Kultur og Natur i bevægelse lær med mobiltelefonen mens du bevæger dig.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kultur og Natur i bevægelse lær med mobiltelefonen mens du bevæger dig."

Transkript

1 2011 Kultur og Natur i bevægelse lær med mobiltelefonen mens du bevæger dig. Evalueringsrapport til It- ogtelestyrelsen

2 Indholdsfortegnelse Rside 3 Beskrivelse af e-læringsprojektet Den anvendte teknologis Bilag: Kursuskompendium 2

3 Kultur og natur i bevægelse lær med mobiltelefonen mens du bevæger dig. Resume Et interessant projekt år er nu ved at være tilendebragt. Nåede vi, hvad vi gerne ville? Det syntes vi, vi gjorde. Vi var alle engagerede i projektet og har alle lagt flere arbejdstimer idet, end vi havde forestillet os, men sådan er det når boldene begynder at rulle, og man bliver optaget af at få dem i mål. Det har været sjovt, udfordrende og kreativt. Der har været en dejlig korpsånd i partnergruppen, hvor storsind har været mere bærende end smålighed. Den entreprenørånd vi gerne ville viderebringe gennem vores projekt og vores udviklede kursus har vi selv haft glæde af i vores gruppe. Uden den har vi ikke kunnet skabe produkterne. Partnergruppen har været et klassisk eksempel på et offentligt privat projektsamarbejde med deltagelse af Kommune, Universitet, Kulturskole, IT-firma og Konsulentfirma. Vores største anbefaling er, at netop entreprenørånden for alvor kommer inden for i skole og museums- og naturformidlingsverdenen, og vi mener fortsat at et middel til at få nye mere oplevelsesprægede elementer ind i skoler og i udstillingsverdenen er de nye mobile medier. Nærværende projekt kan forhåbentlig bidrage til at flere får lyst til at kaste sig ud i at bruge mobiltelefoner og lærende spil til at udvide rammerne for undervisning og formidling. En deltagende lærers udtalelse peger mod nye spændende tider i gymnasiet: Jeg ser mig selv som lærer i IT-klasser, som langt mere coach end hidtil. Med mobilens fri for klasselokalets snærende bånd og med større muligheder for at fremme interaktiviteten mellem eleverne indbyrdes og mellem eleverne og mig En deltagende naturformidler fra et museum siger følgende om mobilmediets potentiale til at tiltrække nye målgrupper: Den nye teknik giver motivation (hvis den virker, hvis ikke, virker det modsat) Mobiltelefonen skaber kontakt til målgrupper, som ellers ikke ville opsøge natur og kultur Spil er ikke kun midlet, men er også selve målet for mange især børn og unge. Mobilspil møder børn og unge, der hvor de er bedst, ved mest, har styr på det. Men det er vigtigt, at mobilen ikke bliver en erstatning for rigtige naturoplevelser! For man ænser næsten ikke lyde, spor, synsindtryk i skoven, når mobiltelefonen styrer! De to former for formidling skal supplere hinanden ikke erstatte hinanden. I projekt perioden, fra januar 2010 til februar 2011 er der udviklet følgende produkter, som vil kunne anvendes af andre: Et lærende mobil-spil om stenalder livet i Valby Hegn og en tidsrejse fra nutiden til stenalderen, som kan høres og iagttages på mobiltelefonen, mens man går rundt i skoven. Et færdigudviklet og afprøvet tredages kursus i at blive spildesigner vha. Playingmondo platformen. Kursets indhold fremgår af et kursuskompendium, som er skrevet af projektets parter. (Kursuskompendium: Kultur og natur i bevægelse lær med mobiltelefonen, er vedlagt). Flere mobile e-læringsspil, udviklet af kursisterne, og afprøvet af slutbrugere. Kultur og natur i bevægelse. En præsentationsvideo, (Wordpress) samt på 3

4 Det udviklede spil og tidsrejsen blev anvendt som lærereksempler for kursisterne, og kan nu bruges og gennemføres af alle, der downloader dem ude i skoven, eller som låner en kuffert med smartphones på Helsinge Bibliotek, hvor spil og guide findes downloadet. Hele projektet var opbygget som et interaktivt innovationsprojekt med en udviklingsfase, designfase og en gennemførelsesfase. Udviklings- og designfasen bestod af planlægning, konkret udvikling af spil, pilotforløb med tests og tilretning samt udvikling af et tredages kursus. Gennemførelsesfasen bestod af afholdelse af kurset, en udbredelsesfase med to test events, en fremtidsworkshop og endelig en evalueringsfase. Derudover er der etableret et blivende såkaldt Lead users netværk i Nordsjælland mellem museer, gymnasium, kommune og private firmaer. Netværket mødes jævnligt for at skabe formidlingsprodukter vha. af forskellige IKT løsninger. Resultaterne kommunikeres ud til en bredere kreds via Wordpress. -challengekonference 2010 i Warszawa og publiceret i konferencens konference papers. Der er således opnået blivende spor i Danmark samt på europæisk plan, som vi håber vil bidrage til flere undervisnings- og formidlings forsøg og produkter med lærende spil, interaktive guidede ture, mv. på mobiltelefoner. Kun fantasien, tid og penge samt organisatoriske barrierer, kan være forhindringer for at komme videre. En vigtig læring fra projektet, der har arbejdet med forskellige arbejdspladser og organisationsformer, i kommune, i gymnasier og i museer og Skov og Naturstyrelsen, er at den bagvedliggende organisations grad af opbakning og stimulans i forsøgsarbejder, er altafgørende for om den nødvendige entreprenørånd og innovationskraft kan etableres og videreføres i den enkelte institution, også efter endt projektperiode. Vi håber på at kunne udgive kompendiet til et on-line kursus med interaktive vejledningssektioner, således at mange andre nemt kan komme i gang med at designe lærende spil, mv. I den følgende tekst redegøres for hele projektforløbet på grundlag af de evalueringsspørgsmål, som IT- og Telestyrelsen har bedt os om at besvare. Rapportens primær forfattere er Nanna Westergård-Nielsen og Lise Schrøder, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Ålborg Universitet, med bidrag fra projektgruppen: Marianne Krawack, Gribskov Kommune Erling Bevensee, Kulturskolen i Gribskov Kommune Jacob Fjellerad, it-firmaet Euman En stor tak rettes i øvrigt til de institutioner, der tålmodigt deltog i projektets aktiviteter: Museerne i Gribskov Kommune (HHKC, Munkeruphus, Esrum Kloster og Møllegaard samt Tegners Museum) Dansk Jagt-og Skovbrugsmuseum Skov og Naturstyrelsen, Nordsjælland Gribskov Gymnasium og Gl. Hellerup Gymnasium 4

