Taxametersystemet. det måske egnede. Kritik af Undervisningsministeriets styringsanalyse af taxametersystemet. Handelsskolernes Lærerforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Taxametersystemet. det måske egnede. Kritik af Undervisningsministeriets styringsanalyse af taxametersystemet. Handelsskolernes Lærerforening"

Transkript

1 Taxametersystemet det måske egnede kr Kritik af Undervisningsministeriets styringsanalyse af taxametersystemet Handelsskolernes Lærerforening

2 Taxametersystemet det måske egnede Momentum Nordsjællands Idéhus Ved Leon Lerborg

3 Taxametersystemet det måske egnede Handelsskolernes Lærerforening og Leon Lerborg, Momentum. Eftertryk forbudt uden kildeangivelse. Rapporten eller dele heraf må ikke bruges i kommercielt øjemed uden samtykke. Udarbejdet af direktør Leon Lerborg, Momentum Nordsjællands Idéhus Udgivet af Handelsskolernes Lærerforening. Kan bestilles hos: Handelsskolernes Lærerforening Godthåbsvej 206, 2000 Frederiksberg Telefon Grafisk tilrettelæggelse: Momentum Tryk og omslag: Datagraf Oplag: 250 Pris: 100 kr. incl. moms for trykt eksemplar. Rapporten kan frit downloades fra HL s hjemmeside ISBN: Januar 2006

4 Vi bliver nødt til at træde på nogle af de mange ømme ligtorne, hvad enten de hidrører fra vanetænkning, organisationstænkning eller sædvanlig dansk selvovervurdering. Bertel Haarder, Berlingske Tidende

5 Indhold 1. INDLEDNING BAGGRUND OG FORMÅL METODISKE BEMÆRKNINGER STYRINGSANALYSENS TILBLIVELSESHISTORIE RAPPORTENS BAGGRUND, FORMÅL OG AMBITIONSNIVEAU ORGANISERING KRITISK DISKUSSION AF STYRINGSANALYSENS METODE PERSPEKTIVER Evalueringskriterier/Mål Situationsanalyse Kendt kritik Forsvar GRUNDLAG Interesser og reliabilitet Styringsanalysens datamæssige grundlag Sikkerhed Konklusioner ANALYSENS GENSTAND Helhedsorienteret Systemanalyse Ingen analyse af takster Analyse af alternativer TAXAMETERSYSTEMET OG DETS FORMÅL FILOSOFIEN FOR TAXAMETRE OG OM SYSTEMETS FORDELE TAXAMETERSYSTEMETS UDVIKLING KRITIKKEN AF TAXAMETERSYSTEMET TAKSTERNE... 30

6 5.1.1 Taksterne principperne bag Kritikken af taksterne Politisk ubestemte Arvesynden ubegrundede forskelle Beslutningsprocedure for takster Overensstemmelse mellem omkostninger og takst Differentierede takster TAXAMETRE OG INCITAMENTER Er taxametersystemet et incitamentsystem? Integreret eller opdelt styring? Incitament til effektivitet Udvikling TAXAMETER OG KVALITET Hvad er kvalitet? Hvordan står det til med kvaliteten? Generelt om kvalitet og taxametersystem Negative incitamenter til kvalitetsfald Svækkede adgangsbetingelser Fagligt niveau Eksamenskrav Metodisk vurdering Simpelt design til komplekse sammenhænge Svag empiri Reliabilitet Forskønnende forsvar Forenklende Andre kvalitetspåvirkende faktorer MARKEDSMEKANISMER Omverdenstilpasning Frit valg og konkurrence? Konkurrence og samarbejde Markedsføring OVERORDNET STYRING Understyring overstyring Enkelhed KONKLUSION LITTERATUR Anvendte forkortelser EVA: Danmarks Evalueringsinstitut HBF: Handelskolernes Bestyrelsesforening HL: Handelsskolernes Lærerforening Ministeriet: Hvor intet andet er anført svarer det til Undervisningsministeriet Perspektivgruppen Idé- og perspektivgruppen STÅ: Studenterårsværk UVM: Undervisningsministeriet 1998-analysen UVM 1998

7 1. Indledning 1.1 Baggrund og formål Baggrund og formål Denne analyse er udarbejdet efter anmodning fra Handelsskolernes Lærerforening (HL), som har bedt om en kritisk analyse af den rapport, som Undervisningsministeriet har udarbejdet og offentliggjort i 2005 under titlen Analyse af uddannelsesområdets styringssystem. Analysen har dog kun haft et enkelt element af styringsanalysen som genstand: Taxametersystemet. Denne analyse har haft til formål at levere en uafhængig vurdering af ministeriets analyse af taxametersystemet. Centrale spørgsmål har været: Er ministeriets analyse af taxametersystemet holdbar? Er den empirisk og argumentatorisk velunderbygget? Tager den højde for den kritik, der gennem årene er fremført af systemet? Er ministeriets konklusioner holdbare? Er eventuelle anbefalinger tilstrækkelige og velbegrundede? Uafhængighed Omdiskuteret HL har som nævnt bedt om at få denne analyse gennemført, og har i den forbindelse defineret analysegenstanden og de ressourcemæssige rammer. Men analysen er uafhængig af HL i den væsentlige forstand, at den ikke skal indtage bestemte holdninger eller drage bestemte konklusioner, som er i tråd med HL s ditto vedr. taxameterstyring. Analysen indtager derimod en så vidt mulig neutral, ekstern position ift. styringsanalysen og taxametersystemet, og forsøger at anvende alment anerkendte, faglige og videnskabelige standarder i vurderingen. Analysen har dog et erklæret kritisk sigte, idet det vigtigste formål er at finde eventuelle svagheder i styringsanalysens behandling af taxametersystemet; men der er tale om en videnskabelig kritisk tilgang. Det har ikke skortet på kritik af taxametersystemet i den tid, det har eksisteret. Det har været stærkt omdiskuteret på uddannelsesinstitutioner og i medierne, og mange har meget stærke og faste meninger om systemet, hvad enten det er for eller imod. Meningerne har været polariserede i tilhængere og modstandere, og taxametersystemet har været anklaget og forsvaret for en mængde forskellige ting. I skærende kontrast hertil står manglen på egentlige, omfattende, empirisk baserede, uafhængige undersøgelser af systemet. I fraværet heraf er de mest gennemførte diskussioner af systemet dem, som Undervisningsministeriet selv har gennemført af systemet gennem årene. Ingen kan klandre ministeriet for, at der ikke her er blevet anlagt specielt kritiske vinkler på systemet eller gjort meget for at skabe et kritisk empirisk grundlag. Ministeriet er helt legitimt hverken en neutral eller videnskabelig instans ift. taxametersystemet, men netop dets skaber, opretholder og forsvarer. Denne analyse hverken kan eller skal være den uafhængige, omfattende og empirisk baserede analyse af taxametersystemet, som der er behov for. Men den kan være en analyse, der forholder sig til, i hvilket omfang sty- 1

8 ringsanalysen lever op til standarderne for en sådan analyse. I den forbindelse har det også været nødvendigt at forholde sig til tidligere analyser fra ministeriet. Disposition Efter dette indledende afsnit vil afsnit 2 se på styringsanalysens baggrund og formål samt på hvordan arbejdet bag blev organiseret. Afsnit tre er en analyse af metodiske aspekter ved styringsanalysen. Det er placeret først i analysen, da metodiske forhold så at sige ligger bag (eller forud for) selve analysens udsagn, og derfor udgør fundamentet for analyser, konklusioner og anbefalinger. Afsnittet er relativt langt, idet det rummer forholdsvis mange kritiske kommentarer til styringsanalysen, som begrænser selve analysens udsagnskraft. Afsnit fire ser på taxametersystemet, dets formål opståen og udvikling gennem tid. Det er et baggrundsafsnit, der beskriver systemets baggrund og overordnede udvikling. Afsnit frem er analysens hovedafsnit og det ser på den kritik, der gennem tiden er rejst af taxametersystemet. Formålet er ikke at tage stilling endsige levere endelige konklusioner, men blot at minde om forskellige kritiske spørgsmål, herunder deres behandling gennem diverse ministerielle rapporter. En stor del af afsnittet vil behandle koblingen mellem taxametersystem og kvalitet. Terminologi Igennem rapporten vil der ikke altid blive skrevet elever og studerende, men af nemhedshensyn ofte kun det ene. Når der kun er tale om den ene af kategorierne vil det fremgå af sammenhængen. Ministeriet er identisk med Undervisningsministeriet. Styringsanalysen betegner ministeriets rapport Analyse af uddannelsesområdets styringssystem, og med nye institutionsområder menes der de områder, der med kommunalreformen overgår til statsligt regi. Når der tales om ministeriets rapporter vil der være tale om rapporterne fra 1998 og 2001, taksteftersynet fra 2000 og EVAs rapporter og notater fra 1995, 1998 og Metodiske bemærkninger Denne analyse er udarbejdet under både tids- og ressourcemæssige snævre rammer. Det har haft konsekvenser for både analysens omfang, dybde, empiriske og kildemæssige grundlag. Kritisk læsning Analysen har ikke noget selvstændigt empirisk grundlag, men baserer sig på en kritisk læsning af især styringsanalysen, men også ministeriets tidligere rapporter om taxametersystemet 1. Hertil kommer læsning af et ud- 1 I kronologisk rækkefølge: Kvalitets og taxameterstyring, responsum fra Evalueringscentret (EVA 1995). Rapport om taxameterstyring, af Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet og Finansministeriet (Finansministeriet havde formandskabet), (UVM 1998), Om økonomistyring på universitetssektoren, notat fra Evalueringscentret, (EVA 1998), Taksteftersyn (UVM 2000), Perspektiv-rapporten Undersøgelse vedr. taxametersystemet på de videregående uddannelser, (UVM 2001), Taxameterudvalgsrapporten Forenkling af bevillings- 2

9 snit af den litteratur, der er udgivet om taxameterstyring, hvad der især er mindre artikler. Kritikparametre Styringsanalysen vil især blive målt på følgende parametre: Er der det fornødne empirisk belæg for konklusionerne? Er argumentationen konsistent, af den fornødne dybde og lødighed? Tages der højde for den kendte kritik af systemet? Er der analyseret alternative styringssystemer, herunder tidligere styringssystemer, andre landes styringssystemer, mulige varianter af taxametersystemet m.v.? Hvordan er argumentation og konklusioner i styringsanalysen ift. ministeriets egne tidligere rapporter på området? Er styringsanalysens konklusioner og anbefalinger underbyggede og tilstrækkelige? Kompleksitet Åbenhed Det ideelle udgangspunkt Der er som sagt mange forskellige meninger om taxametersystemet, og som den offentlige debat til stadighed demonstrerer, trives de vel. Det skyldes ikke mindst, at det er yderst vanskeligt at finde uigendrivelige og endegyldige argumenter og empiri på feltet, hvad der igen grunder sig i sagens kompleksitet: Taxametersystemet har løbende ændret karakter, eksisteret i mange forskellige situationer, i mange forskellige institutionsmiljøer, og det sameksisterer med en mængde andre styringssystemer, der påvirker de samme forhold som taxametersystemet og ikke mindst det komplekse, næsten metafysiske uhyre, som det hele drejer sig om at få styr på: Kvaliteten! I den situation kan man ikke forvente entydige, generelle og håndfaste sammenhænge og konklusioner. Man må snarere operere under den omvende forudsætning: Det handler om at få låst op for de fastlåste meninger og prøvet argumenternes og empiriens styrke af. Denne analyse forsøger at anlægge en neutral-videnskabelig vinkel til grund - vel vidende at der ej heller er nogle entydige, indiskutable standarder for videnskabelighed. Endelig skal det bemærkes, at denne analyse på mange måder stiller sig på det ideelles standpunkt, og at det dérfra er let at være kritisk: At kræve mere empiri, flere og længere analyser, bedre systemer m.m. Kritikken tager således ikke hensyn til de mange begrænsninger, styringsanalysen har været underlagt mht. til tid, ressourcer, interessenter, politiske målsætninger m.v., og i det hele taget er det også nemmere at sidde i baghånd, dvs. at have til opgave at finde hullerne i osten. systemet på universitetsområdet. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2004) 2005: EVA-rapporten 2005 (EVA 2005) 3

10 2. Styringsanalysens tilblivelseshistorie. 1.3 Rapportens baggrund, formål og ambitionsniveau Formål og baggrund Styringsanalysen har til formål at analysere styringssystemet på uddannelsesområdet mhp. at foreslå eventuelle forbedringer af systemet. Baggrunden er den politiske aftale om kommunalreformen fra juni 2004, som samler ungdomsuddannelserne i staten. Det medfører, at amtslige institutioner overgår til staten (gymnasierne, HF, VUC, sygepleje-, radiograf samt social- og sundhedsuddannelserne). Ved samme lejlighed overgår institutionerne til selveje og taxameterfinansiering I den forbindelse skal styringsanalysen levere forslag til forbedringer af styringssystemet på undervisningsministeriets ressortområde generelt. Det fremgår ikke direkte af styringsanalysen, men det har været klart i offentlige debat, at der har været en del betænkeligheder og modstand mod indførelse af taxametersystemet på de nye institutionsområder. Det gælder politisk, fra fagforeninger, lederforeninger m.v. Styringsanalysen må derfor også ses som en imødegåelse af den kritik, der er fremkommet mod taxametersystemet og som en beroligelse i forhold til de fremsatte bekymringer. Delanalyser Økonomiske analyser De fire evalueringsområder Udfordringer Som basis for styringsanalysen er der gennemført delanalyser af forskellige forhold via eksterne aktører. Heraf er to gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut, som dog afrapporteres samlet. Den ene er specielt interessant for denne analyse, idet der er tale om et responsum om den mulige sammenhæng mellem taxametersystemet og uddannelsernes kvalitet (EVA 2005). Styringsanalysen vil desuden blive suppleret af konkrete økonomiske analyser inden for de enkelte nye uddannelsesområder. Disse analyser vil se på vilkårene for de nye institutionsområders overgang til taxameterstyring, herunder takststrukturen og taktstørrelser. Disse analyser foreligger dog endnu ikke. Styringsanalysen skal især vurdere fire områder: Selveje, taxameterfinansiering, uddannelsesregler og tilsyn, herunder vurdere deres samspil, herunder i lyset af de uddannelsespolitiske målsætninger. Det må på mange måder have været vanskeligt at gennemføre styringsanalysen. Det gælder især af følgende grunde: Mange interessenter. Der er mange og meget delte holdninger til de forhold, der analyseres i styringsanalysen. Det gælder ikke mindst taxametersystemet. At komme med analyser, konklusioner og anbefalinger i et så konfliktfyldt felt er meget vanskeligt, og der er mange hensyn og hårfine balancer, der skal tilgodeses. 4

11 Kompleksitet. Det er første gang, der gennemføres en samlet styringsanalyse på ministeriets område. I lyset af, at der er ganske mange forskellige styringssystemer, der hver især er tilpasset en mængde forskellige uddannelsestyper, er det er uhyre kompleks opgave, ministeriet har taget på sig. Tid og ressourcer. Denne meget komplekse analyseopgave har ydermere skulle gennemføres på forholdsvis kort tid og der er også grænser for, hvor mange ressourcer man overhovedet kan lægge i en sådan analyse inden for den givne tid. Justeringsbehov. Styringsanalysen er desuden prisværdig ærlig, når det vedstås, at de eksisterende styringssystemer er resultat af et langt forløb med diverse knopskydninger, så man i dag står med lidt af et inkrementelt kludetæppe, der trænger til et overordnet eftersyn, justering og integration 2. Adskillelse af system og takster På den foreliggende baggrund er det forståeligt, at ministeriet først analyserer hele styringssystemet og efterfølgende tager fat på, hvordan de nye institutionsområder præcist skal indpasses i systemet. Det har også den effekt intenderet eller ej at eventuel kritik fra omverdenen deles op i to faser: Først en samlet, generel debat om systemet, som formentlig munder ud i en art accept, og dernæst en afgrænset debat med spredte enkeltaktører om taksstørrelser, grundtilskud m.v., som er den form for debat og kritik, der allerede er kendt inden for systemets rammer. Derved undgår man, at debat om taksstørrelser forplumrer debatten om selve systemet; og man må desuden forudse, at den største modstand opstår, når de konkrete takster skal fastsættes. Man kan dog stille spørgsmål ved, om systemet og dets takster kan og bør adskilles så klart et emne, der uddybes senere. 1.4 Organisering Inddragelse af interessenter Styringsanalysen er blevet til i et tværministerielt embedsmandsudvalg, hvor Undervisningsministeriet har haft formandsposten og fungeret som sekretariat. Udvalget har haft en række referencegrupper knyttet til sig, hvor sektorens interessenter har været repræsenteret: Bestyrelsesforeninger, skolelederforeninger, elevorganisationer og lærerorganisationer. Der er afholdt to møder med hver af referencegrupperne samt to fællesmøder, og der har været mulighed for skriftlige bidrag og mulighed for at mødes om de skriftlige oplæg. 2 Det nuværende decentrale styringssystem. er resultatet af en gradvis udvikling og implementering af redskaber over en lang periode. udviklet på grundlag af en lang række mere eller mindre bevidste valg. Det samlede styringssystem er derfor resultat af mange forskellige beslutningsprocesser, der er gennemført i en langvarig proces med mange involverede aktører og interessenter (UVM 2005:43) 5

12 Udgrænset i separate afsnit Metodisk kritik er udeladt Denne måde at organisere et udvalgsarbejde på er helt traditionel, og under hensyn til emnets kompleksitet, de mange forskellige og uforenelige synspunkter samt de skrappe tidsfrister forekommer det også at være en nødvendig organiseringsform. Forskellige interessenter har forventeligt nok kritiseret processen for ikke at levne tilstrækkelig mulighed for indflydelse. Det afgørende punkt er dog, om synspunkterne fra referencegrupperne er indarbejdet i den afsluttende analyse. For en umiddelbar betragtning synes det at være tilfældet, idet gruppernes betragtninger refereres forholdsvist detaljeret i separate afsnit i rapporten (afsnit 7.2). Men hermed indikeres også problemet: Nemlig at synspunkterne refereres i separate afsnit, men ikke er integreret i hele den omfangsrige rapport. Det er i al fald ikke tydeligt, hvor det er tilfældet. Endvidere har man kun medtaget den indholdsmæssige kritik fra referencegrupperne, dvs. bemærkninger der angår selve styringssystemerne, mens den ganske omfattende metodiske kritik af styringsanalysen ikke er medtaget (UVM 2005:122). Det er kritisabelt for så vidt, at den metodiske kritik af, hvordan man når frem til enkelte konklusioner og anbefalinger, ofte er den mest centrale. 6

13 3. Kritisk diskussion af styringsanalysens metode I dette afsnit behandles de overordnede metodiske spørgsmål. Specifikke spørgsmål vedr. kvalitetsanalysens metode behandles i afsnit 5. Tre områder Der diskuteres tre metodiske hovedområder vedr. styringsanalysen: 1. Grundlag. Hvad er analysens grundlag? Hvilke data baserer den sig på? Hvem er blevet spurgt? Er datagrundlaget reliabelt? Hvad kan man konkludere på det foreliggende grundlag? 2. Perspektiver. Hvilke perspektiver bliver der anlagt? Styringsanalysen evaluerer eksisterende styringsredskaber, men hvad er evalueringskriterierne? Hvilke spørgsmål diskuteres og hvilke ikke? 3. Genstand. Hvilke emneområder analyseres? Er der vigtige aspekter, der er udeladt? 1.5 Perspektiver Evalueringskriterier/Mål Evalueringskriterier Uddannelsespolitiske målsætninger Styringsanalysen er en art evaluering, idet den har til formål at foreslå forbedringer af ministeriets styringsportefølje på basis af erfaringer med de eksisterende styringsredskaber. Ved evalueringer er det hensigtsmæssigt at klargøre de kriterier eller mål efter hvilke, der evalueres. Styringsanalysen anvender her de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger (UVM 2005:130): 1. Uddannelseskvalitet og høj gennemførelse 2. Evne til at realisere særlig politisk prioriterede målsætninger kombineret med decentral frihed 3. Effektiv institutionsdrift 4. Geografisk tilgængelighed og udbud af høj kvalitet Disse målsætninger er naturligvis essentielle ved vurderingen af styringsredskaberne. Styringsanalysen ville have vundet i skarphed, hvis målsætningerne havde stået mere centralt i analysen, især med hensyn til følgende punkter: Konkretisering. Målsætningerne er yderst abstrakte, og de havde i højere grad kunnet tjene som målestokke, hvis de var blevet konkretiserede. Det gælder det helt centrale begreb uddannelseskvalitet 7

14 (hvad vi vender tilbage til), men også effektiv institutionsdrift, tilgængelighed og udbud af høj kvalitet. Der vil under alle omstændigheder ikke kunne være entydige, deduktive koblinger mellem abstrakte målsætninger og styringsredskaber, men koblingerne forringes desto vagere de overordnede målsætninger formuleres, og styringsredskaberne risikerer ikke at opfylde de opstillede mål. Empirisk grundlag. I vurderingen af, i hvilken grad de eksisterende styringsredskaber opfylder målsætningerne, og dermed med hvilken nødvendighed de skal justeres og suppleres, havde det været hensigtsmæssigt med empiriske data vedr. målsætningerne: Hvordan er uddannelseskvaliteten i dag? Gennemførselsprocenterne? Effektiviteten? Taxametersystemets formål m.v. Hvad specifikt taxametersystemet angår, havde det været rimeligt at evaluere systemet mht. de formål, systemet oprindelig eller i løbet af dets historie har haft til formål at fremme. Vi vender tilbage til emnet senere, men bemærker her, at man i givet fald ville have afsløret både uklare meget varierende mål Situationsanalyse Problembaggrund Taxametersystemets baggrund Evalueringer kan med fordel tage afsæt i analyser af den eksisterende situation, gerne i form af en egentlig problemanalyse, eller i en analyse af, hvilke handle- og styringsmuligheder der er til stede i situationen. Det samme gør sig gældende mht. styringsredskaberne: Hvornår opstod de? På hvilken baggrund? Hvilke problemer skulle de løse? Hvilke mål skulle de realisere? Taxametersystemet opstod i slutningen af 1980 erne, i en bestemt situation med egne problemer og mode-strømninger. På det tidspunkt var problemerne især behov for omfordeling mellem institutionsområder, behov for budgetreduktioner og behov for fornyelse. På samme tid var markedslignende styringsredskaber i høj kurs her til lands og i andre vesteuropæiske lande. Taxametersystemet beskrives for første gang i Undervisningsministeriets rapport fra 1988: Økonomistyring af uddannelsesinstitutioner - rammestyring og selvforvaltning. Det er en relativt lille, skarp og klar sag, hvor principperne for fremtidens økonomistyring beskrives på basis af tidens udfordringer. Det giver rapporten drive, mening og retning. Styringsanalysen er langt længere og behandler også flere styringsdimensioner end 1988-rapporten. Men der er ikke blevet plads til en analyse af den aktuelle situation: Er der nogle problemer i det eksisterende uddannelsessystem? Hvilke? Hvor? Er de store eller små? For hvem er det et problem? Man hører praktisk talt kun om de få afgrænsede problemer, det er blevet legitimt at omtale: Gennemførselshastighed og frafald. Hvorfor? Grunden til den manglende situationsanalyse kan man kun gisne om. Muligvis skyldes det, at det i stigende grad er vanskeligt at tale om proble- 8

15 mer, idet det øjeblikkelig udløser større eftersøgninger af skyldige personer. Måske det også spiller ind, at Undervisningsministeriet har været igennem en årrække med massiv kritik på folkeskoleområdet, især affødt ad PISA-undersøgelserne, og at man derfor er blevet ømskindet og ikke har lyst til flere blottelser Under alle forhold mangler styringsanalysen lidt mål og med, fordi den ikke klart har villet formulere de udfordringer, styringssystemet står overfor. Derfor får rapporten en lidt defensiv karakter og der mangler klare perspektiver Kendt kritik Taxametersystemet er ihærdigt kritiseret gennem årene. Den meste kritik er formuleret i dagspressen og fagblade, men der har også været kritik i tidsskriftsartikler og enkelte rapporter. Når taxametersystemet står over for en justering/udbygning havde det været naturligt at forholde sig til den fremførte kritik. Det sker kun i et vist omfang: Referencegrupper. Udvalget har haft en række referencegrupper, og de har i deres respons på udkast til styringsanalysen kunnet fremkomme med kritik, som også er refereret i rapporten. Her er den traditionelle kritik af taxametersystemet formuleret, men forholdsvist kort og uden den kritik-dybde, som andre aktører og kontekster havde givet mulighed for. Således kan kritikken også refereres temmelig kort i selve styringsanalysen; men man savner især integration af kritikken i styringsanalysens analyser, konklusioner og anbefalinger. EVA. Evalueringsinstituttet refererer den kritik, der er fremført mod taxametersystemet vedr. mulige negative effekter på kvaliteten af undervisningssystemerne. Vi vender tilbage til dette i afsnittet om kvalitet, men her kan det kort anføres, at evalueringsinstituttets referat af den kendte kritik er meget kort og overfladisk, den fylder kun et par sider, og den indgår ikke i en bare nogenlunde åben og fyldig dialog om emnet. Tidligere rapporter. I styringsanalysen refereres kritikken fra referencegrupperne og Evalueringsinstituttet, men der inddrages ikke anden kendt kritik fra dagspressen, fagpressen, tidsskriftsartikler, rapporter m.v. Når kritikken af taxametersystemet gennem tiden ikke er bedre afspejlet i rapporten, så har det flere konsekvenser. For det første afspejles meningsdiversiteten om systemet ikke adækvat, hvorfor der formentlig også foregives en større konsensus om systemet end der er dækning for. For det andet bliver den analytiske pløjedybde for lav; herunder overvejes der ikke alternative styringssystemer, som kritikken mere eller mindre direkte implicerer. Generelt savner man en uafhængig, grundig, forskningsbaseret kritik af taxametersystemet. 9

16 1.5.4 Forsvar Taxametersystemet er Undervisningsministeriets opfindelse; det er et helt centralt styringsredskab for ministeriet; det er heftigt kritiseret gennem årene og det har været ministeriets opfattelse, at systemet skal overføres til de nye institutionsområder. Ministeriet er kort sagt tilhænger af systemet, og det har gennem årene holdt fast i det, analyseret det, tilrettet det og forsvaret det. På den baggrund er det ikke mærkeligt, at styringsanalysen er et forsvar for taxametersystemet. Det betyder også, at den fx har svært ved at løfte sin egen intention om at belyse positive og negative incitamenter i taxametersystemet i et kritisk perspektiv (UVM 2005:15). Analysen er i det hele taget konsekvent i forsvarsposition ift. taxametersystemet. Det giver sig som sagt også udslag i, at den kendte kritik kun behandles stedmoderligt, men analysen er i det hele taget den, der er mindst diskuterende og problematiserende ift. taxametersystemet i rækken af ministeriets egne rapporter herom gennem tiderne og her tænkes der især på rapporterne fra 1998 og Grundlag Interesser og reliabilitet Svært diskuterbare emner: Interesser og reliabilitet Der er flere forhold, som vi alle kan anerkende på et alment niveau, men som det kan være svært at diskutere åbent i konkrete sammenhænge. To af dem er følgende: Interesser. Personer, organisationer, stater m.v. har bestemte interesser qua dem, de er, deres behov, situation, baggrund m.v. Interesser er noget, man prøver at få sat igennem, og man anvender de midler, der står til ens disposition (ofte kalder man disse midler magt ). Ens interesser bestemmer også, hvordan man ser på verden, sig selv, andre personer, organisationer m.v. Interesser lægger altså op til et givent perspektiv, og på den basis er der forhold, man let kan få øje på, mens der er andre ting, der er omfattet af blinde pletter. Der er også ting, man kan sige, og ting det vil være uklogt (ikke i ens interesse) at sige. Adfærd er også bestemt af andet end interesser. Der er ofte regler, faglighed, traditioner, hensyn til sandheden, offentligheden m.v., der begrænser aktørers spillerum. I hvilken grad, synspunkter, analyser m.v. påvirkes af de nævnte faktorer, afhænger meget af, hvor stærke interesserne er, hvor let det er at verificere eller falsificere standpunkter empirisk, hvor klare regler er m.v. Reliabilitet. Inden for videnskabelig, empirisk metode er der et centralt begreb: Reliabilitet (pålidelighed). Det retter opmærksomheden mod, om man kan stole på de oplysninger, man har indsamlet, hvad enten det er via interview, spørgeskemaer eller forskellige former for dokumenter. Der kan være tale om direkte fordrejning af sandheden (usandhed), men også om en lang række andre fordrejningsformer: 10

17 Fortielser af visse aspekter (sortering af virkeligheden), ensidige fortolkninger og vurderinger, blinde pletter m.v. Der er derfor ofte sådan, at respondenter ikke selv er klar over, at de er ureliable kilder. Reliabiliteten er ofte påvirket af respondentens interesser. Nogle gange er ens interesser ikke truet af at afgive informationer, der er negative, som afslører fejl m.v., andre gange kan kravene om sandhed og interesser stride stærkt mod hinanden. De to emner hænger ofte sammen, idet givne interesser kan medføre problemer med at tænke, afgive, indsamle eller diskutere reliable data. Det er bl.a. nævnte to forhold, der gør, at (1) evalueringer helst bør foretages af en evaluator (personer og organisationer), der er uafhængige ift. den genstand, der evalueres, og (2) evaluator skal så vidt mulig evaluere på basis af data, der er så reliable som muligt. Disse forudsætninger er kun delvist opfyldt vedr. styringsanalysens behandling af taxametersystemet. Lad os først se på det med interesserne. Interesser Taxametersystemet er omgærdet med mange aktører med forskellige interesser. Ministerier, institutioner, foreninger, ledere, lærere, elever etc. Som nævnt har ministeriet en generel interesse i at forsvare systemet og modgå kritikken heraf, hvortil kommer en masse specifikke interesser: At undgå evig offentlig negativ debat om systemet, herunder dets takster, at undgå koblinger mellem taxametersystem og kvalitet m.v. Heroverfor står en mængde andre, der har interesser i højere takster, større styringsfrihed, særhensyn m.v. Styringsanalysen har været ledet af Undervisningsministeriet. Det har naturligvis skullet tage en masse hensyn undervejs: Til politiske udmeldinger, til andre væsentlige interessenter (fagforeninger, lederorganisationer m.v.), men også til faktuelle forhold, eksisterende regler m.v. Men inden for alle disse rammer har ministeriet naturligvis optimeret sine egne interesser. EVA s interesser Ministeriet har bl.a. besluttet, at analysen af sammenhængen mellem taxametersystemet og kvalitet skulle analyseres af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der blev oprettet i 1992 under navnet Evalueringscentret. EVA er en relativ autonom institution under ministeriet, på såkaldt armslængde med egen bestyrelse, repræsentantskab, vedtægter m.v. Det kan dog næppe betegnes som en fuldstændig neutral, uafhængig aktør ift. ministeriet og taxametersystemet især af to grunde: For det første har EVA tidligere gennemført to undersøgelser for ministeriet om taxametersystemet (EVA 1995, EVA 1998), og for det andet er EVA selv part i sagen ved netop at være en af de centrale instanser, der skal kvalitetssikre det danske uddannelsessystem 3. Det giver en unik indsigt og faglig ballast på 3 I den aktuelle analyse beskriver EVA det selv således: I de senere år har der været et sigende fokus på kvalitetssikring hvilket afspejles i fastlæggelse af kvalitetsbekendtgørelser, institutioners fokus på intern kvalitetssikring og iværksættelse af systematisk ekstern evaluering af områderne blandt andet i form af Dansk 11

18 området og det er for så vidt et valg, der kan forsvares sagligt; men det ville også være meget overraskende, hvis EVA satte spørgsmålstegn ved sine egne tidligere analyser, hvis EVA kritiserede kvaliteten og kvalitetssikringssystemer ud over det, som instituttet allerede har kritiseret i konkrete kontekster. Man kan altså abstrakt kritisere styringsanalysen for, at der vedr. taxameteranalysen ikke har været uafhængige aktører til at analysere forholdet mellem taxameterstyring og kvalitet. Det er specielt kritisabelt, fordi det drejer sig om et meget kontroversielt emne, hvor der er mange interessenter, og hvor udfaldet kan have en vis betydning for mange interessenter. Denne kritik er overordnet og principiel. Den skal ikke tjene til en generel mistænkeliggørelse af styringsrapportens konklusioner, men er kun en abstrakt indikation af, at der muligvis kan forventes såkaldt bias i konkrete argumenter, metodiske valg m.v. Det er i disse konkrete kontekster, at kritikken skal stå sin prøve. Reliabilitet Der vil endvidere flere gange i denne analyse blive stillet spørgsmålstegn ved reliabiliteten af de data, der anvendes i styringsanalysen ifm. taxameterstyring og kvalitet. Indledningsvist kan analysen fra 1998 (UVM 1998) inddrages, hvor der er den indtil dato mest omfattende empiriske analyse af taxameterstyring. Den bestod i at stille institutionsledere (erhvervsskoleledere og seminarierektorer) almene spørgsmål om taxametersystemet, herunder om systemets evt. negative effekter på uddannelsernes kvalitet (UVM 1998 m.fl. kap. 1 p.6) 4. Man kunne konkludere, at der ikke var nævneværdige negative effekter. Reliabiliteten af denne konklusion kan stærkt betvivles. Institutionsledere kan være på relativ stor afstand af en institutions konkrete virke, men det er især sådan, at det er overordentlig vanskeligt for en institutionsleder at vedstå - endsige tænke - at institutionen ikke generelt leverer den kvalitet, som der forventes ifølge regler, ministeriet, politikere, aftagere m.v. At indikere en kvalitet under det acceptable (hvad dét end er) vil fx (1) give intern uro på institutionen, (2) kunne medføre færre elever og ansøgninger, og (3) true lederens egen stilling. Således er det meget forudsigeligt, at institutionsledere vil nægte sammenhæng mellem et de facto eksisterende system (taxametersystemet) og negative kvalitetsincitamenter 5. Ud Evalueringsinstituts evalueringer, professionsbachelorakkrediteringer, University Collegeakkredeteringer og kvalitetsauditeringer (EVA 2005:36). 4 De relativt få og abstrakte spørgsmål i undersøgelsen stiller i streng forstand spørgsmålstegn ved analysens validitet, dvs. om man måler det, man foregiver at måle. Spørgsmålene går fx på taxametersystemets almene konsekvenser: institutionen lægger mere vægt på langsigtet planlægning og aktivitetsprognoser, institutionen foretager bedre prioritering af ressourcer i forhold til behov etc. (Ibid.) 5 Den tidligere chef for Institutionsstyrelsen, Berrit Hansen, bemærker i et interview om taxametersystemet, at ingen med administrativt ansvar har meldt sig i koret af kritikere (Inf ) og anvender det som et argument for uholdbarheden i den fremførte kritik. Af den her fremførte argumentation er det dog fuldt 12

19 fra kravene til reliabilitet vil institutionsledere ikke være egnede respondenter af flere grunde: (1) Deres position og interesser gør det svært at tale om for lav kvalitet, (2) deres viden om kvaliteten på deres institution er ofte generel, og derfor (3) kan man ikke forestille sig en leder fx af et universitet udtale: generelt er kvaliteten af vores uddannelser for lav 6. Havde man spurgt andre interessenter og mere konkret havde man fået andre svar. Fx havde elever, lærere, aftagere eller interesseorganisationer formentlig afgivet andre svar. Det kan fx være meget svært for en fagforening at kritisere kvaliteten af deres egne medlemmers arbejde Styringsanalysens datamæssige grundlag Ifølge kommissoriet skal styringsanalysen inddrage de (1) hidtidige erfaringer med styringen, (2) og basere sig på foreliggende kilder og tidligere analyser (UVM 2005:8). I begge tilfælde kan man spørge, hvad der egentlig menes, og i hvilken forstand styringsanalysen lever op til disse angivelser. Foreliggende kilder og analyser Hvad angår foreliggende kilder og tidligere analyser anføres der vedr. taxameterområdet tre ministerielle rapporter (1998-analysen, analysen, 2004-analysen vedr. universiteter). Disse tre kilder er naturligvis centrale, men er det tilstrækkeligt? For det første kunne man få indtryk af, at man med formuleringen foreliggende kilder og tidligere analyser og angivelse af de tre rapporter egentlig mener: det her har vi allerede analyseret til bunds før. Der er kun behov for et sammendrag. For det andet undrer man sig over, at det åbenbart ikke er nævnt andre mulige kilder: Artikler, rapporter, fagblade m.v., idet man kan formoder at der derved kunne drages andre og alternative synspunkter ind i debatten. Med den valgte tilgang bliver kvaliteten af de anførte rapporter helt central. Hvad 1998-rapporten angår, er den empiriske del allerede problematiseret ovenfor. Rapporten er desuden præget af, at Finansministeriet sad for bordenden, og den er derfor meget fokuseret på mulighederne for overordnet økonomisk styring fra ministeriel side snarere end hensigtsmæssig styring på institutionsniveau. Men det centrale her er, at dens datamæssige grundlag var meget spinkelt. Perspektivgruppens rapport fra 2001 er den til dato mest omfattende, dybdeborende, analyserende og åbne rapport, der er lavet om taxametersystemet, og i den forstand lever den op til navnet på gruppen bag rapporten, forventeligt, at institutionsledere ikke kritiserer taxametersystemet for at underminere kvaliteten. 6 Derimod vil ledere gerne tale om en hypotetisk fremtid: Hvis man reducerer taksterne yderligere, så vil kvaliteten falde, være truet eller lignende (Fx HBR 2004:13). I sådanne sammenhænge præciseres kvalitetsbegrebet ikke, hvorfor det er uklart, hvad der er truet, hvad det eksisterende kvalitetsniveau er m.m. 13

20 idet der vitterlig blev diskuteret mange forskellige perspektiver. Den havde dog også en række begrænsninger. Den omfattede kun videregående uddannelser og måtte ikke stille forslag, der bryder med taxametermodellens logiske principper (UVM 2001:14). Den var endvidere af teoretisk karakter og koncentreret om selve taxametermodellens ahistoriske egenskaber og funktionalitet (UVM 2001:16) herunder i modsætning til tidligere analyser, der angiveligt har et historisk perspektiv og baseret på empiriske observationer. Denne rapport har med andre ord heller ikke et selvstændigt empirisk grundlag. Blandt kilderne nævnes ikke EVA s notater fra henholdsvis 1995 og 1998 (EVA 1995, EVA 1998). De kan da ej heller tælle som havende etableret et egentligt empirisk grundlag for en analyse af taxametersystemet notatet baserer sig kun i vag forstand på EVA s hidtidige erfaringer via evalueringer, hvor taxametersystemet ikke havde været en systematisk del af evalueringer. I 1998 var instituttet begyndt at have taxametersystemet med som fast del af evalueringerne; men kun på et overordnet niveau, og ikke som egentlige taxameteranalyser. Taxameterudvalgets arbejde baserede sig ej heller på ny empiri men på tidligere analyser (Taxameterudvalget 2004), og er i det hele taget en rapport, der er meget begrænset i sit analytiske sigte og som især beskæftiger sig med tekniske detaljer og justeringer af taxametersystemet. Det vil gennem resten af rapporten fremgå adskillige steder, at ministeriets rapporter gennem tiden har indtaget forskellige positioner vedr. forskellige forhold, og at der så er foretaget større eller mindre positionsskift. Disse skift kommer ikke til udtryk styringsanalysen, og i det hele taget er det sjældent til at se, hvordan tidligere analyser er inddraget. Erfaringer Når hidtidige erfaringer skal inddrages, så er det mest nærliggende at tro, at der i en eller anden forstand skal være tale om empiriske data. Men det er uklart hvilken slags empiri, der skal være tale om; og da erfaringer altid er nogens erfaringer må man spørge: Hvis erfaringer er der tale om? Elevernes? Lærernes? Ledernes? Embedsmændenes? Forskernes? Aftagerne? Politikernes? Vigtigheden af at forholde sig systematisk til den slags metodespørgsmål, og hvordan man gør det, er der skrevet uendelig mange bøger om, og alle med en længerevarende uddannelse er undervist grundigt i det. Dette er ikke stedet at repetere bare en brøkdel af denne børnelærdom, det skal blot nævnes, at der klassisk skelnes mellem forskellige datatyper: Der er for det første kvalitative data, der gerne indsamles via mere eller mindre strukturerede former for interview. Her er det muligt at komme i dybden om emnet, men det er ressourcekrævende at dække et større felt og kan være svært at opnå systematisk sammenlignelige data. Det går meget nemmere med kvantitative undersøgelser, gerne udformet som spørgeskemaundersøgelser. Her vil det dog ofte være svært at komme i dybden eller tolke svarene. For det tredje kan man anvende observation, dvs. at man iagttager personers adfærd, og endelig kan man indsamle diverse former for dokumenter. De to første former for data især er kendetegnet ved, at der er tale om meninger om virkeligheden og ikke virkeligheden 14

21 selv, der afdækkes. I det hele taget har alle metoder fordele og ulemper, og derfor foretages der ofte såkaldt metodetriangulering, dvs. at flere metoder kombineres i samme undersøgelse for at indfange virkeligheden. Referencegrupper EVA s analyse Ingen metodeovervejelser Fokusgruppeinterviews Utilstrækkeligt grundlag Bag styringsanalysens taxameteranalyse ligger der især to datakilder: Referencegruppernes feedback og EVAs undersøgelse. Referencegruppernes kommentarer har afgjort bidraget til at brede synspunkterne ud og har baseret sig på erfaring hos mange forskellige aktører. Men der er ikke tale om systematisk indsamlet og dokumenteret erfaring, men den subjektive erfaring, der har aflejret sig hos en række enkeltpersoner, og som formentlig også er godt blandet op med holdninger, meninger og interesser. Det udgør med andre ord ikke et forsvarligt erfaringsgrundlag for analysen, og referencegruppernes bidrag har velsagtens også nok så meget haft til formål at bidrage med synspunkter som egentlige erfaringer. EVA s analyse udgør det egentlige empiriske grundlag for taxameterstyringssystemets vedkommende. Man betoner, at formålet er at belyse positive og negative kvalitetsincitamenter i taxametersystemet i et kildekritisk perspektiv (EVA 2005:3), men der indgår også primærdata i analysen. Analysen af taxametersystemet er alt i alt temmelig kort, ca. 20 sider. Alene dette faktum indikerer, at der ikke er tale om en meget dybdeborende analyse med et tilhørende stort datagrundlag.. EVA s analyse rummer ingen metodeovervejelser vedr. hvad det er, man skal finde ud af, hvilke informationer, man har brug for og hvilke dataindsamlingsmetoder, der er behov for. EVA har gennemført 6 gruppeinterview med ledere og eksamensansvarlige fra KVU og MVU, censorformænd fra samme samt medarbejdere fra Undervisningsministeriet med ansvar for samme. Fra ungdomsuddannelsesområdet har man talt med: Ledere og eksamensansvarlige, censorer og fagkonsulenter. Der har været mellem tre til fem deltagere i hvert interview; det vil sige at der i alt har været mellem 20 og 30 deltagere i alt. Interviewene er gennemført af konsulentfirma på basis af en spørgeguide fra EVA. Hertil kommer 4 enkeltinterviews plus et ikke nærmere angivet antal telefoninterviews (EVA 2005:3). Det står ikke klart, hvordan konsulentfirmaet har afrapporteret til EVA. Det er udelukket, at dette kan udgøre et validt og reliabelt grundlag for en bare nogenlunde grundig drøftelse af kobling mellem taxametersystem og kvalitet. Hovedgrundene er følgende: Kompleksitet. Forholdet mellem taxameterstyring og kvalitet er meget kompliceret. Kvalitetsbegrebet selv er meget sammensat, taxametersystemet har ændret sig over tid, har forskellige udformninger, og det fungerer også i vidt forskellige institutionelle sammenhænge. Hertil kommer de mange forskellige synspunkter om systemet. Man kan roligt betegne problemstillingerne i forbindelse med taxametersystemet som hyperkomplekse. Til komplekse problemstillinger skal der vælges et komplekst metodisk design, ikke et meget enkelt. Man burde som minimum foretage en form for metodetriangulering, men der er også behov for mange respondenter i forskellige dele af systemet med forskellige funktioner. 15

22 Tid. Fokusgruppeinterviewene har også skulle behandle censorinstitutionen. Alt i alt har der været uhyre lidt tid til at drøfte taxameterstyring og kvalitet i interviewene. Antagelig mellem 10 og 20 timers interview i alt. Det ville selv i en simpel undersøgelse være meget lidt. Fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterview er næppe det mest velegnede dataindsamlingsinstrument vedr. forholdet mellem taxameterstyring og kvalitet. o o o Tid. Den enkelte person får samlet set ikke megen tid at tale i og kan derfor ikke komme i dybden med sine synspunkter, hvad et så komplekst emne fordrer. Anonymitet. Emnet taxameterstyring og kvalitet fordrer anonyme datakilder. Det vil være særdeles kontroversielt at betone eventuelle negative incitamentsstrukturer, og man kan dårligt forestille sig, at de udvalgte personer vil komme med udtalelser i den retning i en åben kreds. Gruppe-dynamik. En af de kendte fordele ved fokusgrupper er, at deltagernes synspunkter kan befrugte hinanden. Det har de muligvis også gjort i dette tilfælde, men der er også indlysende mekanismer, der bevirker, at der er ting, man ikke kan tale om, fordi det er for kontroversielt. Personvalg. Deltagerne har i høj grad været ledere og på anden vis ansvarlige personer. Dette valg har befordret overblik og erfaring, men også aktualiseret de reliabilitetsbetænkeligheder, der er drøftet ovenfor, og som er specielt akutte i et åbent forum. Analyseniveau. Hvis man vil analysere forholdet mellem taxameterstyring og kvalitet, så skal det ikke være på et abstrakt niveau, hvor alle katte bliver grå. På dét analyseniveau er det de færreste, der mener, at der er entydige sammenhænge det er i det hele taget vanskeligt at finde ud af, hvad man taler om. I stedet skal en kvalificeret diskussion handle om forholdet mellem taxameterstyring og kvalitetsaspekt a, b, c m.v. på institution x, y og z. Der ville i så fald have afsløret sig en mængde konkrete sammenhænge. Det havde fordret interview med en lang række personer på enkeltinstitutioner. Vurderinger. Fokusgruppeinterviewene har muliggjort fremsættelse af en lang række abstrakte vurderinger af koblingen mellem abstrakte størrelser. Der har kun i minimalt omfang været plads til fremsættelse og indsamling af kendsgerninger. Der kan konkluderes, at EVA s analyse ikke baserer sig på et tilfredsstillende empirisk grundlag, og at konklusionerne i rapporten derfor har en yderst svag basis. Det står ikke bedre til med tidligere ministerielle analyser af taxametersystemet, og man kan derfor drage den bredere konklusion, at der aldrig er 16

23 lavet en egentlig, videnskabelig, empirisk funderet analyse af taxametersystemet. Der er i stedet indsamlet en række vurderinger og meninger hos centrale aktører om forskellige emner, men det kan på ingen måde siges at udgøre et solidt, dokumenteret empirisk grundlag Sikkerhed Kompleksitet Der hersker fuldstændig enighed om, at det er kompliceret at analysere taxametersystemet og dets effekter, og især når der er tale om koblingen til kvalitet. Ministeriet har åbent erkendt dette i tidligere analyser. Dette burde have ført til, at der bag styringsanalysen ligger en endnu bedre og større analyse end hvad der hidtil er set, som kan håndtere kompleksiteten. Man burde kort sagt været boret dybere analytisk og empirisk end tidligere. Det omvendte er sket. Behov for forsigtighed Overdreven sikkerhed Selvforstærkende referencer Det kan være svært at konkludere entydigt i komplicerede spørgsmål. Især når der mangler fyldestgørende empiri og dybdeborende analyser. Ministeriets (og EVA s) tidligere rapporter har da også haft mange formuleringer, hvor der kun er draget meget forsigtige konklusioner, eller hvor man har indrømmet, at der ikke har kunnet fastslås entydige sammenhænge 7. Det har været en prisværdig åbenhed. Styringsanalysen har haft mange andre ting at analysere end taxametersystemet, og EVA s analyse er også meget kort. Det burde have givet anledning til endnu mere forsigtige konklusioner end tidligere; i al fald ikke mindre forsigtige. Derfor er det overraskende, at styringsanalysen er den mindst problematiserende analyse vedr. taxametersystemet fra ministeriets hånd hidtil. Generelt set giver analysen indtryk af at have et større sikkerhedsniveau end berettiget er, og man har ikke længere fornemmelsen af de mange modstridende meninger, usikkerhed om sammenhænge m.v. Dette vil blive uddybet i afsnittet om kvalitet. I ministeriets og EVA s serie af rapporter og notater om taxameterstyring kan der desuden spores en tendens til, at der via krydshenvisninger mellem dem opstår en stigende fornemmelse af dokumentation og sikkerhed, dvs. at referencerne bliver selvforstærkende. Ved de mange referencer opbygges der en illusion af, at der er et empirisk eller andet grundlag, der bygges videre på og kontinuerligt forstærkes. I forlængelse heraf kan man også se både styringsanalysens og perspektivgruppens metodiske intention om at være kildekritisk, dvs. i høj grad at basere sig på tidligere rapporter. Men summen af en række mindre usikre konklusioner er ikke en overordnet øget sikkerhed. 7 Vi vil vende tilbage hertil i afsnittet om kvalitet nedenfor. 17

24 1.6.4 Konklusioner Ej dækning for hovedkonklusionen Kun konsensus Anbefalinger Styringsanalysen konkluderer, at taxametersystemet som bevillingssystem er velfungerende (UVM 2005:197). Dén konklusion er der ikke belæg for. Den er muligvis sand, men ikke dokumenteret i nogen rimelig forstand af ordet. Det er formentlig tilfældet, at der er en udbredt konsensus blandt uddannelsessystemets ledende aktører om, at taxametersystemet er acceptabelt og bedre end tidligere tiders bevillingssystem. Dét er ikke meget overraskende, men gør det heller ikke til at faktum, at taxameterstyring er det optimale bevillingssystem. Herudover konkluderer styringsanalysen, at der især er behov for justeringer mht. at sikre institutioner i udkantsområderne, og man anbefaler følgende: 1. Man bør undgå overstyring via særtakster, særtilskud m.v. Hermed imødekommer man en udbredt kritik af det eksisterende bevillingssystem især fra ledelsesside. Det er en kritik, der ikke så meget angår taxametersystemet, og det er yderligere en meget abstrakt anbefaling. 2. Der skal ske en tilpasning af grundtilskudsmodellen. Denne anbefaling skal især ses i lyset af de geografiske hensyn, der skal tages ifm. de nye institutioner, og den har så vidt ikke så meget med taxametersystemet at gøre, især da selve grundtilskudsprincippet er en art modprincip til taxameterfilosofien om, at der kun udbetales midler ifm. studieaktivitet. Underkonkluderet? Det ses, at der er draget utrolig få konklusioner og fremkommet meget sparsomme anbefalinger i forlængelse af analysen af taxametersystemet. Man kan derfor ikke konkludere, at styringsanalysen har medført en mængde ubegrundede konklusioner og anbefalinger. Det er tvært om meget få, meget abstrakte og sparsomme justeringer, der er foreslået af taxametersystemet. I det store og hele har man konkluderet, at taxametersystemet er ok, og at det også kan tilpasses de nye institutionsområder. Heri ligger der ikke de store overraskelser; men det var måske heller ikke meningen? 1.7 Analysens genstand Helhedsorienteret Styringsanalysen har til formål at se på hele ministeriets styringssystem. Det omfatter at vurdere de enkelte styringssystemer, men især at se på helheden, systemernes samspil og om der samlet set er en hensigtsmæssig balance mellem systemerne. For højt ambitionsniveau? Det er overordentlig prisværdigt, at ministeriet har påtaget sig den omfattende og svære opgave at analysere ministeriets samlede styringsinstru- 18

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Teknisk gennemgang af taxametersystemet

Teknisk gennemgang af taxametersystemet Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt Teknisk gennemgang af taxametersystemet - med særlig vægt på de gymnasiale uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Rapport fra Udvalget. - analyse af uddannelsesområdets. styringssystem. Styringsanalysen

Rapport fra Udvalget. - analyse af uddannelsesområdets. styringssystem. Styringsanalysen Rapport fra Udvalget for analyse af uddannelsesområdets styringssystem, 2005 Styringsanalysen - analyse af uddannelsesområdets styringssystem Styringsanalysen - analyse af uddannelsesområdets styringssystem

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen) 1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 40/72 17.2.2017 AFGØRELSER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2017/274 af 10. februar 2017 om fastsættelse af principper for at give feedback vedrørende de opgaver, som de kompetente nationale

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? AM:2016, Workshop 101, Mandag 7 november 2016 Per Lunde Jensen, Arbejdstilsynet, Per Tybjerg Aldrich, COWI og Flemming

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere