olebibliotek Skolebiblioteket som læringscenter - udvikling til fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "olebibliotek Skolebiblioteket som læringscenter - udvikling til fremtiden"

Transkript

1 Danmarks skolebiblio olebibliotek ekar arer Skolebiblioteket som læringscenter - udvikling til fremtiden

2 Skolebiblioteket fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Indhold På vej til at blive et læringscenter... 3 Her er de centrale spørgsmål om skolebibliotekets rolle... 6 Sådan kan du bruge folder og hjemmeside... 7 Her finder du yderligere hjælp til arbejdet... 8 Læringscentret er... udvikling... 9 kultur kursusudbyder formidler på indsatsområderne elektroniske medier læsning faglig sparring samarbejde og netværk kompetente medarbejdere Landsstyrelsen for Danmarks Skolebibliotekarer valgte i 2004 i sit arbejdsprogram at sætte fokus på skolebibliotekets fortsatte udvikling. Med Folkeskoleloven i 1993 indførtes begrebet Skolebiblioteket som skolens pædagogiske servicecenter. Imidlertid har der siden 1993 fundet en rivende udvikling sted, både i skole og samfund. Og det stiller allerede i dag nye og anderledes krav til skolebiblioteket. For at belyse denne udvikling nedsatte Danmarks Skolebibliotekarer en arbejdsgruppe med følgende kommissorium: Det er udvalgets opgave at indsamle tilgængelig viden om læringscentre og lave en visionær beskrivelse af Skolebiblioteket som læringscenter, som kan danne grundlag for Danmarks Skolebibliotekarers bud på, hvad et læringscenter kunne være. Denne folder med den tilhørende dynamiske hjemmeside skal ses som Danmarks Skolebibliotekarers bud på skolebibliotekets fortsatte udvikling. Det er ikke et endegyldigt bud, snarere anslag til en fortløbende udviklingsproces. Det er vores håb, at folder og hjemmeside kan bidrage konstruktivt til inspiration og fornyelse Danmarks Skolebibliotekarer (www.skolebib.org) med støtte fra forlaget Alinea Tegninger og layout: Leif Jeppesen og Lone Lund Pædagogisk Central Vallensbæk Tryk: Grafia Design, Søborg Ekspedition: BIBLIODAN Låsbygade 67-69, 6000 Kolding Tlf / Fax Arbejdsgruppen: Fra landsstyrelsen: Carl Erik Christensen (projektkoordinator) Skolekonsulent, Amtscentret for Undervisning, Aabenraa. Kirsten Folkersen Leder af Pædagogisk Central, Vallensbæk Kommune. Karen Odegaard, Skolebibliotekar, Holsted Kommune. Eksterne medlemmer: Karsten Boll Skolebibliotekskonsulent, Vejle Kommune. Lene Pagh Skolebibliotekskonsulent, Gråsten Kommune. 2

3 På vej til at blive et læringscenter Lad os begynde med nogle definitoriske kendetegn for skolebiblioteket som læringscenter: Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for undervisning og læring. Dette gøres bl.a. ved, at Skolebiblioteket som læringscenter aktivt varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser iværksætter initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling. fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. Den endelige definition på, hvad et læringscenter er, må tolkes, præciseres og videreudvikles i den enkelte kommune og efterfølgende på den enkelte skole. Det er en proces, der kræver pædagogisk begrundede valg og prioriteringer. Servicebegrebet underordnes pædagogik og læring Hele skolen betragtes i dag som et læringsmiljø, og skolebiblioteket indgår som en væsentlig og central del af dette. 3

4 På vej til at blive et læringscenter Som læringscenter har man sat sig i centrum for denne udvikling med en lang række konsekvenser til følge. Funktioner og indhold tilpasses læringscentertanken og det betyder bl.a., at rollen som skolebibliotekar også undergår en forandring. Servicebegrebet underordnes pædagogik og læring. Det er pædagogik og læring, der er vigtige funktioner nu Derfor skal elever og lærere i så høj grad som muligt gøres selvhjulpne på administrative og rutinemæssige områder mod, at de til gengæld kan forvente at få en pædagogisk sparring om læring og undervisning. Skolebibliotekaren har et godt kendskab til fælles mål, evaluering og prøveformer for alle fag og er fortrolig med læringens univers både i teori og i praksis. Udvikling kræver afvikling af traditionelle opgaver, som brugerne selv kan klare hvis de får lov og mulighed for det. Læringscentret understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere og synliggøre det, man på skolen har vedtaget som vigtige fokus- og indsatsområder. Det må naturligvis ske i et udstrakt samarbejde med skolens ledelse og lærere. Men det betyder også, at skolebibliotekaren er aktiv, innovativ og iværksættende. Skolebibliotekaren er først med det nye, først med gode ideer til at realisere undervisning og læring på nye spændende måder. Skolebibliotekaren kommer hele tiden med bud på, hvorledes læringscentret kan indgå og hvad læringscentret kan tilbyde af kurser, der understøtter udvikling af færdigheder og kompetencer. Læringscentret informerer om og præsenterer læringsressourcer i bred betydning. Læringscentret skal have pædagogiske kriterier for sit materialevalg og indgå i dialog med skolens øvrige beslutningstagere på området, så der sikres bredde, dybde, udvikling og koordination i indkøbet. I læringscentret etableres fysiske og virtuelle læringsrum, der inspirerer og viser nye veje og muligheder. Målgruppen er både elever og lærere. Formidler- og vejlederrollen skal derfor udvikles og plejes 4

5 På vej til at blive et læringscenter I en mere og mere fragmenteret skole er det vigtigt, at skolebiblioteket er bevidst om sit værdigrundlag som en kulturbærende, kulturformidlende og kulturskabende institution i skolen. Læringscentret skaber rammer om fælles og individuelle oplevelser og giver muligheder for kulturudfoldelse med, af - og for børn. Skolebiblioteket som læringscenter er et være- og lærested for børn og voksne. Derfor er det vigtigt at tage såvel æstetiske og funktionsmæssige hensyn, når miljøet indrettes. Kreativitet og fleksibilitet er nøgleord, når de nye rammer skal planlægges og brugerne kan ofte med fordel inddrages. Det er vigtigt at understrege, at uden et velfungerende pædagogisk servicecenter, der bl.a. rummer alle mulige medieværksteder, hvor brugerne kan søge, bearbejde og formidle forskellige informationer og medieudtryk, er det næppe muligt at tage skridtet til læringscenter. Et læringscenter er udtryk for evolution Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Vi lægger op til vidensdeling på foreningens hjemmeside: Kom med jeres bud: Hvad er et læringscenter i jeres kommune eller på jeres skole? Send forslag til: Arbejdsgruppens projektkoordinator Carl Erik Christensen, eller Foreningens formand C.C. Rasmussen, 5

6 Her er de centrale spørgsmål om skolebibliotekets rolle Svar på dem og du har konturerne af et skolebibliotek, der fungerer som læringscenter og er stærkt rustet til fremtiden! 1. På hvilken måde kan skolebiblioteket være med til, at løse de øgede faglige og pædagogiske krav, der stilles til skolen? 2. Hvorledes kan skolebiblioteket medvirke til, at eleverne oplever ønsket om og fornøjelsen ved at lære, evnen til at lære og i det hele taget opmuntrer til intellektuel nysgerrighed? 3. Skolebiblioteket kommer i de kommende år til at fungere i samspil med en skole og et samfund, der udvikler sig voldsomt på det informationsteknologiske område. Hvordan tages den udfordring op, og hvordan løses den? 4. På hvilken måde kan skolebiblioteket rådgive og vejlede om samspillet mellem læringsmål, læreprocesser og læringsressourcer? 5. På hvilken måde kan skolebiblioteket medvirke til at udvikle elevernes informationskompetence og omsætte informationer til viden? 6. Har skolebiblioteket lavet en visions-, handle- og evalueringsplan for skolebibliotekets udvikling til læringscenter? På Danmarks Skolebibliotekarers hjemmeside: kan du læse nogle svar på disse spørgsmål og i fællesskab udbygges siden fortløbende. Bidrag gerne selv til svarene. 6

7 Sådan kan du bruge folder og hjemmeside Tag fat i de centrale spørgsmål (formuleret på forrige side) og gør dem til genstand for drøftelser og beslutninger, både i kommunen og på den enkelte skole. Yderligere materiale findes bl.a. i de uddybende artikler på foreningens hjemmeside: Start eventuelt med et fællesmøde for alle kommunens skolebibliotekarer. Diskuter de centrale spørgsmål og søg at formulere fælles mål og handleplaner. Hvad vil vi i kommunen, og hvordan kommer vi derhen? Derved sikres en fælles platform for det videre forløb og det er uhyre vigtigt, måske det allervigtigste - i processen. Dette forløb ledes af skolebibliotekskonsulenten eller en ekstern proceskonsulent. Tag derefter emnet op i de enkelte skolers skolebiblioteksteam, så disse - under skyldig hensyntagen til det fælles beslutningsgrundlag - udformer deres egen version og handleplan for deres skolebibliotek som deres skoles læringscenter. Hvad skal der specielt fokuseres på lokalt, og hvad er skolens indsatsområder? Sørg for at inddrage skolens elever, lærere og ledelse i denne proces. Sørg for formidling. Såfremt planerne ikke blot skal samle støv i en skuffe, skal de formidles og vedtages af besluttende myndigheder. Du kan fx lave en event, hvor I overdrager planerne til skolelederne og forvaltningen og sørg for, at de bliver fremlagt for pædagogisk råd. Planen skal selvfølgelig også kunne ses på skolens hjemmeside, så det er synligt for alle, på hvilket grundlag og med hvilket mål skolens læringscenter fungerer. 7

8 Her finder du yderligere hjælp til arbejdet Når I på skolebiblioteket skal lave planer for udviklingen fra pædagogisk servicecenter til skolens læringscenter, kan I få hjælp i en række udviklingsværktøjer som Undervisningsministeriet stiller til rådighed i KIF-værktøjet, der ligger på EMU en. Med KIF får man hjælp til at beskrive og målformulere udviklingen at styrke evnen til evaluering og at blive tvunget til at føre en dialog om begrebet kvalitet, valg og prioritering i skolebiblioteket. Planen skal bruges som et dynamisk værktøj, dvs. at der sker en årlig evaluering og justering. Læs mere: 8

9 Læringscentret er udvikling Skolebibliotek Mediecenter Pædagogisk Servicecenter Pædagogisk Udviklingscenter Kompetencecenter Læringscenter? Skolebiblioteket har gennem tiderne haft mange forskellige efternavne afhængigt af, hvad man politisk og pædagogisk ønskede at fokusere på. Mange faktorer begrunder, hvorfor skolebiblioteket nu kaldes: Skolebiblioteket skolens læringscenter. Læs mere om udviklingen fra pædagogisk servicecenter til læringscenter og hvilke udfordringer og krav det stiller, på: 9

10 Læringscentret er kultur Læringscentret er et vigtigt omdrejningspunkt i formidlingen af kultur. Kultur er et vidt begreb i skolebibliotekssammenhæng. Naturligvis udgør den danske kulturarv et vigtigt element men den nutidige, og den der opstår i samspil med børn her og nu, er måske vigtigere. Arbejdet med kultur i skolebiblioteket drejer sig derfor om kultur for børn, med børn og af børn. Læringscentret kan defineres som et kulturbærende frirum et rum for muligheder Kultur for børn kan være: at opleve en forfatter fortælle om sine bøger, at se et teaterstykke, at opleve musik, at se en maleriudstilling, at besøge et museum etc. Læringscentret tager initiativer, arrangerer og formidler! Kultur med børn betyder: at eleverne selv er aktivt skabende i samarbejde med en mere professionel på området. Eleverne laver fx musik, billeder, teater, cirkus, skriver, digter Læringscentret tager initiativer, arrangerer og formidler! Kultur af børn betyder: at elevernes kvalitetsprodukter formidles professionelt til en bredere kreds. Det kan fx gøres i form af udstillinger, præsentationer og forestillinger internt og eksternt. Læringscentret tager initiativer, arrangerer og formidler! Læs mere: om skolebibliotekarens udvidede rolle som kulturformidler og eventmager og få ideer til inspiration og planlægning. 10

11 Læringscentret er kursusudbyder Skolebiblioteket som læringscenter tilbyder en række mini-kurser til elever og lærere. Kurserne skal ikke erstatte lærerens undervisning eller efteruddannelse - men supplere. Kurserne gives på små afgrænsede områder, der kræver en særlig faglig eller pædagogisk indsigt. Kurserne kan have forskelligt formål. De kan være inspirationsgivende give gode ideer til undervisning eller formidling fx kurser vedrørende De Mange Intelligenser, læringsstile, projektarbejde eller introduktion til et nyt undervisningsmateriale. Eller de kan udvikle færdigheder, der gør brugeren i stand til at udføre en bestemt funktion eller handling, fx kurser i søgning, brug af digitalkamera, videoredigering etc. Det kan også være kurser i relation til et bestemt fokusområde på skolen - fx læsning, implementering af medielæseplan eller omhandle brug af værktøjer til evaluering, logbog og portfolio. Det er naturligvis vigtigt, at skolebibliotekarerne på forhånd har lavet aftaler med ledelse og tillidsmand om omfang og aflønning. Læs mere: formidler på indsatsområderne Læringscentret agerer aktivt på landsdækkende og lokale indsats- og fokusområder. Der informeres og orienteres udfra en vurdering af områdets karakter og betydning for skolen. Hvem er målgruppen? Elev eller lærer eller? Formidlingsaspektet er vigtigt og skal udvikles Brug skolens Intranet eller personlig kontakt, hvis det er mest hensigtsmæssigt, lav små udstillinger og måske et læringsrum. Inddrag alle medier og tænk kreativt. Et politisk højt prioriteret indsatsområde er fx naturfagsområdet. Hvordan kan det formidles på skolens læringscenter? Læs mere: 11

12 Læringscentret er elektroniske medier It og mediestøttet læring udgør et stadig større element i skolens undervisning og elevernes læring. Derved er det også et vigtigt fokusområde for skolens læringscenter. Læringscentret understøtter udviklingen af elevers og læreres kompetencer i brugen af it og mediestøttede læreprocesser - herunder digitale undervisningsmaterialer, logbog, portfolio og elektroniske platforme. informationsindsamling - herunder brug af Internettet til søgning, vurdering og udvælgelse af information. Kommunikation på nettet. computere og netværk - herunder brug af computeren som personligt arbejdsredskab, brug af netværk, databaser og sikkerhed. at producere og analysere tekst - herunder lyd-, billed-, video og multimedieproduktioner. Læs mere: 12

13 Læringscentret er læsning Læringscentret fungerer som en aktiv, udfarende kraft i forhold til læsning og læseindsatser. Skolebibliotekaren er sparringspartner for de lærere, der arbejder med læsning og kommer med forslag og idéer til læseinitiativer, der understøtter skolens læsepolitik. I læringscentret tilbydes en række forskellige læseoplevelser, der stimulerer børns læsning og læselyst. Der arrangeres læsekampagner i læringscentret, fx i forbindelse med Den Gode Historie. Læs mere: Her finder du konkrete læseinitiativer i forhold til både elever og lærere.... faglig sparring Skolebibliotekaren deltager som ekstern sparringspartner i lærernes teammøde, hvor næste skoleår planlægges. Hvis det fx er aftalt, at man ønsker at arbejde med eventyr, så bidrager skolebibliotekaren med kompetence og viden. Som en integreret del af undervisningen arrangerer skolebibliotekaren eventyrlæringsrum, som de øvrige klasser på mellemtrinnet også kan inddrage i deres undervisning, hvis de ønsker det. Læs mere: Her finder du en række konkrete forslag til aktiviteter. 13

14 Læringscentret er samarbejde og netværk Kommunens skolebibliotekarer indgår i et fælles netværk med henblik på, at løse opgaver og udfordringer, som kan være vanskelige at løfte for det enkelte læringscenter. Her tænkes især på udformning af fælles visions-, mål og handleplaner, det brede pædagogisk begrundede valg af læringsressourcer, formidling og realisering af fælles projekter som fx etablering af læringsrum. Men også samarbejde med offentlige og private institutioner, organisationer og erhvervsvirksomheder lokalt, nationalt og globalt. Det er vigtigt at pointere, at valg af samarbejdspartnere skal træffes udfra pædagogiske kriterier og i samarbejde med skolens ledelse. Læs mere: Fx samarbejde omkring udgivelsen af et skoleblad 14

15 Læringscentret er kompetente medarbejdere En grundlæggende forudsætning for at skolebiblioteket bliver skolens innovative læringscenter er, at det er bemandet med et team af kvalificerede og kompetente medarbejdere. Skolebiblioteksteamet består af det faste personale af skolebibliotekarer, pædagogiske it-/medielærere, ungdomsuddannelsesvejleder, læsevejleder, evt kontorpersonale samt en tilknyttet repræsentant fra skolens ledelse. Periodevis kan der også være tilknyttet midlertidigt personale. Det kan fx være naturfagslærere, hvis en skole har besluttet at gøre en særlig indsats på naturfagsområdet. Personalet i skolebiblioteksteamet har alle gennemført relevante efteruddannelser, som fx skolebibliotekar, junior-pc-kørekortinstruktør, medielærer, ungdomsuddannelsesvejleder eller læsepædagog. Det er vigtigt, at skolebiblioteksteamet optræder som team, dvs samarbejder og løfter opgaver i fællesskab. Skolebiblioteksteamet handler i overensstemmelse med professionsidealer for skolebibliotekarer, udarbejdet af Danmarks Skolebibliotekarer i Skolebibliotekar i læringscentret er et job, der ikke hænger på træerne! Læs mere: Bare rolig Hanne - det er kun lærere - skolebibliotekarer hænger ikke på træerne! 15

16 Annonce Skolebibliotekar i læringscentret Vi søger en skolebibliotekar, der selv vil lære, og som forstår og handler efter, at læring altid er resultatet af mental eller manuel handling. Vi mener, at skolebiblioteket som skolens læringscenter er et stærkt kort i skolens lærings- og udviklingsprocesser Vi lægger vægt på, at skolebibliotekarer der arbejder i skolebiblioteket, er nysgerrige, aktive, spørgende, skabende og undrende. Dertil kommer dine faglige og pædagogiske kvalifikationer, som er på et højt niveau. Du skal kunne respekteres både for dine menneskelige og dine faglige kvalifikationer. Du er et eksempel for andre, og så er du hjælpsom, også med det banale. Vi vil sammen skabe en lærende skole for lærere, elever og forældre. En skole og et skolebibliotek, der erkender det vigtige i at skabe vilkår og rammer, der giver flest mulige de bedste betingelser for at lære mest muligt. Vores skolebibliotek er et læringscenter, som producerer forudsætninger for læring. Efter idé fra Skolebiblioteket nr. 4, maj 1998.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

Møder i læringscenterteamets netværk

Møder i læringscenterteamets netværk Møder i læringscenterteamets netværk Dato Skolebib.netværk IT-vejledernetværk Læsevejledernetværk 25/8 Kick of af På vej mod det ideelle læringscenter for læringscenterteamene og skoleledere Mødet afholdes

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

BAKKESKOLEN. et læringscenter

BAKKESKOLEN. et læringscenter BAKKESKOLEN et læringscenter Kolding kommunes vision for læringscentrene: Læringscentertanken er en vision om et skolebibliotek, der i samarbejde med skolens andre vejlederfunktioner skaber nye forudsætninger

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

http://udviklingspuljen.bs.dk/skema_adv.asp?id=5575&pid=935992590743&success=1

http://udviklingspuljen.bs.dk/skema_adv.asp?id=5575&pid=935992590743&success=1 Side 1 af 5 Tak for din ansøgning. Den er nu registreret i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Denne kvittering udskrives i 2 eksemplarer: Det ene eksemplar underskrives af den økonomisk ansvarlige og sendes

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Skoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse

Skoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse Skoleledelse - en profession i sig selv Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse Forord Lederforeningens hovedbestyrelse har efter længere tids debat blandt foreningens medlemmer

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere