RADIOGRAFEN. Hvalhjerte i super-skanner FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 38 ÅRGANG - SEPTEMBER 2010 HVORDAN ER OMGANGSTONEN PÅ DIN ARBEJDS- PLADS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RADIOGRAFEN. Hvalhjerte i super-skanner FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 38 ÅRGANG - SEPTEMBER 2010 HVORDAN ER OMGANGSTONEN PÅ DIN ARBEJDS- PLADS"

Transkript

1 RADIOGRAFEN FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 38 ÅRGANG - SEPTEMBER 2010 Hvalhjerte i super-skanner HVORDAN ER OMGANGSTONEN PÅ DIN ARBEJDS- PLADS GODE RÅD TIL FORBEDRING AF DIT ARBEJDSMILJØ HOLD OP OG MOB

2 Indhold RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. 3 Formanden har ordet Henvendelse til FRD s ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer Annoncer: 4 Notitser 6 Tema om arbejdsmiljø 8 Hold op og mob! 12 Landskursus Arbejdsmiljø 16 Hvordan er omgangstonen arbejdsplads? 17 Udsatte radiografer Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer FAGLIG REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på Formand: Charlotte Graungaard Bech Poulskervej Neksø Tlf Faglig konsulent: Erik Roland Foreningens kontor ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis FRD s holdninger. Produktion: 18 Hvalhjerte i super-skanner 20 Lang vej til ingeniørløn 21 Studiesiden FRD s kontor: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax Homesite: Mandag-torsdag Fredag KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt 22 Kursuskalender 23 Stillingsannoncer DEADLINES Leveringsfrister 2010 Stof og annoncer hos frd Udkommer ca. Oktober November December RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010

3 LEDER FORMANDEN HAR ORDET Brug de muligheder der er! Af Charlotte Graungaard Bech, Formand Vi ser alle med jævne mellemrum, at efterlønnen kastes på banen, når forskellige politiske fraktioner skal profilere sig. Afskaf eller bevar efterlønsordningen, det er de to mest brugte vendinger i den forbindelse. Jeg kunne godt tænke mig, at der i efterlønsdiskussionerne også kom andre mere konstruktive ord frem, såsom udvikl eller udnyt mulighederne i efterlønsordningen. For verden er ikke kun sort eller hvid, det er i de grå nuancer potentialet ligger. Indenfor vores område har vi siden 2007 set et fald på 36 % af medlemmer der vælger efterløn som 60-årige. De der vælger efterlønnen er typisk dem der er nedslidte på den ene eller anden måde, og har behov for at trække sig tilbage. Der er også de, der vælger slet ikke at gå på efterløn. De får det fulde udbytte af den skattefri præmie, som i dag er på over kr. Så er der dem der udskyder efterlønnen. Dem er der stadig flere af. De har også et økonomisk incitament, og det har haft en effekt. Endelig er der også flere der vælger både at arbejde og modtage efterløn. Se, den gruppe synes jeg er interessant. Når vi snakker efterlønsordning, så er det vigtigt at kende de muligheder der er, og måske se på hvordan potentielle efterlønsmodtagere udnytter dem. Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA) har med jævne mellemrum afholdt efterlønsmøder rundt om i landet. Disse møder kan jeg kun opfordre jer til at deltage i, når de kommer til et sted i nærheden af jer. Et af de spændende og lærerige resultater af disse møder har været, at hver fjerde deltager vælger at udskyde efterlønnen til senere, og ikke mindst at hver femte vælger at benytte den fleksible efterløn, hvor arbejde og efterløn kombineres. Det er nemlig en mulighed, der bliver overset i den sort-hvide snak om efterløn eller ej. Det er i dag muligt at arbejde og få efterløn for de resterende timer. Beregningen i forhold til fleksibel efterløn sker ved, at det antal timer, du arbejder, som hovedregel bliver modregnet én til én i din efterløn. Det betyder at det antal timer du arbejder får du mindre i efterløn med 1/1924 pr. time på årsbasis. Som ekstra gulerod, så er det sådan, at hver gang du har arbejdet 481 timer, har du optjent en præmieportion til skattefri udbetaling når du går på pension. Der er desværre bare ikke så mange der kender den mulighed. Det har altid været mig en gåde, hvorfor tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet skal ske fra 37 til 0 timer på en dag. Der er alle mulige gode grunde til at udnytte den arbejdskraft der er til stede og gerne vil bidrage med det der er muligt. I en tid, hvor begge sider af folketingssalen og arbejdsgiverne, især de private repræsenteret af DA og DI, igen og igen frembringer ønsket om at den danske arbejdstager bliver længere på arbejdsmarkedet, så mener jeg at en udbredelse og måske også en udbygning af den fleksible efterløn ligger lige til højrebenet. Derfor mener jeg at al snak om afskaffelse af efterlønnen bør forstumme. Det er lidt forstemmende, at det billede medierne giver af efterlønsmodtageren, er den golfspillende akademiker, som mellem linjerne ikke gider arbejde mere. Hvad med, om billedet af efterlønneren var den på halv tid arbejdende radiograf, der gav en hånd med på afdelingen i en stilling, der var skabt til hende og hendes efterløns-kolleger? Bolden ligger hos efterlønneren nu, men jeg synes at den skal spilles over til arbejdsgiverne, der jo ikke undlader at gøre opmærksom på behovet for senere tilbagetrækning. Skab de stillinger der skal til, når de ansatte spørger efter det. Være imødekommende og positive, så skal vi nok levere, også selv om vi er fyldt 60. Charlotte Graungaard Bech Formand, FRD SEPTEMBER 2010 RADIOGRAFEN 3

4 Notitser Foredrag med Peter Bastian d. 7/10 kl i Kolding Hvad er det for mekanismer i os, som er dybt interesseret og engageret i forandring? Og hvad er det for mekanismer i os, som slet ikke vil være med? I en virkelighed i konstant forandring er det de mest livsvigtige spørgsmål at få besvaret individuelt og kollektivt. Der er tryk på Peter Bastians foredrag, men der er et dybt etisk drive bag hans engagement og under foredragene bliver der slagtet hellige køer. Han er konfronterende og provokerende, og hvis man ikke er bange for at grine af sig selv, er det en ren fest at kigge sig selv så grundigt efter i sømmene. Arrangementet finder sted torsdag d. 7. oktober kl på Scandic Hotel, Kokholm 2, 6000 Kolding. Arrangementet er for alle, som er medlem af en organisation i FTF, og derfor også medlemmer af FRD. Tilmelding senest d. 29/ på Husk at oplyse navn, arbejdssted samt hvilken fagforening du er medlem af (ikke A-kassen). Tilmelding efter først til mølle princippet. Du vil få en tilbagemelding på mail, om du har fået en plads. Med venlig hilsen FTF - Region Syddanmark Ny MR-metode kan undersøge indholdet af natrium både i og uden for cellerne Teknikken åbner nye muligheder for at observere vand- og saltbalancen i cellerne Vand- og saltbalancen er essentiel for at kroppens celler kan leve, og koncentrationen af natrium er en vigtig faktor til opretholdelse af denne balance. Det har i mange år været muligt at observere natrium ved særlige MR-skanninger. Disse teknikker er dog ikke blevet brugt til undersøgelse af patienter dels på grund af de lange skanningstider, dels fordi det ikke er til at afgøre, om natrium befinder sig inden for eller uden for cellerne. Ph.d.-studerende Christoffer Laustsen ved MR-Centret på Skejby har gennem et grundigt MR-udviklingsarbejde muliggjort måling af natrium i eller uden for celler i bl.a. levende væv. Denne metode muliggør nye spændende MR-skanninger af dyr og mennesker, hvor man udelukkende registrerer signaler fra de natrium-ioner, der befinder sig enten i eller uden for cellerne. Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel: Quadrupolar-coupling-specific binomial pulse sequences for in vivo(23)na NMR and MRI. Laustsen C, Ringgaard S, Pedersen M, Nielsen NC. J Magn Reson Jul 6. Onsdag d. 13.oktober 2010 klokken Sandwich og vand kl Gentofte Hospital Auditorium Niels Andersens Vej Indgang nr. 34 Kom og oplev et levende foredrag af Nikolaj Friis Hansen CT og MR skanninger på Retsmedicinsk Institut Få viden om baggrunden og eksempler på anvendelser af radiologiske undersøgelser som led i de retsmedicinske obduktioner. Tilmelding senest den 29. september til Hilsen din regionsbestyrelse Gladys Geertsen, formand FRD Region Hovedstaden 4 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010

5 NY hurtig tynd let FDR D-EVO: Flat Panel DR-kassette, en smartere Digital EVOlution! FDR D-EVO er en nem måde for brugerne at opgradere til DR uden nogen større ændringer i deres eksisterende røntgenudstyr og gør det også muligt at integrere avanceret DR i eksisterende CR-miljøer. Mobiliteten af denne DR kassette betyder, at enhver undersøgelse i eller udenfor bucky-skuffe kan udføres med lethed. FDR D-EVO er en billig DR løsning designet til at imødekomme ethvert budget. Fujifilm Danmark Hurtig, tynd og let Prewiev på 3 sekunder Exponerings interval på 9 sekunder Høj DQE og MTF Forbedret billedkvalitet og reduceret dosis

6 Tema ARBEJDSMILJØ Tema om arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø er afgørende for at radiograferne trives, for kvaliteten af de udførte undersøgelser og ikke mindst for den patientoplevede kvalitet. Riget fattes penge og igen skal der spares på landets hospitaler med ringere arbejdsmiljø til følge. De politiske kræfter i organisationerne, deriblandt FRD, såvel som de arbejdsnære politikere og her tænker jeg på tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne, kæmper en hård kamp hver eneste dag for at sikre så gode arbejdsvilkår som muligt i denne proces. Men det er sådan, og det er også derfor du betaler din fagforeningskontingent, så selvfølgelig skal vi kæmpe for dit arbejdsmiljø. Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle dem der ikke betaler til fællesskabet. Under overenskomstforhandlingerne er vi ikke i tvivl om, at det er uretfærdigt at de høster de samme goder, som os betalere. For mig at se, gør det samme sig gældende under besparelserne og kampen for radiografernes arbejdsmiljø. Man må yde, før man kan nyde. Når vi snakker arbejdsmiljø, under disse forandringsprocesser, er det også nødvendigt at vi ser på vores arbejdstidsaftale. Overholder arbejdsgiverne denne og gør vi? Jeg ved, at mange ledere presser medarbejderne til at komme lidt før arbejdstidens begyndelse og måske også blive lidt længere for at få arbejdsopgaverne udført. Dette dog uden at det automatisk udløser overarbejde eller betaling for omlagte timer. Ikke alene er det overenskomststridig men det skjuler også konsekvenserne af regionernes besparelser på landets hospitaler. Jeg er fuld bevidst om, at mange medarbejdere bytter vagter indbyrdes og på denne måde ikke overholder arbejdstidsaftalen, men hvis vi skal have lederne til at overholde aftalen, er vi nød til også selv at gøre det. Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus. FRD har også i denne kongresperiode fokus på radiografernes arbejdsmiljø og vi vil forsøge os med diverse nye tiltag. Blandt andet er der planlagt introdage for nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter i lighed med dem, der afholdes for foreningens tillidsrepræsentanter. Her vil vi forsøge at klæde FRD s arbejdsmiljørepræsentanter bedre på til deres hverv som arbejdsmiljørepræsentant, til gavn for alle radiografer. Der er ingen tvivl om at arbejdsopgaverne for alle arbejdsmiljørepræsentanter bliver mere og mere komplekse og noget kunne tyde på at arbejdsmiljøindsatsen i stadigt stigende grad kommer til at handle om at påvirke ledelserne og MED-udvalgenes valg og prioriteringer indenfor dette område. Derfor er det også rigtigt godt, at der sker ændringer i arbejdsmiljøloven. Nu har alle arbejdsmiljørepræsentanter og alle ledere, der er medlem af arbejdsmiljøgruppen, ret til 1 ½ dags efteruddannelse i hvert funktionsår, og den enkelte arbejdsgiver har pligt til at udbyde den. Denne ret træder i kraft fra 1.oktober Kend din ret og gør din pligt. I fagbladet Radiografen og på foreningens hjemmeside er der også sat mere fokus på arbejdsmiljøområdet. Forhåbentlig til gavn for alle medlemmer, men især til dem der er repræsenteret i afdelingernes arbejdsmiljøgrupper. Jeg er ked af at sige det, forandringerne er kommet for at blive, og besparelser måske også. Forandringerne vender op og ned på det som tidligere gjorde os trygge i vores arbejdsliv og pludselig kan vi ikke længere forudse, hvad der kommer til at ske. Vi vælger ikke altid, hvad der rammer os, men vi vælger altid selv, hvordan vi reagerer på det, der rammer os. Det er vigtigt at vi i disse situationer i højere grad tænker arbejdsmiljøet ind som en del af kerneydelsen i forbindelsen med forandringsprocessen. Hvordan skal vi forholde os til det psykiske arbejdsmiljø, når der hele tiden er forandringer? De hyppige omstillinger, de høje krav og korte tidsfrister, de følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker stiller store krav til alle medarbejdere. Ressourcerne er jo ikke ubegrænsede og vi er nødt til hele tiden at tilpasse vores organisation og arbejdstidstilrettelæggelse, så vi bruger pengene bedst muligt. FRD vil gøre alt hvad man kan for at radiograferne fortsat kan have et godt arbejdsmiljø, trods de store besparelser, omstillinger og forandringer på landets hospitaler. Giv mig styrke til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen. Arbejdsmiljøansvarlig for FRD Gladys Geertsen 6 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010

7 Har du også besluttet ALDRIG AT BLIVE GAMMEL? Har du tænkt over, om du har råd...? Bestil et tilbud på en supplerende opsparing på pka.dk/mer eller ring til og hør mere om dine muligheder.

8 Hold op og mob! Mobning på arbejdspladserne er et reelt problem mange steder. Også på røntgenafdelingerne eksisterer fænomenet, om end det mange steder lever skjult. Konsekvenserne er skræmmende. Undersøgelser viser, at mobningen medfører lavere støtte fra ledere og flere konflikter og skænderier på arbejdspladsen, hvilket igen bidrager til det dårlige arbejdsmiljø, der fra starten kan have været en faktor. Og så kører karrusellen. Træthed, mentale helbredsproblemer og somatiske stressreaktioner er nogle af konsekvenserne af mobning og ubehagelige drillerier på arbejdspladsen. Lange sygemeldinger, opsigelser og i yderste konsekvens langvarige psykiske mén og faldende livskvalitet følger i kølvandet på mobningen. Så det er ganske alvorlige følger af ubetænksom adfærd eller en konflikt der eskalerer ud af proportioner. Der er mange episoder jeg har glemt/ fortrængt, men følelsen af at der er blevet gjort uret imod mig kan jeg ikke fortrænge. Det sker ikke for mig Det er den tanke, der som noget af det første går igennem hovedet på et mobbeoffer. Min erfaring som sagsbehandler viser dog, at det netop sker, hvor det er mindst ventet. Det er sjældent at man ser det komme. En repræsentativ befolkningsundersøgelse, Den Psykosociale Arbejdsmiljøundersøgelse, viser, at 8,3 % af befolkningen har været udsat for mobning. Og 1,6 % af befolkningen på ugentlig basis. Overføres disse tal til radiografer, så har et godt stykke over 100 været udsat for mobning, og af dem på ugentlig basis. Det er heldigvis i langt de fleste tilfælde muligt selv at sige fra overfor ubehagelige drillerier, men det er ikke altid at det lykkes. Når hammeren falder, falder den hårdt. Man oplever et menneske, der er rystet i sin grundvold. Et menneske i krise, hvor symptomerne kan give sig udslag som: 1 Rum og tidshorisont delvist nedbrudt 2 Stærke og svingende følelser 3 Intens tankeaktivitet, som kører i ring frem for at udføre fortløbende problemløsning. Disse symptomer er nedbrydende for den menneskelige psyke og kan i yderste konsekvens give traumer og varige psykiske mén. Derfor er det vigtigt, at der tages hånd om problemerne, at signalerne aflæses og at der reageres på dem. Dette er både en ledelsesopgave og en kollegial opgave. Konfliktmobning I Anti-mobbe håndbogen (www.mobning.info) og i Arbejdstilsynets termer skelnes mellem to former for mobning, konfliktmobning og rovmobning. Konfliktmobning udmunder i en afgørende begivenhed i arbejdsrelationen, f.eks. en ændring af arbejdsgangene, som medfører konflikt mellem nogle personer. Denne konflikt bliver ikke løst, 8 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010

9 Tema ARBEJDSMILJØ men intensiveres og tager til i omfang. Andre inddrages, og det kan være både ledere og kolleger. Styrkeforholdet ændres i den ene parts favør, og den der taber magtkampen ender som det, man i en mobbesag kalder for offeret. På et tidspunkt vil ledelsen gribe ind og forsøge at håndtere konfliktsituationen, men da styrkeforholdet mellem mobber(e) og offer er ulige, falder det ud til mobberens fordel, da denne har held til at få tegnet et billede af ofret som afvigende. Ofret bliver forflyttet, får frataget opgaver eller ændret ansvar. Mobningen får derfor uhindret lov at fortsætte, indtil ofret helt udstødes. Ledelsen oplever, hjulpet på vej af mobberen(e), at der bliver ved med at være problemer med offeret, som til sidst sygemeldes og i yderste konsekvens fyres. Når vi når til dette stadie, så har selve konflikten ofte fortabt sig i tågerne og sagen er blevet personlig. Rovmobning Det er ikke sikkert, at der behøver at være en konkret konflikt som årsag til mobning. Rovmobningen udspringer af helt andre årsager, nemlig vores biologiske reaktioner som flokdyr, som i disse tilfælde føres ud i ekstremer. Dybest set bunder det i, at et eller flere individer i en flok føler en trussel, som de prøver at eliminere. Denne trussel er som regel ikke reel eller konkret, men mere en trussel som flokken føler. Truslen kan både komme indefra i form af et svagt led eller en udbryder, eller udefra i form af en nytilkommen med nye ideer eller kompetencer. Hvis en flok, eller overført en afdeling, har styr på rollefordelingen, og der er en meget stærk uformel ledelse, så føler afdelingen, at der hersker harmoni og afdelingen har en positiv forståelse af sig selv. Hvis en person i afdelingen sætter spørgsmålstegn ved denne selvforståelse, det være en nyansat eller en ansat der ønsker forandring, så kan det opleves som en trussel. Et kendt mønster for disse reaktioner ses i det der kaldes dronning-og-hof syndromet. På en afdeling er der en klar uformel leder, der styrer afdelingen og bestemmer hvem der er inde og hvem der er ude. Mønstrene er stort set de samme som de, der opleves i en pigegruppe i skolegården. Seksuel chikane En skærpet form for rovmobning er seksuel chikane, hvor der ud over drillerier og eksklusion også spilles på seksuelle undertoner. Arbejdstilsynet definerer seksuel chikane således: Seksuel chikane er en særlig form for mobning. Der er tale om seksuel chikane, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere personer for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende. I de fleste tilfælde udøves seksuel chikane af mænd over for kvinder, men det er vigtigt at være opmærksom på, at mænd også kan udsættes for seksuel chikane. Den seksuelle chikane bekæmpes med de samme midler som mobning på arbejdspladsen, men skærpelsen ligger i, at der ved seksuel chikane er tale om en strafbar handling i forhold til straffeloven. Kimen til en sag I en mobbesag ser jeg som sagsbehandler 3 cases: Ofret, mobberen og organisationen. De 3 hænger uløseligt sammen og påvirkes af hinanden. Teorien peger ofte på organisationen som en del af selve problemets opståen og samtidig løsningen. Mobningen bunder ofte i en usund virksomhedskultur og et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø kan kort defineres som sammenhængen mellem krav og resurser. Er der ikke balance mellem krav og resurser i arbejdet, bliver man let stresset og demotiveret, og man kan ikke udføre sine arbejdsopgaver optimalt. I stresssituationer bliver man både opfarende og sårbar, og kimen til at få udviklet en mobbesag er lagt. Det er ledelsen, der har ansvar for at sikre, at der er sammenhæng mellem de krav, der stilles og de resurser, der er til rådighed, men Mange tanker snurrer i hovedet på tilskueren. Er det ofrets egen skyld, overfortolker du det hændte eller bringer du dig selv i fare for at blive det næste offer? medarbejderen har også selv et ansvar for at sige fra. Bliver den negative stemning og det stressfyldte miljø til hverdag bliver omgangstonen også derefter. Det bliver legalt, og en del af afdelingens identitet at være grov, at drille, at skubbe folk væk, at hviske, at bagtale at finde én, som er skyld i det hele. Et offer. Ofrene Ofre for mobning er kendetegnet ved, at de ikke har en chance for at forsvare sig. Overmagten er for stor. Ofrene reagerer meget forskelligt på situationen. Min oplevelse har været, at mobningen er hårdest ved de, der er udadvendte og sociale på arbejdspladsen. Hvis du er et socialt menneske, som tilstræber et godt kollegialt forhold, og ser arbejdspladsen som en del af dit sociale netværk, så rammer det meget hårdt at blive udsat for mobning. Det er en del af sin egen eksistentielle selvforståelse, der fratages én, og så føler man, at det gør meget ondt. Er der på den anden side tale om en person der ser sit arbejde som en faglig udfordring og ikke involverer sig synderligt i de sociale aktiviteter, så ser den person ofte mobningen som en almindelig uenighed mellem sig selv og en eller flere kolleger, men ikke som mobning eller udelukkelse. Der er jo ikke så meget at blive udelukket fra. I begge tilfælde skal det dog understreges, at mobning slider på helbredet og de vedvarende konflikter i sidste instans er ødelæggende for arbejdslivet. For at træde ud af den rolle er det vigtigt, at der handles. Tag konflikten, fortæl hvad det gør ved dig. Er I nået to the point of no return, så er det også en handling at henvende sig til sin fagforening. Eller at løbe skrigende bort Tankerne Som nævnt tidligere, så kan tankerne køre i ring hos mobbeofrene. Det centrale i disse tanker er som regel: Hvorfor? Hvorfor skal en person og/eller en gruppe gøre det her mod mig? Hvad har jeg gjort mod dem? Nedenstående er citater fra mobbeofre: SEPTEMBER 2010 RADIOGRAFEN 9

10 Anti-mobbepolitik. En anti-mobbepolitik, der fortæller, hvad virksomheden anser for vigtige elementer for at undgå mobning, er væsentlig i forhold til forebyggelse af mobning. En sådan politik kan indeholde nogle af følgende punkter: 1. Retningslinier for den gode adfærd. 2. Retningslinier for den gode kommunikation. 3. Oplysninger og evt. undervisning om, hvad mobning egentlig er. 4. Oplysninger og evt. undervisning om, hvordan man kan opdage mobning og hvad man skal gøre. 5. Rettigheder og pligter for hvis man er bøddel eller bliver anklaget for det, hvis man er offer og hvis man er tilskuere. F.eks. ret og pligt til at sige til og fra. 6. Forventninger: 1) til lederen. Hvad er lederens rolle? Hvornår går man til lederen? 2) til medarbejderne/kollegerne og 3)til tillidsrepræsentanten og/eller sikkerhedsrepræsentanten. 7. En ordning, hvor man har én person, man stoler på blandt kollegerne, som man kan gå til og tale med, hvis man er i tvivl om noget. 8. En aftale om mulighed for at henvende sig til en anden leder, HR-medarbejder el.lign., hvis man ikke oplever lydhørhed i egen afdeling. 9. En aftale om mulighed for at henvende sig til en professionel. 10. Retningslinjer for handlinger, når mobning finder sted. Hvem skal man gå til? Hvordan håndteres mobning? Hvilke tilbud er der til offeret, bødlen og tilskuerne? Osv. Det som var hårdest for mig var, at jeg ganske konsekvent skulle holdes udenfor, og at jeg fortsat ikke kan se grunden til hvorfor. Jeg håber, at det er sidste gang disse mennesker får lov til psykisk at terrorisere et andet menneske. Der er mange episoder jeg har glemt/fortrængt, men følelsen af, at der er blevet gjort uret imod mig kan jeg ikke fortrænge. Mobningen var verbal lige fra nedgørelse foran andre, til hånlige bemærkninger. Desuden var der snakken bag ryggen, skjulte dagsordner og følelse af aftalt spil. Et offer kan oftest, når tingene har fået lov til at udvikle sig, diagnosticeres som depressio mentis. Altså depressiv på baggrund af en enkeltepisode, klassificeret i ICD 10 som F 32. Patienten lider Du skal slippe idéen om at ofret selv er ude om det, og i stedet arbejde med at finde tilbage til dine oprindelige værdier og holdninger, og lade dem styre dine handlinger. af dårligt humør, manglende energi og et fald i aktivitets-niveauet. Evnen til nydelse, interesse og koncentration er reduceret, og patienten mærker træthed efter selv en minimal indsats. Dårlig nattesøvn og mindsket appetit ses også. Selvværd og selvtillid er næsten altid nedsat, og selv i mild form, er ideer om skyld eller mindreværd ofte til stede. Andre symptomer kan være psykomotoriske begrænsninger, vredesudbrud, appetitløshed, vægttab og tab af libido. (WHO) Bødlen Skarpretteren, den der har overtaget i situationen og sørger for at få holdt opkomlingen eller rebellen nede. Hvem er så denne afstumpede og hensynsløse person? Som med offer, så kan bøddelrollen også tilfalde dig ved tilfældighedernes spil. Langt de fleste mobbere er slet ikke bevidste om deres handlingers effekt og den rolle, de spiller i andres liv. Det kan være en god idé at lave en overordnet politik for hele virksomheden i samarbejde med leder og medarbejdere f.eks. i sikkerhedsorganisationen. Og anti-mobbepolitikken vil få endnu større effekt, hvis hver afdeling bruger tid på at tale om, hvad det mere konkret betyder for dem: Hvis vi skal overholde denne anti-mobbepolitik, hvad kræver det så af os som afdeling og som enkelt person? (Mobbe Håndbogen) 10 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010

11 En måde du kan opdage en eventuel dårlig udvikling på, er at stille dig selv det retoriske spørgsmål: Gør jeg som jeg plejer? Hvis du er begyndt at handle anderledes overfor en bestemt person, ser skævt til denne, så kan det være et tegn på, at du er ved at udvikle dig til mobber. Spørgsmålet er et ja eller nej spørgsmål, og svarer du nej, så skal du finde ud af, hvordan du vender tilbage til at gøre, som du plejer. Også overfor den person. Et andet tegn er, hvis du er flov over dine handlingsmønstre, og har svært ved at fortælle familie og venner om din væremåde. Hvis der er en ubalance mellem dine handlinger og dine holdninger, så er det nemmeste faktisk at ændre holdningen. At retfærdiggøre sine handlinger. Hvis du når dertil, så er det vigtigt, at du gør noget aktivt for at bryde mønstret. Du skal slippe idéen om at ofret selv er ude om det, og i stedet arbejde med at finde tilbage til dine oprindelige værdier og holdninger og lade dem styre dine handlinger. Er der noget der irriterer dig ved en andens handlinger, så skal du gøre opmærksom på det. Men på en måde, der giver plads til jer begge. Tilskueren Den rolle, som allerflest kommer i berøring med, er rollen som tilskuer. Men også fra tilskuerens rolle kan du gøre en forskel. Hvis du på din arbejdsplads er vidne til grænseoverskridende opførsel overfor kolleger, så bør du stille spørgsmålstegn ved det og skride til handling. Du kan være den, der viser den rette vej. Det gør du ved at fremstå som et godt eksempel, ved at vise mobbeofret opmærksomhed, ved ikke at hoppe med på galejen og ved at sige fra overfor bagtaleri. Det er svært, endda meget svært. Mange tanker snurrer i hovedet på tilskueren. Er det ofrets egen skyld, overfortolker du det hændte eller bringer du dig selv i fare for at blive det næste offer? For at få standset den negative kommunikation er det nødvendigt at få belyst den. Tal med andre tilskuere om de har set det samme og om de synes det er i orden. Tal om hvordan mobberens handlinger påvirker mobbeofret. Du kan også henvende dig til mobberen og sige fra overfor den opførsel, du har observeret. Gøre opmærksom på at du ikke synes at det er i orden. Når du gør det, så er det vigtigt at det foregår på en ordentlig måde, ellers risikerer du at skabe en ny syndebuk. Husk på at mobberen måske slet ikke er opmærksom på sine egne handlingers effekt. Desuden er det som den kulturbærende del af en organisation vigtigt at ledelsen indskærper, hvad der er acceptabel adfærd, og tager disse spørgsmål om acceptabel adfærd alvorligt. Redskaberne Jeg har i artiklen prøvet at give et generelt billede af, hvordan en mobbesag udarter sig. Om hvordan det påvirker både mobbeofret, mobberen og den øvrige del af organisationen. Det er meget vigtigt igennem politikker og åbenhed at forebygge mobning. Det er her chancen er for at forhindre mobningen. Nogle af de redskaber, som ledelsen kan benytte er trivselsundersøgelser, Det som muligvis var hårdest for mig var, at jeg ganske konsekvent skulle holdes udenfor, og at jeg fortsat ikke kan se grunden til hvorfor. MUS og temadage. Men vigtigst af alt er at finde frem til og nedbryde den egentlige årsag til at der er skabt en usund kultur. Det bunder oftest i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor resurser og krav ikke følges ad, og medarbejderne derfor presses. Er skaden sket, er det meget svært at få en succesfuld afslutning. I en organisation hvor mobning, hvad enten det er lederen eller en mere uformel leder der er mobberen, er en del af kulturen, er det næsten umuligt at se sig ud af problemerne. Det vil i disse tilfælde være nødvendigt med hjælp udefra. Er man nået så langt, så sker det også jævnligt, at parterne må skilles. Den negative kommunikation har rodfæstet sig i en grad, så kun et brud kan løse problemet. Referencer: Annie Høgh: Aggression at work bullying, nasty teasing and violence. Prevalence, mediating factors and consequences Annie Høgh et al: Mobning og negativ adfærd på Arbejdspladsen Anti-mobbe håndbogen fra Grafisk BAR hvorfra illustrationerne også stammer. (Tak for tilladelsen) Diverse hjemmesider om emnet og mine egne studier af mobningens psykologi. SEPTEMBER 2010 RADIOGRAFEN 11

12 Landskursus 2011 Fredag den 4. og lørdag den 5. februar 2011 afholder Foreningen af Radiografer i Danmark Landskursus. Landskurset foregår på radiografuddannelsen i Odense, UCL Lillebælt Blangstedgårdsvej Odense SØ. Prisen inkluderer morgenkaffe/te inklusive brød fredag morgen, frokost fredag (inkl. 1 øl eller 1 vand), kaffe fredag eftermiddag inklusive brød samt formiddagskaffe lørdag morgen inklusive brød. Der vil desuden være frisk frugt i pauserne ligesom der vil blive serveret en forfriskning fredag eftermiddag, efter det sidste foredrag. Fredag aften arrangeres der spisning på Restaurant Birk og Conrad Karen Brahes vej Odense C Drikkevarer er ikke inkluderet. Prisen er kr. 200,00. Der er kun 60 pladser på restaurationen, så her gælder princippet først til mølle. Deltagere: På kurset kan deltage radiografer og radiografstuderende, der er medlem af FRD samt røntgensygeplejersker, der er medlem af Dansk Sygeplejeråd. Pris for deltagelse: Aktive medlemmer af FRD samt røntgensygeplejersker, der er medlem af DSR...kr ,00 Radiografstuderende der er medlem af FRD...kr. 415,00 Efterlønsmodtagere, pensionister, der er medlem af FRD...kr 415,00 Spisning fredag aften incl. kaffe (eksklusive drikkevarer)...kr. 200,00 Tilmeldings- og betalingsfrist: Tilmeldingsfrist er den 7. januar Betaling skal væres FRD i hænde senest den 31. januar NB: vigtigt: Hvis FRD skal fremsende elektronisk faktura, SKAL der oplyses et EAN-nummer SAMT en kontaktperson til dit arbejdssted, samt korrekt adresse, hvortil faktura skal fremsendes!! Hvordan tilmelder jeg mig og betaler: Tilmelding kan ske enten ved at sende tilmeldingsblanketten, ved at maile til Jeanette på eller ved at benytte tilmeldingskuponen på FRD s hjemmeside under Møder/kurser, Kursus tilmelding. Hvis du mailer, skal du huske at oplyse, om du ønsker at deltage i spisningen fredag aften. Betaling kan ske enten til FRD s giro eller til FRD s konto i Danske Bank, reg. nr konto Husk at anføre hvem og hvad betalingen omfatter. NB: ved mindre end 80 tilmeldinger til landskurset ser vi os desværre nødsaget til at aflyse kurset. TILMELDING: Landskursus fredag den 4. og lørdag den 5. februar 2011 Stilling: Navn: Arbejdssted: EAN-nummer: Kontaktperson: Adresse: Postnr.: Telefon: By: Send eller fax ( ) jeres tilmelding snarest muligt, dog senest den 7. januar Tilmeldingen kan også sendes som på - den skal blot indeholde de samme oplysninger som tilmeldingsblanketten. Tilmelding kan ligeledes foretages på under Møder/Kurser, Kursus tilmelding. Betaling skal ske senest den 31. januar Hvis FRD skal fremsende elektronisk faktura, SKAL der oplyses et EAN-nummer SAMT en kontaktperson til dit arbejdssted, samt korrekt adresse, hvortil faktura skal fremsendes!! 12 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010

13 PROGRAM Landskursus Fredag den 4. februar 2011 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Morgenkaffe og indskrivning Velkomst ved FRD s formand Charlotte Graungaard Bech Trombotecmi. Det er en ny procedure i afdelingen hvormed det er muligt at suge blodprop ud af et blodkar i hjernen. Foredragsholdere oplyses senere. Nøjagtigheden af udmålinger foretaget i PACS på konventionelle knoglebilleder. v/ radiograf Nina Heigren, Holbæk Sygehus Hvordan bidrager radiograferne med deres faglighed til løsninger i en nuklear medicinsk afdeling, o.s.v.? v/ radiograf Christina Baun, Odense Universitets Hospital. Frokost Indførelse af plexiglasvugge ved CTC af spædbørn. v/radiograferne Line W. Dansbo og Mia M. Hansen, Rigshospitalet FlachCT af hjertet V/ radiograferne Lena Lassen og Ditte Marie Toft, Vejle Sygehus Kaffepause Modulopbygget uddannelse v/ konst. studierektor, lektor, radiograf Marianne Gellert, University College Lillebælt Brug af videnscenter laboratorier ift. Innovative læringsformer ved billeddiagnostiske modaliteter. v/ lektor, radiograf Helle Precht og adjunkt, radiograf Anne Sofie Nielsen University College Lillebælt Socialt samvær Spisning restaurant Birk og Conrad Lørdag den 5. februar 2011 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Patientens retsstilling radiografens åg Patientklager er virkelighed også for radiografer forholder du dig til det i dit daglige virke? V/ formand Charlotte Graungaard Bech og afdelingsradiograf Karen Lisbeth Brædstrup. Bispebjerg Hospital Foredrag om Medicinsk Teknologi Vurdering og 3 D knogleoptagelser, med forskellige eksempler. v/ overradiograf Lene Tarp, radiograf Jannie Jensen og radiograf Trine Agertoft Odense Universitets Hospital Afventer bekræftelse Kaffepause med brød Radiograf i felten. v/radiograf Kim Pelle Christensen, Svendborg Sygehus Afslutning SEPTEMBER 2010 RADIOGRAFEN 13

14 12 Undgå stress over din indbakke og få styr over dine TIPS TIL UAFHÆNGIGHED: 1 Indrøm, at e-posten kontrollerer dig. Lad være med at give efter for trangen til at tjekke mail hvert tiende minut. 2 Sørg for at din indbakke så vidt muligt er tømt. 3 Opret undermapper overskueligt opdelt, så du nemt finder den mail, du skal bruge. 4 Opret også en undermappe, hvor du kan gemme mail, som ikke haster. 5 Lær dig selv at svare hurtigt, helst inden for to minutter, på de mail, der ikke kræver mere. Lav en undermappe til de mail, der kræver mere tid af dig, og besvar dem, når du har overskud. 6 Hav en fast dato hver uge/måned, hvor du tømmer din indbakke. Brug højst en time på det. 7 Slå automatisk send/ modtag-funktionen fra, og hent kun ny post, når du har tid til at læse den. 8 Sæt faste tidspunkter af til at læse 9 Lad andre hjælpe dig med at modstå den konstante trang til at tjekke mail. 10 Prøv at reducere mængden af mail, der ryger ind i din indbakke. Brug f.eks. spamfilter. 12 Installer et indekssøgeprogram (f.eks. Google Desktop Search eller Copernic Search), som finder den mail du leder efter, hurtigt og nemt. 11 Hjælp andre til hurtigt at overskue deres mail ved at skrive et specifikt emne i emnefeltet og slette irrelevante videresendte kommentarer i mailen Gør hverdagen tilpas forudsigelig - så medarbejderne har en ramme for deres kreativitet Hold snor i ambitionerne - så I kan brænde for sagen uden at brænde ud Vær tydelig i dine signaler - så medarbejderne kan forholde sig til klare normer Træd konstruktivt ind i konflikter - så der frigøres energi til at udvikle organisationen Dosér involveringen - så medarbejderne ikke skal tage stilling til alt Velkommen til Ar og Mi Arbejdsmiljøet er vigtig for os alle og vi kan ikke starte for tidligt med at fokusere på dette. Allerede når børnene starter i skolen, er det vigtig at vi fortæller dem noget om hvordan omgivelserne påvirker os. De skal vide, at der er noget der hedder arbejdsmiljø, de skal vide at det er vigtigt at de har det godt i skolen. Vi skal fortælle vores børn, at det er vigtigt at de sidder godt, og fortælle dem at stolen og bordet skal være i den rigtige højde så de ikke får ondt i ryggen eller i skulderne. De skal vide, at det ikke er i orden med nullermænd i krogene og uhumske toiletter. De skal også lære at reagere overfor drillerier fra andre kammerater, fortælle det til deres lærer, som har pligt til at handle. 6 Vis anerkendelse løbende - så medarbejderne ved, hvornår de har gjort det godt (nok) Tag hånd om din egen trivsel - så du undgår at smitte andre med stress Dit barn eller barnebarn skal være glad for at gå i skole, under trygge og ordnede forhold. Gå ind på og hjælp dine børn og børnebørn til en bedre hverdag i skolen. Gladys Geertsen, Arbejdsmiljøansvarlig FRD 14 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010

15 Tema ARBEJDSMILJØ Arbejdsglæde er noget man giver til sine kollegaer! Hvad kan du gøre for at skabe mere arbejdsglæde på din arbejdsplads? Arbejdsmiljøansvarlig Gladys Geertsen Det er ikke tilladt at komme med negative vibrationer den første halve time at arbejdsdagen. Afdelingen kan investere i et pivedyr, som der så kan trykkes på, når man bare synes at nu er det bare for meget (det flytter fokus) Sladrehanken afdelingen har en gammel hank, og hvis man synes der er nogle der sladrer lidt rigeligt, giver man hanken til vedkommende, og spørge om det måske ikke var en god idé at holde den lidt. Noget i stil men en Jamremåtte. I stedet for en nisseven, som jo hører julen til, kan vi kalde det en trivselsven. Vi kan på afdelingen have en klokke stående og så når vi møder, kan de personer der synes at de har lidt mere overskud den dag, ringe med klokken og dermed signalere, at i dag har jeg ekstra ressourcer, som I andre godt må benytte jer af. Radiologen, som må forstyrres denne dag, har en hat eller andet genkendeligt på. Have forskellige bolde (rød, gul, grøn) som bliver lagt i en kurv hver dag (eller en gang om ugen), for at udtrykke hvordan man har oplevet arbejdsdagen / ugen. Grøn: Rigtig god arbejdsdag Gul: ok arbejdsdagdag, men kunne være bedre. Rød: En dårlig arbejdsdag. Have små smileys, grøn, gul eller rød der sættes på arbejdsplanen når vi går hjem, så har vi hermed taget stilling til hvordan dagen har været. Senere kan vi jo drøfte hvorfor netop denne dag eller denne uge var så god! Og hvordan får vi mere af det? Tanke til eftertanke: Er jeg så god en kollega, at jeg har lyst til at være kollega med mig selv? Tjekliste ved om og nybygninger Udarbejdet på FRD s seminar for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere, den 13. november Ergonomisk røntgen apparatur Venteareal Plads til borde, stole og senge TV, radio, musikanlæg, intra -/internet, infortavler Gulvbeklædning, antistatisk Kvadratmeter. Plads til ekstra apparatur, loftlift, forflytninger, XXXL senge og at havde mulighed for at vende senge i rummet. Ilt og sug og plads til AG (anæstesigasser) PC arbejdspladser og justerbare borde (måske dele bordet, så der kan være to forskellige højder eller sat bordet på væg så bordbenene undlades) Stole Døre. Skydedør, albueåbning, snoretræk, sikkerhedsstop ved evt. strømsvigt. Støj ventilation varme FAN-COIL aircondition Belysning, spot, uplight, dæmpning, dagslys, afskærmning. Tænk også på reflekser i skærme. Ur Placering af håndvask, sprit og måske berøringsfri vandhane. Lukkede skabe, hylder Overvågning Stinkskabe, udsugning Kabiner, feedingrum, stikkerum Taskebokse Flugtveje Toiletforhold, handicap Placering af: Kabler Alarm Hjælpemidler Varmeskab, køleskab Dørspion Telefoner Brandudstyr. MR, afmærkning på gulv vedr. magnetfelt SEPTEMBER 2010 RADIOGRAFEN 15

16 Hvordan er omgangstonen på din arbejdsplads? Taler du til din kollega, som du selv ønsker at blive talt til? Eller er du en af de godt 20 % som ifølge Magasinet Arbejdsmiljø ofte oplever en hård omgangstone på arbejdspladsen? Af Troels Jeppesen Når man kikker på tallene fra undersøgelsen som Magasinet Arbejdsmiljø har fået udarbejdet, så virker det umiddelbart som om dyden om at være mod sin næste, som du ønsker din næste skal være mod dig er ved at forsvinde fra de danske arbejdspladser. Og det er et problem for arbejdsmiljøet. Det gamle bud er nemlig ikke bare et godt leveråd, men faktisk en rigtig god målsætning til at opnå et godt arbejdsmiljø. Undersøgelser viser, at det i flere tilfælde ikke er ledelsen på en arbejdsplads, der har den største betydning for motivation og sygefravær hos medarbejderne. Det er det helt nære forhold til kollegaerne, der er afgørende for den enkeltes tilfredshed og trivsel. Og det er måske ikke så underligt, når mange af os i hverdagene ofte tilbringer mere tid sammen med kollegerne, end vi gør med vores ægtefælde eller kæreste. Derfor er det forhold du har til dine arbejdskolleger og den måde i omgås hinanden på, helt afgørende for det det arbejdsmiljø og den trivsel I oplever. På mange måder skal et godt forhold til kolleger passes og plejes. Ligesom et ægteskab kræver det en indsats, hvis der skal være plads til alle parter og hvis man skal undgå at komme til at hakke på hinanden. Dårlige omgangstoner og vaner smitter Ikke nok med at en dårlig omgangstone med lidt for grove kærlige drillerier, hårde ord eller nedgørende bemærkninger både kan være stressende og demotiverende for den det går udover. Dårlige omgangstoner og vaner smitter. En uheldig måde at omgås på risikere at sprede sig og starte en ond cirkel, hvor man svarer i samme tone, som man bliver tiltalt. Når først det er sket, kan det være svært at få den gode tone tilbage. Det sprogbrug der er på den enkelte arbejdsplads eller afdeling er ofte noget, der er opstået over længere tid. Derfor er det heller ikke altid at dem med den dårlige omgangstone selv opfatter deres sprog som et problem. Men især for nyansatte eller studerende, kan mødet med en ny afdeling være en hård omgang. Og hvis de prøver at forbedre kammertonen risikerer de, at blive mødt med sådan har vi altid talt her og måske endda mumlen om lugten i bageriet. Vi behøver ikke at elske vores leder, kollega eller medarbejdere som os selv. Men hvis vi behandler hinanden, som vi gerne selv vil behandles, er der større chance for, at vi får en respektfuld omgangstone, der gør det lettere at omgås hinanden. 16 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010

17 Tema ARBEJDSMILJØ Udsatte radiografer FRD har kendskab til omkring 10 radiografer, som har anmeldt nakke -, ryg - eller skulderskader til arbejdsskadestyrelsen. Ens for dem alle er, at deres fysiologi (de er ikke ret høje) efter vores mening er medvirkende til skadens opståen. Et andet lighedspunkt er, at alle har fået afslag. Af Michael Dreyer I kender godt arbejdssituationen. Loftrøret hænger lidt for højt oppe, personen der var i rummet sidst var 1,90, og nu skal du op på tæerne og strække helt igennem, før du hiver røret ned. En rimelig harmløs bevægelse, hvis den ikke gentages. Men da du er den laveste person i afdelingen, hænger rørene næsten altid der, hvor man kun lige kan nå dem. Derfor gentages bevægelsen, og der trækkes rundt på stor vægt med armene over hovedet, dag ud og dag ind. Indtil en dag, hvor det går galt. Skulderen, nakken eller ryggen siger STOP! Mest skulderskader Det vi ser mest er, at det er skulderen, der ikke kan klare belastningen mere. Skulderen er et meget fleksibelt led, men denne store bevægefrihed stiller store krav til skulderstabiliteten og det er som oftest også derfor, at skaderne opstår. En lille forringelse i skulderens stabilitet kan hurtigt være medvirkende til, at du får en overbelastningsskade. Ofte skal der opration til, og selv efter kirurgisk indgreb, så er der desværre radiografer, som aldrig kommer tilbage til arbejdet igen. Ryg og nakkeskader hænger også sammen med det faktum, at det skyldes påvirkning via træk og sidelæns flytninger. Flytninger der sammenlagt over en dags arbejde let kommer op på en samlet forflytning på over 500 kg. Det tænker man ikke umiddelbart over, når man trækker i røret, men der er tale om en stor daglig belastning. Dette skærpes så af, at forflytninger for den pågældende gruppe medlemmer, personer under 1,65, udføres i ekstremstillinger. Det er de påvirkninger der sker gennem årene, typisk mellem 15 og 35 af slagsen, giver de skader vi nu ser. Anmeld det! Der er ingen tvivl i mit sind. Hvis du lider af kroniske smerter og mistænker ovenstående belastninger for at være årsagen, så skal det anmeldes som en arbejdsskade. Det er ikke sikkert at det anerkendes med det samme, det er faktisk ret sikkert at det ikke anerkendes med det samme, men FRD arbejder for at rette en samlet henvendelse til arbejdsskadestyrelsen for at få anerkendt belastninger af denne karakter som egentlige arbejdsskader. For at det skal have chance for at lykkes er det dog nødvendigt, at vi får de nødvendige data. Hvor mange har reelt problemet, og hvor mange har haft det på et eller andet tidspunkt. Vi vil meget gerne have, at I tager en snak med jeres arbejdsmiljørepræsentant og/eller leder om de gener I har haft. Vi vil meget gerne gøre vores for at det ikke sker med disse skader, som det skete med tommelfingerskaderne: Ingen anmeldte det, og skaderne blev aldrig anerkendte, selvom det lå lige til højrebenet. Skriv til FRD, gerne på mailadressen hvis du genkender de ovenstående symptomer fra dig selv. Det er kun muligt at få skaden på dagsordenen hos arbejdsskadesstyrelsen, hvis vi kan kortlægge skadernes omfang. SEPTEMBER 2010 RADIOGRAFEN 17

18 Hvalhjerte i super-skanner Vejle-hvalens hjerte er blevet skannet på nyt unikt hjertecenter i Skejby 18 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010

19 FAGLIGT Den strandende hval fra Vejle Fjord har nu fået sit hjerte skannet med noget af det mest avancerede udstyr til hjerteskanninger. Det skete den 24. august på det helt nye Hjertemedicinsk Billedcenter på Århus Universitetshospital, Skejby. Her undersøgte forskerne hjertets strukturer og opbygning med den allernyeste teknologi inden for skannere. Med skanneren kan vi tage fantastiske billeder af hvordan hjertet fungerer uden at udsætte patienterne for væsentlig røntgenbelastning, fortæller overlæge Morten Bøttcher fra Hjertemedcinsk Afdeling, som centeret hører under. Det åbner helt nye muligheder, fordi vi nu kan lave en grundigere udredning af patienterne på en skånsom måde inden de skal opereres. Ved hjælp af skanningerne kan vi på forhånd finde frem til præcist hvad patienterne fejler inden operationen. Det sikrer den bedst mulige behandling. Hjertemedicinsk Billedcenter er enestående i Nordeuropa. Det er et af de ganske få centre dedikeret til hjertemedicinske undersøgelser. Det betyder at al den hjertemedicinske ekspertise er samlet omkring hjertepatienterne, der på den måde bliver sikret den bedst mulige behandling i deres stamafdeling. Centeret samarbejder med de øvrige hjertemedicinske afdelinger i Region Midtjylland som også råder over avancerede hjertescannere. Skanningsbilleder kan flyttes elektronisk mellem hospitalerne så vi får nogle gode patientforløb for de patienter der kommer til Skejby til udredning, siger Morten Bøttcher. Hvalhjertet blev undersøgt for at forskerne kan undersøge hvordan det er skruet sammen. Hvalens hjerte fungerer under ekstreme forhold fordi det bliver udsat for stort pres og skal klare sig med ganske lidt ilt, når den dykker. Ved at studere hvordan det påvirker dens hjerte, kan vi lære noget, der formodentligt kan sige noget om mennesket hjerte, siger Morten Bøttcher, der undersøgte hjertet sammen med hjertekirurg Morten Smerup. Selvom Hjertemedicinsk Billedcenter først officielt åbner til september modtager der allerede patienter. Hjertet fra den hidtil tungeste patient blev undersøgt på en dag, hvor skanneren blev serviceret og derfor ikke kunne bruges til almindelige patienter. Hvalens hjerte vejer omkring 200 kg. Det er så stort, at det har måttet deles i to, for at komme igennem skanneren. SEPTEMBER 2010 RADIOGRAFEN 19

20 Lang vej til ingeniørløn I forbindelse med det kønsopdelte arbejdsmarked redegør ligestillingsforsker Karen Sjørup, som har siddet med i regeringens lønkommission, i fagbladet Sygeplejersken for Danmarks særlige situation. Af Michael Dreyer Med en stor offentlig sektor i den danske velfærdsstat har vi et jobmarked, hvor kvinder og 25 % mænd for radiografernes vedkommende er offentligt ansatte på sygehuse og i børnehaver, mens mændene arbejder i den private sektor som håndværkere og ingeniører. I de lande, hvor der er svag velfærdsstat, er der også dårligst kønsopdeling. Stærke velfærdsstater som Norge, Sverige og Danmark har alle en stor offentlig sektor med tradition for at ansætte mange kvinder på sygehuse, skoler og i børnehaver, hvor der ikke er konkurrence om lønnen. I lande som Frankrig, Spanien og Italien er der en mindre offentlig sektor, og derfor arbejder forholdsvis flere kvinder i det private erhvervsliv, og vi ser flere højtlønnede kvinder og flere kvinder på topposter. Til gengæld er der også langt flere hjemmegående kvinder. Hvor en kvindelig jurist i Danmark ofte arbejder i det offentlige, bliver en kvindelig fransk jurist ansat som advokat i det private til en højere løn. Så på nogle punkter begrænser vores stærke velfærdsstat en mere ligelig kønsfordeling inden for bl.a. sygeplejen. I artiklen bliver Karen Sjørup også spurgt til deltidsarbejdets indflydelse på ligelønnen, og hun svarer: Lønkommissionen fastslår, at kvinder har mere fravær end mænd, og at flere kvinder er på deltid. Rapporten peger på, at det kan være en af årsagerne til den ulige løn. Men halvdelen af kvindernes fravær skyldes deres børn. Hvis man trækker børnene fra, er der ikke den store forskel på mænds og kvinders fravær. Hun nævner i øvrigt at deltidsarbejde er en måde at få tingene til at hænge sammen på, når man, især i plejesektoren, konstant har konfrontationstid (tid i direkte berøring med en tredjepart, f.eks. patienter), og det er sværere at have nogle tidslommer i arbejdslivet. Derfor bliver deltidsarbejde en måde at klare sig på. Hvordan lokkes mændene ind? Karen Sjørup giver også et bud på, hvordan fagene kan tiltrække flere mænd. Det er udmærket at have nogle mål. Men vi bliver nødt til at have nogle værktøjer for at lokke mændene til. Og et af værktøjerne er at give sygeplejersker en højere løn. Der er også nogle kulturelle barrierer. I dag er der så mange kvinder i sygeplejen, at mandlige sygeplejersker ofte vil være alene. Derfor gælder det også om at skabe nogle miljøer, hvor mandlige sygeplejersker kan arbejde sammen med andre mænd. Om effekten af lønkommissionens rapport udtaler hun: Jeg er ikke særlig optimistisk. I øjeblikket taler finansministeren om økonomisk genopretning, og diskussionen kommer hurtigt til at handle om, at danskerne ikke skal gå ned i løn. Man må håbe, at der i løbet af de kommende år kan laves en reguleringsordning, så lønforskellene mellem kønnene kan indhentes. Men i den nuværende situation kan man ikke være alt for utålmodig. Det er nødvendigt, at politikerne på Christiansborg bevilger penge til ligeløn, men det sker ikke lige nu. 20 RADIOGRAFEN SEPTEMBER 2010

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SEMINAR FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 28. og 29. oktober 2014

SEMINAR FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 28. og 29. oktober 2014 SEMINAR FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 28. og 29. oktober 2014 6. august 2014 Program: 28. oktober: Verdens Bedste Arbejdsplads Indhold: Vil I gerne have mere arbejdsglæde? Slås I med forandringer og utryghed?

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 6. august 2014 Radiograf Rådet er igen i år glade for, at kunne invitere chefradiografer, overradiografer, oversygeplejersker, afdelingsradiografer og afdelingssygeplejersker

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference

Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2014 Din adfærd Vores fremtid Thomas Bartels & Inge Larsen Videncenter for Arbejdsmiljø Program Hvad er mobning? Hvor mange bliver mobbet? Drillerier, humor eller

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008

NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008 NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008 FRD s kongres lørdag den 27. september På FRD s kongres den 27. september 2008 blev følgende kontingentsatser for de kommende 3 år vedtaget: Medlemstype 2009 2010 2011 Uddannede,

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 2 juli. 2004 Årskonferencen den 28.09.2004 om Arbejdsmiljøundersøge lsen er udsat til den 25. januar 2005 Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev om arbejdsmiljø på tillidsfolk.fysio.dk

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Mobning og seksuel chikane

Mobning og seksuel chikane Mobning og seksuel chikane At vejledning D.4.2 Marts 2002 At vejledningen oplyser om: Hvad mobning og seksuel chikane er Hvilke årsager der kan være til mobning og seksuel chikane Hvor udbredt mobning

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere