s. 676 Bærende konstruktioners brandmodstandsevne vurderet ved beregning Af civilingeniør P. J. Knudsen, Birch & Krogboe K/S
|
|
- Astrid Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bærende konstruktioners brandmodstandsevne vurderet ved beregning Af civilingeniør P. J. Knudsen, Birch & Krogboe K/S Bærende bygningsdele, til hvilke der stilles krav om en vis brandmodstandsevne (det tidsrum målt i minutter i hvilket en brandpåvirket bygningsdel kan bære en nærmere defineret servicelast uden at svigte) skal gøres til genstand for en brandteknisk vurdering. Denne har indtil fremkomsten af de nye konstruktionsnormer hovedsageligt været fortaget på grundlag af 1. Bygningsreglementets eksempelsamling. Boligministeriets mk-godkendelser. 2. Egentlig brandprøvning. 3. Vurderinger på basis af 1 og 2 i samråd med de godkendende myndigheder. Der har også tidligere i et vist omfang været foretaget brandtekniske vurderinger af konstruktioners brandmodstandsevne ved beregning. Ved disse beregninger har man dog savnet et norm mæssigt grundlag. Dette foreligger nu, bortset fra betonnormen, der forventes at foreligge i løbet af foråret Normgrundlaget, oversigt Dette er: for så vidt angår sikkerhed og last: DS 409 sikkerhed, kap. 1, 3, 4 og 5 DS 410 last, kap for så vidt angår materialer: DS 411 vedr. Beton, kap. 9 særlige forhold DS 412 vedr. Stål, kap. 9 særlige forhold DS 413 vedr. Træ, kap. 9 særlige forhold På basis af dette grundlag kan der, om det ønskes, ved hjælp af sædvanlige beregningsmetoder og teorier foretages en beregningsmæssig vurdering af en given bygningsdels brandmodstandsevne, blot man tager hensyn til bygningsdelens»varme«materialeegenskaber. Et vigtigt beregningstrin er derfor bestemmelsen af temperaturer i bygningsdelen (konstruktionen). Normernes indhold, kort gennemgang I det følgende angives ganske kort det normmæssige grundlag, der har relevans ved en beregningsmæssig vurdering af en bygningsdels brandmodstandsevne samt kommentarer og eksempler på resultater af dets anvendelse i praksis. DS 409 Sikkerhed I kap. 1 er forklaret de grundlæggende brandtekniske begreber. I kap. 4 er defineret, hvad der forstås ved den termiske brandlast, en bygningsdel skal forudsættes påvirket af. Den er i tid-temperaturforløbet i brandrummet bestemt ved: Enten Standardbrandkurven (i h.t. DS ) suppleret med et brandmodstandsevnekrav (t b minutter), idet bygningsdelen skal bevare sin bæreevne i mindst t b minutter. Eller Afbrænding af den i DS 410 definerede brandbelastning (q = l2 x t b MJ/m 2 gulv), idet temperaturforholdene i brandrummet til ethvert tidspunkt afledes af kravet om balance i energiomsætningen, og idet bygningsdelen skal bevare sin bæreevne i det fulde tid-temperaturforløb. Et eksempel på hver af de to brandforløb fremgår af fig. 1. I kap. 5 angives, at lastkombination 4 gælder for konstruktioner for hvilke, der kræves en brandmodstandsevne. Det angives også at: Den termiske brandlast bestemmes efter kap. 4. Brandforårsagende laster og deformationer skal medtages ved dimensionering. Vind- og vandret masselast kan negligeres. Der anvendes de samme karakteristiske laster, som er virkende inden branden. Bygningsdelens isolationsevne og integritet skal desuden vurderes, hvis bygningsdelen også har en adskillende funktion. Partialkoefficienter på alle laster er 1 (en variabel last γ f = 1, øvrige variable laster γ f = ψ). Temperaturens indflydelse på materialeegenskaber skal medtages. Værdier på materialeegenskaber svarer til korttidsbelastning. Partialkoefficienter på alle materialeparametre er 1. Der skal tages hensyn til ændringer af geometrien herunder evt. tværsnitsreduktioner. s. 676