5 1. Giv venligst en overordnet beskrivelse af e-læringsprojektet: - Hvad var formålet med projektet? Projektets formål er at vise, hvordan lokationsbaserede oplevelser og informationer kan bruges som læringsværktøj til målgrupper, der normalt ikke tiltrækkes af kultur og natur, eller som er fremmedgjorte for brug af teknik(citat fra ansøgningen). - Hvem var målgruppen/målgrupperne? Projektets primære målgruppe var gymnasielærere og kultur- og naturvejledere. Dertil kommer gymnasielærernes elever, unge mellem 16 og 19 år samt kultur- og naturvejledernes slutbrugere det voksne publikum. På længere sigt vil målgruppen blive større, idet mobil e- læring gerne skulle blive et tilbud til alle lærere, skoleelever, samt alle borgere og turister. I projektet valgte vi at arbejde med en gruppe af gymnasielærere og kultur- og naturvejledere på 23 personer. Oprindeligt havde vi planlagt at kunne medtage mellem 20 og 30 kursister på det udviklede kursus, idet vi anså dette tal for at være passende for et kursus med både teori Deltager antallet svarede dermed til det oprindeligt planlagte. I projektperioden, 19. januar 2010 til 15. februar 2011, udviklede vi og afholdt et tredages kursus i spilinstruktion og spiludvikling, vi testede efterfølgende de udviklede spil på slutbrugerne ved events samt drøftede de fremtidige perspektiver for brug af IKT i undervisning og formidling i en workshop I kurset deltog 9 gymnasielærere fra to forskellige gymnasier (Gribskov Gymnasium og Gl. Hellerup Gymnasium) samt en idrætsinstruktør fra Gribskov kommune. Inden for kultur- og naturområdet har vi valgt at arbejde med museumskuratorer i Gribskov Kommune samt med naturvejledere, skovløbere og ledere fra Skov og Naturstyrelsens afdeling i Nordsjælland. I kurset deltog 13 personer fra tre forskellige museer i området og fra Skov- og Naturstyrelsens afdeling i Nordsjælland. Ved at undervise gymnasielærerne i undervisningstilrettelæggelse med mobil e- læring, har vi kunnet iagttage gymnasielærernes adfærd i den innovative arbejdsproces fra ide til færdigt mobilspil. Efterfølgende har vi afprøvet spillene i to gymnasieklasser. På denne måde har vi fået adgang til at iagttage slutbrugernes adfærd i forhold til at lære gennem mobile spil. Ved at medtage kultur-og naturvejleder på kurset fik vi introduceret formidling af kultur og natur gennem mobilspil i museums- og naturformidlingssektoren. På denne måde har vi bidraget til den allerede igangværende udvikling med det digitale museum og museernes bestræbelser på at nå et bredere borgersegment gennem nye digitale formidlingsformer og teknologier. Gennem sluteventene fik vi afprøvet mobil kultur- og naturformidling hos en bredere målgruppe inden for kultur- og natursektoren og i de afsluttende workshops, har vi set på andre aspekter og muligheder for at anvende mobil IKT i formidling. Kursets sammensatte målgruppe har både været en udfordring og en berigelse. En udfordring, fordi kursisterne havde forskellige behov og forventninger, en berigelse idet bredden har givet anledning til at gå dybere ned i, to forskellige organisationers muligheder og vilkår for at arbejde med innovation gennem nye digitale formidlingsformer. 5

6 Kursets første dag, den 19. august 2010 (Foto:Nanna Westergård-Nielsen). -Hvad var indholdet af e-læringsforløbet? I løbet af projektperioden blev følgende produkter udviklet: Et lærende mobil-spil om stenalder livet i Valby Hegn og en tidsrejse fra nutiden til stenalderen, som kan høres og iagttages på mobiltelefonen, mens man går rundt i skoven. Et færdigudviklet og afprøvet tredages kursus i at blive spildesigner vha. Playingmondo platformen. Kursets indhold fremgår af et kursuskompendium, som er skrevet af projektets parter. (Kursuskompendium: Kultur og natur i bevægelse lær med mobiltelefonen, er vedlagt). Flere mobile e-læringsspil, udviklet af kursisterne, og afprøvet af slutbrugere. Kultur og Natur i bevægelse, en video om hele forløbet og de udviklede produkter, produceret i Moovie-maker (www.gribskov.dk (Wordpress)) og Det udviklede spil og tidsrejsen blev anvendt som lærereksempler for kursisterne, og kan nu bruges og gennemføres af alle, der downloader dem ude i skoven, eller som låner en kuffert med smartphones på Helsinge Bibliotek, hvor spil og guide findes downloadet. Hele projektet var opbygget som et interaktivt innovationsprojekt med en udviklingsfase, og en gennemførelsesfase. Udviklingsfasen bestod af planlægning, konkret udvikling af spil, pilotforløb med tests og tilretning samt udvikling af et tredages kursus. Gennemførelsesfasen bestod af afholdelse af kurset, en udbredelsesfase med to test events, to workshops om fremtidige muligheder ved brug af mobil IKT og endelig en evalueringsfase. Udviklingsfasen startede med et Kick Off møde, hvor scenen blev sat for parter og kursister. Vi aftalte konkret, hvornår kurset skulle ligge, og hvad det skulle omhandle. Sideløbende blev de spil, der skulle være grundlag for kurset færdigudviklet: Et bryllupsdrama i Valby Hegn og en tidsrejse. Kursusudviklingen var arbejdskrævende og udfordrende i forhold til at få skabt balance mellem de to verdener gymnasier og museers behov. Museernes og naturformidlernes styrke ligger klart i indholdsformidlingen, mens gymnasielærernes behov centrerer sig 6

7 omkring selve læringsprocessen og fagenes faglige formidling, set i lyset af de specifikke læseplaners målsætninger. Mobiltelefonens lille display med en begrænset plads til billeder og tekst var en udfordring for de fleste, men her havde museumsformidlerene klart et forspring, idet de allerede er trænede i at fremstille større komplekse sammenhænge på meget lidt plads, som fx i en museumsmontre. Kursusudvikling Der blev udviklet et tredages kursus i spilinstruktion og spiludvikling for gymnasielærere og kultur og naturvejledere. På kurset, der blev afholdt den 19. august og den 24.- til den 25. august 2010 var der 23 deltagere. Kursets titel er Kultur og natur i bevægelse lær med mobiltelefonen. Kursusindholdet var både teori og praksislæring. Teoridelen bestod af læringsteori, fagdidaktiske overvejelser, samt indsigt i spilteori, herunder teori og metode. at lære at spille allerede udviklede spil, samt at blive i stand til at være instruktør for andre. Efter kurset var der mulighed for at kursisterne kunne få vejledning og personlig hjælp til at færdiggøre spillene, lægge dem ud på de rigtige destinationer samt at teste dem i formidlingssituationer og undervisningssituationer. En sådan hjælp blev gennemført i fransk på Gl. Hellerup Gymnasium og hos Skov og Naturstyrelsen mhp. et Parforcejagtspil i Store Dyrehave og omkring et svampespil på Esrum Kloster. Coaching af gymnasielærer på Gl. Hellerup Gymnasium, november (Foto:NWN) Udbredelsesfasen Bestod af en testevent for gymnasiaster, en testevent for det voksne museumspublikum og en afslutnings workshop for museer og Skov og Naturstyrelsen omkring fremtidsperspektiverne ved at bruge mobile tjenester i formidlingen. En test event for to gymnasieklasser. 7

