Aldersrentereformen 1922

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aldersrentereformen 1922"

Transkript

1 Aldersrentereformen 1922 Jørn Henrik Petersen Reformer, innovationer og programændringer Skal en social lovgivning bygge på forsvarlige principper, må udgangspunktet være»de nationale ejendommeligheder og det hele historisk givne grundlag«. En bestående ordning bør kun ændres, hvis to forudsætninger er opfyldt. For det første skal ordningen have uheldige virkninger, som ikke kan rettes. For det andet skal der eksistere et alternativ, som bedømt ud fra ordningens formål er bedre. Det gælder især, hvis man uanset dets mere eller mindre heldige udmøntning i praksis vil forlade et princip, der har slået rod som rigtigt og forsvarligt i den del af befolkningen, det vedrører. Problemer er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for ændringer. Der skal kunne anvises noget, der er bedre ikke kun teknokratisk, men også i den folkelige opfattelse. Dette krav til politiske ændringer slynger sig som en rød tråd gennem bøgerne Almisse eller rettigheder (1912) og Fremtidens forsørgelsesvæsen i Danmark (1920), den senere socialminister K.K. Steinckes ( ) to banebrydende bidrag. I forbindelse med vedtagelsen af Lov om alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende uden for fattigvæsenet (1891) sagde en af lovens fædre, lederen af Det moderate Venstre, Frede Bojsen ( ):»Man udvikler altså videre på det bestående og afskærer ikke det, at man kan komme til at forandre mange mindre bestemmelser, hvis de i tidens løb skulle vise sig at være uheldige, uden at man derfor behøver at gå til andre systemer eller til en hel omordning af denne sag. Jeg går ud fra, at dette som er brugt og kendt, og som befolkningen kender, altså vejen igennem sognerådene og til de øvrige myndigheder, er den slagne 61

2 landevej, som man vil sætte pris på i stedet for at have et stort apparat af embedsmænd eller andet lignende, som der ellers måtte til«. Sammen udtrykker Steincke og Bojsen enkeltbeslutningers afhængighed af historien og betydningen af den sociale læring som grundlag for politiske beslutninger. En vedtaget politik påvirker efterfølgende politiske processer. Derfor kan fx aldersrentereformen fra 1922 ikke alene ses som resultat af de i 1922 eksisterende sociale interesser og politiske konstellationer, men forudsætter forståelse af det forudgående politiske forløb. Enhver politik efterlader en arv, der påvirker alle senere beslutninger; Mindre, tidlige ændringer velovervejede eller ej, rationelle eller ej kan have betydelige konsekvenser på senere beslutningstidspunkter; Handlingsforløb, der er sat i gang, kan være vanskelige at ændre, fordi omkostningerne ved en ændring kan være høje, og de vokser typisk over tid; Omkostningerne ved ændringer vil gennemgående falde i nutiden, mens gevinsterne typisk vil indtræde på det lange sigt; Specifikke historisk kritiske beslutningstidspunkter sætter sig varige spor; Selvsagt kan der indtræde ændringer, men de er begrænsede af fortidige beslutninger. politiske paradigme, er der i lighed med Kuhns normalvidenskab tale om normalpolitik. Hvis denne forbilledlige normalpolitik udfordres af anomalier, der ikke umiddelbart kan håndteres inden for paradigmets rammer, er den første reaktion typisk at udstrække normalpolitikken ved justering af teknikkernes og instrumenternes nærmere udformning. I så fald kan man tale om program- eller parameterændringer. De indtræder sædvanligvis som reaktioner på indhøstede erfaringer eller ny viden. Skulle de indhøstede erfaringer indebære en mere markant utilfredshed, kan konsekvensen være introduktion af nye teknikker/instrumenter. Der foreligger da en systemændring eller en innovation. Endelig kan man forestille sig, at tilstrækkeligt stærke anomalier fører til nye og konkurrerende paradigmers opståen. De kan for en periode leve side om side med den gamle opfattelse, indtil et af dem vinder hævd som det indtil videre bestemmende tankesæt. Hvis de overordnede mål ændres, indtræder der et paradigmeskift eller en reform. Figur 1. De socialpolitiske idéer, der på et bestemt tidspunkt er af afgørende betydning, spiller med andre ord en betydelig rolle både for de aktuelle politiske beslutninger og for den senere politiske proces, jf. figur 1. Det skyldes social læring. På beslutningstidspunktet sker overvejelserne inden for et bestemt sæt af idéer og standarder, der bestemmer aktørernes forståelsesunivers, som selvsagt kan hænge sammen med de eksisterende materielle vilkår. Analogt til Kuhns tanker om et videnskabeligt paradigme, kan man tale om et politisk paradigme, som omfatter politikkens overordnede formål, de teknikker eller instrumenter, der vurderes mest egnede til at realisere formålet, og de valgte teknikkers/instrumenters præcise udformning. Politikken udfoldes da inden for et bestemt sæt af grundlæggende antagelser om virkeligheden, der lægges til grund for håndteringen af et foreliggende politisk problem. Herved knyttes idéerne til praksis. Så længe processen udspiller sig inden for det gældende 62 JØRN HENRIK PETERSEN ALDERSRENTEREFORMEN

3 1891-loven om alderdomsunderstøttelse til værdige trængende uden for fattigvæsenet 1891-loven om alderdomsunderstøttelse til værdige trængende uden for fattigvæsenet havde en kompleks baggrund: Udviklingen i landbrugets salgs- og arbejdsmarked havde ændret de politisk dominerende gårdmænds økonomiske vilkår og fremkaldt et omslag i deres holdninger til statslige indgrebs legitimitet; Gårdmændene følte sig presset af det gryende Socialdemokratis forsøg på at drive en kile ind imellem dem og deres landarbejdere og af Socialdemokratiets krav om en otte-timers arbejdsdag; De politiske forhold var betændte og havde skabt splittelser både i Venstre og Højre. I begge partier var der moderate grupper, der ønskede en afslutning på de magtkampe, som havde udmøntet sig i forfatningsstriden. Sociale reformer blev omdrejningspunkt for det lille forlig i 1891 og for det store i 1894, der førte til Estrups afgang og banede vejen for systemskiftet i Ved slutningen af 1880 erne var politikerne i deres tænkning endnu påvirket af, at de gennem det meste af et hundrede år havde levet med et fattiglovsparadigme med rødder i de to store fattigforordninger fra hhv og En forholdsvis generøs politik var op gennem det 19. århundrede blevet anfægtet af gryende liberalisme og skatteydernes større indflydelse. Resultatet var begrænsninger på de understøttedes civile og borgerlige rettigheder. Fra 1860 erne søgte man en endnu mere restriktiv fattiglovgivning gennemført med større vægt på arbejdshuse og andre institutioner. Det skete bl.a. for at fremme selvhjælpsprincippet, der sigtede på blandt modtagerne at udvikle en disciplineret livsform, men samtidig var der en spirende erkendelse af, at den enkelte ikke i alle tilfælde kunne holdes ansvarlig. Derfor skelnede Fattigkommissionen af 1871 mellem et frit og et offentligt fattigvæsen. Den frie del skulle hindre, at stræbsomme mænd og kvinder gik tabt for det borgerlige samfund af mangel på betimelig hjælp, mens den offentlige del skulle hindre umotiverede begæringer om fattighjælp. Skellet mellem værdige og uværdige måtte ikke mindst i en ganske særlig politisk kontekst og i en tid med ændret opfattelse af statens legitime funktioner især have konsekvenser for forsørgelsen af de gamle. Derfor lå 1891-lovens brud med fortiden især i, at de gamle skulle fritages for retsvirkningerne og deres forsørgelse have en mere permanent Tabel 1. karakter; men man stod over for den vanskelighed, at en fritagelse for retsvirkninger og en opfattelse af ydelsen som en ret(tighed) efter tidens opfattelse forudsatte, at der blev ydet noget til gengæld, do-ut-des, noget for noget. Ellers var det hverken selvhjælp eller hjælp til selvhjælp. Det var fattigforsørgelse. Ligheder og forskelle fremgår af tabel 1. Man fandt den nye teknik i værdighedsbestemmelserne. Deres opfyldelse blev forstået som bevis for, at viljen til selvstændighed var til stede, at den enkelte ikke havde opgivet sig selv, ja som erstatning for kravet om betaling. Selvhjælpen blev af Rigsdagens flertal opfattet som dette at have holdt sig fri af fattigvæsenet i de ti år forud for alderdomsunderstøttelse. Dette krav var imidlertid ikke, mente flertallet, tilstrækkeligt til at kunne motivere en forud fastlagt ydelse, som foreslået af Berg og Hørup og inspireret af den senere chef for Statens Statistiske Bureau, Marcus Rubin, og der var samtidigt konkurrerende opfattelser, der insisterede på positiv selvhjælp som kerne i en forsikringsordning af den ene eller den anden art. Den politiske strid om netop dette element ses af, at det af Højreregeringen først forelagte fattiglovsforslag forlangte, at der ikke måtte have været oppebåret fattighjælp overhovedet, og at modtageren havde været sygeforsikret eller havde foretaget et passende indskud i en alderdomsforsørgelseskasse. Andre argumenterede for en opgivelse af selvhjælpskravet, og atter andre mente, at en undgåelse af fattighjælp i fem år måtte være tilstrækkelig. Lovens ti år var et kompromis mellem konkurrerende synspunkter. Værdighedsbestemmelserne var udtryk for en ny teknik en systemændring eller innovation, der dog havde rod i de forudgående års diskussion. Både tildelings- og udmålingsmæssigt havde alderdomsunderstøttelsen det subjektive retskrav i form af en trangsbestemmelse fælles 64 JØRN HENRIK PETERSEN ALDERSRENTEREFORMEN

4 med fattigloven, men de retlige regler omkring skønnet var mindre restriktive end fattiglovens, bl.a. fordi ydelsen på en anden måde end fattighjælpen skulle være tilstrækkelig og have permanent karakter. Administrativt var de to ordninger forankret på samme måde, men finansielt var alderdomsydelsen privilegeret, fordi kommunerne oppebar statslige tilskud inden for et maksimum loven lå inden for et justeret fattiglovsparadigme båret af en ny teknik den negative selvhjælp, men ved siden af optrådte to konkurrerende opfattelser. Den ene fastholdt faktisk betaling som vilkår for en ret(tighed) og ønskede derfor en forsikringsordning som den endelige løsning, mens den anden mere vidtgående ville anvende forud fastlagte, faste takster. Fælles for synspunkterne var, at de alle hævdede at have rod i en hævdvunden tradition om at bygge på det bestående. Den retoriske kontinuitet var bemærkelsesværdig. Politiske ændringer måtte begrundes i erfaringen og i ny information som grundlag for både program- og systemændringer. Fra 1891-loven til folkeforsikringskommissionens betænkning Den parlamentariske diskussion var i perioden fra 1891 intens, men det var begrænset, hvad der blev gennemført af konkrete ændringer. I 1893 og 1894 blev det statslige tilskud øget ved ekstraordinære love, og det blev atter forøget i Der var i alle tilfælde tale om parameterændringer, som vedrørte maksimum for tilskuddet. I konsekvens af faktisk indtrufne stigninger i de kommunale udgifter blev det statslige tilskud forøget, men man veg tilbage fra at knæsætte en egentlig garanteret refusion på 50 pct. Perioden var en lang social læringsproces. I 1902 blev en ændringslov stadfæstet. Den lempede kravet om at have holdt sig fri fra fattigvæsenet i ti år, så perioden kunne afkortes, men kun for enker, fraskilte og separerede hustruer. Erfaringerne havde vist, at det ikke ud fra et ansvarlighedssynspunkt var rimeligt at lade enlige kvinder hjemgælde for fattiglovsydelser, som var oppebåret af den tidligere mand. Der blev samtidig indført supplerende ydelser ved sygebehandling. Omvendt blev værdighedskravene skærpet ved en ny bestemmelse om, at ansøgeren ikke i de ti forudgående år»vitterligt har ført et levned, der i det almindelige omdømme vækker forargelse (bevislig drikfældighed, erhverv ved utugt eller lignende)«. Desuden kunne der ved trangsbedømmelsen ses bort fra værdien af husrum og privat understøttelse indenfor en grænse på 100 kr., og maksimum for det statslige tilskud til kommunerne blev ophævet og erstattet med en regulær refusion på 50 pct. Også her var der tale om parameterændringer, mens lovens principper stod uantastede. Semantisk distancerede loven sig noget mere fra fattigloven ved i lovens navn at slette»til værdige trængende uden for fattigvæsenet«. Nu hed den alene lov om alderdomsunderstøttelse loven indebar endnu en parameterændring, idet 10-års kravet om at have holdt sig fri af fattigvæsenet blev nedsat til fem år. Erfaringerne havde vist, at 10-års kravet virkede for stramt. Erfaringsopsamlingen blev i vid udstrækning realiseret uden for Rigsdagen gennem organisationer, embedsmænd og eksperter. Købstadsforeningen, Københavns Magistrat, indhentede vurderinger fra amtmænd, sogne- og byråd, kontorchef J.G.F. Ræder ( ), nationaløkonomen Cordt Trap ( ), fattiginspektør i Randers P.N. Lehmeier ( ), kontorchef i Arbejderforsikringsrådet Aage Sørensen ( ), direktøren for forsørgelsesvæsenet på Frederiksberg Niels Westergaard ( ), og chefen for Statens Statistiske Bureau, Marcus Rubin ( ) var blandt dem, hvis synspunkter øvede indflydelse. Ikke mindst kom Ræders (tidlige) arbejde fra 1894 til at spille en rolle. Erfaringer blev anvendt både positivt og negativt. Ændringsønsker blev begrundet med, at der var en afvigelse mellem de mål, man forfulgte, og den virkelighed, erfaringerne afdækkede, mens ændringsmodvilje blev begrundet med, at der endnu ikke var indsamlet tilstrækkelige erfaringer. De gennemførte ændringer fandt alle sted inden for det justerede fattiglovsparadigme. Det blev undervejs gang på gang understreget, at der endnu ikke havde udkrystalliseret sig en fælles opfattelse af den vej, man fremtidigt skulle gå, selv om normalpolitikken blev udfordret af andre tanker som fx forhøjet statslig refusionsprocent, vejledende satser, vedvarende debat om værdighedsbestemmelserne, trangskriteriets indretning og forvaltning, faste takster, minimaltakster, takster, der varierede med alderen, stærkere selvhjælpselementer, forstærkede tilskyndelser til selvforsørgelse, men alt hvilende selv blandt dem, der ville noget andet på den erkendelse, at den bestående ordning havde en karakter, der mere eller mindre gjorde den irreversibel lovens grundprincipper var locked-in i en grad, der betingede, hvad man i moderne teori betegner, stiafhængighed. Først med de fornyede forsikringstanker, der i 1903 ytrede sig i nedsættelsen af folkeforsikringskommissionen blev der sat gang i en proces, 66 JØRN HENRIK PETERSEN ALDERSRENTEREFORMEN

5 der potentielt kunne udfordre den gældende normalpolitik. Vandene blev dog holdt åbne. Kommissionen kunne undersøge en folkeforsikring som afløser for 1891-loven, en forkastelse af idéen om forsikring og en efterfølgende gennemgang af den eksisterende lov samt en revision af 1891-loven kombineret med en supplerende frivillig forsikring. Der kan af debatten udskilles en række spændinger, der dog grundlæggende vedrører det samme forhold. For det første er der konflikten mellem en skattefinansieret, forud fastlagt eller i det mindste regelreguleret ydelse og ydelser som følge af en mere eller mindre forsikringskonform ordning med individuelle betalinger. Hver for sig må de vurderes i lys af konsekvenserne for selvstændighed og ansvarlighed. Det var den konflikt, Steincke søgte at komme til rette med ved sin folkeforsikringslov fra For det andet er der brydningen mellem anvendelse af skønnet og en objektiv, lovbestemt ret. Denne brydning afspejlede samtidig, at man befandt sig i et tidehverv mellem en tænkning, der udsprang af fattigloven, og en spirende fornemmelse af, at den enkelte burde have eksplicit definerede rettigheder i forhold til det offentlige. Dette tidehverv blev i nogen grad afsluttet med vedtagelsen af aldersrenteloven i For det tredje men sammenhængende med de to andre er der skismaet om, hvad der overhovedet kan knæsætte en ret(tighed). Er en markedsanalog bidrags- eller præmiebetaling en forudsætning for at tale om en ret? Eller kan retten indfældes i vilkår, der er fastsat ved lov? Dette skisma blev accentueret ikke mindst i tilknytning til invalideforsikringsloven fra 1921, da regeringen Madsen-Mygdal i 1926/27 ønskede at reducere satserne i kølvandet på den deflation, der fulgte af kronens pariføring. Folkeforsikringsbetænkningen Da folkeforsikringskommissionen endelig barslede i 1915, var der enighed om, at invaliditetsproblemet skulle finde sin løsning, at der ikke skulle gennemføres tvangsforsikring mod invaliditet for de yngre, og at der ikke skulle gennemføres særordninger for lønarbejdere; men hermed hørte enigheden op. Flertallet mente, at en ubetinget ret til en bestemt ydelse uden tab af borgerlige rettigheder var demoraliserende, svækkede ansvarsfølelsen og underminerede tilskyndelserne til opsparing og arbejde. Det satte et til 1891-loven konkurrerende paradigme på dagsordenen, men det var på forhånd svækket, fordi flertallet dækkede over tre synspunkter. De fleste ønskede en tvungen forsikring, der dækkede både alderdom og invaliditet, men da de præmier, man mente, at befolkningen var i stand til at betale, kun ville muliggøre forholdsvis små ydelser, skulle tvangsforsikringen suppleres med en af værdighed betinget tilskudsordning for dem, der ikke var ansat til indkomst- og formueskat. En anden gruppe inden for flertallet så en tvangsforsikring som blot og bart en hjælp til stat og kommune, som derfor kun burde gennemføres ud fra en finansiel betragtning, hvis det var strengt nødvendigt. Denne gruppe ville derfor alene og kun om nødvendigt gennemføre en livrenteordning, mens hovedopgaven måtte være at sikre en invaliditets- og alderdomsunderstøttelse. Om den kombinerede tvangsforsikring mod invaliditet og alderdom sagde denne gruppe:»den lovgivningsmagt, som vedtager et sådant forslag pålægger befolkningen i løbet af de første 50 år: 1) uden væsentlig afkortning at bære hele byrden ved ydelse af afgiftsfri understøttelse til samfundets invalider og 2) samtidig at tilvejebringe en forsikringsfond til sin egen invaliditetsunderstøttelse. Så ond kan imidlertid nærværende mindretal næppe tro, at nogen Rigsdag vil være mod den samtid, der har valgt den«. Mindretallet fastholdt ubetinget den vederlagsfrie understøttelse både ved invaliditet og alderdom, men veg dog tilbage fra faste takster, fordi livets mangfoldighed gjorde en differentiering nødvendig. På overfladen afspejlede betænkningen således to konkurrerende paradigmer, men det var klart for alle, at forsikringstanken ikke kunne stå alene. Hovedforslaget blev ledsaget af en tilskudsordning. Det subsidiære forslag byggede nok på en livrenteordning, men så dog en reform af den afgiftsfrie forsørgelse som hovedopgaven. Det tredje forslag byggede på den kendte struktur udvidet med invaliditet som kriterium. I dem alle indgik der et skønsmæssigt element evt. begrænset ved et minimum eller et maksimum. Derfor brød ingen af dem fuldstændigt med det dominerende paradigme. Da betænkningen fremkom efter udbruddet af den 1. verdenskrig fik den ingen umiddelbare konsekvenser. Mellemspil Den første parlamentariske behandling på betænkningens grundlag tog sit afsæt i mindretalsindstillingen, fordi Socialdemokratiet i 1917 indbragte et forslag om invaliditets- og alderdomsforsørgelse. Der var da hengået næsten ti år, siden man sidst på Rigsdagen havde drøftet konkrete forslag om alderdomsproblemet. Med fastholdt aldersgrænse, lempet værdigheds- 68 JØRN HENRIK PETERSEN ALDERSRENTEREFORMEN

6 kriterium og anvendelse af mindstesatser med mulighed for skønsmæssige tillæg afspejlede forslaget alene ønsket om programændringer, der allerede tidligere havde været til debat. Derfor var kontinuitetsargumentet da også centralt:» Når vi skal udfylde det store hul i sociallovgivningen, den manglende invaliditetsforsikring. kan vi ikke tænke os nogen mere naturlig og netop her i landet historisk given måde at gøre det på end ved at indarbejde og gennemføre en ordning på grundlag af det bestående system for alderdomsunderstøttelsen«. Venstre var splittet, fordi trekløveret J.C. Christensen ( ), Klaus Berntsen ( ) og Niels Neergaard ( ) ikke havde modtaget betænkningen med begejstring. Derfor var Venstre i lyset af tidligere indenrigsminister J. Jensen-Sønderups ( ) stærke agitation for tvangsforsikring på retræte. Kunne man enes om en forsikring mod invaliditet, kunne det drøftes, om de gamle eventuelt skulle behandles på en særlig måde,»fordi vi i mange år har haft en alderdomsunderstøttelseslov«. I 1919 indbragte den radikale regering, der fortsat havde Th. Stauning ( ) som minister uden portefølje, sit forslag til aldersrente og samtidig blev et forslag til invaliderentelov præsenteret. Begge var skattefinansierede. Udmålingen i aldersrenten var et fradragssystem med progressiv aftrapning, men med mulighed for skønsmæssige tillæg. Det blev stærkt fremhævet, at der nu forelå en separat behandling af alderdom og invaliditet som forskellige fænomener, idet intet begrundede den sammenkobling, kommissionen havde foretaget. Fra Venstre lød det, at der fortsat var interesse for en forsikringsordning, men det blev tilføjet, at»spørgsmålets løsning er historisk forudbestemt gennem hele den udvikling, som har fundet sted. Vi er kommet så dybt ind på det foreslåede princip, at det vil være meget vanskeligt at komme bort derfra [jeg tror på] partiets vegne at kunne sige, at hvis man gennemfører forsikringsvejen i invaliditetsspørgsmålet og lader invaliditetsrenten strække sig noget op i tresserne, før aldersrenten automatisk indtræder, vil man vistnok kunne betragte den så stærke og dybtgående strid om forsikring og forsørgelse som bilagt«. Socialdemokraterne glædede sig over at have påhørt folkeforsikringens begravelsestale og at opleve det historiske øjeblik, hvor det store flertal nu fylkedes om de Berg-Hørup ske principper. Der skete ikke på det foreliggende grundlag noget, fordi tinget blev opløst i forbindelse med påskekrisen, men den nye regering under Neergaards ledelse erklærede under finanslovsdebatten 1920/21, at der snarest ville blive fremsat forslag om forsikring mod kronisk sygdom og invaliditet, og såfremt de finansielle forhold tillod det, ville der også blive fremlagt forslag til gennemførelse af en egentlig aldersrente. Da invaliderenten, der i ikke ringe grad var en forsørgelsesordning med øremærket beskatning og ikke en egentlig forsikringsordning, var gennemført, kunne Neergaard sige:»er der nogen opgave, som jeg ville anse det for en lykke, om den kunne blive gennemført af den regering, for hvilken jeg står i spidsen, er det denne sag og netop på det grundlag: faste takster og en ordning, hvorved opsparinger kan komme til deres ret, hvor der bliver sat præmie på at spare«, mens Ove Rode ( ) kunne glæde sig over, at Neergaard og hans fæller havde været i stand til at holde forsikringstanken i Venstre stangen, indtil der kunne fremsættes et forslag på de rigtige principper:»efter at jeg har frigjort den (aldersrenten) fra de forkerte doktriner ved at adskille invaliditet og alderdom, vil jeg ønske ham (Neergaard) held til at ende sit politiske livs aften med en sådan social gerning«. Skøn vs. ret Steincke samlede i Fremtidens Forsørgelsesvæsen i Danmark (1920) kritikken mod tvangsforsikringen. Den havde ingen etiske fortrin. Den var lige så økonomisk byrdefuld for det offentlige som den eksisterende ordning. Nuværende og kommende generationer skulle bære uforholdsmæssigt store byrder. Præmierne ville blive opfattet som uretfærdige kopskatter. Befolkningen havde ikke den fornødne betalingsevne. Den kunne alligevel ikke fungere uden et forsørgelsessystem som supplement. Og den stred grundlæggende mod de historisk givne forhold. Derfor var der ikke et positivt alternativ til den en gang betrådte sti, og derfor måtte kræfterne samles om at korrigere de fejl, den eksisterende ordning havde. Når det drejede sig om forsørgelsesordninger, lå hovedproblemet, som allerede Ræder, Westergaard og andre havde konstateret, i trangsprincippet. Det var systemets Akilleshæl. Den nødvendige betingelse for en ændring var til stede, men der skulle også kunne påvises et alternativ, der ikke var behæftet med disse eller andre fejl. Det fandt Steincke i retsprincippet, der byggede på et bestemt afgrænset, gennemtvingeligt retskrav, som alene forudsatte de i forvejen fastsatte bestemmelsers opfyldelse. Den enkelte måtte så indrette sine forhold, så vedkommende kunne klare sig med de retsbestemte ydelser. Det ville fremme både arbejdslyst og sparsommelighed. Dermed foregreb han i to henseender senere argumenter hos den kendte 70 JØRN HENRIK PETERSEN ALDERSRENTEREFORMEN

7 britiske socialpolitiker den engelske velfærdsstats åndelige fader W. Beveridge ( ) og den engelske sociolog T.H. Marshall ( ). For det første blev de sociale rettigheder placeret på lige fod med de civile og de sociale. Og for det andet skulle ydelsen fastsættes på et forholdsvis beskedent niveau, så der var tilskyndelser for den enkelte både til arbejde og opsparing. Med det udgangspunkt udformede Steincke et fuldt færdigt aldersrenteforslag, der byggede på personkredsens universalitet, medlemskab i en anerkendt sygekasse, værdighedsbestemmelser og en tilgangsalder på 60 år som forudsætning for retten til at oppebære ydelser udmålt efter et køns-, civilstands- og opholdsstedsbestemt fradragssystem med progressiv aftrapning. Enhver form for skøn var fjernet og erstattet af de forud fastsatte, gennemskuelige udmålingsregler. Der var derfor tale om en innovativ systemændring, mens grundparadigmet om universel, vederlagsfri alderdomsforsørgelse var fastholdt. Ikke alene opsummerede hans værk i det store og hele den samlede kritik, der siden 1891 var blevet alderdomsunderstøttelsesordningen til del, men det indeholdt tillige et forslag til en fornem kodifikation af det samlede sociale forsikrings- og forsørgelsessystem, herunder et konkret forslag til en innovativ systemændring. Regeringen Neergaards aldersrentelov af 1922 Som statsminister kan Neergaard næppe kaldes en succes. Dertil var han for usikker over for magtbegærlige og hårdhudede politikertyper. Han blev af de yngre venstrekræfter anset som gammeldags og akademisk. De hyldede den kommende høvding, Madsen-Mygdals liberalisme og prioriterede frihandel højere end socialpolitiske hensyn; men Neergaard sikrede ikke desto mindre kontinuiteten i Venstres socialpolitik. Hans største indsats i det politiske liv var uden tvivl de markante fingeraftryk, han satte på reformlovgivningen, og de paradigmatiske udskejelser han standsede. Han var mere den sagkyndige ordfører end den politiske leder, og han højnede debatterne i en tid, hvor politisk intrigespil blomstrede. Sigurd Berg ( ) døde efter i den foregående samling at have gennemført invalideforsikringsloven. Han blev afløst af Oluf Krag. Krag ( ) var matematiker, udstyret med imponerende arbejdsevne, sans for de saglige og politiske pointer, og en skarp intelligens. Han blev af mange anset som Rigsdagens bedste hoved. Han havde en udpræget evne til at lade partipolitiske hensyn vige for de store linjer til landets tarv. Det blev senere ham, der ved Kanslergadeforliget i 1933 satte Madsen-Mygdal skakmat. Han sagde ved fremlæggelsen af forslaget til aldersrentelov, at det ikke tjente noget formål at genoplive debatten om folkeforsikring kontra vederlagsfri alderdomsforsørgelse. Alderdomsforsørgelsens 30-årige historie gjorde det naturligt at fortsætte på det bestående grundlag, uanset hvad man fra begyndelsen kunne have ønsket sig; men samtidig antydede han, at der var dissidenter i Venstres gruppe. Senere under forhandlingerne betonede han, at den historiske udvikling måtte have konsekvenser. Skulle man bygge aldersrenten op fra bar bund, ville en løsning på forsikringens grundlag have haft en anden styrke; men nu var der en fortid, som strakte sig over en menneskealder, og det måtte være udgangspunktet. Også overgangsproblemet blev i den forbindelse bragt på banen. Det betød i sig selv, at de gældende principper var locked-in. Derfor var de tidligere beslutninger på grænsen til det irreversible. Det var dog ikke alle, der anpriste kontinuiteten og den historiske robusthed. Bent Holstein ( ), der demonstrativt gik sine egne veje og endte i en flirt med DNSAP, skosede Venstres nye linje:»det er blevet en vane, og jo længere noget har været vane her i landet, desto vanskeligere er det for vort mest vanemæssige og traditionsbundne parti at gå bort derfra, desto vanskeligere har det ved at tage nye grundsynspunkter op«. Men bortset fra dissidenterne bakkede alle partiers ordførere op om princippernes fastholdelse paradigmet og hilste retsprincippet den innovative systemændring velkommen. Fr. Borgbjerg ( ) sagde endog, at tanken med dette forslag var gennemført skarpere og klarere end i noget forslag overhovedet siden Bergs og Hørups. Lovens hovedformål var at fastslå ydelsens karakter af en ret, der tilkom de gamle en pension eller efterløn. Derfor var det frie skøn, både når det handlede om berettigelse, og når det vedrørte ydelsens størrelse, fjernet. Sigtet var at fremme tilskyndelser til opsparing og arbejdsudbud, og at give individet en anden status i forhold til det offentlige. Ydelsens karakter af ret(tighed) blev semantisk understøttet ved talen om aldersrente. Først var der alderdomsunderstøttelse til værdige trængende uden for fattigloven, og så var der alderdomsunderstøttelse, der i høj grad gav associationer til fattiglovens bestemmelser og dermed virkede stigmatiserende. Nu kom aldersrenten. Betegnelsen sigtede på tankens tilknytning til pensionsforsikringers livrentebegreb, dvs. ord- 72 JØRN HENRIK PETERSEN ALDERSRENTEREFORMEN

8 ninger baseret på den enkeltes egne forudgående indbetalinger. Ordet aldersrente skulle klart signalere, at det var en ydelse, der blev givet til gengæld for noget, den enkelte tidligere havde gjort. Ved det arbejde, den enkelte havde ydet, og ved de skatter, vedkommende havde betalt, var præmierne til andelsselskabet Danmark betalt, og modstykket hertil var aldersrenten, sagde Ove Rode ( ). Selvhjælpen var realiseret ved den aktive medvirken i samfundslivet. Oluf Krag lå på samme linje og så samfundet fuldt ud berettiget til at yde en vederlagsfri pension til den, som direkte gennem sin virksomhed havde været med til at bygge samfundet op. Det var det synspunkt, der slog igennem, men det stod ingenlunde alene. Fx sagde den Mads Gram ( ), der få år senere skulle krone Madsen-Mygdal som Venstres nye høvding, at»det ikke var ønskeligt, at vi alle blev malkeapparater på statens store legeme, thi vi malker til syvende og sidst os selv. Det er os, der skal fylde statskassen, det er os selv, der skal betale. Nu bliver imidlertid ansvaret forflygtiget, og lysten til at arbejde fremad og klare sig godt afsvækkes. At sikre den enkelte en legal ret var ubetinget rigtigt, men ret og pligt må følges. Har man betalt sit bidrag, er det naturligt og rigtigt at kræve lovens ret. Ellers ikke! Har jeg betalt mit, sagde andre, kan jeg fordre aldersrenten som en ret: Nu ændres ingenting, og sådan opdrager man ikke stovte og støtte folk«. Andre skosede indenrigsministerens semantiske øvelse. Med ordet aldersrente vil man fastslå ydelsens karakter af en ret:»wenn irgendwo Begriffe fehlen, dann stellt zur rechten Zeit ein Wort sich ein«. Personkredsen forblev universel. Tilgangsalderen blev hævet fra 60 til 65 år med visse undtagelsesbestemmelser, der knyttede an til invalideforsikringsloven. Levevilkårene og de hygiejniske forhold havde øget overlevelsessandsynligheden og dermed længden af den periode, hvor den enkelte typisk havde erhvervsevnen i behold. Værdighedsbestemmelserne blev fastholdt. På udmålingssiden anvendtes ikke mindre end seks skalaer med hver sit grundbeløb og med proportional aftrapning. Herved mente man at kunne tage højde for varierende prisforhold og befolkningens levevilkår i almindelighed. Der var ikke plads til skøn overhovedet. Derfor fremhævede Venstres ordfører da også under henvisning til Steincke, at retsprincippet var ført konsekvent igennem. En ting var anerkendelsen af lovens principper og dens teknik; men når det drejede sig om program- og parameterfastsættelsen, delte vandene sig. Borgbjerg så det som en lov med Janusansigt. I princippet et fremskridt, men svært skæmmet af øget tilgangsalder, utilfredsstillende ydelsesniveau, skuffede legitime forventninger og restriktive værdighedsbestemmelser. Tilsvarende sagde de radikale, at nok stod man for at gennemføre et smukt princip, men just derfor ville skuffelsen over dette gode princips gennemførelse blive dobbelt smertelig i landet. Ej heller de konservative eller for så vidt Venstre elskede forslagets detaljer. Man var bekymret for landets økonomiske bæreevne. Man skulle, sagde ikke mindst de konservative, passe på ikke at skrue forventningerne for højt op, fordi det kunne få mange mindre næringsdrivende, håndværkere og landbrugere til at føle det uretfærdigt, at andre vederlagsfrit skulle kunne få en så høj aldersrente. Sludder, sagde den anden side. Det handler om, at nogle, som har noget mere, må nøjes med noget mindre, for at andre, der intet har, kan få noget. Det er et spørgsmål om mod til at sikre en socialøkonomisk udligning i landet, og har man mod til det, har landet også økonomisk evne til at bære det. Indenrigsministeren gik lidt på listefødder, men betonede nødvendigheden af en balance mellem en rimelig basis for de gamles liv og samfundets økonomiske ydeevne. Der var megen kritik af de seks ydelsesskalaer og heftig diskussion om proportional vs. progressiv aftrapning. Socialdemokraterne var utilfredse med ydelsesniveauerne, men glade for fradragsreglerne, selv om man havde foretrukket en egentlig samfundspension, så systemet»fuldt ud [fik] karakter af en folkepension«. Partiet understregede sin status som samfundsparti, der ikke ønsker klasse- men samfundslovgivning. Kredsen af aldersrentemodtagere burde være så vid som mulig. Man ønskede en folkepensionering en overgang fra klasse- til samfundspolitik. Her lå socialdemokraterne på linje med Oluf Krag, der mente, at en aldersrente ikke burde være hjælp til de fattige alene. Udvidelsen til bredere lag gjorde, at ordningen i højere grad fik karakter af en folkepension. Det radikale Venstre ønskede derimod højere grundbeløb og hurtigere aftrapning kombineret med den radikale kongstanke om skønsmæssige tillæg, mens afvigerne til den anden side med kritisk brod forudså en situation, hvor»offentligheden skal sørge for os fra vuggen til graven«. I betænkningen fra folketingsudvalget delte man sig. Flertallet begrænsede skalaernes antal til tre, reducerede grundbeløbene, indstillede en progressiv aftrapning, accepterede aldersgrænsen på 65 år ledsaget af en mere lempelig overgangsordning og strammede værdighedsbetingelserne. Endvidere enedes man for at skabe ro på bagsmækken 74 JØRN HENRIK PETERSEN ALDERSRENTEREFORMEN

9 om nedsættelse af et udvalg til nærmere at undersøge en hel eller delvis folkeforsikring. Den paradigmatiske udfordring var ikke stærk, men den var der og dukkede i 1929 op med de konservatives lidt ubehjælpsomme forslag til folkeforsikring, som blev kvalt af Steinckes semantik. For ikke at bryde berettigede forventninger ville mindretallet fastholde 60 år som tilgangsalder. Socialdemokratiet ville anvende de tre skalaer i det oprindelige forslag, der anvendte de højeste grundbeløb, og give kommunalbestyrelserne lov til at supplere aldersrenten. Det radikale Venstre vendte tilbage til idéen om minimumssatser. Ved 3. behandling stillede flertallet forslag om særbehandling af indtægtsarterne inden for rammerne af fradragssystemet. Det var indeholdt i det oprindelige forslag, at formueindkomster blev forhøjet med 4 pct. af formuen. Nu foreslog man også særlige regler for pensioner, der skulle nedtrappes med en særlig fradragsbrøk, mens arbejdsindkomster blev behandlet nominelt inden for det rene fradragssystem. Under Landstingets behandling fremhævede Oluf Krag, at udviklingen gennem de brydninger, der havde fundet sted med folkeforsikringstanken som centrum, havde ført de politiske partiers flerhed til tanken om at blive stående ved den vederlagsfrie alderdomsforsørgelse efter de hævdvundne principper. Det hindrede dog ikke nødvendigvis, at spørgsmålet atter kunne tages op. Det videnskabelige og tekniske materiale forelå, og man måtte derfor nu koncentrere sig om, hvordan man kunne kombinere en aldersstøtte på faste takster med en forsikringstanke. Det var opgaven. Socialdemokratiet og Det radikale Venstre værdsatte de principper paradigme og teknik, der var indeholdt i loven, men så programudformningen og parameterfastsættelsen som så uheldig, at man ikke ville medvirke til lovens vedtagelse. De to partier undlod såvel i Folke- som Landsting at stemme. Den fremherskende holdning i Folketinget blev under den afsluttende behandling udmøntet af Ove Rode som ordfører for Det radikale Venstre. Han udtalte ønsket om,»at udviklingen her må fortsættes, således at vi engang kan nå dette princips gennemførelse på en sådan måde, at storheden i denne tanke, storheden i dette princip bliver åbenbar for det hele folk, således at det ikke er en lille svag overgang fra en halvdårlig lov til en hist og her noget bedre, men således, at der dermed kommer en forandring af tilstandene i vort folkehus. Og denne lov tillige kan blive udgangspunkt for en udvikling. Ved at en folkepensionering kan vokse op her i landet og også befri os for vort hele pensionsvæsen«. Specielt på sit partis vegne sagde han:»lad os derfor være glade ved, at linjen er blevet ubrudt, lad os beklage, at udførelsen er blevet så halv, og lad os så håbe, at fremtiden må kunne skabe den virkelige aldersrentelov«. Pudsigt at gense den formulering. Ganske som i 1890 en skelnen mellem det vedtagne og den virkelige, den egentlige eller den endelige lov. Sammenfatning Aldersrenteloven fastholdt alderdomsunderstøttelseslovens finansieringsteknik og finansieringsform, dvs. en her-og-nu-mekanisme og generel beskatning. Derimod blev tildelings- og udmålingssystemet ændret fra et skøn over, om en ansøger havde krav på en ydelse, og i bekræftende fald hvor stor ydelsen da skulle være, til en retsbetinget adgang til et forud fastlagt ydelsesniveau. Den retsbetingede adgang havde dog et supplerende skønsmæssigt element fælles med understøttelsesloven, nemlig værdighedsbestemmelserne. Den berettigede kreds blev indskrænket, fordi tilgangsalderen ændredes fra 60 til 65 år, men den blev samtidig udvidet, fordi hensynet til opsparings- og arbejdsincitamentet betød, at ydelsen helt eller delvis kunne oppebæres i forbindelse med større indtægt eller formue. Det var statsminister Niels Neergaard og indenrigsminister Oluf Krags begge særdeles socialpolitisk kyndige fortjeneste at gennemføre grundlæggende ændringer, som samtidig spejlede kontinuitet og brud. De var sig begge bevidst, at en økonomisk logik havde ført til, at den oprindelige ordning var locked-in, at der måtte lovgives på det beståendes præmisser, og at en vedtagelse af de teknikker, der var nedlagt i 1922 loven, indebar en definitiv afslutning på diskussionen om skøn kontra ret, om forsikring kontra vederlagsfri alderdomsforsørgelse og om rettens forankring; men de måtte yde den tribut til ideologisk mere hårdhudede forsikringstilhængere, at der blev nedsat et udvalg om folkeforsikring. Oppositionen anpriste princippernes fastholdelse (paradigmet) og den anvendte teknik, men kritiserede parametrenes og instrumenternes udmøntning. Det var selvsagt kun en detailkritik, fordi vejen var banet for ønskede program- eller instrumentændringer. Stærke kræfter havde bekræftet paradigmet og tilsluttet sig anvendelsen af en teknik, som delvis var et brud med den tidligere og delvis en kontinuert forlængelse. Bruddet fremkom som resultat af en social læringsproces, hvis væsentligste bestanddele var: 76 JØRN HENRIK PETERSEN ALDERSRENTEREFORMEN

10 stærk utilfredshed i kommunerne med forvaltningen af det rene skønsmæssige princip, begyndende kommunal udformning af vejledende satser, begyndende kommunal bortseen fra mindre indkomster ved udmålingen, erfaringerne i forlængelse af 1908-loven, gennemførelsen af den engelske alderdomsunderstøttelseslov fra 1908, der anvendte en glidende aftrapningsskala, præsentationen af begrebet en glidende skala i en dansk sammenhæng, en voksende forståelse af, at en rendyrket forsikringsordning var umulig på grund af betalingsevne- og overgangsproblemet, en udkrystallisering af forsikringssystemets stærke og svage sider som følge af refleksionerne i folkeforsikringskommissionens betænkning, en behændig sondring mellem alderdom og invaliditet som kategorialt forskellige, en stadig stærkere kritik af, at skøns- og trangsprincippet havde uheldige virkninger på arbejds- og opsparingstilskyndelserne, en voksende forståelse af retsbegrebet og hvad, der kan knæsætte retten, en autoritativ fundamentalkritik af dele af det bestående system fremført af sagkyndige, og for regeringens vedkommende en forståelse af, at skønnet kunne medføre en udgiftsvækst ikke mindst i de mange kommuner, der havde socialdemokratisk flertal. været med til at gennemføre 1891-ordningen bl.a. Klaus Berntsen, i 1922 havde ønsket at forlade skønsprincippet. Nok var det bestående paradigme blevet bekræftet, men det var stadigvæk omstridt. Forsikringstilhængerne havde ikke opgivet ævred. Samtidig var der strid om den teknik, der skulle iklæde paradigmet kød og blod. Begge dele bevidnes af den efterfølgende diskussion. Det sidste punkt er senere fremhævet af den både praktisk og teoretisk meget socialpolitisk kyndige, professor Jørgen Dich ( ), der i 1930 efterfulgte Fr. Zeuthen som socialvidenskabelig konsulent for Social- og Indenrigsministeriet:»Finansielle overvejelser har uden tvivl spillet en rolle, idet man frygtede for, at den skønsmæssige hjælp, ikke mindst i byerne, hvor socialdemokraterne havde politisk magt, kunne stige stærkere, end hvis de faste ydelser var vedtaget«. Det blev år senere, da man forhandlede regeringen Madsen-Mygdals tilpasningslove, bekræftet af indenrigsminister Krag. Han forklarede, at stigende udgifter havde nødvendiggjort en bremse, dvs. retsprincippet, så man nogenlunde fik styr på, hvad der skulle ydes til dette formål. Det var, sagde Krag, netop denne indsigt, der havde medført, at politikere i Venstre, der havde 78 JØRN HENRIK PETERSEN ALDERSRENTEREFORMEN

11

XII. Socialpolitikkens historie med. alderspensioneringen som eksempel.

XII. Socialpolitikkens historie med. alderspensioneringen som eksempel. XII. Socialpolitikkens historie med alderspensioneringen som eksempel. XII.1 Alderdomsforsørgelsens udvikling Rejection of earnings-related pensions Partial pension scheme, 1986 The Act on Old Age Assistance

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV) Udvalget for Forretningsordenen UFO alm. del - Bilag 39 Offentligt Lovforslag nr. L 300 Folketinget 2006-07 Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Folkepensionsreformen 1956

Folkepensionsreformen 1956 Folkepensionsreformen 1956 Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen 1950 ernes store velfærdsreform måske den mest centrale i hele efterkrigstiden var folkepensionens gennemførelse i 1956. Den er af både

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Tale 27. august 2015 J.nr. 15-2388779 Samrådsspørgsmål D Proces og Administration tco og hch - Tale til besvarelse

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 19 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 6. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger

Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger Regeringen har fremsat et nyt lovforslag - forslag til lov om ændring af lov om vurdering af

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

21.52 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Side 1 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid KL Forhandlingsfællesskabet Side 2 Under henvisning til tjenestemandsregulativets 32, stk. 1, er følgende aftale om

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Nr. 94 14 Indhold 1. Aftalegrundlag... 2 2. Antagelse og ikrafttræden... 2 3. Præmiebetaling... 2 4. Pristalsregulering... 3 5. Dækning ved død...

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2015-11 (20150310) Overførsler fra udlandet indkomstbeskatning eller gaveafgift ny påstand Overførsler fra udlandet - indkomstbeskatning eller gaveafgift - ny påstand - SKM2015.166.BR Af advokat

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 Sag 4/2015 A (advokat Axel Grove) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Hjort Mehlbye) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet Kendelse af 10. september 2007 (J.nr. 2006-0010133). Ansøgning om at blive omfattet af overgangsordningen om forsikringsrådgivere afslået. Lov om forsikringsformidling 56 a, 4. (Lise Høgh, Holger Dock

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding

Læs mere

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Reform af tilskuddet til høreapparater

Reform af tilskuddet til høreapparater Socialudvalget 2010-11 L 28 Bilag 18 Offentligt Reform af tilskuddet til høreapparater Et forslag fra Dansk HøreCenter Foretræde i Folketingets Socialudvalg den 18. november 2010 ved direktør Niels Lodman

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere