LINU-MATEMATIKSCREENING
|
|
- Stefan Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forord til ny udgave af LINU-matematikscreening. Denne screening er en videreudvikling af den LINU-matematikscreening, der i blev udviklet af Læseafdelingen, Taleinstituttet, Region Nordjylland. Læseafdelingens funktioner og arbejdsopgaver blev ved årsskiftet overtaget af VUC&hf Nordjylland, og det er i dette regi denne nye version af LINU-matematikscreening er udviklet. Screeningen administreres gennem Nordjysk Læse Og Matematik Center 1, der organiseret under VUC&hf Nordjylland og Thy-Mors HF&VUC. Som i den tidligere udgave samles de enkelte testelementer fra screeningen i en overordnet profil. I forhold til den tidligere udgave er der dog sket ændringer i organiseringen af de enkelte testelementer ligesom der er tilføjet og slettet testelementer. Ændringerne er sket på baggrund af erfaringer med førsteudgaven af matematikscreeningen, tilbagemeldinger fra brugere samt nyere forskningsbaseret viden omkring især number sense (talfornemmelse). Billederne i testelementerne 8 og 9 er gengivet med tilladelse Professor Daniel Ansari, The University of Western Ontario. I efteråret 2015 har screeningen været testet og prøvekørt af omkring 25 matematikundervisere fra alle typer af ungdomsuddannelser. Undervisernes tilbagemeldinger har været yderst værdifulde i forhold til at videreudvikle screeningen. Aalborg januar
2 Om indholdet i LINU-matematikscreening 2. LINU-matematikscreening er gruppebaseret og er beregnet til brug for unge på ungdomsuddannelser samt voksne. Screeningen er pc-baseret og bør kunne gennemføres inden for en tidsramme på 45 min. Screeningen er udviklet med henblik på at give en første antydning af, hvorvidt testpersonen har vanskeligheder med matematisk tankegang og forståelse som følge af manglende forudsætninger for matematisk tænkning og arbejde primært forhold omkring talfornemmelse og talforståelse. De enkelte screeningselementer er standardiserede på baggrund af tidligere besvarelser 3. Det er i vigtigt at understrege, at denne screening ikke er udviklet med henblik på entydigt at identificere årsager til specifikke matematikvanskeligheder og/eller diagnosticere Ingen screening kan hurtigt og sikkert identificere årsagsforklaringer og baggrund for matematikvanskeligheder en logisk følge af, at indholdet af matematikken ændres alt efter, om man er elev i 2. klasse, går i gymnasiet eller er ansat som telefonsælger. Der stilles vidt forskellige krav til matematiske færdigheder og forståelse alt efter, hvilken situation man befinder sig i. En grundig udredning eller egentlig diagnose vedrørende specifikke matematikvanskeligheder/dyskalkuli bør kun ske på baggrund af en kvalitativ undersøgelse, der selvsagt ikke kan være gruppebaseret. 2 Det teoretiske grundlag for screeningen er beskrevet i Matematik og matematikvanskeligheder, der findes på hjemmesiden 3 Standardiseringen af resultater foregår løbende der vil således hvert år i januar udkomme nye normer på baggrund af indsamlede data. 2
3 Screeningselementer Inden selve screeningen kan påbegyndes, anbefales det at se den introduktionsvideo, der informerer om den praktiske afvikling af screeningen. Inden hvert screeningselement starter vises en kort video, der forklarer, hvorledes opgaverne i screeningselementet skal løses. Testtageren bør opfordre til, at personen der skal screenes (testpersonen) ser samtlige videoer til ende. Man skal som testtager ikke hjælpe med løsningen af opgaver, men blot sørge for, at der er lyd i head-sættet og ro i lokalet. Der er i nedenstående gennemgang ved hvert screeningselement angivet en minimumsscore 4, der betegner den score, der anses som minimum for at screeningselementet er klaret upåfaldende samt gennemsnittet for det enkelte testelement. Disse værdier er udregnet på baggrund af tidligere screeningsresultater 5. Det er derfor vigtigt af hensyn til anvendeligheden af resultaterne, at man sikrer sig, at man benytter koder til seneste opdatering/version af screeningen. 1. Hovedregning og simple regneoperationer Indhold: Testpersonen skal på 5 minutter regne så mange opgaver som muligt. Kommentar: Dette element viser, hvorvidt testpersonen hurtigt og sikkert magter at arbejde med de 4 regningsarter (automatisering af enkle regneoperationer). Det er her værd at observere, hvorvidt testpersonen magter alle regningsarter eller hvorvidt der er tale om manglende færdigheder inden for en eller flere regningsarter. Massive 4 Her beregnet ud fra 2% fraktil. 5 Det er primært resultater fra screeninger udført af elever på ungdomsuddannelser og kursister på VUC, der danner basis for udregningerne. Databasen opdateres løbende på baggrund af gennemførte screeninger. De anbefalede minumumscores justeres årligt i januar måned på baggrund af summen af samtlige resultater, der aktuelt findes i databasen. 3
4 vanskeligheder inden for dette område især vedrørende addition og subtraktion af encifrede tal - kan indikere, at der er tale om specifikke matematikvanskeligheder/dyskalkuli. Gennemsnitsscore: 87,4 %. Minimumsscore: 41% 2. Skriv tallene Indhold: Der oplæses en række tal, der skal nedskrives af testpersonen. Kommentar: Vanskeligheder inden for dette område kan vise sig ved, at testpersonen har svært ved at placere tallets cifre på de rigtige pladser - eller at testpersonen ikke magter at nedskrive flercifrede tal. Dette kan skyldes vanskeligheder med at omsætte det auditive input til et visuelt output - ofte på grund af manglende kendskab til positionssystemet. Vanskelighederne vil derfor i hverdagen medføre problemer med hurtigt og sikkert at kunne nedskrive tal og cifre. Gennemsnitsscore: 91,6 %. Minimumsscore: 67 %. 3. Det største af to tal Indhold: På skærmen vises talpar, og testpersonen skal afgøre, hvilket af tallene der er størst. Kommentar: Vanskeligheder på dette punkt kan skyldes usikkerhed i forhold til hurtigt og ubesværet at afgøre, hvor et givent tal hører hjemme i positionssystemet. Testpersonen kan fejlagtigt tillægge det enkelte ciffer større betydning, end cifferets placering i et tallet reelt angiver- således kan tallet 1999 synes større end tallet Testpersonen bør kunne løse dette screeningselement hurtigt og uden fejl. Gennemsnitsscore: 94,5 %. Minimumsscore: 71 % 4
5 4. Skriv tallet, der kommer før Indhold: Der oplæses tal, og testpersonen skal nedskrive det tal, der kommer før det oplæste tal. Kommentar: Vanskeligheder på dette område kan skyldes manglende færdigheder med at omkode det auditive input til et visuelt output og/eller vanskeligheder med den sproglige betydning af begrebet før. Personer med specifikke matematikvanskeligheder/dyskalkuli vil ofte bruge uforholdsmæssig lang tid på denne proces eller lave uforholdsmæssigt mange fejl. Tidsforbruget er derfor sammenholdt med fejlprocenten en vigtig indikator for eventuelle vanskeligheder. Gennemsnitsscore: 88,0 %. Minimumsscore: 71 % 5.Tal i rækkefølge. Indhold: På skærmen præsenteres en række tal, der skal rangordnes efter størrelse. Kommentar: Vanskeligheder på dette punkt vil som oftest være en følge af usikkerhed med positionssystemet. Det er centralt for basal talforståelse at kunne afgøre, hvilket antal et givent tal repræsenterer samt kunne afgøre tals indbyrdes værdi.testpersonen bør kunne løse dette element inden for den angivne tidsramme. Gennemsnitsscore: 94,4 %. Minimumsscore: 55 % 6. Skriv tallet, der kommer efter Indhold: Der oplæses tal, og testpersonen skal nedskrive tallet, der kommer efter det oplæste tal. Kommentar: Vanskeligheder på dette område kan skyldes manglende færdigheder med at omkode det auditive input til et visuelt output eller vanskeligheder med den sproglige betydning af begrebet efter. Personer med specifikke matematikvanskeligheder/dyskalkuli vil ofte bruge uforholdsmæssig lang tid på denne proces eller lave uforholdsmæssig mange fejl. Tidsforbruget er derfor sammenholdt med 5
6 fejlprocenten en vigtig indikator for eventuelle vanskeligheder under dette element. Gennemsnitsscore: 87,4 %. Minimumsscore: 71 % 7. Skriv det tal, der er tættest på det røde tal Indhold: På skærmes vises tre tal. Testpersonen skal skrive det tal, hvis værdi er tættest på det røde tal. Kommentar: Vanskeligheder på dette område kan skyldes manglende evne til hurtigt og sikkert at estimere afstanden mellem tal. Testpersonen bør kunne løse dette element hurtigt og uden fejl. Gennemsnitsscore: 94,3 %. Minimumsscore: 50 % 8. Talserier Indhold: På skærmen præsenteres tallinjer, der skal færdiggøres. Kommentar: Screeningselementet identificerer evnen til at se mønstre i talrækker.dette stiller krav til logisk-induktiv tænkning samt evne til at kunne arbejde sig frem eller tilbage langs tallinjen Gennemsnitsscore: 94,0 %. Minimumsscore: 45 % 9. Kvantificere. Indhold: På skærmen præsenteres mængder indeholdende stjerner. Testpersonen skal så hurtigt som muligt afgøre antallet af stjerner. Kommentar: En veludviklet talforståelse er bl.a. kendetegnet ved, at man hurtigt kan angive antallet i større mængder ved at inddele i mindre enheder, så antallet bliver nemmere at overskue/tælle. Det er derfor væsentligt at observere tidsforbruget under dette testelement. Gennemsnitsscore: 71,3 % Minimumsscore: 31 % 6
7 10. Antal til tal: Indhold: På skærmen ses to mængder. En mængde bestående af tal og en mængde bestående af stjerner. Testpersonen skal uden at tælle afgøre, hvilken af mængderne, der er størst. Kommentar: Dette testelement undersøger færdigheder i at knytte tal (symbol) til antal (mængde). Denne færdighed anses som et centralt element i en veludviklet talforståelse. Gennemsnitsscore; 95,4 % Minimumsscore: 62 % 11. Subitizing Indhold: På skærmen vises en mængde med sorte prikker. Testpersonen skal uden at tælle afgøre hvor mange prikker der vises Kommentar: Evnen til intuitivt at afgøre antallet i mindre mængder er en medfødt talfornemmelse og anses som central i forhold udvikling af talforståelse. Gennemsnitsscore: 96,3 % Minimumsscore: 79 % 12. ANS/Enumeration Indhold: På skærmen præsenteres to mængder med prikker. Testpersonen skal uden at tælle afgøre, hvilken mængde der indeholder flest prikker. Kommentar: Vanskeligheder på dette område skyldes manglende intuitiv evne til hurtigt at afgøre størrelsesforholdet mellem mængder. Denne færdighed anses som central for senere udvikling af talforståelse. Personer med specifikke matematikvanskeligheder/dyskalkuli vil under dette testelement have et større tidsforbrug ved svarafgivelse og flere fejl end gennemsnittet. Gennemsnitsscore: 94,4 % Minimumsscore: 81 % 7
8 13. Vedvarende opmærksomhed Indhold: Der oplæses en række tal. Testpersonen skal klikke på mellemrumstasten, når tallet 0 høres. Kommentar: Vanskeligheder på dette punkt vil i praksis resultere i, at informationer går tabt i en længere mundtlig besked. Resultaterne fra dette testelement bør sammenholdes med resultaterne fra cifferspændvidde I og II samt visuelt opmærksomhed for herigennem at afgøre, hvorvidt der er tale om kognitive vanskeligheder knyttet til området opmærksomhed og arbejdshukommelse Testelementet bør kunne løses uden vanskeligheder i modsat fald bør der undersøges nærmere for kognitive vanskeligheder eventuelt gennem en neuropsykologisk undersøgelse. Gennemsnitsscore: 99,8 % Minimumsscore: 88 % 14. Cifferspændvidde I Indhold: Der oplæses tal, der efterfølgende skal indtastes af testpersonen. Kommentar: Screeningselementet undersøger, om testpersonen er i stand til at fastholde auditive informationer (opmærksomhedsfunktionen samt auditiv korttidshukommelse). Vanskeligheder inden for dette område vil medføre informationstab ved auditivt præsenterede informationer. Gennemsnitsscore: 54,8 % Minimumsscore: 10 % 15. Visuel opmærksomhed Indhold: På skærmen ses en række cirkler, der lyser op enkeltvis. Testpersonen skal herefter udpege cirklerne i samme rækkefølge, som de blev præsenteret. Kommentar: Testelementet afdækker evnen til at fastholde visuelt præsenterede informationer og efterfølgende gengive informationerne sekventielt. Dermed afdækkes den 8
9 visuelle korttidshukommelse. Gennemsnitsscore: 56,0 % Minimumsscore: 16 % 16. Cifferspændvidde II Indhold: Der oplæses en række tal, der herefter nedskrives af testpersonen i omvendt rækkefølge. Kommentar: Screeningselementet undersøger, om testpersonen er i stand til at fastholde auditive informationer samtidigt med at disse bearbejdes, og giver et indtryk af arbejdshukommelsens kapacitet. Gennemsnitsscore: 44,6 % Minimumsscore: 10 % 17. Visuel spændvidde Indhold: Der præsenteres en række figurer, som testpersonen skal huske og efterfølgende udpege. Kommentar: Screeningselementet undersøger, om testpersonen er i stand til at fastholde visuelle informationer. Vanskeligheder inden for dette område vil medføre informationstab ved visuelt præsenteret materiale. Testelementet giver herudover indikationer på evnen til at affotografere figurer og visuelt huske disse. Gennemsnitsscore: 56,7 % Minimumsscore: 17 % 18. Cubes Indhold: På skærmen ses en tredimensionel figur bestående af terninger. Testpersonen skal afgøre antallet af terninger i figuren. Kommentar: Screeningselementet afdækker testpersonens evne til at opfatte og bearbejde indtryk visio-spatialt, og stiller krav til den visio-spatiale del af 9
10 arbejdshukommelsen. Gennemsnitsscore: 77,1 % Minimumsscore: 21 % 19. Positionssystemet Indhold: Testpersonen skal løse simple opgaver (f.eks. gange med 10, addition af eneretiere-hundreder, nedskrive tal efter diktat), der fordrer kendskab til positionssystemet Kommentar: Her undersøges for færdigheder og forståelse for positionssystem. Kendskab til og forståelse for positionssystemet er et centralt element i talforståelse. Gennemsnitsscore 87,7 % Minimumsscore: 61 % 20. Tallenes forskellige egenskaber. Indhold: På skærmen præsenteres små opgaver med hhv. måleenheder og tallenes ordinale egenskaber. Kommentar: Screeningselementet undersøger testpersonens færdigheder inden for måleenheder samt tallenes ordinale egenskaber, hvilket er centrale områder inden for talforståelse. Gennemsnitsscore 78,8 % Minimumsscore: 21 % Sammenfatning Resultaterne fra de enkelte screeningselementer kan give oplysninger om vanskeligheder inden for følgende områder 6 : Talfornemmelse: Screeningselementerne (10) 11 og 12 6 Inddelingen i de forskellige områder bør tages med forbehold, da det for nogle screeningselementers vedkommende kan være vanskeligt entydigt at afgøre, hvorvidt der er tale om kognitive funktioner eller talforståelse. 10
11 Den medfødte intuitive fornemmelse for mængders størrelse og antallet i en mænge er centrale elementer i forhold til senere i livet at kunne arbejde hurtigt og fleksibelt med tal i forskellige sammenhænge. Nedsat evne til at hurtigt at afgøre størrelsen af mængder og evne til hurtigt at afgøre antallet i mindre mængder samt koble antal til tal er karakteristisk for personer med specifikke matematikvanskeligheder/dyskalkuli. Talforståelse: Screeningselementerne 2 9 (10) og Manglende forståelse for tal og positionssystemet viser sig ofte ved, at man har vanskeligheder med at skrive, læse eller kopiere tal og cifre samt manglende forståelse for, hvorledes cifre kan kombineres til forskellige tal. Herudover vil vanskeligheder med at forstå positionssystemet medføre, at man ikke hurtigt og sikkert kan sætte tal i rækkefølge eller afgøre, hvilket tal der er størst. Denne sidste evne bygger bl.a. på forståelse af sammenligninger (få - færre færrest; lille mindre mindst ect). Svigt i den basale talforståelse kan være et kendetegn på specifikke matematikvanskeligheder/dyskalkuli. Automatisering af de fire regningsarter: Screeningselement 1 Hvis man ikke hurtigt og sikkert er i stand til at arbejde med encifrede tal, vil man ved mere sammensatte regneopgaver bruge megen mental energi på at regne i stedet for at bruge energien på at tænke på løsningsmuligheder. Der er her så risiko for, at man taber fokus, og glemmer formålet med regneopgaven. Manglende evne til hurtigt og sikkert at kunne arbejde med addition og subtraktion af encifrede tal kan være et tegn på specifikke matematikvanskeligheder/dyskalkuli. 11
12 Kognitive funktioner: Screeningselementerne Opmærksomhed og arbejdshukommelse. Screeningselementerne Arbejdshukommelse og opmærksomhed er tæt forbundet, og hvis man har vanskeligheder med disse funktioner, har man problemer med at fastholde og bearbejde flere forskellige informationer samtidigt, hvilket ved mere sammensatte opgaver vil resultere i vanskeligheder. Betydningen af arbejdshukommelsen træder tydeligt frem ved hovedregning f.eks. når man skal lægge 98 og 57 sammen; men har også betydning, når man skal løse komplekse opgaver, hvor man skal forholde sig til og arbejde med mange informationer. - Evnen til sekventiel og spatial organisering. Screeningselementerne Evnen til sekventiel organisering har betydning for evnen til at organisere tal i rækkefølge (fx i en gangetabel) samt færdigheder i at opdele en arbejdsopgave i naturlige delelementer. Evnen til spatial organisering har bl.a. betydning for vor forestillingsevne dvs. evne til at se alternativer og muligheder inden opgaver løses og har stor betydning, når man skal arbejde med matematiske problemstillinger. Samlet er evnen til at organisere informationer central ved problemløsning. Tolkning af sceeningsresultaterne. Som nævnt i det indledende afsnit er hovedformålet med screeningen at identificere, hvorvidt testpersonen er i besiddelse af de nødvendige og basale forudsætninger for at forstå og anvende matematik samt præcisere, hvilke forudsætninger der er skrøbelige. Resultaterne fra screeningen kan tolkes inden for en gruppe (eksempelvis en klasse) og i forhold til de resultater, den enkelte testperson opnår i screeningen. 12
13 Tolkning på gruppeniveau. Resultaterne fra en gruppe/klasse vises i oversigtsform, hvor man får et hurtigt overblik over gruppens resultater 7. Resultaterne for enkeltpersonen præsenteres i en rapport, hvor man bl.a. visuelt får et overblik over resultaterne præsenteret i et spindelvæv. Resultaterne på gruppeniveau kan hurtigt sammenlignes med resultaterne i databasen, således, at man får et indtryk af, hvorledes de enkelte resultater placerer sig i forhold til den udtræksfraktil, der er valgt. I forhold til denne screening anbefales det, at anvende minimumsscoring som markering. Man vil på denne måde få et hurtigt overblik over, hvilke elever der har mange markeringer, og kan herefter udvælge de elever, der skal tilbydes yderligere udredning. Samlet vil en analyse af resultaterne på gruppeniveau kunne udskille følgende grupper: 1. Resultater der indikerer, at der kan være tale om dyskalkuli/talblindhed. Dyskalkuli/talblindhed er bl.a. karakteriseret ved massive vanskeligheder med basale numeriske fakta, taloperationer, positionssystemet samt den intuitive opfattelse af antallet i mindre mængder. Besvarelser med et resultat væsentligt under det forventelige i de screeningselementer, der vedrører talfornemmelse og talforståelse bør give anledning til yderligere tolkning af screeningsresultaterne og udredning. Som udgangspunkt bør 3 markeringer på baggrund af markering af mindstescore i screeningselementerne 1 12 og medføre, at screeningsresulaterne analyseres grundigt og testtageren efterfølgende tilbydes yderligere udredning af baggrund og årsager til det lave screeningsresultat. Denne udredning skal søge at afgøre, hvorvidt vanskelighederne kan begrundes med specifikke matematikvanskeligheder/dyskalkuli. 7 Se video om administration af LINU på 13
14 2. Resultater, der indikerer, at der er tale om vanskeligheder med matematik og/eller kognitive vanskeligheder. Besvarelser i denne gruppe vil vise en ujævn profil enten som en profil med lav score i de kognitive screeningselementer (sammenlignet med gennemsnittet) eller i screeningselementer vedr. basal talforståelse og automatisering af de 4 regningsarter. Det bør overvejes at lade personer i denne gruppe udrede yderligere alternativt observere udbyttet af undervisningen i en periode. En yderligere udredning skal være medvirkende til, at årsagerne til og baggrunden for det lave testresultat præciseres yderligere. 3. Resultater, der ikke giver anledning til yderligere tiltag. Besvarelser i denne gruppe vil ligge inden for gennemsnittet uden større udsving inden for de enkelte profiler samt have få/ingen udtræksfraktiler 4. Resultater med et højt resultat inden for alle testelementer. Besvarelser i denne gruppe vil vise en profil med et højt resultat inden for alle testelementer, og dermed en høj samlet score ( 85%). I undervisningen bør man evt. være opmærksom på, hvorvidt personer i denne gruppe får tilstrækkeligt med udfordringer. Tolkning på elevniveau. På elevniveau opgøres resultaterne i et spindelvæv, hvor resultaterne præsenteres visuelt samt i en rapport, hvor det for hvert sceeningselement er angivet, hvorvidt besvarelsen er korrekt eller forkert samt tidsforbrug. Spindelvævet giver et hurtigt overblik over de enkelte områder, da sceeningsresultaterne er grupperet således, at resultaterne for hhv. talfornemmelse, talforståelse og kognitive 14
15 funktioner præsenteres samlet. I nedenstående model er talforståelse markeret med rødt, talfornemmelse med gult og kognitive funktioner med blåt. Det anbefales at indsætte gennemsnitsscoren for alle resultater, da man således får et hurtigt overblik over testpersonens resultater sammenlignet med samtlige resultater. På denne måde vil man få et hurtigt overblik over de områder, hvor testpersonen underpræsterer i forhold til gennemsnittet af alle besvarelser. I ovenstående model ses det tydeligt, at testpersonen inden for alle screeningselementer ligger på eller over gennemsnittet. Gennemsnittet vil naturligt variere fra screeningselement til screeningselement, da sværhedsgraden i de forskellige screeningselementer er forskellig. For nogle screeningselementers vedkommende vil gennemsnittet af korrekte besvarelser være højt 15
16 (screeningselementer, der bør kunne klares uden vanskeligheder), mens gennemsnittet for andre elementers vedkommende vil være lavt 8. I den rapport/opgørelse der følger efter spindelvævet får man mulighed for at foretage en yderligere analyse af de enkelte screeningsresultater m.h.t. tidsforbrug og fejltyper. 8 Dette har bl.a. som konsekvens, at spindelvævet som udgangspunkt ikke fyldes ud i de kognitive områder, der vedrører cifferspændvidde. 16
17 Eksempler på forskellige profiler: Profiler, der giver anledning til overvejelser omkring talblindelignende problemstillinger Eksempel 1 Eksempel 2 17
18 Profiler der giver anledning til overvejelser omkring en kombination af talblindelignende problemstillinger og/eller kognitive vanskeligheder Eksempel 1 Eksempel 2 18
19 Upåfaldende profiler, hvor resultaterne ligger inden for gennemsnittet 19
20 Litteratur: Under udviklingen af testmaterialet er der især hentet inspiration fra nedenstående: Adler, Björn (2008): Dyskalkuli og Matematik. En håndbog i matemnatikvanskeligheder Alster et Kaufmann (2012): The Diagnosis and Management of Dyscalculia De Smedt, B et al (2013): How do symbolic and non-symbolic numerical magnitude processing skills relate to individual differences in children's mathematical skills? A review of evidence from brain and behavior Alster et Shalev: Developmental Medicine & Child Neurology 2007, 49: : Number development and developmental dyscalculia Butterworth, Brian (1999): The mathematical Brain. Butterworth, Brian et al.: Science 332, 1049 (2011): Dyscalculia: From Brain to Education Cappelletti, Freema og Butterworth: Frontiers in Psychology: Cognitive Science December 2011 Volume2 Article364: Time processing in dyscalculia Hansen mf (2006): Der er mere end ét svar matematik og specialundervisning. Ljungberg, Ann-Louise (2006): Matematik en mänsklig rättighed Lunde, Olav (2010): Hvorfor Tall Går i Ball. Matematikvansker i et spesialpedagogisk fokus. Lundberg & Sterner (2009): Dyskalkyli finns det? Numerical Cognition Laboratory (uå): Numeracy Screener Psykologisk Pædagogisk Rådgivning 4/2007: Tema: Matematikvanskeligheder Rapport fra det 1. nordiske forskerseminar om matematikvansker (2002): En matematik for alle i en skole for alle Varma, S; Schwartz, D.L & McCandliss, B.C (2007).: Beyond Dyscalcula. The Neural Basis of Elementary School Mathematics. 20
LINU-MATEMATIKSCREENING
Forord til ny udgave af LINU-matematikscreening. Denne screening er en videreudvikling af den LINU-matematikscreening, der i 2010-2011 blev udviklet af Læseafdelingen, Taleinstituttet, Region Nordjylland.
Læs mereLINU-MATEMATIKSCREENING
Forord til ny udgave af LINU-matematikscreening. Denne screening er en videreudvikling af den LINU-matematikscreening, der i 2010-2011 blev udviklet af Læseafdelingen, Taleinstituttet, Region Nordjylland.
Læs merePSP screening dansk og matematik
PSP screening dansk og matematik Af Speciallærer Rasmus Hasselbalch, Taleinstituttet Region Nordjylland Indledning Som hjælp til at identificere elever med vanskeligheder i dansk eller matematik har vi
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereEvaluering test screening udredning. Øvelse: Udredningsmateriale til eget brug.
Evaluering test screening udredning Observationer Det kognitive niveau Det neuro-genetiske niveau Udredning Øvelse: Udredningsmateriale til eget brug. Der findes ingen absolut sandhed kun fortolkninger
Læs mereMatematikscreening: Sproglige og begrebsmæssige forudsætninger.
Forord Denne screening er udviklet af Nordjysk Læse Og Matematik Center i efteråret og vinteren 2016-2017 og er muliggjort gennem støtte fra UVMs udlodningsmidler. I ansøgningen om støtte er bl.a. angivet,
Læs mereNordjysk Læse og Matematik Center
Vajre elev har rätt att få den pedagogiske hjälp han behöver alldeles oberoende av formell diagnos. Lundberg & Sterner (2009): Dyskalkuli finns det? Unge med massive matematikvanskeligheder dyskalkuli
Læs mereDyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose?
Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose? Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I Region Nordjylland er der i august 2012 igangsat et projekt Unge med
Læs mereTalblind Onsdag d. 6. juni 2018
Talblind Onsdag d. 6. juni 2018 Velkommen Præsentation Hvad er dyskalkuli Sofie fortæller ViSP og dyskalkuli Spørgsmål Præsentation Charlotte Birk Bruun Specialpædagogisk konsulent på ViSP siden 2009 Ordblindelærer
Læs merePædagogisk-didaktisk, organisatorisk
Funktionsnedsættelse Udvikling Konsekvenser: Pædagogisk-didaktisk, organisatorisk The Long Term Costs of Numeracy Difficulties (2009): Sammenhæng mellem matematikfærdigheder og BNP. Overrepræsentation
Læs mereNordjysk Læse og Matematik Center
Tak for i dag! Problemstillinger - Udfordringer Matematikvanskeligheder - Dyskalkuli? Test Screening Udredning Støtte Dumpeprocenten er et udtryk for, at de studerende har vanskeligheder med matematik.
Læs merePSP screening dansk og matematik
PSP screening dansk og matematik Aalborg 27/10-15 Af Speciallærer Rasmus Hasselbalch, Produktionsskoleprojektet, Taleinstituttet og Hjerneskadecentret Nordjylland, Aalborg Kommune. Som hjælp til at identificere
Læs mereHenrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb
Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg Matematikvanskeligheder - et relativt begreb I artiklen søges begrebet matematikvanskeligheder indkredset, og der præsenteres en mulig model for en
Læs mereÅrsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereÅrsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Læs mereMit første møde. og det videre venskab med matematik
Jeg har medlidenhed med de mennesker, der støttede indsamlingen i lørdags, for når 12 hjælpeorganisationer skal fordele 98 millioner kroner, og de hver bruger 10 procent af indtægterne til administration,
Læs mereÅrsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Læs mere4. Fokus på samarbejde og kommunikation (modsat traditionel matematikundervisning hvor det mundtlige aspekt fylder meget lidt).
Aalborg d.27/6-16 Undervisning af elever med nedsat talforståelse Af Rasmus Hasselbalch, læse- og matematikkonsulent, VUC & HF Nordjylland Hvis man ved screening med LINU eller PSP screeningen ser tegn
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereÅrsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Læs mereHvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte?
Hvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte? Matematik er en del af livet. Den findes rundt omkring os og griber ind i vort hverdagsliv - idag
Læs mereÅrsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereMatematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)
Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.) Undervisningsministeriets forenklede fælles mål: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik Problembehandling
Læs mereEn matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereHvad tester vi? Vurdering af validitet af MG og Mat for de lavest præsterende elever.
Hvad tester vi? Vurdering af validitet af MG og Mat for de lavest præsterende elever. Overskrifter i oplægget Vigtige begreber De tilstrækkelige mål Undersøgelse af Mat og MG Bedre måder at evaluere Dårlige
Læs mereTallinjen og lineære spil set i relation til matematikundervisning
Tallinjen og lineære spil set i relation til matematikundervisning Teksten er et sammendrag af nedenstående to artikler. Sammendraget er udarbejdet af Birgitte Henriksen (2011). Lundberg, I. & Sterner,
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 3A Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Decimaltal og store tal Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal
Læs mereHvad er det med de tal?
Hvad er det med de tal? Et oplæg om tal og regning Pernille B. Sunde, Ph.D.-studerende Aarhus Universitet og VIA E-mail: sundepernille@gmail.com Hvem er jeg (Biolog) Folkeskolelærer PD- matematikvejleder
Læs mereÅrsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik
Årsplan for 2.klasse 2018/19 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereHandleplan for matematik Nordre Skole - skoleåret 2018/2019
Handleplan for matematik Nordre Skole - skoleåret 2018/2019 Matematikvejledere - Lone Hou Busch og Elsebeth Broch Knudsen Indhold Indledning 2 Målet med handleplanen for matematik er: 3 Formål med handleplan
Læs mereSpil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive
Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereDiagrammer, der kan kommunikere resultater af test af talforståelse
Diagrammer, der kan kommunikere resultater af test af talforståelse evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Viborgvej 159A Hasle 8210 Århus V Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@evidencenter.dk Web:
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs merePSP screening dansk og matematik, resultater, tolkninger og tiltag.
PSP screening dansk og matematik, resultater, tolkninger og tiltag. Aalborg 19/5-15 Forord Denne vejledning er et supplement til manualen til PSP screening dansk og matematik. Forud for læsning af nærværende
Læs mereÅrsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)
Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog
Læs mereUge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter
Årsplan Matematik 4.klasse 2016/2017 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Matematrix 4, som består af en grundbog og en arbejdsbog. Der vil derudover suppleres med opgaver i Pirana 4 samt opgaver
Læs mereræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)
Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed
Læs mereKlasse: 3. årgang Fag: Matematik År: 2016/17. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen?
Årsplan Klasse: 3. årgang Fag: Matematik År: 2016/17 Periode Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne
Læs mereEN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter
FAG: Matematik KLASSETRIN: 2. Klasse I 2. klasse arbejder vi i grundbogen Kontext+, der er delt i to bøger. Hvert kapitel er beregnet til ca. 4-5 uger. Der vil til hvert kapitel blive brugt supplerende
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik Målgruppe: 04A Periode: Oprettet af: BK Mål for undervisningen: Årsplan Matematik 4.klasse 2017/2018 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Matematrix 4, som består af en
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereFagplan for faget matematik
Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereUDDANNELSE TIL MATEMATIKVEJLEDER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER
AARHUS AU UNIVERSITET UDDANNELSE TIL MATEMATIKVEJLEDER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER Identifikation af og støtte til studerende med specifikke matematikvanskeligheder Foto: Søren Kjeldgaard, AU Kommunikation
Læs mereÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I
ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I de enkelte undervisningsforløb indgår der mål fra både de matematiske kompetencer og fra de 3 stofområder: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt
Læs mereDyskalkuli & Matematik FRA TEST TIL TILTAG. Björn Adler
Dyskalkuli & Matematik FRA TEST TIL TILTAG Björn Adler Indhold Dyskalkuli forskning & diagnos Udredning af dyskalkuli/matematikvanskeligheder Tolkning af testresultater Kognitiv træning i Matematik Tallinjetræning
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereGennemførelse af en ungdomsuddannelse ved målrettet støtte til unge med matematikproblemer (Dyskalkuli)
Delrapport Juli 2011 For perioden januar 2011 juni 2011 Vedrørende Gennemførelse af en ungdomsuddannelse ved målrettet støtte til unge med matematikproblemer (Dyskalkuli) [01.08.09 31.07.12] Journalnummer:
Læs mereTrinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder
Trinmål Matematik Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd Evaluering Matematiske kompetencer Talforståelse Mængder Regnesymboler Problemløsning have kendskab til tal og tælleremser opbygge talforståelse
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereUDVIKLING AF MATEMATIKFAGET
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -
Læs mereMatematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål
Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 3B Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Andre tal Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer (fase
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereEleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger
Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 2014-15
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at
Læs mereNina Nielsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT
Læs mereFormat 2 - Mål og årsplaner
Format 2 - Mål og årsplaner Fælles Mål: Der angives 5-10 Fælles Mål per kapitel med angivelse af faser. Antallet inkluderer både færdigheds- og vidensmål samt kompetencer. Læringsmål: Der opstilles ét
Læs mereKortlægning. Hvis en test skal være i orden så. Illustration af reliabilitet og validitet
Kortlægning 1 Hvis en test skal være i orden så Skal den være valid gyldig. Er det man undersøger også det man ønsker at undersøge. Finder man fx elevernes idrætsevner ved at observere, hvordan de smider
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereVistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.
Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne
Læs mereTest og evaluering: Årsplan matematik 1.A 2015/2016 Nordvest privatskole Hussein Mansour
Årsplan matematik 1.A 2015/2016 Nordvest privatskole Hussein Mansour Undervisningen i matematik i 1. klasse bygger i stor udstrækning på de erfaringer, som børnene har tilegnet sig i børnehaveklassen,
Læs mereSøren Sørensen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT
Læs mereFag matematik 1. klasse 17/18
Fag matematik 1. klasse 17/18 UGER TEMA MATERIALER Uge 33-38 Kontext 1 elevbog a: s. 2-27 Tal og tælling Vi arbejder vi arbejder med forskellige begreber, hvor mange er der, flest eller færrest, hvad koster
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereThomas Thomsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT
Læs mereÅrsplan Matematik 1. klasse 2017/18
Årsplan Matematik. klasse 207/8 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix a + Trix b). Den pædagogiske tankegang i dette matematiksystem
Læs mereGymnasie screening LINU dansk
Gymnasie screening LINU dansk LINU Gymnasiescreening identificerer elever, hvis funktionelle skriftsproglige færdigheder er utilstrækkelige, og identificerer om der i givet fald er tale om basale eller
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereElevprofil i matematik
Elevprofil i matematik Elevprofil til vurdering af kvaliteten af elevers additionsstrategier og anvendelse af geometriske begreber ved udgangen af 1. klasse Når man skal vurdere elevers additionsstrategier
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mere7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem:
Trekanter & firkanter Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er) Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem: Angiv sammenhængen: Hvilke af de variable er der sammenhæng
Læs mereBeskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV
Beskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV Nedenfor vises en oversigt over de forandringer, der er blevet gennemført i forbindelse med revideringen af WISC-IV til WISC-V. Først beskrives ændringer,
Læs mereHans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.
Læs mereAndreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009
Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence
Læs mereÅrsplan Matematik 3.klasse 2016/2017
Årsplan Matematik 3.klasse 2016/2017 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Trix 3A og 3B, som består af 2 grundbøger og en. Der vil derudover suppleres med opgaver i Pirana 3 samt opgaver på
Læs mereErfaringer med undervisning af talblinde
Erfaringer med undervisning af talblinde Nordjysk Læse og Matematik Center VUC&hf Nordjylland, Aalborg Nordjysk LC æse og Matematik enter Forord I efteråret 2015 har der på VUC&hf Nordjyllands Aalborg
Læs mereVejledning til nye resultatvisninger i de nationale test
Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test til lærere i alle fag August 2017 Forord Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i august 2017 indført nye, forbedrede visninger af elevernes
Læs mereÅrsplan for matematik 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereÅrsplan for matematik i 3. klasse
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Demorapport Kristine Jørgensen Dato: 18.09.2018 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Introtekst Side
Læs mereHvorfor lære matematik? Hvad er matematik?
Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvorfor lære matematik? Fire begrundelsesargumenter: Nytte Dannelse Hvor mange? Hvor stor? Hvilken form? Individ
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik Målgruppe: 03A Periode: Oprettet af: BK Mål for undervisningen: Årsplan Matematik 3.klasse 2017/2018 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Trix 3A og 3B, som består af 2
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereTrænerguide del 2 Matematikleg Flex
Trænerguide del 2 Matematikleg Flex ANTALSUPPFATTNING - MINST/STÖRST ANTAL www.mv-nordic.com 1 OPFATTELSE AF ANTAL MINDSTE/STØRSTE ANTAL Øvelserne i disse typer af opgaver træner elevernes opfattelse af
Læs mereÅrsplan matematik 2. klasse
Årsplan matematik 2. klasse 2019-2020 Undervisningen tager udgangspunkt i bogsystemet Kontext+ for 2. klasse. Materialet består af elevbog A og B, samt kopiark. Andet materiale vil blive inddraget i det
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Læs mereÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16
ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16 Kapitel 1: Tal til 1000 Hvor mange er der? Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge Eleven har viden om naturlige tals opbygning
Læs mereMATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:
MATEMATIK Basismål i matematik på 1. klassetrin: at kunne indgå i samtale om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik at kunne afkode og anvende tal og regnetegn og forbinde dem
Læs mereMange definitioner 07-05-2015 PISA. Om talblindhed. WHO har defineret
2 Om talblindhed PISA År < niveau 1 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Niveau 6 2012 4 13 24 29 20 8 2 2009 5 12 23 27 21 9 3 2006 4 10 21 29 22 11 3 2003 5 11 21 26 22 12 4 30 25 20 15 10 5
Læs mereUdførte - Rigtige = Forkerte Justeret Percentil
TST Privat og fortroligt 13 oktober 2008 Thomas Thomsen Råscore Standardscore Udførte - Rigtige = Forkerte Justeret Percentil score Opfattelsesevne 47 46 1 46 88 Ræsonnement 16 12 4 10 15 Tal, hastighed
Læs mere