Resume This project examines how Danish fathers relate to their infants.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resume This project examines how Danish fathers relate to their infants."

Transkript

1 Resume This project examines how Danish fathers relate to their infants. The project will focus on the results of Bente Marianne Olsen s research made in Olsen uses the French sociologist and structuralist Pierre Bourdieu to analyze the results of her research, and to conclude that male parents in Denmark are following naturalized norms of society and therefore deselect paternity leave. This project will repeat the research of Olsen. But instead of only using Bourdieu s theories to analyze our research results we will also include the American philosopher and post-structuralist Judith Butler. By the use of Butler s theories as well as Olsen s this project will portray a more nuanced picture of the male parenthood in Denmark and possible new tendencies within the fatherhood of Danish fathers.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering: Dimensionsforankring Metode-afsnit Afgrænsning Teori Olsen og Bourdieu Judith Butler Analyse Forældreskabet Det kønnede forældreskab Hjemmet og barnet det fælles projekt Vores mænds faderskab In- og ekskluderende processer Diskussion Diskussion af Forældreskabet Diskussion af Det kønnede forældreskab Diskussion af Hjemmet og barnet det fælles projekt Diskussion af Vores mænds faderskab Olsens forståelse af Bourdieu versus Butler: Diskussion af interviewguide Diskussion af vores udvalg af mænd Konklusion Litteraturliste Bøger Artikler Hjemmesider Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

3 1. Indledning Af Nordisk Statistisk Årbog fra 2010 fremgår det, at danske mænd i 2009 var de mænd, der tog den næstmindste andel af det samlede antal barselsdage i Norden. Ligeledes fremgår det af årbogen, at mænd kun udgjorde 7,3 procent af det samlede antal barselstagere i Danmark i At danske mænd har været så fåtalligt repræsenteret i forhold til tilslutning af barselsorlov tegner et billede af Danmark som et land, hvor mænd og kvinder engagerer sig ulige i forhold til relationen til helt små børn. Dette projekt tager udgangspunkt i Bente Marianne Olsens undersøgelse af fædre fra I sin undersøgelse har Olsen interviewet tretten danske mænd, der er blandt det fåtal af danske mænd, der har valgt barselsorloven til. Olsen beretter i sin undersøgelse, at det har været svært at finde danske mænd på barselsorlov i Danmark, da danske mænd betragter deres forældreskab ud fra andre perspektiver og værdier end kvinder og derfor ofte vælger at overlade al barselsorlov til deres kvindelige partner. Vi har i dette projekt valgt at gentage Olsens empiriske indsamling fra 2000, da vi kan se, at danske fædre har øget deres antal af barselsdage med 116 % fra 2000 til At danske fædre har øget deres antal af barselsdage siden 2000 kunne tyde på, at der i dag kan spores en ændring i danske mænds adfærd og opfattelse af sig selv som fædre. Vi vil gentage Olsens indsamling af empiri for at kunne spore en eventuel ændring i mænds opfattelse af deres faderskab, da vi har en forestilling om, at Olsens arbejdsmetoder benyttet ud fra en anden vinkel vil kunne føre til en ny samt bredere og mere nuanceret forståelse af danske mænds faderskab. Olsen 1 Nordisk Statistisk Årbog 2010, s

4 anvender i sin undersøgelse sociologen Pierre Bourdieus teorier om køn, hvorimod vi har valgt at anvende filosoffen Judith Butlers teorier om køn. I forhold til en gentagelse af Olsens empiriske indsamling har vi interviewet seks fædre om deres forhold til deres små børn og deres erfaringer med faderskabet. De fædre, vi har valgt at interviewe, er følgende: Paw: Paw er 31 år og bor på Nørrebro med sin kæreste Mai og sønnen Noah. Paw er professionel musiker og er endnu ikke påbegyndt sin barselsorlov med Noah. Eik: Eik er 33 år og bor på Nørrebro med sin kæreste Linda og datteren Sara. Eik er på nuværende tidspunkt på barselsorlov med datteren Sara, men arbejder ellers som Mechanical Engineer. Ben: Ben er 33 år og bor på Nørrebro med sin kone Britt og datteren Maja. Ben arbejder til dagligt som selvstændig grafisk designer, men er på nuværende tidspunkt på barsel med Maja. Jan: Jan er 36 år og bor på Frederiksberg med sin kone Eva og datteren Fie. Jan er på nuværende tidspunkt på barsel med Fie, men arbejder ellers som Senior Manager i et software-konsulenthus. Jes: Jes er 25 år bor på Nørrebro med sin kæreste Mie og datteren Aya. Jes har haft to måneders barsel med Fie, men er nu tilbage som studerende ved en højere læreanstalt. 4

5 Jon: Jon bor på Nørrebro med sin kone Natalie og sammen har de sønnen Storm. Jon arbejder normalt som journalist, men er på nuværende tidspunkt på barsel med sønnen Storm. Det er altså disse seks mænd, der danner grundlag for vores empiriske undersøgelse Motivation Interessen for dette projekt er funderet i en undren over, hvorfor det kun er et fåtal af danske mænd, der tager barselsorlov og dermed engagerer sig aktivt i deres små børns liv. Ligeså er interessen for dette projekt funderet i en undren over, at barselsorlov er så ulig fordelt på køn i Danmark - som angivet i indledningen - da vi har et billede af Danmark som et land, der har rykket sig længere på den ligestillingsmæssige front. Og ligeledes har vi et billede af Danmark som et land, hvor manden nærer samme ønske om at indgå i et nært forhold til sit lille barn som kvinden. I dette projekt undrer vi os yderligere over, hvorvidt danske mænd og kvinder har samme forudsætninger for at varetage ansvaret for små børn. I henhold til dette, undrer vi os over, om mænd og kvinders divergerende valg af barselsorlov og engagement i deres små børns liv beror på, at det er forskellige faktorer og normer, der spiller ind på henholdsvis mænd og kvinders adfærd. I det tilfælde, at det er forskellige faktorer og normer, der spiller ind på mænd og kvinders adfærd, undrer vi os over, om det er muligt at omgås de faktorer og normer, der gør sig gældende for mænd og kvinders forskellige valg af barselsorlov. 5

6 2. Problemfelt Fædrene i Olsens undersøgelse tegner et billede af, at de havde et behov for at markere deres faderskab som værende differentieret fra moderskabet. Ud fra dette undrer vi os over, hvilke kriterier mænd opstiller som værende væsentlige for at fremstå som en god forælder. Ligeledes undrer vi os over, om de egenskaber som mænd opstiller som væsentlige for den gode forælder er kønnede? Vi undrer os over, om mænd kan bryde ud af de diskurser, de som mænd er en del af grundet deres biologi? Dette spørgsmål rejser yderligere spørgsmålet om; er det muligt for mænd at bevæge sig frit inden for et domæne, der klassisk set har været domineret af kvinder? Kan de inde for rammerne af dette domæne, udleve et faderskab som de ser det passende, uanset de forventninger der måtte ligge til rollen som far? Og når mændene nu befinder sig inden for det feminine domæne, hvem spejler de sig så i? Er det mænd eller kvinder de spejler sig i forhold til forståelsen af eget faderskab? Til sidst vil vi undersøge, om Olsens undersøgelser anno 2000 sammenlignet med vores undersøgelser anno 2010 kan belyse en eventuel udvikling af danske mænds faderskab i forhold til små børn Problemformulering: Hvordan kan Judith Butlers teorier benyttes til at nuancere Bente Marianne Olsens forståelse af danske mænds faderskab? 6

7 3. Dimensionsforankring Vi argumenterer for, at dette projekt er forankret i dimensionen Filosofi og Videnskabsteori, idet vi i projektet gennemgående benytter Butlers poststrukturalistiske filosofi til at undersøge, hvorvidt det er muligt at anskue kønnede kategorier på en ny og innovativ vis. Ligeså argumenterer vi for, at projektet er forankret i dimensionen Subjektivitet og Læring, idet projektet har subjekters adfærd, samt forståelse og fortolkning af deres omgivelser, som omdrejningspunkt. Samtidig argumenterer vi for, at projektet er forankret i overbygningsfagene Kommunikation og Psykologi, idet vi har benyttet et kommunikativt værktøj som interviewet til at indsamle vores empiri, og idet vi har anvendt Søndergaards socialpsykologiske fortolkningsstrategier til at analysere og fortolke vores indsamlede empiri. Yderligere argumenterer vi for, at semesterets fokus, videnskabsteori, er opfyldt, da vi i projektet gennemgående reflekterer over vores brug af teori og metode. Vi udviser altså metodisk forståelse gennem hele projektet. 4. Metode-afsnit Ifølge den norske kønsforsker og socialpsykolog, Hanne Haavind, er det af stor vigtighed for innovativ og interessant forskning, at den bygger på individualitet frem for skabeloner skabt af anerkendte teoretikere, og at den bygger på egne observationer og tanker frem for andre teoretikeres trivialiserede og ofte generaliserende teorier (Haavind, 2000:24). I dette projekt har vi, i henhold til 7

8 Haavinds tanker, valgt at kombinere flere forskellige teoretikere og disses teorier. Dette er gjort med en intention om, at skabe et nyt perspektiv på mænds relation til små børn. Vi har i dette projekt valgt at indsamle vores empiri ud fra tanker gjort i The Ethnographic Interview (Spradley, 1979) og i artiklen Far i mors sted fædre på orlov (Olsen, 2002). I forhold til en analyse af vores empiri benytter vi teorier af Butler, udtrykt i bogen Gender Trouble (Butler, 1999). Vi har valgt at benytte Butlers teorier til at se på, hvorledes kønnede kategorier konstrueres, og hvordan diskurser og talehandlinger yder indflydelse på mænd og kvinders adfærd. Olsens undersøgelser benyttes som udgangspunkt for vores projekt, idet Olsen i sine undersøgelser belyser det emne, vi ligeså ønsker at undersøge i vores projekt. Olsen benytter sig dog i sine undersøgelser af en anden teoretisk tilgang til sine undersøgelser, end den vi ønsker at benytte. Som nævnt ønsker vi at benytte Butlers poststrukturalistiske teorier versus Bourdieus strukturalistiske teorier, da dette vil føre til en interessant komparativ læsning mellem Olsens forståelser af fædre anno 2000 og vores forståelse anno Dette er tilfældet, da Butler, i modsætning til Bourdieu, ikke tænker mennesker som værende ureflekterende aktører, der følger statiske strukturer, men derimod tænker mennesker som værende subjektivt tolkende og som værende i stand til at læse de normer, der omgiver dem i individuelle retninger. De to teoretikeres forskellige standpunkter, anvendt i henholdsvis vores og Olsens undersøgelser, vil føre til, at vi vil kunne se en eventuel forskel og udvikling i mænds betragtninger af forældreskabet og relationen til små børn. 8

9 Vores empiri består af interview med seks mænd, der alle har børn under alderen to år. Dette er valgt med henblik på, at mændene stadig har erfaringen om det at være far til et lille barn tilstedeværende. Fokus har været på at finde mænd, der har kunnet bidrage til undersøgelsen af nye tendenser inden for faderskabet, og det har derfor ikke været væsentligt for os at have fokus på antallet af interviewede mænd. Dette er tilfældet, da vores mål er, at vores empiriske materiale er mættet med fortællinger om det at være far, da disse giver et indblik i de sociale og kulturelle betingelser, som udgør de sociale betingelser for faderskabet i Danmark anno Det skal noteres, at vi er klar over, at vores udvalgte mænd ikke udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, og at udfaldet af empirien kunne variere, havde vi for eksempel haft flere geografiske områder og socialgrupper præsenteret. Men da det i dette projekt er en tendens, vi undersøger, finder vi det heller ikke relevant at finde et repræsentativt udsnit af mænd, men derimod en gruppe af mænd, der repræsenterer en bestemt kategori - i denne forbindelse fædre til små børn. De tanker og følelser, vores mænd gør sig, er derfor også tilgængelige for andre fædre i Danmark, da de alle er blandt den samme kategori. Fædrene, vi har benyttet til vores interview, er, på nær en enkelt, kontaktet hos Fars Legestue på Nørrebro. Fars Legestue er et tilbud, Københavns Kommune har lavet til mænd, der føler sig fremmedgjorte i en mødregruppe kun bestående af kvinder, og som i højere grad har behov for at møde andre mænd/fædre i en mere praktisk og aktiv kontekst. (Legestuen finder sted i en gymnastiksal) 3. De mænd, der kommer i Fars Legestue vil ofte være mænd, der er på barsel og 3 Informationer om Københavns Kommunes projekt Fars Legestue findes på følgende web-adresse: 9

10 dermed har dagtimerne i hverdagene fri til at lege med deres børn - og dermed fri til at give interview. Samtidig er det mænd, der har taget et bevidst valg om at engagere sig i deres børns liv og dermed implicit har gjort sig tanker omkring deres faderskab og deres forhold til det at være far. At mændene allerede har taget et aktivt valg i forhold til faderrollen, og samtidig har reflekteret over deres forhold til det at være far, finder vi, er en fordel i forhold til interview, da mændene dermed med stor garanti har noget at byde ind med. Som nævnt ovenfor er vi igen bevidste om, at vores interviewede mænd befinder sig i et bestemt geografisk område - og til dels inden for samme socialgruppe - og dermed ville vores undersøgelsesresultater kunne variere, hvis vi foretog interview af andre mænd. Vi har bevidst valgt at udføre etnografiske enkelt-interview i forhold til vores indsamling af empiri. Enkelt-interviewet består, som navnet indikerer, i, at vi foretager interview, hvor vi befinder os alene med interview-personen. Det etnografiske interview består blandt andet i, at intervieweren tager en rolle i interviewet, hvor han ved ord, handlinger og subtile indikationer angiver, at han er interesseret i at forstå verden fra interview-personens standpunkt og forstå interview-personens erfaringer og tanker. (Spradley, 1979:34I) Vi har valgt at benytte os af det etnografiske interview, da denne interviewform bedst leder os til de informationer, vi ønsker at indhente. Dette er tilfældet, da det etnografiske enkelt-interview giver os størst mulighed for at analysere os frem til, hvad der er konstituerende for de diskursivt skabte kategorier mænd, fædre på barsel og fædre generelt. Havde vi valgt en fokusgruppe frem for enkeltinterview, kunne det risikeres, at vores interviewede mænd ville indgå i en intern forståelse af det at være far og dermed forfalde til de diskurser, der herskede i 10

11 interviewrummet. Med en fokus-gruppe havde det altså været muligt at undersøge de fælles og indforståede normer, der kunne eksistere i en gruppe af specifikke mænd. Men da vi ønsker at undersøge, hvorledes den enkelte far forholder sig til normer og diskurser, og agerer ud fra disse, finder vi det fordelagtigt at gøre brug af enkelt-interviewet. I det etnografiske enkelt-interview har vi, blandt andet, mulighed for at positionere vores interview-personer således, at de har mulighed for at udtrykke de tanker og erfaringer, de har gjort sig i forhold til det at være mand samtidig med at være far til et lille barn. Vi har i vores interview valgt at positionere vores interview-personer således, at de er at betragte som informanter. Det vil sige, at interviewet består som en samtale mellem interviewer og interview-person. Men til forskel fra den samtale, der ville finde sted mellem to bekendte, så består samtalen mellem interviewer og informant med en vis ulig balance. I det etnografiske interview er det intervieweren, der stiller spørgsmålene i samtalen, og informanten, der svarer og beretter om de aktiviteter og handlinger, der udgør hans livsstil. Ikke desto mindre er det informantens erfaringer, der er det rene fokus for interviewet, og informanten får i interviewet rig mulighed for at udtrykke følelser og erfaringer. (Spradley, 1979:28). Væsentligheden, af at vores interview-personer er positioneret som informanter i det etnografiske enkelt-interview, er stor, da informantposition versus eventuelt subjektpositionen (subjects), respondentpositionen (respondents) eller aktørpositionen (actors) giver mere plads til at udfolde tanker og erfaringer (Spradley, 1979: 25-34) 4. De tanker og erfaringer, vi ønsker at vække hos 4 Subjekt: Denne person bruges til at afprøve allerede udtænkte hypoteser og forestillinger. Denne person bruges altså til at be- eller afkræfte hypoteser. Respondent: Denne person responderer på spørgeskemaer eller spørgsmål stillet af en interviewer. Forskellen på 11

12 mændene gennem interviewene vedrørende faderskab, kan være kulturelt marginaliserede, og derfor finder vi, at det vil være givende med et intimt fortællerum, hvori mændene kan udforske deres ufærdige og ufuldstændige fortolkninger af deres erfaringer. Hensigten med enkelt-interviewene er altså at skabe et trygt rum, hvori mændene kan berette frit om deres tanker og erfaringer. Vi forestiller os, at mændene ved hjælp af enkelt-interviewene bedre kan beskrive tanker og følelser end ved fokusgrupper, da faren ved fokusgrupper kan være, at mændene vil være tilbøjelige til at følge de diskurser, der bliver fremlagt af mændene selv og på denne måde tilbageholde følelser og tanker, der eventuelt måtte stride imod disse. Olsen fremhæver, at mændene i hendes undersøgelse var tilbøjelige til at søge anerkendelse fra andre mænd, og vi antager derfor, at fokusgruppens mænd ville være tilbøjelige til at gå på kompromis med deres egentlige holdninger, således at anerkendelse fra de omkringstående mænd blev opnået (Olsen, 2002: 51). Vores interviewguide er udformet, så den har store ligheder med Olsens. Vi har også gjort brug af det fortællerum, Olsen har skabt via dagen igennem temaet. Dagen igennem temaet skaber et fortællerum, hvor fædrene kan fortælle om konkrete handlinger som far og ikke kun om deres forestillinger om at være far. Samtidig er lighederne i interviewguiden brugbar for at kunne lave en mere direkte, komparativ læsning mellem den respons, Olsen oplevede fra sine interviewede mænd, og den respons vi har oplevet fra vores interviewede mænd. Vi finder nemlig, som det er beskrevet ovenfor, at en komparativ læsning er fordelagtig, da vi ønsker at undersøge samme emne, som Olsen i 2000 undersøgte, blot ud fra et andet perspektiv. en respondent og en informant er, at respondenten svarer og taler i interviewerens sprog og termer. Aktør: Denne person er et observationsobjekt, der bliver studeret og observeret som et dyr i et bur (Spradley, 1979:25-34) 12

13 Vi benytter yderligere Butlers tanker om køn som en flydende faktor og køn som performativitet til at analysere på de kønnede kategorier mand og kvinde, og dette gør vi for at dekonstruere ideen om, at mænd og kvinder udfører bestemte handlinger på baggrund af deres biologiske køn. Ligeledes benytter vi Butlers teori om den heteroseksuelle matrice til at undersøge, hvilke muligheder mennesker har for at handle frit i et rum, hvor heteronormative diskurser dikterer specifik adfærd af mennesker med bestemte køn. Vi vil til sidst i vores analyse benytte os af begreberne de inkluderende og ekskluderende processer. Dette vil vi gøre for at skabe en opsummerende effekt, og da dette yderligere vil tilføje en naturlig afrunding på analysen. De inkluderende processer defineres som de processer og erfaringer, som informanterne har til fælles i deres forståelse af det at være en del af en fælles, social gruppe. Med andre ord er det den kerne, som danner grundlag for den sociale gruppe, informanterne indgår i. De ekskluderende processer består derimod af de processer og erfaringer ud fra hvilke, informanterne alle afgrænser deres identitet som social gruppe, og som de aspekter og faktorer, der ekskluderes fra fællesskabet for at opretholde ens kerne (Søndergaard, 2000:75). 5. Afgrænsning Projektet tager udgangspunkt i Olsens undersøgelser om køn. Yderligere bruges Butlers teorier om køn, og det er derfor disse to teoretikere, der er de primære kilder til projektet. Olsen gør i sine undersøgelser brug af Bourdieu, og Bourdieus tanker har derfor ligeledes stor betydning for projektet. Til dette skal det dog noteres, at Bourdieu udelukkende er inddraget grundet Olsen, og vi bruger derfor Olsens forståelser og tolkninger af Bourdieu. Vi har bevidst fravalgt Bourdieus 13

14 egne teorier, da vores primære interesse ligger i Olsens fortolkninger af Bourdieus teorier. Olsen samt Bourdieu og Butler arbejder med henholdsvis termerne individ/agent og subjekt. Vi er bevidste om, at der ligger en forskel i disse to termer, men i dette projekt vil vi blot anvende de to teoretikeres termer i forståelsen af et handlende menneske. Vi finder ikke, at en uddybende differentiering af de to termer er væsentlig for en grundlæggende forståelse af det vi ønsker at undersøge, og en sådan er derfor udeladt. Vi vil dog anvende termerne med forskel alt efter om vi anvender Olsens samt Bourdieus teorier eller Butlers. De seks mænd, hvis udsagn, vi har valgt at anvende som empiri, er alle bosat i Københavnsområdet, og der kan argumenteres for, at de alle indgår i mere veluddannede socialgrupper. Havde vi valgt at fokusere på andre geografiske områder end København, og på et bredere udsnit af socialgrupper, kunne resultaterne af vores empiri have været varierende. Vi har dog bevidst valgt at fokusere på veluddannede mænd i København, da vi har haft begrænsede muligheder for indsamling af empiri, og da vi ligeledes, som nævnt ovenfor, finder, at vores empiri skal have fokus på erfaringer og et levet liv frem for kvantitet. I relation til ovenstående er alle de mænd, vi anvender som empiri, fædre til børn under to år. Dette er valgt, da vi ønsker, at vores mænd har erfaringerne med at drage omsorg for et lille barn præsent. Vores undersøgelser kan derfor ikke sige noget om mænds faderskab til ældre og voksne børn. 14

15 6. Teori I dette afsnit præsenteres først Bourdieus teorier om køn gennem Olsen, og herefter præsenteres Butlers teorier om køn. 6.1 Olsen og Bourdieu Olsen trækker i sine analyser af fædre på barsel på Bourdieus teorier, samt hans forståelser af køn (Olsen, 2000, 2002). Olsen pointerer i sin artikel, at de tretten interviewede fædre, hun har arbejdet med i sin afhandling og artikel, beskriver deres dagligdag på barsel med et lille barn ved brug af traditionelle maskuline termer. Dette gør fædrene, ifølge Olsen, for at kunne markere faderskabet som værende forskelligt fra moderskabet. Olsen anvender i sit arbejde Bourdieus begreber for at anskueliggøre, hvorfor fædrene og mødrene forbandt orlov med det lille barn, som noget, der er forbeholdt moderen. Olsen gør særligt brug af begreberne: habitus, naturalisering og androcentrisk orden. Habitus er et teoretisk begreb udviklet af Bourdieu til at betegne en både indre og ydre tilstand, der indlejres i individerne via socialiseringen. Begrebet naturalisering kan forklares ved, at noget opnår en position som værende sandt og naturligt via gentagende repetition. Sidstnævnte begreb, androcentrisk orden, bruger Olsen til at forklare, hvorledes der bliver inkorporeret en orden i os, der stiller mandlige egenskaber højere end feminine. Alle ovennævnte begreber vil i dette afsnit blive uddybet yderligere og sat i forbindelse med Olsens fortolkning af dem. Ifølge Olsen, mener Bourdieu, at der i den sociale verden findes særlige ikkesynlige strukturer, som udgør rammerne for agenters 5 daglige handlinger, uden deres viden derom. Det er den sociale verdens ikke-synlige strukturer, der har 5 Olsen skifter imellem at bruge betegnelserne agent eller individ - begge termer er udtryk for en handlende person. 15

16 indvirkning på, hvorledes individer opfatter og opfører sig i de verdener, de befinder sig i. De omtalte ikke-synlige strukturer findes både i de tanke- og handlemønstre, som er indlejrede i agenternes habitus og i det, Bourdieu kalder, felter 6 (Olsen, 2000:33). Habitus er et begreb, der både er et udtryk for de objektive strukturer, som er afgørende for individernes handlinger, men som samtidig også er indlejret i individerne, og dér strukturerer habitus de objektive strukturer - der er altså tale om en vekselvirkning. (Olsen, 2000:39). Habitus-begrebet kan anses for at være det led, der på den ene side forbinder objektive strukturer i feltet, og på den anden side viser, hvordan agenter forholder sig til strukturerne. Habitus er et system bestående af dispositioner, der bygger på erfaringer med, hvordan man skal agere i en bestemt situation, og er dermed en form for praktisk sans, der er erhvervet igennem habitus. Den praktiske sans har individet opnået igennem dets socialisering, og den er som oftest ubevidst for individet (Olsen; 2000:38). Den praktiske sans sidder forankret i kroppen og gør, at man handler og anser verden på en bestemt måde i bestemte situationer, og dette uden at tænke over hvorfor. Den praktiske sans er en form for mulighedsbetingelser til stede i de sociale rum og felter, som individet bevæger sig i (Olsen, 2000: 38). Habitus handlemåder er ikke fuldstændigt fastlagt og kan omskoles, men habitus styres af de førnævnte dispositioner, der gør, at habitus har nogle stærkt forankrede vane-måder at handle på - og hermed handler individet ud fra nogle stærkt forankrede vaner. (Olsen, 2002: 45) 6 Begrebet felt eller felter skal her forstås som små sociale arenaer som aktører befærder sig i, fordi samfundet, ifølge Bourdieu, ikke kan anses som et hele og derfor skal deles ind i felter. 16

17 Som før nævnt eksisterer der nogle objektive, usynlige strukturer, som via habitus er indlejret i individet samtidig med, at habitus selv strukturerer disse strukturer, og dette kommer til udtryk i ens handle- og tankemønstre. Ifølge Olsen, mener Bourdieu, at en strukturering finder sted både af individet og af omgivelserne omkring individet. Når ens omgivelser er struktureret efter en bestemt orden, vil de dispositioner, der er indlejret i individet, være et billede på den selvsamme bestemte orden. Så hvis man som mand befinder sig i en verden, hvor den kulturelle norm er, at manden overlader barslen til kvinden, vil man også selv gøre dette, fordi ens egne handle- og tankemønstre, vil være et billede på den kulturelle norm. Bourdieu selv forklarer habitus-begrebet således: Verden omfatter mig, men jeg forstår den, fordi den omfatter mig. Det er fordi den har skabt mig, fordi den har skabt de kategorier, jeg bruger til at opfatte den med, at den forekommer mig naturlig og indlysende rigtigt (Olsen, 2000: 40) Som før nævnt gør Bourdieu, ifølge Olsen, brug af begrebet felt eller felter, der er et udtryk for de forskellige sociale arenaer, man gebærder sig i. Der findes ikke kun et felt, men flere forskellige felter, og i de forskellige felter hersker der forskellige normer, holdninger og interesser. Bourdieu mener, at man i de respektive felter forhandler sig til en bestemt position på baggrund af den kapital 7, man er i besiddelse af. I felterne findes der regler for, hvad der er rigtigt og forkert. Reglerne i et felt opretholdes ved, at når nye mennesker kommer til feltet, så socialiseres de til at tilpasse sig de normer og regelsæt, der gælder i og for feltet, og på den måde repeteres reglerne hele tiden. 7 Kapital skal forstås som f.eks. økonomisk kapital, der er et udtryk for en adgang til penge og materielle goder, kulturel kapital er et udtryk for ens kompetencer i dannelse og sprogbrug. 17

18 Ifølge Olsens fortolkning af Bourdieu, sker der en differentiering mellem de to køn, mand og kvinde, fordi de, som udgangspunkt, følger forskellige skemaer. Igennem socialiseringen, der hvor skemaerne indlejres i det kønnede habitus, bliver vilkårlige, sociale egenskaber, indlejret i det kønnede habitus og bliver klassificeret som feminine eller maskuline egenskaber. De biologiske forskelle, der er mellem kønnene, bliver altså udsat for en social konstruktion, som gør, at forskellene mellem kønnene forstørres mere, end hvad der kan begrundes i biologien - og den sociale konstruktion opnår igennem en naturalisering en ophøjelse til naturlov og betragtes som legitim. Olsen forklarer, hvorledes legitimeringen opretholdes, og dette beskrives som et cirkulært årsagsforhold mellem det sociale og det biologiske, hvor disse konstant bekræftes ved at henvise til hinanden, og således sker naturaliseringen (Olsen, 2002:45). Olsen mener, at Bourdieus teorier giver en forståelse af, hvordan individet producerer og reproducerer ideer om betydningsuniverser, der ved vilkårlige grænser og kategorier naturaliseres, samt giver en forståelse af, hvorledes individet og samfundets institutionelle regler og normer er gensidigt forbundne (Olsen, 2000:43). Klassifikationerne kommer til at repræsentere en virkelighed, der for individerne fremstår som objektive på grund af naturaliseringen (Olsen, 2000: 34). Ifølge Olsen kan de dispositioner, der er indlejret i vores kønnede habitus fra barndommen af, vægte højere end nutidens ligestillingsmuligheder. Med dette mener Olsen, at en moderne kvinde som regel vil falde tilbage i de mønstre, som eksempelvis hendes mor fulgte, i stedet for at gøre brug af de muligheder, der i dag er til rådighed, når det gælder moderrollen og barselsordninger. I henhold til dette argument trækker Olsen på Haavind, der mener, at mænd og kvinder 18

19 forstår fader- og moderskabet ud fra to forskellige fortolkningsrammer, som gensidigt udelukker hinanden. Ifølge Olsens forståelse af Haavind, sammenligner småbørnsmødre ikke de muligheder, de har, med deres mandlige partnere, men med deres mødre og tidligere generationer, og konkluderer på den baggrund, at de har flere muligheder som mor i dag. På denne måde, fremstår moderrollen som værende forbedret, uden at mændenes rolle er blevet taget i betragtning. (Olsen, 2002: 45). Ifølge Bourdieu kaldes forholdet mellem manden og kvinden for androcentrisk orden. Som nævnt ovenfor, sker der en opdeling imellem mandlige og kvindelige egenskaber, men samtidig sker der også en inkorporering af en orden, der stiller mandligt højere over kvindeligt. Androcentrisk orden, mener Olsen, kan ses ved, at når manden går hjemme på barsel, så udtrykker han et stort behov for at komme ud med barnet, fordi hjemmet forbindes med det feminine og den kulturelle kapital. Hjemmet, det feminine og den kulturelle kapital er på grund af den inkorporerede androcentrisk orden mindre værd end de mandlige egenskaber, som er forbundet med den økonomiske kapital, og manden vil derfor forsøge at distancere sig fra den kulturelle kapital (Olsen, 2002:46). Fædrene i Olsens undersøgelse tegner et billede af, at de i deres leg med barnet, til forskel fra deres kvindelige partner, bibringer en vildskab og øger barnets selvstændighed. Samtidigt mener fædrene, at deres leg med barnet er mere kraftpræget og dynamisk end deres partners leg med barnet (Olsen, 2002:49). Et andet billede viser sig dog, når mændene fortæller, hvad de konkret laver med barnet på en tilfældig dag. Her bliver der ikke fortalt om vilde lege, men derimod bliver der fortalt om barnets mange lure og madindtag. Olsen forklarer, at når fædrene talte om deres faderskab ud fra deres egen opfattelse, så gjorde de brug af naturaliserede skemaer for kønnede egenskaber, men når de talte om deres 19

20 faderskab via Olsens spørgemetode dagen igennem temaet, så fremhævede de ikke køn som forskellen mellem moder- og faderskabet (Olsen, 2002: 50). I mændenes opfattelse, var eksempelvis omsorg og nærhed noget, der blev konnoteret til feminine egenskaber, og selvstændighed samt udfordringer var noget, der blev konnoteret til maskuline egenskaber. Brugen af kønnede egenskaber, mener Olsen, påviser, hvordan kønnede skemaer for adfærd gør det naturligt for individer at forbinde tilfældige egenskaber med biologisk køn, og dette uden at undre sig over, om biologisk køn egentlig er relevant i forhold til at forklare egenskaberne. Olsen mener, at den forskel, der er at se imellem, hvad fædrene fortæller, at de gør med deres barn, og det, de rent faktisk gør med deres barn, er et udtryk for fædrenes behov for at markere deres forskel fra moderen, og på denne måde at fjerne sig fra den underordnede, feminine position, som Bourdieus androcentrisk orden, er et udtryk for (Olsen, 2002:50) Olsen mener, at de fædre, der ikke benyttede sig af barselsorlov, blev stoppet af kønsstereotype forestillinger. Disse forestillinger blokerede for, at fædrene kunne forestille sig selv på orlov, fordi der er sket en naturalisering af, at det er mødre, der tager sig af helt små børn. Samtidig spillede ønsket om at opnå respekt og anerkendelse fra andre mænd ind, når valget om barsel skulle træffes. Oftest blev ønsket om respekt og anerkendelse fra andre mænd ikke indfriet, men anerkendelsen kom derimod fra kvinder. Men da det var anerkendelse fra deres eget køn de ønskede at opnå, kunne de ikke bruge kvindernes opbakning til meget. Olsen mener derfor ikke, at fædres valg, om at afslå barsel, er et rationelt valg, men derimod et valg baseret på ovenstående argumentation. 20

21 6.2. Judith Butler Den amerikanske filosof Judith Butler udgav i 1990 den kontroversielle bog Gender Trouble, der i høj grad har præget måden at tænke køn på. Butlers bog repræsenterer et paradigmeskifte i feministisk tænkning og gør op med den heterocentriske feminismes tilgang til tænkningen af køn (Rosenberg, 2007:19). I det følgende vil vi redegøre for Butlers innovative forståelse af både biologisk og socialt køn og introducere Butlers hovedteser; køn som performativitet og køn som en flydende faktor. Butlers kønsfilosofi bygger på den poststrukturalistiske tænkning, og særligt har Butler taget den franske filosof Michel Foucaults genealogiske tilgangsvinkel til sig i sit forsøg på at dekonstruere den traditionelle opfattelse af socialt såvel som biologisk køn (Rosenberg, 2007:20) 8. Den genealogiske tilgangsvinkel indebærer, at man ikke længere forsøger at føre sociale fænomener, såsom for eksempel seksuel adfærd og socialt samt biologisk køn, tilbage til nogen prædiskursiv naturlighed/oprindelighed, men derimod anser sociale fænomener som diskursivt konstruerede. En genealogisk tilgang annullerer således, at der findes en naturlig kerne i sociale fænomener og finder det mere hensigtsmæssigt at undersøge, hvordan sociale fænomener op gennem historien er blevet formet i dominerende diskurser. Butler formulerer selv den genealogiske tilgang og dominerende diskurser således: A genealogical critique refuses to search for the origins of gender [socialt køn], the inner truth of female desire, a genuine or authentic sexual identity that repression has kept from view; rather, genealogy investigates the political stakes in designating as an origin and 8 Det bør her noteres, at Foucault har lagt sig i sporene af den tyske filosof Friedrich Nietzsche, der var den første til at arbejde med en egentlig genealogisk tilgang. Ligeså bør det noteres, at Butler ikke alene har fundet inspiration i Foucaults filosofi, men Butlers brug af Foucaults genealogiske tilgang er så væsentlig for en forståelse af hendes tænkning, at den her bør ekspliciteres. 21

22 cause those identity categories that are in fact the effects of institutions, practices, discourses with multiple and diffuse points of origin. (Butler, 2008: xxxi) Af ovenstående citat læses det, at Butler ikke finder det relevant at lede efter en indre biologisk kerne - forstået som en biologisk kerne, der er betydningsbærende for subjektets adfærd i henhold til begær og seksuel orientering. I stedet finder Butler det relevant at undersøge de formende praksisser, institutioner og dominerende diskurser, der er med til at skabe en forestilling om, at subjektet bærer på en sand og autentisk seksuel identitet. Skal man følge Butler i Foucaults spor, så er det hovedsagligt videnskaben, der tolkes som den formende autoritære praksis og den dominerende diskurs i forhold til konstruktionen af sociale fænomener. Dette er tilfældet, da det op gennem historien særligt har været videnskabsmænd og forskere, der har haft magt og autoritet til at udråbe den endelige sandhed og kerne i fysiske og sociale fænomener; læger har fået lov at bestemme, hvorledes biologien skulle forstås af et samfund; fysikere har fået lov at bestemme, hvordan den fysiske verden skulle forstås af et samfund; og længere fremme i historien har blandt andet sociologer og antropologer fået lov at bestemme, hvordan sociale fænomener skulle forstås af et samfund. Viden - og autoriteten til at påkalde sig denne viden - er altså en af de faktorer, der er særdeles væsentlig i henhold til det at have magt til at konstruere almengyldige sandheder og i ledtog med det diktere særlig adfærd. Den almengyldige sandhed må dog tænkes som en konstruktion, der er tænkt af subjektivt tolkende videnskabsmænd, der har ageret katalysatorer for den naturalisering, der op gennem historien er sket af den almengyldige sandhed (Gutting, 2005:43-53). 22

23 Med udgangspunkt i genealogien afviser Butler, at der skulle være en kausal og selvfølgelig sammenhæng mellem socialt køn og biologisk køn, da den postulerede binding mellem de to køn blot må betragtes som subjektivt skabt viden, der op gennem historien har vundet troværdighed og autoritet 9. Implicit i Butlers argumentation for en adskillelse af socialt og biologisk køn ligger en forestilling om, at kroppens medfødte fysiske attributter ingen relation har til den adfærd, som et subjekt udviser, da biologien og den materielle krop ikke har nogen direkte indflydelse på adfærd og socialt køn. Idet Butler finder, at social adfærd og den materielle krop kun har en manipuleret sammenhæng, konkluderer hun følgende: When the constructed status of gender is theorized as radically independent of sex [biologisk køn], gender itself becomes a free-floating artifice, with the consequence that man and masculine just as easily signify a female body as a male one, and woman and feminine a male body as easily as a female one. (Butler 2008:9) Citatet beskriver, hvorledes Butler betragter det sociale køn som et flydende kunstgreb og som noget, der kan betegne alle materielle kroppe, uanset hvilket biologisk køn og kropstegn kroppene er blevet tildelt. Det feminine, der historisk set er blevet betragtet som havende en selvfølgelig sammenhæng med den biologiske kvindekrop, kan i lyset af Butlers argumentation ligeså vel betegne en mandekrop, og det selvsamme gør sig gældende for det maskuline, der ligeså vel kan betegne en kvindekrop. Socialt køn kan altså, ifølge Butler, ikke forstås som 9 Blandt andet den engelske videnskabsmand og evolutionist Herbert Spencer var i det 19. århundrede med til at konstruere en forestilling om, at kropstegn og adfærd havde en naturlig sammenhæng. Spencer påstod, at kvinden (der blot havde et kønsorgan, der var at betragte som den underlegne og indvendige udgave af mandens kønsorgan) var stoppet på et lavere stadie af evolutionen, så hun kunne bibeholde den store energi og kraftfulde vitalitet, der er kendetegnet ved børn, der er en nødvendighed for konstant at kunne reproducere og føde nye subjekter (Mottier, 2008:33-34). 23

24 en snæver kategori, hvori kun visse individer kan placeres, og ligeledes kan specifikke sociale køn, ifølge Butler, ikke forstås som noget, der kun kan vedhæftes individer med specifikke kropskarakteristika. Butler udtænker sin idé om konstruktionen af socialt køn og seksualitet inden for en talehandlingsteoretisk ramme. Butler benytter særligt den poststrukturalistiske filosof Jacques Derridas reformulering af den engelske filosof John Langshaw Austins ( ) begreb; performativitet, til at forklare, hvordan sociale fænomener konstrueres. Austin så kritisk på sin samtids filosoffers definition af ord, som kun værende beskrivende, da Austin fandt, at ord i ligeså høj grad kunne være skabende og konstituerende, som de kunne være deskriptive. I sin bog How to do things with Words beskriver Austin, hvordan alle ord ikke blot refererer til et sagsforhold eller noget allerede eksisterende, men faktisk implicerer udførelsen af en handling. De ord, der skaber det, de blot siges at benævne, kalder Austin for performativer, og nedenfor er nævnt de to definitioner, Austin giver på performativer: A. they do not describe or report or constate anything at all, are not true or false ; and B. the uttering of the sentence is, or is a part of, the doing of an action, which again would not normally be described as saying something. (Austin, 1962:5) Yderligere benytter Austin nedenstående eksempler til at eksplicitere, hvad han mener med en performativ ytring: 24

25 (E.a): I do (sc. take this woman to be my lawful wedded wife) as uttered in the course of the marriage ceremony. (E.b): I name this ship Queen Elizabeth - as uttered when smashing the bottle against the stem. [ ] In these examples it seems clear that to utter the sentence (in, of course, the appropriate circumstances) is not to describe my doing of what I should be said in so uttering to be doing or to state that I am doing it: it is to do it. (Austin, 1962:5-6) Ifølge citaterne ser Austin den performative ytring som en ytring, der konstituerer, handler og gør. En performativ ytring kan dog kun konstituere og skabe handling, hvis den udføres inden for de rette rammer. I eksemplet E.a. er det eksempelvis en nødvendighed, at det er en præst eller anden bemyndiget person, der ytrer sætningen, hvis den skal skabe handling. Dette er tilfældet, da ikke alle mennesker har den autoritet, der er påkrævet for, at man kan vie folk. Ligeså er det en nødvendighed, at der eksempelvis er et kommende ægtepar til stede, når ytringen ytres, da ytringen ikke kan skabe vielses-handlingen, hvis den bliver ytret i et rum, hvor der blot befinder sig materielle objekter, der inden for realistiske rammer ikke kan vies til hinanden (Austin, 1962:8-9). Austin opererer i sin bog med performativer på tre niveauer, som alle har relevans for Butlers tænkning af køn. De tre niveauer af den performative handling er; lokutionær (locutionary), illokutionær (illucutionary) og perlokutionær (perlocutionary). Med den lokutionære handling mener Austin alene den handling, der giver mening og har fokus på indholdet. Med den illokutionære handling mener Austin den handling, der udtrykker hensigten med det sagte, og med den perlokutionære handling mener Austin den handling, der har en konkret virkning på modtageren, der udfører den akt, som det er meningen, det sagte skal føre til (Austin, 1962:94-101). I forhold til den perlokutionære handling er det væsentligt 25

26 at påpege, at der kan være forskel på, hvordan et modtagende subjekt intentionelt skal læse en handlings budskab, og hvordan et modtagende subjekt faktisk læser handlingens budskab. Dette er tilfældet, da et subjekt - jævnfør den del af dette afsnit, der omhandler konstruktion af viden - altid vil tolke subjektivt alt efter referencer og associationer. Austins tre niveauer af det performative vil vi komme tilbage til senere i dette afsnit, da disse har relevans for andet end det sprogligt konstruerede og konstituerede. Men vi vil nu kort vende tilbage til Derridas reformulering af Austins tanker, da det netop er denne reformulering, Butler ligger sig i sporene af. Butler beskriver i Gender Trouble, hvordan hun opfatter Derridas tanker om den performative ytring: I originally took my clue on how to read the performativity of gender from Jaqcues Derrida s reading of Kafka s Before the Law. There the one who waits for the law, sits before the door of the law, attributes a certain force to the law for which one waits. The anticipation of an authoritative disclosure of meaning is the means by which that authority is attributed and installed: the anticipation conjures its object. (Butler, 1990: xv) Af citatet ses det, at forventningen, og altså de associationer et ord er inklusiv, også er styrende for, om en ytring kan betragtes som værende performativ, ifølge Butler. Alle ord referer, ifølge Derrida, tilbage til en betydning, og ordet består dermed blot som et tegn, der har en bagvedliggende betydning - eksempelvis er ordet bord kun et tegn, der refererer tilbage til genstanden bord, som har betydning af en genstand man ofte sidder og skriver ved eller indtager sin mad ved. Hver gang et ord ytres, citeres ordets betydning, og på et vist tidspunkt er ordet blevet ytret og citeret så ofte, at der sker en naturalisering af 26

27 sammenhængen mellem ord og betydning, hvilket gør, at hver gang et særligt ord ytres, så forventes det, at der refereres til en særlig betydning. Med en ofte citering af et ord opnår sammenhængen mellem ord og betydning en særlig autoritet, og dette da subjekter begynder at tro, at et bestemt ord har én bestemt betydning. Ytres et bestemt ord ofte i en bestemt kontekst, sker der selvsamme naturalisering af sammenhængen mellem et ord og den kontekst, og subjekter begynder at tro, at bestemte ord skal knyttes til bestemte kontekster - eksempelvis begynder subjekter at tro, at bestemte ord skal knyttes til specifikke materielle kroppe, og dermed bliver ordet kvinde, med dets betydning/betydninger, knyttet til den materielle krop med feminine karakteristika. Når særlige handlinger og ord er blevet gentaget tilpas mange gange i en bestemt kontekst, begynder subjekter også at forvente, at særlige ord og handlinger skal finde sted i denne kontekst. Ifølge Butler skal køn som en performativ altså forstås som en række ord og handlinger, der konstant citeres - og forventes citeret - i og af en bestemt materiel krop: [ ] performativity is not a singular act, but a repetition and a ritual, which achieves its effects through its naturalization in the context of a body [ ] (Butler, 1990:xv) Med andre ord skabes der en forventning om, at eksempelvis en kvinde bør passe børn, da handlingen at passe børn, og ytringen passe børn, er blevet citeret i en feminin kontekst ganske ofte, og dermed tager subjekter det for den givne sandhed, at den feminint mærkede krop passer børn og varetager interesser, der er forbundet til børn. Det vil nu være relevant at introducere Butlers centrale begreb The Heterosexual Matrix (den heteroseksuelle matrice). Med den heteroseksuelle matrice mener 27

28 Butler det rum, hvori heteronormativitetens diskurser hersker, og det rum, hvori subjekter oplæres i at leve i det heteroseksuelle forhold, og i at leve som rigtige maskuline mænd og rigtige feminine kvinder. I forhold til konstruktionen af heteronormative subjekter, der lever inden for den heteroseksuelle matrices rammer, er det væsentligt igen at inddrage Austins tre tidligere nævnte niveauer af performativer. Det er dog særligt Austins definition af den perlokutionære handling i en ytring, der er væsentlig at inddrage, da det er denne handling, der skal føre til adfærdsændringer hos subjekter. Den perlokutionære handling har inden for den heteroseksuelle matrice til intention, at påvirke subjekters adfærd i retning af det heteronormative og i retning af det maskuline og feminine alt efter subjekters kropstegn. Når ytringen, du skal da også finde dig en rigtig mand!, ytres i forhold til en enlig kvinde i den heteroseksuelle matrice, så har den perlokutionære handling af ytringen til intention, at kvinden skal finde en mand og indlede sig på et forhold, hvor manden er posititioneret således, at det er ham, der sørger for at varetage interesser, der har med økonomien og praktikken at gøre. Kvinden skal derimod positioneres således i forholdet, at det er hende, der varetager de interesser, der har med husholdning og bløde værdier at gøre. At den perlokutionære handling af ytringen har dette til hensigt kan tolkes ud fra, at ytringen ytres i den heteroseksuelle matrice, hvor rigtige mænd skal være traditionelt maskuline, og rigtige kvinder skal være traditionelt feminine. Ligeså skal mænd og kvinder inden for den heteroseksuelle matrice være hetero frem for homo, og dermed skal de varetage interesser, der ikke stemmer overens. Men som skrevet tidligere er det ikke altid, at en ytrings perlokutionære handling læses korrekt af de læsende subjekter, og de læsende subjekter kan altså foretage handlinger, der står i eventuel kontrast til de intenderede handlinger. Subjekter i 28

29 den heteroseksuelle matrice kan eksempelvis vælge homoseksualiteten frem for heteroseksualiteten, og subjekter med feminine kropstegn kan eksempelvis vælge maskulin adfærd. Men at subjekter har mulighed for at læse ytringer i divergerende retninger betyder ikke, at de divergerende retninger alle er respekterede og accepterede. De retninger, et subjekt læser i, skal nemlig være genkendelige for andre subjekter, der befinder sig inden for den heteroseksuelle matrice, for at retningerne kan tolkes som legitime. En mand, der er kæreste med en anden mand, og vælger det private domæne frem for det offentlige, vil være svær at genkende for andre subjekter, da mandens adfærd vil blive konnoteret til den feminint mærkede krop frem for den maskulint mærkede krop, og dermed følger manden ikke de uskrevne regler, der er for maskulin adfærd. Bruddet med de uskrevne regler, og den manglende genkendelse fra den heteroseksuelle matrice, kan føre til, at manden kan opleve eksklusion og ligefrem diskrimination fra matricen. Ifølge Butler må subjekter nemlig følge de regler og normer, der hersker inden for den heteroseksuelle matrice, hvis ikke subjekterne ønsker udelukkelse fra fællesskabet - og frygten for eksklusion er stor hos de fleste subjekter, der generelt ønsker genkendelse fra det samfund, de begår sig i. Subjekternes behov for genkendelse skyldes, at genkendelse ofte er lig anerkendelse, som er væsentlig for alle subjekter, da anerkendelse er en væsentlig faktor for subjektets velbefindende og tryghed (Butler, 1999:47-106). Det sidste vi i dette afsnit finder relevant at uddybe i forhold til Butlers filosofi, er hendes tanker om biologisk køn som diskursiv konstruktion på højde med socialt køn. Butler benytter i Gender Trouble den franske filosof Simone de Beauvoir til at demonstrere, at det biologiske køn ikke eksisterer som noget præ-diskursivt, men blot består som en forestilling, der er skabt af dominerende kulturer. Butler 29

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV FÆDRE PÅ BARSELSORLOV Anne Kyed Vejbæk, Christian Thorup, Tobias Prentow, Ida Leucena Lund og Kirstine Bygballe Mikkelsen Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet, 3. semester 2011

Læs mere

Fædres fortællerum. Af Bente Marianne Olsen

Fædres fortællerum. Af Bente Marianne Olsen Fædres fortællerum Af Bente Marianne Olsen Fædre, som påtager sig et ansvar i dagligdagen for deres små børns pasning, udfordrer i praksis grænserne for faderskabet, men de mangler et sprog at udtrykke

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

KØNNET PÅ ARBEJDE. Michala Hvidt Breengaard. Om kønnede logikker og mulighedsrum i familien og på arbejdet. Nr. 236/2008

KØNNET PÅ ARBEJDE. Michala Hvidt Breengaard. Om kønnede logikker og mulighedsrum i familien og på arbejdet. Nr. 236/2008 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET KØNNET PÅ ARBEJDE Om kønnede logikker og mulighedsrum i familien og på arbejdet Michala Hvidt Breengaard Nr. 236/2008 Projekt- & Karrierevejledningen

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper VELKOMMEN Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper DAGENS PROGRAM: Præsentation af Bourdieu og hans teori om praksis PAUSE Bourdieu i en tv-faglig kontekst Segmentering-surprise Minerva og Gallup - hvad

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

ved kvinden: Kvindernes syn på p tilstedeværelse Joke Habben

ved kvinden: Kvindernes syn på p tilstedeværelse Joke Habben At være v ved kvinden: Kvindernes syn på p tilstedeværelse ved fødslenf Joke Habben Undren Mennesker, som deltager i fødslen f synes at bevæge sig et social komponeret mønster Der findes stærke kulturelle

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011

Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Problematikker i erhvervsuddannelserne Fra politisk side er der sat mål om, at 95 % af en

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere