Myndighed og leverandør i socialforvaltningens arbejde med børn med særligt behov for støtte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Myndighed og leverandør i socialforvaltningens arbejde med børn med særligt behov for støtte"

Transkript

1 Myndighed og leverandør i socialforvaltningens arbejde med børn med særligt behov for støtte

2

3 Myndighed og leverandør i socialforvaltningens arbejde med børn med særligt behov for støtte Frank Ebsen Birgitte Zeeberg Helle Nørrelykke Bitten Kristiansen Den sociale Højskole, København, 2009

4 Skriftserien: Myndighed og leverandør i socialforvaltningens arbejde med børn med særligt behov for støtte redigeres af rektor Thomas Braun Kan bestilles på telefon nummer Frank Ebsen Birgitte Zeeberg Helle Nørrelykke Bitten Kristiansen Den sociale Højskole - København Udgivet af: Den sociale Højskole - København Kronprinsesse Sofies Vej Frederiksberg København oplag Omslag: Per Bille, Drejebillede Tryk: Hakon Holm ApS

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund for artiklen 7 Undersøgelsen 7 BUM-modellens spredning 8 Socialt arbejde 12 Myndighed og leverandør 14 Kommunale BUM-modeller 17 De tre kommuners beslutningsstruktur 17 Sammenligning af beslutningsproces 20 BUM modellen i spil 23 Procedurer for bestilling 24 Flere instanser - hvem bestemmer 25 Samspil bestiller og leverandører 28 Valg af leverandører 28 Økonomi i sagsbehandlingen 35 Ændring i leverandørers tilbud 38 Konklusion 45 Sammenfatning 45 Generalisering og diskussion 47 Litteratur 53

6

7 Baggrund for artiklen Undersøgelsen I det følgende præsenterer vi resultaterne fra en undersøgelse af tre danske kommuners arbejde med børn og unge med særlige behov for støtte. Det er de børn, som modtager støtte i hjemmet, i skolen eller anbringes udenfor hjem, og som derfor betragtes som de mest udsatte og sårbare. Det handler primært om de afdelinger, som arbejder med børn med sociale problemer. Det er således ikke det sociale arbejde med handicappede børn, vi ser nærmere på. Formålet med undersøgelsen er at undersøge forholdet mellem myndighed og leverandør. Det belyses med udgangspunkt i sagsbehandleres arbejde og fokuserer på den nye model for kommuners organisering af arbejdet: Bestiller, Udfører og Modtager - (BUM) modellen. Synsvinklen er således bestillerens. Undersøgelsen består af et etnografisk studie i tre kommuner, hvor tre af forfatterne opholdt sig i godt 14 dage fordelt over en måneds tid i foråret Der blev udover observationer foretaget en række interview med sagsbehandlere og ledere, som efterfølgende først er bearbejdet i analyser af hver kommune og siden i tværgående analyser, der i det følgende er komprimeret til en samlet artikel. Den yder ikke fuld retfærdighed til kommunerne, da det vil indebære en mere omfattende undersøgelse, men giver et øjebliksbillede, hvor der identificeres en række problemstillinger, der sandsynligvis er dækkende for mange kommuners arbejde på området. 1 Forfatterne kommer fra Den sociale højskole i København (Frank Ebsen & Birgitte Zeeberg), Den sociale højskole i Odense (Helle Nørrelykke) og Danmarks Forvaltningshøjskole (Bitten Kristiansen). 7

8 De tre kommuner består af en stor kommune, en omegnskommune og en købstadskommune med et stort opland. Købstadskommunen var præget af fusionering af fire kommuner og de øvrige af omlægninger af amternes indsats som følge af strukturreformen. I omegnskommunen og den store kommune havde vi alene kontakt til den afdeling, der arbejdede med forebyggende foranstaltninger, men ikke med anbringelser. Vi indleder med nogle overvejelser over, hvordan modeller som BUM spreder sig og sammenhængen mellem BUM-modellen og socialt arbejde. Dernæst præsenteres resultaterne af undersøgelsen for til sidst at blive sammenfattet i forhold til de indledende overvejelser. BUM-modellens spredning BUM-modellen er et fænomen, som har trængt sig frem i Europa i løbet af 1990'erne, som led i bølgen New Public Management. Den fokuserer på markedsgørelse af den offentlige sektor enten ved at udlicitere dele til den private sektor eller indføre markedslignende tilstande. Den har spredt sig til de danske kommuner, og indgår som en central idealmodel (Ejersbo & Greve, 2005, Blomberg, 2004). I organisationsteorien kan spredningen af den slags ideer forklares med tre mekanismer: Tvingende, mimetisk og normativ isomorfisme, hvor de to første er relevante her (Blom, 2006, Johansson, 2002, Blomberg, 2004, Di Maggio & Powell, 1983). Isomorfisme består i efterligning og tilpasning. Den tvingende isomorfisme gælder, når en dominerende organisation sætter standarder, som de øvrige er nødt til at følge. Det er, fx når en stat gennem lovgivning bestemmer og håndhæver, hvad der er gældende. Den mimetiske isomorfisme er udtryk for, at organisationer efterligner hinanden, og kobler interne organisationsforhold til de løsninger, som er rettesnor for andre organisationer. Der sker således en transformering af en række emner og problemer, som alligevel skal løses til den model, som opfattes som den rigtige. Hver organisation skaber således en specifik tilpasning til modellen, så den fremstår som logisk og naturlig for netop denne kommune. 8

9 Røvik (2000) beskriver, hvordan forskellige ideer og modeller for organisationer i perioder angiver, at man er en moderne organisation. Det kan dels være ud fra rationelle årsager, da man efterligner de organisationer, som opnår de bedste resultater. Det kan også være ved at følge de strømninger, som giver legitimitet og anerkendelse. Derved bliver en organisation, der gør det rigtige til medlem af klubben af rigtige organisationer, og derfor en der kan støttes med fx økonomiske midler. I nogle organisationer fører disse ideer til reelle forandringer, medens andre efter en periode lades uberørte og parate til den næste bølge af ideer. Et nyere eksempel er kvalitetsbølgen med den Total Quality Model (TQM), som var central i den offentlige sektor i 1990'erne men stort set ikke har haft betydning i den efterfølgende årti (Bengtson, 1997, Ebsen, 1997). Hvis BUM-modellen betragtes i dette teoretiske lys, er det kun i begrænset form den tvingende isomorfi, som gør sig gældende. Staten har lovgivet om modellen på ældreområdet f.eks. i loven om Frit valg, men ikke direkte når det handler om børn med særlig behov for støtte. Staten har dog fremhævet modellen i forskellige skrifter (i bemærkninger til loven om strukturreformen , Håndbog om anbringelsesreformen, 2006, Social Service, 2005, nr. 7). 2 I bemærkningerne til Lovforslaget, almindelig bemærkninger til L38 forslag til lov om social service i forbindelse med gennemførelse af en den ny kommunalreform fremgår det bl.a., at forslaget indebærer en samling af opgaverne, der giver kommuner og regioner en klar opgavemæssig identitet. Kommunerne får det samlede myndighedsansvar for alle opgaver på det sociale område, mens regionerne får en forsyningsforpligtelse i forhold til de tilbud, der drives videre af regionerne. Lovforslaget indebærer dermed, at den enkelte kommunalbestyrelse får et samlet ansvar for at træffe afgørelse om borgerens visitation til et tilbud, ansvar for at sikre, at der er relevante social tilbud til borgerne, samt ansvar for finansieringen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsens ansvar for at sikre, at der er sociale tilbud til borgerne betyder, at kommunen har pligt til at sørge for, at der er de nødvendige sociale tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud, eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. 9

10 I Hovedrapport for den Sammenhængende Børnepolitik hedder det således fra Styrelsen for Social service i 2006: at kommunalbestyrelsens rolle som politikskabende understreges at borgernes retsstilling sikres at samarbejdet mellem myndighed og leverandør kvalitetsudvikles og at leverandørmarkedet professionaliseres at kvaliteten i foranstaltningerne øges at myndighedens mulighed for at vurdere indsatsen i forhold til udgiften forbedres (side 31 i publikationen: ). at myndighedens mulighed for at måle effekten forbedres. Når BUM-modellen ser ud til at være en dominerede model, skyldes det mekanismen med mimetisk isomorfi. Modellen er blandt kommunerne blevet kendt som den rigtige model, som bør anvendes på alle driftsområder. Den vandt i første runde begrænset udbredelse i arbejdet med børn med særlig behov for støtte. En undersøgelse fandt med et års mellemrum, at antallet af kommuner, som anvendte modellen, faldt (Hestbæk et al, 2006). Strukturreformen betød imidlertid, at den blev ført frem som en model, der burde gælde på alle områder, og det derfor gav legitimitet at indføre den også på dette område. Kommunernes organisation KL har gjort en stor indsats for at få gennemført modellen, og udsendte på baggrund af erfaringerne et oplæg om den modificerede BUM-model i midten af 2006.(KL, 2006) BUM-modellen er udtryk for en markedsgørelse (jf. KL, 2007), der illustrerer at beslutningerne om, hvad der skal ske i udførerledet frakobles den traditionelle kommunale forvaltnings politiske ledelse og styring. Det kan illustreres således (Blom, 2006:175): 10

11 Traditionel organisering Politikere/chefer BUM-organisation Politikere/chefer Ressourcer Samlet forvaltning Udførere Ressourcer Ressourcer Bestillere Frakoblingen af det politiske niveau og dermed en ændring af den traditionelle kommunale måde at styre på, betyder en ny styring af de institutioner, der udfører arbejdet. De skal nu arbejde på markedsbetingelser, hvor de kan søge at opnå en gevinst eller selv må dække et tab. Hensigten er at få dem til kun at levere de ydelser, der er efterspørgsel efter, og optimere driften ved at skabe den bedste og billigste sammenhæng mellem medarbejdere og ydelser. Når modellen gennemføres, skal bestillere definere opgaven så præcist som muligt, og derefter indgå en aftale - en kontrakt - med udførere. Set fra modellens yderpunkter bliver bestillernes rolle at skaffe den bedste leverandør så billigt som muligt, og leverandørens rolle at sælge sit produkt så dyrt som muligt. Forventningen er, at det sikrer overholdelse af kommunens økonomiske rammer, styrker økonomistyringen, skaber fokus på kvalitet og øger borgernes retssikkerhed samt øger kontrol og kvalitet i såvel myndighedsbeslutningen som sagsbehandleres arbejde. Den rene model er imidlertid vanskelig at bringe i spil, da kendskabet til de personer som modtager ydelserne - borgerne - bliver stadig større som følge af leverandørernes kontinuerlige arbejde tæt på forældre og børn. Derved øges indsigt og forståelse, som skaber et nyt grundlag for at vurdere om indsatsen bør ophøre eller fortsætte i samme eller andet regi. En anden årsag er, at den rene model er vanskelig at rea- 11

12 lisere, da borgerne i takt med behandlingen ændrer sig undervejs, og der derfor er grund til at revidere indsatsen. I begge tilfælde forudsætter forandringen en levende kontakt og et løbende informationsflow fra leverandør til bestiller, hvor leverandøren i nogle tilfælde vil være den bedste til at vide, hvad der skal ske fremover. Disse vanskeligheder fik KL (KL, 2006) til at modificere modellen. Det skyldes, som de angiver: For det første, at der ofte er behov for en tæt dialog mellem bestiller og leverandør; for det andet kan det for særlige grupper være nødvendigt at inddrage personer fra leverandørleddet i myndighedsarbejdet; og for det tredje løser BUM-modellen ikke i sig selv problemer med at gå på tværs af afdelinger og sektorer. Det er derfor i følge KL nødvendigt at modificere den rene model. Den mimetiske udbredelse af BUM-modellen betyder, at den vil findes i forskellige versioner. Dermed bliver der et spillerum, hvor hver kommune kan lave deres udgave af modellen. Samtidig vil modellens styrke tiltage i takt med, at flere fremhæver de følger den. Den overordnede ide med modellen spredes således, men får et forskelligt udtryk. Det er baggrunden for i det følgende at se nærmere på, hvordan BUMmodellen kommer til udtryk i tre kommuner, og undersøge, hvordan de ligner og adskiller sig fra hinanden i det arbejde, som sagsbehandlere, behandlere og ledere udfører. Socialt arbejde Kommunernes arbejde med børn med særlig behov for støtte er socialt arbejde. Det kan defineres på flere måder, men i en dansk sammenhæng er det karakteriseret af to forhold: Et menneskeligt møde med henblik på ændring af menneskelig adfærd En forvaltning af en demokratisk fastlagt socialpolitik 12

13 Det menneskelige møde er karakteriseret af bevægelighed, hvor såvel socialarbejderen som borgeren bevæger sig. Borgeren bevæger sig ud fra de muligheder og vilkår vedkommende har i samfundet, og socialarbejderen i forhold til de muligheder og vilkår, som gives af den organisation, hun er tilknyttet. Endvidere bevæger de sig ud fra den måde, de mødes og kommunikerer på, hvor hensigten i de fleste tilfælde er at frembringe handlinger, der forbedrer borgerens situation - at kvalificere borgerens evne til selv at styre sit liv. Arbejdet kendetegnes af denne mobilitet, og socialarbejderes evne til fleksibelt at handle overfor borgerens krav, ønsker og bevægelser. Socialarbejderes bevægelse er præget af tilknytningen til et offentligt velfærdssystem, som har defineret hvilke problemer, der skal løses samt hvordan de skal løses. Socialarbejderes opgaver er at sikre og kontrollere, hvem der kan få adgang til bistand og bestemme, hvad borgeren kan få tilbudt (Ebsen, 2008). Socialarbejdere indgår som lønnede medarbejder i offentlige eller offentligt finansierede organisationer. De kan være sagsbehandlere, der træffer beslutninger om, hvad der skal ske, og dermed fungerer som myndighedspersoner. Eller de kan være behandlere i en mangfoldig palet af private/offentlige institutioner, i opsøgende tilbud, som kontaktpersoner, osv., der f.eks. arbejder direkte med forældre og børn med henblik på at forbedre barnets situation. Styringen af socialarbejdere må tage højde for fleksibiliteten i indsatsen samtidig med, at den fastholdes som led i en offentlig, politisk styret myndighed. En væsentlig grundpille i styringen er at definere, hvad der er legitime handlinger, da almindelige bureaukratiske styringsformer sjældent er tilstrækkelige (se f.eks. Hasenfeldt, 2003). Dermed får styringen en mere diskursiv form, der bl.a. formidles gennem de forskellige former for isomorfisme. Udviklingen af myndighedsroller, BUM-modeller, m.v. kan ses som et forsøg på at definere, hvad der er det rigtige - det legitime at gøre - for såvel socialarbejdere som deres 13

14 organisationer. De forandringer, som i øjeblikket er i gang, har til formål at påvirke socialarbejdere til at følge den markedsgørelse, som er en del af New Public Management (NPM) (se ovenfor). De nye procedurer formes ud fra en ide om, at børn og forældre samt socialarbejder kan indpasses i en markedslogik, hvor produkterne defineres entydigt og præcist. Ved at følge procedurerne viser socialarbejdere, at de gør det rigtige og skaber derved anerkendelse og legitimitet til fortsat at udføre arbejdet. Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt, når børn og forældre som følge af det sociale arbejde forandrer sig på en måde, der kræver stor fleksibilitet hos socialarbejderen. Eller når der afdækkes nye problemer eller muligheder lokalt, i familie, skole, venner osv. I det følgende vil vi se på sammenhængen mellem det sociale arbejde, når BUM-modellen gennemføres og sættes i spil. Myndighed og leverandør Undersøgelsens fokus er sagsbehandlere, der forvalter den del af serviceloven, som handler om særlig støtte til børn og unge. De er for det meste uddannede som socialrådgivere. Undersøgelsen fokuserer på beslutninger om, hvad der skal ske med børn og dermed på bestillere og deres relation til leverandører. Den fokuserer ikke på vurdering og udredning af børn og forældre. Sagsbehandlere indgår i en organisation - Familieafdelingen - som er indlejret i socialforvaltningen, som er indlejret i kommunen, som er indlejret i staten. Børn og forældre er objekter, der samtidig agerer som subjekter i arbejdet. De professionelle i andre organisationer er blandt andre pædagoger i daginstitutioner, lærere i skoler og ikke mindst socialpædagoger, o.l., som indgår i de institutioner, familieplejer og forebyggende tilbud, som har et længerevarende relationelt arbejde med børn og nogen gange forældre. Sagsbehandlerens placering i forhold til leverandører kan illustreres således: 14

15 Eksterne behand - lingstilbud Komunale behandlingstilbud Kommunale forebyggende tilbud Sagsbehandlere Skoler og daginstitutioners indsats Børn og forældre Modellen illustrerer, at en række parter møder barnet og indgår i arbejdet med børn og forældre. Det fremgår, at sagsbehandleren er nøgleperson, når der skal træffes beslutning om, hvilke leverandører som er relevante, hvilke som skal bruges, hvordan de følges og evt. afsluttes. Det er sagsbehandleren, der har ansvaret for at informere børn og forældre om, hvad der skal ske. Cirklen rundt om sagsbehandlercirklen illustrerer, at de er omgivet at ledere i afdelingen og i forvaltningen. Selv om de eksterne relationer altid ender hos sagsbehandleren, kan de gå gennem flere led afhængig af kommunens organisering og fordeling af kompetence. 15

16 Samtidig med indførelsen af BUM modellen er relationerne mellem parterne i modellen ændret som følge af en række nye bestemmelser for, hvad sagsbehandlere skal udforme i forbindelse med sagen. Det er dels 50 undersøgelsen, hvor barnets problemer skal beskrives og vurderes dels handleplaner, hvor det beskrives, hvad der skal foretages og dels de kontrakter, som skal indgås med leverandører. Hensigten er i højere grad end tidligere, at dokumentere sagsgang og begrundelser overfor dels børn/forældre dels skiftende sagsbehandlere dels ledere/ politikere. Det bliver desuden muligt for andre end sagsbehandlere at gå ind i sagerne og kontrollere, om procedurekrav overholdes. Samlet set forøger disse krav kontrollen med sagsbehandleres arbejde. Det kan kvalificere arbejdet, da det sikrer information om vigtige forhold. Det kan også føre til fokus på at gennemføre disse tidskrævende skriftlige procedurer og dermed til færre samtaler og kontakter med barn og forældre, hvilket giver et ringere grundlag for at lave et rigtigt match mellem barn og foranstaltning. Det vil vi se nærmere på i det følgende. 16

17 Kommunale BUM-modeller De tre kommuners beslutningsstruktur I kommune 1 er der en gruppe forebyggelsessocialrådgivere, som træffer beslutning om, hvad der skal ske og laver bestillingen. De opdeler sagerne i anbringelsessager og forebyggelsessager. Anbringelsessagerne underopdeles yderligere i en gruppe til familiepleje og en gruppe til institutionsanbringelse. Det betyder, at der efter bestillingen er udfærdiget er mulighed for at inddrage andre instanser afhængig af sagens karakter. Forebyggelsessagsbehandlerne kan efter godkendelse hos teamleder og funktionsleder visitere til lokale, kommunale forebyggelsesindsatser. Modellen kan illustreres således: Bestilling af sagsbehandlere i forebyggelsesafsnit Aftale Kons/visafsnit eksterne anbringelser Familieplejeanbringelser Aftale Aftale Forebyggelsesindsatser Ved anbringelse er det rådmanden, der træffer endelig godkendelse efter, at sagsbehandlerens indstilling er påtegnet af teamleder, funktionsleder, funktionschef og børne/ungechefen. Det er således en længerevarende procedure end i forebyggelsessager. 17

18 Sagsbehandlere indgår på egen hånd aftaler med kommunale forebyggelsesindsatser. Alle anbringelsessager skal visiteres til konsulent og visitationsafsnit/familieplejeafsnit, der foretager matchningen og kontraktudarbejdelsen. Sagsbehandlerne foretager herefter den praktiske del af anbringelse og visitation til anbringelsesteamet, der har ansvaret for opfølgningsarbejdet. I Kommune 2 laver hver sagsbehandler bestillingen. De sender den herefter i et visitationsudvalg, som er oprettet for hvert lokalområde (Team). Det består af teamleder, faglige konsulenter, leder af PPR og leder af sundhedsplejen som faste medlemmer. Ved hver sag kan der desuden tilkaldes sundhedsplejerske, skoleinspektør, daginstitutionsleder, familiepleje og Børne/ungdomscenter. Derved mikser kommune 2 leverandører og bestiller, når der skal træffes beslutning om foranstaltning. Efter mødet i udvalget træffes endelig beslutning af teamlederen. Kommune 2's model kan illustreres således: Bestilling af sagsbehandlere i teamafsnit Visitationsudvalg med lokale leverandører Teamleder træffer beslutning om foranstaltning Aftale forebyggende indsatser Aftale anbringende indsatser 18

19 I kommune 3 arbejdes der eksplicit efter en BUM model, som har været under udvikling siden Der laver sagsbehandlere i afdelingen for Familie & Forebyggelse bestilling på grundlag af handleplan. Bestillingen behandles derefter på sags- og skolekonferencen, hvor de faste medlemmer er chef for hele afdelingen - både bestiller og leverandørsiden i kommunen -, dennes vicechef, ledende psykolog og ledende sundhedsplejerske. Dertil kommer daginstitutionsleder, skoleinspektør, når det er relevant samt altid den pågældende sagsbehandler. Vicechefen og ledende psykolog skal til hvert møde sikre, at der er mindst to forslag til foranstaltninger. Inden mødet kan sagsbehandleren drøfte sagen med de medarbejdere, som er tæt på barnet i teamnetværket. Udvalget træffer beslutning om foranstaltninger, som koster mere end kr. om året. Hvis det er en udskilt foranstaltning som aflastning, eksterne skoletilbud, ekstern dagbehandling eller anbringelse udenfor hjemmet og dermed eksterne leverandører, får afdelingen for Børn og Særlig Støtte til opgave at indgå aftale og følge op. Hvis det er lokale foranstaltninger, som skal iværksættes er det den indstillende sagsbehandler, som indgår aftaler og følger op. Modellen for kommune 3 kan illustreres således: Visitationsudvalg træffer beslutning om foranstaltning Bestilling af sagsbehandlere i Familie og forebyggelsesafsnit Afdelingen for børn og særlig støtte anbringelser, aflastning, mv. Aftale om forebyggelsesindsats Aftale om anbringelse 19

20 Sammenligning af beslutningsproces De tre kommuner er forskelligt inspirerede af BUM-modellen og har forskellige opfattelser af myndighedsrollen. BUM-modellen har, så vidt det kan bedømmes, ikke haft betydning i kommune 2. Der har man koncentreret sig om fusion af de gamle kommuner samt indoptagelse af en del af amtets sociale indsats på området og organisering af de nye samarbejdsformer, det har givet anledning til. Myndighedsrollen ligger hos sagsbehandler og teamleder, hvor sidstnævnte har beslutningskompetencen. I kommune 1 har BUM-modellen ført til en tydelig adskillelse af bestiller og udførerrollerne. Det gælder især i forhold til anbringelser, som skal gennem et egentligt matchningskontor, efter sagsbehandlere har præciseret opgavens karakter, og det er besluttet, at der skal foretages en anbringelse. Det kan konstateres, at der er mange involveret i beslutningsprocessen om anvendelse af leverandører på anbringelsesområdet i kommune 1, hvilket giver en omstændelig og langvarig beslutningsproces. Det tyder på, at sagsbehandlere har lille og sammenlignet med de øvrige kommuner mindst indflydelse på beslutninger om anbringelser. Omvendt har de stor indflydelse på beslutninger om at anvende lokale kommunale foranstaltninger. På den ene side er der tale om bestillinger og matchning efter BUM-modellen, som gælder på anbringelsesområdet. På den anden side er der for lokale leverandører på forebyggelsesområdet en direkte, kontinuerlig dialog med leverandører om opgavens karakter og indhold. Kommune 3 har arbejdet længst med BUM-modellen, hvor den også virker mest gennemført. Der er en tydelig adskillelse af bestiller- og udførerfunktionen, selv om bestillere og udførere er samlet i samme organisation. Alle beslutninger om foranstaltninger over kr. pr. år bliver taget i et visitationsudvalg, hvor ledelsen sidder. Det er således ikke sagsbehandlere, der beslutter, men som indstiller og formid- 20

21 ler resultatet til børn og forældre. De kan også indgå aftaler med de interne leverandører, men ikke med de eksterne. Det er sandsynligvis i denne kommune, ledelsen har størst betydning for, hvilke foranstaltninger som tages i anvendelse. Alle kommuner er optaget af det lokale tværfaglige samarbejde. I de organer, som har indflydelse på valget af foranstaltninger, indgår repræsentanter fra sundhedspleje, psykologer osv. samt fra skoler og daginstitutioner, når det er relevant. Der er især i kommune 3 stor opmærksomhed på, hvad skole og daginstitution formår før, der igangsættes foranstaltninger efter serviceloven. 21

22 22

23 BUM modellen i spil BUM-modellen arbejder primært med to hovedroller - bestiller og udfører, selv om også modtagerne indgår i modellen 3. Pilotundersøgelsens fokus er bestillerrollen. Vi har ikke direkte undersøgt leverandører, men deltaget i møder mellem bestillere og leverandører og hørt om bestilleres opfattelser af leverandører. Vi har i begrænset omfang overværet møder, hvor modtagere har været til stede og hørt om dem set gennem bestilleres øjne. Bestillerrollen indgår i den kommunale organisation, som en del af socialforvaltningen. Kommunen har monopol på efterspørgslen, og det er bestillere, der specificerer leverandørernes ydelser. I en række tilfælde ejer kommunen selv en række af leverandørerne, hvorved deres mulighed for at opnå højest pris for færrest ressourcer er begrænset. Det gælder i mindre omfang for de eksterne leverandører, som dog er begrænset af tilsyn og opfølgning af de børn, som placeres de pågældende steder. Bestillerrollens udgangspunkt er udredninger af børns problemstillinger og deres udmøntning i en handleplan for, hvad der skal ske. Til det formål er der udviklet en række procedurer og regler, hvoraf en del er nedfældet i lovgivningen. Pilotundersøgelsen tager som nævnt afsæt i at problemstillingerne er udredt og følger processen derfra til bestilling og opfølgning på ydelserne. 3 Hvis man googler begrebet BUM fremgår det den , at der er 226 henvisninger, hvor forkortelsen er oversat til bestiller-udfører-modtagermodel. Der er imidlertid 776 henvisninger, hvor der er tale om en bestiller - udførermodel. 23

24 Procedurer for bestilling Sagsbehandlere i alle tre kommuner bakker op om de procedurekrav, der er til sagsbehandlingsprocessen. De finder, at både 50 undersøgelser, handleplaner, indstillingsark og visitationsskemaer er fornuftige og relevante arbejdsredskaber. I alle kommuner er der udfærdiget omfattende beskrivelser af procedurer og regler fx som en Børne- og Ungemappe, hvor der findes mange retningslinjer for, hvordan sagsbehandlingsprocessen i børneog ungesagerne skal foregå. Hensigten er at sikre en ensartet og systematisk sagsbehandling og dermed øge den faglige kvalitet i arbejdet. Endvidere er det intentionen at øge retssikkerheden ved at sikre, at hver borger får en individuel vurdering og sammenlignelige sager behandles ens. De forskellige procedurer betyder, at der skal laves et stort skriftligt arbejde, som både er tidskrævende og kræver perioder med sammenhængende tid, hvor sagsbehandlere kan koncentrere sig om en enkelt sag ad gangen. Sagsbehandlerne i to af kommunerne beretter, at det er svært at få ro til at skrive og det er vanskeligt at overholde de forskellige deadlines. Konsekvensen er, at der bruges mere tid på administrativt arbejde og mindre på at tale med forældre og børn. Det kan f.eks. komme til udtryk i form af færre hjemmebesøg, da det er for tidskrævende. Og som en sagsbehandler tilføjer: For fem år siden holdt vi netværksmøder i alle sager, men på grund af de mange sager, vi har nu, holder vi færre En anden sagsbehandler gør opmærksom på, at problemet forstærkes, hvis det er vanskeligt at etablere et samarbejde til familien, da der så bliver for lidt tid til at lave arbejdet ordentligt. En leverandør bemær- 24

25 ker, at sagsbehandlere ikke har tid til at deltage i mere omfattende forløb som fx familierådslagning. Problemet bliver håndteret på forskellige måder. I en af kommunerne var det meget vanskeligt for sagsbehandlerne at få udarbejdet skriftlige 50-undersøgelser. Der var ikke uenighed i intentionen, men de blev sjældent til fagligt redskab til beskrivelse, vurdering, indstilling og beslutningstagning. I stedet blev de lavet, efter beslutningerne var taget som dokumentation af arbejdet. Det blev derved oplevet som spild af tid. Sagsbehandlerne anvender forskellige overlevelsesstrategier for at nå det hele. En sagsbehandler fortæller, at hun møder tidligt om morgenen for at finde ro til at udforme 50 undersøgelserne. En anden siger, at hun ind imellem forsøger sig med hjemmearbejdsdage, så hun kan få lavet 50 undersøgelser m.v. I en anden kommune er der indført en regel om, at der hvert år skal afsættes fem arbejdsuger til administrativt arbejde. Her forventes det, at alle sagsbehandlerne lukker deres kalendere for aftaler og sørger for få de større skrivearbejder fra hånden. I den tredje kommune beklager sagsbehandlerne sig ikke over mangel på tid. Det virker som om, at procedurerne opleves, som noget der understøtter sagsbehandlernes faglige arbejde og ikke som et problem. Det kan også skyldes, at normeringen er bedre, men det har vi ikke haft mulighed for at sammenligne. Flere instanser - hvem bestemmer Det fremgik af afsnittet om BUM-modeller, at beslutninger om hvilke foranstaltninger, der skulle bruges, er flyttet fra sagsbehandlere til afdelingens ledere. Beslutningerne træffes på møder med lederne ofte i visitationsudvalgsmøder, der er nyetablerede og illustrerer en udvi- 25

26 delse af antallet af instanser på området. En sagsbehandler beskriver det således: Da jeg kom, da var det der ikke, da sendte man bare handleplanerne direkte til der, hvor man syntes. Der er kommet en tragt, det hele skal igennem, hvor der lige bliver kigget en ekstra gang, før det ryger ud til udførerne. Det kan betyde, at sagsbehandlingen bliver længere, og føre til at sagsbehandlere får mindre indflydelse på, hvad der skal ske. En sagsbehandler udtrykker det således: Det er lederne, der bestemmer noget, og de sidder nogle gange og laver det om, som rådgiverne synes. Det gør noget ved rådgivernes måde, de vil gerne have en medbestemmelse i forhold til deres faglighed. For ellers ryger meningen med at lave en undersøgelse og en handleplan Jeg tror, vores rådgivere, de fremlægger det altså på den måde, som de skal og det er jo vores rolle. Det er jo at fremlægge det, som vi skal og så må lederne tage en beslutning til det, der er fremlagt. Som rådgiver så noterer jeg i journalen, Det er lagt op. Der anbefales sådan. Det bliver ja eller nej. På den måde giver vi ansvaret videre. Citatet illustrerer, hvor stor vægt sagsbehandlere lægger på at have indflydelse på beslutningsprocessen, da den er et kernepunkt i deres faglighed. Endvidere at det kan føre til, at de fralægger sig ansvaret, hvis de er uenige i beslutningerne. En anden sagsbehandler har en mere positiv vurdering af diskussionerne på visitationsudvalgets møder: 26

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter MASTERPLAN Udviklingsplanen i forbindelse med Analaysen fra TASK FORCE Den Samlede indsats. Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem Task Force 1.10.2013

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Ungehus

Ydelsesbeskrivelse Ungehus Ydelsesbeskrivelse Ungehus Bornholms FamilieCenter - Ungehus 2011 Ungehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale... 4 Målgruppe... 5 Pædagogik og metode... 5 Hvordan udmøntes indsatsen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Århus Kommune *!% % %+!% $ $, % + #! -./, & 0 + /+!-1,-2 * '/% /!% $$% &', (% )3 + %! +! 4 # 3 # 5 + & 7 3! #*, 0/ +% $*! 8$%!!-2 * * 9!$, / -2! +!

Århus Kommune *!% % %+!% $ $, % + #! -./, & 0 + /+!-1,-2 * '/% /!% $$% &', (% )3 + %! +! 4 # 3 # 5 + & 7 3! #*, 0/ +% $*! 8$%!!-2 * * 9!$, / -2! +! " #$% &'(% )%* * % % %+ % $ $, % + # -./, & 0 + /+-1,-2 * '/% / % $$% &', (% )3 + % + 4 # 34 3 # 5 + & 3%$ 6+ 7 3 #+ #*, + 0/ +% $* 8$%-2 * * 9$, / -2 +0 :3 + ' ;, %* (% ):/))/93 / -1 :

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Alt efter hvilket billede besvarelserne tegner, skal undersøgelsen danne afsæt for et indslag i Go' morgen Danmark i løbet af de kommende uger.

Alt efter hvilket billede besvarelserne tegner, skal undersøgelsen danne afsæt for et indslag i Go' morgen Danmark i løbet af de kommende uger. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Nordisk Film TV Mosedalvej 14 2500 Valby Att: Mette Kathrine Larsen 24-04-2015 Sagsnr. 2015-0092984 Dokumentnr. 2015-0092984-9 Besvarelse af anmodning

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Deltagere: Medarbejdere fra Trinbrættet Formand: Mette Mørk Bjørnskov, konstitueret leder i Trinbrættet Trinbrættets høringssvar tager sit afsæt i

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011. Steen Houmark. www.sbbu.dk

Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011. Steen Houmark. www.sbbu.dk Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011 Steen Houmark www.sbbu.dk Udpluk af uddannelsesbaggrund. Kort om baggrund MBA (Teknologi, Marked og Organisation) fra CBS Assesor i EFQM Diplom i Offentlig Ledelse

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011.

Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011. Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011. Indhold Konklusion og sammenfatning Generelt vedr. tilsyn Uddybning af fokus i ft konkrete

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole Langeland Kommune Beskrivelse af Skrøbelev Skole Skrøbelev Skole er en ny institution, der startede med heldagsskole

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015 Bilag til SOCDIR 10. juni 2015 Punkt 6: Ledernetværk på det specialiserede voksensocialområde Bilag 1: Invitation til ledernetværk Bilag 2: Orientering om invitation til nyt ledernetværk på voksen socialområdet

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere