Organisering og effektivitet på hjemmehjælpsområdet - manual til diagnoseværktøj

Transkript

1 Organisering og effektivitet på hjemmehjælpsområdet - manual til diagnoseværktøj Januar 2006

2 INDHOLD INTRODUKTION... 2 INPUT-ARKENE... 3 Modul Modul INDHENTNING AF DATA FRA ANDRE KOMMUNER OUTPUT-ARKENE Modul Modul

3 INTRODUKTION Diagnoseværktøjet for udgående hjemmepleje i kommuner er et værktøj, der bruges til at sammenligne udgående hjemmepleje på tværs af kommuner. Selve værktøjet indeholder to moduler. Modul 1 kan gennemføres på en enkelt dag. Det bruges til at beregne, hvor stor omkostningen til hjemmepleje er pr. indbygger i kommunen. Desuden estimeres, i hvor stor udstrækning denne omkostning kan sænkes gennem effektiviseringer. Modul 2 kan gennemføres af to ansatte (20-25% af deres tid) på ca. 2-4 uger afhængigt af tilgængeligheden af data i kommunen. Det bruges til at sammenligne nøgletal for den udgående hjemmepleje på tværs af kommuner. Herved kan områder inden for den kommunale hjemmepleje, som indeholder potentialer for effektiviseringer, identificeres. Værktøjet er baseret på Excel. For at sikre at værktøjet fungerer korrekt, skal makroer tillades, når filen åbnes. Når filen benyttes første gang, åbner den på siden Introduktion. Dette er den centrale side i værktøjet (jf. figur 1), hvorfra der kan navigeres videre til input- og output-arkene. Det er også fra denne side, der kan hentes data ind fra andre kommuner. 2

4 Diagnoseværktøjet er udviklet til benchmarking af den udgående, udførende hjemmepleje (fritvalgsdelen). Det er således ikke indrettet til at håndtere indegående hjemmepleje, sygepleje med videre. Kvaliteten af data, som indtastes, er selvfølgelig afgørende for, hvor præcis benchmarkingen bliver. Kommunen skal derfor nøje overveje, hvor mange ressourcer den vil investere i indsamlingen af data. Ofte vil kommuner mangle målinger af de ansattes tidsforbrug (de såkaldte BTP-data). Der er tidligere udarbejdet en detaljeret vejledning til opgørelse af BTP-data ( Denne foreskriver, at stikprøvemålinger antager mindst 14 dages varighed, med minimum 800 observationer pr. priskategori. Værktøjet er designet til at benchmarke kommuner med hinanden med tallene opgjort på årsbasis. Dog kan alternative anvendelser finde sted. En kommune kan beslutte at lave intern benchmarking (hvor værktøjet udfyldes med data fra det enkelte distrikt) eller kommuner kan beslutte at sammenligne stikprøvedata (hvor alle kommuner udfylder fx data fra en bestemt måned). Kommuner med integreret pleje bliver nødt til at foretage visse antagelser, når data skal splittes mellem inde- og udeområdet. Som krydstjek af data kan det anbefales at udregne timeprisen for en hjemmehjælpstime generelt (for både inde- og udeområdet). Dette er en meget simpel udregning (samlede omkostninger til hjemmepleje divideret med samlet antal leverede timer), som kan give et fingerpeg, om data er splittet korrekt. INPUT-ARKENE Diagnoseværktøjet indeholder fire input-ark: Et der vedrører modul 1 og tre der vedrører modul 2. I input arkene er alle de felter, hvor der skal indtastes data, markeret med gul. Ved hvert input-felt er der en knap, der hedder Vis detaljer. Ved tryk på denne knap åbnes en faktaboks, der viser definitioner, mulige kilder og kommentarer til de pågældende data. Det er de samme oplysninger, der er listet i tabel 1 til 3 i denne manual. I faktaboksen kan der endvidere indskrives kommentarer, således at udregningsmetode, kilde eller andet kan noteres som hjælp til næste gang, data skal fyldes ind i værktøjet. Det anbefales at føre udførlig logbog på denne måde. Der er endvidere en print-knap på hver side. Det anbefales at lukke detalje-felter, inden der printes. For at se definitionerne sammen med dataarkene kan man i stedet printe denne manual. De input ark, der vedrører modul 2, indeholder data-træer. Idéen er, at stammen i træet (længst mod venstre) indeholder en total, som de bokse, der er forbundet med stammen, summer op til. Samme princip fortsætter videre ud i træet. Hvis de forbundne bokse summer op, fremkommer en grøn indikator, hvis ikke fremkommer en rød indikator (jf. figur 2). 3

5 Ved læsning af denne manual er der tre vigtige definitioner: 3) Begrebet udgående, udførende hjemmepleje dækker over den del af hjemmeplejen, som er omfattet af fritvalgsordningen (dvs. det dækker ikke indeområdet, sygepleje mv.). 2) Begrebet plejemedarbejdere dækker over alle ansatte i den tid, de deltager i den udførende del af den udgående hjemmepleje (ansatte i fleks- og skånejob, alm. plejemedarbejdere (månedsansatte og timeansatte), elever og opskoling, interne vikarer, ansatte der udfører ekstraarbejdstimer, eksterne vikarer, ansatte der udfører overarbejdstimer). Når en delmængde af begrebet bruges i denne manual, vil der enten være angivet det specifikke navn (fx elever og opskoling ), eller det vil fremgå i en parentes, hvilke kategorier som ikke indgår (fx plejemedarbejdere (eksklusive eksterne vikarer samt elever og opskoling) ). 3) Begrebet løntimer dækker over samtlige timer, som kommunen køber af plejemedarbejdere til udgående, udførende hjemmepleje. Dvs. antallet af plejemedarbejdere (eksklusive interne vikarer, eksterne vikarer og over- og ekstraarbejdstimer) ganget med arbejdstimer pr. år (37*52). Dertil lægges interne vikartimer og ekstraarbejdstimer, eksterne vikartimer og overarbejdstimer. Modul 1 Til modul 1 skal kommunen bruge fem tal, som omhandler overordnede karakteristika ved kommunen. To af tallene kan hentes fra Danmarks Statistik. De resterende tal skal hentes i de kommunale it-systemer (EOJ-, vagtplan-, løn- og personale-, økonomisystem etc.). I tabel 1 er vist definitioner og mulige kilder (data nummereret, som vist i figur 3). De data, som bruges i modul 1, skal ikke nødvendigvis være meget præcise, da de først og fremmest har til formål at sikre et overordnet indtryk af effektiviteten i den kommunale hjemmepleje. Mere præcise data anvendes i modul 2. 4

6 Tabel 1. Data til Modul 1 01) Antal indbyggere i alt i kommunen Definition: Antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar det år data opgøres. Kilde: Danmarks Statistik ( tabelreference BEF1A. Kommentar: Antal indbyggere i kommunen danner grundlag for beregningen af omkostningen pr. indbygger og antal ældre pr. indbygger i kommunen. 02) Antal indbyggere i aldersgruppen 65 år eller derover Definition: Antal indbyggere i kommunen på 65 år eller derover pr. 1. januar det år data opgøres. Kilde: Danmarks Statistik ( tabelreference BEF1A. Kommentar: Antal ældre (indbyggere i gruppen 65 år eller derover ) danner grundlag for beregningen af ældre pr. indbygger og antal brugere pr. ældre i kommunen. 03) Antal brugere i alt af den udgående udførende hjemmepleje (varige og midlertidige) Definition: Brugere, der er visiteret til udgående hjemmepleje (fritvalgsdelen) i løbet af året inklusive brugere, der har modtaget midlertidig hjælp i en eller flere perioder i løbet af året. Værdien skal være eksklusive brugere, der kun får madservice. Kilde: Kommunens omsorgssystem eller eventuelt blanket 75 (men eksklusiv brugere fra indeområdet. Skal omregnes til brugere pr. år) Kommentar: Antallet af brugere skal opfattes som antallet af personnumre, der har fået hjemmehjælp i årets løb. Antallet af brugere danner grundlag for beregningen af brugere pr. ældre og leverede timer pr. bruger. 04) Totale omkostninger til udgående hjemmepleje Definition: Skal indeholde de årlige omkostninger til udgående hjemmepleje (både omkostning til timer leveret af private leverandører og af kommunen). Omkostningerne til timer leveret af kommunen skal opgøres som for timeprisberegningerne. Værdien bestemmes inklusiv moms. ("Bekendtgørelse nr. 903 af 31. august 2004 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv." beskriver, 5

7 hvordan omkostninger skal omfatte de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger (ikke udgifter). Omkostninger skal omfatte direkte og indirekte omkostninger ved levering af hjælpen og investeringsomkostningerne. Omkostningerne skal som udgangspunkt henføres til det faktisk forbrugte beløb (for uddybelse se 75c, stk. 9 i Serviceloven)). Kilde: Kommunens regnskab, timeprisberegningerne. Kommentar: Den totale omkostning til udgående hjemmepleje danner grundlag for beregningen af omkostning pr. leveret time og omkostning pr. indbygger. 05) Antal timer udgående, udførende hjemmepleje faktisk leveret pr. år Definition: Antal timer varig og midlertidig udgående hjælp faktisk leveret pr. år (eksklusive timer brugt til madservice). Indeholder både timer leveret af kommunen og af private leverandører. Tallet skal indeholde timer leveret både dag, aften og nat. Kilde: Kommunens omsorgssystem, eventuelt blanket 75 (men eksklusive timer leveret til beboere i indeområdet. Skal omregnes til timer pr. år). Kommentar: Antal timer udgående, udførende hjemmepleje faktisk leveret pr. år danner grundlag for beregningen af omkostning pr. leveret time og leverede timer pr. bruger. Modul 2 Data til modul 2 skal indtastes i tre input-ark. I det første ark skal indtastes baggrundsdata om kommunen og hjemmeplejen (jf. figur 4 og tabel 2). I det andet ark indtastes omkostningsdata for hjemmeplejen (jf. figur 5 og tabel 3) og i det tredje ark indtastes tidsforbrugsdata for plejemedarbejdere (jf. figur 6 og tabel 4). Baggrundsdata Tabel 2. Data til Modul 2 - baggrundsdata 6

8 06) Kommunens areal Definition: Kommunens areal skal opgives i kvadratkilometer (km 2 ). Kilde: Danmarks Statistik ( tabelreference ARE2. Kommentar: Kommunens areal danner grundlag for beregningen af ældre pr. kvadratkilometer i kommunen. 07) Antal indbyggere i gruppen 65 år eller derover Dette tal indtastes også i modul 1. Se datapunkt 02 i Modul 1 for definition, kilde og kommentar. 08) Antal timer udgående, udførende hjemmepleje faktisk leveret pr. år Dette tal indtastes også i modul 1. Se datapunkt 05 i Modul 1 for definition, kilde og kommentar. For at sikre at grenene i træet summer op til stammen, er dette input-felt medtaget igen. Hvis der både er indtastet et tal her og i input-arket til modul 1, er det tallet her (i Modul 2), som automatisk bruges i de videre udregninger. 08.1) Antal timer faktisk leveret af kommunen pr. år Definition: Som under 08. Dog skal kun medtages timer faktisk leveret af kommunen (af kommunalt ansatte eller vikarer købt af kommunen). Kilde: Kommunens omsorgssystem. Kommentar: Antal timer faktisk leveret af kommunen pr. år er et af nøgletallene i modul 2. Dette tal danner grundlag for beregningen af de fleste benchmark i modul ) Antal timer faktisk leveret af kommunen pr. år fordelt på ydelsens type Definition: Antallet af timer angivet under 08.1 splittet på ydelsens type (praktisk hjælp, personlig pleje dag, personlig pleje øvrig tid). Kilde: Kommunens omsorgssystem. Kommentar: Split på ydelse jf. 10 i "bekendtgørelse nr. 903 af 31. august 2004 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv." Opsplitningen på ydelser danner grundlag for beregningen af kommunal praktisk hjælps andel af de kommunalt leverede timer, kommunal personlig pleje hverdags andel af de kommunalt leverede timer og kommunal personlig pleje øvrig tids andel af de kommunalt leverede timer. 08.2) Antal timer faktisk leveret af private pr. år Definition: Som under 08. Dog skal kun medtages timer faktisk leveret af private i forbindelse med fritvalgsordningen. Kilde: Kommunens regnskab, Kommunens omsorgssystem ) Antal timer faktisk leveret af private pr. år fordelt på ydelsens type Definition: Antal timer angivet under 08.2 splittet på ydelsens type (praktisk hjælp, personlig pleje hverdag, personlig pleje øvrig tid). Se evt. kommentar under Kilde: Kommunens regnskab, Kommunens omsorgssystem. Kommentar: Timer til private hjælpere skal ikke medtages (dvs. timer til brugere, som selv har antaget hjælp med tilskud fra kommunen). Opsplitningen på ydelser danner grundlag for beregningen af privatleveret praktisk hjælps andel af totalt antal leverede timer, privatleveret personlig pleje hverdags andel af totalt antal leverede timer og privatleveret personlig pleje øvrig tids andel af totalt antal leverede timer. 09) Antal udgående udførende ansatte i hjemmeplejen (omregnet til fuldtidsstillinger) Definition: Antal plejemedarbejdere (eksklusive interne vikarer og ekstraarbejde, eksterne vikarer, overarbej- 7

9 de) som laver udgående udførende hjemmepleje omregnet til fuldtidsstillinger. Kilde: Kommunens lønsystem. Kommentar: Alle aktive medarbejdere i den udgående, udførende hjemmepleje skal tælles med uanset uddannelsesmæssig baggrund (fx SoSu-assistenter, SoSu-hjælpere, elever, opskoling, sygeplejersker, ikke faglærte osv.) eller om de arbejder dag, aften eller nat. Ved omregning til fuldtidsstillinger skal der kun medregnes den tid, der reelt bruges til udgående, udførende hjemmepleje. Dvs., at for ansatte, der kun arbejder en del af deres fulde arbejdstid i hjemmeplejen, medregnes kun den tid, der faktisk anvendes i hjemmeplejen. Fx tid brugt på sygepleje skal ikke medtages, en plejemedarbejder, der arbejder som gruppeleder/koordinator/planlægger en time om dagen, skal ikke medregne denne time, en medarbejder der arbejder halvtid på indeområdet og halvtid på udeområdet skal kun medregnes med halvdelen af medarbejderens arbejdstid. Fx én medarbejder på 37 timer ugentligt, én på 10 timer ugentligt og én på 8,5 timer ugentligt svarer til ( ,5)/37 = 1,5 fuldtidsmedarbejder. Visse kommuner kører med internt vikarbureau. De timer, som ansatte lægger i det interne vikarbureau eller som ekstraarbejdstimer, skal ikke medregnes, når antallet af fuldtidsstillinger beregnes. De skal registreres under 11. Overtimer skal heller ikke medregnes, når antallet af fuldtidsstillinger beregnes. De skal registreres under 12. Det er meget vigtigt, at vikar-, ekstra- og overarbejdstimer ikke figurerer to steder. Eksterne vikartimer registreres under 10. Se evt. yderligere definitioner og forklaringer under Antal timer faktisk leveret af kommunen pr. år er et af nøgletallene i modul 2, og danner grundlag for beregningen af de fleste benchmark i Modul ) Antal udgående, udførende ansatte som er plejemedarbejdere i fleks- eller skånejob Definition: Antal plejemedarbejdere i fleks- eller skånejob omregnet til fuldtidsstillinger ved hjælp af de timer, de reelt arbejder i den udgående, udførende hjemmepleje. Kilde: Kommunens lønsystem. Kommentar: Se kommentarer under 09. Fx en fleksjobber, der arbejder 15 timer om ugen på udeområdet og 5 timer ugentligt på indeområdet, medregnes som 15/37 fuldtidsansat. Antal ansatte plejemedarbejdere i flekseller skånejob danner grundlag for beregningen af gennemsnitstimeløn til plejemedarbejdere (eksklusive elever og opskoling samt eksterne vikarer). 09.2) Antal udgående, udførende ansatte alm. plejemedarbejdere Definition: Antal plejemedarbejdere (eksklusiv fleks- og skånejobbere, elever og opskoling, interne vikartimer og ekstratimer, eksterne vikartimer, overarbejdstimer) omregnet til fuldtidsstillinger ved hjælp af de timer de reelt arbejder i den udgående, udførende hjemmepleje. Kilde: Kommunens lønsystem. Kommentar: Se kommentarer under 09. Fx en sygeplejerske, der bruger 1,9 timer dagligt som planlægger, 2 timer dagligt som leder af indeområdet, 1 time dagligt til udgående sygepleje, ½ time daglig vejtid i forbindelse med sygepleje, 1 time dagligt til udgående personlig pleje, ½ time dagligt vejtid til den udgående hjemmepleje og 0,5 time daglig frokost, skal kun henregne (1+0,5+0,5*1,5/(7,4-0,5)=) 1,61 time til udgående, udførende hjemmepleje. Ergo tæller sygeplejersken som (1,61 time om dagen 5 dage om ugen) 8,0/37 fuldtidsmedarbejder. Antal ansatte plejemedarbejdere danner grundlag for beregningen af gennemsnitstimeløn til plejemedarbejdere (eksklusive elever og opskoling og eksterne vikarer). 09.3) Antal udgående, udførende ansatte som er elever eller under opskoling Definition: Antal elever og opskoling (der arbejder som plejemedarbejdere) omregnet til fuldtidsstillinger ved hjælp af de timer, de reelt arbejder i den udgående, udførende hjemmepleje. Kilde: Kommunens lønsystem, Uddannelsescenteret. Kommentar: Se kommentarer under 09. Ved omregning til fuldtidsstillinger skal kun medregnes den del af tiden, som bruges i den udgående udførende hjemmepleje. Som eksempel kan nævnes en kommune, der har 20 elever. Elevperioden varer 14 måneder. Heraf er de 7 måneder på skole. De resterende 7 måneder splittes mellem den udgående hjemmepleje (4 måneder) og den indegående hjemmepleje (3 måneder). Dvs., at eleverne arbejder 4/14 = 28,57% af tiden på udeområdet, og 8

10 ergo skal kommunen registrere 20*28,57% = 5,7 elev-fuldtidsstillinger. Antal elever og opskoling danner grundlag for beregningen af gennemsnitstimeløn til elever og elevtimer i procent af totale løntimer. 10) Timer udover normale timer: Eksterne vikarer Definition: Antal eksterne vikartimer brugt pr. år. Kilde: Evt. kommunens regnskab, fakturaer eller lign. Kommentar: Det er vigtigt at medregne alle vikartimer købt eksternt, som er blevet brugt til at producere kommunalt leverede udgående, udførende hjemmeplejetimer. Antal vikartimer købt årligt af eksterne vikarer danner grundlag for beregningen af gennemsnitstimeløn til eksterne vikarer, totale antal eksterne vikartimer og eksterne vikartimer i procent af totale løntimer. Desuden indgår tallet i det totale antal løntimer, som er et af nøgletallene i modul 2 (indgår i beregningen af de fleste benchmark i modul 2). 11) Timer udover normale timer: Interne vikar- og ekstratimer Definition: Antal interne vikar- og ekstratimer brugt pr. år. Kilde: Kommunens lønsystem, evt. kommunens regnskab. Kommentar: Det er vigtigt at medregne alle vikartimer købt internt og alle ekstratimer, som er blevet brugt til at producere kommunalt leverede udgående, udførende hjemmeplejetimer. Der må ikke figurere timer, som er blevet talt med, da antallet af fuldtidsansatte i kommunen blev opgjort (under 09). Antal timer købt årligt af interne vikarer og ekstratimer danner grundlag for beregningen af gennemsnitstimeløn til plejemedarbejdere (eksklusive elever og opskoling samt eksterne vikarer). Desuden indgår tallet i det totale antal løntimer, som er et af nøgletallene i modul 2 (indgår i beregningen af de fleste benchmark i modul 2). 12) Timer udover normale timer: Udbetalte overtimer Definition: Antal årligt udbetalte overtimer. Kilde: Kommunens lønsystem, evt. kommunens regnskab. Kommentar: Det er vigtigt at medregne alle udbetalte overtimer, som er blevet brugt til at producere kommunalt leverede udgående, udførende hjemmeplejetimer. Der må ikke figurere timer, som er blevet talt med da antallet af fuldtidsansatte i kommunen blev opgjort (09) eller under interne vikartimer og ekstratimer (11). Antal udbetalte overtimer danner grundlag for beregningen af gennemsnitstimeløn til plejemedarbejdere (eksklusive elever og opskoling samt eksterne vikarer). Desuden indgår tallet i det totale antal løntimer, som er et af nøgletallene i modul 2 (indgår i beregningen af de fleste benchmark i modul 2). Dette værktøj tager ikke højde for, om der akkumuleres overarbejdstimer, som overføres til året efter. Dvs., at der er en underliggende antagelse om, at det opsparede antal timer, der overføres fra år til år, er nogenlunde konstant. Hvis der fx er oparbejdet en stor pukkel af overarbejde (som enten skal afspadseres eller udbetales året efter), skal antallet af overarbejdstimer justeres tilsvarende. Desuden skal lønudgiften også justeres, således at der inkluderes proforma-løn til de medregnede overarbejdstimer. 9

11 Omkostninger Tabel 3. Data til Modul 2 - omkostninger 13) Årlige omkostninger til udgående, udførende hjemmepleje: Privat leveret Definition: Kommunens betaling til udgående, udførende hjemmepleje leveret af private leverandører under fritvalgsordningen (madservice skal ikke medregnes) i danske kroner. Kilde: Kommunens regnskaber (evt. tal fra konto ). Kommentar: Bruttoomkostninger betyder i denne sammenhæng, at eventuelle indtægter (i forbindelse med de privat leverede timer) ikke skal trækkes fra. Tallet skal være inklusiv moms. Fx skal en kommune, der har brugt 2,5 million kroner til private leverandører under fritvalgsordningen, indtaste: ) Årlige omkostninger til udgående, udførende hjemmepleje: Kommunalt leveret Definition: Kommunens bruttoomkostninger til udgående, udførende hjemmepleje leveret af kommunen (madservice skal ikke medregnes) i danske kroner. Kilde: Kommunens regnskaber, timeprisberegningerne, lønsystemet. Kommentar: Bruttoomkostninger betyder i denne sammenhæng, at: i) eventuelle indtægter (i forbindelse med de kommunalt leverede timer) ikke skal trækkes fra ii) refusioner (for fleks- og skånearbejdere) regnes med iii) ansatte i jobtræning skal tælle med fuld løn iv) dagpengerefusioner ikke skal medregnes v) omkostninger til private hjælpere skal ikke medregnes (omkostninger til brugere som selv har antaget hjælp med tilskud fra kommunen) v) tallet skal være inklusiv moms Se endvidere kommentarer under 14.1, 14.2, og Fx skal en kommune, der har brugt 27 millioner kroner til kommunalt leverede timer, indtaste: Årlige omkostninger til udgående, udførende hjemmepleje: Kommunalt leveret er et af nøgletallene i modul 2 og danner grundlag for beregningen af de fleste benchmark i modul ) Årlige direkte lønomkostninger til udgående, udførende plejemedarbejdere Definition: Kommunens lønomkostninger til udgående, udførende hjemmepleje leveret af kommunen (madservice skal ikke medregnes) i danske kroner (DKK). Kilde: Kommunens regnskaber, lønsystemet, timeprisberegningerne. Kommentar: Det angivne tal skal dække lønnen til alle plejemedarbejdere (punkter 09, 10, 11 og 12 i bag- 10

12 grundsdata i tabel 2). Tallet skal indeholde refusioner for fleks- og skånemedarbejdere og den fulde fuld løn for folk i jobtræning. Desuden skal arbejdstidsbestemte tillæg medregnes. Dagpengerefusioner skal ikke medregnes. Se yderligere kommentarer under ) Årlige direkte lønomkostninger til udgående, udførende plejepersonale splittet på kategorier Definition: Kommunens lønomkostninger til udgående, udførende hjemmepleje leveret af kommunen (madservice skal ikke medregnes) i danske kroner splittet på kategorierne 1) plejemedarbejdere (eksklusivt elever og opskoling, eksterne vikarer og overarbejde), 2) elever og opskoling, 3) arbejdstidsbestemte tillæg, 4) overarbejde og 5) eksterne vikarer. Det er vigtigt, at omkostninger ikke figurerer under mere end én kategori. Kilde: Kommunens regnskaber, lønsystemet, timeprisberegningerne. Kommentar: Den totale lønomkostning til plejepersonalet skal her splittes ud. Igen er det vigtigt, at i) eventuelle indtægter (i forbindelse med de kommunalt leverede timer) ikke skal trækkes fra ii) refusioner (for fleks- og skånearbejdere) regnes med iii) ansatte i jobtræning skal tælle med fuld løn iv) dagpengerefusioner ikke skal medregnes Årlige direkte lønomkostninger til plejemedarbejdere (eksklusive elever og opskoling, eksterne vikarer, overarbejde) skal dække løn de under punkt 9.1, 9.2 og 11 i baggrundsdata-arket angivne medarbejdere. Dvs., at kun 80% af lønnen til en plejemedarbejder skal tælles med, hvis vedkommende bruger 20% af sin tid som gruppeleder/koordinator/planlægger. Tallet skal også inkludere refusioner fra fleks- eller skånemedarbejdere og fuld lønsats for medarbejdere i jobtræning (men ikke dagpengerefusioner). I kategorien elever og opskoling skal medregnes løn til de under punkt 9.3 angivne elever og opskoling. Dvs., at hvis der er angivet 5,7 fuldtidselever under punkt 9.3, skal lønnen til dem opgøres som 5,7 gange gennemsnitslønnen til en hjemmepleje-elev i kommunen. I kategorien arbejdstidsbestemte tillæg skal indgå omkostningen til alle aften-, nat-, lørdags-, søn- og helligdagstillæg til plejemedarbejdere. I kategorien overarbejde indgår alle lønomkostninger til overarbejdstimer (ikke kun overarbejdstillægget men hele lønudgiften plus tillægget). I kategorien eksterne vikarer skal indgå den totale omkostning til eksterne vikarer inklusive moms. Årlige lønomkostninger til udgående, udførende plejepersonale splittet på kategorier danner grundlag for beregningen af en lang række benchmark i modul ) Totale årlige overhead- og driftsomkostninger til udgående, udførende hjemmepleje Definition: Totale årlige overhead- og driftsomkostninger til udgående, udførende hjemmepleje leveret af kommunen (madservice skal ikke medregnes) i danske kroner. Kilde: Kommunens regnskaber, lønsystemet, timeprisberegningerne. Kommentar: Her skal angives den resterende omkostning, som indgår i timeprisberegningerne (dvs. omkostning til alt andet end plejemedarbejdere, fx driftsomkostninger, overheadomkostninger, afskrivninger, forrentning osv.). Data kan tages fra prisberegningerne. For uddybning se supplement til Vejledning om sociale tilbud til ældre nr. 77 af 31. august 2004 ( Totale årlige overhead- og driftsomkostninger til udgående, udførende hjemmepleje danner grundlag for beregningen af Omkostninger udover plejemedarbejderløn pr. kommunalt leveret time ) Totale årlige overhead- og driftsomkostninger til udgående, udførende hjemmepleje splittet på løn til umiddelbare ledere og andet Definition: Omkostningen under punkt 14.2 skal her splittes på lønomkostning til umiddelbare ledere og andet. Kilde: Kommunens regnskaber, lønsystemet, timeprisberegningerne. Kommentar: Umiddelbare ledere dækker over alle ledere, som er direkte involveret i hjemmeplejen (fx planlæggere, koordinatorer, gruppeledere, distriktsledere osv.). Som hovedregel vil det ikke indbefatte løn til 11

13 centralt placerede ledere (socialchef, ældrechef osv.). Ledernes løn indgår med den andel, som deres tidsforbrug til udgående hjemmehjælp berettiger til. Dvs., at 20 % af lønnen skal tælle med for en distriktsleder, som bruger 20 % af sin tid på ledelse af personale indenfor udgående hjemmehjælp. Andet dækker over alle andre omkostninger, som indgår i timeprisberegningerne (jf. Vejledning om sociale tilbud til ældre nr. 77 af 31. august 2004, se og som ikke er medtaget under 14.1 og Totale årlige overhead- og driftsomkostninger til udgående, udførende hjemmepleje splittet på løn til umiddelbare ledere og andet danner grundlag for beregningen af direkte lederes løn pr. kommunalt leveret time og andre omkostninger (drift, del af overhead, materialer etc.) pr. kommunalt leveret time. Tidsforbrug Tabel 4. Data til Modul 2 - tidsforbrug 15) Totale årlige fravær (plejemedarbejdere (eksklusivt eksterne vikarer)) i timer Definition: Totale årlige antal fraværstimer blandt plejemedarbejdere (eksklusive eksterne vikarer). Kilde: Kommunens lønsystem, beregning. Kommentar: Følger definitionen fra Brugertidsprocent (BTP, se Dvs., at det totale fravær indbefatter ferie og søgnehelligdage, barsel og adoption, omsorgsdage, sygdom, barns første sygedag, tjenestefri med løn, afspadsering (til afspadsering registreres den tid, som samlet afspadseres minus den tid, der er præsteret for at sikre sig retten til afspadsering). Der skal kun medregnes fravær for elever og opskoling fra den tid, de skulle lave udgående, udførende hjemmepleje (dvs., at fravær under skoleophold og under praktik på indeområdet ikke skal tælles med). Se endvidere kommentarer under og Det totale årlige fravær danner grundlag for beregningen af fravær/løntimer. 15.1) Totale årlige planlagte fravær (plejemedarbejdere (eksklusivt eksterne vikarer)) i timer 12

14 Definition: Totale årlige antal planlagte fraværstimer blandt plejemedarbejdere (eksklusive eksterne vikarer). Kilde: Kommunens lønsystem, beregning. Kommentar: Under planlagt fravær medtages ferie og søgnehelligdage, omsorgsdage, barsel og adoption, tjenestefri med løn. Der skal kun medregnes planlagt fravær for elever og opskoling fra den tid, de skulle lave udgående, udførende hjemmepleje (dvs., at fravær under skoleophold og under praktik på indeområdet ikke skal tælles med). Se yderligere kommentarer under Totale årlige planlagte fravær danner grundlag for at udregne planlagt fravær/løntimer ) Totale årlige planlagte fravær i timer splittet på kategorier Definition: Totale årlige planlagte fravær blandt plejemedarbejdere (eksklusive eksterne vikarer) splittet ud på ferie/omsorgsdage og andet (barsel, tjenestefri med løn etc.). Kilde: Kommunens lønsystem, beregning. Data kan fås fra løn- og personalesystemerne. Kommentar: Ferie og omsorgsdage indbefatter ferie, søgnehelligdage, overenskomstbestemte fridage, den 6. ferieuge, omsorgsdage og lignende. Andet indbefatter barsel og adoption, tjenestefri med løn (afhænger af lokalaftaler, fx fri ved bryllup, begravelse, flyttefri, rund fødselsdag, sølvbryllup, andre mærkedage) og lignende. Totale årlige planlagte fravær i timer splittet på kategorier danner udgangspunkt for beregningen af ferie/løntimer og andet planlagt fravær/løntimer. 15.2) Totale årlige uplanlagte fravær i timer Definition: Totale årlige antal uplanlagte fraværstimer blandt plejemedarbejdere (eksklusive eksterne vikarer). Kilde: Kommunens lønsystem. Kommentar: Der skal kun medregnes uplanlagt fravær for elever og opskoling fra den tid, de skulle lave udgående, udførende hjemmepleje (dvs., at fravær under skoleophold og under praktik på indeområdet ikke skal tælles med). Det uplanlagte fravær indbefatter sygdom, barns første sygedag og afspadsering. Se yderligere kommentarer under Totale årlige uplanlagte fravær danner grundlag for beregningen af uplanlagt fravær/løntimer ) Totale årlige uplanlagte fravær i timer splittet på kategorier Definition: Totale årlige planlagte fravær blandt plejemedarbejdere (eksklusivt eksterne vikarer) splittet ud på 1) sygdom og 2) afspadsering. Kilde: Kommunens lønsystem. Kommentar: Der skal kun medregnes uplanlagt fravær for elever og opskoling fra den tid, de skulle lave udgående, udførende hjemmepleje (dvs., at fravær under skoleophold og under praktik på indeområdet ikke skal tælles med). Sygdom dækker over langtids- og korttidssygdom samt barns første sygedag. Afspadsering dækker over fravær, der ellers ville være tjenestetid. Den del af afspadseringen, som skal tælles med her, er den tid, der samlet afspadseres minus den tid, der er præsteret for at sikre sig retten til afspadsering (fx hvis en medarbejder arbejder 8 timer en søndag, og derfor kan afspadsere 12 timer i løbet af ugen, skal der registreres 12-8 = 4 timer som afspadsering). Totale årlige uplanlagte fravær splittet på kategorier danner grundlag for beregningen af sygdom/løntimer og afspadsering/løntimer. 16) Timer brugt af plejemedarbejdere på andet end direkte tid og fravær pr. år Definition: Denne kategori udregnes automatisk i input-arket som en residual (timer brugt på hjemmehjælp andet = løntimer direkte brugertid fravær. I denne ligning er løntimer = fuldtidsmedarbejdere (plejemedarbejdere (eksklusive interne vikarer og ekstraarbejde, eksterne vikarer, overarbejde)) * 37*52 + interne vikartimer og ekstratimer + eksterne vikartimer + overtimer), direkte brugertid = Antal timer faktisk leveret af kommunen pr. år, og fravær = Totale årlige antal planlagte fraværstimer blandt plejemedarbejdere (eksklusive eksterne vikarer). 13

15 Kilde: Udregnes automatisk ud fra værdier indtastet andre steder i modul 2 input-arkene. Kommentar: Timer brugt af plejemedarbejdere på andet end direkte tid og fravær pr. år er et udtryk for det antal timer, hvor medarbejdere betales og ikke er fraværende eller ude hos brugerne. 17) Indirekte brugertid i timer pr. år Definition: Følger definitionen fra Brugertidsprocent (BTP, se Kilde: Tidligere BTP målinger, stikprøve. Kommentar: Indirekte brugertid indeholder vejtid (transporttid), kontakt uden for brugerens hjem (til brugerens læge, apotek, pårørende etc.) og fællesopgaver vedrørende flere brugere. Se uddybning af disse kategorier på Det er vigtigt at tælle indirekte brugertid med fra alle kategorier af ansatte plejemedarbejdere. Dvs. faste medarbejdere, timeansatte, interne vikarer og ekstraarbejde, eksterne vikarer, overarbejde, elever og opskoling. Indirekte brugertid i timer pr. år danner grundlag for beregningen af indirekte brugertid/løntimer ) Indirekte brugertid i timer pr. år splittet på vejtid og kontakt/fællesopgaver Definition: Følger definitionen fra Brugertidsprocent (BTP, se Kilde: Tidligere BTP målinger, stikprøve. Kommentar: Vejtid indbefatter den tid, der anvendes til transport. Det kan fx være til og fra brugere i private hjem, mellem brugerne og grupperummet eller mellem forskellige arbejdspladser og kontorer. Kontakt og fællesopgaver vedr. flere brugere indbefatter tid, som plejemedarbejderne bruger til at kontakte brugernes læge, apotek, pårørende mv. og som sker udenfor brugerens eget hjem. Desuden indgår tid brugt på at udfylde plejeplaner, samarbejdsbøger, registrering af tidsforbrug, journalskrivning, faglig sparring med kolleger pr. telefon og lignende. Indirekte brugertid i timer pr. år splittet på vejtid og kontakt + fællesopgaver danner grundlag for beregningen af vejtid/løntimer og kontakt og fællesopgaver/løntimer. 18) Kvalifikationstid i timer pr. år Definition: Følger definitionen fra Brugertidsprocent (BTP, se Arbejdstid brugt på kurser medregnes som kvalifikationstid. Kilde: Tidligere BTP målinger, stikprøve, beregning. Kommentar: Kvalifikationstid indeholder plejemedarbejdernes undervisning og uddannelse (undervisning, praktikvejledning, projektdeltagelse, egen uddannelse), møder (personalemøder, planlægningsmøder, ledelsesmøder, dialog med ledelsen, øvrige møder), frokost og pauser (frokost- og kaffepauser etc.) og organisering og planlægning af egen arbejdstid (planlægning af ruter og lignende, administration, tillids- og sikkerhedsrepræsentant-arbejde etc.). Det skal bemærkes, at kvalifikationstid indeholder den tid, hvor eleverne (og opskoling) ikke arbejder alene (dvs. går med en erfaren plejemedarbejder som føl se specificering af dette på ) Kvalifikationstid i timer pr. år splittet på møder, frokost og pauser, organisering/planlægning og undervisning/uddannelse Definition: Følger definitionen fra Brugertidsprocent (BTP, se Kilde: Tidligere BTP målinger, stikprøve, beregning. Kommentar: Møder indbefatter den tid der bruges på personalemøder, planlægningsmøder, ledelsesmøder, dialog med ledelsen og øvrige møder. En uddybning af disse kategorier findes på ovenstående link. Bemærk dog, at frokost og pauser her holdes som en separat kategori. Mødetiden kan eventuelt beregnes ud fra de møder, som en standarduge indeholder ganget med antal fuldtidsmedarbejdere (fx hvis medarbejderne i gennemsnit deltager i 7 kvarters møder om ugen, svarer det til 0,35 time pr. arbejdsdag. Hvis der er 10 fuldtidsmedarbejdere, der i gennemsnit er på arbejde 220 dage om året, bliver udregningen 10*220*0,35 = 770 timer på et år). Pauser og frokost indbefatter alle pauser, under hvilke plejemedarbejdere modtager løn (frokostpause, kaffepause etc.). Hvis der ikke haves nogen målinger på pausetiden i kommunen, kan data ofte beregnes ud fra antallet af fuldtidsansatte og antallet af vikartimer (fx i en kommune, der bruger 1480 vikartimer i alt (interne og eksterne) og har hvad der svarer til 42 fuldtidsmedarbejdere. Den eneste pause medarbejderne har, er en halv times frokostpause hver dag. Der er 7,4 arbejdstimer på en arbejdsdag og 220 arbejdsdage på et ar- 14

16 bejdsår. Regnestykket bliver så (1480/7,4+42*220)*0,5 = 4720 timers pause årligt). Organisering og planlægning indbefatter den tid, som bruges på at planlægge egen arbejdstid, administration og tillids- og sikkerhedsrepræsentant-arbejde og lignende. En uddybning af disse kategorier findes på Undervisning og uddannelse indbefatter den tid, som bruges på undervisning og praktikvejledning, projektdeltagelse og egen uddannelse. En uddybning af disse kategorier findes på Desuden indeholder kategorien løntid brugt på kurser og lignende. Kvalifikationstid i timer pr. år splittet på møder, organisering + planlægning og undervisning + uddannelse danner udgangspunkt for beregningen af møder/løntimer, planlægning/løntimer og undervisning og uddannelse/løntimer. 19) Beredskabstid i timer pr. år Definition: Følger definitionen fra Brugertidsprocent (BTP, se Kilde: Tidligere BTP målinger, stikprøve, beregning. Kommentar: Beredskabstid indbefatter tid, hvor den ansatte står til rådighed uden at have fastlagte opgaver. Dette dækker over ventetid (hvor medarbejderen er på vagt for eventuelle opkald), tid anvendt til øvrige opgaver (tid hvor medarbejderen er på vagt for eventuelle opkald, og samtidig varetager forefaldende små opgaver) og uplanlagt beredskabstid (når besøg hos brugere bliver aflyst, fx som følge af dødsfald, sygehusindlæggelse, aflysning fra brugeren, planlægningsproblemer osv.). Hvis der er integreret beredskab, skal beredskabstid splittes forholdsmæssigt mellem inde- og udeområdet. Dvs., at en vagt på 8 timer, der indebærer ½ time udgående personlig pleje, ½ time vejtid i forbindelse med den udgående pleje, 1,5 time indegående personlig pleje og ½ time vejtid i forbindelse med den indegående pleje indeholder i alt 5 timers planlagt beredskabstid. Heraf skal de ((½+½)/(½+½+1,5+½)*5 =) 1,67 timer registreres som udgående beredskabstid. En uddybning af disse kategorier findes på Beredskabstid i timer pr. år danner grundlag for beregningen af beredskabstid/løntimer ) Beredskabstid i timer pr. år splittet på planlagt og uplanlagt beredskabstid Definition: Følger definitionen fra Brugertidsprocent (BTP, se Kilde: Tidligere BTP målinger, stikprøve, beregning. Kommentar: Planlagt beredskabstid indbefatter ventetid (hvor plejemedarbejderen er på vagt for eventuelle opkald) og tid anvendt til øvrige opgaver (tid hvor plejemedarbejderen er på vagt for eventuelle opkald, og samtidig varetager forefaldende små opgaver). En uddybning af disse kategorier findes på Beredskabstid ligger ofte udelukkende om natten. Kan derfor evt. beregnes ud fra oplysninger om en standard nattevagt. Fx en kommune, der som standard har 2 medarbejdere på vagt i den udgående hjemmepleje hver nat. Deres vagt varer 8 timer. Heraf bruges 1 time ude hos brugerne (direkte brugertid), 1 time på transport (vejtid) og en halv time på planlægning af egen arbejdsdag (kvalifikationstid). Herudfra kan det beregnes, at hver nattevagt har 5,5 planlagt beredskabstime pr. nat, dvs. 11 timer i alt hver nat hele året. Udregningen bliver så 11*365 = 4015 timer planlagt beredskabstid pr. år). Uplanlagt beredskabstid er ofte meget begrænset. Det dækker ventetid som følge af aflyste besøg hos brugere, fx som følge af dødsfald, sygehusindlæggelse, aflysning fra brugeren, planlægnings-problemer osv. Beredskabstid i timer pr. år splittet på planlagt og uplanlagt beredskabstid danner grundlag for beregningen af planlagt beredskabstid/løntimer og uplanlagt beredskabstid/løntimer. 20) Ikke specificerede timer (residual) Definition: Denne kategori udregnes automatisk i input-arket som en residual (timer brugt på andet (residual) = timer brugt på hjemmehjælp andet indirekte brugertid kvalifikationstid beredskabstid). Kilde: Udregnes automatisk ud fra værdier indtastet andre steder i modul 2 input-arkene. Kommentar: Ikke specificerede timer (residual) er et udtryk for det antal timer, hvor medarbejdere betales, men det ikke er registreret, hvad medarbejderne foretager sig. Ikke specificerede timer (residual) danner grundlag for beregningen af timer brugt på andet/løntimer. Dette tal må IKKE være negativt. I givet fald skal de opgivne værdier i modul 2 gennemgås og justeres, således at der ikke figurerer en negativ residual. 15

17 INDHENTNING AF DATA FRA ANDRE KOMMUNER Diagnoseværktøjet muliggør en sammenligning af nøgletal på tværs af kommuner. Idéen er, at kommunerne finder sammen i benchmarking-klubber. En benchmarkingklub består af 3-10 kommuner med nogle fælles træk (landkommune eller bykommune, størrelse etc.). KL har udviklet et værktøj, som kan bruges til at finde kommuner, der matcher på en række parametre ( Alternativt kan en benchmarking-klub bestå af kommuner, som skal/lige er blevet sammenlagt. Dette kan være en del af beslutningsgrundlaget, når det skal afgøres, hvilken model den nye kommune vil benytte på hjemmepleje-området. Kommuner i benchmarking-klubben skal udfylde input-arkene i hver deres benchmarking-værktøj. Bagefter sendes filerne til de andre kommuner i klubben. For at hente data ind fra andre kommuner i kommunens benchmarking-værktøj skal knappen Hent data andre kommuner benyttes. Knappen findes på siden Introduktion. Ved tryk på knappen åbnes et vindue, hvori den fil som data skal hentes fra vælges. Ved at trykke på OK hentes data automatisk ind i benchmarking værktøjet. På siden Introduktion findes også en knap mærket Slet data. Ved tryk på knappen vises en menu, hvori det kan vælges hvilket datasæt der skal slettes. Marker det datasæt som skal slettes ved at klikke på det. Tryk derpå OK, herved slettes det valgte datasæt. Ved tryk på OK i det sidste vindue lukkes dette, og der kan klikkes videre til andre sider. 16

18 OUTPUT-ARKENE Diagnoseværktøjet indeholder tre output-ark: Et der vedrører modul 1, og to der vedrører modul 2. Output-arkene er opbygget med en række menubokse, hvori forskellige parametre kan vælges. Der er endvidere en række felter, som viser et estimat på potentialets størrelse, hvis en given kommune bliver ligeså effektiv på et parameter som sammenligningskommunerne. Dette er selvfølgelig foreløbige estimater baseret på en antagelse om altandet-lige. Potentialerne kan bruges som et fingerpeg, når det skal afgøres, hvilke aspekter af hjemmeplejen der indeholder de største effektiviseringsmuligheder for en given kommune. Modul 1 Modul 1 output lister fem relaterede nøgletal for to valgte kommuner (jf. tabel 5). Der estimeres, hvor stor en del af den kommunale omkostning til hjemmeplejen som kan påvirkes ved at øge effektiviteten. Til sammenligning er vist, hvor meget kommunens serviceniveau og demografi spiller ind. Der er indlagt et benchmark i modul 1, således at der kan sammenlignes med andre kommuner, allerede før benchmark-klubben er dannet. Tabel 5. Nøgletal i Modul 1 output ark Nøgletal Udregning* Kommentar Omkostning pr. indbygger Omkostning pr. leveret time Leverede timer pr. bruger Brugere pr. ældre Ældre pr. indbygger (04 Omkostning)/(01 Antal indbyggere i kommunen) (04 Omkostning)/(05 Antal timer hjemmepleje faktisk leveret) (05 Antal timer hjemmepleje faktisk leveret)/(03 Antal brugere af hjemmepleje) (03 Antal brugere af hjemmepleje)/(02 Antal ældre i kommunen) (02 Antal ældre i kommunen)/(01 Antal indbyggere i kommunen) Et tal der påvirkes af en række faktorer: Hjemmeplejens effektivitet, kommunens serviceniveau og demografiske faktorer Et mål for hjemmeplejens effektivitet i kommunen Et mål for kommunens visitationspraksis Et mål for kommunens visitationspraksis Et demografisk bestemt nøgletal * Tal angiver det nummer som data-punktet er beskrevet under i manualens input-del Højre side af modul 1 output viser, hvad der kunne vindes/tabes, hvis kommunens nøgletal havde samme værdi som sammenligningskommunen. Et negativt tal indikerer, at det vil koste kommunen ekstra at opnå en tilsvarende værdi (fx hvis sammenligningskommunen har en anden visitationspraksis (flere leverede timer pr. bruger ) eller en lavere effektivitet (højere omkostning pr. leveret time )). Et positivt tal indikerer, at der kan være en gevinst ved søge at påvirke nøgletallet, så det antager samme 17

19 værdi som sammenlignings-kommunen (fx hvis sammenligningskommunen har en højere effektivitet, dvs. en lavere omkostning pr. time ). Under overskriften Effekt på hjemmeplejeomkostning pr. indbygger viser grafen dette potentiale i forhold til hjemmeplejeomkostningen pr. indbygger. Under overskriften Forskel til benchmark vises det absolutte potentiale for kommunen (udregnet som potentialet pr. indbygger ganget med antallet af indbyggere i kommunen). Denne sammenligning viser, hvor stor en del af omkostningen til hjemmeplejen kommunen ikke kan påvirke (bestemt af demografi), hvor stor en del, som er vanskelig at påvirke (bestemt af visitationspraksis, delvist politisk baseret), og hvor stor en del som kommunen lettere kan påvirke (bestemt af hjemmeplejens effektivitet). Modul 2 ser nærmere på den del, som lettere kan påvirkes, altså effektiviteten i hjemmeplejen. Modul 2 Modul 2 har to output ark. Det første viser en nedbrydning af omkostningerne i hjemmeplejen. Desuden indeholder det mulighed for at sammenligne nøgletal for kommunerne, som relaterer sig til omkostningerne (forklaringsparametre). Det andet output ark viser nedbrydningen af plejemedarbejdernes tidsforbrug. Også her er det muligt at sammenligne relaterede nøgletal på tværs af kommunerne. Modul 2 output arkene er opbygget efter samme princip som input-arkene. Øverst ses en graf, som viser det højeste niveau af nedbrydningen. Nedenunder er vist tre grafer (niveau 1 til 3). Når et nøgletal vælges i menuen over niveau 1, viser grafen værdien for dette nøgletal for de valgte kommuner. I niveau 2 kan der derpå sammenlignes nøgletal, som relaterer sig til nøgletallet i niveau 1. På tilsvarende vis kan der i niveau 3 sammenlignes nøgletal, som er relaterede til nøgletallet i niveau 2 (jf. figur 6). 18

20 Nedbrydning af omkostningerne Omkostningen ved at producere én time hjemmehjælp nedbrydes på tre hovedparametre på det højeste sammenligningsniveau: Timeomkostning pr. medarbejder (løn for tid hos brugeren) Lønomkostning til medarbejdere for den tid der ikke anvendes hos brugeren Omkostninger udover medarbejderløn (drift, overhead etc.) 19

21 En oversigt over, hvilke nøgletal der kan sammenlignes på niveau 1, 2 og 3, er vist i tabel 6. Tabel 6. Nøgletal i Modul 2 output ark nedbrydning af omkostninger Timeomkostning pr. plejemedarbejder pr. kommunalt leveret time (løn mens plejemedarbejderen er hos brugeren). Beregnet som (14.1)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Lønninger til plejemedarbejdere (eksklusive elever og opskoling, eksterne vikarer) pr. kommunalt leveret time. Beregnet som ( )/(08.1) Overarbejdsbetaling pr. kommunalt leveret time. Beregnet som (14.1.4)/(08.1) Arbejdstidsbestemte tillæg pr. kommunalt leveret time. Beregnet som (14.1.3)/(08.1) Arbejdstidsbestemte tillæg pr. kommunalt leveret time personlig pleje øvrig tid. Beregnet som (14.1.3)/(08.1.3) Lønninger til elever og opskoling pr. kommunalt leveret time. Beregnet som (14.1.2)/(08.1) Lønninger til eksterne vikarer pr. kommunalt leveret time. Beregnet som (14.1.5)/(08.1) Gennemsnitstimeløn til plejemedarbejdere (eksklusive elever og opskoling samt eksterne vikarer). Beregnet som ( )/(( )*37*52+(11)+(12)) Gennemsnitstimeløn til eksterne vikarer. Beregnet som (14.1.5)/(10) Totale antal eksterne vikartimer. Beregnet som (10) Eksterne vikartimer i procent af totale løntimer. Beregnet som (10)/(( )*37*52+(10)+(11)+(12)) Gennemsnitstimeløn til elever og opskoling. Beregnet som (14.1.2)/((09.3)*37*52) Elev og opskolingstimer i procent af totale løntimer. Beregnet som (09.3)*37*52/(( )*37*52+(11)+(12)) Lønomkostning til plejemedarbejdere for tid der ikke anvendes hos brugeren. Beregnet som (14.1)*(1/(08.1)-1/(( )*37*52+(10)+(11)+(12))) For nedbrydning af denne parameter se output arket Nedbrydning af tidsforbrug Omkostninger udover plejemedarbejderløn pr. kommunalt leveret time. Beregnet som (14.2)/(08.1) Direkte lederes løn pr. kommunalt leveret time. Beregnet som (14.2.1)/(08.1) Andre omkostninger (drift, del af overhead, materialer etc.) pr. kommunalt leveret time. Beregnet som (14.2.2)/(08.1) Omkostninger pr. kommunalt leveret time. Beregnet som (14)/(08.1) Generel nedbrydning - se ovenfor. Yderligere relaterede nøgletal er listet herunder. Kommunal praktisk hjælps andel af de kommunalt leverede timer. Beregnet som (08.1.1)/(08.1) Privatleveret praktisk hjælps andel af totalt antal leverede timer. Beregnet som (08.2.1)/(08) Kommunal personlig pleje hverdags andel af de kommunalt leverede timer. Beregnet som (08.1.2)/(08.1) Privatleveret personlig pleje hverdags andel af totalt antal leverede timer. Beregnet som (08.2.2)/(08) Kommunal personlig pleje øvrig tids andel af de kommunalt leverede timer. Beregnet som (08.1.3)/(08.1) Privatleveret personlig pleje øvrig tids andel af totalt leverede timer. Beregnet som (08.2.3)/(08) Totale antal timer leveret af kommunen. Beregnet som (08.1) Note: Figuren viser nøgletal fra niveau 1 til 3. Niveauer er vist ved indrykning og gråtoning. 20

22 Tabel 7. Nøgletal i Modul 2 output ark nedbrydning af tidsforbrug Direkte brugertid/løntimer (procent). Beregnet som (08.1)/ (09*37*52+(10)+(11)+(12)) Fravær/løntimer (procent). Beregnet som (15)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Planlagt fravær/løntimer (procent). Beregnet som (15.1)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Ferie/løntimer (procent). Beregnet som (15.1.1)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Andet planlagt fravær/løntimer (procent). Beregnet som (15.1.2)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Uplanlagt fravær/løntimer (procent). Beregnet som (15.2)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Sygdom/løntimer (procent). Beregnet som (15.2.1)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Afspadsering/løntimer (procent). Beregnet som (15.2.2)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Indirekte brugertid/løntimer (procent). Beregnet som (17)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Vejtid/løntimer (procent). Beregnet som (17.1)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Ældre pr. kvadratkilometer. Beregnet som (07)/(06) Kontakt og fællesopgaver/løntimer (procent). Beregnet som (17.2)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Kvalifikationstid/løntimer (procent). Beregnet som (18)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Møder/løntimer (procent). Beregnet som (18.1)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Planlægning/løntimer (procent). Beregnet som (18.3)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Uddannelse og undervisning/løntimer (procent). Beregnet som (18.4)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Frokost og pauser/løntimer (procent). Beregnet som (18.2)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Beredskabstid/løntimer (procent). Beregnet som (19)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Planlagt beredskabstid/løntimer (procent). Beregnet som (19.1)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Uplanlagt beredskabstid/løntimer (procent). Beregnet som (19.2)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Timer brugt på andet (residual)/løntimer (procent). Beregnet som (20)/(09*37*52+(10)+(11)+(12)) Note: Figuren viser nøgletal fra niveau 1 til 3. Niveauer er vist ved indrykning og gråtoning. 21