Social Return on Investment. Gallo Kriserådgivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social Return on Investment. Gallo Kriserådgivning"

Transkript

1 Social Return on Investment

2 Indhold Indledning... 3 Hvad er Social Return on Investment?... 3 Metode SROI Beregning... 4 Forudsætninger... 9 Estimater... 9 Følsomhedsanalyse Øvrig værdiskabelse Konklusion Kilder Bilag 1: s træningsprogram

3 Indledning I forbindelse med socialt arbejde og sociale projekter kan det ofte være svært at dokumentere den sociale værdi, som disse projekter skaber. For mange sociale projekter er det imidlertid utrolig vigtigt, bl.a. i forhold til at tiltrække økonomiske midler, at kunne dokumentere den værdi, der skabes. Desuden har investorer også en interesse i at vide, hvilke projekter der er værd at investere i, og hvor deres midler kan skabe mest social værdi for samfundet som helhed. Det kan ofte virke mere eller mindre tilfældigt, hvilke sociale formål og projekter der støttes, og beslutningsprocessen lader til i høj grad at være baseret på kriterier, der ikke altid er rationelle. Som et eksempel kan nævnes mange velgørende fondes fokus på nystartede projekter frem for allerede etablerede og succesfulde projekter. Nyhedsværdien bliver i dette tilfælde et udvælgelseskriterium, selvom det reelt ikke siger noget om kvaliteten af projektet, eller om hvor meget social værdi projektet skaber. Dette er blot med til at understrege, at der i lang tid har manglet - og det gør der for så vidt stadig - en standardiseret metode til at måle social værdiskabelse. Området er dog i rivende udvikling, og en af de mest lovende metoder er målingen af Social Return on Investment. Formålet med denne rapport er at måle den sociale værdi, som i Århus skaber ved hjælp af SROI. Hvad er Social Return on Investment? Social Return on Investment er en metode udviklet med henblik på at skabe en generel tilgang til målingen af social værdi og dermed hjælpe sociale organisationer, investorer og samfundet til bedre at forstå, hvilken værdi der skabes gennem forskellige sociale projekter. Især i tider som disse hvor de økonomiske midler for både det offentlige og mange investorer er begrænsede, er det yderst relevant at undersøge, hvor de midler der er til rådighed, kan skabe mest værdi for samfundet SROI måler værdi bredere end blot finansielt og forsøger samtidig så vidt muligt at kvantificere den sociale værdiskabelse gennem anvendelsen af økonomiske indikatorer. Dermed kan metoden anvendes til at sætte tal på de ofte uhåndgribelige - men absolut ikke irrelevante - resultater, der skabes gennem socialt arbejde. Metode Den valgte tilgang er baseret på materiale fra Den Sociale Kapitalfond, der anvender den såkaldte Model of the Cabinet Office, Office of the Third Sector (SROI OTS), som bl.a. er udviklet med støtte fra den skotske og britiske regering. Denne model er den mest anvendte model i Europa og endvidere en model, der fortsat arbejdes på at forbedre og videreudvikle. Modellen fokuserer på at identificere forskellige interessenter i et givent socialt projekt, identificere inputs og outputs, måle outputs og derefter sætte værdi på disse ved hjælp af finansielle indikatorer. De 6 trin i modellen fremgår af figuren herunder: 3

4 Figur 1 De 6 trin i SROI OTS Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 6 Analysens formål og identifikation af interessenter Opgørelse af resultater Bevise resultater og tilægge dem værdi Opgøre effekt Beregning af SROI Rapportering, brug og forankring Fastlægge formål Identificere interessenter Bestemme involvering af interessenter Start på effektdiagram Identificere inputs Værdiansætte inputs Præcisere outputs Beskrive resultater Udvikling af resultatindikatorer Indsamle data omkring resultater Fastlægge varighed af resultater Tillægge resultaterne værdi Dødvægt og forskydning Tilskrivning Aftagning Beregning af effekt Beregning af fremtidig effekt Beregning af nutidsværdi Beregning af SROI ratio Følsomhedsanalyse Tilbagebetalingsperiode Rapportering Brug og forankring Kilde: Den Sociale Kapitalfond Den følgende beregning for er baseret på ovenstående fremgangsmåde. er en selvejende institution etableret i 1997 med henblik på at udbyde en række servicetilbud til mennesker med psykiske eller sociale problemer. Kriserådgivningen drives fra lokaler i Gallo Huset beliggende Nørregade 6 i Århus Midtby. Aktiviteterne omfatter café/værested for kriseramte personer, tilbud om samtaleforløb samt generel rådgivning og information omkring psykiske sygdomme og behandlingstilbud i tilknytning hertil. Organisationen har således et bredt socialt og alment velgørende formål. s tilbud er gratis for brugerne, hvorfor driften næsten udelukkende er baseret på frivilligt ulønnet arbejde fra bl.a. psykologistuderende, socialrådgivningsstuderende, sygeplejestuderende og psykoterapeutstuderende. Den eneste lønnede medarbejder er projektleder, Niels Rom. Kriserådgivningen har på årsbasis henvendelser og drives for under 1 mio. kr. årligt. Det høje antal henvendelser viser, at der er et stort behov for de ydelser, der tilbydes. Behovet understreges endvidere af de lange ventelister, der er i det offentlige behandlingssystem. På trods af det tydelige behov og Kriserådgivningens succes som supplement til det offentlige behandlingsapparat er det svært for Kriserådgivningen at tiltrække midler nok til at drive stedet. Dette kan i høj grad henføres til den tidligere nævnte problematik omkring måling og dokumentation af den værdi, der skabes. Det vil derfor være interessant, ved hjælp af SROI, at undersøge og beregne den sociale værdi, som Gallo Kriserådgivning skaber for samfundet. SROI Beregning Før selve beregningen kan foretages opstilles en række rammer for undersøgelsen. Følgende tabel opsummerer undersøgelsens formål m.m.: 4

5 Tabel 1 Analysens formål Analysens formål Organisation Formål Analysens berettigelse Fokus At undersøge hvor meget værdi skaber At tiltrække flere midler samt at måle og dokumentere værdiskabelse Værdiskabelse i forhold til brugerne, medarbejderne og det offentlige Tidshorisont 1 år (2011) Evaluering eller prognose? Evaluering Næste skridt er herefter at identificere de såkaldte interessenter, der skal medtages i analysen. Resultatet af denne proces kan ses i nedenstående tabel: Tabel 2 Identifikation af interessenter Brugere Frivillige medarbejdere Det offentlige Bidragsydere Ledelse Identifikation af interessenter I løbet af 2011 havde totalt henvendelser. Disse henvendelser er fordelt på henholdsvis samtaler, værested og telefoniske henvendelser. De 60 frivillige der arbejder hos kriserådgivningen og dermed får træning/supervision samt værdifuld praktisk erfaring. Det offentlige støtter økonomisk, og Gallo er med til at spare det offentlige for diverse sundhedsudgifter. Fonde og private bidragsydere der støtter Kriserådgivningen økonomisk. har 1 lønnet leder, der varetager den daglige ledelse og står for træning af medarbejderne. De medtagne interessenter er vurderet som værende de mest relevante i forhold til beregningen af SROI for. Der opstilles herefter et effekt-diagram ud fra de fundne interessenter, hvorefter selve beregningen af SROI foretages i overensstemmelse med metoden præsenteret af Den Sociale Kapitalfond. Hele opstillingen samt SROI-beregningen vises på de følgende sider. Efterfølgende gennemgås forudsætningerne for beregningen, og hvorledes de anvendte estimater er fremkommet. 5

6 Effekt-diagram Interessenter Forandring Inputs Outputs Virkning Indikator Mulighed for at Øget livskvalitet, bedre Brugere modtage hjælp til Tid henvendelser psykisk helbred problemer Frivillige medarbejdere Det offentlige Mulighed for at få praktisk erfaring samt træning Reduktion i velfærdsudgifter Bidragsydere - Ledelse Mulighed for at arbejde med Kriserådgivning Tid og evner Tilskud til drift Tilskud til drift Tid og evner 0 60 medarbejdere Total inputs kr færre henvendelser hos læger, psykologer og psykiatriske institutioner Hjælper 60 frivillige og brugere Øget praktisk erfaring og forbedrede kompetencer Sparede psykologkonsultationer Sparede lægebesøg Sparede indlæggelser Sparede ambulante behandlinger i psykiatrien Sikrer Kriserådgivningens eksistens Antal sparede psykologkonsultationer Antal medarbejdere Antal sparede psykologkonsultationer Antal sparede lægkonsultationer Antal sparede sengedage i psykiatrien Antal sparede ambulante behandlinger

7 Effekt-diagram Antal Usikkerhed Varighed Finansiel indikator Pris pr. enhed Kilde Samlet værdi i kr. Takster for psykolog konsultationer - Dansk Psykologforening Privat andel løn, takster honorarer De angivne antal 60 bygger på estimater pga. manglende tilgængelighed af Takster for psykolog konsultationer - Dansk Psykologforening præcise data. Der er 1 508, Offentlig andel løn, takster honorarer derfor en vis form for usikkerhed forbundet 1 Offentlige udgifter til lægebesøg 132, honorartabel pr med tallene. Betydningen af dette Takstsystem undersøges nærmere 1 Sengedagstakst Ministeriet for sundhed og i en senere forebyggelse følsomhedsanalyse Takst for ambulant behandling / besøg på psykiatrisk skadestue Takstsystem Ministeriet for sundhed og forebyggelse

8 Beregning af effekt Beregning af SROI Diskonteringsrente: 2,10 % Dødvægt Forskydning Tilskrivning Aftagning Effekt År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 0% 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr % 0% 0% 0% kr Total Nutidsværdi Total nutidsværdi NPV (= Total nutidsværdi - total inputs) SROI ratio (= Total nutidsværdi / total inputs) kr. 13,15 Afkast i procent (Total nutidsværdi / total inputs)* % 8

9 Ovenstående beregning resulterer i en SROI ratio på 13,15 kr. for. Det vil sige, at hver gang der investeres 1 krone i Kriserådgivningen, skabes der for 13,15 kr. social værdi. Dette svarer til et investeringsafkast på % på et år, hvilket er ekstremt højt. Nutidsværdien udgør samlet kr., og dette giver en netto nutidsværdi på kr., når det investerede beløb på kr. er trukket fra. Disse tal er alle meget høje og indikerer meget entydigt, at skaber høj social værdi i forhold til de beløb, der investeres i stedet - primært i form af sparede sundhedsudgifter. Forudsætninger Formålet med modellen er at sætte tal på den værdi, som skaber inklusiv de outputs, der umiddelbart kan være svære at gøre op i kroner. Da en stor del af værdien er meget svær at gøre op i tal, må nogle af beregningerne baseres på estimater (f.eks. hvor mange psykologkonsultationer, lægebesøg og indlæggelser det offentlige spares for), og derfor vil der være en vis usikkerhed forbundet med beregningerne. Der arbejdes til stadighed på at forbedre modellen bl.a. ved at indsamle data fra brugerne, der har været i kontakt med Kriserådgivningen. Derigennem skulle det på sigt gerne blive muligt at forbedre målingen og dokumentationen af effekten, som Kriserådgivningen har. Det skal desuden bemærkes, at en beregning baseret på året 2011 formentlig vil undervurdere den reelle performance af Kriserådgivningen, da dette år, i forhold til tidligere år, har haft højere udgifter til driften og samtidig et lavere antal henvendelser. Det skyldes, at Kriserådgivningen henvendelsesmæssigt endnu ikke er tilbage på det niveau, den havde, før den varslede lukning i Dette vil give en lavere SROI ratio, end hvis der var beregnet på baggrund af de foregående år. En beregning over en 2-3 årig periode kunne være aktuel for at give et mere retvisende billede. 1 krone i dag er mere værd end 1 krone modtaget i fremtiden. Derfor skal de fremtidige værdier tilbagediskonteres præcis som ved andre investeringer. I beregningen af nutidsværdien anvendes den risikofrie rente, da dette jf. Den Sociale Kapitalfond er standard, når der arbejdes med sociale investeringer. Det kan diskuteres, om der kunne findes en mere passende diskonteringsrente for dette specifikke projekt, men det er umiddelbart ikke besværet værd, da al værdiskabelse registreres i år 1, og derfor får renten under alle omstændigheder kun meget lille indflydelse på resultatet. Der anvendes derfor en diskonteringsrente på 2,1 % svarende til renten på en 5-årig Treasury Bond (Amerikansk nul-kupon statsobligation) dvs. identisk med den rente anvendt i det seneste eksempel fra Den Sociale Kapitalfond. Estimater I forbindelse med beregningen af SROI for er som nævnt tidligere den største udfordring at estimere, hvor mange udgifter Kriserådgivningen sparer det offentlige for. Hvordan de anvendte estimater er fremkommet, vil blive gennemgået i det følgende. Priserne på de forskellige sundhedsydelser ligger fast og er frit tilgængelige. Disse er angivet med kilder i det ovenfor viste effekt-diagram. Ved priserne på psykologkonsultationer gælder der forskellige priser for 1. konsultation og de efterfølgende konsultationer. Tallene er her fremkommet ved at tage gennemsnittet. 9

10 Antallet af de forskellige sparede sundhedsydelser må derimod estimeres ud fra det tilgængelige data, da der ikke foreligger nøjagtige tal for disse. En del af brugerne hos ville ikke have fået hjælp andre steder, såfremt Kriserådgivningen ikke havde eksisteret. Dette fremgår af Center for Evaluerings rapport fra 2006, hvor brugerne, adspurgt hvor de ellers ville have henvendt sig, svarer på følgende måde: Tabel 3 Hvor ville du have henvendt dig hvis ikke eksisterede? Psykiatrisk hospital 15,70% Praktiserende læge 39,20% Socialforvaltning 9,80% Ingen andre steder 35,30% Andre 21,60% Kilde: Center for evaluering Procenterne summerer til mere end 100 %, da nogle brugere har sat mere end et kryds. Svarene giver dog en indikation om, hvor mange af brugerne der ikke ville henvende sig andre steder, hvis Gallo Kriserådgivning ikke eksisterede. Hvis man antager, at denne fordeling fortsat gælder for alle brugere, vil det altså være 35,30 %, der ville henvende sig ingen andre steder. Dette bliver derfor også udgangspunktet i beregningen. For at estimere hvor de tilbageværende brugere ville ende i det offentlige behandlingssystem, er det nødvendigt at se på, hvilke diagnoser de har. Af s årsrapport fra 2011 fremgår det, at 120 brugere er diagnosticeret med angst, 380 med depression og med skizofreni. Dette er de 3 hyppigst forekommende diagnoser, og derfor er det disse diagnoser, der tages udgangspunkt i. En anden hyppig årsag til henvendelse er ensomhed, men da denne årsag er svær at placere i forhold til det offentlige sundhedssystem, medtages den ikke i beregningen. Dansk Sundhedsinstitut har i 2012 udgivet en rapport, hvori det gennemsnitlige forbrug af sundhedsydelser for hver af de 3 nævnte diagnoser er opgjort: Tabel 4 Gennemsnitligt forbrug af sundhedsydelser for voksne med debuterende psykiske lidelser, året efter diagnosen er stillet Gennemsnitligt antal Angst Depression Skizofreni Dage indlagt i psykiatrien 1,4 2,6 27,5 Ambulante besøg i psykiatrien 2,4 1,4 5,7 Skadestuebesøg i psykiatrien 0,1 0,2 0,7 Besøg hos psykiatrisk speciallæge eller psykolog 1,9 1,9 1,3 Besøg hos almen praktiserende læge 7,6 7,5 5,7 Kilde: Dansk Sundhedsinstitut Det er muligt ud fra ovenstående tal kombineret med antallet af brugere hos med selvsamme diagnoser at danne sig et indtryk af forbruget af sundhedsydelser i forbindelse med psykisk sygdom. Dermed er det også muligt at danne sig et indtryk af, hvad Kriserådgivningen er med til at spare det offentlige for i udgifter. Ved at kombinere alle de hidtil nævnte oplysninger, kan følgende tabel med estimater for antallet af sparede sundhedsydelser opstilles: 10

11 Tabel 5 Estimater for antal sparede sundhedsydelser Indikator Rå estimat Fradrag (35,3%) Korrektion Endeligt estimat Antal sparede sengedage i psykiatrien ,7 % Antal sparede ambulante behandlinger ,7 % 703 Antal sparede psykologkonsultationer ,2 % 594 Antal sparede lægekonsultationer ,2 % Rå estimaterne i tabel 5 er fremkommet ved at gange tallene for det gennemsnitlige forbrug af sundhedsydelser med antallet af brugere hos, der har den pågældende diagnose. F.eks er tallet for antal sparede sengedage i psykiatrien beregnet på følgende måde: 120*1,4+380*2,6+1070*27,5 = Det er dog nødvendigt at korrigere disse estimater, dels for at en del af brugerne ikke ville henvende sig til det offentlige, og dels for det faktum at tallene i tabel 4 gælder for voksne med debuterende psykiske lidelser og kun i det første år efter diagnosen er stillet. Derfor fratrækkes først 35,3 % for at tage højde for den andel af brugerne, der ikke ville henvende sig andre steder. Herefter korrigeres for, at tallene fra tabel 4 ikke direkte kan overføres til Kriserådgivningens brugere. En del af brugerne har således allerede været i kontakt med det offentlige behandlingssystem og har tidligere fået stillet en diagnose. Dermed er mange af brugerne heller ikke længere i deres første år efter diagnosen. Tallene korrigeres derfor i nedadgående retning ved at multiplicere med korrektionsfaktoren angivet i tabellen for at undgå at overestimere brugernes forbrug af offentlige sundhedsydelser. Af Center for Evaluerings rapport fremgår det, at ca. 50 % af brugerne hos tidligere har været i kontakt med det offentlige behandlingssystem. Det ses endvidere af tabel 3, at en stor del ville gå til deres egen læge såfremt Kriserådgivningen ikke eksisterede, hvorimod kun 15,7 % ville henvende sig til psykiatrisk hospital. De forskellige korrektionsfaktorer i tabel 5 er fastsat for at afspejle dette. Herefter fremkommer de endelige estimater, der er anvendt i beregningen af SROI. Ud fra disse estimater beregnes den totale værdi. Det vurderes at værdiskabelsen primært finder sted i samme år, som aktiviteterne finder sted. Man kan argumentere for, at der også er nogle effekter, som eksempelvis forbrugernes helbred på længere sigt. Disse vurderes i dette tilfælde som sekundære i forhold til beregningen. Der ses derfor kun på den øjeblikkelige værdiskabelse ved brugernes kontakt med Kriserådgivningen. Følsomhedsanalyse På baggrund af den ovennævnte usikkerhed omkring estimaterne, er det oplagt at foretage en følsomhedsanalyse for at se, hvordan evt. ændringer i én eller flere af disse estimater vil påvirke resultatet af beregningen. Dette er vist i tabellen på følgende side. 11

12 Indikator Social Return on Investment Tabel 6 Følsomhedsanalyse af SROI Procentvis ændring i antal -50 % -40 % -30 % -20 % -10 % 0 % +10 % +20 % +30 % +40 % +50 % Sparede sengedage 7,64 8,74 9,84 10,94 12,05 13,15 14,25 15,35 16,46 17,56 18,66 Sparede ambulante behandlinger i psykiatrien 12,53 12,65 12,78 12,90 13,03 13,15 13,28 13,40 13,53 13,65 13,78 Sparede psykologkonsultationer 12,89 12,94 12,99 13,05 13,10 13,15 13,20 13,26 13,31 13,36 13,42 Sparede lægebesøg 12,98 13,01 13,05 13,08 13,12 13,15 13,19 13,22 13,26 13,29 13,32 Følsomhedsanalysen viser, at resultatet først og fremmest er følsomt overfor ændringer i estimatet for antal sparede sengedage. Dette skyldes, at denne indikator har den højeste pris per enhed (3.374 kr.). Tabellen skal forstås sådan, at såfremt estimatet for antallet af sparede sengedage eksempelvis reduceres med 50 %, vil det give en ratio på 7,64 i stedet for de oprindelige 13,15, hvilket svarer til et afkast på 764 % i stedet for %. Selvom dette næsten er en halvering af afkastet i forhold til udgangspunktet, er det fortsat meget højt. Hvis estimatet omvendt øges med 50 % vil afkastet tilsvarende blive endnu højere og nå op på %. Følsomhedsanalysen viser derudover, at ændringer i de øvrige indikatorer ikke har samme dramatiske effekt på resultatet. Det må derfor slås fast, at Kriserådgivningen, på trods af usikkerhed omkring de anvendte estimater, skaber et særdeles højt afkast per investeret krone. Øvrig værdiskabelse Udover den værdi der er repræsenteret i SROI-beregningen, skaber Kriserådgivningen også yderligere værdi for sine interessenter. Dette afsnit indeholder en kvalitativ beskrivelse af den værdiskabelse, der ikke umiddelbart har været mulig at kvantificere i beregningen. Praktikpladser Som det fremgår af tabel 2, er nogle andre vigtige interessenter Kriserådgivningens frivillige medarbejdere. rekrutterer primært sine medarbejdere fra Aarhus Universitet og giver dermed de studerende mulighed for at få værdifuld praktisk erfaring. Samtidig kommer de studerende ved ansættelse gennem et træningsprogram og modtager løbende supervision fra Kriserådgivningens leder. Gallo Kriserådgivning er dermed i høj grad også med til at udfylde et vigtigt behov hos medarbejderne ved at medvirke til at uddanne og dygtiggøre dem. Dette skaber både værdi for medarbejderne såvel som for samfundet, da man på sigt får mere kvalificeret arbejdskraft. Ret beset svarer til 60 12

13 gratis praktikpladser for samfundet. Såfremt man medtog dette i beregningen af SROI, ville tallet blive endnu højere, end det i forvejen er. Bilag 1 indeholder en udførlig beskrivelse af s træningsprogram. Overførselsindkomster og andre sociale udgifter Ifølge Dansk Sundhedsinstitut er psykiske lidelser begrundelsen for ca. 50 % af tilkendelser af førtidspension. Desuden får patienter med debuterende angsttilstande, debuterende depression og debuterende skizofreni hvert år udbetalt overførselsindkomster på omkring 3,7 mia. kr., det første år efter diagnosen er stillet. Der er dermed også betydelige sociale udgifter for samfundet forbundet med psykisk sygdom. Selvom disse omkostninger ikke er medtaget i beregningen af SROI, er der ingen tvivl om, at Gallo Kriserådgivning med sine aktiviteter også er med til at reducere disse omkostninger for samfundet. Nedenstående figur illustrerer. Figur 2 Sammenhængen mellem sygdomsprogression og grad af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Kilde: Dansk Sundhedsinstitut Som figuren illustrerer, kan medvirke til at forhindre, at brugerne ikke kommer ligeså langt væk fra arbejdsmarkedet, som det ellers ville være tilfældet, og dermed medvirke til at spare samfundet for udgifterne forbundet med f.eks. langtidsledighed og permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Øget livskvalitet Forbedret livskvalitet er ligeledes en størrelse der er svær at kvantificere. Udover den øgede livskvalitet, der er forbundet med færre lægebesøg, indlæggelser osv. som medtaget i beregningen, oplever mange brugere også forøget livskvalitet i form af mindre ensomhedsfølelse. Ensomhed er, som nævnt tidligere, en hyppig årsag til henvendelser i Kriserådgivningen, og bl.a. værestedet er med til at skabe værdi for de mennesker, der har behov for socialt samvær. En del af disse mennesker har ikke andet socialt liv, end det de har gennem Kriserådgivningen, og dermed skaber stedet stor værdi for disse mennesker. Selvom denne værdi 13

14 er svær at sætte tal på, er den også værd at tage med i vurderingen af s værdiskabelse. Konklusion Beregningen af Social Return on Investment for viser, at Kriserådgivningen med inputs på kr. skaber, hvad der svarer til kr. i social værdi - primært i form af sparede sundhedsudgifter for det offentlige. Det giver en SROI ratio på 13,15 kr. svarende til et afkast på hele %, hvilket er unormalt højt. Dette viser, at Kriserådgivningen skaber en betydelig merværdi per investeret krone. Dertil kommer den værdi, der ikke kan kvantificeres i beregningen. Dette omfatter ting som relevant erhvervserfaring og træning til de frivillige studerende, lavere sociale udgifter for samfundet samt øget livskvalitet for en del af brugerne. Estimaterne i udregningen er dog forbundet med en vis usikkerhed, da der ikke foreligger tilstrækkeligt datamateriale til at bestemme effekten mere præcist. Dette er noget der arbejdes på fremadrettet bl.a. ved indsamling af spørgeskemaer fra brugerne. Følsomhedsanalysen viser dog, at selvom estimaterne ændres med helt op til 50 %, vil SROI stadig være særdeles positivt. Det må derfor konkluderes, at er en god investering for investorer, der ønsker at skabe maksimalt socialt afkast på deres investering. 14

15 Kilder SROI Social Return on Investment: A review of methods to measure social impact (2012) - Den Sociale Kapitalfond SROI position paper (2010) - New Philanthropy Capital A guide to Social Return on Investment (2009) - Cabinet Office, Office of the third Sector Measuring real value (2007) New Economics Foundation Sundhedsdata Scenarier for bedre psykiatrisk behandling (2012) - Dansk Sundhedsinstitut Løn, takster, honorarer - Dansk Psykologforening Honorartabel pr Lægeforeningen Takstsystem 2012 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Evaluering af (2006) Center for evaluering Årsrapporter - 15

16 Bilag 1: s træningsprogram Medarbejderne hos har som nævnt har en lang række forskellige baggrunde og uddannelser. Derfor kommer nye medarbejdere gennem et træningsprogram, der sikrer at alle medarbejderne så at sige taler samme sprog og har nogle fælles redskaber, som de kan bruge til at hjælpe klienterne med. Træningsprogrammet afholdes 2 gange om året og strækker sig tidsmæssigt over 2 weekender. Programmet er baseret på kommunikologi, hvilket dækker over de fælles forhold i forbindelse med kommunikation, som man skal være opmærksom på. Mange af de begreber der introduceres, er således ikke specifikt udviklet med henblik på psyko-terapi, men er universelle begreber, der gælder i alle former for kommunikation. Der fokuseres ikke på en bestemt form for behandlingsmetode, men der ses i stedet for på, hvad der tidligere er gjort af erfaringer inden for alle de forskellige områder af psyko-terapien. Det primære er, at klienten føler sig godt taget af uafhængigt af, hvilken form for terapi der benyttes. Det er i den forbindelse at kommunikologien er vigtig, da den er med til at sikre en hensigtsmæssig kommunikation mellem medarbejder og klient. Formålet med træningsprogrammet er at udstyre medarbejderne med et fælles sprog og give dem nogle værktøjer, som de kan anvende i deres arbejde med at finde ud af, hvad de skal hjælpe den enkelte patient med. I den forbindelse introduceres medarbejderne til begreber som f.eks. pacing, leading og pattern interruption. Pacing omhandler f.eks. måden hvorpå, man skaber et bånd til klienten, hvilket er nødvendigt for at kunne hjælpe vedkommende. I forbindelse med træningsprogrammet præsenteres medarbejderne for de forskellige teoretiske begreber og mærker derefter tingene på egen krop ved forskellige små øvelser. Der er således i høj grad tale om oplevelsesorienteret indlæring, hvor de forskellige ting trænes ind. Der arbejdes også med, hvordan kroppen påvirker psyken. I den forbindelse stifter medarbejderne bekendtskab med meditation, mindfullness, yoga m.m. At medarbejderne oplever mange af tingene på egen krop, er bl.a. med til at sikre, at de får en bedre forståelse for, hvordan det er at være i klientens sted. Endvidere sikrer det en stærkere kongruens/indvendig troværdighed for medarbejderne, i og med de har prøvet de forskellige metoder på egen krop, og dermed selv tror mere på metoderne. Dette er vigtigt i forhold til interaktionen med klienten og gør, at medarbejderne i højere grad virker overbevisende overfor klienten. Medarbejderne introduceres endvidere til 3 forskellige opmærksomhedsniveauer: 1. Adfærd, 2. Intention og 3. Præsuppositioner/rammer. Rammer (spilleregler) er vigtige bl.a. i forhold til, hvordan samtaler foregår og afvikles. Hvis der ikke er enighed om rammerne, er der stor risiko for, at der opstår rod i kommunikationen mellem medarbejder og klient. Medarbejderne præsenteres desuden for 5 balancer: jeg - du, associeret - dissocieret, oppe - nede, indre - ydre, højre - venstre. Balancerne fungerer, som et værktøj for medarbejderne, når de skal identificere, hvilke teknikker der kan anvendes hos den enkelte klient. Det er således et værkstøj, der kan hjælpe medarbejderen med at få overblik over klientens problemområder. Tilgangen til behandlingen er altså ikke teknikfokuseret men ser først og fremmest på problemstillingen og derefter på, hvilken teknik der er velegnet til behandling af problemet. Forløbet af træningsprogrammet er således, at den første weekend bruges på at præsentere medarbejderne for de forskellige teoretiske begreber og metoder. Den anden weekend bruges derefter på, hvordan begreberne kan omsættes i praksis, og hvilke patienter de forskellige teknikker kan bruges på bl.a. i forhold til ovennævnte 5 balancer. 16

17 Udover at ruste medarbejderne til arbejdet i Kriserådgivningen, er træningsprogrammet også brugbart i forhold til den løbende supervision medarbejderne modtager. Træningsprogrammet skaber en fælles begrebsramme, der gør det lettere for lederen at yde supervision til de ansatte. Det gør det muligt at slå ned på enkelte punkter i forbindelse med samtaler med klienten og tale om, hvad der fungerede henholdsvis godt og mindre godt. Supervision gives af Kriserådgivningens leder, Niels Rom, og gives så ofte medarbejderne beder om det. Medarbejderne anbefales at modtage systematisk supervision efter hver 3. samtale de har haft med en klient, men det er op til den enkelte, hvor meget supervision de ønsker at modtage. 17

SROI RAPPORT GALLO KRISERÅDGIVNING

SROI RAPPORT GALLO KRISERÅDGIVNING SROI RAPPORT GALLO KRISERÅDGIVNING Lind Invest ApS Værkmestergade 25, niveau 14 DK-8000 Aarhus C www.lind-invest.dk CVR: 26 55 92 43 Gallo Kriserådgivning Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18E DK-8000 Aarhus

Læs mere

SROI-RAPPORT FUNDAMENTET

SROI-RAPPORT FUNDAMENTET SROI-RAPPORT FUNDAMENTET INDHOLD 05 SAMMENFATNING 16 OUTCOME - PROJEKT VI TROR PÅ DIG 06 INDLEDNING KORREKTION AF RÅDATA Lind Invest ApS Værkmestergade 25, niveau 14 DK-8000 Aarhus C www.lind-invest.dk

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

SOCIAL RETURN ON INVESTMENT GALLO KRISERÅDGIVNING

SOCIAL RETURN ON INVESTMENT GALLO KRISERÅDGIVNING SOCIAL RETURN ON INVESTMENT GALLO KRISERÅDGIVNING INDHOLD 05 SAMMENFATNING 16 UDREGNING AF SROI 06 INDLEDNING FØLSOMHEDSANALYSE Lind Invest ApS Værkmestergade 25, niveau 14 DK-8000 Aarhus C www.lind-invest.dk

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2017 FUNDAMENTET

SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2017 FUNDAMENTET SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2017 FUNDAMENTET Lind Invest ApS Værkmestergade 25, niveau 14 DK-8000 Aarhus C www.lind-invest.dk CVR: 26 55 92 43 FUNDAMENTET Karupvej 6,1 DK- 8000 Aarhus C www.fundamentet.org

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

SROI-RAPPORT FUNDAMENTET

SROI-RAPPORT FUNDAMENTET SROI-RAPPORT FUNDAMENTET Lind Invest ApS Værkmestergade 25, niveau 14 DK-8000 Aarhus C www.lind-invest.dk CVR: 26 55 92 43 Fundamentet Karupvej 6, 1. DK-8000 Aarhus C Stiftet: 1. marts 2014 Hjemsted: Aarhus

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. februar 2005 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: LGC/PK

INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. februar 2005 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: LGC/PK ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. februar 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3015 Jour. nr.: Ref.: LGC/PK 115-tilskud til Gallo Kriserådgivning i 2005 1. Resume

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

BP Research: Den samfundsøkonomiske gevinst ved gratis psykologhjælp til pårørende

BP Research: Den samfundsøkonomiske gevinst ved gratis psykologhjælp til pårørende BP Research: Den samfundsøkonomiske gevinst ved gratis psykologhjælp til pårørende 23/3-2015 Hovedresultater På baggrund af beregningerne kan de væsentligste resultater sammenfattes til følgende: - Ved

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår Socialudvalget B 129 - Bilag 12 Offentligt Dokument oprettet: 8. maj 2007 Denne version: 9. maj 2007 Sag 07/455 Dok. 2036/07 /KP Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn-

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing.

Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skattemæssige konsekvenser ved langsigtet opsparing. Skat og rentes rente har stor betydning for det endelige afkast når man investerer over lang tid. Det giver anledning til nogle overvejelser om hvad

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Scenarier for bedre psykiatrisk behandling

Scenarier for bedre psykiatrisk behandling Scenarier for bedre psykiatrisk behandling Behandling efter referenceprogrammerne hvad koster det for voksne med debuterende angsttilstande, depression og skizofreni? Jan Christensen Camilla Dürke Tybring

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 21 Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Hvilke typer af psykosociale indsatser skal anvendes overfor personer på overførselsindkomst med stress, angst eller

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg Økonomiske konsekvenser af en reduktion i energiforbruget g 1 Formål Metoder til måling af økonomiske konsekvenser Eksempler på (økonomiske) konsekvenser af energibesparende tiltag Økonomiske konsekvenser

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud.

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud. Til Skanderborg Kommune FOA Silkeborg-Skanderborg takker Skanderborg Kommune for henvendelsen vedrørende input i forbindelse med kommunens Standard for brug af arbejdsklausuler i forbindelse med udbud.

Læs mere

Omkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015

Omkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015 Omkostningsvurdering af DUÅ skole December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

D A T A R A P P O R T

D A T A R A P P O R T D A T A R A P P O R T Almen Praksis 2016 I N D H O L D 1 Kapacitet i Almen Praksis... 3 Antal ydernumre... 3 Befolkningsudvikling... 4 Lægedækningsberegning... 5 Læger fordelt på personrolle... 6 2 Lægedækning...

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Videokonsultation i psykiatrien

Videokonsultation i psykiatrien Videokonsultation i psykiatrien Projektleder Trine Helverskov Teamleder Marie Paldam Folker Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark Nye Trends i Samarbejde og Organisering 28. januar 2016

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes afkastkrav Valdemar Nygaard TEMA: MODELLER TIL ESTIMATION

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I

NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I DIF Den 22. januar 2013 NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I DIF Til: DIF Udvikling og Sekretariatet CC: Hans Bay Fra: Team Analyse v. Michael Fester og Kasper Lund Kirkegaard Vedr.:

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2018

Kommunal medfinansiering 2018 NOTAT Kommunal medfinansiering 2018 07-07-2017 EMN-2017-02702 1060463 Thomas Ljungberg Jørgensen Regeringen og Danske Regioner indgik den 6. juni 2017 aftale om regionernes økonomi for 2018 (ØA18). Denne

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Socialforvaltningen BUDGETNOTAT Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Baggrund Socialudvalget besluttede d. 27. maj 2015 at tage en drøftelse af plejefamiliers ansættelsesforhold. Socialudvalget

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

EVALUERING EVALUERING PÅBEGYNDES INDEN TRÆNING!

EVALUERING EVALUERING PÅBEGYNDES INDEN TRÆNING! EVALUERING Hvordan kan man vide, om træningen har nyttet? For at få svar på det kan en evaluering være til hjælp. En evaluering kan have flere formål. Et formål kan være at gå igennem, hvordan selve træningen

Læs mere