2 Internet Artikel fra HFB DS 410 Last I kap. 17 er standardbrandkurven nærmere defineret ved formeludtrykket: T g -T = 345 x 1og o 10 (8t + 1) C, hvor T g er temperaturen i brandrummet T o er temperaturen i brandrummet til begyndelsestidspunktet t = 0 t er tiden målt i minutter I samme kapitel vejledes der om, at man ved det alternative tid-temperaturforløb (jf. DS 409 kap. 4) kan anvende den svenske»åbningsfaktormetode«med indgangsparametrene: åbningsfaktor = dimensionerende åbningsfaktor brandbelastning = q = 12 x t b x Vinduesareal Omg. fladers areal Et eksempel på hver af de to brandforløb fremgår som foran nævnt af fig. 1. DS 411 Beton Temperaturbestemmelse: Temperaturfordelingen i bygningsdelen bestemmes ved at løse Fourier s varmeledningsligning. Dette kan kun lade sig gøre analytisk i meget få specialtilfælde, hvorfor det er nødvendigt at bruge computere med tilhørende elementmetode- eller differensmetodeprogrammel. Vil man ikke det, kan varmeledningsligningen i det endimensionale tilfælde tilnærmes ved et håndberegningsudtryk som angivet i vejledningsafsnittet herom, idet bygningsdelene må forudsættes at have visse mindste tværsnitsdimensioner således, at hver brandpåvirket flade i tilstrækkelig grad kan siges at opfylde betingelserne for, at der er tale om halvuendeligt legeme. Isotermerne forudsættes at forløbe med cirkulære overgangsstykker med radius mm ved tværsnittets hjørner, hvilket medfører at armeringsstængerne ved tværsnits hjørner vil have en temperatur, der svarer til den isoterm, der ligger ca. 10 mm nærmere den eksponerede overflade. Det skal også her bemærkes, at tilnærmelsesudtrykket forudsætter en brandpåvirkning som standardbrandkurven og faste værdier af varmeledningsevne, hhv. specifik varmekapacitet for betonen. Vil man beregne bygningsdelen for et alternativt brandforløb som f.eks. en»åbningsfaktorbrand«må man udvikle et andet tilnærmelsesudtryk eller tage computere i anvendelse. Bruges tilnærmelsesudtrykket, kan temperaturfordelinger i bygningsdelens tværsnit for en række forud valgte tidspunkter (30, 60, 90 og 120 min) lade sig beregne en gang for alle og resultaterne tegnes ind på en graf som vist på fig. 2, hvor x er armeringens afstand til eksponeret overflade. Betonens og armeringens»varme«styrker: I normens vejledningsstof er vist følgende grafer, der kan anvendes, såfremt der ikke foreligger nøjagtigere information om de omhandlede materialeparametre: Betonens trykstyrke hhv. trækstyrke jf. fig 3 Armeringens flydespænding jf. fig. 4 Desuden kan forskydningsstyrker for betonen i bjælker efter samme vejledning multipliceres med en reduktionsfaktor k, så der på den måde tages hensyn til de dele af tværsnittet, hvis temperaturer er under 200 C (svarende til fuld styrke), mellem 200 C og 600 C (svarende til halv styrke) og over 600 C (uden nogen styrke). Bæreevnebestemmelse: Gennemføres der en beregning pr. tidspunkt af en jernbetonbjælkes»varme«momentbæreevne, hhv. forskydningsbæreevne i brandtilstanden, hvor foran nævnte tilnærmede temperaturbestemmelse kombineres med de i fig. 3 og 4 m.v. angivne»varme«styrker, kan disse afsættes i en graf som vist på fig. 5, idet de i grafen anvendte tidspunkter er 30, 60, 90 og 120 min. Grafen hører til en jernbetonbjælke, om hvilken følgende er forudsat: bredde 300 mm, højde 500 mm, spændv. 5 m, betondæklag 30 mm på al armering, længdearmering 3 tentor 20, bøjlemarmering rundjern 7 pr. 200 mm, normal sikkerhedsklasse og kontrolklasse, last g = 20 kn/m, q = 20 kn/m, brand påvirket på sider og underside af en standardbrand. Erfaringen viser, at bøjningsarmeringens styrkereduktion i de fleste tilfælde foregår hastigere end betontrykzonens således, at man med god tilnærmelse kan antage, at den»varme«momentbæreevne reduceres med samme hast som armeringens»varme«trækflydespænding. Udnytter man denne erfaring og kombinerer den med grafen, fig. 2 og grafen, fig. 4 kan der f.eks. for slap armering fremstilles en graf som vist på fig 6. Går man i denne graf ind med forholdet mellem det karakteristiske snitmoment og den karakteris- s. 677
3 Internet s. 678
4 Internet Artikel fra HFB tiske ultimale momentbæreevne ved 20 C som den ene parameter ( ) og armeringens middelafstand til undersiden (x) (husk specielle forhold vedr. armeringsstængerne ved hjørnerne) som den anden parameter, kan en bjælkes brandmodstandsevne (i min.) bestemmes lynhurtigt for så vidt angår brudmomentet. Hvis et jernbetontværsnits trykzone er brandpåvirket, er det trykzonens styrkereduktion, der er afgørende. δ DS 412 Stål Temperaturbestemmelse: Som ved jernbeton skal der foretages en temperaturbestemmelse som funktion af tiden. Denne er enklere end for et betontværsnit, idet det tillades, at man ser bort fra temperaturgradienter i stålet. Normen skelner mellem tre tilfælde, idet der for hvert af disse er angivet håndberegningsudtryk for temperaturbestemmelsen: 1. Uisoleret stålprofil 2. Stålprofil med»let isolering«3. Stålprofil med»tung isolering«isoleringsmaterialernes termiske egenskaber skal være dokumenteret ved prøvning (Dantest metode /01). Stålets densitet og specifikke varmekapacitet fikseres til de i normens vejledning angivne konstante værdier. Ad. 2 negligeres isoleringsmaterialets varmekapacitet, og temperaturen på isoleringsmatenalets eksponerede overflade sættes lig brandtemperaturen. En kvalificeret middelværdi for isoleringens varmeledningsevne anvendes. Ad. 3 tages der hensyn til isoleringsmaterialets varmekapacitet gennem et»korrektionsled«i formlen for temperaturstigningen i stålet pr. tidsstep. I øvrigt er forudsætningerne som ved 2. Alle tre formler er håndberegningsudtryk. Erfaringerne ved anvendelse af disse viser følgende forhold, der bør tages højde for: Ad. 2 Anvendes der ved beregningen konstante termiske materialeegenskaber gennem hele brandforløbet, kan man risikere at få relativt store fejl til den usikre side i temperaturbestemmelsen. Varierer et isoleringsmatenales varmeledningsevne meget med temperaturen, må man, selv om det beværliggør håndberegningen, sørge for i hvert tidsstep at korrigere for nævnte variation. Eller også må man udvikle sig et lille computerprogram, der kan anvendes i alle tilfælde. Ad. 3 Beregningsudtrykket vil i starten ofte give numerisk ret store negative temperaturtilvækster i stålprofilet således, at det for et stålprofil omstøbt med beton ikke er ualmindeligt at se ståltemperaturer på nogle få hundrede minusgrader. Ulempen kommer man let til livs ved at negligere alle negative temperaturtilvækster i stålprofilet medens tidsregningen ikke ændres. Erfaringen viser, at der opnås tilstrækkelig gode resultater derved, omend de er noget på den sikre side. Stålmaterialets»varme«egenskaber: Såvel stålets flydespænding som elasticitetsmodul aftager med voksende temperatur som angivet i normens vejledningsstof, se fig. 7, der gælder for almindelige konstruktionsstålsorter. Beregning og konstruktion: Beregninger udføres som angivet i kap. 6 under anvendelse af de»varme«materialeegenskaber. Deformationer og tvangsspændinger som følge af brand skal kunne optages med den foreskrevne sikkerhed. Forspændingskraften i friktionssamlinger skal påregnes at bortfalde ved høje temperaturer. Fig. 8 viser et eksempel på beregning af tempenaturforløbet i et stålprofil isoleret med let isolering. Forudsætninger: Standardbrandcelle (SBN 1976:1) Åbningsfaktorbrand på alle sider, hvor brandbelastningen q = 250 MJ /m 2 omgivende flade Dimensionerende åbningsfaktor f = 0,04 m 0,5 Stålprofilets profilforhold U/A = 100 m -1 Isolerings varmeledningsevne = 0,145 W /m C Isoleringens tykkelse d i = 25 mm Maksimaltemperaturen nås til tidspunktet t = ca. 124 min. Den er ca. 437 C og er ikke kritisk for et normalt udnyttet stålprofil. DS 413 Træ Dette materiale»kører sit eget løb«rent beregningsmæssigt, idet en beregning af en bygningsdels bæreevne er baseret på det, der i normen kaldes bygningsdelens»effektive resttværsnit«. Normen vedrører alene konstruktioner af konstruktionstræ eller limtræ. Anvendes andre træmaterialer eller foretages s. 679
5 der beklædning, maling eller imprægnering af træprofilet skal der udføres prøvning i h.t. DS Kraftoverførende ståldele skal beskyttes mod brand. I normen er der angivet udtryk, efter hvilke man kan udregne, i hvilket tempo bygningsdeles tværsnit reduceres. For en standardbrand er reduktionshastigheden konstant, hvorimod den varierer med tiden, kravet om brandmodstandstiden t b og brandrummets åbningsfaktor for en åbningsfaktorbrand. I de angivne reduktionsudtryk er såvel forkulning som materialesvækkelse indenfor forkulningszonen medtaget. Ved brand med hovedsageligt plaststoffer i brand er der angivet korrektionsfaktorer, der muliggør en hensyntagen til sådanne tilfælde. Ved beregningen af trækonstruktioner udsat for en standardbrand hhv. forskellige åbningsfaktorbrandforløb er det interessant at erfare f.eks. følgende: Givet en simpelt understøttet limtrædrager med spændvidden 10,5 m og tværsnittet 140 x 667 mm. Trækvalitet L 40 Egenlast 2,88 kn/m Snelast 4,68 tn/m Internet Dragerenderne er alene fastholdt mod udbøjning og vridning ved enderne. Dragerne skal være kipningsstabil også under brand. Myndighedskrav BD 30, 3-sidig indbrænding. Ved en nærmere beregning viser det sig: at dragerne kun er brandstabil i 28 min. for en standardbrand og altså dumper, når dette krav stilles. at drageren kan overleve en åbningsfaktorbrand hvis denne har en åbningsfaktor på f.eks. 0,07 m 0,5, idet tværsnitsreduktionen stopper ved t1 = 26 min. og det effektive resttværsnit stadig er til strækkeligt til at sikre dragerens stabilitet. Branden stopper før kritisk tværsnitsreduktion. at drageren anbragt i et rum med en betydelig lavere åbningsfaktor f.eks. 0,03 m 0,5 ikke vil opfylfylde brandmodstandskravet, idet beregningen skal gennemføres i hele brandforløbet, dvs. indtil t1 = 2 x tb = 60 min. samtidig med, at begyndelsesreduktionshastigheden er 0,57 mm/min. Brandmodstandstiden kan beregnes til t = 37 min. < ti. Branden varer populært sagt for længe. Kritisk tværsnitsreduktion nås før branden er stoppet. s. 680
DS/EN DK NA:2011
DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN
Læs mereEN DK NA:2008
EN 1991-1-2 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning
Læs mereDS/EN DK NA:2014
Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra
Læs mereVejledning til LKBLW.exe 1. Vejledning til programmet LKBLW.exe Kristian Hertz
Vejledning til LKBLW.exe 1 Vejledning til programmet LKBLW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKBLW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan drages
Læs mereDS/EN 15512 DK NA:2011
DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA
Læs mereEksempler på beregnede konstruktioner. Beregning af bæreevne og brandmodstand. Træs brandegenskaber. Beregning efter Eurocode 5, del 1-2 (brand)
, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 Eksempler på beregnede konstruktioner REI 60-etageadskillelse REI 60-væg Beregning af bæreevne og brandmodstand Jørgen Munch-Andersen, 2 Træs brandegenskaber
Læs mereSkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet
SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men
Læs mereEN DK NA:2008
EN 1996-1-1 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning
Læs mereEN DK NA:2007
EN 1999-1-1 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning
Læs mereOm sikkerheden af højhuse i Rødovre
Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser
Læs mereBygningskonstruktion og arkitektur
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.
Læs mereEksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav
Bilag 3 103 Brandtekniske eksempler Eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav De efterfølgende eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v. tilfredsstiller
Læs mereAnvendelse af parametrisk brandpåvirkning
DS-information DS/INF 1991-1-2 1. udgave 2013-04-16 Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner Application of parametric fire exposure methods for the design
Læs mereEN DK NA:2007
EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk
Læs merebygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand Kristian Hertz Vejledning i dimensionering af bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand
Vejledning i dimensionering af 1 Kristian Hertz Vejledning i dimensionering af Version 2-3 September 2006 Vejledning i dimensionering af 2 Forord Denne vejledning er blevet til på foranledning af Dansk
Læs mereDBI PHA10332b. R 120 HSQ-bjelker
R 120 Brannsikring av kompositt HSQ-bjelker Med 20 mm Conlit 150 8.54 Monteringsanvisning/ Branndokumentasjon R 120 HSQ-bjelker 1. Uførelse som beskrevet dekker alle typer HSQ-bjelker hvor følgende forutsetninger
Læs mereBygningskonstruktion og arkitektur
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.
Læs mereYTONG/SIPOREX U-Skaller Bæreevnetabeller
Dato: Maj 8 - Blad: 2 - Side: 1/9 Forudsætninger og beregninger Generelt: Understøtningslængde: 2 mm Nedbøjning: maks. mm eller lysningsvidden/3 Dimensionering i henh. til gældende normsæt pr...7 Jernbeton:
Læs mereISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner
ISOVER FireProtect TM Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Blad 890 Dato: April 2012. Erstatter: Blad 890, August 2006 Uden isolering af flangekanten side 14 Med isolering af flangekanten side
Læs mereBRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand
BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE Bygningsbrand HVAD FORSTÅS VED BRAND? Forbrænding er en kemisk proces, hvor brændstoffet går i kemisk forbindelse med ilt hvorved der
Læs mereSkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet
SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men
Læs mereVejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz
Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan
Læs mereINGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS Bygningsteknik Bygningsdesign. Brandteknisk dimensionering af. stålkonstruktioner BK302
INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS Bygningsteknik Bygningsdesign Brandteknisk dimensionering af stålkonstruktioner Januar 2009 BK302 Peter Ehlers Indhold Indhold Side Forord 2 1. Indledning 3 2. Brandsikring af
Læs mereFrede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer Dansk Brandteknisk Institut September 2000 Forord Nærværende rapport omhandler projektet "Brandmodstandsbidrag for
Læs mereHelvægge og dæk af letklinkerbeton
Brand Helvægge og dæk af letklinkerbeton Brandmodstandsevne for vægge og dæk af letklinkerbeton Væg- og dækelementer Hæfte 9 BIH - Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion - April 2005 Forord / Indholdsfortegnelse
Læs mereGyproc Brandsektionsvægge
Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen
Læs mereSammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006
Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner
Læs mereMurprojekteringsrapport
Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter
Læs mereBrikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve
Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast
Læs mereEUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN
EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN DAGENS EMNER S-1900-2 Eurocodes branddimensionering Hvem er vi og hvad laver vi Eksempler på publikationer udvalget har bidraget til: Forkortet udgave af EN
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereBrand. Branddimensionering
Side 1 Brandteknisk dimensionering af porebetonblokke af H+H porebetonblokke skal projekteres efter Eurocode EC6: Murværkskonstruktioner, DS/EN 1996-1.2. Brandtekniske begreber Der anvendes brandtekniske
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Læs mereStatik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2016 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Læs mereStatik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2017 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud 1 Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Læs mereDS/EN 1993-1-1 DK NA:2010
Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og
Læs mereYtong U-skaller Bæreevnetabeller
Dato: Juni 9 - Blad: 212 - Side: 1/ Ytong U-skaller Xella Danmark A/S Helge Nielsens Allé 7, 3 DK-8723 Løsning Telefon.: 7 89 66 Fax: 7 89 6 3 www.xella.dk Dato: Juni 9 - Blad: 212 - Side: 2/ Forudsætninger
Læs mereBeregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ
Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side
Læs mereISOVER FireProtect Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner
ISOVER FireProtect Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Blad 890 Dato: August 2006. Erstatter: Blad 890 s.1-12, August 2003 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Hvad sker der ved en
Læs mereStatiske beregninger. Børnehaven Troldebo
Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar
Læs mereDS/EN DK NA:2013
COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering Forord
Læs mereBetonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde :
BETONSØJLE VURDERING af dimension 1 Betonsøjle Laster: på søjletop egenlast Normalkraft (Nd) i alt : 213,2 kn 15,4 kn 228,6 kn Længde : søjlelængde 2,20 m indspændingsfak. 1,00 knæklængde 2,20 m h Sikkerhedsklasse
Læs mereBetonelement-Foreningen
Betonelement-Foreningen 2015-12-02 Vedr.: Memo fra Abeo A/S og DTU af 10. april 2015, Memorandum: Hollow-core slabs & compliance with fire safety regulations I ovennævnte memo [1] fremsættes som en påstand,
Læs mereVejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz
Vejledning til LKvaegW.exe 1 Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget
Læs mereRENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42
APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING
Læs mereBærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.
Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...
Læs mereImplementering af Eurocode 2 i Danmark
Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
Læs mereBeregningsprogrammer til byggeriet
Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige
Læs mereBilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION
Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation
Læs mereBeregningsprogrammer til byggeriet
Beregningsprogrammer til byggeriet CQ Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige konstruktions-
Læs mereBeregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann
Beregningsprincipper og sikkerhed Per Goltermann Lektionens indhold 1. Overordnede krav 2. Grænsetilstande 3. Karakteristiske og regningsmæssige værdier 4. Lasttyper og kombinationer 5. Lidt eksempler
Læs mereTrækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt
Trækonstruktioner Beregning H. J. Larsen H. Riberholt SBi-anvisning 210 6. udgave Statens Byggeforskningsinstitut 2005 Titel Trækonstruktioner Undertitel Beregning Serietitel SBi-anvisning 210 Udgave 6.
Læs mereBetonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber
Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs merePraktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere
Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system
Læs mereStatikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013
Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse
Læs mereBygningsreglementets funktionskrav
Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,
Læs mereSystemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele
MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund
Læs mereBer egningstabel Juni 2017
Beregningstabel Juni 2017 Beregningstabeller Alle tabeller er vejledende overslagsdimensionering uden ansvar og kan ikke anvendes som evt. myndighedsberegninger, som dog kan tilkøbes. Beregningsforudsætninger:
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1999-1-1 DK NA:2007 og erstatter dette
Læs mereDS/EN 1991-1-2 DK NA:2011
Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 1991-1-2 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2011-12-15. Tidligere
Læs mereStatiske beregninger for Homers Alle 18, 2650 Hvidovre
DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Statiske beregninger for Homers Alle 18, 2650 Hvidovre Indhold Side Konstruktionsløsninger... 4 Karakteristiske laster... 5 Regningsmæssige laster...
Læs mereKB-Hallen. Tilstandsvurdering efter branden i Finn R. Gottfredsen, Projektchef 29. AUGUST 2018 KB-HALLEN - TILSTANDSVURDERING EFTER BRANDEN 2011
KB-Hallen Tilstandsvurdering efter branden i 2011 Finn R. Gottfredsen, Projektchef 1 KB-Hallen Tilstandsvurdering efter branden i 2011 Program 1. Kort beskrivelse af sagens forløb efter branden 28. sept.
Læs mereElementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler
M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende
Læs mereBeregningsopgave 2 om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende
Læs mereBrandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner
MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereBEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september 2013. Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen
Middel temperaturstigning i ovn (Celsius) Tid (minutter) 0 20 40 60 80 100 120 140 160 1000 900 SP-3 800 700 600 500 400 300 SP-1 200 SP-2 100 0 BEF Bulletin no. 4 Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen
Læs mereStyring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
Læs mereLaster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster
Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast
Læs mereBrandmodstandsevne & Brandbeskyttelse
Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse Lovgivning Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 1.2 Dokumentation af byggevares og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Beregning Brandprøvning efter gældende
Læs mereDS Ståltrapezprofil Tag. Spændtabeller Juli 2018
DS Ståltrapezprofil 35-206 Tag Spændtabeller Juli 2018 DS Ståltrapezprofil 35-206 Tag Trapezpladen er med sin karakteristiske profil et velkendt syn på tag og facader af både små og store bygninger. Stor
Læs mereForspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke
Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den
Læs mereBlokmurværk & brand. Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion. blokke til byggeriet. ANVISNING: SfB (21)(22) 1. udgave - November 2003
Blokmurværk & brand ANVISNING: SfB (21)(22) 1. udgave - November 2003 blokke til byggeriet Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion Udgiver Forord Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion Dansk Beton
Læs mereVejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd
Vejledning Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder Det er producentens og leverandørens ansvar at sikre, at byggevarer og bygningsdele, der bringes på markedet, kan anvendes således, at gældende
Læs mereDS/EN 1520 DK NA:2011
Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter
Læs mereFrede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mere2 Konstruktiv anvendelse af elementer
Revision af DS/INF 168: DS/INF 168 udgives i en revideret version 1. Indledning Hele kapitlet erstattes af: Eurocodesystemet giver ikke mulighed for at designe letbetonkonstruktioner af armeret letbeton
Læs mereTillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998
1 Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,
Læs mereLast kriterier. Trappetrin
Last kriterier Beboelse og offentlige områder EN 1991-1-1 DK NA:2007, det Danske Nationale Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger,
Læs mereSTATISK DOKUMENTATION
STATISK DOKUMENTATION for Ombygning Cæciliavej 22, 2500 Valby Matrikelnummer: 1766 Beregninger udført af Lars Holm Regnestuen Rådgivende Ingeniører Oversigt Nærværende statiske dokumentation indeholder:
Læs mereDS/EN DK NA:2014 v2
DS/EN 1993-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN
Læs mereBetonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering
Læs mereBeregningsprogrammer til byggeriet
DIMENSION Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mereEN GL NA:2010
Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:
Læs mereKonstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)
Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mereAdditiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd
MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side
Læs mereOPSVEJSTE KONSOLBJÆLKER
Stålkvalitet S355 Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på undersiden Lavet i henhold til Eurocodes Opsvejste konsolbjælker - Stålkvalitet S355 - Kan evt. dimensioneres til R60 uden isolering på
Læs mereDansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning
Læs mereSammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230
Læs mereUrban 4. Arkitektur 6. Konstruktion 10 Brand- og flugtveje 10. Brand og akustik 12 Stabilisering 13 Søjle og bjælke dimensionering 14
Urban 4 Bebyggelsesprocent 4 Arkitektur 6 Plan 6 Snit 7 Facade 8 Foreslag på udnyttelse af udearealet 9 Konstruktion 10 Brand- og flugtveje 10 Brand og akustik 12 Stabilisering 13 Søjle og bjælke dimensionering
Læs mereMock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner
Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner Tine Aarre, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark Jens Ole Frederiksen, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark
Læs mereEN 1520 DK NA:2008. Nationalt Anneks til EN 1520, Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur. Forord.
EN 1520 DK NA:2008 Nationalt Anneks til EN 1520, Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til
Læs mereBrikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve
Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast
Læs mereEN DK NA:2007
EN 199117 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 17: Generelle laster Ulykkeslast Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning
Læs mereStatisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223
Side 1 af 7 Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Sagsnr.: 17-526 Sagsadresse: Brønshøj Kirkevej 22, 2700 Brønshøj Bygherre: Jens Vestergaard Projekt er udarbejdet af: Projekt er kontrolleret af:
Læs mereOm sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007
Notat Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Indledning Dette notat omhandler sikkerheden under vindpåvirkning af 2 højhuse
Læs mere