8 Det udviklede spil i fransk blev den 26. november 2010 testet af to klasser (2. og 3. g) på Gl. Hellerup Gymnasium. Spillet kaldes Paris-spillet og består af en virtuel cykeltur i Paris. Men i virkelighedens verden foregår spillet i skolegården på Gl. Hellerup Gymnasium. S- en Triumfbuen, Invalidekirken, Eifeltårnet, etc. Hver gang du støder ind i et monument lyder en cykelklokke, og der kommer en tekst på fransk frem i displayet, og du får beskrevet det monument, du står ved. Teksten leder frem til 3 mulitiply choice spørgsmål, som teksten giver grundlag for at svare på. Når du har fundet alle 10 monumenter og forhåbentlig svaret rigtig ste restauranter. Har du fået nok points, kan du gå derind og spise. I virkelighedens verden blev eleverne budt på en kop te inde i varmen. Scener fra Parisspillet, udviklet af Elsebeth Kierulff, okt (Foto:EK) En test event for kultur- og naturforbrugere Den 8. december 2010 testede vi tre spil for en gruppe af voksne slutbrugere. Testen foregik ved en event afholdt dels i Valby Hegn, dels i Store Dyrehave, dels ved Esrum Kloster. I Valby Hegn testede 9 voksne personer fra Gribskov Kommune med kultur- og naturinteresse Tidsrejsen og Bryllupsdramaet i Stenalderen. I Store Dyrehave og på Esrum Kloster testede 8 voksne personer fra Gribskov kommune med kultur- og naturinteresser Parforce-jagt spillet og svampespillet, Den levende død. Parforce-jagt spillet er under kurset udviklet af medarbejdere i Skov og Naturstyrelsen, Nordsjælland. Spillet handler om at lære om Parforce-jagtens oprindelse fra Frankrig i 1700 tallet og forstå skovens stjerneformede stisystemer, som relaterer sig til jagtformen. Man lærer undervejs i spillet om skovens dyr og spor, samt om den specielle jagtform. Svampespillet er udviklet af en medarbejder på Esrum Kloster og drejer sig om at lære at nogle svampe er giftige og andre er velsmagende og spiselige. Med symboler og lydeffekter får man et levende billede af konsekvenserne ved at spise de forskellige svampe, man møder på billeder på sin gåtur rundt om Esrum Kloster. Fremtidsworkshops Fremtidsworkshops er dels et bidrag til at udbrede og videreudvikle de opnåede kompetencer, dels et bidrag til evalueringen af projektet i et fremadrettet perspektiv. Fremtidsworkshops blev indledt den 8. december og afsluttet den 13. februar Der deltog 17 medarbejdere fra museer i Gribskov Kommune og fra Skov og Naturstyrelsens Nordsjællands afdeling samt fra gymnasiet. Det der især var fokus på var brugen af digitale kortservices i museums- og naturformidlingen. Der var enighed om, at der er en fremtid for de digitale medier i museums- og naturformidlingen, men at der skal bruges løsninger, hvor 8

9 teknikken ikke fylder så meget, at den overskygger det indholdsmæssige og formidlingsmæssige budskab, som fagfolkene ønsker at få formidlet. Det blev besluttet at fortsætte samarbejdet omkring forsøg med de digitale medier, således at med brug af mobile IKT løsninger. - Hvad var projektets udbytte? Projektets udbytte kan beskrives fra flere forskellige vinkler, afhængig af, om der er tale om projektudvikler, kursist eller slutbruger. 1) Projektudviklernes udbytte (parterne): Projektgruppen bestod af følgende parter: Gribskov Kommune, ved Marianne Krawack, Kulturskolen ved Erling Bevensee, Ålborg Universitet ved Lise Scrøder, It firmaet Euman ved Jacob Fjellerad, kommunikations- og analyse firmaet Viden til Vækst Consult ved Nanna Westergård-Nielsen. Deres udbytte beskrives gennem følgende udsagn: Marianne Krawack, Gribskov Kommune: Det tværgående samarbejde mellem kultur- og naturinstitutioner, private virksomheder, undervisningsinstitutioner og forskningsinstitutioner samt kommune har været lærerigt. Positivt at kunne samles om en fælles indsats og ud fra flere vinkler og kompetencer at kunne bidrage til innovation indenfor et nyt felt. Personligt engagement og velvillighed har været bærende element samt evnen til at gå ind i det fælles rum og ville projektet. Vanskelighederne har bestået i kulturmøderne og de tekniske løsninger. De deltagende lærere fra Gribskov Gymnasium mistede i nogen grad innovationsgejsten, pgra de opståede tekniske problemer. Muligheden for at koble slutbrugerne - de unge - i udviklingen af oplevelses- og læringstilbud blev ikke en realitet, da lærerne ønskede først at tilegne sig egen viden og ikke var åbne overfor eksperimenter, som involverede eleverne samtidigt. Dette lykkedes imidlertid i højere grad på Gl. Hellerup Gymnasium. Teknisk set, har der været store udfordringer med at arbejde med mobilteknologi - dækningsproblemer i naturen m.m. Der er også i samarbejdet mellem IT-firma og kultur- og naturinstitutionerne brugt ressourcer på at skabe forståelse for hinandens fagligheder og fælles opfattelse af, at teknikken ikke kan stå alene, men at indholdsproduktionen med alle dens faglige krav er bærende i oplevelsesproduktioner. Det har været lærerigt for alle, men også skabt diskussioner og nødvendiggjort kompromisser. Der er ikke tvivl om, at det er rigtigt og vigtigt at samarbejde tværfagligt og at der er potentiale i de nye digitale medier til at nå nye målgrupper og formidle på nye måder. Det kræver blot tid og ressourcer i øvrigt. Det etablerede netværk indenfor kultur- og naturinstitutioner vil fortsætte og afsøge og eksperimentere med nye formidlingsformer fremadrettet. Erling Bevensee, Kulturskolen: I forbindelse med undervisning for kursister om lydproduktion, viste det sig at flere af deltagerne nemt ville kunne arbejde på egen hånd, hvis der investeredes i det rette udstyr. Der var enkelte der selv havde lydoptagere i god kvalitet. I produktionen af lydfiler i forbindelse med "Bryllupsdramaet i Valby Hegn" har processen været kreativ, og samarbejdet med tekstforfattere godt. Der er dog anvendt betydelig mere tid end der faktureres for ifølge projektets budget. Jacob Fjellerad, Euman: Som teknisk partner i projektet har det været interessant og udfordrende at samarbejde med en bred gruppe af formidlere og undervisere som brugere 9

10 på platformen. Processen har givet input til at øge brugervenlighed for bedre at imødekomme deltagernes og slutbrugernes behov og krav. Deltagerne skal roses for at have udarbejdet underholdende læringsspil, der kan begejstre slutbrugerne. Nanna Westergård-Nielsen, Viden til Vækst Consult: Som projektleder og kommunikationsekspert har jeg nydt projektet. Jeg har også grædt en gang imellem, når teknikken drillede, og når kursisterne ikke umiddelbart kunne rives med af lærernes begejstring for det nye mediums potentialer. Jeg har lært en masse, også om de to verdener, som vi inviterede med i projektet, gymnasieverdenen og museums- og naturformidler verdenen. Især har jeg lært, at deltagernes daglige arbejdssituation er meget afgørende for, om implementering af nye metoder og ny teknologi kan lykkes. Der skal være opbakning i hele organisationen for at man med succes kan bevæge sig ud i nye innovative områder. Der skal være tid og rum til at lave fejl, og ikke mindst til at lære af sine fejl. Der skal være plads og forståelse for improvisationens fordele, når teknikken bryder ned og ødelægger undervisningsplaner og intentioner. I det hele taget skal der kunne skabes rum for at vende negative situationer til muligheder frem for barrierer. Jeg ser frem til at arbejde videre med det etablerede netværk om de mobile digitale mediers muligheder i formidling. Lise Schrøder, Aalborg Universitet: Som underviser og forsker indenfor et bredspektret felt, hvor centrale omdrejningspunkter er digital formidling, innovationsprocesser og kulturarv, har det været meget lærerigt at deltage i en spændende proces, hvor det fælles projekt udvikler sig undervejs. Det har været rigtigt sjovt selv at få lejlighed til at tumle med teknikken, ligesom det at få udfoldet de konkrete udfordringer i at introducere brugen af denne teknologi i henholdsvis natur- og kulturformidleres og gymnasielæreres faglige sammenhænge har givet et godt bidrag til det videre arbejde med læring baseret på digitale spil på mobile platforme. Betragtet som innovationsproces har projektet derudover givet en række konkrete resultater og gensidige synergieffekter, som det kommer til udtryk med de forskellige eksempler på: Den brugerdrevne innovationsproces med henblik på at skabe produkter, som tilgodeser slutbrugernes behov, og kursuselementer, som tilgodeser kursisternes behov En medarbejderdreven innovationsproces, som den, der kommer til udtryk, når en gruppe natur- eller kulturformidlere kaster sig over udviklingen af deres daglige praksis Den organisatoriske læringsproces, som arbejdet med projektet her som et led i en større strategisk satsning på natur- og kulturformidling, har bidraget til i Gribskov kommune 2) Deltagere i uddannelsesforløbet, august 2010 Kurset blev afholdt over tre hele dage: Den 19. august 2010 og den 24. til 25. august 2010 Kursusforløbet blev evalueret ved at deltagerne udfyldte spørgeskemaer efter hver afsluttet kursusdag. Der var 23 kursister på kurset. Kursisternes udbytte steg i løbet af de tre dage, idet det på en skala fra 1-5, startede på 2,5 og sluttede på 3,5. Kursisternes udbytte af kurset gengives ved følgende udsagn: Udsagn efter 1. kursusdag: 10

11 Eftermiddagens spil var sjove. Fint materiale, men de tekniske problemer ødelægger for meget. Materialet kom for sent i anden omgang Formiddagens indlæg var abstrakte. Dagen var netværksskabende Var vi der for at være testpersoner? Oplæg var ikke rettet nok mod læring med spil. Teknisk udbytte stort i forhold til, hvad man skal passe på. Kursisternes udsagn efter 2. kursusdag: Det tog for lang tid at logge på (Bymose Hegns wifi-net). Havde foretrukket en modelopgave, i stedet for eget valgt projekt. Fokus blev flyttet til indholdet. Der blev brugt for meget tid på at lave, tekst, billeder og lyd. Forløbet af 2. dag var langt bedre end 1. dag. Der manglede flere funktioner i manualen Kursisternes udsagn efter 3. kursusdag: Enormt mange informationer på kort tid. Svært at se på skærmen (telefonen) Rent fysisk er Sony Ericsson telefonen for lille og svær at orientere sig på Kurset var bedre end forventet, men nogle tekniske vanskeligheder 2. og 3. dag væsentlig bedre end 1. dag. 2 dage er nok til et kursus Er ikke imponeret af teknikken, p.t tak! 3) Slutbrugernes (elevernes) udbytte: Testeventen for elever på Gl. Hellerup Gymnasium blev afholdt den 26. nov fra kl 8 til 12. Der deltog to klasser, en 3. g og en 2. g med fransk på mellemniveau I alt 11 elever. Testevent på Gl. Hellerup Gymnasium, november (Foto: NWN) Følgende elevudsagn beskriver elevernes udbytte af testundervisningen: 2. G: Man får testet sin viden, Det er en ny måde at få undervisning på, Man tænker på en ny måde, når man modtager undervisning på en anden måde, end den sædvanlige. 11

12 Sjovere end almindelig undervisning. Jeg synes ikke man skal bruge spil i timen. Man gør en leg ud af undervisningen Eleverne engagerer sig mere Anderledes og sjovere end tavleundervisning 3. g: Man lærer mere, fordi man syntes det er sjovt God variation i undervisningen Det er sjovt med varieret undervisning Konkurrencen gør, at man lærer bedre Man bliver nødt til at kunne forstå teksten for at kunne vinde. Det er en fordel at man rører sig, mens man spiller Man husker bedre, når man bevæger sig rundt Det er en læringsmæssig fordel, at der er indbygget en konkurrence Det er et godt alternativ til den almindelige undervisning Det er en sjovere måde at lære på Man husker bedre på denne måde Det er mere motiverende Man skal tænke på en anden måde. Udsagn fra den efterfølgende diskussion mellem læreren, eleverne og parterne: Mediet er godt til at kombinere flere fag, fx historie, geografi og sprog. Sjovt med en konkurrence det får hjernen til at tænke på en anden måde. Man husker bedre, når der er konkurrence. Det blev foreslået: At lægge spillet i et byområde, således at der blev tale om rigtige monumenter, fx kunne Rundetårn have været Eifeltårnet. Spørgsmålene kunne godt have ledt frem til en vejledning i, hvilken vej man skulle gå. Testevent på Gl. Hellerup Gymnasium, november (Foto: NWN) Eleverne blev også udspurgt om deres læringsudbytte i faget fransk (det fagdidaktiske udbytte). 2. g: fra 1 til 5 scorer det fagdidaktiske udbytte: 2 3. G: fra 1 til 5 scorer det fagdidaktiske udbytte: 2,5 De to klasser fandt at spillets teknik var nemt, idet scoren var på 4,1 12

13 Konklusionen er at oplevelsen og glæden har været stor, det har været nemt at bruge, konkurrenceelementet og den fysiske aktivitet har virket ansporende, men selve det faglige udbytte i faget fransk har været relativt lavt. 4) Lærerens udtalelser: Efter testen i de to gymnasieklasser blev læreren interviewet om sin oplevelse af at anvende spil på mobiltelefoner i undervisningen. Et resume af interviewet er gengivet i det følgende: Jeg gik ind i projektet af følgende årsager: Ved at arbejde med spil på mobiltelefoner, opnår jeg: At vise eleverne ny teknologi og nye muligheder At gøre undervisningen anderledes samt At involvere eleverne i undervisningsprocessen. Spil baseret på fysisk aktivitet, kollaborativitet og helst interaktivitet virker generelt motiverende og aktiverende. Konkurrencemomentet og følelsen af ejerskab motiverer yderligere. Spillene appellerer til forskellige læringsstile specielt de taktile og kinæstetiske elever motiveres i særlig grad på denne måde. Spillene appellerer til mange forskellige intelligenser: sproglig, matematisk, musisk, visuel, motorisk samt sociale kompetencer. Lærerens konkrete svar på spørgsmål 1 til 8, giver viden om, hvorfor mobiltelefoner kan bruges i gymnasieundervisningen: 1) Får du eleverne i tale på en anden måde? I og med nogle elever ofte har bedre IT-kompetencer end jeg, tør de lige pludselig mere åbent bidrage med deres personlige kompetencer. Når de ser, lærer og elever er på samme niveau eller endnu bedre er længere fremme på nogen punkter end læreren, får de en succesoplevelse som kan smitte af på det faglige. 2) Får du elever på banen, som ellers ikke er så aktive? Jeg har set særligt stille piger og urolige el. umotiverede drenge lige pludselig vågne op og deltage på en anden måde med en langt mere positiv tilgang end ved normal klasseundervisning. 3) Tror du, at elevernes samlede læringsudbytte er større, eller mindre end ved brug af traditionelle undervisningsmetoder? Jeg tror egentlig ikke deres samlede læringsudbytte er meget større, men jeg tror, at det, at de oplever læringsprocessen som sjov, stimulerer dem og engagerer dem, og i heldigste fald gør nogen af dem dygtigere. Jeg har ingen illusion om, at spil løser alle problemer, men jeg tror på, at hvis man synes det er sjovt, så lærer man nemmere og hurtigere og får bedre fornemmelsen af ejerskab og selvansvar. Ny teknik tager tid og ressourcer, men min opfattelse er at lærerens entusiasme og engagement smitter af på eleverne og deres ditto. 4) Vil du bruge mobilspil i kommende undervisningssituationer? I fald, ja, nævn nogle: Jeg er ikke vidende om der endnu er nogle spil i mine fag (fransk og dansk). Men jeg vil bestemt gerne bruge spil og selv prøve at lave små spil. Men spillene skal bruges, hvor de kan passe ind i et undervisningsforløb. Jeg ser helst spil indgå som en naturlig del af et forløb og ikke isoleret som et afbræk eller udelukkende underholdning/ juelafslutningstime. 13

14 5) Overvejer du at lade eleverne selv producere spil for hinanden? Jeg har hidtil kun prøvet at lade eleverne producere spil på nettet ved hjælp af programmet LESYRE, i timerne og som lektier og en workshopdag. De to første programmer er meget brugervenlige og kræver næsten ingen vejledning. Hvis programmerne til at lave spil er for komplekse, risikerer eleverne at fortabe sig i teknik i stedet for at producere og/el. lære sprog. Derfor har jeg kun haft succes med de to første programmer. har vi ikke tid til i den daglige undervisning! 6) Overvejer du at lade eleverne aflevere opgaver på mobiltelefonen? Nej, ikke endnu. Almindelige skriftlige opgaver afleveres hos mig altid elektronisk. Men så snart eleverne skal producere medie-produkter, vil det sikkert kunne blive oplagt hvis der kan være en fordel ved at få produktet på mobiltelefonen frem for computeren. Hvis produktet skal bruges et sted hvor pc-en er uhandy, utilgængelig 7) Vil brugen af mobiltelefoner i undervisningen ændre på din pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen? Hidtil har enhver ny teknik ændret min undervisnings- og tilrettelæggelsform - så det kommer mobilen helt sikkert også til. Jeg ser mig selv som lærer i IT-klasser allerede som langt mere coach end hidtil. Med mobilens muligheder i fremtiden forestiller jeg mig selv værende langt mere - fri for klasselokalets snærende bånd og med større muligheder for at fremme interaktiviteten mellem eleverne indbyrdes og mellem eleverne og mig. 8) Hvad er de største barrierer for at anvende mobiltelefoner i undervisningen? Nævn de tre største barrierer: Indkøb af Smartphones Mobilabonnements- prisen- forbrug Mine egne IT-kompetencer Manglende spil og programmer til mine fag (fransk og dansk) Tid til selv at udvikle små spil. 5) De voksne slutbrugeres udbytte. Den 8. december 2010 testede vi tre spil for en gruppe af voksne slutbrugere. Testen foregik ved en event afholdt dels i Valby Hegn, dels i Store Dyrehave, dels ved Esrum Kloster. Der deltog 17 voksne med interesse for kultur og natur. Deltagerne var opdelt i to hold. Det ene hold gennemførte Tidsrejsen og Bryllupsdramaet i Valby Hegn. Den anden gruppe gennemførte Parforce-jagt spillet i Store Dyrehave og svampespillet, Den levende død ved Esrum Kloster. Parforce-jagt spillet og svampespillet var udviklet af kursisterne på kurset i august, med efterfølgende finjusteringer. 14

15 Scener fra et Bryllupsdrama i Valby Hegn (Foto: Rune Klausen, Esrum Kloster) Følgende udsagn beskriver slutbrugernes udbytte og tilfredshed med spillene. Tidsrejsen og Bryllupsdrama i Valby Hegn: Det er godt at være aktiv og samtidig lære noget om naturen, mens man leger Man får nogle grupper aktiveret, der måske ikke ellers vil opsøge den viden, der ligger i spillet. Man skærper folks bevidsthed om kulturformer, naturforhold og historie Man får folk ud at motionere Man kan få børn og unge med ud i det frie Man får historiske oplysninger, man normalt ikke får, eller søger. Man får læring, mediet egner sig til undervisning Det fanger nok de unge bedre Det giver motion Det er sjovt for alle aldre: For de helt små bliver det en god tur i skoven, og for de ældste er motion heller ikke af vejen. Gerne mere information om stenalderen Mere interaktion vil motivere mere Man når nye målgrupper, som unge og børn Man får bevægelse og samtidig viden om naturen Indlevelsen bliver øget. Parforcejagt spillet i Store Dyrehave: Spil giver kontant feed-back Spillet motiverer unge Man moderniserer formidlingen Vi får motion, viden og oplevelse Øget engagement, konkurrence De unge fanges ind Den nye teknik giver motivation (hvis den virker, hvis ikke, virker det modsat) Mobiltelefonen skaber kontakt til målgrupper, som ellers ikke ville opsøge natur og kultur Spil er ikke kun midlet, men er også selve målet for mange især børn og unge. Mobilspil møder børn og unge, der hvor de er bedst, ved mest, har styr på det. Men det er vigtigt, at mobilen ikke bliver en erstatning for rigtige naturoplevelser! For man ænser næsten ikke lyde, spor, synsindtryk i skoven, når mobiltelefonen styrer! De to former for formidling skal supplere hinanden ikke erstatte hinanden. Scener fra Parforcespillet i Store Dyrehave, udviklet af SogN, Nordsjælland Foto: SogN, Nordsjælland Den levende død, svampespil på Esrum Kloster: Børn vil synes det er spændende Deltagerne er selv aktive Det er en måde at få børn og andre ud i skoven Spil giver motion, viden og oplevelse 15

16 Der blev også spurgt ind til deltagernes læringsudbytte af de tre spil. Bryllupsdrama i Valby Hegn: Det der svarer til det fagdidaktiske udbytte får en samlet score på 2,2 ud af 5 mulige Parforce-jagtspillet i Store Dyrehave: Det fagdidaktiske udbytte får en samlet score på 3 Den levende død (svampespillet) på Esrum Kloster: Det fagdidaktiske udbytte får en samlet score på 2 Der blev også spurgt ind til, hvor nemt, man syntes teknikken var. Her giver de tre spil tilsammen en score på 3,2. Sammenlignet med de åriges vurdering af læringsudbyttet, ligger de voksnes læringsudbytte lidt højere end de unges, mens de voksnes vurdering af teknikkens lethed ligger lidt under de unges vurdering. At de unge finder at teknikken er lidt nemmere at bruge end de voksne syntes ikke overraskende, men det overrasker måske, at forskellen ikke er mere markant. Sammenfattende kan man sige om projektets udbytte, at alle har fået noget ud af det, lige fra det her er for kompliceret og for usikkert til, at jeg tør bruge det overfor eleverne til, at det her medium har et kæmpe potentiale, som jeg må afprøve gennem at lave flere spil og bruge dem i undervisningen. Mest konkret er museums- og naturvejledernes udbytte. Dels har de udviklet spil, som er til rådighed for publikum i skoven, dels indgår deltagerne i det nyetablerede netværk, der skal samle yderligere erfaring og afprøve dem inden for de digitale formidlingsformer og muligheder. Betragtes udbyttet hos hele målgruppen, fra den primære målgruppe til slutbrugerne, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at der er stor forskel mellem gymnasielærerne og kulturog naturvejledernes udbytte. Gymnasielærerne har både under kurset og i den efterfølgende evaluering lagt meget stor vægt på, om værktøjet er let at bruge og om det er driftsikkert i den konkrete undervisningssituation, mens kultur- og naturvejlederne er mest fokuserede på, om værktøjet egner sig til at tiltrække nye målgrupper, som fx unge mennesker. Disse forskelle er ikke uventede, idet et bidrag til forklaring kan findes i den meget forskelligartede arbejdssituation og dagligdag, de to grupper står i. Hvor gymnasielærernes hverdag er præget af udførlige fagbekendtgørelser og læseplaner med eksakte krav til læringsmål, er kultur- og naturvejledernes arbejdsramme mere bred. For museumskuratorernes vedkommende fastlægger museumsloven, at de skal værne om vores fælles kultur- og naturarv. De skal således indsamle, registrere, bevare, forske og formidle kultur- og naturobjekter til gavn og nytte for os alle sammen. Men det har ikke altid vist sig lige nemt for publikum at gå til denne fælles arv, fordi museerne i praksis har haft vanskeligt ved at favne alle målgrupper (Digital museumsformidling i brugerperspektiv, Kulturarvsstyrelsen 2009). I den nye gymnasielovs bekendtgørelse 80 fastlægges et overordnet krav om at lærerne skal give eleverne it-kompetencer i gymnasieundervisningen samt at integrere IKT i studieplanerne. Dette krav udmøntes på forskellig måde i hvert fags fagbekendtgørelse. I sprogfag, naturgeografi og historie fremtræder kravene mest operationelle, se følgende citater fra fagbekendtgørelsernes 3,3: 16

17 Fransk It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af it og elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede, autentiske og aktuelle sammenhænge. Således bidrager informations- og kommunikationsteknologi og medieanvendelse til at sikre og nuancere elevernes sproglige og indholdsmæssige udbytte. Naturgeografi It skal inddrages i undervisningen til følgende formål: udnyttelse af internettet til at opnå adgang til undervisningsmateriale, andet geofagligt materiale og data, herunder digitale kort og fly- og satellitbilleder visualisering og analyse af data, herunder anvendelse af GIS-/billedbehandlingsprogrammel kommunikation og formidling. Inden for faget historie peges der i fagbekendtgørelsen på, at it og medier skal inddrages i såvel skriftlig som mundtlige formidlings- og fremlæggelsesopgaver: Historie It og medier skal inddrages i undervisningen og anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces. It anvendes som søgeværktøj til oplysninger om og undersøgelser af historiefaglige emner via internettet og andre databaser. Der lægges vægt på udvikling af kreativitet og systematik i søgningen, samt selvstændighed og metodekritisk tilgang. It og medier skal inddrages i såvel skriftlige som mundtlige formidlings- og fremlæggelsesopgaver. I forhold til vores afholdte kursus og det efterfølgende forløb, er det interessant at kunne iagttage, at det netop er inden for faget fransk og historie, der især arbejdes videre med at bruge mobilspil i undervisningen. Der var også stor interesse fra den deltagende naturgeografi lærer i at bruge mediet, men pga. tidsmæssige barrierer kunne der ikke arbejdes videre med spillene for nærværende. Kultur- og naturvejlederne arbejder alle videre med mediet og dets muligheder, især i forhold til at tiltrække nye målgrupper, og dette er ikke overraskende i forhold til det generelle pres museerne oplever, fra omverdenen og fra Kulturarvsstyrelsen til at lægge deres udstillingspraksis om, fra udstillingstempel til brugerinvolverede oplevelser for den bredere målgruppe. Kultur og naturformidling vha. mobiltelefoner skal ses som et muligt værktøj til at fortsætte denne udvikling, men et fælles krav fra denne gruppe er, at teknikken kommer til fylde mindst muligt, således at den ikke overskygger indholdsformidlingen. 2. Beskriv venligst den anvendte pædagogik samt de største udfordringer med disse: - Hvilke læringsstile blev anvendt? Arbejdet med læringsstile i projektet tog afsæt i Lise Steinmüllers læringsstile og intelligenser i e- til slutbrugeren dvs. brugeren af de i forbindelse med kurset udviklede formidlings- og læringsprodukter derudover kommer det til udtryk i selve kursusforløbet. (Henvisninger til de relevante kilder findes alle i de relevante artikler i det vedlagte Kompendium). En af de store udfordringer i forbindelse med kurset har været målgruppens brede sammensætning henholdsvis gymnasielærere fra forskellige fag og en bredt sammensat 17

18 skare af natur- og kulturformidlere og dermed behovet for at tage højde for forskellige forudsætninger og indgangsvinkler til læringssituationen. Med afsæt i blandt andet Kolbs læringsmodel karakteriseres Steinmüller som forskellige måder, hvorpå individet kan tilgå nyt materiale på jf. opdelingen i: Aktivister som har handling i læreprocessen Reflektorer som helst benytter sig af iagttagelse og observation med henblik på at drage erfaringer fra andre i læreprocessen Teoretikere som foretrækker teoretisk fundering som grundlag for logiske konklusioner Pragmatikere arbejdet med konkrete og realistiske opgaver i forbindelse med læreprocessen Læringsstilene spiller sammen med forestillingen om, at vi kan besidde forskellige former for intelligens Steinmüller refererer til Howard Gardner, som opererer med: sproglig intelligens matematisk intelligens musisk intelligens visuel intelligens motorisk intelligens social intelligens personlig intelligens Som udgangspunkt tilgodeser de forskellige teori- og praksiselementer i forbindelse med udviklingen af digitale spilbaserede læringsprodukter (digital game-based learning, DGBL) hele spektret af læringsstile og intelligenser. I forbindelse med kursets tilrettelæggelse har det således været tilstræbt at understøtte denne læringssituation. Dette er gennemført ved at kurset var opbygget som en kombination af teoretiske oplæg og workshop-aktiviteter, hvor man i grupper skulle henholdsvis afprøve eksisterende løsninger og selv udarbejde nye produkter tilpasset egne formidlingsbehov i de respektive undervisnings- og natur-/kulturformidlingssammenhænge. I forhold til slutbrugerne ligger der ikke mindst i gymnasiesammenhæng et stort potentiale i at arbejde med læringsstile. I de konkrete afprøvninger af de færdige produkter med begrænset interaktivitet kommer dette potentiale ikke til sin ret, da det især er i forbindelse med den meget kreative og helhedsorienterede proces, der knytter sig til udviklingen af egne produkter, at læringsstile og intelligenser for alvor kommer til udfoldelse. Tilsvarende ligger der en række muligheder for brugertilpassede løsninger i kultur- og naturformidlingen, hvor der ikke er det samme erkendte fokus på problematikken omkring læringsstile, om end der er en vis parallel i tendensen til i stigende grad at målrette tilbud til forskellige brugergruppers specifikke behov, forudsætninger og interesser med hensyn til viden og oplevelser. - Hvilken didaktik forsøgtes understøttet med den mobile e-læring? De specifikke formidlings-/læringsprodukter, som allerede udviklede prototyper på mobilspil møntet på slutbrugerne såvel som tilrettelæggelsen af det afviklede kursusforløb har været det umiddelbare udgangspunkt for at kunne udvikle det didaktiske potentiale. Lokationsbaserede formidlings- og spilkoncepter har med hensyn til at skabe en mere legende og engagerende læringssituation tal game- (DGBL) udgjort den pædagogiske ramme for at vurdere de didaktiske muligheder inden for hvert fagområde. Projektets afsæt i fleksible virtuelle læringskoncepter, som understøttes af relevante fysisk/geografiske rammer kobler sig direkte til idéen om læringsrum. Knud Illeris taler blandt andet grund af deltagernes motivation og muligheder for at følge egne veje. I kultur- og naturformidlingssammenhæng ligger der netop her et stort potentiale, som knytter an til koncepter som det lærende museum og det virtuelle museum. 18

19 I forhold til natur- og kulturformidling har Kulturarvsstyrelsen i bogen museumsformidling i afrapporteret erfaringer fra en række aktuelle projekter omkring digital museumsformidling, hvor de digitale teknologiers interaktive potentiale kommer til udtryk ved mulighederne for brugerdifferentiering, inddragelse, dialog og mobilitet, herunder ikke mindst mulighederne for at lade formidlingen foregå der, hvor brugerne eller artefakterne befinder sig på museet, i byen eller i naturen. Det lærende museum kan karakteriseret ved at være baseret på kontekstbaserede og brugerdifferentierede formidlingskoncepter, i modsætning til det traditionelle museums énvejskommunikation og transmissionstilgange. Det virtuelle museum bygger videre på den lærende indgangsvinkel, idet der linkes til andre digitale samlinger med henblik på at skabe grundlag for en unik museumsoplevelse, der adskiller sig fra det fysiske museumsbesøg, der skal tilpasses brugernes specifikke adfærd jf. opdelingen i henholdsvis: Browsers surfer indtil en genstand fanger deres opmærksomhed, hvorefter de kræver forklaring/viden (ca. 50 %) Followers ønsker at bestemte genstande fremhæves og forventer fortællende forklaringer til emnerne (ca. 40 %) Searchers besøger museet for at lære om bestemte genstande (ca. 9 %) Researchers har ekspertviden og forventer faglig adgang (ca. 1 %) Børn og unge er i dag vokset op med computerspil, og gennem de senere år har mobiltelefonen udviklet sig til at være de unges foretrukne kommunikationsmiddel. Samtidig har den udviklet sig til at være nærmest en håndholdt computer. Brugen af mobil teknologi i gymnasieundervisningen, kan således netop ses som en måde at udnytte det didaktiske potentiale stå alene, men kan ses som et aspekt, der supplerer de tre læringsrum, Erik Prinds under henvisning til gymnasiets digitale udfordringer opridser i Undervisningsrummet jf. formidling af kerneviden og kernefærdigheder Træningsrummet jf. individuel træning af kompetencer indenfor faget Studierummet jf. arbejde i grupper eller selvstændigt med henblik på at kunne håndtere komplekse sager, løse problemer og foretage valg Kursets didaktiske hovedgreb knytter sig til idéen om studierummet, hvor det prototypebaserede læringsforløb omkring udviklingen af mobile spilapplikationer skal understøtte projektets målsætninger om at: Skabe interaktion med omgivelser og involvere aktører i en problemorienteret læringskontekst relateret til det specifikke fag. Give grobund for innovative arbejdsmønstre i forhold til såvel idéudvikling som tekniske løsninger. Illustrere det didaktiske potentiale, der ligger i at arbejde med design af løsninger eks. I forhold til differentiering af undervisningstilbud, understøtning af kreativitet, tværfaglighed, helhedsforståelse og samarbejde. Introducere til forståelsen for læringsaspektets betydning i kultur- og naturformidlingssammenhæng og de mobile formidlingsteknologiers potentiale med hensyn til at skabe rammen om et samarbejde mellem undervisnings- og museumsmiljøerne. - Hvordan er brugen af virkemidler tilpasset brugerne? I takt med mobiltelefonernes hastige tekniske udvikling har der indenfor kultur- og naturformidling samt i folkeskolens undervisning i de senere år været en række projekter, som illustrerer mobilteknologiens muligheder. I gymnasiale undervisningssammenhænge ser teknologien tilsvarende ud til at have et stort potentiale som middel til at skabe en meget mere kommunikationsorienteret undervisning i mobile digitale miljøer med mulighed for 19

20 interaktion mellem elever, lærerne og fysiske rammer, om end der fortsat ikke er mange eksempler. Den overordnede didaktiske indgangsvinkel til det afholdte kursusforløb har været at skabe en læringssituation, som giver såvel gymnasielærere som natur- og kulturformidlere konkret viden om potentialet i mobil e-læring, praktisk erfaring med teknologien og opnåelse af en vis kompetence med hensyn til at arbejde kreativt med udvikling af nye løsninger i innovative læringsfællesskaber jf. idéen om det problemorienterede studierum. Den prakatiske didaktiske indgangsvinkel har i henhold til konceptet omkring prototypebaseret udvikling været at give kursisterne redskaber baseret på eksisterende læringsspilkoncepter med henblik på afprøvning og efterfølgende tilpasning til deres specifikke fags faglige indhold. Læringssituationen understøttes af mere specifikke didaktiske virkemidler, som her illustreres i lyset af Prinds karakterisering af de tre læringsrum: Undervisningsrummet der sætter rammen om formidlingen af basal viden vedrørende spilteknologi og mobile e-læringsaspekter ved hjælp af kursuskompendiet og de korte mundtlige oplæg. Træningsrummet som knytter sig til de praktiske øvelser med eksisterende prototyper på mobiltelefonerne med henblik på at træne de tekniske færdigheder. Studierummet bygger på viden og færdigheder fra de undervisnings- og træningsrummet og udgøres under kurset af udviklingsforløbet i grupper eller hver for sig, hvor der arbejdes med bearbejdning af det specifikke formidlingsindhold og den tekniske udvikling af spilkoncepterne på spilplatformen Playingmondo, ligesom der er lagt op til efterfølgende videreudvikling og videndeling via et Internetforum. De mere konkrete virkemidler, som benyttes i arbejdet med prototypeprodukterne, kendes fra erfaringer med lokations- og spilbaserede teknologier indenfor museumsverdenen, hvor det mobile digitale formidlingsrum baseres på parametre som: Oplevelsesaspektet jf. ritualet i museumsoplevelsen versus formidling af genstande. Sted og identitet muligheder for formidling i den oprindelige kontekst jf. autenticitet og tilstedeværelse eksempelvis: o Geo-tagging stedfæstelse af eksempelvis billeder på et kort. o Augmentet reality understøtning af oplevelser i den fysiske virkelighed ved hjælp af virtuelle elementer. Dialog og fælles oplevelser i den stedspecifikke digitale museumsformidling: o Interaktion jf. egen handling, som får opleveren til at føle sig som medaktør og styrende part. o Dramatik jf. dynamik og indlevelse hos opleveren via fortælling og kropslig bevægelse. o Identifikation jf. muligheder for personligt engagement på stedet, hvor man bliver en del af objektet i stedet for blot at være en passiv beskuer. Den udbredte brug af computerspil i museumsverdenen knytter sig således til den oplagte styrke, der ligger i teknologiens visuelle udtryk, idet der kan skabes virtuelle verdener svarende til en given periode, som spilleren kan udforske og interagere med. Skabelsen af virtuelle 3D-verdener digitalt er en bekostelig affære og de nye muligheder for at benytte det - kontekst er således oplagt. Den centrale motivationsfaktor er spillerens muligheder for at foretage aktive valg og udfordringen er at skabe en fornuftig sammenhæng mellem spillerens valg, viden og overvejelser og deraf følgende konsekvenser og feedback jf. forskellige spilgenrer: Actionspil jf. fokus på hånd-øje-koordination Strategispil jf. ressourcehåndtering, systemforståelse og prioritering Adventurespil jf. logisk tænkning og det at gennemskue historien, som den udfolder sig. 20

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Køre hviletids app en

Køre hviletids app en Køre hviletids app en Køre hviletids app en Et læringskoncept udviklet i samarbejde mellem & Ulla Gerner Wohlgemuth Anna Britt Krog University College Syddanmark Workshop 28.2.2012 12.45 13.45 Deltagere

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

IKT-understøttet pædagogik i gymnasiets naturvidenskabelige fag.

IKT-understøttet pædagogik i gymnasiets naturvidenskabelige fag. IKT-understøttet pædagogik i gymnasiets naturvidenskabelige fag. Lise Schrøder Nanna Westergård-Nielsen Rapport til Dialogforum, September 2011 Fig. 1. Hanne Petersen og Birgit Sanderman øver animation

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave De fire læringsstile Læringsstile er udtryk for den måde den enkelte lærende lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i reflektorer, teoretikere,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf.

Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf. Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf. Af Steen Christensen (Brøndby Gymnasium) og Anders Cordes (HF & VUC Nordsjælland) og Stig Pedersen (Københavns VUC & projektleder) Den

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Gennemslagskraft for projektledere

Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran

Læs mere

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen!

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen! Gode råd er ofte dyre når man vil i gang med innovative pædagogiske tiltag. Erfaringskataloget bygger på Lyduniverslærernes anbefalinger fra deres organisering og implementering af undervisningsforløb,

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Didaktiske udfordringer & muligheder ved museernes digitale undervisningsmidler

Didaktiske udfordringer & muligheder ved museernes digitale undervisningsmidler // unge pædagoger // Nr. 1-2011 Side 71 Didaktiske udfordringer & muligheder ved museernes digitale undervisningsmidler Af: Karin Tweddell Levinsen og Rikke Ørngreen Museerne står over for to udfordringer:

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education 19. 20. 21. maj 2015 Intensivt certificering-kursus / Max. 10 deltagere [Målgruppe] Motivation Factor Job & Education er for dig, der Arbejder med

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010 [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen Læringsspillet R bust gamemasteruddannelsen Indledning På Gamemasteruddannelsen introduceres læringsspillets grundlæggende ele menter samt hvordan Gamemasteren faciliterer processen omkring læringsspillet

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Egeskovs webapp "Tilsæt Eventyr!" Egeskov slot - Tilsæt eventyr! Klientpæresentation - 2014

Egeskovs webapp Tilsæt Eventyr! Egeskov slot - Tilsæt eventyr! Klientpæresentation - 2014 Egeskovs webapp "Tilsæt Eventyr!" Egeskov slot - Tilsæt eventyr! Klientpæresentation - 2014 Intro I denne klientpræsentation vil vi beskrive vores tanker omkring skabelsen af et multimedieprodukt. Vi vil

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009

udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009 Inddrag brugerne i udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009 1 Inddrag brugerne i udviklingsfasen - Om Snitker & Co. - Brugerundersøgelse

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere