i de øvrige indikatorer ikke har samme dramatiske effekt på resultatet. Det må derfor slås fast, at Kriserådgivningen, på trods af usikkerhed omkring de anvendte estimater, skaber et særdeles højt afkast per investeret krone. Øvrig værdiskabelse Udover den værdi der er repræsenteret i SROI-beregningen, skaber Kriserådgivningen også yderligere værdi for sine interessenter. Dette afsnit indeholder en kvalitativ beskrivelse af den værdiskabelse, der ikke umiddelbart har været mulig at kvantificere i beregningen. Praktikpladser Som det fremgår af tabel 2, er nogle andre vigtige interessenter Kriserådgivningens frivillige medarbejdere. rekrutterer primært sine medarbejdere fra Aarhus Universitet og giver dermed de studerende mulighed for at få værdifuld praktisk erfaring. Samtidig kommer de studerende ved ansættelse gennem et træningsprogram og modtager løbende supervision fra Kriserådgivningens leder. Gallo Kriserådgivning er dermed i høj grad også med til at udfylde et vigtigt behov hos medarbejderne ved at medvirke til at uddanne og dygtiggøre dem. Dette skaber både værdi for medarbejderne såvel som for samfundet, da man på sigt får mere kvalificeret arbejdskraft. Ret beset svarer til 60 12

13 gratis praktikpladser for samfundet. Såfremt man medtog dette i beregningen af SROI, ville tallet blive endnu højere, end det i forvejen er. Bilag 1 indeholder en udførlig beskrivelse af s træningsprogram. Overførselsindkomster og andre sociale udgifter Ifølge Dansk Sundhedsinstitut er psykiske lidelser begrundelsen for ca. 50 % af tilkendelser af førtidspension. Desuden får patienter med debuterende angsttilstande, debuterende depression og debuterende skizofreni hvert år udbetalt overførselsindkomster på omkring 3,7 mia. kr., det første år efter diagnosen er stillet. Der er dermed også betydelige sociale udgifter for samfundet forbundet med psykisk sygdom. Selvom disse omkostninger ikke er medtaget i beregningen af SROI, er der ingen tvivl om, at Gallo Kriserådgivning med sine aktiviteter også er med til at reducere disse omkostninger for samfundet. Nedenstående figur illustrerer. Figur 2 Sammenhængen mellem sygdomsprogression og grad af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Kilde: Dansk Sundhedsinstitut Som figuren illustrerer, kan medvirke til at forhindre, at brugerne ikke kommer ligeså langt væk fra arbejdsmarkedet, som det ellers ville være tilfældet, og dermed medvirke til at spare samfundet for udgifterne forbundet med f.eks. langtidsledighed og permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Øget livskvalitet Forbedret livskvalitet er ligeledes en størrelse der er svær at kvantificere. Udover den øgede livskvalitet, der er forbundet med færre lægebesøg, indlæggelser osv. som medtaget i beregningen, oplever mange brugere også forøget livskvalitet i form af mindre ensomhedsfølelse. Ensomhed er, som nævnt tidligere, en hyppig årsag til henvendelser i Kriserådgivningen, og bl.a. værestedet er med til at skabe værdi for de mennesker, der har behov for socialt samvær. En del af disse mennesker har ikke andet socialt liv, end det de har gennem Kriserådgivningen, og dermed skaber stedet stor værdi for disse mennesker. Selvom denne værdi 13

14 er svær at sætte tal på, er den også værd at tage med i vurderingen af s værdiskabelse. Konklusion Beregningen af Social Return on Investment for viser, at Kriserådgivningen med inputs på kr. skaber, hvad der svarer til kr. i social værdi - primært i form af sparede sundhedsudgifter for det offentlige. Det giver en SROI ratio på 13,15 kr. svarende til et afkast på hele %, hvilket er unormalt højt. Dette viser, at Kriserådgivningen skaber en betydelig merværdi per investeret krone. Dertil kommer den værdi, der ikke kan kvantificeres i beregningen. Dette omfatter ting som relevant erhvervserfaring og træning til de frivillige studerende, lavere sociale udgifter for samfundet samt øget livskvalitet for en del af brugerne. Estimaterne i udregningen er dog forbundet med en vis usikkerhed, da der ikke foreligger tilstrækkeligt datamateriale til at bestemme effekten mere præcist. Dette er noget der arbejdes på fremadrettet bl.a. ved indsamling af spørgeskemaer fra brugerne. Følsomhedsanalysen viser dog, at selvom estimaterne ændres med helt op til 50 %, vil SROI stadig være særdeles positivt. Det må derfor konkluderes, at er en god investering for investorer, der ønsker at skabe maksimalt socialt afkast på deres investering. 14

15 Kilder SROI Social Return on Investment: A review of methods to measure social impact (2012) - Den Sociale Kapitalfond SROI position paper (2010) - New Philanthropy Capital A guide to Social Return on Investment (2009) - Cabinet Office, Office of the third Sector Measuring real value (2007) New Economics Foundation Sundhedsdata Scenarier for bedre psykiatrisk behandling (2012) - Dansk Sundhedsinstitut Løn, takster, honorarer - Dansk Psykologforening Honorartabel pr Lægeforeningen Takstsystem 2012 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Evaluering af (2006) Center for evaluering Årsrapporter - 15

16 Bilag 1: s træningsprogram Medarbejderne hos har som nævnt har en lang række forskellige baggrunde og uddannelser. Derfor kommer nye medarbejdere gennem et træningsprogram, der sikrer at alle medarbejderne så at sige taler samme sprog og har nogle fælles redskaber, som de kan bruge til at hjælpe klienterne med. Træningsprogrammet afholdes 2 gange om året og strækker sig tidsmæssigt over 2 weekender. Programmet er baseret på kommunikologi, hvilket dækker over de fælles forhold i forbindelse med kommunikation, som man skal være opmærksom på. Mange af de begreber der introduceres, er således ikke specifikt udviklet med henblik på psyko-terapi, men er universelle begreber, der gælder i alle former for kommunikation. Der fokuseres ikke på en bestemt form for behandlingsmetode, men der ses i stedet for på, hvad der tidligere er gjort af erfaringer inden for alle de forskellige områder af psyko-terapien. Det primære er, at klienten føler sig godt taget af uafhængigt af, hvilken form for terapi der benyttes. Det er i den forbindelse at kommunikologien er vigtig, da den er med til at sikre en hensigtsmæssig kommunikation mellem medarbejder og klient. Formålet med træningsprogrammet er at udstyre medarbejderne med et fælles sprog og give dem nogle værktøjer, som de kan anvende i deres arbejde med at finde ud af, hvad de skal hjælpe den enkelte patient med. I den forbindelse introduceres medarbejderne til begreber som f.eks. pacing, leading og pattern interruption. Pacing omhandler f.eks. måden hvorpå, man skaber et bånd til klienten, hvilket er nødvendigt for at kunne hjælpe vedkommende. I forbindelse med træningsprogrammet præsenteres medarbejderne for de forskellige teoretiske begreber og mærker derefter tingene på egen krop ved forskellige små øvelser. Der er således i høj grad tale om oplevelsesorienteret indlæring, hvor de forskellige ting trænes ind. Der arbejdes også med, hvordan kroppen påvirker psyken. I den forbindelse stifter medarbejderne bekendtskab med meditation, mindfullness, yoga m.m. At medarbejderne oplever mange af tingene på egen krop, er bl.a. med til at sikre, at de får en bedre forståelse for, hvordan det er at være i klientens sted. Endvidere sikrer det en stærkere kongruens/indvendig troværdighed for medarbejderne, i og med de har prøvet de forskellige metoder på egen krop, og dermed selv tror mere på metoderne. Dette er vigtigt i forhold til interaktionen med klienten og gør, at medarbejderne i højere grad virker overbevisende overfor klienten. Medarbejderne introduceres endvidere til 3 forskellige opmærksomhedsniveauer: 1. Adfærd, 2. Intention og 3. Præsuppositioner/rammer. Rammer (spilleregler) er vigtige bl.a. i forhold til, hvordan samtaler foregår og afvikles. Hvis der ikke er enighed om rammerne, er der stor risiko for, at der opstår rod i kommunikationen mellem medarbejder og klient. Medarbejderne præsenteres desuden for 5 balancer: jeg - du, associeret - dissocieret, oppe - nede, indre - ydre, højre - venstre. Balancerne fungerer, som et værktøj for medarbejderne, når de skal identificere, hvilke teknikker der kan anvendes hos den enkelte klient. Det er således et værkstøj, der kan hjælpe medarbejderen med at få overblik over klientens problemområder. Tilgangen til behandlingen er altså ikke teknikfokuseret men ser først og fremmest på problemstillingen og derefter på, hvilken teknik der er velegnet til behandling af problemet. Forløbet af træningsprogrammet er således, at den første weekend bruges på at præsentere medarbejderne for de forskellige teoretiske begreber og metoder. Den anden weekend bruges derefter på, hvordan begreberne kan omsættes i praksis, og hvilke patienter de forskellige teknikker kan bruges på bl.a. i forhold til ovennævnte 5 balancer. 16

17 Udover at ruste medarbejderne til arbejdet i Kriserådgivningen, er træningsprogrammet også brugbart i forhold til den løbende supervision medarbejderne modtager. Træningsprogrammet skaber en fælles begrebsramme, der gør det lettere for lederen at yde supervision til de ansatte. Det gør det muligt at slå ned på enkelte punkter i forbindelse med samtaler med klienten og tale om, hvad der fungerede henholdsvis godt og mindre godt. Supervision gives af Kriserådgivningens leder, Niels Rom, og gives så ofte medarbejderne beder om det. Medarbejderne anbefales at modtage systematisk supervision efter hver 3. samtale de har haft med en klient, men det er op til den enkelte, hvor meget supervision de ønsker at modtage. 17

SROI RAPPORT GALLO KRISERÅDGIVNING

SROI RAPPORT GALLO KRISERÅDGIVNING SROI RAPPORT GALLO KRISERÅDGIVNING Lind Invest ApS Værkmestergade 25, niveau 14 DK-8000 Aarhus C www.lind-invest.dk CVR: 26 55 92 43 Gallo Kriserådgivning Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18E DK-8000 Aarhus

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Scenarier for bedre psykiatrisk behandling

Scenarier for bedre psykiatrisk behandling Scenarier for bedre psykiatrisk behandling Behandling efter referenceprogrammerne hvad koster det for voksne med debuterende angsttilstande, depression og skizofreni? Jan Christensen Camilla Dürke Tybring

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg Økonomiske konsekvenser af en reduktion i energiforbruget g 1 Formål Metoder til måling af økonomiske konsekvenser Eksempler på (økonomiske) konsekvenser af energibesparende tiltag Økonomiske konsekvenser

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Synliggørelse af værdierne i forsknings- og udviklingsporteføljen i en biotek-virksomhed

Synliggørelse af værdierne i forsknings- og udviklingsporteføljen i en biotek-virksomhed Synliggørelse af værdierne i forsknings- og udviklingsporteføljen i en biotek-virksomhed - en real optionstilgang Sammenfatning De traditionelle værdiansættelsesmetoder kommer til kort, når potentialet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Specialforeningen TRP Invest

Specialforeningen TRP Invest Specialforeningen TRP Invest alvårsrapport 2012 CVR nr. 26 08 65 31 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger... 2 Ledelsespåtegning... 3 Ledelsesberetning... 4 alvårsregnskab... 9... Global igh Yield

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Hjælp demente og deres pårørende Støt Alzheimerforeningen Bliv medlem

Hjælp demente og deres pårørende Støt Alzheimerforeningen Bliv medlem 1 Anden del (B): Indsamlingsetiske Retningslinier Alzheimerforeningens implementering af ISOBRO's indsamlingsetiske retningslinier (godkendt af bestyrelsen 26. november 2008 og revurderet af forretningsudvalget

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Evaluering af Gallo Kriserådgivning

Evaluering af Gallo Kriserådgivning Juni 2006 Evaluering af Gallo Kriserådgivning Det er om aftenen, det er gratis, man får en tid med det samme, personalet er på min egen alder og kan bedre sætte sig ind i mine problemer. (Ung bruger af

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012 International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer)

Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer) Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer) Ole Sørensen Institut for Regnskab og Revision Handelshøjskolen i København Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg Tlf: 3815 2346 e-mail: os.acc@cbs.dk

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 12. marts 2012 /CLAJEN Referat fra mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere