Grønlands økonomiske vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlands økonomiske vækst 2003-2010"

Transkript

1 Grønlands økonomiske vækst Værdi Konstant vækst på 1% Konstant vækst på 3% Konstant vækst på 5% Konstant vækst på 9% Billedtekst: Y-aksen viser hvor mange gange økonomien bliver større med en konstant vækst. X-aksen viser hvor mange år der går, før man har nået et bestemt størrelse i økonomien (hvor mange gange større). År Ilisimatusarfik Samfundsvidenskab 2012 Bachelorprojekt Vejleder: Kennet Lynggaard Studerende: Ilannguaq K. Møller Bachelorprojekt Side 1 af 42

2 Bachelorprojekt 4 1. Tankeeksperiment 4 2. Problemformulering 6 3. Problemafgrænsning 7 4. Teori Neo-klassisk-vækst-teori Lineær-vækst-teori The Demand for Goods og/eller Keynesianisme Metode Grønlands økonomi i perioden Perioden Overgang fra et amt til hjemmestyre-ordningen Delkonklusion Grønlands økonomi i perioden Post-amt Grønland Delkonklusion Grønlands økonomi i perioden Den økonomiske vækst i Grønland 15 Bachelorprojekt Side 2 af 42

3 7.2 Grønlands makroøkonomiske data i perioden År til år ændringer i Grønlands makroøkonomiske data i perioden Diskussion omkring variablerne Konklusion Bilag Tabeller & Data 35 Bilag Jf. bilag og bilag Bilag Nationalregnskab under Statistikbanken om Grønland, stat.gl 36 Bilag Priser under Statistikbanken om Grønland, stat.gl 37 Bilag Nationalregnskab under Nationalregnskab, stat.gl 37 Bilag Fiskeri og fangst under Statistikbanken om Grønland, stat.gl 38 Bilag Import/Udenrigshandel under Statistikbanken om Grønland, stat.gl 39 Bilag Investeringer/Nationalregnskab under Statistikbanken om Grønland, stat.gl 40 Bilag Jf. bilag Bilag Folketal/Befolkning under Statistikbanken om Grønland, stat.gl 41 Bilag Data fra Josef Kajangmat hos Grønlands Statistik Litteraturliste 42 Bachelorprojekt Side 3 af 42

4 BACHELORPROJEKT 1. Tankeeksperiment Hvorfor er det overhovedet interessant at se på et lands økonomiske vækst. Vi ved at et lands offentlig system finansieres gennem skatter og afgifter. I løbet af en international økonomiske krise bliver den globale efterspørgsel efter varer og tjenester mindsket 1. Hvis Grønland skal være en af de bedrestillede der klarer sig gennem tilbagevendende internationale økonomiske kriser 2, skal landet have et grundlag for en økonomisk vækst. Grunden til det er, at uhensigtsmæssigt manglende hensynstagning omkring hvor vigtigt det er at man har et grundlag for en økonomiske vækst i samfundets økonomi, kan senere hen have negative effekter på det offentliges indtægtsgrundlag som er skatter og afgifter, fordi lavere produktion i økonomien fører til lavere afgifts- og skatteindtægter. Jo mere arbejde eller rettere sagt produktion i samfundet desto bedre skatteindtægter vil der komme til det offentlige, og højere personlige indtægter vil eventuelt føre til større afgiftsindtægter grundet et større forbrug i et samfund med høj import af varer og tjenester. Tabel 1 - Vækstberegning 100 kr År 1 År 10 År 50 Fast vækst på 1% om året Fast vækst på 2% om året Fast vækst på 3% om året Fast vækst på 5% om året Fast vækst på 9% om året 101 kr 102 kr 103 kr 105 kr 109 kr 110 kr 122 kr 134 kr 163 kr 237 kr 164 kr 269 kr 438 kr kr kr Forskel mellem 1% og 2% Forskel mellem 1% og 3% Forskel mellem 1% og 5% Forskel mellem 1% og 9% 1 kr 12 kr 105 kr 2 kr 24 kr 274 kr 4 kr 53 kr 983 kr 8 kr 127 kr kr Forskel mellem 2% og 3% Forskel mellem 2% og 5% Forskel mellem 2% og 9% 1 kr 12 kr 169 kr 3 kr 41 kr 878 kr 7 kr 115 kr kr Forskel mellem 3% og 5% Forskel mellem 3% og 9% 2 kr 29 kr 709 kr 6 kr 103 kr kr Forskel mellem 5% og 9% 4 kr 74 kr kr Kilde: Møller Selvbearbejdet beregning. 1 Litteraturliste; nr Litteraturliste; nr. 12 Bachelorprojekt Side 4 af 42

5 Tabel 1 viser en oversigt over fem forskellige scenarier af årlige vækstrater i faste priser 3. Jeg har valgt at komme med en oversigt hvor vækstrater er konstante for at vise hvad der som minimum kan ske i tilfældet af et lands økonomiske vækst altid er over 1%, 2%, 3%, 5% eller 9%. Betingelsen for disse fem scenarier er at man begynder med 100kr ved år 0. Ved at kigge på forskellene i de fem forskellige vækstrater, kan man tydeligt se at på kort sigt, ved År 1, er forskellen ikke markant nok til at sige at en 100kr bliver til ret meget mere værd i de forskellige vækstrater på kort sigt. Men allerede på det mellemlange sigt, ved År 10, er forskellene store nok til at man kan sige, at en stor procentvis tilvækst i økonomiens størrelse er rent matematisk at foretrække. Den mere ekstreme udgave af scenariet er vækstraterne på 5% og 9%. Der er tallene fænomenale. Der bliver det endnu mere at foretrække med en stor årlige vækstrate på langt sigt, År 50, når man betragter den årlige vækstrate på 1% i sammenligning med 3%, 5% og 9% årlige vækstrater. En forskel mellem 1% fast vækstrate og 9% fast vækstrate ved år 50 ligger på 7.436kr. Hvilket er en kæmpe stor forskel, som rent matematisk set er at foretrække. Alle forskellene har den forudsætning, at man starter med 100kr ved År 0. Hvorfor bør man så overhovedet interessere sig for størrelsen af den økonomisk vækst i samfundet? Dette fordi at små ændringer i en økonomisk vækst er signifikante i det lange løb. Disse signifikante ændringer som man kan observere i tabel 1, specielt ved År 50 og År En pris efter man har fraregnet en stigning i forbrugerpriserne. Bachelorprojekt Side 5 af 42

6 2. Problemformulering Figur 1 - Vækst i Grønland BNP Vækst i Grønland i faste priser Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Ved at observere figur 1 kan man konstatere at vækst i faste priser i Grønland svinger fra år til år. Det er bemærkelsesværdigt i 1980 erne og 1990 erne, hvor væksten svinger rigtigt meget. Den årlige svingning kommer helt op på 20 procentpoint på sit højeste, hvor den i perioden , kom helt ned fra plus 8% til minus 12%. Omkring medio 1990'erne kan man konstatere en forbedring i den økonomiske vækst, hvor den forholdvis ligger på den positive side, men dog stadigvæk svinger meget fra år til år. I løbet af det nye årtusinde kan man konstatere en stabilisering af svingningerne på den økonomiske vækst fra år til år, med en undtagelse af tilfældet i Derfor kommer min problemformulering til at være: Hvad gør at vækst i faste priser er forholdsvist stabilt og ligger på den positive side i perioden , og hvorfor var året 2006 præget af en høj vækst i BNP, som derefter kom ned på det normale niveau igen bagefter? Bachelorprojekt Side 6 af 42

7 3. Problemafgrænsning Ved dette bachelorprojekt har jeg valgt kun at koncentrere mig omkring korrelationen, det vil sige den kausale sammenhæng mellem disse makroøkonomiske variabler: BNP (Bruttonationalprodukt), Forbrug (Offentligt & Privat), Investeringer, Eksport, Import, Lønninger, Bloktilskudet, samt Opsparinger. Jeg har valgt ikke at koncentrere mig omkring overenskomstforhandlingerne, forskellige kategoriseringer af arbejdskraften og produktion, og pengepolitik. Grunden til at jeg har fravalgt overenskomstforhandlingerne er, at selvom overenskomstforhandlingen i sig selv har en indflydelse på dannelsen af lønninger, så er det resultatet af forhandlingerne, totale lønninger i samfundet om året, der er interessant. Grunden til at jeg har fravalgt forskellige kategoriseringer af arbejdskraften er, at man kan risikere at begynde at koncentrere sig omkring specifikke emneområder f.eks. fiskere eller minearbejdere, hvilket i sig selv er interessant nok, men vil fylde alt for meget i forhold til andre makroøkonomiske variabler. Det samme gælder produktionen. Det er summen af produktion, der fra et makroøkonomisk perspektiv der er interessant, frem for hvert enkelte tilfælde af hvordan og med hvilke midler produktionen foregår indenfor de enkelte erhvervssektorer. Grunden til at jeg har fravalgt pengepolitik i mit bachelorprojekt er, at Grønland ikke har en selvstændig pengepolitik, i og med at man bruger den danske møntfod. Endvidere er den danske pengepolitik tæt knyttet til mønten Euro, som i sig selv er et emne for sig hvori man kan lave et bachelorprojekt. Måske med titlen: Den danske pengepolitik s indflydelse på den grønlandske økonomi. Bachelorprojekt Side 7 af 42

8 4. Teori Først skal det lige understreges at feltet omkring økonomisk vækst er meget bredt og nuanceret. Forskellige teoriskoler har hver deres eget fokusområde, som ifølge dem vil føre til en højere økonomisk vækst i samfundet. Jeg har valgt to, som jeg mener passer ind til emnet jeg gerne vil undersøge, og det er Grønlands økonomiske vækst Jeg har valgt at beskrive neo-klassisk-vækst-teori, hvorefter jeg vil forklare hvorfor jeg har fravalgt denne teoretiske tilgang. Dette gør jeg for at vise at man bliver nødt til at begrænse sig selv, og ikke tage for mange teorier på en gang. Man bliver nødt til at koncentrere sig omkring et par teorier for ikke at være alt for abstrakt i projektet. Grunden til at jeg ikke har valgt at skrive dette fravalg under problemafgrænsningen er, fordi neo-klassis-vækst-teori er en teori og ikke en problemstilling. Hvis man gør teorien til en problemstilling, vil man begynde at undersøge reliabiliteten af teorien i den økonomiske skole generelt i verden. Disse tre teoriskoler er følgende: 4.1 Neo-klassisk-vækst-teori Den første teoretiske tilgang bliver kaldt Neo-klassisk-vækst-teori. Den mener at liberalisering af økonomien er nødvendigt. Neo-klassisk-vækst-teori s standpunkter er, at det offentliges rolle skal bestå af at nedbryde monopoler (Konkurrencetilsynet i Grønland 4 ), skabe et økonomisk miljø med lav inflation (Grønland har ikke den store politiske indflydelse i pengepolitik på den danske krone. For at kunne ændre pengepolitikken på den danske krone skal man have flertal i Folketinget hvori Grønland kun har 2 repræsentanter ud af 179 repræsentanter), minimere fagforeningernes indflydelse (Overenskomstforhandlingerne er præget af stærkt deltagelse fra SIK 5 i Grønland), liberalisering af markederne (Nogle af de offentlige monopoler er nedbrudt siden indførelsen af Hjemmestyret 6 ), privatisering af den statslige industri (Der er sket en overgang fra offentligselskab til aktieselskab i det offentliges virksomheder 7, men man kan ikke kalde dem privatiseringer kun effektiviseringer fordi ejerne stadigvæk er det offentlige), udbyggelsen og opretholdelsen af infrastrukturen 8, samt at opfordre de økonomiske aktører til at tage økonomiske beslutninger med 4 Litteraturliste nr. 8 5 Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat = Arbejdstagernes fagforening 6 Offentlige monopoler er nedbrudt i telekommunikation, bryggeri og indhandling af fisk 7 De store er Royal Greenland, Tele Greenland og Nukissiorfiit 8 Som det er tilfældet andre steder i verden Bachelorprojekt Side 8 af 42

9 høj risikoindhold for at skabe vækst (udeblivelsen af tilfældet hvor det offentlige opfodrer til highrisk-økonomisk-beslutninger, kan fortolkes som at det offentlige i Grønland ikke vil opfordre til high-risk-økonomisk-beslutninger). Derudover skal det offentlige stå for lov og orden så der kan være uforstyrret handel i samfundet 9. På det mere ekstreme niveau skal det offentlige stå for økonomiske redningspakker i form af f.eks. bankpakker 10, mener neo-klassiske teoretikere (redningspakker administreres af Folketinget og ikke i Grønland). Grunden til at jeg har fravalgt neo-klassisk-vækst-teori er, at selvom der er en forholdvis gradvist liberalisering i den grønlandske økonomi 11, er der ikke foregået opfordring til hverken at tage high-risk-økonomiske-beslutninger, ikke noget vidtgående minimering af fagforeningernes indflydelse, ingen privatisering af det statslige industri, samt den manglende evne til at kontrollere pengepolitik, eftersom at Grønland bruger den danske krone. 4.2 Lineær-vækst-teori Jeg har valgt at bruge lineær-vækst-teori fordi investeringerne er meget relevante i dagens Grønland. Specielt i betragtning af milliardklasse udenlandske investeringer i Grønland, dem man også kender som storskala-projekter. En af de klassiske økonomer der interesserer sig for økonomisk vækst teori er amerikaneren Walt Rostow, der i 1950 erne-1960 erne, med sin klassiske liberale holdning, mener at en højere økonomisk vækst kun kan finde sted hvis økonomien først går igennem bestemte udviklingsstadier i den rigtige rækkefølge 12 : Landbrugsfællesskab/Forageringsfællesskab Oplysningstid Simpel banksystem og opsparinger Enkelte erhvervssektorers "take-off" med positiv vækst til følge i samfundet Væksten breder sig til alle erhvervssektorerne Masseforbrug og højere levestandard til sidst. Her er det selvfølgelig investeringerne der er drivfaktor. Overordnet set er det lidt svært at sammenligne Grønland i forhold til Walt Rostow, fordi udviklingen ikke er foregået på linje med de forudsætninger som Rostow har, og derfor har jeg valgt at udelade Rostow s teoretiske tilgang Inatsisartut (Landstinget) og Politiet i Grønland 10 Litteraturliste; nr Effektivisering i form af overgang fra det rent offentligt virksomhed til aktieselskaber og nedbrydelse af offentlige monopoler 12 Litteraturliste; nr Litteraturliste; nr. 9 Bachelorprojekt Side 9 af 42

10 Andre teoretikere indenfor lineær-vækst-teori er Harrod & Domar som mener at capital-output ratio er værd at kigge på, eftersom at de betragter den for at være en afgørende faktor, for at der er en økonomisk vækst i samfundet. Capital-output ratio, som de udlægger den, svarer til hvor meget af en 100 kroners investering der bliver til BNP. En anden ting som Harrod & Domar især koncentrerer sig om, er den såkaldte savings ratio eller opsparingsmængden af BNP. Harrod & Domar mener at savings ratio er en afhængig variabel for hvor stort landets økonomi i fremtiden bliver. Derfor bliver det også interessant at se, hvor meget opsparing der er i samfundets økonomi, i betragtning af, at Harrod & Domar ser savings ratio som en indikator for samfundets fremtidig økonomiske størrelse. Udgangspunktet med brug af lineær-vækst-teori er, at kigge på investeringernes direkte indflydelse på samfundets produktion(bnp) The Demand for Goods 15 og/eller Keynesianisme Keynesianisme er udledt fra den britiske økonom John Maynard Keynes. Teorien tager udgangspunkt i, at det offentlige har en positiv rolle for at der kan være økonomisk vækst i samfundet. Den rolle som består i at det offentlige overtager via sit forbrug fejlene i laissez-faire økonomi 16, det vil sige alt efter konjunktursvingerne. Forstået på den måde, at ifølge Keynesianisme bør det offentlige forbruge mere såfremt der er en lavkonjunktur i økonomien, og forbruge mindre hvis der er en højkonjunktur i økonomien 17. Jeg har valgt The Demand for Goods eller Keynesianisme, fordi det offentlige i Grønland er meget stort i forhold til andre lande, hvis betragter at det offentlig i Grønland er mindst lige så stort som Danmarks 18. Jeg vil gerne vide om Keynesianisme kan forklare tendenserne i økonomiske vækst i Grønland. Udgangspunktet med brug af Keynesianisme er, at kigge på det offentliges forbrugs direkte indflydelse på samfundets produktion (BNP), og for at se om det offentlige i Grønland korrigerer sit forbrug efter konjunkturerne og dermed sikrer at den økonomiske vækst i Grønland er positiv og forholdsvis stabilt. 14 Litteraturliste; nr Litteraturliste; nr Litteraturliste; nr Litteraturliste; nr. 2 & Litteraturliste; nr. 5 Bachelorprojekt Side 10 af 42

11 5. Metode Fremgangsmåden i dette projekt vil være at indsamle kvantitative data, som er tilgængelige for studerende i form af statistiske data 19, og dernæst anvende disse data i sammenligning med teori for at prøve at forklare, hvorfor den grønlandske økonomiske vækst har været forholdsvist stabil fra år til år i perioden , med undtagelsen af året 2006 hvor der var en forholdsvis meget højt økonomisk vækst. Jeg vil bruge Harrod & Domars capital-out ratio og savingsratio som indikatorer for forholdsvist økonomisk vækst og fremtidig økonomisk ekspansionsmulighed. Derudover vil jeg bruge forholdet mellem import og investeringer som en indikation for hvor meget Grønlands økonomi får ud af investeringerne i Grønland. Jeg vil bruge offentliges forbrug som en afhængig variabel for vækst i BNP, som det er tilfældet i The Demand for Goods. Jeg vil også bruge det offentliges ansattes antal som en indikator for både for det offentliges størrelse og for det offentliges ivrighed til at liberalisere Grønlands økonomi. Derudover vil jeg kigge på resten af variablerne og deres indflydelse på vækst i BNP. Jeg vil starte med at kigge lidt på perioden fra omkring indførelsen af Hjemmestyret i 1979 til det nye årtusinde, for at sondre lidt omkring samfundets økonomi i den periode. Det vil være en overordnet orienteret sondring for at give en helhedsindtryk for periodens økonomiske forhold. Hoved fokuset er perioden , som man kan betragte som et mere aktuelt emne. Ved dette bachelorprojekt bruges året 2003 som en grundbase, fordi statistiske data omkring efterspørgslen for varer og tjenester som opgøres med et produktionsorienteret grundlag, kun går tilbage til året Litteraturliste; nr. 6 Bachelorprojekt Side 11 af 42

12 6. Grønlands økonomi i perioden Alt det indsamlede data og informationer omkring denne periode skal anvendes til at give en overordnet ide om hvordan den grønlandske økonomi udviklede sig gennem årene op til år Jeg har valgt dette som en slags introduktion, fordi jeg observerer den nutidige grønlandske økonomi for at være en mere robust økonomi end før i forhold til konjunktursvingningerne (jf. figur 1, afsnit 2). Opgørelsen af BNP i denne periode er baseret på lønninger og ikke efter produktion. 6.1 Perioden Overgang fra et amt til hjemmestyre-ordningen Overgangen fra et amt til hjemmestyre-ordningen har været præget af høje konjunktursvingninger (jf. Figur 1 under afsnit 2) og høj inflation (høje årlige stigninger i forbrugerpriserne) 20 i økonomien. Den mest mærkbare ændring i økonomien er sket i slutningen af 1980 erne (jf. Figur 1 under afsnit 2). Der skete det at den økonomiske vækst i 1990 har været på minus 12 procent. Set i forhold til året før i 1989, som var på plus 8 procent. Det vil sige at der var et kæmpe spring fra plus til minus, som svarer til 20 procentpoint fald. Hvis man bruger BNP som indikator for landets velvære, kan man sige at landet har fået mio.kr. mere velvære i løbet af perioden fra 1.643mio.kr. i 1979 til mio.kr. i 1990, hvilket svarer til en stigning på 249% 21. Kompetenceområdene er blevet gradvist overført fra Danmark til Grønland i takt med at bloktilskudet til disse kompetenceområder er blevet øget. Bloktilskudet fra Danmark har været på 42 mio.kr. i 1979 og mio.kr. i Stigningen i bloktilskudet fra 1979 til 1990 på mio.kr., svarer til 36,4% af stigningen i BNP fra 1979 til på mio.kr.. Erhvervsmæssigt har fiskerisektoren været den klart dominerende faktor i økonomien i slutning af perioden Størrelsen af eksportværdien som kommer fra Fisk & Rejer ligger på ca. 83% i Fisk & Rejer s værdistørrelse i forhold til BNP størrelse ligger på ca. 37% i Opgørelsen af betalingsbalancen (Eksport minus Import) går kun tilbage til 1988, så der er ikke så meget at hente der i perioden Opgørelsen af investeringer er først startet i Bilag Bilag Bilag Bilag Bachelorprojekt Side 12 af 42

13 6.1.2 Delkonklusion Her er det svært at komme med en konkret delkonklusion udfra lineær-vækst-teori, fordi data over specifikke variabler jeg bruger omkring linæer-vækst-teori, ikke er tilgængelige eller kun delvist tilgængelige i perioden F.eks. variablen Forbrug. Kun tallene i offentlig forbrug er komplette, og tallene i privat forbrug er kun tilgængelige delvist i perioden, som derved også gør at variablen Opsparinger ikke kan opstilles i perioden. Figur 2 - BNP vs Offentligt forbrug Vækst i faste priser i % Svingning i offentligt forbrug i % Svingning i investeringerne i % Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Figur 2 viser årlige ændringer i BNP sammenlignet med årlige ændringer i det offentliges forbrug i perioden og i investeringerne i perioden (hvor 1981 er basis år eller 1981 = 100). Hvis man betragter perioden , kan man i figur 2 se at først i perioden har det offentliges forbrug svinget efter Keynesianisme, det vil sige mindre forbrug i en højkonjunktur og større forbrug i en lavkonjunktur. Derudover kan man i delkonklusionen sige, at BNP er blevet tre en halv gange større i løbet af perioden , og at 1/3 af stigning på dette kommer fra bloktilskudet fra Danmark Grønlands økonomi i perioden Post-amt Grønland 1990 erne har været præget af høje konjunktursvingninger (jf. Figur 1 under afsnit 2) og en forholdsvist stabil og lav inflation (lave årlige stigninger i forbrugerpriserne) 25. Hvis man bruger BNP som indikator for landets velvære, kan man sige at landet har fået mio.kr. mere velvære i perioden , fra mio.kr. i 1990 til mio.kr. i Det svarer til en stigning på 24 Bilag Bilag Bilag Bachelorprojekt Side 13 af 42

14 37%. Opgørelsen af betalingsbalancen har været på 39 mio. kr. i 1990 og -890 mio.kr. i Det er en forværring på 929 mio.kr. på betalingsbalancen i løbet af perioden Stigningen i bloktilskudet fra Danmark på mio.kr. fra 1990 til 2000 svarer til 66% af stigning i BNP fra 1990 til Opgørelsen af investeringer er først startet i 1994, og opgørelsen udgør kun totale beløb og inddeles ikke efter investeringstyperne ernes økonomiske forhold har været karakteriseret af, at eksportværdien som kommer fra Fisk & Rejer har ligget på omkring 90% af hele eksportværdien i perioden Størrelsen af eksportværdien som kommer fra Fisk & Rejer ligger på ca. 24% af størrelsen af BNP i år Det er 13 procentpoint lavere end år 1990, hvor den lå omkring 37%. Det er i sig selv en god ting, eftersom man kan tænke sig frem til at lande med kun en enkelt type eksport er mere sårbart overfor omfattende prisfald end lande med flertype eksport. Tilfældet med Grønland har været, at eksportværdien som kommer fra Fisk & Rejer har udgjort en mindre grad af BNP et, som er godt i sig selv, fordi den del af økonomien som kan svinge på grund af prissvingninger på det globale marked er mindre, hvilket gør at den grønlandske økonomi er mere robust overfor omfattende prisfald på Fisk & Rejer Delkonklusion Ved at kigge på figur 2 (jf. afsnit 6.1.2) kan man ikke se en direkte sammenhæng mellem stigning i BNP og stigning i investeringerne i perioden Dermed kan man sige at der ikke er en korrelation mellem en stigning i investeringer og stigning i BNP, såfremt hvis man anvender lineærvækst-teoriernes udgangspunkt for, at investeringerne har en direkte indflydelse på samfundets produktion. Jeg mistænker selve opgørelsesmetoden af data omkring BNP i perioden for, at der ikke er en sammenhæng mellem de to. Det vil sige at opgørelsen ikke tager højde for selve produktionen i samfundet, men kun koncentrerer sig omkring lønningerne. Men mistanken i sig selv forpligter til at undersøge tilfældet, hvilket vil få mig til at afvige fra emnet i dette bachelorprojekt, hvor hovedemnet er perioden Perioden er præget af at der er en stigning i det offentliges forbrug, når der er en stigning i BNP. Det stikker imod Keynesianismens filosofi. Korrelationen mellem stigning i BNP og det offentliges forbrug er lidt vagt især i perioden , men man kan konkludere at når det offentliges forbrug stiger er der altid en form for en stigning i BNP. Man undrer sig over, om det faktisk er det offentliges forbrug alene der skaber vækst i Grønlands økonomi i perioden Privat forbrug er igen ikke opgjort i perioden, som dermed medfører at man ikke kan tage stilling til variablen Opsparinger. 27 Bilag Bilag Bachelorprojekt Side 14 af 42

15 7. Grønlands økonomi i perioden Den økonomiske vækst i Grønland Ved dette bachelorprojekt bruges året 2003 som en grundbase. Grunden til at jeg har valgt at anvende året 2003 som grundbasen bunder i, at statistiske data omkring efterspørgslen for varer og tjenester som opgøres med et produktionsorienteret grundlag, kun går tilbage til År Før da har man brugt opgørelsen af BNP, der er baseret på lønninger, som ikke hænger sammen med andre landes BNP opgørelser. Tabel 2 forneden viser en oversigt over vækst i BNP i perioden Nominel vækst (økonomisk vækst i løbende priser), som man kan observere i tabel 2, svinger med op til 4,6 procent om året. Det er forholdsvis store svingninger. Men selvom nominel vækst er indbydende, så er det kun den reelle vækst der er interessant, eftersom at den viser vækst i BNP efter man har fjernet stigning i forbrugerpriserne i det pågældende år. Tabel 2 - Nominel vs Reel Vækst Nominel 4,9 pct. 2,1 pct 6,7 pct. 5,2 pct. 4,6 pct. 4,6 pct. 1,1 pct. Reel 4,3 pct. 3,7 pct. 6,6 pct. 2,4 pct. 2,3 pct. 1,4 pct. 1,2 pct. Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Årlige svingninger i den reelle vækst svinger med op til 1,2 procent, hvilket er forholdsvist lavt i forhold til hvordan årlige svingninger i vækst har været op gennem 1980 erne og 1990 erne (jf. Figur 1 under afsnit 2). En uregelmæssighed er År I perioden er den reelle økonomiske vækst steget fra 3,7 procent til 6,6 procent, som er en svingning på 2,9 procentpoint og i perioden er den reelle økonomisk vækst faldet fra 6,6 procent til 2,4 procent, som er en svingning på 4,2 procentpoint. Bachelorprojekt Side 15 af 42

16 7.2 Grønlands makroøkonomiske data i perioden Tabel 3 viser en oversigt over værdier på mine variabler i de enkelte år i perioden , og disse værdiers årlige ændringer opgjort i hele tal (mio.kr.) og i procent (%). Tabel 3 - Periodens variabler Tal i mio Vækst i BNP Ændring 4,3 pct. 3,7 pct. 6,6 pct. 2,4 pct. 2,3 pct. 1,4 pct. 1,2 pct. Procent point ændring -0,6 +2,9-4,2-0,1-0,9-0,2 Eksport Tal i mio. Ændring i % 12,7 pct. 2,9 pct. -3,5 pct. -1,4 pct. 10,6 pct. -12,9 pct. 6,5 pct. Import Tal i mio. Ændring i % 3,0 pct. 12,6 pct. -3,5 pct. 8,7 pct. 26,8 pct. -10,6 pct. 23,3 pct. Bloktilskud Tal i mio. Ændring i % 1,8 pct. 2,1 pct. 1,7 pct. 2,6 pct. 2,0 pct. 1,7 pct. 0,0 pct. Offentligt Privat Forbrug Tal i mio. Ændring i % 2,9 pct. 2,8 pct. 4,9 pct. -0,0 pct. 2,2 pct. -0,7 pct. 1,9 pct. Investeringer Tal i mio. Ændring i % -7,2 pct. 41,7 pct. 2,1 pct. 35,1 pct. 45,1 pct. -4,2 pct. 33,3 pct. Opsparinger Tal i mio. Ændring i % 14,9 pct. 12,5 pct. 28,3 pct. 69,9 pct. 7,3 pct. 225,5 pct. -64,1 pct. Lønninger Tal i mio. Ændring i % 4,3 pct. 2,0 pct. 5,1 pct. 1,5 pct. 4,7 pct. 0,5 pct. 2,7 pct. Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Bachelorprojekt Side 16 af 42

17 Når man kigger på oversigten over den grønlandske eksport i tabel 3, observerer man høje årlige svingninger i eksportværdien, med helt op på 12,9 procent årlige svingning. Man kan endvidere observere i figur 3 forneden, at stort set hele eksportens værdi udgøres af Fisk & Rejer. Dermed kan kvotestørrelsen på Fisk & Rejer i det pågældende år og den globale markedets prissættelse på Fisk & Rejer forklare størstedelen på de årlige svingninger i eksportens værdi. Årlige svingninger som man kan observere i tabel 3. Figur 3 - Fisk & Rejer Andel 100,0 % 95,0 % 90,0 % 85,0 % 80,0 % Fisk & Rejer % af eksport Eksport i alt Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Den grønlandske import i perioden har været støt stigende, dog med lidt opbremsning i år Ved at kigge på figur 4 forneden kan man observere importens aspekter i perioden Det er stigningerne på Tjenester, Brændselstof o.a., og Varer til direkte forbrug der er de mest mærkbare ændringer i den grønlandske import i perioden Figur 4 - Importens elementer Import Varer til bygge & anlæg Varer til øvrige byerhverv Brændselstof,smørestof & el Maskiner o.a Transportmidler Varer til direkte forbrug Tjenester Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Hvis en stigning på mio.kr. fra 2003 til 2010 i Import fordeles i de forskellige aspekter af import kommer det til at se sådan ud: (se figur 5 forneden). Tjenester (66% af stigning), Bachelorprojekt Side 17 af 42

18 Brændselstof o.a. (15% af stigning), Varer til direkte forbrug (7% af stigning), Maskiner o.l. (5% af stigning), Varer til øvrige byerhverv (3% af stigning) og Øvrige (4% af stigning) 29. Stigning fra 2003 til 2010 Figur 5 - Procentvis fordeling af importens elementer Fordeling 0 % 10,0 % 20,0 % 30,0 % 40,0 % 50,0 % 60,0 % 70,0 % 80,0 % 90,0 % 100,0 % Varer til bygge & anlæg Varer til øvrige byerhverv Brændselstof,smørestof & el Maskiner o.a Transportmidler Varer til direkte forbrug Tjenester Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Årlige stigninger i bloktilskudet fra Danmark til Grønland indtil 2009, som er året for Selvstyreordningens tiltrædelse, har ligget på mio.kr., det svarer til en stigning på 1,7-2,6% årligt 30. Jeg har brugt forbrugerpriserne i året 2005 som basis (2005 = 100) i min beregning på bloktilskudets årlige størrelse og ændringerne i bloktilskudet i løbet af perioden Forbruget i Grønland i perioden er inddelt i det private og i det offentlige. Inddelingen i det offentlige forbrug og i privat forbrug er vigtigt, eftersom forbruget fra det offentlige tager udgangspunkt i indtægterne fra skatter og afgifter og fordi at det offentliges forbrug bliver indordnet i fællesskabet (via parlamentet) efter behov (efterspørgsel efter offentlige varer og tjenester), mens forbruget i det private er individuelt betinget og udspringer sig fra personlige præferencer. Det noterbare ved variablen Forbrug er, at når det offentlige forbruger mere, vil det private begynde at forbruge mindre 31. Tilfældet i 2006 er, at forbruget i det private og det offentlige er steget samtidigt, hvilket er det år som i Figur 1 (afsnit 2) observeres som en uregelsmæssighed i den økonomiske vækst. At en stor stigning i forbruget medfører en stor stigning i produktion giver en indikation på, at forbruget er i korrelation med produktionen. Investeringer i Grønland i perioden har været stigende, dog med undtagelse af år 2004, samt år 2009 hvor investeringerne faldt marginalt. På den næste side kan man i figur 6 se forskellige aspekter af Investeringer i den grønlandske økonomi i perioden Bilag Bilag Bilag Bachelorprojekt Side 18 af 42

19 Figur 6 - Elementer af investeringer Investeringer Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Mineral- og olieefterforskning Computer software Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Data omkring lagerændringerne i den grønlandske økonomi er ikke indarbejdet i figur 6. Jeg har kun brugt faste bruttoinvesteringer for ikke at skabe en forvirring omkring præsentationen af investeringernes aspekter. Man betragter lagring af varer som en investering, og tømning af lageret som en negativ investering. Årlige ændringer på lagerbeholdningerne i den grønlandske økonomi ligger imellem mio.kr. årligt i løbet af perioden Hvis Investeringernes stigning på mio.kr. i løbet af perioden , fordeles i de forskellige aspekter af investeringerne kommer det til at se sådan ud: (se figur 7 forneden). Byg & Anlæg(25%), Maskiner og inventar (7%), Mineral- og olieefterforskning(67%) og øvrige (1%). Figur 7 - Procentvis fordeling af investeringernes elementer Fordeling Stigning/Fald fra 2003 til % 10,0 % 20,0 % 30,0 % 40,0 % 50,0 % 60,0 % 70,0 % 80,0 % 90,0 % 100,0 % Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Mineral- og olieefterforskning Computer software Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Harrod & Domar s forudsætning for en fremtidig vækst er opsparinger i samfundets økonomi. Samfundets årlige Opsparinger i Grønland har jeg beregnet ved: BNP-(Minus)Forbrug. Ved tabel 3 (jf. afsnit 7.2) kan man konstatere, at indtil regeringsskiftet i 2009 har det totale forbrug ligget over det man selv producerer i Grønland. I 2009 har det grønlandske samfund haft 128 mio.kr. i opsparing og 46 mio.kr. i opsparing i Lønninger i Grønland i perioden , som man kan se i tabel 3 (jf. afsnit 7.2 ) har været stigende. Hvis man sammenligner udviklingen i Lønninger med udviklingen i BNP, kan man se at der er en korrelation på de to svingninger. At Lønninger sat i forhold til BNP ligger nogenlunde Bachelorprojekt Side 19 af 42

20 konstant på omkring 75% i løbet af perioden , giver en indikation på at overenskomstforhandlingerne i perioden har været gunstige for arbejdstagerne. 7.3 År til år ændringer i Grønlands makroøkonomiske data i perioden Figur 8 forneden viser en graf der har en overordnet oversigt over årlige ændringer på de forskellige variabler. 40 Figur 8 - Fluktueren af variablerne Ændringer i % Reel Vækst Eksport Import Bloktilskud Forbrug Investeringer Lønninger Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Ved at kigge på figur 8 kan man se at der er en korrelation mellem Import og Investeringer, især fra år 2006 til Dette skyldes muligvis at Grønland ikke selv producerer en betydeligt del af varer og tjenester til brug i samfundets produktion, så man er nødsaget til at importere, når der investeres i Grønland. Enten fordi kompetencen (udbud af tjenester) ikke findes i Grønland eller fordi varer der bruges i produktionen ikke produceres i Grønland. Man kan også se at korrelationen mellem Reel Vækst og Forbrug er gældende, hvilket er den korrelation som er blevet indikeret i afsnit 7.2 omkring forbruget. Ydermere kan man se en stærkt korrelation mellem Lønninger og Forbrug. Det giver en indikation på, at en betydeligt del af lønningerne går direkte til forbruget. Bachelorprojekt Side 20 af 42

21 12000 Figur 9 - Oversigt over variablerne BNP Eksport Import Bloktilskud Forbrug Investeringer Opsparinger Lønninger Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Figur 9 viser en oversigt over de enkelte variabler og deres værdi i forhold til hinanden gennem perioden Figur 9 er strækket ud på hele siden for at fremhæve ændringstendenserne. Bachelorprojekt Side 21 af 42

22 Her i figur 9 kan man se at korrelationen mellem Import og Investeringer er meget tydeligt. Den er faktisk så tydeligt at man ikke kan ignorere den. Investeringerne leder til en større Import. Endnu en indikation på, at den grønlandske produktion er nødsaget til at importere varer og tjenester, når der investeres i Grønland. I Figur 10 vises en oversigt over den totale stigning i de enkelte variablers værdi fra 2003 til Figur 10 - Variablernes stigning Totale stigning fra 2003 til Eksport Import Bloktilskud Forbrug Investering Lønninger BNP Opsparinger Ændring i mio.kr. Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Hvis vi starter med investeringerne, eftersom at det er mit første teoretiske udgangspunkt omkring den økonomiske vækst jeg har. Der er 5 forskellige investeringsområder som de statistiske data viser (jf. figur 6 i starten af afsnit 7.2). Det er Bygninger og anlæg, Transportmidler, Maskiner og inventar, Mineral- og olieefterforskning samt Computersoftware. Investeringer i Computer software har jeg valgt at se bort fra, fordi de kun udgører 0,5-1,5% af de årlige investeringer i perioden , hvilket også kan ses i figur 11. Figur 11 - Procentvis fordeling af investeringer Oversigt over andel i % % 10,0 % 20,0 % 30,0 % 40,0 % 50,0 % 60,0 % 70,0 % 80,0 % 90,0 % 100,0 % Bygninger og anlæg Transportmidler Maskiner og inventar Mineral- og olieefterforskning Computer software Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Bachelorprojekt Side 22 af 42

23 Når man observerer figur 6 (jf. afsnit 7.2) kan man se at investeringerne i Byg & Anlæg har været i fremgang i perioden , men med et fald i Byg & Anlæg i perioden har udgjort omkring halvdelen af årlige investeringer i Grønland. Efterfølgende har der så været et kæmpe fald, svarende til 915 mio.kr., i investeringerne til Byg & Anlæg i Dette er sket lidt efter indførelsen af Selvstyre-ordningen, hvor der så i stedet har været en kæmpe stigning på mio.kr. i investeringerne i Mineral- og olieefterforskning 32. Det har betydet at andelen af investeringerne som kommer fra Byg & Anlæg er faldet fra at være omkring en halvdel til at være en tredje del (jf. figur 11 på den forrige side). Investeringer i Maskiner & inventar har også været i fremgang i perioden En stigning på 313 mio.kr. i investeringerne til Maskiner & inventar fra 2003 til 2010, udgør 7% af hele stigningen i investeringerne fra 2003 til Men selvom investeringerne på Maskiner & inventar er steget i perioden , udgør Maskiner & inventar kun ca. 15% af investeringerne i Dette set i forhold til 2003, hvor den lå på 35%, det vil sige et fald på 20 procentpoint på grund af mærkbar stigning i investeringerne til Mineral- og olieefterforskning. Mineral- og olieefterforskning er særligt interessant at kigge på i Investeringer, eftersom at det er den der har haft den største stigning fra 2003 til I 2003 har Mineral- og olieefterforskning udgjort ca. 7% af alle investeringer i Grønland, hvorefter den i 2010 har udgjort 50% af alle investeringer. En stigning på mio.kr. fra 2003 til 2010 i Mineral- og olieefterforskning, svarer til 67% af hele stigningen i investeringerne fra 2003 til Hvis man stoler på indikationen i figur 8 og i figur 9 om at Import og Investeringer er i en tæt korrelation, så er man i stand til at sige at en stigning i Investeringer fører til en stigning i Import. Men vores teoretiske udgangspunkt er, at finde ud af hvor meget af Investeringer der fører til vækst i den grønlandske økonomi. Hvis en investering fører til en større import, så den direkte påvirkning fra investeringen i den grønlandske økonomi forholdvist lavt. Dette fordi at hvis man i det tilfælde køber en vare eller en tjeneste udenfor Grønland, vil man tabe investeringens værdi. Dermed kan vi beregne Investeringer der er direkte med til at påvirke den grønlandske økonomi gennem perioden gennem den forudsætning, at investeringernes størrelse er i tæt korrelation med importens størrelse: Investeringer-Import = = 318 mio.kr.. Et tal som giver en indikation på, hvor meget den grønlandske økonomi får direkte ud af investeringerne i hele perioden mio.kr. svarer til omkring 15% eller omkring 1/7 af stigningen fra 2003 til 32 Bilag Bachelorprojekt Side 23 af 42

24 2010 i BNP. Hvilket betyder at stigningen i Investeringer fra 2003 til 2010, har en forholdsvist lille indflydelse på stigning i BNP fra 2003 til Og nu til vores anden teoretiske udgangspunkt, Keynesianisme. Figur 12 viser en oversigt over det offentliges størrelse i Grønland. Jeg har brugt antallet af offentlige ansatte i forhold til antallet af den arbejdsdygtige arbejdsstyrke, som en indikator for det offentliges størrelse i Grønland. 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Figur 12 - Det offentliges størrelse Offentlige ansatte Offentlige ansatte Potentielle arbejdsstyrke Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Det offentliges størrelse har ligget imellem 44-47% i løbet af perioden Jeg har ikke kunnet få tal på 2010 omkring offentlige ansatte, men hvis der ikke er sket en kolossal strukturændring som alle borgere vil høre om, så kan man gætte sig frem til at 2010 ikke har været meget mere anderledes end året før. Man kan tillade sig at betragte det offentliges størrelse i Grønland som en forholdsvist stabil størrelse, da der kun er en 3% forskel mellem 44% og 47%. At det offentliges størrelse i Grønland er en forholdvist stabil størrelse, giver en indikator for at der fra det offentliges side ikke er den store entusiasme for at liberalisere udbuddet af de tjenesteydelser som de udbyder til offentligheden. Jeg vil lige indskyde med noget Neo-klassisk-vækst-teori for at forstærke min argumentation for hvorfor jeg har fravalgt den (jf. fravalgt teori i afsnit 4.1). Neoklassisk-vækst teoretikere vil argumentere for at det offentliges størrelse skal være så minimalt som muligt i samfundets økonomi, hvis der skal være en optimal økonomisk vækst i samfundet. Tilfældet i Grønland i perioden har været, at selvom det offentliges størrelse har været forholdsvist stort 33 og stabilt, har den reelle økonomiske vækst været positivt og forholdvist stabilt 34 i perioden (jf. tabel 2 i afsnit 7.1). Derfor giver den indikation for, at selvom Grønland har en forholdsvis stor offentlig sektor, har den store offentlige sektor ikke haft en direkte 33 Litteraturliste; nr Med en undtagelse i 2006, som man betragter som en uregelmæssighed Bachelorprojekt Side 24 af 42

25 indflydelse på hvorvidt den økonomisk vækst i Grønland er positivt eller forholdsvist stabilt. Forbruget i Grønland er delt i to grene. Det offentliges og det privates. Forbruget i det offentlige er steget med 610 mio.kr fra 2003 til Indikatorerne i afsnit 7.2 og på figur 8 om at forbruget har en direkte indflydelse på samfundets produktion, giver anledning til bruge stigning i det offentliges forbrug på 610. mio.kr. fra 2003 til 2010, til at se hvor meget en andel af stigningen i det offentliges forbrug har på den totale økonomiske vækst fra 2003 til En stigning på 610 mio.kr. i det offentliges forbrug fra 2003 til 2010 svarer til ca. 28% eller omkring 1/4 af stigning i BNP størrelsen fra 2003 til ,0 % Figur 13 - BNP vs Offentligt forbrug Sammenligning 6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % -2,0 % Vækst i faste priser Årlig ændring i offentligt forbrug Kilde: Grønlands Statistik -> Data i bilag Figur 13 viser en oversigt over en sammenligning mellem den økonomiske vækst og den årlige ændring i det offentliges forbrug i løbet af perioden Vores teoretiske udgangpunkt (jf. afsnit 4.3) siger at man skal mindske det offentliges forbrug under en højkonjunktur. Med den forudsætning ser perioden fornuftigt ud: højkonjunktur med et lille fald i offentligt forbrug og dernæst en lille stigning i Alt i alt ikke den store årlige ændring taget i betragtning af, at det offentliges forbrug har en direkte indflydelse på samfundets produktion (jf. afsnit 7.2 og figur 8 i afsnit 7.3). Men så kommer året 2006 hvor man fra det offentliges side, midt i en højkonjunktur i samfundets økonomi, øger forbruget med 6,7% i løbet af året. Og eftersom der er korrelation mellem stigning i forbruget og stigning i produktion, kan der observeres en kæmpe stigning i den økonomiske vækst med 2,9 procentpoint fra 3,7% i 2005 til 6,6% i Året efter i 2007 har stigningen i det offentliges forbrug været forholdsvist lille, hvor den økonomiske vækst er faldet enormt med 4,2 procentpoint fra 6,6% i 2006 til 2,4% i Tilfældet Bachelorprojekt Side 25 af 42

26 i 2006 giver en indikation på, at en kæmpe stigning i det offentliges forbrug midt i en højkonjunktur er en dårlig affære fra det offentliges side. Dette fordi at så snart det offentliges forbrug ikke længere steg året efter i 2007, så stabiliserede den økonomiske vækst sig til det normale niveau som indikeres i figur 13. Dette indikerer at en stigning i det offentliges forbrug har ført til et forbrug på tjenesteydelser, som ikke er helt ud efficiente for samfundets generelle produktion. Endvidere at så snart der ikke er en stigning på disse tjenesteydelser året efter, vil produktionen i samfundet korrigere sig efter denne boble af inefficiente produktioner af tjenesteydelser 35. Tilfældet i 2007 er næsten det samme som i perioden , hvor det offentliges forbrug er forholdsvist stabilt i lyset af en forholdsvist sundt økonomisk vækst 36. Men igen i 2008 kan man i figur 13 se, at der er en kæmpe stigning i det offentliges forbrug midt i en økonomisk vækst som nogle økonomer ville betragte som et sundt niveau. Det leder os videre til perioden hvor det offentliges forbrug er i tilbagetrækning, midt i en økonomiske vækst der er på lavkonjunktur. Det er lige i denne situation, at Keynesianismen vil have det offentlige til at forbruge mere. Hvis man ser på hvor meget det offentlig forbrug er steget med i 2006 og i 2008, får man et beløb i alt 647 mio.kr.. Et beløb der er ca. 6 gange større end faldet på det offentlig forbrug på 109 mio.kr. fra 2009 til Det giver en indikation på, at det offentliges forbrug har været præget af en manglende forståelse omkring vækstens størrelse i Grønlands økonomi. Vi har med udgangspunkt i vores teoriafsnit kommet frem til at stigning i BNP fra 2003 til 2010 som kommer fra det offentliges side og gennem investeringerne svarer til et beløb på 928 mio.kr.. Det svarer til 42% af hele stigningen i BNP fra 2003 til For at komme med en form for forklaring til den resterende stigning i BNP fra 2003 til 2010, har jeg leget lidt rundt med tal 37. Jeg er kommet frem til, at hvis man tager stigning i variablerne Import, Eksport, Investeringer og Forbrug, får man en størrelse der næsten svarer til den resterende 58% stigning i BNP et for perioden Dermed er hele beregningen af perioden blevet således: (Eksport+Investeringerne+Forbruget)-Import = ( ) = mio.kr. At værditilvæksten i Import, Eksport, Investeringer og Forbrug fra 2003 til 2010 næsten svarer til de resterende 58% stigning i BNP fra 2003 til 2010, giver en indikation på, at variablerne Import, Eksport, Investeringer og Forbrug hænger fuldstændigt sammen med samfundets produktion. 35 Litteraturliste; nr Litteraturliste; nr Bilag Bachelorprojekt Side 26 af 42

27 Eller 38 omvendt kan man sige at samfundets produktion hænger fuldstændigt sammen med variablerne Import, Eksport, Investeringer og Forbrug. Med denne korrelation mellem BNP og Eksport+Forbruget+(Investeringer-Import), kan man nu komme med en forklaring på hvorfor den økonomiske vækst ser ud som den gør i perioden , hvilket kan observeres i figur 1 (jf. afsnit 2). Man skal huske på at årlige ændringer i bloktilskudet fra Danmark ikke nødvendigvis er med i årlige ændringer i det offentliges forbrug, eftersom at bloktilskudet fra Danmark er en slags rådighedsbeløb, når det offentlige skal til at lave sit årlige budget. Det er derfor at jeg ikke medregner bloktilskudet som en direkte variabel i regnestykket. BNP er steget med 390 mio.kr. i perioden Hvis man observerer de årlige svingninger i variablerne Eksport, Investeringer, Forbrug og Import (jf. tabel 3 i afsnit 7.2), kan man konstatere at det er en stigning i eksport og en stigning i det private forbrug, der har været drivkraften for den økonomiske vækst i Grønland i perioden Hvis man rent matematisk kigger på de årlige ændringer, får man dette regnestykke: (Her skal man dog huske at investeringerne er i stærkt korrelation med importen (jf. afsnit 7.2, figur 8 og figur 9 i afsnit 7.3)). (Eksport+Investeringerne+Privat forbrug+offentligt forbrug)-import (399+(-130)+293+(-5))-167 = 390 mio.kr. (En sum som svarer til ændring i BNP.) BNP er steget med 356 mio.kr. i perioden Hvis man observerer de årlige svingninger i variablerne Eksport, Investeringer, Forbrug og Import, kan man konstatere at det er stigning i eksport og en stigning i det private forbrug der har været drivkraften for den økonomiske vækst i Grønland i perioden Her igen rent matematisk kigge på de årlige ændringer i perioden og få dette regnestykke: (Eksport+Investeringerne+Privat forbrug+offentligt forbrug)-import ( )-731 = 354 mio.kr. (En sum som næsten svarer til ændring i BNP.) I perioden er BNP steget med 650 mio.kr. Hvis man igen observerer de årlige svingninger i variablerne Eksport, Investeringer, Forbrug og Import, kan man konstatere at det er en stigning i det private forbrug, i det offentligt forbrug og en positiv ændring i betalingsbalancen der har været drivkraften for den økonomiske vækst i Grønland i den periode. Rent matematisk vil de årlige ændringer, lede til dette regnestykke: 38 Alt afhængig hvilke briller man har. Bachelorprojekt Side 27 af 42

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex. persontransport)

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 - JANUAR 2010 LANDEANALYSER Thailand Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer et fald i det Thailandske bruttonationalprodukt på -3,2 procent

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Lønudviklingen 3. kvartal 2008

Lønudviklingen 3. kvartal 2008 08-0998 - Poul 28.11.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 3. kvartal 2008 Der er nu oplysninger om lønudviklingen for 3. kvartal 2008. I den private sektor steg lønnen

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere