Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Svinget 14, stuen, lokale 19

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Svinget 14, stuen, lokale 19 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Jens Erik Laulund Skotte, Søren Kongegaard, Flemming Madsen Afbud: Hanne Klit, Curt Sørensen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Orientering om status på kronikerindsatsen, Mit liv tilbage til hverdagen Budgetopfølgning pr på SSU s område Budget 2016 Service og Økonomi for SSU Normering på plejecentrene Uddeling af midler fra arven efter Otto Mønster Demenspolitik Demensby i Svendborg - Programoplæg Godkendelse af ungestrategi Stigning i antallet af genoptræningsplaner i Træningsafdelingen Orientering om tværgående indsatser målrettet forældre og samliv - herunder forebyggelse af skilsmisse Til orientering...136

2 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Søren Kongegaard (A). 2. Orientering om status på kronikerindsatsen, Mit liv tilbage til hverdagen. 13/22040 Beslutningstema: Orientering om status på kronikerindsatsen, Mit liv tilbage til hverdagen. Indstilling: Direktionen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling: Svendborg Kommunes kronikerindsats, Mit liv tilbage til hverdagen er tilrettelagt til borgere med kræft, diabetes, hjertekarsygdomme eller KOL. Nøgleordene for indsatsen er følgende: Differentiering i indsatsen Støtte borgerne til selvindsigt og handling (fra servicering til aktivering) Støtte borgerne til oplevelse af rettidighed og sammenhæng Integration med øvrige rehabiliterende indsatser inden for og uden for kommunen Partnerskab med frivillige og foreninger. Tove Sommer, der er koordinator for indsatsen, vil i en præsentation på mødet uddybe nøgleordene. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. 124

3 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Søren Kongegaard (A). 3. Budgetopfølgning pr på SSU s område 15/1933 Beslutningstema: Budgetopfølgning på Social- og Sundhedsudvalgets område pr. 30. september Indstilling: Direktionen indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Budgetopfølgning pr. september forelægges på udvalgsmødet. Rapporten viser et samlet mindreforbrug på 3,2 mio. kr. på servicerammen, svarende til 0,4%. Resultatet fordeler sig på nedenstående politikområder: Politikområde Afvigelse i mio. kr. Ældreområdet 2,1 Socialområdet -2,3 Sundheds- og forebyggelsesområdet -3,0 Afvigelser i alt pr. september -3,2 Plus: merforbrug/minus: mindreforbrug Merforbruget på ældreområdet vedrører primært: fritvalgspuljen hjemmeplejens og plejecentrenes løn- og driftsbudgetter Mindreforbruget på socialområdet vedrører primært: invalidebiler botilbud takstinstitutioner Mindreforbruget på sundheds- og forebyggelsesområdet vedrører primært: de statslige projekter Mindreforbruget vedrørende takstinstitutionerne og de statslige projekter på i alt 3,7 mio. kr. skal imidlertid overføres til Fratrækkes de 3,7 125

4 Social- og Sundhedsudvalget s møde den mio. kr. fra udvalgets samlede resultatet på 3,2 mio. kr., er det forventede regnskabsresultatet et merforbrug på 0,5 mio. kr. Indkomstoverførselsområdet forventer et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., der vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet. Bilag: Åben - Budgetkontrol 30. september 2015 for SSU Åben - Indsatser 3 kvartal 2015 Åben - Fokusområde: Medfinansiering af sundhedsydelser Åben - Fokusområde: Mellemkommunale betalinger/refusionsborgere Åben - Analyse af ECO-nøgletal for den kommunale tandpleje Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Søren Kongegaard (A). 4. Budget 2016 Service og Økonomi for SSU 14/40982 Beslutningstema: Godkendelse af budgetmateriale 2016 bestående af publikationen Service og Økonomi. Publikationen optrykkes ikke, men gøres tilgængelig på kommunens hjemmeside. Indstilling: Direktionen indstiller, at budgetmaterialet godkendes. Sagsfremstilling: Service og Økonomi 2016 foreligger til udvalgets godkendelse og indeholder beskrivelse af politikområder, mål for 2016, beskrivelse af økonomi samt tabeller og nøgletal. Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse samt kommunens egen budgetprocedure. Bilag: Åben - SSU Service og Økonomi 2016 Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Søren Kongegaard (A). 126

5 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Normering på plejecentrene 15/27606 Beslutningstema: Orientering om normering på Svendborg Kommunes Plejecentre. På baggrund af artikel i magasinet Pleje har Hanne Klit (A) anmodet om en orientering om normeringen på Svendborg Kommunes Plejecentre Indstilling: Direktionen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: På baggrund af artikel i magasinet Pleje har Hanne Klit (A) anmodet om en orientering om normeringen på Svendborg Kommunes Plejecentre. Plejecentrene i Svendborg Kommune er rammestyrede, og økonomitildelingen på plejecentrene består af flere elementer. Plejecentrene tildeles en fast pris pr. borger i pleje/demens og ældrebolig, som bruges til at ansætte SOSU-personale i dag og aftenvagt. Herudover er der fast normering på øvrige personalegrupper. Samtidig er det i ganske særlige tilfælde muligt at søge om ekstra ressourcer i en kort periode, hvor en eller flere borgere er ekstra ressourcekrævende. Den faste normering består af: Sektionsleder Sygeplejersker (Typisk 1 til 2 sygeplejerske i dagvagt. I aftenvagt 1 sygeplejerske til 8-9 plejecentre) Rehabiliteringsterapeuter (1 på hver gæsteboenhed og ellers 6 i hele kommunen) Nattevagt, således at der på alle plejecentre altid er to medarbejdere på vagt hver nat Medarbejdere i aktivitetscentre (4 pr. aktivitetscenter) Aktuelt er plejecentrene i gang med en proces, hvor der arbejdes med at videreudvikle budgetfordelingsmodellen. Til eksemplificering af ovenstående er vedlagt normeringsoversigter. Bilag: 127

6 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Åben - Normering oktober 2015 Åben - Artikel Magasinet Pleje Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Udsat. Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Søren Kongegaard (A). 6. Uddeling af midler fra arven efter Otto Mønster 15/21167 Beslutningstema: Der skal tages stilling til de indkomne ansøgninger vedr. midler fra arven efter Otto Mønster, Ulbølle. Indstilling: Sagen forelægges til beslutning vedr.: Hvilke ansøgninger, der imødekommes Hvor stort beløb, de enkelte ansøgere skal modtage Sagsfremstilling: Svendborg Kommune skal ifølge procedure vedtaget i Socialudvalget i 2013 uddele midler fra arven efter Otto Mønster gældende for Se bilag 1 for proceduren. Ifølge testamentet skal midlerne benyttes til sociale foranstaltninger for ældre mennesker i det gamle Ulbølle Sogn. Se bilag 2 for testamentet. Svendborg Kommune arvede i alt kr. Der er på nuværende tidspunkt kr. tilbage i arven. Der er fremkommet 3 ansøgninger til midlerne. Se nedenstående oversigt. Ansøgningerne findes i deres helhed i bilag 3. Ansøgning Kort beskrivelse Ansøger Målgruppe og formål 1 En forårs- og en Paul Mohr Pensionister i efterårsudflugt til bl.a. m.fl. det gamle Sydlangeland Ulbølle Sogn. Formålet er samvær og hygge 2 5 bænke placeret i Cecilie Jill Ældre Ulbølle By Hauptmann gangbesværede borgere. Formålet er socialt samvær og bevægelse 3 10 arrangementer i Forsamlingshuset med Poul Muss Ældre borgere i det gamle Ansøgt beløb kr kr kr. 128

7 Social- og Sundhedsudvalget s møde den foredrag/underholdning Ulbølle Sogn og tidligere beboere. Formålet er socialt samvær. Ansøgningerne lever op til kriterierne og testamentet for uddeling af arven. Det skal dog bemærkes, at målgruppen i ansøgning 3 er udvidet i forhold til også at gælde tidligere beboere i Det gamle Ulbølle Sogn. Imødekommes ansøgningerne til det ansøgte beløb vil uddelingen fra arven gældende for 2016 andrage kr. Der er i proceduren ikke sat loft over de enkelte års uddeling. Der er tidligere blevet uddelt henholdsvis kr. i 2013, kr. i 2014 og kr. i Modtagerne af midlerne skal føre regnskab med brugen af midlerne og tilbagebetale evt. ubrugte midler. Regnskaber godkendes af Social- og Sundhedsudvalget det efterfølgende år. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Imødekommes alle ansøgninger til det ansøgte beløb vil der for 2016 blive uddelt kr. Da der pt. er kr. tilbage af arven, vil der være kr. tilbage af arven efter uddelingen for Lovgrundlag: Det er vurderet, at alle ansøgninger ligger inden for rammerne af testamentet og opfylder kriterierne i proceduren for ansøgninger. Bilag: Åben - Procedure for uddeling af midler Åben - Testamente efter Otto Mønster Åben - Ansøgningerne samlet Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Forslag til fordeling godkendt. Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Søren Kongegaard (A). 7. Demenspolitik 15/5631 Beslutningstema: Godkendelse af ny demenspolitik i Svendborg Kommune Indstilling: Direktionen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget sender udkast til demenspolitik i høring forud for eventuel godkendelse af 129

8 Social- og Sundhedsudvalget s møde den demenspolitikken i Social- og Sundhedsudvalget den og i Byrådet den Sagsfremstilling: Social- og Sundhedsudvalget godkendte i foråret 2015 en proces for udarbejdelse af en ny demenspolitik i Svendborg Kommune. I forbindelse med udarbejdelsen af demenspolitikken afholdt Social og Sundhed i juni 2015 en opstartsdag, hvor alle interesserede borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere var inviteret. Formålet med dagen var at inddrage de interesserede i forhold til at komme med ideer til Svendborg Kommunes nye demenspolitik. Der kom mange gode bud på indhold til demenspolitikken på dagen, og efterfølgende har det været muligt også at komme med ideer til demenspolitikken via kommunens hjemmeside. Arbejdet med demenspolitikken er organiseret i en bredt sammensat styregruppe med repræsentanter for henholdsvis Ældre Sagen, Alzheimerforeningen Fyn, Nationalt Videnscenter for Demens, Ældrerådet, Social- og Sundhedsskolen samt medarbejdere fra Svendborg Kommune. Tre arbejdsgrupper bestående af medarbejdere fra Svendborg Kommune har i perioden sammenskrevet ideerne til vedlagte demenspolitik. Bilag: Åben - Udkast Demenspolitik Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt idet udvalget tilkendegav, at det skal sikres, at der er udvikling, forskning og opfølgning på demensområdet. Udvalget præciserer endvidere, at viften af træningsmuligheder i Svendborg Kommune kan foregå i såvel offentlig som privat regi. Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Søren Kongegaard (A). 8. Demensby i Svendborg - Programoplæg 15/25927 Beslutningstema: Godkendelse af programoplæg for Demensby i Svendborg Kommune. Indstilling: Direktionen indstiller, at: 130

9 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Social- og Sundhedsudvalget principgodkender programoplægget og fremsender det til godkendelse i Økonomiudvalget. Sagsfremstilling: Byrådet afsatte i forbindelse med budgetforliget midler til etablering af Demensby på Plejecenter Bryghuset/Bryggerlunden i Svendborg Kommune. Da antallet af borgere med demens er stigende, forventes der at opstå øget pres for flere demensboliger og krav om en ny tilgang til demens. Ideen bag demensbyen er at give borgere med demens oplevelsen af størst mulig grad af værdighed, tryghed og selvbestemme i trygge og sikre rammer. Se idéoplægget til projektet i bilag 1 og projektkommissoriet i bilag 2. En projektgruppe nedsat af Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) har udarbejdet et programoplæg for projektet, se bilag 3. Projektets gennemførsel forudsætter en vedtagelse af en ny lokalplan for området, hvilket forventes sket i april Projektet kræver ligeledes køb af Skanska-grunden og en lille grund mellem Johs. Jørgensens Vej og Søgårdsvænget. Grundenes areal skal benyttes til hhv. rekreative områder og etablering af erstatningsparkeringspladser for de parkeringspladser, der nedlægges som følge af etableringen af demensbyen. Administrationen vil i januar 2016 fremsende et dagsordenspunkt med principgodkendelse af byggeprogrammet i Social- og Sundhedsudvalget og godkendelse i Økonomiudvalget. Samme dagsorden vil indeholde en ansøgning om anlægsbevilling samt frigivelse og bemyndigelse af administrationen til indgåelse af købsaftale af ovennævnte grunde, med forventet overtagelsesdato den 1. februar 2016, samt udbudsform mm. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: I forbindelse med budgetforliget for blev der i investeringsoversigten indarbejdet samlet 7,370 mio. kr. til etablering af Demensby på Plejecenter Bryghuset/Bryggerlunden, fordelt mellem 6,370 mio. kr. i 2016 og 1,000 mio. kr. i I januar 2016 vil byggeprogrammet blive fremlagt og i den forbindelse vil der blive søgt en anlægsbevilling til projektet og en fordeling af rådighedsbeløbet. Lovgrundlag: Kasse- og regnskabsregulativet. Bilag: Åben - Bilag 1: Idéoplæg for Demensbyen Åben - Bialg 2: Projektkommissorium for Demensbyen Åben - Bialg 3: Programoplæg for Demensbyen 131

10 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Søren Kongegaard (A). 9. Godkendelse af ungestrategi 14/32883 Beslutningstema: Godkendelse af ungestrategi. Indstilling: Direktionen indstiller, at Ungestrategien godkendes Sagsfremstilling: Social- og Sundhedsudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget samt Udvalget for Børn og Unge drøftede på møder i september/oktober det første udkast til en ungestrategi. På baggrund af drøftelserne er der tilføjet få ændringer til teksten i strategien: Fællesskab og ensomhed: Der er tilføjet et afsnit om fællesskaber i relation til modellen, og det er pointeret, at de seks temaer understøtter de unges valg i livet og forebygger ensomhed. Fællesskab er desuden tilføjet i midten af modellen. Uddannelse: Der er i afsnittet om Vejledning tilføjet, at de unge skal understøttes i at tage en ungdomsuddannelse. Vejledning: Der er tilføjet et punkt, der synliggør, at det er vigtigt, at der er et velfungerende samarbejde med og mellem uddannelsesinstitutionerne, vejledere mv. Den vedlagte ungestrategi afspejler ændringerne. På mødet uddeles en layout et udgave af strategien med billeder fra Speak Up arrangementet. Ansvaret for implementeringen af strategien er placeret i de tre fagudvalg. Bilag: Åben - Ungestrategi - endelig udgave Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Arne Ebsen (T) var fraværende. Andreas Pless (C) var fraværende, Ulla Larsen (V) var suppleant. 132

11 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Godkendt. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Søren Kongegaard (A). 10. Stigning i antallet af genoptræningsplaner i Træningsafdelingen 15/23621 Beslutningstema: Godkendelse af reservation af ekstra midler til Træningsafdelingen grundet stigning i antallet af genoptræningsplaner. Indstilling: Direktionen indstiller, at stigningen i antallet af genoptræningsplaner i mødekommes i 2016 ved opnormering af tre terapeutstillinger i Træningsafdelingen at udgiften på 1,35 mio.kr. finansieres af overførte midler fra mindreforbrug på sundhedsløftet at sagen rejses i 2016 i forbindelse med budget 2017, hvis ikke der observeres et fald i antallet af almene genoptræningsplaner til oprindeligt niveau. Sagsfremstilling: Siden kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne overtog de ambulante genoptræninger, har antallet af genoptræninger været støt stigende. Administrationen følger derfor udviklingen løbende. Efter første halvår af 2015 er der identificeret en markant stigning i antallet af genoptræningsplaner i Træningsafdelingen. Fra januar til og med juni 2015 er der sammenlignet med 2014 godt 400 ekstra genoptræningsplaner, hvilket svarer til en stigning på 46 %. For at dække det akutte behov og undgå ventelister, har Træningsafdelingen behov for at få tilført ekstra ressourcer i 2016 ved opnormering med tre terapeutstillinger. Administrationen vurderer, at stigningen i antallet af genoptræninger primært skyldes en ny lovgivning på området, der trådte i kraft ved årsskiftet. Lovgrundlaget tog afsæt i regeringens evalueringsrapport Bedre kvalitet og samarbejde, med fokus på blandt andet at skabe øget kvalitet på genoptræningsområdet. 133

12 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Vedtagelsen af lovændringen medførte en ændring i præcisering af opgaven således, at dele af den specialiserede genoptræning (som tidligere blev varetaget på sygehuset og finansieret af kommunen), fremover skulle løftes som almen genoptræning i kommunalt regi. Som forventet i forbindelse med lovændringen, er der dog ikke tilsvarende oplevet et fald i udgiften til den fuldfinansierede genoptræning. Tværtimod ses at udgiften til den specialiserede ambulante genoptræning er ret stabil. Foruden opgaveglidningen fra specialiseret genoptræning til almen genoptræning på avanceret niveau, fastsatte bekendtgørelsen i den ny lovgivning, at der i mindre omfang kan udskrives genoptræningsplaner til specialiserede rehabiliteringsforløb. Administrationen forventer dog ikke, at det vil medføre betydelige ekstra omkostninger, da de udgør en forholdsvis lille del (1-2 %), men udviklingen inden for begge områder følges fortsat nøje. Såfremt, der ses en forsat stigning eller udviklingen stagnerer, kan det vurderes, om der er behov for at rejse sagen i 2016 i forbindelse med budget Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Administrationen foreslår, at der for 2016 afsættes 1,35 mio. kr. af de uforbrugte midler fra sundhedsløftet, overført fra Såfremt udviklingen fortsætter eller stagnerer, rejses sagen i 2016 i forbindelse med budget Bilag: Åben - Notat - Stigning i antallet af genoptræningsplaner Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Søren Kongegaard (A). 11. Orientering om tværgående indsatser målrettet forældre og samliv - herunder forebyggelse af skilsmisse 15/26576 Beslutningstema: I budgetforliget for 2016 er der afsat kr. til forebyggelse af skilsmisser. Der tages stilling til, hvorledes disse midler kan udmøntes. Indstilling: Direktionen indstiller, at anvendelsen af de kr. bruges til: 134

13 Social- og Sundhedsudvalget s møde den o o Certificering af 2-3 PREP-instruktører til at varetage PREP-kurser Frikøb af medarbejdere til afholdelse af PREP-kurser i Svendborg at de kr. forankres i Center for Børn, Unge og Familier og at det vil være medarbejdere herfra, som certificeres som PREP-instruktører at godkendelsen videresendes til orientering i Social- og Sundhedsudvalget d. 11. november Sagsfremstilling: På baggrund af budgetforliget for 2016, er der afsat kr. til forebyggelse af skilsmisser. I et samarbejde med sundhedsområdet er der udarbejdet anbefalinger til et koordineret samarbejde i udmøntningen af bevillingen. Som et led i den tidlige indsats er der en stor opmærksomhed på at kunne give forældre redskaber til at styrke deres samliv og kommunikation på et tidspunkt, hvor de har en stor optagethed af at styrke parforhold og samliv. Erfaringen fra Rådgivningshuset i Møllergade er, at de aktuelle henvendelser med samspilsramte børn ofte har rødder tilbage i småbørnsperioden. Rådgivningshuset har netop udbudt kurset Godt samliv, som er et åbent tilbud til alle forældre. Herudover er Sundhedsplejen i en forberedende fase i forhold til at etablere Familieiværksætterne, som henvender sig til alle førstegangsforældre. Begge tilbud har fokus på kommunikation mellem forældre og at give redskaber til et styrket parforhold. Børn og Unge og Sundhedsplejen har fokus på synergier mellem de to tilbud, så tilbuddene fremstår sammenhængende. Der arbejdes på mulighederne for at integrere Godt samliv som en del af Familieiværksætterne. For at kunne styrke indsatsen på området yderligere anbefaler direktionen, at de kr. anvendes til at etablere et tilbud om PREP-kurser i Svendborg Kommune. PREP-kursus er et relationsudviklende program til par. Kursusformen veksler mellem undervisning og samtale med partner. Programmet er oprindeligt udviklet i Norge. Målgruppen for PREP-kurser vil være forældre, hvor Familieiværksætterne og Godt samliv ikke har givet tilstrækkelig redskaber til forældrene eller til forældre, som har børn i skolealderen. Der stilles forslag om, at de kr. anvendes til at certificere 2-3 PREP-instruktører og frikøb af medarbejdere, så der i Svendborg kan udbydes PREP-kurser. PREP-kurserne vil blive forankret i Center for Børn, Unge og Familier. Bilag: Åben - Tilbud til forældre om samspil og kommunikation 135

14 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt med tilføjelse af, at en af de uddannede instruktører skal være fra Sundhedsplejen med henblik på at fastholde det tværgående perspektiv. Arne Ebsen (T) var fraværende. Andreas Pless (C) var fraværende, Ulla Larsen (V) var suppleant. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Søren Kongegaard (A). 12. Til orientering 15/172 Beslutningstema: 1. Til orientering ved udvalgsformanden a. Studietur demens 19. oktober 2015 b. KL s sundhedsudspil (vedlagt) 2. Til orientering ved udvalgsmedlemmerne 3. Til orientering ved administrationen a. KL s Sundhedskonference 26. januar 2016 på Hotel Comwell Kolding under titlen Sammen om sundhed ung som ældre. Med afsæt i bl.a. KL s nye sundhedsudspil debatteres, hvordan vi styrker det nære sundhedsvæsen. Konferencen vil desuden sætte fokus på unge og ældres mentale sundhed og hvad der skal til for at ændre udviklingen (frist for tilmelding: 22. januar 2016) b. Personsag c. Gudbjerg plejecenter d. Borgermøde Ældresag og Ældreråd 21. januar 2016 Bilag: Åben - KL-udspil: Sammen om sundhed Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : 136

15 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Taget til efterretning. Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Søren Kongegaard (A). 137

16 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 17:50 Hanne Ringgaard Møller Lone Juul Stærmose Ulla Larsen Jesper Ullemose Hanne Klit Curt Sørensen Jens Erik Laulund Skotte Søren Kongegaard Flemming Madsen 138

17 Bilag: 3.1. Budgetkontrol 30. september 2015 for SSU Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

18 Side 1 af 8 Acadresag: Budgetkontrol september 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Løbende priser Socialudvalget Regnskab 2014 Vedtaget budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Ældreområdet 516,8 521,1 525,7 527,8 2,1 Myndighedsafdelingen 115,4 214,3 216,4 214,9-1,5 Hjemmepleje Øst 66,5 21,0 21,4 23,1 1,7 Hjemmepleje Vest 71,9 23,4 23,7 24,7 1,0 Plejecenter Øst 132,5 133,0 133,1 134,5 1,4 Plejecenter Vest 130,5 129,4 131,1 130,6-0,5 Socialområdet exl. takstinstitutioner 278,6 293,4 294,6 292,9-1,7 Socialfagligt center 253,9 267,9 268,5 266,7-1,8 Handicap 6,7 6,6 6,5 6,5 0,0 Psykiatri 15,4 15,9 16,3 16,3 0,0 Misbrug 2,6 3,0 3,3 3,4 0,1 Socialområdet incl. takstinstitutioner 257,9 276,1 279,5 277,2-2,3 Takstinstitutioner -20,7-17,3-15,1-15,7-0,6 Sundhedsfremme og forebyggelse 70,6 71,5 78,7 75,7-3,0 Sundhedsafdelingen 10,3 15,0 17,7 13,2-4,5 Kommunal træning 14,8 14,0 13,8 15,5 1,7 Tandpleje 21,4 21,6 21,5 21,5 0,0 Sundhedsplejen 7,7 7,8 7,8 7,6-0,2 Sundhed - fuldfinansieret medfinansiering (1) 16,4 13,1 17,9 17,9 0,0 Serviceudgifter i alt 845,3 868,7 883,9 880,7-3,2 Indkomstoverførsler Socialområdets enkeltydelser + statsrefusion -4,2-5,0-5,6-5,6 0,0 Sundhed - aktivitetsbestemt medfinansiering 210,5 203,9 208,0 207,3-0,7 Indkomstoverførsler i alt 206,3 198,9 202,4 201,7-0,7 Socialudvalget i alt 1.051, , , ,4-3,9 Heraf overføres til 2016 (exl. takstinstitutioner+ statslige projekter) Heraf overføres til angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt -3,7 0,5 (1) Uden overførselsadgang

19 Side 2 af 8 Acadresag: Budgetkontrol september 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Bevillinger 2015 Tillægsbevillinger i Drift Mio. kr. Telefoni - budgettet ud decentralt 0,4 Barselspulje refusion 1,4 Fleksrefusion retur -0,1 Besparelser ved udbud (bleer, parykker, kontorartikler) -0,2 Effektiviseringer (pc-leasing/hjemmearbejdspladser/mobile enheder) -2,6 Nedskrivning af lønbudgetter med 0,63% -4,3 Lønregulering 0,6 Overførsler fra regnskab ,0 Tillægsbevilling pr. juni: 15,8 Heraf mindreindtægter mellemkommunale betalinger 11,7 Heraf 3 Medarbejdere fra Borgerservice til socialområdet 0,5 Heraf nyt uddannelsesforløb SOSU elever -1,2 Heraf Sundhed - fuldtfinansierede området 4,8 Diverse reguleringer (H-med, serverdrift C ARE) -0,2 Budget vedrørende kørsel til C ETS vedr. biler/myndighedsafdelingen -0,2 Budget flyttet til Kørselskontor, C ETS, vedr. handicapbiler -2,1 Budget flyttet til Kørselskontor, C ETS, vedr. kørsel under specialiseret genoptræning -0,2 Driftsbevillinger i alt 15,3 Tillægsbevillinger Indkomstoverførsler Ældreområdet: Heraf øget refusionsindtægt -0,6 Heraf aktivitetsbestemt medfinansiering 2,3 Indkomstoverførsler i alt 1,7 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Resumé - Økonomisk redegørelse Drift: Udviklingen i forventet regnskab: Sammenholdes Social- og Sundhedsudvalgets forventede regnskab på serviceudgifterne pr. juni på 883,1 mio. kr. med september forventningen, fremgår det, at forventet regnskab er forbedret med 2,4 mio. kr. Faldet i forventet regnskab fordeler sig med 0,9 mio. kr. på ældreområdet, 0,1 mio. kr. på socialområdet og 1,4 mio. kr. på sundhedsområdet. Den lavere forventning på sundhedsområdet skyldes primært væsentligt lavere udgifter til de statslige projekter, der modsvares af lidt øgede udgifter på træningsområdet. På ældreområdet skyldes den lavere forventning færre restmidler fra regnskab 2013, der modsvares af øgede udgifter til fritvalgspuljen og til hjemmeplejens og plejecentrenes løn og drift. På socialområdet er regnskabet stort set på niveau med juni regnskabet. Udgifter til takstinstitutioner er imidlertid øget siden sidste budgetopfølgning, men de modsvares af faldende udgifter under myndighed til længerevarende og midlertidig botilbud.

20 Side 3 af 8 Acadresag: Budgetkontrol september 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring I forbindelse med budgetopfølgningen pr. juni blev der rejst en tillægsbevilling på i alt 15,8 mio. kr. 1, der indgår i korrigeret budget i ovenstående økonomiske oversigt. Sammenholdes forventet regnskab med korrigeret budget på 883,9 mio. kr., fremgår det, at der forventes et samlet mindreforbrug på 3,2 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med 2,3 mio. kr. på socialområdet og 3,0 mio. kr. på sundhedsområdet, der modsvares af et merforbrug på 2,1 mio. kr. på ældreområdet. Ældreområdets forventede merforbrug på 2,1 mio. kr., vedrører primært: Plejecentrene og hjemmeplejens løn og driftsbudgetter merforbrug på 3,6 mio. kr. Fritvalgspuljen merforbrug på 2,5 mio. kr. Refusionsborgere mindreudgifter/merindtægter: 0,4 mio. kr. SOSU elever - mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Overførsel af uforbrugte midler fra regnskab 2013 mindreforbrug på 3,0 mio. kr. reserveret til ombygning af Gudbjerg Plejecenter Socialområdets forventede mindreforbrug på 2,3 mio. kr., vedrører primært: Handicapbiler mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Botilbud mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Takstinstitutioner - mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Sundhedsområdets forventede mindreforbrug på 3,0 mio. kr., vedrører primært: Sundhedsafdelingen - mindreforbrug på 4,5 mio. kr., hvoraf sundhedsfremmepuljen udgør 4,8 mio. kr. Genoptræning - merforbrug på 1,7 mio. kr. Af udvalgets forventede mindreforbrug på 3,2 mio. kr. indgår der 3,7 mio. kr. til hhv. takstinstitutionerne og de statsfinansierede sundhedsprojekter. Dette beløb skal overføres direkte til områderne i 2016, hvorfor der ikke disponeres over beløbet. Beløbet skal således lægges til det forventede regnskabsresultat. Dermed bliver det forventede regnskabsresultat et merforbrug 0,5 mio. kr. Oversigt over regnskabsresultat Regnskabsresultat 2015 Forventet regnskabsresultat pr. september Statslige projekter overføres til 2016 Takstinstitutioner overføres til 2016 Forventet regnskabsresultat pr. september (merforbrug) Tiltag til budgetoverholdelse -3,2 mio. kr. 3,1 mio. kr. 0,6 mio. kr. 0,5 mio. kr. 1 Tillægsbevillingen fordeler sig med 11,7 mio. kr. til Myndighedsafdelingen vedrørende mindreindtægter på refusionsborgere og en reduktion på 1,2 mio. kr. grundet omlægning af uddannelse til SOSU elever. Desuden er der tilført knap 0,5 mio. kr. til socialområdet til 3 nye medarbejdere fra Borgerservice og 4,8 mio. kr. til sundhedsområdet vedrørende merudgifter til det fuldtfinansierede medfinansieringsområde.

21 Side 4 af 8 Acadresag: Budgetkontrol september 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Ældreområdet: Hjemmeplejen og plejecentrene: Vedrørende merforbruget på hjemmeplejens og plejecentrenes løn og driftsbudgetter holdes vakante stillinger ledige, der bruges kun vikardækning hvis andet ikke muligt, planlagte kurser aflyses og nye udskydes/aflyses. Socialområdet: Socialfagligt center: Sager med ekstra støtte bliver revurderet med henblik på lavere udgift i 2015 og fremover. Handicapbiler: fortsat stor fokus på udgifter til handicapbiler og specialindretning. Sundhedsområdet: Træningsområdet: områdets regnskabsudvikling følges løbende, og der er stor fokus på den stigende efterspørgsel efter træningsforløb. Indkomstoverførsler: Der er i forbindelse med juni budgetopfølgningen givet en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. til det aktivitetsbestemte medfinansiering samt en negativ tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. på det sociale område grundet ekstra refusionsindtægter. Pr. september viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på det aktivitetsbestemte medfinansiering. Statsrefusioner og enkeltydelser i socialafdelingen forventes at balancere. Indkomstoverførselsområdet afregnes med Kassen. Fokusområder 2015: Der er udpeget to fokusområder i 2015: refusion på borgere fra andre kommuner og aktivitetsbestemt medfinansiering, herunder det fuldtfinansierede område. Ældreområdet Økonomisk redegørelse Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring Ældreområdets har et samlet merforbrug på 2,1 mio. kr., der fordeler sig med et merforbrug på 3,6 mio. vedrørende hjemmeplejens og plejecentrenes løn- og driftsbudgetter, der modsvares af et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. under Myndighedsafdelingen. Hjemmeplejens og plejecentrenes merforbrug vedrører primært: Det Gode Madhus - merforbrug på 0,5 mio.kr. Hjemmeplejens løn og drift merforbrug på 2,2 mio. kr. Plejecentrenes løn og drift merforbrug på 0,9 mio. kr. Myndighedsafdelingen mindreforbrug vedrører primært: Fritvalgspuljen merforbrug på 2,5 mio. kr. SOSU elever mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Refusion for andre borgere mindreudgifter/merindtægter: 0,4 mio. kr. Overførsel af uforbrugte midler fra regnskab 2013 mindreforbrug på 3,0 mio. kr.

22 Side 5 af 8 Acadresag: Budgetkontrol september 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Tabeller og nøgletal Udviklingen i leverede timer på hjemmeplejeområdet (årsbasis og på kvartalsbasis) Aktivitetsforudsætninger for ældreområdet på årsbasis Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet 2015 Timer i traditionel hjemmepleje (1) Udgifter ved rehabilitering omregnet til timer Samlet timeforbrug Gennemsnitligt leveret pr. uge (timer) Hjemmepleje ( 1) Ovenstående timer er finansieret af kommunen. Timer vedrørende. Ældrepulje og Klippekort indgår ikke. Aktivitetsforudsætninger for traditionel hjemmepleje gennemsnit om måneden. 4. kvt kvt kvt kvt Hjemmepleje VEST Hjemmehjælpsmodtagere (1) Hjemmepleje ØST Hjemmehjælpsmodtagere (1) Total Hjemmehjælpsmodtagere (1) Timer Dag Timer Aften Timer Nat Timer i alt Hjemmepleje Gennemsnitligt leveret pr. uge (timer) Hjemmeplejen (1) Natsektionen i Hjemmepleje Vest dækker hele kommunen, derfor er der borgere som er registreret i både Hjemmepleje Øst og Vest. Det totale antal modtagere er derfor mindre end hjemmepleje Øst og Vest tilsammen. Oversigten indeholder kun traditionel hjemmepleje, hvilket betyder, at timerne til rehabiliteringsindsatsen ikke indgår. Timer vedrørende Ældrepulje og Klippekort indgår heller ikke. Af ovenstående tabeller fremgår det, at stigningen i antal leverede timer i hjemmeplejen forventes at fortsætte i Stigningen skyldes bl.a. et stigende antal modtagere ift. 2014, men også en stigning i antal timer hjemmehjælp pr. modtager. Udgifterne til rehabilitering forventes lavere i 2015 end i 2014, hvilket resulterer i et faldende omregnet timetal. Der har i 2014 bl.a. været store udgifter til rehabiliteringskurser til medarbejderne.

23 Side 6 af 8 Acadresag: Budgetkontrol september 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Aktivitetsforudsætninger for ældreområdet på årsbasis Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet 2015 Private leverandører antal modtagere Private leverandører - antal timer Aktivitetsforudsætninger for hjemmeplejen gennemsnit om måneden. 4. kvt kvt kvt kvt Private leverandører antal modtagere Private leverandører antal timer Opstart af rehabiliteringsindsatsen hos de private leverandører reducerede timeforbruget fra 2013 til Der forventes en væsentlig stigning i antallet af timer leveret af private leverandører i Stigningen skyldes, at der er godkendt privat leverandør af personlig pleje, hvor der de senere år kun har været leverandører af praktisk bistand. Socialområdet Økonomisk redegørelse Drift: Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Socialområdet har pr. 30. september 2015 et forventet mindreforbrug på 2,3 mio. kr., der primært fordeler sig med en mindreudgift på 1,8 mio. kr. til myndighed, mindreudgift på 0,1 mio. kr. til misbrug og 0,6 mio. kr. på takstinstitutionerne, der modsvares af et merforbrug på 0,3 mio. kr. på BPA. De væsentligste årsager til socialområdets mindreforbrug: Mindreforbrug: Handicapbiler Midlertidig og længerevarende botilbud Dagtilbud Misbrugsbehandling og forsorgscenter Takstinstitutioner Merforbrug Borgerstyret personlig assistance (BPA) Beløb -1,1 mio. kr. -0,6 mio. kr. -0,3 mio. kr. -0,1 mio. kr. -0,6 mio. kr. Beløb 0,3 mio. kr.

24 Budgetkontrol september 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Takstinstitutionernes samlede netto mindreforbrug er fordelt således: - Handicapområdet merforbrug 0,5 mio. kr. - Psykiatriområdet - mindreforbrug - 0,3 mio. kr. - Misbrugsområdet mindreforbrug - 0,8 mio. kr. Mindreudgift på takstinstitutioner, er forbeholdt takstinstitutionerne. Som det fremgår af ovenstående tabel, er de største afvigelser et mindreforbrug på handicapbiler, mindreudgift til dag- og botilbud samt en merudgift til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Merudgift på 0,3 mio. kr. til BPA skyldes, at der har været en tilgang af dyre sag, mens sager, der er ophørt har været mindre udgiftstunge ift. 1. halvår I længerevarende botilbud har der været dødsfald, hvilket bevirker en mindreudgift. Ændring i antal sager er primært sager, som overgår fra børn og unge, hvor udgiften finansieres af demografipuljen Fra barn til voksen. Tabeller og nøgletal Antal personer i aktiviteter indenfor socialområdet Gennemsnitlig belægning pr. kvartal i 2014 og 2015: 3. kvt kvt kvt kvt kvt Forventet gennemsnitlig udgift i 2015 pr. person Gennemsnitlig udgift Socialpædagogisk støtte Borgerstyret personlig assistance. 101 Misbrug døgn Beskyttet beskæftigelse Samværstilbud Midlertidig botilbud Længerevarende botilbud Den forventede stigning i gennemsnitlig udgift til 85 Socialpædagogisk støtte skyldes en ændring i konteringspraksis for Dagligstuen og Bostøtteteam. Forventet udgift uden disse 2 områder er på niveau med regnskab Den gennemsnitlige udgift i 2015 til borgerstyret personlig assistance forventes at stige med ca. 9,7 % i forhold til Stigningen skyldes at der er 4 6 sager med store udgifter og det samlede antal sager er forholdsvis lille. Udgiften til misbrug døgn 101 er baseret på enkelte personer, hvorfor den gennemsnitlige udgift kan variere meget. Der er et lille fald i den forventede udgift til dagtilbud. Antal sager er stort set uændret i forhold til Beskæftigelsesomfanget er ændret for nogle personer, hvilket bevirker en lavere udgift. Der er en stigning i antal personer i længerevarende botilbud, hvilket primært begrundes i tilgang af sager fra børn og unge. Der ventes en lille stigning i den gennemsnitlige årlige udgift til længerevarende botilbud. Side 7 af 8 Acadresag:

25 Side 8 af 8 Acadresag: Budgetkontrol september 2015 Social- og Sundhedsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Sundhedsområdet Økonomisk redegørelse Serviceudgifter: Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Sundhedsområdet har pr. september 2015 et forventet mindreforbrug på 3,0 mio. kr. De 3,0 mio. kr. fordeler sig således: Genoptræning merforbrug på 1,7 mio. kr. Sundhedsplejen mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Projekter/sundhedsfremmepuljen mindreforbrug på 4,8 mio. kr. Sundhedsafdelingen Sundhedsafdelingen forventer samlet at have et mindreforbrug på 4,8 mio. Mindreforbruget vedrører primært projekterne, hvoraf de statslige projekter udgør 3,1 mio. kr. Midlerne til de statsfinansierede projekter overføres til kommende budgetår, Kommunal træning På træningsområdet forventes et merforbrug på 1,7 mio. kr. Som hovedsageligt skyldes et stigende antal træningsforløb. Tandpleje Der forventes balance mellem budget og regnskab. Sundhedsplejen På sundhedsplejen forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. som vedrører løn. Fuldfinansiering af sygehusvæsnet Udgiften til den fuldfinansierede del (specialiseret ambulant genoptræning, færdigbehandlende patienter og hospice, vederlagsfri fysioterapi) forventes at balancere med budgettet. Området fik en tillægsbevilling i forbindelse med økonomirapporten pr. juni på 4,8 mio. kr. Indkomstoverførsler: Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring For 2015 er der foretaget omlægning i aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Kommunerne har fået reduceret bloktilskuddet svarende til en prisreduktion på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Dermed er budget 2015 reduceret med 8,5 mio. kr. set i forhold til budget I forbindelse budgetopfølgningen pr. juni fik området en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. Regnskabsresultatet for 2015 forventes pr. september at udgøre et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Mere/mindreforbrug afregnes med Kassen. Området indgår som fokusområde.

26 Bilag: 3.2. Indsatser 3 kvartal 2015 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

27 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Social- og Sundhedsudvalgets Indsatsområder 3. kvartal 2015 Social- og Sundhedsudvalgets visioner og indsatsområder for perioden følges, således at Udvalget har mulighed for at se udviklingen på de udvalgte områder. Nedenstående notat beskriver status på indsatserne og/eller nøgletal for 3. kvartal Visioner og indsatsområder Social- og Sundhedsudvalget Kort fortalt. Visionerne er: Øget sundhed og lighed i sundhed. Borgere med færre ressourcer gives de bedste muligheder for at klare sig i eget liv. Sundhed på tværs. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Til at understøtte visionerne er der fokus på følgende strategier og tiltag: Sundhedshus Politikker og strategier revideres Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Nationale mål og regional sundhedsaftale i fokus Øget samarbejde med frivillige organisationer og foreninger Øget samarbejde med private aktører Øget samarbejde med regionen og de praktiserende læger Nødvendige kompetencer blandt medarbejderne Målgrupper i særlig fokus: Borgere med kronisk sygdom, socialt udsatte, ensomme, sindslidende og borgere med psykiatriske lidelser samt demente. ÆLDREOMRÅDET Under ældreområdet vil indsatserne blive fulgt i forhold til: 1. Rehabilitering 2. Færre akutte indlæggelser 3. Bolighandlingsplan 1. Rehabilitering på ældreområdet I november 2014 blev det i tråd med Social- og Sundhedsudvalgets visioner besluttet, at rehabilitering fremover er ældreområdets velfærdsstrategi. Som del af implementeringen, blev det ligeledes besluttet, at effekterne af rehabilitering fortsat skal følges. Rehabilitering i hjemmeplejen, samlet set Det samlede antal borgere, der modtager hjemmehjælp eller hverdagsrehabilitering har været faldende siden I 2011 var der i alt borgere, som modtog hjemmehjælp eller hverdagsrehabilitering og i 3. kvartal 2015 er antallet fordelt mellem 247 borgere i rehabiliteringsforløb og modtagere af hjemmehjælp. Jævnfør figur 1. 1

28 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Figur 1 borgere med hjemmehjælp eller hverdagsrehabilitering HJEMMEHJÆLP, I ALT 500 Nyhenvendelser Heraf hverdagsrehabilitering 75 % 81 % 75 % 70 % (188) 68 % (169) 80 % (200) Heraf hverdagsrehabilitering ikke mulig 21 % 18 % 23 % 28 % (76) 30 % (74) 19 % (46) HVERDAGS- REHABILITERING, I ALT Rehabilitering i hjemmetræningssektionerne I nedenstående følges antallet af borgere, der henvender sig omkring hjælp i hjemmet. Borgerne tilbydes enten hverdagsrehabilitering, hjemmehjælp eller klarer sig uden tilbud. Figur 2 3. kvartal % Hverdagsrehabilitering 248 Nyhenvendelser 19 % Hverdagsrehabilitering ikke muligt 1 % Klarer sig uden indsats Figur 3 Nyhenvendelser vedr. behov for hjælp - sammenligning kvartal kvartal kvartal 2015 Heraf klarer sig uden indsats 4 % 1 % 2 % 2 % (4) 2 % (5) 1 % (2) 2

29 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Langt de fleste forløb i hverdagsrehabiliteringssektionerne er rettet mod borgere, der henvender sig omkring hjælp. Der er derudover en lille andel forløb for borgere, som i forvejen modtager hjemmehjælp. Figur 4 afsluttede forløb i 3. kvartal % Selvhjulpen 180 Afsluttede i hverdagsrehabiliteringsforløb 35 % Overført til hjemmepleje 14 % Andet Figur 5 afsluttede forløb i hverdagsrehabilitering - sammenligning kvartal kvartal kvartal 2015 Afsluttede forløb Heraf selvhjulpne 61 % 61 % 52 % 52 % (92) Heraf overført til hjemmepleje 30 % 27 % 37 % 30 % (53) Heraf andet 11 % 12 % 11 % 18 % (33) 57 % (105) 27 % (49) 16 % (29) 51 % (92) 35 % (63) 14 % (25) Rehabilitering for borgere, der modtager hjemmehjælp I hjemmehjælpssektionerne er i alt 30 borgere afsluttet i et rehabiliteringsforløb i 3. kvartal Rehabiliteringsforløbet har for 53 % af de afsluttede resulteret i en afvisitering af ydelser og hermed en nedgang i den visiterede tid. Se figur 6. Figur 6 rehabiliteringsforløb for borgere, der modtager hjemmehjælp kvartal 2.kvartal 3.kvartal Afsluttede rehabiliteringsforløb i egen sektion Heraf nedgang i tid 58 % 64 % 61 % 54 % 48 % 53 % 3

30 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Rehabilitering for borgere, der bor i pleje- eller demensbolig Frem til udgangen af 2014 har i alt 156 borgere, der bor i pleje- eller demensbolig, afsluttet et rehabiliteringsforløb. De fleste er nyindflyttede, men der sættes også rehabiliteringsforløb i gang for borgere, som har boet i pleje-/demensboligen i længere tid. Antallet af afsluttede forløb følges, se figur 7. Da beboere i demens- og plejeboliger visiteres til helhedspleje, er det ikke muligt at følge borgernes behov for hjælp. Figur 7 antallet af rehabiliteringsforløb Antal personer 2012, 2013 og kvartal kvartal kvartal 2015 Afsluttede rehabiliteringsforløb 156 9* *Pga. ændring i dataindsamling involver de afsluttede borgere i 1. kvartal kun borgere, som også har påbegyndt rehabilitering i samme kvartal. Dvs. antallet af afsluttede i 1. kvartal 2015 er reelt højere. Borgernes vurdering af livskvalitet før og efter rehabiliteringsforløbene viser, at borgerne oplever en klar fremgang i livskvalitet og funktionsniveau, målt med testene EQ5D og Barthel 100. Rehabilitering på gæsteboliger I 3. kvartal 2015 er 70 rehabiliteringsforløb afsluttet for borgere i gæsteboliger. Dette ses i figur 8 sammenholdt med antallet i 2013, 2014 og 1. kvartal og 2. kvartal Figur 8 antallet af afsluttede rehabiliteringsforløb 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal Afsluttede forløb Når borgerne selv vurderer deres livskvalitet ved start og afslutning af et rehabiliteringsforløb under deres gæsteboligophold, viser testene EQ5D og Barthel 100 fremgang i livskvalitet og funktionsniveau. Rehabilitering i ældreboliger Af figur 9 ses, at der frem til udgangen af 2014 er afsluttet 55 rehabiliteringsforløb for borgere i ældreboliger, og at der i 3. kvartal 2015 er gennemført 21 forløb. Før indførelsen af rehabilitering i ældreboligerne oplevede 50 % af borgerne en øgning i hjemmehjælp i forbindelse med indflytningen. Gældende for 3. kvartal oplevede 19 % øgning af hjemmehjælp. Figur 9 antal rehabiliteringsforløb Frem til udgangen af kvartal kvartal kvartal 2015 Antal afsluttede forløb Øgning i hjælp 31 % 11 % 23 % 19 % 4

31 okt nov dec. jan. 14 feb marts april maj juni juli august sept okt nov dec Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Borgerne oplever i forbindelse med indflytning i ældrebolig i gennemsnit fremgang i livskvalitet og funktionsniveau målt med testredskaberne EQ5D og Barthel 100. Medarbejderes kompetencer Der er i alle sektioner uddannet hjemmetrænere. Der er pågået kurser i medvirken til rehabilitering for alle øvrige medarbejdere i Alle medarbejdere har gennemgået kurser, således der fremover kun vil være et kursus og et meritkursus pr. halvår. Yderligere er der etableret diplommodul i rehabilitering for sygeplejersker, terapeuter, hjælpemiddelterapeuter og visitatorer. 4. Færre akutte indlæggelser på ældreområdet Projekt færre akutte indlæggelser startede i sommeren 2013 som et to-årigt projekt med det mål at nedbringe antallet af akutte indlæggelser på ældreområdet. Projektet er efterfølgende forlænget til udgangen af I projektperioden er der etableret et akutteam, der arbejdes på nye arbejdsgange og instrukser, samt der arbejdes målrettet med uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere. Formålene med projektet er at nedsætte antallet af unødvendige akutte indlæggelser og dermed give borgerne bedre livskvalitet. Samtidig hermed er formålet at sikre en økonomisk gevinst ved at nedsætte udgiften til akutte indlæggelser. Figur 1 viser antallet af akutte indlæggelser på ældreområdet fra projektets start til udgangen af Figur 1 antal akutte indlæggelser på ældreområdet Akutte indlæggelser i alt Fra januar 2015 har det været nødvendigt at ændre dataindsamlingsteknik, da den hidtil brugte teknik talte skifte mellem sygehusafdelinger som separate indlæggelser, hvorved et uvist antal akutte indlæggelse blev talt dobbelt. Figur 2 viser antallet af akutte indlæggelser i Hvor der i 1. kvartal i alt var 294 akutte indlæggelser, i 2. kvartal 292 og i 3. kvartal i alt 286 akutte indlæggelser. Figur 2 viser antallet af akutte indlæggelser fra januar

32 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Akutte indlæggelser En stor del af effekten i projekt færre akutte indlæggelser skal komme via akut-teamets indsats og deres samarbejde med sygeplejersker og øvrige medarbejdere i sektionerne. Derfor er det afgørende, at akut-teamet bliver brugt af ældreområdets sygeplejersker både i de akutte situationer, men også i forhold til sparring omkring borgere, hvis situation er kompleks og en akut indlæggelse er potentiel. Sygeplejerskerne brug af akut-teamet er opgjort i figur 3. Der ses en tendens til, at antallet af akutte indlæggelser uden involvering af akut team er faldende. Antallet af akutte indlæggelser uden involvering har siden årsskiftet ligger omkring 50 om måneden. Figur 3 brugen af akut-team Involvering af akut team Indlagt akut uden involvering af akut team *Den grønne linje med akutte indlæggelser, hvor akut-teamet ikke er involveret, gælder kun for akutte indlæggelser på FAM. Fra januar 2015 indgår desuden akutte indlæggelser på øvrige afdelinger. Der er endnu ikke foretaget økonomiske beregninger på effekten af projektet. Dette vil ske i forbindelse med afrapporteringen af projektet ultimo

33 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi 3. Bolighandlingsplan Bolighandlingsplanen er en status over boligsituationen i forhold til Svendborg Kommunes ældre-, pleje- og demensboliger, målt på følgende parametre: antallet af borgere på garantiventeliste, antallet af borgere på almindelig venteliste og flowet i boligerne en fremadrettet boligprognose for pleje- og demensboligerne Ældreområdet har anvisningsret til 366 plejeboliger, 155 demensboliger, 306 ældreboliger med centerfaciliteter, 234 ældreboliger uden centerfaciliteter og 42 gæsteboliger fordelt på kommunens egne boliger og to selvejende institutioner. I gennemsnit har der i perioden været mellem 1 og 15 personer på garantiventelisten, se figur 1. Hovedparten tilbydes en bolig efter under 1 måneds ventetid, og det har været muligt at imødekomme 2 måneders garantien i alle tilfælde. Figur 1 garantiventeliste Borgere på garantiventeliste Antal borgere Antallet af borgere på almindelig venteliste Af figur 2 fremgår et gennemsnit for antallet af borgere på almindelig venteliste til ældreområdets boliger. Det drejer sig om borgere, der venter på en bolig et bestemt sted. Det værende sig enten en pleje- eller demensbolig eller en ældrebolig med eller uden centerfaciliteter. I figur 3 ses desuden nettoind- og fraflytning flowet. Figur 2 almindelig venteliste kvar -tal kvartal kvartal 2015 Plejebolig Heraf venter fra andre kommuner + venter til andre kommuner Demensbolig Heraf venter fra

34 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi andre kommuner + venter til andre kommuner Ældreboliger med center Heraf venter fra andre kommuner + venter til andre kommuner Ældreboliger uden center Figur 3 antal borgere indflyttet i gennemsnit pr. måned Flow - borgere indflyttet i gennemsnit pr. måned Plejebolig Demensbolig Ældreboliger med center Ældreboliger uden center Der er i 2014 ikke bygget nye boliger. Det er besluttet, at ved ledighed ommærkes et afsnit på Gudbjerg Plejecenter til demensboliger, og et afsnit på Ådalen Plejecenter til gæsteboliger. I analysen af de kommende års behov for pleje- og demensboliger også kaldet bolighandlingsplanen - tages der udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen for Svendborg Kommune. Dette kombineres med faktorer som forventet behovsgrad forstået som andelen af en årgang, som har behov for en pleje-/demensbolig. Denne behovsgrad fremskrives ud fra de seneste års udvikling. Udviklingen i Svendborg Kommune og på landsplan er, at andelen af ældre af en årgang, der vælger plejebolig de sidste år af deres liv, er faldende. Tendensen er desuden erkendt i KLregi. 8

35 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Figur 4: Behov for pleje- og demensboliger Behov Plejeboliger Kapacitet er nogenlunde passende Demensboliger I alt ved afslutning af periode Begyndende ekstra behov Mangler 25 boliger I forhold til denne budgetperiode er der på nuværende tidspunkt ikke behov for initiativer i forhold til at justere kapaciteten af pleje- og demensboliger. Ligesom sidste år peger prognosen på, at behovet for at ommærke plejeboliger til demensboliger skal følges tæt og tendensen går mod, at der først vil blive pres på demensboliger frem for plejeboliger. SUNDHEDSOMRÅDET Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning på sundhedsområdet tager udgangspunkt i fire hovedområder: 1. Social og Sundhedsudvalgets visioner for sundhedsområdet ( ) 2. Sundhedspolitikken 3. Det nære sundhedsvæsen 4. Implementering af forebyggelsespakkerne Sundhedspolitikken Den nye sundhedspolitik forventes godkendt i begyndelsen af Sundhedspolitikken skal fremadrettet være kommunens overordnede ramme for det tværgående arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Der lægges op til, at sundhedspolitikken følges op af konkrete strategier og handleplaner med både kort- og langsigtede mål, som der løbende kan monitoreres og evalueres på. Den nye sundhedspolitik tager afsæt i de nationale anbefalinger og udspil fra Det nære sundhedsvæsen af KL, Forebyggelsespakkerne af Sundhedsstyrelsen, Region Syddanmarks nye Sundhedsaftaler for , samt kortlægning af borgernes trivsel, sundhed og sygelighed ud fra den regionale sundhedsprofilundersøgelse Hvordan har du det? [1] På baggrund af borgermøde afholdt den 27. april 2015 og udvalgets visioner arbejder administrationen med udarbejdelsen af sundhedspolitikken. Det Nære Sundhedsvæsen Svendborg Kommunes mål er at have indsatser, der på forskellig vis understøtter arbejdet med KL s visioner for det nære sundhedsvæsen [2]. Visionerne for det nære sundhedsvæsen: [1] Region Syddanmark. Den regionale sundhedsprofilundersøgelse Hvordan har du det? [2] KL. Det Nære Sundhedsvæsen

36 Budget 2014 Social- og Sundhedsudvalget Service og Økonomi o o o o o o o Er borgerens indgang til sundhedsvæsenet Fremmer borgernes sunde livsstil og forebygger sygdom Forebygger indlæggelse gennem levering af almen og specialiseret sygepleje, genoptræning, rehabilitering og selvtræning Understøtter behandling af borgeren i og nær borgerens eget hjem Understøtter borgerens mulighed for at tage hånd om egen sygdom, blandt andet gennem brug af uddannelse og moderne teknologi Skaber sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre sammenhæng i patientforløb Arbejder evidensbaseret og kvalitetsorienteret. Implementering af Forebyggelsespakkerne De fremadrettede mål er overordnet: o At der i sundhedspolitikken sættes rammen for og prioriteres imellem forebyggelsespakkerne i forhold til implementering af nye indsatser. o At der arbejdes videre med at implementere alle anbefalingerne på grundniveau. 10

37 Bilag: 3.3. Fokusområde: Medfinansiering af sundhedsydelser Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

38 Fokusområde: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Pr. september 2015 forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. for Der er imidlertid en tilbagebetaling til kommunen vedrørende 2014 på 0,3 mio. kr., hvorved der netto forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i Til sammenligning udviste forbruget for 2014 et merforbrug på 3,1 mio. kr. Der er således et fald mellem 2014 og forventet 2015.

39 Udviklingen af Svendborg Kommunes andel af kommunal medfinansiering I nedenstående tabel fremgår det, at Svendborg kommunes andel af befolkningen på landsplan er faldende fra 1,048% i 2012 til 1,025% i Faldet i Svendborg Kommunes udgiftsandel af den kommunale medfinansiering er for den samme periode større, hvilket betyder, at differencen mellem betaling i forhold til befolkningsandel og faktisk udgiftsandel falder fra kr. i 2012 til forventet kr. i Andel af udgift til medfinansiering set ift. hele landet Forventet 2015 Svendborg Kommunes andel af udgiften 1,119% 1,072% 1,055% 1,021% Befolkningsandel 1,048% 1,038% 1,029% 1,025% Difference mellem andel ud fra befolkningsandel og faktisk andel af udgiften 0,070% 0,034% 0,025% -0,004% Difference i kr Nedenstående tabel viser, at Svendborg Kommunes andel af befolkningen i Region Syddanmark er faldet fra 4,87% i 2012 til 4,81% i Ligesom på landsplan, er Svendborg Kommunes udgiftsandel på kommunal medfinansiering i Region Syddanmark faldende, så udgiften i 2015 forventeligt er lavere end kommunens befolkningsandel. Andel af udgift til medfinansiering set ift. Region Syddanmark Forventet 2015 Svendborg Kommunes andel af udgiften 5,02% 4,86% 4,86% 4,73% Befolkningsandel 4,87% 4,85% 4,82% 4,81% Difference mellem andel ud fra befolkningsandel og faktisk andel af udgiften 0,14% 0,02% 0,03% -0,08% Difference i kr Svendborg Kommunes udgift ligger for nuværende under gennemsnittet, både set ift. landsplan og kommunerne i Region Syddanmark i Kommunerne i Region Syddanmark har større udgifter end de øvrige regioners gennemsnit. Dette forhold gør sig gældende for hele perioden.

40 Bilag: 3.4. Fokusområde: Mellemkommunale betalinger/refusionsborgere Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

41 Fokusområde: Refusionsborgere pr. september 2015 Til budgetopfølgningen juni 2015 var forventningen en samlet merudgift/mindreindtægt på 14,7 mio. kr. Der blev i forbindelse med budgetopfølgningen rejst en tillægsbevilling på 11,7 mio. kr. i Desuden finansierer udvalget selv 3,0 mio. kr. ved hjælp af mindreforbrug fra Det mellemkommunale refusionsområde er således blevet tilført i alt 14,7 mio. kr. siden sidste budgetopfølgning. Herefter forventes området at balancere. Pr. september 2015 er forventningen samlet set en mindreudgift/merindtægt på 0,4 mio. kr. Det fordeler sig på merudgifter på 0,8 mio. kr. og merindtægter på 1,2 mio. kr.

42 Resultatet skyldes: Antallet af Svendborg borgere i andre kommunes plejecentre er faldet med 2 borgere til i alt 62 borgere siden sidste budgetopfølgning. Antallet af borgere fra andre kommuner på Svendborg Kommunes plejecentre er fortsat 85 borgere. Udvikling i mellemkommunale refusionsborgere Regnskab 2014 Pr. marts Pr. juni Pr. september Antal refusionsborgere fra andre kommuner Antal Svendborg borgere i andre kommuner

43 Bilag: 3.5. Analyse af ECO-nøgletal for den kommunale tandpleje Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

44 Analyse GENNEMGANG AF UDGIFTERNE TIL DEN KOMMUNALE TANDPLEJE (0-18 år) I SVENDBORG KOMMUNE Sundhedssekretariatet 2015

45 15/27219 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Oversigt over Tandplejen...3 Datagrundlag for analysen...5 Analysens sammensætning...6 Opsummering af analysen...7 ECO-nøgletal Uviklingen i udgifter til den kommunale tandpleje fra Procentvis fordeling af budgetposter for tandplejen i Gennemgang af udgifterne til omsorgs- og specialtandpleje...14 Serviceniveauet...15 Generelle metodiske overvejelser i tolkning af ECO-nøgletal...17 ECO-nøgletal for tandplejens regnskab Fremadrettede anbefalinger...20 GSP 2

46 15/27219 UDGIFTER TIL DEN KOMMUNALE TANDPLEJE (0-18 år) I SVENDBORG KOMMUNE Introduktion Ifølge ECO-nøgletal fra 2013 og 2014 så ligger Svendborg Kommunes gennemsnitlige udgifter til den Kommunale Tandpleje til børn og unge (0-18 år) højere end regions- og lands gennemsnittet, og ligeledes højere end den udvalgte sammenligningsgruppe som er bestående af; Skanderborg, Middelfart, Odder Hedensted, Viborg, Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyns og Brønderslev Kommune. Der kan eks. være konteringsforskelle som kan have indflydelse på forskellen mellem kommuner. Selvom de udvalgte sammenligningskommuner er sammensat på baggrund af fælles kriterium, så kan forskelle i organiseringsform, konteringsforskelle og den generelle tandsundhed have en indflydelse på nøgletallene. Heraf er der igangsat en nærmere kortlægning af Kommunes forskellige udgifter til den Kommunale tandpleje, samt en vurdering af kommunens serviceniveau med henblik på at afdække, hvad der ligger til grund for den gennemsnitlige højere udgift. Følgende analyse tager primært udgangspunkt i regnskabstal fra 2013, men tallene fra 2014 ligger tilsvarende højt, der er dog for 2014 ændring i gruppen af sammenligningskommuner. Oversigt over Tandplejen I Svendborg kommunes tandpleje tilbydes: Tandpleje 0-18 år, derunder tandregulering Omsorgs- og Specialtandpleje Tandpleje for særligt socialt udsatte borgere (Finansieret af eksterne projektmidler) Tandplejetilbud til børn og unge (0-18 år) Svendborg Kommune tilbyder børn og unge i alderen 0-18 år gratis, forebyggende og behandlende tandpleje efter eget valg i Den Kommunale Tandpleje eller hos en af de 19 privatpraktiserende tandklinikker, som kommunen har indgået aftale med, efter Sundhedslovens bestemmelser om kommunal tandpleje, jvf. Sundhedsloven kap. 37, Den vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje omfatter alle børn og unge under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Lovmæssigt skal børne- og ungdomstandplejen omfatte: o Almen forebyggelse, herunder oplysningsvirksomhed m.v. o o Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionens udvikling og sundhedstilstand. Individuel forebyggelse, herunder oplysning af den enkelte samt forældre. 1 Sundhedsloven. LBK , nr kapitel GSP 3

47 15/27219 o Behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tand-, mund- og kæberegionen og tandregulering i overensstemmelse med bekendtgørelsen. I Svendborg kommune forgår det første besøg i den kommunale tandpleje ved 1.5 års alderen. Når barnet fylder 3 år kan man herefter frit vælge mellem Den Kommunale Tandpleje eller en af de 19 samarbejdede privatpraktiserende tandklinikker. Den tandpleje der foretages på de privatpraktiserende klinikker dækker over basis ydelser, hvorom al specialtandpleje, omsorgstandpleje, tandregulering og generel forebyggelse varetages på kommunens egen klinik. Tandpleje 0-18 år, derunder tandregulering Visitation til tandregulering foretages af Svendborgs Kommunale Tandpleje og nødvendig tandregulering udføres af tandplejen. Alle udgifter til tandregulering ligger under den almindelige tandpleje. Specielt for 16 og 17-årige Lovgivningen tillader 16 og 17-årige valgfrihed mellem alle private tandlæger. Der kan kun udføres behandling i overensstemmelse med overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Tandlægeforening. Dette er en ydelse som kommunen betaler for (jævnfør sundhedslovens paragraf 129, stk. 2). I Svendborg Kommune er behandling af årige efter fritvalgsordning og ikke kontraktstyret. Omsorgs- og specialtandpleje Kommunen tilbyder forebyggende og behandlende omsorgstandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Omsorgstandplejen benyttes primært af borgere på ældreområdet. Kommunen har derudover et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen (jævnfør sundhedslovens paragraf 131 & 133). Tandpleje for særligt socialt udsatte borgere Herunder er fra 2016 permanentgjort et projekt for udsatte borgere, som udgør en lille andel af det samlede budget. GSP 4

48 15/27219 Datagrundlag for analysen ECO-Nøgletal ECO Nøgletal er et nøgletalssystem, som giver skræddersyet information til kommunen. Nøgletal er information, der i kort og overskuelig form belyser strukturen og udviklingen i en kommune. Essensen af ECONøgletal er at sammenligne sig med kommuner, der minder mest muligt om ens egen kommune med hensyns til finansielle, geografiske, demografisk og socioøkonomiske betingelser. Udvælgelsen af disse sammenligningskommuner sker automatisk og på et uafhængigt forskningsbaseret grundlag. Nøgletal giver dog sjældent hele forklaringen på et forhold, men kan, som i dette tilfælde, danne udgangspunkt for at pege på områder, hvor nærmere undersøgelser kræves. Budget og regnskab for tandplejen Denne analyse er lavet på baggrund af ECO nøgletal for tandplejens regnskab i 2013 og Derudover er der taget udgangspunkt i det detaljerede regnskab for tandplejen for Endvidere er der trukket budgetter fra årene for at sammenligne udgiftsstigninger i forbindelse med opførelse af den nye tandklinik i Til sidst indgår der en sammenligning af indikatorer for serviceniveauet af tandplejen i forhold til undersøgelsesfrekvens, ventelister samt antal indskrevne per børn per tandlæge og klinikassistent i tandplejen. Afgrænsning ECO nøgletal tager udgangspunkt i den kommunale tandpleje der tilbydes børn og unge fra 0-18 år. Svendborg Kommunes økonomi for special- og omsorgstandpleje i Svendborg Kommune er samlet under et, og der er således ikke mulighed for at differentiere mellem de to former for tandpleje. Indeholdt i tallene for omsorgs - og specialtandpleje er også udgifterne til voksne (18 år og derover) på de to områder. ECO nøgletal er udregnet som den gennemsnitlige udgift i kr. pr. indbygger (0-17 år) i kommunen, og ikke i forhold til den reelle udgift per indskrevet barn. Antallet af børn og unge 0-17 i Svendborg kommune i 1. kvartal 2013 var GSP 5

49 15/27219 Analysens sammensætning Analysen tager udgangspunkt i at få afdækket nedenstående punkter: 1. Gennemgang af ECO-nøgletal for regnskabet 2013 i forhold til: a. Hvordan skal nøgletallene fortolkes og forstås? b. Den procentvise fordeling af de enkelte budgetposter set i forhold til det samlede budget for den almindelige tandpleje samt omsorgs- og specialtandplejen. c. Udviklingen i udgiftsstigningen til husleje og drift fra i forbindelse med opførelse af den nye klinikbygning. d. De kommunale udgifter set i forhold til antallet af børn og antallet af ydelser per barn. 2. Tandplejens serviceniveau i forhold til undersøgelsesfrekvens, ventelister samt antal indskrevne børn per heltidsansat tandlæge og klinikassistent i tandplejen. 3. Metodiske overvejelser i forhold til fortolkning af nøgletallene: a. Sammenligningskommunernes organiseringsform. b. Konteringsforskelle. GSP 6

50 15/27219 Opsummering af analysen Ifølge ECO-nøgletal fra 2013 så ligger Svendborg Kommunes gennemsnitlige udgifter til den Kommunale Tandpleje til børn og unge (0-18 år) højere end regions- og lands gennemsnittet, og ligeledes højere end den udvalgte gruppe af sammenligningskommuner. Der er ved nærmere gennemgang af tallene flere årsager til, at Svendborg kommunes udgiftsniveau til den kommunale tandpleje ligger over gennemsnittet. Generelt er det svært at sammenligne udgifterne i kommuner, der ikke har den sammen organiseringsform. Hovedparten af sammenligningskommuner benytter enten regioner eller andre kommuner som leverandør af specialtandpleje, mens Svendborg udmærker sig ved at have sin egen specialtandpleje. Desuden er samarbejdsordningen med de 19 private klinikker i kommunen administreret af den kommunale tandpleje, og det er en administrationsmæssig stor post, som ikke umiddelbart er sammenlignelig med de andre kommuner. Der er generelt stor forskel på omkostninger i forhold til om kommunen indgår samarbejde med privat praksis som fritvalgsordning eller kontraktbaseret. I Svendborg Kommune er det kun samarbejdsordningen for de 3-15 årige som er kontraktbaseret, hvoraf der for de årige i kommunen ikke er noget loft for, hvad den enkelte behandling må koste. Derudover er der tydelige konteringsforskelle mellem kommunerne, som gør tallene sværere at sammenligne. Forklaring af Nøgletallene 1. Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne klinikker: Det er særligt udgifterne til tandpleje til børn og unge på kommunens egen klinik, der ligger højt. o I Svendborg Kommune er der en række fælles udgifter, som alle konteres på den almindelige tandpleje, herunder særligt husleje, administration og ledelse. o Derudover varetages al tandregulering, også fra privat praksis, på kommunens egen klinik. 2. Tandpleje for 0-18 årige hos øvrige udbydere (private leverandører): Udgifterne til tandpleje hos øvrige udbydere (private klinikker) er gennemsnitligt lavere end de andre sammenligningskommuner, regions- og landsgennemsnittet. o Når man sammenligner den gennemsnitlig pris per barn på den kommunale klinik med privat praksis, er det vigtigt at huske, at det er den gennemsnitlige udgift per barn/ung i kommunen, og ikke prisen for den enkelte ydelse per indskrevet barn i tandplejen. o Ydelser på privatpraktiserende klinikker dækker over basis ydelser, hvorom al specialtandpleje, omsorgstandpleje, tandregulering og generel forebyggelse varetages på kommunens egen klinik. GSP 7

51 15/ Omsorgs- og specialtandpleje på kommunens egen klinik: Udgifterne til special- og omsorgstandplejen er ligeledes højere end regions- og landsgennemsnittet samt de udvalgte sammenligningskommuner. o En stor del af udgifterne til omsorgs- og specialtandplejen i Svendborg Kommune går til behandlinger på voksenområdet, - dette burde dog være tilsvarende for sammenligningskommunerne. 4. Serviceniveauet for tandplejen Samlet set er der et lavere antal indskrevne børn i tandplejen per heltidsansat tandlæge og per heltidsansat i tandplejen sammenlignet med regions-, land- og kommunegennemsnittet. o På nuværende tidspunkt er der 8 heltidsansat tandlæge, og 17,9 klinikassistenter i Svendborg Kommune. Herunder er der 7 reelle udførende tandlæge/specialtandlægestillinger, hvoraf de 4 varetager børne- og ungetandplejen, og 1 tandregulering. o Sundhedsstyrelsen anbefaler for et befolkningsgrundlag svarende til Svendborg Kommune (58.100) minimum 5 teams, hvilket modsvarer ca. 5 tandlæger, 2,5 tandplejere og 10 klinikassistenter for den almindelig børne- og unge tandpleje. o Det gennemsnitlige antal aftaler per indskrevet barn var i 2013 på 1.5 i 2013 ( indskrevne børn). GSP 8

52 15/27219 ECO-nøgletal 2013 Tabel 2. ECO-nøgletal for den Kommunale tandpleje, regnskab Gennemsnitlige udgifter i kr. per indbygger (0-18 årige) ( børn i 2013) Svendborg Kommune Sammenlignin gsgruppen* Region Syddanmark Hele landet Kommunal tandpleje kr årige Grp.001 Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne klinikker Grp. 002 For 0-18 årige hos øvrige udbydere Grp. 003 Omsorgs- og specialtandpleje på kommunens egen klinik ** Grp. 004 Omsorgs- og specialtandpleje hos øvrige udbydere Grp. 005 Støtte til tandproteser Ikke autoriserede grupperinger Grupperinger i alt *Sammenligningsgruppen: Skanderborg, Middelfart, Odder, Hedensted, Viborg, Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyns, Brønderslev. **I omsorgs- specialtandpleje afspejler ECO-nøgletallene udgifter til specialtandplejen til både børn/unge og voksne. Fortolkning af nøgletallene Samlet set ligger Svendborg Kommunes gennemsnitlige udgifter til den kommunale tandpleje for børn og unge (0-18 år) på kr. Dette er en gennemsnitlig højere udgift, end den der ses for regions- og landsgennemsnittet samt for de udvalgte sammenligningskommuner. I fortolkningen af nøgletallene, er det vigtigt at huske, at det er den gennemsnitlige udgift per barn/ung i kommunen, og ikke prisen for den enkelte ydelse per indskrevet barn i tandplejen. Udgiften til tandpleje på kommunens egen klinik er på kr. per barn/ung i kommunen, hvor den gennemsnitlige udgift til almindelig tandpleje ved privatpraktiserende er på 256 kr. per. barn i kommunen. Årsagen til at der gennemsnitligt bruges 256 kr. per barn på private klinikker er pga. det samlede totale antal børn, der reelt behandles i privat regi, kun er sammenlignet med børn i den kommunale tandpleje (2013 tal). Dertil skal det siges, at de behandlinger der varetages på de GSP 9

53 15/27219 privatpraktiserende klinikker primært dækker undersøgelser og fyldninger, og derfor kun udgør basis ydelser. Al anden behandling foretages på den kommunale tandklinik og udgifterne dertil konteres således som en udgift, der hører under tandpleje på kommunens egen klinik. Den gennemsnitlige udgift per barn for omsorgs- og specialtandplejen ligger på 175 kr. per barn, hvilket ligeledes er højere end regions-, kommune og landsgennemsnittet. En af årsagerne hertil kan tilskrives at de andre kommuner bruger en betydelig andel på tilkøb hos andre udbydere. En anden forklaring herpå er forskelle i konteringspraksis. Derudover skal det pointeres, at omsorgs- og specialtandplejen dækker både børn og voksne, og det selvom den gennemsnitlige udgift kun udregnes per barn og ung i kommunen. Special- og omsorgstandplejen varetager derudover ydelser for Langeland Kommune, dette er dog udgiftsneutralt. Reelle gennemsnitlige udgifter per indskrevet barn i den kommunale tandpleje For at give et bedre billede af, hvad den reelle udgift per indskrevet barn er på kommunens egen klinik set i forhold til private udbydere, er der lavet et overslag over en gennemsnitspris. Den gennemsnitlige udgift per barn der er indskrevet i den kommunale tandpleje er på kr. Dette tal indeholder alle udgifter til drift og administration, tandregulering, narkose, og ligeledes alle ekstra ydelser til børn der modtager basisydelser i privatpraksis. Herunder er det særligt tandregulering, der udgør en ekstra udgift på kommunens egen klinik. Tabel 3. Det reelle gennemsnitlige forbrug per indskrevet barn (kr.) i tandplejen, regnskab Samlet udgift 2013 (kr.) Antal indskrevne børn 2013 Gennemsnits pris per barn (individ) (kr.) Gennemsnitlig pris per barn med omfordeling af udgifter til tandregulering (kr.) Grp.001 Tandpleje for 0-18 årige opdelt på kommunens egne klinikker Grp. 002 For 0-18 årige hos øvrige udbydere Grp. 003 Omsorgsog specialtandpleje på kommunen egne klinikker (indberettet) GSP 10

54 15/27219 Omfordeling af udgifterne til tandregulering Den gennemsnitlige pris per barn der behandles i privat regi er kr. Heroveni skal der medregnes ekstra udgifter til tandregulering, som udgør 34 procent af det samlede kommunale budget. Børn i privat praksis udgør 22 procent af det samlede antal børn i den kommunale tandpleje. 22 procent af det estimerede budget til tandregulering svarer til kr. Den udgift udgør en gennemsnitlig merudgift per barn i privat praksis på 660 kr. per barn. Hertil skal der ligges en gennemsnitlig pris for administration af og drift som varetages på den kommunale tandplejeklinik inklusiv andre udgifter til eks. sederingsbehandlinger og tilvænningsopgaver af børn fra privat praksis samt udgiften til generel profylakse (ca. 200 kr. per barn). Ligges den pris oveni estimeres børn i privat praksis til gennemsnitligt at koste kr. Det skal dog pointeres, at dette kun er et overslag. Prisen per barn i den kommunale tandpleje skal fratrækkes de udgifter, som der går til tandregulering af børn fra privat praksis. Gøres det, så modsvarer det en gennemsnitlig pris på kr. per barn i den kommunale tandpleje. Uviklingen i udgifter til den kommunale tandpleje fra Der ses en løbende stigning i de samlede udgifter (regnskab) til den kommunale tandpleje (0-18 år) fra 2011 til For 2014 viser regnskabet at de samlede udgifter forbliver på nogenlunde samme niveau som i Tabel 1. Budgetændringer fra 2010 til Samlet budget (kr.) Udgift til husleje (kr.) Procentvis andel til husleje (%) Stigning i budget fra år før (kr.) Procentvis stigning fra året før (%) Stigningen fra 2010 til 2011 og yderligere til 2012 hænger sammen med opførelsen af den nye klinikbygning. Dette har medført en merudgift særligt til betaling af husleje og afledte omkostninger til drift. Tabel 1 viser budgetændringerne i hele tal samt i procent fra 2010 til Den procentvise stigning udover huslejen fra 2010 til 2014 kan tilskrives pris- og løntalsfremskrivning. GSP 11

55 15/27219 I tabel 2 er der lavet et gennemsnitligt estimat for udgiften per barn i kommunen fratrukket udgiften til husleje (1.858 kr.). Hvis man ser bort fra den ekstra udgift, så ligger Svendborg kommune stadig højere end sammenligningsgruppen, regions- og landsgennemsnittet. Tabel 2. Estimerede nøgletal fratrukket udgifterne til husleje Gennemsnitlige udgifter i kr. per indbygger (0-18 årige) ( børn i 2013) Svendborg Kommune Sammenlignin gsgruppen* Region Syddanmark Hele landet Kommunal tandpleje kr årige Kommunal tandpleje kr årige (fratrukket udgifterne til husleje i 2013) GSP 12

56 15/27219 Procentvis fordeling af budgetposter for tandplejen i 2013 I forhold til tandplejens budget så fordeler udgifterne sig med 91 % til almindelig tandpleje for børn og unge, hvoraf 85,8 % af udgifterne ligger på egen klinik og 14.2 % hos øvrige private udbydere. De resterende 9 % af det samlede budget går til omsorgs- og specialtandplejen, hvor alle udgifterne er indeholdt på kommunens egen klinik. Udgifterne på kommunens egen klinik til almindelig tandpleje Hvis vi kigger på udgifterne til den almindelig kommunale tandpleje for børn og unge på egen klinik så er de store udgiftsposter: o Personale udgifter (75 %) o Fast ejendom (8 %) o Medikamenter (7 %) o Klinikinventar (6 %) o Andet (4 %) Figur 2. Fordeling af budgetposter i den almindelige tandpleje, 2013 Procentfordeling af udgiftsposter til almindelig tandpleje 0-18 år Personale udgifter Fast ejendom Medikamenter Klinikinventar Andet Hvad er indeholdt i udgifterne? Tandregulering En af de pointer som er vigtige at trække frem, er at visitation til tandregulering foretages af Svendborg Kommunale Tandpleje og nødvendig tandregulering udføres af tandplejen. Udgiftsposten til tandregulering ligger derfor under den almindelige tandpleje. Udgifterne til tandregulering udgør 34 procent af det samlede budget af for den almindelige tandpleje, svarende til kr. GSP 13

57 15/27219 Gennemgang af udgifterne til omsorgs- og specialtandpleje I forhold til omsorgs- og specialtandpleje på kommunens egne klinikker så er de store udgiftsposter: o Personale udgifter (85 %) o Narkose (12 %) o Købt service (10 %) (primært indkøb af proteser) Derimod er der også en indtægt fra klienters egenbetaling hvilket udgør 20 % af det samlede budget ( kr.). Figur 3. Procentfordeling af budgetposter til omsorgs- og specialtandplejen, 2013 Procentfordeling af udgiftsposter til omsorgs- og specialtandpleje Personale udgifter Narkose Købt service Andet Indtægter Hvad er indeholdt i udgifterne? Størstedelen af omsorgstandplejens personkreds bor i ældrebolig / plejehjem og modtager alderspension, mens en mindre del udgøres af udviklingshæmmede og sindslidende personer. Når en stor del af udgifterne til omsorgs- og specialtandplejen i Svendborg Kommune går til behandlinger på voksenområdet, så skal man i fortolkningen være opmærksom på at ikke alle udgifter går til behandling af børn. Dette burde dog være tilsvarende for sammenligningskommunerne. I forbindelse med behandlinger i omsorgs- og specialtandplejen har kommunen en aftale med et specielt tandlæge narkoseteam der kommer og assisterende ved alle anæstesikrævende behandlinger. Dette er en privat indgået aftale. GSP 14

58 15/27219 Serviceniveauet I forhold til analysen af tandplejen er det relevant at kigge på kommunens overordnede serviceniveau. Indikatorer for serviceniveau på tandplejen er: Antal heltidsansatte tandlæger og klinikassistenter i den kommunale tandpleje pr. indskrevet barn/ung (inkl. omsorgstandpleje) Andel læger og tandlæger af det samlede sundhedspersonale Andel indskrevne i omsorgstandpleje i pct. af de indskrevne i kommunal tandpleje Børns tandsundhed Tabel 4. ECO- nøgletal for serviceniveau af den kommunale tandpleje 0-18 år, Kommunal tandpleje, budget 2013 (% af Svendborg Sammenligni Region Hele budgettet) Kommune ngsgruppen Syddanmar landet k 0-15 år 85,6 % 87,8 % 87,3 % 87,8 % år 11,2 % 10,7 % 11,2 % 10,0 % 18+ år (omsorgstandpleje) 3,2 % 1,5 % 1,6 % 2,2 % I alt Egne indskrevne i tandplejen pr. heltidsansat tandlæge Egne indskrevne pr. heltidsansat i tandplejen Andel årige i privat tandpleje (pct) af indskrevne i egen kommune 31,0 22,2 14,9 14,4 Sammenlignet med de andre kommuner og regions- og landsgennemsnittet så har Svendborg Kommune en højere procentandel af 18+ årige i omsorgstandplejen (3.2 %). Der er ligeledes en større andel af indskrevet i privat praksis sammenlignet med regions-, lands- og sammenligningskommunerne. Samlet set er der et lavere antal indskrevne børn i tandplejen per heltidsansat tandlæge og per heltidsansat i tandplejen sammenlignet med regions-, land- og kommunegennemsnittet. GSP 15

59 15/27219 Tabel 5. Fordeling af fuldtidsansatte i Svendborg kommunale tandpleje, Tandlæger Klinikassistent 1. klinikassistent Tandplejere Øvrige Fuldtidsstillinger 8 7,9 10 4,8 3,6 På nuværende tidspunkt er der 8 heltidsansat tandlæge, og 17,9 klinikassistenter i Svendborg Kommune. Herunder er der 7 reelle udførende stillinger, hvoraf de 4 varetager børne- og ungetandplejen. Ifølge Sundhedsstyrelsens tandplejeprognose for , så skønnes det, at en hensigtsmæssig teamsammensætning (minimumsteam) for almen tandpleje i børne- og ungdomstandplejen er på 1 tandlæge: 1/2 tandplejer: 2½ klinikassistent med et befolkningsgrundlag på pr. minimumsteam. Rapporten anbefaler 5-10 minimumsteams pr. organisatorisk enhed som således vil kunne dække et befolkningsgrundlag på Med et befolkningsgrundlag som i Svendborg Kommune (58.100), så vil det svare til minimum 5 teams, hvilket modsvarer ca. 5 tandlæger, 2,5 tandplejere og 10 klinikassistenter, alene for den almindelig børne- og unge tandpleje. For tandregulering vurderes det, at en teamsammensætning (minimumteam) på 1 specialtandlæge: 1 tandplejer: 3 klinikassistenter vil være hensigtsmæssig med et befolkningsgrundlag på For omsorgstandplejen skønnes det, at et team på 1 tandlæge: 1 tandplejer: 3 klinikassistenter at være dækkende. Undersøgelsesintervaller for tandplejen Undersøgelsesintervaller for tandplejen fastsættes på grundlag af odontologiske kriterier (tandsundheden i kommunen), samt i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje. 4 Hos en stor del af børne- og ungegruppen ses i dag en høj grad af tandsundhed. Med henblik på en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse bør der derfor lægges vægt på anvendelse af tandplejere ved patientundersøgelse. Det første besøg foregår ved 1.5 års alderen, og de efterfølgende undersøgelser er som udgangspunkt med 1 års intervaller. Dette afhænger dog af individuelle hensyn, og varierer for de fleste mellem måneder. På nuværende tidspunkt er der som udgangspunkt ca. 14 måneder mellem undersøgelsesintervallerne. I 2013 var der i alt aftaler i den kommunale tandpleje. Dette indeholder alle aftaler; undersøgelser, operationer, behandlinger og tandregulering. Det svarer til et gennemsnitligt antal aftaler per indskrevet barn på 1.5 i 2013 ( indskrevne børn). Herunder hører også aftaler i forbindelse med tandregulering, hvoraf den gennemsnitlige besøgsfrekvens er hver 4 uge. 3 Sundhedsstyrelsen. Tandplejeprognose personale i tandplejen i Danmark Sundhedsstyrelsen. Omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje GSP 16

60 15/27219 Generelle metodiske overvejelser i tolkning af ECO-nøgletal Det skal understreges, at nøgletal og mellemkommunale sammenligninger ikke bør anvendes automatisk til at tilpasse kommunens udgifter til et her og nu bestemt gennemsnit. De kan bruges som et pejlemærke til at identificere områder, hvor nærmere analyser kunne være formålstjenstlige. Det er vigtigt ikke at opfatte gennemsnittet som det rigtige. Der kan være mange årsager til, at kommunen har et højere eller lavere udgiftsniveau end gennemsnittet. Der kan eks. være konteringsforskelle som kan have indflydelse på forskellen mellem kommuner. Derudover er det umiddelbart svært at sammenligne udgifterne i kommuner, der ikke har den sammen organiseringsform. Konteringsforskelle Der er i forbindelse med den kommunale tandpleje forskellige praksisser for, hvordan man konterer udgifterne. Dette betyder, at der er forskel på om man bogfører alle tandplejens udgifter under tandplejen, og ligeledes hvordan de enkelte udgifter fordeles på de respektive grupperinger. For Svendborg Kommune er der en del fælles udgifter, som alle konteres på den almindelige tandpleje, herunder særligt husleje, administration og ledelse. I Svendborg Kommune er ledelsen af tandplejen placeret i den nye klinikbygning og indgår i tandplejens budget under den almindelige tandpleje for børn og unge. Den udgiftspost vil for nogle af de andre kommuner være fordelt anderledes enten delvist i eller udenfor tandplejens budget. Derudover ligger alt indkøb og drift af IT under tandplejens eget budget. Dette er en forholdsvis tung administrationspost da tandplejen arbejder med tre forskellige IT systemer. Tandpleje hos øvrige udbydere (private tandlæger og andre kommuners klinikker) udgør 13 procent ( kr.) af det samlede budget for tandplejen. Samarbejdsordningen med de 19 private klinikker administreres af den kommunale tandpleje, og det er en administrationsmæssig stor post, som ikke umiddelbart er sammenlignelig med de andre kommuner. Der er stor forskel på administrationsomkostninger i forhold til om en kommune indgår samarbejde med privat praksis som fritvalgsordning eller kontraktbaseret. Herunder skal det nævnes, at fritvalgsordningen for årige i kommunen ikke er kontraktbaseret, og der heraf ikke er noget loft for, hvad den enkelte behandling må koste. GSP 17

61 15/27219 Organiseringsform Kommunerne overtog ved Kommunalreformen ansvaret for specialtandpleje pr. 1. januar Regionen har dog pligt til at udføre opgaven helt eller delvist for de kommuner, der ikke selv eller i samarbejde med andre kommuner ønsker at udføre opgaven. I Region Syd benytter de jyske kommuner, bortset fra Kolding, sig helt eller delvist af regionens forpligtigelse, mens hovedparten af de fynske kommuner benytter Odense Kommune som leverandør af specialtandpleje. Herunder udmærker Svendborg sig særligt ved at have sin egen specialtandpleje. På baggrund af en analyse fra Fælles Kommunal Økonomigruppe (FKØ) af udgifterne og organiseringen af specialtandplejen i Region Syddanmark, så er der tydeligvis forskel i udgifterne afhængig af om kommunen selv løser hele opgaven omkring tandplejen, eller udliciterer opgaven helt eller delvist til andre (tabel 6). Tabel 6. Organiseringsformer og gennemsnitsudgifter i kr. pr. patient til speicaltandplejen i 2013 (n=18 kommuner) * Organiseringsform Gennemsnit Min. Maks. Variation Antal Kommunen løser hele opgaven selv Kommunen løser opgaven i samarbejde med Region Syd og andre kommuner Kommunen har overladt hele opgaven til andre kommuner Kommunen løser opgaven i samarbejde med Region Syd Kommunen har overladt hele opgaven til Region Syd I alt *Svendborg Kommune indgår desværre ikke i analysen da omsorgs-og specialttandplejen afregnes under et, og udgifterne deraf ikke kan differentieres mellem special- og omsorg. Den billigste løsning er den hvor kommunen selv varetager hele opgaveløsninger, og den dyreste der hvor regionen tager sig af hele opgaveløsningen. Assens, Nordfyns og Middelfart er med i sammenligningskommunerne for ECO-nøgletal, og de har alle tre en specialtandplejeordning hvor de overlader hele opgaven delvist til regionen i samarbejde med andre kommuner. Det burde som udgangspunkt være billigere for Svendborg Kommune, at varetage specialtandplejen på egen klinik frem for at købe ydelserne enten hos Regionen eller hos Odense kommune. GSP 18

62 15/27219 ECO-nøgletal for tandplejens regnskab 2014 Der er siden analysens udformning kommet nye nøgletal for tandplejens regnskab De nye 2014 ECO-nøgletal for Svendborg Kommune ligger på et tilsvarende højere niveau sammenlignet med Regionog landsgennemsnittet. Det er ligeledes højere end den udvalgte sammenligningsgruppe, der for 2014 er bestående af: Nordfyns, Viborg, Faxe, Assens, Horsens, Stevns, Brønderslev, Aarhus, Middelfart, Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Billund, Skive, Randers, Odense, Kalundborg, Nyborg og Norddjurs Kommune. Der er i den nye gruppe af sammenligningskommuner en del større kommuner, (Aarhus, Aalborg, Odense), som på tilsvarende vis varetager deres egen specialtandpleje, og til trods for det så ligger Svendborg stadig højere i den gennemsnitlige udgift per 0-17 årig i kommunen. ECO nøgletal udvikling i udgift i kr. pr. indbygger (0-17 år) i tandplejen. Svendborg Kommune Sammenlignings gruppe* Region Syddanmark Hele landet Regnskab Regnskab Budget GSP 19

63 15/27219 Fremadrettede anbefalinger Det anbefales, at der igangsættes en afdækning af følgende områder: 1) Det tilrådes, at der laves en afdækning af det administrative område i tandplejen, således at administrationsbyrden effektiviseres. 2) Det anbefales, at der med henblik på en bedre ressourceudnyttelse kigges på en mere hensigtsmæssig fordeling af arbejdsopgaver mellem tandlæger og klinikassistenter. 3) En afdækning af tandplejens nuværende IT-systemer med henblik på optimering af arbejdsgange. Alt indkøb og drift af IT ligger under tandplejens eget budget, og er en forholdsvis tung både udgifts- og administrationspost i og med at tandplejen arbejder med tre forskellige IT systemer. 4) Derudover anbefales det, at man I Svendborg Kommune undersøger mulighederne for kontraktstyret ydelsesafregning for årige i privat praksis, ved at lade dem indgå i den nuværende kontrakt gældende for de 3-15 årige. GSP 20

64 Bilag: 4.1. SSU Service og Økonomi 2016 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

65 Side 1 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Generelt Udvalgets ansvarsområde Socialudvalget dækker områderne: ældreområdet, socialområdet samt sundhed og forebyggelsesområdet. Ældreområdet omfatter myndighedsafdelingen, hjemmeplejen, plejecentre, køkken og madservice. Socialområdet omfatter socialfagligt center, handicap, psykiatri og misbrug. Sundheds- og forebyggelsesområdet omfatter tandpleje, sundhedspleje og træning. Herudover varetager udvalget udviklingen af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. Social- og Sundhedsudvalget har arbejdet med visioner og indsatsområder for Social- og Sundhedsudvalget for perioden Visionerne er: At skabe øget sundhed blandt borgerne i Svendborg Kommune At øge ligheden i borgernes sundhed i Svendborg Kommune At de grupper af borgere der har færre ressourcer gives de bedste muligheder for at klare sig i deres eget liv At der samarbejdes omkring sundhed på tværs i kommunen med eksterne parter At arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Visionerne blev godkendt i udvalget i januar 2015, idet der i de opfølgende politikker rettes fokus på den sociale dimension. På ældreområdet er der følgende politikker: Demenspolitik Seniorlivspolitik Kostpolitik På socialområdet er der følgende politikker: Handicappolitik Politik for socialt udsatte borgere Frivilligpolitik På sundheds- og forebyggelsesområdet er der følgende politikker: Sundhedspolitik Sundhedsfremme puljen Ældreområdet Indsatsområder i 2016: Demens/Demensby Forebyggende indsatser Rehabilitering Bolighandlingsplan Socialområdet Indsatsområder i 2016: Bolighandlingsplan Implementering af afprøvede metoder og rehabiliterende arbejdsgange Frivillighedspolitik Sundheds- og forebyggelsesområdet Indsatsområder i 2016: Sundhedspolitik Etablering af sundhedshus Følge udviklingen på træningsområdet

66 Side 2 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Udvalg for Social og Sundhed Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Ældreområdet 521,1 537,4 537,6 540,2 543,7 Socialområdet exl. takstinstitutioner 293,4 309,5 315,7 320,0 323,3 Socialområdet incl. takstinstitutioner 276,1 291,9 296,7 301,0 304,3 Sundhedsområdet 71,5 72,6 70,7 70,7 70,7 Serviceudgifter i alt 868,7 901,9 905,0 911,9 918,7 Indkomstoverførsler Socialområdet (5,0) (5,1) (5,1) (5,1) (5,1) Sundhed - aktivitetsbestemt medfinansiering 203,9 208,0 208,0 208,0 207,0 Indkomstoverførsler i alt 198,9 202,9 202,9 202,9 201,9 Udvalget for Social og Sundhed alt 1.067, ,8 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt 1.107, , ,6 Økonomisk redegørelse Serviceudgifter: Social- og sundhedsudvalgets serviceudgifter for 2016 er øget med ca. 33 mio. kr. i forhold til vedtaget budget Som det fremgår af nedenstående oversigt, så skyldes stigningen primært pris- og lønfremskrivning, overførsler vedrørende 2014 samt budgetreguleringer grundet uomgængelige merudgifter, demografi og mængdeudvikling, besparelser og effektiviseringer jf. budgetforlig Desuden er den såkaldte ældremilliard - jf. Kommuneaftalen tilført som bloktilskud fra og med og ikke som tidligere puljemidler, der skal ansøges særskilt. Indkomstoverførsler: Indkomstoverførselsområdet vedrører statsrefusion og enkeltydelser under socialområdet samt aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet. Det sidstnævnte budget stiger i 2016 med 4,1 mio. kr. Det skal imidlertid ses i forhold til, at vedtaget budget 2015 er reduceret med 8,5 mio. kr. grundet nyt og lavere KL skøn vedrørende de kommunale udgifter til sundhedsområdet, mens Budget 2016 kun er nedskrevet med 6,2 mio. kr. om året pga. Kl s skøn for udgiftsniveauet. Modsat er der i 2016 til og med 2018 tilført 1,0 mio. kr. til udgifter til særlige indsatser indenfor almen praksis samt foretaget prisfremskrivning.

67 Side 3 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Budgetændringer kr. Budgetændringer - Drift Overførsel fra 2014 (1.362) Kasse finansiering af mindreindtægter mellemkommunale betalinger ifm. Regnskabsafslutning Etablering af kørselskontor, fase 1, C ETS (2.206) (2.206) (2.206) (2.206) Tillægsbevilling CARE fra ØK, leje/leasing af biler til C ETS (184) (184) (184) (184) Telefoni Pris- og lønfremskrivning Indkøbsbesparelser (parykker, bleer, kontorartikler) (279) (279) (279) (279) 3 medarbejdere fra Borgerservice til SSU Diverse budgettilpasninger (eks. fleksjobber) Etablering af modtagerfunktion Ungekontakten, SSU andel (17) (17) (17) (17) Effektiviseringer jf. Budgetforlig 2015 (eks. desktop, mobile enheder, takstbetaling regionen, administration) (1.277) (1.277) (1.277) (1.277) Tekniske budgetændringer: Uomgængelige:Mellemkommunale betalinger Uomgængelige: Ændret elevforløb SOSU elever (600) - - Uomgængelig: Ændrede krav for anvisning af boliger Uomgængelig: Ændret praksis for brugerbetaling busser Mængdeudvikling: fra Barn til Voksen - (700) Demografi: ældreområdet (1.383) (1.590) (1.541) Demografi: hjælpemidler Lov - og cirkulæreprogram Ældremilliarden Udvidelser (temaer): SKP funktion målrettet unge sindslidende Omsorgstandpleje til særligt udsatte Besparelser: C RS, ældreområdet - - (500) (500) Handicapbiler, special indretning, socialområdet (200) (200) (200) (200) Voksenafdelingen, driftsoptimering, socialområdet (280) (280) (280) (280) Tandplejen, driftsoptimering, sundhedsområdet (125) (125) (125) (125) Træningsafdelingen, effektiviseringer, sundhedsområdet (75) (75) (75) (75) Budgetændringer drift i alt angiver udgift - angiver indtægt

68 Side 4 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Beskrivelse af ældreområdet Ældreområdet er organisatorisk opdelt i 5 afdelinger under direktørområdet Social og Sundhed: Myndighedsafdelingen, Hjemmepleje Øst, Hjemmepleje Vest, Plejecenter Øst og Plejecenter Vest. Ældreområdet omfatter en bred vifte af servicetilbud til borgere i alle aldre. Overordnet set består servicetilbuddene af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, dagcenter, madservice samt pleje- og ældreboliger. Økonomisk oversigt for ældreområdet Ældreområdet Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Myndighedsafdelingen 214,3 229,8 230,0 232,6 236,1 Hjemmeplej Øst 21,0 20,7 20,7 20,7 20,7 Hjemmepleje Vest 23,4 23,9 23,9 23,9 23,9 Plejecenter Øst 133,0 133,2 133,2 133,2 133,2 Plejecenter Vest 129,4 129,8 129,8 129,8 129,8 Serviceudgifter i alt: 521,1 537,4 537,6 540,2 543,7 + angiver udgift - angiver indtægt Økonomisk redegørelse: Drift: Ældreområdets serviceudgifter 2016 stiger med ca. 16 mio. kr. i forhold til vedtaget budget 2015, hvilket primært vedrører Myndighedsafdelingen. Budgetudviklingen på de øvrige områder skyldes hovedsageligt løn og prisfremskrivning. Under Myndighedsafdelingen skyldes budgetforøgelsen pris- og lønfremskrivning, budgetreguleringer grundet uomgængelige merudgifter til mellemkommunale betalinger på 12,5 mio. kr., ændret uddannelsesforløb for SOSU elever samt Svendborg kommunes andel af den såkaldte ældremilliard på 11,3 mio. kr., der midlertidigt er placeret under Myndighedsafdelingen. Modsat er der flyttet budget til etablering af kørselskontor under CETS, reduceret i demografimidler, udmøntet indkøbs besparelser og effektiviseringer samt overført et negativ regnskabsresultat fra regnskab Hvad vil vi i 2016: Tema: Demens Den demografiske udvikling betyder, at der bliver flere borgere med demens. Statistisk set er der i dag ca borgere med demens i Svendborg Kommune. Et antal, der forventes at stige til ca i Som følge heraf forventes der at blive behov for flere demensboliger og en ny tilgang til demensomsorgen. Svendborg Kommune har i flere år arbejdet med udviklingen af demensområdet både i forhold til fysiske rammer og pædagogikken. Erfaringen viser, at gode fysiske rammer, både udenfor og indenfor, kombineret med høj faglighed, har afgørende betydning for borgere med demens og deres pårørendes livskvalitet. Inspireret af demenslandsbyen Hogeweyk i Holland har Byrådet i budgetforliget for 2016 besluttet, at administrationen skal undersøge mulighederne for at etablere en demensby på et eksisterende plejecenter

69 Side 5 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi i Svendborg Kommune, samt sikre implementeringen af de gode erfaringer fra demensbyen på de øvrige plejecentre. Mål: Skabe et demensvenligt samfund, som kan rumme mangfoldighed og opleves som trygt og inkluderende for borgere med demens. Borgere med demens og deres nærmeste skal tilbydes den rette støtte og hjælp og mødes med værdierne: værdighed, tryghed og selvbestemmelse. Tilgangen til borgere med demens skal ske på et højt fagligt niveau, og at medarbejderne arbejder ud fra en helhedsorienteret, koordinerende og reflekterende tilgang. Sikre gode rammer og relevante tilbud til borgere med demens og deres pårørende gennem hele forløbet. Veje til målet: Ældreområdet skal nå ovenstående mål ved at: Implementere ny demenspolitik i 2016 Indvielse af demensby i efteråret 2016 Sikre fortsat kompetenceudvikling af medarbejderne på ældreområdet Sikre fokus på udvikling af tilbud på demensområdet Kvartalsvis afrapporteres status på ovenstående data for Social- og Sundhedsudvalget i forbindelse med budgetkontrollen. Tema: Forebyggende indsatser på ældreområdet Siden 1. januar 2013 har vi i Svendborg Kommune haft fokus på forebyggende indsatser på ældreområdet, herunder at begrænse antallet af akutte indlæggelser. Vi har registreret, at vi har indlæggelser der er forårsaget af infektioner, forstoppelse, dehydrering eller omhandler døende borgere, og som kan undgås med en anden indsats fra Svendborg Kommune side Mål: At nedsætte antallet af unødvendige akutte indlæggelser og dermed give borgerne bedre livskvalitet Økonomisk gevinst ved at nedsætte udgiften til akutte indlæggelser Veje til målet: Etablering af et akutteam, hvor en sygeplejerske involveres i alle potentielle akutte indlæggelser på ældreområdet. Akutteamet skal være i funktion alle årets dage. Udvikling af nye arbejdsgange og instrukser i forbindelse med ældreområdets håndtering af akut syge og døende borgere. Sikre uddannelse og kompetenceudvikling af relevante medarbejdere I forbindelse med projektet har vi implementeret et delprojekt omkring Tidlig opsporing der betyder, at vi så tidligt som muligt skal registrere ændringer i borgernes tilstand og handle på disse, så den negative udvikling så vidt muligt stoppes. Vi har implementeret tidlig opsporing i 4 sektioner, og planlægger at implementere i alle sektioner i løbet af Derudover sætter vi særligt fokus på den døende borger, ved undervisning og nye arbejdsgange. Vi har søgt og fået midler til et 3-årigt tværsektorielt modelkommune projekt Min sidste til i Svendborg For at følge udviklingen og måle på effekten laves ugentlige registreringer af antallet af akutte indlæggelser

70 Side 6 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Tema: Rehabilitering som velfærdsstrategi på ældreområdet. Den demografiske udvikling betyder, at der både på landsplan og i Svendborg Kommune bliver flere ældre, hvilket i fremtiden, alt andet lige, vil have betydning for antallet af hjemmehjælpsmodtagere i kommunerne. Social- og Sundhedsudvalget i Svendborg Kommune besluttede i november 2014 at vedtage en rehabiliteringsstrategi for ældreområdet. Mål: Alle borgere, der henvender sig til ældreområde for at få hjælp, tilbydes hverdagsrehabilitering, og minimum 60 % heraf bliver selvhjulpne Alle borgere, der modtager hjemmehjælp, bor i ældrebolig, demens- eller plejebolig eller har ophold i gæstebolig modtager hjælpen med rehabiliterende sigte. Alle borgere, der modtager hjemmehjælp eller bor i pleje-/demensboliger eller i ældrebolig vurderes ved funktionstab i forhold til iværksættelse af et rehabiliteringsforløb Borgerne oplever bedre livskvalitet efter et rehabiliteringsforløb Veje til målet: Ældreområdet skal nå ovenstående mål ved at: Understøtte forsat faglig udvikling i hverdagsrehabiliteringsteamene Understøtte arbejdet i ældreområdets tværfaglige teams Arbejde med systematisering af arbejdsgange og udvikling af tværfagligheden på plejecentrene Sikre forsat efteruddannelse af ældreområdets medarbejdere i forhold til rehabilitering Status i forhold til ovenstående rapporteres kvartalsvist til Social- og Sundhedsudvalget i forbindelse med budgetkontrollen. Tema: Bolighandlingsplan på ældreområdet. Ældreområdet i Social og Sundhed skal sikre, at der til stadighed er det relevante antal ældre-, pleje-, demens- og gæsteboliger til rådighed til borgere i Svendborg Kommune. Aktuelt har Svendborg Kommune anvisningsret til følgende boliger inddelt i typer: Plejeboliger 366 Demensboliger 155 Ældreboliger med center 306 Ældreboliger uden center 234 Gæsteboliger 42 Lovgivningen på området betyder, at borgere der ønsker en pleje- eller demensbolig altid kan tilbydes dette indenfor 2 måneder. Siden denne lov trådte i kraft pr har Svendborg Kommune kunne leve op til denne ventelistegaranti. Mål: At Svendborg Kommune Fortsat kan leve op til ventelistegarantien Løbende tilpasser antallet af boliger i forhold til den demografiske udvikling, ny lovgivning og de præferencer, borgerne har i forhold til boligmassen. Veje til målet: Administrationen følger udviklingen i behovet for ældreegnede boliger i Svendborg Kommune nu og i fremtiden. Der udarbejdes årligt en opdateret bolighandlingsplan, som skal: give overblik over de behov, der forventes at være til boligmassen i et længerevarende perspektiv give forslag til initiativer i forhold til at matche behovet for boliger, med udbuddet af boliger. Der vil ske kvartalsvis afrapportering status på boligventelisten for Social- og Sundhedsudvalget i forbindelse med budgetkontrollen.

71 Side 7 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Myndighedsafdelingen Ældreområdets Myndighedsafdeling er, som følge af lov om frit valg, fysisk adskilt fra de kommunale leverandører. Myndighedsafdelingen træffer afgørelse om tildeling af ydelser/hjælp i forhold til Serviceloven. Myndighedsafdelingen er opdelt i: Visitation til praktisk og personlig hjælp, samt rehabilitering, boligvisitation og anvisning, bevilling af plejevederlag m.m. Bevilling af hjælpemidler og boligændringer Administration og faglige konsulenter. Udover disse funktioner varetager Myndighedsafdelingen tilsynsopgaverne i forhold til de kommunale og private leverandører. Formålet med de visiterede ydelser er at hjælpe eller støtte borgerne i de funktioner, de midlertidigt eller varigt ikke kan udføre. Hjælpen skal medvirke til vedligeholdelse og/eller forbedring af borgerens funktionsniveau. Hjælpen skal kompensere for det, borgeren ikke kan. Under Myndighedsafdelingen ligger budgettet til hjemmepleje. Både private og kommunale leverandører afregnes efter, hvor mange timers hjælp de leverer til borgerne. I 2016 udgør fritvalgsbudgettet 112 mio. kr. De nedenstående priser er udregnet på baggrund af hhv. regnskab 2013 og Afregningsprisen for 2016 bliver ligeledes udregnet på baggrund af foregående års regnskab, dvs. regnskab Løbende priser Fritvalgstakster på ældreområdet (til private leverandører) Praktisk hjælp Personlig pleje dag Personlig pleje weekend Personlig pleje aften Personlig pleje nat Køkkener og madservice Der er tilbud om madservice til pensionister i Svendborg Kommune. For at modtage madservice skal man som borger visiteres til ydelsen af Myndighedsafdelingen. Kriteriet for visitation er, at borgeren er bosiddende i Svendborg Kommune og er pensionist. Der er 6 køkkener i Svendborg Kommune, der producerer mad til pensionister; Det Gode Madhus (DGM), der producerer kølemad samt Strandlyst, Hesselager, Ollerup, Ådalen og Gudbjerg, der producerer varmholdt mad til egne beboere. Prisen for madproduktion i 2016 er endnu ikke vedtaget. Løbende priser Fritvalgstakster på ældreområdet (til private leverandører) Hovedret 44,50 45,50 Lille hovedret 40,00 41,00 Biret 13,50 13,50

72 Side 8 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Hjemmeplejen: I Svendborg Kommunes hjemmepleje er der i borgere, der modtager hjemmehjælp 1. Hjemmeplejen er organisatorisk inddelt i 2 afdelinger med tilsammen 13 sektioner, hvoraf 2 sektioner er rehabiliteringssektioner: Hjemmepleje Øst Hjemmepleje Vest Hjemmesygeplejen er i Svendborg Kommune organisatorisk en del af hjemmeplejen. Der er 1 hjemmesygeplejesektion i både øst og vest. Tabeller og nøgletal Løbende priser Aktivitetsforudsætninger for hjemmeplejen Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Antal borgere over 67 år i kommunen Antal sektioner (inkl. Sygeplejersker) Antal modtagere af hjemmehjælp (års gns.) Antal leverede hjemmehjælpstimer pr. uge Kommunens egne nøgletal ekskl. ældrepulje og klippekortsydelser. Plejecentrene: I Svendborg Kommune er der 17 kommunale og 2 selvejende plejecentre. Plejecentrene er organisatorisk inddelt i 2 afdelinger, der er opdelt i henholdsvis 9 og 8 sektioner: Plejecenter Øst Plejecenter Vest Tabeller og nøgletal Løbende priser Borgernes egenbetaling Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Kørsel til dagcenter tur/retur 33 kr. 34 kr. 34,50 kr. 35 kr. Husleje i pleje og ældreboliger kr kr kr kr. Servicepakker (pr. måned) kr kr kr kr. Priserne på servicepakker reguleres løbende efter behov. 1 Modtagere af hjemmehjælp er fastsat på baggrund af budgetkontrol pr. september Antal borgere over 67 år i Svendborg Kommune er fastsat efter kommunens egen demografiprognose.

73 Side 9 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Aktivitetsforudsætninger for plejecentre Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Antal borgere over 67 år i kommunen Antal sektioner Antal dagcentre Antal plejeboliger (incl. gæste og demensboliger) 3 Antal ældreboliger med centerfaciliteter ECO nøgletal for ældreområdet, regnskab 2014 udgifter og behov Svendborg Kommune Sammenligningsgruppen* Region Syddanmark Hele landet Udgiftsniveau (incl. ældreboliger) indeks 93,7 95,2 93,6 100,0 Beregnet udgiftsbehov indeks 4 97,0 94,8 95,7 100,0 Beregnet serviceniveau indeks 96,6 100,5 98,0 100,0 *Sammenligningsgruppen: Herning, Billund, Middelfart, Nyborg, Fredericia, Kolding, Assens, Ringsted, Viborg, Skive, Faaborg-Midtfyn, Randers, Horsens Svendborg Kommunes udgiftsniveau er et udtryk for, hvor stort udgiftsbudgettet er i forhold til andre kommuner. Svendborg Kommunes udgiftsbudget er 6,3 procentpoint lavere end hele Landet og 1,5 procentpoint lavere end sammenligningsgruppen samt på niveau med Region Syddanmark. Svendborg Kommunes udgiftsbehov er 2,2 procentpoint over sammenligningsgruppen og 1,3 procentpoint over Region Syddanmark. Den beregnede service er de to ovenstående tal i forhold til hinanden. Tallet viser, at Svendborg Kommune ligger 3,9 procentpoint under sammenligningsgruppen og 3,4 procentpoint under landsgennemsnittet. 3 Antallet af boliger omfatter plejeboliger i de 17 kommunale plejecentre og 2 selvejende plejecentre. 4 Udgiftsbehovet er målt ved hjælp af fire kriterier: andel enlige ældre, aldersbetinget plejehjemshyppighed, beregnet rejsetid pr. indbygger samt antal 65+ årige kommunen er pligtig til at betalte for i procent ift. antal 65+ årige bosat i kommunen.

74 Side 10 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Beskrivelse af socialområdet: Økonomisk oversigt for politikområdet Socialområdet Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Socialfaglig center 267,9 283,0 289,3 293,4 296,9 Handicap 6,6 6,5 6,5 6,5 6,5 Psykiatri 15,9 16,5 16,5 16,5 16,5 Misbrug 3,0 3,3 3,3 3,3 3,3 Takstinstitutioner -17,3-17,5-18,9-18,9-18,9 Serviceudgifter i alt: 276,1 291,8 296,7 300,8 304,3 Indkomstoverførsler Central refusionsordning -8,7-8,9-8,9-8,9-8,9 Kontante ydelser 3,7 3,8 3,8 3,8 3,8 Indkomstoverførsler i alt: -5,0-5,1-5,1-5,1-5,1 Socialområdet, drift i alt 271,1 286,7 291,6 295,7 299,2 + angiver udgift - angiver indtægt Økonomisk redegørelse Drift og indkomstoverførsler: Socialområdets samlede driftsbudget stiger med 15,6 mio. kr. fra 2015 til Stigningen skyldes primært pris- og løn fremskrivning, overførsel fra 2014, mængdeudvikling til sager, som overgår Fra barn til voksen, overført løn til 3 medarbejdere fra Borgerservice, samt tekniske budgetændringer til ommærkning af botilbud og ændret praksis for brugerbetalte busser. Socialområdets driftsbudget 2016 fordeler sig med serviceudgifter på 291,8 mio. kr. og indkomstoverførsler på 5,1 mio. kr. (indtægtsbudget). Hvad vil vi i 2016: Tema: Bolighandlingsplan Den sidste bolighandlingsplan blev udarbejdet i Siden 2012 har Socialafdelingen vedtaget en rehabiliteringsstrategi i 2014, hvor et af målene er fra støttet bolig til bolig med støtte og fokus på mindst indgribende støtteform. Det betyder bl.a., at borgeren i videst mulig omfang skal bo i egen bolig med den nødvendige støtte i stedet for i et botilbud. Denne målsætning afføder en tilpasning og udvikling af de bestående tilbud og indsatser. Som en del i denne tilpasning og udvikling udarbejdes en ny bolighandlingsplan med det formål at kortlægge behovet for boliger på socialområdet de kommende år.

75 Side 11 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Mål: Socialafdelingen skal sikre, at der er det relevante antal boliger til rådighed for handicappede, sindslidende og socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune herunder: Ældre- og handicapboliger efter Lov om Almene Boliger Midlertidigt botilbud efter 107 i Serviceloven Længerevarende botilbud efter 108 i Serviceloven Husvilde og akutboliger efter 80 i Serviceloven Veje til målet: I løbet af 2016 udarbejdes en ny bolighandlingsplan, som skal: 1) skabe et overblik over de behov, der forventes at være de kommende år. 2) komme med forslag til initiativer med henblik på at matche behovet for boliger med udbuddet af boliger. Tema: Implementering af afprøvede metoder og rehabiliterende arbejdsgange I 2014 og 2015 har Socialafdelingen afprøvet en række nye arbejdsgange og metoder i praksis. Afprøvningerne har bl.a. medført, at der er udarbejdet en fælles rehabiliterende arbejdsgang på tværs af afdelingens myndighedsfunktion og tilbud. Arbejdsgangen er udviklet og afprøvet i 100 borgerpilot sager. I 2016 vil Socialafdelingen evaluere og implementere de afprøvede metoder og arbejdsgange i hele afdelingen. Mål: At implementere de virksomme metoder og arbejdsgange i hele organisationen. Veje til målet: Evaluere de afprøvede metoder og arbejdsgange. Udarbejde en implementerings- og udrulningsplan. Tabeller og nøgletal Løbende priser ECO Nøgletal udvikling Regnskab 2013 Regnskab 2014 Botilbud til borgere med særlige sociale problemer Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) samt privat antaget hjemmehjælper (ældreområdet) Socialpædagogisk støtte Alkoholbehandling Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidig ophold Kontaktperson- og ledsagerordninger Aktivitets- og samværstilbud / beskyttet beskæftigelse Samlet

76 Side 12 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi ECO Nøgletal - regnskab 2014 pr. 18+ årige Svendborg Kommune Sammenligningsgruppen* Region Syddanmark Hele landet Botilbud til borgere med særlige sociale problemer Borgerstyret personlig Assistance (BPA) Socialpædagogisk støtte Alkoholbehandling Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidig ophold Kontaktperson- og ledsagerordning Aktivitets- og samværstilbud / beskyttet beskæftigelse Samlet *Sammenligningsgruppen: Bornholm, Odder, Skanderborg, Brønderslev, Herning, Skive, Kolding, Viborg, Stevns, Billund, Ikast-Brande I forbindelse med sammenligning af nøgletal, er der to forhold, der direkte påvirker tallene, og derved er medvirkende til, at nøgletallene må ses som tendenser og ikke præcise tal. Disse to forhold er: 1) Konteringspraksis 2) Omsætning af lovgivning f.eks. botilbud, som er oprettet efter Lov om almene boliger eller Serviceloven. Nogle kommuner bevilger socialpædagogisk støtte i botilbud efter Servicelovens 85, hvorfor der ses ret store forskelle i nøgletallene for hhv. socialpædagogisk støtte og botilbud (længerevarende og midlertidig).

77 Side 13 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Økonomisk oversigt for politikområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Vedtaget budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Budget priser Drift Sundhedsafdelingen 15,1 15,7 13,8 13,8 13,8 Træningsafdelingen 14,0 13,8 13,8 13,8 13,8 Tandplejen 21,6 22,1 22,1 22,1 22,1 Sundhedsplejen 7,8 7,9 7,9 7,9 7,9 Fuldfinansieret medfinansiering 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1 Serviceudgifter i alt: 71,6 72,6 70,7 70,7 70,7 Indkomstoverførsler Aktivitetsbestemt medfinansiering 203,9 208,0 208,0 208,0 207,0 Indkomstoverførsler i alt: 203,9 208,0 208,0 208,0 207,0 Sundhedsfremme og forebyggelse i alt 275,5 280,6 278,7 278,7 277,7 + angiver udgift - angiver indtægt Økonomisk redegørelse Drift: Stigningen i sundhedsafdelingens serviceudgifter i 2016 i forhold til 2015 skyldes primært pris og lønfremskrivning. Sammenholdes budget 2016 med budget , falder budgettet med 1,9 mio. Faldet skyldes hovedsaligt, at budget 2016 indeholder overførsler fra tidligere år som vedrører sundhedsprojekterne herunder sundhedsløftet. Tandplejens budget stiger med 0,5 mio. kr. fra budget 2015 til budget Stigningen vedrører omsorgstandpleje til socialt udsatte bevilget fra 2016 og frem. Indkomstoverførsler: Indkomstoverførselsområdet vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering. Budgettet stiger i 2016 med 4,1 mio. kr. Det skal imidlertid ses i forhold til, at vedtaget budget 2015 er reduceret med 8,5 mio. kr. grundet nyt og lavere KL skøn vedrørende de kommunale udgifter til sundhedsområdet, mens Budget 2016 kun er nedskrevet med 6,2 mio. kr. om året pga. Kl s skøn for udgiftsniveauet. Modsat er der i 2016 til og med 2018 tilført 1,0 mio. kr. til udgifter til særlige indsatser indenfor almen praksis samt foretaget prisfremskrivning. Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 4 hovedområder: 1. Sundhedspolitikken for Sundhedsloven 3. Sundhedsaftalerne for Region Syddanmark

78 Side 14 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi 4. Økonomiaftalen for 2016 Svendborg Kommunes mål indenfor sundhed - og forebyggelsesområdet er, at have indsatser, der på forskellig vis understøtter arbejdet med KL s visioner for det nære sundhedsvæsen version 2.0 Sammen og sundhed 5 samt sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Der vil med baggrund i rammerne for området sættes fokus på, at øge kvaliteten af vores indsatser ved hjælp af en systematisk dokumentation og evaluering af indsatserne på området. Hvad vil vi i 2016: Tema: Sundhedspolitik Der udarbejdes en ny sundhedspolitik som forventes godkendt i foråret Mål: At politikken godkendes i foråret 2016 Veje til målet: Processen er igangsat Tema: Sundhedshus På baggrund af budgetforliget for 2016 igangsættes arbejdet med at etablere et sundhedshus i Svendborg Mål: Disse kan eventuelt omfatte de retningslinjer der gives i kommissoriet for processen Veje til målet: Processen er igangsat og det forventes, at de borgerrettede aktiviteter rykker ned i Sundhedshuset primo Tema: Sundhedsløftet fra økonomiaftalerne Mål: 1. KL og regeringen har i aftalen om kommunernes økonomi for 2014 og 2015 prioriteret et økonomisk løft til at udbygge de kommunale opgaver på sundhedsområdet. De nye sundhedsaftaler for ligger i forlængelse heraf og indebærer et mere forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner, der skal sikre bedre sammenhæng for patienter med behandlingsforløb på tværs af sektorerne. 2. Derudover er det et mål at leve op til de nationale og regionale forventninger og krav om et større fokus på monitorering af sundhedsområdet i forhold til at følge op på effekterne af både økonomiaftalen og sundhedsaftalerne. Der følges op på områder som understøtter sundhedsaftalens indsatser med fælles målsætninger i forhold til: o Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser o Færre forebyggelige indlæggelser o Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser o Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på hospitaler Veje til målet: Gennem forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på tværs i kommunen og i samarbejde med hospitalssektoren, med fokus på løbende monitorering af området. 5 KL. Det Nære Sundhedsvæsen

79 Side 15 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Tema: Borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme Sundhedssekretariatet driver en række indsatser der har til formål at øge sundhedstilstanden blandt borgerne i Svendborg Kommune. Det er bl.a. kronikerindsatsen, livsstilsindsatsen og rygestop samt en række indsatser af projektkarakter. Mål: Det er målet, at den borgerrettede forebyggelse styrkes yderligere i løbet af Desuden er det målet at få etableret rammerne for en mere systematisk opfølgning på især kronikerindsatsen og livsstilsindsatsen. Veje til målet: Social- og Sundhedsudvalget godkendte i 2015 en indsats der skal styrke de borgerrettede sundhedstilbud igennem nye og forbedrede tiltag for den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme. Tabeller og nøgletal Mit Liv (kronikerindsatsen) Samlet antal igangværende forløb pr. 15. oktober 2015 Diabetes Hjerte/kar KOL Kræft C. mammae Samlet I alt Livsstilsindsatsen Antal borgere opstartet i 2014 og pr. november 2015 Antallet af borgere i indsatsen er steget i 2015 i forhold til Det skyldes, at indsatsen i 2015 blev styrket for at kunne imødekomme antallet af henvisninger fra bl.a. praktiserende læger. Tema: Lørdagsbesøg i Sundhedsplejen Mål: Nedbringelse af genindlæggelse efter fødsel. Genindlæggelserne er især relateret til ernæringsproblemer/amning, som bl.a. kan resultere i dårlig trivsel og udvikling af gulsot. Veje til målet: For at nedbringe frekvensen af ambulante besøg og genindlæggelser anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle familier får besøg af den kommunale sundhedspleje på 4. eller 5. dagen efter fødslen. Sundhedsplejen aflægger forebyggende besøg hos familier med nyfødte, der er født om tirsdagen, den først kommende lørdag.

80 Side 16 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Tabeller og nøgletal Antallet af indlæggelser og besøg som følge af gulsot op til én måned efter fødsel, Svendborg Kommune Gulsot* (indtil juli) Antal besøg eller ydelser Antal ud skrivninger Antal besøg eller ydelser pr indbygger Antal ud skrivninger pr indbygger Antal besøg eller ydelser Antal ud skrivninger Antal besøg eller ydelser pr indbygger Antal udskrivninger pr indbygger Svendborg indtil én måned Antallet af indlæggelser og besøg som følge af ernæringsmæssige problemer op til én måned efter fødsel, Svendborg Kommune Ernæring (indtil juli) Antal besøg eller ydelser Antal ud skrivninger Antal besøg eller ydelser pr indbygger Antal ud skrivninger pr indbygger Antal besøg eller ydelser Antal ud skrivninger Antal besøg eller ydelser pr indbygger Antal udskrivninger pr indbygger Svendborg indtil én måned Tema: Opfølgning på udviklingen i den kommunale tandpleje Mål: Målet er at der i 2016 følges op på udviklingen i tandsundheden og behandlingsbehovet i kommunen. Veje til målet: Træk af data på cariesforekomst og tanderosioner Antallet af behandlinger og ventetid til behandling Tema: Opfølgning på genoptræningsplaner og brugertilfredshed på træningsområdet Mål: Et af målene for 2016 er at følge borgernes tilfredshed med genoptræningsindsatsen systematisk. Der laves i november 2016 en opfølgende brugerundersøgelse som følger den nye skabelon fra KL og KORA. Derudover er det målet at følge udviklingen i antal henvisninger til genoptræning (i henhold til sundhedsloven og serviceloven) på halvårlig basis. Implementering af kliniske retningslinjer på området. Veje til målet: Fra 2016 vil det samme brugertilfredshedsskema anvendes hvert år i november, så kommunen kan indgå i den nationale benchmarking på området. Der trækkes på månedsbasis antal henvisninger pr. team og pr. type af genoptræning, og resultaterne afrapporteres halvårligt for at følge udviklingen. Løbende implementering af nye retningslinjer.

81 Side 17 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Tabeller og nøgletal Genoptræningsplaner for 2014 og 2015 Som grafen viser, er der sket en akkumuleret stigning på godt 400 ekstra almene genoptræningsplaner fra januar til og med juni 2015 sammenlignet med Dette svarer til en stigning på 46 %. Der er ikke sket et tilsvarende fald i antallet af specialiserede genoptræningsplaner. Her ses kun et akkumuleret fald over perioden på ca. 30 specialiserede genoptræningsplaner. Brugertilfredsheden i træningsafdelingen november 2014

82 Side 18 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Sundhedsafdelingen Sundhedsafdelingen varetager udviklingen af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet, så kommunen lever op til Sundhedsloven. Kommunerne og regionerne forpligtiges af lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Som følge deraf, har Svendborg Kommune udarbejdet og indgået en obligatorisk sundhedsaftale, som blandt andet indeholder aftaler om ind- og udskrivningsforløb for svage ældre patienter, samt aftaler om forebyggelse og genoptræning. ECO nøgletal på sundhedsfremme og forebyggelse: ECO Nøgletal udvikling i udgift i kr. pr. indbygger til sundhedsfremme- og forebyggelse. Svendborg Kommune Sammenligningsgruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab Regnskab Budget Sammenligningsgruppen: Nordfyns, Viborg, Faxe, Assens, Horsens, Stevns, Brønderslev, Aarhus, Middelfart, Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Billund, Svendborg, Skive, Randers, Odense, Kalundborg, Nyborg og Norddjurs Stigningen fra regnskab 2014 til budget 2015 for Svendborg Kommune skyldes kommuneaftalen 2015, hvor området blev tilført yderligere 1,5 mio. kr. samt overførsel af 1,0 mio. kr. fra regnskab Træningsafdelingen I træningsafdelingen tilbydes: Genoptræning efter Sundhedslovens 140 efter indlæggelse og med genoptræningsplan fra sygehus. Genoptræning efter Servicelovens 86, stk. 1, som målrettet og tidsbegrænset træning til borgere med funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. Vedligeholdende træning efter Servicelovens 86, stk. 2 til borgere med kroniske eller kronisk fremadskridende sygdomme. ECO nøgletal - Træning: ECO nøgletal udvikling i udgift i kr. pr. indbygger for træningsområdet. Svendborg Kommune Sammenlignings gruppe* Region Syddanmark Hele landet Regnskab Regnskab Budget * Sammenligningsgruppen: Nordfyns, Viborg, Faxe, Assens, Horsens, Stevns, Brønderslev, Aarhus, Middelfart, Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Billund, Svendborg, Skive, Randers, Odense, Kalundborg, Nyborg og Norddjurs Tandplejen I tandplejen tilbydes: Tandpleje 0-18 år, derunder tandregulering.

83 Side 19 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Omsorgstandpleje. Specialtandpleje Tandpleje for særligt socialt udsatte borgere ECO nøgletal - Tandplejen: ECO nøgletal udvikling i udgift i kr. pr. indbygger (0-17 år) i tandplejen. Svendborg Kommune Sammenlignings gruppe* Region Syddanmark Hele landet Regnskab Regnskab Budget * Sammenligningsgruppen: Nordfyns, Viborg, Faxe, Assens, Horsens, Stevns, Brønderslev, Aarhus, Middelfart, Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Billund, Svendborg, Skive, Randers, Odense, Kalundborg, Nyborg og Norddjurs Svendborg Kommune ligger højere på udgifter til tandplejen end såvel sammenligningsgruppen som hele landet. Den primære forklaring herpå er relativt høje huslejeudgifter, som indgår i udgiften for Svendborg Kommunes tal. Sundhedsplejen Sundhedsplejen arbejder ud fra sundhedslovens kapitel 36. Lovbestemmelserne bygger på 4 hovedprincipper: Generelle sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger. Ydelser til alle børn. En særlig indsats over for de svagest stillede børn og unge. Konsulentfunktion i.f.t. daginstitutioner, dagplejen, skoler m.v. om børns sundhed og trivsel og sundhedstilstanden på institutionen. ECO nøgletal - Sundhedsplejen: ECO nøgletal udvikling i udgift i kr. pr. indbygger (0-17 år) i Sundhedsplejen. Svendborg Kommune Sammenlignings gruppe* Region Syddanmark Hele landet Regnskab Regnskab Budget * Sammenligningsgruppen: Nordfyns, Viborg, Faxe, Assens, Horsens, Stevns, Brønderslev, Aarhus, Middelfart, Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Billund, Svendborg, Skive, Randers, Odense, Kalundborg, Nyborg og Norddjurs Aktivitetsbestemt medfinansiering og fuldfinansiering af sygehusvæsnet.

84 Side 20 af 20 Acadresag: Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Service og Økonomi Formålet med kommunal medfinansiering og fuldfinansiering af sundhedsvæsnet er at skabe økonomisk sammenhæng til virkning af den enkelte kommunes sundhedsindsats. ECO nøgletal aktivitets medfinansiering og fuldfinansiering af sundhedsvæsenet: ECO nøgletal udvikling i udgift i kr. pr. indbygger til medfinansiering og fuldfinansiering af sundhedsvæsnet. Svendborg Kommune Sammenlignings gruppe* Region Syddanmark Hele landet Aktivitetsbestemt medfinansiering Regnskab Regnskab Budget Ambulant specialiseret genoptræning Regnskab Regnskab Budget Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Regnskab Regnskab Budget * Sammenligningsgruppen: Nordfyns, Viborg, Faxe, Assens, Horsens, Stevns, Brønderslev, Aarhus, Middelfart, Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Billund, Svendborg, Skive, Randers, Odense, Kalundborg, Nyborg og Norddjurs

85 Bilag: 5.1. Normering oktober 2015 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

86

87

88

89

90

91 Bilag: 5.2. Artikel Magasinet Pleje Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

92 Fra magasinet Pleje Alzheimerforeningen: En anstændig bemanding døgnet rundt 5. oktober Af Lotte Brochmann Samtlige 179 folketingsmedlemmer modtager brev fra Alzheimerforeningen. /> Foto: Colourbox <img src=" Alzheimerforeningen foreslår nu, at Folketinget tvinger kommunerne til en anstændig bemanding på plejehjem døgnet rundt. På mange plejehjem i Danmark er der nu kun én medarbejder til at tage sig af flere end 25 svært dementsramte beboere i weekenden og om natten. Det betyder, at der ikke er mulighed for at give demenspatienterne den behandling og pleje, som deres sygdom kræver, og i flere tilfælde har den lave bemanding resulteret i alvorligt omsorgssvigt, lyder det fra Alzheimerforeningen. Alzheimerforeningen har derfor skrevet til samtlige 179 folketingsmedlemmer og opfordret til, at de i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger tvinger kommunerne til at sikre en anstændig bemanding på landets plejehjem 24 timer i døgnet. "Demenspatienter får på mange plejehjem en god og kærlig pleje. Men eksemplerne på helt utilstrækkelig behandling og pleje er efterhånden alt for mange og slet ikke acceptable, Jeg forstår ganske enkelt ikke, at politikerne vil være de lave normeringer bekendt procent af alle beboere på plejehjem lider af en alvorlig demenssygdom. De er visiteret til plejehjem, fordi de ikke længere kan klare sig selv. Alligevel efterlades alt for mange demenspatienter med alt for få eller helt uden uddannet personale om natten og i weekenden ja i nogle tilfælde endda helt uden personale overhovedet," siger Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen. I over halvdelen af landets kommuner, er der kun én vagt til at tage sig af demenspatienter om natten, fortæller Alzheimerforeningen. I brevet til folketingsmedlemmerne forslår Alzheimerforeningen, at Folketinget pålægger kommunerne at sikre, at der altid er sundhedsfagligt personale til stede på alle plejehjem 24 timer i døgnet året rundt. Bemandingen skal ifølge Alzheimerforeningen sikre, at personalet altid kan opdage om en demenspatient har brug for hjælp og straks give den hjælp, behandling eller pleje, der er nødvendig for at sikre liv, tryghed og værdig omsorg. "Når kommunerne ikke selv er i stand til sikre demenspatienter på plejehjem den nødvendige behandling, må Folketinget gribe ind og tvinge kommunerne til en anstændig bemanding," siger Nis Peter Nissen. I brevet til folketingsmedlemmerne, retter Alzheimerforeningen opmærksomheden mod Sverige, hvor den svenske Socialstyrelse netop har udarbejdet retningslinjer, der skal sikre, at der døgnet rundt er forsvarligt antal personale til stede på plejehjem, hvor der bor demenspatienter.

93 Bilag: 6.1. Procedure for uddeling af midler Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

94 Procedure vedr. anvendelse af midlerne fra Otto Henning Mønsters testamentering til Svendborg Kommune Baggrund Otto Henning Mønster har testamenteret kr. til den nuværende Svendborg Kommune. I 2012 var beløbet inkl. renter på kr. Procedure for frigivelse af midler Udgangspunktet er, at brugen af midlerne fordeles over en årrække med et ikke fastlagt beløb om året. Hjemlen for brugen af midlerne skal primært findes i testamentet, se bilag 1. Desuden er brugen af midlerne underlagt forvaltningsloven, kommunalfuldmagten og serviceloven. Svendborg Kommune Social og Sundhed Sekretariatet Svinget Svendborg Telefon: social@svendborg.dk Sagsid.: 12/13196 Dina Moos Riggelsen Målgruppe og formål for anvendelsen Testamentet beskriver, at målgruppen for anvendelsen af midlerne er ældre mennesker i det gamle Ulbølle Sogn, og at hovedformålet er sociale foranstaltninger, jf. bilag 1. Typer af tilskud På baggrund af testamentet vil midlerne kunne benyttes til forskellige typer af engangsinvesteringer, der tjener som social foranstaltning for ældre mennesker i det gamle Ulbølle Sogn. Det kunne f.eks. være bænke, el-stander eller foranstaltninger, som letter ældres adgang til aktiviteter eller lignende. Dog skal man her være opmærksom på, at midlerne ikke kan benyttes erhvervsfremmende. Midlerne kan desuden benyttes til en meget bred vifte af aktiviteter for ældre mennesker i det gamle Ulbølle Sogn. Det kan både være aktiviteter en eller flere - der afholdes indenfor kalenderåret. Det vil sige, at en forening gerne må søge midler til en række sammenhængende aktiviteter inden for samme år. Aktiviteterne kan f.eks. være arrangementer, så som kurser, foredrag, koncerter, spisearrangementer, udflugter osv. Med i budgettet for aktiviteten må gerne ligge udgifter, som letter de ældres adgang til arrangementet, f.eks. udgifter til kørsel og annoncering m.v.

95 Ansøgere til midlerne Midler fra arven udloddes fortrinsvist til foreninger, der har tilknytning til lokalsamfundet. Foreningens formål behøver således ikke at flugte med testamentets formål. Det vil sige, at f.eks. en boldklub eller forening med base i en naboby også kan søge midler blot ansøgningen er i overensstemmelse med formål og lovgivning i øvrigt. Privatpersoner eller en samling af privatpersoner kan også komme på tale som ansøgere. Godkendelse af brugen af midler Hvert år i september vil muligheden for at ansøge puljen blive annonceret i relevante medier, fortrinsvist lokale. Parallelt hermed udsendes brev til de allerede kendte foreninger med tilknytning til det gamle Ulbølle Sogn med opfordring om at søge midler. Ansøgningsfristen vil være den 15. oktober og skal ske på ansøgningsskema, se bilag 2. Forvaltningen Sekretariatet i Social og Sundhed - vejleder foreningerne i forhold til ansøgningerne og foretager den nødvendige sagsbehandling, inden sagen fremlægges for Socialudvalget. Socialudvalget træffer således beslutning vedr. fordeling af midlerne for det efterfølgende år. Administrationen giver herefter besked til alle ansøgere. Særskilt for 2013 For 2013 vil ansøgningsfristen for ansøgningen af midler i 2013 blive ultimo marts 2013 med en foregående annoncering samt udsendelse af skriftlig opfordring til at ansøge til kendte foreninger i lokalområdet. Socialudvalget vil tage stilling til ansøgninger i møde efter ansøgningsfristen og administrationen vil herefter orientere ansøgerne. Regnskabsaflæggelse Den forening(er)/privatpersoner, som har modtaget midlerne, skal aflægge regnskab til forvaltningen inden udgangen af april det efterfølgende år, og regnskabet vil herefter blive fremlagt for Socialudvalget. Regnskabet skal aflægges med bilag eller revisionspåtegning. De udbetalte beløb er at betragte som a conto og derfor skal et eventuelt overskud tilbagebetales til arvens konto i Sydbank reg.nr konto i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og et eventuelt underskud skal ansøger selv dække ind. Side 2 af 3

96 Side 3 af 3

97 Bilag: 6.2. Testamente efter Otto Mønster Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

98 Testamente efter Otto Münster, Faaborgvej 150, 5762 Vester Skerninge Af testamentets 5 fremgår, at Otto Münster ønsker, at restarven tilfalder Egebjerg Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning, idet denne forvaltning skal benytte restarven til sociale foranstaltninger til ældre mennesker i det gamle Ulbølle sogn, fortrinsvis til ekstra hjælp og støtte til ældre mennesker, der måtte ønske at blive længst muligt i deres eget hjem, samt til opførelse af ældreboliger og beskyttede boliger i Ulbølle sogn

99 Bilag: 6.3. Ansøgningerne samlet Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112 Bilag: 7.1. Udkast Demenspolitik Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

113 Demenspolitik 1

114 Hvad er demens? Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, der svækker hjernens funktioner. Det viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse, men også andre mentale færdigheder kan blive ramt, så evnen til at fungere i dagligdagen over tid bliver nedsat. Symptomer på demens opstår ofte gradvist og kan i de tidligste stadier være svære at erkende. Demens rammer især ældre mennesker, men kan i sjældne tilfælde optræde hos yngre voksne mennesker. Foto: colourbox I Danmark lever ca mennesker med en demenssygdom og hvert år får ca stillet diagnosen demens. Over halvdelen af alle demenstilfælde kan tilskrives Alzheimers sygdom, men demens kan også være forårsaget af andre sygdomme i hjernen, blodpropper i hjernen, skader efter ulykker, følger af medicin- eller alkoholmisbrug m.v. Det er vigtigt at få stillet en diagnose med henblik på at få tilbudt den rette behandling så tidligt i forløbet som muligt. Demens er en alvorlig sygdom, som i forløbet kan medføre store praktiske og følelsesmæssige udfordringer for såvel mennesket, som har demenssygdommen, som for de personer, der er tæt på. Det er afgørende, at personen med demens og de nærmeste pårørende får den hjælp og støtte, de har behov for, for at kunne opretholde en god hverdag med de nye udfordringer. I Danmark lever ca personer som pårørende til et menneske med demens. (Kilde: Nationalt Videnscenter for demens) Demenspolitikken skal skabe fælles værdier, som sikrer retning og skaber fælles forståelse af den samlede indsats på demensområdet i Svendborg Kommune. Målgrupperne for denne politik er: Mennesker med demens og demenslignende symptomer samt deres pårørende Medarbejdere i Svendborg Kommune Samarbejdspartnere, herunder frivillige Forsidefoto: Rico Bergholdt Hansen, Ambrosius Ege, Tåsinge

115 Forord I Svendborg Kommune ønsker vi at sætte fokus på demensområdet, og vi vil med denne nye Demenspolitik gå i spidsen for at skabe et demensvenligt samfund i Svendborg Kommune. Byrådet afsatte i 2015 midler til at skabe en demensby. Vi ser frem til at følge demensbyens indflydelse på demensområdet generelt i kommunen. Demens er en sygdom, som rammer flere og flere. I 2040 forventer vi, at ca borgere har en demenssygdom i Svendborg Kommune. Sygdommen ændrer livssituationen for både mennesket, der rammes, og for de nærmeste. Svendborg Kommune ønsker gennem hele forløbet at støtte borgere og pårørende i at mestre de nye udfordringer, sygdommen fører med sig. Derfor er gode rammer for borgere med demens og uddannelse af medarbejdere på demensområdet, prioriteret højt. Endvidere ønsker vi at øge forståelsen for og viden om demenssygdommen i den brede befolkning. Svendborg Kommune vil i dette tage udgangspunkt i nyeste viden og forskning på demensområdet. Demenspolitikken er udarbejdet på baggrund af bred inddragelse af borgere, medarbejdere, samarbejdspartnere og frivillige. Alle interesserede har kunnet komme med indspark og synspunkter til politikken bl.a. i forbindelse med en borgerdag og via Svendborg Kommunes hjemmeside. En styregruppe, med bred repræsentation af medarbejdere, interesseorganisationer, Ældrerådet, eksperter og uddannelsesorganisationer 1, har haft det overordnede ansvar for politikkens udformning. Vi er glade for, at mange interesserede har bidraget til skabelsen af Svendborg Kommunes nye Demenspolitik. Vi håber, at alle - såvel borgere, medarbejdere som samarbejdspartnere - vil sætte politikken i spil og på den måde hjælpe med at gøre Svendborg Kommune mere demensvenlig. Tak til alle, der har bidraget til Svendborg Kommunes nye Demenspolitik. Lars Erik Hornemann borgmester Hanne Ringgaard Møller formand for Social- og Sundhedsudvalget

116 Overordnet mål Det overordnede mål for Svendborg Kommunes Demenspolitik er at skabe et demensvenligt samfund, som kan rumme mangfoldighed og opleves som trygt og inkluderende for borgere med demens. Borgere med demens og deres nærmeste skal tilbydes den rette støtte og hjælp og mødes med værdierne: værdighed, tryghed og selvbestemmelse. Dette kræver, at tilgangen til borgere med demens skal ske på et højt fagligt niveau, og at medarbejderne arbejder ud fra en helhedsorienteret, koordinerende og reflekterende tilgang. Samtidig stiller det krav til, at der er gode rammer og relevante tilbud til borgere med demens og deres pårørende gennem hele forløbet. Foto: Rico Bergholdt Hansen Visioner Ingen skal opleve, at de står alene med en demenssygdom. Svendborg kommune vil styrke og støtte mennesker med demens og deres nærmeste til at mestre de ændrede livsvilkår, som sygdommen gennem hele forløbet fører med sig, således at de i videst mulig omfang har mulighed for at leve det liv, de ønsker. Svendborg Kommune vil bidrage til at skabe et demensvenligt samfund, som giver mennesker med demens mulighed for et godt hverdagsliv og deltagelse i samfundslivet. Kompetenceniveauet blandt medarbejdere skal være højt og tage udgangspunkt i ny forskning og udvikling på området. I et demensvenligt samfun borgerne viden om og fors for demens. Således at fx d butiksansatte eller buschau kan hjælpe borgere med dem Også rammerne kan være de mensvenlige gennem blandt tydelig skiltning, genkendelig og overskuelighed på offentlig steder, som fx dagligvarebutik og sygehuse.

117 d har tåelse en fføren ens. - andet hed e ker

118 Fokusområder i Demenspolitikken Støtte og rådgivning i hjemmet Aktiviteter Pleje og omsorg Boliger Information og vejledning Kompetenceudvikling

119 Støtte og rådgivning i hjemmet Mål Svendborg Kommune skal støtte borgere med demens og de pårørende i at mestre den ændrede livssituation fra de første demenssymptomer optræder, til diagnosen stilles, og gennem hele sygdomsforløbet. I Svendborg Kommune lægger vi vægt på at inddrage pårørende så tidligt som muligt. Handlinger Støtte og rådgivning fra demenskonsulenter Svendborg Kommunes demenskonsulenter skal yde støtte og rådgivning med udgangspunkt i familiens individuelle behov gennem hele sygdomsforløbet. Også der hvor diagnosen endnu ikke er stillet. Demenskonsulenterne skal sikre sammenhængen i demensindsatsen for borgeren med demens og pårørende. Praktisk hjælp og personlig pleje Svendborg Kommune tilbyder bistand til praktisk hjælp og personlig pleje efter behov. Tilrettelæggelsen af hjælpen skal altid bygge på en tværfaglig vurdering med henblik på rehabilitering og kvalitet i indsatsen. Hjælpen skal planlægges og udføres i tæt samarbejde med borger og pårørende med henblik på at sikre et værdigt og aktivt liv for borgeren med demens og for de pårørende. Vi ønsker, at der skal tilknyttes så få kontaktpersoner som muligt for at opnå stabilitet og kontinuitet. Aflastning Svendborg Kommune tilbyder aflastende ophold i gæsteboliger både ved akut behov og i planlagte perioder. Foto: colourbox Velfærdsteknologi og hjælpemidler Svendborg Kommune prioriterer brugen af hjælpemidler og velfærdsteknologi, som kan øge livskvaliteten i hverdagen og skabe tryghed og selvbestemmelse for borgere med demens. Vi vil støtte borgere med demens og pårørende med råd og vejledning i anskaffelse og brug af velfærdsteknologi og hjælpemidler.

120 Aktiviteter Mål I Svendborg Kommune skal borgere med demens have mulighed for at fortsætte et liv med meningsfulde aktiviteter og oplevelser i trygge rammer. Der skal være forskelligartede tilbud om aktiviteter, eksempelvis motion og bevægelse, muligheder for samvær, gøremål og oplevelser. Aktiviteterne skal afspejle borgernes ønsker og videreudvikles i takt med forskningen på området. Foto: Mads Claus Rasmussen Handlinger Træning Forskning viser, at træning har en positiv effekt i forhold til at udskyde udvikling af demenssymptomer og er med til at øge livskvaliteten hos borgere med demens. I Svendborg Kommune skal der være en vifte af træningsmuligheder af såvel kognitiv som fysisk karakter for borgere med demens. Aktivitetscenter I Svendborg Kommune skal borgere med demens have mulighed for at komme i aktivitetscenter eller demensdagcenter. Formålet er at tilbyde meningsfyldt samvær i trygge rammer med mulighed for medindflydelse på aktiviteterne. Aktiviteter drevet af frivillige Svendborg Kommune ønsker et godt og udviklende samarbejde med frivillige med fokus på at støtte borgeren med demens og pårørende til et godt liv. Fagpersoner fra Svendborg Kommune skal støtte egnede aktiviteter varetaget af frivillige. Aktiviteter for pårørende Svendborg Kommune vægter højt, at der skal være relevante og meningsfulde tilbud for pårørende til borgere med demens. Pårørende skal tilbydes fx undervisning og deltagelse i netværksgrupper, hvor der er mulighed for at styrke sig selv og støtte andre i lignende situationer.

121 Pleje og omsorg Mål Svendborg Kommune skal tilbyde kvalificeret pleje og omsorg for borgeren med demens med afsæt i den enkeltes situation, livshistorie og individuelle livsværdier. Plejen og omsorgen skal ydes i en sammenhængende helhedsorienteret indsats såvel i eget hjem som i ældrebolig, pleje- eller demensbolig. Borgere og pårørende skal opleve støtte, nærvær og tryghed. Handlinger Pleje og omsorg Pleje og omsorg til borgere med demens skal tilrettelægges individuelt ud fra en rehabiliterende tilgang. Tilgangen skal tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker, ressourcer og behov samt respekt for hvem, de er, og hvor de er i livet. Det tilstræbes, at borgeren med demens har så få kontaktpersoner som muligt for at sikre kontinuitet og gode relationer. Når der er tale om en demenssygdom, er samarbejdet med de pårørende ofte meget afgørende for at sikre, at plejen og omsorgen tilrettelægges ud fra borgerens ønsker og behov. Det er dem, der kender borgeren med demens bedst, og de pårørende kan yde en uvurderlig hjælp ved at oplyse medarbejderne om, hvordan borgeren hidtil har levet sit liv, så denne viden kan inddrages i plejen og omsorgen. Indflytning i pleje- og demensboliger Vi ønsker at sikre en sammenhængende og tryg overgang fra eget hjem til pleje- eller demensbolig. Derfor skal boligskift ske i tæt samarbejde mellem borger/pårørende, kontaktpersoner i henholdsvis hjemmeplejen og på plejecenter.

122 Boliger Mål Pleje- og demensboliger samt fælles indeog udearealer skal i Svendborg Kommune være demensvenlige, så borgere og pårørende kan opleve hverdagen tryg og sikker. De fysiske rammer skal understøtte, at borgerne med demens kan bevare selvbestemmelse og frihed til at forsætte et værdigt, meningsfyldt og aktivt liv. Foto: Mads Claus Rasmussen Handlinger Boligen og fællesarealer inde I pleje- og demensboligerne i Svendborg Kommune skal der være mulighed for individuel indretning med udgangspunkt i det levede liv. Boligerne skal være demensvenlige og med relevante velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler. Fællesarealerne skal invitere til meningsfulde oplevelser og aktiviteter samt samvær mellem beboerne. Fællesområderne skal understøtte inddragelse af beboere, fx i madlavning. Aktiviteterne i fællesarealerne skal tilgodese både kvinder, mænd og borgere med forskellige baggrunde. Fællesarealer udenfor boligen og haven I Svendborg Kommune ønsker vi, at der i tilknytning til demens- og plejeboligerne er lettilgængelige og lukkede haver, hvor livet kan leves i trygge rammer. Fællesarealerne og haven skal indbyde til aktiviteter og samvær.

123 Pårørende og netværk På plejecentrene skal pårørende og frivillige føle sig velkomne og omfattes som en ressource og en naturlig del af livet på stedet. Demensby Der skal i Svendborg Kommune etableres en demensby. Demensbyen skal ses som et minisamfund, der giver borgere med demens mulighed for at bevare deres selvbestemmelse og at kunne færdes frit. Demensbyen skal være indbegrebet af et demensvenligt samfund og være til inspiration for kommunens øvrige plejecentre.

124 Information og vejledning Mål Svendborg Kommune ønsker at bidrage til at skabe et demensvenligt samfund. Vi vil fremme forståelsen for og åbenheden om demens i den brede befolkning. Dette skal gøres gennem en bred vifte af fora og til mange forskellige målgrupper. I dette arbejde spiller kommunens demenskonsulenter en central rolle. Foto: Mads Claus Rasmussen Handlinger Generel information og vejledning Der skal være tilbud om temadage og lignende om demens for bl.a. frivillige, samarbejdspartnere og andre interesserede. Målet er at højne det generelle vidensniveau og forståelsen af demens. Målrettet information og vejledning Svendborg Kommune skal tilbyde undervisning og vejledning for afgrænsede målgrupper, som har demens tæt inde på livet. Disse tilbud skal afspejle målgruppens behov og aktuel viden på området og kan blandt andet være kursusforløb, undervisning og netværksgrupper fx for ægtefæller og voksne børn/børnebørn til borgere med demens. Eksempler på den generelle information og vejledning, som Svendborg Kommune tilbyder, er temaeftermiddage for borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det kan også være information til samarbejdspartnere, som har kontakt med borgere med demens, herunder buschauffører, frisører og fodterapeuter. Der afholdes desuden årlige temamøder for interesserede borgere om for eksempel de tidlige demenssymptomer.

125

126 Kompetenceudvikling Mål Svendborg Kommune skal videreudvikle og kvalificere indsatsen for borgere med demens og deres familier. Tilgangen til borgere med demens skal ske på et højt fagligt niveau og tage udgangspunkt i forskning og udviklingen på demensområdet. Foto: colourbox Handlinger Uddannelse Det er en forudsætning for at yde en kvalificeret pleje og omsorg til borgere med demens, at medarbejderne har faglig viden, en reflekterende tilgang og fokus på de etiske aspekter. I Svendborg Kommune skal medarbejderne på ældreområdet have uddannelse i og forståelse af, hvordan sygdommen påvirker det enkelte menneske og familien. Plejepersonalet skal videreuddannes inden for demens både på generelt niveau og på specialiseret niveau. Kompetenceudvikling Svendborg Kommune skal sikre kontinuerlig kompetenceudvikling hos de forskellige medarbejdergrupper gennem fx undervisning, uddannelse og supervision. Der skal desuden udbydes efteruddannelsesmuligheder i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. Videreudvikling Svendborg Kommune skal følge udviklingen og forskningen på demensområdet og have fokus på at indarbejde ny viden og udvikle nye tiltag som følge heraf.

127 Relevante links og henvisninger Under Seniorer og ældre på Svendborg Kommunes hjemmeside findes oplysninger om kommunens tilbud, serviceniveau og kontaktoplysninger. Svendborg Kommunes demenskonsulenter kan træffes telefonisk på: Ældreområdets folder med opdateret oversigt over tilbud på demensområdet. Demens Syd er Region Syddanmarks hjemmeside for borgere, medarbejdere, samarbejdspartnere og andre interesserede om aktiviteter, initiativer og beslutninger. Alzheimerforeningen er en medlemsorganisation, der har til formål at sikre bedre vilkår for mennesker med demens og deres pårørende. Foreningen rådgiver, informerer og støtter forskning i demenssygdomme. Nationalt Videnscenter for Demens har nyeste viden og forskning om demens. Demensguiden giver information om demens målrettet til mennesker med en demenssygdom i den tidlige fase og deres pårørende. Demensguiden retter sig både mod borgere, pårørende og fagpersoner. 1 Styregruppemedlemmer: Anette Møller (sektionsleder Hjemmeplejen), Anne Marie Kanstrup (Fællestillidsrepræsentant DSR), Berit Jensen (sektionsleder plejecenter), Charlotte Gehring (demenskonsulent), Erik Hansen (repr. Ældrerådet), Helle Akselbo (repr. Nationalt Videnscenter for demens), Inga Andersen (repr. Ældre Sagen), Janeke Espensen (afdelingschef Plejecenter), Karoline Raundahl (demenskonsulent), Kirsten Vie Madsen (afdelingschef Myndighed), Lisbet Dahl (afdelingschef Hjemmeplejen), Louise Damgaard (demenskonsulent), Marianne Buxbom (Fællestillidsrepræsentant FOA), Pernille Bovtrup (repr. Social- og Sundhedsskolen Fyn), Silja Kyndbo (repr. Alzheimerforeningen Fyn).

128 svb

129 Bilag: 8.1. Bilag 1: Idéoplæg for Demensbyen Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 11. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

130 Idéoplæg for Demensbyen på Plejecenter Bryghuset/Bryggerlunden i Svendborg Kommune BAGGRUND Statistisk set er der i dag ca borgere med demens i Svendborg Kommune. Et antal, der forventes at stige til ca i Som følge heraf forventes der at blive behov for flere demensboliger og en ny tilgang til demensomsorgen. I Svendborg Kommune er der 155 demensboliger. Hertil kommer, at der også bor borgere med demens i en del af de i alt 366 plejeboliger og 540 ældreboliger. Svendborg Kommune har i flere år arbejdet med udviklingen af demensområdet både i forhold til fysiske rammer og pædagogikken. Erfaringen viser, at gode fysiske rammer, både udenfor og indenfor, kombineret med høj faglighed, har afgørende betydning for borgere med demens og deres pårørendes livskvalitet. Inspireret af demenslandsbyen Hogeweyk i Holland har Social- og Sundhedsudvalget i maj 2015 besluttet, at administrationen skal undersøge mulighederne for at etablere en demensby på et eksisterende plejecenter i Svendborg Kommune, samt sikre implementeringen af de gode erfaringer fra demensbyen på de øvrige plejecentre. Administrationen pegede på Plejecenter Bryghuset/Bryggerlund som oplagt placering på grund af bl.a. størrelsen af stedet, dets centrale placering i kommunen og Svendborg by, de i forvejen attraktive fælles udemiljøer, mulighed for forholdsvist stort kommunalt område, hvor der i dag er kontorfaciliteter, mulighed for udvidelse af udeareal. I forbindelse med budgetforliget for 2016 til 2019 bevilligede Byrådet midler til etablering af demensby på Plejecenter Bryghuset/bryggerlunden. IDEEN MED DEMENSBYEN Demensbyen skal indrettes, så den imødekommer borgere med demens og giver størst mulig livskvalitet. I en demensby skal rammerne gøre det muligt for borgeren med demens at opleve den højest mulige grad af værdighed, tryghed og selvbestemmelse. Demensbyen skal give borgere med demens og pårørende mulighed for et godt hverdagsliv og deltagelse i livet i demensbyen. Ideen med en demensby er at skabe en lukket by, hvor borgere med demens kan færdes trygt og sikkert og gøre mange af de ting, de normalt gjorde, inden de ramt af demenssygdommen. Demensbyen skal indeholde borgerens bolig, velfungerende udefaciliteter med aktivitetsmuligheder for borgere med demens, velfungerende fællesområder med fx cafe, restaurant, welness, mindre forretninger og lignende. Der skal være stier og veje, så borgere med demens nemt kan finde gode ruter rundt i byen.

131 I forbindelse med udarbejdelse af ny demenspolitik er borgere, medarbejdere og andre interesserede kommet med ideer og indspark til en kommende demensby. Der er kommet en række konkrete ideer til, hvordan man kan indrette fællesaktiviteterne med f.eks. sansehave, campingvogn, tørrestativer til vasketøj og meget mere. Demensbyen skal samtidig være et professionelt og moderne plejecenter med kvalificerede og engagerede medarbejdere, samt hjælpemidler og velfærdsteknologi, der understøtter frihed og selvbestemmelse for beboerne. Billedet viser, hvordan demensbyens område i grove træk vil blive. Der er tale om et stort område med gode muligheder for mange forskellige typer aktiviteter. Inde i Bryghuset vil der være mulighed for mere bylignende aktiviteter, såsom butik, foreningsliv og cafeer. I det store grønne område er der muligheder for aktiviteter af mere rekreativ karakter, fx campingvogn og nyttehave. Anlægsprojektet skal skabe rammerne for, at demensbyen kan etableres. Planen for indretningen af fælles inde- og udearealer er på nuværende tidspunkt ikke lagt fast. Der er allerede en lang række konkrete ideer til, hvordan indretningen af inde- og udearealer skal ske. Der er dog lagt op til en proces med inddragelse af medarbejdere, beboere/pårørende og frivillige i forhold til at skabe et indhold og indretning af demensbyen, som matcher ønsker og behov samt og giver ejerskab blandt medarbejdere, beboere og frivillige. I forbindelse med etableringen af rammerne for demensbyen, er det vigtigt, at rammern giver mulighed for, at demensbyen kan udvikle i takt med, at der kommer konkrete erfaringer i forhold til behov og ønsker fra