I dette nummer: STU på Storskoven Personaleuddannelse Interview med Nikolaj

Transkript

1 September Nr. 10 I dette nummer: STU på Storskoven Personaleuddannelse Interview med Nikolaj

2 Bladet fra Storskoven henvender sig primært til opholdsstedets forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med. Der kan forekomme modelfotos. Forsiden: Nikolaj, der er i STU på Storskoven, læner sig op af en John Deere traktor. Læs side 6. Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation. Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej Vanløse htk@hearttalk.dk 2

3 INDHOLD i dette nummer: Fra ledelsen: Udvikling og uddannelse...4 Tema: Det helt særlige...5 Tema: Finde en plads i arbejdslivet...6 Tema: Styrke, selvforståelse og sejre...8 Tema: STU på Storskoven...9 Man vinder med viden...10 Kontrol, indblik og dialog...14 Akkreditering Den Selvejende Institution Storskoven er blevet akkrediteret Storskoven har fået meddelelse om, at Akkreditering Danmarks Nævn på sit møde den 19. august 2013 tildelte Storskoven akkreditering. Akkreditering gælder for både bodelen og skoledelen. Den Selvejende Institution Storskoven er det første opholdssted på Fyn, som er blevet akkrediteret. Akkreditering betyder, at Storskoven har fået et validt kvalitetsstempel på at kvalitet, dokumentation, resultater og evaluering opfylder høje krav. Emil Raun, administrativ leder på Storskoven, udtalte i forbindelse med akkrediteringen: Det er en meget stor dag for Storskoven. Det har været en lang proces, som startede i januar 2012, og nu er det lykkedes. Vi har altid været fantastisk stolte af vores resultater, og nu har vi papir at det pædagogiske arbejde medarbejderne udfører, er af højeste kvalitet. Akkrediteringen af Storskoven er det kvalitetsstempel på faglighed, som vi mener, Storskoven leverer." For Storskoven betyder akkreditering at Storskoven også i fremtiden er klar til at levere pædagogisk ydelser af højeste kvalitet. Yderligere oplysninger: Daglig leder Morten Axelsen på tlf

4 Fra ledelsen: Udvikling og uddannelse Kære læser Storskoven har til stadighed fokus på udvikling. Vi tror på, at den aktivitet og ændringsvilje ordet rummer, er med til at inspirere og drive vores unge positivt frem. Omdrejningspunktet i denne udgave af Bladet, er netop udvikling. Vi byder på spændende læsning om bl.a. STU. Vi er stolte af at kunne fortælle om vores første STU er, der har glæde af vores erhvervstilrettelagte praktikker. Ligeledes arbejder vi med PAS (pædagogisk analyse system) og en helt ny platform, der giver endnu flere muligheder for at støtte vores unge i deres udvikling. Bladet bringer også en artikel om vores personale, der er i færd med at tage terapeutuddannelse af både kortere og længere varighed. Og til sidst lidt rendyrket pral: Tre af Storskovens unge er begyndt på videregående uddannelser i Glamsbjerg. Det er en fornøjelse at se deres glade smil, når de kommer hjem fra skole. Måske smiler de, fordi de nu oplever deres liv har fået retning der sker en udvikling. Og som en af dem for lidt siden sagde: Jeg er glad, for nu har jeg fortjent at holde weekend! God sensommer Morten Axelsen Daglig leder Storskoven 4

5 Det helt særlige Der er unge, der ikke er helt klar til en almindelig uddannelse. Unge med særlige behov, der ikke passer til de almindelige skoler. Det er blandt andet disse unge, som den særligt tilrettelagte uddannelse, er skabt til Af Flemming Nim Holm, journalist Foto: Lasse Skov I daglig tale kaldes uddannelsen for STU og er et tilbud til de unge, der ikke vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår. STU varer tre år og indeholder både undervisning, praktiske aktiviteter og praktikophold i virksomheder og institutioner. Uddannelsen starter med et afklaringsforløb på op til 12 uger, hvor den unge sammen med en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), forældre og andre voksne laver en uddannelsesplan for forløbet. Udgangspunktet er den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Den uddannelsesplan justeres efter behov og mindst en gang om året. Uddannelsen består af: En almen del, der indeholder fag om samfundsforhold, husholdning, økonomi og det at klare sig selv En specifikt målrettet del, der med udgangspunkt i interesser og evner indeholder undervisning i arbejdsmarkedsforhold og træning i beskæftigelsesmæssige færdigheder Praktikophold i virksomheder og institutioner, der skal give den unge erfaring med arbejdsforhold og samarbejde på en arbejdsplads I elevens uddannelsesplan kan der indgå elementer af undervisning fra efterskoler, frie fagskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, daghøjskoler og andre institutioner. Ved afslutningen af ungdomsuddannelsen udstedes et kompetencepapir, som indeholder en beskrivelse af de skole- og praktikforløb, den unge har deltaget i. Gennemføres kun noget af uddannelsesforløbet, får den unge et kompetencepapir for det, der er gennemført. Der findes skoler med STU-forløb over hele landet, og den lokale UU-vejleder kan hjælpe med at finde det rigtige tilbud. Læs mere på er/ungdomsuddannelse-unge-med-saerlige-behov 5

6 6

7 Finde en plads i arbejdslivet Interview med Nikolaj, der er i STU på Storskoven Vi har lavet en STU for en ung, der manglede et uddannelsestilbud en STU der kan håndtere lige netop ham Opvækst Nikolaj har haft en hård start med en mor og far, der ikke kunne påtage sig forældrerollen. Heldigvis fik han tidligt en god plejefamilie, som han stadig har kontakt med og betragter som sin familie. De er min familie, siger Nikolaj. I børnehaven har Nikolaj støttepædagog på, da han er meget udadreagerende og voldelig. Efter børnehaven kommer Nikolaj på specialskole. Da han er ni år, bliver han sendt på et behandlingshjem. Der er han omkring fire år, og kommer så til et andet sted, da han vil væk fra det første. Jeg bliver utålmodig og rastløs, når jeg er et sted i lang tid. Jeg vil videre der skal ske noget. Jeg stak af hele tiden, også selvom der lå sne udenfor. Jeg var gået træt i stedet, og når jeg bliver træt af ting, flygter jeg fra dem. På et af behandlingshjemmene finder man ud af, at jeg lider af opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD) og jeg begynder på medicin, da jeg er år. Under opholdet bliver Nikolaj småkriminel. Han laver indbrud, stjæler og er voldelig. Hvis tingene ikke gik som jeg ønskede, slog jeg på tæven. Jeg kunne ikke sætte ord på følelser brugte vold. Der var en kontaktperson, der kom for tæt på. Han ville spille far, og det gør man ikke ved mig. Her på Storskoven er der en medarbejder, Kenneth, som jeg godt kunne få det (et godt) forhold til. Ham mødte jeg allerede inden Storskoven, da jeg var på ungdomsinstitution. Han er en totalt cool mand. Vi havde en god kommunikation, og han forstod mig. Han kunne byde ind med det, jeg ikke selv havde og kunne. For mig var han en guide videre. Han kunne det som en god forælder kan: snakke, lytte og forstå. STU-delen En STU består i sin grundform af vekslen mellem skoleog arbejdstid. Der er mulighed for at tilrettelægge STU en individuelt, og på Storskoven er vi glade for den fleksibilitet STU en giver. I nogle tilfælde er skole ikke en fornuftig eller brugbar løsning. I hvert fald ikke i første omgang. Så er det positivt, at STU loven giver grønt lys til, at vi stykker STU en sammen på en måde, så den rammer rigtigt. Nikolaj tilføjer: Jobcenter Assens og ungeenheden i Glamsbjerg har vi et godt samarbejde med. De har været fleksible i forhold til det, jeg godt kan lide. Jeg burde have en masse tid på skolebænken, men det magter jeg ikke. Jeg trives med at være i det fri og arbejde med at fælde træer og ordne haver. Om Søren Jochumsen, som er Storskovens STU ansvarlige, siger Nikolaj: Han er rimelig fin. Søren roser Jobcenteret og Ungeenheden for deres menneskelige indsigt og forståelse for, at faglighed er mere end bøger og at sidde ned. Det tilgodeser en ung mand, og gør at han kan finde en plads i arbejdslivet. Samme Søren spørger jeg om målet med STU en: Målet er todelt. Dels handler det om at give de unge et seriøst bud på at få kontakt til erhvervslivet, og give dem en mulighed for at være trygge i en arbejdssituation, som kommer så tæt på det erhverv de vælger som muligt. Personligt er det stort for vores unge at prøve, at kunne mestre og blive anerkendt. Det håber jeg fx Nikolaj oplever, når han får lov til at prøvekøre en ny traktor og være ansvarlig for den. I begyndelsen af hans ophold på den nye praktikplads, fik vi fortalt af praktikværten, at Nikolaj møder en time for tidligt, fordi han glæder sig. Det er godt at vores unge får følelsen af at være ventede og vigtige.

8 Styrke, selvforståelse og sejre Når man lærer at tage sig af heste, får man indblik i sig selv. Man lærer om egne styrker og hvordan man kan indgå i forskellige sammenhænge. På den måde gør hestelinjen på STU-Akademiet de unge klar til uddannelse Af Flemming Holm, journalist Linjen har flest piger, men der er også drenge, der søger de muligheder, der er ved at arbejde med dyrene. Fælles for de nuværende elever, er, at de alle sammen lider af angst, og STU-Akademiet betegner også arbejdet som rideterapi. Der er mindre en to kilometer til Rådhuspladsen i København, og umiddelbart skulle man ikke tro, at det var stedet til en hestelinje. Men ikke desto mindre har STUAkademiet en linje for hesteinteresserede unge. Der er ikke heste på stenbroen, men de unge kører tre gange om ugen til en gård mellem Roskilde og Høje Taastrup. Det er her, de unge møder de islandske heste og to Fjordheste. De falder til ro, når de er der, fortæller Leise Møller, om de unges møde med de islandske heste. Bare det at stå på en mark, og at se en hest Det giver ro. STU-Akademiet er startet for fire år siden og har tre linjer af Særligt Tilrettelagt Uddannelse. IT og Multimedie. Kunst og Design. Og Hestelinjen. I alt har STU-Akademiet plads til 25 unge. Mødet med naturen og hestene er ikke kun et terapeutisk forløb. Man lærer at arbejde med dyrene med dyrenes eget sprog. Lærer egne grænser Man kan aldrig fysisk vinde over en hest. Der skal noget andet til, fortæller den linjeansvarlige skolelærer. Man bruger dens sprog, så den forstå, hvad man vil have den til. Det er Leise Møller, der er underviser på hestelinjen. Hun er uddannet skolelærer og har baggrund fra specialskoler. Desuden har hun en masse kurser i ridning, horsemanship og mindfulness med heste. Leise Møller forklarer, at de ting, de unge lærer om at omgås heste, kan overføres til mødet med mennesker. De unge lærer om egne grænser og de unge lærer at sige fra. Det er ikke altid, at de unge bliver på hestelinjen i alle tre år, som en STU varer. Det sker ret hyppigt, at en ung, der har fået selvtillid ved at arbejde med hestene, flytter til en af de andre linjer på STU-Akademiet. Afklaring Rideterapi Morten Birkehøj er leder for STU-Akademiet, og han fortæller, at STU er for unge mellem 16 og 25 år. De skal blive afklarede, så de bedre kan komme videre i livet. Morten Birkehøj mener dog, at de unge kan være for unge, og vil helst, at de starter, når de er 18 år eller senere. Det er en hestelinje, men nogle laver også andre ting. Læreren fortæller om elevernes andre gøremål med at tage 9-10 klasse eller HF-fag. Hestelinjen er en meget fleksibel linje, hvor man ikke behøver komme med tre gange om ugen. Hvis de er for unge, så er de uafklarede og er færdige på STU for tidligt, fortæller skolelederen. Nogle har så svært ved at overskue, hvad de så skal. 8

9 Alle fotos: STU-Akademiet noget, fordi hestelinjen handler om alt andet end skole. De ting vi gør, er for hestens skyld. Men det er også godt for den unge, forklarer Leise Møller. Han fortæller, at hvis den unge starter senere, og er 2122 år, når de afslutter, er de mere afklarede og parat til et andet uddannelsesforløb. Selvtillid til skolegang Morten Birkehøj mener, at hestelinjen medvirker til nogle af elevernes afklaring. Det er tit, at man oplever Og især med pigerne på hestelinjen at når de kommer igennem det med, at det er rigtigt svært i det hele taget, så begynder de at åbne op. Det giver hestene dem i den grad. Han oplever hvordan pigernes selvtillid fra hestene, bringer dem i stand til at gå i gang med den 9-10 klasse, som de aldrig fik gjort færdigt. Noget der også bringer dem videre efter STU-Akademiet. Trods den korte afstand til storbyens pulserende liv, har STU-Akademiet vist, at mødet med natur og dyr kan være godt for de særlige unge, der tager en særligt tilrettelagt uddannelse. Selvtilliden vokser, når man kan styre en hest, siger Leise Møller. Nogle af eleverne vil arbejde med dyr, når de er færdige på STU-Akademiet. Og så har forløbet givet kompetencer og erfaringer. Andre har fået en indgang til at lære Leise Møller og Morten Birkehøj fra STU-Akademiet STU på Storskoven Storskovens STU-tilbud kan gøre en forskel i forhold til den unges ønske om balndt andet job, bolig og fritidsinteresse. Der er fire ting, der er særligt for Storskovens STU: Individuel tilrettelæggelse En fast kontaktperson. Brugen af mentor ved opstart af alle nye tiltag i STU-forløbet. Fokus mod at kunne være en del af det omliggende samfund Fleksibilitet og rummelighed er to hovedelementer i et STU forløb på Storskoven, hvilket betyder, at det er særligt velegnet til mennesker, der trives bedst i små, overskuelige og strukturerede miljøer. Læs mere på 9

10 Tre medarbejdere på efteruddannelse: Anne, Helle og Katinka 10

11 Man vinder med viden Vi tror, man vinder med viden og derfor efteruddanner vi vores personale på Storskoven. Indtil nu har tre medarbejdere taget et grundforløb Indtil videre har tre medarbejdere taget det et-årige grundforløb af en i alt fem-årig terapeutuddannelse hos IFUAM. Tre nye er begyndt i år, og dem med grunduddannelsen i hus, er nu i gang med det videregående træningsforløb. Det er Storskovens ønske, at alle medarbejdere, som et minimum får grundforløbet af terapeutuddannelsen, så vi alle kan komme i orden med os selv og dermed møde de unge, vi dagligt arbejder med, på en professionel måde. Sagt med andre ord, betyder det noget, at man lærer sine egne lig i lasten at kende, før man står over for andres. Kender man sig selv, undgås det lettere at skabe alliance eller distance til den unge adfærd den unge i øvrigt ikke kommer videre, eller lærer, af. Under uddannelsen lærer vi derimod at tage udgangspunkt i den unge, der hvor han/hun er, at lytte ordentligt og være nysgerrig på, hvad der foregår i den unge. Vi lærer, at vi ikke kan lave forandringen, de må gøre den selv, men vi kan skubbe og siden støtte de unge, når de er åbne og klar til vores hjælp til selvhjælp. Vi kan hjælpe med at lave (d)en foran- dring, de selv ønsker skal ske. Men først når de accepterer sig selv, som de er. Heri ligger hos mange den store udfordring. Det er svært at se i øjnene, at man ikke er perfekt, og alligevel føle sig ok. Det er imidlertid nødvendigt at kigge på hele en selv, også det knapt så flatterende, for at skabe en udvikling. Her er det selvfølgelig vigtigt, at vi som personale og fagpersoner viser, vi kan rumme de unge, lige meget hvad, for når man er under udvikling, forandring og ombygning, vil der uvægerligt opstå fortvivlelse og frustration. En forudsætning for alt arbejde med vores unge er relationsdannelsen. Er den gode forbindelse mellem personale og unge på plads, kan man rykke meget sammen. Det at skabe en god relation handler meget om empati, timing, interesser, humor og noget udefinerbart, der opstår i menneskers møde med hinanden. Har man valgt at arbejde med mennesker, har man ofte iboende flair for at skabe gode forbindelser dem imellem. Men vælger man at fordybe sig yderligere og for eksempel læse relevant litteratur, blive ved med at forholde sig nysgerrigt og gerne vil lære, kan man nå endnu længere. Vi tager udgangspunkt Carl Rogers på uddannelsen. Med Rogers blev den klientcentrerede terapiform til. Inden havde behandlere som mål at stille en diagnose, så man kunne finde den rette behandling. Den var ofte medicinsk og tog ikke udgangspunkt i den enkelte. Carl

12 Anne siger: En sikkerhed med mig selv. Jeg ved, hvornår jeg er på overarbejde. Jeg lærer at mærke indeni, hvornår det sker, og det gør, at jeg føler mig mere tryg i samvær med andre mennesker. Tryg, når jeg skal være i vanskelige dialoger med de unge og deres forældre. Roen med mig selv gør at jeg slapper mere af som menneske. Jeg har mere overskud til ikke at tænke på, hvordan jeg opfattes af andre. Det gør, at jeg er mere nærværende i relationer. Stern snakker om de nuværende øjeblikke der hvor der er åbent for forandring. Jeg har en fornemmelse af at være blevet bedre til at se og bruge disse øjeblikke, og kan dermed støtte den unge i den videre udvikling. Rogers har sagt: Den eneste person der er uddannet, er den der har lært at lære at ændre sig. Det tror jeg betyder meget i forhold til arbejdet med de unge at man lærer at ændre sig. Er man som fagperson stagneret, sker der ingen forandring i relationen, og dermed den unges mulighed for at rykke sig. Vi skal gå foran og vise de unge, at der er flere veje frem. Evne til ændring er faktisk også en faglig og menneskelig bonus, fordi det gør vores arbejde så spændende, at vi hele tiden skal kunne ændringen det bliver en gave for os. Men nødvendigt er det, at se det som en sådan, da man ellers let går kold. Her betyder det kollegiale en masse. Vi bliver uddannet til at lytte til hinanden og dermed også vores kolleger, så vi i langt højere grad kan supervisere hinanden, når vi er løbet tør for krudt. Hvor vi før måske blot gav den anden ret og brød ind med egne frustrationer, kan vi nu lytte, spørge ind og dermed hjælpe kolleger med at få læsset af og tanket op, men også komme med indspark til, hvordan kollegaen kommer videre. For eksempel ved blot at spørge Hvad har du brug for? Hvad kunne du tænke dig nu? Hvordan hænger terapeutuddannelse sammen med vores pædagogiske grundlag? Jo mere vi reflekterer over os selv og vores pædagogiske retning, desto bedre kan vi sørge for ikke at blive fastlåste i vores syn på, og arbejde med, vores Jeg har spurgt mine medstuderende, pædagogisk leder, Anne Raun og pædagog, Helle Straarup, hvad de synes, uddannelsen giver. 12

13 Selvudviklingsdelen gør, at man kan blive et mere rummeligt, bevidst og tålmodigt menneske. Modstanden i en selv som professionel bliver mindre, fordi vi har arbejdet med os selv og de indre spændinger vi går rundt med hver især. At kende mig selv giver mig en forståelse for de unge. Vi lærer også at lave terapeutiske samtaler med de unge, hvor vi via deres historier ved, hvad der kan være befordrende for dem at arbejde med. Vi hjælper dem med at få bedre styr på deres tanker og følelser. unge. Det er dermed også på den måde en kvalitetssikring i anbringelsen for den unge. Helle siger: Uddannelsen giver forståelse af når man oplever svigt hvilken virkning det har at blive svigtet, hvilke spor det sætter. Det er voldsomt med store svigt, men glædeligt er det, at man faktisk kan ændre nogle af de reaktionsmønstre og tanker vi har. Det kræver dog at den unge er med i den nødvendige udvikling og vil den. For eksempel nytter det ikke at blive irriterede over de unges haven svært ved at stå op om morgenen, for ændringen tager tid og kræver at de unge er med de skal være en del af den. Artiklen er skrevet af Katinka Steimle, der er blandt de tre heldige, der er i gang med terapeutuddannelsen på Storskoven Vi skal vide hvordan de hænger sammen som mennesker. Det hænger også sammen med, at vi tror på vi skal have fat i den indre styring for at kunne hjælpe på den lange bane, så de bliver i stand til selv at regulere sig i forhold til den verden, de er en del af. Det er det de unge ikke kan det de ikke har med sig. Det har jeg lært meget om på kurset. I øvrigt mener jeg vi stadig skal sætte rammer op, der viser, hvordan samfundet forventer man agerer, så vi har en kultur der afspejler det, de møder ude i samfundet. 13

14 indblik & dialog Mie Andresen er chef for Socialtilsyn Hovedstaden, der varetager tilsyn med plejefamilier, opholdssteder, døgninstitutioner m.m. Tilsynet skal blandt andet sikre, at beboerne får den støtte, de har krav på Af Flemming Nim Holm, journalist Den 1. januar 2014 trådte loven om Socialtilsyn i kraft. Inden da havde kommunerne ført tilsyn med de tilbud, der lå i kommunen, men politikere m.fl. havde et ønske om, at tilsynet skulle gøres uvildigt. Det skulle være mere professionelt og ensartet. I kælderen på Frederiksberg Rådhus har Socialtilsyn Hovedstaden kontorer, og det er her Mie Andresen fortæller om udviklingen på tilsynsområdet. I dag er det ikke den enkelte kommune, der fører tilsynet. I dag er landets tilsyn blevet fordelt på fem tilsyn, der hører under en kommune. Socialtilsyn Hovedstaden er en del af Frederiksberg Kommune. For at sikre uvildigheden, er det selvfølgelig sådan, at den kommune, der har tilsynet, ikke må føre tilsyn med sig selv, fortæller chefen for Socialtilsyn Hovedstaden. Hun forklarer, at de institutioner og tilbud, der ligger i Frederiksberg Kommune får tilsyn fra Socialtilsyn Syd, der er en del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Tilsyn på to ben På Frederiksberg Rådhus er der kontorplads til Socialtilsynets ca. 65 ansatte. Tilsynet er opdelt efter hvilken type tilbud, der skal have tilsyn. Opdelingen har fire områder: Plejefamilier, børne- og ungeinstitutioner, voksen og handicap og psykiatri, herberg og misbrug. Den største gruppe er de ca plejefamilier, der er i Region Hovedstaden. På børne- og ungeområdet er der 160 institutioner og tilbud, der får tilsyn fra Socialtilsynet på Frederiksberg Rådhus. Mie Andresen anslår, at de fleste tilsynsbesøg varer 6-8 timer. Men er tilsynet meget stort, kan det være, at man kommer dagen efter. Tilsynet inddrager flere ting, når et tilsyn skal vurderes. På besøget ser man på de fysiske rammer og observerer hvordan tingene fungerer. Man taler med ledelse, medarbejdere, beboere og pårørende. Og man læser relevante papirer om stedet. Det kan være noget om økonomi, magtanvendelser, uddannelsesplaner m.m. Det munder ud i en generel vurdering af det sociale tilbud Kan stedet godkendes? Socialtilsynets ene ben er kontrol med stederne. Det andet ben er dialogen med stederne. Dialogen skal understøtte og fastholde den kvalitet, ude i tilbud og plejefamilier, fortæller Mie Andresen. Alle er enige om, at nogen kontrol, skal der til, men vi får rigtigt meget ud af, at have en dialog med det enkelte tilbud i forhold til, hvad det er for områder, de skal arbejde med. Hvordan de udvikler sig. 14

15 Whistleblower Socialtilsynet giver mulighed for at indgive en bekymring helt anonymt. Det kan ske per telefon eller ved at benytte en formular på tilsynets hjemmeside. Henvendelserne er anonyme, og plejefamilier og tilbud får ikke at vide, at der er kommet en anonym bekymring. Mie Andresen fortæller, at det er meget forskellige typer af henvendelser, der kommer ind til Socialtilsynet. Vi tager alle henvendelser seriøse, og laver altid en vurdering af, hvad henvendelsen skal afstedkomme. Henvendelserne kan resultere i et uanmeldt besøg, eller oplysningerne kan blive anvendt ved næste tilsynsbesøg. Mie Andresen pointerer dog, at Socialtilsynet kommer på uanmeldte besøg hos alle tilbud, så et uanmeldt besøg er ikke noget farligt. Det er en del af de nye tilsyn. Mie Andresen forklarer desuden, at tilsynet aldrig træffer afgørelser på baggrund af en henvendelse til whistleblower-funktionen. En afgørelse sker altid på baggrund af tilsynets egne undersøgelser. Andre måder Et tilsyn kan også betyde, at en pårørende skal interviewes. Det sker enten på institutionen eller pr. telefon, og samtalen handler om, hvordan den pårørende oplever det sociale tilsyn. Borgere, der bor på tilbuddet (for eksempel de unge), bliver også interviewet om deres oplevelser på stedet. Disse samtaler foregår i respekt for beboeren, så hvis en meget skrøbelig ung, ikke har lyst til at tale med tilsynet, lader man selvfølgelig være. Nogle gange eksperimenterer vi også med at gå på tilsyn. Hvis det er et børnetilbud, kan vi godt finde på at indgå i madlavningen en aften, fortæller Mie Andresen. Vi har også eksempel på, at vi har spillet en fodboldkamp. Det gør vi, fordi man får et indblik i børnenes hverdag på en anden måde. Tilbud i fremtiden Socialtilsynet har fungeret i to år, og det har været to år, hvor en ny lov er blevet taget i brug, hvor de nye tilsyn er blevet etableret og hvor alle sociale tilbud er blevet genvurderet fra bunden. Nu har man været alle de ting i gennem, og Socialtilsynet er nået til den almindelige drift. Socialtilsynet har en kontrolfunktion, men dialogen med stederne, er et stort ønske fra lovgiverne. Mie Andresen håber, at Socialtilsynet har medvirket til, at få større viden om, hvad der virker, og at tilsynet har medvirket til at højne kvaliteten på de specialiserede, sociale tilbud. Det er et ambitiøst mål, men skal vi ikke også være ambitiøse? spørger chefen for Socialtilsyn Hovedstaden, Mie Andresen.

16 Storskoven et udviklingssted med ophold Opholddstedet Storskoven er et professionelt drevet opholdssted, hvor vi søger resultater ved individualitet, relationer og professionelle tilgange. Storskoven er tilknyttet Akkreditering Danmark, så vi kan blive vurderet af eksterne fagfolk. På samme måde er vi meget gerne i dialog med andre fagfolk - f.eks. sagsbehandlere. Vi ønsker at drive et opholdsted med arbejdsglæde og udvikling, og den bedste målestok for udviklingen er, hvis de unge opnår højere selvværd, får 9. kl. afgangseksamen og bliver mere tilknyttet resten af samfundet. Storskoven ligger ved Tommerup på Midt-Fyn og er således placeret i rimelig afstand til de fleste større danske byer. Storskoven er placeret lige uden for by-skiltet, og det er således let at komme til Tommerups muligheder: Træningscenter, idræt, foreninger, ungdomssklub, virksomheder og forretninger. Tommerup er ikke en stor by, men giver mulighed for at have en del bekvemmeligheder inden for rækkevidde - Bl.a. gode trafikale forbindelser med resten af landet. Storskoven har et godt samarbejde med lokalsamfundet og derved har det været muligt at finde praktiksteder m.m. til Storskovens unge. Storskoven Storskovvej Tommerup Tlf eller tlf info@storskoven.com 16