olebibliotek Skolebiblioteket som læringscenter - udvikling til fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "olebibliotek Skolebiblioteket som læringscenter - udvikling til fremtiden"

Transkript

1 Danmarks skolebiblio olebibliotek ekar arer Skolebiblioteket som læringscenter - udvikling til fremtiden

2 Skolebiblioteket fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Indhold På vej til at blive et læringscenter... 3 Her er de centrale spørgsmål om skolebibliotekets rolle... 6 Sådan kan du bruge folder og hjemmeside... 7 Her finder du yderligere hjælp til arbejdet... 8 Læringscentret er... udvikling... 9 kultur kursusudbyder formidler på indsatsområderne elektroniske medier læsning faglig sparring samarbejde og netværk kompetente medarbejdere Landsstyrelsen for Danmarks Skolebibliotekarer valgte i 2004 i sit arbejdsprogram at sætte fokus på skolebibliotekets fortsatte udvikling. Med Folkeskoleloven i 1993 indførtes begrebet Skolebiblioteket som skolens pædagogiske servicecenter. Imidlertid har der siden 1993 fundet en rivende udvikling sted, både i skole og samfund. Og det stiller allerede i dag nye og anderledes krav til skolebiblioteket. For at belyse denne udvikling nedsatte Danmarks Skolebibliotekarer en arbejdsgruppe med følgende kommissorium: Det er udvalgets opgave at indsamle tilgængelig viden om læringscentre og lave en visionær beskrivelse af Skolebiblioteket som læringscenter, som kan danne grundlag for Danmarks Skolebibliotekarers bud på, hvad et læringscenter kunne være. Denne folder med den tilhørende dynamiske hjemmeside skal ses som Danmarks Skolebibliotekarers bud på skolebibliotekets fortsatte udvikling. Det er ikke et endegyldigt bud, snarere anslag til en fortløbende udviklingsproces. Det er vores håb, at folder og hjemmeside kan bidrage konstruktivt til inspiration og fornyelse Danmarks Skolebibliotekarer (www.skolebib.org) med støtte fra forlaget Alinea Tegninger og layout: Leif Jeppesen og Lone Lund Pædagogisk Central Vallensbæk Tryk: Grafia Design, Søborg Ekspedition: BIBLIODAN Låsbygade 67-69, 6000 Kolding Tlf / Fax Arbejdsgruppen: Fra landsstyrelsen: Carl Erik Christensen (projektkoordinator) Skolekonsulent, Amtscentret for Undervisning, Aabenraa. Kirsten Folkersen Leder af Pædagogisk Central, Vallensbæk Kommune. Karen Odegaard, Skolebibliotekar, Holsted Kommune. Eksterne medlemmer: Karsten Boll Skolebibliotekskonsulent, Vejle Kommune. Lene Pagh Skolebibliotekskonsulent, Gråsten Kommune. 2

3 På vej til at blive et læringscenter Lad os begynde med nogle definitoriske kendetegn for skolebiblioteket som læringscenter: Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for undervisning og læring. Dette gøres bl.a. ved, at Skolebiblioteket som læringscenter aktivt varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser iværksætter initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling. fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. Den endelige definition på, hvad et læringscenter er, må tolkes, præciseres og videreudvikles i den enkelte kommune og efterfølgende på den enkelte skole. Det er en proces, der kræver pædagogisk begrundede valg og prioriteringer. Servicebegrebet underordnes pædagogik og læring Hele skolen betragtes i dag som et læringsmiljø, og skolebiblioteket indgår som en væsentlig og central del af dette. 3

4 På vej til at blive et læringscenter Som læringscenter har man sat sig i centrum for denne udvikling med en lang række konsekvenser til følge. Funktioner og indhold tilpasses læringscentertanken og det betyder bl.a., at rollen som skolebibliotekar også undergår en forandring. Servicebegrebet underordnes pædagogik og læring. Det er pædagogik og læring, der er vigtige funktioner nu Derfor skal elever og lærere i så høj grad som muligt gøres selvhjulpne på administrative og rutinemæssige områder mod, at de til gengæld kan forvente at få en pædagogisk sparring om læring og undervisning. Skolebibliotekaren har et godt kendskab til fælles mål, evaluering og prøveformer for alle fag og er fortrolig med læringens univers både i teori og i praksis. Udvikling kræver afvikling af traditionelle opgaver, som brugerne selv kan klare hvis de får lov og mulighed for det. Læringscentret understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere og synliggøre det, man på skolen har vedtaget som vigtige fokus- og indsatsområder. Det må naturligvis ske i et udstrakt samarbejde med skolens ledelse og lærere. Men det betyder også, at skolebibliotekaren er aktiv, innovativ og iværksættende. Skolebibliotekaren er først med det nye, først med gode ideer til at realisere undervisning og læring på nye spændende måder. Skolebibliotekaren kommer hele tiden med bud på, hvorledes læringscentret kan indgå og hvad læringscentret kan tilbyde af kurser, der understøtter udvikling af færdigheder og kompetencer. Læringscentret informerer om og præsenterer læringsressourcer i bred betydning. Læringscentret skal have pædagogiske kriterier for sit materialevalg og indgå i dialog med skolens øvrige beslutningstagere på området, så der sikres bredde, dybde, udvikling og koordination i indkøbet. I læringscentret etableres fysiske og virtuelle læringsrum, der inspirerer og viser nye veje og muligheder. Målgruppen er både elever og lærere. Formidler- og vejlederrollen skal derfor udvikles og plejes 4

5 På vej til at blive et læringscenter I en mere og mere fragmenteret skole er det vigtigt, at skolebiblioteket er bevidst om sit værdigrundlag som en kulturbærende, kulturformidlende og kulturskabende institution i skolen. Læringscentret skaber rammer om fælles og individuelle oplevelser og giver muligheder for kulturudfoldelse med, af - og for børn. Skolebiblioteket som læringscenter er et være- og lærested for børn og voksne. Derfor er det vigtigt at tage såvel æstetiske og funktionsmæssige hensyn, når miljøet indrettes. Kreativitet og fleksibilitet er nøgleord, når de nye rammer skal planlægges og brugerne kan ofte med fordel inddrages. Det er vigtigt at understrege, at uden et velfungerende pædagogisk servicecenter, der bl.a. rummer alle mulige medieværksteder, hvor brugerne kan søge, bearbejde og formidle forskellige informationer og medieudtryk, er det næppe muligt at tage skridtet til læringscenter. Et læringscenter er udtryk for evolution Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Vi lægger op til vidensdeling på foreningens hjemmeside: Kom med jeres bud: Hvad er et læringscenter i jeres kommune eller på jeres skole? Send forslag til: Arbejdsgruppens projektkoordinator Carl Erik Christensen, eller Foreningens formand C.C. Rasmussen, 5

6 Her er de centrale spørgsmål om skolebibliotekets rolle Svar på dem og du har konturerne af et skolebibliotek, der fungerer som læringscenter og er stærkt rustet til fremtiden! 1. På hvilken måde kan skolebiblioteket være med til, at løse de øgede faglige og pædagogiske krav, der stilles til skolen? 2. Hvorledes kan skolebiblioteket medvirke til, at eleverne oplever ønsket om og fornøjelsen ved at lære, evnen til at lære og i det hele taget opmuntrer til intellektuel nysgerrighed? 3. Skolebiblioteket kommer i de kommende år til at fungere i samspil med en skole og et samfund, der udvikler sig voldsomt på det informationsteknologiske område. Hvordan tages den udfordring op, og hvordan løses den? 4. På hvilken måde kan skolebiblioteket rådgive og vejlede om samspillet mellem læringsmål, læreprocesser og læringsressourcer? 5. På hvilken måde kan skolebiblioteket medvirke til at udvikle elevernes informationskompetence og omsætte informationer til viden? 6. Har skolebiblioteket lavet en visions-, handle- og evalueringsplan for skolebibliotekets udvikling til læringscenter? På Danmarks Skolebibliotekarers hjemmeside: kan du læse nogle svar på disse spørgsmål og i fællesskab udbygges siden fortløbende. Bidrag gerne selv til svarene. 6

7 Sådan kan du bruge folder og hjemmeside Tag fat i de centrale spørgsmål (formuleret på forrige side) og gør dem til genstand for drøftelser og beslutninger, både i kommunen og på den enkelte skole. Yderligere materiale findes bl.a. i de uddybende artikler på foreningens hjemmeside: Start eventuelt med et fællesmøde for alle kommunens skolebibliotekarer. Diskuter de centrale spørgsmål og søg at formulere fælles mål og handleplaner. Hvad vil vi i kommunen, og hvordan kommer vi derhen? Derved sikres en fælles platform for det videre forløb og det er uhyre vigtigt, måske det allervigtigste - i processen. Dette forløb ledes af skolebibliotekskonsulenten eller en ekstern proceskonsulent. Tag derefter emnet op i de enkelte skolers skolebiblioteksteam, så disse - under skyldig hensyntagen til det fælles beslutningsgrundlag - udformer deres egen version og handleplan for deres skolebibliotek som deres skoles læringscenter. Hvad skal der specielt fokuseres på lokalt, og hvad er skolens indsatsområder? Sørg for at inddrage skolens elever, lærere og ledelse i denne proces. Sørg for formidling. Såfremt planerne ikke blot skal samle støv i en skuffe, skal de formidles og vedtages af besluttende myndigheder. Du kan fx lave en event, hvor I overdrager planerne til skolelederne og forvaltningen og sørg for, at de bliver fremlagt for pædagogisk råd. Planen skal selvfølgelig også kunne ses på skolens hjemmeside, så det er synligt for alle, på hvilket grundlag og med hvilket mål skolens læringscenter fungerer. 7

8 Her finder du yderligere hjælp til arbejdet Når I på skolebiblioteket skal lave planer for udviklingen fra pædagogisk servicecenter til skolens læringscenter, kan I få hjælp i en række udviklingsværktøjer som Undervisningsministeriet stiller til rådighed i KIF-værktøjet, der ligger på EMU en. Med KIF får man hjælp til at beskrive og målformulere udviklingen at styrke evnen til evaluering og at blive tvunget til at føre en dialog om begrebet kvalitet, valg og prioritering i skolebiblioteket. Planen skal bruges som et dynamisk værktøj, dvs. at der sker en årlig evaluering og justering. Læs mere: 8

9 Læringscentret er udvikling Skolebibliotek Mediecenter Pædagogisk Servicecenter Pædagogisk Udviklingscenter Kompetencecenter Læringscenter? Skolebiblioteket har gennem tiderne haft mange forskellige efternavne afhængigt af, hvad man politisk og pædagogisk ønskede at fokusere på. Mange faktorer begrunder, hvorfor skolebiblioteket nu kaldes: Skolebiblioteket skolens læringscenter. Læs mere om udviklingen fra pædagogisk servicecenter til læringscenter og hvilke udfordringer og krav det stiller, på: 9

10 Læringscentret er kultur Læringscentret er et vigtigt omdrejningspunkt i formidlingen af kultur. Kultur er et vidt begreb i skolebibliotekssammenhæng. Naturligvis udgør den danske kulturarv et vigtigt element men den nutidige, og den der opstår i samspil med børn her og nu, er måske vigtigere. Arbejdet med kultur i skolebiblioteket drejer sig derfor om kultur for børn, med børn og af børn. Læringscentret kan defineres som et kulturbærende frirum et rum for muligheder Kultur for børn kan være: at opleve en forfatter fortælle om sine bøger, at se et teaterstykke, at opleve musik, at se en maleriudstilling, at besøge et museum etc. Læringscentret tager initiativer, arrangerer og formidler! Kultur med børn betyder: at eleverne selv er aktivt skabende i samarbejde med en mere professionel på området. Eleverne laver fx musik, billeder, teater, cirkus, skriver, digter Læringscentret tager initiativer, arrangerer og formidler! Kultur af børn betyder: at elevernes kvalitetsprodukter formidles professionelt til en bredere kreds. Det kan fx gøres i form af udstillinger, præsentationer og forestillinger internt og eksternt. Læringscentret tager initiativer, arrangerer og formidler! Læs mere: om skolebibliotekarens udvidede rolle som kulturformidler og eventmager og få ideer til inspiration og planlægning. 10

11 Læringscentret er kursusudbyder Skolebiblioteket som læringscenter tilbyder en række mini-kurser til elever og lærere. Kurserne skal ikke erstatte lærerens undervisning eller efteruddannelse - men supplere. Kurserne gives på små afgrænsede områder, der kræver en særlig faglig eller pædagogisk indsigt. Kurserne kan have forskelligt formål. De kan være inspirationsgivende give gode ideer til undervisning eller formidling fx kurser vedrørende De Mange Intelligenser, læringsstile, projektarbejde eller introduktion til et nyt undervisningsmateriale. Eller de kan udvikle færdigheder, der gør brugeren i stand til at udføre en bestemt funktion eller handling, fx kurser i søgning, brug af digitalkamera, videoredigering etc. Det kan også være kurser i relation til et bestemt fokusområde på skolen - fx læsning, implementering af medielæseplan eller omhandle brug af værktøjer til evaluering, logbog og portfolio. Det er naturligvis vigtigt, at skolebibliotekarerne på forhånd har lavet aftaler med ledelse og tillidsmand om omfang og aflønning. Læs mere: formidler på indsatsområderne Læringscentret agerer aktivt på landsdækkende og lokale indsats- og fokusområder. Der informeres og orienteres udfra en vurdering af områdets karakter og betydning for skolen. Hvem er målgruppen? Elev eller lærer eller? Formidlingsaspektet er vigtigt og skal udvikles Brug skolens Intranet eller personlig kontakt, hvis det er mest hensigtsmæssigt, lav små udstillinger og måske et læringsrum. Inddrag alle medier og tænk kreativt. Et politisk højt prioriteret indsatsområde er fx naturfagsområdet. Hvordan kan det formidles på skolens læringscenter? Læs mere: 11

12 Læringscentret er elektroniske medier It og mediestøttet læring udgør et stadig større element i skolens undervisning og elevernes læring. Derved er det også et vigtigt fokusområde for skolens læringscenter. Læringscentret understøtter udviklingen af elevers og læreres kompetencer i brugen af it og mediestøttede læreprocesser - herunder digitale undervisningsmaterialer, logbog, portfolio og elektroniske platforme. informationsindsamling - herunder brug af Internettet til søgning, vurdering og udvælgelse af information. Kommunikation på nettet. computere og netværk - herunder brug af computeren som personligt arbejdsredskab, brug af netværk, databaser og sikkerhed. at producere og analysere tekst - herunder lyd-, billed-, video og multimedieproduktioner. Læs mere: 12

13 Læringscentret er læsning Læringscentret fungerer som en aktiv, udfarende kraft i forhold til læsning og læseindsatser. Skolebibliotekaren er sparringspartner for de lærere, der arbejder med læsning og kommer med forslag og idéer til læseinitiativer, der understøtter skolens læsepolitik. I læringscentret tilbydes en række forskellige læseoplevelser, der stimulerer børns læsning og læselyst. Der arrangeres læsekampagner i læringscentret, fx i forbindelse med Den Gode Historie. Læs mere: Her finder du konkrete læseinitiativer i forhold til både elever og lærere.... faglig sparring Skolebibliotekaren deltager som ekstern sparringspartner i lærernes teammøde, hvor næste skoleår planlægges. Hvis det fx er aftalt, at man ønsker at arbejde med eventyr, så bidrager skolebibliotekaren med kompetence og viden. Som en integreret del af undervisningen arrangerer skolebibliotekaren eventyrlæringsrum, som de øvrige klasser på mellemtrinnet også kan inddrage i deres undervisning, hvis de ønsker det. Læs mere: Her finder du en række konkrete forslag til aktiviteter. 13

14 Læringscentret er samarbejde og netværk Kommunens skolebibliotekarer indgår i et fælles netværk med henblik på, at løse opgaver og udfordringer, som kan være vanskelige at løfte for det enkelte læringscenter. Her tænkes især på udformning af fælles visions-, mål og handleplaner, det brede pædagogisk begrundede valg af læringsressourcer, formidling og realisering af fælles projekter som fx etablering af læringsrum. Men også samarbejde med offentlige og private institutioner, organisationer og erhvervsvirksomheder lokalt, nationalt og globalt. Det er vigtigt at pointere, at valg af samarbejdspartnere skal træffes udfra pædagogiske kriterier og i samarbejde med skolens ledelse. Læs mere: Fx samarbejde omkring udgivelsen af et skoleblad 14

15 Læringscentret er kompetente medarbejdere En grundlæggende forudsætning for at skolebiblioteket bliver skolens innovative læringscenter er, at det er bemandet med et team af kvalificerede og kompetente medarbejdere. Skolebiblioteksteamet består af det faste personale af skolebibliotekarer, pædagogiske it-/medielærere, ungdomsuddannelsesvejleder, læsevejleder, evt kontorpersonale samt en tilknyttet repræsentant fra skolens ledelse. Periodevis kan der også være tilknyttet midlertidigt personale. Det kan fx være naturfagslærere, hvis en skole har besluttet at gøre en særlig indsats på naturfagsområdet. Personalet i skolebiblioteksteamet har alle gennemført relevante efteruddannelser, som fx skolebibliotekar, junior-pc-kørekortinstruktør, medielærer, ungdomsuddannelsesvejleder eller læsepædagog. Det er vigtigt, at skolebiblioteksteamet optræder som team, dvs samarbejder og løfter opgaver i fællesskab. Skolebiblioteksteamet handler i overensstemmelse med professionsidealer for skolebibliotekarer, udarbejdet af Danmarks Skolebibliotekarer i Skolebibliotekar i læringscentret er et job, der ikke hænger på træerne! Læs mere: Bare rolig Hanne - det er kun lærere - skolebibliotekarer hænger ikke på træerne! 15

16 Annonce Skolebibliotekar i læringscentret Vi søger en skolebibliotekar, der selv vil lære, og som forstår og handler efter, at læring altid er resultatet af mental eller manuel handling. Vi mener, at skolebiblioteket som skolens læringscenter er et stærkt kort i skolens lærings- og udviklingsprocesser Vi lægger vægt på, at skolebibliotekarer der arbejder i skolebiblioteket, er nysgerrige, aktive, spørgende, skabende og undrende. Dertil kommer dine faglige og pædagogiske kvalifikationer, som er på et højt niveau. Du skal kunne respekteres både for dine menneskelige og dine faglige kvalifikationer. Du er et eksempel for andre, og så er du hjælpsom, også med det banale. Vi vil sammen skabe en lærende skole for lærere, elever og forældre. En skole og et skolebibliotek, der erkender det vigtige i at skabe vilkår og rammer, der giver flest mulige de bedste betingelser for at lære mest muligt. Vores skolebibliotek er et læringscenter, som producerer forudsætninger for læring. Efter idé fra Skolebiblioteket nr. 4, maj 1998.

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

ALLE BØRNS LÆRING. hvordan kan jeg som politiker løfte opgaven?? og Svar

ALLE BØRNS LÆRING. hvordan kan jeg som politiker løfte opgaven?? og Svar ALLE BØRNS LÆRING hvordan kan jeg som politiker løfte opgaven?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2005 Kære nyvalgte politikere Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE

VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNEDE MÅL...2 MÅL FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER PÅ VØS...2 Læringsmiljøet omkring PSC...2 PSC og

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Aftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune

Aftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune Denne aftale er en minimumsaftale. Der kan mellem skoleleder og tillidsrepræsentant aftales, at der afsættes yderligere tid til pædagogisk servicecenter. Der afsættes tid til pædagogisk servicecenter efter

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Møder i læringscenterteamets netværk

Møder i læringscenterteamets netværk Møder i læringscenterteamets netværk Dato Skolebib.netværk IT-vejledernetværk Læsevejledernetværk 25/8 Kick of af På vej mod det ideelle læringscenter for læringscenterteamene og skoleledere Mødet afholdes

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus. Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE

FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE LÆRINGSCENTERET - HVORHEN NU? ET BESKEDENT BUD FRA EN SKOLEBIBLIOTEKAR Skanderborg 1.april 2014 Karen Fransen Næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer Koordinator for

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Overordnede strategiske indsatsområder Professionelt samarbejde og videndeling Faglighed, læring og læringsfællesskaber IT Fysiske rammer PR og ekstern

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne: Forskelle, ligheder og samarbejde Styreforms- og strukturudvalget. Kopi til.

Om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne: Forskelle, ligheder og samarbejde Styreforms- og strukturudvalget. Kopi til. Emne Til Kopi til Om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne: Forskelle, ligheder og samarbejde Styreforms- og strukturudvalget Den 21. januar 2013 Aarhus Kommune Børn og Unge For at tegne et klart

Læs mere

TEAMORGANISERING OG FUNKTIONSBESKRIVELSE DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER - PLC

TEAMORGANISERING OG FUNKTIONSBESKRIVELSE DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER - PLC TEAMORGANISERING OG FUNKTIONSBESKRIVELSE DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER - PLC APRIL 2015 INDHOLD Indledning... Folkeskoleloven... Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre... Styrelsesvedtægten

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere