Myndighed og leverandør i socialforvaltningens arbejde med børn med særligt behov for støtte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Myndighed og leverandør i socialforvaltningens arbejde med børn med særligt behov for støtte"

Transkript

1 Myndighed og leverandør i socialforvaltningens arbejde med børn med særligt behov for støtte

2

3 Myndighed og leverandør i socialforvaltningens arbejde med børn med særligt behov for støtte Frank Ebsen Birgitte Zeeberg Helle Nørrelykke Bitten Kristiansen Den sociale Højskole, København, 2009

4 Skriftserien: Myndighed og leverandør i socialforvaltningens arbejde med børn med særligt behov for støtte redigeres af rektor Thomas Braun Kan bestilles på telefon nummer Frank Ebsen Birgitte Zeeberg Helle Nørrelykke Bitten Kristiansen Den sociale Højskole - København Udgivet af: Den sociale Højskole - København Kronprinsesse Sofies Vej Frederiksberg København oplag Omslag: Per Bille, Drejebillede Tryk: Hakon Holm ApS

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund for artiklen 7 Undersøgelsen 7 BUM-modellens spredning 8 Socialt arbejde 12 Myndighed og leverandør 14 Kommunale BUM-modeller 17 De tre kommuners beslutningsstruktur 17 Sammenligning af beslutningsproces 20 BUM modellen i spil 23 Procedurer for bestilling 24 Flere instanser - hvem bestemmer 25 Samspil bestiller og leverandører 28 Valg af leverandører 28 Økonomi i sagsbehandlingen 35 Ændring i leverandørers tilbud 38 Konklusion 45 Sammenfatning 45 Generalisering og diskussion 47 Litteratur 53

6

7 Baggrund for artiklen Undersøgelsen I det følgende præsenterer vi resultaterne fra en undersøgelse af tre danske kommuners arbejde med børn og unge med særlige behov for støtte. Det er de børn, som modtager støtte i hjemmet, i skolen eller anbringes udenfor hjem, og som derfor betragtes som de mest udsatte og sårbare. Det handler primært om de afdelinger, som arbejder med børn med sociale problemer. Det er således ikke det sociale arbejde med handicappede børn, vi ser nærmere på. Formålet med undersøgelsen er at undersøge forholdet mellem myndighed og leverandør. Det belyses med udgangspunkt i sagsbehandleres arbejde og fokuserer på den nye model for kommuners organisering af arbejdet: Bestiller, Udfører og Modtager - (BUM) modellen. Synsvinklen er således bestillerens. Undersøgelsen består af et etnografisk studie i tre kommuner, hvor tre af forfatterne opholdt sig i godt 14 dage fordelt over en måneds tid i foråret Der blev udover observationer foretaget en række interview med sagsbehandlere og ledere, som efterfølgende først er bearbejdet i analyser af hver kommune og siden i tværgående analyser, der i det følgende er komprimeret til en samlet artikel. Den yder ikke fuld retfærdighed til kommunerne, da det vil indebære en mere omfattende undersøgelse, men giver et øjebliksbillede, hvor der identificeres en række problemstillinger, der sandsynligvis er dækkende for mange kommuners arbejde på området. 1 Forfatterne kommer fra Den sociale højskole i København (Frank Ebsen & Birgitte Zeeberg), Den sociale højskole i Odense (Helle Nørrelykke) og Danmarks Forvaltningshøjskole (Bitten Kristiansen). 7

8 De tre kommuner består af en stor kommune, en omegnskommune og en købstadskommune med et stort opland. Købstadskommunen var præget af fusionering af fire kommuner og de øvrige af omlægninger af amternes indsats som følge af strukturreformen. I omegnskommunen og den store kommune havde vi alene kontakt til den afdeling, der arbejdede med forebyggende foranstaltninger, men ikke med anbringelser. Vi indleder med nogle overvejelser over, hvordan modeller som BUM spreder sig og sammenhængen mellem BUM-modellen og socialt arbejde. Dernæst præsenteres resultaterne af undersøgelsen for til sidst at blive sammenfattet i forhold til de indledende overvejelser. BUM-modellens spredning BUM-modellen er et fænomen, som har trængt sig frem i Europa i løbet af 1990'erne, som led i bølgen New Public Management. Den fokuserer på markedsgørelse af den offentlige sektor enten ved at udlicitere dele til den private sektor eller indføre markedslignende tilstande. Den har spredt sig til de danske kommuner, og indgår som en central idealmodel (Ejersbo & Greve, 2005, Blomberg, 2004). I organisationsteorien kan spredningen af den slags ideer forklares med tre mekanismer: Tvingende, mimetisk og normativ isomorfisme, hvor de to første er relevante her (Blom, 2006, Johansson, 2002, Blomberg, 2004, Di Maggio & Powell, 1983). Isomorfisme består i efterligning og tilpasning. Den tvingende isomorfisme gælder, når en dominerende organisation sætter standarder, som de øvrige er nødt til at følge. Det er, fx når en stat gennem lovgivning bestemmer og håndhæver, hvad der er gældende. Den mimetiske isomorfisme er udtryk for, at organisationer efterligner hinanden, og kobler interne organisationsforhold til de løsninger, som er rettesnor for andre organisationer. Der sker således en transformering af en række emner og problemer, som alligevel skal løses til den model, som opfattes som den rigtige. Hver organisation skaber således en specifik tilpasning til modellen, så den fremstår som logisk og naturlig for netop denne kommune. 8

9 Røvik (2000) beskriver, hvordan forskellige ideer og modeller for organisationer i perioder angiver, at man er en moderne organisation. Det kan dels være ud fra rationelle årsager, da man efterligner de organisationer, som opnår de bedste resultater. Det kan også være ved at følge de strømninger, som giver legitimitet og anerkendelse. Derved bliver en organisation, der gør det rigtige til medlem af klubben af rigtige organisationer, og derfor en der kan støttes med fx økonomiske midler. I nogle organisationer fører disse ideer til reelle forandringer, medens andre efter en periode lades uberørte og parate til den næste bølge af ideer. Et nyere eksempel er kvalitetsbølgen med den Total Quality Model (TQM), som var central i den offentlige sektor i 1990'erne men stort set ikke har haft betydning i den efterfølgende årti (Bengtson, 1997, Ebsen, 1997). Hvis BUM-modellen betragtes i dette teoretiske lys, er det kun i begrænset form den tvingende isomorfi, som gør sig gældende. Staten har lovgivet om modellen på ældreområdet f.eks. i loven om Frit valg, men ikke direkte når det handler om børn med særlig behov for støtte. Staten har dog fremhævet modellen i forskellige skrifter (i bemærkninger til loven om strukturreformen , Håndbog om anbringelsesreformen, 2006, Social Service, 2005, nr. 7). 2 I bemærkningerne til Lovforslaget, almindelig bemærkninger til L38 forslag til lov om social service i forbindelse med gennemførelse af en den ny kommunalreform fremgår det bl.a., at forslaget indebærer en samling af opgaverne, der giver kommuner og regioner en klar opgavemæssig identitet. Kommunerne får det samlede myndighedsansvar for alle opgaver på det sociale område, mens regionerne får en forsyningsforpligtelse i forhold til de tilbud, der drives videre af regionerne. Lovforslaget indebærer dermed, at den enkelte kommunalbestyrelse får et samlet ansvar for at træffe afgørelse om borgerens visitation til et tilbud, ansvar for at sikre, at der er relevante social tilbud til borgerne, samt ansvar for finansieringen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsens ansvar for at sikre, at der er sociale tilbud til borgerne betyder, at kommunen har pligt til at sørge for, at der er de nødvendige sociale tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud, eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. 9

10 I Hovedrapport for den Sammenhængende Børnepolitik hedder det således fra Styrelsen for Social service i 2006: at kommunalbestyrelsens rolle som politikskabende understreges at borgernes retsstilling sikres at samarbejdet mellem myndighed og leverandør kvalitetsudvikles og at leverandørmarkedet professionaliseres at kvaliteten i foranstaltningerne øges at myndighedens mulighed for at vurdere indsatsen i forhold til udgiften forbedres (side 31 i publikationen: ). at myndighedens mulighed for at måle effekten forbedres. Når BUM-modellen ser ud til at være en dominerede model, skyldes det mekanismen med mimetisk isomorfi. Modellen er blandt kommunerne blevet kendt som den rigtige model, som bør anvendes på alle driftsområder. Den vandt i første runde begrænset udbredelse i arbejdet med børn med særlig behov for støtte. En undersøgelse fandt med et års mellemrum, at antallet af kommuner, som anvendte modellen, faldt (Hestbæk et al, 2006). Strukturreformen betød imidlertid, at den blev ført frem som en model, der burde gælde på alle områder, og det derfor gav legitimitet at indføre den også på dette område. Kommunernes organisation KL har gjort en stor indsats for at få gennemført modellen, og udsendte på baggrund af erfaringerne et oplæg om den modificerede BUM-model i midten af 2006.(KL, 2006) BUM-modellen er udtryk for en markedsgørelse (jf. KL, 2007), der illustrerer at beslutningerne om, hvad der skal ske i udførerledet frakobles den traditionelle kommunale forvaltnings politiske ledelse og styring. Det kan illustreres således (Blom, 2006:175): 10

11 Traditionel organisering Politikere/chefer BUM-organisation Politikere/chefer Ressourcer Samlet forvaltning Udførere Ressourcer Ressourcer Bestillere Frakoblingen af det politiske niveau og dermed en ændring af den traditionelle kommunale måde at styre på, betyder en ny styring af de institutioner, der udfører arbejdet. De skal nu arbejde på markedsbetingelser, hvor de kan søge at opnå en gevinst eller selv må dække et tab. Hensigten er at få dem til kun at levere de ydelser, der er efterspørgsel efter, og optimere driften ved at skabe den bedste og billigste sammenhæng mellem medarbejdere og ydelser. Når modellen gennemføres, skal bestillere definere opgaven så præcist som muligt, og derefter indgå en aftale - en kontrakt - med udførere. Set fra modellens yderpunkter bliver bestillernes rolle at skaffe den bedste leverandør så billigt som muligt, og leverandørens rolle at sælge sit produkt så dyrt som muligt. Forventningen er, at det sikrer overholdelse af kommunens økonomiske rammer, styrker økonomistyringen, skaber fokus på kvalitet og øger borgernes retssikkerhed samt øger kontrol og kvalitet i såvel myndighedsbeslutningen som sagsbehandleres arbejde. Den rene model er imidlertid vanskelig at bringe i spil, da kendskabet til de personer som modtager ydelserne - borgerne - bliver stadig større som følge af leverandørernes kontinuerlige arbejde tæt på forældre og børn. Derved øges indsigt og forståelse, som skaber et nyt grundlag for at vurdere om indsatsen bør ophøre eller fortsætte i samme eller andet regi. En anden årsag er, at den rene model er vanskelig at rea- 11

12 lisere, da borgerne i takt med behandlingen ændrer sig undervejs, og der derfor er grund til at revidere indsatsen. I begge tilfælde forudsætter forandringen en levende kontakt og et løbende informationsflow fra leverandør til bestiller, hvor leverandøren i nogle tilfælde vil være den bedste til at vide, hvad der skal ske fremover. Disse vanskeligheder fik KL (KL, 2006) til at modificere modellen. Det skyldes, som de angiver: For det første, at der ofte er behov for en tæt dialog mellem bestiller og leverandør; for det andet kan det for særlige grupper være nødvendigt at inddrage personer fra leverandørleddet i myndighedsarbejdet; og for det tredje løser BUM-modellen ikke i sig selv problemer med at gå på tværs af afdelinger og sektorer. Det er derfor i følge KL nødvendigt at modificere den rene model. Den mimetiske udbredelse af BUM-modellen betyder, at den vil findes i forskellige versioner. Dermed bliver der et spillerum, hvor hver kommune kan lave deres udgave af modellen. Samtidig vil modellens styrke tiltage i takt med, at flere fremhæver de følger den. Den overordnede ide med modellen spredes således, men får et forskelligt udtryk. Det er baggrunden for i det følgende at se nærmere på, hvordan BUMmodellen kommer til udtryk i tre kommuner, og undersøge, hvordan de ligner og adskiller sig fra hinanden i det arbejde, som sagsbehandlere, behandlere og ledere udfører. Socialt arbejde Kommunernes arbejde med børn med særlig behov for støtte er socialt arbejde. Det kan defineres på flere måder, men i en dansk sammenhæng er det karakteriseret af to forhold: Et menneskeligt møde med henblik på ændring af menneskelig adfærd En forvaltning af en demokratisk fastlagt socialpolitik 12

13 Det menneskelige møde er karakteriseret af bevægelighed, hvor såvel socialarbejderen som borgeren bevæger sig. Borgeren bevæger sig ud fra de muligheder og vilkår vedkommende har i samfundet, og socialarbejderen i forhold til de muligheder og vilkår, som gives af den organisation, hun er tilknyttet. Endvidere bevæger de sig ud fra den måde, de mødes og kommunikerer på, hvor hensigten i de fleste tilfælde er at frembringe handlinger, der forbedrer borgerens situation - at kvalificere borgerens evne til selv at styre sit liv. Arbejdet kendetegnes af denne mobilitet, og socialarbejderes evne til fleksibelt at handle overfor borgerens krav, ønsker og bevægelser. Socialarbejderes bevægelse er præget af tilknytningen til et offentligt velfærdssystem, som har defineret hvilke problemer, der skal løses samt hvordan de skal løses. Socialarbejderes opgaver er at sikre og kontrollere, hvem der kan få adgang til bistand og bestemme, hvad borgeren kan få tilbudt (Ebsen, 2008). Socialarbejdere indgår som lønnede medarbejder i offentlige eller offentligt finansierede organisationer. De kan være sagsbehandlere, der træffer beslutninger om, hvad der skal ske, og dermed fungerer som myndighedspersoner. Eller de kan være behandlere i en mangfoldig palet af private/offentlige institutioner, i opsøgende tilbud, som kontaktpersoner, osv., der f.eks. arbejder direkte med forældre og børn med henblik på at forbedre barnets situation. Styringen af socialarbejdere må tage højde for fleksibiliteten i indsatsen samtidig med, at den fastholdes som led i en offentlig, politisk styret myndighed. En væsentlig grundpille i styringen er at definere, hvad der er legitime handlinger, da almindelige bureaukratiske styringsformer sjældent er tilstrækkelige (se f.eks. Hasenfeldt, 2003). Dermed får styringen en mere diskursiv form, der bl.a. formidles gennem de forskellige former for isomorfisme. Udviklingen af myndighedsroller, BUM-modeller, m.v. kan ses som et forsøg på at definere, hvad der er det rigtige - det legitime at gøre - for såvel socialarbejdere som deres 13

14 organisationer. De forandringer, som i øjeblikket er i gang, har til formål at påvirke socialarbejdere til at følge den markedsgørelse, som er en del af New Public Management (NPM) (se ovenfor). De nye procedurer formes ud fra en ide om, at børn og forældre samt socialarbejder kan indpasses i en markedslogik, hvor produkterne defineres entydigt og præcist. Ved at følge procedurerne viser socialarbejdere, at de gør det rigtige og skaber derved anerkendelse og legitimitet til fortsat at udføre arbejdet. Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt, når børn og forældre som følge af det sociale arbejde forandrer sig på en måde, der kræver stor fleksibilitet hos socialarbejderen. Eller når der afdækkes nye problemer eller muligheder lokalt, i familie, skole, venner osv. I det følgende vil vi se på sammenhængen mellem det sociale arbejde, når BUM-modellen gennemføres og sættes i spil. Myndighed og leverandør Undersøgelsens fokus er sagsbehandlere, der forvalter den del af serviceloven, som handler om særlig støtte til børn og unge. De er for det meste uddannede som socialrådgivere. Undersøgelsen fokuserer på beslutninger om, hvad der skal ske med børn og dermed på bestillere og deres relation til leverandører. Den fokuserer ikke på vurdering og udredning af børn og forældre. Sagsbehandlere indgår i en organisation - Familieafdelingen - som er indlejret i socialforvaltningen, som er indlejret i kommunen, som er indlejret i staten. Børn og forældre er objekter, der samtidig agerer som subjekter i arbejdet. De professionelle i andre organisationer er blandt andre pædagoger i daginstitutioner, lærere i skoler og ikke mindst socialpædagoger, o.l., som indgår i de institutioner, familieplejer og forebyggende tilbud, som har et længerevarende relationelt arbejde med børn og nogen gange forældre. Sagsbehandlerens placering i forhold til leverandører kan illustreres således: 14

15 Eksterne behand - lingstilbud Komunale behandlingstilbud Kommunale forebyggende tilbud Sagsbehandlere Skoler og daginstitutioners indsats Børn og forældre Modellen illustrerer, at en række parter møder barnet og indgår i arbejdet med børn og forældre. Det fremgår, at sagsbehandleren er nøgleperson, når der skal træffes beslutning om, hvilke leverandører som er relevante, hvilke som skal bruges, hvordan de følges og evt. afsluttes. Det er sagsbehandleren, der har ansvaret for at informere børn og forældre om, hvad der skal ske. Cirklen rundt om sagsbehandlercirklen illustrerer, at de er omgivet at ledere i afdelingen og i forvaltningen. Selv om de eksterne relationer altid ender hos sagsbehandleren, kan de gå gennem flere led afhængig af kommunens organisering og fordeling af kompetence. 15

16 Samtidig med indførelsen af BUM modellen er relationerne mellem parterne i modellen ændret som følge af en række nye bestemmelser for, hvad sagsbehandlere skal udforme i forbindelse med sagen. Det er dels 50 undersøgelsen, hvor barnets problemer skal beskrives og vurderes dels handleplaner, hvor det beskrives, hvad der skal foretages og dels de kontrakter, som skal indgås med leverandører. Hensigten er i højere grad end tidligere, at dokumentere sagsgang og begrundelser overfor dels børn/forældre dels skiftende sagsbehandlere dels ledere/ politikere. Det bliver desuden muligt for andre end sagsbehandlere at gå ind i sagerne og kontrollere, om procedurekrav overholdes. Samlet set forøger disse krav kontrollen med sagsbehandleres arbejde. Det kan kvalificere arbejdet, da det sikrer information om vigtige forhold. Det kan også føre til fokus på at gennemføre disse tidskrævende skriftlige procedurer og dermed til færre samtaler og kontakter med barn og forældre, hvilket giver et ringere grundlag for at lave et rigtigt match mellem barn og foranstaltning. Det vil vi se nærmere på i det følgende. 16

17 Kommunale BUM-modeller De tre kommuners beslutningsstruktur I kommune 1 er der en gruppe forebyggelsessocialrådgivere, som træffer beslutning om, hvad der skal ske og laver bestillingen. De opdeler sagerne i anbringelsessager og forebyggelsessager. Anbringelsessagerne underopdeles yderligere i en gruppe til familiepleje og en gruppe til institutionsanbringelse. Det betyder, at der efter bestillingen er udfærdiget er mulighed for at inddrage andre instanser afhængig af sagens karakter. Forebyggelsessagsbehandlerne kan efter godkendelse hos teamleder og funktionsleder visitere til lokale, kommunale forebyggelsesindsatser. Modellen kan illustreres således: Bestilling af sagsbehandlere i forebyggelsesafsnit Aftale Kons/visafsnit eksterne anbringelser Familieplejeanbringelser Aftale Aftale Forebyggelsesindsatser Ved anbringelse er det rådmanden, der træffer endelig godkendelse efter, at sagsbehandlerens indstilling er påtegnet af teamleder, funktionsleder, funktionschef og børne/ungechefen. Det er således en længerevarende procedure end i forebyggelsessager. 17

18 Sagsbehandlere indgår på egen hånd aftaler med kommunale forebyggelsesindsatser. Alle anbringelsessager skal visiteres til konsulent og visitationsafsnit/familieplejeafsnit, der foretager matchningen og kontraktudarbejdelsen. Sagsbehandlerne foretager herefter den praktiske del af anbringelse og visitation til anbringelsesteamet, der har ansvaret for opfølgningsarbejdet. I Kommune 2 laver hver sagsbehandler bestillingen. De sender den herefter i et visitationsudvalg, som er oprettet for hvert lokalområde (Team). Det består af teamleder, faglige konsulenter, leder af PPR og leder af sundhedsplejen som faste medlemmer. Ved hver sag kan der desuden tilkaldes sundhedsplejerske, skoleinspektør, daginstitutionsleder, familiepleje og Børne/ungdomscenter. Derved mikser kommune 2 leverandører og bestiller, når der skal træffes beslutning om foranstaltning. Efter mødet i udvalget træffes endelig beslutning af teamlederen. Kommune 2's model kan illustreres således: Bestilling af sagsbehandlere i teamafsnit Visitationsudvalg med lokale leverandører Teamleder træffer beslutning om foranstaltning Aftale forebyggende indsatser Aftale anbringende indsatser 18

19 I kommune 3 arbejdes der eksplicit efter en BUM model, som har været under udvikling siden Der laver sagsbehandlere i afdelingen for Familie & Forebyggelse bestilling på grundlag af handleplan. Bestillingen behandles derefter på sags- og skolekonferencen, hvor de faste medlemmer er chef for hele afdelingen - både bestiller og leverandørsiden i kommunen -, dennes vicechef, ledende psykolog og ledende sundhedsplejerske. Dertil kommer daginstitutionsleder, skoleinspektør, når det er relevant samt altid den pågældende sagsbehandler. Vicechefen og ledende psykolog skal til hvert møde sikre, at der er mindst to forslag til foranstaltninger. Inden mødet kan sagsbehandleren drøfte sagen med de medarbejdere, som er tæt på barnet i teamnetværket. Udvalget træffer beslutning om foranstaltninger, som koster mere end kr. om året. Hvis det er en udskilt foranstaltning som aflastning, eksterne skoletilbud, ekstern dagbehandling eller anbringelse udenfor hjemmet og dermed eksterne leverandører, får afdelingen for Børn og Særlig Støtte til opgave at indgå aftale og følge op. Hvis det er lokale foranstaltninger, som skal iværksættes er det den indstillende sagsbehandler, som indgår aftaler og følger op. Modellen for kommune 3 kan illustreres således: Visitationsudvalg træffer beslutning om foranstaltning Bestilling af sagsbehandlere i Familie og forebyggelsesafsnit Afdelingen for børn og særlig støtte anbringelser, aflastning, mv. Aftale om forebyggelsesindsats Aftale om anbringelse 19

20 Sammenligning af beslutningsproces De tre kommuner er forskelligt inspirerede af BUM-modellen og har forskellige opfattelser af myndighedsrollen. BUM-modellen har, så vidt det kan bedømmes, ikke haft betydning i kommune 2. Der har man koncentreret sig om fusion af de gamle kommuner samt indoptagelse af en del af amtets sociale indsats på området og organisering af de nye samarbejdsformer, det har givet anledning til. Myndighedsrollen ligger hos sagsbehandler og teamleder, hvor sidstnævnte har beslutningskompetencen. I kommune 1 har BUM-modellen ført til en tydelig adskillelse af bestiller og udførerrollerne. Det gælder især i forhold til anbringelser, som skal gennem et egentligt matchningskontor, efter sagsbehandlere har præciseret opgavens karakter, og det er besluttet, at der skal foretages en anbringelse. Det kan konstateres, at der er mange involveret i beslutningsprocessen om anvendelse af leverandører på anbringelsesområdet i kommune 1, hvilket giver en omstændelig og langvarig beslutningsproces. Det tyder på, at sagsbehandlere har lille og sammenlignet med de øvrige kommuner mindst indflydelse på beslutninger om anbringelser. Omvendt har de stor indflydelse på beslutninger om at anvende lokale kommunale foranstaltninger. På den ene side er der tale om bestillinger og matchning efter BUM-modellen, som gælder på anbringelsesområdet. På den anden side er der for lokale leverandører på forebyggelsesområdet en direkte, kontinuerlig dialog med leverandører om opgavens karakter og indhold. Kommune 3 har arbejdet længst med BUM-modellen, hvor den også virker mest gennemført. Der er en tydelig adskillelse af bestiller- og udførerfunktionen, selv om bestillere og udførere er samlet i samme organisation. Alle beslutninger om foranstaltninger over kr. pr. år bliver taget i et visitationsudvalg, hvor ledelsen sidder. Det er således ikke sagsbehandlere, der beslutter, men som indstiller og formid- 20

21 ler resultatet til børn og forældre. De kan også indgå aftaler med de interne leverandører, men ikke med de eksterne. Det er sandsynligvis i denne kommune, ledelsen har størst betydning for, hvilke foranstaltninger som tages i anvendelse. Alle kommuner er optaget af det lokale tværfaglige samarbejde. I de organer, som har indflydelse på valget af foranstaltninger, indgår repræsentanter fra sundhedspleje, psykologer osv. samt fra skoler og daginstitutioner, når det er relevant. Der er især i kommune 3 stor opmærksomhed på, hvad skole og daginstitution formår før, der igangsættes foranstaltninger efter serviceloven. 21

22 22

23 BUM modellen i spil BUM-modellen arbejder primært med to hovedroller - bestiller og udfører, selv om også modtagerne indgår i modellen 3. Pilotundersøgelsens fokus er bestillerrollen. Vi har ikke direkte undersøgt leverandører, men deltaget i møder mellem bestillere og leverandører og hørt om bestilleres opfattelser af leverandører. Vi har i begrænset omfang overværet møder, hvor modtagere har været til stede og hørt om dem set gennem bestilleres øjne. Bestillerrollen indgår i den kommunale organisation, som en del af socialforvaltningen. Kommunen har monopol på efterspørgslen, og det er bestillere, der specificerer leverandørernes ydelser. I en række tilfælde ejer kommunen selv en række af leverandørerne, hvorved deres mulighed for at opnå højest pris for færrest ressourcer er begrænset. Det gælder i mindre omfang for de eksterne leverandører, som dog er begrænset af tilsyn og opfølgning af de børn, som placeres de pågældende steder. Bestillerrollens udgangspunkt er udredninger af børns problemstillinger og deres udmøntning i en handleplan for, hvad der skal ske. Til det formål er der udviklet en række procedurer og regler, hvoraf en del er nedfældet i lovgivningen. Pilotundersøgelsen tager som nævnt afsæt i at problemstillingerne er udredt og følger processen derfra til bestilling og opfølgning på ydelserne. 3 Hvis man googler begrebet BUM fremgår det den , at der er 226 henvisninger, hvor forkortelsen er oversat til bestiller-udfører-modtagermodel. Der er imidlertid 776 henvisninger, hvor der er tale om en bestiller - udførermodel. 23

24 Procedurer for bestilling Sagsbehandlere i alle tre kommuner bakker op om de procedurekrav, der er til sagsbehandlingsprocessen. De finder, at både 50 undersøgelser, handleplaner, indstillingsark og visitationsskemaer er fornuftige og relevante arbejdsredskaber. I alle kommuner er der udfærdiget omfattende beskrivelser af procedurer og regler fx som en Børne- og Ungemappe, hvor der findes mange retningslinjer for, hvordan sagsbehandlingsprocessen i børneog ungesagerne skal foregå. Hensigten er at sikre en ensartet og systematisk sagsbehandling og dermed øge den faglige kvalitet i arbejdet. Endvidere er det intentionen at øge retssikkerheden ved at sikre, at hver borger får en individuel vurdering og sammenlignelige sager behandles ens. De forskellige procedurer betyder, at der skal laves et stort skriftligt arbejde, som både er tidskrævende og kræver perioder med sammenhængende tid, hvor sagsbehandlere kan koncentrere sig om en enkelt sag ad gangen. Sagsbehandlerne i to af kommunerne beretter, at det er svært at få ro til at skrive og det er vanskeligt at overholde de forskellige deadlines. Konsekvensen er, at der bruges mere tid på administrativt arbejde og mindre på at tale med forældre og børn. Det kan f.eks. komme til udtryk i form af færre hjemmebesøg, da det er for tidskrævende. Og som en sagsbehandler tilføjer: For fem år siden holdt vi netværksmøder i alle sager, men på grund af de mange sager, vi har nu, holder vi færre En anden sagsbehandler gør opmærksom på, at problemet forstærkes, hvis det er vanskeligt at etablere et samarbejde til familien, da der så bliver for lidt tid til at lave arbejdet ordentligt. En leverandør bemær- 24

25 ker, at sagsbehandlere ikke har tid til at deltage i mere omfattende forløb som fx familierådslagning. Problemet bliver håndteret på forskellige måder. I en af kommunerne var det meget vanskeligt for sagsbehandlerne at få udarbejdet skriftlige 50-undersøgelser. Der var ikke uenighed i intentionen, men de blev sjældent til fagligt redskab til beskrivelse, vurdering, indstilling og beslutningstagning. I stedet blev de lavet, efter beslutningerne var taget som dokumentation af arbejdet. Det blev derved oplevet som spild af tid. Sagsbehandlerne anvender forskellige overlevelsesstrategier for at nå det hele. En sagsbehandler fortæller, at hun møder tidligt om morgenen for at finde ro til at udforme 50 undersøgelserne. En anden siger, at hun ind imellem forsøger sig med hjemmearbejdsdage, så hun kan få lavet 50 undersøgelser m.v. I en anden kommune er der indført en regel om, at der hvert år skal afsættes fem arbejdsuger til administrativt arbejde. Her forventes det, at alle sagsbehandlerne lukker deres kalendere for aftaler og sørger for få de større skrivearbejder fra hånden. I den tredje kommune beklager sagsbehandlerne sig ikke over mangel på tid. Det virker som om, at procedurerne opleves, som noget der understøtter sagsbehandlernes faglige arbejde og ikke som et problem. Det kan også skyldes, at normeringen er bedre, men det har vi ikke haft mulighed for at sammenligne. Flere instanser - hvem bestemmer Det fremgik af afsnittet om BUM-modeller, at beslutninger om hvilke foranstaltninger, der skulle bruges, er flyttet fra sagsbehandlere til afdelingens ledere. Beslutningerne træffes på møder med lederne ofte i visitationsudvalgsmøder, der er nyetablerede og illustrerer en udvi- 25

26 delse af antallet af instanser på området. En sagsbehandler beskriver det således: Da jeg kom, da var det der ikke, da sendte man bare handleplanerne direkte til der, hvor man syntes. Der er kommet en tragt, det hele skal igennem, hvor der lige bliver kigget en ekstra gang, før det ryger ud til udførerne. Det kan betyde, at sagsbehandlingen bliver længere, og føre til at sagsbehandlere får mindre indflydelse på, hvad der skal ske. En sagsbehandler udtrykker det således: Det er lederne, der bestemmer noget, og de sidder nogle gange og laver det om, som rådgiverne synes. Det gør noget ved rådgivernes måde, de vil gerne have en medbestemmelse i forhold til deres faglighed. For ellers ryger meningen med at lave en undersøgelse og en handleplan Jeg tror, vores rådgivere, de fremlægger det altså på den måde, som de skal og det er jo vores rolle. Det er jo at fremlægge det, som vi skal og så må lederne tage en beslutning til det, der er fremlagt. Som rådgiver så noterer jeg i journalen, Det er lagt op. Der anbefales sådan. Det bliver ja eller nej. På den måde giver vi ansvaret videre. Citatet illustrerer, hvor stor vægt sagsbehandlere lægger på at have indflydelse på beslutningsprocessen, da den er et kernepunkt i deres faglighed. Endvidere at det kan føre til, at de fralægger sig ansvaret, hvis de er uenige i beslutningerne. En anden sagsbehandler har en mere positiv vurdering af diskussionerne på visitationsudvalgets møder: 26

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Analyse af Langebyhus

Analyse af Langebyhus NOTAT Dato 24.04.2009 Analyse af Langebyhus Familieudvalget vedtog på sit møde den 14. januar 2009 at der skulle foretages en analyse af Langebyhus. Af kommissoriet fremgår følgende: Der ønskes en analyse

Læs mere

Vis udskrift: "Børn 2009" https://app01.defgosoftware.net/defgo/surveyservlet?dummy=12651894683574748383&id=1223730&target=showpopup&jsbf=showa...

Vis udskrift: Børn 2009 https://app01.defgosoftware.net/defgo/surveyservlet?dummy=12651894683574748383&id=1223730&target=showpopup&jsbf=showa... Side 1 af 35 0% 0% 100% 1 af 55. Skabelon for Børn- og ungeområdet (Alle -henvisninger er til Serviceloven, senest bekendtgjort ved Lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009): På flere spørgsmål er

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Kodeks for god ledelse i folkekirken Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSEROG HANDLEPLANER

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSEROG HANDLEPLANER BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSEROG HANDLEPLANER ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER BØRNEFAFLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER ENDELIG RAPPORT KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hvordan påvirker styring og værktøjer myndighedspersoners udøvelse af skøn

Hvordan påvirker styring og værktøjer myndighedspersoners udøvelse af skøn Hvordan påvirker styring og værktøjer myndighedspersoners udøvelse af skøn Matilde Høybye-Mortensen, forsker, maho@kora.dk Årskurset for myndighedspersoner 2013, Svendborg Skøn er som et hul i en doughnut

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune Procedure for visitation af elever til bistand i Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse Indstillingsforløb til visitering af elever i Ikast-Brande kommune til specialundervisning/ bistand... 2 Revisitation

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn

Læs mere

Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner

Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner September 2005 1. Indledning og formål Strukturreformen betyder at Kommunerne fremover får mulighed for at overtage driftsansvaret for

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Visitation til Specialcenter

Visitation til Specialcenter Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 13. august 2014 Sagsbehandler Sofie Valbjørn Telefon direkte 76 16 08 01 Sagsid 2012-3924 Visitation til Specialcenter Baggrund Det er vedtaget, at der pr. 1. september

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

RAMMERNE FOR BORGERBETJENING OG RETSSIKKERHED

RAMMERNE FOR BORGERBETJENING OG RETSSIKKERHED RAMMERNE FOR BORGERBETJENING OG RETSSIKKERHED Det er vigtigt, at vi som medarbejdere i Holbæk Kommune kender til de rammer for borgerbetjening og retssikkerhed, som vi arbejder indenfor. Hvis vi kender

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-

Læs mere

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs: NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

anette holm tlf

anette holm tlf 0% 1% 100% 1 af 67. Skabelon for Børn- og ungeområde (Alle -henvisninger er til Serviceloven, Lovbekendtgørelse nr 1117 af 26/09/2007): Ét svar i hver linje Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 107 Midlertidige botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september

KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september Til Børne- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom og Thomas Rasmussen Holmens Kanal 22 1060 København K KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september 2017 KL har den 21. september

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. december 2009 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Dagplejen er karakteriseret ved end dog meget høj tilfredshed

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som

Læs mere

Notat om Undersøgelse af registreringspraksis ved seks måneders opfølgninger på handleplaner i Børnefamiliecenter København

Notat om Undersøgelse af registreringspraksis ved seks måneders opfølgninger på handleplaner i Børnefamiliecenter København Notat om Undersøgelse af registreringspraksis ved seks måneders opfølgninger på handleplaner i Børnefamiliecenter København Udarbejdet af Socialforvaltningen, Mål- og rammekontoret for udsatte børn og

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Økonomiudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 21-09-2011 Dato: 29-08-2011 Sag nr.: ØU 199 (SOSU 83) Sagsbehandler: Christian Hjorth Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax: SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams: NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,

Læs mere