Social Return on Investment. Gallo Kriserådgivning

Transkript

1 Social Return on Investment

2 Indhold Indledning... 3 Hvad er Social Return on Investment?... 3 Metode SROI Beregning... 4 Forudsætninger... 9 Estimater... 9 Følsomhedsanalyse Øvrig værdiskabelse Konklusion Kilder Bilag 1: s træningsprogram

3 Indledning I forbindelse med socialt arbejde og sociale projekter kan det ofte være svært at dokumentere den sociale værdi, som disse projekter skaber. For mange sociale projekter er det imidlertid utrolig vigtigt, bl.a. i forhold til at tiltrække økonomiske midler, at kunne dokumentere den værdi, der skabes. Desuden har investorer også en interesse i at vide, hvilke projekter der er værd at investere i, og hvor deres midler kan skabe mest social værdi for samfundet som helhed. Det kan ofte virke mere eller mindre tilfældigt, hvilke sociale formål og projekter der støttes, og beslutningsprocessen lader til i høj grad at være baseret på kriterier, der ikke altid er rationelle. Som et eksempel kan nævnes mange velgørende fondes fokus på nystartede projekter frem for allerede etablerede og succesfulde projekter. Nyhedsværdien bliver i dette tilfælde et udvælgelseskriterium, selvom det reelt ikke siger noget om kvaliteten af projektet, eller om hvor meget social værdi projektet skaber. Dette er blot med til at understrege, at der i lang tid har manglet - og det gør der for så vidt stadig - en standardiseret metode til at måle social værdiskabelse. Området er dog i rivende udvikling, og en af de mest lovende metoder er målingen af Social Return on Investment. Formålet med denne rapport er at måle den sociale værdi, som i Århus skaber ved hjælp af SROI. Hvad er Social Return on Investment? Social Return on Investment er en metode udviklet med henblik på at skabe en generel tilgang til målingen af social værdi og dermed hjælpe sociale organisationer, investorer og samfundet til bedre at forstå, hvilken værdi der skabes gennem forskellige sociale projekter. Især i tider som disse hvor de økonomiske midler for både det offentlige og mange investorer er begrænsede, er det yderst relevant at undersøge, hvor de midler der er til rådighed, kan skabe mest værdi for samfundet SROI måler værdi bredere end blot finansielt og forsøger samtidig så vidt muligt at kvantificere den sociale værdiskabelse gennem anvendelsen af økonomiske indikatorer. Dermed kan metoden anvendes til at sætte tal på de ofte uhåndgribelige - men absolut ikke irrelevante - resultater, der skabes gennem socialt arbejde. Metode Den valgte tilgang er baseret på materiale fra Den Sociale Kapitalfond, der anvender den såkaldte Model of the Cabinet Office, Office of the Third Sector (SROI OTS), som bl.a. er udviklet med støtte fra den skotske og britiske regering. Denne model er den mest anvendte model i Europa og endvidere en model, der fortsat arbejdes på at forbedre og videreudvikle. Modellen fokuserer på at identificere forskellige interessenter i et givent socialt projekt, identificere inputs og outputs, måle outputs og derefter sætte værdi på disse ved hjælp af finansielle indikatorer. De 6 trin i modellen fremgår af figuren herunder: 3

4 Figur 1 De 6 trin i SROI OTS Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 6 Analysens formål og identifikation af interessenter Opgørelse af resultater Bevise resultater og tilægge dem værdi Opgøre effekt Beregning af SROI Rapportering, brug og forankring Fastlægge formål Identificere interessenter Bestemme involvering af interessenter Start på effektdiagram Identificere inputs Værdiansætte inputs Præcisere outputs Beskrive resultater Udvikling af resultatindikatorer Indsamle data omkring resultater Fastlægge varighed af resultater Tillægge resultaterne værdi Dødvægt og forskydning Tilskrivning Aftagning Beregning af effekt Beregning af fremtidig effekt Beregning af nutidsværdi Beregning af SROI ratio Følsomhedsanalyse Tilbagebetalingsperiode Rapportering Brug og forankring Kilde: Den Sociale Kapitalfond Den følgende beregning for er baseret på ovenstående fremgangsmåde. er en selvejende institution etableret i 1997 med henblik på at udbyde en række servicetilbud til mennesker med psykiske eller sociale problemer. Kriserådgivningen drives fra lokaler i Gallo Huset beliggende Nørregade 6 i Århus Midtby. Aktiviteterne omfatter café/værested for kriseramte personer, tilbud om samtaleforløb samt generel rådgivning og information omkring psykiske sygdomme og behandlingstilbud i tilknytning hertil. Organisationen har således et bredt socialt og alment velgørende formål. s tilbud er gratis for brugerne, hvorfor driften næsten udelukkende er baseret på frivilligt ulønnet arbejde fra bl.a. psykologistuderende, socialrådgivningsstuderende, sygeplejestuderende og psykoterapeutstuderende. Den eneste lønnede medarbejder er projektleder, Niels Rom. Kriserådgivningen har på årsbasis henvendelser og drives for under 1 mio. kr. årligt. Det høje antal henvendelser viser, at der er et stort behov for de ydelser, der tilbydes. Behovet understreges endvidere af de lange ventelister, der er i det offentlige behandlingssystem. På trods af det tydelige behov og Kriserådgivningens succes som supplement til det offentlige behandlingsapparat er det svært for Kriserådgivningen at tiltrække midler nok til at drive stedet. Dette kan i høj grad henføres til den tidligere nævnte problematik omkring måling og dokumentation af den værdi, der skabes. Det vil derfor være interessant, ved hjælp af SROI, at undersøge og beregne den sociale værdi, som Gallo Kriserådgivning skaber for samfundet. SROI Beregning Før selve beregningen kan foretages opstilles en række rammer for undersøgelsen. Følgende tabel opsummerer undersøgelsens formål m.m.: 4

5 Tabel 1 Analysens formål Analysens formål Organisation Formål Analysens berettigelse Fokus At undersøge hvor meget værdi skaber At tiltrække flere midler samt at måle og dokumentere værdiskabelse Værdiskabelse i forhold til brugerne, medarbejderne og det offentlige Tidshorisont 1 år (2011) Evaluering eller prognose? Evaluering Næste skridt er herefter at identificere de såkaldte interessenter, der skal medtages i analysen. Resultatet af denne proces kan ses i nedenstående tabel: Tabel 2 Identifikation af interessenter Brugere Frivillige medarbejdere Det offentlige Bidragsydere Ledelse Identifikation af interessenter I løbet af 2011 havde totalt henvendelser. Disse henvendelser er fordelt på henholdsvis samtaler, værested og telefoniske henvendelser. De 60 frivillige der arbejder hos kriserådgivningen og dermed får træning/supervision samt værdifuld praktisk erfaring. Det offentlige støtter økonomisk, og Gallo er med til at spare det offentlige for diverse sundhedsudgifter. Fonde og private bidragsydere der støtter Kriserådgivningen økonomisk. har 1 lønnet leder, der varetager den daglige ledelse og står for træning af medarbejderne. De medtagne interessenter er vurderet som værende de mest relevante i forhold til beregningen af SROI for. Der opstilles herefter et effekt-diagram ud fra de fundne interessenter, hvorefter selve beregningen af SROI foretages i overensstemmelse med metoden præsenteret af Den Sociale Kapitalfond. Hele opstillingen samt SROI-beregningen vises på de følgende sider. Efterfølgende gennemgås forudsætningerne for beregningen, og hvorledes de anvendte estimater er fremkommet. 5

6 Effekt-diagram Interessenter Forandring Inputs Outputs Virkning Indikator Mulighed for at Øget livskvalitet, bedre Brugere modtage hjælp til Tid henvendelser psykisk helbred problemer Frivillige medarbejdere Det offentlige Mulighed for at få praktisk erfaring samt træning Reduktion i velfærdsudgifter Bidragsydere - Ledelse Mulighed for at arbejde med Kriserådgivning Tid og evner Tilskud til drift Tilskud til drift Tid og evner 0 60 medarbejdere Total inputs kr færre henvendelser hos læger, psykologer og psykiatriske institutioner Hjælper 60 frivillige og brugere Øget praktisk erfaring og forbedrede kompetencer Sparede psykologkonsultationer Sparede lægebesøg Sparede indlæggelser Sparede ambulante behandlinger i psykiatrien Sikrer Kriserådgivningens eksistens Antal sparede psykologkonsultationer Antal medarbejdere Antal sparede psykologkonsultationer Antal sparede lægkonsultationer Antal sparede sengedage i psykiatrien Antal sparede ambulante behandlinger

7 Effekt-diagram Antal Usikkerhed Varighed Finansiel indikator Pris pr. enhed Kilde Samlet værdi i kr. Takster for psykolog konsultationer - Dansk Psykologforening Privat andel løn, takster honorarer De angivne antal 60 bygger på estimater pga. manglende tilgængelighed af Takster for psykolog konsultationer - Dansk Psykologforening præcise data. Der er 1 508, Offentlig andel løn, takster honorarer derfor en vis form for usikkerhed forbundet 1 Offentlige udgifter til lægebesøg 132, honorartabel pr med tallene. Betydningen af dette Takstsystem undersøges nærmere 1 Sengedagstakst Ministeriet for sundhed og i en senere forebyggelse følsomhedsanalyse Takst for ambulant behandling / besøg på psykiatrisk skadestue Takstsystem Ministeriet for sundhed og forebyggelse

8 Beregning af effekt Beregning af SROI Diskonteringsrente: 2,10 % Dødvægt Forskydning Tilskrivning Aftagning Effekt År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 0% 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr Total Nutidsværdi Total nutidsværdi NPV (= Total nutidsværdi - total inputs) SROI ratio (= Total nutidsværdi / total inputs) kr. 13,15 Afkast i procent (Total nutidsværdi / total inputs)* % 8

9 Ovenstående beregning resulterer i en SROI ratio på 13,15 kr. for. Det vil sige, at hver gang der investeres 1 krone i Kriserådgivningen, skabes der for 13,15 kr. social værdi. Dette svarer til et investeringsafkast på % på et år, hvilket er ekstremt højt. Nutidsværdien udgør samlet kr., og dette giver en netto nutidsværdi på kr., når det investerede beløb på kr. er trukket fra. Disse tal er alle meget høje og indikerer meget entydigt, at skaber høj social værdi i forhold til de beløb, der investeres i stedet - primært i form af sparede sundhedsudgifter. Forudsætninger Formålet med modellen er at sætte tal på den værdi, som skaber inklusiv de outputs, der umiddelbart kan være svære at gøre op i kroner. Da en stor del af værdien er meget svær at gøre op i tal, må nogle af beregningerne baseres på estimater (f.eks. hvor mange psykologkonsultationer, lægebesøg og indlæggelser det offentlige spares for), og derfor vil der være en vis usikkerhed forbundet med beregningerne. Der arbejdes til stadighed på at forbedre modellen bl.a. ved at indsamle data fra brugerne, der har været i kontakt med Kriserådgivningen. Derigennem skulle det på sigt gerne blive muligt at forbedre målingen og dokumentationen af effekten, som Kriserådgivningen har. Det skal desuden bemærkes, at en beregning baseret på året 2011 formentlig vil undervurdere den reelle performance af Kriserådgivningen, da dette år, i forhold til tidligere år, har haft højere udgifter til driften og samtidig et lavere antal henvendelser. Det skyldes, at Kriserådgivningen henvendelsesmæssigt endnu ikke er tilbage på det niveau, den havde, før den varslede lukning i Dette vil give en lavere SROI ratio, end hvis der var beregnet på baggrund af de foregående år. En beregning over en 2-3 årig periode kunne være aktuel for at give et mere retvisende billede. 1 krone i dag er mere værd end 1 krone modtaget i fremtiden. Derfor skal de fremtidige værdier tilbagediskonteres præcis som ved andre investeringer. I beregningen af nutidsværdien anvendes den risikofrie rente, da dette jf. Den Sociale Kapitalfond er standard, når der arbejdes med sociale investeringer. Det kan diskuteres, om der kunne findes en mere passende diskonteringsrente for dette specifikke projekt, men det er umiddelbart ikke besværet værd, da al værdiskabelse registreres i år 1, og derfor får renten under alle omstændigheder kun meget lille indflydelse på resultatet. Der anvendes derfor en diskonteringsrente på 2,1 % svarende til renten på en 5-årig Treasury Bond (Amerikansk nul-kupon statsobligation) dvs. identisk med den rente anvendt i det seneste eksempel fra Den Sociale Kapitalfond. Estimater I forbindelse med beregningen af SROI for er som nævnt tidligere den største udfordring at estimere, hvor mange udgifter Kriserådgivningen sparer det offentlige for. Hvordan de anvendte estimater er fremkommet, vil blive gennemgået i det følgende. Priserne på de forskellige sundhedsydelser ligger fast og er frit tilgængelige. Disse er angivet med kilder i det ovenfor viste effekt-diagram. Ved priserne på psykologkonsultationer gælder der forskellige priser for 1. konsultation og de efterfølgende konsultationer. Tallene er her fremkommet ved at tage gennemsnittet. 9

10 Antallet af de forskellige sparede sundhedsydelser må derimod estimeres ud fra det tilgængelige data, da der ikke foreligger nøjagtige tal for disse. En del af brugerne hos ville ikke have fået hjælp andre steder, såfremt Kriserådgivningen ikke havde eksisteret. Dette fremgår af Center for Evaluerings rapport fra 2006, hvor brugerne, adspurgt hvor de ellers ville have henvendt sig, svarer på følgende måde: Tabel 3 Hvor ville du have henvendt dig hvis ikke eksisterede? Psykiatrisk hospital 15,70% Praktiserende læge 39,20% Socialforvaltning 9,80% Ingen andre steder 35,30% Andre 21,60% Kilde: Center for evaluering Procenterne summerer til mere end 100 %, da nogle brugere har sat mere end et kryds. Svarene giver dog en indikation om, hvor mange af brugerne der ikke ville henvende sig andre steder, hvis Gallo Kriserådgivning ikke eksisterede. Hvis man antager, at denne fordeling fortsat gælder for alle brugere, vil det altså være 35,30 %, der ville henvende sig ingen andre steder. Dette bliver derfor også udgangspunktet i beregningen. For at estimere hvor de tilbageværende brugere ville ende i det offentlige behandlingssystem, er det nødvendigt at se på, hvilke diagnoser de har. Af s årsrapport fra 2011 fremgår det, at 120 brugere er diagnosticeret med angst, 380 med depression og med skizofreni. Dette er de 3 hyppigst forekommende diagnoser, og derfor er det disse diagnoser, der tages udgangspunkt i. En anden hyppig årsag til henvendelse er ensomhed, men da denne årsag er svær at placere i forhold til det offentlige sundhedssystem, medtages den ikke i beregningen. Dansk Sundhedsinstitut har i 2012 udgivet en rapport, hvori det gennemsnitlige forbrug af sundhedsydelser for hver af de 3 nævnte diagnoser er opgjort: Tabel 4 Gennemsnitligt forbrug af sundhedsydelser for voksne med debuterende psykiske lidelser, året efter diagnosen er stillet Gennemsnitligt antal Angst Depression Skizofreni Dage indlagt i psykiatrien 1,4 2,6 27,5 Ambulante besøg i psykiatrien 2,4 1,4 5,7 Skadestuebesøg i psykiatrien 0,1 0,2 0,7 Besøg hos psykiatrisk speciallæge eller psykolog 1,9 1,9 1,3 Besøg hos almen praktiserende læge 7,6 7,5 5,7 Kilde: Dansk Sundhedsinstitut Det er muligt ud fra ovenstående tal kombineret med antallet af brugere hos med selvsamme diagnoser at danne sig et indtryk af forbruget af sundhedsydelser i forbindelse med psykisk sygdom. Dermed er det også muligt at danne sig et indtryk af, hvad Kriserådgivningen er med til at spare det offentlige for i udgifter. Ved at kombinere alle de hidtil nævnte oplysninger, kan følgende tabel med estimater for antallet af sparede sundhedsydelser opstilles: 10

11 Tabel 5 Estimater for antal sparede sundhedsydelser Indikator Rå estimat Fradrag (35,3%) Korrektion Endeligt estimat Antal sparede sengedage i psykiatrien ,7 % Antal sparede ambulante behandlinger ,7 % 703 Antal sparede psykologkonsultationer ,2 % 594 Antal sparede lægekonsultationer ,2 % Rå estimaterne i tabel 5 er fremkommet ved at gange tallene for det gennemsnitlige forbrug af sundhedsydelser med antallet af brugere hos, der har den pågældende diagnose. F.eks er tallet for antal sparede sengedage i psykiatrien beregnet på følgende måde: 120*1,4+380*2,6+1070*27,5 = Det er dog nødvendigt at korrigere disse estimater, dels for at en del af brugerne ikke ville henvende sig til det offentlige, og dels for det faktum at tallene i tabel 4 gælder for voksne med debuterende psykiske lidelser og kun i det første år efter diagnosen er stillet. Derfor fratrækkes først 35,3 % for at tage højde for den andel af brugerne, der ikke ville henvende sig andre steder. Herefter korrigeres for, at tallene fra tabel 4 ikke direkte kan overføres til Kriserådgivningens brugere. En del af brugerne har således allerede været i kontakt med det offentlige behandlingssystem og har tidligere fået stillet en diagnose. Dermed er mange af brugerne heller ikke længere i deres første år efter diagnosen. Tallene korrigeres derfor i nedadgående retning ved at multiplicere med korrektionsfaktoren angivet i tabellen for at undgå at overestimere brugernes forbrug af offentlige sundhedsydelser. Af Center for Evaluerings rapport fremgår det, at ca. 50 % af brugerne hos tidligere har været i kontakt med det offentlige behandlingssystem. Det ses endvidere af tabel 3, at en stor del ville gå til deres egen læge såfremt Kriserådgivningen ikke eksisterede, hvorimod kun 15,7 % ville henvende sig til psykiatrisk hospital. De forskellige korrektionsfaktorer i tabel 5 er fastsat for at afspejle dette. Herefter fremkommer de endelige estimater, der er anvendt i beregningen af SROI. Ud fra disse estimater beregnes den totale værdi. Det vurderes at værdiskabelsen primært finder sted i samme år, som aktiviteterne finder sted. Man kan argumentere for, at der også er nogle effekter, som eksempelvis forbrugernes helbred på længere sigt. Disse vurderes i dette tilfælde som sekundære i forhold til beregningen. Der ses derfor kun på den øjeblikkelige værdiskabelse ved brugernes kontakt med Kriserådgivningen. Følsomhedsanalyse På baggrund af den ovennævnte usikkerhed omkring estimaterne, er det oplagt at foretage en følsomhedsanalyse for at se, hvordan evt. ændringer i én eller flere af disse estimater vil påvirke resultatet af beregningen. Dette er vist i tabellen på følgende side. 11

12 Indikator Social Return on Investment Tabel 6 Følsomhedsanalyse af SROI Procentvis ændring i antal -50 % -40 % -30 % -20 % -10 % 0 % +10 % +20 % +30 % +40 % +50 % Sparede sengedage 7,64 8,74 9,84 10,94 12,05 13,15 14,25 15,35 16,46 17,56 18,66 Sparede ambulante behandlinger i psykiatrien 12,53 12,65 12,78 12,90 13,03 13,15 13,28 13,40 13,53 13,65 13,78 Sparede psykologkonsultationer 12,89 12,94 12,99 13,05 13,10 13,15 13,20 13,26 13,31 13,36 13,42 Sparede lægebesøg 12,98 13,01 13,05 13,08 13,12 13,15 13,19 13,22 13,26 13,29 13,32 Følsomhedsanalysen viser, at resultatet først og fremmest er følsomt overfor ændringer i estimatet for antal sparede sengedage. Dette skyldes, at denne indikator har den højeste pris per enhed (3.374 kr.). Tabellen skal forstås sådan, at såfremt estimatet for antallet af sparede sengedage eksempelvis reduceres med 50 %, vil det give en ratio på 7,64 i stedet for de oprindelige 13,15, hvilket svarer til et afkast på 764 % i stedet for %. Selvom dette næsten er en halvering af afkastet i forhold til udgangspunktet, er det fortsat meget højt. Hvis estimatet omvendt øges med 50 % vil afkastet tilsvarende blive endnu højere og nå op på %. Følsomhedsanalysen viser derudover, at ændringer i de øvrige indikatorer ikke har samme dramatiske effekt på resultatet. Det må derfor slås fast, at Kriserådgivningen, på trods af usikkerhed omkring de anvendte estimater, skaber et særdeles højt afkast per investeret krone. Øvrig værdiskabelse Udover den værdi der er repræsenteret i SROI-beregningen, skaber Kriserådgivningen også yderligere værdi for sine interessenter. Dette afsnit indeholder en kvalitativ beskrivelse af den værdiskabelse, der ikke umiddelbart har været mulig at kvantificere i beregningen. Praktikpladser Som det fremgår af tabel 2, er nogle andre vigtige interessenter Kriserådgivningens frivillige medarbejdere. rekrutterer primært sine medarbejdere fra Aarhus Universitet og giver dermed de studerende mulighed for at få værdifuld praktisk erfaring. Samtidig kommer de studerende ved ansættelse gennem et træningsprogram og modtager løbende supervision fra Kriserådgivningens leder. Gallo Kriserådgivning er dermed i høj grad også med til at udfylde et vigtigt behov hos medarbejderne ved at medvirke til at uddanne og dygtiggøre dem. Dette skaber både værdi for medarbejderne såvel som for samfundet, da man på sigt får mere kvalificeret arbejdskraft. Ret beset svarer til 60 12

13 gratis praktikpladser for samfundet. Såfremt man medtog dette i beregningen af SROI, ville tallet blive endnu højere, end det i forvejen er. Bilag 1 indeholder en udførlig beskrivelse af s træningsprogram. Overførselsindkomster og andre sociale udgifter Ifølge Dansk Sundhedsinstitut er psykiske lidelser begrundelsen for ca. 50 % af tilkendelser af førtidspension. Desuden får patienter med debuterende angsttilstande, debuterende depression og debuterende skizofreni hvert år udbetalt overførselsindkomster på omkring 3,7 mia. kr., det første år efter diagnosen er stillet. Der er dermed også betydelige sociale udgifter for samfundet forbundet med psykisk sygdom. Selvom disse omkostninger ikke er medtaget i beregningen af SROI, er der ingen tvivl om, at Gallo Kriserådgivning med sine aktiviteter også er med til at reducere disse omkostninger for samfundet. Nedenstående figur illustrerer. Figur 2 Sammenhængen mellem sygdomsprogression og grad af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Kilde: Dansk Sundhedsinstitut Som figuren illustrerer, kan medvirke til at forhindre, at brugerne ikke kommer ligeså langt væk fra arbejdsmarkedet, som det ellers ville være tilfældet, og dermed medvirke til at spare samfundet for udgifterne forbundet med f.eks. langtidsledighed og permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Øget livskvalitet Forbedret livskvalitet er ligeledes en størrelse der er svær at kvantificere. Udover den øgede livskvalitet, der er forbundet med færre lægebesøg, indlæggelser osv. som medtaget i beregningen, oplever mange brugere også forøget livskvalitet i form af mindre ensomhedsfølelse. Ensomhed er, som nævnt tidligere, en hyppig årsag til henvendelser i Kriserådgivningen, og bl.a. værestedet er med til at skabe værdi for de mennesker, der har behov for socialt samvær. En del af disse mennesker har ikke andet socialt liv, end det de har gennem Kriserådgivningen, og dermed skaber stedet stor værdi for disse mennesker. Selvom denne værdi 13

14 er svær at sætte tal på, er den også værd at tage med i vurderingen af s værdiskabelse. Konklusion Beregningen af Social Return on Investment for viser, at Kriserådgivningen med inputs på kr. skaber, hvad der svarer til kr. i social værdi - primært i form af sparede sundhedsudgifter for det offentlige. Det giver en SROI ratio på 13,15 kr. svarende til et afkast på hele %, hvilket er unormalt højt. Dette viser, at Kriserådgivningen skaber en betydelig merværdi per investeret krone. Dertil kommer den værdi, der ikke kan kvantificeres i beregningen. Dette omfatter ting som relevant erhvervserfaring og træning til de frivillige studerende, lavere sociale udgifter for samfundet samt øget livskvalitet for en del af brugerne. Estimaterne i udregningen er dog forbundet med en vis usikkerhed, da der ikke foreligger tilstrækkeligt datamateriale til at bestemme effekten mere præcist. Dette er noget der arbejdes på fremadrettet bl.a. ved indsamling af spørgeskemaer fra brugerne. Følsomhedsanalysen viser dog, at selvom estimaterne ændres med helt op til 50 %, vil SROI stadig være særdeles positivt. Det må derfor konkluderes, at er en god investering for investorer, der ønsker at skabe maksimalt socialt afkast på deres investering. 14

15 Kilder SROI Social Return on Investment: A review of methods to measure social impact (2012) - Den Sociale Kapitalfond SROI position paper (2010) - New Philanthropy Capital A guide to Social Return on Investment (2009) - Cabinet Office, Office of the third Sector Measuring real value (2007) New Economics Foundation Sundhedsdata Scenarier for bedre psykiatrisk behandling (2012) - Dansk Sundhedsinstitut Løn, takster, honorarer - Dansk Psykologforening Honorartabel pr Lægeforeningen Takstsystem 2012 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Evaluering af (2006) Center for evaluering Årsrapporter - 15

16 Bilag 1: s træningsprogram Medarbejderne hos har som nævnt har en lang række forskellige baggrunde og uddannelser. Derfor kommer nye medarbejdere gennem et træningsprogram, der sikrer at alle medarbejderne så at sige taler samme sprog og har nogle fælles redskaber, som de kan bruge til at hjælpe klienterne med. Træningsprogrammet afholdes 2 gange om året og strækker sig tidsmæssigt over 2 weekender. Programmet er baseret på kommunikologi, hvilket dækker over de fælles forhold i forbindelse med kommunikation, som man skal være opmærksom på. Mange af de begreber der introduceres, er således ikke specifikt udviklet med henblik på psyko-terapi, men er universelle begreber, der gælder i alle former for kommunikation. Der fokuseres ikke på en bestemt form for behandlingsmetode, men der ses i stedet for på, hvad der tidligere er gjort af erfaringer inden for alle de forskellige områder af psyko-terapien. Det primære er, at klienten føler sig godt taget af uafhængigt af, hvilken form for terapi der benyttes. Det er i den forbindelse at kommunikologien er vigtig, da den er med til at sikre en hensigtsmæssig kommunikation mellem medarbejder og klient. Formålet med træningsprogrammet er at udstyre medarbejderne med et fælles sprog og give dem nogle værktøjer, som de kan anvende i deres arbejde med at finde ud af, hvad de skal hjælpe den enkelte patient med. I den forbindelse introduceres medarbejderne til begreber som f.eks. pacing, leading og pattern interruption. Pacing omhandler f.eks. måden hvorpå, man skaber et bånd til klienten, hvilket er nødvendigt for at kunne hjælpe vedkommende. I forbindelse med træningsprogrammet præsenteres medarbejderne for de forskellige teoretiske begreber og mærker derefter tingene på egen krop ved forskellige små øvelser. Der er således i høj grad tale om oplevelsesorienteret indlæring, hvor de forskellige ting trænes ind. Der arbejdes også med, hvordan kroppen påvirker psyken. I den forbindelse stifter medarbejderne bekendtskab med meditation, mindfullness, yoga m.m. At medarbejderne oplever mange af tingene på egen krop, er bl.a. med til at sikre, at de får en bedre forståelse for, hvordan det er at være i klientens sted. Endvidere sikrer det en stærkere kongruens/indvendig troværdighed for medarbejderne, i og med de har prøvet de forskellige metoder på egen krop, og dermed selv tror mere på metoderne. Dette er vigtigt i forhold til interaktionen med klienten og gør, at medarbejderne i højere grad virker overbevisende overfor klienten. Medarbejderne introduceres endvidere til 3 forskellige opmærksomhedsniveauer: 1. Adfærd, 2. Intention og 3. Præsuppositioner/rammer. Rammer (spilleregler) er vigtige bl.a. i forhold til, hvordan samtaler foregår og afvikles. Hvis der ikke er enighed om rammerne, er der stor risiko for, at der opstår rod i kommunikationen mellem medarbejder og klient. Medarbejderne præsenteres desuden for 5 balancer: jeg - du, associeret - dissocieret, oppe - nede, indre - ydre, højre - venstre. Balancerne fungerer, som et værktøj for medarbejderne, når de skal identificere, hvilke teknikker der kan anvendes hos den enkelte klient. Det er således et værkstøj, der kan hjælpe medarbejderen med at få overblik over klientens problemområder. Tilgangen til behandlingen er altså ikke teknikfokuseret men ser først og fremmest på problemstillingen og derefter på, hvilken teknik der er velegnet til behandling af problemet. Forløbet af træningsprogrammet er således, at den første weekend bruges på at præsentere medarbejderne for de forskellige teoretiske begreber og metoder. Den anden weekend bruges derefter på, hvordan begreberne kan omsættes i praksis, og hvilke patienter de forskellige teknikker kan bruges på bl.a. i forhold til ovennævnte 5 balancer. 16

17 Udover at ruste medarbejderne til arbejdet i Kriserådgivningen, er træningsprogrammet også brugbart i forhold til den løbende supervision medarbejderne modtager. Træningsprogrammet skaber en fælles begrebsramme, der gør det lettere for lederen at yde supervision til de ansatte. Det gør det muligt at slå ned på enkelte punkter i forbindelse med samtaler med klienten og tale om, hvad der fungerede henholdsvis godt og mindre godt. Supervision gives af Kriserådgivningens leder, Niels Rom, og gives så ofte medarbejderne beder om det. Medarbejderne anbefales at modtage systematisk supervision efter hver 3. samtale de har haft med en klient, men det er op til den enkelte, hvor meget supervision de ønsker at modtage. 17