MARTINUS VEJEN TIL PARADIS I FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

Transkript

1 VEJEN TIL PARADIS I

2 MARTINUS VEJEN TIL PARADIS I FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

3 Copyright by Martinus 1958 IBMK-TRYK

4 1. KAPITEL Hvorfor jordens mennesker lever i et skæbnernæssigt mørke l alle jordens mennesker ligger der normalt et hg,b om en kommende lykke. en lysere fremtid end den skæbnernæssige tilstand. de i øjeblikket lever i. Hvorfor lever menneskene i et sg,dant hg,b? Alle ufærdige mennesker lever i en tilstand. i hvilken de på grund af deres ufærdige kondition kommer til at gøre mange fejltagelser. Disse afføder igen mere eller mindre bitre erfaringer. alt eftersom disse fejltagelser er i konflikt med opfyldelsen af de love. der betinges opfyldt. for at livet kan opleves som lykke i den givne situation. Det er disse mere eller mindre bitre erfaringer. der i en tilsvarende grad blænder af for lykken i det daglige liv. Et sg,dant dagligt liv bliver derfor ikke en 5

5 lykke i renkultur. Det bliver en vandring igennem de mere eller mindre bitre virkninger af de fejltagelser, som de pågældende væsener har begået. Disse bitre virkninger danner i en tilsvarende grad modsætningen til den lykke eller glæde, som den normale livsoplevelse i renkultur i sig selv er. De danner den normale tilværelse om til at blive en skyggetilværelse. Virkningerne af begåede fejltagelser udløser sig i menneskenes mentalitet som skuffelser, bitterhed, martyriumsfornemmelse, had og hævnfølelse imod medvæsener, som man fejlagtigt mener er ophavet til den ulykkelige skæbne eller til den eller den ulykkelige tilstand, som man i øjeblikket befinder sig i. Hvis man så igen lader sin bitterhed eller vrede komme til udløsning over for de pågældende medvæsener, begår man dermed en ny fejltagelse, der ligeledes vil komme tilbage med bitre virkninger og danne skygger for oplevelsen af lykke eller den normale glæde ved livet. Denne fejlagtige væremåde er ikke altid rettet imod omgivelserne. Menneskene udløser meget ofte et fejlagtigt forhold til deres egen organisme. I en sådan situation 6

6 bliver virkningerne heraf til de undermineringer og livsoplevelser, vi kender som sygdomme, såvel mentale som legemlige og de heraf følgende sorger og bekymringer. I samme grad som et væsens tilværelse således overskygges af virkningerne af dets begåede fejltagelser, dels imod sig selv og dels imod medvæsenerne, bliver denne således til et liv i mørke. Væsenets livsoplevelse bliver derved i en tilsvarende grad en modsætning til det, der er livets mening, nemlig en total oplevelse af mentalt og legemligt lys eller sand urokkelig lykke. 2. KAPITEL Væsenernes ulykkelige skæbner er ikke en "straf" for begåede "synder" Al ulykkelig skæbne er således udelukkende virkninger af de pågældende væseners forud begåede fejlagtige viljeudløsninger eller livsførelse. Men da væsenernes nuværende 7

7 skæbne ikke udelukkende består af virkninger af fejltagelser, begået i deres nuværende liv, men derimod også består af virkninger af de fejltagelser, de har begået i tidligere tilværelser eller fortidige liv, forstår nævnte væsener som regel slet ikke den dybeste årsag til deres egen ulykkelige skæbne. De kan ikke se nogen som helst retfærdighed i den del af deres skæbne, de oplever som ulykke oglidelse. De betragter derfor i værste tilfælde deres skæbne, deres ulykke og lidelse som virkninger af tilfældige kræfter og i bedste tilfælde som straf fra Gud, fordi de har levet et "syndigt" liv. Medens den første opfattelse naturligvis er totalt absurd, er den anden opfattelse mere i kontakt med sandheden, når vi fjerner ordet "straf". Den ubehagelige skæbne er ikke en straf for synder, men er derimod, som før nævnt, udelukkende virkninger afbegåede fejlagtige handlinger. Men da disse handlinger i realiteten er en følge af deres ophavs kosmiske uvidenhed, kan disse ophav heller ikke være syndige på den måde, at de er strafskyldige. Den viden, væsenet ikke har, kan det ikke handle efter. Kunne det det, ville der aldrig nogen sinde 8

8 kunne opstå fejltagelser. Men fejltagelserne er fundamentet for al jordmenneskelig udvikling. M fejltagelsernes virkninger lærer mennesket at handle rigtigt. De afføder visdommen, der i sin højeste fremtræden er det samme som "kosmisk bevidsthed", der igen er fundamentet for den allerhøjeste form for livsoplevelse og den heraf følgende kulminerende oplevelse af livsglæde. 3. KAPITEL Hvad der får menneskene til at danne sig forestillinger om "Paradis" og "Helvede" Vi har her fået et koncentreret overblik over de jordiske menneskers skæbne situation. Vi har set, at væsenernes ulykkelige skæbner udelukkende er virkninger af uvidenhed, hvilket igen vil sige, at mennesket, så længe det er besværet med en skæbne, der udløser sig i lidelse, er et ufærdigt væsen. Det vil altså igen sige: et væsen, der endnu ikke er færdigskabt i Guds billede efter hans lig- 9

9 nelse. At der i væsenet under denne ufærdige tilstand opstår en længsel efter at komme ind i en lysere og lykkeligere tilværelse er ikke så mærkeligt. Denne længsel efter en lysere fremtid er det samme som det, vi kalder "håbet". Og det er denne længsel eller dette håb, der i menneskene afføder de mange forestillinger om en kommende idealtilværelse, der udgør opfyldelsen af dette deres fremtidshåb. Det er opfyldelsen af denne væsenernes ønskedrøm om fremtiden, altså hinsides døden, der udgør det, vi kalder "Paradiset", medens til gengæld de mørke skæbner med deres lidelser og sorger har affødt de forskellige forestillinger om den hinsidige tilværelse, der udtrykkes som "Helvede". 4. KAPITEL Menneskenes passive og negative tro på livet efter døden Rent bortset fra den lidelsestilstand eller mørke skæbne, der kan overgå menneskene 10

10 her på det fysiske plan, danner de sig altså en tænkt mørketilstand efter døden. De ufærdige, men religiøst troende mennesker lever i troen på et liv efter døden. I den kristne verdensreligion, hvor man ikke kender til reinkarnation, tror man, at dette kommende liv efter døden udelukkende er et åndeligt liv, altså en uafbrudt og derfor på en måde en evig tilværelse i den åndelige verden. I andre religioner, hvor man er vænnet til at tro på reinkarnationen eller dette J at man atter og atter genfødes på det fysiske tilværelsesplan, har man tilsvarende andre forestillinger om livet hinsides det nuværende liv. Her forstår man J at skæbnen, hvad enten den er ond eller god, er et resultat af væsenernes fortidige liv eller tilværelser. Men foruden disse to kategorier af troende væsener eksisterer der også en tredie kategori. Den består af de væsener J der selv mener, at de slet ikke kan tro på noget religiøst eller noget, de ikke kan få intelligensmæssigt bevist. Disse mennesker lever i den forestilling J at døden er en total afslutning på liv eller tilværelse. Da denne forestilling heller ikke kan intelligensmæssigt bevises, kan dens tilhængere kun være 11

11 knyttet til den i kraft af tro. Disse væsener er således i virkeligheden lige så troende som dem, der er tilhængere af religiøse sekter og tror på et liv efter døden. Her på jorden fremtræder menneskeheden således for os i form af de nævnte tre kategorier, nemlig den, hvis væsener tror på et uafbrudt åndeligt liv efter døden, og den, hvis væsener tror på reinkarnation eller genfødelse på det fysiske plan, samt den kategori, hvis væsener tror, at der slet ikke er noget liv efter døden. Medens de to førstnævnte kategorier tror på noget positivt, tror den sidstnævnte kategori kun på noget negativt. 5. KAPITEL De mellemkosmiske tankeopbygninger på det fysiske tilværelsesplan Da alle levende væsener ifølge mine kosmiske analyser i mit hovedværk L i ve t s B o g er udødelige, og da alt eksisterende liv der- 12

12 for er evigt, vil alle levende væsener uden undtagelse i absolut forstand overleve den proces, vi her på det fysiske plan kalder døden. De vil således alle uundgåeligt leve videre efter døden. Men hvordan vil dette liv forme sig? Kan vi vide noget om denne væsenernes tilværelse efter døden? Svaret må blive dette, at det kan vi absolut, idet fundamentet for dette kommende åndelige liv i et stort område allerede skabes her af de pågældende væsener selv, inden de ved døden overgår til nævnte liv. Vi må her rette vor bevidsthed ind på selve livet eller den psykiske side ved det levende væsen. Den psykiske side er det samme som vort sjæleliv, der igen er det samme som vor bevidsthed. Bevidstheden består af forestillinger, der igen er det samme som tankeopbygninger. Alt, hvad vi overhovedet rummer i vor bevidsthed af forestillinger, hvad enten de er videnskabelige eller uvidenskabelige, fantasi eller absolut virkelighed, er udelukkende bygget op af tanke. Det samme gælder alt, hvad vi manifesterer over for vore omgivelser og medvæsener, ja, alt, hvad de levende væsener overhovedet er i stand til at manifestere på det fysiske 13

13 tilværelsesplan, er kun tankeopbygninger Alt, hvad vi bliver vidne til af frembragte ting s ~s om: byer, kulture entre, by gninger, maskiner, befordringsmidler, beklædningsgenstande o. s. v., er således i sin virkelige analyse kun tankeopbygninger. De udgør tanker, der er opbygget i fysisk materie. Den fysiske materie bliver derved her synlig som tankematerie eller materiale for skabelse af tanker p~ det fysiske plan. Da denne tankemanifestation i fysisk materie er frembragt af de mellemkosmiske væsener, må vi udtrykke den som "det mellemkosmiske fysiske tankeplan " 6. KAPITEL De makrokosmiske og de mikrokosmiske tankeopbygninger på det fysiske plan Det fysiske tilværelsesplan omfatter også tankeskabelser eller tankeopbygninger, som de mellemkosmiske væsener, hvilket vil sige: mennesker, dyr og planter, ikke er 14

14 ophav til, nemlig alle de foreteelser vi kender som kloder, sole og mælkevejssystemer med deres organiserede energi- og bevægeisesudløsninger og de heraf følgende skabelsesprocesser Disse er også kun tankeopbygninger og ikke noget som helst andet. Men da de udløses af makrokosmiske væsener, må vi udtrykke disse, ligeledes i fysisk materie skabte tankeopbygninger, som makrokosmiske. på samme måde bliver naturligvis alle mikrokosmiske væseners livsudfoldelse eller skabelsesproces - ser til mikrokosmiske tankeopbygninger på det fysiske plan. Vi ser således her J at hele tilværelsen J alt hvad der overhovedet direkte kan sanses J er tankeopbygninger eller tankemanifestationer J hvilket igen vil sige det samme som J at hele verdensaltet er en åbenbaring af bevidsthed og dermed af ånd. Alt er levende. 15

15 7. KAPITEL Hvorfor vor livsoplevelse udgør fornemmelsen af en "indre" og en "ydre" verden Vi har således her set, at hele det fysiske tilværelsesplan er en tankeverden, idet alle dets detaljer udgør tanker, manifesteret i fysisk materie. Det er derfor i kraft af denne analyse ikke vanskeligt at komme til at forstå den i daglig tale såkaldte" åndelige verden" Den udgør nemlig hverken mere eller mindre end det område i vor oplevelse af livet, i hvilket vi er bevidst i vor tanke, inden den bliver manifesteret i fysisk materie. Idet vi har en fysisk organisme, i kraft af hvilken vi kan overføre vor tanke til manifestation i fysisk materie, kommer vort livsoplevelsesområde til at fremtræde i to særlige felter, nemlig det felt, i hvilket vi skaber ogoplever vor tanke i den såkaldte "åndelige materie", og det felt, i hvilket vi skaber og oplever vor tanke i fysisk materie. I realiteten er vor skabelse i fysisk materie en kopiering af tanker, vi allerede har skabt i åndelig materie i vor tan- 16

16 keverden eller bevidsthed. Disse udgør altså modellerne til vor skabelse i fysisk materie. I kraft af vor fysiske organisme kan vi altså kopiere vore tanker i fysisk materie, ligesom vi også i kraft af samme organisme eller sanseevnekombinationkan overføre de således i fysisk materie skabte tankekopier til vor tankemanifestations åndelige område eller bevidsthed. Det er i kraft heraf, at vi får fornemmelsen eller oplevelsen af, at vi har en indre verden. 8. KAPITEL Hvorfor menneskene tror, at døden er et totalt ophør af liv og tilværelse I den vågne fysiske dagsbevidsthed kan vi ikke se denne vor indre tankeverden, da den ikke er direkte tilgængelig for fysisk sansning. Derimod kan vi med de fysiske sanser opleve de tanker, der bliver kopieret i fysisk materie. Dog har vi også den samme adgang til at se vore tanker eller 17

17 tankemanifestationer som ydre realistiske foreteelser på det åndelige plan. når den fysiske dagsbevidsthed er overført til det samme plan. Det er denne overføring fra det fysiske til det åndelige plan af dagsbevidstheden der sker, når vi falder i søvn eller på anden måde taber den vågne, fysiske bevidsthed. Men da den ikke udgør hele bevidstheden eller oplevelses- og skabeevnen, betyder det fysiske bevidsthedstab ikke, at vi totalt har tabt bevidstheden eller livsoplevelsesevnen, selvom væsenets oplevelse igennem den fysiske organisme og sansesæt er ude af funktion, kan det udmærket opleve og skabe i sin indre verden eller den primære tankeverden. Det kan bare ikke i denne tilstand kopiere den åndelige oplevelse og skabelse i fysisk materie og dermed gøre den tilgængelig for fysiske sanser. Væsenet kan derfor ikke, når det atter vågner og bliver bevidst på det fysiske plan, huske noget som helst af denne oplevelses - og skabelsestilstand, det befandt sig i under søvnen eller den fysiske bevidstløshed. Der opstår derved den tro, at væsenet er totalt bevidstløst under søvnen og totalt ophørt med at eksistere som levende væsen, når 18

18 den fysiske organisme ikke kan vågne mere ogderfor er blevet til et lig og går i opløsning. Her bliver troen på en virkelig død eller et virkeligt ophør af livsoplevelsen til. 9. KAPITEL Forskellen på den fysiske og den åndelige livsoplevelses- og skabeevne Denne forannævnte tro er overtro i renkultur og har intet som helst med de virkelige fakta at gøre. Den indre sjælelige eller tankemæssige livsoplevelses - og skabeevne kan aldrig nogen sinde ophøre. Den er ikke baseret på et redskab eller en organisme, der skal fornys og udskiftes på samme primitive måde som den fysiske. Medens den fysiske livsoplevelses - og skabeevne kun kan fornys ved en total udskiftning af den fysiske organisme, fornys den sjælelige livsoplevelses- og manifestationsevne ved en permanent degeneration og en tilsvarende samtidig permanent fornyelsesproces. Væsenet 19

19 vil således på det åndelige plan have en uafbrudt permanent fornyet livsoplevelses - og skabeevne. Denne evne udgør altså en modsætning til den fysiske livsoplevelses- og skabeevne, der jo står og falder med den fysiske organismes undergang. Denne form for livsoplevelse og skabelse må nødvendigvis være afbrudt i den periode, hvor væsenet må være på det åndelige plan imellem de fysiske jordliv Den fysiske livsopfattelse og skabelse sker således i afbrudte epoker, medens væsenets åndelige livsoplevelse og skabelse eksisterer permanent eller uafbrudt. I kraft heraf bliver det til kendsgerning, at nævnte åndelige livsoplevelse og skabelse udgør den primære, medens den fysiske livsoplevelse og skabelse kun udgør en sekundær bevidsthedstilstand hos det levende væsen..af væsenets samlede evige livsoplevelsestilstand udgør den fysiske oplevelses - og skabelsestilstand således kun en partiel del. 20

20 10. KAPITEL Den stråleformige eller åndelige materie Vi er igennem det foranstående blevet klar over, at væsenernes fysiske tilværelse kun er sekundær. De levende væseners tilværelse står og falder således absolut ikke med den. Vi er ligeledes igennem det foranstående blevet klar over, at alt, hvad vi kender af fysiske detaljer, frembragt af mennesker, udgør tankekopier, fremstillet i fysisk materie. Før de blev fremstillet i denne materie, eksisterede de som tanker inden i de væseners psyke, der har manifesteret dem i den fysiske materie. De udgør netop alle de ting, menneskene og dyrene eller de levende væsener manifesterer på det fysiske tilværelsespian. De udgør således tilkendegivelser af tanker eller afslører bevidsthed. Er ikke huse, maskiner, beklædningsgenstande, befordringsmidler o. s. v. tanker, der er blevet manifesteret i fysisk materie? De udgør således fysiske tankekopier og bliver i kraft heraf synlige eller tilgængelige for fysiske sanser. Før de var kopieret i 21

21 den fysiske materie, var de ikke tilgængelige for fysiske sanser. Men det kan ikke nægtes, at de alligevel eksisterede, om end ikke fysisk sc1 dog i en materie, i kraft af hvilken de kunne sanses med andre sanser. Det er denne materie, der i Li ve t s B o g udtrykkes som " strc1leformig materie". Denne materie udtrykkes i daglig tale ogsc1 som "c1ndelig materie". I denne materie bliver alle eksisterende tanker til. Den udgør det inderste og fineste materiale for skabelsen af tanke og dermed af bevidsthed. Uden denne materie absolut ingen tænkning og dermed ingen som helst bevidsthed, ingen erfaring, ingen viden, ja, kort sagt, ingen som helst oplevelse af livet. I denne materie udløses de allerførste impulser fra det levende væsens evige, c1ndelige struktur. I nævnte materie bliver hele den funktion udløst, som udgør væsenets tankefunktion, psyke eller bevidsthed. 22

22 11. KAPITEL Et sanseområde i hvilket de levende væsener kan sanse og skabe uafhængigt af den fysiske organisme I tankematerien eller den åndelige materie bliver alle de fra væsenets åndelige struktur udgående impulser til former og billeder, som de pågældende væsener skaber og oplever med åndelige sanser. Væsenet kan her opleve og skabe uafhængigt af den fysiske materie. Da det med de samme sanser naturligvis også kan se medvæsenernes skabelser og oplevelser i den samme materie, bliver det således til kendsgerning, at det levende væsen her har et oplevelses- og skabelsesfelt, i hvilket det netop kan opleve og skabe uafhængigt af den fysiske verden og den fysiske organisme. Det kan med denne sansestruktur naturligvis ikke opleve den fysiske verdens detaljer, der fremtræder i bølgeområder eller bølgelængdefelter, der ikke direkte kan sanses med de åndelige sanser. Det er derfor, at de levende væsener må have en fysisk organisme og den 23

23 heri placerede fysiske sansestruktur, ikraft af hvilken den fysiske verden med dens detaljer og ting kan opleves. 12. KAPITEL De såkaldte "døde" lever i fuld aktivitet på det åndelige tilværelsesplan Vi ser således her, at det levende væsen har to sanseområder og dermed også to oplevelses - og skabelsesområder. Det har det åndelige oplevelses - og skabelsesområde, og det har det fysiske oplevelses- og skabelsesområde. Væsenet kan udmærket opleve og skabe i sit åndelige oplevelses- og skabelsesområde uafhængigt af det fysiske, men det kan umuligt opleve og skabe i det fysiske oplevelses - og skabelsesområde uden i tilknytning til det åndelige. Det bliver derved her på ny synligt, at det åndelige oplevelses- og skabelsesområde er det absolut primære i det levende væsens eksistens og fremtræden. I dette skabelsesom- 24

24 råde kan det altså altid opleve og skabe, selvom det er bevidstløst på det fysiske plan, ja, selvom det slet ikke har nogen fysisk organisme og på dette plan bliver betragtet som hørende til de såkaldte "døde" Disse såkaldte døde er således absolut ikke døde, selvom de er totalt umanifesterede på det fysiske tilværelsesplan, men lever i fuld aktivitet i oplevelses - og skabelsesprocesser på det åndelige plan ligesom væsenerne på nævnte fysiske plan. Ja, her forekommer der hele store tilværelsesplaner, hvor væsenerne lever i en permanent åndelig oplevelses - og manifestationstilstand. De væsener, der er hjemmehørende her, udgør alle sammen væsener, der er blevet færdige med at fødes på det fysiske plan og ikke mere behøver at skulle inkarnere i fysisk materie, før de har fuldendt et af de i L i ve t s B o g omtalte kosmiske spiralkredsløb, der er absolut nødvendige for vedligeholdelsen af deres evige livsoplevelses - og skabeevne. Vi kan desværre ikke her komme nærmere ind på disse fremtrædende kosmiske analyser, men må henvise til det førnævnte værk. 25

25 13. KAPITEL Hvorfor de levende væsener må inkarnere i fysisk materie Når væsenerne således kan opleve og skabe på det åndelige tilværelsesplan, hvortil så oplevelsen og skabelsen på det fysiske plan? Den synes helt at kunne undværes. Men således er det absolut ikke. Uden det levende væsens inkarnation i fysisk materie ville det aldrig nogen sinde kunne lære at tænke logisk. Og uden at kunne tænke logisk ville oplevelse og skabelse på det åndelige plan blive tilsvarende ulogisk. Da al fuldkommenhed, sand glæde og lykke umuligt kan opleves igennem ulogisk tænkning, er logisk tænkning således en uundgåelig betingelse for at kunne opnå kulminationen af livsopleveise, hvilket vil sige: opnåelsen af selve kulminationen af den allerhøjeste visdom, den allerhøjeste kærlighed og det heraf følgende kulminerende velvære i lykke og salighed eller dette, at fremtræde i Guds billede efter hans lignelse. Men da en sådan livsoplevelseskulmination umuligt kan finde sted uden i kraft af oplevelsen af dens kon- 26

26 trast, er det givet, at alle levende væsener må gennemgå oplevelsen af denne kontrast. Men da denne kun kan kulminere i animalsk materie, hvilket vil sige: i organismer af kød og blod, er det således en uundgåelig betingelse for det levende væsens opnåelse af den højeste livsoplevelseskulmination, at det må inkarnere i fysisk materie og få en animalsk organisme. I denne kan det netop opleve kulminationen af lidelser og smerter, hvilket er ganske umuligt på det åndelige plan eller i den primære åndelige legem s struktur 14. KAPITEL Det levende væsens fysiske organisme er kun en midlertidig tilbygning til dets primære åndelige struktur Medens materien på det åndelige plan rent automatisk lystrer væsenets egne åndelige energiimpulser, er det ganske anderledes med den fysiske materie. Den lystrer ikke 27

27 automatisk væsenets ~ndelige tanke- eller energiimpulser. Den kan kun overvindes ved hjælp af l~nte fysiske kræfter. Men for at kunne arbejde eller jonglere med den fysiske materie, m~ det levende væsen have et dertil egnet fysisk redskab. Dette redskab kender vi i form af samme væsens fysiske organisme. Denne organisme er alts~ udstyret med sanseorganer, der igen i virkeligheden kun er elektriske overføringsapparater af fysiske impulser til væsenets ~ndelige organisme, ligesom den ogs~ tjener som redskab for væsenets overførelse af ~ndelige impulser til det fysiske plan. Væsenet har s~ledes som allerede før nævnt evne til at opleve og skabe i to verdener: den fysiske og den ~ndelige, selvom det i realiteten kun er stationært i den sidstnævnte og kun indirekte oplever den førstnævnte. Medens den ~ndelige struktur er væsenets primære og uafbrudte livsoplevelsesredskab, er det fysiske legeme kun beregnet som et midlertidigt redskab for væsenets jongleren med fysisk materie. Detudgør en midlertidig tilbygning til væsenets virkelige ~ndelige legemsstruktur. Ved hjælp af nævnte fysiske legeme f~r de levende væsener 28

28 evne til at opleve animalske eller rent kødelige lidelser og smerter, hvilket jo ikke kan finde sted p å det åndelige plan, som er selve fuldkommenhedens ogdermed lysets og lykkens plan. 15. KAPITEL Hvorfor det fysiske o åndelige plan Ina være o g d et adskilte Medens det åndelige plan som foran nævnt er et lysets og lykkens plan, er det fysiske plan derimod beregnet på at give individet eller det levende væsen adgang til at opleve den kulmination af lidelsens mørke, der er absolut nødvendig, for at væsenet overhove - det kan komme til at opleve lyskulminationen på det åndelige tilværelsesplan. Uden kontraster kan ingen som helst sansning eller oplevelse finde sted. Men for at der kan være adgang til virkelig sand oplevelse af lyskulminationen i renkultur og sand oplevelse af mørkekulminationen i renkultur, må disse oplevelsesformer således nødven- 29

29 diggøre hvert sit udfoldelsesområde I modsat fald ville et lysets plan i renkultur være en umulighed, ligesom et mørkets plan i renkultur ligeledes ville være en umulighed. Dermed ville et virkeligt "paradis" eller en absolut fuldkommen tilværelse også være umulig. Derfor m~ disse to tilværelsesplaner nødvendigvis være to adskilte livsoplevelsesomr~der 16. KAPITEL Hvorfor det levende væsen m~ gennemgå de fysiske genfødelser som plante, dyr og menneske Når det levende væsen, ifølge Li ve: s B o g, har passeret et kosmisk spiralkredsløb ogher har passeret livsoplevelsens kulmination, og dets sanseevner på grund af den heraf følgende mætteise af ydre livsopleveise er degenereret, således at det hovedsageligt nu kun kan opleve ved hjælp af sin hukommelse, kommer dets livsoplevelse udelukkende til at forme sig som oplevelse 30

30 af dets erindringer fra hele den tilbagelagte spiral. Det lever således her i denne sin indre verden og er kun meget latent forbundet med den ydre verden. Det er denne livsoplevelsestilstand, der hedder "salighedsriget " I denne livsoplevelsestilstand opstår der atter i væsenet lysten til at komme til at sanse og skabe i den ydre verden. Og denne længsel eller indre tiltrækning imod den ydre verden bevirker, at det atter indgår i et nyt stort kosmisk spiralkredsløb. Det begynder ganske svagt at inkarnere i fysisk materie. Da dets sanseevner fra den tidligere spiral er degenereret,kan det foreløbigt ikke sanse eller skabe på det materielle, fysiske plan. Det må derfor efterhånden udvikle den fysiske sansestruktur, som i den menneskelige organisme når sin kulmination. Vi ser her, hvorledes denne udvikling begynder som energiimpulser i mineralriget. Derefter bliver mineralmaterien af de samme impulser til vegetabilske manifestationer. Vi ser i planterne udviklingen af den begyndende fysiske legemskultur. Udviklingen går videre og skaber materien om til animalske materier, og dyret opstår. Men væsenets indre livsoplevelses - 31

31 hunger fører det stadig videre og videre i udviklingen. Den dyriske organisme bliver efterhånden omdannet til en menneskelig organisme, der i sin kulmination udgør det absolut højeste livsoplevelses - og manifestationsr.edskab på det fysiske tilværelsesplan. 17. KAPITEL Livsloven der betinger, at det levende væsens manifestation eller skabelse skal være logisk Vi ser i denne ydre udvikling af det levende væsens organisme fra mineral til plante, dyr og menneske en kosmisk fosterudvikling. Fra ingen særlig oplevelsesevne at have når væsenet frem til at kunne opleve og skabe indtil hundrede procent fuldkomment både åndeligt og fysisk,hvilket resultat er det samme som opfyldelsen af betingelserne for at kunne opleve den allerhøjeste lykke eller selve kulminationen af livsopleveise. Idet væsenet i et spiralkredsløbs be- 32

32 gyndelse således begynder at forbinde sig med den fysiske materie og efterhånden rent automatisk får udviklet den fysiske organisme, med hvilken det kan begynde at opleve og skabe i fysisk materie, kommer det i kraft af denne oplevelse ind under livsloven for fuldkommen oplevelse og skabelse. Den betinger, at denne skabelse absolut må være logisk, det være sig lige så godt i væremåde som i en hvilken som helst skabelse i selve den fysiske materie. Der, hvor dette ikke sker, bliver livsoplevelsen katastrofal. 18. KAPITEL Genskabelsen af det levende væsens bevidsthed i ethvert nyt spiralkredsløb Dadet levende væsen i begyndelsen af hvert nyt spiralkredsløb ikke har nogen særlig fysisk bevidsthedsevne, idet den jo for længst er degenereret i den forudgående spiral, ligesom dets åndelige bevidsthed også er 33

33 meget minimal, idet det kun lever på erindringerne fraden samme forudgående spiral og således er et sovende væsen, set fra den ydre verden, må dets bevidsthed genskabes på ny. Det sker automatisk igennem naturens påvirkninger af dets organismedannelse, og med denne påvirkning opstår efterhånden væsenets egen begyndende sansning. Og igennem denne sansning begynder det selv at få bevidsthed og kan således være medbestemmende i sin egen udvikling eller bevidsthedsskabelse. Men da livet betinger logik i al skabelse, og logik kun kan eksistere som et resultat af visdom eller intellektualitet, kommer væsenet her til at opleve en epoke, i hvilken dets modbestemmelse i dets egen livsoplevelse og skabelse er mere eller mindre usikker, ja ligefrem kan være katastrofal. Det har endnu ikke den intellektualitet eller logiske sans, som skal til for at opfylde livsloven eller loven for al manifestation og skabelse. For at opfylde denne lov hundrede procent må en hvilken som helst skabelse være til glæde og velsignelse for levende væsener. I modsat fald opfylder den ikke livets egen logik og er således i virkeligheden i allerhøjeste 34

34 grad ulogisk. Den går imod selve universets eller Guddommens egen skabelse. 19. KAPITEL Lidelserne er kosmiske visdomskilder og danner vejen til kærligheden eller til kulminationen af livets oplevelse Da hele universet eller verdensaltet udgør en enhed, evigt opretholdt af den førnævnte logik eller dette, at alt skal være til glæde og velsignelse for levende væsener, vil enhver handlemåde, der ikke er på denne bølgelængde, før eller senere skabe kortslutning. Denne kortslutning vil altså være det samme som en større eller mindre katastrofe eller ulykkelig skæbne for det pågældende væsen. Men igennem katastrofen eller kortslutningen lærer det samme væsen, hvordan det skal handle, og hvordan det ikke skal handle. Og på denne måde bygges visdommen efterhånden ind i væsenet. Og da lidelserne eller katastroferne på lignende 35

35 måde også bygger humaniteten eller kærligheden ind i væsenets væremåde, ser vi, hvorledes Gud skaber mennesket i sit billede efter sin lignelse. Og vi ser her lidelsernes absolutte nødvendighed for, at mennesket kan opnå at få "kosmisk bevidsthed" og blive ~t med Gud. Da lidelserne er et resultat af fejltagelser eller ulogiske handlinger, kan de absolut ikke udgøre nogen form for straf for synder. Men de er i deres kosmiske analyse visdomskilder og bliver på denne måde vejen til lyset, til kærligheden, til oplevelsen afgud og dermed til kulminationen af livets oplevelse. 20. KAPITEL Væsenets tilegnelse af den fu l d k o m n e s t e t æ n k e e v n e o g reinkarnationens ophør Igennem den fysiske tilværelse bliver væsenet efterhånden bevidst i visdommen og kærligheden og får evnen til at opleve livet i sin højeste fuldkommenhed. Det får lært 36

36 alt det på det fysiske plan, som det var totalt umuligt for det at lære på det åndelige plan. Da det åndelige plans materie automatisk lystrer væsenets åndelige energiimpulser uden nogen som helst modstand, kan det umuligt lære at tænke i denne materie. For at de åndelige energiimpulser, væsenet i kraft af sin åndelige struktur er i stand til at udløse, kan tage form af tanke, må væsenet uundgåeligt lære at forme disse energiimpulser om til tanker eller tankeopbygninger Det kan det kun lære på det fysiske plan, idet dette plans materie ikke automatisk lystrer tanken, men må overvindes ved en mental og fysisk kraftudløsning. Idet det er en livsbetingelse - når man er i den fysiske organisme - at tænke logisk, bliver man altså vænnet til at forme sine åndelige energiimpulser til logiske tankeformer eller tankeopbygninger i fysisk materie. Det bliver derfor let i -kraft af denne evne også at forme sine tanker i tankematerien eller den åndelige materie alene uden nogen tilknytning til den fysiske materie. Tankerne bliver da lige så synlige for de åndelige sanser, som deres opbygning i den fysiske materie er synlig for de fysiske sanser. Men medens 37

37 opbygningerne i den fysiske materie er massive og faste grundet på denne materies mere fortættede natur, er de åndelige opbygninger af en mere forfinet natur og opretholdes udelukkende i kraft af væsenets midlertidige vilje og tankekoncentration. Rent bortset fra disse tankeopbygningers indlemmelse i væsenets hukommelsesområde står og falder de altså med denne væsenets koncentration ogvilje. Efterhånden som væsenets fysiske liv skrider fremad i udvikling, får det tilegnet sig viden og erfaringer, som indgår i dets bevidsthed som tankebilleder, ligesom det selv ud fra den viden og erfaring, det tilegner sig igennem den fysiske sansning, kan manifestere nye tankeopbygninger i den fysiske materie. Og således bliver væsenets livsoplevelse en vekselvirkning af oplevelse og skabelse af tankeopbygning. Efterhånden som væsenet har udviklet sig frem til den højeste, fuldkomne tænkning og humanitet, kan det ikke lære mere på det fysiske tilværelsesplan. Det kan nu fremstille sin skabelse meget lettere og fuldkomnere i den åndelige materie end i den fysiske. Og dets genfødelse i fysisk materie hører dermed op. Reinkarnationen er blevet overflødig. 38

38 Væsenet fortsætter derefter sin oplevelsesog skabelsespassage i det store kosmiske kredsløb i en permanent åndelig tilværelse. Det er denne tilværelse, det levende væsen oplever i følgende åndelige sfærer eller riger: "Visdomsriget n, "den guddommelige verden" og "salighedsriget " Her eksisterer livets absolut fuldkomneste og dermed primære tilværelse. Her lever væsenerne i den allerhøjeste fuldkommenhed. De oplever her selve kulminationen af livsoplevelsen i spiralkredsløbets lysepoke 21. KAPITEL Den åndelige verden er glædens og lykkens land, medens den fysiske verden er Guds værksted for skabelsen af "mennesket i Guds billede" Den foran nævnte fuldkomne tilværelse ville være en umulighed, hvis ikke den var isoleret, således at kun væsener af samme mentale bølgelængde kan komme i kontakt 39

39 med denne fuldkomne tilværelse eller livsoplevelsesform. Hvis alle ufærdige mennesker også her kunne gøre sig gældende mellem væsener af de højere mentale bølgelængder, således som tilfældet er på det fysiske plan, ville den åndelige verden være lige så mørk, trist og ufuldkommen, som den fysiske verden kan være for det ufærdige menneske. Ja, her ville krigen endogså have til huse, frembragt af de ufærdige mennesker. Men således er det, takket være den guddommelige verdensorden, absolut ikke. Den åndelige verden er nemlig udelukkende beregnet på at være frugten af den fuldkomne tænkning og den heraf følgende velsignelse og glæde over overvindelsen af materien, glæden over at være blevet livets herre i stedet for at være dets slave, glæden over at være blevet ~t med kærligheden, visdommen og almagten, glæden over at være blevet ~t med Gud. Den åndelige verden er lykkens og glædens land, medens den fysiske verden er smeltediglen,støbeformen eller Guds værksted for skabelsen af det fuldkomne menneske i sit billede. Det er her, at væsenet tilfiles, afpudses og poleres. Det er her, det lærer at overvinde 40

40 egoismens og primitivitetens skæmmende dyriske værem~de og udseende for til sidst at lyse og funkle i Guddommens altovervældende str~leglorie i livsoplevelsernes kulmination. Det er ikke s~ mærkeligt J at vi p~ det fysiske tilværelsesplan finder bekymringer, sorger og lidelser J eftersom disse foreteelser udelukkende er affaldsprodukter og høvlsp~ner fra denne Guddommens skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse. 22. KAPITEL Døden er porten til paradiset Da denne guddommelige skabelse ikke blot er skabelsen af organismer, men samtidig udgør skabelsen af mentalitet eller bevidsthed, ja, udgør indblæsningen af livets ~nde i væsenet, kan den ikke foreg~ som en skabelse, der kun berører bevidstløse eller døde ting. Her drejer det sig om omskabelsen af et levende væsen, der efterh~nden mere og mere kan føle og fornemme forskel p~ behag og ubehag. Og det er netop i denne 41

41 omskabelse, at vi i særlig grad bliver vidne til Skaberens eller Guddommens altomfattende kærlighed, visdom og almagt. Da skabelsen af "mennesket i Guds billede" strækker sig over millioner og atter millioner af år,ogvæsenet, set i dette perspektiv, allerede tidligt får evne til at opleve, føle og fornemme og dermed evne til selv at påbegynde en usikker og vaklende skabelse, er det en overordentlig stor velsignelse for det, at denne skabelse, der på grund af sin manglende fuldkommenhed eller vaklende logik afføder megen lidelse eller mørk skæbne for det selv, ikke foregår i en permanent og uafbrudt fortsættelse. Den er derimod inddelt i et system med pauser. Hver gang et væsen her på det fysiske plan kommer ud for den proces, vi kalder "døden", hvad enten den foregår normalt ved alderdom eller den foregår ved sygdom eller ulykkestilfælde, udgør den væsenets indgang til en sådan pause i dets omskabelse fra primitivitet til intellektualitet, fra brutalitet til humanitet. Da denne pause, som vi senere skal se, bliver en paradisoplevelse for væsenet, er "døden" således i virkeligheden porten til paradiset. 42

42 23. KAPITEL Døden er en livsbetingelse for opnåelsen af den højeste legemlige og mentale fuldkommenhed Da de ufærdige eller uudviklede væsener på det vågne fysiske plan ikke kender deres åndelige struktur og tilværelse, idet den ikke er direkte tilgængelig for fysiske sanser og endnu ikke ved hukommelse kan overføres til væsenets fysiske dagsbevidsthed, er der i værste tilfælde opstået den overtro, at væsenerne ved denne befrielse fra den fysiske organisme, som de oplever ved nævnte dødsproces, er en absolut død, er et absolut ophør af det samme væsens livsoplevelse og tilværelse. Men da den fysiske organisme ikke udgør det virkelige væsen, men kun udgør et foreløbigt opbygget redskab for væsenets midlertidige udviklingstrin og for opfyldelsen af dette stadiums særlige livsbetingelser, dør væsenet således ikke, fordi det mister den fysiske organisme, tværtimod. Denne befrielse fra den fysiske organisme er netop en livsbetingelse for væsenets fortsatte udvikling el- 43

43 ler omskabelse. Hvordan skulle væsenerne kunne forvandle sig fra planter til dyr og fra dyr til de nuværende jordiske mennesker, og hvorledes skulle disse igen kunne forvandles fra deres nuværende ufærdige tilstand til den guddommelige tilstand, i hvilken de er helt omskabt til "mennesket i Guds billede", hvis ikke der samtidigt var skabt mulighed for, at de kunne udskifte deres fysiske organismer?disse er jo beregnede på at kunne læderes, for at væsenerne derved kan få de lidelser, som de i kraft af deres fejltagelser eller ufærdige tilstand i deres væremåde nødvendigvis må komme til at opleve for derigennem at lære at undgå fejltagelserne og blive hundrede procent fuldkomne både i legemlige og åndelige manifestationer og dermed opleve livets kulmination i lysoplevelse og velvære. Da væsenernes fejlmanifestationer kan være så omfattende, at virkningerne af disse helt kan ødelægge deres fysiske organismer, så disse er gjort totalt umulige som redskaber for oplevelse og manifestation på det fysiske plan, er det således en overordentlig stor guddommelig velsignelse for de pågældende væsener, at de kan blive udfriet af disse 44

44 organismevrag og igen hver især få mulighed for opbygning af en ny fysisk organisme. Da væsenet igennem sin fysiske udviklingsepoke vokser igennem højere og højere former for livsoplevelse og manifestation J er det også her en livsbetingelse for det J at det for hver ny højere fysisk livsoplevelsesog manifestationsform J det vokser frem til J får en tilsvarende ny fysisk organismeform J i kraft af hvilken det netop til fuldkommenhed kan opleve og manifestere sig i kontakt med denne ny livsoplevelses - og manifestationssfæres særlige love eller betingelser for livsoplevelse Det ville ikke være så godt J hvis det forfinede og højt udviklede J humane kulturmenneske af i dag ikke for længst igennem organismeudskiftningen eller genfødelserne var blevet befriet fra de øgleorganismer J abeorganismer og primitive fortidsmenneskeorganismer J som det i dets tidligere udviklings epoker var en livsbetingelse for det at leve i for overhovedet at kunne opnå den relativt højt udviklede manifestations - og livsoplevelsestilstand J det i dag eksisterer i. Vi ser her J at den såkaldte dødsproces er et absolut uundværligt led i den guddommelige skabelse af men- 45

45 nesket i Guds billede. Som en yderligere bekræftelse på dødens nødvendighed kommer også den almindeligt kendte dødsårsag, nemlig organismens affældighed ved alderdom og dens heraf følgende uduelighed som redskab for fysisk livsoplevelse og skabelse. Da den nævnte organisme er en skabt foreteelse, er den nødsaget til, ligesom andre skabte foreteelser, at være tid og rum underkastet. Den er således nødsaget til at være forgængelig. Den udgør hermed en kontrast til væsenets allerhøjeste åndelige struktur, der i sin fundamentale kerne aldrig er blevet skabt og derfor ikke kan være tid og rum underkastet. Denne væsenets højeste åndelige struktur udgør dets jeg og overbevidsthed. Da denne struktur er evig uforgængeligogudgør det virkelige levende væsen bag den fysiske organisme, kan samme væsen således med lethed overleve alle tidsog rumdimensionelle ting og dermed også dets fysiske legemes undergang. 46

46 24. KAPITEL Væsenets forandrede tilværelse efter døden Når væsenet efter døden er befriet for sit fysiske legeme, forandres naturligvis dets tilværelse eller livsoplevelse. Det kan således ikke mere direkte opleve eller skabe på det fysiske tilværelsesplan. Det er blevet befriet for at skulle jonglere med den tunge fysiske materie og organisme. Det skal nu kun manifestere sine tanker i den åndelige materie, der er tusinder af gange lettere end den fysiske og rent automatisk former sig efter væsenets vilje. Derfor bliver væsenets passage igennem den fysiske dødsproces i virkeligheden en passage fra et stort og meget tungt arbejdsfelt til et oplevelsesfelt, der i sig selv i forhold til det fysiske i enmeget stor udstrækning må betragtes som et hvilefelt. Det behøver ikke her at forme sine tanker i ord for derved at gøre sig forståelig for medvæsenerne, idet tankerne allerede fremtræder for dem som synlige detaljer i den åndelige materie omkring væsenet. allerede inden det får for- 47

47 met dem i ord. Der findes derfor ikke sprogvanskeligheder på det åndelige tilværelsesplan, thi alle væsener, der befinder sig på samme udviklings stadium, kan her forstå hverandres tanker eller tankeopbygninger. på dette plan opleves tankefunktionen som en ydre foreteelse omkring væsenet og kan ses af alle, der kan opfatte i det pågældende væsens bølgelængde. Væsenerne kan således ikke skjule deres karakter. Deres ærlighed eller uærlighed er her blottet for medvæsenerne. Det er derfor ikke ethvert væsen, der på det fysiske tilværelsesplan har en stor position, bliver æret og agtet som et "højt udviklet" væsen, hovedsageligt fordi det her hører til den såkaldte "overklasse" oghar kunnet blænde sine medvæsener med sin rigdom og luksus og fremragende ordenstitler, luksuspalæ og tjenerskab med mere, der er virkelig stort. Disse fysiske luksusforeteelser tæller ikke på det åndelige plan, idet der bag dem godt karakterrnæs - sigt kan skjule sig en åndelig proletar. Og det er denne eventuelle side ved luksusmennesket, der er hjælpeløst blottet for medvæsenerne på det åndelige plan. Her kan den ikke tilsløres af fysisk luksus, guld og glim- 48

48 mere Men for at forstå den åndelige tilværelse efter døden må vi først se lidt på det levende væsens livsoplevelse i sin helhed. Dens udløsning opleves i sin inderste instans som tænkning. Denne er igen det samme som udformning og billeddannelse af tankens objekt. Denne billeddannelse foregår i sin første instans som tidligere nævnt i åndelig materie og udløses rent automatisk af individets åndelige struktur, ligesom væsenet igen gennem samme strukturs åndelige sanseorganer oplever billeddannelsen. Det er denne åndelige tankeproces, der udgør væsenets primære livsoplevelse,og som forekommer i åndelig renkultur i de situationer, hvor væsenet er befriet for sin fysiske organisme og ikke skal befordre sin tankeopbygning i fysisk materie. Da denne åndelige livsoplevelse er begrænset til kun at kunne bygges op af lykke- og glædesbefordrende tankearter, bliver den åndelige tilværelse således absolut paradisisk for ethvert levende væsen hinsides dets fysiske død. 49

49 25. KAPITEL Skærsild og paradis Idet væsenernes eventuelle primitive tilbøjeligheder eller afsporinger på det åndelige plan er blottet for omgivelserne og således ikke kan skjules for medvæsenerne, vil overgangen til det åndelige plan for disse væsener være pinlig. Det er denne ubehagelige overgang til nævnte psykiske plan, der i mit hovedværk udtrykkes som "skærsilden ". Hvis mennesker nærer had eller bitterhed imod et medvæsen, eller hvis det har samvittighedskvaler, og det dør eller udfries fra den fysiske tilværelse i denne sindstilstand, bliver denne ligeledes til en skærsildsoplevelse på det åndelige plan. Hele denne mørke tanketilstand fremtræder nu på det åndelige plan som en ydre tilstand. Og væsenet kan ikke komme på bølgelængde med andre tankearter end netop dem, der er af samme slags som dets egne. Det møder således her kun bitre og vrede væsener i samme sindstilstand som den, det selv befinder sig i. Og da det ikke mere har den fysiske organisme at kunne sanse igennem, 50

50 kan det ikke se den fysiske himmel, det fysiske solskin, de smukke fysiske terræner, grønne skove og blomsterenge eller andre af de mange guddommelige goder, som naturen kan oplive den mørke sjæl med, befinder det sig således her i en verden af mere eller mindre natsorte skygger. Her er der ikke anden ydre natur end den, dets egen og ligesindede væseners tankesfære kan skabe eller forestille sig. Og så længe bitterheden eller vreden dominerer, kan dets egen såvel som de ligesindede medvæseners forestillinger kun være gråt i gråt. Og de kan umuligt komme ud af denne triste bølgelængdetilstand, så længe de føler sig bitre og vrede på nogen eller noget. Men dette, at væsenerne således er blevet åndeligt isoleret fra alt mentalt lys, bringer dem hurtigst muligt til at føle sig ulykkelige. Ogmed denne følelse kommer automatisk ønsket om hjælp. I samme øjeblik denne følelse eller tankeart opstår i væsenets psyke, udgør den en bølgelængde, som skytsenglene kankomme i kontakt med og derved befri væsenet fra den nævnte mørke tanke eller fra hele dette mørke bevidsthedskompleks. Væsenet kan da komme ind i den be- 51

51 vidsthedstilstand eller livsoplevelsesform, der udgør det allerhøjeste af, hvad det kan begribe af idealtilværelse eller kulminerende livslykke Det er denne epoke i kulminerende livslykke på det åndelige plan, der i L i ve t s B o g udtrykkes under begrebet " paradiset ". Absolut alle eksisterende levende væsener får en sådan paradisoplevelse på det åndelige plan i den fritagelse fra den fysiske tilværelse, de oplever, indtil de atter skal fødes på det materielle plan og have en ny fysisk organisme. Men det er absolut ikke alle væsener, der kommer til at opleve skærsild en. Mennesker, der lever deres jordliv ud i kontakt med deres inderste opfattelse af livet og ikke befinder sig i nogen som helst tankemæssig konflikt med andre væsener eller sig selv, kommer ikke til at opleve skærsilden. 52

52 26. KAPITEL Døden som en guddommelig befrielse fra alderdom, sygdom, sorg og lidelse I kraft afvæsenets alderdom kommer det til at opleve døden som en strålende guddommelig befrielse fra den fysiske organisme med dens affældighed og mere eller mindre uduelighed som fysisk livsoplevelsesredskab. For et væsen med en uhelbredelig sygdoms- og lidelsesbefængt organisme kommer døden eller befrielsen fra denne organisme ligeledes som en meget stor guddommelig velsignelse. Døden er også en stor guddommelig velsignelse for de væsener,hvis organisme er dødeligt læderet ved ulykkestilfælde. Denne befrielse vil i alle situationer være en total befrielse fra fysiske smerter. Det er rigtigt, at der mentalt set kan opstå lidt skærsildsproces for de væsener, der dør pludseligt ved ulykkestilfælde. Sådanne væseners bevidsthed er indstillet på fremtidsplaner og livsoplevelser på det fysiske plan, som de nu brat bliver afskåret fra at opleve. Dette kan natur- 53

53 ligvis afføde skuffelser og sorg. Men også her bliver væsenerne hurtigt indstillet på at søge hjælp i deres ulykke, hvorved de straks kommer ind under skyts englenes varetægt og bliver befriet fra alt det, der kan virke som fysisk mørke i deres bevidsthed. Herefter kan de så opleve det for deres opfattelsesevne fremtrædende paradis. 27. KAPITEL Det åndelige tilværelsesplan er en kulminerende lysverden for alt levende Medens den fysiske verden udgør et tilværelsesplan, hvor væsenerne kan opleve virkningerne af deres fejltagelser, hvilke virkninger kulminerer i lidelse og smerte, er det åndelige plan derimod en diametral modsætning hertil. Dette plan er absolut kun beregnet til at være et tilværelsesplan, hvor væsenerne kan opleve virkningerne af deres højeste grad af fuldkommenhed. Det er derfor det absolutte glædens og lykkens tilvæ- 54

54 relsesplan. Det er en kulminerende lysverden for alt levende. Her kan ingen mørke skygger blande sig i væsenernes idealtilværelse Her er der kun mentalt lys, lys og atter lys. 28. KAPITEL Den åndelige og verdens gensidige den fysiske tankekopier For væsenets fysiske sanser er dets åndelige struktur og tænkning ikke tilgængelig. Disse to foreteelser kan derfor hverken ses eller iagttages på det fysiske plan, hvis ikke væsenet blev udstyret med en fysisk organisme, med hvilken det kan forme tænkningen i ren fysisk materie og dermed gøre dens billeddannelse synlig for fysiske sanser. Den fysiske organisme er således i sig selv kun et tankebilleddannelsens forlængeisesorgan. Når vi ser bygninger, huse, maskiner, redskaber, befordringsmidler o. s. v., udgør de, som jeg tidligere har nævnt, kun nogle i fysisk materie frem- 55

55 stillede kopier af deres ophavs indre tankebilleder Hvis de ikke netop først eksisterede således, ville deres fremkomst på det fysiske plan have været en absolut umulighed. I kraft af den fysiske organisme får de levende væsener således evnen til at kopiere deres på det åndelige plan fremtrædende tankebilleder i fysisk materie. Derved bliver det her en kendsgerning, at den fysiske verdens detaljer helt igennem er en kopi af den åndelige verdens detaljer, billeddannelser, former, farver og lyde. Men da det levende væsen også igennem sin fysiske organisme kan sanse medvæsenernes i fysisk materie kopierede eller åbenbarede tankeopbygninger eller billeddanneiser, bliver disse således også til tankebilleder i nævnte væsens bevidsthed. Derved kommer den åndelige verden også i en vis grad til at bestå af kopier afde igennem den fysiske sansning oplevede skabte fysiske foreteelser eller tankeropbygninger. 56